Notat om metodedesign
|
|
- Jan Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat om metodedesign Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling af realkompetencerne? b. Hvilke målemetodiske problemer er der? c. Hvordan har man løst problemet med måling af tavs viden? d. Hvordan tilrettelægges RKV-forløbet? e. Hvordan er RKV-forløbets sociale miljø? 2. Hvilke erfaringer kan opsamles fra de nyudviklede (og gennemførte) forløb? a. I hvilken udstrækning bygges der videre på den kompetence, som deltagerne kommer med? b. Hvordan anvendes deltagernes erfaringer aktivt i undervisningen? 3. Hvordan oplever deltagerne forløbet? a. Hvordan oplever deltagerne RKV-forløbet? b. Hvordan oplever deltagernes undervisningen? c. Hvad anvender deltagerne den nye kompetence til? Der indgår fem datasæt i erfaringsopsamlingen 1. Observation af de konkrete RKV-forløb (observation). 2. Interview med faglærere om gennemførelsen af RKV-forløb (skema 1). 3. Interview med faglærerne om deres erfaringer med uddannelsesforløb (skema 2) 4. Interview med GVU-deltagere (skema 3). 5. Analyse af materiale udarbejdet i UFFA-arbejdsgrupperne. Forskerne har haft adgang til det materiale, som er udarbejdet i UFFA-projektet. Undervejs i projektet har forskerne givet kommentarer til materialerne indhold og form. Vi har ønsket at indsamle datamateriale inden for et afgrænset antal fagområder. Som det fremgår af rapporten har det primært været rengøringsteknikere, frisører, gastronomer, det merkantile område og ikke mindst SOPU-området. 1
2 Dataindsamlingen har ikke været systematisk i den forstand, at den har været gennemført med regelmæssige mellemrum eller med en udvalgt repræsentativ population. Den har været gennemført i forhold til, hvad der var praktisk muligt. Det vil sige i forhold til, hvor det kunne lade sig gøre at observere RKV-forløb og undervisning, og hvor det kunne lade sig gøre at interviewe kursister undervejs i et forløb eller efter afslutningen. Adgangen til de forskellige forløb fik vi fra og i fælles forståelse med projektledelsen. Som det er understreget flere gange i hovedrapporten giver en sådan dataindsamling ikke grundlag for at generalisere de fundne forhold til disse forholds udbredelse i den samlede pol pulation. Dataindsamlingen giver ej heller et grundlag for en evaluering af projektet (hvad der heller ikke har været hensigten på noget tidspunkt). Dataindsamlingen giver mulighed for at pege på nogle forhold i det samlede forløb, der vil kunne genfindes i andre tilsvarende. Når vi alligevel tillader os at mene, at resultaterne har en vis repræsentativ værdi, er det fordi forskergruppen har fuldt det samlede projekt tæt og fremlagt de indsamlede erfaringer løbende. I denne fremlæggelse har vi kunnet danne os et billede at, i hvilken udstrækning vore tolkninger og analyser kunne genkendes af faglærerne, og i den sammenhæng havde forankring i de konkrete forløb. Observation Der er gennemført 12 observationer af hele eller dele af RKV-forløb. Formålet er at få et billede af, hvordan realkompetencevurderingen foregår. På baggrund af observationerne blev der gennemført korte samtaler/interview med faglærerne om indholdet i observationerne (obserview). Observationspunkter - Hvad gør faglæreren i situationen? I forhold til afdækning af viden, færdigheder og kompetencer? - Hvad gør deltagerne i selve situationen? - Hvordan er interaktionen? Er der vejledning undervejs? - Hvilke spørgsmål stiller faglæreren? - Hvordan er stemningen det sociale miljø? Obserview - Oplever du den aktuelle bedømmelse som normal eller er der særlige forhold, som gør sig gældende? - Hvordan vurderer du den samlede præstation? - Hvad lægger du særlig mærke til i den konkrete situation? - Hvad er dine bedømmelseskriterier? 2
3 Skema 1: Interviewguide til RKV Der er gennemført 17 interview med faglærere om deres erfaringer med gennemførelse af RKV -forløb. Hvordan foregår den konkrete kompetencemåling? Kort beskrivelse af metoden Hvad har kursisten indflydelse på? Hvordan sikrer i, at alle relevante kompetencer måles? Hvilken rolle spiller de personlige og sociale kompetencer? Indgår virksomhederne i målingen? Hvordan fastlægger I hvilke kompetencer, som skal måles? Hvad gør I, når I skal sammenligne kursisternes kompetencer med kompetencemålene i uddannelsesbekendtgørelsen? Hvem foretager sammenligningen og oversættelsen fra de formelle krav til måling? Er retningslinjerne skrevet ned? Hvordan vurderer I, om den pågældende kompetence er tilstrækkelig? Beskriv nogle kompetencer, som er målt Beskriv et eksempel på en høj kompetence Består kompetencen af forskellige delkompetencer? Er de kompetencer som måles de samme som eller ækvivalente med de krævede kompetencer? Giv eksempler på kompetencer som svarer til (er de samme som) de formelle krav Giv eksempler på kompetencer som ækvivalerer (som er lige så gode som) de formelle krav Arbejder i med de motivationelle elementer i kompetencevurderingen? Arbejder I med at målingen skal give selvtillid? Hvordan? Arbejder I med at målingen skal være uddannelsesmotiverende? Hvordan? Har i udviklet noget nyt i forhold til, hvad i tidligere har gjort? Hvad gør I nu, som ikke er gjort før projektet? Hvad er det, der i målingen af de reelle kompetencer sikrer gennemførelse på rekordtid? Hvilke erfaringer har i gjort? Hvilke erfaringer har I gjort med, hvad der virker godt? Hvilke erfaringer har I med, hvad der ikke fungerer, På hvilke områder har på baggrund af jeres erfaringer I justeret praksis for realkompetence måling? 3
4 Skema 2: Interviewguide til uddannelsesforløb Der er gennemført 8 interview med faglærere om, hvordan de gennemfører undervisningen i UFFA. Hvordan sikres gennemførelse på rekordtid? Kort beskrivelse af uddannelsesforløbet Hvad er der sparet i tid? Hvor meget indflydelse har kursisten på planlægninger af forløbet? Hvordan inddrages kursisternes erfaringer og viden fra praksis i undervisningen? Alene i form af forkortelse af forløb? Gennem særligt tilrettelagte forløb? Hvori består det særlige? Gennem differentieret undervisning? Beskriv hvori det består. Som eksempler i undervisningen? Hvilken rolle spiller de personlige og sociale kompetencer i undervisningen? Beskriv undervisningsforløb der forholder sig aktivt og systematisk til deltagernes kompetenceprofiler og individuelle planer, så der høstes størst muligt udbytte af det, som deltagerne kan. Har I udviklet særlige forløb? Inddragelse af AMU-forløb? Inddragelse af VUC? Inddragelse af virtuel læring? Inddragelse af virksomheden? Andre uddannelsestiltag? I hvilken udstrækning er virksomhederne inddraget i uddannelsesforløbet? Indgår der dele af kompetenceudviklingen på virksomheden? Udvikles der forløb, der tilgodeser virksomhedernes behov? Arbejder I med de motivationelle elementer i undervisningen? Arbejder I med at undervisningen skal give selvtillid? Hvordan? Arbejder I med at undervisningen skal være uddannelsesmotiverende? Hvordan? Har i udviklet noget nyt i forhold til, hvad i tidligere har gjort? Hvad gør I nu, som ikke er gjort før projektet? Hvad er det der sikrer gennemførelse på rekordtid? Hvilke erfaringer har i gjort? Hvilke erfaringer har I med, hvad der virker godt? Hvilke erfaringer har I med, hvad der ikke fungerer, og som er ændret? Hvordan har I justeret uddannelsesforløbet i forhold til de erfaringer I har gjort? 4
5 Skema 3: Interviewguide til GVU deltagere Der er gennemført 47 interviews med deltagere. Der er endvidere gennemført interview med fem ledere fra de arbejdspladser, hvor deltagerne er beskæftigede. Interviewdel, der fokuserer på RKV-forløbet Data om deltageren/kursisten (ultra kort): - Køn, alder, uddannelsesbaggrund - Antal års arbejdserfaring inden for et/måske to centrale erhverv - Andet med relevans for forløbet Motivation for at begynde på GVU/ RKV (relativt kort): - Bedre job, flere udfordringer - Ønske fra arbejdsgiver - Løn - Pres fra familie, venner - Interesse for at lære - Andre grunde? Opfattelse af RKV-forløbet: HUSK at bede om eksempler! - Generel tilfredshed/utilfredshed. Hvad har været godt? Hvad har været mindre godt? - Hvilken oplevelse af at blive vurderet har deltageren haft før og efter RKV? - I hvilket omfang oplever deltageren, at hans/hendes reelle kompetencer bliver afdækket gennem RKV-forløbet? Er der kompetencer, som ikke bliver afdækkede? - I hvilket omfang oplever deltageren, at RKV-forløbet giver et præcist billede af, hvordan deltagerens kompetenceniveau svarer til det, som man skal kunne på den pågældende erhvervsuddannelse? Spørgsmålet drejer sig om deltagerens viden om både sit eget kompetenceniveau og om niveauer for uddannelsens kompetencemål. Læring og motivation på baggrund af deltagelse i RKV HUSK at bede om eksempler! Motivation Læring - På hvilke måder har RKV virker motiverende /henholdsvis demotiverende for videre uddannelse? - Om sit arbejde forud for uddannelsen - Om erhvervet/branchen - Om sine tidligere skoleerfaringer 5
6 - Om sig selv - Om afklaring sine videre uddannelses/karriereplaner Aktiviteter i RKV HUSK at bede om eksempler - Aktiviteter, der har styrket deltagerens motivation for at uddanne sig (Anders W) - Aktiviteter, der har styrket deltagerens motivation for at lade sig vurdere (Anders W) - Aktiviteter, der har ledt til læring - Aktiviteter, der har ledt til afklaring af videre uddannelses-/karriereplaner - Overflødige aktiviteter Forslag til forbedring af RKV HUSK at bede om eksempler - Flere praktiske øvelser? Hvilke? - Mere tid til refleksion? Over hvad? - Individuelle samtaler? Om hvad - Andre forslag til forbedringer Evt. øvrige bemærkninger på baggrund af interviewet 6
7 Interviewdel der fokuserer på deltagernes opfattelse af uddannelsen Hvordan opfatter deltageren undervisningens indhold og form? - Vægt af teoriundervisning, værkstedundervisning, inddragelse af virksomheder i undervisning m.m. - Hvordan kombineres AMU, EUD og AVU? - Lærerens brug af IT: fleksible og virtuelle forløb? - Lærerens inddragelse af deltagernes erfaringer i undervisningen? Tages der klart udgangspunkt i deltagernes og virksomhedernes (branchernes) behov for kvalificering? - Relatering til praksis inden for erhvervet/branchen? Interviewdel der fokuserer på deltagernes erfaringer efter uddannelsesforløbet - Hvad synes du, at du har lært i UFFA, som du kan bruge i dit arbejde? (Giv eksempler) - Hvad synes du, at du gør anderledes i dit arbejde efter du har deltaget i UFFA (giv eksempler)? - Ville du have kunnet gøre det, hvis ikke du havde deltaget i UFFA? (begrund) - Oplever du det, du har lært på UFFA som nyt eller som en genopfriskning af det, du allerede gjorde i forvejen? 7
Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne
Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereHvad er realkompetencer?
Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,
Læs mereFra ufaglært til faglært på rekordtid
Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereAnsøgningsskema. Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse. 1 Projektets titel. 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole
1 Ansøgningsskema 1 Projektets titel Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Vrå højskole har en del erfaring med at samarbejde
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereVi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.
Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereGVU på SOPU. GVU på SOPU starter med RKV. Social og sundhedshjælper: RKV forløb på 5 dage Pædagogisk assistent: RKV forløb på 10 dage
RKV Uddannelsesplan, tilrettelæggelsesformen i dag Undervisningsmetoder Undervisningen, to faggrupper i samme lokale Fordele og ulemper ved turboforløb GVU på SOPU starter med RKV Social og sundhedshjælper:
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereSlutevaluering af Fra ufaglært til faglært på rekordtid
Slutevaluering af Fra ufaglært til faglært på rekordtid CPH WEST 24.03.15 Oversigt 1 Formål 2 Metode 3 Målopfyldelsesgrad 4 Det opsøgende arbejde 5 Opsummering 6 Perspektiver og anvendelighed 2 Slutevalueringens
Læs mereStatus oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige
Status oktober 2015 på det Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Formålet med forløbet er at få ikke umiddelbart uddannelsesmotiverede ledige, med behov for
Læs mereCooperative Learning i voksenundervisningen
Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3
Læs mereStatus på projekt En offensiv uddannelsesindsats
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.
Læs mereResultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby
Resultatkontrakten bygger på gældende retningslinjer, rammer og vilkår for anvendelse af resultatløn, som de fremgår af Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder og
Læs mereWorkshop fra A til Z - sådan kommer vi rundt om opstart, afklaring, gennemførelse og validitet
Workshop fra A til Z - sådan kommer vi rundt om opstart, afklaring, gennemførelse og validitet Præsentation Jane Ohlsen faglærer, udviklet RKV/GVU - CPH-WEST Tine Rønbjerg Frisør faglærer, arbejdsgruppemedlem,
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereFra ufaglært til faglært Realkompetence og pædagogik. Anerkendelse af realkompetencer hvad er det nye?
Fra ufaglært til faglært Realkompetence og pædagogik Anerkendelse af realkompetencer hvad er det nye? NVR 12. november 2015 Bjarne Wahlgren Fire udfordringer Kompetence betyder at kunne handle Måling af
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereEvaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)
Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent
Læs mereAnerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering
Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering i Grønland Projektleder: Peter Sørensen Fredag den 22. oktober 2010 Arbejdsmarkedspolitiske udfordring Alment om Realkompetencevurdering
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for forsyningsoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 487 af 21. april 2015 om uddannelsen
Læs mereKompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger
Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger -sådan laver du autentiske problemstillinger Aarhus tekniske Skole Tekniske Skoler Østjylland Århus Købmandsskole Forord Kompetencevurdering
Læs mereHCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser
HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU TBF = tre bogstavs forkortelser EUC Erhvervs Uddannelses Center Syd Sønderborg - Tønder Haderslev Aabenraa 450 engagerede medarbejdere 75 lange og korte erhvervsuddannelser
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereHvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? Opstartskonference om beskæftigelsesreformen 3. marts 2015
www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? Opstartskonference om beskæftigelsesreformen 3. marts 2015 Områdechef Jakob Rathlev, Danmarks Evalueringsinstitut Udfordringen Prognoser viser at
Læs mereFra ufaglært til faglært
Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af
Læs mereModel for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere
Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det
Læs mereAMU som springbræt til fortsat uddannelse
AMU som springbræt til fortsat uddannelse Oplæg på VEU-konferencen 2012 Ved Ida Marie Behr Bendiksen og Michael Andersen, VEU-enheden på EVA 13. december 2012 Disposition Den samfundsmæssige udfordring
Læs merePorte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K
Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereFør-fasen til IKV for virksomheder
Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereForsøgs- og udviklingskonference på VEU-området 2013
Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området 2013 Mere og bedre voksen- og efteruddannelse hvordan? Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) afholder i samarbejde med Undervisningsministeriet
Læs mereReform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet
Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Anerkendelse af realkompetencer hvordan kommer vi videre?
Læs mereOverordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017
Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. november 2016 Udkast til Uddannelsesplanens fokusområder 2017-2018. Herunder blev det bl.a. vedtaget
Læs mereUfaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode
Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes
Læs mereRKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT
Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mere1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.
Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole
Læs mere360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015
360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 Anette Barnhøj Uddannelseschef Mobil 4013 4675 E-mail anje@tietgen.dk www.tietgen.dk/tkc www.tietgen.dk/tkc 2 Hvad
Læs merePraktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr
Læs mere- Kvalitet, status og initiativer
Realkompetence i NVR - Kvalitet, status og initiativer DFS s forum for kompetencer/realkompetence Den 24. januar 2012 Ulla Nistrup NVR, Nationalt Videncenter for Realkompetence www.nvr.nu Program Kvalitet
Læs mereLØBENDE BEDØMMELSE GRUNDFORLØB 2
AGROSKOLEN LØBENDE BEDØMMELSE GRUNDFORLØB 2 Neden for kan du se bedømmelsesplanen for GF2 på EUD og EUX. Planen har to formål: at dokumentere det arbejde, som konstant skal sikre vores høje kvalitet -
Læs mereEn uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer
En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mereEFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ
EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ DISPOSITION 1 Rammesætning 2 Forberedelse (før campen) 3 Campen (under
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereHvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR
Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR 3. september 2009 Dansk Folkeoplysnings Samråd Principper bag realkompetence Udgangspunktet er: det er et individuelt anliggende,
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereIndsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:
www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition
Læs mereAfklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere
Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold
Læs mereBILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD
BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD 1. TEMA 1 2 1.1 Tiltag 1: Undervisningsforløb med virksomhedstilknytning 2 1.2 Tiltag 2: Working on your skills 7 2. TEMA 2 22 2.1 Tiltag 1: Plakat og signaturret 22 2.2 Tiltag
Læs mereHvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.
www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereVEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd
VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereUdfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan
Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition
Læs mereHvad kræves der for at undervise på EUX?
27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereEvaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015
Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-59-7
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereHvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?
Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse
Læs mereRedskaber der kan kvalificere
Redskaber der kan kvalificere At arbejde med dokumentation i en frivillig-kontekst Jes Jessen Kvalitets- og udviklingskonsulent Tænkning i oplægget Målgruppe: Dem, der planlægger dokumentationsindsats,
Læs mereFagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes
Læs mereDet krystalklare spørgsmål? Hvordan får vi 50 % flere børn til at cykle til skole? Navn: Klasse: 1925-modellen uge årgang
Navn: Klasse: Før I starter skal I - Hænge jeres krystalklare spørgsmål op på væggen. - Lave jeres egen idéboks ud af en skotøjsæske. Her kan I gemme alle de idéer i får i løbet af ugen. - Tegne en hurtig
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereTønder Kommune - Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Rosenvænget Tøndervej Skærbæk
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tønder Kommune - Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Rosenvænget Tøndervej 47 6780 Skærbæk Januar 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 Formål... 2 2
Læs mereepuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter
epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Korte metodekurser Mange skoler har efterlyst udvikling af metoder og principper i undervisningen. EPUC har udviklet en række kortere
Læs mereKvalitetsarbejde på AMU-Fyn
Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejde på AMU-Fyn tager afsæt i fokus på at forbedre vores kerneydelse, undervisning, men også at sikre, at eleven får en oplevelse af kvalitet
Læs mereD A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereSkolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:
Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole
Læs mereNotat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle
Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereOpfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx
Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereIdræt B valgfag, juni 2010
Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereRKV/IKV på VUC. 8. maj 2008
RKV/IKV på VUC 8. maj 2008 Officielt anerkendt uddannelse et paradigmeskift er måske på vej et kompetencemonopol er ved at blive brudt! To anerkendelses-regimer: (Henning Salling Olesen, RUC) Skolen og
Læs mereInddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne!
København den 11.10-2016 Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne! Af lektor Albert Astrup Christensen Lærerne oplever af og til, at enkelte elever ikke er motiverede i teoriundervisningen i
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereStyrk jeres realkompetencevurderinger. en guide til selvevaluering
Styrk jeres realkompetencevurderinger en guide til selvevaluering Indhold 3 Fornyet fokus på RKV 4 Hvorfor lave en selvevaluering? 5 Sådan bruger I selvevalueringsredskabet 7 TEMA 1 Information til ansøgere
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mere