Marte Meo i Harlev Dagtilbud

Transkript

1 Marte Meo i Et udviklingsprojekt med fokus på samspil, ressourcer og mestring Vi vil Styrke børns sproglige, sociale og personlige udvikling Ved at Øge kvaliteten af kontakten og samspillet mellem voksen og barn Have fokus på en tidlig indsats Øge forældreinddragelsen Udarbejdet af Bente Bertelsen, Marte Meo terapeut Side 1

2 Indhold Et udviklingsprojekt med fokus på samspil, ressourcer og mestring... 1 Kontaktoplysninger... 2 Kort beskrivelse af Marte Meo metoden... 4 Et typisk Marte Meo forløb... 5 Mål for projektet... 7 Udbytte og erfaringer fra projektet... 7 Temaer i Marte Meo forløbene... 8 Den sproglige udvikling og den personlige og sociale trivsel og udvikling... 8 Fokus på ressourcer... 9 Kvaliteten af kontakten og samspillet mellem voksen og barn Tidlig indsats Øge og kvalificere forældreinddragelse Formidling af erfaringerne fra Marte Meo projektet Konklusion - Marte Meo i Harlev dagtilbud når projektet er slut Perspektiver Bilag Beskrivelse af udvalgte forløb Spørgeskemaer Spørgeskema til medarbejdere som ønsker at deltage i et Marte Meo forløb Afsluttende spørgeskema til medarbejdere som har deltaget i et Marte Meo forløb Afsluttende afkrydsningsskema til mearbejdere Spørgeskema til forældre som ønsker at deltage i et Marte Meo forløb Spørgeskema til forældre efter forløbet Spørgeskema til forældre som har deltaget i samtale med personale, hvor der er vist video fra Marte Meo forløb Kontaktoplysninger Bente Bertelsen, Marte Meo terapeut, m@rtemeo.dk, tlf / Hanne Kjems, Dagtilbudsleder, Rødlundvænget 35, 8462 Harlev, tlf Anne Nguyen, Projektkonsulent Pædagogik og Integration, nguyen@aarhus.dk, tlf Side 2

3 Resume fik i 2012 uddannet en Marte Meo terapeut, som primært var tilknyttet Kompasset og som efterfølgende arbejdede med Marte Meo metoden. Arbejdet med Marte Meo metoden viste gode resultater og med baggrund heri, ansøgte Dagtilbudsleder Hanne Kjems Aarhus Kommune om midler til at gennemføre et Marte Meo projekt i. Projektet blev godkendt med følgende mål: At styrke barnets sproglige, sociale og personlige udvikling ved: At øge kvaliteten i kontakten og samspillet mellem voksen og barn At have fokus på en tidlig indsats i forhold til barnets alder og problemets opståen At øge og kvalificere forældreinddragelse Marte Meo terapeuten har i perioden august 2013 til december 2014 arbejdet 30 timer om ugen med metoden i og gennemført i alt 23 Marte Meo forløb på tværs af institutioner og dagplejen, heraf 9 forløb med forældre i hjemmene. I projektperioden er der desuden udgivet en pjece om Marte Meo metoden, bidraget til en artikel i Børn og Unge Nyt (nr. 5 marts 2014) samt holdt oplæg på personale- og stuemøder samt i dagplejegrupper. Marte Meo terapeuten har desuden i forbindelse med nogle af forløbene deltaget i forældresamtaler og i Konsultativt forum og bidraget med observationer og erfaringer fra forløbet med det enkelte barn. Projektets mål er til fulde blevet indfriet. I samtlige Marte Meo forløb har der været en positiv udvikling i børnenes sproglige, sociale og personlige udvikling. I evalueringerne af de enkelte forløb har omsorgspersonerne 1 endvidere givet udtryk for, at forløbet har givet dem nye værktøjer til at støtte barnet i sin udvikling fremover, og at erfaringerne fra forløbet kan anvendes overfor andre børn. Marte Meo metoden har desuden vist sig at være værdifuld i forhold til at fokusere på ressourcer hos det enkelte barn og omsorgspersonen. Vi vurderer, at Marte Meo metoden har så stor effekt både i forhold til kvaliteten i kontakten og samspillet mellem voksen og barn såvel som den tidlige indsats og kvalificeret forældreinddragelse, at der bør arbejdes videre hermed i. Derfor er der søgt om midler til at fortsætte med samt forankre Marte Meo metoden i, evt. i samarbejde med øvrige dagtilbud. 1 Omsorgsperson bruges som fællesbetegnelse for en voksen, dvs. en pædagog, medhjælper, dagplejer eller forælder, som har en relation til barnet Side 3

4 Kort beskrivelse af Marte Meo metoden Marte Meo metoden er beskrevet på Marte Meo Foreningens hjemmeside ( Marte Meo betyder 'ved egen kraft' og er udviklet af hollænderen Maria Aarts. Metoden er kendt i Danmark siden 1994 og den anvendes i familier, i dagplejen, daginstitutioner, døgninstitutioner, specialinstitutioner, inden for psykiatrien, plejehjem og skoler og er også brugbar til personalesamarbejde, par terapi, ja i alle situationer hvor mennesker indgår i et samspil med hinanden. Marte Meo metoden er en videobaseret metode, der bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation. I Marte Meo tager man udgangspunkt i hvad man gør godt der er fokus på muligheder frem for begrænsninger. Marte Meo metoden er en meget konkret og løsningsorienteret metode, hvor vejledningen/rådgivningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos personerne. Via udvalgte videoklip får man konkrete handleanvisninger, som kan forbedre samspillet og støtte udviklingen. Videooptagelse og analyse af samspil i almindelige dagligdags situationer gør det muligt at få øje på barnets/ den unges/den voksnes/ den ældres ressourcer og herfra arbejde mod hensigtsmæssig udvikling og samspil. Metoden er et redskab til at få øje på: Hvad barnet/ den unge/ældre allerede mestrer, og hvad han/hun har brug for hjælp til. Hvad den voksne/hjælperen allerede gør, som er udviklingsstøttende for barnet/den unge/ældre. Hvad den voksne/hjælperen har brug for at gøre mere af, eller gøre på en bestemt måde for at hjælpe barnet/den unge/ældre videre i sin udvikling. Via Marte Meo metoden er det blandt andet muligt at støtte op om selvværd herunder selvfølelse og selvtillid -, sociale kompetencer, empati, koncentration, vitalitet, sprog og impulsstyring. 1 Billedet illustrerer god kontakt mellem omsorgspersonen og børnene: øjenkontakt, smil, berøring, placering i øjenhøjde Side 4

5 Metoden har forskellige pædagogiske anvendelsesmuligheder: en måde at løse problemer på. Det kan være mange forskellige typer vanskeligheder, eksempelvis børn, som har brug for at udvikle deres sproglige kompetencer, børn der bider, børn der har svært ved at lege med andre børn, eller som er meget generte, forskellige konflikter mellem barn og voksen en måde at være sammen på. Gennem måden vi kommunikerer på, opbygger en god kontakt og relation, der fremmer trivsel og udvikling en måde at observere og skabe udvikling på. Med brug af videooptagelser til at få øje på og fokusere på ressourcer og vejen til mestring en måde at evaluere og dokumentere udvikling på Metoden giver omsorgspersoner konkrete redskaber til at se og forstå barnet, så de bedre kan støtte barnet i dets udvikling med udgangspunkt i det, barnet allerede kan og i den nærmeste udviklingszone 2. I Marte Meo er målet altid at støtte udviklingen hos barnet. Der sker ved at der arbejdes med forskellige elementer i samspillet mellem omsorgspersonen og barnet eller børnegruppen, hvor den voksne kan: følge de initiativer som barnet tager positivt bekræfte barnets initiativer sætte ord på handlinger og følelser hos barnet og sig selv støtte barnet i at skiftes i leg og samtale turtagning lede positivt med vægt på: o en tryg og positiv stemning mellem barnet og den voksne f.eks. gennem smil og øjenkontakt og afstemme sig barnets følelser o den rigtige struktur ift. barnets udvikling og sikre, at barnet ved, hvad der forventes af det o at skabe en rytme mellem kontakt og opgave Et typisk Marte Meo forløb Et forløb startes op, når en omsorgsperson ønsker hjælp til en problemstilling i forhold til et barns udvikling. Det kan handle om at få et mere nuanceret kendskab til og forståelse for barnets adfærd og til at få redskaber til at støtte barnet i dets udvikling. Det kan være et ønske om at styrke barnets sproglige udvikling. Det kan være et behov for at styrke barnets sociale kompetencer i samspil med dets jævnaldrende kammerater. Forløbet indledes med et opstartsmøde i institutionen/dagplejen eller hjemme hos forældrene, hvor omsorgspersonen overfor Marte Meo terapeuten beskriver problemstillingen, der ønskes hjælp til. Her tilrettelægges et forløb med aftaler om, hvornår der filmes og gives tilbagemeldinger. 2 Begrebet Zonen for nærmeste udvikling blev introduceret af den russiske psykolog Vygotskij Side 5

6 I et Marte Meo forløb filmes barnet/børnene og omsorgspersonen sammen i forskellige hverdagssituationer: 1. Den ustrukturerede situation, hvor omsorgspersonen følger barnet. Typisk en leg, hvor det er barnet, der bestemmer 2. Den strukturerede situation, hvor omsorgspersonen leder barnet. Typisk ved et måltid eller ved sovetid, hvor det er omsorgspersonen, der bestemmer Barnet filmes i relevante sammenhænge, f.eks. sammen med jævnaldrende i legesituationer og i forskellige aktiviteter. I forløb i hjemmene indgår optagelser sammen med søskende. 2 Den videobaserede metode danner grundlag for en nuanceret og objektiv analyse af problemstilingen, ressourcer og udviklingsmuligheder. Metoden giver mulighed for at fastholde en fokuseret indsats ud fra resultaterne mellem optagelserne Marte Meo terapeuten tydeliggør gennem analysen af videooptagelserne og udvælgelsen af videoklip, hvad barnet kan, og hvad det har brug for at lære/udvikle. Derudover fokuserer analysen på, hvordan omsorgspersonen støtter barnet, og hvad omsorgspersonen skal arbejde mere med, for at hjælpe barnet videre i sin udvikling. Disse mestringsklip gennemgås på tilbagemeldingsmødet, som viser hvad omsorgspersonen mestrer og hvilket arbejdspunkt, der skal arbejdes videre med. I tilbagemeldingen synliggøres effekten af indsatsen i forhold til barnet/samspillet med omsorgspersonen. Et arbejdspunkt til omsorgspersonen kunne f.eks. være at sætte ord på handlinger og følelser hos barnet eller at positivt bekræfte barnets initiativer i forbindelse med en situation, hvor barnet følger omsorgspersonens anvisninger. Efter 1-2 uger optages, analyseres og tilbagemeldes igen. Sådan fortsættes processen, indtil problemstillingen er løst eller omsorgspersonen har fået tilstrækkelige redskaber til at fortsætte den positive udvikling ved egen hjælp. Antal optagelser og tilbagemeldinger varierer fra forløb til forløb. Typisk består et forløb af 4-6 optagelser med tilhørende tilbagemeldinger. Side 6

7 3 Tilbagemeldingssituation med forældrepar, hvor der vises mestringsklip og klip på, hvad der skal arbejdes med til næste gang Mål for projektet At styrke barnets sproglige, sociale og personlige udvikling ved: At øge kvaliteten i kontakten og samspillet mellem voksen og barn At have fokus på en tidlig indsats i forhold til barnets alder og problemets opståen At øge og kvalificere forældreinddragelse Udbytte og erfaringer fra projektet havde en målsætning om 15 forløb fordelt i dagtilbuddets 5 afdelinger, dagplejen og 4 forløb i børnenes hjem i løbet af projektperioden. I løbet af projektet viste det sig, at flere forældre end forventet var interesserede i at deltage i et Marte Meo forløb. Derfor blev det i samarbejde med Pædagogik og Integration besluttet at øge andelen af forløb, hvor forældre inddrages. De 23 gennemførte forløb fordeler sig således: 9 forløb med forældrene i hjemmet, 9 forløb med pædagoger, 1 forløb med pædagogmedhjælper, 1 forløb med pædagogstuderende samt 3 forløb med dagplejere. For 6 børns vedkommende har der været forløb sideløbende i hjemmet og institution/dagpleje, for andres vedkommende har der været forløb alene i hjemmet eller i daginstitution/dagpleje. Side 7

8 I de tilfælde, hvor der ikke har været forløb i hjemmet er forældrene blevet inddraget gennem samtaler, hvor der er informeret om og vist videoklip fra forløbene i institutionen eller dagplejen. I alle afdelinger er der desuden på stue- og personalemøder eller i dagplejegrupperne, blevet orienteret om og vist eksempler fra de igangværende forløb, for at udbrede kendskabet til Marte Meo metoden og de konkrete arbejdsredskaber. Der har været en god respons på disse møder, hvor mange har givet udtryk for, at oplægget var givende og lærerigt. Som en del af evalueringen, er der udarbejdet forskellige spørgeskemaer, som omsorgspersonerne har udfyldt før og efter et forløb. Spørgeskemaerne er udformet, så de henvender sig til henholdsvis personale og forældre, som har deltaget i et forløb samt til forældre, som har deltaget i samtaler, hvor der er vist videoklip fra forløb i institution/dagpleje. Der er såvel afkrydsningsskemaer, hvor problemet og effekten af forløbet vurderes, og der er skemaer, der giver mulighed for at uddybe hvad effekten af forløbet har været, dels ift. selve problemstillingen, og dels ift. andre områder, f.eks. Marte Meo metodens anvendelighed ift. tidlig indsats, inklusion, inddragelse af og samarbejde med forældre, faglig udvikling m.m. Spørgeskemaerne fremgår af afsnit Beskrivelse af udvalgte forløb side 18. Temaer i Marte Meo forløbene Deltagerne i forløbene, såvel personale som forældre, har ønsket hjælp til at forstå et barns/børns reaktioner, til at se bagom adfærden og vanskelighederne og få redskaber til at skabe forandring og udvikling. Det kan være børn, der har vanskeligheder med at anvende det verbale sprog og at kunne deltage sprogligt aktivt i fælles aktiviteter og lege, børn i et konfliktfyldt samspil, eller børn der trækker sig fra fællesskabet. I forløbene er der arbejdet med at kvalificere kontakten og kommunikationen, så der skabes udviklingsstøttende samspil mellem barn og omsorgsperson, og hvor der opbygges relationer og inkluderende fællesskaber. Der fokuseres på barnets ressourcer og på at se og forstå barnet mere nuanceret og i den konkrete kontekst. Vejen til forandring går gennem omsorgspersonernes ændringer i måden at være sammen med barnet/børnene på, måden at kommunikere på, samt en større bevidsthed om det der vises opmærksomhed. Et gennemgående arbejdspunkt for personale og forældre har været at blive mere opmærksomme på de forskellige udspil og initiativer/signaler barnet kommer med, både de verbale initiativer, de følelsesmæssige initiativer og barnets handlinger, for derigennem at få en bedre og mere nuanceret forståelse af barnets adfærd, behov og ressourcer, og hvilken respons barnet har brug for fra den voksne. Den sproglige udvikling og den personlige og sociale trivsel og udvikling I alle 23 forløb har sproglige udfordringer været berørt; i nogle tilfælde har børnene haft behov for at opnå alderssvarende sproglige kompetencer, og i andre tilfælde har børnene haft behov for støtte til at anvende sproglige kompetencer mere hensigtsmæssigt. For alles 23 forløbs vedkommende har Marte Meo forløbene resulteret i en styrkelse af den sproglige udvikling og en mere hensigtsmæssig anvendelse af det verbale sprog, bl.a. ved at fokusere på en styrkelse af barnets selvfølelse, selvværd, selvtillid. Side 8

9 Det har været en øjenåbner for mange omsorgspersoner, at finde ud af hvor lidt den indre verden, dvs. følelser, tilstande, tanker, og det relationelle, får opmærksomhed og italesættes i det daglige samvær. Der er langt mere fokus på den ydre verden, og det er ligeledes, det der italesættes. Opmærksomhed og ord for følelser er en overset dimension i kommunikationen, og det har betydning for børnenes selvfølelse, udvikling af sproget og evnen til at formidle sig verbalt om følelser, tilstande og tanker, og udviklingen af de sociale kompetencer. Ved at opbygge en bedre kontakt og udviklingsstøttende kommunikation og samspil mellem barn og omsorgspersonen, får barnet oplevelsen af at høre til og være værdsat, samt positive erfaringer i samværet med andre. Det kan ske ved at omsorgspersonen giver respons på de forskellige former for udspil fra barnet og herved støtter barnet i at opbygge gode relationer til jævnaldrende samt sikrer tryghed og deltagelse i fællesskabet. Det har givet børn mod på og lyst til at deltage aktivt sprogligt og styrket både den sproglige og den personlige og sociale udvikling. De øvrige børn i gruppen får ligeledes muligheden for at opleve nye og andre sider hos hinanden. Fokus på ressourcer Det har været gennemgående i alle forløbene, at personale og forældre har oplevet at få et bedre kendskab til det enkelte barn, en mere nuanceret forståelse for udviklingsniveau, behov og kompetencer. Dermed er barnets ressourcer også blevet mere tydelige, hvilket bl.a. har haft betydning ift. at kunne synliggøre disse i fællesskabet med andre børn og give et bedre grundlag for deltagelse og inklusion. Forløbene har også haft betydning for personalets og forældrenes oplevelse af deres egne ressourcer. 4 God kontakt mellem far og søn Side 9

10 Forældrene har oplevet at få en større forståelse af deres barn, har set deres barn og dem selv med nye øjne, har opdaget, hvordan deres måde at kommunikere og være sammen på med barnet, har stor betydning for barnet og dets udvikling. Gennem konkrete redskaber har Marte Meo metoden kunnet skabe positive forandringer, bryde mønstre og skabe mere glæde i samværet. Se eksempler i afsnit Øge og kvalificere forældreinddragelse side 14. For personalets vedkommende er det fremgået af besvarelser af spørgeskemaerne og undervejs i forløbene, at de har oplevet en større arbejdsglæde og tilfredshed med egen faglighed, har fået styrket deres faglige kompetencer, og at deres arbejde har været mere præcist og målrettet og givet gode resultater. Se eksempler nedenfor. Kvaliteten af kontakten og samspillet mellem voksen og barn Kvaliteten af kontakten og samspillet mellem voksen og barn er forbedret i alle forløb. Det er dokumenteret i beskrivelsen af de enkelte forløb undervejs i projektperioden, hvor der er evalueret fra filmning til filmning, og det fremgår af en kort beskrivelse af forskellige forløb, vedlagt som bilag. Derudover fremgår det af besvarelserne af de spørgeskemaer, som deltagerne har udfyldt før og efter et forløb. Jeg vil nedenfor opsummere besvarelserne. Forældre og personale har fået forskellige skemaer, hvorfor evalueringen af dem deles op. Forældre som har deltaget i et forløb med deres barn, enten sideløbende med et forløb i daginstitution/dagpleje eller kun i hjemmet De forældre, som har arbejdet med at støtte deres barns sproglige kompetencer, har fået konkrete redskaber til dette, f.eks. ved at benævne/sætte ord på i nuet, både handlinger, følelser, tilstande og omverden, undgå at stille for mange spørgsmål, få barnet til at være koncentreret og opmærksomt, følge barnets initiativer m.m. Side 10

11 Flere forældre giver udtryk for at de i lang tid har oplevet massive og opslidende konflikter med barnet i hjemmet. Efter Marte Meo forløbet oplevede forældrene en markant forandring og forbedring af kontakten og samspillet, med meget mere glæde, langt færre konflikter, konkrete redskaber til at opbygge en bedre kontakt og et bedre samspil, og konkret håndtere opståede konflikter. Forældrene oplever, at de ser barnet med nye øjne, får øje på og opnår en forståelse af barnets følelser, signaler og intentioner bag en given handling, og får redskaber til at bryde uhensigtsmæssige mønstre og påtage sig ansvaret for måden man er sammen på, og hvordan forskellige situationer forløber på, fx situationer hvor der stilles krav til barnet. Eksempler fra forældrenes evaluering: En bedre forståelse begge veje mellem barn og voksen, barnet mere velfungerende, meget større forståelse for barnets behov og styrker, konkrete redskaber, fx sætte ord på barnets handlinger og følelser og undgå for mange spørgsmål. Tilbagemeldingerne har været gode, tydelige, letforståelige og lærerige. Det har været lærerigt at se det på film og selv kunne se effekten af vores måde at være på i mit barns adfærd. Vi har fået en tættere relation, jeg har fået en dyb forståelse af hendes udviklingstrin. Jeg er meget mere bevidst om min indflydelse på hendes reaktion. Mit barn reagerer nu positivt på mine krav og vi har færre konflikter, som er hurtigere overstået. Jeg er blevet opmærksom på at være mere tydelig, så hun forstår mig, jeg er mere præcis og direkte og meget bevidst om, at det er mig, der styrer udfaldet af situationen. Vi interagerer med glæde og respekt for hinanden frem for frustration, konflikt og ked af det-hed. En kæmpe udvikling i positiv retning for alle, stor selvudvikling for de voksne og en meget mere harmonisk familie. Marte Meo har givet os en helt anden indsigt og forståelse for vore barns behov, styrker og adfærd. Fra et endnu ikke afsluttet forløb med foreløbig 4 filmninger: Ift. samspillet med vores søn, har vi begge fået konkrete handlingsmønstre, som vi klart kan mærke hjælper både ham og os. Vi forstår vores søn bedre nu, og han kan mærke, at han bliver forstået. Effekten af Marte Meo forløbet har været enorm (især set i lyset af den relativt korte tid vi har været i gang). Vi ser stadigvæk de voldsomme vredesudbrud, men vi kan tackle dem og rumme dem og ham bedre nu, og vi oplever, at vores søn også selv bedre kan tackle dem. Der er færre af dem, og det er i sig selv en sejr. Mange ting går op for en, når man ser optagelserne, og man får øje på de små ting, som kan være toneangivende i en nær relation. Vi har gennem Marte Meo processen følt os blive taget alvorligt, det at man har optagelserne som fælles udgangspunkt i feedbacken, er enormt givende, vi er blevet set og hørt som forældre, og vi er i høj grad blevet positivt anerkendt som forældre.de overordnede principper for Marte Meo, har vi haft det rigtig godt med: Positiv ledelse, fokus på ressourcer m.m. Vi har ikke på noget tidspunkt følt, at vi sad med en søn, som intet kunne og skulle lære alt, for at kunne gebærde sig. Til gengæld har det positive fokus på ham fyldt meget. Vi sidder med en følelse af, at vores søn kan en masse, og så er der områder, hvor han skal hjælpes mere på vej. Side 11

12 Jeg oplever at vi har færre konflikter efter opstartet forløb og at konflikterne hurtigere afsluttes. Kvaliteten af vores samspil er også blevet bedre, problematikken er ikke længere så belastende. Således særdeles god effekt af forløbet for hele familien. Bl.a. fordi jeg er blevet opmærksom på, at jeg skal være mere nærværende og verbal i min kontakt. Jeg er ligeledes blevet mere opmærksom på min søns behov/udmeldinger, både de sagte og de usagte. Forældre som har deltaget i samtaler/møder, hvor der er vist videoklip fra et forløb i daginstitution/dagpleje med deres barn og en ansat. Spændende, givende og udbytterigt Det har været med til at flytte fokus fra selve udbruddene (vredes) til fokus på årsager og på at sætte ord på følelser, har bidraget med værktøjer, samt belyst handlemønstre Det har givet et unikt indblik i mit barns handlemønstre omkring konflikter, hvilket har synliggjort de behov hun har, når der er optrapning til konflikt. Personale som har deltaget i forløb I samtlige forløb er kvaliteten af kontakten og samspillet mellem barn og personale blevet forbedret og i de fleste tilfælde markant forbedret. Personalet har fået en tættere kontakt, et bedre kendskab til og et bedre samspil med barnet, fordi de har fået et mere præcist og nuanceret billede og forståelse af både barnets behov og dets ressourcer, samt en større forståelse af deres egen rolle i samspillet og betydningen af deres egen måde at kommunikere på for barnets udviklingsmuligheder. Mange har fået erfaringer med, hvordan de som voksne kan støtte børns sociale kompetencer ved at være til stede ved børns egne lege og bruge Marte Meo principperne som støtte på sidelinjen. Støtten kan være ved at følge og sætte ord på de forskellige initiativer barnet tager og ved at være oversætter, både på det sproglige niveau og intensionerne bag, når der er behov for det. Støtten kan være ved at positivt bekræfte de initiativer, omsorgspersonen gerne vil se mere af, altså være bevidste om at få øje på og understøtte barnets ressourcer. Endelig kan støtten også være ved at binde børnene i en gruppe mere sammen ved at benævne de enkelte deltageres initiativer og evt. gøre dem tydeligere. Marte Meo forløbene dokumenterer, at når omsorgspersonen sætter ord på børnenes handlinger, følelser, intentioner m.m., så styrkes flere sider af børnenes udvikling: Verbal kommunikation, sproglig udvikling, selvfølelse, selvværd, selvtillid, empati, sociale kompetencer, opbygning af relationer og venskaber, turtagning, tryghed i en gruppe, følelsen af at høre til og være en del af, hvilket har været tydeligt i forløbene. Personalet oplever, at de har fået en større bevidsthed om kontaktens og samspillets betydning og konkrete redskaber til at øge kvaliteten heraf. Det har medført en positiv effekt i.f.t. de problemstillinger de har arbejdet med til gavn for børnenes trivsel og udvikling. Mange giver udtryk for, at de kan overføre deres erfaringer fra deltagelsen i et forløb til de øvrige børn på stuen. Eksempler fra personalets evalueringer: Side 12

13 Jeg er mere bevidst om mine pædagogiske strategier. Det giver mig rigtig meget fagligt at være med i et sådant forløb. Jeg tænker mere over min kommunikation nu, både verbal og non-verbal. Jeg har lært barnet bedre at kende, kan nu se barnet i flere perspektiver. Jeg kan nu bedre møde barnet i NUZO (nærmeste udviklingszone, red.). Jeg er meget mere opmærksom på min rolle. Hvad jeg gør og hvilken betydning det har. Han har fundet mere tryghed i at vi voksne bedre forstår ham. Jeg har fået et stort kendskab til barnet, hendes behov og ser hurtigt når hun bliver udfordret og har brug for støtte. Jeg har fået en meget større tilknytning til hende. Barnet er blevet meget mere sprudlende og voksensøgende, hun viser og har fået ord for hendes følelser, hun vil have knus, giver knus, griner &græder (dette oplevede vi ikke før), hun har fået en god relation med stuens andre børn. Vi er på stuen blevet mere opmærksomme på at sætte ord på det vi vil have mere af, så fokus er på det børnene gør rigtigt. Jeg har fået øjnene op for mange ressourcer hos barnet, jeg ikke havde lagt mærke til tidligere. Jeg er blevet en bedre voksen for børnene at være sammen med, det er jo ikke kun det enkelte barn der har brug for det, men alle børn. Jeg har fået en tættere kontakt og jeg er blevet mere opmærksom på de positive signaler jeg får fra barnet. Jeg er blevet MEGET bedre til at benævne og anerkende. Jeg er vendt til at være positiv, smilende, anerkendende fra det opgivende. Jeg har fået en meget tættere kontakt, får set sider af barnet, som man ikke har set eller bemærket før. Det har betydet en 180 graders drejning, nu ser jeg barnet for hvad det er og hvad det har brug for. Jeg har virkelig indset at ansvaret ligger 100% på min side. Barnets relation til alle omkring hende er blevet styrket, vi ser en generelt gladere og mere selvsikker pige. Føler at jeg virkelig ser børnene nu, kan mærke jeg hurtigere finder frem til deres behov i den specifikke situation. Tidlig indsats Der har været forløb med børn fra lige under 1 år op til 5 år. Mange har været i alderen 2-3 år. Den tidlige indsats er kommet til udtryk på flere måder. Der har været forløb, hvor personalet eller forældrene har haft en bekymring for, om barnet muligvis havde et handicap. Marte Meo forløbet resulterede i en bedre og mere nuanceret forståelse af barnets vanskeligheder, behov og ressourcer. Forløbet gav dem redskaber til at støtte barnet og sætte en positiv udvikling i gang, og gjorde det unødvendigt at iværksætte yderligere tiltag. Der har også været flere forløb, som har resulteret i, at omsorgspersonerne har fået fokus på, at der var brug for yderligere tiltag ud over Marte Meo, så barnet kunne få den rette støtte. F.eks. er der vist videoklip fra et forløb på Konsultativt Forum, hvor barnet, trods ihærdig indsats af både dagplejer og forældre, ikke profiterede tilstrækkeligt på det sproglige område, som var i fokus. Marte Meo forløbet gav både forældre og dagplejer en større forståelse for barnets udviklingsniveau og hjælp til et mere udviklingsstøttende samspil, så de kunne støtte ham bedst muligt mht. sproglig opmærksomhed, lyst til at efterligne lyde og ord, koncentration, mestring af mere selvstændighed og vedholdenhed i de ting han øvede. Side 13

14 Børn, som havde sproglige udfordringer og/eller havde det vanskeligt følelsesmæssigt og socialt, har ved hjælp af Marte Meo forløbet fået positive erfaringer i kontakten og samspillet med både voksne og jævnaldrende, og mulighed for at deltage aktivt og mere hensigtsmæssigt ved at få styrket sproglige og sociale kompetencer. I flere tilfælde har der været et samarbejde med dagtilbuddets motorikvejledere samt sprogvejledere, hvor der har været en særlig indsats på disse områder. Her kunne Marte Meo bruges til at vejlede om, hvordan man kunne motivere og fastholde lysten/motivationen, opmærksomheden og koncentrationen, når der blev arbejdet med den sproglige og/eller den motoriske udvikling, ligesom optagelserne kunne bruges til at evaluere og dokumentere indsatsen. Projektet viser, at de erfaringer personalet får med at bruge Marte Meo metoden, bidrager til at styrke den pædagogiske praksis i forhold til børn med problemer på forskellige udviklingsområder. Marte Meo medvirker til forebyggelse af mistrivsel hos børnene samt kvalificeret og effektiv brug af professionelle omsorgspersoners ressourcer. Personalet vurderer i evalueringsskemaet, i langt de fleste tilfælde, at metoden i høj grad er anvendelig ift. tidlig indsats, inklusion samt deltagelse i fællesskaber. Uddrag fra personalets besvarelser af spørgsmålet: Hvordan vurderer du Marte Meo som redskab til tidlig indsats? Rigtig godt som øjenåbner overfor specifik problematik og tilrettelagt indsats derefter, giver mulighed for anskueliggørelse og handleplan derefter. et super redskab som burde sættes ind, når man har vurderet, at noget ikke er som det burde være. Marte Meo er et fantastisk redskab. Det er et effektivt og håndternart redskab-når det bliver vist på video bliver det meget mere tydeligt. Hvis jeg havde vidst hvad jeg ved nu fra starten af, ville de første 6 praktikmåneder have været en dans på roser. Den er altafgørende. Øge og kvalificere forældreinddragelse Der har som nævnt været 9 forløb med forældre, hvoraf de 6 har været samtidig med et forløb med deres barn i dagplejen eller institutionen. De forældre som har deltaget i et forløb, har alle givet udtryk for, at det har været meget udbytterigt. Der er vist videoklip fra forløb i dagpleje/institution ved samtaler med 9 forældre/par. Vi har i løbet af projektet gjort forskellige erfaringer og har undervejs justeret lidt mht. hvordan inddragelsen af forældrene kunne gøres bedst muligt. Side 14

15 Der blev bl.a. holdt opstartsmøde med forældrene, hvor både personalet/kontaktpædagogen og evt. lederen samt Marte Meo terapeuten deltog, så forældrene var godt informeret og inddraget fra starten. Herved fik forældre, personale og Marte Meo terapeuten et bedre grundlag at samarbejde ud fra. Det var vigtigt, at der var en løbende dialog under et forløb mellem forældrene, personalet og Marte Meo terapeuten, og at det foregik i gode rammer, hvor der var planlagt og afsat tid til at mødes. Forældrene har udtrykt stor tilfredshed med at blive inddraget og se videoklip fra forløb som udgangspunkt for samtaler og samarbejdet. De giver udtryk for, at de får en større forståelse af deres barns udviklingsniveau og behov, og synes det er lærerigt at se, hvordan personalet har arbejdet med Marte Meo og hvad det har betydet for barnets udvikling. Mange får øje på nogle sider hos barnet, de ikke før har været opmærksomme på, og mener at de kan bruge nogle af de redskaber, de ser personalet bruge Videoklippene giver et mere præcist og nuanceret grundlag at tale ud fra, hvor forældre kan supplere med deres egne oplevelser i hjemmet, som er vigtige for personalet for deres forståelse af barnet. I nogle tilfælde har det resulteret i, at forældrene har ønsket at deltage med filmning i hjemmet også. Videoklip fra forløb i hjemmet er i flere tilfælde blevet brugt ved institutionsskift som afsæt for samtaler mellem forældre og kommende institution. Bl.a. et møde i en børnehave, som barnet skulle starte i efter dagplejen, mellem den kommende kontaktpædagog, forældre og Marte Meo terapeut, så børnehaven kunne få del i de erfaringer, der var relevante fra forløbet. Institutionen møder barnet med en viden, der gør dem bedre klædt på til at skabe en god overgang fra dagpleje til institution og skabe mere sammenhæng for barnet. En børnehave tog initiativ til, efter aftale med forældrene, at inddrage erfaringerne fra et Marte Meo forløb i hjemmet ved en samtale med forældrene. På den måde kom der flere vinkler på ift. forståelsen af barnet og dets ressourcer og behov, og hvad de voksne hver især kunne gøre. Der er flere eksempler på, at et forløb i hjemmet kan have en afsmittende og positiv betydning for barnet i institutionen, f.eks. en mindre konfliktfyldt aflevering og dermed en bedre start for barnet på dagen i institutionen. Marte Meo terapeuten valgte i de sidste 3 forløb, hvor forældre havde bedt om et forløb i hjemmet, at tilbyde filmning sideløbende i institutionen. Selvom personalet i nogle tilfælde ikke oplevede behov for en særlig indsats, viste optagelserne af forskellige situationer alligevel, at de ved at bruge forskellige Marte Meo metoden kunne støtte op om en udvikling. Derudover blev det i nogle tilfælde tydeligt, at barnet havde brug for støtte til at blive inkluderet i legegrupper. I et tilfælde viste optagelserne af et barn, der var sammen med en gruppe jævnaldrende kommende skolebørn, at ikke kun det enkelte barn, men hele gruppen havde brug for at blive støttet i udviklingen af sociale kompetencer, hvilket der så blev arbejdet videre med. Formidling af erfaringerne fra Marte Meo projektet Erfaringerne fra projektet har været og vil blive formidlet på følgende vis: Side 15

16 En artikel i B&U Nyt marts 2014, samt evt. en opfølgende artikel ved afslutningen af projektet Rapporten gøres tilgængelig for alle dagtilbud med tilbud om yderligere information Erfaringerne fra projektet gøres synlige for relevante politikere i samarbejde med Pædagogik og Integration En kort evaluering på Intra med henvisning til rapporten, som bliver tilgængelig på nettet Evt. benytte journalister i Børn og Unge til formidlingen Formidlingen fortsættes i 2015 i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten. Konklusion - Marte Meo i Harlev dagtilbud når projektet er slut Der er bred enighed om, at Marte Meo metoden er et værdifuldt redskab, som har vist sig at være meget effektiv til at hjælpe omsorgspersoner i at understøtte barnets udvikling og trivsel. Vi vil gerne arbejde med at implementere metoden som et permanent redskab i daginstitutionerne og dagplejen, og bruge metoden både forebyggende, problemløsende og til faglig udvikling. Vi vil gerne fortsætte med at bruge metoden til at inddrage forældrene og styrke samarbejdet. Metoden bidrager til at skabe et fælles og mere ligeværdigt samarbejde mellem professionelle omsorgspersoner og barnets forældre. Vi vil gerne fortsætte med at bruge metoden til i endnu højere grad at tænke og handle ud fra viden om at kvaliteten af kontakt, samspil og relationer er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Vi vil gerne fortsætte med og blive endnu bedre til at tænke og handle relationelt og se og forstå børns udspil i deres sammenhænge med deres omgivelser. Vi vil fortsætte med at bruge Marte Meo metoden som redskab til at få øje på både børns og voksnes ressourcer-få øje på den lille forskel, der gør en forskel. Ved at bruge Marte Meo metoden som pædagogisk tilgang og baggrund for vores pædagogiske arbejde generelt, vil vi have fokus på at se og forstå barnet ud fra de kontekster barnet er i, og betydningen af de voksnes måder at respondere, kommunikere på og skabe udviklende rammer på. Det vil uden tvivl fremme mulighederne for både forebyggelse og inklusion. Det gælder både børn med og uden diagnoser. Når projektet er afsluttet, har vi i Harlev dagtilbud afsat 8 timer om ugen til at fortsætte med Marte Meo metoden. Det skal dække alle institutioner og dagplejen samt inddragelse og samarbejde med forældre i et eller andet omfang. Vi arbejder på at etablere et samarbejde med et andet dagtilbud for at deles om omkostningerne til en egentlig Marte Meo stilling. Side 16

17 Perspektiver Øvrige erfaringer fra projektet og ideer til fremtiden Udfordringer ved anvendelse af Marte Meo metoden (tidsforbrug/investering). Få omsorgspersoner giver udtryk for, at det er ret tidskrævende at bruge Marte Meo metoden, men oplever samtidig, at de og barnet/børnene får et stort udbytte ud af indsatsen. Det kan være i form af færre konflikter til gavn for både det enkelte barn, men også for de øvrige i gruppen. En pædagog beskriver at de før forløbet var nødt til at mandsopdække barnet det meste af tiden, for at undgå en uhensigtsmæssig adfærd (bide de andre børn), hvor der efter forløbet er frigivet ressourcer igen til glæde for alle, i og med at barnet fungerer i gruppen på lige fod med de andre. Ligeledes tager det ekstra tid, når der skal vises videoklip ved forældresamtaler og inddragelse af forældrene i forløb, men igen kan det have stor forbyggende effekt. Tidlig indsats belønnes jo oftest på den lange bane Anvendelsesmuligheder: - Analysere den pædagogiske praksis på forskellige områder, gør vi det vi tror/siger vi gør, børns forskellige deltagelsesbaner, fællesskaber for alle/inklusion, forældrearrangementer/møder, personaleledelse, personalesamarbejde. Læringsmetode for bl.a. nye medhjælpere eller studerende. En studerende gav udtryk for, at han ville ønske, han havde fået mulighed for at deltage i et Marte Meo forløb i starten af hans praktikperiode, så havde han følt sig langt bedre rustet. Men også for erfarne pædagoger giver Marte Meo metoden en mulighed for at se sig selv og barnet med nye øjne og blive inspireret til faglig udvikling Tidlig indsats og forebyggelse i institutioner/dagpleje, i hjemmet, på tværs af fagområder eller udviklingsområder eks. sprogvejledere, inklusionsvejledere, motorikvejledere og MM Marte Meo tilbud i alle dagtilbud/marte Meo center under Børn og Unge, PPR eller Pædagogik og Integration, giver mulighed for at udbrede metoden, faglig sparring Marte Meo terapeuter imellem, tidlig indsats, forældreinddragelse. I bl.a. Viborg kommune er man godt i gang med at implementere Marte Meo. De har bl.a. finansieret en Marte Meo terapeut 37 timer om ugen til at dække 3 institutioner med i alt 152 børn. I Greve kommune med ca indbyggere har man under PPR et ressource-team bestående af 6 pædagoger, som alle har en Marte Meo uddannelse, som tager ud i institutionerne og laver forløb, der opkvalificerer personalet og den pædagogiske praksis Side 17

18 Bilag Beskrivelse af udvalgte forløb Barnets alder ved Forløbets start Afdeling Årsag til forløb Hvad har omsorgspersonen arbejdet med? (Marte Meoelementer) Resultater Forældreinddragelse Varighed af forløb Antal film og tilbagemeldinger 2,4 år Dagplejer Næsten intet verbalt sprog. På flere områder ikke alderssvarende, urolig, manglende koncentration. Følge barnet og være opmærksom på dets initiativer. Benævne i nuet, både barnets og dagplejerens egne initiativer samt omverden. Positiv ledelse (benævne hvad der skal ske, hvad der forventes af barnet, passende udfordringer, positiv bekræfte, god kontakt, god stemning) Større forståelse for barnets udviklingsniveau, behov og ressourcer. Ny energi til arbejdet og mere glæde i samværet, bedre kontakt. Mere udviklingsstøttende respons til barnet, mere hensigtsmæssig adfærd hos barnet, koncentration og fordybelse. Konsultationsforum med video fra forløbet i dagplejen og hjemmet. Forældrene har set video fra forløbet i dagplejen, og deltaget i et forløb i hjemmet. 4 mdr. 7 tilbagemeldinger 2 møder i legestuegruppen med video fra forløbet Barnets alder ved Forløbets start Afdeling Årsag til forløb Hvad har omsorgspersonen arbejdet med? (Marte Meoelementer) Resultater Forældreinddragelse Varighed af forløb Antal film og tilbagemeldinger 2,4 år (samme barn som ovenfor) Primært bekymret for den sproglige udvikling Støtte til den sproglige udvikling, og mere fordybelse i leg og andre aktiviteter. Følge barnets initiativer, benævne barnets og egne initiativer, benævne omverden. Undgå for mange spørgsmål. Større bevidsthed om barnets udviklingsniveau, behov og ressourcer. Forældre sætter ord på i nuet, stiller færre spørgsmål, og skaber et mere sprogstimulerende miljø, hvor barnet ikke oplever nederlag, ved ikke at kunne svare, og modstand mod verbal kommunikation. Barnet viser interesse for at sige/prøve at efterligne lyde og ord. Der sker fremskridt, men i meget begrænset omfang. Forældrene oplever større gensidig forståelse, meget større forståelse for barnets behov og styrker, mere velfungerende samspil og har fået redskaber til at håndtere svære situationer. Forløb i hjemmet 1½ mdr. 3 tilbagemeldinger Side 18

19 Barnets alder ved Forløbets start Afdeling - personale Årsag til forløb Hvad har omsorgspersonen arbejdet med? (Marte Meoelementer) Resultater Forældreinddragelse Varighed af forløb Antal film og tilbagemeldinger 2 år Vuggestue pædagog Ønsker redskaber til at skabe en mindre konfliktfyldt hverdag for barnet og en forståelse af barnets reaktioner Pædagogen har arbejdet med at få et større kendskab til barnet, opbygge en endnu bedre kontakt og relation, ved at positiv bekræfte og benævne barnets forskellige initiativer med særlig fokus på følelser og tilstande, for at støtte barnets følelsesmæssige udvikling og sociale kompetencer, opmærksomhed og fordybelse. Derudover benævne omverden og generelt alt i nuet for at styrke den sproglige udvikling, som ikke er på alderssvarende niveau. Skabe mulighed for at få positive oplevelser og erfaringer sammen med jævnaldrende Pigens sproglige udvikling blev styrket: Mere sprogligt aktiv i samværet med pædagogen og i leg og aktiviteter med jævnaldrende. Stadig en noget utydelig udtale, men en lille bedring. Fra to-ords sætninger til 3-4 ord. Mere glæde og vitalitet, mere interesse for andre børn, mere gensidighed, større fordybelse i leg og aktiviteter. Pædagogen oplever at hun har fået øjnene op for mange ressourcer hos barnet, som hun ikke før har set. En tættere kontakt, mere opmærksom på barnets positive signaler, redskaber til et forbedret samspil, som hun kan arbejde videre med både ift. til det konkrete barn og ift. resten af gruppen. Moren deltog ved en tilbagemelding sammen med pædagogen 1½ mdr. 4 tilbagemeldinger Barnets alder ved Forløbets start Afdeling - personale Årsag til forløb Hvad har omsorgspersonen arbejdet med? (Marte Meoelementer) Resultater Forældreinddragelse Varighed af forløb 2,10 år (samme barn som ovenfor) Barnet er en del sammen med et nært familiemedlem, og det blev på et netværksmøde besluttet, at starte et forløb med familiemedlemmet og barnet, med det formål at støtte barnets udvikling, ud fra de behov som filmningen viste. Der blev arbejdet med at støtte barnets sproglige udvikling samt den følelsesmæssige og personlige udvikling. Der er arbejdet med at støtte barnet i at samarbejde i krav-situationer. Der er arbejdet med flg. Marte Meo elementer: Følge og benævne barnets forskellige initiativer, med særlig fokus på følelser og tilstande, benævne egne initiativer og omverden. Være i nuet. Positiv ledelse. Barnet er mere opsøgende og mere gensidig i kontakten og relationen. Hun er sprogligt mere aktiv, deler oplevelser og ideer, inviterer familiemedlemmet med i lege/aktiviteter. Deltageren er blevet mere opmærksom på barnets forskellige initiativer og benævner både handlinger, følelser og omverden. Hun er mere tydelig i krav-situationer, ved at benævne hvad der skal ske, hvad banet skal, og skaber en god stemning, så barnet bedre kan samarbejde. Forløb i hjemmet hos nært familiemedlem Moren deltog ved alle tilbagemeldinger sammen med familiemedlemmet 1½ mdr. Side 19

20 Antal film og tilbagemeldinger 4 tilbagemeldinger, evt. opfølgning. Barnets alder ved Forløbets start: 3,1 år Afdeling - personale Årsag til forløb Hvad har omsorgspersonen arbejdet med? (Marte Meoelementer) Resultater Forældreinddragelse Varighed af forløb: 2 mdr. Antal tilbagemeldinger: 2 Forløbet endnu ikke afsluttet. Der forventes yderligere 1-2 filmninger Børnehave - pædagog Støtte overgangen fra vuggestue til børnehave, opbygge kendskab til hinanden, tryghed i gruppen, en god kontakt og relation mellem pædagog og barn. Fortsætte med at støtte barnets sproglige udvikling, ved at benævne generelt i nuet. Styrke barnets selvfølelse, selvregistrering og ord for følelser og tilstande, ved at benævne barnets initiativer, særlig fokus på følelser og tilstande. Skabe tryghed i en mindre gruppe med jævnaldrende, og kæde børnene sammen, ved at benævne alle deltagere og sikre opmærksomhed på hinanden og turtagning. Forløbet er ikke afsluttet endnu. Optagelserne viser at barnet, med pædagogens støtte, får erfaringer og positive oplevelser sammen med jævnaldrende. Pædagogen hjælper børnene i samspillet med at oversætte hinandens intentioner, når det bliver svært at tolke eller forstå, og støtter børnene i at håndtere konflikter, forstørrer og tydeliggør børnenes forskellige udspil/initiativer, så de lærer hinanden bedre at kende. I den trygge ramme bruger barnet sproget mere aktivt til at formidle sig og bliver hjulpet til at forhandle, samt turtagning. Pædagogen skaber tryghed og sikkerhed for at alle bliver set og forstået og får mulighed for at deltage. Moren får vist videoklip fra forløbet i institutionen sammen med pædagogen Barnets alder ved Forløbets start: 2,4 år Afdeling - personale Årsag til forløb Hvad er der arbejdet med? (Marte Meo elementer) Resultater Forældre inddragelse Varighed: 3 mdr. Antal filmninger/tilbagemeldinger: 6 Integreret institution - pædagog Ønsker hjælp til at stoppe barnet i at bide, lære barnet og dets intentioner at kende, komme bagom adfærden. Der er arbejdet med at få en bedre kontakt og større kendskab til barnet, støtte barnet i at opbygge relationer til jævnaldrende, opleve glæde i samværet, tryghed i legegrupper, ved at følge barnets initiativer på forskellige måder, positiv bekræfte barnet, benævne barnets og egne initiativer, turtagning. Allerede efter få tilbagemeldinger skete positive forandringer. Pædagogen og barnet har fået en meget tættere relation og kendskab til hinanden. Barnet viser meget mere interessere for kontakt, der er glæde i samværet, viser sine følelser og har fået ord for dem. Tryghed og glæde sammen med jævnaldrende, bider ikke mere, sprogligt mere aktiv. Forældre har deltaget i 2 samtaler, hvor der blev vist video fra forløbet i institutionen. Derudover har forældrene deltaget i forløb i hjemmet, hvor de har arbejdet med at følge barnets initiativer og positiv ledelse. Varighed: 1mdr og 3 uger, 3 tilbagemeldinger. Side 20

21 Barnets alder ved Forløbets start: 3,8 år Afdeling - personale Årsag til forløb Hvad er der arbejdet med? (Marte Meo elementer) Resultater Forældre inddragelse Varighed: 3½ mdr. Antal filmninger/tilbagemeldinger:4 Børnehave - pædagog Pædagogen ønsker hjælp til at forstå og redskaber til at støtte barnet, som får mange voldsomme vredesudbrud. Hvordan er barnets relation til andre børn. Få et større kendskab til barnets behov og ressourcer. Skabe tryghed i gruppen for barnet, sikre deltagelse i legegruppe, styrke barnets selvværd og selvtillid. Turtagning i gruppen og opbygge relation til hinanden. Pædagogen har arbejdet med at følge barnets initiativer, benævne barnets initiativer med særligt fokus på følelser, samt benævne sig selv og de andre børn i legegruppen. Positiv bekræfte barnet. Lave tydelig turtagning. Der blev opbygget en tættere relation både mellem pædagog og barn og til andre børn i gruppen. Barnet havde færre vredesudbrud, viste mere glæde i samværet og fik gode oplevelser af at være en del af gruppen. Blev sprogligt mere aktiv og opsøgende i kontakten med øvrige børn. Forældrene har deltaget i en samtale, hvor der blev vist klip fra forløbet Side 21

22 Spørgeskemaer Spørgeskema til medarbejdere som ønsker at deltage i et Marte Meo forløb Kære medarbejder Som du kan læse i vores pjece, har vi fået udviklingsmidler til at afprøve Marte meo som metode i dagtilbuddet. Det betyder også, at vi er forpligtet til at lave en evaluering af projektet. Til dette formål, vil vi bede dig udfylde to skemaer, et før forløbet og et når forløbet er afsluttet. Det er naturligvis anonymt og ingen navne bliver nævnt i evalueringen. Barnets alder ved forløbets start: køn: Barnet går i: dagpleje vuggestue integreret institution børnehave 1 Hvad har du ønsket hjælp til 2 Hvordan oplever du samspillet mellem dig og barnet 3 Hvordan oplever du barnets samspil med andre børn/gruppen 4 Hvordan oplever du barnets trivsel 5 Hvad har du/i prøvet før for at afhjælpe problemstillingen, og med hvilke resultater 6 Hvordan oplever du forældresamarbejdet inddragelsen af forældrene Afsluttende spørgeskema til medarbejdere som har deltaget i et Marte Meo forløb Barnets alder ved forløbets start: Ved forløbets afslutning: Side 22

23 Barnet går i: dagpleje vuggestue integreret institution børnehave 1 Beskriv kort hvad du har ønsket hjælp til 2 Hvad har din deltagelse i et Marte meo forløb betydet for din måde at se barnet på 3 Hvad har forløbet betydet for din bevidsthed om din rolle i kommunikationen, kontakten og samspillet med barnet 4 Hvordan har forløbet tydeliggjort relationens betydning for barnets udvikling 5 Hvad er du blevet opmærksom på/mere bevidst om mht din rolle i samspillet med barnet 6 På hvilke måder har Marte Meo forløbet haft betydning for den pædagogiske praksis ift 1: det involverede barn - 2: generelt i gruppen 7 Hvordan oplever du samspillet har ændret sig fra start til afslutning af forløbet 8 Hvordan oplever du forløbet har haft en effekt ift problemstillingen som du ønskede hjælp til 9 Hvordan har forløbet haft betydning for dit samspil med de øvrige børn i gruppen 10 Hvad har forløbet betydet for samarbejdet med forældrene 11Hvordan vurderer du Marte Meo som et redskab til tidlig indsats 12 Er der andet du har lyst til at kommentere/uddybe Side 23