Peter Kristiansens arkiv en navigationstaksonomi:

Transkript

1 Bilag 8

2 Peter Kristiansens arkiv en navigationstaksonomi: Løsningsforslag til struktur med anvisninger til indeksering og konstruktion af taksonomi. Navigations-taksonomiens funktion er at lede brugerne af en database frem til den information de ønsker at finde. Når vi organiserer vores arkiv i menuer, grupperinger, kategoriseringer, mv, af de informationer og dokumenter der findes, kan brugeren orientere sig, navigere gennem systemet og derved finde frem til de ønskede informationer. Navigations-taksonomien skal afspejle den kontekst den indgår i. Inden udformningen begynder, må vi derfor finde frem til hvad der karakteriserer vores brugere og identificere deres informationsbehov. Således skal taksonomien kunne beskrive de emneområder som vores brugere søger og dette skal naturligvis spille sammen med de muligheder og begrænsninger som arkivmaterialet tilbyder. Endeligt må der tages hensyn til hvor mange/hvilke ressourcer der er til rådighed for at udvikle og vedligeholde systemet. 1 Hvilke krav stilles der til taksonomien? Fra det omfattende materiale om tiden under besættelsen, til portrættet af Autistiske Ole. Eller om arbejderne på B&W, til Ultralyds mere abstrakte og eksperimenterende udsendelser. Dykker vi længere ned i arkivet støder vi også på optagelser af sære reallyde, stemninger, musik o.a. De emner og udtryksformer som Peter Kristiansen gennem tiden har arbejdet med er mange og spreder sig ud over en bred vifte af materialer. Overordnet er det vanskeligt at sige noget entydigt om de emneområder som Peter Kristiansens arkiv dækker. Og karakteren af de mange dokumenter som bærer dette indhold er stærkt varierende, særligt i det omfattende papirarkiv. Derfor kan arkivets emnemæssige indhold kun sammenfattes af en mere generel og ikke nærmere betegnende term, som f.eks. historie. Grundet denne bredde kan vi antage at arkivet har interesse for et bredt udsnit af brugere og taksonomien derfor skal kunne omfatte mange emneområder. Ved at granske arkivets indhold og Peter Kristiansens produktion, spores dog visse gennemgående træk som karakteriserer materialet. Her udfoldes et stort persongalleri og ofte spiller lokationer i Københavnsområdet en central rolle i handlingen. Som samlet eksempel kan nævnes det omfattende materiale om besættelsestiden. Her optræder flere personnavne og handlingen udspiller sig ofte på forskellige lokationer i Købenavn. Samtidig er LARM bekendt med en række forskere, med interesse i arkivet, vis emneområder netop berøres af disse aspekter. Derfor bør taksonomien kunne lede brugeren til lokalhistorikken, samt de mange personlige portrætter. 1 I dette løsningsforslag referer system generelt til den samlede struktur af de forskellige komponenter herunder også taksonomien - som tilsammen udgør vores informationssystem. Taksonomi refererer til den del af systemet der er tilgængeligt for brugeren 1

3 Peter Kristiansen er en nøglefigur i genren radiomontage. Men både han og montagen, er kun i ringe omfang beskrevet i litteraturen. I kraft af LARMs egen målsætning må vi nødvendigvis tilstræbe at udvide dette felt inden for forskningen. Arkivet giver i en vis udstrækning indtryk af Peter Kristiansens arbejde med sine produktioner og rummer derfor mulighed for at give brugeren indblik i hans arbejdsproces. Således tegner arkivet også et portræt af personen Peter Kristiansen og giver desuden indblik i Danmarks Radio som institution og arbejdsplads - samt Kristiansens forhold til denne. Derfor er det relevant at gøre arkivet til genstand for forskning ind i montagen og radiofonien generelt. Brugerne af taksonomien vil primært være forskere og må derfor kunne betegnes som øvede brugere af informationssystemer. Et sigte for taksonomien er naturligvis at den skal være nemt anvendeligt, men det kan dog forventes at brugerne er vant til at orientere sig i databaser og emnesystemer. Derfor kan man tillade en vis kompleksitet i taksonomiens navigation. Ressourcer til indeksering og vedligeholdelse af taksonomien er fra LARM s side blevet karakteriseret som begrænsede. Dette skal medtænkes når de ovennævnte informationsbehov skal dækkes. Derfor sigtes der efter at indeksering og vedligeholdelse er relativt nemt og hurtigt. Der er altså brug for en taksonomi der emnemæssigt dækker bredt, men går i dybden med visse emner. Systemet skal også tilbyde mulighed for at materialet kan beskrives som værende en del af processen bag de mange udsendelser. Det formodes at brugerne af taksonomien er øvede i informationssøgning. Og det må, som udgangspunkt, ikke kræve for mange ressourcer at anvende og vedligeholde systemet. Endeligt har vi brug for nogle principper og retningslinjer der kan sammenfatte det varierede arkiv materiale i samspil med systemets forskellige komponenter. 2

4 Hvilke værktøjer kan opfylde vores krav og hvad er deres funktion? DK5-U DK5-U (DK5-Udvidet) er vores egen udvidede version af klassifikationssystemet DK5. DK5 er et universaldecimalklassifikationssystem som inddeler viden i klasser, hvoraf hver tildeles decimaltal. Emnerne er organiseret i alfabetisk og systematisk register. Udsnit af alfabetisk register: Udsnit af systematisk register: 3

5 Her ses de overordnede emnekategorier inddelt i 10 hovedgrupper: Værker af almindeligt og blandet indhold 00 Bogvæsen og boghåndværk 01 Bibliografi 02 Biblioteks- og Arkivvæsen 03 Encyklopædier. Konversationsleksika 04 Samlinger. Værker af blandet indhold 05 Aviser. Periodika af blandet indhold 06 Museumsvæsen i alm. 07 Pressevæsen Filosofi. Psykologi. Videnskab og forskning 10 Filosofi 11 Logik 12 Erkendelsesteori. Metafysik 13 Psykologi 14 Okkultisme 15 Etik 16 Religionsfilosofi 17 Æstetik 19 Videnskab. Forskning i alm Religion 20 Den kristne religion i alm. 21 Naturlig teologi 22 Bibelen 23 Dogmatik 24 Trosliv. Opbyggelse 25 Mission 26 Kirkens institutioner og arbejde 27 Kirkehistorie 28 Kristne kirker og sekter. Kirkelig enhed 29 Religionsvidenskab Samfundsvidenskab. Pædagogik. Folkekultur 30 Samfundsvidenskaberne i alm. 31 Statistik. Demografi 32 Politik 33 Økonomi 34 Lov og ret. Lovgivning 35 Statsforvaltning 36 Lokalforvaltning og politik 37 Uddannelse. Opdragelse m.fl. 38 Forsikring. Forsorg. Omsorg 39 Folkekultur i alm. Geografi og rejser. Lokalhistorie 40 Geografi og rejser i alm. 41 Europa (verdensdel) 42 Frankrig 43 England 44 Mellemeuropa 45 Norden 46 Danmark 47 Andre europæiske lande 48 Andre verdensdele 49 Polarlande Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografi 50 Naturvidenskab i alm. 51 Matematik 52 Astronomi og astrofysik 53 Fysik og kemi 54 Kemi 55 Geologi og geofysik 56 Biologi 57 Botanik 58 Zoologi 59 Antropologi i alm. Etnografi Praktiske fag. Lægevidenskab 60 Teknik i alm. 61 Medicin. Hygiejne 62 Maskinlære. Varmeteknik. Elektroteknik 63 Landbrug. Skovbrug. Havebrug. Fiskeri 64 Hjem og husholdning 65 Handel og samfærdsel. Søfart 66 Kemisk industri 67 Mekaniske industrier 68 Håndværk 69 Byggeteknik Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idræt 70 Kunst i alm. 71 Arkitektur 72 Enkelte kunstneres værker 73 Skulptur, -installationer m.v. 74 Malerkunst. Tegnekunst 75 Grafisk-. computer-. video-. foto kunst 76 Kunsthåndværk. -industri. Antikviteter 77 Teater. Film. Radio. Tv 78 Musik 79 Forlystelser. Spil. Idræt Litteratur. Sprog 80 Litteraturteori og litteraturforskning i alm. 81 Litteraturhistorie 82 Fransk skønlitteratur 83 Engelsk skønlitteratur 84 Tysk skønlitteratur 85 Norsk skønlitteratur 86 Dansk skønlitteratur 87 Svensk skønlitteratur 88 Øvrige litteraturer 89 Sprog Historie 90 Historie i alm. 91 Enkelte historiske perioder 92 Frankrigs historie 93 Englands historie 94 Mellemeuropas historie 95 Nordens historie 96 Danmarks historie 97 Andre europæiske landes historie 98 Andre verdensdeles historie 99 Personalhistorie. Genealogi 4

6 Systemet dækker bredt da emnerne er baseret på den samlede danske litteratur. DK5 benyttes bl.a. i danske folkebiblioteker, Det Kgl. Bibliotek og enkelte danske forskningsbiblioteker. DK5 danner grundlag for emnesøgning i taksonomien. Dermed er bredden generelt sikret ift. at afdække de mange forskellige emner i arkivet. Pointen er; at kun de emnekategorier fra DK5 som vi vælger skal beskrive vores dokumenter, vil være at finde i taksonomien. Således vil taksonomiens omfang, altid stemme overens med det det tilgængelige materiale. DK5 lever dog ikke op til vores ønske om at formidle lokalhistorikken og de personlige portrætter. Derfor udvides DK5 med to nye emnekategorier: U. P.K. Lokaliteter i Københavnsområdet Kategorien er underordnet emnekategorien 46 Danmark i hovedgruppen Geografi og rejser. Lokalhistorie U. P.K. Persongalleri Kategorien er underordnet emnekategorien 99 Personalhistorie. Genealogi i hovedgruppen Historie. Således bliver, f.eks. Richard Pedersen og Nansensgade selvstændige emner i DK5 = DK5-U og er dermed søgbare i taksonomien. Når vi anvender DK5 giver det en tryghed i arbejdet med indeksering og opbygning af taksonomien fordi der tages udgangspunkt i et veludviklet system. Desuden hænger valget af DK5 sammen med de muligheder der gives via en samling beskrivelser af Peter Kristiansens udsendelser, som er rekvireret hos Danmarks Radio 2 2 Se DRUB, s. 8 5

7 DokForm DokForm (Dokument Form) er vores interne navn for et særskilt emneordssystem som er udviklet til at beskrive netop den type dokumenter, der findes i Peter Kristiansens arkiv. 3 Det er primært lavet som en indgang for forskning i radiofonien, men det vil gavne samtlige brugere, at materialet er kategoriseret. Formålet med DokForm er at beskrive Peter Kristiansens proces i hans arbejde med sine udsendelser. Her beskrives selve emnet i mindre grad, men fokus er rettet mod den rolle som et dokument har spillet i produktionen af en udsendelse. Dette giver os også mulighed for at beskrive dokumenter som hverken kan tilknyttes programmer eller beskrives med emneord. Ønsketænkningen var at identificere den kronologiske sammenhæng mellem de forskellige materialer og derigennem beskrive Peter Kristiansens proces som et sammenhængende forløb. Dette måtte dog forkastes da det viste sig at kræve meget omfattende undersøgelser af hvert enkelte dokument. Således ville dette altså stille for store krav til det kommende indekseringsarbejde. 4 DokForm består af to hovedgrupper: Båndarkiv og Papirarkiv. Det skal give brugeren mulighed for at navigere i henholdsvis audio og trykt materiale. De overordnede kategorier repræsenterer hver især en fase i et produktionsforløb, mens de underordnede kategorier beskriver det materiale, eller den aktivitet, der har indgået i den enkelte fase. 3 I dette løsningsforslag dækker ordet dokument over samtlige entiteter i arkivet, både bånd og papir. Når ordet indgår i DokForm kategorien Historiske dokumenter og billeder er det udtryk for en (formoder jeg) generel opfattelse af dokument, som trykt materiale. 4 Efter at fået bedre indsigt i Peter Kristiansen og hans univers, kan jeg i øvrigt konstatere, at en sådan systematik står i kontrast til Peter Kristiansens måde at arbejde på. 6

8 Visuel repræsentation af DokForm: 7

9 DRUB Arbejdet med dette projekt ledte mig til et udskrift fra DR s radioarkiv RARK af - i mange tilfælde- fyldige beskrivelser af samtlige Peter Kristiansen-udsendelser i årene

10 Beskrivelserne indeholder desuden emneord samt oplysninger om medvirkende. DRUB (Danmarks Radios Udsendelses-Beskrivelser) er navnet på den samling af udsendelsesbeskrivelser fra DR, som forhåbentligt kan integreres i systemet. Her vil man have overblik over alle udsendelserne og kunne opstille dem alfabetisk og kronologisk. En stor del af Peter Kristiansens arkiv udgør det uredigerede materiale der ligger til grund for disse udsendelser. I indekseringsarbejdet har vi ikke tid til at lytte til båndene eller gennemlæse papirarkivet. Hvis vi kan identificere en tilknytning fra det enkelte dokument til en udsendelse, giver det mulighed for en mere præcis og dybdegående beskrivelse af materialet. Da DR har anvendt DK5 i deres indeksering gavnes/lettes arbejdet med indeksering af arkivet, idet der er mulighed for at genanvende disse emneord eller bruge klassetal som udgangspunkt for at søge nye emneord. Informationerne på dokumenterne er ofte kryptiske og svære at tyde. I disse tilfælde kan beskrivelserne også have en opklarende funktion. Når vi indekserer beskriver vi det enkelte dokument. Derfor kan materiale der har været en del af samme produktion spredes over forskellige emner. Når disse samles under en udsendelse giver det brugeren mulighed for at lade Peter Kristiansens udsendelser være udgangspunkt for deres søgning. Således har vi også mulighed for at lede brugeren så godt som muligt til materialet, når det eksakte indhold ikke kan bestemmes. Det ville naturligvis også være til stor gavn for brugernes forståelse af Peter Kristiansens produktion, at beskrivelserne indgår i taksonomien. Spørgsmålet om tilladelse til at anvende materialet fra DR s arkiv i taksonomien, står i skrivende stund uafklaret. Udgangspunktet for dette løsningsforslag er dog at denne tilladelse opnås. Skulle det modsatte vise sig, må vi nøjes med at benytte beskrivelserne som værktøj til indeksering og blot liste titler på udsendelser i taksonomien. Det ville være en klar fordel, men er ikke en nødvendighed, at sagen afklares mellem LARM og DR, inden opbygningen af taksonomien begynder. 9

11 Vejledning Vejledningen til indeksering og opbygning af taksonomien 5 viser hvordan vi skal bruge disse værktøjer i sammenspil til at indeksere dokumenter og sideløbende opbygge taksonomien. Arbejdet suppleres med LARMs egne oversigter over det registrerede materiale, samt al øvrig information der kan findes om Peter Kristiansens arkiv og produktion. Det er naturligvis også en fordel, men ikke en forudsætning, at indeksøren besidder en viden om Peter Kristiansens virke. I praksis er det en stor fordel for indekseringsprocessen at disse værktøjer forelægger i elektronisk format. Det vil eksempelvis spare meget tid for indeksøren hvis man har mulighed for automatisk fritekstsøgning gennem hele indholdet i DRUB. De elektroniske formater er naturligvis også en forudsætning for at automatisere processer i et database system. Taksonomien opbygges for hvert dokument der indekseres. Kun de emneord som dokumentet tildeles, samt deres overordnede emnekategorier, udgør nu taksonomien. Samme princip er gældende for DokForm. Ligeledes med DRUB er det kun de udsendelses-beskrivelser som har dokumenter tilknyttet, der vises i taksonomien. 6 Følgende eksempel viser en dokumentrepræsentation. Dokumentrepræsentationen er den bibliografiske post som repræsenterer det enkelte dokument i systemet. I praksis vil denne bestå af andre felter med oplysninger om f.eks. dato for oprettelsen af posten, placering i arkiv, mv. Eksemplet skal vise hvilke oplysninger der er tilgængelige i taksonomien efter det første dokument er indekseret og indført i databasen. Titel: Hos Lasse Terp, Per, Nils, 10/ DK5-U: Modstandsbevægelsen 99-U Løjtnant Skov (Knud) FormDok: Interviews. Stemmer. Tale DRUB: Drabet på Løjtnant Skov, /12 Drabet på Løjtnant Skov, /12 Drabet på Løjtnant Skov /12 Note: 5 Se Vejledning til, s Vi kan dog vælge, at gøre samtlige udsendelses- beskrivelser tilgængelige i taksonomien fra begyndelsen. 10

12 Taksonomien indeholder nu: Historie - 96 Danmarks Historie Modstandsbevægelsen - 99 Personalhistorie - 99-U P.K. Persongalleri - Løjtnant Skov (Knud) Peter Kristiansens lydoptagelser - Uredigeret materiale - Interviews. Stemmer. Tale Udsendelser - Drabet på Løjtnant Skov, /12 - Drabet på Løjtnant Skov, /12 - Drabet på Løjtnant Skov /12 DK5-U, DokForm og DRUB skal opfattes som et indbyrdes system der komplementerer hinanden i taksonomien. Når oplysninger i ovenstående eksempel findes i taksonomien giver det brugeren mulighed for at finde; uredigerede optagelser som Peter Kristiansen har lavet under arbejdet med hans udsendelser om Løjtnant Skov og modstandsbevægelsen. 11

13 Taksonomien I nærværende løsningsforslag beskæftiger jeg mig med emnestrukturen til taksonomien og ikke den endelige præsentation til brugeren. Jeg medtænker ikke den grafiske præsentation på den evt. kommende brugergrænseflade og der vil givetvis være bedre måder hvorpå man funktionelt kan præsenterer søgeresultater mv. på. Følgende eksempel illustrerer et tænkt brugerforløb ved emnesøgning og de muligheder der i princippet gives, når DK5-U, DokForm og DRUB kombineres. Søgningen ender ved samme dokumentrepræsentation som ses foroven. Indledningsvist har jeg opstillet de søgeindgange som jeg forestiller mig kan være relevante at præsentere for brugeren. Her er Emne/Peter Kristiansens persongalleri/peter Kristiansens København = DK5-U. Udsendelser er = DRUB og Materialer = DokForm. De interne benævnelser DK5-U, FormDok og DRUB giver ikke mening for andre og bliver omdøbt i den dokumentrepræsentation som brugerens ser. Det skal også gøres klart for brugeren, at arkivet er råmateriale mv. og ikke de færdige udsendelser som beskrivelserne omhandler. Endvidere skal det formidles, at der kan være usikkerheder ift. udsendelsestilknytning. 01. Emne 02. Emne > Kategorier 03. Emne > Kategorier > Historie 04. Emne > Kategorier > Historie > Danmarks Historie 12

14 05. Emne > Kategorier > Historie > Danmarks Historie > Modstandsbevægelsen 06. Emne > Kategorier > Historie > Danmarks Historie > Modstandsbevægelsen > Båndarkiv 07. Emne > Kategorier > Historie > Danmarks Historie > Modstandsbevægelsen > Båndarkiv > Uredigeret materiale > Interviews.Stemmer. Tale 08. Emne > Kategorier > Historie > Danmarks Historie > Modstandsbevægelsen > Båndarkiv > Uredigeret materiale > Interviews.Stemmer. Tale > Tilknyttet udsendelser 13

15 Titel: Hos Lasse Terp, Per, Nils, 10/ Emne: Modstandsbevægelsen Løjtnant Skov(Knud) Materiale: Interviews. Stemmer. Tale 09. Emne > Kategorier > Historie > Danmarks Historie > Modstandsbevægelsen > Båndarkiv > Uredigeret materiale > Interviews.Stemmer. Tale > Tilknyttet udsendelser > Drabet på Løjtnant Skov (alle udsendelser) Råmateriale til udsendelsen: Drabet på Løjtnant Skov, /12 (klik for beskrivelse) Drabet på Løjtnant Skov, /12 (klik for beskrivelse) Drabet på Løjtnant Skov /12 (klik for beskrivelse) Indholdsnote: 14

16 Vejledning til indeksering og opbygning af taksonomi. Trin 1: Titel skal altid tildeles! Ved tildeling af titel vil man ofte skulle træffe selvstændige valg. Materialet i arkivet er meget forskelligartet og den information som findes på materialet er ofte kryptisk eller svært at tyde. Det afgørende princip er at man forsøger at vurdere, hvordan det vil give bedst mulig mening for brugeren. Båndarkivet Der vil ofte skulle foretages en mindre redigering af titler på de forskellige bånd, da datering og nummerering på mv. på disse, i mange tilfælde er angivet først. Det handler om at finde en balance mellem, at redigere mindst muligt samtidig med at man angiver noget meningsfuldt. De indholdsbeskrivende informationer på dokumentet skal angives først - efter fulgt af eventuelle oplysninger; dato, nummerering mv. Eksempel: Angivet på nagrabånd: 26/ Villy Andersen m.fl. Ankers turné soc dem = Titel: Villy Andersen m.fl. Ankers turné soc dem, 26/ eller: Angivet på nagrabånd: Bånd Kristne KW 6, bøn- int m. Jens Kristian = Titel: Kristne KW 6, bøn- int m. Jens Kristian, Bånd Findes der ingen oplysninger på båndet kan man angive båndets format: Nagraåband,/Spolebånd/Kasettebånd/DAT-bånd., efterfulgt af (ukendt indhold). 15

17 Papirarkivet Mange dokumenter i papirarkivet har ikke egentlig titel. Ved tildeling af titel i papirarkivet bør man tilstræbe at beskrive dokumenttypen først, dernæst det indholdsmæssige. Dette kan f.eks. gøre i en frase: Medlemsfortegnelse fra Modstandsbevægelsens Veteran Klub - eller på følgende måde: Hæfte: Sange Socialdemokraterne, festsange til Anker - eller ved brug af den FormDok-katagori som tildeles i Trin 2. Korrespondance med ambassade i Helsinki I særlige tilfælde kan man til nød nøjes med at anvende FormDok kategorien som tildeles i Trin 2. Trin 2: DokForm - skal altid tildeles! Dokumentet beskrives med én DokForm kategori. Hvis dokumentet kan beskrives med mere en én DokForm kategori, må man vurdere hvilken er mest passende. Dokumentet kan ikke placeres i DokForm s to hovedgrupper Båndarkiv og Papirarkiv. Trin 3: DRUB Se Om tilknytning til udsendelser Hvis dokumentet har tilknytnig til én eller flere udsendelser, angives udsendelses-titel/-titler på samme måde som i DR s beskrivelse. Programnavne og nummereringer medtages også. Titlen efterfølges af årstal og dato for udsendelsen Eksempel: Kvartifem. Historier om mænd, 1, /02 16

18 Trin 4. DK5-U Hvad omhandler dokumentet? Når man skal bestemme hvad et dokumentet handler om, anbefales det at man stiller spørgsmålene; hvem, hvad, hvor? Hvem omhandler dokumentet? Er der personer som er centrale for handlingen? Hvad omhandler dokumentet? Dette kunne være et begreb, en aktivitet, én eller flere genstande, et særligt milø eller fællesskab, organisation, mv. Hvor Er der en lokalitet som er central for handlingen? Hvem, hvad, hvor? skal opfattes i bredeste forstand og fungerer udelukkende som et overordnet udgangspunkt for at analysere dokumentet. Dog skal man være opmærksom på, at hvem? og hvor? også har det formål, at der tilføjes emneord til DK5-U kategorierne P.K. Persongalleri og P.K. Lokaliteter i Københavnsområdet. Hvilke emneord kan beskrive dokumentet? Hvis dokumentet er knyttet til en udsendelse kan man vælge at genanvende emneord fra beskrivelsen i DRUB. Man skal dog være opmærksom på at DR i nogle tilfælde har benyttet egne emneord som ikke indgår i DK5. Derfor skal emneordet altid verificeres i DK5. Man skal altid vurdere om emneord fra DRUB har relevans for det enkelte dokument, på trods af tilknytningen til en udsendelse. Når Beskrivelsen til udsendelsen Som den Allerførste Maj bl.a. indeholder emneordet Gasolin, kan det ikke konkluderes at selve det tilknyttede dokument handler om Gasolin. Hvis genanvendelsen af emneordene ikke er beskrivende for et dokument, kan man evt. benytte emneordet, eller emneordets klassemærke som indgang til at finde nye emneord i DK5 s registrer. Hvis dokumentet ikke kan tilknyttes en udsendelse må man, via den information som dokumentet bærer, tildele et DK5 emneord efter egen vurdering. Man kan i princippet tildele så mange emneord som man finder nødvendigt for at beskrive dokumentet. Det er vigtig at man sikrer, at emneordet er i sin rette kontekst. Derfor skal man altid tjekke, at det emneord man tildeler, giver den rette mening ift. ordets overordende emnekategorier. Et generelt princip er desuden når man tildeler emneord er; at man forsøger at sætte sig i brugerens sted og forudse hvilke ord de vil søge efter. 17

19 I særlige tilfælde kan man undlade at udføre trin 4 hvis der ikke er grundlag for at identificere et emne. Tilføjelser til DK5-U Når Lokaliteter i københavnsområdet og/eller personer er vigtige for handlingen kan de tildeles som emneord selvom de ikke findes i DK5. Når dette gøres oprettes det nye emneord i DK5-U. Lokaliteter oprettes under 46-U. Lokaliteter i Københavnsområdet og navne på personer oprettes under 99-U. P.K. Persongalleri Tilføjelserne vil sortere alfabetisk under de overordnede emnekategorier Det gældende princip når man tilføjer navne er, at disse skal gengives i overenstemmelse med Peter Kristiansens univers. Dvs. som de fremgår af DR s beskrivelse eller hvilken som helst anden kilde hvor oplysningen er fremkommet. Derfor medtages kaldenavne, titler, mv. hvis man bedømmer at den form er den centrale i handlingen. Eksempler: - TømrerClaus - Autistiske Ole I det følgende eksempel optræder både personnavn og øgenavn. Øgenavnet er medtaget, men er angivet i parentes da beskrivelsen i DRUB ligger hovedvægten på personens navn: Georges Tomaszewski (Den Polske kok) I følgende eksempel er fornavnet Knud angivet i parentes. Det indgår i beskrivelsen af udsendelsen Drabet på Løjtnant Skov. Pga. titlen kan man forestille sig at brugeren er mest tilbøjelig til at søge efter Løjtnant Skov i Persongalleriet. - Løjtnant Skov (Knud) Når der foretages tilføjelser til 46-U. anvendes den leksikale form. Eksempel: Jagtvejen (som Jagtvej bl.a. omtales i DRUB) bliver til Jagtvej Den tilføjede emnekategori skal stemme overéns med det som angives i dokumentrepræsentationen. 18

20 TRIN 5. Note Der kan være oplysninger som er relevante at medtage i indekseringen, som ikke kan udtrykkes i dokumentrepræsentationens øvrige felter. Dette kan særligt forekomme når papirarkivet indekseres. Notefeltet er ikke søgbart i taksonomien, men bidrager til brugerens vurdering af det enkelte dokumentets relevans. Derfor skal man bestræbe sig på at gøre sin note kortfattet, men meningsfuld. Om tilknytning til udsendelser Når et dokument tilknytter sig én eller flere udsendelser betyder det ikke nødvendigvis at materialet indgår i det færdigredigerede og udsendte produkt. Det afgørende er, om dokumentet spiller en rolle i den proces der senere har resulteret i én eller flere udsendelser. En stor del af dokumenterne i båndarkivet er på forhånd samlet i grupper med benævnelser, f.eks. Anker. Disse indgår i LARM s lister over registreret materiale. Dette er i sig selv en information om evt. udsendelses-tilknytning, som efterfølgende kan anvendes til videre søgning i DRUB, for at fastslå tilknytningen. Man skal også være opmærksom på, at nogle dokumenter kan være tilknyttet andre udsendelser, end den/dem som LARM s registreringer peger på. Hvis dokumentet ikke er registreret af LARM, anvendes de informationer der er angivet på/i dokumentet til videre søgning i DRUB. Nogle dokumenter i papirarkivet kan være sorteret i kasser, mapper, ringbind mv. som bærer information der kan indikere hvilken udsendelse materialet er tilknyttet. Dertil anvendes de informationer der er angivet på/i dokumentet til søgning i DRUB. Det vil sjældent kunne bestemmes med 100% sikkerhed at der er tale om udsendelses-tilknytning. Tilknytningen vil bero på en kvalificeret vurdering. Vurderingen foretages med afsæt i de informationer der forelægger eller kan lokaliseres andet sted, samt egen personlige viden om Peter Kristiansens produktion. Man må ikke glemme tiden og passe på ikke at fortabe sig i detektiv arbejde. Dog kan lidt ekstra indsats betale sig i længden når man har at gøre med samlinger af materiale som formodes at pege på samme udsendelse. 19