Linderberg Group A/S Hovedvejen 233 B Osted 4320 Lejre. Att. Direktør Mogens Linderberg Larsen

Transkript

1 Linderberg Group A/S Hovedvejen 233 B Osted 4320 Lejre Att. Direktør Mogens Linderberg Larsen Dato: Dokumentnr. 11/ Sagsbehandler: Maja Frydendahl Mikkelsen Direkte tlf.nr.: mfm@kyst.dk Afslag på ansøgning om tilladelse til at udvide og ændre det tidligere skalleværk ved Østby Havn til en lystbådehavn. Østby havn, matr. nr. 34m, Østby By, Selsø, beliggende Hammervej, 4050 Østby, Frederikssund Kommune. Linderberg Group A/S ved direktør Mogens Linderberg Larsen ansøgte, ved af 7. december 2011, i samarbejde med Foreningen Østby Havn om, at anlægge en lystbådehavn i Østby Havn samt ændre havnens status, fra industrihavn til lystbådehavn. Foreningen Østby Havn har stået for kontakten til Kystdirektoratet. Sagen blev i perioden herefter løbende suppleret med oplysninger, frem til at sagen, ved brev af 22. maj 2012, blev sendt i høring. Kystdirektoratet varslede den 20. juli 2012 afslag på ansøgningen om, at anlægge en lystbådehavn i Østby Havn samt ændre havnens status, fra industrihavn til lystbådehavn. Samtidig varslede Kystdirektoratet udstedelse af et påbud om fjernelse af enhver rest af det tidligere skalleværk. Såvel Foreningen Østby Havn som Frederikssund Kommune fremsendte efterfølgende bemærkninger til det varslede afslag. Afgørelse Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om tilladelse til at udvide og ændre det tidligere skalleværk ved Østby Havn til en lystbådehavn. Videre meddeler Kystdirektoratet påbud om fjernelse af enhver rest af det tidligere skalleværk, herunder den kaj og anlægsbro som der i 1963 blev givet tilladelse til etablering af, med henblik på driften af skalleværket. Afslaget gives med henvisning til 16 a, stk. 1, nr. 2, i kystbeskyttelsesloven, jf. 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 427 af 9. maj 2007 om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser m.v. samt 5 i bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. 1/21

2 Påbuddet udstedes under henvisning til bestemmelse nr. 4 og 5 i den på ejendommen matr. 34m Østby By, Selsø, beliggende Hammervej, 4050 Østby, Frederikssund Kommune, tinglyste deklaration, af 1. august For afgørelsen gælder følgende vilkår 1. Påbuddet om fjernelse af den tidligere skalleværksmole, samt enhver rest af det tidligere skalleværk i øvrigt, skal være efterfulgt senest 1 år efter datoen for denne afgørelses udstedelse. 2. Fjernelsen må, af hensyn til risikoen for påvirkning af fiskeriet, ikke ske i perioden juli til og med oktober. 3. Nedbrydningen af moleanlægget m.m. skal ske fra landsiden og materialet skal bortkøres. 4. Til sikkerhed for opfyldelsen af foranstående vilkår, skal der på ejendomme tinglyses en servitut med Kystdirektoratet som påtaleberettiget. I anmeldelsen til tinglysningen bedes Kystdirektoratets KDI@kyst.dk indsat som supplerende . Servitutten skal være tinglyst senest den 16. januar Hjemmelsgrundlag Etablering af anlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16 a stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet er bemyndiget til at træffe afgørelse i sager omhandlet af kystbeskyttelsesloven i henhold til bekendtgørelse nr. 427 af 9. maj 2007 om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser m.v. Kystdirektoratets afgørelser i henhold til 16 a, stk. 1, nr. 2 er omfattet af bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet, jf. bekendtgørelsens 1 og 2, stk. 1, nr. 2, litra b. Det følger af 3 i bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 at alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Denne forpligtigelse gælder også, hvor et projekt er placeret udenfor et beskyttet område, men alligevel kan have betydning for områdets udpegningsgrundlag. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte offentlige myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke det internationale naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning, jf. 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 874 af 2. september Hvis konsekvensvurderingen ikke godtgør, at projektet kan gennemføres uden at skade det internationale naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmål- 2/21

3 sætningen for det pågældende område, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte, jf. 5, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 874 af 2. september Kystdirektoratet kan videre, jf. bestemmelse nr. 4 og 5 i den på ejendommen matr. 34m Østby By, Selsø, beliggende Hammervej, 4050 Østby, Frederikssund Kommune, tinglyste deklaration, af 1. august 1963, kræve havneanlægget og resterne heraf fjernet for Deres regning. Deklarationen af 1. august 1963 blev tinglyst på ejendommen den 2. august Deklarationens bestemmelse nr. 4 bemyndiger Ministeriet for offentlige Arbejder til at kræve havneanlægget fjernet for ejerens regning, såfremt vilkårene for afgørelsen ikke overholdes eller ejeren opgiver brugen af anlægget. Deklarationens bestemmelse nr. 5 forpligtiger videre anlæggets ejer til at vedligeholde dette i forsvarlig stand eller til for egen regning fuldstændigt at fjerne dette eller eventuelle rester heraf, såfremt det ikke længere er tjenligt som havneanlæg eller frembyder fare for sejladsen. Begrundelse Begrundelse for afslag på ansøgningen Kystdirektoratet meddeler afslag på ansøgningen om tilladelse til at udvide og ændre det tidligere skalleværk ved Østby Havn til en lystbådehavn. Når Kystdirektoratet behandler en sag vedrørende etablering af et anlæg i kystzonen, vurderes anlægget i forhold til blandt andet anlæggets påvirkning af naturen og landskabet, ud fra en helhedsbetragtning af strækningen. Matr. nr. 34m, og søterritoriet umiddelbart herudfor, er eneste ikke fredede del af et stort naturområde. Dette delområde er omkranset af fredet natur. Området hvor der ansøges om at etablere en lystbådehavn ligger således umiddelbart op ad Natura 2000 område nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Kystdirektoratet finder at der ikke kan gives tilladelse at udvide og ændre det tidligere skalleværk ved Østby Havn til en lystbådehavn, jf. 5 i bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke kan gives tilladelse til projektet når det ikke kan udelukkes, at der kan ske en negativ påvirkning af det omkringliggende Natura 2000 område. Når en negativ påvirkning ikke kan udelukkes finder Kystdirektoratet at det ikke er godtgjort at projektet kan gennemføres uden at skade det omkringliggende Natura 2000 område nr i bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet lyder: 3/21

4 Hvis konsekvensvurderingen ikke godtgør, at projektet kan gennemføres uden at skade det internationale naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.. Bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 implementerer dele af EU-direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Artikel 6, stk. 3 i direktivet lyder: Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden.. Af EF-domstolens retspraksis 1 må det udledes, at der ikke må være nogen rimelig tvivl om, at et projekt ikke vil have skadelige virkninger. Følgende fremgår således af dommens punkt 4: The competent national authorities, taking account of the appropriate assessment of the implications of mechanical cockle fishing for the site concerned in the light of the site's conservation objectives, are to authorise such an activity only if they have made certain that it will not adversely affect the integrity of that site. That is the case where no reasonable scientific doubt remains as to the absence of such effects. Kystdirektoratet vurderer ligesom Naturstyrelsen, jf. Naturstyrelsens brev af 20. juni 2012, at konsekvensvurderingen ikke udelukker, at det ansøgte projekt vil have en, potentielt væsentlig, skadelig indvirkning på Natura 2000 område nr Dette vurderes ud fra det faktum at det i miljøredegørelsen, med konsekvensvurdering for Natura 2000 området, bl.a. anføres at etableringen vil 1. medføre øget færdsel 2. at sejlads i tilknytning til Østby Havn vil kunne bidrage til den samlede forstyrrelse af fuglelivet i Roskilde Fjord, herunder forstyrrelse af rastende fugle 3. at et forøget slid på de beskyttede strandenge i nærheden ikke kan udelukkes, og 4. at en begrænset aflejring af materiale syd for molen heller ikke kan udelukkes. I forhold til punkt 1. lægges der bl.a. vægt på at det på s. 30 i miljøredegørelsen beskrives at Etablering af Østby Havn som lystbådehavn vil betyde en forøget færdsel i området. Der vil være en forøget biltrafik på vejen fra Østby ud til hav- 1 Jf. EF domstolens dom af 7. september 2004 (C 262/2) Wadenzee. 4/21

5 nen, og der vil være en forøget færdsel til fods navnlig i selve havneområdet, men også langs kysten navnlig syd for havnen. Dette vil medføre en forøget forstyrrelse af fuglelivet i området.. I forhold til punkt 2. lægges der bl.a. vægt på at det på s. 30 i miljøredegørelsen beskrives at I bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området gælder det at alle fuglearter på udpegningsgrundlaget skal have en gunstig bevaringsstatus. I kriterierne for dette indgår bl.a. at bestandene skal være stabile eller stigende, og at arternes levesteder ikke må forringes. Forstyrrelse fra menneskers færdsel nævnes i Natura-2000 planen for Roskilde Fjord som en mulig trussel mod adskillige af fuglearterne på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag (By og Landskabsstyrelsen 2009). Specifik fremhæves dog alene motorbådssejlads, windsurfing, kitesurfing, samt kano- og kajaksejlads.... Overordnet set kan det ikke udelukkes, at sejlads med tilknytning til Østby Havn vil bidrage til den samlede forstyrrelse af fuglelivet i Roskilde Fjord.. Herudover lægges der, i forhold til punkt 1., vægt på at det på s. 19 i miljøredegørelsen beskrives at I juli og august måned fælder knopsvanerne deres svingfjer, og er i en periode på 5-7 uger ude af stand til at flyve. I denne periode opholder flere tusinde knopsvaner sig i fjorden, typisk i store flokke i lavvandede områder rig på bundvegetationen ålegræs. Nogle af de rastende og fouragerende fuglearter kan også forekomme i selve projektområdet.. Kystdirektoratet bemærker at rasteperioden er sammenfaldende med sommerperioden, hvor der vil være særligt stor trafik med lystbåde i området. Videre lægges der vægt på at det følger af miljøredegørelsen, s. 28, at den fremtidige udformning af højen, hvor der på nuværende tidspunkt findes digesvalereder, næppe giver mulighed for at digesvalen vender tilbage til lokaliteten. På s. 29 i miljøredegørelsen beskrives det at Forstyrrelsen af fuglelivet afhænger desuden meget af typen af sejlads. En stor del af bådene i Østby Havn vil være kølbåde. Sejlads med kølbåde vurderes normalt kun at medføre en meget beskeden forstyrrelse af fuglelivet. Det betyder, at de typisk ikke kommer tæt på holmene og de andre områder, som udgør de mest værdifulde ynglelokaliteter i Roskilde Fjord. Det betyder også, at de normalt ikke komme ind i de lavvandede områder med ålegræs, hvor knopsvaner ligger i stort antal i fældningsperioden i juli og august.. Kystdirektoratet hæfter sig særligt ved ordene normalt og normalt ikke, som indebærer at det ikke er udelukket at kølbådene kommer ind i de lavvandede områder med ålegræs, hvor knopsvanerne ligger i stort antal i fældningsperioden. Videre hæfter Kystdirektoratet sig ved at det skrives at en stor del af bådene i Østby Havn vil være kølbåde. Det er således ikke kun kølbåde der får adgang til at benytte Østby Havn men også motorbåde. Motorbåde som, jf. også miljøredegørelsens s. 29, kan gå ind på lavere vand end kølbådene hvorved der er større risiko for at knopsvanerne påvirkes i fældningsperioden. Videre skal det bemærkes, at det faktum, at størstedelen af de, som er interesserede i at have deres båd liggende i Østby Havn i dag, er ejere af kølbåde, ikke er ensbetydende med at der ikke over tid vil komme flere motorbåde til. Vurderingen af at (køl)bådene ikke vil påvirke fuglelivet er således baseret på usikre og foranderlige faktorer. 5/21

6 Endelig formuleres det i konklusionen i miljøredegørelsen, s.34, at Samlet set vurderes det, at etableringen af Østby Havn som lystbådehavn vil kunne gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet og uden at få indflydelse på bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området.. Denne formulering indebærer at der vil ske en påvirkning af Natura 2000 området, om end Seacon kategoriserer påvirkningerne som ikke væsentlige. Det er dog Kystdirektoratets vurdering, at påvirkningerne ikke umiddelbart kan afvises som uvæsentlige. På denne baggrund er der ikke mulighed for at opnå tilladelse til at etablere en lystbådehavn I Østby uden at der sker en påvirkning af Natura 2000 området, i forbindelse med etableringen og/eller driften af lystbådehavnen. Kystdirektoratet vurderer videre, ovenstående taget i betragtning, at der er risiko for at der vil blive tale om en væsentlig påvirkning af Natura 2000 området. Det fremgår af 6, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet lyder, at 5, stk. 1 kan fraviges når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder af social eller økonomisk art, hvis der ikke findes nogen alternativ løsning. Kystdirektoratet vurderer ikke at der i den konkrete sag foreligger sådanne bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser, at 5, stk. 1 kan fraviges. Kystdirektoratet vurderer således at der er mulighed for alternative løsninger, derved at de aktiviteter, som ansøger ønsker, at der bliver etableret mulighed for, kan foregå i andre lystbådehavne i Roskilde Fjord. Kystdirektoratet finder overordnet set at formålet med Lystbådehavnen ikke kan opveje de negative påvirkninger af omgivelserne, herunder Natura 2000 området, som etableringen og driften af Lystbådehavnen indebærer en risiko for. Ud fra disse betragtninger samt på baggrund af de indkomne høringssvar, indsigelser og bemærkninger finder Kystdirektoratet, at der ikke kan gives tilladelse til opførelse af en Lystbådehavn i Østby Havn. Begrundelse for udstedelse af påbud om fjernelse Kystdirektoratet udsteder påbud om fjernelse af enhver rest af det tidligere skalleværk, herunder den kaj og anlægsbro som der i 1963 blev givet tilladelse til etablering af, med henblik på driften af skalleværket. Påbuddet udstedes under henvisning til, at når der ikke kan gives tilladelse til det ansøgte projekt, så må der samtidig gives afslag på den implicitte ansøgning om at beholde den tidligere skalleværksmole. Der er løbende fra Transportministeriet og Kystdirektoratets side blevet gjort opmærksom på det klare udgangspunkt, at anlægget skal fjernes efter ophøret af driften af skalleværket, jf. beskrivelsen af sagens forhistorie. Kystdirektoratet har dog givet ejerne af det tidligere skalleværk anledning til at udarbejde et forslag til 6/21

7 et projekt, hvori den tilbageværende del af skalleværksanlægget kunne indgå. Dette skete bl.a. med henblik på at afklare, om et sådant projekt kunne være foreneligt med det omkringliggende naturbeskyttelsesområde. Videre vurderer Kystdirektoratet at molen skal fjernes, idet der ifølge Kystdirektoratets oplysninger ikke er foretaget vedligeholdelsesarbejde på denne siden Vedligeholdelsesarbejde som ejerne af grunden, jf. pkt. 5 i deklarationen af august 1963, er pligtige til at udføre, så anlægget holdes i forsvarlig stand. Molen henstår nu i en stand som vurderes både farlig og potentielt skadelig for miljøet, i takt med at molen forfalder yderligere og mere fyldmateriale udvaskes. Bl.a. bemærkede Østby Bådelaug i deres brev af 4. juni 2012 at Selve Østby Havn /skalleværket mole er så ødelagt at der på nuværende tidspunkt burde spærres af/ har selv kendskab til to voksne som er faldet i det huller med flænger til følge, der er vand i bunden og vi frygter at det kan være børn som ender der og drukner.. Seacon beskriver således også, på s. 6, afsnit 2., i Miljøredegørelse med konsekvensvurdering for Natura 2000-området at Bygninger og produktionsanlæg er nu fjernet, men ellers har området ligget efterladt siden produktionen blev indstillet omkring år Ligesom det i ansøgningen til Kystdirektoratet skrives at, Molen er afgrænset af en almindelig jernspunsvæg, som nu er i meget dårlig forfatning. Anlægget ved det tidligere skalleværk vurderes således ikke længere at være tjenligt som havneanlæg, hvorfor Kystdirektoratet kan kræve resterne af anlægget fjernet for ejers regning, jf. vilkår nr. 5 i deklarationen af august Endelig kræves anlægget fjernet under henvisning til at brugen af anlægget som skalleværk i flere år har været opgivet. En opgivelse som i sig selv giver Kystdirektoratet mulighed for at kræve anlægget fjernet, jf. bestemmelse nr. 4 i deklarationen af august Med henblik på at kunne stille ovenstående vilkår for hvorledes fjernelsen af anlægget skal foregå, har Kystdirektoratet haft taget kontakt til Naturstyrelsen, Fiskeriinspektoratet samt bundgarnsfisker Egon Christensen for at høre hvordan disse ville forholde sig til et krav om fjernelse af resterne af skalleværket. Naturstyrelsen vurderede, i forbindelse med en telefonisk samtale, at der kan være perioder hvor arbejdet i forbindelse med en fjernelse vil have negative indvirkninger på omgivelserne bl.a. i forhold til fuglenes yngle- og fældeperiode. Efter nærmere overvejelser udtalte Naturstyrelsen, i brev af 4. juli 2012, at Såfremt nedbrydningen af moleanlæg m. m. sker fra landsiden, og materialet bortkøres, så er det Naturstyrelsen Roskildes vurdering, at Natura området ikke vil blive skadelig påvirket af nedbrydningsarbejdet uanset tidspunkt på året. Fiskeriinspektoratet henviste til Egon Christensen, som er eneste fisker i området. Egon Christensen oplyste telefonisk at såfremt fjernelsen sker udenfor perioden juli til og med oktober, så vil det ikke genere hans fiskeri. I perioden juli til og med oktober kan eventuelt fjernelsesarbejde have negative konsekvenser for hans fiskeri, hvorfor han anmoder om at en eventuel fjernelse ikke sker i den periode. 7/21

8 Projektbeskrivelse Jf. Seacons beskrivelse af projektet i den af dem udarbejdede miljøredegørelse: Med udgangspunkt i en tidligere industrigrund Skalleværket med et tilhørende moleanlæg planlægger foreningen Østby Havn at etablere et rekreativt område ved Roskilde Fjord. Grunden er beliggende syd for Østby Hammer på Hornsherreds østkyst.. Planerne omfatter en istandsættelse og udbygning af moleanlægget med henblik på etablering af en mindre lystbådehavn. På land planlægges udover en generel oprydning og forskønnelse tillige opførelse af klubhus- depot- og toiletfaciliteter mv. samt etablering faciliteter til parkering, oplægning af både, grill, legeplads mv. Endelig planlægges en ophalingsplads for kano- og kajaksejlere og en naturlejrplads.. Det eksisterende moleanlæg består af en 76 m lang og 36 m bred mole bygget ud i fjorden samt en kaj vinkelret på denne gående ca. 40 m mod syd ved roden af denne mole.. For at udbedre moleanlægget, vil der blive etableret en helt ny spunsvæg udenpå den gamle. Den vil blive opbygget af den hårde træsort azobé-træ ( jerntræ ). Spunsen etableres, ved at tykke planker rammes lodret ned i havbunden side om side, så de danner en tæt væg. Nedramningen vil ske med materiel stående på selve molen. Rundt lags molen etableres på toppen af spunsen en forhøjet kant ligeledes af azobé-træ. Efter etablering af spunsen vil udvasket fyldmaterie blive erstattet.. etableres en ny læmole, som vil afgrænse bassinet mod syd og øst.. Den østvest-gående del er ca. 100 m lang. Den starter langs den eksisterende kyst og går derfra ca. 65 m ud i fjorden. Fra dette punkt bygges molen videre vinkelret mod nord, ca. 45 m. Molen udføres i natursten i størrelsen 0,1 0,5 m. Der afsluttes med stabilgrus og et tyndt jordlag, hvor der sås græs. Molen vil være 6 m bred ved vandoverfladen og ca. 4 m bred ved toppen omkring 1 m over vandoverfladen. Siderne vil have en hældning på ca. 45º.. Den inderste del af læmolen vil blive opbygget direkte på kysten og på fjordbunden. På grund af den større vanddybde længere ude nedrammes eller nedpresses hér en stålspuns, som afgrænser molen og forhindrer udskridning af fyldmateriale. Nedramningsdybden vil afhænge af vanddybden og bundforholdende. Spunsen ind mod havnebassinet vil slutte lidt under vandoverfladen.. Den ydre spuns vil eventuelt gå lidt op over vandoverfladen. På spunsen monteres tværgående afstivninger, som forbindes med stålstropper, for at forhindre at spunsen sætter sig. Rummet imellem de to spunsvægge fyldes med uddybningsmateriale til ca. 0,5 m under spunsens overkant.. Oven på denne konstruktion opbygges selve stenmolen. Indfyldningen i ydermolen vil ske med gravemateriel fra en pram inde i havnebassinet. Opbygning af stenmolen forventes at ske direkte fra land indefra og udefter, således at de anbragte sten successivt bruges som underlag for transport af den næste sten. For enden af mo- 8/21

9 len opbygges et rundt molehoved ved, at en rotunde af stolper anbringes på havbunden og fyldes med sten.. Det er planen at uddybe havnen ned til 3 m på stykket fra den eksisterende mole og 25 m mod Syd.. Herfra skal bunden skråne op til 2 meters dybde ca. 35 m fra molen og videre op til 1 m i den modsatte side af havnebassinet ved den nye læmole.. Samlet set kræver uddybningen opgravning af op til 2500 m3 bundmateriale. Langt den største mængde skal opgraves i den sydlige del af det planlagte havnebassin. Det må antages her overvejende er tale om uberørt naturligt materiale. I den dybere del skal der opgraves en begrænset mængde bundmateriale, som er aflejret under havnens i kommercielle drift eller efter driftens ophør. Endelig skal der opgraves nogle lokale forhøjninger langs de eksisterende kajanlæg.. Omkring 1/3 af det opgravede materiale vil blive indfyldt imellem spunsvæggene på den planlagte ydermole.. Det vil enten ske direkte eller via en pram. Det resterende materiale vil blive deponeret midlertidigt på den eksisterende mole, eventuelt bag en afskærmning til sikring af, at materialet ikke flyder ud i havnen igen. Overskudsvand fra materialet vil blive ledt direkte tilbage i havnebassinet. Efter at materialet er drænet og tørret i tilstrækkelig grad vil det blive flyttet over i forlængelse af den nordlige side afden eksisterede høj af skallemel.. Sagens forhistorie Den 26. juni 1961 gav Ministeriet for offentlige Arbejder tilladelse til at man, på nærmere angivne vilkår, på matr. nr. 34m, Østby By, Selsø, etablerede et havneanlæg, bestående af kaj og anlægsbro, til ind og afskibning af østers skalleprodukter. Deklarationen herom blev den 2. august 1963 tinglyst på matr. nr. 34m, Østby By, Selsø. Skalleindvindingen i Roskilde Fjord blev forbudt ved Miljøministeriets bekendtgørelse af 2. maj 1994 og ophørte ved udgangen af Det blev, af Miljøministeriet, tilladt at forarbejdningen af skaller, på Østby Havn Skalleværk, fortsatte indtil lagrene af skaller var opbrugt. Miljøgodkendelsen til denne forarbejdning udløb ved udgangen af december Den 5. august 1998 meddelte Kystinspektoratet (i dag Kystdirektoratet) Advokat Peter Dyhr, som repræsentant for Østby Havn Skalleværk, at Ministeriet skal herved meddele, at anlægget vil blive forlangt fjernet, når produktion og udskibning er ophørt, dog senest når miljøgodkendelsen udløber. Østby Havn Skalleværk ansøgte den 31. august 1998 Frederiksborg Amt om en fornyet miljøgodkendelse, til behandling af det bestående skallelager, frem til år 2006, idet værket forventede at skallelageret ville række frem til dette tidspunkt. Den 22. december 1998 informerede Trafikministeriet både Advokatfirmaet Stakemann, som repræsentant for Østby Havn Skalleværk, og Kystinspektoratet om, at 9/21

10 sagen blev overført til Kystinspektoratet til videre foranstaltning. Ministeriet forbeholdt sig samtidig sin ret i henhold til deklarationen, herunder til at kræve anlægget fjernet ved ophør af skalleproduktion og udskibningen. Den 22. februar 2000 gav Frederiksborg Amt Østby Havn Skallefabrik en miljøgodkendelse, med varighed til udgangen af Den 16. april 2002 blev Kystdirektoratet, ved fremsendelse af brev fra Danmarks Naturfredningsforening, gjort opmærksom på at Oparbejdningen af skaller på Østby Skallefabrik er ophørt pr. 1. december 2001, lageret af skaller er afviklet, og der foregår ikke længere erhvervsaktivitet på området. Den 31. maj 2002 anmodede Kystdirektoratet Østby Havn Skallefabrik om, senest den 30. juni 2002, at modtage en plan for fuldstændig fjernelse af anlægget på søterritoriet. Den 28. juni 2002 informerede ML Investment Group ApS, som ejede Østby Havn Skalleværk, Kystdirektoratet om, at produktionen og salget af skaller endeligt var ophørt den 1. marts Samtidig forklaredes det at Med hensyn til kajanlæg og bygning på grunden, er der fra ejers side taget initiativ til en dialog med i første omgang Skibby Kommune, Frederiksborg Amt samt Bådelauget omkring forskellige løsningsmodeller for den fremtidige brug af grunden.. Den 23. september 2002 deltog Kystdirektoratet i et møde med blandt andet Skibby Kommune og ML Investment Group ApS for at drøfte muligheder og begrænsninger for grunden, matr. nr. 34m, Østby By, Selsø. Den 27. september informerede ML Investment Group ApS Kystdirektoratet om, at man efter et direktionsmøde den 10. oktober 2002 ville fremkomme med en plan for fremtiden. Den 5. december 2002 skrev Advokatfirmaet Nordia, på vegne af ML Investment Group ApS, til Kystdirektoratet og bad om vejledning til hvordan de kom videre med sagen. Den 20. december 2002 oplyste Kystdirektoratet Advokatfirmaet Nordia, at Kystdirektoratet kan indledningsvis meddele, at anlæggenes forbliven vil forudsætte Trafikministeriets accept, jf. ministeriets fornævnte brev af 5. august Om Trafikministeriet og Kystdirektoratet kan tillade, at anlæggene forbliver, vil bl.a. afhænge af, hvorledes anlæggene kan indpasses i en fremtidig anvendelse af området og holdningen til et projekt hos andre myndigheder, der varetager planlægnings-, naturbeskyttelses- og miljømæssige interesser. Vi vil derfor anbefale, at Deres klient anmoder et landskabsarkitekt- eller planlægningsfirma om at udarbejde et skitseprojekt for den påtænkte fremtidige anvendelse af området, hvori anlæggene på søterritoriet kan indgå som en integreret del.. 10/21

11 Den 13. oktober 2003 blev Kystdirektoratet gjort bekendt med, at Skibby Kommune den 27. august 2003 havde behandlet en henvendelse fra Østby Havn Skallefabrik, vedrørende ejendommens fremtidige anvendelse. Arkitekt Jørgen Grave skrev, som repræsentant for Østby Havn Skallefabrik, den 10. juni 2003 bl.a. således til Skibby Kommune: Østby Skalleværk er i øjeblikket ved at blive demonteret og når demonteringen af de tekniske anlæg er afsluttet vil produktionsbygningen blive revet ned og fjernet og det berørte areal reetableret. Arbejderne forventes færdiggjort inden udgangen af indeværende år. Skal statutterne følges skal også moleanlægget fjernes. Det kan synes urimeligt at fjerne moleanlægget. Anlægget vil kunne danne grundlag for at etablere et støttepunkt i det fremtidigt fredede område.. Skibby Kommune anmodede, som svar herpå, den 2. september 2003 Arkitekt Jørgen Grave, som repræsentant for Østby Havn Skallefabrik, om en nærmere redegørelse for den fremsendte idéskitse, især med henblik på landskabsrenovering, fremtidig drift af området samt fremtidige ejerforhold.. Den 8. oktober 2004 anmodede Kystdirektoratet Skibby Kommune om en redegørelse for, om der var sket yderligere i sagen, med hensyn til områdets fremtidige anvendelse. Samtidig henviste Kystdirektoratet til, at anlægsmolen (skal) som udgangspunkt fjernes fra søterritoriet. Skibby Kommune informerede den 4. februar 2005 Kystdirektoratet om, at Skibby Kommune har ikke modtaget en redegørelse med henblik på landskabsrenovering, som vi anmodede om i skrivelse af 2. september 2003, men Arkitekt Jørgen Greve har telefonisk meddelt teknisk chef Arne Kirt Hansen, at han har trukket sig ud af sagen.. Den 15. november 2005 blev Kystdirektoratet, af Danmarks Naturfredningsforening, opfordret til at genoptage sagen, med henblik på fjernelse af havneresterne i henhold til deklarationen. Denne opfordring skete blandt andet med henvisning til at, Vi har ved selvsyn konstateret, at havneresterne trods sammenstyrtningsfare bliver brugt af fritidssejlere d.v.s. fortøjningspæle opsættes og spunsvægge repareres med finerplader.. I anledning af henvendelsen fra Danmarks Naturfredningsforening rettede Kystdirektoratet den 18. november 2005 henvendelse til ML Automobiler, ejer af Østby Havn Skallefabrik. Kystdirektoratet henviste i denne henvendelse til en telefonsamtale af 9. maj 2005: Den 9. maj 2005 oplyste De telefonisk, at Skibby Kommune endnu ikke har gjort op med sig selv, hvad man ønsker med hensyn til moleanlægget.. Der blev videre henvist til en oplysning om, at De ville snarest kontakte en ingeniør for at få et overslag over omkostningerne ved at sikre molen sammenholdt med omkostningerne ved helt at fjerne denne. De ser helst, at en renoveret mole kan indgå i et eventuelt fremtidigt rekreativt område.. Den 6. februar 2006 oplyste Ingeniør Erik Nielsen, på vegne af Mogens Larsen, ejer af Østby Havn Skallefabrik, at Der er foretaget en midlertidig sikring af molen Østby Skalleværk. 11/21

12 Sikringen er foretaget ved montering af kraftige krydsfinerplade på den indvendige side af spunsvæggen samt tilfylding bag disse, og har en forventet levetid på min. 4-5 år. Dette tiltag for at sikre udvaskning af det opfyldte materiale i molen, samt for at forlænge levetiden af kajanlægget indtil, der foreligger en afklaring af fremtidsplanerne for kajanlægget. Anlægget benyttes allerede flittigt af lystsejlerne og det er ejerens opfattelse og hensigt at kajanlægget skal indgå som en attraktiv del af det rekreative område, hvori det er beliggende. Det er således hensigten at udføre en fornyelse af spunsvæggen, så en permanent sikring opnås, men dette kræver som nævnt en afklaring af fremtidsplanerne for området og tid til udarbejdelse af et projekt for anlægget.. Den 3. november 2006 informerede Skibby Kommune såvel Kystdirektoratet som Foreningen Østby Havn ved Formand Per Andersen om, at borgmesteren den 13. oktober 2006 havde godkendt miljø- og teknikudvalgets indstilling om, at kommunen ville se positivt på at der skabes et grønt/blåt støttepunkt som beskrevet i projektskitsen. Den 17. november 2006 skrev Foreningen Østby Havn således til Kystdirektoratet: På vegne af foreningen Østby Havn ansøger undertegnede hermed om tilladelse til bevarelse af bestående moleanlæg samt etablering af bølgebryder, som skitseret i medsendte oplæg.. Den 24. november 2006 sendte Kystdirektoratet det modtagne projekt i høring hos Skov- og Naturstyrelsen, Farvandsvæsnet, Kulturarvsstyrelsen, Fiskeriinspektoratet i Roskilde, Frederiksborg Amt og Skibby Kommune samt informerede Foreningen Østby Havn herom. Den 21. december 2006 modtog Kystdirektoratet Skov- og Naturstyrelsens høringssvar. Høringssvaret affødte at Kystdirektoratet samme dag anmodede Foreningen Østby Havn om, at udarbejde en konsekvensvurdering. En konsekvensvurdering var nødvendig da projektet ville finde sted på kanten af et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder m.v. I perioden 22. december 2006 til 16. juli 2007 indkom der høringssvar fra Fiskeriinspektorat Øst, Farvandsvæsnet, Danmarks Naturfredningsforening og Kulturarvsstyrelsen. Danmarks Naturfredningsforening anmodede videre om, og fik, aktindsigt i sagen. Den 1. maj 2008 henvendte Mogens Schultz sig til Kystdirektoratet og gjorde opmærksom på, at nu ser det ud til, at nogle begynder at anvende området til lystbådehavn.. Den 26. januar 2009 informerede By- og Landskabsstyrelsen Kystdirektoratet om, at By- og Landskabsstyrelsen havde aftalt at hjælpe Foreningen Østby Havn med at udarbejde en konsekvensvurdering. 12/21

13 Den 16. juni 2010 inviterede natur, teknik og miljø, ved Frederikssund Kommune Kystdirektoratet, og Miljøcenter Roskilde, til at deltage i et møde om mulighederne for at omdanne skalleværksmolen ved Østby til en lystbådehavn. Invitationen skete på baggrund af en henvendelse til Frederikssund Kommune, fra Foreningen Østby Havn. Målet med mødet skulle særligt være at drøfte, om det foreliggende oplæg til miljøkonsekvensvurderingen var tilstrækkeligt. Den 2. juli 2010 deltog Kystdirektoratet i et møde, omhandlende mulighederne for at omdanne skalleværkshavnen i Østby til en lystbådehavn. Referatet af dette møde modtag Kystdirektoratet den 7. juli Endelig modtog Kystdirektoratet den 7. december 2011 nærværende ansøgning til behandling. Sagsgennemgang Linderberg Group A/S ved direktør Mogens Linderberg Larsen ansøgte, ved af 7. december 2011, i samarbejde med Foreningen Østby Havn om, at anlægge en lystbådehavn i Østby Havn samt ændre havnens status, fra industrihavn til lystbådehavn. Som en del af ansøgningsmaterialet blev der fremsendte en, af Seacon udarbejdet, Miljøredegørelse med konsekvensvurdering for Natura 2000 området for projektet. Kystdirektoratet anmodede i 2006 Foreningen Østby Havn om at udarbejde denne konsekvensvurdering. Anmodningen kom i forbindelse med at Kystdirektoratet behandlede en ansøgning om bevarelse af bestående moleanlæg samt etablering af bølgebryder, som skitseret i medsendte oplæg., fra Foreningen Østby Havn, jf. beskrivelsen af sagens forhistorie. Anmodningen om udarbejdelsen af en konsekvensvurdering skete med henvisning til 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder m.v., efter at Kystdirektoratet havde haft ansøgningen i høring hos øvrige berørte myndigheder. Sagen blev i perioden efter Kystdirektoratets modtagelse af ansøgningen, den 7. december 2011, løbende suppleret med oplysninger, frem til at sagen, ved brev af 21. maj 2012, blev sendt i høring hos berørte myndigheder. Blandt andet blev ansøgningen den 19. april 2012 suppleret med et tillæg til miljøredegørelsen. Den 21. maj 2012 sendte Kystdirektoratet projektet i høring hos Frederikssund Kommune, Søfartsstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Naturstyrelsen og Fiskeriinspektoratet. Kystdirektoratet varslede den 20. juli 2012 afslag på ansøgningen om, at anlægge en lystbådehavn i Østby Havn samt ændre havnens status, fra industrihavn til lystbådehavn. Samtidig varslede Kystdirektoratet udstedelse af et påbud om fjernelse af enhver rest af det tidligere skalleværk. Endelig sendte Kystdirektoratet i samme forbindelse de indkomne høringssvar og bemærkninger i partshøring hos Foreningen Østby Havn. 13/21

14 Såvel Foreningen Østby Havn som Frederikssund Kommune fremsendte efterfølgende bemærkninger til det varslede afslag samt de indkomne indsigelser og bemærkninger. Udtalelser fra andre myndigheder I forbindelse med Kystdirektoratets høring af øvrige berørte myndigheder i perioden 21. maj 2012 til 22. juni 2012 indkom en række bemærkninger til projektet. Hovedtrækkene i disse bemærkninger er beskrevet nedenfor. Søfartsstyrelsen skrev i af 25. maj 2012 at Søfartsstyrelsen bemærker at arbejder på søterritoriet i forbindelse med projektet, vil foregå inden for et område af under 200 meter fra nedgravet højspændingskabel, der har tracé nord for havnen. Kabelbekendtgørelsen 4, link herunder, fastlægger en beskyttelseszone på 200 meter langs med og på hver side af kabler og rørledninger til søs. Ejer af kablet skal derfor høres i forbindelse med projektet. Søfartsstyrelsen har oplysning om, at kablet ejes DONGENERGY A/S (Kundbyværket). I anledning af denne bemærkning sendte Kystdirektoratet sagen i høring hos DONG Energy A/S den 29. maj Der er ikke indkommet bemærkninger fra DONG Energy A/S. Vikingeskibsmuseet bemærkede i brev af 8. juni 2012 at der er begrundet formodning om forekomst af fortidsminder beskyttet af Museumsloven i det berørte område.. Naturstyrelsen Roskilde henviste i af 20. juni 2012 indledningsvis til deklarationen af august 1963, som også blev fremsendt. Videre bemærkede Naturstyrelsen Roskilde at det (er) Naturstyrelsen Roskildes vurdering, at konsekvensvurderingen ikke udelukker, at det ansøgte vil have en skadelig indvirkning på N 2000 området. Det er endvidere Naturstyrelsen Roskildes opfattelse, at miljøkonsekvensvurderingen og ansøgningen generelt ikke forholder sig til de krav, der er i vandmiljøplanen om opnåelse af god økologisk tilstand.. Videre bemærkede Naturstyrelsen Roskilde at I forhold til strandbeskyttelseslinjen er det Naturstyrelsen Roskildes umiddelbare vurdering, at der jf. 7 og 8 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ikke vil kunne meddeles eventuelt nødvendige dispensationer fra naturbeskyttelseslovens 15, strandbeskyttelseslinjen.. Naturstyrelsen Roskilde tilføjer at Naturstyrelsen Roskilde skal gøre opmærksom på, at det forventes, at Frederikssund Kommune som kompetent planlæggende myndighed sikrer sig, at hensynet til såvel kystnærhedszonen som til Natura 2000 området i Roskilde Fjord varetages i den konkrete sag, jf. planloven kapitel 2 a og habitatbekendtgørelsen.. Det er Naturstyrelsen Roskildes vurdering, at kriteriet om, at lokalisering af nye lystbåde skal ske i tilknytning til bysamfund eller større ferie- og fritidsanlæg ikke er opfyldt ved placering af en lystbådehavn på det ansøgte sted.. 14/21

15 Yderligere anfører Naturstyrelsen Roskilde at Det er samlet Naturstyrelsen Roskildes vurdering, at det i forhold til beskyttelse af kystlandskabet og N 2000 område nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov ikke vil være uproblematisk med etablering af en lystbådehavn på den pågældende lokalitet, og det kan undre, at udskibningsmolen ikke allerede er blevet krævet fjernet jf. deklarationen.. Bundgarnsfisker Egon Christensen skrev den 10. juni 2012 til Fiskeriinspektorat Øst at Sediment analysen viser tegn på forurening med cadiminium, kulbrinte og oliestoffer. Sediment spildet er vurderet til at være 150 tons på et areal af 0,5 hektar, og en aflejringstykkelse på 3cm.. Sediment fanen vil skygge for sollyset og dermed ikke kunne trænge ned til åle græsset, hvis denne uddybning af arbejdsområdet vil finde sted, i månederne juli, august, september og oktober eller umiddelbart før, vil dette kunne skade mit fiskeri.. Fiskeriinspektorat Øst, Roskilde skrev i af 12. juni 2012 således: Fiskeriinspektorat Øst afd. I Roskilde kan bekræfte oplysningerne vedr. erhvervsfisker Egon Christensen. Det kan bekræftes herfra, at såfremt bundforholdene bliver gjort uegnede til fiskeri kan der søges om erstatning for tabt fiskeri jf. fiskerilovens Der indkom intet høringssvar fra Frederikssund Kommune. Indsigelser mod projektet Kystdirektoratet har ud over de ovenfor beskrevne høringssvar løbende modtaget indsigelser imod projektet. Indsigelserne er bl.a. indkommet på baggrund af at Kystdirektoratet, i samme periode som der blev foretaget høring af øvrige myndigheder, informerede en række organisationer om projektet samt offentliggjorde projektet på Kystdirektoratets hjemmeside. Nedenfor beskrives nogle af de indkomne indsigelser. Østby Bådelaug bemærkede i brev af 4. juni 2012 blandt andet at Selve Østby Havn /skalleværket mole er så ødelagt at der på nuværende tidspunkt burde spærres af/ har selv kendskab til to voksne som er faldet i det huller med flænger til følge, der er vand i bunden og vi frygter at det kan være børn som ender der og drukner.. Videre bemærkede Østby Bådelaug at Vi syntes at der ligger rigtig mange lystbådehavne i fjorden og mener ikke at der er behov for en på den sidste strækning af kyst hvor der er dejlig natur, kort over havne vedlagt... Yderligere bemærkede Østby Bådelaug at De bedes se på Østby Havns/skalleværket hjemmeside ang. De store bygninger samt lade som skal laves til stor forstyrrelse for området og på hvordan skal tunge lastbiler med både komme igennem på 3 meter vej og ned gennem to lodsejers bygninger samt den store mængde af biler m.m som er i den forbindelse.. Endelig bemærkede Østby Bådelaug afsluttende at Vi sætter os med vores medlemmer meget imod at der laves en lystbådehavn på den gamle skallegrund og 15/21

16 beder om at de regler der var fra den oprindelse bliver udført med at den fjernes helt ind til kystlinje.. Formanden for Jagtforeningen Jyllinge Holme og Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune skrev i af 6. juni at I den anledning vil vi gerne protestere på det kraftigeste, i det den påtænkte lystbådehavn kommer til at ligge midt i et vigtigt fuglebeskyttelses område. Endvidere kommer havnen til at ligge i kort afstand af Jyllinge Holme som er forpagtet ud til jagtforeningen Jyllinge Holme.. området er blevet det vigtigeste yngleområde for vore vadefugle m.m. i hele Roskilde Fjord. Derfor driver vi kun en meget skånsom jagt okt.nov. dec. En anden Ø der ligger tæt på den påtænkte lystbådehavn er Eskildsø.. Eskildsø er nu fri for ræve og kan blive en meget vigtig yngle og rastebiotop i Roskilde Fjord, hvorfor der absolut ikke er brug for yderligere færdsel i farvandet omkring øen.. Formanden for Jagtforeningen Jyllinge Holme og Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune bemærkede afslutningsvis at Som bekendt har vi i Jyllinge to store lystbådehavn, så der er i forvejen meget færdsel på fjorden, også færdsel som er forbudt. f.eks. fart over 8 knob, sejllads nær ved og landgang på øerne samt vandscootere - og der bliver intet gjort for at stoppe ulovlighederne. Derfor er det vores klare holdning, at såfremt man tillader denne lystbådehavn kan man lige så godt nedlægge reservaterne Eskildsø og Jyllinge Holme.. Lonnie Lundgren Kristensen skrev, blandt andet, i brev modtaget af Kystdirektoratet den 18. juni 2012 at Det aktuelle areal, som det resterende havneanlæg ligger på, er det eneste område (som et frimærke) i hele Østby Flak og Hammerdyndet, der ikke er underlagt landskabsfredning. Årsagen til dette var, at der under frednignstilblivelse blev fremsat et erstatningsandragende på kr. af Direktør Herold (opfører og ophavsmand til skalleværket). Hele området omkring skalleværkets areal er klassificeret som bevaringsværdigt og beskrevet i fredningsafslutningen for 50 år siden med følgende passus Dermed er et uberørt kystlandskab af stor skønhed sikret og et sjældent rigt fugleliv med særegen skønhed bevaret.. Videre bemærkede Lonnie Lundgren Kristensen til konsekvensvurderings beskrivelse af, at der konstateres et beskedent slid på området at kan konstatere et betydeligt øget tryk på hele området indenfor de sidste år. Det offentlige område på matrikel 34a har eksempelvis haft en markant stigning af almen trafik grunder en øget besøgsfrekvens.. Lonnie Lundgren Kristensen anfører desuden til konsekvensvurderings beskrivelse af, at det forøgede slid på den omkringliggende natur vil være begrænset, at Såfremt udvidelsen godkendes vil dette betyde 50 bådepladser som med et konservativt overslag besøges minimum 1 gang om ugen af mindst 2 personer (de færreste sejler alene). Dette vil afstedkomme 100 personer i området samt deres kørsel frem og tilbage gennem et naturfredet område. Derudover kommer andre besøgende, kajakfolk, fiskere, hundeluftere og folk der vil bruge faciliteterne som udgangspunkt for gåture i fredningsområdet. Dette vil sammen med den kommende fjordsti medvirke til et øget brugstryk på området, hvilket jeg ser svært foreneligt med et begrænset og beskedent slid på naturen.. Videre bemærkede Lonnie Lundgren Kristensen at Ud over den selvfølgelige øgede belastning i trafik og besøgende, så er min egen erfaring at natur- og 16/21

17 dyrelivet bestemt ikke er upåvirket af øget aktivitet i området. Hvert år, når der er øget aktivitet i form af sommerfest, vedligeholdelsesdage eller lignende i området omkring matrikel 34a, går der adskillige dage før alene fuglelivet indfinder sig på lige fod som før aktiviteterne.. Hvis man forestiller sig den negative effekt 3 års etablering af en lystbådehavn og den dølgende markant øgede aktivitet i det omkringliggende fredningsområde vil afstedkomme, ser jeg mig ingenlunde enig i vurdering af påvirkningen af natur- og dyreliv som ikke væsentlig. Tværtimod frygter jeg en særdeles væsentlig påvirkning.. Afslutningsvis bemærkede Lonnie Lundgren Kristensen at Hvis kommunen ønsker at facilitere rekreativ brug af området, så er der allerede opstillet både velegnet og benyttet ophalersted, grillområde, naturlegeplads, borde/bænke og toiletadgang på nabogrunden matrikel 34a. Disse foranstaltninger er allerede etableret, og kan i givet fald opprioriteres, uden af man med samme godkendelse åbner for nyetableret moleanlæg, øget brugs-, natur- og trafikpres samt deformerer den oprindelige kystlinje og dens tiltænkte fredningszone.. Det er i min optik derfor et spørgsmål om en mindre interessegruppes egne interesser versus nogle langt bredere og mere principielle bestemmelser og interesser for det aktuelle område.. Niels Thorup skrev, blandt andet, i brev modtaget af Kystdirektoratet den 18. juni 2012 at Jeg beskriver her, hvilke bestræbelser der, i beskyttelsesøjemed, er lagt i det omkringliggende område, udmyntet i tinglyste fredninger m.m. Dette illustrerer, med stor tydelighed, udstrækningen af det beskyttede område, hvori Skalleværket, som eneste plet, er friholdt naturbeskyttelses fredninger.. Roskilde Fjord Naturreservat (udpeget af rundenmiljøministeriet). EU-Fuglebeskyttelses og habitat område. NATURA 2000 Område. (skillelinie følger grund og bolværks afgrænsning til skal-grunden.). Strandbeskyttelses Loven 15 (strand beskyttelses linien). Naturbeskyttelses Loven 3 (natur typer m.m.). Naturfredningen Jyllinge Holme Eskildsø. Overfrædningsnævns Kendelse Østby Flak og HammerDyndet. Østskov Fredningen Videre bemærkede Niels Torup at En lystbådehavn er en særdeles sammensat konstruktion, af en masse del-elementer, mange særegne størrelser og udformninger, der i et samlet hele, med en tilhørende mastsekov, for et harmonisk kystlandskab, vil kunne provokere øjet i voldsom grad. Således, er plan og udformning af den ønskede lystbådehavn, ingen undtagelse Dette forslag er endda udformet, med udgangspunkt, i nogle fuldstændig kompromiløse og rette formgivende grundstreger, som ingen organiske elementer har, og derfor distancerer den fra omkringliggende natur. Og derved fastholder den som fremmedelement og skrivebords inplanteret. Med al, denne havns funktionalitet, vil den ikke hæve sig meget over en industribygning, (skalleværk og derfor kun efterlade sig et malplaceret indtryk.. Niels Torup anfører yderligere: Hvad vil denne lystbådehavn kunne tilbyde, som ikke allerede tilbyde på matr.nr. 34a., det af Frederikssund Kommune ejede rekreative meget afholdte og velbesøgte område og hjemsted for Østby Bådelaug s medlemmer og aktiviteter. NB. Afstanden mellem de to havne er 150 m.. Niels Thorup opstillede herefter, i sin indsigelse, en sammenligning af faciliteter for områderne og konkluderede, at alene muligheden for modtagelse af kølbåde ville være en forskel, til Østby Havns fordel. Slutteligt bemærker Niels Thorup at der i det nærmeste geografiske område, findes andre eksisterende steder, til placering af 17/21

18 kølbåde.. Sønderby Skuldelev Selvsø Møllekrog. Østby Bådelaug, matr.nr. 34a. Har i øvrigt p.t. ledige placerings muligheder for joller.. Professor Christian Friis bemærkede i brev af 22. juni 2012 at Kystområdet er fredet med henblik på opretholdelse af den bestående tilstand af arealets udseende, bebyggelse og benyttelse. I Fredningskendelsen er der bl.a. anført at Ændring af terrænformen, opdæmning langs kysten, etablering af havneanlæg eller lignende ikke må foretages (Akt nr D-9). Matrikel 34m, Skalleværket, er ikke omfattet af fredningskendelsen, men jvf sagens beskrivelse fremgår det tydeligt at arealet mellem Skuldelev Å og Østskoven skal ses i sammenhæng. Dette er således bekræftet ved, at Overfredningsnævnet har udvidet den oprindelige fredning til også at omfatte området over til Østskoven matr. Nr. 34b, 34k, 34n og 34o Østby og 8d og 11 Sønderby. Overfredningsnævnet præciserer, at arealerne kun må benyttes til landbrug eller frilandsgartneri.. Videre bemærkede Professor Christian Friis at Det fremhæves i rapporten at havnen fortrinsvis skal anvendes til sejlskibe og mindre støjende joller. Jeg kan oplyse at personkredsen bag foreningen Østby Havn alle har motorsejlere. Rapporten nævner også, at havnen kan huse de både, der i dag ligger for svaj i sivbevoksningen, således at der etableres et mere stille miljø til glæde for dyrelivet. Jeg vurderer, at de personer, der ankrer deres både langs kysten, ikke er den personkreds, der vil benytte en ny havn.. Ansøgers bemærkninger til varsel om afslag samt indkomne bemærkninger og indsigelser Foreningen Østby Havn bemærkede, den 16. september 2012, bl.a. følgende i forhold til Naturstyrelsen Roskildes høringssvar. Foreningen Østby Havn fandt overordnet set at Seacon havde imødekommet Naturstyrelsens bekymringer, derved at der i miljøredegørelsen var belæg for, at etableringen af Østby Havn som lystbådehavn ville kunne gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet og uden at få indflydelse på bevaringsmålsætningen for Natura 2000 området. Foreningen Østby Havn henviste i sine bemærkninger til flere konkrete steder i miljøredegørelsen. I forhold til Naturstyrelsens bemærkning om at miljøkonsekvensvurderingen ikke forholdt sig til de krav, der er i vandmiljøplanen om opnåelse af god økologisk stand konstaterede Foreningen Østby Havn, at de ikke var blevet anmodet om en vurdering i forhold til Vandplanerne. I forhold til Naturstyrelsens konstatering af umiddelbart ikke at ville dispensere fra strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 15, henviste Foreningen Østby Havn til Miljøbeskyttelseslovens 15, stk. 4 som ifølge Foreningen medfører at projektet ikke kræver en dispensation fra Naturstyrelsen, ift. strandbeskyttelseslinjen, da der er tale om en havn. I forhold Naturstyrelsens planmæssige bemærkninger henviste Foreningen Østby Havn overordnet set til Frederikssund Kommunes ansvar herfor samt Foreningens overbevisning om, at reglerne herfor var overholdt. 18/21