Beton. Tema: Miljø. Fremtidens parcelhus. Betonrør af høj kvalitet MILJØ. 2 Maj Politisk energiaftale udfordrer byggeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beton. Tema: Miljø. Fremtidens parcelhus. Betonrør af høj kvalitet MILJØ. 2 Maj 2008. Politisk energiaftale udfordrer byggeriet"

Transkript

1 Beton 2 Maj 2008 MILJØ Tema: Miljø Politisk energiaftale udfordrer byggeriet Fremtidens parcelhus Kommende energikrav overholdes med letklinkerbeton Betonrør af høj kvalitet Ny analyse dokumenterer meget lav fejlrate

2 CEMENT I SÆRKLASSE Hos Aalborg Portland er vi i konstant udvikling på alle niveauer, så du altid er sikret et produkt af absolut bedste kvalitet. Gennem vores forskning og udvikling får vi en masse viden og erfaring, som vi gerne vil dele med dig. For det er ikke nok, at produktet er i orden. Det skal også bruges på den rigtige måde, så risikoen for fejl og dyre reparationer minimeres. Derfor tilbyder vi dig bl.a. rådgivning og vejledning, kurser, beregningsprogrammer og meget, meget mere. Læs mere på aalborg-portland.dk og bliv godt klædt på til dit byggeprojekt. NYT DESIGN - SAMME GODE INDHOLD

3 Beton ISSN Nr. 2 Maj årgang Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Distribueret oplag Udgivere Redaktion Abonnement, produktion og administration Annoncer Abonnementspris 5 DANSK BETONFORENING Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf Prinfoparitas Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, Poul B. Eriksen, Tlf Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen Tlf , fax Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms Energikrav kan overholdes med letklinkerbeton Brug for alle virkemidler Videncentre: Brug for nye løsninger Eksisterende bygninger den største energiudfordring.. 12 Bioaske til beton en symbiose med begrænsninger.. 13 Smarte byggematerialer køler om dagen og varmer om natten Undersøgelse dokumenterer betonrørs høje kvalitet.. 16 Håb om nye muligheder for at dokumentere betons energimæssige fordele Byggebranchen overser fortsat fordelene ved selvudtørrende beton til gulve Individualitet i elementer Utzon Center i Aalborg står færdigt Vellykket Utzon-arrangement i Dansk Betonforening.. 23 Smuk beton til syge heste Ambitiøse planer i Tinglev Nyt samarbejde styrker betonuddannelse SCC-bro i fin form In-situ Prisen til spejderhus BIH, Letbetonelementgruppen Betonelement-Foreningen Skal det være ordentligt Fra CtO s arbejdsmark Næsten tusind sider om betonbroer Mødekalender Forår Beton går foran MILJØ I 2020 skal danske bygninger have et energibehov, der højst er én fjerdedel af dagens. Det vil sige, at alt nybyggeri energimæssig set skal overgå de to lavenergiklasser, der blev indført med BR08. Kravene i 2020 ligger endnu ikke fast, men de må i sagens natur ligne dem, vi i dag kender fra passivhuse. For byggebranchen generelt er det en udfordring, fordi de nødvendige tekniske løsninger ikke alle findes i dag, hvis hverken æstetikken eller prisen skal ændre sig til det værre. Der er 12 år til Nogle vil mene, at der er forholdsvis kort tid til at opnå så markante resultater. Men meget tyder på, at der ikke er grund til den store bekymring for betonbranchen. Dels har beton indbyggede fordele på grund af sine gode, termiske egenskaber, dels har betonbranchen handlet ansvarligt og for længst taget udfordringen op. I dette nummer af Beton fortæller vi om, hvordan Letbetonelementgruppen (BIH) i Dansk Beton er langt fremme med at designe både fremtidens parcelhus og fremtidens etagebolig. I et tidligere nummer har vi beskrevet Unicons indsats for at få det optimale udbytte af betons termiske tyngde. Og endelig kan vi fortælle, at der både hos videncentre og forskningsinstitutioner er stor opmærksomhed på udfordringerne. Betonbranchen i Danmark har valgt at gå foran på vejen mod bygninger, der stort set kan varmes op med sollys og menneskelig aktivitet. Dermed vil beton også om 12, 20 og 50 år være det mest anvendte byggemateriale. Forside In-situ Prisen 2008 gik til arkitektfirmaet Sophus Søbye Arkitekter M.A.A. og entreprenørfirmaet Frede Hansen & Co. Ringe A/S for et moderne spejderhus ved Odense. jbn

4

5 Tema Arkitekterne hos C. F. Møller har tegnet Nordpilen, som er et trekantet parcelhus med et energibehov på kun én fjerdedel at dagens krav. Huset udnytter solen optimalt på grund af en bred, sydvendt facade med store vinduer. Energikrav kan overholdes med letklinkerbeton MILJØ At overholde de kommende energikrav stiller store krav til byggematerialer, ingeniørberegninger og arkitektur. Men det kan lade sig gøre, viser et tværfagligt projekt, som BIH har taget initiativ til. Letklinkerbeton behøver ikke frygte regeringens energiplan og de kommende energikrav, som i tre tempi frem til 2020 reducerer det tilladelige energiforbrug til bare 25 procent af dagens krav. Det viser de foreløbige resultater af et tværfagligt projekt, som Letbetonelementgruppen (BIH) i Dansk Beton står bag. Det er muligt at realisere et parcelhus med bagmur af letklinkerelementer både som lavenergihus og passivhus. Og vel at mærke uden at gå på kompromis med æstetik og komfort, siger teknisk chef Erik Fredborg fra Expan, der er BIH s projektleder. Projektet gennemføres i samarbejde mellem BIH, Arkitektfirmaet C. F. Møller, ingeniørfirmaet Hundsbæk & Henriksen og SBi. Målet er at udvikle et parcelhus samt et etagehus, der kan tilpasses både nuværende krav, lavenergiklasse 2 og 1 samt en projektdefineret lavenergiklasse 0, der svarer til den tyske passivhusklasse. Sidstnævnte formodes at svare nogenlunde til de danske energikrav, der stilles fra 2020, men som endnu ikke er endeligt fastlagt. Første resultater Projektet blev påbegyndt ved årsskiftet, og de første resultater er nu klar for parcelhuset, som Erik Fredborg vurderer som vanskeligst energimæssigt set. Efter planen præsenteres de endelige resultater på en temadag til september i form af et idékatalog, der stilles til byggebranchens rådighed. Det er en udfordring at skære henholdsvis 25, 50 og 75 procent af en moderne bygnings energibehov. Det er nødvendigt at energioptimere tag, ydervægge, terrændæk, fundament og vinduer. Hertil kommer optimal placering af bygning, rum og vinduer i forhold til Forsættes på side 7 Beton 2 Maj

6 APOLLO modstrømsblander Hurtigere, renere og mere sikker Når man først har set APOLLO i funktion, forstår man, hvordan SKAKO har formået at forblive den førende og nyskabende leverandør af udstyr og løsninger til produktion af ensartet højkvalitetsbeton siden SKAKO A/S DK-5600 Faaborg Tel

7 Etagebyggeriet i lavenergiklasse 0 er et modulsystem med opgangene som fleksibelt bindeled. Altanerne fungerer som solafskærmning om sommeren og er en fritstående, selvstændig konstruktion, der forbindes til lejlighederne med et lille trin for at undgå kuldebroer. solvarme og dagslys. Man kommer heller ikke uden om ventilation med varmeveksler og eventuelt varmepumpe, siger Erik Fredborg, som peger på, at letklinkerbeton på grund af sine gode termiske egenskaber faktisk gør det nemmere at overholde kravene end ved brug af lettere trækonstruktioner, der ikke har samme varmekapacitet. Tre udfordringer I energiklasse 0 peger resultaterne på løsninger som 350 mm isolering i ydervægge, solceller til elproduktion og 3-lags ruder med krypton. Erik Fredborg peger især på tre udfordringer, der skal løses: Fundamenter med halveret linjetab Løsninger med gode termiske egenskaber til at holde for- og bagmur sammen omkring tyk isolering. I projektet anvendes beslag af polyesterarmeret kunststof. Ny løsninger ved indbygning af vinduer, så de kan placeres optimalt i forhold til isoleringen. Projektet samarbejder derfor tæt med en række af byggeriets leverandører om at finde de optimale løsninger. Det er Aalborg Portland, Isover, Maxit, Thermisol, Nilan, Sonnenkraft Scandinavia, Vildbjerg Vinduet, Pro Tec Vinduer og FVS Velfac. jbn Arkitektfirma satser på energidesign Vi skal være stærke på energidesign, lyder det fra Arkitektfirmaet C. F. Møller, der tager udfordringen fra de kommende energikrav målrettet op. Fremtidens skrappe energikrav til danske bygninger er en arkitektonisk udfordring, når opgaven er at leve op til energikravene og samtidig opnå en høj arkitektonisk kvalitet, der mindst kan stå mål med dagens standard. For med hånden på hjertet hvem har lyst til at bo i en klodset og grim bygning, uanset hvor lav varmeregningen og CO 2 -belastningen er? Den udfordring har arkitektfirmaet C. F. Møller taget op under overskriften energidesign. De stadigt skrappere energikrav er en kendsgerning, og de vil få stor betydning arkitektonisk. Derfor har vi valgt, at vi skal være gode til energidesign. Også selv om det koster betydelige ressourcer og energi på designsiden, fordi vi selv bliver nødt til at være med til at designe nye komponenter, så de passer til det moderne og fremtidige byggeri. Vi oplever fx, at det nærmest er umuligt at finde et vindue, der både kan klare energikravene og opfylde vores arkitektoniske og æstetiske behov. Vi arbejder derfor både med at styrke vores kompetencer på området og med at udvikle konkrete løsninger som fx nye vindueskonstruktioner, siger afdelingsleder Mette Nymann fra C. F. Møller i Vejle. Arkitektfirmaet samarbejder med BIH om energieffektive bygninger med letklinkerelementer. Vi vil gerne være med til at vise, at man sagtens kan bygge moderne huse, der lever op til energikravene. Her har beton vist sig som et godt materiale, der gør det muligt at bevare slankheden i byggeriet, og at give bygningerne skarphed og klare former, siger Mette Nymann. Mette Nymann peger også på, at energikravene stiller nye krav til et tættere og tidligere samarbejde mellem arkitekt og ingeniør ved design af energieffektive bygninger. Vi skal som arkitekter blive gode til energidesign, og det koster betydelige ressourcer, energi og kreativitet, siger afdelingsleder Mette Nymann. Beton 2 Maj

8 Der er brug for en lang række nye virkemidler hvoraf flere er langt fra at være færdigudviklede, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. Foto: Ricky John Molloy MILJØ Brug for alle virkemidler Februars energipolitiske aftale er en stor udfordring for byggeriet. Om bare 12 år må bygningers energibehov højst være en fjerdedel af dagens krav. Der skal lyde toner fra alle instrumentets strenge, hvis byggeriet skal nå de ambitiøse politiske mål i den ny energipolitiske aftale. Det fastslår direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri, som understreger behovet for både velkendte og nye løsninger. På den ene side skal de velkendte virkemidler i form af isolering, energivinduer og mere energieffektive installationer tages i brug. På den anden side er der brug for en lang række nye virkemidler hvoraf flere er langt fra at være færdigudviklede. Det drejer sig bl.a. om mikroanlæg til vedvarende energi, nye energieffektive materialer og komponenter, siger Michael H. Nielsen og fortsætter: Dansk Byggeris medlemmer vil skulle bidrage på mange forskellige niveauer. En del er producenter af bygningskomponenter og vil skulle følge med i den produkt- og teknologiudvikling, som vil præge hele området. Så er der en række virksomheder, der står for totalleveracer og projektbyggeri, nogle af småhuse og andre af store byggerier. De vil skulle leve op til de meget ambitiøse målsætninger for nybyggeri, som regeringen har lanceret. Den energipolitiske aftale blev vedtaget den 21. februar 2008 af alle folketingets partier undtagen Enhedslisten. Det var forventeligt, at byggeområdet skulle fylde meget i aftalen, idet opvarmning og bygningsdrift i dag står for ikke mindre end 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Fremover bliver energirammerne for nybyggeri derfor et centralt instrument til at presse det samlede danske energiforbrug ned. Energirammerne omfatter bygningers samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. I de kommende år vil energirammerne for forskellige typer nybyggeri blive sat markant ned efter følgende plan: fra 2010 skærpes kravene med mindst 25 pct. fra 2015 skærpes med yderligere mindst 25 pct. i 2020 skæres energiforbruget ned med yderligere mindst 25 pct. jbn 8

9 Innovation og nye løsninger skal sætte danske bygninger i stand til at leve op fremtidens energikrav, lyder det samstemmende fra en række videncentre. MILJØ Videncentre: Brug for nye løsninger SBi: I 2020 bliver det rigtig svært På SBi er forskningschef for Energi og Miljø Søren Aggerholm ikke tvivl om, at der på længere sigt bliver brug for nye løsninger for at kunne klare energikravene. Energikravene i 2010 kan klares med kendte virkemidler. Kravene i 2015 på 50 procent at det nuværende energiforbrug er en større udfordring. Med kendte løsninger vil det blive forholdsvis dyrt og give mange bindinger i designet af bygningen, siger han. I 2020 er der brug for nytænkning, når energiforbruget skal ned på 25 procent eller mindre af det nuværende. Byggebranchen, byggevareproducenter og forskningsinstitutioner kommer alle til at bidrage med nye løsninger. Forhåbentligt vil det lykkes at finde en række nye metoder og produkter, der kan anvendes fleksibelt til at nå målene, siger Søren Aggerholm, der ser SBi s primære opgaver som udarbejdelse af anvisninger, konceptudvikling, demonstrationsprojekter, dokumentation og formidling af gode løsninger. Sektionen for Byggematerialer: Kombinerede løsninger Lektor Mette Geiker fra Sektionen for Byggematerialer, DTU Byg forventer fremtidigt fokus på kombinerede løsninger, der både tager hensyn til energiforbrug, behov for fugtkontrol og komfort. Samtidig forventer jeg øget opmærksomhed på indflydelsen af brugernes adfærd på energiforbrug og fugtforhold, siger Mette Geiker, der ser gode muligheder for, at sektionens forskere kan bidrage: Vi fokuserer på porøse byggematerialer og sammenhængen mellem materialernes struktur og egenskaber; både med henblik på korrekt anvendelse og udvikling af nye materialer. Desuden har vi et tæt samarbejde med andre sektioner om byggematerialers fugttransportegenskaber og isoleringsevne samt om konstruktioners funktion. DTU Byg: Stort potentiale i isolering Institutdirektør Jacob Steen Møller fra DTU Byg ser store potentialer i efterisolering af eksisterende huse og isolering af nybyggeri. Men der er også behov for at nye teknologier og materialer. Hertil kommer integrerede løsninger, hvor materialer, apparatur, belysning og energiforsyning tænkes sammen på nye måder, siger han. DTU Byg vil bidrage til at udvikle nye teknologier inden for fx materialer, indeklima, naturlig ventilation, vinduer og solvarme. Instituttet lægger desuden vægt på at udvikle rationelle metoder til integreret design gennem anvendelse af optimeringsmetoder og digitale modeller. Et særligt fokusområde er indeklimaet i de nye, højisolerede og tætte huse, hvilket understøttes af, at Indeklimacentret nu er flyttet til DTU Byg. Betoncentret: Nu skal der findes på Betoncentret på Teknologisk Institut fremhæver behovet for nye løsninger. Der er især brug for nye, mere innovative løsninger både tekniske og adfærdsregulerende. Men det gammelkendte skal selvfølgelig også være en del af løsningen, siger centerchef Mette Glavind, som ser flere opgaver for centret: Vi er gode til at finde på altså at være innovative og vi er gode til at skabe og lede samarbejdsprojekter, hvor alle relevante aktører i værdikæden inddrages. Vi er også gode til at få implementeret nye løsninger. Denne tradition for F&U-projekter og netværksaktiviteter vil vi fortsætte med. Mette Glavind peger konkret på mulighederne for at udnytte og forbedre betonens evne til at optage, lagre og afgive varme samt anvendelsen af faseskiftende materialer. Beton 2 Maj

10 Optimer din virksomhed ConGuard er baseret på den nyeste nanoteknologi. GonGuard er designet specifikt til vedligeholdelse og beskyttelse af betonkonstruktioner som f.eks. broer, motorveje, bygninger o.lign i.h.t. EN Omkostninger og CO2-reduktion CASE: BEBYGGELSE AF HASELTALBROEN I NÆRHEDEN AF SUHL, TYSKLAND Haseltal Brücke, en nybygget betonmotorvejsbro På Haseltal Brücke, en nybygget betonmotorvejsbro, har man fulgt den nye EN , hvor der er brugt et ConGuard produkt, for at have en flot, men også godt beskyttet betonbro i mange år fremover. Spar penge og beskyt miljøet! Når det er påført husenes mure, fungerer HydroSil som et skjold, som holder fugten ude og varmen inde. Resultatet bliver, at du ikke blot sparer penge, men at du også aktivt medvirker til at reducere CO2-udslippet og dermed hjælper miljøet. Det samme gælder ProCover: Den stærke selvrensende effekt gør, at ProCover resulterer i et mindre vandforbrug til rengøring og begrænset brug af kemisk rensning. Iso Paint Nordic har også imprægneringer der opfylder standarden EN , som kræves for anvendelse i offentlige konstruktioner, såsom betonbroer og motorvejssystemer. CASE: ELEFANTHUSET KØBENHAVNS ZOO, DANMARK Forberedt på det hele - selv elefanter! Elefanthuset i Københavns Zoo, som er tegnet af stjernearkitekten Norman Foster, er nyskabende på alle måder: Elefanternes livskvalitet, besøgsoplevelsen og et komplet overfladeskjold takket være ProCover og HydroSil. Selv kæmpestore pattedyr holder af et rent og hygiejnisk hjem!

11 Derfor virker vores imprægneringer perfekt: ProCover Olie-, vand- og smudsafvisende Iso Hydrosil Vandafvisende ConGuard Betonimprægnering Testet og godkendt efter de nyeste krav til beskyttelse af bærende betonkonstruktioner som f.eks. vej- og jernbanebroer. I.h.t. EN ConGuard fås i 3 varianter: Standard, plus og creme. Disse opfylder de sidste nye krav til beskyttelse og imprægnering af både bærende og ikke bærende betonkonstruktioner, som betonbroer m.m. og er testet og godkendt til dette brug efter de sidste nye strenge krav i EN Beton i form af: Emballagestr: 25 ltr, 200 ltr, 1000 ltr med Iso Paint Nordic Iso Paint Nordic har over 40 års erfaring med udvikling af tagmaling-er, facademalinger og imprægneringer. Vi udvikler konstant nye og forbedrede løsninger baseret på videnskabelig research. Det er derfor vi er markedsledende. Det er derfor professionelle over hele verden foretrækker Iso Paint Nordic. ConGuard Betonimprægnering - EN Godkendt PRODUKT Baseret på den nyeste nanoteknologi. Videnskabeligt udviklet til at dække og beskytte overfladen ved aktivt at binde sig til den, hvorved den forbedrer overfladens egenskaber. ANVENDELSE Specielt lavet til betonbroer, betonhuse, altaner m.m. Produktet kan også tilsættes direkte til den våde betonblanding. FORDELE giver en optimal velbeskyttet overflade. angribes af korrosion. Beskytter overfladen mod frostsprængninger. Iso Paint Nordic A/S Tværvej Lunderskov Danmark Tlf Fax

12 Hvad gør vi ved de eksisterende bygninger? Endnu er det svært at svare på, men sikkert er det, at energiforbruget også her skal ned i de kommende år som led i den politiske energiaftale. MILJØ Eksisterende bygninger den største energiudfordring Den eksisterende bygningsmasse er sandsynligvis den største udfordring for byggebranchen i den nye energiplan. Det er endnu uvist, hvad aftalen kommer til at betyde på dette område. Dog står det fast, at eksisterende bygningers energiforbrug skal nedbringes markant inden Erhvervs- og Byggestyrelsen er i fuld gang med at følge op på den energipolitiske aftale ved at udarbejde en strategi for, hvordan energiforbruget i eksisterende bygninger kan nedbringes radikalt inden Det skal bl.a. ske gennem bygningsreglementets bestemmelser i forbindelse med ombygning og renovering fra 2010, men der skal meget mere til for at opfylde målsætningen i forliget, oplyser civilingeniør Ejner Jerking fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Strategien med et hav af analyser skal drøftes med forligspartierne inden den 1. marts Der skal foreligge en midtvejsstatus den 15. september Brug for opfindsomhed Hos Dansk Byggeri understreger Michael H. Nielsen, at de nyeste målsætninger om generelle energibesparelser og CO 2 -reduktioner frem til 2020 vil stille krav om stor opfindsomhed og udvikling af nye løsninger. For det første er der stor spredning i bygningsbestandens tilstand, beliggenhed, opvarmningsform mv. Det gør det ofte vanskeligt at træffe beslutning om, hvilke løsninger, der er de rette i det konkrete tilfælde. For det andet har udviklingen og afprøvningen af en række af de løsninger, der er i sigte, endnu ikke udmøntet sig som overbevisende leverancer til konkurrencedygtige priser. Det gør det selvsagt svært for både bygherrer og deres leverandører at finde hinanden. Her ligger et stort markedspotentiale, som dog kræver en del udvikling, før energieffektiviseringer kan realiseres, siger Michael H. Nielsen. Energiforbedring eller nyt køkken Centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut peger samtidig på, at der for den eksisterende bygningsmasse er behov for adfærdsregulerende håndtag, der kan gøre det mere attraktivt at bruge friværdien på energiforbedringer i stedet for på nye køkkener og badeværelser. Institutdirektør Jacob Steen Møller fra DTU Byg ser i høj grad de økonomiske incitamenter som en barriere for energirenovering. Investeringer i energibesparelser skal være meget lønsomme, før de kan konkurrere med alternative investeringer. Det gælder for de offentlige bygherrer, at investeringer i energibesparelser på linje med øvrig vedligeholdelse ikke har en politisk lønsomhed i og med, at resultaterne populært sagt kommer efter næste valg, siger han. En del af udfordringerne kan måske løses af et kommende center, der skal fremme energirenovering af eksisterende bygninger. Energiaftalen bevilger 40 millioner kroner til centret, som både SBi sammen med Teknologisk Institut og DTU har meldt ud, at de er interesserede i at huse. jbn Den politiske energiaftale skal også nedbringe energiforbruget i eksisterende bygninger. 12

13 Unicon kan til nogle formål levere beton, hvor en del af flyveasken er erstattet med bioaske. Bioaske til beton en symbiose med begrænsninger MILJØ Bioaske har vundet indpas i den daglige betonproduktion på enkelte af Unicons produktionssteder. Betonens farve og de nødvendige investeringer i siloanlæg er barrierer for større udbredelse. Bioaske fra forbrænding af spildevandsslam bruges nu rutinemæssigt i den daglige produktion af nogle betontyper hos Unicon på fire produktionssteder i Storkøbenhavn. Dermed sparer det nærliggende renseanlæg udgifter til deponering af asken, og produktionsstederne har et alternativ, der kan erstatte en del af den efterhånden dyre og meget varierende flyveaske med usikker leveringssikkerhed. Men alligevel vil denne symbiose næppe få den helt store udbredelse foreløbig. Det skyldes for det første, at produktionsstederne skal investere i en ekstra silo til bioasken. For det andet at ikke al bioaske er lige velegnet; det kommer an på den type forbrændingsovn, det enkelte renseanlæg har. Hidtil har Unicon kun udbygget de fire produktionssteder med en ekstra silo. Derfor er det geografisk begrænset, hvilke projekter bioaskebetonen kan bruges til. Betonmængden har også betydning: Til større projekter leverer vi beton fra adskillige produktionssteder. Men vi kan ikke kombinere beton med bioaske og sædvanlig beton, så der er også en begrænsning for leverancens størrelse, siger teknologichef Ib Jensen fra Unicon, som tilføjer, at det næppe ville være en rentabel forretning at udbrede bioasken til alle produktionssteder. Bioaskebeton og sædvanlig beton spiller dårligt sammen på grund af farven. Bioaskebetonen har et let rødlig farve på grund af jernforbindelser, der stammer fra fældningen af spildevandet. Nogle finder farven ganske nydelig men forskellen til grå beton er så markant, at delleverancer af bioaskebeton til et større projekt vil give synlige konstruktioner et uønsket farvespil. Bioaske kan derfor kun anvendes til ikke-synlige konstruktioner som fx renselag, fundamenter og jorddækkede konstruktioner. Betonteknologisk er der ingen problemer med bioasken, oplyser civilingeniør Pernille Nyegaard fra Betoncentret på Teknologisk Institut. Dog er det kun tilladt at bruge bioaskebeton i passiv miljøklasse. Vi arbejder nu videre med, om bioaskebeton også kan anvendes i andre miljøklasser, siger Pernille Nyegaard. Arbejdet med bioaske har rødder tilbage til projektet Grøn Beton, som hvad angår bioaske blev videreført i projektet BioCrete med deltagelse af Spildevandscenter Avedøre I/S, Lynettefællesskabet I/S og Unicon A/S suppleret af Betoncentret på Teknologisk Institut som konsulent. BioCrete fik støtte fra EU s Life-program. BioCrete blev afsluttet ved udgangen af Den opsamlede viden er tilgængelig på hvor interesserede blandt andet kan finde Bioaske til beton en håndbog, som indeholder nyttig viden for både betonproducenter, bygherrer og renseanlæg. jbn Beton 2 Maj

14 MILJØ Nyt projekt skal afdække potentialet i at bruge faseskiftende materialer i byggeriet. Mulighed for energibesparelser på procent. Smarte byggematerialer køler om dagen og varmer om natten Smarte byggematerialer til at regulere rumtemperaturen uden energiforbrug rykker tættere på med et ler større termisk tyngde og gøre de tunge endnu tun- faseskiftende materialer. Det kan give de lette materia- nyt projekt, hvor Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) gere, siger Søren O. Aggerholm. sammen med en række partnere skal undersøge brugen af faseskiftende materialer i praksis. materialer fungerer, når de er indbygget i andre bygge- Projektet skal undersøge, hvordan de faseskiftende Forskningschef Søren O. Aggerholm fra SBi står i materialer. Med andre ord er projektet et decideret forsøgsprojekt med rigtige bygningsmaterialer og hele rum spidsen for projektet, der har et samlet budget på 2,5 mio. kroner over to år. Dansk Energi finansierer med 1,4 i bygninger. mio. kroner fra en pulje til forskning og udvikling i effektiv energianvendelse. Projektets titel er Anvendelse af kunne regne på brug af faseskiftende materialer i simu- Målet med projektet er også at skabe grundlag for at faseskiftende materialer i fremtidens bygninger. leringer og i de modeller, der anvendes til dokumentation af energiforhold 18/07/05 i forbindelse 10:51 med Side byggetilladelser. 1 Meget tyder på, at der er et betydeligt potentiale i at Nucletronics_ kombinere såvel lette som tunge byggematerialer med Kvalitetsgrus fra Nordsøen Certificeret af Dansk Grus Certificering som leverandør af følgende betontilslagsmaterialer: Søsten 2-4 mm Søsten 4-8 mm kl. M Søsten 4-16 mm kl. A Søsten 8-16 mm kl. A Søsten 8-32 mm kl. A Søsten mm kl. A Fast leverandør til mange kvalitetsbevidste brugere i hele Danmark. Stor produktionskapacitet og store lagre - garanterer sikker levering året rundt. Neutronsonde type IPI 101 Neutronspredningsmetoden: Den eneste metode til korrekt at måle vandindholdet i tilslagsmaterialerne ved betonfabrikation. Måler i grus- såvel som i stenmaterialer. Første sonde monteret i 1968, og sonden måler stadig korrekt. Instrument type ICI 650 for måling af fugtigheden og densiteten. Instrumentet kan modtage signaler fra 1 til 12 sonder. Densitet sonde type IGI 241 Sonde type IGI 241 måler densitet/tørstofindhold i genbrugsvand med meget stor nøjagtighed. Kontakt os venligst og forhør nærmere Strandvejen Harboøre Tlf Klintevej 526 Magleby DK-4791 Borre Tlf.: Fax:

15 De faseskiftende materialer er fx paraffinolie eller voks, der er indkapslet i mikroskopiske perler, som kan anvendes i beton eller fx gipsplader. Foto: BASF. Paraffinolie og voks De faseskiftende materialer er fx paraffinolie eller voks, der skifter fra fast til flydende form ved en omslagstemperatur på 25 grader. Voksen er indkapslet i mikroskopiske perler, der kan anvendes som tilslagsmateriale i beton eller indstøbes i fx gipsplader. En af projektdeltagerne er BASF, der har udviklet to forskellige typer af faseskiftende perler til brug i byggematerialer. Effekten af de faseskiftende materialer skyldes, at selve faseskiftet fra fast til flydende oplagrer energi samtidig med, at temperaturen holdes fast. Det vil sige, at en væg med faseskiftende materialer ikke bliver varmere end omslagstemperaturen, før al voksen er smeltet. Omvendt afgiver materialerne varme igen, når voksen stivner. Med den rette dimensionering og tidsforsinkelse er der derfor mulighed for at køle en bygning ned i varme perioder og varme den op i kølige perioder. Besparelse på procent Søren O. Aggerholm tror især, der vil være mulighed for at spare energi til køling i bygninger, der bliver varme om sommeren. Det skyldes, at danske bygninger har et forholdsvis beskedent kølebehov, som det derfor vil være muligt at løse alene med ventilation og faseskiftende materialer. Det sparer ikke alene energi, men også udgifter til køleanlæg. Samtidig kan man klare sig hen over kølige perioder og måske afkorte fyringssæsonen nogle uger, fordi det er muligt at gemme dagens varme til natten. Det er næppe urealistisk at kunne skære procent af en nutidig bygnings energiforbrug til opvarmning og afkøling, tilføjer han. I fremtidens bygninger med mindre energibehov vil den absolutte effekt være cirka den samme. Derfor vil den relative besparelse måske blive endnu større. Projektets deltagere ud over SBi er Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet, Ingeniørhøjskolen Århus, Teknologisk Institut, BASF, 3 x Nielsen, Cowi, Maxit, Rockwool, Aalborg Portland Group, Knauf Danogips, Dansk Byggeri og Byggematerialebranchen. jbn Beton 2 Maj

16 Med det positive resultat af kvalitetsundersøgelsen er danske afløbsprodukter af beton toptrimmet til de kommende års store udfordringer, når det gælder renovering og udbygning af det danske kloaknet. Næsten ingen fejl i et helt års leverancer. Det viser en undersøgelse gennemført af DANVA og Afløbsgruppen i Dansk Beton. MILJØ Undersøgelse dokumenterer betonrørs høje kvalitet Efter et års tæt samarbejde med DANVA (Dansk Vandog Spildevandsforening) er Afløbsgruppen i Dansk Beton nu i stand til at dokumentere danske betonrørs gode kvalitet og mane alle myter om kommunale problemer med afløbsprodukter af beton i jorden. Undersøgelsen er omfattende. Udvalgte danske kommuner har i en periode på ét år indrapporteret alle fejl, der er fundet ved afløbsprodukter af beton. Resultatet er en fejlrate på blot seks promille. Formand: Glædeligt Resultatet er meget glædeligt. Der er tale om en fejlpromille og ikke en fejlprocent. Det understreger, at danske afløbsprodukter er af høj kvalitet. Både hvad angår måltolerancer, tæthed og finish, siger Afløbsgruppens formand, Preben Rosenkilde fra IBF Betonvarer A/S. Ny viden om genbrug af opgravet materiale Måske bliver det fremover endnu nemmere at anvende betonrør. Norske undersøgelser peger på, at det er uproblematisk at genanvende opgravet materiale fra rørgraven med kornstørrelse på helt op til 200 millimeter ved lægning af 1600-millimeter rør. Forklaringen er, at et betonrør er en selvbærende konstruktion. Afløbsgruppen overvejer nu at kontakte det ansvarlige udvalg i Dansk Standard med den ny viden, så den eventuelt kan indarbejdes i lægningsnormen, siger Preben Rosenkilde, der er formand for Afløbsgruppen. I dag tillader DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord ikke genanvendelse af opgravet materiale med større kornstørrelse end 64 millimeter. jbn DANVA er en interesseorganisation for bæredygtig fremskaffelse og levering af godt drikkevand og bortskaffelse af spildevand til gavn for forbrugerne. Foreningen samler primært kommunernes vand- og kloakforsyninger. Med det positive resultat af kvalitetsundersøgelsen er danske afløbsprodukter af beton toptrimmet til de kommende års store udfordringer, når det gælder renovering og udbygning af det danske kloaknet. De seneste års betydelige oversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl understreger i høj grad behovet. Voksende aktivitet Kloakrenoveringen har efter vores omsætning at dømme ligget lidt stille i de seneste år. Det skyldes sandsynligvis kommunesammenlægningerne. I begyndelsen af 2008 har aktiviteten været større, og vi regner med, at der vil ske meget i 2009, siger Preben Rosenkilde. Kloaknettet i Danmark har en genanskaffelsesværdi på 240 til 260 mia. kroner. Ifølge undersøgelser fra ATV skal der investeres 12 mia. kr. alene for at genoprette efterslæbet på vedligehold af det offentlige kloaknet. Hertil kommer behovet for udvidelse af kloaknettet, så det kan håndtere de kraftigere regnskyl, vi ifølge klimaforskere kan forvente fremover. jbn Afløbsgruppen, Dansk Beton Gammelrand Beton A/S Grindsted Betonvarefabrik A/S A/S Ikast Betonvarefabrik (IBF) RC Betonvarer Rødkærsbro A/S Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S 16

17 Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut efterlyser virksomheder fra betonbranchen, der vil være med til at dokumentere betons energimæssige fordele. Håb om nye muligheder for at dokumentere betons energimæssige fordele MILJØ Betoncentret på Teknologisk Institut håber at få mulighed for fuld skala forsøg med tunge og lette facadeelementer i forbindelse med EnergyFlexHouse. Men først skal en større arkitektonisk udfordring overvindes. Det kommende EnergyFlexHouse, som Teknologisk Institut opfører til klimatopmødet i København i december 2009, kan få stor betydning for brug af beton i energieffektive bygninger. Det mener centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut, som dog understreger, at et par udfordringer først skal overvindes. Vi vil meget gerne have en bygning, hvor vi kan udskifte en del af facaden, så det bliver muligt at lave fuldskalaforsøg med tunge og lette facadekonstruktioner. Arkitektonisk er det imidlertid en stor udfordring, hvis det skal være muligt at erstatte betonelementer med en konstruktion af træ eller gipsplader på en forholdsvis enkel måde, fastslår Mette Glavind. Dokumentere betons energifordele Håbet er at kunne dokumentere de energimæssige fordele ved en tung betonfacade i stedet for en let konstruktion. Betonfacaden kan på grund af sine termiske egenskaber reducere behovet for såvel opvarmning som afkøling ved at udjævne døgnvariationen. Beregningsmodeller har påvist fordelene, men disse er endnu ikke verificeret med et større måleprogram. Vi ville meget gerne kunne måle på det samme rum med forskellige facader. På den måde ville vi også kunne undersøge effekten af faseskiftende materialer til temperaturudjævning, siger Mette Glavind, som opfordrer virksomheder i betonbranchen, der er interesserede i at bidrage til sådanne projekter, til at henvende sig. I front med innovative løsninger Teknologisk Institut opfører udviklings- og demonstrationsbyggeri i samarbejde med arkitektfirmaet Henning Larsen Architects A/S. Bygningen skal bringe Danmark i front, hvad angår innovative og energirigtige løsninger til boligen, og samtidig styrke danske virksomheders afsætningsmuligheder på de voksende nationale og internationale markeder for energieffektive produkter og energieffektivt byggeri. EnergyFlexHouse skal være en stærk international markering af Danmarks position inden for energisektoren og understøtte den særstatus, som Danmark hidtil har haft på energiområdet, siger Leif Kirk Thøgersen, der er direktør for divisionen Industri og Energi på Teknologisk Institut. EnergyFlexHouse opføres på Teknologisk Institut i Taastrup. jbn Beton 2 Maj

18 Træ- eller vinylgulve risikerer at få fugtskader på grund af et betongulv, der ikke er udtørret nok. Selvudtørrende beton eliminerer risikoen og sparer samtidig energi til udtørringen. MILJØ Byggebranchen overser fortsat fordelene ved selvudtørrende beton til gulve Selvudtørrende beton fremskynder byggeprocessen, forbygger ødelagte gulve og sparer energi til udtørring. Derfor vil Dansk Beton skærpe byggebranchens opmærksomhed. Både miljø, bygherre og entreprenør kan vinde ved brug af selvudtørrende beton til gulve, men alligevel har denne betontype haft svært ved at vinde indpas. Det vil Dansk Beton nu gøre noget ved med en ny brochure, der bliver til i samarbejde mellem Fabriksbetongruppen og Teknologisk Institut med økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen. Selvudtørrende beton er en beton, der indeholder netop så meget cement, at al vandet i den friske beton forbruges under betonens hærdning. Dermed er betonen fri for det overskud af vand, der betyder, at sædvanlig gulvbeton ofte er adskillige måneder om at tørre tilstrækkeligt, til at fugtfølsomme gulve kan udføres. Brochurens forfatter er seniorkonsulent Claus V. Nielsen fra Betoncentret på Teknologisk Institut, som peger på, at træ- eller vinylgulve risikerer at få fugtskader på grund af et betongulv, der ikke er udtørret nok. Det kan man undgå med selvudtørrende beton og samtidig spare de forholdsvise store energiudgifter, der ellers skal til at udtørre gulvet bare nogenlunde hurtigt, siger han. Med andre ord: Med selvudtørrende beton kan entreprenøren hurtigere komme videre, entreprenørens elregning bliver mindre og Danmarks CO 2 -udslip falder. Samtidig bliver risikoen for problemer med indeklimaet i den kommende bygning mindre. BR08 kræver, at fugt- 18

19 indholdet i fugtfølsomme materialer ved indflytning skal være så lavt, at der ikke er risiko for skimmelvækst. Det kan måske vise sig at stimulere efterspørgslen på selvudtørrende beton. Hos den store betonproducent Unicon fortæller teknologichef Ib Jensen, at selvudtørrende beton har været på prislisten i adskillige år, men at efterspørgslen fortsat er forholdsvis beskeden. Det skyldes blandt andet konservatisme i byggebranchen og psykologiske faktorer, mener han. En selvudtørrende beton har et v/c-tal på 0,40 eller lavere, hvorfor betonen er stærkere end en sædvanlig gulvbeton. Mange af vores kunder ser på styrken og tænker, at det da er en alt for god beton til et gulv. Derefter vælger de en sædvanlig gulvbeton, der er lidt billigere uden at tage alle de andre fordele med i regnestykket. Derfor arbejder vi også med at præsentere vores produkter som funktionsbetoner til en given opgave i stedet for ved hjælp af de klassiske egenskaber som trykstyrke og miljøklasse, siger Ib Jensen, som tilføjer, at udførelsen af gulve og ikke bare den færdige konstruktion bør medtænkes i projekteringen. Brochuren om selvudtørrende beton til gulve udgives af Dansk Beton med støtte fra Miljøstyrelsen. Den forklarer fordele og ulemper til brugerne af selvudtørrende beton, primært entreprenører og rådgivere. Brochuren vil kunne rekvireres på jbn Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for, at Haarup har udviklet sit eget spulesystem, der sikrer bedre rengøring og hurtigere blandeproces. Effektiv, præcis og robust Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11 forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l. Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års garanti. Haarup Maskinfabrik a/s Haarupvej 20 DK-8600 Silkeborg Fax: Tlf.: Web: Beton 2 Maj

20 Fremragende Arkitektur Individualitet i elementer VM-Husene i Ørestad er et eksempel på kreativ brug af betonelementer. V-huset har 40 og M-huset 36 forskellige typer lejligheder. De fleste breder sig i flere plan og med op til fem meters lofthøjde. De to huse, hvis navne henviser til deres grundplan, rummer i alt 221 lejligheder. 20

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech ål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervsl 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere

Shaping uni-dry SpAR TID, ENERgI THE FUTURE og BEKymRINgER Selvudtørrende Beton Boliger institutioner p-huse museer

Shaping uni-dry SpAR TID, ENERgI THE FUTURE og BEKymRINgER Selvudtørrende Beton Boliger institutioner p-huse museer UNI-Dry Spar tid, energi og bekymringer Selvudtørrende beton boliger institutioner P-huse Museer Kort tørretid og optimal fugtbeskyttelse Traditionel gulvbeton indeholder langt mere vand end cementen kan

Læs mere

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed 1 4D - ét af verdens mest energieffektive byggeprojekter Bæredygtighed i 4 Dimensioner 2 Bag 4D projektet står: Nordkranen A/S By & Havn Lading arkitekter +

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

TØMRER ENERGIRENOVERING

TØMRER ENERGIRENOVERING TØMRER ENERGIRENOVERING VI KAN MERE END AT RENOVERE DIT HUS STB BYGs Tømrerafdeling har ikke bare de rigtige håndværkere, men også et stærkt hold af byggeledere til at styre byggeprocessen for dig, fra

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Vægelementer. www.elementer.dk

Vægelementer. www.elementer.dk Vægelementer www.elementer.dk Om Give Elementfabrik Profil Give Elementfabrik A/S er en sund og moderne virksomhed med over 40 års erfaring i byggebranchen. Vi producerer, leverer og monterer præfabrikerede

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

TRÆF DET RIGTIGE VALG LÆS OM ALLE FORDELENE. Byg dit drømmehus med elementer i letbeton. Rammerne om dit hjem

TRÆF DET RIGTIGE VALG LÆS OM ALLE FORDELENE. Byg dit drømmehus med elementer i letbeton. Rammerne om dit hjem Rammerne om dit hjem TRÆF DET RIGTIGE VALG LÆS OM ALLE FORDELENE - En sund hverdag - En sikker hverdag - En behagelig hverdag Byg dit drømmehus med elementer i letbeton Træf det rigtige valg DER ER TO

Læs mere

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Divisionen for Byggeri og Anlæg Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Selvejende, almennyttigt non-profit institut Over 1.000 innovative

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 5 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Christensen & Co Arkitekter AS

Christensen & Co Arkitekter AS Christensen & Co Arkitekter AS Michael Christensen, arkitekt maa, direktør michael@cco.as Campus Albano 95.000 m², Stockholm Bygherre: Akademiska Hus og Svenske Bostäder Campus Albano 95.000 m², Stockholm

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Fremtidens vvs-installatør

Fremtidens vvs-installatør Fremtidens vvs-installatør Dansk Gas Forening Årsmøde Den 15. & 16. november 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Analyse af den teknologiske udvikling» Nye installationsformers konsekvenser for den tekniske installatør»

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Sundolitt Funderingssystem

Sundolitt Funderingssystem Sundolitt Funderingssystem Sundolitt reducerer CO 2 -udledning oktober 2008 Effektivt Miljørigtigt Økonomisk System til såvel let som tungt byggeri En del af Sunde-gruppen - i Danmark, Norge, Sverige,

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi Hansen på lavenergi Den globale opvarmning er et faktum! Temperaturen stiger og CO 2 niveauet bærer sin del af skylden, hvorfor det er ønskeligt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere