Genetablering af Hundsø - Notat om N-balance for projektet
|
|
- Svend Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat om N-balance for et udvidet projektområde på i alt ca. 97 ha. Bilag 11.4 Udarbejdet til brug for ansøgning om tilskud til genetablering af Hundsø i Morsø Kommune. Morsø Kommune har på et teknikermøde mandag, den 18. juli 2011 udtrykt ønske om genberegning af kvælstofomsætningen ved genetablering af Hundsø med et justeret og nærmere angivet projektområde på i alt 96,59 ha, som er defineret ved tabelfiler i MapInfo fremsendt til undertegnede på mail, den 18. juli Genberegningen ønskes beskrevet i et kort notat vedlagt de ved genberegningen anvendte regneark. Der anvendes ligeledes regnearket på følgende link: BA90-777B8D19293E/122314/N_beregning_NST_2011ver2.xls med de relevante inddata og uddata. Genberegningerne er drøftet telefonisk, den Beregningerne af kvælstoftilbageholdelsen skal angive både den totale mængde og antal kg N/pr. ha/år med udgangspunkt i det reviderede projektareal. Der skal både redegøres for beregningsmodel og andre beregningsforudsætninger. Grundlaget er beskrevet i den seneste udgave af "Drejebog" for projektrealisering, dateret den "Drejebogen" redegør for afvigelser i projektet, som ønskes i forhold den tekniske forundersøgelse. Ud over udvidelsen af projektområdet er der visse andre elementer, som kan have betydning for N-beregningerne: Sammendrag. Genberegninger af stofomsætningen i et udvidet projektområde kan kort fortalt opgøres til en kvælstoftilbageholdelse på 13,4 tons N/år, hvilket svarer til en årlig kvælstoftilbageholdelse på 138 kg N/ ha projektområde. Tabel 1. Kvælstoftilbageholdelse ved genetablering af Hundsø med beregnet og skønnet opgørelse for dels kort og dels længere anlægsperiode (trinvis søetablering). Genetablering af Hundsø i Morsø Kommune Kg N pr. år Kg N pr. år 83,15 ha syd for kongevejen 13,44 ha nord for kongevejen Kort anlægsperiode med stedfindende Lang anlægsperiode med trinvis søetablering søetablering Områdets nuværende nettobelastning Udvaskning Kvælstoffjernelse, netto Netto kvælstoffjernelse, i alt Netto kvælstoffjernelse, i alt pr. ha Ved en eventuelt valgt trinvis retablering af søen kan den beregnede kvælstoffjernelse, der er baseret på erfaringsdata, vise sig at være væsentligt underestimeret. Ud fra et forsigtigt 1 af 8 sider
2 skøn anslås, at der ved en trinvis retablering af søarealerne, som foreslået i forundersøgelsen, vil kunne opnås en øget kvælstoftilbageholdelse på i størrelsesordenen 1,25 tons N/år svarende til ca. 13 kg N/ha projektområde. Arbejdstidsplanen for nødvendige anlægsarbejder er i forundersøgelsen sept overordnet opstillet med en anlægsperiode, som strækker sig over 1-5 år. Anlægs- og finansieringsudgifter ved en trinvis gennemførelse henholdsvis en straks gennemførelse kan vise sig forskellige. Anlægsperiode og udbudsforskrifter kan derfor planlægges efter og i henhold til den godkendte kvælstofbalance for det udvidede projektområde, jf. ovenstående tabel 1. Arealopgørelser for kvælstofbalancer På baggrund af forundersøgelsenrapporten, sept og rapportbilagene 1.5, 4.2, 5.1, 6.0 og 10.0 er udarbejdet arealopgørelser for et udvidet projektområde på i alt 96,59 ha. Arealopgørelser fremgår af et kortbilag, se Bilag11.4_Kortbilag 1: N-tilførsel og N-omsætning. Tabel 2. Vandløbsopland og direkte opland ved genetablering af Hundsø henholdsvis syd og nord for Kongevejen. Genetablering af Hundsø i Morsø Kommune Ha Ha Syd for Kongevejen 83,15 Nord for Kongevejen 13,44 Vandløbsopland til sø Direkte opland til engene Sejerslev Ejerslev og V. Hunderup Deloplande i alt Tabel 3. Infiltrationsarealer for tilstrømningen fra det direkte opland ved genetablering af Hundsø henholdsvis syd og nord for Kongevejen. Genetablering af Hundsø i Morsø Kommune Ha Ha Syd for Kongevejen 83,15 Nord for Kongevejen 13,44 Infiltrationsarealer for tilstrømning Sejerslev Ejerslev og V. Hunderup 5,48 13,15 2,50 Infiltrationsarealer i alt 18,63 2,50 Vandløbsopland og direkte opland til projektområdets engarealer samt infiltrationsarealer for tilstrømning fra oplandet fremgår af arealopgørelsen og er vist i tabel 2 og 3. 2 af 8 sider
3 Vandbalance Genetablering af Hundsø - Notat om N-balance for projektet Kvælstofbalancer og -beregninger mv. - Beregningsforudsætninger Da der ikke foreligger direkte målinger i oplandet beregnes kvælstof- og vandbalancen for projektets nedsivnings- og udstrømningsområde ved opstilling af en simpel vandbalanceligning. Vandbalancen, der anvendes i beregninger af kvælstoftilførsel og -transporter i nedsivnings- og udstrømningsområdet for Hundsø kan beskrives i henhold til forundersøgelsen, rapportens tabel Tabel Opstilling af indledende vandbalance for nedsivnings- og udstrømningsområdet for Hundsø vådområdeprojekt. N = E akt + A O + A U + R A O N er den til jordoverfladen korrigerede nedbør E akt er den aktuelle fordampning A O er afstrømning fra nedbørsområdet via overfladisk afstrømning (vandløb, dræn og grundvand) A U er eventuel udsivning eller indsivning af dybere grundvand fra/til nedbørsområdet R magasinled, som der kan bortses fra ved brug af hydrologiske data over længere tidsperioder (10 år) Nedbør i oplandet er ca. 760 mm (DMI perioden , Klimagrid 20024) Korrigeret nedbør i oplandet er 760 mm + 20 % = ca. 912 mm (N)* Aktuel fordampn. I oplandet er 435 mm (jf. 4 jyske oplande, gns. Perioden ) (E akt ) Der foreligger ikke registreringer som gør det muligt at sætte tal på A U R sættes lig 0 Regnoverskud kan beregnes til ca mm = 477 mm *Jf. Standardværdier ( ) af nedbørkorrektioner. Technical Report 98-10, DMI, Peter Allerup, Henning Madsen og Flemming Vejen, København /12/ Vandbalancen for nedsivningsområdet er 0,7 x nettonedbøren og opgjort til 334 mm (0,7 x regnoverskuddet beregnet til 477 mm, som vist i tabel 2.4.3). Jordbundsforholdene i oplandet og i projektområdet indgår som beregningsforudsætninger og er beskrevet i forundersøgelsen, afsnit 2.8, se endvidere bilag 6.0. Jordbundsundersøgelser har vist, at udbredelsen af tørvejord i projektområdet er større, end antydet i Den danske Jordklassificering. Jordbunds- og okkerforhold tillige med de opgjorte infiltrationsarealer i området er vist i Bilag11.4_Kortbilag 2: Jordbund og Okkerkortlægning. På baggrund af jordbundsoplysningerne og -analyserne vurderes det, at størstedelen af projektområdet og infiltrationsarealerne har et metertykt eller et tyndt lag tørvejord og/eller er udpeget som områder med stor risiko for okkerudledning (klasse I) eller ingen risiko for okkerudledning (klasse IV). N-tilførsler beregnes ved at prediktere det gennemsnitlige årlige kvælstoftab ud fra vandbalancen, andelen af dyrket areal og andelen af sandjord i nedsivningsområdet /16/. Beregningsparametre i henhold til forundersøgelsen: Projektområde syd for Kongevejen: Oplandet er 321 ha. Dyrkningsprocent i oplandet er 86,1. Sandjordsprocent i oplandet er 1,3. Projektområde nord for Kongevejen: Oplandet er 274 ha. Dyrkningsprocent i oplandet er 77,3. Sandjordsprocent i oplandet er af 8 sider
4 N-tilførsel. Det gens. årlige kvælstoftab pr. hektar nedsivningsområde (N tab ) predikteres udfra vandbalancen for nedsivningsområdet (A i mm), andelen af dyrket areal i nedsivningsområdet (D i %) og andelen af sandjord i nedsivningsområdet (S i %): Ved følgende udtryk: Ntab=1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Projektområdet syd for Kongevejen Vandløbsoplandet på 79 ha har et gens. årligt N-tab på 35,9 kg N/ha. N-tab fra oplandet er jf. bilag 11.4_Regneark_syd er kg N. Direkte opland på 242 ha har et gens. årligt N-tab på 35,9 kg N/ha. N-tab fra oplandet er jf. bilag 11.4_Regneark_syd er kg N. Projektområdet nord for Kongevejen: Vandløbsoplandet på 248 ha har et gens. årligt N-tab på 25,6 kg N/ha. N-tab fra oplandet er jf. bilag 11.4_Regneark_nord er kg N. Direkte opland på 26 ha har et gens. årligt N-tab på 25,6 kg N/ha. N-tab fra oplandet er jf. bilag 11.4_Regneark_nord er 666 kg N. Det samlede kvælstoftab i oplandet til projektområdet bliver således Syd for Kongevejen: 321 ha á 35,9 kg N/ha/år = kg N/år Nord for Kongevejen: 274 ha á 25,6 kg N/ha/år = kg N/år Oversigt over kvælstoftabet er gengivet i tabel 4. Tabel 4. Kvælstoftab fra vandløbsopland og direkte opland ved genetablering af Hundsø henholdsvis syd og nord for Kongevejen. Genetablering af Hundsø i Morsø Kommune Kg N/år Kg N/år Syd for Nord for Kongevejen Kongevejen Vandløbsopland til sø Direkte opland til engene Sejerslev Ejerslev og V. Hunderup Deloplande i alt Hele projektområdet under ét Nettotab fra projektområdet som følge af gødskning og dyrkning er ud fra den nuværende arealanvendelse og erfaringstal for gennemsnitlig årlig udvaskning beregnet til ca. 41 kg N/ha eller i alt kg N/år. 4 af 8 sider
5 N-omsætning. Ved etablering af vådområdet tilføres kvælstofholdigt vand fra oplandet. Ved dannelsen af mere eller mindre vandmættede forhold i området vil der skabes gunstige betingelser for en kvælstoffjernelse ved denitrifikation. Denitrifikationen er en mikrobiel proces, hvor primært nitrat reduceres til luftformigt kvælstof under omsætning af organisk stof (tørv). Andre forbindelser såsom pyrit (FeS 2 ) kan også omsættes i forbindelse med denitrifikationen. For at optimere kvælstoffjernelsen i området er det derfor vigtigt med en fordeling af det gennemstrømmende/ infiltrerende nitratholdige vand, samt med en tilstedeværelse af organisk stof alternativt pyrit. Box 1. TEMA-rapport fra DMU, 13/1997, Næringsstoffer arealanvendelse og naturgenopretning: Box 9 5 af 8 sider
6 Beregningen af kvælstoffjernelsen i nærværende projekt er baseret på vurderinger af kvælstoffjernelsen dels ved gennemsivning af nitratholdigt vand fra det direkte opland til vådområdets infiltrationsarealer og dels ved tilbageholdelsen i søen henholdsvis syd for og nord for Kongevejen. Desuden indgår der den del der fjernes ved ekstensivering af landbrugsdriften indenfor projektarealet. For at kunne opfange en stor del af det vand, og dermed den mængde kvælstof der kommer fra det direkte opland, skal der opfyldes grøfter og brydes dræn indenfor projektområdet. Ved at gøre dette, og samtidig hæve den generelle vandstand i området, kan man øge vandets transportvej betragteligt, fra vandet løber ind i området, og til det når vandløbet/ søen. Ud fra de feltundersøgelserne af jordbundsforholdene er det vurderingen, at den tørverige øverste del af jordbunden, forekommende pyritholdige jordlag samt den fremtidige vegetation, tilsammen vil kunne levere tilstrækkelig organisk materiale til kvælstoffjernelsesprocessen. Til vurderingen af potentialet for kvælstoffjernelse er det direkte opland opdelt i mindre deloplande, jf. forundersøgelsesrapporten. Deloplandene er blevet nummereret fra 1-15 og ved genetablering af Hundsø er skitseret genåbning af rørlagte hoveddræn og placering af slyngede åbne vandløb, der skal fungere som sivegrøfter, hvorfra afstrømningen fra det drænede opland bedst muligt fordeles på i alt ca. 21 ha infiltrationsarealer. For hvert af de respektive deloplande er de potentielle placeringer og størrelser af kommende infiltrationsområder opgjort og indtegnet på et arbejdskort. Deloplandene er herefter opdelt/ samlet i 2 puljer, se Bilag11.4_Kortbilag 1. Deloplandene (1, 2, 4, 5 og 6) i Ejerslev og V. Hunderup er på i alt 113 ha og arealudbredelsen af tilhørende potentielle infiltrationsområder udgør ca. 13 ha. Deloplandene (7, 8, 9, 10 og 11) i Sejerslev er på i alt 129 ha og arealudbredelsen af tilhørende potentielle infiltrationsområder udgør ca. 5½ ha. De nordlige deloplande (12 og 14) er på i alt 26 ha og arealudbredelsen af tilhørende potentielle infiltrationsområder udgør ca. 2½ ha. Disse er præsenteret på de udarbejdede kortbilag til denne genberegning af kvælstofbalance for et udvidet projektområde. For hvert delområde er der beregnet hvor stor vand- og kvælstofmængde, der vil kommer til det potentielle infiltrationsområde. Ligeledes er arealudbredelsen af infiltrationsområderne opgjort, hvorved en vurdering af reduktionskapaciteten kan sandsynliggøres ved at betragte den hydrauliske belastning af hvert infiltrationsområde (givet ved 1/m 2 /dag) samt den potentielle kvælstoffjernelse (givet ved kg N/ha/år). Ifølge retningslinjerne på vandprojekter.dk bør den resulterende hydrauliske belastning af infiltrationsområdet ikke overstige l/m 2 /dag og den potentielle fjernelse ikke overstige kg N/ha/år. Tallene for vurderingen af infiltrationskapaciteten indgår i beregningsbilaget. 6 af 8 sider
7 For deloplandene 1, 2, 4, 5, 6 er den gens. hydrauliske belastning 8,6 ha opland/ ha infiltrationsareal (max 18 ha opl./ha). Afstrømning på 334 mm giver en gens. hydraulisk belastning af infiltrationsarealer på ca. 8 l/m 2 /dag. For deloplandene 7, 8, 9, 10, 11 er den gens. hydrauliske belastning 23,5 ha opland/ ha infiltrationsareal (max 29 ha opl./ha). Afstrømning på 334 mm giver en gens. hydraulisk belastning af infiltrationsarealer på ca. 22 l/m 2 /dag. For deloplandene 12, 14 er den gens. hydrauliske belastning 10,4 ha opland/ ha infiltrationsareal. Afstrømning på 334 mm giver en gens. hydraulisk belastning af infiltrationsarealer på 10 l/m 2 /dag. Skøn over kvælstofomsætning er foretaget således: 129 ha oplande i Sejerslev sogn infiltreres på 5,5 ha enge. N-osætning på 55 % 113 ha oplande i Ejerslev/ Hunderup infiltreres på 13,2 ha enge. N-osætning på 85 % 26 ha oplande ved Kongevejen infiltreres på 2,5 ha enge. N-osætning på 85 % Det skønnes, at engene syd for Kongevejen i gens. fjerner 69 % af det tilledte kvælstof, mens 31 % af kvælstoffet transporteres videre og ud i søen. Nord for Kongevejen påregnes, at engene i gens. fjerner 85 % af kvælstoffet, mens 15 % af kvælstoffet transporteres videre og ud i søen. Den årlige kvælstoftransport til søen syd for Kongevejen er opgjort til kg N/år og den årlige kvælstoftransport til søen nord for Kongevejen er opgjort til kg N/år. Kvælstoftilbageholdelse i projektområdet Kvælstoftilbageholdelsen på engene beregnes som 69 % af det tilførte syd for Kongevejen og 85 % af det tilførte nord for Kongevejen, hvilket sammenlagt andrager kg N. Kvælstofretentionen i søen skønnes ud fra vandgennemstrømningen og vandets opholdstid. Erfaringsmæssige estimater for tilbageholdelsen af kvælstof i en ferskvandssø, Nret(%), kan beregnes som N ret (%) = 42,1+17,8*log10 ( t w ), hvor t w er vandets opholdstid eller vandskiftet pr. år, hvilket er 0,937 (opholdstid er 341 dage) syd for Kongevejen og 0,0216 (opholdstid er over 7 dage) nord for Kongevejen. Den tilførte kvælstofmængde til søerne er ovenfor beregnet til kg N/år. Den samlede kvælstoftilbageholdelse på de vanddækkede arealer kan beregnes som - 42,0 % af kg N, hvilket er kg N/år. - 15,7 % af kg N, hvilket er kg N/år. Endvidere kalkuleres med, at det nuværende nettotab som følge af gødskning i projektområdet på kg N/år ophører. En opgørelse af projektets kvælstofbalance (kort anlægsperiode) er vist i tabel 5. Konsekvensen af at realisere vådområdeprojektet kan med hensyn til N-balance således opgøres til i alt ca. 13,3 tons N/år. Reduceres kvælstofudledningen med i alt kg N/år efter projektets gennemførelse, svarer dette til en årlig tilbageholdelse på 138 kg N/ha projektområde eller mere. I henhold til forundersøgelsesrapporten, jf. blandt andet afsnit 4.4 & 4.6, kan forventes såvel væsentligt forbedrede vandkvalitetsforhold som en forbedret kvælstoffjernelse i Hundsø, såfremt projektgennemførelsen foregår i flere trin. Vælges en trinvis retablering af 7 af 8 sider
8 søarealerne over 1-5 år, således at vandstandshævningen tilrettelægges efter graden af brunfarvning mv. i søens første leveår, vil betingelserne for den ønskede stofomsætning kunne optimeres. Den ovenfor beregnede kvælstoffjernelse, der er baseret på erfaringsdata, kan vise sig at være væsentligt underestimeret. Ud fra et forsigtigt skøn anslås, at der ved en trinvis retablering af søarealerne, som foreslået i forundersøgelsen, vil kunne opnås en øget kvælstoftilbageholdelse på i størrelsesordenen 1,25 tons N/år svarende til ca. 13 kg N/ha projektområde. Anlægs- og finansieringsudgifter ved en trinvis gennemførelse henholdsvis en straks gennemførelse kan vise sig forskellige. Anlægsperiode og udbudsforskrifter ved projektrealiseringen kan derfor planlægges efter at tilgodese flest mulige miljøhensyn og i henhold til den godkendte kvælstofbalance for det udvidede projektområde, jf. nedenstående tabel 5. Tabel 5. Kvælstoftilbageholdelse ved genetablering af Hundsø med beregnet og skønnet opgørelse for dels kort og dels længere anlægsperiode (trinvis søetablering). Genetablering af Hundsø i Morsø Kommune Kg N pr. år Kg N pr. år 83,15 ha syd for kongevejen 13,44 ha nord for kongevejen Kort anlægsperiode med stedfindende Lang anlægsperiode med trinvis søetablering søetablering Områdets nuværende nettobelastning Udvaskning Kvælstoffjernelse, netto Netto kvælstoffjernelse, i alt Netto kvælstoffjernelse, i alt pr. ha Til denne beskrivelse hører endvidere følgende kort- og tekstbilag: Bilag11.4_Kortbilag 1 N-tilførsel og N-omsætning kort 1: A4 pdf Bilag11.4_Kortbilag 2 Jordbund/ Okkerkortlægning kort 1: A3 pdf Bilag11.4_Regneark_syd Beregning af omsætning syd for Kongevejen, 3 sider Bilag11.4_Regneark_nord Beregning af omsætning nord for Kongevejen, 3 sider 8 af 8 sider
Genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø - N-balance
Sillerslev Kær, Å og Sø Nbalance Bilag xx.x Notat om Nbalance for et projektområde på 40110 ha. Udarbejdet til brug for valg af ét eller flere scenarier for genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og
Læs mereGenopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø - N-balance
Genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø Nbalance November 2011 Bilag 12.0 Notat om Nbalance for et projektområde på 40110 ha. Udarbejdet til brug for valg af ét eller flere scenarier for genopretning
Læs mereScenarium "Kanalafløb uden pumpe" PV\ Natur & Miljø Rådgivning. Kongevejen. Kongevejen. J.Nr. XXXX Målforhold: 1: Dato:
Notat om muligheder for retablering af Hundsø. Kort tid efter det offentlige aftenmøde med besigtigelse og diskussion omkring Hundsø og en mulig retablering blev holdt et teknikermøde i Morsø Kommune med
Læs mereMedian maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum. Kote i m DVR90 1: Tronkær tilløb fra højre
Korup Å Projekt 2010 Opmåling Terræn højre Terræn venstre Bund Regulativ 1998/Regulering 2002 Median maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum 10-års maksimum Kote i m DVR90 1:50 9 9 8 8 7 7
Læs mereHjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Læs mereStrækninger SIGNATUR. Bro. Stryg. Vandingssted. Restaurering. Rørlagt strækning. Copyright: Geodatastyrelsen
± Strækninger SIGNATUR Bro Stryg Holme Å Vandingssted Restaurering Copyright: Geodatastyrelsen Rørlagt strækning St. 268 St. 228 Signaturforklaring Name Rørlagt strækning Åben grøft Copyright: Geodatastyrelsen
Læs mereMidtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav
Midtmarksrende Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø Det Sydfynske Øhav Juni 2016 Projektnavn Formål Placering/ lokalitet Vådområdeprojekt Midtmarksrende Projektets formål er at reducere kvælstofudledningen
Læs mereFiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt
Screening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Eskelund Mose i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen
Læs mereBilag 1.0 Oversigtskort 2010 1:12.000. Bilag 10.0 Arealklassifikation 1:7.000
BILAGSFORTEGNELSE, KORT Bilag 1.0 Oversigtskort 2010 1:12.000 Bilag 10.0 Arealklassifikation 1:7.000 0.0 SAMMENDRAG 0.1 INDLEDNING I perioden februar-september 2010 er gennemført forundersøgelse og konsekvensanalyse
Læs mereAnlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III. Forundersøgelse og detailprojekt. Februar 2007
Anlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III Forundersøgelse og detailprojekt Februar 2007 Udgivelsesdato 21. februar 2007 Projekt Herluflille Udarbejdet Lars Brinch Thygesen og Palle Reschat Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereNB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø
Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks.
Læs mereNaturstyrelsen december 2013
Forord Dette regneark er primært udarbejdet af Karsten Wandall, Vejle Amt, og kan anvendes som et hjælpemiddel til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII og VMPIII vådområdeprojekter. Naturstyrelsen
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Bogense Vestre Enge Lillebælt
Screening af vådområdeprojekt ved Bogense Vestre Enge Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Bogense Vestre Enge i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Klinte Strand Odense Fjord og Nærå Strand
Screening af vådområdeprojekt ved Klinte Strand Odense Fjord og Nærå Strand Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Klinte Strand i Nordfyn Kommune Som led
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden Lillebælt
Screening af vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen
Læs mereBradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen
Læs mereSimested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune
Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Bryde Made Lillebælt
Screening af vådområdeprojekt ved Bryde Made Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Bryde Made i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen mellem
Læs mereAugust 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV
VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereSerup Kær. Teknisk forundersøgelse af vådområde. Lemvig Kommune
Serup Kær Teknisk forundersøgelse af vådområde Lemvig Kommune Indledning og baggrund Forundersøgelsen af Serup Kær skal give et grundlag til at vurdere, om der kan etableres et vådområde der kan fjerne
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark Lillebælt
Screening af vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereBjørndal Kær. Forundersøgelse af vådområde. Lemvig Kommune
Bjørndal Kær Forundersøgelse af vådområde Lemvig Kommune Indledning Forundersøgelsen af Bjørndal kær skal belyse og fremkomme med forslag til, hvordan der i projektområdet kan etableres et vådområdeprojekt.
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Ellebækken Odense Fjord og Nærå Strand
Screening af vådområdeprojekt ved Ellebækken Odense Fjord og Nærå Strand Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Ellebækken i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen
Læs mereplaner om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..
Sk kive e En ngee Forundersøgelsen i en sam mmenskrevet kort version Indledning og baggrund For att opfylde målene i EU s Vand ndrammedirektiv, skabe mer re natur og redur ucere kvæ ælstoftilførslen til
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Ore Strand Lillebælt
Screening af vådområdeprojekt ved Ore Strand Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Ore Strand i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen mellem
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F
NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Krogsbølle-inddæmningen Odense Fjord og Nærå Strand
Screening af vådområdeprojekt ved Krogsbølle-inddæmningen Odense Fjord og Nærå Strand Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Størrelse / omfang Placering / lokalitet Vådområdeprojekt
Læs mereP V\ N A T U R & M I L J Ø N O TAT J U L I
P V\ N A T U R & M I L J Ø VÅDOMRÅDEPROJEKT SILLERSLEV-ØRDING KÆR N O TAT J U L I 2 0 0 6 MORSØ KOMMUNE - VIBORG AMT S I L L E R S L E V Å S E T M O D V E S T F R A P U M P E S T A T I O N E N ( P U M
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereFly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereDagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt
Dagsordenpunkt Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt Åben - 2009/00313 Beslutning Godkender indstillingen. Indstilling Direktøren for Teknisk Område indstiller, at ansøger
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereBiskæret. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Biskæret Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Morsø Kommune
Læs mereHarre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereElkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Elkjær Enge Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Skive Kommune
Læs mereVådområder til kvælstoffjernelse
Vådområder til kvælstoffjernelse Carl Christian Hoffmann A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi Temadag på SDU: Fosforfældning,bassiner,vådområder? Ådale og andre Vandløbsnære
Læs mereNorddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Læs mereGørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Udsigt over det meget store, flade og åbne område i Gørup enge Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand
Læs mereTorsted Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Torsted Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Rebild Kommune
Læs mereLindenborg å udspring
Lindenborg å udspring Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Mariagerfjord Kommune Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, lancerede
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereEJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSE
APRIL 2012 VIBORG KOMMUNE EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDEPROJEKT FISKBÆK Å I VIBORG KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereAnsøgning modtaget 14. marts 2017
Ansøgning modtaget 14. marts 2017 Ansøgning om tilladelse til at etablere en mættet randzone på hos Jesper Thomsen, Intrupvej 2 7800 Skive, Matr.nr.: 11f, V. Lyby By, Lyby. Jesper Thomsen, SEGES og Landbo
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereViborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt
Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Rekvirent Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereLerkenfeld Å. Forundersøgelse i kort version
Lerkenfeld Å Forundersøgelse i kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv lancerede den tidligere regering Grøn Vækst pakken. Et af målene under Grøn vækst er at
Læs mereNOTAT OM VANDPLANER VÅDOMRÅDER, PROJEKTFORSLAG I GRÅSTEN NOR.
NATUR- OG MILJØ SVENDBORG KOMMUNE D. 29.09.2011 NOTAT OM VANDPLANER VÅDOMRÅDER, PROJEKTFORSLAG I GRÅSTEN NOR. Baggrund I regeringens og Dansk Folkepartis Grøn Vækst-aftale er det besluttet, at der i Danmark
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereVådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Afsnit 4.0 side PV\ Natur & Miljø Rådgivning, F.R.I.
4.0 KONSEKVENSER AF AT REALISERE PROJEKTET... 2 4.1 Afstrømning, vandstand og vandløbsdynamik... 2 4.2 Påvirket areal... 3 4.3 Arealklassifikation efter fugtighedsforhold... 5 4.4 Skønnet vandkvalitet
Læs mereUdbudsmateriale for forundersøgelse til VMPII vådområdeprojekt ved Bæksgård Bæk
Jr. Nr. 8-16-28-1-611-2-01 Udbudsmateriale for forundersøgelse til VMPII vådområdeprojekt ved Bæksgård Bæk Baggrund Med udgangspunkt i Vandmiljøplan II ønsker Vejle Amt gennemført en teknisk forundersøgelse
Læs mereRESUME. Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/ LIFE Raised Bogs
RESUME Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/000012 LIFE Raised Bogs 3. maj 2017 Indledning Norddjurs Kommune har anmodet rådgivningsfirmaet Bangsgaard & Paludan ApS
Læs mereSimested Å midt. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune
Simested Å midt Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereNotat om kvantificering af fosfortab fra projektområdet
1 Notat om kvantificering af fosfortab fra projektområde, side 1-11. Tekstbilag 13.0 Notat om kvantificering af fosfortab fra projektområdet Indholdsfortegnelse....1 Jordprøvetagning Udlægning af prøvefelter
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Skjern Hovedgaard. Vådområdeprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Skjern Hovedgaard Vådområdeprojekt 1 Skjern Hovedgaard EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Viborg Kommune har anmodet Orbicon A/S, Vand- og Naturressourcer i
Læs mereSkov- og Naturstyrelsen, Midtjylland
Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereNørreå Skjern Hovedgaard Pumpelag
Memo Titel Skjern Hovedgaard - Nørreå Dato 23 november 2010 Til Viborg Kommune, Keld Schrøder-Thomsen COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax 63 11 49 49 wwwcowidk Kopi Fra COWI
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereLandbrugets kvælstofbalance
Landbrugets kvælstofbalance I det følgende benyttes metoden og systemet beskrevet i artiklen Kunsten at balancere og undgå tab, (Antuel Naturvidenskab Nr. 2, 2017) til at opstille dansk landbrugs kvælstofbalance
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereUdvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse for kvælstofvådområdeprojekt Skive Karup
Skive Kommune Ejendomsmæssig forundersøgelse for kvælstofvådområdeprojekt Skive Karup Version 1.1 - September 2017 1 Indhold Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Formål... 3 Beskrivelse af projektområdet...
Læs mereProjektbeskrivelse statsligt vådområdeprojekt Enge ved Sidinge Fjord
Naturstyrelsen Vestsjælland OGC 1. juni 2015 Projektbeskrivelse statsligt vådområdeprojekt Enge ved Sidinge Fjord Bilag til VVM screenings anmeldeskema Baggrund: Projektet Enge ved Sidinge Fjord er et
Læs mereTange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Læs mereNOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard
NOTAT Sagsnr.: 14/10818 Dok.nr.: 95799/17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Carsten Horup Bille 55 36 24 91 caho@vordingborg.dk NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering
Læs mereRapport september 2019
VÅDOMRÅDEPROJEKT ILSØ VED HJORTHEDE Ilsø set mod sydøst fra Enemærkevej, Viborg Kommune. Rapport september 2019 Vådområdeprojekt Ilsø ved Hjorthede Viborg Kommune Rapport side 1. 3/9 2019 PV\ Natur & Miljø
Læs mereDagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser
Dagsordenpunkt Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser Åben - 2009/00313 Beslutning Godkender indstillingen. Indstilling Direktøren for Teknisk Område indstiller, at sagen tages
Læs mereGenopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003
Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2004 Nakkebølle. Inddæmning set mod øst, september 2003. Anlægsarbejdet blev afsluttet i august
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereNITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT
NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.
Læs mereVÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN, KOLDING FJORD
Til Kolding Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2011 Teknisk forundersøgelse for muligt vådområde VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN, KOLDING FJORD VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN, KOLDING FJORD Revision
Læs mereRegionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø
Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Tilføjelser til Regionplan 200 side 4 Redegørelse side 5 Det
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereVådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Afsnit 0.0 Sammendrag side juni 2012 PV\ Natur & Miljø Rådgivning, F.R.I.
Bilagsfortegnelse, Kort... 2 Bilagsfortegnelse, Tekstbilag... 3 0.0 Sammendrag... 4 0.1 Indledning... 4 0.2 Registreringer... 4 0.3 Projekterede ændringer... 7 0.4 Konsekvenser... 8 Vådområdeprojekt Sillerslev
Læs mereBilag 2. Beregningsforudsætninger
Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning
Læs mereVådområde Granslev By Enge
Granslev Forsamlingshus, 22. januar 2015 Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Vådområde Granslev By Enge Grontmij a/s Rådgivende ingeniørvirksomhed Ca. 1200 fuldtidsansatte i DK Naturafdeling i Århus/Glostrup
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Gørup Enge. Vådområdeprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Gørup Enge Vådområdeprojekt 1 Gørup Enge EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Viborg Kommune har anmodet Orbicon A/S, Vand & Naturressourcer i Aarhus, om at gennemføre
Læs mereRambøll leverede i maj 2011 et udkast til et vådområdeprojekt ved Sillerup Bæk i Haderslev Kommune.
NOTAT Projekt Vådområdeprojekt Sillerup Bæk, Avnø Vig Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 03-11-2011 Til Fra Kopi til Torben Tran Ankjærø, Haderslev Kommune Mads Bøg Grue, Rambøll Lotte Madsen, Kolding
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereTEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL
TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL Formål med fosforvådområde PRÆSENTATION Fosforvådområder Indhold af teknisk forundersøgelse FORMÅL At
Læs mere