RAPPORT FRA STUDIETUR TIL IOWA, USA 4. til 12. SEPTEMBER 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT FRA STUDIETUR TIL IOWA, USA 4. til 12. SEPTEMBER 2011"

Transkript

1 RAPPORT FRA STUDIETUR TIL IOWA, USA 4. til 12. SEPTEMBER 2011 RAPPORT I 2011 gik studieturen for rådgivere og dyrlæger til Iowa, USA. Indtryk og billeder er samlet i denne rapport. INSTITUTION: REDIGERET: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION MARIE LOUISE PEDERSEN PER TYBIRK LISBETH ULRICH HANSEN UDGIVET: 1. DECEMBER 2011 Dyregruppe: Fagområde: Søer, smågrise og slagtesvin Ernæring, Stalde & Miljø og Rådgivningsaktivitet Sammendrag Denne rapport er udarbejdet ud fra oplysninger og indtryk, som er indsamlet på en studietur for rådgivere og dyrlæger til Iowa, USA i september USA er med en årsproduktion på cirka 65 mio. svin verdens næststørste svineproducerende nation kun overgået af Kina. Produktionen er primært placeret i midt-vesten og i staten Iowa findes op imod 1/3 af den samlede svinebestand. Over jobs er direkte tilknyttet svineproduktionen i Iowa og endnu flere jobs skabes i forbindelse med forarbejdning af svinekødet. Svineproduktionen i USA har været stigende og toppede i årene 2007 og 2008, hvorefter bestanden faldt lidt på grund af faldende afregningspriser og stigende foderpriser. Der kommer flere og flere ordrer fra Kina og fjernøsten, og som følge af USA's placering, er de i stand til at levere fersk kølet kød, hvorimod Europa kun kan sende frosne varer. USA eksporterer pct. af deres produktion. 1

2 Selv om bestanden af søer er faldende, stiger svineproduktionen, fordi effektiviteten stiger og fordi der er stor import af smågrise fra Canada. Der sker omtrent en halvering af bedrifterne i USA cirka hvert 10. år ligesom i Danmark. I takt med at der bliver færre og færre bedrifter, produceres flere og flere af de amerikanske grise i store besætninger. I USA fravænnes pattegrisene, når de er dage gamle, hvorefter de flyttes til besætninger med smågrise og slagtesvin (typisk dobbelt-frats). I soholdet fravænnes cirka 10 grise pr. kuld. Der er en gunstig svineproduktionsøkonomi i USA, og en af de helt store grunde til dette er de lave produktionsomkostninger. Det skyldes bl.a., at de amerikanske svineproducenter har adgang til billigt sojaskrå, kan bygge stalde væsentligt billigere og har en lavere lønomkostninger pr. produceret svin, end i Danmark. I 8 amerikanske stater er der på nuværende tidspunkt lovgivning om løsgående, drægtige søer. De store svineproducerende stater har dog endnu ikke krav om løsgående, drægtige søer. Et staldbyggeri i USA koster kun det halve pr. stiplads i forhold til Danmark, og smågrise- og slagtesvinestaldene er med åbne sider og gardiner til at regulere ventilationen. Luften suges ud gennem gulvet, og i gavlene er placeret store ventilatorer, som blæser luft gennem huset. Der indsættes cirka 200 smågrise som fordeles i slagtesvinestalde ved 30 kg. Der er en foderautomat i midten af stien, og der er fuldspaltegulv med brede bjælker på gulvet. Den første uge fodres smågrisene på plader lagt oven på spaltegulvet, og om vinteren sættes gasbrænder op, der kan opvarme rummet. Blandt svineproducenterne er der ikke den store diskussion om dyrevelfærd, og svineproducenterne kan frit købe det medicin, de mener, der er behov for. Der er ofte tilsat medicin til smågrisefoderet, og når grisene er ældre tilsættes vækstfremmere. Hvis grisene ikke vokser tilfredsstillende, får de væksthormoner. Kemisk kastration af hangrisene overvejes. Majs og sojabønner fremavles ud fra Gen-modifiseret (GMO) avlsarbejde. Halvdelen af majsproduktionen i USA anvendes til fremstilling af ethanol og på benzinstationerne er benzin med tilsat ethanol lidt billigere end almindelig benzin. Da også gødningspriserne er stigende, er mange planteavlere interesseret i at bygge svinestalde, som lejes ud til slagterier, der så etablerer kontraktproduktion i staldene. Det store amerikanske slagteriselskab Smithfield har halvdelen af sine slagtninger baseret på kontraktproduktion. Det er også almindeligt, at et antal slagtesvineproducenter går sammen om at bygge et soanlæg med plads til eller søer, og så fravænner man eller smågrise pr. uge til ejernes slagtesvinestalde. Ofte har man en aftale med et rådgivningsfirma, som styrer soanlægget. 2

3 Indtrykkene fra den amerikanske svineproduktion er, at den er uhyre effektiv og tilsyneladende er svineproducenterne ikke begrænset af mange regler vedrørende dyrevelfærd, lugt, miljø og antibiotikaforbrug. Emnerne er dog så småt begyndt at komme i fokus og der er eksempler på markedsføring af specialgrise. Baggrund Denne rapport er udarbejdet ud fra oplysninger og indtryk indsamlet på en studietur for rådgivere og dyrlæger til Iowa, USA i september På turen var der primært fokus på følgende emner: Organisering af store produktionsenheder og ejerformer Rådgivning og produktionsopfølgning Medarbejdere og HR Sundhed og smittebeskyttelse Dyrevelfærd Miljø GMO og ethanolproduktion Forbrugerrelationer. Programmet for turen fremgår af bilag 1. Rapporten er udarbejdet af deltagerne på turen - deltagerlisten fremgår af bilag 2. Foto 1. Deltagerne i studieturen til Iowa, USA

4 Indtryk fra turen Struktur, organisering og ejerformer i amerikansk svineproduktion v. Per Knudsen og Helle D. Kjærsgaard Organisation af NPPC (National Pork Produceres Council) og NPB (National Pork Board): I 1967 blev der af NPPC indgået en frivillig aftale om produktionsafgifter. Dette fungerede indtil begyndelsen af 80 erne. I 1985 blev der gennemført en national lov som indførte tvungen produktionsafgift for alle. Dette har fungeret siden. I dag beløber produktionsafgiften sig til 80 cent pr. solgt slagtesvin. De 20 pct. af dette beløb går tilbage til staten og resten finansierer en del af de opgaver, der løses af NPB og NPPC. Foto 2. U.S.Pork Missionen for NPB To strengthen the position of the pork industry in the marketplace and maintain, develop, and expand markets for pork and pork products. It carries out this mission through the operation of the Pork Check off Program authorized under the Pork Promotion, Research, and Consumer Information Act contained in the 1985 Farm Bill. Funds were collected beginning in 1986 and program activities began in Se også: Pengene bruges til forbrugerinformation, reklamekampagne for amerikansk svineproduktion samt forskning og formidling af viden. Udviklingen i forbruget ses i figur 1. 4

5 Figur 1: NPB/NPPC fordeling af udgifter i perioden NPB har 28 konsulenter ansat, som formidler information til svineproducenter og dyrlæger. Læs også: Ejerformer Amerikansk svineproduktion er i dag i stor udstrækning kontrolleret af store selskaber som fx Smithfield ( søer), Cargil og andre, som kontrollerer over 60 pct. af svineproduktionen. Normalt ejer de store firmaer soholdene og en del af slagtesvineproduktionen. Resten af slagtesvineproduktionen er kontraktproduktion. Ved kontraktproduktion er det lokale svineproducenter, der ejer staldene, men de store selskaber, som betaler en leje for stald og pasning. Herefter sørger selskaberne for alt andet. Ved kontraktproduktion er svineproducenten sikret en fast indtægt, eventuelt kombineret med en eller anden form for bonus. Pipestone System er et andet alternativ, hvor slagtesvineproducenterne er aktionærer i et sohold i forhold til den mængde smågrise man ønsker at aftage. Pipestone Vet. Clinic står for at drive soholdet og tager alle beslutninger her. Rådgivning Rådgivning findes ikke i en form som vi kender den i Danmark. I USA sker rådgivningen gennem firmakonsulenter, dyrlæger, private rådgivere og i mindre grad fra universiteterne. 5

6 Fremtiden for amerikansk svineproduktion og økonomien v. Louise Helmer og Bjarne S. Petersen Den amerikanske svineproduktion har været i gennem nogle rigtig hårde år i 2008 og Tabene svarer for mange nogenlunde til den indtjening, der var fra år 2000 til og med Dette kan bl.a. mærkes i stemningen og forventningen til fremtiden, som umiddelbart er af en mere moderat karakter end for blot få år siden, hvor udvidelsen af svineproduktionen gik rigtig stærkt var fornuftig, med en indtjening pr. slagtesvin på 10,25 $. Set som helhed, har den gennemsnitlige indtjening til ejeraflønning og risiko fra 2001 til og med 2010 været på 4,2 $ pr. gris. Forventningerne til indtjeningen er på 7,82 $ for 2011, og prognosen for de næste 12 måneder er på 8,57 $. Selv med de nuværende stigende priser på råvarer, er denne prognose rimelig sikker, da svineproducenterne hele tiden dækker sig af på køb og salg i op til 1½ år frem i tiden. Foderet udgør 60 pct. af omkostningerne ved slagtesvineproduktion, mod 40 pct. tidligere. Flere svineproducenter var nok klar til at sælge deres besætninger, da svineproduktion er forbundet med høj risiko, og forrentningen af den investerede kapital har været alt for ringe set i forhold til så mange andre steder, hvor man har haft mulighed for at investere sine penge. Der er en udbredt forventning om en forrentning af den investerede kapital på pct. i erhvervslivet og det har svineproduktionen slet ikke kunnet leve op til set over de seneste 10 år til sammen. På den korte bane tegner fremtiden meget usikker, især på grund af de rekordhøje priser på foder, der ikke har afspejlet sig i afregningsprisen endnu. Majsproduktionen bruges i stigende grad til ethanolproduktion. Således går pct. af den amerikanske majsproduktion i dag gennem ethanolfabrikkerne, hvilket er pct. mere end for blot 5 år siden. USA står for cirka halvdelen af verdens majsproduktion. Det helt store problem herved udover prisen er, at man udelukkende har fodret med majs og soja i rigtig mange år, og nu skal der til at være et helt andet fokus på foder og foderrecepter / fremstilling af foder. Dette kommer formodentlig til at koste nogle lærepenge, men vores vurdering er, at det skal de nok hurtigt få lært. Arbejdskraften er en mere stabil faktor. Der er god mulighed for at få arbejdskraft. Der er både amerikanske og mellem- og latinamerikanske medarbejdere. Lønniveauet er på cirka 6,25-7,00 $ pr. gris til fravænning, hvilket ret overraskende umiddelbart er på niveau med det danske lønniveau. Dette lønniveau er inkl. bonus og feriepenge. 1 ansat passer cirka 300 søer, når vedkommende er udlært. De ansatte arbejder 45 timer pr. uge og har fra 1-3,5 ugers ferie afhængig af anciennitet. Den almindelige arbejder tjener 9-10 $ i timen og op til 12 $ med øget ansvar. Der er forventning til også i fremtiden, at der er god mulighed for at få god arbejdskraft, og lønniveauet ændres stort set ikke. Overskudsdeling efter produktionsresultater er indført flere steder, og gør arbejdet mere attraktivt. 6

7 På slagtesvinesiden passes langt de fleste grise stadig af ejeren selv, og måske en medhjælpende hustru. 1 person passer cirka slagtesvin, og har så også noget ved siden af. Modsat de variable omkostninger har de faste omkostninger været meget stabile i mange år: Sohold til 7 kg $ pr. årsso Klimastalden - 10 $ pr. stiplads pr. år Slagtesvinestalden - 17 $ pr. stiplads pr. år. Når der ses lidt ud over den direkte økonomi, kommer hele spørgsmålet omkring dyrevelfærd, og de forventede kommende investeringer til bl.a. løsdrift og ændret management uden så meget antibiotika. Ingen af delene synes at være lige oppe over, men ikke desto mindre har optagelser med skjult kamera været med til at lægge et pres på svineproducenternes image, på samme måde som vi også kender det fra Danmark. Målet for aktivistgrupperne er i første omgang løsdrift af drægtige søer. De har haft succes i 8 stater, hvor drægtige søer i bokse ikke længere er tilladt. Ligeledes lægger aktivistgrupperne pres på fødevarekæder som fx McDonald s, så de presser svineproducenterne til en ændring i velfærdskriterierne. Kastration, halekupering og anvendelse af halm er ifølge svineproducenterne en stadig øget trussel mod produktionen. Andre grupper arbejder på mere fokus på antibiotiske vækstfremmere, som indenfor de næste 3-5 år forventes at være receptpligtig. Set mere globalt og med fokus på afregningsprisen er USA i dag verdens største eksportør af svinekød. Af den samlede amerikanske svineproduktion afsættes i dag pct. på verdensmarkedet, fortrinsvist til Japan, Mexico og Canada. USA vil fremadrettet satse målrettet mod det kinesiske og sydkoreanske marked, hvor andre handelsaftaler kan være med til at give USA en fordel i forhold til fx Danmark. Som følge af den stigende eksport er man meget afhængig af eksportmarkedernes valg, og det har betydet en ny verden for afsætningen og derved priserne på kød. Der er klart en fortsat forventning til, at eksporten stiger, og herved bliver amerikanerne mere og mere afhængige af andre. Samtidig skal de, som nævnt tidligere, til at hente råvarer hjem til foderproduktionen, og derfor er der også en klar forventning til, at økonomien langt hen ad vejen vil komme til at minde mere om verdensmarkedsindtjeningen på svinekød, og ikke blot en lokal indtjening. I dag er den typiske amerikanske svineproduktion ikke særlig forgældet, men flere og flere af de ny entreprenører er ude at låne op til 80 pct. af deres investering, og investeringskalkulen laves så efterfølgende med udgangspunkt i en afskrivningsperiode på 15 år. Der er meget fokus på at holde omkostningerne pr. produceret slagtesvin nede, men nu kommer der til gengæld også en omkostning til penge. Som i Danmark er de store svineproduktioner dem der procentvist producerer de fleste grise, også selv om der kun er få af dem. 51 pct. af svineproducenterne producerer under 1 pct. af grisene, mens 3 pct. af svineproducenterne producerer over 91 pct. af grisene. Allerede i 2006 stod besætninger for 91 pct. af den totale produktion, og det skal ses op mod, at der i 2010 var cirka slagtesvineproducenter. Mange af disse store svineproduktioner er bygget for lånte penge, og 7

8 de kan derfor formodentlig ikke gøre andet end at producere, også selv om prisen på svinekød bliver meget lav. Samlet set forventes altså en ny æra i amerikansk svineproduktion, hvor omkostninger og indtægter langt hen ad vejen kommer til at minde om dem vi kender i Europa. Stalde og produktionssystemer v. Anders Andersen og Lisbeth Ulrich Hansen I Iowa er staldene med åbne sider og gardiner samt ventilation via gyllekanaler. Desuden er der supplerende luftindtag i loftet. Om sommeren anvendes store ventilatorer i gavlene som sørger for rigeligt luftgennemstrømning. De store svineproducerende stater har ingen krav om løsgående drægtige søer. Der hvor søerne er løse etableres primært én æde-/hvileboks pr. so. Der er fokus på, at det skal være enkelt at styre anlægget og ikke kræve særlige edb-mæssige forkundskaber. De ansattes sikkerhed er vigtig og derfor bæres der briller i staldene og i forkontoret hænger plakater med ansattes rettigheder, både hvad angår arbejdsmiljø og minimumslønninger. Et staldbyggeri i USA koster kun det halve pr. stiplads i forhold til Danmark. Smågrise- og slagtesvinestaldene er med åbne sider og gardiner til at regulere ventilationen. Der er 2,4 meter plads til gylle under spaltegulvet og derfor ingen gyllebeholder ved langt de fleste nye byggerier. Der bruges ikke strøelse. Tabel 1. Priser på landbrugsbyggeri i USA Priser på byggeri US dollars og DK kr søer $ kr. pr. so smågrisepladser $ 650 kr. pr. stiplads slagtesvinepladser $ kr. pr. stiplads Vi besøgte en Danbred-sobesætning, hvor søerne løbes i boksene i drægtighedsstalden og ornerne er placeret i den ene ende, hvor der er luftafgang fra stalden, så man kan styre, at søerne ikke kan lugte ornerne med mindre ornerne er på vandring foran søerne i forbindelse med løbning. 8

9 Foto 3. Drægtige søer Farestaldssektionerne var i det besøgte anlæg på tværs af bygningen og der var luftindtag via en forgang. Luften blev kølet inden den kom ind i forgangen. I farestaldene stod søerne på fuldspaltegulv og der var enkelte søer med skuldersår. I Iowa fravænnes pattegrisene når de er dage gamle, hvorefter de køres til besætninger med smågrise og slagtesvin (typisk dobbelt FRATS). I soholdet fravænnes cirka 10 grise pr. kuld. I FRATS-/slagtesvinestalden suges luften ud gennem gulvet og i gavlene er placeret store ventilatorer, som blæser luft gennem bygningen. Inventaret er simpelt åbent inventar. I stierne indsættes cirka 200 smågrise som fordeles i to slagtesvinestalde ved 30 kg. Der er en foderautomat i midten af stien og der er fuldspaltegulv med brede bjælker på gulvet. Den første uge fodres smågrisene på plader lagt oven på spaltegulvet. Om vinteren sættes gasbrændere op, der kan opvarme rummet over smågrisene. I nogle slagtesvinestalde opdrættes grisene kønsvis adskilt. Tidligere havde man 3-site-produktion, men nu bygges udelukkende til 2-site-produktion. Der stiles efter sohold i størrelsesorden 2.500, 5.000, eller søer. Ved fx søer kan der fyldes FRATS-pladser pr. uge og en gennemsnitlig FRATS-producent producerer slagtesvin om året. Der er høj grad af omkostningsstyring og logistikken ved omsætning af grisene er vigtig. Foto 4 og 5. Eksempel på FRATS-stald med gardinventilation og gulvudsugning. 9

10 Vertical integration er en af typerne for kontraktproduktion. Gødningspriserne er stigende og mange planteavlere er derfor interesseret i at bygge svinestalde som lejes ud til slagterier, der så etablerer kontraktproduktion i staldene. Det store amerikanske slagteriselskab Smithfield har halvdelen af svineslagtninger i USA baseret på kontraktproduktion via deres eget selskab Murphy Brown. Hvis en svineproducent opnår kontrakt på sin produktion (typisk for 5-7 år), kan han med denne i hånden gå i banken og låne penge til byggeri. Herved sikrer slagteriselskabet, at der er tilstrækkelig råvareforsyning og man må engang imellem sande, at primærproduktionen giver underskud, men så tjenes på forarbejdningen og til andre tider modsat. Smithfield / Murphy Brown ansætter medarbejdere og sikrer, at de er uddannede til opgaven. Svineproducenten, der stiller staldene til rådighed, har ingen markedsrisiko. Smithfield / Murphy Brown mener, at kvaliteten af svinekød bliver bedre og slagteriselskabet har hele omkostningsstyringen og kan lave tilpasninger, når der er brug for dette. Repræsentanter fra Smithfield / Murphy Brown mente, at hvis man i stedet havde produktionen på egne vilkår, kan man prisfastsætte grisene på future markedet, men det kan være lige så risikabelt som at spilde i Las Vegas. De svineproducenter, der kører selvstændigt på denne måde, prisfastsætter salgsprisen, når de indkøber smågrisene, ligesom der er aftalt pris på foderet i opdrætningsperioden. En anden form for kontraktproduktion er horisontal integration som Pipestone Vet. Clinic (PVC) var et eksempel på. Et antal slagtesvineproducenter går sammen om at bygge et soanlæg med plads til eller søer, og så fravænner man eller smågrise pr. uge til ejerne af FRATSstalde. Slagtesvineproducenterne er fælles om indkøb og omkostningsstyring. Ofte har man en aftale med et rådgivningsfirma, som styrer soholdet og økonomien i soholdet skal bare gå i nul. I Pipestonesystemet er der nu 46 sobesætninger på gennemsnitlig søer og det er udbredt i fem stater. Soholdene er primært ejet af PVC. Hvis ikke man aftager de smågrise man har indgået aftale om, må man udtræde af fællesskabet og mister sit indskud. Der er her klare kommunikationsveje og det er meget vigtigt at holde disse. Der er cirka 250 svineproducenter med i selskabet og der er 680 ansatte som primært driver sobesætningerne og yder rådgivning. I USA kan det tage 6-18 måneder at få lov til at etablere en svineproduktion og der regnes meget på CO2-udskillelsen. Med tiden forventer de at få flere restriktioner vedrørende placering og opførelse af svinefarme og p.t. er lugtberegninger og vindretning vigtige, når nye stalde planlægges. 10

11 Dyrevelfærd og forbrugere v. Pernille Elkjær og Sofie Hyldgaard Sørensen. Der er på nuværende tidspunkt indført tre generelle love vedrørende dyrevelfærd i USA: Bedøvelse af dyr inden slagtning Maks. 24 timers transporttid, derefter 5 timers pause Håndtering af forsøgsdyr. Lovgivningen kan skifte, også indenfor dyrevelfærd, fx ved et regeringsskifte. Såfremt der indføres lov om fx løse, drægtige søer, kan den næste regering ændre det igen. Der er cirka mio. forbrugere i USA, og langt størstedelen af dem, går ikke op i, hvor deres fødevarer kommer fra, og bruger i gennemsnit mindre end 10 pct. af deres indkomst på fødevarer. En stor del af forbrugerne går dog op i fødevaresikkerhed, miljø og sundhed. På Iowa State University blev vi præsenteret for nogle resultater fra en forbrugerundersøgelse angående dyrevelfærd. Forbrugerne var meget opmærksomme på især transport og aflivning af dyrene. Derudover gik bekymringen mest på opfyldelse af de basale behov som vand, foder, generel håndtering og dyrlægebehandling ved sygdom, ikke på pladsforhold og adfærd (rodemateriale). Skal der information omkring landbruget ud til forbrugerne viste undersøgelsen følgende: 90 pct. får oplysninger via TV 60 pct. får oplysninger via organisationer og naboer pct. får oplysninger via forskning og videnskab. Dyrevelfærd er på dagsordnen hos diverse aktivistgrupper, som bl.a. står for underskriftsindsamlinger i de enkelte stater. Det er som oftest dette, der medfører politisk handling i de enkelte stater, og aktivistgrupperne er meget beviste om at vælge stater med meget få produktionsdyr, når de vil have ændret loven. Enkelte fødevarekæder har fokus på dyrevelfærd som et salgsparameter. I USA har størstedelen af forbrugerne en opfattelse af landbruget som værende romantisk og idealistisk, en opfattelse som erhvervet selv har været med til at danne. Aktivistgrupper derimod viser et andet billede af erhvervet som værende mørk og beskidt, og hvor mishandling af dyr er hverdag. Stærke organisationer som US Animal Rights sørger for at presse store fødevarekæder som McDonald s og WallMart, for at der skal ske forandringer. Stadig flere optagelser taget med skjult kamera offentliggøres fra deres side. Branchen svarer igen med små film som Taking the mystery out of Pork Production, men alt i alt skabes der nervøsitet hos fødevarekæde. Undercover-videoerne er nyhedsskabende, især fordi størstedelen af målgruppen har husdyr, som de kan relatere sig til (58 pct. af alle amerikanere). Oftest vises der i filmene blot rutinearbejde som halekupering og kastration, men også tilfælde af brok, sår mv. Alt i alt virker undercover-videoerne, fordi erhvervet reagerer på dem, og 11

12 de får en påvirkning på hele fødevarekæde - fra forbrugerne, fødevarekæderne, lovgivningen og til svineproducenterne. Fødevarekæden Smithfield mener, at organisationer som US Animal Rights har fået inspiration fra dyrevelfærdspolitikken i Europa. Smithfield arbejder hele tiden for at reducere risikoen for nye regler og love, samt risikoen for at erhvervets fremgangsmåder skal komme i offentlighedens søgelys. Dette skal reducere sandsynligheden for, at forbrugerne selv begynder at sætte krav. Forskningen indenfor velfærd de kommende fem år forventes at omhandle: Aflivning Løsgående, drægtige søer Smågrise, - og slagtesvinetransporter Smertebehandling (herunder ved kastration) Halekupering Løsgående søer i farestalden (herunder gulvtyper). I USA er der i øjeblikket stor fokus på aflivning. Forbrugerne og en del af de ansatte, der arbejder med grise, bryder sig ikke om de nuværende metoder. Der er udviklet en ny type boltpistol (non-penetrating bolt), hvor det ikke er nødvendigt at afbløde efter aflivning. I øjeblikket køres der endvidere forsøg med forskellige former for gas (herunder gasmiksturer og flowhastigheder), mekanisk aflivning (diverse typer af boltpistoler), påvirkninger (højde, tryk, mikrobølger) samt elektricitet. Løsgående, drægtige søer er et andet stort emne. Indførelse af dette i hele USA kan komme på tale indenfor de næste år. Det er dog uvist, hvorvidt det bliver et lovkrav eller blot et krav fra en stor fødevarekæde som fx McDonald s. Forskningen omkring løse søer læner sig meget op af den australske forskning, men mange svineproducenter og fødevarekæder har også været på besøg i Europa og især Danmark. Der foregår også en del pionerforskning hos de enkelte svineproducenter, der prøver sig frem. Såfremt 5,8 mio. søer skal opstaldes løse, vil det betyde en omkostning på 2,7-3 mia. $ for den samlede amerikanske svineproduktion. Transport er også et område, der sættes fokus på, mest på grund af bevågenhed fra forbrugerne. Cirka 0,7 pct. af de grise, der transporteres til slagteriet, dør eller må aflives undervejs. Den gennemsnitlige transporttid i USA er mellem 4-20 timer. I de områder, hvor der forekommer mange grisetransporter dagligt, er der oprettet udrykningsenheder, der rykker ud ved transportulykker. Der transporteres oftest omring smågrise pr. gang i 4 etager på lastvognen. På slagterierne er der velfærdskontrollanter, der tjekker når dyrene læsses af. Disse kontrollanter er imidlertid ikke specielt godt uddannede, eller vidende om, hvad de skal kikke efter. Kontrollanterne kan i princippet lukke slagterierne ned, hvis der skønnes at være velfærdsproblemer. Dette giver dog endnu flere problemer 12

13 for de ventende lastvogne, der kommer med grise, og derfor arbejdes der på at få slået fast, at slagteriet ikke lukkes ned på grund af én enkelt gris, da det vil have en negativ indvirkning på flere tusinde grise. Kan vi lære noget af USA? Selv om de kan synes at være langt bagud med deres dyrevelfærd i USA, er der dog områder, hvor vi kan lære noget. Selv om man ikke har mange deciderede love at følge, arbejder man meget på at skabe en bevidsthed omkring emnet hos de folk, der arbejder med grisene til daglig. De fleste større besætninger har en velfærdspolitik, for at undgå hård behandling af dyrene i stalden. Følges den ikke, er det fyringsgrundlag. Ligeledes udvælges der oftest en Animal Caretaker på ejendommen, og der er altid mulighed for at ringe til Animal Welfare hotline. Foto 6 og 7. Indtryk fra farestalden. Søerne flyttes først ind cirka 2 dage før faring og diegivningstiden er cirka 19 dage. Halekupering er det ikke regler omkring og der sås mindre end ¼ del tilbage for at undgå halebid. Der sås skuldersår sås ved en del søer og der var ikke krav om behandling. Farebøjlen havde ingen indstillingsmuligheder. Foto 8 og 9. Indtryk fra drægtighedsstalden søer i boks og sygesti - boksene var meget små i forhold til størrelsen på søerne. Der var to sygestier med plads til i alt 4-6 søer. Fuldspaltegulv og ingen strøelse. 13

14 Foto 10. Aflivning - en ny type boltpistol er udformet som et almindeligt våben. Aflivning af pattegrise vil i nærmeste fremtid blive ændret til gasning. I forbindelse med besøget på Pipestone Veterinary Clinic besøgte vi både en smågrise- og en slagtesvineproducent. Foto 11. Indtryk fra FRATS-stalden: Rigtig pæne, nyindsatte 19 dage gamle fravænnede grise som var meget ens. Antibiotika tildeles i foderet. En enkelt sti holdes tom ved indsættelse så små og syge grise kan samles her. Lav dødelighed. Foto 12. Indtryk fra slagtesvinestalden: Arealkrav som i Danmark. I hver sektion er der cirka 750 grise. Der er en sygesti pr. sektion med plads til 8-10 grise. Her samles dyr med dårligt ben, brok m.m. Stien er indrettet med fuldspaltegulv og ingen strøelse/aflastning. Ingen smertebehandling og alle dyr kan leveres til slagteriet. Sundhed og veterinære forhold v. Hans Bundgaard og Jørgen Pilegaard Produktionssystemet er normalt opbygget af et sohold med salg eller flytning af pattegrise dage gamle og et FRATS-anlæg med cirka grise pr. stald og ofte fire stalde pr. site. Ældre anlæg er dog normalt 3-sites-anlæg. I sobesætningerne vægtes det rigtig højt, at det forventede antal grise til salg er konstant og ofte er der ikke interesse i at optimere på antal grise i den enkelte batch, da produktionen jo skal passe i det videre system. I top 5-besætninger er dødeligheden fra fravænning til slagtning 6,5 pct. 14

15 Der fravænnes typisk 10 10½ pattegris pr. so. Dødeligheden i farestalden er normalt omkring de 10 pct. Ved besætningsbesøgene blev der ikke udleveret produktionsdata. Ved akutte PRRS-udbrud var der dog meget højere dødelighed og op 100 pct. i 14 dage. PRRS er den mest tabsgivende sygdom i USA. Tabet ved PRRS anslås at koste 5 $ pr. produceret gris. I alt skønnes det samlede tab fra amerikansk svineproduktion at være 650 mio. $. Rutinemæssigt udføres gensekventering på PRRS-virus ved mistanke om nyt udbrud. Det anslås, at der i USA er 200 forskellige typer, hvor der ikke er krydsimmunitet. Ved akutte udbrud af PRRS i sohold kommer der typisk rigtig mange aborter (op til 700 aborter i en besætning med 3000 søer). Desuden stiger dødeligheden i FRATS-besætninger efterfølgende fra 2,6 pct. til 8,3 pct.. I andre typer af besætninger stiger dødeligheden fra 1,9 pct. til 20 pct. Ved PRRSudbrud i en sobesætning kontrolleres alle søerne to gange med fx Ingelvac PRRS. I andre besætninger vaccineres søer og polte med serum udvundet af blod fra syge grise. Efterfølgende sættes der ikke polte ind i besætningen i cirka 7½ måned. Det er den tid det tager inden PRRS går i ro. Samtidig med udbrud af PRRS udføres McRebel-procedurer for at nedbringe dødeligheden og stabilisere besætningen. PRRS-udbrud i sobesætninger ses typisk to gange om året. Det tilstræbes, at FRATS-besætninger tilføres PRRS-negative grise. PRRS koster 114 $ pr. so pr. år. Derfor er man i gang med at etablere sobesætninger, hvor alt indsugningsluften filtreres gennem et filter, så man kan eliminere PRRS efter Scott Dee s anbefalinger. Foto 13. I forbindelse med luftindtaget i stalden til søer etableres der filtre i forbindelse med forebyggelse af PRRS (filtre monteres på rækken af funda-blokke til venstre i billedet). Stort set alle pattegrise vaccineres imod Circovirus type 2 og Mykoplasma dagen før fravænning med god effekt. Desuden vaccineres imod Lawsonia i en del besætninger typisk grise 5 6 uger efter 15

16 fravænning for at undgå akut PHE lige før slagtning med varierende effekt. Der vaccineres også imod Salmonella cholerasuis i flere besætninger. Ondartet lungesyge ses sjældent. I begge besøgte besætninger blev de fravænnede grise medicineret med tetracyklin + denagard i de første fem uger efter fravænning. Desuden tilsættes ppm zinkoxyd i de første to uger efter fravænning. Når grisene vejede cirka 60 kg blev foderet tilsat antibiotiske vækstfremmere samt Paylean, der er beta agonist, der øger muskelmassen kraftigt. Dette produkt er forbudt i 150 lande inklusiv Danmark. Der er ikke fokus på antibiotikaforbrug fra politisk side. Avl, genetik og reproduktion v. Tom Madsen og Marie Louise Pedersen Murphy Brown er et datterselskab af Smithfield. Det er en koncern, som ejer søer og de er dermed så store, at de har deres eget avlsprogram. Murphy Brown bruger racelinjer, som minder meget om vores Landrace og Yorkshire på hundyrsiden og Duroc på ornesiden. De kører et lukket system med egne opformeringsbesætninger og egne ornestationer. Murphy Brown avler efter det de kalder 2T-soen, altså en so, som kan levere kg kød om året. De ligger p.t. på kg kød om året, hvilket de ikke er tilfredse med. Her sammenligner de sig bl.a. med Danmark, som har nået de kg kød pr. år (se tabel 2). Tabel 2. Kg kød/so/år produceret i forskellige lande Land Kg kød/so/år Danmark Holland Frankrig Tyskland Irland England EU gennemsnit Murphy Brown Vi mødte desuden Craig Rowles, som er dyrlæge og ejer af tre sobesætninger med i alt søer. Craig Rowles havde tidligere haft PIC-søer, men havde skiftet til Danavl-dyr, og det var han rigtig glad for. Alle søerne var opstaldet i boks, og Craig Rowles havde ikke nogen intentioner om, at de drægtige søer skulle opstaldes løse, da der ikke er noget økonomisk incitament (ingen ekstra betaling) herfor. Han regnede med, at der var en merfortjeneste pr. gris på 3,50 til 5,00 $ til fordel for Danavl. PIC har den største markedsandel i USA, når Murphy Brown ikke medregnes. Danavl har en markedsandel på pct. af produktionen uden for Murphy Brown. 16

17 Cirka halvdelen af besætningerne producerer selv deres polte, og halvdelen indkøber dem. Der findes KS-stationer med Danavl-orner i USA, men der kommer også sæd fra Hatting i Danmark hver uge, så det er muligt at holde avlsniveauet. Craig Rowles producerer selv sine polte, men hvor vi ved avlsløbninger vil løbe med en orne med kendt afstamningen, løber Craig Rowles og mange andre med Landrace- eller Yorkshire-blandingssæd, hvor der er sæd fra fem forskellig Landrace- eller Yorkshire-orner i hver portion. Her vil man hellere sikre, at der mindst er en orne, som dur end at være sikker på afstamningen. Man mener, at udskiftningen i ornerne er så stor, at der ikke er risiko for indavl. Pipestone er en sammenslutning af slagtesvineproducenter, og som hver især ejer en andel af sobesætningerne, der svarer til det antal grise, de skal bruge i deres slagtesvinehold. Pipestone har næsten udelukkende PIC-søer. Her købes polte om året, 5-10 pct. er Danavl og resten er PIC. Her bliver PIC-grisene færdige til slagtning to uger før Danavl-grisene, men når vi så spørger til kødprocent, er svaret: Her er kvantitet vigtigere end kvalitet. Danbred har implementeret en ny dyb insemineringsteknik, som er udviklet i Spanien. Det er Danbreds hensigt, at alle Danbred-besætninger i USA skal benytte denne teknik. Dr. John Sonderman og Dr. Todd Stumpf (Danbred), som vi mødte på turen, tager ud til besætningerne og underviser i denne teknik. Dyb inseminering Under dyb inseminering benyttes et specielt kateter, der indeholder et inderkateter, som kan føres helt ind i børkroppen på soen. Teknikken benyttes på 2. kuldssøer og op efter. Polte har ofte en for lille børhals, til at kateteret kan indføres på rette vis. Danbred benytter 1,2 mia. sædceller pr. dosis (Danmark: 1,8 mia. sædceller pr. dosis) og volumen er 34 ml (Danmark: 80 ml). Den fortyndede sæd opbevares ikke i en sædpose eller sædtube, som det kendes fra Danmark, men derimod i en stor beholder, hvorfra man kan indføre den ønskede mængde sæd i soen. Selve brunstkontrollen og insemineringen foregår ikke med den traditionelle 5-punkts-plan, som vi kender det fra Danmark. Ornerne introduceres til søerne og søer i brunst opmærkes. Herefter fjernes ornerne og søerne får ro i 20 minutter, hvorefter de insemineres. Læs den detaljerede teknik i nedenstående: Dyb inseminering ved brug af Soft & Quick teknikken (Sonderman, J.; Rathje, T.; Stumpf, T.: (2011): The role of reproductive technologies in genetic improvement at the commercial level AASV Annual Meeting: Evidence-based practice: How we get there? American Association of Swine Veterinarians): 17

18 1. Ornerne introduceres til søerne og søer i brunst opmærkes 2. Ornerne fjernes og søerne får fred i 20 minutter 3. Vulva rengøres og kateteret fjernes fra dets sterile opbevaringspose 4. Kateteret indsættes på normal vis 5. Inderkateteret indføres gennem den udvidede børhals og placeres ved børkroppen 6. Den fortyndede sæd presses ind stille og roligt i 10 sekunder 7. Efter inseminering fjernes inderkateteret og der udføres børhalsstimulation 8. Kateteret fjernes. Den store fordel ved teknikken er, at der skal benyttes mindre arbejdskraft under inseminering. I de store amerikanske sohold er dette af stor betydning. En mand kan ved hjælp af ornerne brunstkontrollere. Under selve insemineringen skal der en mand til at indføre kateteret og en mand til at indføre sæden. To mand kan derfor inseminere et stort antal søer. Derved kan der overføres arbejdskraft til andre staldafsnit eller det er muligt at reducere arbejdsstyrken i besætningen og derved spare omkostninger. På ornestationen kan omkostningerne ligeledes reduceres. Den reducerede mængde af sædceller pr. dose betyder færre orner på stationen. Dette reducerer ligeledes omkostninger blandt andet i form af arbejdskraft. Derudover vil det gennemsnitlige indeks på de benyttede orner blive højere. Faringsprocenten og antallet af totalfødte grise ligger på samme niveau efter implementering af dyb inseminering som før. Der opnås derved ikke forøgede produktionsresultater. Craig Rowles, der viste én af sine sobesætninger frem, var meget positiv overfor teknikken. Craig Rowles kan udnytte alle fordele ved teknikken, da han ejer sin egen KS-station. Foderblandinger og produktion v. Peter Mark Nielsen og Kim Kofoed Prisudviklingen på foderet i USA har været stigende de senere 3-4 år ligesom vi har set det i Danmark. Det har betydet et mindre dækningsbidrag. Noget af denne prisstigning skyldes, at der bliver produceret ethanol af pct. af USA s majsproduktion. Selv om restproduktet DDGS fra ethanolproduktionen bliver anvendt i svinefoderet i stor stil, bliver foderprisen højere, når der er stor efterspørgsel på korn/majs og sojaskrå. Majs er steget fra 2-3 $ pr. bushel (35,2 liter) til tæt på 7 $. Sojaskrå leveret på fabrik i Iowa koster stort set det samme, som vi kan se på Chicago-børsen. 18

19 Foto 14. Bunke med DDGS som er et restprodukt fra ethanolproduktionen. Afdækning af foder sker i stor stil i futures på børsen som senere ændres til fysiske varer, hvor der laves aftale med foderstoffirmaerne for 3-4 måneder ad gangen. Sofoder: Der fodres med tre typer foder til soholdet (diegivningsfoder, drægtighedsfoder og en blanding til gylte). Fravænningsfoder: Fravænningsfoderet ligner meget foderet i Danmark og indeholder gode fordøjelige proteinråvarer. Der anvendes ofte blodplasma til de fravænnede grise. Fasefodring til grise i vækst: Den nuværende byggestil er FRATS, som betyder at fravænningsgrisene indsættes i stalden ved cirka 6 kg og afgår ved cirka 120 kg (alt ind alt ud). Det er ikke ualmindeligt at bruge 13 forskellige foderblandinger med varierende mængde af næringsstoffer og protein, som er tilpasset til grisens behov. Ydermere er normsættet/vejledningen af tildelingen af næringsstoffer til svin i vækst i USA udformet på sådan en måde, at der for grise over 40 kg er forskellige næringsstofbehov for henholdsvis so- og hangrise. For at tildele disse forskellige niveauer af næringsstoffer til so- og hangrise, bliver de i praksis kønsvis opdelt og hangrisene skifter foder dage før sogrisene. Så det er de sammen foderblandinger, der bliver brugt til alle grise, det er bare foderskiftet, der sker på et senere tidspunkt ved sogrisene. Alternativ råvare DDGS: DDGS gør foderet billigere. Men der kan ikke bruges uanede mængder, for grisen vil mangle andre vigtige næringsstoffer, som bliver tilført via sojaskrå. Den typiske iblanding er pct. i færdigfoderet, fra kg. Hvor den høje iblanding vil være til grise fra kg. Den frygt der er i Danmark for ændret spækkvalitet ved at anvende majs eller DDGS findes ikke i USA, men kødkvalitet og dermed ændrede krav til fodersammensætningen er så småt ved at komme i fokus i USA. 19

20 Foto 15. Indhold i DDGS som er et restprodukt fra ethanolproduktionen. Foderproduktion: I USA er det overvejende færdigfoder der bliver anvendt i svineproduktionen, men der findes også svineproducenter, der har hjemmeblanding (cirka 20 pct. i Iowa). En af grundene til dette skal findes i omkostningen til at producere færdigfoder, og at der ikke er sammenhæng imellem at have markdrift og svin. Der er intet krav om varmebehandling af foder, og det bliver ikke pelleteret. Så omkostningerne er cirka det halve af, hvad vi kender i Danmark. De amerikanske foderfabrikker varierer i størrelser, men der er en del fabrikker, der er markant større end dem vi ser i Danmark. Da der tidligere stort set kun er anvendt soja og majs, er analyser og kvalitetssikring stort set ukendt. Det anses som banebrydende, at et enkelt firma er begyndt at lave NIR-analyse for vand og protein på alle råvarer. Set i lyset af, at der anvendes mere og mere DDGS og andre restprodukter af svingende kvalitet, virker det meget fornuftigt. Ligesom vi kender det i Danmark produceres stort set al foderet ud fra et normsæt, og de næringsstoffer, der ikke koster ret meget overforsynes med pct., mens dem der koster noget holdes på normen. Foto 16. Eksempel på besætning med siloer til majs og soja. 20

21 Foderlovgivning og etik: Foderlovgivningen er meget lempelig i USA. Der kan anvendes medicin i foderet. Det er forbudt at bruge vækstfremmere, men det er tilladt at anvende antibiotika i terapeutisk dosis. Der må ikke anvendes væksthormoner, men der er et stof (Paylean), som er væksthormonlignede, der er registreret anderledes i USA og bruges i foderet. I Europa bliver dette dog anset som væksthormon og må derfor ikke anvendes. Den europæiske forbruger ser også anderledes på brugen af hormoner eller hormonlignede stoffer til fødevareproduktion, end forbrugeren gør i USA. Hvor forbrugerens største krav til kød er, at det skal være billigt at købe. Kobber, zink og andre mineraler samt vitaminer er ikke lovgivningsmæssigt reguleret, og derfor er der ofte en høj kobberdosis i slagtesvinefoderet til cirka 65 kg. Der er ppm zink i startfoderet i godt og vel 14 dage, ofte suppleret med to slags antibiotika. Til trods for diverse tilsætningsstoffer er foderforbruget højere end gennemsnittet i Danmark, men i USA er det ikke isoleret set foderforbruget der er i fokus, men foderudgiften pr. produceret gris. Så hvis en anden råvare eller fodersammensætning gør foderet billigere, bliver det forsøgt. Ethanolproduktion i USA v. Per Tybirk og Mogens Jacobsen Ethanolproduktionen har været stigende i USA gennem mange år, og ethanolfabrikkerne er nu oppe på at aftage over 40 pct. af majsproduktionen i hele USA. Derudover anvendes lidt hvede i ethanolproduktionen. Det er enorme mængder, der omsættes. Vi har fundet følgende cirka tal: - Samlet majshøst, cirka 331 mio. tons i Heraf til ethanol, cirka 140 mio. ton - Heraf ren ethanol, cirka mio. ton (200 liter pr. indbygger i USA, vægtfylde 0,8) - Der er cirka 10 pct. ethanol i benzinen, som ønskes hævet til 15 pct. Vi hørte om ethanol ved flere besøg, da det har stor betydning for majsprisen og dermed økonomien i svineproduktionen og besøgte Poet Ethanols fabrik i Gowrie. Poet er et stort firma, som startede ethanolfremstilling i 1983 og nu er oppe på 27 fabrikker, heraf 7 i Iowa. Alle betydende ethanolfabrikker er baseret på 1. generations teknik (brug af stivelse), men de er nu i gang med at bygge en fabrik til produktion af ethanol fra cellulose, støttet med midler fra regeringen. Fabrikkerne under POET er bygget nogenlunde efter samme koncept og mange er tæt på samme størrelse, som fabrikken i Gowrie. Her lærte vi, at majs omdannes til cirka 1/3 ethanol, 1/3 CO2 og 1/3 biprodukt (DDGS, distillers dried grain with solubles). DDGS anvendes til fodring af kvæg, svin og lidt 21

22 til fjerkræ. Der kan bruges op til pct. i foderet til drægtige søer og cirka 20 pct. i foderet til slagtesvin, dog bliver spækket mere blødt på grund af det høje fedtindhold. DDGS opkoncentrerer indhold fra majs, da det i princippet er majs uden stivelse. Det betyder, at fedtog proteinindhold er tredoblet ligesom et eventuelt indhold af mycotoksiner. Sidstnævnte er faktisk et problem, som der tages hensyn til ved vurdering af iblanding. Der sker også en delvis nedbrydning af fytat-fosfor under processen, hvilket betyder, at DDGS indeholder tre gange så meget fosfor som majs, men med en væsentligt højere fordøjelighed. Der er meget fokus på at undgå lysinnedbrydning under tørreprocessen og POET har i en del år markedsført deres DDGS-produkt, Dakota-gold som værende bedre kvalitet end gennemsnittet, det vil sige mindre branket og dermed mere tilgængelig lysin. Fabrikken i Gowrie, som var en typisk repræsentant for de 27 fabrikker, er cirka 5 år gammel og har 46 ansatte. Vi så en masse store tanke, en masse rør og computerstyring. Vi fik også lov til at se (og smage) en stor bunke DDGS. Produktet er lidt syrligt, ph skulle være 4-4,5. Selve produktionsprocessen varer 3-4 dage og der anvendes en del energi til at varme op, men de forsøger at genbruge varmen og samlet mente de, at energiforbruget var lavere end ved fremstilling af benzin fra råolie. På denne fabrik anvendes cirka 71 mio. bushels majs = 533 mio. kg = 0,53 mio. ton. Der kan produceres cirka 69 mio. gallons ethanol = 261 mio. liter = 0,21 mio. ton, svarende til cirka 0,4 pct. af ethanolproduktionen i USA. GMO v. Annette Lykke Pejtersen og Anders Espersen Pioneer er én af de store frøproducenter i USA udover fx Monsanto, som sælger på verdensmarkedet. Pioneer er ejet af DuPont. Pioneer eksisterer i 90 lande og har 100 forsøgsstationer verden over. Behovet for hurtigere vækst af afgrøder og mængden af afgrøder har overgået forsyningseffektiviteten, og bl.a. derfor er grundlaget for GMO opstået. I dag er 80 pct. af al majs i USA GMO-majs. Tilsvarende er 95 pct. af alle sojabønner (SB) i USA GMO-SB. De vigtigste afgrøder for Pioneer er majs og SB. De udgør 90 pct. af Pioneers omsætning. Raps og solsikke er yderligere to vigtige afgrøder for Pioneer på grund af olieindholdet. Hybrid ris er ligeledes en stor afgrøde for Pioneer på grund af det asiatiske marked. Pioneer anvender GMO, således at stamplanten tilføres det aktuelle gen, afhængig af hvilket karaktertræk den ønskes at skulle besidde. På den måde kan de altid lave hybrider uden GMO, hvis det ønskes. Der er forskellige hybrider alene inden for majs. Det er forskellig resistens, som de 22

23 forskellige hybrider besidder afhængig af markedet, de er målrettet. Fx har Pioneer udviklet eller er ved at udvikle majshybrider, som er modstandsdygtige over for tørke, oversvømmelse, herbicider og kulde. Ligeledes har de udviklet hybrider med resistens over for above ground insekter, under ground insekter og Round-up. Nogle af de nyere majshybrider, Pioneer har udviklet, besidder en bedre evne til at optage og udnytte kvælstof og nogle indeholder et højt stivelsesindhold til ethanolproduktion. Hybriderne er under konstant udvikling. Fx er majshybriden AquaMax udviklet til at være modstandsdygtig over for tørke. Den første generation af AquaMax havde dog nogle mindre kolber med færre kerner på end ønsket. Derfor blev anden generation udviklet, som har normal størrelse kolbe med flere kerner på. I øvrigt kan denne hybrid ikke alene klare sig under tørke, men også under normale forhold hvad angår vandforsyning. Pioneer har også mange GMO-SB med resistens overfor forskellige skadedyr og sygdomme. På Foto 18 var der lukket minimum 500 Looper -larver ind i teltet og hullerne i bladene viste tydeligt, hvilke hybrider der ikke var resistente. Foto 17. Soybean Looper Foto 18. Soja uden resistens for Looper. Ifølge Smithfield, Murphy Brown og Pioneer er GMO generelt ikke et spørgsmål, som forbrugerne i USA tager aktivt stilling til. Enten er de ligeglade eller har accepteret brugen af GMO i afgrøder og dermed også foder og fødevarer. Det er en anden situation i Europa. Europæere bryder sig ikke om GMO, og derfor bruger Pioneer molekylære markører for at forædle sorter til det europæiske marked i stedet for GMO. Dog anvender både Spanien og Portugal hybrider, som besidder resistens over for visse skadelige insekter. Ifølge Gene Noem (Smithfield), er det ikke muligt at producere nok ikke-gmo svinefoder. Han anslår, at der kun ville kunne produceres cirka 25 pct. af foderbehovet, hvis det skulle være uden GMO. 23

24 Etik Agronomen, som viste gruppen rundt i demonstrationsmarkerne hos Pioneer, havde en vigtig pointe: Der har altid foregået forædling af planter. De vilde planter er blevet selekteret af mennesket og der har i mange år foregået en stor forædling af afgrøder, både frugt, grøntsager, korn etc. GMO er bare en hurtigere måde at opnå resultater på! Pioneer DuPont Danisco DuPont har købt Danisco, som bl.a. udvikler enzymer til brug i ethanolproduktionen, således at der kan anvendes alternative stivelseskilder til dette. Fx arbejder man på at bruge majsstokken i stedet for selve majskolben. Derudover ser man på at anvende andre afgrøder, som ikke bruges til foder og fødevarer, til ethanolproduktionen. Miljøforhold v. Kira Langkjer og Henning Bang Miljø og miljøregler I staten Iowa er hele 92 pct. af det samlede areal opdyrket, altså meget intensiv landbrugsdrift. Der var ikke stor fokus på særlig følsom natur som vi kender det hjemmefra. Alle kan i princippet starte en svineproduktion og generelt er det forholdsvis let at få lov til at etablere en produktion. En tilladelse vil normalt kunne køres igennem på 6 måneder, men det kan tage op til 18 måneder. Kommer der klager fra naboer, arrangeres der som vi i nogle tilfælde kender det i Danmark, møder i det lokale forsamlingshus, hvor svineproducenten sammen med sine rådgivere må informere om sine planer og stå for skud for eventuelle klager. Følgende papirer/krav skal være opfyldt, for at kunne starte en svineproduktion: en konstruktionsplan en foderplan en oversigt over området. Der er ingen krav til harmoniarealet, men generelt anser svineproducenterne sig også som gylleproducenter og flere starter faktisk svineproduktion for at få billig gødning gennem gyllen. Planteavlen er på grund af ethanolproduktionen blevet en rigtig god forretning og jordpriserne i Iowa er ikke langt fra vores med cirka kr./ha og årlige jordlejer på op til 8000 kr./ha. Er man kun svineproducent og ikke planteavler er det meget let at komme af med gyllen - man kan endda få penge for den. Der er ingen N-kvoter i planteavlen, men høje gødningspriser gør, at man gøder økonomisk optimalt, ikke mere. Generelt arbejdes der meget med lugt. Det er ikke fordi, der er specifikke lugtgrænser, der skal overholdes, men simpelthen på grund af frygten for sagsanlæg fra naboer, der føler sig generet af lugt. Der er som nævnt ingen lugtkrav til en amerikansk svineproduktion, dog regnes der med, at 24

25 lugtgeneafstanden for søer er cirka 500 meter. Ved opstart af nye produktioner vil man normalt vælge en anden placering, hvis der på forhånd er naboklager - der er landbrugsareal nok. Det er dog meget sandsynligt, at der på sigt kommer krav om lugtreduktion på bedrifter over en bestemt størrelse, men endnu er det ikke tilfældet. På Iowa State University forskes der en del i lugt fra svinestalde. I lighed med herhjemme går man efter kun at skulle filtrere en mindre del af afgangsluften og alligevel få en stor virkning. Dr. Steve Hoff arbejder med en model, hvor man lokaliserer nabobebyggelser i nærheden af en given besætning og luften ledes så gennem biofilter, når vindretningen går mod en af naboerne, og når vinden er svag og luftfugtigheden er høj. Det er nemlig under disse forhold, at lugten når langt. Samtidig filtreres kun, når det er lunt fordi naboen jo ikke griller på terrassen om vinteren. Det er naturligvis en computer, der styrer luften gennem biofilteret, når betingelserne taler for det. En absolut interessant løsning der kan overføres til danske forhold. Dr. Hoff forsker også i, hvilke stoffer i gyllen/fra grisene, der lugter og har fundet, at stoffet P-Cresol er det stof, der af den menneskelige næse opfattes som ubehagelig griselugt og at netop dette stof kan genfindes i luften langt fra stalden. Med andre ord, kunne man udvikle en metode til at eliminere dette stof, ville lugtgeneafstanden kunne reduceres væsentligt. Af frygt for retssager er der også stor opmærksomhed på lugtbegrænsning og begrænsning af gener for nabolaget. Derfor udbringes en meget stor del af gyllen med slangeudlægger så kørsel med stinkende gyllevogne undgås. Der er eksempler på, at gylle pumpes i slanger helt op til 5 miles fra staldene. I dag er der ikke fokus på ammoniak i en amerikansk svineproduktion, men det forventes, at ammoniak kan/vil være en begrænsende faktor i fremtiden. Der er krav om en opbevaringskapacitet på gyllen på et halvt år, men dem vi talte med havde alle 1 års opbevaringskapacitet. Vi fik at vide, at stort set alt gyllen udbringes i efteråret. Gyllelaguner er ikke længere lovlige at etablere og de der stadig eksisterer skal dækkes med flydelag. Det var vores indtryk, at alle bygger staldene med 2,4 meter dybe gyllekummer/kældre. Problemer med svovlbrinteforgiftning i den forbindelse er ukendt, fordi staldene har gulvudsugning. 25

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Et godt lejemål starter med at lejer og udlejer er godt forberedt. Tema > > Joachim Glerup Andersen, LMO Leje af stalde skal være en god forretning for både

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013

STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013 STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013 RAPPORT NR. 44 I 2013 gik studieturen for rådgivere og dyrlæger til Holland. Indtryk og billeder er samlet i denne rapport. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

Ugebrev fra agrocom.dk uge 20

Ugebrev fra agrocom.dk uge 20 Ugebrev fra agrocom.dk uge 20 Den store nyhed for dansk landbrug i denne uge er, at dollaren er gået afgørende i vejret med det resultat, at vi har fået et teknisk gennembrud, der taler for, at dollaren

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Det er derfor velbegrundet, at Frilandsgrisen anbefales af Dyrenes Beskyttelses. 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

07 ÅRSBERETNING 2007

07 ÅRSBERETNING 2007 07 ÅRSBERETNING 2007 1. udgave, oktober 2007 Dansk Svineproduktion Layout/tryk: Tafdrup&co Foto forside: Mads Armgaard, GAB ISBN 87-91460-09-3 Året der gik... Økonomi og foderpriser. Året 2007 vil blive

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Inspirationsoplæg: teknologiske muligheder og hvad gør de andre

Inspirationsoplæg: teknologiske muligheder og hvad gør de andre Alders Tsunamien / Bomben Inspirationsoplæg: teknologiske muligheder og hvad gør de andre v. Stefan Wagner, Ingeniørhøjskolen i Århus Pervasive Healthcare Der bliver færre unge Færre i sundhedsvæsenet

Læs mere

Rapport fra studietur til Tyskland og Holland September 2009

Rapport fra studietur til Tyskland og Holland September 2009 Rapport fra studietur til Tyskland og Holland September 2009 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Struktur, strukturudvikling og lovgivning... 4 Økonomi...5 Omsætning af grise... 7 Slagtesvineproduktion i Tyskland...

Læs mere