Beton. Tema: Miljø. Fremtidens parcelhus. Betonrør af høj kvalitet MILJØ. 2 Maj Politisk energiaftale udfordrer byggeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beton. Tema: Miljø. Fremtidens parcelhus. Betonrør af høj kvalitet MILJØ. 2 Maj 2008. Politisk energiaftale udfordrer byggeriet"

Transkript

1 Beton 2 Maj 2008 MILJØ Tema: Miljø Politisk energiaftale udfordrer byggeriet Fremtidens parcelhus Kommende energikrav overholdes med letklinkerbeton Betonrør af høj kvalitet Ny analyse dokumenterer meget lav fejlrate

2 CEMENT I SÆRKLASSE Hos Aalborg Portland er vi i konstant udvikling på alle niveauer, så du altid er sikret et produkt af absolut bedste kvalitet. Gennem vores forskning og udvikling får vi en masse viden og erfaring, som vi gerne vil dele med dig. For det er ikke nok, at produktet er i orden. Det skal også bruges på den rigtige måde, så risikoen for fejl og dyre reparationer minimeres. Derfor tilbyder vi dig bl.a. rådgivning og vejledning, kurser, beregningsprogrammer og meget, meget mere. Læs mere på aalborg-portland.dk og bliv godt klædt på til dit byggeprojekt. NYT DESIGN - SAMME GODE INDHOLD

3 Beton ISSN Nr. 2 Maj årgang Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Distribueret oplag Udgivere Redaktion Abonnement, produktion og administration Annoncer Abonnementspris 5 DANSK BETONFORENING Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf Prinfoparitas Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, Poul B. Eriksen, Tlf Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen Tlf , fax Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms Energikrav kan overholdes med letklinkerbeton Brug for alle virkemidler Videncentre: Brug for nye løsninger Eksisterende bygninger den største energiudfordring.. 12 Bioaske til beton en symbiose med begrænsninger.. 13 Smarte byggematerialer køler om dagen og varmer om natten Undersøgelse dokumenterer betonrørs høje kvalitet.. 16 Håb om nye muligheder for at dokumentere betons energimæssige fordele Byggebranchen overser fortsat fordelene ved selvudtørrende beton til gulve Individualitet i elementer Utzon Center i Aalborg står færdigt Vellykket Utzon-arrangement i Dansk Betonforening.. 23 Smuk beton til syge heste Ambitiøse planer i Tinglev Nyt samarbejde styrker betonuddannelse SCC-bro i fin form In-situ Prisen til spejderhus BIH, Letbetonelementgruppen Betonelement-Foreningen Skal det være ordentligt Fra CtO s arbejdsmark Næsten tusind sider om betonbroer Mødekalender Forår Beton går foran MILJØ I 2020 skal danske bygninger have et energibehov, der højst er én fjerdedel af dagens. Det vil sige, at alt nybyggeri energimæssig set skal overgå de to lavenergiklasser, der blev indført med BR08. Kravene i 2020 ligger endnu ikke fast, men de må i sagens natur ligne dem, vi i dag kender fra passivhuse. For byggebranchen generelt er det en udfordring, fordi de nødvendige tekniske løsninger ikke alle findes i dag, hvis hverken æstetikken eller prisen skal ændre sig til det værre. Der er 12 år til Nogle vil mene, at der er forholdsvis kort tid til at opnå så markante resultater. Men meget tyder på, at der ikke er grund til den store bekymring for betonbranchen. Dels har beton indbyggede fordele på grund af sine gode, termiske egenskaber, dels har betonbranchen handlet ansvarligt og for længst taget udfordringen op. I dette nummer af Beton fortæller vi om, hvordan Letbetonelementgruppen (BIH) i Dansk Beton er langt fremme med at designe både fremtidens parcelhus og fremtidens etagebolig. I et tidligere nummer har vi beskrevet Unicons indsats for at få det optimale udbytte af betons termiske tyngde. Og endelig kan vi fortælle, at der både hos videncentre og forskningsinstitutioner er stor opmærksomhed på udfordringerne. Betonbranchen i Danmark har valgt at gå foran på vejen mod bygninger, der stort set kan varmes op med sollys og menneskelig aktivitet. Dermed vil beton også om 12, 20 og 50 år være det mest anvendte byggemateriale. Forside In-situ Prisen 2008 gik til arkitektfirmaet Sophus Søbye Arkitekter M.A.A. og entreprenørfirmaet Frede Hansen & Co. Ringe A/S for et moderne spejderhus ved Odense. jbn

4

5 Tema Arkitekterne hos C. F. Møller har tegnet Nordpilen, som er et trekantet parcelhus med et energibehov på kun én fjerdedel at dagens krav. Huset udnytter solen optimalt på grund af en bred, sydvendt facade med store vinduer. Energikrav kan overholdes med letklinkerbeton MILJØ At overholde de kommende energikrav stiller store krav til byggematerialer, ingeniørberegninger og arkitektur. Men det kan lade sig gøre, viser et tværfagligt projekt, som BIH har taget initiativ til. Letklinkerbeton behøver ikke frygte regeringens energiplan og de kommende energikrav, som i tre tempi frem til 2020 reducerer det tilladelige energiforbrug til bare 25 procent af dagens krav. Det viser de foreløbige resultater af et tværfagligt projekt, som Letbetonelementgruppen (BIH) i Dansk Beton står bag. Det er muligt at realisere et parcelhus med bagmur af letklinkerelementer både som lavenergihus og passivhus. Og vel at mærke uden at gå på kompromis med æstetik og komfort, siger teknisk chef Erik Fredborg fra Expan, der er BIH s projektleder. Projektet gennemføres i samarbejde mellem BIH, Arkitektfirmaet C. F. Møller, ingeniørfirmaet Hundsbæk & Henriksen og SBi. Målet er at udvikle et parcelhus samt et etagehus, der kan tilpasses både nuværende krav, lavenergiklasse 2 og 1 samt en projektdefineret lavenergiklasse 0, der svarer til den tyske passivhusklasse. Sidstnævnte formodes at svare nogenlunde til de danske energikrav, der stilles fra 2020, men som endnu ikke er endeligt fastlagt. Første resultater Projektet blev påbegyndt ved årsskiftet, og de første resultater er nu klar for parcelhuset, som Erik Fredborg vurderer som vanskeligst energimæssigt set. Efter planen præsenteres de endelige resultater på en temadag til september i form af et idékatalog, der stilles til byggebranchens rådighed. Det er en udfordring at skære henholdsvis 25, 50 og 75 procent af en moderne bygnings energibehov. Det er nødvendigt at energioptimere tag, ydervægge, terrændæk, fundament og vinduer. Hertil kommer optimal placering af bygning, rum og vinduer i forhold til Forsættes på side 7 Beton 2 Maj

6 APOLLO modstrømsblander Hurtigere, renere og mere sikker Når man først har set APOLLO i funktion, forstår man, hvordan SKAKO har formået at forblive den førende og nyskabende leverandør af udstyr og løsninger til produktion af ensartet højkvalitetsbeton siden SKAKO A/S DK-5600 Faaborg Tel

7 Etagebyggeriet i lavenergiklasse 0 er et modulsystem med opgangene som fleksibelt bindeled. Altanerne fungerer som solafskærmning om sommeren og er en fritstående, selvstændig konstruktion, der forbindes til lejlighederne med et lille trin for at undgå kuldebroer. solvarme og dagslys. Man kommer heller ikke uden om ventilation med varmeveksler og eventuelt varmepumpe, siger Erik Fredborg, som peger på, at letklinkerbeton på grund af sine gode termiske egenskaber faktisk gør det nemmere at overholde kravene end ved brug af lettere trækonstruktioner, der ikke har samme varmekapacitet. Tre udfordringer I energiklasse 0 peger resultaterne på løsninger som 350 mm isolering i ydervægge, solceller til elproduktion og 3-lags ruder med krypton. Erik Fredborg peger især på tre udfordringer, der skal løses: Fundamenter med halveret linjetab Løsninger med gode termiske egenskaber til at holde for- og bagmur sammen omkring tyk isolering. I projektet anvendes beslag af polyesterarmeret kunststof. Ny løsninger ved indbygning af vinduer, så de kan placeres optimalt i forhold til isoleringen. Projektet samarbejder derfor tæt med en række af byggeriets leverandører om at finde de optimale løsninger. Det er Aalborg Portland, Isover, Maxit, Thermisol, Nilan, Sonnenkraft Scandinavia, Vildbjerg Vinduet, Pro Tec Vinduer og FVS Velfac. jbn Arkitektfirma satser på energidesign Vi skal være stærke på energidesign, lyder det fra Arkitektfirmaet C. F. Møller, der tager udfordringen fra de kommende energikrav målrettet op. Fremtidens skrappe energikrav til danske bygninger er en arkitektonisk udfordring, når opgaven er at leve op til energikravene og samtidig opnå en høj arkitektonisk kvalitet, der mindst kan stå mål med dagens standard. For med hånden på hjertet hvem har lyst til at bo i en klodset og grim bygning, uanset hvor lav varmeregningen og CO 2 -belastningen er? Den udfordring har arkitektfirmaet C. F. Møller taget op under overskriften energidesign. De stadigt skrappere energikrav er en kendsgerning, og de vil få stor betydning arkitektonisk. Derfor har vi valgt, at vi skal være gode til energidesign. Også selv om det koster betydelige ressourcer og energi på designsiden, fordi vi selv bliver nødt til at være med til at designe nye komponenter, så de passer til det moderne og fremtidige byggeri. Vi oplever fx, at det nærmest er umuligt at finde et vindue, der både kan klare energikravene og opfylde vores arkitektoniske og æstetiske behov. Vi arbejder derfor både med at styrke vores kompetencer på området og med at udvikle konkrete løsninger som fx nye vindueskonstruktioner, siger afdelingsleder Mette Nymann fra C. F. Møller i Vejle. Arkitektfirmaet samarbejder med BIH om energieffektive bygninger med letklinkerelementer. Vi vil gerne være med til at vise, at man sagtens kan bygge moderne huse, der lever op til energikravene. Her har beton vist sig som et godt materiale, der gør det muligt at bevare slankheden i byggeriet, og at give bygningerne skarphed og klare former, siger Mette Nymann. Mette Nymann peger også på, at energikravene stiller nye krav til et tættere og tidligere samarbejde mellem arkitekt og ingeniør ved design af energieffektive bygninger. Vi skal som arkitekter blive gode til energidesign, og det koster betydelige ressourcer, energi og kreativitet, siger afdelingsleder Mette Nymann. Beton 2 Maj

8 Der er brug for en lang række nye virkemidler hvoraf flere er langt fra at være færdigudviklede, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. Foto: Ricky John Molloy MILJØ Brug for alle virkemidler Februars energipolitiske aftale er en stor udfordring for byggeriet. Om bare 12 år må bygningers energibehov højst være en fjerdedel af dagens krav. Der skal lyde toner fra alle instrumentets strenge, hvis byggeriet skal nå de ambitiøse politiske mål i den ny energipolitiske aftale. Det fastslår direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri, som understreger behovet for både velkendte og nye løsninger. På den ene side skal de velkendte virkemidler i form af isolering, energivinduer og mere energieffektive installationer tages i brug. På den anden side er der brug for en lang række nye virkemidler hvoraf flere er langt fra at være færdigudviklede. Det drejer sig bl.a. om mikroanlæg til vedvarende energi, nye energieffektive materialer og komponenter, siger Michael H. Nielsen og fortsætter: Dansk Byggeris medlemmer vil skulle bidrage på mange forskellige niveauer. En del er producenter af bygningskomponenter og vil skulle følge med i den produkt- og teknologiudvikling, som vil præge hele området. Så er der en række virksomheder, der står for totalleveracer og projektbyggeri, nogle af småhuse og andre af store byggerier. De vil skulle leve op til de meget ambitiøse målsætninger for nybyggeri, som regeringen har lanceret. Den energipolitiske aftale blev vedtaget den 21. februar 2008 af alle folketingets partier undtagen Enhedslisten. Det var forventeligt, at byggeområdet skulle fylde meget i aftalen, idet opvarmning og bygningsdrift i dag står for ikke mindre end 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Fremover bliver energirammerne for nybyggeri derfor et centralt instrument til at presse det samlede danske energiforbrug ned. Energirammerne omfatter bygningers samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. I de kommende år vil energirammerne for forskellige typer nybyggeri blive sat markant ned efter følgende plan: fra 2010 skærpes kravene med mindst 25 pct. fra 2015 skærpes med yderligere mindst 25 pct. i 2020 skæres energiforbruget ned med yderligere mindst 25 pct. jbn 8

9 Innovation og nye løsninger skal sætte danske bygninger i stand til at leve op fremtidens energikrav, lyder det samstemmende fra en række videncentre. MILJØ Videncentre: Brug for nye løsninger SBi: I 2020 bliver det rigtig svært På SBi er forskningschef for Energi og Miljø Søren Aggerholm ikke tvivl om, at der på længere sigt bliver brug for nye løsninger for at kunne klare energikravene. Energikravene i 2010 kan klares med kendte virkemidler. Kravene i 2015 på 50 procent at det nuværende energiforbrug er en større udfordring. Med kendte løsninger vil det blive forholdsvis dyrt og give mange bindinger i designet af bygningen, siger han. I 2020 er der brug for nytænkning, når energiforbruget skal ned på 25 procent eller mindre af det nuværende. Byggebranchen, byggevareproducenter og forskningsinstitutioner kommer alle til at bidrage med nye løsninger. Forhåbentligt vil det lykkes at finde en række nye metoder og produkter, der kan anvendes fleksibelt til at nå målene, siger Søren Aggerholm, der ser SBi s primære opgaver som udarbejdelse af anvisninger, konceptudvikling, demonstrationsprojekter, dokumentation og formidling af gode løsninger. Sektionen for Byggematerialer: Kombinerede løsninger Lektor Mette Geiker fra Sektionen for Byggematerialer, DTU Byg forventer fremtidigt fokus på kombinerede løsninger, der både tager hensyn til energiforbrug, behov for fugtkontrol og komfort. Samtidig forventer jeg øget opmærksomhed på indflydelsen af brugernes adfærd på energiforbrug og fugtforhold, siger Mette Geiker, der ser gode muligheder for, at sektionens forskere kan bidrage: Vi fokuserer på porøse byggematerialer og sammenhængen mellem materialernes struktur og egenskaber; både med henblik på korrekt anvendelse og udvikling af nye materialer. Desuden har vi et tæt samarbejde med andre sektioner om byggematerialers fugttransportegenskaber og isoleringsevne samt om konstruktioners funktion. DTU Byg: Stort potentiale i isolering Institutdirektør Jacob Steen Møller fra DTU Byg ser store potentialer i efterisolering af eksisterende huse og isolering af nybyggeri. Men der er også behov for at nye teknologier og materialer. Hertil kommer integrerede løsninger, hvor materialer, apparatur, belysning og energiforsyning tænkes sammen på nye måder, siger han. DTU Byg vil bidrage til at udvikle nye teknologier inden for fx materialer, indeklima, naturlig ventilation, vinduer og solvarme. Instituttet lægger desuden vægt på at udvikle rationelle metoder til integreret design gennem anvendelse af optimeringsmetoder og digitale modeller. Et særligt fokusområde er indeklimaet i de nye, højisolerede og tætte huse, hvilket understøttes af, at Indeklimacentret nu er flyttet til DTU Byg. Betoncentret: Nu skal der findes på Betoncentret på Teknologisk Institut fremhæver behovet for nye løsninger. Der er især brug for nye, mere innovative løsninger både tekniske og adfærdsregulerende. Men det gammelkendte skal selvfølgelig også være en del af løsningen, siger centerchef Mette Glavind, som ser flere opgaver for centret: Vi er gode til at finde på altså at være innovative og vi er gode til at skabe og lede samarbejdsprojekter, hvor alle relevante aktører i værdikæden inddrages. Vi er også gode til at få implementeret nye løsninger. Denne tradition for F&U-projekter og netværksaktiviteter vil vi fortsætte med. Mette Glavind peger konkret på mulighederne for at udnytte og forbedre betonens evne til at optage, lagre og afgive varme samt anvendelsen af faseskiftende materialer. Beton 2 Maj

10 Optimer din virksomhed ConGuard er baseret på den nyeste nanoteknologi. GonGuard er designet specifikt til vedligeholdelse og beskyttelse af betonkonstruktioner som f.eks. broer, motorveje, bygninger o.lign i.h.t. EN Omkostninger og CO2-reduktion CASE: BEBYGGELSE AF HASELTALBROEN I NÆRHEDEN AF SUHL, TYSKLAND Haseltal Brücke, en nybygget betonmotorvejsbro På Haseltal Brücke, en nybygget betonmotorvejsbro, har man fulgt den nye EN , hvor der er brugt et ConGuard produkt, for at have en flot, men også godt beskyttet betonbro i mange år fremover. Spar penge og beskyt miljøet! Når det er påført husenes mure, fungerer HydroSil som et skjold, som holder fugten ude og varmen inde. Resultatet bliver, at du ikke blot sparer penge, men at du også aktivt medvirker til at reducere CO2-udslippet og dermed hjælper miljøet. Det samme gælder ProCover: Den stærke selvrensende effekt gør, at ProCover resulterer i et mindre vandforbrug til rengøring og begrænset brug af kemisk rensning. Iso Paint Nordic har også imprægneringer der opfylder standarden EN , som kræves for anvendelse i offentlige konstruktioner, såsom betonbroer og motorvejssystemer. CASE: ELEFANTHUSET KØBENHAVNS ZOO, DANMARK Forberedt på det hele - selv elefanter! Elefanthuset i Københavns Zoo, som er tegnet af stjernearkitekten Norman Foster, er nyskabende på alle måder: Elefanternes livskvalitet, besøgsoplevelsen og et komplet overfladeskjold takket være ProCover og HydroSil. Selv kæmpestore pattedyr holder af et rent og hygiejnisk hjem!

11 Derfor virker vores imprægneringer perfekt: ProCover Olie-, vand- og smudsafvisende Iso Hydrosil Vandafvisende ConGuard Betonimprægnering Testet og godkendt efter de nyeste krav til beskyttelse af bærende betonkonstruktioner som f.eks. vej- og jernbanebroer. I.h.t. EN ConGuard fås i 3 varianter: Standard, plus og creme. Disse opfylder de sidste nye krav til beskyttelse og imprægnering af både bærende og ikke bærende betonkonstruktioner, som betonbroer m.m. og er testet og godkendt til dette brug efter de sidste nye strenge krav i EN Beton i form af: Emballagestr: 25 ltr, 200 ltr, 1000 ltr med Iso Paint Nordic Iso Paint Nordic har over 40 års erfaring med udvikling af tagmaling-er, facademalinger og imprægneringer. Vi udvikler konstant nye og forbedrede løsninger baseret på videnskabelig research. Det er derfor vi er markedsledende. Det er derfor professionelle over hele verden foretrækker Iso Paint Nordic. ConGuard Betonimprægnering - EN Godkendt PRODUKT Baseret på den nyeste nanoteknologi. Videnskabeligt udviklet til at dække og beskytte overfladen ved aktivt at binde sig til den, hvorved den forbedrer overfladens egenskaber. ANVENDELSE Specielt lavet til betonbroer, betonhuse, altaner m.m. Produktet kan også tilsættes direkte til den våde betonblanding. FORDELE giver en optimal velbeskyttet overflade. angribes af korrosion. Beskytter overfladen mod frostsprængninger. Iso Paint Nordic A/S Tværvej Lunderskov Danmark Tlf Fax

12 Hvad gør vi ved de eksisterende bygninger? Endnu er det svært at svare på, men sikkert er det, at energiforbruget også her skal ned i de kommende år som led i den politiske energiaftale. MILJØ Eksisterende bygninger den største energiudfordring Den eksisterende bygningsmasse er sandsynligvis den største udfordring for byggebranchen i den nye energiplan. Det er endnu uvist, hvad aftalen kommer til at betyde på dette område. Dog står det fast, at eksisterende bygningers energiforbrug skal nedbringes markant inden Erhvervs- og Byggestyrelsen er i fuld gang med at følge op på den energipolitiske aftale ved at udarbejde en strategi for, hvordan energiforbruget i eksisterende bygninger kan nedbringes radikalt inden Det skal bl.a. ske gennem bygningsreglementets bestemmelser i forbindelse med ombygning og renovering fra 2010, men der skal meget mere til for at opfylde målsætningen i forliget, oplyser civilingeniør Ejner Jerking fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Strategien med et hav af analyser skal drøftes med forligspartierne inden den 1. marts Der skal foreligge en midtvejsstatus den 15. september Brug for opfindsomhed Hos Dansk Byggeri understreger Michael H. Nielsen, at de nyeste målsætninger om generelle energibesparelser og CO 2 -reduktioner frem til 2020 vil stille krav om stor opfindsomhed og udvikling af nye løsninger. For det første er der stor spredning i bygningsbestandens tilstand, beliggenhed, opvarmningsform mv. Det gør det ofte vanskeligt at træffe beslutning om, hvilke løsninger, der er de rette i det konkrete tilfælde. For det andet har udviklingen og afprøvningen af en række af de løsninger, der er i sigte, endnu ikke udmøntet sig som overbevisende leverancer til konkurrencedygtige priser. Det gør det selvsagt svært for både bygherrer og deres leverandører at finde hinanden. Her ligger et stort markedspotentiale, som dog kræver en del udvikling, før energieffektiviseringer kan realiseres, siger Michael H. Nielsen. Energiforbedring eller nyt køkken Centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut peger samtidig på, at der for den eksisterende bygningsmasse er behov for adfærdsregulerende håndtag, der kan gøre det mere attraktivt at bruge friværdien på energiforbedringer i stedet for på nye køkkener og badeværelser. Institutdirektør Jacob Steen Møller fra DTU Byg ser i høj grad de økonomiske incitamenter som en barriere for energirenovering. Investeringer i energibesparelser skal være meget lønsomme, før de kan konkurrere med alternative investeringer. Det gælder for de offentlige bygherrer, at investeringer i energibesparelser på linje med øvrig vedligeholdelse ikke har en politisk lønsomhed i og med, at resultaterne populært sagt kommer efter næste valg, siger han. En del af udfordringerne kan måske løses af et kommende center, der skal fremme energirenovering af eksisterende bygninger. Energiaftalen bevilger 40 millioner kroner til centret, som både SBi sammen med Teknologisk Institut og DTU har meldt ud, at de er interesserede i at huse. jbn Den politiske energiaftale skal også nedbringe energiforbruget i eksisterende bygninger. 12

13 Unicon kan til nogle formål levere beton, hvor en del af flyveasken er erstattet med bioaske. Bioaske til beton en symbiose med begrænsninger MILJØ Bioaske har vundet indpas i den daglige betonproduktion på enkelte af Unicons produktionssteder. Betonens farve og de nødvendige investeringer i siloanlæg er barrierer for større udbredelse. Bioaske fra forbrænding af spildevandsslam bruges nu rutinemæssigt i den daglige produktion af nogle betontyper hos Unicon på fire produktionssteder i Storkøbenhavn. Dermed sparer det nærliggende renseanlæg udgifter til deponering af asken, og produktionsstederne har et alternativ, der kan erstatte en del af den efterhånden dyre og meget varierende flyveaske med usikker leveringssikkerhed. Men alligevel vil denne symbiose næppe få den helt store udbredelse foreløbig. Det skyldes for det første, at produktionsstederne skal investere i en ekstra silo til bioasken. For det andet at ikke al bioaske er lige velegnet; det kommer an på den type forbrændingsovn, det enkelte renseanlæg har. Hidtil har Unicon kun udbygget de fire produktionssteder med en ekstra silo. Derfor er det geografisk begrænset, hvilke projekter bioaskebetonen kan bruges til. Betonmængden har også betydning: Til større projekter leverer vi beton fra adskillige produktionssteder. Men vi kan ikke kombinere beton med bioaske og sædvanlig beton, så der er også en begrænsning for leverancens størrelse, siger teknologichef Ib Jensen fra Unicon, som tilføjer, at det næppe ville være en rentabel forretning at udbrede bioasken til alle produktionssteder. Bioaskebeton og sædvanlig beton spiller dårligt sammen på grund af farven. Bioaskebetonen har et let rødlig farve på grund af jernforbindelser, der stammer fra fældningen af spildevandet. Nogle finder farven ganske nydelig men forskellen til grå beton er så markant, at delleverancer af bioaskebeton til et større projekt vil give synlige konstruktioner et uønsket farvespil. Bioaske kan derfor kun anvendes til ikke-synlige konstruktioner som fx renselag, fundamenter og jorddækkede konstruktioner. Betonteknologisk er der ingen problemer med bioasken, oplyser civilingeniør Pernille Nyegaard fra Betoncentret på Teknologisk Institut. Dog er det kun tilladt at bruge bioaskebeton i passiv miljøklasse. Vi arbejder nu videre med, om bioaskebeton også kan anvendes i andre miljøklasser, siger Pernille Nyegaard. Arbejdet med bioaske har rødder tilbage til projektet Grøn Beton, som hvad angår bioaske blev videreført i projektet BioCrete med deltagelse af Spildevandscenter Avedøre I/S, Lynettefællesskabet I/S og Unicon A/S suppleret af Betoncentret på Teknologisk Institut som konsulent. BioCrete fik støtte fra EU s Life-program. BioCrete blev afsluttet ved udgangen af Den opsamlede viden er tilgængelig på hvor interesserede blandt andet kan finde Bioaske til beton en håndbog, som indeholder nyttig viden for både betonproducenter, bygherrer og renseanlæg. jbn Beton 2 Maj

14 MILJØ Nyt projekt skal afdække potentialet i at bruge faseskiftende materialer i byggeriet. Mulighed for energibesparelser på procent. Smarte byggematerialer køler om dagen og varmer om natten Smarte byggematerialer til at regulere rumtemperaturen uden energiforbrug rykker tættere på med et ler større termisk tyngde og gøre de tunge endnu tun- faseskiftende materialer. Det kan give de lette materia- nyt projekt, hvor Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) gere, siger Søren O. Aggerholm. sammen med en række partnere skal undersøge brugen af faseskiftende materialer i praksis. materialer fungerer, når de er indbygget i andre bygge- Projektet skal undersøge, hvordan de faseskiftende Forskningschef Søren O. Aggerholm fra SBi står i materialer. Med andre ord er projektet et decideret forsøgsprojekt med rigtige bygningsmaterialer og hele rum spidsen for projektet, der har et samlet budget på 2,5 mio. kroner over to år. Dansk Energi finansierer med 1,4 i bygninger. mio. kroner fra en pulje til forskning og udvikling i effektiv energianvendelse. Projektets titel er Anvendelse af kunne regne på brug af faseskiftende materialer i simu- Målet med projektet er også at skabe grundlag for at faseskiftende materialer i fremtidens bygninger. leringer og i de modeller, der anvendes til dokumentation af energiforhold 18/07/05 i forbindelse 10:51 med Side byggetilladelser. 1 Meget tyder på, at der er et betydeligt potentiale i at Nucletronics_ kombinere såvel lette som tunge byggematerialer med Kvalitetsgrus fra Nordsøen Certificeret af Dansk Grus Certificering som leverandør af følgende betontilslagsmaterialer: Søsten 2-4 mm Søsten 4-8 mm kl. M Søsten 4-16 mm kl. A Søsten 8-16 mm kl. A Søsten 8-32 mm kl. A Søsten mm kl. A Fast leverandør til mange kvalitetsbevidste brugere i hele Danmark. Stor produktionskapacitet og store lagre - garanterer sikker levering året rundt. Neutronsonde type IPI 101 Neutronspredningsmetoden: Den eneste metode til korrekt at måle vandindholdet i tilslagsmaterialerne ved betonfabrikation. Måler i grus- såvel som i stenmaterialer. Første sonde monteret i 1968, og sonden måler stadig korrekt. Instrument type ICI 650 for måling af fugtigheden og densiteten. Instrumentet kan modtage signaler fra 1 til 12 sonder. Densitet sonde type IGI 241 Sonde type IGI 241 måler densitet/tørstofindhold i genbrugsvand med meget stor nøjagtighed. Kontakt os venligst og forhør nærmere Strandvejen Harboøre Tlf Klintevej 526 Magleby DK-4791 Borre Tlf.: Fax:

15 De faseskiftende materialer er fx paraffinolie eller voks, der er indkapslet i mikroskopiske perler, som kan anvendes i beton eller fx gipsplader. Foto: BASF. Paraffinolie og voks De faseskiftende materialer er fx paraffinolie eller voks, der skifter fra fast til flydende form ved en omslagstemperatur på 25 grader. Voksen er indkapslet i mikroskopiske perler, der kan anvendes som tilslagsmateriale i beton eller indstøbes i fx gipsplader. En af projektdeltagerne er BASF, der har udviklet to forskellige typer af faseskiftende perler til brug i byggematerialer. Effekten af de faseskiftende materialer skyldes, at selve faseskiftet fra fast til flydende oplagrer energi samtidig med, at temperaturen holdes fast. Det vil sige, at en væg med faseskiftende materialer ikke bliver varmere end omslagstemperaturen, før al voksen er smeltet. Omvendt afgiver materialerne varme igen, når voksen stivner. Med den rette dimensionering og tidsforsinkelse er der derfor mulighed for at køle en bygning ned i varme perioder og varme den op i kølige perioder. Besparelse på procent Søren O. Aggerholm tror især, der vil være mulighed for at spare energi til køling i bygninger, der bliver varme om sommeren. Det skyldes, at danske bygninger har et forholdsvis beskedent kølebehov, som det derfor vil være muligt at løse alene med ventilation og faseskiftende materialer. Det sparer ikke alene energi, men også udgifter til køleanlæg. Samtidig kan man klare sig hen over kølige perioder og måske afkorte fyringssæsonen nogle uger, fordi det er muligt at gemme dagens varme til natten. Det er næppe urealistisk at kunne skære procent af en nutidig bygnings energiforbrug til opvarmning og afkøling, tilføjer han. I fremtidens bygninger med mindre energibehov vil den absolutte effekt være cirka den samme. Derfor vil den relative besparelse måske blive endnu større. Projektets deltagere ud over SBi er Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet, Ingeniørhøjskolen Århus, Teknologisk Institut, BASF, 3 x Nielsen, Cowi, Maxit, Rockwool, Aalborg Portland Group, Knauf Danogips, Dansk Byggeri og Byggematerialebranchen. jbn Beton 2 Maj

16 Med det positive resultat af kvalitetsundersøgelsen er danske afløbsprodukter af beton toptrimmet til de kommende års store udfordringer, når det gælder renovering og udbygning af det danske kloaknet. Næsten ingen fejl i et helt års leverancer. Det viser en undersøgelse gennemført af DANVA og Afløbsgruppen i Dansk Beton. MILJØ Undersøgelse dokumenterer betonrørs høje kvalitet Efter et års tæt samarbejde med DANVA (Dansk Vandog Spildevandsforening) er Afløbsgruppen i Dansk Beton nu i stand til at dokumentere danske betonrørs gode kvalitet og mane alle myter om kommunale problemer med afløbsprodukter af beton i jorden. Undersøgelsen er omfattende. Udvalgte danske kommuner har i en periode på ét år indrapporteret alle fejl, der er fundet ved afløbsprodukter af beton. Resultatet er en fejlrate på blot seks promille. Formand: Glædeligt Resultatet er meget glædeligt. Der er tale om en fejlpromille og ikke en fejlprocent. Det understreger, at danske afløbsprodukter er af høj kvalitet. Både hvad angår måltolerancer, tæthed og finish, siger Afløbsgruppens formand, Preben Rosenkilde fra IBF Betonvarer A/S. Ny viden om genbrug af opgravet materiale Måske bliver det fremover endnu nemmere at anvende betonrør. Norske undersøgelser peger på, at det er uproblematisk at genanvende opgravet materiale fra rørgraven med kornstørrelse på helt op til 200 millimeter ved lægning af 1600-millimeter rør. Forklaringen er, at et betonrør er en selvbærende konstruktion. Afløbsgruppen overvejer nu at kontakte det ansvarlige udvalg i Dansk Standard med den ny viden, så den eventuelt kan indarbejdes i lægningsnormen, siger Preben Rosenkilde, der er formand for Afløbsgruppen. I dag tillader DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord ikke genanvendelse af opgravet materiale med større kornstørrelse end 64 millimeter. jbn DANVA er en interesseorganisation for bæredygtig fremskaffelse og levering af godt drikkevand og bortskaffelse af spildevand til gavn for forbrugerne. Foreningen samler primært kommunernes vand- og kloakforsyninger. Med det positive resultat af kvalitetsundersøgelsen er danske afløbsprodukter af beton toptrimmet til de kommende års store udfordringer, når det gælder renovering og udbygning af det danske kloaknet. De seneste års betydelige oversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl understreger i høj grad behovet. Voksende aktivitet Kloakrenoveringen har efter vores omsætning at dømme ligget lidt stille i de seneste år. Det skyldes sandsynligvis kommunesammenlægningerne. I begyndelsen af 2008 har aktiviteten været større, og vi regner med, at der vil ske meget i 2009, siger Preben Rosenkilde. Kloaknettet i Danmark har en genanskaffelsesværdi på 240 til 260 mia. kroner. Ifølge undersøgelser fra ATV skal der investeres 12 mia. kr. alene for at genoprette efterslæbet på vedligehold af det offentlige kloaknet. Hertil kommer behovet for udvidelse af kloaknettet, så det kan håndtere de kraftigere regnskyl, vi ifølge klimaforskere kan forvente fremover. jbn Afløbsgruppen, Dansk Beton Gammelrand Beton A/S Grindsted Betonvarefabrik A/S A/S Ikast Betonvarefabrik (IBF) RC Betonvarer Rødkærsbro A/S Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S 16

17 Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut efterlyser virksomheder fra betonbranchen, der vil være med til at dokumentere betons energimæssige fordele. Håb om nye muligheder for at dokumentere betons energimæssige fordele MILJØ Betoncentret på Teknologisk Institut håber at få mulighed for fuld skala forsøg med tunge og lette facadeelementer i forbindelse med EnergyFlexHouse. Men først skal en større arkitektonisk udfordring overvindes. Det kommende EnergyFlexHouse, som Teknologisk Institut opfører til klimatopmødet i København i december 2009, kan få stor betydning for brug af beton i energieffektive bygninger. Det mener centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut, som dog understreger, at et par udfordringer først skal overvindes. Vi vil meget gerne have en bygning, hvor vi kan udskifte en del af facaden, så det bliver muligt at lave fuldskalaforsøg med tunge og lette facadekonstruktioner. Arkitektonisk er det imidlertid en stor udfordring, hvis det skal være muligt at erstatte betonelementer med en konstruktion af træ eller gipsplader på en forholdsvis enkel måde, fastslår Mette Glavind. Dokumentere betons energifordele Håbet er at kunne dokumentere de energimæssige fordele ved en tung betonfacade i stedet for en let konstruktion. Betonfacaden kan på grund af sine termiske egenskaber reducere behovet for såvel opvarmning som afkøling ved at udjævne døgnvariationen. Beregningsmodeller har påvist fordelene, men disse er endnu ikke verificeret med et større måleprogram. Vi ville meget gerne kunne måle på det samme rum med forskellige facader. På den måde ville vi også kunne undersøge effekten af faseskiftende materialer til temperaturudjævning, siger Mette Glavind, som opfordrer virksomheder i betonbranchen, der er interesserede i at bidrage til sådanne projekter, til at henvende sig. I front med innovative løsninger Teknologisk Institut opfører udviklings- og demonstrationsbyggeri i samarbejde med arkitektfirmaet Henning Larsen Architects A/S. Bygningen skal bringe Danmark i front, hvad angår innovative og energirigtige løsninger til boligen, og samtidig styrke danske virksomheders afsætningsmuligheder på de voksende nationale og internationale markeder for energieffektive produkter og energieffektivt byggeri. EnergyFlexHouse skal være en stærk international markering af Danmarks position inden for energisektoren og understøtte den særstatus, som Danmark hidtil har haft på energiområdet, siger Leif Kirk Thøgersen, der er direktør for divisionen Industri og Energi på Teknologisk Institut. EnergyFlexHouse opføres på Teknologisk Institut i Taastrup. jbn Beton 2 Maj

18 Træ- eller vinylgulve risikerer at få fugtskader på grund af et betongulv, der ikke er udtørret nok. Selvudtørrende beton eliminerer risikoen og sparer samtidig energi til udtørringen. MILJØ Byggebranchen overser fortsat fordelene ved selvudtørrende beton til gulve Selvudtørrende beton fremskynder byggeprocessen, forbygger ødelagte gulve og sparer energi til udtørring. Derfor vil Dansk Beton skærpe byggebranchens opmærksomhed. Både miljø, bygherre og entreprenør kan vinde ved brug af selvudtørrende beton til gulve, men alligevel har denne betontype haft svært ved at vinde indpas. Det vil Dansk Beton nu gøre noget ved med en ny brochure, der bliver til i samarbejde mellem Fabriksbetongruppen og Teknologisk Institut med økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen. Selvudtørrende beton er en beton, der indeholder netop så meget cement, at al vandet i den friske beton forbruges under betonens hærdning. Dermed er betonen fri for det overskud af vand, der betyder, at sædvanlig gulvbeton ofte er adskillige måneder om at tørre tilstrækkeligt, til at fugtfølsomme gulve kan udføres. Brochurens forfatter er seniorkonsulent Claus V. Nielsen fra Betoncentret på Teknologisk Institut, som peger på, at træ- eller vinylgulve risikerer at få fugtskader på grund af et betongulv, der ikke er udtørret nok. Det kan man undgå med selvudtørrende beton og samtidig spare de forholdsvise store energiudgifter, der ellers skal til at udtørre gulvet bare nogenlunde hurtigt, siger han. Med andre ord: Med selvudtørrende beton kan entreprenøren hurtigere komme videre, entreprenørens elregning bliver mindre og Danmarks CO 2 -udslip falder. Samtidig bliver risikoen for problemer med indeklimaet i den kommende bygning mindre. BR08 kræver, at fugt- 18

19 indholdet i fugtfølsomme materialer ved indflytning skal være så lavt, at der ikke er risiko for skimmelvækst. Det kan måske vise sig at stimulere efterspørgslen på selvudtørrende beton. Hos den store betonproducent Unicon fortæller teknologichef Ib Jensen, at selvudtørrende beton har været på prislisten i adskillige år, men at efterspørgslen fortsat er forholdsvis beskeden. Det skyldes blandt andet konservatisme i byggebranchen og psykologiske faktorer, mener han. En selvudtørrende beton har et v/c-tal på 0,40 eller lavere, hvorfor betonen er stærkere end en sædvanlig gulvbeton. Mange af vores kunder ser på styrken og tænker, at det da er en alt for god beton til et gulv. Derefter vælger de en sædvanlig gulvbeton, der er lidt billigere uden at tage alle de andre fordele med i regnestykket. Derfor arbejder vi også med at præsentere vores produkter som funktionsbetoner til en given opgave i stedet for ved hjælp af de klassiske egenskaber som trykstyrke og miljøklasse, siger Ib Jensen, som tilføjer, at udførelsen af gulve og ikke bare den færdige konstruktion bør medtænkes i projekteringen. Brochuren om selvudtørrende beton til gulve udgives af Dansk Beton med støtte fra Miljøstyrelsen. Den forklarer fordele og ulemper til brugerne af selvudtørrende beton, primært entreprenører og rådgivere. Brochuren vil kunne rekvireres på jbn Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for, at Haarup har udviklet sit eget spulesystem, der sikrer bedre rengøring og hurtigere blandeproces. Effektiv, præcis og robust Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11 forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l. Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års garanti. Haarup Maskinfabrik a/s Haarupvej 20 DK-8600 Silkeborg Fax: Tlf.: Web: Beton 2 Maj

20 Fremragende Arkitektur Individualitet i elementer VM-Husene i Ørestad er et eksempel på kreativ brug af betonelementer. V-huset har 40 og M-huset 36 forskellige typer lejligheder. De fleste breder sig i flere plan og med op til fem meters lofthøjde. De to huse, hvis navne henviser til deres grundplan, rummer i alt 221 lejligheder. 20

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Lydisolering mellem boliger nybyggeri SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Beton er miljøvenligt på mange måder

Beton er miljøvenligt på mange måder Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Beton til alle tider

Beton til alle tider Beton til alle tider Vi bygger på mennesker og deres faglige kunnen Præfa Betonelement har fire årtiers erfaring i produktion og montering af betonelementer bygget på gode mennesker og deres faglige kunnen

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI DEN INTELLIGENTE LØSNING TIL MODERNE LANDBRUGSBYGGERI ENKLE OG ANERKENDTE PRODUKTER EXPAN Byggesystem består af skræddersyede væg- og facadeelementer, der er støbt

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

September 2003. Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05

September 2003. Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05 September 2003 Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05 E-mail: dansk.betonraad@teknologisk.dk www.danskbetonraad.dk Forord Inspireret af den amerikanske betonbranche

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Lydisolering mellem boliger

Læs mere

indgå i et byggeri. På den måde sparer man 1 ton CO 2 genanvender 2.000 mursten

indgå i et byggeri. På den måde sparer man 1 ton CO 2 genanvender 2.000 mursten BUSINESS 4 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB DE OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB GIVER VISUELLE SHOWCASES I DET OFFENTLIGE RUM Børnehuset Brobækken er bygget af mursten, der stammer fra Odenses borgeres byggeaffald.

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS

LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS Lautrup & Lyngsø opfører gennemarbejdede kvalitetshuse med fokus på form, funktion, fornyelse og fornuftige priser LAUTRUPOGLYNGSOE.DK

Læs mere

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

Med mennesket i centrum Bolig for Livet Med mennesket i centrum Bolig for Livet - en artikel fra Byggeri 10-2009 Årets Byggeri 2009 - Hædrende omtale i kategorien Boligbyggeri Med mennesket i centrum Bolig for Livet er en helhedsorienteret bolig,

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Many are fed up with artificial suburbs in concrete and steel and would rather live in another form of urban environment. Wood is one of the few truly sustainable

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 De arkitektoniske udfordringer - Er arkitektur en barriere for energibesparelser? Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Læs mere

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK 2 3 Slappe af, læse, dagdrømme, skrive lange breve,

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech ål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervsl 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

KOMFORTHUSET. bygget af Murer- og Entreprenørfirma W. Buch Andersen ApS

KOMFORTHUSET. bygget af Murer- og Entreprenørfirma W. Buch Andersen ApS us ivh Pass bet i k S i jle e V ed v Et hus b ygget af Murer- o g Entrep renørfirm a W. Buc h Anders en ApS KO O F M U R TH T E S Komforthuset 150x297_8 sidet.indd 1 W. Buch Andersen ApS 12-09-2008 15:20:46

Læs mere

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Køl af og varm op med faseskiftende materialer

Køl af og varm op med faseskiftende materialer SBi 2011:12 Køl af og varm op med faseskiftende materialer Sammenfatning af SBi 2011:11 Anvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger. Forbedring af energieffektivitet og indeklima Køl

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Active House - AktivHus Danmark. 02.03.2015 Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S

Active House - AktivHus Danmark. 02.03.2015 Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S Active House - AktivHus Danmark 02.03.2015 Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S Active House - en vision Active House er visionen om at skabe sunde og mere komfortable

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

TØMRER ENERGIRENOVERING

TØMRER ENERGIRENOVERING TØMRER ENERGIRENOVERING VI KAN MERE END AT RENOVERE DIT HUS STB BYGs Tømrerafdeling har ikke bare de rigtige håndværkere, men også et stærkt hold af byggeledere til at styre byggeprocessen for dig, fra

Læs mere

W W W. E X PA N. D K

W W W. E X PA N. D K WWW.EXPAN.DK I D E E N : EXPAN BYGGESYSTEM ENKELT OG RATIONELT BYGGERI EXPAN er det komplette byggesystem til hele råhuset. EXPAN er rationelt, tidsbesparende byggeri til tiden..! EXPAN er sikker planlægning

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Shaping uni-dry SpAR TID, ENERgI THE FUTURE og BEKymRINgER Selvudtørrende Beton Boliger institutioner p-huse museer

Shaping uni-dry SpAR TID, ENERgI THE FUTURE og BEKymRINgER Selvudtørrende Beton Boliger institutioner p-huse museer UNI-Dry Spar tid, energi og bekymringer Selvudtørrende beton boliger institutioner P-huse Museer Kort tørretid og optimal fugtbeskyttelse Traditionel gulvbeton indeholder langt mere vand end cementen kan

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal

Læs mere

Boligrenovering barrierer og muligheder

Boligrenovering barrierer og muligheder Boligrenovering barrierer og muligheder Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Energirigtig renovering af den eksisterende bygningsbestand Landstingssalen 25. september 2006 Boliger Besparelsespotentialet,

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Kampagnebog til medarbejdere. Hvor der handles, der bygges

Kampagnebog til medarbejdere. Hvor der handles, der bygges Kampagnebog til medarbejdere Hvor der handles, der bygges 1 Nu skal støvet rystes af vingerne Der er mange ting, vi er rigtig gode til i alle de danske trælasthandler og byggemarkeder, men at vise flaget

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere