Anne Pedersen BA-projekt 6. maj 2013 Josephine Manthai Ekstern Kommunikation Tysk/Kom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anne Pedersen BA-projekt 6. maj 2013 Josephine Manthai Ekstern Kommunikation Tysk/Kom"

Transkript

1 Bilagsliste Bilag 1 Spørgeskema... 3 Bilag 1.1 Udformning af spørgeskema... 3 Bilag 1.2 TEC samlet data af spørgeskema... 5 Bilag 1.3 Krydshenvisninger af data TEC Bilag 1.4 Kategoriinddeling af øvrige svar Bilag 1.5 Kategorisering af øvrige svar Bilag 2 Fokusgruppeinterview Bilag 2.1 Interviewguide Bilag 2.2 Transskribering Bilag 2.3 Metode Bilag 2.4 Tøj medbragt til fokusgruppeinterview Bilag 2.5 Mærker medbragt til fokusgruppeinterview Bilag 3 Telefoninterviews Bilag 3.1 Telefoninterview med Carsten Munk Bilag 3.2 Telefoninterview med Carsten Munk... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 4 Mailkorrespondance Bilag 4.1 Mailkorrespondance Bilag 5 Beskrivelse af mærker Bilag 5.1 Beskrivelse af mærker Bilag 6 Prissammenligning Bilag 6.1 Prissammenligning Bilag 7 Sekundær empiri Bilag 7.1 Nye krav til økologisk tøj og kosmetik Bilag 7.2 Forældre vil se poderne i økotøj Bilag 7.3 Hippe designere er med Bilag 7.4 Begrænset salg af miljøvenligt tøj Gallup Bilag 7.5 Udviklingen i den økologiske markedsandel Bilag 7.6 Økologisk Markedsnotat Bilag 7.7 Danskerne spiser sundere under krisen Bilag 7.8 Danskerne lyver om økologi Side 1 af 125

2 Bilag 7.9 Mode med omtanke styr på mærkerne Bilag 7.10 Vores Børn Bilag 7.11 Læsertal Vores Børn Index Danmark/Gallup Bilag 7.12 Fokusgruppeinterview Miljø&Sundhed Bilag 7.13 Fremtidens forbrug, forældre og børnetøj Bilag 7.14 Mor er mere dus med miljømærkerne end far Bilag 7.15 Det Fællesskabsorienterede Segment Bilag 7.16 Det Moderne-fællesskabsorienterede Segment Bilag 7.17 Who Made Me Bilag 7.18 Dansk e-handelsanalyse Bilag 7.19 Oversigter over distributionskanaler i henhold til TEC og Carsten Munk Bilag 7.20 Vi køber modetøj, fordi vi har brug for at føle os rigere og frækkere Bilag 7.21 Moderne økologi er afhængig af stærke ø-mærker Side 2 af 125

3 Bilag 1 Spørgeskema Bilag 1.1 Udformning af spørgeskema Udformning af spørgeskema I udarbejdelsen af vores spørgeskema tog vi udgangspunkt i teori fra Hansen (2000). Teorien omhandler spørgsmålsformulering og spørgeskemakonstruktion og kunne dermed supplere vores indsamling af empiri med relevante overvejelser. Vi har taget udgangspunkt i at vores spørgeskema skulle være et kvantitativt spørgeskema, der skulle være grundlaget for vores fokusgruppeinterview. Vi har forsøgt at opbygge spørgsmålene i spørgeskemaet så repræsentativt som muligt, men samtidig også sikret, at det var målbart. Vi har i teorien arbejdet med områder som spørgsmålstyper, spørgsmålsformulering og spørgeskemakonstruktion. Spørgsmålene i spørgeskemaet blev opbygget efter en Funnelstrategi. Denne strategi indebærer, at man starter med at formulere spørgsmålene brede og snævrer mere og mere ind, desto længere man kommer i spørgeskemaet (Hansen, 2000: 135). Pointen med spørgeskemaet som indsamlingsmetode er at indsamle oplysninger, der kan udtrykkes som kvantitative data, hvorfor vi har valgt at anvende lukkede spørgsmål. De lukkede spørgsmål sikre sammenligning af de indsamlede data. Vi har under en række spørgsmål suppleret med en kommentarboks, der primært giver respondenterne muligheden for selv at supplere med yderligere navne med mere. Vi finder det dog nødvendigt at have dem med, da vi antager, at vi som forskere ikke kender alle svarmuligheder på forhånd. Kommentarboksene har en begrænset betydning i forhold til hele indsamlingsmetoden, men er med for at sikre at svarerne er repræsentative for målgruppen (Hansen, 2000: 107). Opbygningen af spørgsmålene bærer præg af på forhånd fastlagte svarkategorier, hvorfor de indsamlede data var nemmere at sammenligne. Når man ser på indholdsdimensionen i spørgeskemaet er indholdet opbygget omkring flere typer spørgsmål. De første spørgsmål indeholder faktuelle spørgsmål, der giver os en række basis oplysninger om respondenterne. Et eksempel på et faktuelt spørgsmål er spørgsmålet om alder. Resten af spørgsmålene tager hovedsageligt udgangspunkt i holdningsspørgsmål. Spørgsmålene Hvad forbinder du med økologisk babytøj? og Hvorfor køber du økologisk frem for konventionelt babytøj? er eksempler på holdningsspørgsmål, da de omhandler de værdier respondenten tillægger økologisk babytøj (Hansen, 2000: 102). De mere generelle parametre i spørgeskemaets opbygning er blandt Side 3 af 125

4 andet at spørgsmålene er formuleret i hverdagssprog, så det passer til målgruppen, at spørgsmålene blev formuleret kortfattet, samt at spørgeskemaet er forsøgt opbygget så simpelt som muligt, for at bevare interessen hos respondenterne. Vi valgte den kvantitative tilgang for at sikre at de indsamlede data var sammenlignelige, samt for at gøre det nemmere for respondenterne at besvare spørgeskemaet. I spørgeskemaet i SurveyXact valgte vi at bruge spring, så respondenterne kun blev spurgt om de spørgsmål, der var relevante for dem. Ovenstående overvejelser er blot et uddrag af de parametre man skal overveje i opbygningen af et spørgeskema. De valgte områder er dem vi fandt mest relevante i forbindelse med vores opbygning (Hansen, 2000: ). Hvis vi havde bygget det mere kvalitativt op med fokus på kommentarbokse kan man antage, at mange af de mulige respondenter ville springe fra undervejs, da det vil være for tidskrævende og det ville gøre indsamlingen af data svære at sammenligne. Da spørgeskemaet er lavet som et forstudie til det kvalitative fokusgruppeinterview har vi fundet den ovenstående beskrevne opbygning optimal. Side 4 af 125

5 Bilag 1.2 TEC samlet data af spørgeskema Køn (sæt kryds) TEC samlet data af spørgeskema Alder (sæt kryds) Antal børn (sæt kryds) Har du børn i alderen 0-3 år? Side 5 af 125

6 Hvilke parametre spiller en rolle, når du køber baby- og børnetøj? (sæt gerne flere kryds) Hvor køber du dit baby- og børnetøj? På nettet: (sæt gerne flere kryds) Side 6 af 125

7 Hvor køber du dit baby- og børnetøj? Fysisk butik: (sæt gerne flere kryds) Hvad forbinder du med økologisk baby- og børnetøj? (sæt gerne flere kryds) Side 7 af 125

8 Køber du økologisk baby- og børnetøj? Hvorfor køber du økologisk frem for konventionelt baby- og børnetøj? (sæt gerne flere kryds) Side 8 af 125

9 Hvorfor prioriterer du ikke at købe økologisk baby- og børnetøj? (sæt gerne flere kryds) Hvilke økologiske baby- og børnetøjsportaler kender du? (sæt gerne flere kryds) Side 9 af 125

10 Kender du The Earth Collection? Hvad forbinder du med The Earth Collection? (sæt gerne flere kryds) Kunne du forestille dig at købe mere økologisk baby- og børnetøj i fremtiden? Side 10 af 125

11 Hvad er din husstands årlige indkomst? Samlet status Side 11 af 125

12 Bilag 1.3 Krydshenvisninger af data TEC Krydshenvisninger af data TEC Køber du økologisk baby- og børnetøj? Krydset med: Alder (sæt kryds) år år år år 40+ I alt Ja 11,9% 6,2% 24,4% 16,7% 100,0% 13,4% Nej 38,1% 25,0% 31,1% 38,9% 0,0% 30,6% Nogle gange 50,0% 68,8% 44,4% 44,4% 0,0% 55,9% I alt Hvilke parametre spiller en rolle, når du køber baby- og børnetøj? (sæt gerne flere kryds) Krydset med: Alder (sæt kryds) år år år år 40+ I alt Pris 85,7% 81,4% 81,6% 83,3% 100,0% 82,7% Kvalitet 88,1% 86,0% 83,7% 88,9% 100,0% 86,3% Funktionalit et 64,3% 65,1% 53,1% 66,7% 0,0% 61,4% Design 54,8% 61,6% 67,3% 50,0% 50,0% 60,4% Bestemte mærker Tilgængelig hed 33,3% 23,3% 26,5% 16,7% 50,0% 25,9% 4,8% 15,1% 14,3% 11,1% 0,0% 12,2% Sundhed 11,9% 20,9% 8,2% 16,7% 50,0% 15,7% Miljøvenligh ed 14,3% 18,6% 14,3% 33,3% 50,0% 18,3% Økologi 16,7% 11,6% 20,4% 16,7% 50,0% 15,7% I alt Kender du The Earth Collection? Krydset med: Alder (sæt kryds) år år år år 40+ I alt Ja 4,9% 8,9% 26,7% 16,7% 100,0% 13,6% Nej 95,1% 91,1% 73,3% 83,3% 0,0% 86,4% I alt Side 12 af 125

13 Hvor køber du dit baby- og børnetøj? På nettet: (sæt gerne flere kryds) Krydset med: Alder (sæt kryds) dk t.dk kids.dk am.dk orld.dk år år år år 40+ I alt 41,7% 47,4% 36,8% 23,1% 0,0% 41,5% 33,3% 32,9% 23,7% 61,5% 100,0% 33,5% 38,9% 34,2% 31,6% 30,8% 0,0% 34,1% 22,2% 14,5% 10,5% 23,1% 100,0% 16,5% 30,6% 38,2% 23,7% 46,2% 0,0% 33,5% Andre 63,9% 55,3% 73,7% 53,8% 0,0% 61,0% I alt Hvor køber du dit baby- og børnetøj? Fysisk butik: (sæt gerne flere kryds) Krydset med: Alder (sæt kryds) år år år år 40+ I alt H&M 75,6% 83,8% 70,2% 66,7% 0,0% 76,5% Name it! 63,4% 63,7% 48,9% 83,3% 100,0% 62,0% Babywalz mini 2,4% 0,0% 2,1% 5,6% 0,0% 1,6% Kvickly 39,0% 31,2% 48,9% 55,6% 0,0% 39,6% Bilka 48,8% 47,5% 25,5% 27,8% 0,0% 40,1% Føtex 36,6% 36,2% 38,3% 50,0% 0,0% 38,0% Små butikker med flere mærker 53,7% 55,0% 61,7% 61,1% 0,0% 56,7% Andre 34,1% 33,8% 29,8% 22,2% 0,0% 31,6% I alt Side 13 af 125

14 Hvilke økologiske baby- og børnetøjsportaler kender du? (sæt gerne flere kryds) Krydset med: Alder (sæt kryds) dk t.dk igstart.dk let.dk baby.dk s.dk dk us.dk aro.dk dk år år år år 40+ I alt 48,8% 50,0% 44,4% 16,7% 0,0% 44,8% 34,1% 44,9% 42,2% 38,9% 100,0% 41,5% 22,0% 7,7% 6,7% 5,6% 100,0% 10,9% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,8% 15,4% 11,1% 0,0% 0,0% 11,5% 2,4% 9,0% 13,3% 0,0% 0,0% 7,7% 2,4% 2,6% 4,4% 0,0% 0,0% 2,7% 7,3% 6,4% 6,7% 0,0% 0,0% 6,0% 0,0% 2,6% 13,3% 11,1% 0,0% 5,5% 0,0% 1,3% 2,2% 5,6% 0,0% 1,6% Ingen 36,6% 24,4% 26,7% 38,9% 0,0% 29,0% Andre 7,3% 17,9% 15,6% 16,7% 0,0% 14,8% I alt Side 14 af 125

15 Kunne du forestille dig at købe mere økologisk baby- og børnetøj i fremtiden? Krydset med: Alder (sæt kryds) år år år år 40+ I alt Ja 43,9% 36,7% 37,8% 33,3% 100,0% 38,6% Nej 7,3% 11,4% 11,1% 16,7% 0,0% 10,9% Måske 48,8% 51,9% 51,1% 50,0% 0,0% 50,5% I alt Side 15 af 125

16 Bilag 1.4 Kategoriinddeling af øvrige svar Kategoriinddeling af øvrige svar For (+) Det er sundere for barnet.. Var ikke engang klar over at H&M og Name It solgte økologisk. Fordi jeg tror det er godt for miljøet når tøjet er økologisk produceret. For miljøet og for min piges sundhed. For miljø og min datters sundhed.. Da det er sundere Det er vigtigt for mig at min søn undgår så mange skadelige stoffer som muligt. Samtidig afhænger købet af tøj dog i høj grad også af pris, da han bruger tøjet i så kort tid inden det er for småt Fordi det vil være bedre for vores søn og miljøet end alle de skadelige stoffer, der kan være i ikke-økologisk tøj Det har typisk en god kvalitet Det må gerne være lidt billigere men fortrækker helt klart det tøj. Godt for min baby og sundt for miljøet Jeg tænker som sagt mest på de forskellige tilsætningssstoffer i tøjet. Har det godt med tanken om at give mit barn noget tøj på uden unødvendige stoffer... Det giver vel på en eller anden måde en god samvittighed. For at undgå farlig kemi - specielt hormonforstyrrende stoffer Jeg kan godt lide tanken om at økologisk tøj både tager hensyn til vores miljø og til mit barns sundhed og trivsel. Desuden synes jeg det er vigtigt at tøjet er produceret under ordentlige vilkår. Jeg synes dog at meget økologisk tøj endnu er for dyrt til at jeg har råd til primært at købe det til mine børn, desværre. Af hensyn til miljøet Tror der kommer mere fokus på det.. For alles fremtids skyld. Lige nu har jeg forelsket mig i nogle bestemte mærker (deraf Katvig... Er der ikke noget med, at det er øko...?!), men måske øko skulle være mit fokus fremover i stedet for :) Side 16 af 125

17 Fordi jeg tænker på mine børn og deres fremtid både i forhold til deres egen sundhed men også miljøet. For at det er sundere for mit barns hud, og at det er bedre for verden Hvis der kom flere fede designs, ville jeg sagtens købe det, men som det er nu er det kun basistøj jeg køber som øko, som bodyer, strømpebukser og alm. undertøj til børnene. Fordi jeg gerne vil have at min søn bliver udsat for så lidt kemikalier som muligt Det har altid været en vigtig faktor for mig. Fordi jeg går meget op i økologi generelt. For ikke at udsætte mine børn for unødvendige kemikalier. De kendte mærker er begyndt at bruge mere økologisk tøj og det gør at jeg helt automatisk køber det mere Det er bedre for de små end tøj med skadelige stoffer Må erkende at jo ældre børnene bliver jo mindre økologisk tøj køber jeg. Men går stadig efter især nattøj og bodyer/ undertøj med svanemærket og også gerne øko. For mit barns sundhed primært. For at undgå skadelige stoffer i tøjet, og hvis det tilbydes steder jeg handler i forvejen, så vil jeg gerne i fremtiden købe det også selvom det er dyrere. Det er rart at vide at det er økologisk, det er ikke fyldt med overskudsfarve og det er fedt design Det er jo lidt som med økologi fødevarer, man vil helst undgå at udsætte sit barn for skadelige tilsætningsstoffer og unødige kemikalier. Fordi jeg sikkert tjener bedre i fremtiden, er ledig nu Fordi det er godt for barnet, og miljøet Fordi min økonomi er bedre nu og barnet bruger tøjet i længere tid. Hvis jeg falder over noget smart og evt bedre mit barns eksem Jeg går ikke udelukkende efter øko-tøj. Men det er klart et ekstra plus hvis tøjet er økologisk Stort set alle vores dagligvarer er øko. Vi køber det for vores børns sundheds skyld, for miljøet, velfærd og fordi det ofte er bedre kvalitet. Mht børnetøj har øko varianten skuffet fælt flere gange. Alligevel køber vi det ind imellem. For alles skyld Side 17 af 125

18 Fordi jeg selv er overfølsom overfor parfume, og helst vil undgå overfølsomhedsreaktioner hos mit barn Har haft en del i mærket wheat, og det har været en virkelig lækker kvalitet! Men synes ikke der bliver lavet meget af det, og til tider kedeligt design, Fordi jeg har det godt med at vide at mit barns tøj ikke er fyldt med alt muligt giftigt stads, som stangtøj ofte er. Fordi jeg tror på bæredygtigheden og gerne vil give mit barn det bedste. Fordi alle ting bliver udsat for flere kemikalier Tror på at vi skal handle med omtanke. Vi har i mange år hældt for mange skadelige tilsætningsstoffer i både mad og tøj. Det er en tendens, der skal stoppes for vores børns skyld. Pga. sundhed og bæredygtighed For at skåne miljø og skåne min mindste søn for kemikalier Håber at der kommer mere foks på området, så det forhåbentlig bliver billigere at handle øko. I mod ( ) Tror ikke min søn bliver mere glad af gå i det. Jeg tror det er noget dyrere end almindeligt. Dog ikke i H&M. Mener ikke, at kvaliteten er i orden Hvis jeg finder noget jeg kan bruge, men det er ikke noget jeg vil gå direkte efter.. Det er for kedeligt.. Kan godt lide stærke farver. Synes ikke det har været så spændende, det jeg har set indtil nu. Tror ikke jeg vil ændre mine indkøbsvaner, da de stemmer godt overens med hvad jeg har råd til Jeg tror ikke det gør den store forskel for mig. Hvis det er pænt og til samme pris som konventionelt er det for mig lige meget. Fordi vi ikke har råd til fancy baby trends lige nu. Har ikke den store fidus til at alt er økologisk. Er ikke tilgængeligt i byen hvor jeg bor, og da vi selv er forretningsdrivende betyder det meget for mig at handle lokalt. Side 18 af 125

19 Køber det der er behov for, kigger ikke på om det er økologisk Går ikke op i det. Tror ikke på økologi gør nogen forskel for barnet! Vores har det i hvert fald ganske udmærket uden økologi ;-) Jeg køber det tøj jeg kan lide. Om det er økologisk eller ej Køber det tøj jeg kan lide Stort set alle vores dagligvarer er øko. Vi køber det for vores børns sundheds skyld, for miljøet, velfærd og fordi det ofte er bedre kvalitet. Mht børnetøj har øko varianten skuffet fælt flere gange. Alligevel køber vi det ind imellem. For alles skyld. (også under for(+)) Jeg køber det jeg synes om og er ikke afgørende om det er øko eller alm Kun hvis det er noget jeg synes er pænt og alligevel ville have købt Det er ikke noget jeg leder efter, hvis det er økologisk er det bare et plus Det er ikke vigtigt at tøjet er økologisk, men vi undgår det heller ikke Pris Afhænger af prisen, men tænker at det er godt for min søn ikke at blive udsat for en masse kemikalier og tilsætningsstoffer. Så vil helt sikkert også tænke over det i fremtiden. Hvis prisen ikke var så høj på det økø tøj så ville jeg købe meget til min søn. Hvis der var farver på og hvis tøjet så lidt mere spændende ud så ville det være med til at jeg vil købe det Hvis tøjet er pænt og med moderne touch. Og hvis prisen kommer nedad. Jeg går ikke op særligt op i økologi. Det er meget dyrt for en enlig mor Jeg handler det, der er forholdsvist billigt.. Som mine svar bærer præg af, går jeg (desværre) mere op i funktionalitet og udseende end økologien.. Derimod handler jeg en hel del uld-produkter, bl.a. fra JOHA, men jeg kender ikke deres miljøpolitik.. Kommer helt an på prisen. Køber kun baby/børnetøj på tilbud. Det kommer an på pris og om det er der hvor jeg handler Går ikke sindsygt meget op i økologi, medmindre jeg kan spare penge ved at købe økologisk og det er altså sjældent :( men ville gerne købe mere men pengene er bare ikke til det. Side 19 af 125

20 Hvis prisen og kvalitet er god så køber jeg mere økologisk Køber det jeg synes er pænt til en okay pris og kvalitet så hvis det rigtig tilbud kom ville jeg købe det. Afhænger af prisen Det vigtigste her er prisen Hvis prisen er rigtig i forhold til alternativer, hvis design er min smag, hvis kvaliteten og holdbarhed på tøjet er mærkbar bedre end alternativer.. Er altid bevidst om hvem/hvad/hvor vores tøj bliver fremstillet.. Hvis prisen nærmer sig alm. Tøj. Med tre børn kan det godt mærkes om man giver en 50'er ekstra Fordi jeg synes det er ret dyrt hvis det blev billigere så vil jeg grene købe det Prisen er for høj til vores budget Prisen er noget højere Det kommer meget an på design og pris Pga prisen For dyrt Igen det kommer an på prisen og om det er det jeg søger til hende, men ja hvis det ikke er for dyrt, for vil da gerne passe på miljøet... Kommer an på prisen. Har ikke så mange penge. Ideen er super god, men tøj er bare billigere brugt.. Vil gerne købe det, hvis jeg synes godt om tøjet og det samtidig er til en fornuftig pris! Af princip ville jeg egentlig gerne, men jeg synes det er dyrt og kvaliteten er ikke altid så god som jeg ønsker det. Hvis prisen ikke er for høj vil jeg gerne være miljø rigtig. Det er for dyrt Kommer an på pris og kvalitet osv Afhænger af pris og udbud... Pengene er små så det dyrt at skaffe når man skal skifte så hurtig størrelse Jeg køber ikke udelukkende økologisk tøj, da prisen også har betydning for mig, da jeg stadig er under uddannelse. Så derfor kunne jeg godt forstille mig, at når jeg fik fast indtjening at jeg vil købe mere økologisk tøj Side 20 af 125

21 Hvis prisen er "rigtig" køber jeg det gerne! Køber gerne mere hvis pris og udvalg ændrer sig. Synes udvalget er for begrænset og prisen for høj. Fordi det er for dyrt Andre parametre Jeg handler det, der er forholdsvist billigt.. Som mine svar bærer præg af, går jeg (desværre) mere op i funktionalitet og udseende end økologien.. Derimod handler jeg en hel del uld-produkter, bl.a. fra JOHA, men jeg kender ikke deres miljøpolitik. (også under pris) Hvis tøjet er pænt og med moderne touch. Og hvis prisen kommer nedad. (også under pris) Det kommer an på hvorvidt design og kvalitet stemmer overens med prisen. Det afhænger af designet Køber meget i udlandet via nettet, kan godt li mine unger har lækkert tøj som nabo ikke har. Det kommer an på pris og om det er der hvor jeg handler (også under pris) Har primært købt byjezz, fordi kvaliteten er langt bedre, ikke fordi det er økologisk, ellers er det tilfældigt hvis jeg køber økologiske mærker. Kommer an på hvor jeg handler og om jeg synes det er pænt Hvis prisen er rigtig i forhold til alternativer, hvis design er min smag, hvis kvaliteten og holdbarhed på tøjet er mærkbar bedre end alternativer.. Er altid bevidst om hvem/hvad/hvor vores tøj bliver fremstillet (også under pris) Jeg køber det tøj jeg kan lide og som jeg synes er i den god kvalitet. Hvis det er økologisk så er det ok. Det kommer meget an på design og pris (også under pris) Hvis det var mere farverigt og smart Vil gerne købe det, hvis jeg synes godt om tøjet og det samtidig er til en fornuftig pris! (også under pris) Af princip ville jeg egentlig gerne, men jeg synes det er dyrt og kvaliteten er ikke altid så god som jeg ønsker det. (også under pris) Kommer an på pris og kvalitet osv (også under pris) Side 21 af 125

22 Afhænger af pris og udbud... (også under pris) Jeg køber generelt ikke meget økologisk tøj. jeg vil gerne tænke på miljøet og sundheden i forbindelse med at jeg køber børnetøj, og jeg synes også at jeg burde tænke meget mere over det. Men samtidigt går jeg også efter kendte mærker, hvor jeg synes tøjet er lækkert og smart. Fordi jeg synes at designet tit er kedelig, men køber gerne økologisk hvis det tiltaler mig - ligesom med fødevarene ;-) Der bliver mere og mere fokus på området og derfor vil der med tiden forhåbentlig kommer lidt smartere øko tøj til de små. Det vil altid være det bedste valg for barnet, men nogle gange vægter man bare andre parameteret højere, som f.eks Pris og kvalitet. Da det oftest er dyrere og holder sig ikke pænt så længe efter vask. Hvis det har samme kvalitet og funktionalitet som alm tøj, kunne det godt tænkes at jeg vil købe mere økologisk i fremtiden Køber oftest ud fra designet, så er det bare et plus når det også er økologisk Køber gerne mere hvis pris og udvalg ændrer sig. Synes udvalget er for begrænset og prisen for høj (også under pris) Mangel på informationer/tillid Hvis man kendte mere til det, kunne det være man vil tænke mere over det. Hvis jeg fik noget mere information om det ville det helt sikkert være mere attraktiv at købe. Og så vil jeg da til at undersøge det lidt mere fra nu af! Kender ikke så meget til det! Hvis der kom mere info om det og virksomhederne reklamerede mere med, at det er økologisk Jeg har ikke kendskab til det. Hvis man kan være sikker på det er økologisk... producert i kina, hvad økologisk er der så i det... Har ikke rigtig tænkt over det og ved ikke noget om det. Hvis jeg gjorde kunne jeg nok finde på at købe det. Side 22 af 125

23 Bilag 1.5 Kategorisering af øvrige svar Kategorisering af øvrige svar Babytøj på nettet Pump deluxe 10 Trendsales 4 Ønske børn 4 Kvickly 4 Krymmel.com 4 House of kids 3 Prinsesser og pirater 3 Den blå avis 2 Lærkeoglillebror 2 Danefæ.dk 2 Småhjerter 2 Mothercare.com 2 Norlie.dk 2 Bilka Elle-belle Sportsbutikker Filabel.dk Hummel Brugt Lagersalg ved brands4kids Trends2sale.dk Smaahjerter.dk Feenogfrøen.dk Forskellige "mindre" online børnetøjssider samt i lokal butik i Holstebro. Div. steder... Er der noget jeg vil have, Googler jeg det og køber det sted der er bedst udvalg og bedste pris Zara Luckylittleme.dk Babyfryd Illum Magasin Bahne Hosmormor Gladerollinger.dk Dreamsforkids.dk Side 23 af 125

24 Heaven4kids Limonade.dk Hoppeloppe.dk Smartkidz Milkcopenhagen.dk Tinyzone.dk Ønskebørn Ellos.dk Roselille Mols.com Katvig Småfolk G&G Zalando.dk Fildbel.dk Nextdirekt.com Emmamai.dk Hollys Wheat Mytoys Babytøj fysiske butikker Ønskebørn 26 Babysam 13 Magasin 3 Prinsesser og pirater 3 Look at me 3 Bahne 3 Lagersalg 2 Noa Noa 2 Kærebørn 2 Intersport Zara Illum Salling Luifax Smartkidz Danefæ Side 24 af 125

25 Blå avis Genbrug Seeds Babygab (New York og London) Lagersalg NB! Vi tager højde for geografiske forskelle. Formentlig flere besvarelser fra bestemte geografiske områder, grundet deling af link til mødregrupper. Økologiske baby- og børnetøjsportaler Purebaby.dk 4 Kvicklys Änglamark 3 Joha 2 Katvig 2 Naturebaby.dk 2 Koogko.dk Babynature.dk Byjezz.dk H&M Renleg.dk Helsemarie.dk Side 25 af 125

26 Bilag 2 Fokusgruppeinterview Bilag 2.1 Interviewguide Interviewguide til fokusgruppeinterview Før man gennemfører et interview, er det nødvendigt at tage hensyn til valg af tema og design. Til det har vi valgt at tage udgangspunkt i de nedenstående syv faser, som beskriver en idealiseret vej til at gennemføre et interview. Derudover finder vi det relevant at udarbejde en interviewguide, der understreger de praktiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med udarbejdelsen af fokusgruppeinterviewet (Kvale og Brinkmann, 2009:119). Fase 1: Tematisering Den første fase omhandler tematisering, hvor vi identificerer formål og tema i interviewet. Formål og tema er to vigtige områder, at belyse forud for beslutningsprocessen om metodevalg under de forskellige faser. I den første fase besvarer vi spørgsmålene hvorfor, hvad og hvordan. Det er nødvendigt, at besvare spørgsmålene hvorfor og hvad før vi kan besvare spørgsmålet hvordan. Først vil vi karakterisere hovedformålet med fokusgruppeinterviewet. Hovedformålet er: Vi vil finde frem til målgruppens dybereliggende holdninger til miljøvenligt babytøj. Herunder har vi desuden formuleret to delformål. Delformålene er: Hvilke elementer vægtes højest i målgruppens købsproces af babytøj?. Hvilke parametre har betydning for beslutningsprocessen, om hvorvidt målgruppen prioriterer at købe miljøvenligt babytøj eller ej?. Delformålene skal hjælpe os til at besvare hovedformålet med interviewet og skabe et nuanceret resultat af respondenternes holdninger. I fokusgruppeinterviewet anvender vi det hypotesetestende formål. Vi vil teste en række hypoteser, som vi har opstillet på grundlag af data indsamlet fra vores kvantitative spørgeskema. Vi har ud fra den indsamlede data fra spørgeskemaet kunne opstille en række hypoteser, som vi søger be- eller afkræftet. I et interview, hvor vi tester de forforståelser vi har skabt os i forbindelse med spørgeskemaet, er spørgsmålene ofte mere strukturerede og Side 26 af 125

27 formuleringen og rækkefølgen af spørgsmålene er fastlagt på forhånd. Spørgsmålene er formuleret for at teste de opstillede forforståelser, og vi gør derfor brug af delvist strukturerede spørgsmål (Kvale og Brinkmann, 2009: 126). Vores forforståelser dannet på baggrund af det kvantitative spørgeskema - De vigtigste parametre i købsprocessen af babytøj er pris og kvalitet - De primære forhandlere, som målgruppen handler hos er H&M og Name it! - Størstedelen af målgruppen køber nogle gange miljøvenligt tøj - Målgruppen forbinder miljøvenligt babytøj med høje priser - De primære årsager til at målgruppen ikke køber miljøvenligt tøj er for høje priser og mangel på informationer om fordelene - Størstedelen af målgruppen kender ikke The Earth Collection - Størstedelen af målgruppen forestiller sig, at de vil købe mere miljøvenligt babytøj i fremtiden Efter at have fastlagt formål ud fra hoved- og delformål samt forforståelser, er vi nået til spørgsmålet om hvad. Det er relevant at udvikle en begrebslig og teoretisk forståelse af de fænomener, som vi ønsker undersøgt (Kvale og Brinkmann, 2009: 119). Vi vil her belyse det grundlæggende tema i interviewet, som er miljøvenligt babytøj. For at få belyst temaet så nuanceret som muligt, har vi valgt et fokusgruppeinterview med respondenter fra målgruppen. Fase 2: Design Når spørgsmålene hvorfor og hvad er afklaret, kan man besvare spørgsmålet hvordan, som omfatter anvendelse af metode og teknikker (Kvale og Brinkmann, 2009: 131). Som opstart til vores fokusgruppeinterview vil moderatoren kort introducere os, opgavens formål, og forklare hvordan interviewet vil forløbe. Dette vil vi gøre for at afstemme respondenternes forventninger til interviewet. Det er vigtigt at have interviewets tidsdimension i sine tanker under samtlige faser og desuden være opmærksom på fasernes indbyrdes afhængighed. Som moderator skal man være opmærksom på den indbyrdes afhængighed faserne i mellem, hvorfor én beslutning i en fase, har konsekvenser, der både åbner og begrænser vores øvrige valg senere i forløbet. Man skal derfor have alle faser med i overvejelsesprocessen (Kvale og Side 27 af 125

28 Brinkmann, 2009: 131). Vi formoder at interviewet vil vare omkring en time alt afhængig af respondenternes deltagelse. For at sikre at vi hele tiden har vores formål med i overvejelserne under interviewprocessen, har vi valgt at anvende delvist strukturerede spørgsmål, som vi har udarbejdet på forhånd. På den måde kan vi sikre, at vi har vores formål for øje under hele interviewet. I fase to vil vi udover at afklare spørgsmålene hvorfor, hvad og hvordan, belyse de spørgsmålstyper, vi anvender i interviewet. Patton identificerer syv forskellige spørgsmålstyper. Vi finder det relevant at overveje hvilke spørgsmålstyper, der skal anvendes, da det letter strategien for formuleringen af spørgsmålene (Jensen, 1991: 77). Vi har primært anvendt erfarings- og adfærdsspørgsmål til formulering af spørgsmålene, da vi ønsker at anskaffe os informationer om målgruppens erfaringer samt få et indblik i deres købsadfærd i forhold til miljøvenligt babytøj. Vi har dog i nogen grad suppleret med opinions- og værdispørgsmål, vidensspørgsmål, sansespørgsmål, demografiske samt tidsspørgsmål (Jensen, 1991: 77-78). Anvendelse af de forskellige spørgsmålstyper kan ses i de efterfølgende eksempler. Spørgsmålene hvad forbinder I med miljøvenligt tøj? og hvad ved i om mærkerne? er eksempler på vidensspørgsmål, da vi ønsker at undersøge respondenternes viden indenfor et bestemt område. Sansespørgsmålet kommer til udtryk i spørgsmålet hvilke forskelle ser og mærker I mellem H&Ms konventionelle og miljøvenlige variant?, hvor vi ønsker at respondenterne skal beskrive de stimuli, de udsættes for, når de ser og mærker ved forskellige produkter. Det er et bevidst valg, at vi har formuleret vores spørgsmål ud fra flere af spørgsmålstyperne, da vi antager, at det giver os et bredere og mere nuanceret billede af de besvarelser, som vi får. Efter at have fastlagt de overordnede forhold i udarbejdelsen af fokusgruppeinterviewet, finder vi det relevant at gå mere i dybden og se nærmere på spørgsmålenes ordlyd. Spørgsmålene skal til en vis grad være åbne, så respondenterne selv kan bidrage med en ønsket vinkel på emnet. Vi stiller delvist åbne spørgsmål, som dog er planlagt på forhånd. Moderatoren vil kun supplere med svarmuligheder, hvis respondenterne ikke selv kan få en diskussion i gang. Ud over at spørgsmålene skal være forholdsvis åbne, skal de være enkeltstående samt klart og neutralt formulerede (Jensen, 1991: 80). Vi har opstillet spørgsmålene ud fra de nævnte krav og vi har desuden taget højde for, at vi i spørgsmålene blandt andet: undgår dikotomier, undgår hvorfor spørgsmål, anvender indledende Side 28 af 125

29 erklæringer, anvender samme terminologi som respondenterne, bevarer en vis kontrol over interviewet og hele tiden holder os til det vi vil undersøge (Jensen, 1991: 80-91). Som det sidste i fase to vil vi udarbejde en interviewguide omhandlende de praktiske forhold, vi har gjort os i forbindelse med udarbejdelsen af interviewet. Varigheden af fokusgruppeinterviewet er 45 minutter og 37 sekunder. Interviewguide: - Der er kun en person, der skal gennemføre interviewet. At det kun er en person, der styrer interviewet skal medføre, at respondenterne ikke føler, at interviewet er for anmassende og kontrollerende, hvilket giver en mere afslappet atmosfære. - I starten af interviewet vil moderatoren indlede med en kort introduktion af os, vores formål med interviewet og informationer om varighed for at afstemme respondenternes forventninger. - Moderatoren skal være delvist styrende og stille de på forhånd formulerede spørgsmål, for at samtalen kan holdes indenfor de ønskede rammer. - Fokusgruppeinterviewet vil bestå af seks respondenter, der alle er mødre til babyer i alderen 0-3 år. - Fokusgruppeinterviewet foregår hos en af respondenterne i Aulum, hvor alle respondenterne kommer fra. Stedet er valgt da respondenterne er vant til at komme her i forbindelse med mødre gruppemøder, og derved føler sig mere trygge. Vi har taget højde for, at vi tager til Aulum hvor respondenterne er, da de ikke skal bruge ressourcer på transport. - Vi vælger, at medbringe kjoler fra henholdsvis The Earth Collection, H&M og Name it! i konventionelle og miljøvenlige varianter. Vi kan dermed få respondenterne til at udtrykke deres konkrete holdninger om parametre som mærke, pris og kvalitet. - Fokusgruppeinterviewet vil blive indspillet på diktafon samt optaget på video, så det efterfølgende kan transskriberes. Fase 3: Interview Side 29 af 125

30 Efter besvarelsen af de to første faser, er de grundlæggende overvejelser på plads. I fase tre er vi nået til selve fokusgruppeinterviewet, som finder sted i Aulum fredag d Interviewet vil blive gennemført ud fra ovenstående overvejelser i fase et og to. Desuden vil interviewet blive gennemført ud fra nedenstående interviewspørgsmål. Interviewspørgsmål Vi hedder Anne Pedersen og Josephine Manthai og vi er kommunikationsstuderende på Aarhus Universitet. Vi er i gang med vores afsluttende Bachelor opgave, der omhandler økologisk baby- og børnetøj. I den forbindelse har vi brug for informationer omkring jeres overvejelser, når I køber baby- og børnetøj. Vi håber, at vi med dette fokusgruppeinterview vil kunne indsamle brugbare informationer om mødres købsproces af baby- og børnetøj og dermed få et overblik over vigtige parametre samt udbydere på markedet. Varigheden af fokusgruppeinterviewet vil formentlig være en time til halvanden. Vi har struktureret interviewet således, at Anne er moderator, som stiller spørgsmålene og Josephine er observator, der observerer om interviewet foregår som tiltænkt samtidig med, at hun filmer interviewet. Vi har valgt at lave interviewet delvist struktureret, hvilket vil sige, at moderatoren indleder med spørgsmålene, hvorefter I som deltagere diskuterer spørgsmålene. I har hele tiden mulighed for at byde ind og komme med jeres syn på et spørgsmål. M = Moderator M: Hvad er jeres navne? M: Hvor gamle er I hver i sær? M: Hvad er jeres udannelse/job? M: Kan I kort fortælle lidt om jeres barn med navn og alder? M: Hvor køber I baby- og børnetøj? M: Hvilke parametre er vigtige, når I køber baby- og børnetøj? M: Hvilke forhandlere handler I hos? - M: Hvad forbinder I med de forhandlere i handler hos? Side 30 af 125

31 - M: Hvilke værdier symboliserer de? - M: Er det noget I tænker over når I køber tøjet? - M: Hvad er godt og hvad er dårligt ved forhandlerne? M: Hvad forbinder I med miljøvenlighed? M: Køber I miljøvenlige produkter? M: Hvilke miljøvenlige produkter køber I mest af? - M: Hvad er årsagen til, at I finder det område vigtigere end de andre produktområder? M: Hvilke af følgende mærker kender I? - M: Hvad ved I om mærkerne? - M: Hvilke har I størst tillid til? M: Overvejer I miljøvenlighed som et parameter, når I køber babytøj? - M: Hvorfor er det med i jeres overvejelser? o M: Hvis ja, kan du sætte ord på, hvorfor det er vigtigt for dig at købe miljøvenligt tøj til dit barn? o M: Hvorfor er det ikke med i jeres overvejelser? M: Er I bevidste om fordelene ved miljøvenligt og økologisk babytøj? - Økologisk babytøj vil sige, at minimum 95 procent af materialet er dyrket af certificeret økologisk produktion, hvorfor tøjet ikke indeholder skadelige kemikalier og tilsætningsstoffer. M: Kender eller har I hørt om The Earth Collection? - M: Hvad tænker I, når I ser logoet? - M: Hvilke signaler sender logoet? - M: Hvilke tanker gør I jer, når I hører navnet The Earth Collection? M: Hvilke medier bliver I påvirket af med hensyn til babytøj? Side 31 af 125

32 M: Hvilke reklamer og medier har I mest tillid til? M: Hvilke forskelle ser og mærker I mellem H&Ms konventionelle og miljøvenlige variant? o M: Er der forskelle? o M: Hvilken en ville I vælge? M: Hvilke forskelle ser og mærker I på The Earth Collections, H&Ms og Name its! miljøvenlige varianter? o M: Hvad gør I jer af tanker ved sammenligning af pris? o M: Hvad gør I jer af tanker ved sammenligning af kvalitet? o M: Hvad gør I jer af tanker ved sammenligning af design? o M: Hvilken kjole ville I vælge? M: Kunne I forestille jer at tænke mere over økologi i købsprocessen i fremtiden? 4. fase Transskription I forbindelse med transskribering af fokusgruppeinterviewet har vi valgt at transskribere så meget af den optagede tale som muligt. Vi har dog undladt at transskribere fyldord, som ikke var relevante i forhold til analysen. Derudover har vi valgt at tilføje de steder, hvor respondenterne er enige, nikker genkendende til hinandens holdninger, afbryder hinanden eller bryder ud i latter, idet det giver os en indikation om, hvilke emner eller holdninger respondenterne er enige eller uenige i, og som vi efterfølgende kan drage konklusioner af. 5. fase Analyse Vi har udarbejdet en analyse af fokusgruppeinterviewet (jf ), hvor vi primært bearbejder indholdet i fokusgruppeinterviewet. Derudover belyser vi ligeledes de sociale former i interaktionen, idet vi befinder os indenfor den hermeneutiske tilgang. Her er der en antagelse om, at det indholdsmæssigt sagte bliver præget af de sociale former, hvorigennem det indholdsmæssige kommer til udtryk (Halkier 2008: 70). I forhold til indholdet af fokusgruppeinterviewet har vi kategoriseret emnerne og efterfølgende inddelt dem under forskellige overskrifter, for at danne os et overblik over datamaterialet. Under de forskellige hovedoverskrifter fremhæver vi de citater fra respondenterne, som vi finder relevante i Side 32 af 125

33 forhold til opgaven, hvorefter vi sammenligner datamaterialet og udvider forståelsen af dette. Vi forsøger at fortolke på det indholdsmæssige, som handler om at forstå mening, hvilket stemmer overens med den hermeneutiske tilgang. Derfor har vi ligeledes tidligere klarlagt vores forforståelser (jf. fase 1: Tematisering), for at overskueliggøre vores egne fortolkninger overfor andre. I forhold til at redegøre for de sociale former i interaktionen, kunne vi have taget udgangspunkt i Goffmans-inspirerede interaktionsanalyse, samtaleanalyse, diskurspsykologi, positioneringsteori og diskursanalyse (Halkier 2008: 87). Vi er blevet inspireret af en artikel af (Wibeck et al, 2007), hvor han opstiller 12 nyttige spørgsmål til bearbejdelsen af fokusgruppeinterviewet. Vi har ikke belyst alle 12 spørgsmål, da det vil kræve for meget plads, hvorfor vi kun har gjort brug af få relevante spørgsmål til at redegøre for den sociale interaktion (Halkier, 2008: 89). 6. fase Verifikation Validitet handler om at sikre sig, at man konkret undersøger det, som man sætter sig for at undersøge (Halkier, 2008: 107). Vi finder datamaterialet troværdigt, da vi har gjort os nogle velovervejede overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af interviewspørgsmålene. Dette har vi gjort for at sikre, at spørgsmålene hænger sammen med problemformuleringen, og at de giver os en viden, som vi kan bruge til at udarbejde en brandingsstrategi for TEC. Derudover har vi lagt vægt på, at bearbejde datamaterialet på en gennemskuelig måde, således vi kan argumentere og overbevise andre om materialets gyldighed. Validiteten bliver nærmere belyst i bilag fase Rapportering I forhold til opgaven finder vi det ikke relevant at komme nærmere ind på rapportering, hvorfor vi har undladt denne fase. Side 33 af 125

34 Bilag 2.2 Transskribering Side 34 af 125

35 Bilag 2.3 Metode Indledning Vi har udarbejdet et fokusgruppeinterview bestående af seks respondenter fra målgruppen for at finde frem til dybereliggende holdninger til miljøvenligt babytøj. De er blevet interviewet om deres adfærd i forbindelse med køb af babytøj. Formålet med den kvalitative undersøgelse er, at finde frem til målgruppens dybereliggende holdning til miljøvenligt babytøj og hvilke elementer de vægter højst, når de handler babytøj. Derudover er det relevant for vores opgave at undersøge, hvilke barrierer der kan være til stede i forhold til køb af miljøvenligt babytøj. Vi er blevet inspireret af et fokusgruppeinterview foretaget af informationscenter for Miljø & Sundhed i forhold til redegørelsen og analysens opbygning (bilag 8.12). Metode Undersøgelsen omfatter et halvstruktureret fokusgruppeinterview med seks respondenter, og interviewet blev afholdt den hjemme ved en af respondenterne i Aulum. Det er relevant i forhold til vores opgave at anvende et fokusgruppeinterview, i og med vi søger spørgsmål afdækket i forhold til miljøvenligt babytøj. Interview formen er karakteriseret ved, at der bliver skabt en gruppeinteraktion omkring et emne, som moderatoren har bestemt (Halkier, 2012: 8). Styrken ved fokusgrupper er, at de er gode til at producere viden omkring mønstre i en gruppes holdninger og normer, hvorfor vi får en viden om, hvilke elementer gruppen kan blive enige eller uenige om i forhold til deres indkøbsvaner og miljøvenligt babytøj (Halkier, 2012: 10). Vi befinder os indenfor den hermeneutiske tilgang, hvorfor vi mener, der eksisterer flere forskellige fortolkninger til miljøvenligt babytøj afhængig af gruppens erfaringer og forståelser i forhold til deres sociale relationer, og derfor vil et fokusgruppeinterview kunne skabe en diskussion om emnet og dermed producere forskellige holdninger og vinkler hertil. Det kan dog tænkes, at deltagerne ikke svarer i henhold til egen holdning på samme vis, som når interviewene er individuelle, grundet den sociale kontrol i fokusgruppen, hvilket kan hindre, at alle forskelle i erfaringer og perspektiver kommer frem (Halkier, 2012: 13). Side 35 af 125

36 Vi har valgt at anvende triangulering, hvorfor vi har kombineret den kvantitative metode med den kvalitative metode. Da vores opgave er baseret på den hermeneutiske tilgang og vi befinder os i den konstruktivistiske ende af videnskabsteorien, argumenter vi for, at der altid eksisterer forskellige fortolkninger af samme fænomen. Vi ønsker at undersøge en større gruppes adfærd, hvorfor vi har valgt at anvende den kvantitative metode som forstudie med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse for at finde frem til mere overordnede informationer om, hvor forbrugerne handler og om de handler miljøvenligt babytøj, hvorimod vi anvender den kvalitative metode for at finde frem til forbrugernes dybereliggende holdninger til miljøvenligt babytøj (Kvale, 2009: 136). Kombinationen af den kvantitative- og kvalitative metode kan producere en viden om emnets forskellige fortolkninger, idet metoderne supplerer hinanden, hvilket kan øge validiteten af undersøgelsens resultater (Halkier, 2012: 15). Interviewet havde en række emner og spørgsmål, som respondenterne blev bedt om at diskutere og belyse deres holdninger til. Følgende emner blev debatteret: Indkøb af miljøvenligt babytøj Hvilke faktorer er vigtigst i forhold til køb af babytøj Opfattelse af konkurrenter Holdning til miljøvenligt babytøj Kendskab og tillid til økologi- og miljømærkninger Kendskab til The Earth Collection Sammenligning af forskellige tøjprodukter Rekruttering Respondenterne er taget ud fra målgruppen, hvor vi har samlet seks mødre, som alle har børn mellem 0-3 år. Vi som forskere har rekrutteret to respondenter fra vores eget netværk, hvor begge efterfølgende har rekrutteret respondenter fra deres eget netværk. Dette bevirker, at gruppen hverken er for homogent, hvorfor man kan risikere, at der ikke kommer nok social udveksling eller alt for heterogent, hvorfor man kan risikere, at der opstår for mange konflikter eller nogle forståelser ikke bliver udtrykt (Halkier, 2012: 28). Rekrutteringen er Side 36 af 125

37 baseret på en analytisk selektion, i og med vi har forsøgt at få de vigtigste karakteristika i forhold til målgruppen repræsenteret i udvalget. Gruppen besidder i en vis grad samme demografiske karakteristika, idet de alle er kvinder i alderen år og kommer fra samme lokalsamfund. Derudover har de alle en mellemlang uddannelse, hvor de alle er fagudlærte indenfor områderne bank og kontor samt den offentlige sektor. Det havde været optimalt, hvis der havde været en større demografisk spredning blandt respondenterne i forhold til alder og bopæl, da vi antager, at dette kunne have givet os flere varierende holdninger og beretninger fra respondenterne. Respondenterne er sammensat således, at de kender hinanden fra lokalsamfundet. Dette er et strategisk valg fra vores side, da vi antager, at respondenterne i højere grad vil føle sig trygge i disse omgivelser og derfor tager flere del i samtalen. Ulempen derimod kan være, at respondenterne er for ens og dermed opnår vi samme data i og med det sociale rum er mere genkendeligt. Ydermere kan vi risikere, at de falder ind i vante roller, hvor nogle af respondenterne har en førende dominans i forhold til de andre. Vi har valgt at sammensætte en mindre fokusgruppe bestående af seks respondenter, hvorfor det vil være nemmere for os at kontrollere interviewet, i og med respondenterne medbringer deres babyer. Havde gruppen været større og havde alle medbragt deres babyer, kunne det have påvirket respondenternes koncentration, hvilket i sidste ende kunne have påvirket datamaterialet. Derudover er det lettere for respondenterne at komme til orde i mindre grupper og der er tid til at høre alles holdninger. Endvidere udtales der i Mogens Jensens tekst Når datakvaliteten skal vurderes, at den optimale gruppe består af seks til syv personer (Jensen, 2009: 95). Lokalisering Interviewet fandt sted hjemme ved en af respondenterne og baggrunden herfor er, at det skulle finde sted i deres lokalsamfund, hvorfor alle havde mulighed for at møde op og medbringe deres babyer. Varighed Fokusgruppeinterviewet tager 45 minutter og 37 sekunder. Forløb Side 37 af 125

38 Forløbet med fokusgruppeinterviewet foregik efter en delvis-struktureret spørgeguide med en række emner. Spørgeguiden tog udgangspunkt i tragt-modellen (Halkier, 2012:), hvor moderatoren starter med et par åbne spørgsmål omhandlende deres primære indkøbssteder, hvor vi senere supplere med videns-, holdnings- og adfærdsspørgsmål. Profilering Vi har interviewet seks mødre, som er bosiddende i lokalsamfundet Aulum. Herunder følger en kort introduktion af deltagerne. Mona Kronborg Sørensen er 27 år og hun er uddannet bankassistent. Hun har Freja på et halvt år og en søn på tre år. Charlotte Dam Krogsgaard er 27 år og hun er uddannet bankrådgiver. Hun har Alberte på et år. Tilde Maul Bilberg er 24 år og hun er udannet folkeskolelære. Hun har Lærke på seks måneder. Linda Thomsen Aanum er 27 år og hun arbejder som ejendomsmægler. Hun er mor til Anton på seks måneder. Kathrine Jensen er 27 år og hun arbejder i et firma, der hedder BigBullies. Hun er mor til Clara på ti måneder og en mere på tre år. Camilla Mejdal er 23 år og hun er uddannet sygeplejerske. Hun er mor til Bjørk på tre måneder. På baggrund af vores opfattelse af respondenterne, har vi segmenteret dem som værende til dels hypermoderne forbrugere og i en vis grad grønne forbrugere. Samtidigt mener vi ikke, at respondenterne kan karakteriseres som ikke-grønne forbrugere, i det alle respondenter i en vis grad køber miljøvenlige produkter. Dog finder vi det relevant at belyse, at forbrugeren i stor grad køber miljøvenlige produkter for sig selv og på grund af omtanke for sine børn. De køber generelt ikke miljøvenlige produkter med omtanke for miljøet eller etik, hvorfor vi stiller os kritiske overfor, hvorvidt de egentlig kan karakteriseres som politiske forbrugere. Vi mener, at respondenterne i højere grad kan karakteriseres som hypermoderne forbrugere, som i højere grad køber miljøvenlige produkter for sig selv og deres familier af bekymring for Side 38 af 125

39 fremtiden. De er ikke i samme grad optaget af at signalere deres holdninger igennem forbruget som den politiske forbruger. Politiske forbrugere En politisk forbruger er en person, der igennem bevidste til eller fravalg af dagligvarer og andre forbrugsgoder forsøger at opnå forbedringer for eller modvirke forringelser for samfundet. Den politiske forbruger forholder sig ikke kun til sine egne behov og ønsker, men også til konsekvenserne af sit forbrug for miljøet og andre mennesker (www.faktalink.dk). De politiske forbrugere lader deres politiske, sociale, etiske og miljømæssige holdninger komme til udtryk igennem deres forbrug og de er villige til at betale lidt ekstra for at iscenesætte forbruget med politisk korrekte varer (Lindberg, 2009: 176). De grønne forbrugere Vi mener ikke, at nogle af respondenterne kan karakteriseres som værende grønne forbrugere i forhold til miljøvenligt babytøj, idet prisparameteret har en større betydning end de miljøog sundhedsmæssige parametre, hvorfor de heller ikke er villige til at betale meget mere for miljøvenligt babytøj. Vi vurderer dog, at Mona lægger tættest den grønne forbruger, i og med hun giver størst udtryk for at handle miljøvenlige produkter indenfor dagligvarer, kosmetik og vaskepulver. Derudover har hun et større kendskab til området og hun føler i større grad, at hun gør en forskel i forhold til barnet ved at handle miljøvenligt. Hun er selv opvokset med allergi og sart hud, hvorfor hun er bevidst om at skåne sit barn for skadelige stoffer. De lysegrønne forbrugere Vi vurderer, at Tilde, Charlotte og Linda kan karakteriseres som den lysegrønne forbruger, da de i en vis grad køber miljøvenlige produkter. De erkender selv, at prisparameteret har en stor betydning i forhold til købet af miljøvenlige produkter og de har begrænset kendskab til området samt hvad de forskellige mærker står for. De har dog et ønske om at købe flere miljøvenlige produkter, hvis de fik en større viden på området og prisniveauet ligger nærmere de konventionelle varer. Kathrine og Camilla tager i mindre grad del i samtalen i forhold til de andre respondenter, hvorfor vi har en begrænset indsigt i deres holdninger til og hvorvidt de handler miljøvenligt babytøj. Camilla udtaler kort, at hun har miljøvenligt babytøj derhjemme, men det var på Side 39 af 125

40 grund af designet. Derfor karakteriserer vi dem som værende de mindst miljøbevidste af respondenterne. Validering Vi betragter datamaterialet fra fokusgruppeinterviewet som troværdigt, eftersom de udvalgte respondenter passer på målgruppen. Derudover vurderer vi, at de er engageret i emnet og derfor ved tilstrækkeligt om det i forvejen, i og med de er villige til at bruge knap en time af deres tid til at diskutere indkøbsvaner og miljøvenligt babytøj. Samtidigt stiller vi os kritiske overfor udvælgelsen af respondenterne, idet de er en del af samme netværk, hvorfor de besidder flere af de samme demografiske karakteristika. Dette resulterede i, at deres overordnede holdning til miljøvenligt babytøj lignede hinanden, hvorfor vi stiller os kritiske overfor, hvorvidt datamaterialet er for entydigt. Det havde været optimalt med flere respondenter, som havde ligget nærmere det grønne segment, da det kunne have givet en større variation i respondenternes holdninger og beretninger vedrørende miljøvenligt babytøj. Vi har kun afholdt et fokusgruppeinterview, hvor respondenterne ikke ligger langt fra hinanden aldersmæssigt, hvorfor datamaterialet næppe er repræsentativt for hele befolkningen. Side 40 af 125

41 Bilag 2.4 Tøj medbragt til fokusgruppeinterview Tøj medbragt til fokusgruppeinterview H&M: Økologisk kjole kr H&M: Konventionel kjole kr. The Earth Collection: Økologisk kjole kr Name it: Økologisk kjole kr. Side 41 af 125

42 Bilag 2.5 Mærker medbragt til fokusgruppeinterview Mærker til fokusgruppeinterview The Earth Collection navn og logo Mærker: EU-Blomsten og Oeko-tex Mærker: Svanen og GOTS Side 42 af 125

43 Bilag 3 Telefoninterviews Bilag 3.1 Telefoninterview med Carsten Munk Bilag 3.2 Telefoninterview med Carsten Munk Side 43 af 125

44 Bilag 4 Mailkorrespondance Bilag 4.1 Mailkorrespondance Hej Carsten, Mit navn er Anne Pedersen og vi snakkede sammen over telefonen onsdag den 6. februar angående The Earth Collection i forbindelse med vores Bachelor projekt. Vi henvender os til dig igen i forhåbning om, at du kan give os yderligere oplysninger omkring The Earth Collection. Vi har brug for lidt basis viden omkring hvordan tøjmærket er opstået og konceptet bag. Det er derudover interessant for os at vide om det danske ægtepar stadig står bag mærket og om de har interesse i at udvide konceptet i Danmark? Har du mulighed for at give os nogle informationer omkring importen af varerne har du i den forbindelse kontakt til ægteparret eller foregår det på anden vis? Er det igennem dig vi kan få svar på ovenstående spørgsmål eller har du eventuelt kontaktoplysninger på det danske ægtepar (hvis du har mulighed for at videregive disse oplysninger)? Det vil være en os en stor hjælp, hvis du har fem minutter til at besvare vores spørgsmål. På forhånd mange tak for din venlighed. Med venlig hilsen, Anne Pedersen Josephine Manthai Date: Fri, 15 Feb 2013 Hej Anne! Tusinde tak for din mail vedrørende The Earth Collection. Som jeg nævnte for dig i vores telefonsamtale vil jeg meget gerne bidrage med nogle informationer. Lige pt. er jeg i udlandet men tilbage i DK mandag aften. I er meget velkommen til at kontakte mig fra på tirsdag ( ). Meget af det kan vi klare over telefonen, men hvis I ikke allerede har set hjemmesiden theearthcollection.com, så prøv dem. Her er der mulighed for at hente generelle informationer om konceptet Jeres hovedfokus er som du nævnte økologisk babytøj, hvilket er en serie der er udviklet 100 % økologisk. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg med denne øko-serie har haft stor Side 44 af 125

45 succes i mine forretninger. Jeg har mere jeg kan fortælle om m.h.t. denne serie, men jeg vil næsten hellere have at vi tager det over telefonen - okay? Igen - tusinde tak for mailen og tak for jeres interesse i The Earth Collection. Hilsen Carsten Den 16. feb Hej Carsten, Mange tak for din mail og interesse. Vi har forsøgt at finde informationer på linket - men hjemmesiden er desværre under ombygning. Derfor vil vi meget tage imod tilbuddet om at ringe dig op, så vi kan få nogle yderligere informationer omkring The Earth Collection. Vi vil gerne give dig et kald i morgen onsdag den. 20, og vi håber at du har tid ellers ringer vi dig op igen senere på ugen. På forhånd mange tak. Med venlig hilsen, Anne & Josephine Den 20. feb Hej Carsten Vi har desværre ikke mulighed for at ringe dig op idag, da vi først fra på mandag kan leje en diktafon. Vi vil gerne optage samtalen, da det gør det nemmere for os at skrive informationerne ned efterfølgende. Vi håber, at det er okay med dig? Vi vil i stedet for gerne give dig et kald i næste uge, hvor vi har nogle spørgsmål omkring konceptet, dine butikker og udviklingen indenfor børnetøjet. Vi vil sætte pris på, hvis du kunne melde tilbage hvilken dag og tidspunkt der passer dig bedst og vi vil så ringe dig op på det tidspunkt. Side 45 af 125

46 Mange tak for en kort tilbagemelding. Med venlig hilsen, Anne & Josephine Den 20. feb Hej Anne! Det er helt okay - jeg prøver at fremskaffe lidt info til jer på skrift imens! Næste uge ved jeg ikke lige på nuværende tidspunkt hvilken dag samt tidspunkt, der vil være bedst. Men lad os prøve at snakke sammen mandag - Ring til mig når I har tid - er det et skidt tidspunkt for mig, vil jeg kunne være klar kort tid efter. Har I allerede forberedt nogle spørgsmål (udover hvad I var inde på I jeres første mail), så send dem bare af sted til mig når I kan. Så lurer jeg lidt på dem. Hilsen Carsten Den 20. feb Hej Carsten, Det lyder godt med næste uge. Vi har vedhæftet et dokument med spørgsmål om The Earth Collection og vi ser frem til at snakke med dig i næste uge. Med venlig hilsen Anne & Josephine Den. 25 Feb Hej Anne! Side 46 af 125

47 Jeg kan forstå at I også har haft kontaktet The Earth Collection hovedkontoret i Hong Kong - Jeg tror at de arbejder på noget til jer, så skal vi ikke lige afvente dette, inden vi eventuelt tager det over telefonen? Hilsen Carsten Den 25.feb.2013 Hej Carsten, Tak for din mail. Ja vi har haft sendt en til den adresse som vi fandt på hjemmesiden. Det lyder rigtig godt, hvis de arbejder på noget til os. Så lad os afvente deres svar og så kan vi tage resten over telefonen. Vi giver lyd, når vi har hørt fra hovedkontoret. Med venlig hilsen, Anne & Josephine Den. 2 Mar 2013 Hej Anne! Jeg har lige haft en længere snak med hovedkontoret omkring øko-babylinien. Jeg har lidt info klar til jer så ring bare til mig når I kan. I morgen søndag er jeg på messe, så der kan vi ikke snakke. Mandag er den bedste dag for mig. Hilsen Carsten Den 18. mar Side 47 af 125

48 Hej Carsten, Vi skal udarbejde et fokusgruppeinterview med respondenter fra målgruppen og vi vil i den forbindelse gerne medbringe nogle forskellige babytøjsmærker for at kunne stille nogle spørgsmål ind til kvalitet, pris og fordele ved økologi. Det vil være ideelt for os, at kunne medbringe et produkt fra The Earth Collection. Vi vil derfor høre, om det er muligt for dig at sende en økologisk T-shirt fra babykollektionen til os? Vi skal selvfølgelig nok betale for produktet, hvis du har mulighed for at sende det til os? Vi ved godt, at vi er lidt sent ude med denne forespørgsel, da fokusgruppeinterviewet allerede er på fredag den 22.mar.2013 Vi håber, at du har mulighed for at hjælpe os. Tak for din respons Med venlig hilsen, Anne og Josephine Den. 18.mar.2013 Det finder vi ud af. Lad os lige snakke sammen i morgen formiddag angående valget af babytoppen - eventuelt ved 10-tiden? Carsten Den 19. mar Hej Anne! Den er blevet afsendt i dag, så I skulle meget gerne modtage den i morgen. Go fornøjelse med det! Carsten Den 19. mar Side 48 af 125

49 Hej Carsten, Igen mange tak for tilsendelsen af kjolen. Du får lige min adresse her også. Anne Pedersen Dannebrogsgade 8 4tv 8000 Aarhus C Med venlig hilsen, Anne Den 3. apr Hej Carsten, Der er et par få områder, hvor vi mangler noget dokumentation fra dig. Vi har egentlig været inde på områderne tidligere, men vi kan desværre ikke lige finde det længere, derfor vil vi sætte pris på, hvis du kort kunne belyse nedenstående emner igen: Vi mangler lidt informationer om fastsættelsen af prisen på babytøjet, hvor du nævnte, at du udbød babytøjet 20 procent lavere? Derudover har vi brug for lidt informationer om EU- Blomsten - er jeres babytøj også mærket af EU-Blomsten eller andre certifikater og hvis ja, hvornår trådte det så i kraft? Vi sender kjolen tilbage til dig indenfor de næste to uger. Mange tak for feedback. Med venlig hilsen, /Anne Den 03.april.2013 Hej Anne! Side 49 af 125

50 Bare lige ganske kort her inden sengetid... Fastsættelsen af prisen er som nævnt 20 % under tidligere prisleje grundet to forhold - 1) Der er en mulig omlægning af baby-serien fra øko-linien over imod miljøvenligt fremstillet tøj (som alt det voksne er) - Dette vil medfører en produktlinje der i pris vil ligge væsentlig lavere end øko-serien og vil (desværre) appellere til flere impulskøbere!! Jeg skal derfor passe på min beholdning af varer/varelageret og sørge for at få nedbragt dette til et absolut minimum. Jeg har til denne sæson fået lavet mange stk. af øko-serien og vil hellere have en mindre dækningsgrad per enhed og så sælge de flere enheder (i sidste ende ren prisoptimering). Lang smøre men enkel strategi - håber så bare at den bliver rigtig!! Den kvalitet som det danske ægtepar belv tildelt vare for en sildebensvævet kvalitet som hele konceptet startede op omkring. Denne kvalitet var blevet fuldt igennem mange år og medførte efterfølgende EU-blomsten, som første udenlandske producent i Kina (og her må man så tilføje "som første producent i Kina i det hele taget"!!!) for miljøvenlig rigtig produktion. Grundet årelange tjek er denne kvalitet den eneste TEC har opnået EU-blomsten. Øko-Babyserien er ikke påstemplet EU-blomsten. Som jeg måske fortalte mente TEC ikke at man kunne være sikker på økologisk produktion af eksempelvis bomuld i Kina, så man valgte i stedet at indkøbe rå-bomuld i Tyrkiet (fra en certificeret producent) hvorefter bomulden blev sejlet til produktionsstederne Kina og blev færdigbehandlet (uden brug af skadelige kemikalier osv.). Så nej - ingen EU-blomst men økologisk varer JA! Fortsat go fornøjelse Anne! I skriver eller ringer bare hvis I ønsker noget mere uddybet. Hilsen Carsten Side 50 af 125

51 Bilag 5 Beskrivelse af mærker Bilag 5.1 Beskrivelse af mærker Beskrivelse af mærker Vi har valgt at beskrive de mærker vi finder mest relevante i relation til tekstilbranchen. De valgte mærker er GOTS, Svanen, EU-Blomsten og Oeko-Tex. Når man ser på de forskellige mærkninger kan man se nærmere på områder som økologi, miljøkriterier, arbejdsforhold, kvalitetskrav med flere (bilag sammenligninger af miljømærkninger til børnetøj) og mærkerne sikrer hver i sær forbrugerne om en grad for vished inden for de pågældende områder. GOTS (Global Organic Textile Standard) GOTS (Global Organic Textile Standard) er det nærmeste man kommer en rent økologisk verdensstandard indenfor økologisk tøj. GOTS formål er at definere regler og krav til bearbejdning, fremstilling, indpakning, mærkning, handel og distribution af alle tekstiler fremstillet af minimum 95 procent økologiske fibre (www.global-standard.org). Der stilles krav til at råvarerne ikke må indeholde pesticider eller sprøjtegifte, at bearbejdningen af tekstilerne foregår miljørigtigt samt at de sociale forhold på fabrikkerne lever op til hovednormerne for International Labour Organisation (ILO)(www.global-standard.org). GOTS henvender sig altså, modsat Blomsten og Fair trade mærket, kun til produktionen af tekstiler, hvilket gør ordningen yderst relevant for modebranchen. EU-blomsten EU-blomsten er den europæiske miljømærkeordningsstandard. De produkter, der kan få tildelt miljømærket, er tjenesteydelser og gængse varer (bortset fra føde- og drikkevarer samt medicin, der ikke er omfattet af ordningen) (www.ec.europa.eu). Et produkt eller et tekstil mærkes med EU-blomsten, hvis det lever op til de miljøkriterier samt kriterier for brugsegnethed, som der kræves. Derudover skal produkterne være de mindst miljøbelastende inden for en varegruppe. Kravene indebærer regler til energiforbrug, vand- og luftforurening, affaldsproduktion, bæredygtigt skovbrug, produkternes brugeregenskaber samt krav til grænser for anvendelse og udledning af giftige stoffer og ressource- og genanvendelseskrav. Mærkningen symboliserer at et produkt er fremstillet under hensynstagen til miljøet Side 51 af 125

52 (www.ec.europa.eu). Når et produkt har fået tildelt EU-blomsten bærer det logoet, der indeholder oplysninger om produktets væsentligste miljøkarakteristika. En undersøgelse fra YouGov viser, at Danmark er det land i Norden, der har det absolut største kendskab til EU's miljømærke Blomsten. 35 % af danskerne kender Blomsten, når de ser mærket (www.ecolabel.dk). Dette stemmer dog ikke overens med respondenternes kendskab til mærket i fokusgruppeinterviewet, hvor ingen af respondenterne vidste hvad EU- Blomsten står for (Bilag 2.2). Svanen Svanen er det nordiske miljømærke. Svanen kan findes på en lang række produkter som dagligvarer og langtidsholdbare forbrugsgoder. Svanen er lige som EU-Blomsten med til at sikre forbrugerne at de handler miljøvenligt, hvis de går efter mærket. Svanen giver en garanti for at produktet er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags, at kvalitet og funktion er mindst lige så god som for andre produkter, og at der er taget hensyn til forbrugernes sundhed (www.ecolabel.dk). Svanemærket fylder godt i danskernes bevidsthed. Næsten syv ud af ti danskere nævner Svanen først, når de bliver bedt om at nævne et miljømærke (65 %) (www.ecolabel.dk). Oeko-Tex Oeko-Tex er verdens førende sundhedsmærkning for tekstiler og kendes på Tiltro til tekstiler. Tidligere hed mærkningen Øko-Tex, men i 2010 blev dette ændret til Oeko-Tex. Det tidligere Øko-Tex blev af mange opfattet som en forkortelse for økologiske tekstiler, hvilket er misvisende for forbrugerne (www.okotex.dk). Når danske virksomheder anvender Oeko-Tex i deres markedsføring skal de understrege, at der udelukkende er tale om et sundhedsmærke, hvorfor det hverken omhandler økologiske eller miljømærkede tekstiler. Oeko-Tex produkter stiller krav om mængden af forskellige stoffer så som pesticider, tungmetaller, azofarvestoffer og meget mere. Oeko-Tex mærkede produkter sikrer derfor sikkerhed for din sundhed, mindsker risikoen for hudirritation samt for at udvikle allergier, kræft eller skade kroppen på anden måde (www.okotex.dk). Hvis man som forbruger vælger tekstiler ud fra de fire ovenstående mærker, er man sikret, at det er miljøvenlige og bæredygtige tekstiler, man køber. Med GOTS mærkningen er man som forbruger sikret at minimum 95 procent af fibrene er økologiske, hvor man med EU-Blomsten Side 52 af 125

53 og Svanen er sikret, at man vælger bæredygtige tekstiler, som lever op til skrappe miljøkrav fra råvare til færdigt produkt. Oeko-Tex sikrer at tekstilerne overholder kravene om de stoffer et tekstil må indeholde og man nedsætter derfor også den mængde af stoffer som kroppen udsættes for. Side 53 af 125

54 Bilag 6 Prissammenligning Bilag 6.1 Prissammenligning Konkurrentanalyse - sammenligning af priser: Økologisk babytøj 0-3 år The Earth Collection H&M Name it! Who made me Bodystocking (bomuld) Sweat pant (bomuld) T-shirt (bomuld) Tights (bomuld) Kjole Buks 3/4: 119 kr. T-shirt: 99 kr. Kortærmet kjole: 129 kr. 2- pak bodystocking: 99 kr. (95% Øko. Bomuld) Leggins kr (95% Øko. Bomuld) T-shirt kr. (100% Øko. Bomuld) 2-pak tights: kr. (100% Øko. Bomuld) Langærmet kjole kr. (100% Øko. Bomuld) Newborn Falko LS Body: kr. (EU-Blomsten 95% Øko. Bomuld) Newborn Rene Pant: kr. (EU-Blomsten 95% Øko. Bomuld) Newborn Frittle LS Top: kr. (EU-Blomsten 95% Øko. Bomuld) Newborn Fallon legging: kr. (EU-Blomsten 95% Øko. Bomuld) Newborn Rigmor SS Dress: kr. (EU-Blomsten, 95% Øko. Bomuld) Logo Body: Før: 199 kr., Nu 119 kr. (GOTS, 95% Øko. Bomuld) Sweat pant: Før: 299kr., Nu: 149 kr. (GOTS, 100% Øko. Bomuld) Logo Tee: Før: 199 kr., Nu: 119 kr. (GOTS, 100% Øko. Bomuld) Logo tights: Før: 129 kr., Nu: 99 kr. (80% Øko. Bomuld) Sweat dress: Før: 249 kr., Nu:149 kr. (GOTS) Hat 2-pak hue: kr. (96% Øko. Bomuld) TEC priser fundet: - Med informationer fra Carsten Munk. Newborn Uluna Hat: kr. (EU-Blomsten 100% Øko. Bomuld) H&M priser fundet: - I H&M fysiske butik i Bruuns Galleri og på Name it priser fundet på: - Who Made Me priser fundet på: - Side 54 af 125

55 Bilag 7 Sekundær empiri Bilag 7.1 Nye krav til økologisk tøj og kosmetik 21. januar Nye krav til økologisk tøj og kosmetik Der er ros fra Økologisk Landsforening til Forbrugerombudsmandens ny vejledning for miljømæssige og etiske påstande i markedsføring. Foreningen havde bedt forbrugerombudsmanden om mere troværdige krav til økologisk kosmetik og tøj. Der er nu skærpede krav til, hvilke tekstil- og kosmetik-produkter - herunder personlige plejeprodukter som cremer og sæbe - man kan kalde 'Økologisk'. Det sker med en ny vejledning for markedsføring fra Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden stiller med den ny vejledning krav til virksomheders brug af budskaber om miljø, klima, bæredygtighed mm., når de markedsfører deres produkter. Økologisk Landsforening, som har deltaget i arbejdet med vejledningen, har krævet mere klare retningslinjer for anprisningen 'Økologisk' på tekstiler og kosmetik, herunder sæbe og hudplejeprodukter. Foreningen hilser de nye krav velkommen og ser det som en sejr for økologiens samlede troværdighed. - Forbrugerombudsmandens vejledning er et meget vigtigt skridt på vejen til at sikre en høj troværdighed til de økologiske tekstiler og kosmetik, og dermed beskytter den også den høje forbrugertillid, der er til de økologiske fødevarer, siger Henrik Hindborg, markedschef, Økologisk Landsforening og uddyber: - Det stigende salg af økologiske fødevarer skyldes i høj grad den store tillid til det røde Ø- mærke og de regler og den kontrol, der ligger bag. Man må slet ikke markedsføre fødevarer som 'økologisk', uden at de lever op til krav til produktion og kontrol. Sådan har det ikke været på kosmetik- og tekstilområdet, hvor produkter har kunnet markedsføres som 'økologisk', uden klare regler for, hvilke krav produkterne skulle overholde. Side 55 af 125

56 Forbrugerombudsmanden har hjulpet os med dette potentielle problem for økologiens samlede troværdighed, siger Henrik Hindborg. Beskytter forbrugerne og producenterne De store vindere af klare retningslinjer for økologisk tøj og kosmetik, er forbrugerne og de mange økologiske virksomheder, der arbejder seriøst med området. - Vejledningen sikrer, at forbrugerne får det de forventer af et 'økologisk' produkt, og at de virksomheder, der arbejder med certificeret økologisk kosmetik og tekstiler, ikke udsættes for unfair konkurrence fra produkter, der slet ikke fortjener anprisningen 'økologisk', siger Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent, Økologisk Landsforening. Vejledningen: Om økologiske tekstiler og kosmetik I Forbrugerombudsmandens vejledning hedder det blandt andet om økologisk tøj og kosmetik: Et tekstilprodukt kan påføres betegnelsen økologisk, når mindst 95 % af samtlige fibre i produktet (inklusive syntetiske fibre) stammer fra certificeret vegetabilsk og/eller animalsk økologisk produktion, der er omfattet af forordning (EF) nr. 834/2007. Et kosmetisk produkt kan påføres betegnelsen økologisk, hvis mindst 95 % af samtlige produktets råstoffer/ingredienser (dvs. der bortses fra tilsat vand) stammer fra certificeret vegetabilsk og/eller animalsk økologisk produktion, der er omfattet af forordning (EF) nr. 834/2007 For begge produktgrupper gælder desuden, at produktet ud over de økologiske ingredienser ikke må have et unødigt indhold af syntetiske stoffer, som forbrugerne med rette kan forvente ikke optræder i økologiske produkter. Link:http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/aktuelt-om-oekologi/oekonyheder/2011/jan/nye-krav-til-oekologisk-toej-og-kosmetik-.aspx Bilag 7.2 Forældre vil se poderne i økotøj Forældre vil se poderne i økotøj Side 56 af 125

57 Forældre køber i stigende grad grønt og bæredygtigt tøj til børnene. Men der er stadig langt mellem tøjet i butikkerne. 6. AUG KL Først var det mælken - nu skal tøjet også være økologisk. En ny undersøgelse, Dansk Mode & Textil har fået foretaget hos YouGov Zapera, viser, at forældre i stigende grad tænker grønt og bæredygtigt, når de skal købe tøj til deres børn. Det skriver metroxpress i dag. Og selv om det økologiske tøj stadig kun udgør en mindre del af det samlede salg, forventer branchen, at tallet vil stige markant de kommende år. Tøjbranchen forventer økologi-boom»det er en helt klar tendens. Vi forventer, at stort set alt børnetøj vil være økologisk om år. En stor del af børnetøjsfirmaerne har allerede nu som minimum en økologisk kollektion,«fortæller eksportchef for Dansk Mode & Textil Michael Hillmose. At flere forældre vælger at klæde deres børn i økologisk bomuld, skal ses i forlængelse af, at man generelt vælger økologiske varer, mener lektor i forbrugeradfærd ved Århus Universitet Alice Grønhøj.»Det gælder fødevarerne, men også meget andet. Vi vil gerne gøre noget godt for miljøet og sikre vores børn på samme tid,«siger hun. Voksne vælger ikke det grønne tøj Mens salget af det grønne børnetøj er i fremgang, går det anderledes trægt når forældrene shopper til sig selv. Selv om firmaer som Jackpot, Mads Nørgaard og Noir alle satser på økologi og bæredygtighed, er budskabet endnu ikke nået ud til forbrugerne.»udfordringen er at gøre det spiseligt på den måde, at mode, økologi og pris skal hænge sammen, hvis man vil have fat i de voksne forbrugere. Det er muligvis ikke tilfældet lige nu, men jeg tror, det kommer,«siger Alice Grønhøj. Side 57 af 125

58 Udviklingsdirektør hos Danish Fashion Institute Stine Hedegaard tror, at det først og fremmest handler om at gøre den grønne mode mere synlig i tøjbutikkerne.»det skal ikke bare hænge i et par butikker i København. Viljen er der i branchen, men man skal ud til alle danskere, hvis det skal slå igennem. Man skal også kunne købe økologisk tøj i Super Brugsen og Føtex,«siger hun til metroxpress. Link:http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/familieliv/ECE763460/foraeldre-vil-se-poderne-ioekotoej/ Bilag 7.3 Hippe designere er med Vi guider: Hippe designere er med Side 58 af 125

59 12. JAN KL AF METTE NOPPENAU Selv om det er økologisk, kan det godt ose af elegance. Sociolog Bettina Bertelsen fra Aalborg Universitet forklarer, at fænomenet med bæredygtigt tøj stadig er forholdsvis nyt. Men det spredes hurtigt, når et trendy luksusmærke som danske Noir laver et 100 procent økologisk og bæredygtigt brand, som samtidig oser af elegance. Det sorte tøj forhandles kun i 50 butikker i verden, og mærket har allerede fået prominente stamkunder, som supermodellen Kate Moss og skuespilleren Nicole Kidmann. Danske Peter Ingwersen står bag Noir. Han begyndte sin produktion af luksusbomuld i Uganda i februar 2005, og i dag beskæftiger Noir 500 lokale familier i den økologiske produktion. Økotøj begynder at ligne almindeligt tøj Et mærke som Noir og den britiske pendant Edun som U2-forsangeren Bono s kone står bag har ifølge Bettina Bertelsen været med til at kickstarte produktionen af bæredygtigt modetøj hos knapt så dyre, men mere udbredte tøjmærker som Jackpot, Jack & Jones og H&M. Sociologen forklarer den enorme vækst med, at det økologiske tøj er begyndt at ligne det almindelige modetøj.»i begyndelsen af halvfemserne oplevede vi også et stort fokus på økologi, men dengang var tøjet alt for kedeligt, fodformet og Ecco-agtigt. Man kunne ikke både være økologisk og med på moden samtidig. I dag er det blevet gjort direkte smart at være økologisk«, siger Bettina Bertelsen. Afspejler vores værdier Side 59 af 125

60 Hun forklarer, at vi køber bæredygtigt modetøj, fordi det afspejler værdier, som vi gerne vil stå for: kvalitet, økologisk bevidsthed og social ansvarlighed. Det er især de unge, som er med på den økologiske tøjtrend, mens folk på 50 og derover holder sig til de økologiske fødevarer. Men den ældre del af befolkningen skal nok komme med, for i dag er etik en bestseller. Derfor er bæredygtigt tøj blevet en ny måde for virksomheder at konkurrere på.»naturligvis er der også nogle ulemper, når vestlige lande henter råstoffer i tredje verdenslande, men umiddelbart gavner tøjfirmaer lokalområderne ved at genplacere en del af overskuddet i de lande de henter råstofferne fra«, siger Bettina Bertelsen, som afviser at den økologiske mode er en forbipasserende tendens.»de fleste vil til enhver tid være glade for at have valget. Og hvis man vælger den økologiske kjole frem for den konventionelt fremstillede i butikken, føles det rigtig godt indeni. Men den økologiske kjole bliver altså kun valgt, hvis den er flottest«, fastslår sociologen. Link:http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/guidersundhedogmotion/familielivguider/ECE /hippe-designere-er-med/ Side 60 af 125

61 Bilag 7.4 Begrænset salg af miljøvenligt tøj Gallup Side 61 af 125

62 Bilag 7.5 Udviklingen i den økologiske markedsandel Side 62 af 125

63 Bilag 7.6 Økologisk Markedsnotat 2012 Side 63 af 125

64 Side 64 af 125

65 Side 65 af 125

66 Side 66 af 125

67 Side 67 af 125

68 Side 68 af 125

69 Side 69 af 125

70 Side 70 af 125

71 Side 71 af 125

72 Side 72 af 125

73 Side 73 af 125

74 Side 74 af 125

75 Side 75 af 125

76 Side 76 af 125

77 Link: Side 77 af 125

78 Bilag 7.7 Danskerne spiser sundere under krisen Danskerne spiser sundere under krisen AF OLIVER BÆRENTSEN FØDEVARER 16. JUL KL Den finansielle krise gør, at flere grøntsager lander i danskernes indkøbskurve. Siden krisen ramte i 2008 har er vi generelt blevet sundere. Det viser en analyse fra Danske Bank, som har undersøget vores madforbrug under finanskrisen. Det skriver JP.dk.»Generelt har vi sænket vores forbrug af mad med omkring seks procent. Men fordi det faktisk på flere områder er dyrt at spise usundt i Danmark, ser det ud til, at vi er blevet sundere,«siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank til jp.dk. Tallene, som Danske Bank har analyseret, stammer fra en forbrugerundersøgelse af danskernes brug af penge i husholdningen, som Danmarks Statistik har lavet. Usunde varer er dyre Forbrugerundersøgelsen er foretaget før afgifterne på fedt og sukker trådte i kraft. Derudover er tallene renset for generelle prisstigninger, så hvis prisen på specifikke madvarer har ændret sig, spiller det ikke ind.»der har været to tendenser, siden finanskrisen ramte os i Der er dels kommet en stigende prisbevidsthed, som gør, at danskerne køber mere discount og billigere udgaver af den enkelte vare. Dels var danskerne allerede inden krisen blevet mere bevidste om, hvordan de lever, og hvad de spiser. Detailhandlen har derfor konkurreret på lave priser og på sunde varer, og det har gjort det billigt at købe sund mad,«siger informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen til jp.dk. Konkurrencen på sunde madvarer og de høje priser på de usunde har gjort vores indkøb sundere.»i andre lande har krisen gjort folk mere usunde, fordi usunde ting er de billigste, men i Danmark er slik og sodavand faktisk ret dyre,«siger Las Olsen til jp.dk. Side 78 af 125

79 Vi køber dyrere vin Det er dog ikke på alle områder, at danskerne fravælger de dyrere varer i supermarkedet. Vores forbrug af vin er nemlig steget de seneste år. Ifølge Jens Juul Nielsen er vores forbrug af vin steget, fordi mange drikker et glas vin til maden i hverdagen, samt at vi køber lidt dyrere vin i weekenden.»det afspejler også, at danskerne under krisen har skåret store ting som skiferien eller en ny bil væk. I stedet giver de sig så lov til at forkæle sig selv med en god flaske vin i weekenden,«siger Las Olsen til jp.dk. På trods af den økonomiske krise, stiger danskernes indkøb af økologiske varer stadig - dog ikke så meget som tidligere. Ifølge Jens Juul Nielsen er stigningstakten faldet fra procent inden krisen til fem procent i Link:http://politiken.dk/tjek/tjekmad/ECE /danskerne-spiser-sundere-under-krisen/ Side 79 af 125

80 Bilag 7.8 Danskerne lyver om økologi Danskerne lyver om økologi Ma. 24. okt kl. 15:43 Vi lyver om vores økologiske indkøb - mest for os selv, vurderer Søren Askegaard, professor i forbrugsstudier. Af: Jesper Nørby Omkring hver tredje adspurgte i en ny undersøgelse svarer, at de oftest køber økologisk eller frilandskød, når de køber ind. Det passer dog ikke med virkeligheden ude i supermarkederne. Vi lyver for os selv, fortæller professor i forbrugerkultur. I undersøgelsen, som Forbrugerrådet står bag, siger 22 procent af de adspurgte jyder, 30 procent af sjællænderne og 36 procent af københavnerne, at de oftest køber økologisk eller frilandskød. På baggrund af det resultat, må man antage, at en god del af det kød, der bliver langet over disken i danske supermarkeder, er økologisk. Men sådan er situationen imidlertid ikke. I hvert fald ikke hos Coop, der står bag supermarkeder som Kvickly, Irma, Fakta og Super Brugsen. Her er kun godt en procent af det kød, der bliver langet over disken, økologisk. Det fortæller Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop til avisen 24 Timer. "Der er kasseapparaterne altså et bedre sandhedsvidne end sådan en undersøgelse her", siger han om de adspurgte danskeres svar i Forbrugerrådets rundspørge. Ifølge Søren Askegaard, der er professor i forbrugsstudier ved Syddansk Universitet, er forskellen i forbrugernes udsagn om egne vaner og så den praktiske virkelighed en klassiker indenfor forbrugskultur. "Forskellen opstår, fordi vi ikke tænker på samme måde, når vi køber ind, og når vi rationaliserer. Når vi køber ind, så foregår det i høj grad på automatpiloten. Når vi så bliver spurgt om vores forbrug, så fortæller vi os selv den historie, vi gerne vil høre", siger han. Vi snyder os selv Side 80 af 125

81 Søren Askegaard vurderer, at de overdrevne forestillinger om økologiske indkøbsvaner til dels opstår på baggrund af et ønske om at fremstå socialt acceptabelt. Han mener dog ikke, at der er bevidst kalkulation eller dårlig samvittighed involveret. Forbrugerne får simpelthen påstanden til at passe inde i deres eget hoved. "Det er som regel ikke en bevidst løgn. Når de adspurgte i undersøgelsen får spørgsmålet, kommer mange af dem simpelthen til at tænke tilbage på den gang, de købte noget økologisk kød. Netop fordi det var en særlig handling, så husker de det frem for alle de gange, de har købt ind uden at købe økologi", fortæller han. Samtidig forbinder mange forbrugere tanken om købet af økologisk kød med noget positivt. De føler, de har gjort noget for naturen og dyrevelfærden. Dette er også med til at skubbe ideen om økologiske indkøbsvaner frem i den mentale indkøbskø, fortæller Søren Askegaard. "Det handler egentlig mest om, at de lyver for sig selv. Det er en ide, der opstår på baggrund af personlige opfattelser af ideelle indkøbsvaner og så den samfundsmæssige diskurs om at fremme grøn adfærd", siger han. Link: Side 81 af 125

82 Bilag 7.9 Mode med omtanke styr på mærkerne Mode med omtanke styr på mærkerne Økologi og miljørigtigt tøj er en stærk tendens i den danske modebranche, og tendensen er kommet for at blive. Lær at finde rundt i mærke-junglen med FashionForums juridiske eksperter CSR af Redaktionen Af: Louise Mehl I samarbejde med FashionForum.dk bringer advokat Christina Wiesner, der er partner i NORDIA Advokatfirma og arbejder med immaterialret og alt, der vedrører modebranchen, og hendes kollega Louise Mehl, der er jurastuderende ved Københavns Universitet og arbejder for NORDIA en række indlæg om alt fra varemærkerettigheder til sikring af design. Økologi og miljørigtigt tøj er en stærk tendens i den danske modebranche, og tendensen er kommet for at blive. Både veletablerede og helt nye modebrands sender hippe og bæredygtige, øko-kollektioner i butikkerne sæson efter sæson med stor succes. Men det er med at holde tungen lige i munden. For der findes mange forskellige mærkeordninger, som det kan være svært at kende forskel på. Mærkeordningerne kan inddeles i tre kategorier: miljømærkerne, fair trade og de økologiske mærker. Miljømærkerne stiller en række krav til fremstillingen. Fair trade-mærkerne giver garanti for rimelige forhold for de ansatte, mens de økologiske mærker på tekstiler sikrer, at råstofferne er økologiske. Miljømærkerne I Danmark findes der to officielle miljømærkningsordninger nemlig Blomsten, som er det europæiske miljømærke, og Svanen som er det nordiske miljømærke. Begge er anerkendt af de danske myndigheder og har en uvildig kontrol. For at være under disse ordninger, skal et produkt være blandt det mindst miljøbelastende af sin slags, kvalitet og funktion skal være mindst lige så god som for andre produkter og der skal være taget hensyn til forbrugernes sundhed. Når et produkt bærer Blomsten eller Svanen, har produktgruppen været igennem en grundig vurdering af, hvordan den påvirker miljøet fra den produceres til den smides bort. Kvalitet og sundhedspåvirkning har også været under lup. Derfor vil blomst og svanemærkede tekstiler ofte være lavet på økologisk bomuld men det er ikke sikkert. Side 82 af 125

83 Fairtrade-mærkerne Fairtrade Mærket er en international mærkningsordning for bæredygtig handel. Mærket findes blandt andet på kaffe, te, bananer og kakao. Fairtrade-mærkede varer lever op til minimumskrav for pris, arbejdsforhold, demokratisk udvikling og miljø. På den måde er bønderne sikret en mindstepris for deres afgrøder. Prisen for Fairtrade-mærkede varer fastsættes blandt andet ud fra leveomkostningerne i det enkelte land og område. At en vare har Fairtrade Mærket, gør den altså ikke økologisk. Men det er et krav at arbejdspladsen skal være sikker og miljøvenlig. Inden for den økologiske tekstilproduktion sker der derfor ofte sammenfald mellem Fairtrade og økologi fordi arbejdspladsen skal være i overensstemmelse hermed. Økologimærkerne Ingen af de i dag mest kendte mærkningsordninger er garanti for et økologisk produkt. End ikke Øko-Tex mærket, som indeholder ordet Øko er en sikkerhed for, at produktet er økologisk. Øko-Tex mærket er nemlig et sundhedsmærke, som stiller krav om, at et produkt ikke må indeholde kemi, der kan skade dig og miljøet. Går man efter en rent økologisk mærkeordning, er Global Organic Textile Standard (GOTS) det nærmeste, man kommer en verdensstandard for økologisk tøj. GOTS stiller krav til, at tøjet er fremstillet af økologiske råvarer uden brug af pesticider og sprøjtegifte, og at tøjet bearbejdes miljørigtigt på fabrikken. Visse tungmetaller og azofarvestoffer må ikke bruges og alle blegemidler, farvestoffer, vaskemidler osv., der bruges i processen, skal leve op til krav om miljø og sundhed. Herudover skal alt spildevand skal renses effektivt. Udbredelsen og branding af GOTS mærkningsordningen, samt de mærker der lever op til GOTS kravene, er hastigt på vej frem. GOTS henvender sig, modsat Blomsten, Svanemærket og FairTrademærket, kun til produktionen af tekstiler, hvilket gør at ordningen yderst relevant for modebranchen. Link: Side 83 af 125

84 Bilag 7.10 Vores Børn Vores Børn Vores børn: Brugere: pr. måned, Læsertal: Som annoncør skal du betragte Vores Børn som et magasin med en unik og segmenteret distribution. Vores Børn Mini giver dig den bedste og største dækning blandt kvinder med børn i alderen 0-3 år. Vores Børn Mini er med et stabilt løs- og abonnementssalg Danmarks største forældremagasin. Vi har eksisteret i 23 år og har en yderst fremtrædende position på markedet. Vores Børn Mini er det naturlige valg af magasin for nybagte forældre, der søger seriøs viden og inspiration om alt om deres børn. Vores Børn Mini sendes til abonnenter som er gravide eller har børn op til 3 år og sælges i løssalg. Overskydende magasiner fra kiosker sendes til sundhedsplejersker, jordemødre og lægekonsultationer. Hele oplaget når målgruppen! Link: Nyt stramt magasin-koncept klar til 2013! Til 2013 har vi skabt et stramt magasinkoncept for Vores Børn. Med hele fire forskellige magasiner til gravide og småbørnsfamilier har vores kunder mulighed for at ramme helt præcist i målgruppen. Efter sammenlægningen med Egmonts magasiner Vi Forældre og Gravid i starten af 2012 har vi arbejdet målrettet på at optimere vores magasinportefølje, så vi sikrer, at vi har de rette magasiner til de rette læsere og i det rette antal. Vi har gennemført omfattende læserundersøgelser, som blandt andet har resulteret i en ny redaktionel vinkling, re-design og ikke mindst et helt nyt magasin, Vores Børn PLUS Alt til mor. Vi har arbejdet med sidetal, formater, udgivelsestidspunkter, opsigelsesårsager og meget mere. Med andre ord vi er klar til at tage imod den moderne mor i Link: Side 84 af 125

85 Bilag 7.11 Læsertal Vores Børn Index Danmark/Gallup Side 85 af 125

86 Udsnit fra læsertal Index Danmark/Gallup 2. Kvartal + 3. Kvartal 2012 Link: Side 86 af 125

87 Bilag 7.12 Fokusgruppeinterview Miljø&Sundhed Side 87 af 125

88 Side 88 af 125

89 Side 89 af 125

90 Side 90 af 125

91 Side 91 af 125

92 Side 92 af 125

93 Side 93 af 125

94 Side 94 af 125

95 Side 95 af 125

96 Side 96 af 125

97 Side 97 af 125

98 Side 98 af 125

99 Side 99 af 125

100 Side 100 af 125

101 Link: Bilag 7.13 Fremtidens forbrug, forældre og børnetøj Fremtidens forbrug, forældre og børnetøj Marianne Levinsen, Cand.scient.pol., fremtidsforsker De næste 2 år vil være præget af økonomisk krise, flere ledige og ikke mindst skærpet konkurrence mellem de butikker, som sælger børnetøj og udstyr til børn. Tidsånden under den aktuelle økonomiske krise går mod det nære liv og mindre eksponering af sig selv og de kære poder i de rigtige mærker og brands, og dermed også mindre forbrug på børnetøjsområdet. Samtidigt er antallet af børnefamilier dalende de næste 10 år, og derfor bliver kampen om kunderne og deres pengepung og gunst en væsentlig udfordring på alle forbrugsområder, ikke mindst for børnetøjbranchen, som har børnefamilier og bedsteforældre som kernekunder i butikken. Skandinavien og Europa har en grånende befolkning og færre børn og børnefamilier de næste 10 år, dog med Norge som en positiv undtagelse, da man har tilladt en betydelig indvandring til landet og derfor vil få flere norske børn og børnefamilier. Denne artikel handler ikke om Dommedags komme for jer i børnetøjbranchen, som brænder for at sælge børnetøj til de børn og familier, også i fremtiden. Tværtimod vil jeg give mine bud på de aktuelle og fremtidige ændringer blandt forbrugerne og i forbrugsmønstre, og ikke mindst forbrugernes forventninger til den fysiske og digitale butik. Alt dette skulle helst give branchen bedre muligheder for at navigere sikkert igennem både de næste 2 og 10 år på markedet for børnetøj. Nutidens og fremtidens børneforældre fra X til Y og deres forbrugsmønstre! De fleste af nutidens børneforældre tilhører Generation X (født i perioden 1966 til 1977). De tilhører den første mindre generation efter p-pillens introduktion i De kaldes af nogle Nå - generationen, fordi de ofte svarede Nå og hvad så. Xérne den første generation af ønskebørn og vi får den første generation som opdrages til at det enkelte menneske især dem selv er noget særligt unikt. Den værdi bærer de med sig livet igennem. Side 101 af 125

102 Generationen er og har været mere optaget af egne mål og projekter end tidligere generationer. Det er i denne generation vi finder 80érne Yuppies (Young Urban Professionals) og Dinky s (Double Income, No Kids) og på arbejdsmarkedet er mange i generationen flittige arbejdsbier som har knoklet mange timer for at opnå den personlige succes og en succesfuld karriere, som de har i dag. Der er ingen tvivl om, at Generation X som den første rigtige generation af designerforældre har været med til at skabe den store efterspørgsel efter designet børnetøj og børneudstyr. Denne generation har været og er stadigvæk optaget af de rigtige brands på egen krop og ikke mindst børnene. Mange har selv udviklet og solgt de første designede puslepuder og designede børnetøjsmærker, og har på mange måder ansvaret for det unikke, designede og lækre børnetøj, som er synligt på markedet de sidste 10 år. Som forbrugere er generationen optaget af den personlige succes og status og ikke mindst at vise hele verden, at man selv, børnene og familien er en succeshistorie. Det betyder, at vi i denne generation finder de rigtige Brand entusiaster, som køber både eget og børnetøjet i de rigtige mærker, så andre kan se, at det går godt både personligt og økonomisk. De rigtige mærker på kroppen, i hjemmets indretning, husets arkitektur mv. signalerer personligt og økonomisk overskud. Iscenesættelsen af det perfekte liv har været og er stadigvæk en stor udfordring for mange af børneforældrene i denne generation. Mødrene, er afgørende for de 8 12 åriges valg af særlige brands, og aktuelt er der mange mødre, som introducerer denne gruppe for de rigtige brands og giver dem lysten til at fortsætte med at købe de rigtige mærker i teenagealderen. Mange mødre ønsker at give deres børn en unik oplevelse i form af et par unikke bukser, bluse eller sko, og føler dermed en personligt tilfredsstillelse med deres unikke barn og det unikke tøj. Kort sagt, denne Generation X er og har været en ønskegeneration af forbrugere på børnetøjsmarkedet. Generation Y født Generation Y er på vej ind på småbørnsmarkedet og er næste generation af børneforældre. Det er karakteristisk for dem, at de er den mindst generation i forrige århundrede p.g.a. de skandinaviske kvinder indtog på arbejdsmarkedet alvor i perioden. Generation Y er veluddannede og er for alvor opvokset som den første generation af professionelle shopper med shopping som livsstil og shopping som del af det sociale samvær med venner, og venners venner f.eks. i de storbynære Storcentre. Yérne kan det hele på Side 102 af 125

103 samme tid. De kan lave arbejde og uddanne sig, skrive sms, opdatere facebookprofil, downloade musik og se fjernsyn og shoppe på samme tid og de hurtige kan gøre det hele til et 12-tal. Det er en generation, som zapper rundt og er lidt ambivalente med hensyn til stil og lyster, hvad har jeg lyst til at være og udstråle lige nu og her. Det kan ændre sig meget på dage, årstider og minutter og hvem jeg lige er sammen med. Indtil denne krise har de fleste kun erindring om hvert år har budt på flere penge og flere forbrugsmuligheder. De er den første generation som i kraft af fjernsynskanaler og internettet føler sig som verdensborgere, og som gerne vil se verden, og når det er gjort, så er det done and over. Derfor opfatter de forbrug, butikker og mulige shoppingssteder som hele verden og de muligheder, man kan finde frem til på nettet. De er den første generation af professionelle globale shoppere med verden som shoppingplatform. På nettet kan de surfe og blive inspireret, de kan informere sig, købe, sælge, dele meninger om tøj og produkter og sammenligne priser. Hvis børneretail de sidste 5-10 år har følt, at den fysiske butik skulle suppleres med internetbutikken eller konkurrencen fra e-tail, så er det kun en flig af den konkurrence som denne platform vil udgøre de kommende år. Generationen er ikke optaget af et enkelt brand, så forvent ikke at de køber hele forårsgarderoben i et bestemt børnetøjsmærke til den lille. Derimod er de optaget af konstant at skabe deres egen personlige stil, og vil også være optaget af, at deres børn har en personlig sammensat stil med enkelte mærkevarer, indkøb fra H & M og måske et par ting fra deres egen barndom. Yérne er ikke loyale mod enkelte butikker, men foretrækker mange forskellige herunder også gen-brug og arvestykker, som en ung studerende på Londons College of Fashion udtalte If you want loyality, go buy a dog med andre ord du får den ikke fra mig. De er hele tiden på udkig efter noget nyt og sjovere både med hensyn til varer og butikker både fysisk og digitalt. De ønsker mest value for money, men det skal være nemt for dem, og de siger selv, at de gerne be-taler lidt mere for varen, hvis den er af bedre kvalitet og kan leveres direkte derhjemme. Generation Y vil også være optaget af at børnetøj og iscenesætte deres børn, men vil i høj grad, hvis de skal købe andet end discountmærker, forvente at finde mere end gode mærker og venlig betjening i butikken. Butikken skal i sig selv være en spændende attraktion med fede produkter, god betjening, personlig og engageret rådgivning, cafe og gerne samlingssted for andre i samme båd, da Generation Y er meget sociale og har dyrket og udviklet de sociale relationer, medens de shoppede i Storcenteret eller andre steder. Det sociale mønster vil de gerne fortsætte som børneforældre. Side 103 af 125

104 Aktuelle Trends og børnetøjbranchen Forbrugerne nu og fremover vil primært forbruge på to måder. For det første vil størstedelen af indkøbene ske ud af devisen, om at mad og tøj skal være af en høj kvalitet til en lav pris. Derfor vil mange købe basisprodukter og basistøj til de mindre børn i H&M, Føtex, Kvickly Ekstra eller på internettet, hvor mange tilbyder børnetøj af høj kvalitet til en god pris. De samme forbrugere er dog også optaget af det særlige og det unikke indkøb af børnetøj måske til særlige personlige begivenheder som fødselsdage og fester og vil i den forbindelse søge de steder enten på nettet eller i butikken, hvor de oplever følelsen af høj kvalitet i produktet, viden om det produkt man sælger, en lækker og indbydende indretning, rådgivning og personligt engagement. Derfor er det vigtigt, at man som forhandler af børnetøj, gør sig klart, hvilken af disse verdener, man vil satse på at sælge tøj i, da det stiller meget forskellige krav til priser, kvalitet, service, butiks-indretning og fornyelse hele tiden. En placering midt i mellem kan hurtigt betyde, at man ikke længere har kunder i butikken. I en kompleks global verden, hvor vi alle har svært ved at få styr på krav, muligheder og informationer, har det lokale en positiv betydning for forbrugerne. Det giver os følelse af at have rødder og ro et sted på jordkloden. Mange mennesker er stolte af gode lokale butikker, produkter og personer, som gør en forskel og arbejder for at forbedre udbuddet af varer, detailhandel og derned byens tiltrækningskraft fra omverden. Lokale ildsjæle kan godt også i fremtiden fortsætte med at drive en god forretning. Vi forbruger tøj, mad, aviser, bolig og biler og som et vedvarende trends og det er kendetegnede at flere og flere især yngre forbrugere gerne forventer at blive bedt om at give deres mening til kende om produktet, virksomheden, og filmen og dele meningen med andre i form af blogging, digitale og dialoger. Den Danske Bank har ovenpå krisetæskene i øjeblikket en dialogkampagne i de lands-dækkende dagsblade, hvor de beder om kommentarer og meninger fra kunder og borgere. Den digitale dialog er en varig tendens og som forhandler skal man byde kunder og interesserede op til dans, tage deres kritik alvorligt, forbedre produkter, og service på baggrund af kundernes ønsker. I det hele taget vil den åbne og synlige dialog med forbrugerne være en naturlig del af at være børnetøjsforhandler nu og fremover. Side 104 af 125

105 Den åbne dialog med forbrugeren har mange fordele, man får feedback på produkter, butik, betjening og man signalerer især i forhold til yngre forbruger, at man er seriøs og optaget af at udvikle sig selv, produkterne og måden man driver forretning på. Gennemsigtighed og bæredygtighed går hånd i hånd med hinanden. Forbrugerne vil forvente, at virksomheden har styr på produktion af tøjet, arbejdsvilkårene for de mennesker, som frembringer og sælger varen uanset om det sker i Danmark, Asien eller Sydafrika. Ikke mindst, at virksomheden gør sig umage med at producere, transportere og udvikle nye produkter på den mest miljøskånsomme måde som muligt. Det bliver svært at satse på det bæredygtige og økologiske som noget særligt de næste 10 år, for alle også de store kæder er med på vognen, og sælger det grønne og miljørigtige. Men vær en bevidst forhandler, som kan stå inde for produktionsmetoder, underleverandører, transport, de mennesker og det miljø, din forretning repræsenterer. Man kan ikke sælge gennemsigtighed og bæredygtighed, men derimod vil man for alvor tabe kunder, hvis man lever op til det i praksis og gerne fortæller det i både den fysiske og digitale butik. Tid og energi er det moderne menneskes grundvilkår og mange forbrugere oplyser, at det ikke er mangel på penge, men mangel på tid og energi, som gør, at de ikke køber og forbruger. Ikke mindst understreger mange forbrugere, at det er grunden til at de køber tøj og andre forbrugsgoder, når de rejser og er på ferie. Dette feriemarked har i de sidste år ligesom e-tail haft stor vækst og det vil også gøre sig gældende de kommende år. Tid og energi er en særlig udfordring for børneforældre og i særdeleshed småbørnsforældre, hvor mor og far har et travlt arbejdsliv, mange praktiske opgaver i hjemmet, og deltager aktivt i deres børns fritidsliv, så kan det være svært nå at købe ind, ikke mindst tøj, sko og større forbrugsvarer. Derfor er et vigtigt konkurrenceparameter at det er nemt at købe både på nettet og i butikken. Ofte fravælger forbrugere den fysiske butik, fordi beskeden er, det har vi ikke eller du kan komme igen på torsdag.. Den går ikke længere, når man ved, at den samme vare kan findes på nettet og sendes direkte hjem til dig i løbet af få dage. Her er villigheden til at gøre det nemt eller besværligt for den enkelte kunde, som kan betyde, at man bliver valgt til eller fra som forhandler. Side 105 af 125

106 Butikken som den særlige oplevelse i form af køb, rådgivning, information og sociale relationer Fremtidens butik skal tilbyde andet og mere end internettet, ellers vil næste generation af børneforældre ikke syntes, at den er værd at besøge. Med udgangspunkt i småbørnsforældre vil jeg give eksempler på to kæder, som har forstået dette budskab. Det er Babies R US ved Union Square i New York og Mamas og Papas på Regent Street i London. Butikken bliver et naturligt og sikkert samlingspunktet for indkøb for de kommende forældre. Kilder: Forbrugeradfærd, analyse af forbrugstendenser med SP3, KBH 2005 De Unge (de årige), hverdag, det sociale og Virtuelle, Fremforsk, 2006 Fremtidens detailhandel, atmosfære, shoppingsplatforme og forbrugere, Fremforsk Trendlab om forbrugere og forbrugstendenser for Steen & Strøm Generation X og Generation Y, forbrug, værdier, arbejdsmarked, det sociale Fremforsk Studiebesøg i New York September 2007 og London maj 2009 Link: Side 106 af 125

107 Bilag 7.14 Mor er mere dus med miljømærkerne end far Mor er mere dus med miljømærkerne end far Yderligere oplysninger: Tine Due Hansen Senest opdateret: 12. oktober 2010 Når far går på indkøb, går han alt for ofte uden om de miljømærkede produkter. Det viser en dugfrisk undersøgelse lavet for Miljømærkning Danmark. En ny undersøgelse, som YouGov Zapera har udarbejdet for Miljømærkning Danmark viser, at hver 8. far ikke kender det nordiske miljømærke Svanen, mens det kun er tilfældet for hver 20. mor. Også når det handler om det europæiske miljømærke Blomsten har fædrene mindst kendskab. Blandt de adspurgte mænd med hjemmeboende børn opfatter kun 1/3 Blomsten som et miljømærke (dvs. kender betydningen af Blomsten), og hver 10. ved slet ikke, hvad mærket betyder. Modsat opfatter ca. halvdelen af mødrene Blomsten som et miljømærke, og her der det kun hver 17. mor, der ikke ved, hvad Blomsten betyder. Far skal klædes på til indkøb Forskellen mellem mødre og fædre afspejler sig også i indkøbsvanerne. Kun 58 % af de adspurgte fædre køber eller har købt miljømærkede produkter, mens det er tilfældet for 75 % af mødrene. Og det på trods af at der findes mere end miljømærkede non-foodprodukter på hylderne. - Undersøgelsen viser, at der er sund fornuft i at have fokus på far som forbruger af miljømærkede varer til familien. Vi ved jo allerede, at mødre til småbørn er nogle af miljømærkernes mest trofaste kunder. Men i mange familier spiller far også en stor rolle i forhold til både indkøb og omsorg, og vi vil gerne være med til at klæde ham på til denne rolle, siger senior kommunikationskonsulent Tine Due Hansen fra Miljømærkning Danmark og Side 107 af 125

108 fortsætter: - Der bliver lanceret flere og flere produkter med miljømærker, der henvender sig til mænd. Både inden for gør-det-selv-området, og når det gælder plejeprodukter. Det vil forhåbentlig være med til at gøre mændene mere fortrolige med miljømærkerne fremover. Fordi hun siger det! Undersøgelsen viser også, at det er kvinden i familien, der beder manden om at købe miljømærkede produkter. 6 % af de adspurgte fædre angiver dette som én af årsagerne til, at de køber miljømærkede produkter. Der er til gengæld slet ingen af de adspurgte kvinder med hjemmeboende børn, der har tilkendegivet, at deres mandlige sidestykke beder dem om at komme Svanen og Blomsten i kurven. - Det tyder på, at det i høj grad er mødrene, der sætter rammerne, når der skal handles miljømærket. Ved at sætte fokus på far i vores årlige kampagne (uge 41) i samarbejde med dagligvarebranchen håber vi at kunne skabe mere ligestilling på området, siger Tine Due Hansen. Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov Zapera. Der er i perioden september i alt gennemført CAWI-interview med danskere i alderen år. Link: m Side 108 af 125

109 Bilag 7.15 Det Fællesskabsorienterede Segment Link: Side 109 af 125

110 Bilag 7.16 Det Moderne-fællesskabsorienterede Segment Link: Side 110 af 125

111 Bilag 7.17 Who Made Me 30. OKTOBER 2012 AF MARIA FYNSK NORUP Who Made Me nyt mærke og definitionen på økologisk børnetøj At producere økologisk er en udfordring. Det måtte Maj Britt Thusgaard sande, da hendes første kollektion af børnetøjet Who Made Me i foråret var en måned forsinket. Alligevel kan hun ikke forstå at flere ikke producerer økologisk. Skrevet af Gitte Bindzus Foldager, skribent hos BabyBusiness.dk Lækkert økologisk og bæredygtigt børnetøj, der tilmed er billigt Det lyder næsten for godt til at være sandt. Ikke desto mindre, er det dette koncept Maj Britt Thusgaard sætter sig for at realisere, da hun sammen med Martin Larsen grundlægger børnetøjsfirmaet Who Made Me i marts sidste år. Jeg fik ideen til at starte et børnetøjsfirma, da jeg var på barsel, siger Maj Britt, men stopper midt i sætningen, da hun godt ved, det lyder lidt som en kliché. Som designer er man lidt miljøskadet, og når jeg var ude at købe tøj til min datter, kunne jeg altid finde ting, jeg ville have gjort anderledes eller bedre, og så begyndte jeg at tegne lidt og endte med nogle designs, som jeg synes rigtig godt om. At det skal være økologisk er hun aldrig i tvivl om. Det betyder meget for mig. Jeg kan godt lide, at man tænker på miljøet, at man ved, at der ikke er brugt alle mulige kemikalier og at tøjet er blevet produceret under ordentlige vilkår. Da Maj Britt får ideen til det nye børnetøjsmærke, er hun stadig ansat ved Junk de Luxe. Alligevel er hendes tanker meget på børnetøj og hun kontakter derfor Martin, der som tidligere indkøbschef hos Junk de Luxe, er god til alt det, som Maj Britt ikke har forstand på. Martin har ikke selv børn og har dem heller ikke i tankerne på nuværende tidspunkt, så da jeg spørger ham, om han ikke vil være med til at lave børnetøj, bliver han ret overrasket. Men han kan godt lide konceptet med først og fremmest at fokusere på at producere et lækkert produkt og dermed sætte indtjening i anden række, så han siger ja. GOTS-certificering Med en masse kontakter at trække på finder de hurtigt frem til en fabrik i Tyrkiet, som kan sikre både kvalitet og det højeste krav indenfor økologisk og bæredygtigt tøj, nemlig GOTS-certificeringen. Side 111 af 125

112 Til hver eneste style, har vi en kæmpe bunker papirer med certifikater, der viser, at ALT helt ned til tråden og det mærkat, som kommer på tøjet, er godkendt til økologisk produktion. Det er meget tidskrævende og også grunden til, at vores kollektion ikke er større, forklarer Maj Britt og fortæller, at den første kollektion blev over en måned forsinket, fordi det viste sig, at en bestemt knap ikke levede op til GOTS-kravene. Den var økologisk, men der var ikke papirer på, at den var produceret på en godkendt fabrik. Direkte fra webshop De mange krav, der er til GOTS certificeret tøj, betyder også, at det er meget dyrere at producere. Typisk koster det ca. dobbelt så meget i forhold til almindeligt tøj. At Who Made Me alligevel bliver solgt til en lav pris, skyldes at butiksleddet er fjernet. Vi sælger direkte til forbrugeren via vores webshop, og det gør, at vi kan holde prisen nede. Samtidig kan jeg selv sikre, at kunderne får den bedst mulige service, og det er vigtigt for mig, da jeg tror på, at god service er næsten ligeså betydningsfuldt som et godt produkt, fortæller hun og uddyber, at hun godt kan finde på at lægge et par gratis strømpebukser ved en stor ordre og skrive en lille seddel om, at de passer rigtig godt til det og det sæt. Fra efteråret 2012 vil Who Made Me dog også kunne købes i få udvalgte butikker, hvor det nøje er sikret at både service og vejledning er i top. Her vil tøjet dog blive dyrere end man kan købe det online. En særlig aftale er dog indgået med butikken Evigglad i Aarhus. Den omfatter en udstilling af kollektionen i butikken, hvor man kan se og mærke tøjet, og så kan man købe det online. Økologisk hvid basisbluse Selv prøver Maj Britt også at købe økologisk, men det er ikke altid let, da udbuddet af økologisk tøj til voksne er meget begrænset. H&M har efterhånden meget økologisk tøj, men det er ikke certificeret, hvilket betyder, at det kan være indfarvet med noget, der er fyldt af kemikalier og måske produceret under dårlige arbejdsvilkår. Det er da noget, jeg tænker over, og hvis der var et større udvalg, ville jeg nok også købe mere økologisk. I dag består udvalget primært af basisvarer i hvid og grå, og det er også lettest at lave økologisk. Det er detaljerne og de farverige styles, der er svære og dyrest, forklarer hun. Det har dog ikke holdt Maj Britt tilbage, og Who Made Me har flere farverige styles, da hun mener, at børnetøj skal være farverigt. To jobs og en baby Med lave salgspriser og høje omkostninger har Who Made Me stadig ikke givet det store overskud. I firmaet første måneder arbejdede Maj Britt stadig fuldtid hos Junk de Luxe om dagen og når hendes datter så var kommet i seng om aftenen, sad hun oppe til midnat og tegnede og udviklede, hvad der skulle blive Who Made Me s første kollektion. Side 112 af 125

113 I december sagde hun sit job op for at satse fuldt ud på økologisk børnetøj, men Martin arbejder stadig fuld tid i et andet tøjfirma ved siden af Who Made Me. Samtidig underviser Maj Britt nogle timer om ugen på designskolen, hvor hun selv er uddannet. Det vigtigste lige nu er bare, at vi sælger så meget, at der er penge til at købe den næste kollektion, og det er der heldigvis, siger Maj Britt med et stort smil og afslører, at næste kollektion er lige på trapperne. Ligesom den første er den dog blevet forsinket af flere omgange, da en regnbuefarvet tråd i en t-shirt hverken levede op til de strenge GOTS-krav eller Maj Britts høje krav til kvalitet, men den skulle blive sat til salg sidst i oktober ligesom resten af efterårskollektionen. Fakta om Who Made Me Dansk design børnetøj, der er økologisk og produceret under bæredygtige forhold. Firmaet, der startede i april 2011, ejes af Martin Larsen, indkøber og brand manager, tidligere ansat ved Junk de Luxe og designer Maj Britt Thusgaard, tidligere ansat ved Hummel og Junk de Luxe. Who Made Me er økologisk bæredygtigt, stilsikkert og legevenligt børnetøj i størrelsen 0 til 3 år. Fakta om GOTS Who Made Me er baseret på økologiske naturlige produkter. Tøjet er bæredygtigt produceret uden rester af kemikalier og andre skadelige stoffer. Who Made Me benytter derfor kun vandbaserede, økologisk godkendte farver til indfarvning og print af stofferne og ikke plastik print med phthalater eller andre skadelige kemikalier. Side 113 af 125

114 Bilag 7.18 Dansk e-handelsanalyse Dansk e-handelsanalyse - Forbrugerstatistik, årsrapport 2012 Uddrag fra Dansk e-handelsanalyse 2012: Tendenser: Danskerne e-handler som aldrig før Ny omsætningsrekord med næsten 55 mia. kr. Danskernes forbrug på nettet satte ny rekord med køb for 54,7 mia. kr. i Det er en stigning på 19 % i forhold til året før, men den indenlandske nethandel steg kun med 14 pct. Side 114 af 125

115 Side 115 af 125

116 Side 116 af 125

117 Link: rsrapport_2012_basis.pdf Side 117 af 125

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Rapport E-magasin - Projekt 2, 2. semester Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 3 Målgruppeanalyse 3 Designvalg

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 7: Spørgeguide til brug for interview Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Salg til kommuner - uden udbud

Salg til kommuner - uden udbud Salg til kommuner - uden udbud Stefan Ising, director Væksthus Hovedstaden Den 30. august 2012 www.isingconsult.dk Bygge og anlæg EU-udbud: ca. 37 mio. kr. Licitation efter tilbudsloven: 3 mio. kr. Varekøb

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud.

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. Konklusioner Undersøgelsen viser at: Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. I husstanden læser de

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt. Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt. Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem Rapport for Miljøstyrelsen af Epinion April 2006 Indholdsfortegnelse 1 Om dette

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014)

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014) Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 4 Respondenter... 5 er... 6 Analyse... 8 1. Hvor vigtigt

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Brugerne har adgang til Naveedio som en WebApp på http://naveedio.com eller ved at downloade App en Naveedio fra AppStore eller Google Play.

Brugerne har adgang til Naveedio som en WebApp på http://naveedio.com eller ved at downloade App en Naveedio fra AppStore eller Google Play. Betingelser for virksomheder mv. s brug af Naveedio Naveedio er en nyskabende App baseret markedsføringsplatform, der består af SPIL, hvor brugerne kan vinde penge ved korrekt besvarelse af spørgsmål og

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere