Centrale kliniske problemstillinger:

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan For modul 8 Psykisk syge patienter / borgere og udsatte grupper Sct. Mikkel Søndersøparken 3, 8800 Viborg, tlf , mail: sct.mikkel@ps.rm.dk Organisatorisk placering Sct. Mikkel er et regionalt bosted i Region Midtjylland placeret i centret voksen og social(cvus) distrikt vest Sct. Mikkel er et socialpsykiatrisk døgntilbud, som drives dels i henhold til Lov om Almene boliger 185 b og dels efter serviceloven til personlig hjælp og støtte. Samarbejdsrelationer Sct. Mikkel samarbejder med beboerens praktiserende læger og Sct. Mikkels lægekonsulent(psykiater) samt andre relevante speciallæger. Der samarbejdes ligeledes med visitatorer, sagsbehandlere og plejepersonale fra mange kommuner. Ikke mindst vægtes der et tæt samarbejde med pårørende og alle andre personer der kan have en betydning for beboerens hverdags- og arbejdsliv. Dette sker under hensyntagen til beboerens samtykke jævnfør Lov om Tavshedspligt. Patient/borger kategorier Der er plads til 20 beboere, som er fordelt i 10 lejligheder i 2 bygningsfløje på henholdsvis stue- og 1.sals plan. Aug. 09 er aldersgruppen fra 20 til 58 år med en gennemsnitsalder på 31 år. Beboeren har en kendt almen psykiatrisk lidelse eller er i gang med en udredning heraf. Det være sig skizofreni, affektive lidelser samt mennesker med et misbrug eller dobbeltdiagnose. Der er tilbud om et korterevarende ophold, hvor udredning og afklaring af den aktuelle livssituation danner baggrund for det videre behandlingsforløb. Med en intensiv indsats, forventes der en øget kompetence på det personlige, sociale og praktiske område, således at beboeren kan mestre sit eget liv og leve i egen bolig med minimum eller ingen støtte i hverdagen. Der er ligeledes tilbud om længerevarende ophold, hvor behovene er vedvarende støtte, og omsorg i hverdagen og hvor fokus overvejende er på det levede liv med mulighed for at få skabt sit eget hjem. Centrale kliniske problemstillinger Den overordnede målsætning for Sct. Mikkel er, at stedets beboere ydes respektfuld hjælp efter behov, så den enkelte beboer i videst mulig omfang, kan mestre sit eget liv i overensstemmelse med egne ønsker og det omgivende samfunds muligheder og begrænsninger. Indsatsen skal medvirke til at opbygge selvværd og håb for fremtiden for den enkelte beboer. Centrale kliniske problemstillinger: Relationsproblematikker Social eksklusion Den Sundhedsfaglige Højskole Side 1 af 9

2 Beboere med angstproblematikker Beboere med en selvskadende adfærd Beboere med misbrug Beboere med en behandlingsdom beboere med livsstilssygdomme Beboere med psykoser Beboere med tvangshandlinger Beboere med dobbeltdiagnose Tværfaglige og tværsektorielle forhold Arbejdet er organiseret i 4 teams sammensat med repræsentanter fra alle faggrupper. Hvert team relaterer sig til 5 beboere, og har det primære samarbejde med disse beboere og deres samarbejdspartnere. To teams tilhører hver sin gruppe. Hver gruppe har større kendskab til beboerne i gruppen men alle kender alle beboerne således at den planlagte behandling og pleje kan udføres af samtlige personalemedlemmer. Personalegruppen er tværfagligt sammensat af: Sygeplejersker SSA Ergoterapeuter Plejere / plejeassistenter Pædagoger Kok Sekretær SSHJ Servicemedarbejdere Derforuden er der tilknyttet en lægekonsulent, som kommer ugentligt. Sct. Mikkel modtager pædagog- og sygeplejestuderende samt SOSU elever i deres klinik. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer På Sct. Mikkel kan beboerne have forskellige problemstillinger, som får mindre eller større konsekvenser for deres hverdag: Beboere med psykotiske oplevelser som stemmehøring og vrangforestillinger. Eksempelvis hører nedladende eller truende stemmer. Forestiller sig at noget eller nogen vil gøre skade på beboeren. Beboere med tvangsprægede handlinger/tanker. Eksempelvis udfører opgaver i bestemt rækkefølge, checker døre m.m. Beboere med selvskadende adfærd. Eksempelvis skære i sin arm, overspise, alkohol- eller stofmisbrug Beboere med angsttilstande. Eksempelvis kan beboere ikke færdes udenfor huset alene og foretage egne indkøb. Kan medføre indre uro, rastløshed, udadagerende adfærd og selvmordstanker. Beboere med manglende evne til at indgå i relationer. Kan ikke være samen med andre over længere tid isolerer sig. Beboere med kognitive forstyrrelser. Svært ved at huske, danne overblik, tænke nuanceret. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 2 af 9

3 Sygeplejefaglige opgaver Sct. Mikkels personale har forskellige kompetencer og gør derfor brug af tværfagligheden. Sygeplejerskens sygeplejefaglige opgaver tager generelt udgangspunkt i sygeplejerskens funktionsområder: At udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje. Herunder arbejdes der ud fra sygeplejens 3 dimensioner og et holistisk menneskesyn. I forhold til modul 8 kan nævnes følgende sygeplejefaglige opgaver: Udvise omsorg og empati. Forståelse og respekt for den enkelte beboers almene og særlige behov og problemstillinger. Skabe en vis grad af tryghed og forudsigelighed. Etiske overvejelser. Styrke beboernes identitetsfølelse og selvværd. Anerkendelse, realitetsorientering, livshistorie, vedholdenhed. Skabe, vedligeholde og afvikle relationer til beboere. Være synlig og troværdighed Anvender bevidst og fagligt kommunikationen som et altafgørende redskab til kontakten med beboere og pårørende. Nonverbalt sprog, realitetsorientering, aktiv lytning, grænsesætning. Tydeligt sprog Motivere og inspirere beboerne til at leve sit liv efter ønsker og evner. Være rolle model. Moderlige og faderlige roller. Helt eller delvis kompenserende tiltag og undervisning/vejledning i forbindelse med personlig hygiejne, sund ernæring, meningsfuld aktivitet og socialt samvær. Beboerinddragelse og samarbejde. Beboermøder, samtaler, aktiviteter. Udfører jeg-støttende sygeplejeprincipper (Liv Strand). Forebygge, rumme og agere i udadagerende adfærd. Kender og anvender konfliktløsningsmodeller. Kunne identificere egne og beboernes forsvarsmekanismer herunder håndtere splitting og projektioner samt opsøge vejledning og supervision Motivere til forsat medicinsk behandling, administrere medicin og give injektioner. Undervisning og observation. Samarbejde med pårørende og andre relevante samarbejdspartnere. Dokumentation. Udvikle og højne kvaliteten i sygeplejen. Deltage i projekter. Udviklings- og forskningsområder og tiltag Sct. Mikkel er impliceret i arbejdet vedrørende Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område, både i udarbejdelsen af de nationale standarder og regionale retningslinjer. Under kvalitetsmodellen er en række af delprojekter som vi ligeledes er med i: Rapportering af utilsigtede hændelser vedr. medicinhåndtering ICF international klassifikation af funktionsevne og funktionsnedsættelse SIP socialpsykiatri På bostedet er der ansat en udviklingsmedarbejder til varetagelsen af opgaver vedrørende Den Sundhedsfaglige Højskole Side 3 af 9

4 disse projekter. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Relationsarbejde. Handleplaner. Kognitive skemaer. CAN/GAS skema. COPM Hamiltonskema. Der arbejdes på at udvikle lokale standarder med fokus på kvalitetssikring. System Bosted Der arbejdes ud fra jeg-støttende principper Der reflekteres dagligt i et formaliseret refleksionsrum Der ydes supervison ved ekstern supervisor ad hoc men formaliseret én gang månedligt Den lærende organisation er et nøglebegreb på bostedet Recovery Livshistoriefortællinger Stemmehøringsarbejde Psykoeducation Miljøterapi Deltagelse i projekter Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Sct. Mikkel har en klinisk vejleder som varetager den formaliserede vejledning til de studerende. Der planlægges studieunits med deltagelse af studerende fra forskellige klinikker. Disse fastlagte studieunits giver rum til fælles vejledning, udveksling af viden og erfaring, refleksion samt undervisning relateret til modulets mål. Indholdet tilrettelægges af de studerende i samarbejde med vejlederen. De individuelle studieplaner udfyldes løbende af den studerende i skolens IT system hvori vejlederen kan kommentere og vejlede efter behov. Vejleder samarbejder med medvejledere og andet personale som den studerende tilknyttes. Der afholdes præsentationssamtale med studerende, medvejleder og klinisk underviser i den først uge samt midtvejssamtale med samme personer og teoretisk underviser. Ved Præsentationssamtalen forventes det: At den studerende præsenterer sine faglige og personlige kompetencer. Skoleforløb, erhvervserfaring, tidl. Praktik, det spændende og det svære. Dømmekraft, samarbejdsevne, ansvar og respekt samt kommunikationsevner. Udkast til den individuelle studieplan Forventninger til kliniske vejleder, medvejleder og sig selv. Ved midtvejssamtale forventes det: At den studerende har fulgt sin studieplan og evaluerer forløbet hidtil. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 4 af 9

5 At den studerende planlægger den resterende studietid i samarbejde med kliniske vejleder. Der tilbydes vejledning svarende til 4 timer/ects/studerende. Det giver 6 timer pr. uge hvoraf en del foregår fælles i studieunits. Læringsmiljø /Studiemiljø Sct. Mikkel har fra sin start i 2005 haft studerende fra sygeplejeskolen, SOSU-skolen og pædagogseminariet og der er en interesse og nysgerrighed for at være en del af et læringsrum. Beboerne har på forskellige måder stillet sig til rådighed og der skal altid være stor respekt om dennes ønsker for deltagelse eller ej. Der er forskellige uddannede vejledere til hver faggruppe og de modtager relevant vejledning/undervisning i forbindelse med vejlederrollen. Alt personale kan fungere som vejleder/rollemodel for alle studerende. Studerende har indbyrdes mulighed for at bruge hinanden udover de planlagte studieunits. Studerende fra forskellige faggrupper kan også udveksle viden og erfaring og planlægges selvstændigt af de studerende efter behov. Sct. Mikkel råder over diverse IT- udstyr, som kan benyttes efter aftale. Der er adgang til computer fortrinsvis i de mindre kontorer og der tilrådes at lave aftaler for brug af rum/computer grundet vekslende pres på disse. Der forefindes også bøger/film som udlånes efter aftale. Det er Sct. Mikkels faglige holdning at den studerende i videst muligt omfang tilrettelægger teoretiske studier uden for den tilstedeværelsestid som er planlagt i klinikken. I forbindelse med planlægning af studierne i klinikken findes der forskellige studiemuligheder og af hensyn til beboer og evt. vejledning aftales disse i samarbejde med en vejleder (oftest med den daglige medvejleder): Alle former for samvær med beboer; måltider, indkøb, praktiske opgaver i hjemmet osv. Hver studerende vil blive tilknyttet en beboer som en medkontaktperson. Daglige refleksioner/supervision/undervisning med personalet. Der kan være situationer, hvor det er forbeholdt personalet alene. Interviews med personale/beboere eller samarbejdspartnere (dog ikke pårørende). Relevante besøg udenfor Sct. Mikkel; ECT behandling, Nørremarken, Daghus Viborg o.a. Læse relevant dokumentation vedrørende den beboer, som den studerende tilknyttes. Vejlednings- og evalueringstilbud Der er fastlagte vejledningstilbud ud fra standarden 4 timer/studerende sammen med den kliniske vejleder i forbindelse med studieunits og studieaktiviteter og evt. andet behov. Vejledningen kan gives både mundtligt og/eller skriftligt i den elektroniske studiebog efter aftale med den studerende. Den studerende tilbydes et arbejdsfællesskab særligt omkring en beboer og et team i det omfang det er muligt i et 8 ugers forløb. Fokus vil dog være rettet på modulets mål og vejledningen ligeså. Som en del af samarbejdet mellem studerende og vejleder forventes det at den studerende er ansvarlig for dagligt at præsentere sit fokus for aktuelle studier. Vejledning før, under og efter forskellige aktiviteter aftales med den enkelte daglige vejleder. Vejledning relateret til modulets mål sammenholdt med klinikkens oplevelser tilbydes overvejende af klinisk vejleder og vejledning relateret til nu og her Den Sundhedsfaglige Højskole Side 5 af 9

6 praksissituationer tilbydes overvejende af medvejleder eller anden relevant personale. Det er vigtigt at den studerende synliggør og konkretiserer sit ønske for vejledning for sine vejledere som derefter kan stille sig til rådighed efter aftale. Studieredskaber i forbindelse med vejledning: Den elektroniske studiebog er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning og indeholder den individuelle studieplan. I sidstnævnte kan der gives vejledning til den studerendes studier og planlægning af samme. Klinisk vejleder og teoretisk underviser har adgang til studiebogen og efter aftale med den studerende gives enten mundtlig eller skriftlig vejledning mhp. At optimere den studerendes læringsudbytte. Vejledning foregår i høj grad i studieunits i fællesskab med medstuderende. Det er den studerendes ansvar at forberede sig til en planlagt vejledning og notere den refleksion, vejledning eller viden som er foregået i sin elektroniske studiebog Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelsesansvarlig Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Modul 8 udgør 15 ECTS-point, hvoraf de 12 ECTS-point er kliniske. Pensum er sider pr. ECTS, dvs. min. 360 sider og max 600 sider, hvoraf den studerende selv kan angive op til 20 %. Pensumliste for Sct. Mikkel: Crafoord, Clarence (2006): Udviklende fortrolighed tanker om kontaktpersonsarbejdet Hans Reitzels Forlag En grundbog i.f.t. at indgå i relationer med psykisk syge mennesker i terapeutiske miljøer. Specielt anbefales følgende dele af bogen: Kap. 2 Hvorfor kontaktpersonsordning og kontaktpersonens holdning og opgave s Den Sundhedsfaglige Højskole Side 6 af 9

7 (8 sider) Kap. 4 Tænkningens opståen og den grænseløse psykes strøm s (12 sider) Kap. 6 At mødes i behandlingssituationen s (15 sider) Kap. 8 Relationsbehandling nogle konkrete tanker og mulige råd s (33 sider) Kap. 9 At møde de pårørende s (8 sider) Strand, Liv (2007): Fra kaos mod samling mestring og helhed Munksgaard Danmark En basisbog indenfor jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje Side (104 sider). Denne bog skal du bruge specielt i perioden, hvor du udarbejder egoprofil og retter din opmærksomhed mere mod jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje. Ramian, Knud og Gustafsson, Jonas (2001): Liv i fokus det sindslidende menneske i hverdagen Systime Kap. 3 Udstødelsens logik (12 sider) Kap. 5 Om betydningen af at fokusere på forventninger, værdier, livsmønstre og livshistorier (17 sider) Kap. 16 (Incl. forordet til kapitlet) Fortællingen som metode i social arbejde (18 sider) Hummelvoll, Jan Kåre (2006): Helt ikke stykkevist og delt Hans Reitzels forlag En rigtig god opslagsbog indenfor psykiatrisk sygepleje altså en bog man med fordel kan låne, købe til brug i og efter den kliniske periode. Bogen er opdelt i temaer bl.a. angst, aggression osv. Din anvendelse af bogen sker således alt afhængigt af, hvilke konkrete problematikker, du oplever i din praksis og som du har behov for at læse mere om. Kap. 14: Samtalen. Side (25 sider) Olsen, Allan Lohmann (2002): Støttende sygepleje et grundrids af en eklektisk psykiatrisk sygepleje Klinisk sygepleje, 16. årgang-nr.3-august 2002: (16 sider). Forfatteren forsøger med artiklen at lægge op til en overordnet og systematisk ramme, der kan rumme de mange forskellige teorier, som den psykiatriske sygepleje benytter sig af (deraf begrebet eklektisk). Eide, Hilde og Eide; Tom (2007): Kommunikasjon i relasjoner En rigtig god bog om kommunikation generelt. Her anbefales især kapitlet om aktiv lytning, som supplement til den litteratur I har læst på skolen. Aktiv lytning er et særdeles relevant redskab i kommunikationen med sindslidende. Kap. 5. Aktiv lyttning. Side (41 sider) Ønsker du at udskifte dele af litteraturen undervejs, så snak med os om det i vejledningssamtalerne. Du vil evt. skulle supplere med andre bøger i henhold til de emner, du kommer til at arbejde med. Af øvrige bøger anbefaler vi at gennemse nedenstående litteratur. Oversigt over forslag til supplerende litteratur: Topor, Alain (2003): Recovery at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser Hans Reitzels Forlag Den Sundhedsfaglige Højskole Side 7 af 9

8 Bogen præsenterer recovery-begrebet og ser kritisk på betegnelsen kroniske sindslidelser. Udgangspunktet er, at mennesket med sindslidelse altid kan forbedre sin tilstand altså komme sig. Specielt anbefales: Sociale relationers betydning s (18 sider) Samt siderne (36 sider) Thorgaard, Lars (Red.) (1995): Kontaktpersonen relationsbehandling i psykiatrien Psykoterapeutisk Forlag Bogen belyser forskellige aspekter af funktionen og relationen der knytter sig til arbejdet som kontaktperson. Teksten stiller mange spørgsmål, vi med fordel kan diskutere i gruppen. Hele bogen er læseværdig men her anbefales: Kap. 1. Kontaktperson-funktionen i den psykiatriske behandling. Side (11 sider) Kap. 2. Kontaktpersonen som container. Side (10 sider) Aanderaa, Inger (1995): Patienten og sygeplejersken et gensidigt påvirkningsforhold Gyldendal Relation og relationsarbejde s (4 sider) Følelse og sprog som kilde til forståelse + forsvarsmekanismer s (30 sider) Løw, Ole og Svejgaard, Erik (2002): Psykologiske grundtemaer Kvan Følgende artikler: Kan man lære at være empatisk? af Judy Gammelgaard s (13 sider) Kommunikationstrekanten indhold, forhold og kontekst af Benedicte Madsen s (17 sider) Relationer som sociale konstruktioner af Ole Løw s (21 sider) Haugsgjerd, Svein m. fl. (2001): Psykiske lidelser i fire perspektiver Bogen giver en kort og præcis indføring i psykiatrien od fra de grundopfattelser, der er de vigtigste i dagens psykiatri: den medicinske, den psykodynamiske, den humanistiske og den relationelle. Hele bogen kan læses med fordel, her anbefales specielt følgende sider: Kap. 7 (en del heraf) Om at arbejde med mennesker med psykiske lidelser. Side (3 sider) Endeligt anbefales følgende internetlitt: (Videnscenter for socialpsykiatri) Endeligt anbefales følgende internetlink: (Videnscenter for socialpsykiatri) (Evalueringsenheden i Århus) (loven om social service) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist og dokumenteret studieaktivitet jfr. nedenstående studieaktiviteter Den Sundhedsfaglige Højskole Side 8 af 9

9 Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Udfører de obligatoriske refleksioner i studiebogen, hvoraf nedenstående studieaktiviteter også fremgår Deltage i planlagte studieaktiviteter: Udarbejdelse af egoprofil i psykologi Undervisningsøvelse i pædagogik rettet mod patienter/borgere og udsatte grupper herunder deres pårørende Deltage i fastlagt studieaktivitet: Udarbejdelse af kommunikationsrapport med udgangspunkt i transaktionsanalyse og gensvarsmodeller Godkendt fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Planlagte og fastlagt studieaktivitet samt intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Skolens godkendelse: Den Sundhedsfaglige Højskole Side 9 af 9