NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug"

Transkript

1 NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014

2 For at kunne gennemføre scenarieanalyserne i Fremtidens Landbrug projektet er det nødvendigt at sætte nogle rammer for den samfundsmæssige og teknologiske udvikling globalt og nationalt frem mod En række globale spørgsmål influerer på og sætter rammerne for udviklingen af dansk landbrug og derved for de scenarier, som vi vælger at opstille i projektet. Vil der blive produceret nok mad i verden i fremtiden? Vil der opstå mangel på ressourcer? Hvor stort bliver behovet for biobaseret energi? Osv. Der vil givet ske meget på globalt plan frem mod 2050, der vil påvirke dansk landbrug direkte og indirekte. Det er dog uden for projektets omfang at fremstille og arbejde med globale data, men de globale rammer er en vigtig faktor for at opstille så realistiske scenarier som muligt. Med udgangspunkt i eksisterende forskning anvender vi derfor en række forudsætninger om den globale udvikling frem mod 2030 og Vi tager afsæt i scenarierapporten Agrimonde, som franske CIRAD (Center for Landbrugsforskning til Udvikling) og INRA (Det Franske Nationalinstitut for Landbrugsforskning) har udarbejdet 1 2. Rapporten stiller to scenarier op for det globale landbrug (henholdsvis et bæredygtighedsscenarie og et business-as-usual scenarie) og angiver nogle parametre, som vil have indflydelse på landbruget i Scenarierne kan kort beskrives således: AGRIMONDE GO (AGO) Business as usual Befolkningsudvikling til 9 mia. i 2050 (FN) Økonomisk vækst styrer fødevareforsyning og fordeling Fødevareforsyning stiger med 20 % 3590 kcal/person/dag (heraf 890 kcal animalsk) Animalsk andel af føde stiger fra 16% til 23% Totalt fødevarebehov 2050 stiger med 90% Fødevareforsyningen i 2050 modsvarer behovet Problemet kan være tilgængelighed for alle Dyrket areal stiger med 7 mio. ha pr. år Størst stigning i Latinamerika og Afrika syd for Sahara Udbytteniveau er drivkraft => udbytter stiger med 1,14% pr. år Asien +85%. Afrika syd for Sahara +144%. OECD +48% Ressource-fødevarebehov balance: Globalt lille overskud af vegetabilsk føde Overskud i OECD og Latinamerika, underskud i Mellemøsten og Afrika AGRIMONDE 1 (AG1) Bæredygtighedsscenariet Befolkningsudvikling til 9 mia. i 2050 (FN) Reduktion af underernæring og overernæring (fedme) Fødevareforsyning som globalt gennemsnit i kcal/person/dag (500 kcal animalsk) Ændret diæt i vesten og de mest udviklede lande/befolkningsgrupper med reduceret kødforbrug Totalt fødevarebehov 2050 stiger med 35% Fødevareforsyningen i 2050 modsvarer behovet Problemet kan være tilgængelighed for alle Dyrket areal stiger med 12 mio. ha pr. år Størst stigning i Latinamerika og Afrika syd for Sahara samt tidligere Sovjet Bæredygtig dyrkning => udbytter stiger med 0,14% pr. år Asien +0-50%. Afrika %. OECD +0-50% Ressource-fødevarebehov balance: Globalt fødevareproduktion modsvarer behov Overskud i OECD, tidl. Sovjet og Latinamerika, underskud i Asien, Afrika og Mellemøsten Bevarelse af jordens frugtbarhed prioriteret 2

3 Pres på skovarealer Pres på skovarealer størst landindvinding på stepper og græsland Udfordringer: Udvikling af landbrug og landdistriktsudvikling, specielt i Afrika og Mellemøsten Innovation og teknologispredning I forbindelse med Fremtidens Landbrug anvender vi Agrimonde s bæredygtighedsscenarie (AG1) til fremskrivelse af globale parametre frem til Det drejer sig specifikt om forudsætningerne om: - En verdensbefolkning på 9 mia. i En global fødevareforsyning i 2050, der modsvarer behovet ( ingen behøver sulte ) - Det totale fødevarebehov i 2050 stiger med 35% i fht Et gennemsnitligt fødevareudbud på 3000 kcal/person/dag i 2050, hvoraf 500 kcal er animalsk - Gennemsnitlig udbyttestigning på 0,14% pr. år Hvor det vurderes, at oplysninger fra Agrimonde er utilstrækkelige, eller der foreligger nyere data, har vi forsøgt at anvende andre relevante kilder. Der er dog stadig vigtige globale spørgsmål tilbage, som ikke adresseres af Agrimonde og andre globale scenarier, men som man kun kan forholde sig til ud fra en kvalitativ argumentation. Det kan være: Ressourceknaphed: Fosfor, energi, vand Social uro, konflikter Omfattende klimaforandringer I det følgende er en uddybning af de globale forudsætninger som vi har anvendt i Fremtidens Landbrug projektet: Befolkningsudvikling Et af de vigtigste argumenter for intensiv dyrkning af jorden og rydning af naturarealer til brug i landbruget er, at verdens befolkning vokser og vil vokse i de næste år. FN s befolkningsfremskrivning fra 2012 angiver en befolkning i 2050 på 9,7 mia. mennesker. Dog viser FN s tal, at ganske små udsving i fertiliteten på et halvt barn i gennemsnit per kvinde giver store udsving i den globale befolkning. Således lyder den højeste fremskrivning for 2050 på 10,6 mia. mennesker, mens den laveste giver en befolkning på 8,3 mia. mennesker i Med udgangspunkt i den mellemste fremskrivning fortæller FN, at langt størstedelen af befolkningstilvæksten vil finde sted i udviklingslandende, hvor befolkningen stiger fra 5,9 mia. mennesker i 2012 til 8,2 mia. mennesker i Befolkningstilvæksten er især koncentreret i de mindst udviklede lande, hvor befolkningen forventes at fordobles mellem 2012 og 2050 (UNESA, 2013) 3. Fødevareforsyning Agrimonde s bæredygtighedsscenarie (AG1) forudsætter, at der vil være 3000 kcal tilgængelig pr. pers. pr. dag i 2050, svarende til en stigning i fødevarebehovet på 35% (modsat en stigning på 90% ved business-as-usual scenariet). Ud af de 3000 kcal stammer 2500 kcal fra plantebaserede fødevarer og 500 kcal fra animalske. Denne kalorietilgængelighed er i overensstemmelse med FAO s anbefaling om en gennemsnitlig tilgængelighed på 3000 kcal pr. pers. pr. dag for at dække det enkelte menneskes næringsbehov 4. Det er vigtigt at 3

4 bemærke, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem kalorietilgængelighed og kalorieindtag, men at en kalorietilgængelighed på 3000 kcal/pers./dag vurderes at være højt nok til også at dække madspild i produktion og hos forbrugeren uden at kompromittere det enkelte menneskes energibehov. AG1 scenariet er afhængigt af, at båndet mellem indkomst og kalorietilgængelighed kan løsnes, og at forholdet i stedet kan baseres på sundhed, lighed og miljøhensyn. Dette nødvendiggør nogle stærke forudsætninger om ændret forbrugeradfærd (f.eks. reduceret indtagelse af animalske produkter i de rige lande), ændringer i produktionen af fødevarer (højere grad af hensyn til miljø og folkesundhed) og ændringer i politikudviklingen globalt set på fødevareområdet, så fødevareproduktion, i langt højere grad end vi ser i dag, tager højde for sundhed og miljø både lokalt og globalt. Diæt vegetabilsk/animalsk føde Som nævnt ovenfor er AG1 scenariet baseret på en fødevareforsyning bestående af 2500 plantebaserede kcal og 500 animalske kcal. Dette forudsætter en reduktion i indtagelsen af animalske produkter i vestlige lande. Det er nødvendigt at der sker et fald i indtaget af kcal pr. pers. i rige lande uden at dette hænger sammen med en gennemsnitlig nedgang i indkomst pr. pers. Dernæst er det også nødvendigt at indkomster i udviklingslandene vokser moderat, så den overgang i kostsammensætningen, som hidtil har gået hånd-i-hånd med en sådan vækst, kan undgås og dermed forhindre sundhedsmæssige komplikationer relateret til overdreven indtagelse af kalorier. At brødføde 9 mia. mennesker i 2050 indebærer uanset produktionsmetoden et betydeligt pres på de naturlige ressourcer, som vil øges, hvis en stigende andel af folks kost stammer fra animalske produkter, fordi produktionen af animalske kalorier kræver betydelige mængder vegetabilske kalorier, vand, energi og genererer drivhusgasser. Der er dog visse omstændigheder hvor husdyrproduktion kan være en fordel. F.eks. hvor dyr græsser på græsgange som er uegnede til dyrkning af menneskeføde, som f.eks. skråninger og halvtørre områder. Her omsætter dyrene fibre som mennesker ikke kan fordøje til kød og mælk, og dermed optimeres brugen af planteressourcer. Dyrket areal hvor kan nye arealer inddrages For at kunne identificere områder med egnet landbrugsjord er det nødvendigt at fastsætte en række kriterier for bæredygtighed. I rapporten World Agriculture Towards 2030/2050 udelukker FAO skovdækkede områder, beskyttede/sårbare naturområder og bebyggede områder fra deres opgørelse over egnet jord til landbrugsproduktion 5. Trods udelukkelse af disse arealer finder FAO 1,4 mia. hektar meget egnet, egnet eller moderat egnet, uudnyttet, regnvandsmættet landbrugsjord. Af de 1,4 mia. hektar egnet landbrugsjord, ligger 960 mio. hektar i udviklingslande. 85 % heraf findes i Afrika syd for Sahara (450 mio. hektar) og Latinamerika (360 mio. hektar), mens der er meget lidt egnet jord i de resterende verdensdele, og så godt som ingen egnet uudnyttet jord i det nære Østen, Nordafrika, det sydlige Asien, Centralamerika og Caribien. Det er vigtigt at påpege at også jord, som kun er egnet til dyrkning af én type afgrøde med minimum afkast (40 % af maksimal ubegrænset afkast), kategoriseres som egnet landbrugsjord. Dette gør, at det muligvis er mere meningsfuldt at se på egnede landarealer i forhold til den enkelte afgrøde. De omtalte 1,4 mia. hektar land skal altså tages som et optimistisk estimat. Der kan være mange barrierer for at tage disse jorder i brug, som f.eks. vanskelig beliggenhed, lav frugtbarhed eller høj forekomst af sygdomstilfælde, som gør at det er nødvendigt at investere i klargøring af disse landarealer, før det er rentabelt at inkludere dem i en landbrugsproduktion. 4

5 I hvert tilfælde vil der være store regionale forskelle i mængden af egnet landbrugsjord, som understreger førnævnte behov for fokus på lighed frem for indkomst i forhold til tilgængelighed til fødevarer. Selvom der i nogle regioner er potentiel landbrugsjord til rådighed, er det ifølge FAO ikke her hovedparten af vækst i landbrugsproduktionen vil komme fra. Den forventes til gengæld at komme fra øget høstudbytte på eksisterende landbrugsjord. Produktivitetsudvikling Agrimonde s bæredygtighedsscenarie, hvor økologiske intensiveringsteknikker bliver implementeret, giver et spektrum af potentielt udbytte mellem og kcal pr. hektar pr. dag. Ifølge FAO har væksten i planteavl i Vesten været stagnerende siden slutningen af 1960 erne og faldende siden midten af 1980 erne 6. Nogle rapporter antyder ligefrem, at der er nået et loft for produktion af nogle basisafgrøder som f.eks. hvede, baseret på den gradvise globale opbremsning i væksten på udbytte for især korn, som har fundet sted siden 1960 erne. FAO bemærker dog, at den stagnerende vækst i planteavl ikke i sig selv skyldes et vækstloft eller andre begrænsende faktorer, men nærmere skyldes at befolkningstilvæksten er stagnerende og at en stigende del af verdens befolkning opnår et middel- til højt fødevareforbrug (kød), og dermed en kost, der er mindre afhængig af basisfødevarer som korn. Der er altså ikke tale om, at der bliver produceret mindre mad, men i stedet at der produceres på mindre plads. FAO s rapport viser, at høstudbyttet på korn de seneste år har overhalet væksten i korn produktion, og dermed tillader et fald i det areal, som dyrkes med korn. FAO forudser at væksten i høstudbytte fortsat vil repræsentere den største del af væksten i planteavl dog med en moderat mindre vækststigning end hidtil set. Potentiale for produktivitetsstigning Agrimonde tegner et optimistisk billede af fremtidens fødevareproduktion, med stor vækst i udbyttet i regionerne Latinamerika og det tidligere Sovjetunionen og jævn vækst i resten af verden. Landbruget er dermed i stand til at dække befolkningens behov også med økologisk produktion Dog er der store regionale udsving i produktiviteten. Regioner som det tidligere Sovjetunionen, Afrika syd for Sahara og til dels også Mellemøsten/Nordafrika har endnu ikke nået deres produktivitetspotentiale på allerede dyrket land. Latinamerika og Afrika syd for Sahara har potentiale for at øge niveauet for deres planteavl og vinder mellem 30 % og 100 % i udbytte i henholdsvis den lave og høje vurdering. Det tidligere Sovjetunionen indhenter også deres potentiale imellem år 2000 og 2050, med en fordobling af niveauet for planteavl i den lave vurdering og en tredobling i den høje. Til gengæld vurderes det i AG1-scenariet, at der er begrænset potentiale for øget produktivitet i Asien, OECD-1990 og Mellemøsten/Nordafrika. Disse regioner oplever derfor, i dette scenarie, en langsom vækst i planteavl mellem 2000 og 2050 (0-20 % for den lave vurdering og % for den høje vurdering). Det vurderes, at det ikke er realistisk at se et stort spring i produktivitet i Mellemøsten/Nordafrika da dette bliver hæmmet af de forventede klimaforandringer i regionen (tørke). En øget produktivitet her vil lægge et uhensigtsmæssigt pres på vandreserverne i området og forsage bredere samfundsmæssige problemer. Natur og biodiversitet Ifølge Agrimonde-projektet gør økologisk intensiveringsteknologi det muligt at minimere landbrugets påvirkning af miljøet, biodiversitet og jord, og gøre produktionen mere modstandsdygtig gennem en styrkelse af biodiversitet på husdyrområdet. Høje priser og 5

6 efterspørgsel på fødevarer har imidlertid skabt et pres for at konvertere naturlige og seminaturlige områder. Som resultat heraf er skovrydningen i Amazonas og Congo-bækkenet ikke blevet stoppet fuldstændig. Bevarelsen af biodiversitet går derfor hånd i hånd med kapaciteten til at udvikle produktionssystemer som er kompatible med bevarelsen af en rig biodiversitet og økologisk infrastruktur, især for landbrugsjord som er kultiveret fra skovområder. Bæredygtige metoder økologi Agrimonde-projektet understreger at i bæredygtighedsscenariet er de forudsete teknologier endnu ikke udviklede, og at vi indtil 2050 vil se fremskridt på området som gør at produktiviteten af økologisk produktion kan komme op på et acceptabelt niveau. Derfor foreslås det, at konventionelle landbrugsteknikker først gøres tilgængelige for småholdslandbrug især i landdistrikterne i udviklingslande, så der bliver lige tilgang til teknologi for alle. Dermed kan man opnå en tilstrækkelig produktion af fødevarer, ind til der er udviklet teknologier som kan sikre fødevareproduktionen igennem bæredygtig økologisk intensivering. Referencer 1 Agrimonde (2009): Scenarios and challenges for feeding the World in 2050 Summary report. 2 European Foresight Platform (2011): Food Security by 2050: Insights from the Agrimonde Project. EFP Brief No Brief-No.-196_Agrimonde.pdf. 3 UNESA (2013): Udfyld her 4 FAO: indsæt reference 5 FAO: Indsæt reference 6 FAO: indsæt reference 6

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Landbrugets globale *47 udvikling

Landbrugets globale *47 udvikling Landbrugets globale *47 udvikling Den globale udvikling for et bæredygtigt landbrug, der skal producere nok mad, energi og industriråvarer til en stadig markant stigende verdensbefolkning Henning Otte

Læs mere

SPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES

SPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES SPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES En informationspjece om sammenhængene mellem global sult, kødforbrug og vegetarisk levevis S. 2 S. 3 Indholdsfortegnelse S.4 Hvor bor verdens sultne mennesker? S.5

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen 27.4.2015 B8-0360/29 29 Betragtning B B. der henviser til, at emnet for verdensudstillingen i Milano i 2015 udgør en lejlighed til at overveje og drøfte de forskellige forsøg på at finde løsninger på modsætningsforholdene

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring 1 Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres 2009 v. Direktør Torben Harring 2 Fødevarekrise Finanskrise og? 3 Hvad skabte prisstigningerne? 5-7 år

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk Indhold

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

OECD-FAO Agricultural Outlook 2011. OECD-FAO Landbrugs Outlook 2011. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD-FAO Agricultural Outlook 2011. OECD-FAO Landbrugs Outlook 2011. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD-FAO Agricultural Outlook 2011 Summary in Danish OECD-FAO Landbrugs Outlook 2011 Sammendrag på dansk Dette er den syttende udgave af Landbrugs Outlook og syvende co-udgave udarbejdet i fællesskab med

Læs mere

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark Økonomisk analyse 11. juni 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark Kina har de seneste 20 år haft en

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Palle Pedersen, PhD Assistant Professor Soybean Extension Agronomist Iowa State University palle@iastate.edu 13 januar, 2009 Palle Pedersen, Iowa

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Hvor blev verdens fattige lande af?

Hvor blev verdens fattige lande af? Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Hvor blev verdens fattige lande af? Oplæg ved Folketingets høring om EU s

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Hvad bestemmer den langsigtede prisudvikling?

Hvad bestemmer den langsigtede prisudvikling? Hvad bestemmer den langsigtede prisudvikling? Plantekongres 2011 Onsdag den 12. januar 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Indhold Hvordan fungerer landbrugsmarkederne? Hvad er afgørende for de fremtidige

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

GLOBAL AGINVESTING EUROPE 2016

GLOBAL AGINVESTING EUROPE 2016 5-7 DECEMBER 2016 LONDON DIGITALISATION SUPPLY 1 INTERNATIONAL INVESTERINGS KONFERENCE FOR LANDBRUG OG FØDEVARER (AGRICULTURE) En netværks og lærings konference for trends og investeringer i landbruget

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst Ole Linnet Juul et fundament for fremtidig Branchedirektør Ole Linnet Juul DI Fødevarer Væksten skal tilbage Udviklingen i BNP Mia. kr., kædede 2005-priser, sæsonkorrigeret Mia kr. 1650 Mia kr. 1650 1600

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON

Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON KAPITEL 7 MILLIARDER KAN BLIVE MÆTTE Siden afslutningen af den grønne revolution i 1980 erne har den globale produktion af fødevarer været tilstrækkelig til at dække den enkelte verdensborgers behov. Det

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 29.8.2011 2011/XXXX(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om hvordan madspild kan undgås: strategier for en mere effektiv fødevarekæde

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

13. september 2011 IW. Fosforkredsløbet

13. september 2011 IW. Fosforkredsløbet 13. september 2011 IW Fosforkredsløbet Fakta om fosfor - Planter har brug for fosfor for at vokse og fosfor er derfor nødvendig for fødevareproduktion - Fosfor er uerstattelig og en ikke-fornybar ressource

Læs mere

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S Årsrapport 2007 Hovedpunkter i 2007 I regnskabsperioden er der realiseret en omsætning på 58,8 mio. kr., et EBITresultat på -3,8 mio. kr. og et resultat før skat på 6,3 mio. kr. Resultatet før skat er

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom

En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom Fakta - Hvert femte sekund dør et barn under 10 år af sult eller sultrelaterede sygdomme - Flere

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere