Statusrapport. velfærdsteknologi. Sekretariatet for digitalisering og. Udviklingskonsulent Michael Bech Petersen Tlf.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statusrapport. velfærdsteknologi. Sekretariatet for digitalisering og. Udviklingskonsulent Michael Bech Petersen mbp@faaborgmidtfyn.dk Tlf."

Transkript

1 Statusrapport Sekretariatet for digitalisering og velfærdsteknologi Udarbejdet af: Udviklingskonsulent Michael Bech Petersen Tlf.: Sagsnummer.: Dato: 3. april 2013

2 Indhold Ansvarlig enhed... 3 Motivation og sammenhæng... 3 Sekretariatet... 4 MED-systemets inddragelse... 4 Den aktive borger... 5 Videndeling... 5 Ny hjemmeside... 6 Besøg fra udlandet... 8 Business case... 8 ArjoHuntleigh og Diligent... 9 Online Omsorg i samarbejde med KMD Giraffen Innovation Camp Fyn Demens og teknologi Baby simulator Genoptræn.dk Robotrainer Robotstøvsugere på Svanninge skole Skylle/vasketoilet Ipads i hjælpemiddelformidlingen Patient at home VENDLET Kostforplejningen SmartCare Talegenkendelse Intranet dagtilbud børn Digitalisering Kontaktoplysninger Forsidefoto: Regentparrets besøg i Faaborg, juni Regentparret besøgte Prices Have Plejehjem for at se nogle af de velfærdsteknologiske løsninger, som vi arbejder med i Faaborg-Midtfyn Kommune. Fotoet viser Prins Henriks afprøvning af badestolen Carendo, som leveres af firmaet ArjoHuntleigh. Senere i rapporten er endnu et foto fra samme besøg. Her demonstreres Benløfteren af en beboer på Prices Have. Benløfteren leveres af firmaet Lewel Plus. Side 2

3 Ansvarlig enhed IT-staben og Fagsekretariatet Pleje og Omsorg er ansvarlig for fremdrift og overordnet koordinering. Styregruppen består af: Ældrechef Allan Christiansen IT chef Michael Hansen Digitaliseringskonsulent Peter Bach Nielsen Projektmedarbejder Jonas Pedersen Udviklingskonsulent Michael Bech Petersen Motivation og sammenhæng Kommunalbestyrelsen har vedtaget en strategi for omstilling, effektivitet og innovation. Formålet med strategien er, at: Finde besparelser ved hjælp af digitalisering og velfærdsteknologi Søge at løse denne opgave, så kommunens serviceydelser til borgerne bliver berørt i så lille et omfang som muligt Skabe varige forandringer, så arbejdet med omstilling, effektivitet og innovation i højere grad bliver en del af organisationens hverdag. Der er desuden en overordnet national strategi med sigte på digitalisering og velfærdsteknologi. I år har f.eks. Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med KL, Danske Regioner og en række ministerier bl.a. udarbejdet en national handlingsplan, der skal sætte fart på udbredelsen af telemedicin. Ét initiativ er videokonference i psykiatrien mellem sygehuse og kommunale bosteder for sindslidende. Et andet initiativ er udrulningen af telemedicinsk vurdering af komplicerede fod- og bensår. Med mobiltelefoner med kamera, fælles online patientjournaler og tæt koordinering med specialister på sygehuset kan kommunale sygeplejersker behandle borgere for komplicerede sår i borgerens eget hjem. Når løsningen er fuldt indført i hele landet i 2017, forventes sundhedsvæsenet at spare 300 mio. kr. årligt. Side 3

4 Velfærdsteknologi ses i dag anvendt i forskellige sammenhænge som eksempelvis i intelligente hjælpemidler, intelligent tøj, lokaliseringsteknologier og intelligente boliger. Det kan også være sensorer, der indgår i velfærdsrobotter som eksempelvis rengøringsrobotter, exoskeletter til genoptræning, sociale robotter, robotter til støtte af funktionstab og lignende. Endnu er velfærdsteknologi i høj grad baseret på forsøgsbasis og er i udviklingsstadiet. Der er dog ingen tvivl om, at velfærdsteknologien er kommet for at blive og blive udviklet. Den vil være med til at give den offentlige velfærdsservice et kvalitetsløft og bidrage til at sikre en moderne offentlig sektor til gavn for borgerne. Sekretariatet Digitalisering og velfærdsteknologi var oprindeligt to separate projekter i OEI strategien, med forankring i henholdsvis IT-staben og Fagsekretariatet Pleje og Omsorg. Med udgangspunkt i sammenfald af projekter for de to områder, igangsatte projektejerne i starten af 2012 en proces, der skulle optimere indsatsen på områderne. Konklusionen var, at et tæt samarbejde på tværs, ville styrke begge områder. Den nye styregruppe skulle arbejde med fælles projekter, hvilket ville give en bedre koordinering og styrkelse af den projektfaglige tilgang. For at have et fælles udgangspunkt, blev Sekretariatet for digitalisering og velfærdsteknologi dannet. Bemandingen består af de to eksisterende projektledere og en projektmedarbejder i en to-årig stilling. Det er hensigten, at projektmedarbejderen efter de to år, skal finansieres af en del af effektiviseringsgevinsten. Et af sekretariatets hovedfunktioner er at understøtte forandringsprocesserne indenfor området bl.a. ved en meget aktiv inddragelse af borgere, personale og ledelse. Sekretariatet er i besiddelse af følgende kompetencer: Udarbejdelse af business case Stærk i formidling og kommunikation Stærk i evnen til involvering, skabe ejerskab og innovative processer Skaber netværk og relationer Udfører benchmarking Drifter flere projekter samtidig. MED-systemets inddragelse Jf. Faaborg-Midtfyn Kommunes MED-aftale (bilag 5) kan arbejdet med digitalisering og velfærdsteknologi betragtes som omstillingsprocesser. Derfor har Sekretariatet for digitalisering og velfærdsteknologi ansvar for at overholde aftalens retningslinier og bestemmelser og dermed sikre medarbejdernes medbestemmelse og medindflydelse. Side 4

5 Den aktive borger De teknologiske løsninger åbner for en helt ny rolle for borgerne f.eks. i form af digitale ansøgninger på nettet eller patienter, der selv måler deres lungekapacitet. Det kan være enkle tekniske løsninger, der hjælper borgeren til selv at få kompressionsstrømper af og på, der er med til at øge borgerens mulighed for at leve et selvstændigt liv uden hjælp fra det offentlige. Borgeren trænes til at tage vare på sig selv i egne omgivelser. Udgangspunktet er borgeren og dennes vilkår og forudsætninger. Blikket rettes mod hvad der kan gøres for at understøtte borgerens aktivitet. Med udgangspunkt i dette er Faaborg-Midtfyn Kommune gået nye veje og har inddraget Ældresagen, Ældreråd og Handicapråd, direkte i arbejdet med teknologien. Borgerrepræsentanterne er en del af arbejdet på lige fod med medarbejdere og ledere, hvor dialogen er fundamentet for, at vi skaber resultater i fællesskab. Den aktive borgerinddragelse i bl.a. teknologigruppen, har båret frugt på mange måder. Det har bl.a. været med til at nuancere og kvalificere beslutningerne og åbnet nye døre. Borgerrepræsentanternes netværk har på eget initiativ arrangeret dialogmøder om velfærdsteknologi for alle interesserede borgere. Desuden deltager borgerrepræsentanter i forskellige projektgrupper på området. Videndeling Processen med arbejdet omkring velfærdsteknologien er mindst lige så vigtigt som afprøvning af den enkelte teknologi. Ud over en grundig etisk drøftelse, kræver det inddragelse og undervisning hos dem, der skal arbejde med teknologien, hvis man skal gøre sig håb om succes. Det er essentielt, at indførelse af velfærdsteknologiske produkter ikke kan stå alene. Det skal følges op af en velovervejet implementeringsstrategi, der skaber vedvarende kulturændringer. Teknologigruppen på ældreområdet har været sammensat af repræsentanter fra Pleje og Omsorg, TAR, Sundhed og Handicap, Ældreråd, Handicapråd og Ældresagen. Arbejdet med teknologi breder sig mere og mere ud i organisationen og det har derfor været hensigtsmæssigt at etablere lokale grupper, for at styrke og udvikle ejerskabet til processen på de enkelte fagområder. Der er derfor etableret en gruppe i Sundhed og Handicap og TAR, ligesom skoleområdet og børneområdet også arbejder lokalt med teknologi. Side 5

6 Sekretariatet for Digitalisering og velfærdsteknologi er enten repræsenteret i de lokale grupper, eller understøtter processer, hvor der arbejdes med teknologi. Ny hjemmeside Sekretariatet for Digitalisering og Velfærdsteknologi har sin egen hjemmeside, hvor arbejdet med teknologi beskrives, og hvor man også kan se hjemmesiden for ældreområdet og Sundhed og Handicap. Formålet med hjemmesiden er at informere om arbejdet, men også at indbyde borgere, virksomheder og andre kommuner til at komme med ideer og kommentarer. Det er målet, at hjemmesiden på sigt skal indeholde små film om vores afprøvning af teknologier og erfaringer fra projekter. Health 2.0 konference i San Francisco Siden 2007 har Health 2.0 konferencen været den førende indenfor fremvisning, afprøvning og diskussion af de nyeste metoder, tendenser og apparater ift. velfærdsteknologiske løsninger, Faaborg-Midtfyn Kommune deltog i den 7. Health 2.0 konference i San Francisco den oktober Deltagere i konferencen var: Michael Hansen, IT-chef Peter Bach Nielsen, digitaliseringskonsulent i IT Michael Bech Petersen, udviklingskonsulent i Pleje & Omsorg Allan Christiansen, ældrechef, Pleje & Omsorg Sten Dokkedahl, chef, Sundhed & Handicap Ulrik Skyum Christensen, leder af det mobile sundhedscenter, Sundhed & Handicap Side 6

7 Den følgende tekst præsenterer deltagernes udbytte og refleksioner i forbindelse med deltagelse i konferencen: Det har været af meget stor betydning, at flere har været af sted og har fået en fælles forståelse af hvor, hvornår og hvordan velfærdsteknologi og sundheds-it kan skabe værdi for den aktive borger og for medarbejderne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Studieturen har skabt grobund for et tæt og givtigt samarbejde mellem IT, Pleje og Omsorg samt Sundhed og Handicap om at bringe velfærdsteknologi og sundheds- IT i anvendelse, hvor det giver mening og værdi. Inddragelse af borgerne Borgerne ejer de data, der eksisterer om dem i de kommunale systemer, hvilket betyder, at der skal være langt større åbenhed om data end tilfældet er i dag. Samtidig lægger dette også op til et større ansvar og ejerskab hos den enkelte borger for sikring af tilgængelige data. Det fordrer, at vores medarbejdere løbende inddrages i og gøres opmærksom på at data skal gøres tilgængelige for borgerne. Samarbejde De mange fælles indsatsområder kalder på et styrket samarbejde på tværs i de respektive sekretariater og stabe. Der er en masse viden, som vil kunne bringes i spil, når vi arbejder på tværs og der er i de respektive sekretariater og stabe en stor lyst til at bringe denne viden i anvendelse. Samtidig er der ingen hindringer for, at det enkelte fagsekretariat eller stab kan arbejde selvstændigt med deres respektive udfordringer. Der er ligeledes et stigende behov for at samarbejde med Regionen for at reducere risikoen for, at regionale projekter står alene og har karakter af at være soloprojekter. Hér har vi et fælles ansvar for at løfte projekterne sammen og få dem kvalitetssikret, så de giver mening for borgere og brugere. Videndeling alle parter imellem er meget vigtig og den fælles fortælling er meget vigtig. Der er allerede taget initiativer til, at videndeling og udvikling sættes jævnligt på dagsordnen til møder blandt de deltagende sekretariater og stabe. Første gang januar Herudover blev der talt om, at iværksætte månedlige møder blandt de tværfaglige teams der arbejder med velfærdsteknologi-/digitalisering. Endelig blev det præciseret, at de ting der arbejdes med i OEI-strategien skal indtænkes i de projekter der fremadrettet arbejdes med, således at projekterne giver de nødvendige besparelser/rationaler. Side 7

8 Teknologi Der er enighed om, at telekommunikation / telemedicin er en særdeles vigtig metode for det kommende arbejde med inddragelse af den aktive borger både på kort og længere sigt. Der blev på konferencen præsenteret forskellige bud på fremtiden, både på tekniske løsninger og på mere organisationsmæssige vinkler. Fremadrettet må de tekniske løsninger ikke være så komplekse, at de gode ideer og eller løsninger stoppes af den årsag. Der blev fremvist mange nye app`s til mobiler, men det er gruppens oplevelse, at mange er udviklet for teknikkens egen skyld og desuden primært henvender sig til ressourcestærke borgere med interesse i egen sundhed og livsstil. Der var dog mange gode eksempler på teknik, der vil trænge sig på og kan implementeres i vores løsninger på sigt. Det er gruppens opfattelse, at vi alle har et ansvar for at der ikke anskaffes systemer eller udvikles app`s som ikke er afstemt i det fælles forum. Besøg fra udlandet Faaborg Midtfyn Kommunes arbejde med teknologi, har været genstand for besøg fra Japan og USA. Besøgene har været arrangeret af Invest Denmark. Business case Sekretariatet for Digitalisering og Velfærdsteknologi udarbejder i stor udstrækning en business case for projektområderne. Casen indeholder følgende elementer: Produktbeskrivelse Formål og effekt Implementeringsplan Interessenter Gevinster (baseres på data, faktiske målinger og viden) Investering Økonomiske konsekvenser Fagområdets vurdering af driftsrationale Leverandørens vurdering af driftsrationale Risikovurdering Evaluering. Side 8

9 ArjoHuntleigh og Diligent ArjoHuntleigh har udviklet en proces med tilhørende værktøjer, der sikrer, at investeringer indenfor hjælpemiddelområdet prioriteres, samt at de forventede forbedringer opnås. Dette gælder både forbedringer i arbejdsmiljøet og plejekvaliteten, men ikke mindst effektivitetsforbedringer i forhold til de arbejdsprocesser der udføres dagligt. Processen indeholder således konkrete anbefalinger, en analyse af den økonomiske gevinst ved implementeringen af anbefalingerne og som det vigtigste: en plan for hvordan de opsatte mål sikres nået. Processen er således først afsluttet når målene er opnået. Institutionsvurderingen løber over 24 timer, og formålet er: Vurdering af arbejdsmiljøet, herunder fysiske rammer og antal forflytninger der er sundhedsskadelige i forhold til arbejdstilsynets anvisninger om manuel håndtering. Måling af plejetyngden og borgerens mobilitetsniveau analyseres for herigennem at belyse udnyttelsen af borgeres ressourcer og inddragelse af disse. Antallet af forflytninger udført med hjælpemidler, og hvorvidt der anvendes korrekt hjælpemiddel, indgår i analysen, samt i hvilket omfang borgerens ressourcer inddrages. Via spørgeskema afdækkes vidensniveau og muskel- skeletbesvær blandt personalet. Effektiviteten, i form af arbejdsgangsanalyse og antallet af personale der indgår i forflytninger, danner sammen med de øvrige parametre grundlag for vores rapport. Side 9

10 Rapporten giver en status på områderne og indeholder en anbefaling til forbedringer: Arbejdsmiljøforbedringer ved reduktion af antal forflytninger, og bedre udnyttelse af borgerens ressourcer. Reduktion af muskel og skeletbesvær og relateret sygefravær ved brug af tidssvarende og effektive hjælpemidler. Effektivisering af plejeprocesser ved brug af tidssvarende og effektive hjælpemidler. Implementeringsstrategi og kompetencer hos personalet indgår i anbefalingerne. Løbende evaluering og måling af effekt. Processen afvikles i løbet af marts 2013 på to plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune og skal være med til at give et overblik over behovet for velfærdsteknologiske hjælpemidler og deres potentialer. Processen kan anvendes på alle institutioner, der yder fysisk pleje til borgerne. Online Omsorg i samarbejde med KMD Online Omsorg består af en online portal samt touch skærm med kamera i borgerens hjem, som giver mulighed for videokommunikation mellem borgeren og personalet i kommunen. Kommunikationen kan fungere en til en, en til mange og mange til mange. Tænd-sluk funktionen styres af borgeren. Kommunikationen sker via internettet og al information krypteres. Kommunikationsfladen er bygget op intuitivt og er umiddelbart anvendeligt for borgeren. I kommunen findes et tilsvarende modul til håndtering af den løbende kontakt. Side 10

11 Projektet var forventet afsluttet i foråret På grund af dårlig mobildækning flere steder i kommunen, blev projektet udsat. Vi håber at kunne genoptage projektet i 2013, da softwaren nu er væsentligt forbedret. Projekt med benløfter i samarbejde med Teknologisk Institut I Faaborg-Midtfyn Kommune er der specielt 3 plejeopgaver, hvor plejepersonalet i hjemmeplejen og på plejehjemmene har store udfordringer. Plejeopgaverne er; hjælpe de ældre med nedsat kræfter i benene i seng (løft, vrid i ryggen), påføring af støttestrømper (foroverbøjet arbejdsstilling, løft, vrid i ryggen) og sårbehandling især på fødder og ben (foroverbøjet arbejdsstilling). I disse tre arbejdssituationer belastes plejepersonalet med tunge løft flere gange dagligt og dårlige arbejdsstillinger for ryg og lænd samt vrid i kroppen. Formålet med projektet er gennem inddragelse af medarbejdere og brugere at afdække, hvordan vi som kommune kan ændre det fysiske arbejdsmiljø i disse situationer enten ved hjælp af nye hjælpemidler (benløfterne) for borger og plejepersonalet eller ved at nytænke måderne at udfører arbejdsopgaverne på. Succeskriterierne for projektet er at få reduceret løft og at plejepersonalet får bedre selvvurderede arbejdsstillinger, samt bedre selvvurderet helbred. Projekt støttes af Forebyggelsesfonden med 1,2 mill. kr. Projektperioden løber fra 1. januar 2012 til 1. april Giraffen Giraffen har et kamera og en skærm (så man kan se og blive set), højttaler og mikrofon (så der er mulighed for tovejskommunikation). Alle dele er monteret på en base med hjul og motor, som kan fjernstyres via en trådløs opkobling til internettet. Side 11

12 For at sikre privatlivet, bestemmer borgeren selv, via en fjernbetjening, om et opkald via Giraffen skal besvares. Når Giraffen ikke bruges, placeres den i en opladestation med skærmen vendt mod væggen. Giraffen blev indkøbt maj 2011 og skulle som udgangspunkt afprøves på rehabiliteringscentret Bakkegården. Desværre har der været en del tekniske problemer, så afprøvningen har været meget begrænset. Det var bl.a. planen at Giraffen skulle være afprøvet som kommunikations redskab mellem den praktiserende læge og borgeren på Bakkegården. Vi har forsøgt at løse de tekniske problemer i samarbejde med IT afdelingen og producenter, men opdateringerne til softwaren er endnu ikke klar og projektet er derfor sat på stand by. Innovation Camp Fyn KMD har haft succes med at gennemføre en såkaldt App Camp i samarbejde med Gentofte og Aalborg Kommuner og ønsker at gennemføre lignende arrangementer i flere kommuner i Danmark. I den forbindelse har der været en dialog mellem Svendborg og Faaborg-Midtfyn Kommune og KMD om at stable et sådant arrangement på benene. For at tiltrække de rette deltagere vil arrangementet her gå under betegnelsen Innovations Camp Fyn. Innovation Camp Fyn kort fortalt Inovation Camp Fyn er et ca. 36 timer langt kreativt udviklingsforløb, hvor universitetsstuderende udvikler mobilitetsbaserede løsningskoncepter på en problemstilling og en række temaer, der tager udgangspunkt i Svendborg og Faaborg- Midtfyns Kommuners udfordringer. Campen afholdes den 28. februar -1. marts 2013 på Ryslinge Innovations højskole. Der er flg. primære målsætninger med campen: Udvikle nye ideer og løsningskoncepter Skabe øget synlighed om de deltagende virksomheder og sydfynske miljø bl.a. i forhold til rekruttering af fremtidig arbejdskraft Fremme samarbejdet mellem kommunerne og uddannelsesinstitutionerne Positionere Svendborg og Faaborg-Midtfyn som attraktive uddannelsesbyer For SDU: a. at kunne lade de studerende bringe deres kundskaber i praktisk anvendelse b. knytte de studerende tættere til erhvervslivet c. at give de studerende mulighed for ekstra kvalifikation på deres CV d. at give de studerende en spændende, konkurrencebetonet og særlig oplevelse Der er fokus på løsningskoncepter ikke på konkrete, teknologiske løsninger. Afledt af dette er det også primært studerende fra kommunikationsområdet, økonomi-området o.l., som vil blive rekrutteret, suppleret med enkelte med mere teknologisk baggrund (datalogi, telekom, elektronik etc.) Side 12

13 Tema for innovationscampen 1. Aktiv borgerinddragelse a. Ældreområdet b. Pleje og omsorg 2. Demokrati a. Politisk involvering b. Generel demokratisk involvering Format/program Innovations Camp Fyn afvikles efter et konkret koncept kaldet Solution Camp. Konceptet bygger på den såkaldte kreative platform, som er udviklet over mange år. Vinderkoncept udvælgelseskriterier Forslag til udvælgelseskriterier for bedste koncept som frembringes på innovations campen. Innovationskraft I hvilken grad er forslaget nytænkende? Realiserbarhed Hvor realistisk er det at realisere forslaget og hvor hurtigt kan det gøres? Relevans Hvor relevant er forslaget for vores borgere? Demens og teknologi Ifølge Sundhedsstyrelsens MTV-rapport vedr. demens vil antallet af personer med behov for udredning af demens stige fra de nuværende til i år 2040: Demens er en folkesygdom. Firmaet E-mergency arbejder med teknologier, der kan hjælpe mennesker med demens. Side 13

14 I lande med høj levealder og et stigende antal personer med demens, erkender man, at så længe gåden om demens endnu ikke er løst, skal der arbejdes målrettet med dimensionering og tilrettelæggelse, for at ældreomsorgen og den offentlige servicetilrettelæggelse kan fungere tilfredsstillende. Demens er imidlertid ikke kun en planlægningsmæssig udfordring, også personerne med demens, deres ægtefæller, øvrige familiemedlemmer og venner berøres uundgåeligt af sygdommen. Og vi ved også alle, at flere tusinde omsorgspersoner er engagerede i at give støtte og hjælp i dagligdagen, i de private hjem og på institutioner. Tekniske og teknologiske hjælpemidler til støtte for kognitive funktioner er ikke almindeligt kendt blandt personer med demens, deres pårørende og omsorgspersoner. Der er brug for mere information og øget kompetence for at understøtte frihed, selvstændighed og uafhængighed af andres hjælp og for at reducere belastninger, usikkerhed og utryghed for såvel den demensramte som de pårørende og omsorgspersonerne. I maj/juni 2013 afholdes et temamøde om demens med Socialudvalget. Til mødet skal der udarbejdes et oplæg, med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan skal vi arbejde med teknologier til personer med demens? Hvorfor og hvornår skal vi anvende teknologierne til personer med demens? Kan teknologiske hjælpemidler gøre demensramte mere selvhjulpne og dermed gøre det muligt for dem, at blive længere i eget hjem? Hvilke teknologier virker og hvilke erfaringer har de givet os? I hvor høj grad kan teknologiske hjælpemidler være med til at øge effektiviteten og kvaliteten i plejen af personer med demens? For at opnå konkrete erfaringer med teknologi og demens, skal nedsættes der en projektgruppe, som skal iværksætte afprøvning af teknologi hos en borger i eget hjem og på et plejehjem. Erfaringerne fra afprøvningen skal indgå i oplægget til Socialudvalget. Baby simulator Babysimulatoren er på størrelse med et nyfødt barn. Den vejer knap 2700 gram og skal som en rigtig baby have støtte til at holde hovedet. Via en lille computer i babysimulatorens mave er den datastyret. Babyen kræver omsorg dag og nat. Omsorgsbehovene er baseret på virkelige spædbørns fysiske behov sult, bleskift, søvn, at bøvse og at blive vugget og trøstet. Babyen græder, når den har et behov, der skal dækkes. Side 14

15 Babyen kan programmeres med forskellige døgnrytmer, der er baseret på 15 døgnrytmer fra rigtige babyer. De er opdelt i tre forskellige sværhedsgrader: Let, middel og svær. Den fase, hvor den unge skal passe babysimulatoren, vil typisk vare 5-9 døgn og indeholder alle sværhedsgrader. I babysimulatorens sutteflaske og ble er der en chip, som fortæller computeren, om babyens behov for mad og bleskift bliver dækket. Den registrerer også, om babyens behov for hovedstøtte, at blive trøstevugget og at bøvse bliver opfyldt. Den unge får et ID-armbånd, som viser, at den unge er babyens forældre. Det er kun personen med ID-brikken, der kan trøste babyen og opfylde dens behov. Via computeren kan sundhedsplejersken se, hvilke behov babyen har haft - og i hvor stort et omfang hvert enkelt behov er blevet opfyldt. Sundhedsplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at afprøve babysimultatoren. I løbet af foråret 2013 forventer vi at have afklaret, om det kan lade sig gøre. Genoptræn.dk Genoptræn.dk er en virtuel genoptræningsportal som tjener forholdet mellem fysioterapeut og borger. Programmet støtter og supplerer genoptræningen gennem tildeling af videoer med korrekt udførte træningsøvelser. Terapeuten administrerer videoerne til en patients træningsforløb, og patienten modtager således en unik og målrettet træning. Via patienternes feedback i programmet får terapeuterne adgang til status over deres patienters proces, og kan derpå tilpasse forløbet til hver enkelt patient. Den virtuelle genoptræningsportal er udviklet i samarbejde mellem INVIA og Mobile Fitness A/S. Det forventes at der opnås en højere kvalitet i genoptræningen, da borgeren gennem genoptræn.dk modtager visuel og auditiv instruktion af den enkelte øvelse, hvorigennem risikoen for fejl i udførelsen af den enkelte øvelse mindskes. Side 15

16 Derudover er der gennem genoptræn.dk, bedre mulighed for at borgeren løbende kan kommunikere med terapeuten ang. deres træning mellem træningsinterventionerne på centret. Både den øgede motivation samt den højnede kvalitet kan give en formodning om, at nogle borgere vil kunne gennemføre træningsforløbet på kortere tid end ellers, men dette vil ikke kunne afklares uden en længere afprøvningsperiode, med relevante evalueringsmetoder. Træningsafdelingen vil i løbet af foråret 2013 undersøge mulighederne for anvendelsen af Genoptræning.dk. Robotrainer Formålet med dette projekt, er at teste en nyudviklet udgave af Robotrainer-light (RTL) robotassisteret træning og genoptræning hos Faaborg Midtfyn Kommune RTL er udviklet i samarbejde med SDU Det Tekniske Fakultet, her under Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, RoboLab og Dansk Standart, hvilket betyder at der under udviklingen af denne udgave er taget højde for gældende regler omhandlende CE godkendelse og krav til medicinsk udstyr. Testene har til formål at afklare om RTL kan: Anvendes som low- cost træningsrobot i forbindelse med kommunalt formidlet træning og genoptræning.. Der vil i projektet være fokuseret på at prøve RTL af til træning af arme og ben og på sigt som et hjemmetræningsredskab i relation til RoboTrainer light er en low-cost træningsrobot baseret på snoretræk, med kun een frihedsgrad. Udvekslingen af kraft og bevægelse sker gennem en snor, der dels gør den meget fleksibel, dels giver et højt niveau af sikkerhed. Gennem snoren, er robotten med passende programmering - i stand til at simulere vægtløshed og Side 16

17 forskellige grader af modstand til brugere med lammelser. Den er samtidigt kraftig nok til at give kvalificeret modstand til stærke og raske brugere, og kan således også bruges af raske til forebyggende træning. Styringen er baseret på SDU's modulære FPGA/TosNet teknologi, der tillader nem, synkron sammenkobling af flere enheder, så to eller flere robotter på sigt kan sammenkobles, og samarbejde om mere komplicerede bevægelser, i en parallel kinematisk struktur. På sigt er forventningerne at RoboTrainer Light kan anvendes til effektiv, individuelt tilpasset træning samt genoptræning i eget hjem. Projektet er et vigtigt skridt i vores vision om at skabe en træningsrobot, med et attraktivt og realistisk kompromis mellem funktionalitet og pris. Et kompromis der gør det realistisk at låne, leje eller købe den til hjemmebrug, og en funktionalitet der tillader effektiv opfølgende træning efter f.eks. blodpropper og ulykker. RTL giver også en unik mulighed for at monitorere træningen løbende, med henblik på dokumentation, evaluering og feedback under træning. Der kan udføres objektive og gentagelige målinger af fysiske nøgleparametre som muskelstyrke, udholdenhed og mobilitet. Dette kan give objektive kriterier for at designe, samt evaluere den løbende effekt af træningen, samt være med til at motivere udøveren. Robotstøvsugere på Svanninge skole Formålet med projektet er at afdække anvendelsesmulighederne for robotstøvsugere på skoleområdet. Aulaen på Svanninge skole. Side 17

18 Projektets målsætning(-er) 1. Skabe ejerskab 2. Erfaringer 3. Økonomi aflastning. Ad 1) At der skabes ejerskab omkring projektet hos alle involverede på Svanninge skole er en afgørende forudsætning for at nå de øvrige målsætninger. Det gælder alle led i skolens organisation. Ad 2) Erfaringer fra projektet skal opsamles. Både det der kan lade sig gøre, og det der ikke kan lade sig gøre samt begrundelser for, hvorfor det var tilfældet. Erfaringerne danner grundlag for det efterfølgende arbejde med implementering af robotstøvsugerne bredt på skoleområdet. Ad 3) Afdækning af, hvor der er økonomiske gevinster ved at introducere robotstøvsugere. Succeskriterier Ejerskabet er en vigtig forudsætning for succes med projektet. Afprøvningen gennemføres ved hjælp af involverende processer og deltagernes engagement vil være en væsentlig indikator. Ved afslutningen af projektperioden skal robotstøvsugerne været afprøvet i så tilstrækkeligt omfang, at der kan udarbejdes en kvalificeret erfaringsopsamling, evaluering og business case. På baggrund af evaluering og erfaringsopsamling udarbejdes konkrete anbefalinger til en bredere implementering på kommunens skoler og institutioner (en implementeringsplan). Projektet afsluttes ved udgangen af juni Skylle/vasketoilet Personlig pleje, herunder hjælp til toiletbesøg og "nedre toilette", er en arbejdskrævende ydelse i plejesektoren. Ældreog handicapvenlige toiletter vil kunne gøre flere borgere selvhjulpne og i visse tilfælde helt overflødiggøre hjælp til toiletbesøget. Dermed kan personalet spare tid til hjælp i forbindelse med toiletbesøget samt afledt tid til fx transport. Andre fordele kan være forbedret arbejdsmiljø for personalet samt bedre livskvalitet for borgere, der kan undvære hjælp til toiletbesøg. Vi har afprøvet 5 skylle toiletter. Side 18

19 Erfaringerne bekræfter ovenstående. Som alle andre hjælpemidler, skal det dog passe til borgerens behov og er derfor individuelt. Rigtig brugt vil skylletoilettet være med til at bevare borgerens værdighed og livskvalitet. Det vil kunne udskyde tidspunktet for hvornår borgeren har brug for hjælp og være med til at forebygge infektioner i urinvejene. Socialstyrelsens erfaringer Både medarbejdere og borgere er glade for vasketoiletter. Det er konklusionen på et forsøg, hvor 4 kommuner i samarbejde med Socialstyrelsen og Fonden for Velfærdsteknologi i har afprøvet ældre- & handicapvenlige toiletter hos borgere i eget hjem, med behov for hjælp ved toiletbesøg. Vasketoiletterne giver borgeren en større livskvalitet ved at blive selvhjulpen. De fleste borgere udtrykker fx, at det er rart ikke længere at være afhængig af andres hjælp ved toiletbesøg. Samtidig betyder teknologien, at hjemmehjælperens tid prioriteres bedre, når hjemmehjælperen ikke skal yde hjælp til toiletbesøg. Desuden peger resultaterne på at projektet lever op til målsætningen om, at medarbejdernes arbejdsmiljø enten forbedres eller er uændret som følge af teknologien. 8 ud af 10 medarbejdere oplever, at situationen forbedres eller er uændret i forhold til, hvor fysisk belastende det er at hjælpe borgerne ved toiletbesøg. Hvis borgeren bliver helt selvhjulpen ved toiletbesøg, kan der desuden opnås en tidsbesparelse af medarbejderens tid til transport til og fra borgers hjem, samt besøgstiden. Det kan eks. dreje sig om sammenlagt 25 min., 1-4 gange i døgnet. Anbefalinger til andre kommuner På baggrund af projektets erfaringer kan der peges på en række anbefalinger til andre kommuner, der ønsker at arbejde videre med ældre- og handicapvenlige toiletter. Blandt de vigtigste anbefalinger og overvejelser kan nævnes: Det er en fordel at betragte vasketoilettet som et hjælpemiddel, der kan støtte nogle borgere med behov for hjælp ved toiletbesøg, men ikke alle. (f.eks. skal borgeren selv kunne trække bukserne ned og op.) For borgere i målgruppen indeholder vasketoilettet et stort potentiale, både i forhold til borgerens selvhjulpenhed og værdighed, i forhold til medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø og i forhold til kommunens økonomi. Det afgørende for en succesfuld brug af vasketoiletterne er, at der er foretaget en grundig individuel visitation. Det er helt afgørende, at den kommunale visitation både har et indgående kendskab til borgerens funktionsniveau og et dybdegående kendskab til de typer af vasketoiletter, som kommunen kan tilbyde borgeren. Vasketoilettet indeholder kun et tidsmæssigt potentiale, hvis der skabes det helt rigtige match mellem borgeren og vasketoilettet. Vasketoiletterne kan ikke installeres hos alle borgere i eget hjem, hvor teknologien måtte være relevant. Vasketoilettet og særligt toiletsædeløfteren stiller krav til de Side 19

20 fysiske forhold på borgerens badeværelse. Det drejer sig blandt andet om afstanden fra toilet til væg og afstanden fra toilet til bruser, idet der er regler om afstanden mellem elektriske apparater og vand. Evalueringen viser, at der er et væsentligt potentiale for de borgere, hvor der er et godt match mellem borgerens behov og vasketoilettets muligheder for at understøtte borgeren, således at borgeren kan blive selvhjulpen. Ipads i hjælpemiddelformidlingen Der kan opnås en tidsbesparelse for sagsbehandlende terapeuter og teknikere i det daglige arbejde når der skal rekvireres hjælpemidler, noteres i journal og formidles til borgere. Projektet igangsættes foråret 2013 og forventes afsluttet efteråret Tidsbesparelsen vil kunne nedbringe nuværende ventetid på sagsbehandling og reparationer. Borgeren vil være til stede ved dokumentationen og kan acceptere aftaler der indgås og nedskrives på besøg i hjemmet. Her og nu på besøget. I-Pads vil kunne benyttes til fotografering af hjælpemidler, bolig og borger for bedre og mere præcist at billeddokumentere data. Eks. Hvordan er adgangsforhold i en bolig? Afløb på badeværelse / v. toilet / strømstik? Siddestilling i kørestol? Uregistrerede hjælpemidler kan fotograferes Facetime kan benyttes for hurtig billedkommunikation, og misforståelse undgås. Nu noteres på papir og der printes papirer ud dagligt. Ved brug af Ipads i løbet af dagen kan der dokumenteres direkte i Care Journal på borger. Enkle sager kan afsluttes hurtigere. Forudsat teknikken fungerer vil det have positiv effekt for arbejdsmiljøet. Botilbuddene bruger ofte en del ressourcer på at beskrive skader og lign. til teknikerne hvis der også her var mulighed for en direkte videokommunikation/billeddokumentation, ville det kunne reducere noget tidsforbrug og give en hurtigere og bedre service. Det skønnes at anvendelsen af Ipads vil kunne frigive ca min pr. terapeut pr. uge Side 20

21 Ventetid på sagsbehandling nedbringes tilsvarende ovenstående til fordel for borgeren: Der skrives journalnotat Care direkte ude v. borgeren Hjælpemidler kan rekvireres med det samme Borger får besked om levering med det samme. Borgeren kan følge journalnotatskrivning på besøget. Og få bekræftet aftaler. Nye aftaler kan laves med det samme. Adgang til Hjælpemiddelinstituttets database: Terapeuterne vil kunne vise billede af evt. hjælpemidler til borger. Mere effektiv arbejdsgang i forhold til den administrative del af reparationer (reduceret tidsforbrug) da dokumentation vedr. den enkelte reparation foregår v. borgeren eller i bilen og afsluttes med det samme. Dokumentationen vil være ajourført til gavn for vagt terapeuterne på depot og andre samarbejdspartnere. Teknikeren har mulighed for at trække reparationssager direkte på Care, når han er ude at køre i løbet af dagen. Og kan tage ny indkomne sager fra det område hvor han er i forvejen og derved spare kørsel. Hjælpemidler der ikke er registreret, men er ude hos borgeren har teknikeren mulighed for at tage billede af til støtte for hukommelsen og i stedet for at beskrive med ord. Facetime samtale teknikerne indbyrdes el. med depotet gør at man på afstand kan dele / udnytte hinandens kompetencer effektivt ved tvivl ude i marken Ved specialtilretninger vil det være en fordel at dokumentere m. fotos. Patient at home Projektets helt overordnede formål er at reducere faldforekomsten hos ældre gennem implementering af diverse teknologier, som skal motivere den ældre til at være mere aktiv og på den måde forebygge fald. Der er i alt 10 internationale partnere, fra bl.a. Finland, Slovenien og en række mindre firmaer som skal udvikle og tilpasse teknologier. Projektet skal have ca. 200 deltagere (fordelt på 3 kommuner; Langeland, Gentofte og Faaborg-Midtfyn), som vil blive rekrutteret blandt folk der bor i egen bolig og muligvis stadig er på arbejdsmarkedet og har haft kontakt til kommunen i forbindelse med rehabilitering, eller har sygeorlov, eller nedsat funktion i hjemmet. Projektet ledes af Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik. Forventet opstart bliver efteråret Side 21

22 Elektrisk kompressionsstrømpe aftager Formålet er, hos borgere der bruger kompressionsstrømper, at fremme En så høj grad af selvhjulpenhed/aktiv deltagelse som muligt At der skabes klare rammer for en optimeret arbejdsgang, så organisationens ressourcer i relation til kompressionsstrømper udnyttes bedst muligt Et bedre arbejdsmiljø for personalet. Projektets målsætning(-er) 1. Afdække potentialer i forskellige hjælpemidler/teknologier 2. Afdække hvordan ressourcerne udnyttes bedt muligt. Afklaring af og implementering af den gode arbejdsgang. 3. Afdække hvordan arbejdsmiljøet omkring kompressionsstrømper gøres bedre 4. Udarbejde en effektmåling i forhold til de iværksatte tiltag (hjælpemidler/teknologi, arbejdsgangsanalyser mv.). Ad 1) At der skabes afklaring om, hvilke af de testede kompressions hjælpemidler der har en effekt i forhold til at gøre borgerne mere selvhjulpne. Det er samtidig væsentligt at se på kombinationen af de forskellige hjælpemidler. Ad 2) Afklaring på, hvordan en koordineret indsats mellem sygeplejerske, aktiv pleje terapeuter og personale med daglig kontakt til borgerne samt brugen af hjælpemidler/teknologi kan medvirke til en bedre udnyttelse af ressourcer i forhold til kompressionsbehandling (kompressionsstrømper). Her er det relevant både med fokus på teknologiernes muligheder og på arbejdsgangene i organisationen. Ad 3) Afdækning af, om hjælpemidlerne kan gøre borgerne mere selvhjulpne, og derigennem en reducering af personalets udsættelse for dårlige arbejdsstillinger og nedslidende arbejdsrutiner. Ad 4) Effektmålingen af teknologierne måles gennem registreringer i Care. Herudover arbejdsgangsanalyser og beskrivelse af den gode arbejdsgang. Side 22

23 Projektperiode: Medio januar 2013 til ultimo september Projektet involverer samarbejdet og kommunikationen, i kompressionsstrømpe sammenhæng, mellem sygeplejersker, aktiv pleje terapeuter og dagligt personale på plejehjem og i hjemmeplejen. Projektet afvikles i plejehjems- og hjemmeplejeområderne Vest. Inklusionskriterier (borgere der inddrages i projektet): Alle nye borgere (ifht. Bevilling til kompressionsstrømper), som ville blive henvist til hjælp Hjælp til kompressionsstrømper + rengøring + bad Kun hjælp til kompressionsstrømper (1 eller flere besøg, der består kun af hjælp til strømpe). Det er på de borgere, vi forventer de største effekter i sparet tid, og som i et vist omfang vurderes at være så velfungerende, at de med de rette hjælpemidler kan blive selvhjulpne. Alle nye borgere inddrages for at afprøve om et metodisk syn på kompressionsstrømpebehandling og hjælpemidler kan give en mærkbar effekt i forhold til sparet visitation til hjælp VENDLET VENDLET er et elektrisk vendelagen til montering på en plejeseng. Den består af et glidelagen, et træklagen, en håndbetjening og to motorruller, der monteres på hver sin side af sengen. Ved tryk på håndbetjeningen strammes lagnet omkring rullen, hvorved patienten flyttes eller vendes. VENDLET bruges til at forflytte den sengeliggende til sideleje, bugleje eller rygleje i forbindelse med lejring, hygiejne, undersøgelser, pålægning af sejl osv: Forflytte den sengeliggende fra side til side af sengen Trække den sengeliggende højere op i sengen Mobilisere den sengeliggende ind og ud af sengen Forflytte den sengeliggende fra sengen til et andet leje Side 23

24 Personalet skånes for fysisk belastning og tunge løft i forbindelse med håndteringen af den sengeliggende, samtidige med at metoden er meget skånsom: Den sengeliggende oplever en ensartet og rolig vending, som er behagelig, idet lagnet understøtter kroppen i hele længden Plejeren har mulighed for at støtte den sengeliggende og sikre en korrekt og behagelig lejring. Det forventes at projekt vil dokumentere en økonomisk gevinst fordi: Personalet i vidt omfang kan arbejde alene med borgeren, hvilket forenkler tilrettelæggelsen af den daglige pleje. Brugen af VENDLET medfører færre og mere enkle arbejdsgange, hvilket frigiver ressourcer til andre opgaver Anvendelsen af VENDLET reducerer antallet af arbejdsskader hvorved sygefravær mindskes. Målgruppen er: Sengeliggende med få fysiske og/eller kognitive ressourcer samt palliative patienter Borgere/patienter, der modtager pleje, påklædning, hygiejne mv. i sengen Borgere/patienter, der er tryksårstruede, idet den ensartede og rolige forflytning i lagnet minimerer friktion og dermed shear (forskydningsspænding i huden), der kan forårsage skade på væv og føre til tryksår Borgere/patienter med rum- / retningsforstyrrelser, idet VENDLET ofte ses at have en positiv effekt på denne patientgruppe. Projektet foregår i tæt samarbejde med producenten, så der kan udarbejdes en detaljeret business case, som kan anvendes til at styrke produktets salgsevne i udlandet. Virksomheden er placeret i Region Syddanmark og den langsigtede strategi er, at samarbejdet er med til at skabe danske arbejdspladser. Projektet forsøges kombineret med udvikling af en app. og tablet, så personalet kan dokumentere plejen ved borgerens seng. Til denne del inviteres KMD til at indgå partnerskab. Projektet forventes igangsat sommeren Kostforplejningen Kostforplejningsafdelingen består af 5 køkkener, som producerer og leverer mad til størstedelen af de ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kølemadkøkkenet i Faaborg leverer madservice til hjemmeboende og de øvrige køkkener sørger for forplejningen på plejecentre. Se film om kølemadproduktionen her (åbner i nyt vindue). I løbet af vinteren 2012/2013 har kølemadkøkkent, gennemgået en analyse mhp. vurdering af om der kan anvendes velfærdsteknologi i produktionen. Side 24

25 Vurdering bestod i at en fysisk gennemgang af produktionen og en arbejdsgangsanalyse. I samarbejde med maskinfabrikken SMEL i Gislev, blev der udviklet en speciel tragt, som medvirkede til et bedre arbejdsmiljø i produktionen af sovs mm. Desuden skal der udarbejdes en business case, der med udgangspunkt i analysen, skal vurdere om de velfærdsteknologiske investeringer står mål med de økonomiske gevinster. Vurdering forventes afsluttet marts SmartCare Test af en mobil Care platform (og en afløser til Mobile Care): SmartCare er en version af omsorgssystemet Care fra KMD, som er målrettet mobile enheder (f.eks. smartphones eller Ipads). SmartCare skal erstatte MobileCare. Projektet afvikles for at teste systemet anvendelighed. Opstart formentlig efter sommerferien De forventede fordele er især i forbindelse med Off-line funktionaliteten, hvor personalet stadig kan se borgernes journaler, kørelister og dokumenter, selvom der ikke er mobildækningen data opdateres automatisk når der igen er dækning. Talegenkendelse Projektet startede op i foråret I Faaborg-Midtfyn Kommune involverer mange arbejdsopgaver skriftligt arbejde, men teknologien er efterhånden så udviklet, at der er alternativer til de velkendte dokumentationsmetoder. Talegenkendelse er en velfærds/digital teknologi, som kan konvertere tale til tekst i en lang række sammenhænge. Derved kan teknologien mindske det for medarbejderen nedslidende og gentagende arbejde med mus og tastatur og samtidig frigive tid, da det gennemsnitligt er syv gange hurtigere at tale end skrive. Projektets målsætninger: 1. Afprøvning af teknologien og dens anvendelighed indenfor områderne: BUR, Jobcenter, Plejehjem og Hjemmeplejen. 2. Herunder undersøge effekten på arbejdsmiljøet og hvilke personlige gevinster, der evt. kan være for den enkelte medarbejder. 3. Hvad betyder det for kvaliteten af dokumentationen? 4. og hvis der frigives tid, hvor meget det er for de enkelte områder. 5. Indsamle tilstrækkelig data til - og udarbejde en business case. Januar 2013 samlede vi op på vores erfaringer med projektet: Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at det er afgørende at arbejde med samspillet mellem dokumentationskulturen og teknologien, så talegenkendelse kan integreres optimalt. Det er derfor vigtigt at projektet opbygges således, at der er mulighed for løbende dialog og tilpasninger både i forhold til den enkelte deltagers hverdag, men også i form af løbende erfaringsudvekling mellem deltagerne. Hvilke udfordringer er mødt, og hvordan har man taklet dem? Side 25

26 På baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet gives følgende anbefalinger (kravspecifikation) til talegenkendelses-løsningen: Brugerne skal have en fælles ordbog eller måske en fælles ordbog pr. fagområde, så brugerne ikke enkeltvis skal bruge tid på at bygge ordborgen op fra begyndelsen Udrulning og administration af talegenkendelsen skal ske via en central administrationsløsning, og ikke som installation og administration på hver enkelt PC eller device. Hvis talegenkendelse på sigt skal udrulles bredt i Kommunen, vil sidstnævnte løsning blive meget tung og tidskrævende at administrere på It-siden. Og brugerne vil sandsynligvis opleve talegenkendelse som en byrde fremfor en lettelse i hverdagen, hvis ikke teknikken kører rimelig problemfrit. At der investeres i de nødvendige licenser til den nyeste talegenkendelse, som kan anvendes på de mobile platforme (smartphones og pda er) Talegenkendelsesløsningen skal kunne integreres i de enkelte fagsystemer (f.eks. Care og SmartCare i Pleje og Omsorg eller Opera på Jobcentret) En fortsættelse af projektet kræver, der tilvejebringes den nødvendige økonomi til at gennemføre ovenstående. Vi vurderer, der vil skulle investeres massivt i uddannelse og træning i brugen af talegenkendelse hos den enkelte bruger. Desuden en investering i personale til at sikre daglig drift. Intranet dagtilbud børn ABT-midlerne har i 2012 været medvirkende til, at den formelle kommunikation mellem dagtilbud og forældre, er overgået til digital kommunikation. Projektet omfatter kommunens kommunale og selvejende institutioner, i alt 25 børnehuse. Midlerne er blevet anvendt til den omfattende implementering af hardware der er forbundet med projektet. Der er i alle børnehuse blevet opsat Info-skærme, som forældrene møder, når de afleverer eller henter børnene. Infoskærmene bruges primært til fælles beskeder og institutionens dagbog. Med dagbogen har børnehusene mulighed for, ikke bare at skrive hvad dagens aktiviteter har været, men også at fortælle om, hvordan der arbejdes med læreplanernes temaer, i forbindelse med aktiviteterne. Side 26

27 Ud over infoskærmene, er der opsat trykfølsomme skærme, som fra januar 2013 vil fungere som komme-gå registrering, hvor forældrene via et tryk på skærmen kan registrere barnet. Den primære funktion er naturligvis at give overblik over den aktuelle børnegruppe, men registreringen bliver samtidig et redskab til ledelsen, der kan tilpasse personalenormeringen efter børnenes fremmødetidspunkter. Forældrene oplever intranettet som en forbedret service, idet de fra 2013 vil kunne tilgå intranettet via pc eller smartphone, og dermed får mulighed for at læse informationer om udflugter, madpakker, udetøj eller hvad der nu er aktuelt hjemmefra. Personalet i børnehusene oplever en forenkling i arbejdsgangene i forhold til at kommunikere beskeder, nyhedsbreve mv, Der er nu ikke længere 60 kopier der skal hænges op i garderoben, men informationen når alle vi en let tilgængelig browser. Primo 2013 kan intranettet håndtere tilmelding til arrangementer og feriepasning, hvilket vil være arbejdsbesparende for ledelsen. På sigt vil det også forenkle kommunikationen fra andre fagområder til de yngste børn i kommunen. Biblioteket og musikskolen har meldt sig som interessenter, og ser muligheder i at anvende intranettet som informationskanal, frem for at skulle trykke og omdele pjecer om tilmelding, arrangementer mv. Digitalisering I Faaborg-Midtfyn Kommune ser vi digitalisering som en mulighed for at give borgerne let adgang til kommunen ved at gøre det nemt, enkelt og overskueligt at benytte vores digitale borgerservice. Samtidig giver digitaliseringen os mulighed for at automatisere en lang række administrative processer og gøre medarbejdernes arbejdsgange enklere ved en mere effektiv udnyttelse af it. Digitale ambassadører Digitalisering af borgerservice stiller nye krav til såvel medarbejdere som borgere. Vi er derfor i gang med at uddanne medarbejderne i Faaborg-Midtfyn Kommune til digitale ambassadører. Som de første er Side 27

28 medarbejderne i Borgerservice i henholdsvis Ringe og Faaborg uddannet som digitale ambassadører. De digitale ambassadører skal hjælpe borgerne til at benytte digital borgerservice og digital post efterhånden, som det bliver obligatorisk. I februar 2013 er der, i en seniorjob stilling, ansat en underviser, som skal hjælpe med at uddanne medarbejderne til digitale ambassadører. Bibliotekerne i Faaborg-Midtfyn afholder "Lær mere om IT" kurser og yder vejledning til borgere, som gerne vil være digitale. Faaborg-Midtfyn Kommune har etableret et samarbejde med de frivillige foreninger og Frivilligcenter Midtfyn om koordinering af den frivillige IT-vejledning, fælles undervisningsmateriale og videndeling. Digital post Digital Post er en private digitale postkasse, hvori borgeren kan modtage og sende breve fra og til offentlige myndigheder. Hvis man flytter kommune, følger postkassen med, fordi den er knyttet til dit CPR-nummer. I modsætning til almindelig mail er Digital Post sikker post, og kan derfor benyttes til alle former for brevveksling mellem borgeren og kommunen også med personfølsomme og fortrolige oplysninger. Vi forventer at alle virksomheder bliver automatisk og obligatorisk tilmeldt digital post d. 1.april 2013 og at det samme sker for alle borgere 1. november Selvbetjening De forskellige selvbetjeningsløsninger findes på kommunens hjemmeside. Den 1. december 2012 blev det obligatorisk at benytte selvbetjening, når borgeren skal flytte, foretage skatteændringer, skrive børn op til skoler eller daginstitution, skifte læge og forny sygesikringsbevis I 2013 og igen i 2014 og 2015 vil der være yderligere selvbetjeningsløsninger, der bliver obligatoriske at benytte. Kontaktoplysninger Ældrechef Allan Christiansen IT chef Michael Hansen Digitaliseringskonsulent Peter Bach Nielsen Projektmedarbejder Jonas Pedersen Udviklingskonsulent Michael Bech Petersen Side 28

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG R VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 Winner of Most Interesting Product award at M&HP2014 OVERSKUD TIL OMSORG R HVAD ER VENDLET? VENDLET er det originale,

Læs mere

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG R VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 Winner of Most Interesting Product award at M&HP2014 OVERSKUD TIL OMSORG R HVAD ER VENDLET? VENDLET er det originale,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 1 Hvad er ABT-fonden? >Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 >3 mia. kr. i støtte fra 2009-2015 Baggrund: >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service gruppen

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Velfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap

Velfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap Velfærdsteknologi Sundhed, Ældre og Handicap VELFÆRDSTEKNOLOGI I HJØRRING KOMMUNE I Hjørring Kommune vil vi i samarbejde mellem borgere og medarbejdere skabe rammerne for et godt liv for vores borgere.

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg App camp 01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Med introduktionen af smartphones og tablets er det muligt at udvikle små programmer, Apps (applikationer), som kan forenkle arbejdsgange for

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER Center for Frihedsteknologi, Sundhed og Omsorg Mere velfærdsteknologi til flere aarhusianere For at flere aarhusianere skal have gavn af velfærdsteknologi

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Politisk udvalg: Socialudvalg

Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemensmedicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Statusrapport Velfærdsteknologi Ældreområdet

Statusrapport Velfærdsteknologi Ældreområdet Statusrapport Velfærdsteknologi Ældreområdet Udarbejdet af: Udviklingskonsulent Michael Bech Petersen Sagsnummer.: Dato: 1. marts 2012 Projektansvarlig enhed... 3 Styregruppen er ledelsen i Pleje og Omsorg

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Business case Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Projekttitel Virtuel holdtræning Befolkningsudviklingen i Helsingør Kommune indeholder frem mod 2020 store forskydninger i alderssammensætningen.

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

01-01-2014 31-12-2014 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2014 31-12-2014 Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemens-medicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I Danmark indikerer

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Status på velfærdsteknologiprojekter fra 2012

Status på velfærdsteknologiprojekter fra 2012 Status på velfærdsteknologiprojekter fra 2012 Nr. Projektbeskrivelse (udfyldt i 2012) Videomøder 1. Videokonference ved psykiatri og misbrug, så nogle møder kan afholdes virtuelt. tværorganisatorisk, tværsektorielt

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

2 til 1: VENDLET V5 projekt

2 til 1: VENDLET V5 projekt Business casen skal visualisere fordele og risici kontra omkostningerne ved at implementere en forretningsidé f.eks. introduktion af ny teknologi. Business casen skal således tilvejebringe et oplyst grundlag,

Læs mere

Brugerundersøgelse af arbejdsmiljøet. - omkring bad og hygiejne

Brugerundersøgelse af arbejdsmiljøet. - omkring bad og hygiejne Brugerundersøgelse af arbejdsmiljøet - omkring bad og hygiejne Erfaringer fra udlandet har vist, at det er muligt at forbedre arbejdsmiljøet omkring bad og hygiejneprocessen for plejemodtageren, væsentligt.

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 1.1. Metode Side 3 2. Velfærdsteknologi Side 4 2.1. Robotstøvsugere Side 4 3. Bedre udnyttelse af ressourcerne Side

Læs mere

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Kontraktbilag N på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Forflytning

Læs mere

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Projektets navn Videokonference Lysningen / FAM Sidst opdateret 16.09.12 Projektets formål og indhold Baggrund og afgrænsning Projektet hører overordnet

Læs mere

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen Velfærdsteknologi Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014 Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Velfærdsteknologi? #1 Vi tager afsæt i borgerens behov, med fokus på øget selvhjulpenhed og livskvalitet.

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

status og fremtidens behov?

status og fremtidens behov? status og fremtidens behov? Agenda Visionen for velfærdsteknologi i Hvor er vi, og hvad har vi opnået? Borgere i eget hjem. Hvordan? De første skridt ind i fremtiden Gratis Tryghed, telebesøgsvenner og

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Konklusionen på brugerundersøgelsen blev: Carendo gør en forskel!

Konklusionen på brugerundersøgelsen blev: Carendo gør en forskel! Konklusionen på brugerundersøgelsen blev: Carendo gør en forskel! Vi vil gerne starte med endnu en gang at takke vores kunder for den store interesse, der har været for deltagelsen i brugerundersøgelsen.

Læs mere

Pleje opfølgning på indsatsområder 2013

Pleje opfølgning på indsatsområder 2013 Pleje opfølgning på indsatsområder 2013 1. Ydelser til borgerne 1.1 Fredericia Former Fremtiden - Længst muligt i eget liv vers. 3.0 Visionen for Længst muligt i eget liv version 3,0 er: En kommune med

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Politisk udvalg: Økonomiudvalg

Politisk udvalg: Økonomiudvalg MED-aftale 2013 Alle ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune har medindflydelse og medbestemmelse på arbejdets tilrettelæggelse og udformning af egen arbejdssituation. En ny og revideret lokal MED-aftale, vil

Læs mere

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet Velfærdsteknologi 26. februar/rev. 28. februar 2012/js Tilbuddet er indenfor: Sundhed & Ældre Baggrundsoply s-ninger - Navn på tilbud / eller område som besvarelsen Angiv konkret velfærdsteknologisk tiltag

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013.

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013. Opfølgningsredegørelse i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2013 Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

06-03-2014. Sagsnr. 2014-0037757. Dokumentnr. 2014-0037757-3. Sagsbehandler Ian Røpke

06-03-2014. Sagsnr. 2014-0037757. Dokumentnr. 2014-0037757-3. Sagsbehandler Ian Røpke KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT 06-03-2014 Status og kort beskrivelse af de enkelte teknologier Sundheds- og Omsorgsudvalget har på udvalgsmødet den 27. februar

Læs mere

Status på indsatser finansieret af ældrepuljen

Status på indsatser finansieret af ældrepuljen Status på indsatser finansieret af ældrepuljen Februar 2015 Sundhedsudvalget Indsats Beskrivelse Status august Indsatsområde: Styrket indsats rehabilitering og træning. Rehabilitering og forebyggelse Mere

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Det ser anderledes ud Tør jeg prøve?? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Hmmm Hvordan mon? Kan jeg - - hele turen? FARVEL - og tak Agenda Rehabilitering hvad, hvor, hvem Hjemmel Ydelser Velfærdsteknologi

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Hanne Engholm Hansen, Frederikshavn Kommune Gitte Duelund Jensen, KL 2 Hvad er det vi skal?

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

VELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ PLEJECENTRE - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ERGO15 12. NOVEMBER V. ERGOTERAPEUT OG SPECIALKONSULENT RIKKE FALGREEN MORTENSEN

VELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ PLEJECENTRE - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ERGO15 12. NOVEMBER V. ERGOTERAPEUT OG SPECIALKONSULENT RIKKE FALGREEN MORTENSEN VELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ PLEJECENTRE - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ERGO15 12. NOVEMBER V. ERGOTERAPEUT OG SPECIALKONSULENT RIKKE FALGREEN MORTENSEN OMDREJNINGSPUNKT Velfærdsteknologi på plejecentre - muligheder,

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Sagsnr.: 2014/0006967 Dato: 4. september 2014. Ældrepuljen uddybning af ansøgninger omkring velfærdsteknologi

Sagsnr.: 2014/0006967 Dato: 4. september 2014. Ældrepuljen uddybning af ansøgninger omkring velfærdsteknologi Notat Sagsnr.: 2014/0006967 Dato: 4. september 2014 Titel: Ældrepuljen uddybning af ansøgninger omkring velfærdsteknologi Sagsbehandler: Sune Buch-Sloth Udviklingskonsulent Udvalget for Ældre og Handicap

Læs mere

VELFÆRDSTEKNOLOGI HVAD HVORFOR HVORDAN? GÆSTER FRA DRAGØR KOMMUNE. v. Morten Hoff, chef for velfærdsteknologi og digitalisering

VELFÆRDSTEKNOLOGI HVAD HVORFOR HVORDAN? GÆSTER FRA DRAGØR KOMMUNE. v. Morten Hoff, chef for velfærdsteknologi og digitalisering VELFÆRDSTEKNOLOGI HVAD HVORFOR HVORDAN? GÆSTER FRA DRAGØR KOMMUNE v. Morten Hoff, chef for velfærdsteknologi og digitalisering - VELFÆRDSTEKNOLOGI I ODENSE KOMMUNE Dagsorden: o Svaret er velfærdsteknologi

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk

Læs mere