HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

Transkript

1 HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL

2 HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund, Hermann Burr INDHOLD: Forord Klassiske og nye høreproblemer Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir To jobgrupper skiller sig ud Resultater Metode Tabeller Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: Litteratur ISBN København HØRELSE

3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende pjece er skrevet af forskningsassistent Bonnie B. Sperling, seniorforsker Søren P. Lund og forsker Hermann Burr, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI- Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af programmør Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttet, og forsker Hermann Burr. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Ergonomisk arbejdsmiljø. Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdstid. Arbejdsulykker. Livsstil. Hørelse. Hudproblemer. Bevægeapparatbesvær. Køn, arbejdsmiljø og helbred. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 KLASSISKE OG NYE HØREPROBLEMER Høreproblemer kan på baggrund af NAK-undersøgelsen inddeles i to overordnede grupper med forskellige mønstre. Disse mønstre baserer sig på alder, køn og særlige risikogrupper. Den klassiske type af høreproblemer er kendetegnet ved nedsat hørelse og ses hyppigere hos mænd end hos kvinder. Denne type optræder især hos ansatte, som er udsat for kraftig støj, og forekomsten stiger med alderen. Den nye type af høreproblemer er særligt karakteriseret ved lydoverfølsomhed og optræder hyppigere hos kvinder end hos mænd. Denne type optræder primært hos pædagoger og folkeskolelærere og synes stort set at være uafhængig af alder. Øresusen og tinnitus kan forekomme i forbindelse med begge typer af høreproblemer. Tinnitus optræder hyppigere i gruppen med kraftig støjudsættelse og nedsat hørelse, men hos den nye gruppe med høreproblemer synes generne ved tinnitus at være særligt udtalte. TO GRUPPER SKILLER SIG UD To forskellige jobgrupper har vist sig at have særlig store problemer med hørelsen. Det drejer sig om ansatte i industrielle branchegrupper, hvor de udsættes for kraftig støj, og i branchegrupper inden for det pædagogiske område. Mange ansatte i de traditionelt støjbelastede erhverv klager over dårlig hørelse og tinnitus, mens pædagoger og folkeskolelærere typisk er plaget af generende tinnitus og lydoverfølsomhed. Et voksende problem blandt pædagoger og lærere er det høje støjniveau, der kan opstå ved samling af mange børn i små lokaler. Selvom støjen måske ikke når samme niveau som i industrierhvervene, er muligheden for at undgå støjudsættelsen tilsvarende mindre, da brug af høreværn er umulig. Dertil kommer, at lydoverfølsomhed og generende tinnitus også kan være forbundet med stress. Ud over de nævnte branchegrupper findes også en forøget forekomst af problemer med hørelsen blandt fx mandlige postbude, hvilket ikke umiddelbart kan forklares ud fra de pågældende gruppers udsættelse for støj. 4 HØRELSE

5 TRE OMRÅDER FEM SPØRGSMÅL Denne pjece har fokus på tre områder vedr. problemer med hørelsen. Områderne afdækkes vha fem spørgsmål: to om dårlig hørelse, to om tinnitus og et om lydoverfølsomhed. DÅRLIG HØRELSE Spørgsmålene om dårlig hørelse drejer sig om manglende evne til at følge en samtale, når flere er samlet. Personer med målbar nedsat hørelse har generelt set problemer med at forstå tale, når der er baggrundsstøj. De adspurgtes opfattelse af deres skelneevne i baggrundsstøj kan derfor bruges som et udtryk for deres høreevne. TINNITUS Tinnitus er opfattelsen af lyd uden ydre lydkilde fx hyletoner, brummen eller susen og kan kun måles ved at udspørge personer med denne lidelse. Ikke alle personer med tinnitus føler sig generet af det. Både fysiologiske og psykologiske aspekter har betydning for udvikling af tinnitus. LYDOVERFØLSOMHED Begyndende høreskade synes især at medføre ændringer i hørelsens dynamik. Det kan tænkes, at intervallet mellem det netop hørbare og tærsklen for ubehag eller smerte ved kraftige lyde indskrænkes herved. Stress er sandsynligvis medvirkende årsag til lydoverfølsomhed. PPR- OG OR-VÆRDIER Der kan tages højde for eventuelle aldersmæssige forskelle i forskellige jobgrupper ved at angive resultaterne i alderskorrigerede forholdstal, en såkaldt prævalens proportions ratio (PPR). En PPR-værdi på 1,5 for en bestemt jobgruppe betyder, at 50% flere i gruppen ville have problemet, hvis gruppen havde samme aldersfordeling som øvrige lønmodtagere og selvstændige. Forholdet mellem udsættelse for eventuelle risikofaktorer og forekomst af høreproblemer kan vurderes ved beregning af overhyppigheden ved udsættelse, en såkaldt odds ratio (OR). En OR-værdi på 1,5 for en bestemt gruppe betyder ligesom for PPR-værdier at der er 50% flere i gruppen, der har problemet, når forekomsten er så tilpas lav, som tilfældet er i resultaterne refereret i denne pjece. STATISTISK SIGNIFIKANS Der er valgt et signifikansniveau på 5% til angivelse af statistisk signifikante afvigelser. Det betyder, at der er 95% sandsynlighed for, at de angivne afvigelser ikke skyldes tilfældigheder. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 RESULTATER DÅRLIG HØRELSE ER AFHÆNGIG AF ALDER OG MÆND RAMMES OFTERE Vi har i denne undersøgelse fundet, at 13% af de adspurgte mænd og 8% af de adspurgte kvinder mener at have dårlig hørelse. Dårlig hørelse forekommer således meget oftere (over 60%) blandt mænd end blandt kvinder, og forskellen er mere udtalt hos ældre end hos yngre (se figur 1). I gruppen af årige er der næsten dobbelt så mange mænd som kvinder, der rapporterer dårlig hørelse. Lignende køns- og aldersmæssige forskelle er også fundet i et omfattende studie af den engelske befolkning (Davis, 1995). At hørelsen forringes med alderen, tilskrives normalt den almindeligt indsættende ældningsproces og menes især at være forbundet med tabet af det indre øres sanseceller, de såkaldte hårceller, men også forandringer i blodtilførsel i mellemøret og i trommehinden kan have betydning. Ved uddybning af spørgsmålet vedr. dårlig hørelse angiver 4% af mændene og 1,6% af kvinderne, at de lider af høj grad af dårlig hørelse. Ovennævnte aldersmæssige fordeling genfindes også her, hvor en høj grad af dårlig hørelse forekommer hos 9% af de årige mænd og kun hos 3% af de årige kvinder (se figur 2). Særligt må de høje tal for dårlig hørelse hos årige mænd give anledning til bekymring i en tid, hvor man ønsker af udskyde tidspunktet for pensionering. UDSÆTTELSE FOR STØJ GIVER DÅRLIG HØRELSE For mænds vedkommende er det erhvervsgrupper af typisk støjbelastede erhverv, som er særligt repræsenteret både mht forekomst af dårlig hørelse og høj grad af dårlig hørelse. Således klager mange maskin-, metal-, træindustri-, lager- og havnearbejdere over dårlig hørelse (se tabel 1). Omvendt findes andre jobgrupper mandlige chefer, edb-folk, ingeniører og arkitekter der helt klart har lavere hyppighed af dårlig hørelse end gennemsnittet. De kvindelige jobgrupper, der fremtræder som mest udsatte omend ikke signifikant er køkkenmedhjælpere og økonomaer, som med stor sandsynlighed ligeledes er udsat for kraftig støj på arbejdspladsen. At dårlig hørelse er mere fremtrædende hos mænd, skyldes måske, at de i højere grad end kvinder er ansat i støjbelastede erhverv, men også andre risikofaktorer og kønsmæssige forskelle kan naturligvis tænkes at have betydning. 6 HØRELSE

7 Figur 1: Køns- og aldersmæssig rapportering om dårlig hørelse år: Kvinder år: Kvinder år: Kvinder år: Kvinder Procent Statistisk signifikant afvigelse fra gruppen af årige af samme køn år: Kvinder år: Kvinder Figur 2: Køns- og aldersmæssig rapportering om høj grad af dårlig hørelse år: Kvinder år: Kvinder Procent Statistisk signifikant afvigelse fra gruppen af årige af samme køn. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 MÆND RAMMES OFTERE AF TINNITUS Flere mænd end kvinder har tinnitus, men forskellen på de to køn er her mindre udtalt end mht dårlig hørelse. Der ses en tilsvarende generel stigning i forekomsten af tinnitus med alderen hos mænd, mens der først i 50-års alderen ses en regulær stigning hos kvinder (se figur 3). Lignende fund er gjort i undersøgelser af den engelske (Coles et al., 1990) og den svenske befolkning (Axelsson og Ringdahl, 1988). MEN KVINDER PLAGES I LIGE HØJ GRAD Den kønsmæssige fordeling af generende tinnitus er anderledes end den blotte forekomst af tinnitus. Lige mange mænd og kvinder synes således at være plaget af dette høreproblem. Der ses heller ikke nogen klar aldersmæssig forskel før ved 50-års alderen, hvor forekomsten af generende tinnitus er forøget hos begge køn og her er forekomsten mest udtalt hos mænd (se figur 4). ISÆR STØJBELASTEDE INDUSTRIARBEJDERE OG PÆDAGOGER RAMMES AF TINNITUS Forekomsten af tinnitus og generende tinnitus er høj blandt ansatte i støjbelastede erhverv, eksempelvis mandlige metalarbejdere (se tabel 1) og kvindelige køkkenmedhjælpere og økonomaer (se tabel 2). Men også både mandlige og kvindelige folkeskolelærere samt kvindelige pædagoger i dag- og døgninstitutioner angiver at være særligt plagede af generende tinnitus. Dertil ses også en forøget forekomst af generende tinnitus hos mandlige postbude. Gruppen af undersøgte postbude er dog relativt lille, så de lidt overraskende resultater hos denne jobgruppe kan bero på en statistisk tilfældighed. KVINDER LIDER OFTERE AF LYDOVERFØLSOMHED Til forskel fra de øvrige problemer med hørelse er lydoverfølsomhed et større problem blandt kvinder end blandt mænd. Undersøgelsen har ikke fundet nogen aldersmæssige forskelle i forekomsten af lydoverfølsomhed hverken blandt mænd eller kvinder (se figur 5). LYDOVERFØLSOMHED BLANDT PÆDAGOGER STØJ- ELLER STRESSBETINGET? Flere folkeskolelærere og pædagoger er plaget af lydoverfølsomhed det gælder både for mænd og kvinder (se tabel 1 og 2). Der kan være tale om et særligt arbejdsmiljøproblem hos personer, der beskæftiger sig professionelt med børn. Muligvis er det et udtryk for en relativt høj støjbelastning pga mange støjende børn i relativt små lokaler og uden nogen mulighed for at afhjælpe støjen, eksempelvis ved anvendelse af høreværn. Det står ikke klart, om denne lydoverfølsomhed i givet fald er betinget af egentlige høreskader, der netop viser sig i form af ændringer i hørelsens dynamik. Lydoverfølsomheden kan måske også skyldes en stressmæssig belastning. ØVRIGE RISIKOFAKTORER FOR DÅRLIG HØRELSE Forskellige undersøgelser peger på, at en række faktorer ud over støjudsættelse, høj alder og køn har betydning for den hørenedsættelse, der sætter ind med alderen (Starck et al., 1999). Eksempelvis udgør rygning en særlig risikofaktor, hvilket muligvis kan forklares af, at rygning fører til dårligere ilttilførsel til det indre øres hårceller. Også hjerte-karsygdomme kan tænkes at være en medvirkende årsag til tab af høreevne. Vi har derfor i denne undersøgelse fulgt alle de lønmodtagere i 1995, der ikke havde dårlig hørelse, for at se, hvem der udviklede dårlig hørelse i Vi har derefter set på, om de, der fik dårlig hørelse, havde et andet arbejdsmiljø eller andre rygevaner end de, der ikke fik dårlig hørelse (se tabel 3). Resultaterne peger i retning af, at både støj og rygning er risikofaktorer for dårlig hørelse. 8 HØRELSE

9 Figur 3: Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus år: Kvinder år: Kvinder år: Kvinder år: Kvinder Procent Statistisk signifikant afvigelse fra gruppen af årige af samme køn år: Kvinder år: Kvinder år: Kvinder Figur 4: Køns- og aldersmæssig rapportering om generende tinnitus år: Kvinder Procent Statistisk signifikant afvigelse fra gruppen af årige af samme køn år: Kvinder år: Kvinder år: Kvinder år: Kvinder Figur 5: Køns- og aldersmæssig rapportering om lydoverfølsomhed Procent Ingen statistisk signifikante afvigelser. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Tallene her er opgjort for alle, der var år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de årige. I opgørelserne efter job og branche i 2000 sammenlignes kvinder hhv mænd i de enkelte job og brancher med kvinder hhv. mænd i alle øvrige job og brancher. Opgørelserne efter job er suppleret med en opgørelse, hvor der er kontrolleret for alder ved at beregne en PPR-værdi. En PPR-værdi på 1,5 for en bestemt jobgruppe betyder, at forudsat jobgruppen havde samme aldersfordeling som øvrige lønmodtagere og selvstændige, så er der 50% flere i gruppen, der har problemet. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke blev stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders-, job- eller branchegruppe. SPØRGSMÅL VEDR. DÅRLIG HØRELSE: Har du nedsat hørelse i en sådan grad, at du har svært ved at følge med i en samtale, når der er flere samlet? Svarmuligheder: Ja eller Nej. SPØRGSMÅL VEDR. HØJ GRAD AF DÅRLIG HØRELSE: I hvilken grad har du svært ved at følge en samtale, når flere er samlet? Svarmuligheder: I meget høj grad, I høj grad eller Delvis. SPØRGSMÅL VEDR. TINNITUS: Har du inden for de sidste 3 måneder haft ringen eller susen for ørerne? Svarmuligheder: Ja, dagligt, Ja, ca hver uge, Ja, ca hver måned eller Nej. SPØRGSMÅL VEDR. GENERENDE TINNITUS: Når du har ringen eller susen for ørerne, hvor tit generer det dig? Svarmuligheder: Altid, Ofte, Somme tider, Sjældent eller Aldrig/næsten aldrig. SPØRGSMÅL VEDR. LYDOVERFØLSOMHED: Når du hører daglige lyde, fx stole der flyttes, klirren med bestik, lyse stemmer, hvor tit føler du så ubehag eller smerte? Svarmuligheder: Altid, Ofte, Somme tider, Sjældent eller Aldrig/næsten aldrig. 10 HØRELSE

11 TABELLER Tabel 1. Erhvervsmæssig fordeling blandt mænd af rapportering om hhv dårlig hørelse, høj grad af dårlig hørelse, tinnitus, generende tinnitus og lydoverfølsomhed udtrykt ved PPR-værdier. (Statistisk signifikante resultater er fremhævet med fed skrift). Tabel 1 Jobgrupper Antal personer Dårlig hørelse Høj grad af dårlig hørelse Tinnitus Generende tinnitus Lydoverfølsomhed Akademikere 85 0,50 0,00 0,73 0,30 1,02 Andre lærere 44 0,78 0,41 1,38 1,50 1,67 Arbejdsledere 106 0,69 0,98 0,63 0,80 0,55 Blikkenslagere 43 1,69 1,89 1,64 1,84 1,00 Butiksindehavere 49 0,70 0,74 0,43 0,23 0,30 Bygningsarbejdere 60 1,43 1,44 1,26 0,70 0,71 Chefer 237 0,58 0,34 0,84 0,71 0,43 Edb-folk 87 0,31 0,37 0,70 0,66 0,50 Ejendomsfunktionærer 57 1,33 1,21 1,33 1,18 1,28 Ekspedienter 42 1,05 0,88 0,23 0,39 0,33 Elektrikere 87 1,11 0,00 1,33 0,92 0,33 Folkeskolelærere 55 1,17 0,36 1,84 1,74 2,65 Godstrafikchauffører 110 1,11 1,62 0,86 1,05 0,53 Ingeniører og arkitekter 76 0,19 0,30 0,61 0,67 0,58 Kontorassistenter, privatansat 36 0,60 0,58 0,89 1,46 0,80 Lager- og havnearbejdere 53 1,72 2,41 1,12 0,77 0,54 Lagerekspedienter 49 0,56 0,91 0,62 0,51 0,89 Landbrugere 48 1,21 0,79 0,30 0,24 0,91 Landbrugsarbejdere 50 1,43 1,31 0,87 0,85 1,43 Lærlinge og elever, industri, håndværk 83 1,46 2,15 1,40 1,07 1,16 Maskinarbejdere 59 2,19 1,86 1,36 1,60 0,49 Mekanikere 55 0,78 1,05 1,23 1,27 0,52 Metalarbejdere, ufaglærte 44 2,05 2,46 2,29 2,26 0,66 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere 45 0,98 0,59 1,24 1,15 0,95 Postbude 19 1,63 2,32 1,70 2,77 1,52 Selvstændige, byggeri 61 1,58 1,75 1,09 0,99 0,72 Selvstændige, service 92 1,08 0,70 0,97 1,18 1,10 Slagteriarbejdere 28 0,60 1,11 0,60 0,50 1,01 Sælgere 99 1,15 1,31 0,73 0,67 0,73 Teknikere og konstruktører 41 1,07 1,85 1,12 1,21 1,06 Træindustriarbejdere 34 1,78 1,90 0,44 0,36 0,43 Tømrere og snedkere 48 1,38 1,66 0,89 0,59 0,59 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 Tabel 2. Erhvervsmæssig fordeling blandt kvinder af rapportering om hhv dårlig hørelse, tinnitus, generende tinnitus og lydoverfølsomhed udtrykt ved PPRværdier. (Statistisk signifikante resultater er fremhævet med fed skrift). Tabel 2 Jobgrupper Antal personer Dårlig hørelse Tinnitus Generende tinnitus Lydoverfølsomhed Akademikere 64 0,37 0,40 0,56 1,33 Andre lærere 53 0,49 1,08 1,21 1,68 Bankassistenter 34 0,48 0,00 0,00 0,98 Bogholdere og revisorer 73 0,67 1,66 1,40 0,30 Chefer 74 0,53 0,32 0,45 0,59 Dagplejemødre 75 0,66 0,49 0,45 0,43 Edb-folk 37 1,35 0,71 0,99 0,86 Ekspedienter 93 0,89 1,27 1,38 0,80 Elektronikarbejdere, ufaglærte 32 0,93 0,76 0,54 0,34 Folkeskolelærere 120 0,99 1,47 1,50 1,74 Kontorassistenter, offentligt ansat 152 0,96 0,93 1,08 0,79 Kontorassistenter, privatansat 188 0,72 1,26 1,39 0,81 Køkkenmedhjælpere, økonomaer 48 1,76 1,60 2,24 1,11 Lærlinge og elever, service, kontor 44 0,99 1,49 2,07 1,13 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere 16 0,72 0,00 0,00 0,00 Pædagoger, daginstitution 113 1,28 1,63 2,13 2,50 Pædagoger, døgninstitution 58 1,26 1,70 2,09 2,23 Pædagogmedhjælpere 63 0,77 1,46 1,46 1,01 Rengøringsassistenter 75 0,67 0,91 1,28 1,35 Selvstændige, service 50 0,55 1,40 1,32 1,09 Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje 149 0,91 0,66 0,58 1,10 Social- og sundhedsassistenter, hospital 26 1,03 1,32 1,85 0,42 Sygeplejersker 115 0,71 0,64 0,59 1,23 Sælgere 63 0,63 1,09 1,52 0,83 Teknikere og konstruktører 31 0,37 0,82 1,15 1,37 PPR-værdier for høj grad af dårlig hørelse kunne ikke bruges da forekomsten var for lille. 12 HØRELSE

13 Tabel 3. Køn, alder, støj på arbejdet og rygning i 1995 som risikofaktorer for dårlig hørelse 2000 blandt lønmodtagere, der i 1995 havde god hørelse. Tabel 3 Antal personer OR 95%-konfidensinterval KØN Kvinder , ,64 1,34-2,01 ALDER år , år ,78 1,32-2, år ,60 1,04-3, år 588 3,74 2,73-5,12 STØJ PÅ ARBEJDET Ingen støj ,00 Nogen støj ,35 1,06-1,72 Megen støj 924 1,65 1,30-2,10 RYGNING Aldrig ryger ,00 Tidligere ryger 732 1,22 0,91-1,64 Ja 15 g/dag 894 1,23 0,93-1,64 Ja > 15 g/dag ,58 1,22-2,05 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 14 HØRELSE

15 LITTERATUR Axelsson A og Ringdahl A (1988). Tinnitus a study of its prevalence and characteristics, Br. J. Audiol., 23: Burr H, Bach E og Borg V (2001).. En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Coles R, Davis A og Smith P (1990). Tinnitus: Its epidemiology and management, i: Jensen JH, red. Presbycusis and other age related aspects, 14th Danavox Symposium, Danavox: København, Davis A (1995). Hearing in Adults The prevalence and distribution of hearing impairment and reported hearing disability in the MRC Institute of Hearing Research s National Study of Hearing. Whurr Pub. Ltd.: London. Starck J, Toppila E og Pyykko I (1999). Smoking as a risk factor in sensory neural hearing loss among workers exposed to occupational noise, Acta Otolaryngol., 119: ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 Høreproblemer kan inddeles i to overordnede typer. Den klassiske type kendetegnes af nedsat hørelse, ses hyppigere hos mænd og forekommer oftere hos ældre end hos yngre. Denne type rammer især støjudsatte ansatte i industrielle branchegrupper. Den nye type karakteriseres ved lydoverfølsomhed, optræder hyppigere hos kvinder og synes uafhængig af alder. Denne type findes primært hos branchegrupper inden for det pædagogiske område. Tinnitus kan forekomme i forbindelse med begge typer af høreproblemer. Flere støjudsatte industriarbejdere med nedsat hørelse rammes af tinnitus, mens den nye gruppe af pædagoger og folkeskolelærere dog føler sig mere generet af tinnitus. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Et repræsentativt udsnit på mindst lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: ami@ami.dk