Referat Møde: Lægemiddelkomitéen (LK) Tidspunkt: 2. februar 2015, kl Sted: Lokale 17, 2. sal, Indgang 101

Transkript

1 Afdeling: Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV Udarbejdet af: Jesper Risom Sagsnr.: 15/ Dato: 11. februar 2015 Telefon: Referat Møde: Lægemiddelkomitéen (LK) Tidspunkt: 2. februar 2015, kl Sted: Lokale 17, 2. sal, Indgang 101 Deltagere: Direktør Peder Jest (formand) Direktør Kim Brixen (deltog i mødet fra kl ) Professor Kim Brøsen, SDU Oversygeplejerske Anette Pedersen, Afdeling B Sygehusapoteker Lisbeth Muurholm, Sygehusapotek Fyn Ledende overlæge Ulla Geertsen, Afdeling L Ledende overlæge Svend Steenvang Pedersen, Afdeling Q Konst. ledende overlæge Michael Dall, Afdeling M, Svendborg Sygehus Repræsentant fra praksissektoren (er endnu ikke udpeget) Afdelingschef Jesper Risom, Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV Afbud: Ledende overlæge Peter Sørensen, Afdeling R Ad hoc deltagere: Riskmanager Helle Rexbye 1) Velkomst og præsentation af nye medlemmer i komitéen ved direktør Peder Jest Peder Jest (PJE) bød konst. ledende overlæge Michael Dall velkommen i Lægemiddelkomitéen. 2) Erklæringer om eventuel inhabilitet I henhold til Forslag til habilitetspolitik for Lægemiddelkomitéen, der blev tiltrådt på mødet den 26. september 2013, skal hvert møde i Lægemiddelkomitéen indledes med et punkt om habilitet, hvor komitémedlemmerne har mulighed for at erklære sig inhabile i forhold til de enkelte punkter på dagsordenen. Ingen erklærede sig inhabile ift. dagsordenen. 3) Kortlægning og beskrivelse af medicinering procedurer og problemområder ved riskmanager Helle Rexbye Medarbejdere ved Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV og Sygehusapoteket har gennemført en kvalitativ undersøgelse af medicineringsområdet og identificeret en række patientsikkerhedskritiske problemstillinger. Lægemiddelkomitéen bedes specielt drøfte og komme med forslag til indsatser inden for de nævnte anbefalinger i den vedlagte rapport Helle Rexbye (HRE) gennemgik kort konklusionerne i forhold til særlige udfordringer fra den kvalitative undersøgelse af medicineringsområdet. Dias fra oplægget er vedlagt nærværende referat.

2 Følgende forhold blev bl.a. drøftet: - Medicinanamnese vanskeligt men væsentligt at anamnesen optages. Processen er ikke tilstrækkelig ITunderstøttet. Vigtigt, at understrege, at lægen har ansvar for alle de præparater, der er ordineret til patienten, pointerede PJE. Der er god erfaring med inddragelse af farmakonomer i optagelsen af anamnese. - FMK der er nedsat en arbejdsgruppe, der ser på problemstillinger i relation til FMK, herunder ordinationsbeslutninger. Der laves ny tværgående retningslinje for OUH som helhed, oplyste PJE, der adresserer nogle af problemstillingerne. - Kompetencer nyuddannede sygeplejersker mangler viden om medicin og adfærd i medicinrum. HRE oplyste, at Uddannelsesafdelingen er i gang med at afdække behovet, der efterfølgende vil danne grundlag for e-læringsprogram. - Fragmin vederlagsfri udlevering af Fragmin blev drøftet, idet det tilsyneladende er vanskeligt at få refusion pga. RSD s tolkning af den vederlagsfri liste. Under samme punkt blev drøftet problemer ved receptudstedelse af Fragmin. Der er taget initiativ til at undersøge mulighederne for at ændre medicinalfirmaernes IT-opsætning af produkterne i SST-takst, som er anledningen til problemerne ved receptudstedelse. - IT-systemer der er en række problemstillinger, som forventes løst med opdaterede versioner af Cosmic, men der er også en række udfordringer omkring bl.a. registrering af CAVE, som ikke kan løses med den nuværende elektroniske patientjournal. PJE gjorde opmærksom på, at man desværre ikke må forvente, at man får foretaget ændringer i Cosmic i den takt, som man kunne ønske. - Overgange Lisbeth Muurholm (LMU) oplyste, at der i regi af apoteket gennemføres et forsknings- /udviklingsprojekt, benævnt sektorovergangsprojektet. HRE kontakter Thomas Croft Buck ved sygehusapoteket. Der var enighed om, at rapporten fremlægges på stort afdelingsledelsesmøde. Rapporten lægges ligeledes på intranettet. En række af indsatsområderne håndteres ligeledes i regi af patientsikkerhedsstrategien samt i en række andre råd/udvalg, herunder HEKLA-styregruppen. 4) Drøftelse af utilsigtede hændelser inden for medicineringsområdet pba. oplæg ved riskmanager Helle Rexbye På det sidste møde i komitéen blev det besluttet, at LK fremadrettet får et overblik over de alvorlige utilsigtede hændelser, der er sket inden for medicineringsområdet, i den foregående periode. Risk manager Helle Rexbye gav en introduktion til materialet. PJE understregede vigtigheden af, at der sker en læring af de indrapporterede hændelser. Kim Brixen (KBR) nævnte en enkelt hændelse omkring kaliumklorid, som han mente krævede en reaktion eller kerneårsagsanalyse. PJE nævnte bl.a. erfaringerne fra det skotske sundhedsvæsen, hvor man i højere grad fokuserer på alvorligheden i anvendelsen af mere almindelige præparater pr. patient og omfanget af forbruget. KBR oplyste, at der er et ph.d-projekt på afdeling R, som bl.a. vurderer patientsikkerhed ift. brugen af kemobehandling. Der var enighed om at få en præsentation af ph.d-projektet på møde i LK. PJE foreslog endvidere, at der gives mulighed for, at patienter som oplever patientrollen, får mulighed for at rapportere om sine oplevelser af patientsikkerhedsmæssig karakter.

3 5) Orientering om budget 2015, herunder specielt planer for iværksættelse af analyse af medicinforbrug og af de afdelingsspecifikke fora, ved Kim Brixen og Lisbeth Muurholm KBR henviste til planen. Det forventes, at én afdeling besøges om ugen i 2015, mhp. drøftelse af muligheder for bl.a. besparelser/omlægninger af medicinforbruget. KBR efterlyste forslag til andre mulige tiltag og nævnte bl.a. et forslag om, at patienterne fortsætter og tager eget medbragt medicin, dvs. brug af selvadministration. Holdningerne til spørgsmålet var delte, idet der også kan være udfordringer ved denne tilgang, herunder opbevaring, interaktion og hygiejne. Planen skal ses i sammenhæng med de aftalte møder med de afdelingsspecifikke lægemiddelfora, som har et bredere sigte end de rent økonomiske aspekter, herunder faglige, brugen af standardsortiment etc. Der er gode erfaringer med at bruge oversigterne over top-20 af de præparater, hvor der er det største forbrug i den enkelte afdeling. Det blev ligeledes drøftet, om man skulle bede Klinisk Etisk Komité om at drøfte forhold omkring medicinering, herunder bl.a. den vanskelige diskussion om særlig dyr livsforlængende medicin til ex. terminale patienter. 6) Punkter fra møder i HEKLA-styregruppen til beslutning/drøftelse/orientering ved Lisbeth Muurholm/Kim Brøsen Pfa. LMU oplyste PJE, at der er afsat et beløb på kr til Octaplex til FAM. LMU kontakter FAM i forhold til afklaring af eventuelle problemstillinger i relation til ibrugtagning. 7) Punkter fra Antibiotikagruppen, ved Lisbeth Muurholm/Kim Brøsen PJE nævnte, at antibiotika er et område, som politikerne i RSD interesserer sig for, bl.a. på baggrund af et besøg i Holland. 8) Punkter fra Psykofarmakalogigruppen, ved Lisbeth Muurholm/Kim Brøsen a. Lægemiddelkomitéen har på møde i efteråret 2014 besluttet, at psykofarmakagruppen skal udarbejde en tværgående retningslinje for demens. Det har imidlertid vist sig at være mere relevant med en retningslinje for angst, synes man i gruppen. Jens-Ulrik Rosholm, formand for psykofarmakagruppen, skriver: Det er udelukkende demensklinikken og geriatrisk ambulatorium, som udreder og initierer behandling af demens, og her er man enige om behandlingen. Der hvor andre kommer i berøring med disse patienter vil være når demente kommer på sygehuset eller man får mistanke om, at nogen måtte være dement. Her er det ikke den medicinske behandling, som er i fokus, og derfor er det ikke relevant med en retningslinje fra HEKLA. En retningslinje for dette kunne man bede demensklinikken og geriatrisk ambulatorium udfærdige sammen (men altså ikke i HEKLA-regi). Jens-Ulrik Rosholm anbefaler at der udarbejdes en retningslinje for diagnose og behandling af angst, med følgende begrundelse: - angst er ofte overset og ikke altid velbehandlet - OUH kan bidrage med at være opmærksomme på patienter med ubehandlet/u-opdaget angst, og enten selv starte behandling eller sørge for, at primærsektoren samler bolden op efter udskrivelse - endvidere vil det være relevant med råd, om hvordan angst patienter håndteres (i stil med de nonfarmakologiske behandlingsråd givet i den nylig udsendte demens-retningslinje). - det vil også være relevant at beskrive, hvornår man kan overveje at stoppe en behandling af angst

4 b. Formanden for gruppen har gjort opmærksom på udfordringer ift. fremmøde/deltagelse i gruppens møder, hvilket er et forhold, der ønskes drøftet på mødet. a. Det blev besluttet, at der udarbejdes en retningslinje for diagnose og behandling af angst ved psykofarmakagruppen. Jens-Ulrik sammensætter selv en gruppe med henblik på udarbejdelse af retningslinje. Der opfordres til at inddrage sygeplejen samt geriatrien i Svendborg. Det blev ligeledes besluttet, at der udarbejdes en retningslinje for demens. Demensklinikkens leder, Anette Lolk, bedes om at stå i spidsen for udarbejdelse af retningslinje for demens. Jens-Ulrik kontakter Anette Lolk. b. Det blev besluttet, at Kim Brøsen prøver at vurdere sammensætningen af gruppen og kontakter medlemmerne. 9) Drøftelse om brug af farvede etiketter til sprøjter og infusionsposer på OUH, ved Lisbeth Muurholm Sygehusapotek Fyn fremstiller fortrykte farvede etiketter til sprøjter og infusionsposer, efter bestilling fra de kliniske afdelinger. Etiketterne anvendes til lægemidler færdigfremstillet af sygeplejersker i klinikken. Den enkelte afdeling bestemmer selv hvilken farve etiketterne skal have. Sygehusapotek Fyn har informationer om, at andre regioner har standardiseret farvevalget til etiketter efter Dansk Standard, se bilag. Det er sket af hensyn til patientsikkerheden. Sygehusapoteket ønsker en drøftelse af om brug af farvede etiketter til sprøjter og infusionsposer på OUH skal følge retningslinjerne i Dansk Standard. Det blev besluttet, at de farvede etiketter på OUH skal følge retningslinjerne i Dansk Standard. 10) Orientering om status på udarbejdelse af retningslinje vedr. tromboseprofylakse Den 1. juli 2014 trådte en ny RADS-vejledning i kraft om tromboseprofylakse. Vejledningen er meget omfattende og gælder stort set alle afdelinger på OUH. Derfor er det besluttet, efter aftale med ledende overlæge Tina Svenstrup Poulsen, Afd. B, at der skal udarbejdes en tværgående retningslinje for OUH. Retningslinjen er udarbejdet i udkast, men ikke færdig. Vi følger derfor ikke RADS vejledningen på dette område på nuværende tidspunkt. LMU oplyste, at der kommer en ny RADS-vejledning. Det blev besluttet, at OUH afventer den nye RADS-vejledning, inden der udarbejdes en tværgående retningslinje. 11) Eventuelle punkter til næste møde i Lægemiddelkomitéen - Klar-til-brug lægemidler orientering om koncept for lægemiddelhåndtering og distribution på Nyt OUH ved Lisbeth Muurholm - Overholdelse af RADS-vejledninger - Opfølgning på møderne med de afdelingsspecifikke fora omkring forbrug (HEKLA-runden) - Præsentation af resultater fra ph.d.-projekt om patientsikkerhed i kemobehandling

5 12) Evt. KBR oplyste, at han sidder i udvalget for medicinuddannelsen og efterlyste eventuelle forslag. KBR nævnte bl.a. at han vil tage emner om medicinudregning op, idet det er et område som der i dag ikke eksamineres i. KBR ønskede en større vægt af farmakologi i uddannelsen/eksamen. KBR oplyste endvidere, at han var blevet kontaktet af en medicinalvirksomhed om OUH s manglende anvendelse/overholdelse af en konkret RADS-vejleding, med virkning fra