LÆGEFORENINGEN. Læger skal gøre sig fortjent til tilliden. Baggrundsnotat til arbejdet med selvjustits i lægeprofessionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆGEFORENINGEN. Læger skal gøre sig fortjent til tilliden. Baggrundsnotat til arbejdet med selvjustits i lægeprofessionen"

Transkript

1 LÆGEFORENINGEN Læger skal gøre sig fortjent til tilliden Baggrundsnotat til arbejdet med selvjustits i lægeprofessionen Lægemøde 2016

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Arbejdsgruppe om selvjustits Formålet med Lægeforeningens selvjustits Arbejdsgruppens konkrete forslag til repræsentantskabet Arbejdsgruppens overvejelser i forhold til de otte konkrete ændringsforslag Tidsplan for ændringerne hvis de godkendes af repræsentantskabet Bilag 1 Selvjustitsen formål Bilag 2.1 Kommunikation til offentlighed og medlemmer - organisering Bilag 2.2 Etisk vejledning og inspiration til medlemmerne - organisering Bilag 2.3 Understøttelse og udvikling af god kultur mellem læger - organisering Bilag 2.4 Håndtering af konkrete sager organisering Bilag 3 Tidsplan - ændringer for Lægeforeningens selvjustits Baggrund På Lægemødet i april 2015 debatterede repræsentantskabet, i hvilken grad der er brug for øget fokus på selvjustits i Lægeforeningen. Debatten tog udgangspunkt i det forhold, at medieeksponerede sager, hvor læger er beskyldt for at have handlet i modstrid med Lægeforeningens etiske og kollegiale regler eller på anden måde at have handlet upassende slider på befolkningens tillid til læger og lægestanden. Det blev drøftet, om Lægeforeningen har været aktive nok i sin håndtering af sådanne sager, både indadtil og udadtil, ligesom det blev drøftet, hvorvidt de nuværende etiske og kollegiale regler gav passende fokus og rækkevidde for Lægeetisk Nævns arbejde. Endeligt blev det debatteret, hvorvidt der var brug for nye redskaber eller fora i Lægeforeningens arbejde med selvjustits. Ved debattens afslutning stod det klart, at repræsentantskabet ønskede, at Lægeforeningen forsat arbejder målrettet for at bevare standens anseelse samt tilliden fra patienter og samfundet. Det stod ligeledes klart, at repræsentantskabet ikke ønskede en ny, ekstern instans til håndtering af overtrædelser af foreningens etiske og kollegiale regler. Repræsentantskabet mente dog, at der var god grund til at undersøge, om der kunne gøres endnu mere for at håndtere de sager, som truer foreningens anseelse i offentligheden, herunder om der kunne skabes bedre mulighed for at håndtere sager, som indtil videre har ligget uden for Lægeetisk Nævns rækkevidde. Ud over håndteringen af konkrete sager var der også fokus på den del af selvjustits, som handler om kulturen blandt læger. Repræsentantskabet ønskede hermed også, at der i arbejdet med selvjustits skulle være fokus på lægekulturen, forstået som det daglige samarbejde mellem læger. 2. Arbejdsgruppe om selvjustits På baggrund af debatten på Lægemødet nedsatte Lægeforeningens bestyrelse en arbejdsgruppe, der fik til formål at levere et konkret beslutningsoplæg om, hvordan lægestanden i fremtiden skal udøve selvjustits. Arbejdsgruppen har haft følgende medlemmer: Formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing (formand) Formand for Lægeetisk Nævn, Niels Siebuhr Repræsentant for PLO, Tue Müller Repræsentant for YL, Simon Serbian (afløste Helle Søholm efter 2. møde) Formand for Etisk Udvalg, Lise Møller 2

3 3. Formålet med Lægeforeningens selvjustits Arbejdsgruppen havde fra start fokus på, at formålsbeskrivelsen skulle være styrende for de efterfølgende forslag til, hvilke konkrete elementer, der bør indgå i Lægeforeningens håndtering af selvjustits. Det var ligeledes fra start klart i arbejdsgruppen, at det helt centrale element i formål med Lægeforeningens selvjustits er tillid og efter at have arbejdet med flere udkast til formålsbeskrivelse, besluttede arbejdsgruppen følgende: Hovedformålene med selvjustits i Lægeforeningen er at læger gør sig fortjent til patienters tillid at lægestanden gør sig fortjent til samfundets tillid at lægestanden fremmer en kultur, som understøtter tillid og respekt for de lægeetiske principper En udvidet version af formålsbeskrivelsen kan ses i bilag Arbejdsgruppens konkrete forslag til repræsentantskabet Med udgangspunkt i ovenstående formålsbeskrivelse udarbejdede arbejdsgruppen otte konkrete forslag til den fremtidige håndtering af selvjustits i Lægeforeningen. Forslagene har udgangspunkt i fire spor, dvs. hovedlinjer i hvordan selvjustitsaktiviteterne skal leve op til hovedformålene. De fire spor, som foreslås af arbejdsgruppen, er: 1. Kommunikation til offentlighed og medlemmer Rettidig kommunikation fra Lægeforeningens formand i forhold til sager, som har offentlighedens bevågenhed. 2. Etisk vejledning og inspiration Forbedret kommunikation af relevant, eksisterende materiale samt udarbejdelse af korte, handlingsorienterede vejledninger om situationer, som er etisk vanskelige for læger. 3. Understøttelse og udvikling af god kultur blandt læger Afholdelse af enkeltstående medlemsarrangementer med fokus på delelementer i god lægeetik og kultur blandt læger. 4. Stillingtagen til konkrete sager Arbejdet i Lægeetisk Nævn fortsættes, men justeres i henhold til de konkrete ændringsforslag fra arbejdsgruppen. De fire spor er beskrevet yderligere i bilag 2. Arbejdsgruppen ser ikke de fire spor som en helt ny måde at udøve selvjustits i Lægeforeningen. Der er i overensstemmelse med ønskerne fra repræsentantskabets tidligere drøftelser tale om en løsningsmodel, der tager udgangspunkt i den nuværende håndtering af selvjustits via formandens udtalelser og arbejdet i Lægeetisk Nævn. Med respekt for dette udgangspunkt giver arbejdsgruppen otte ændringsforslag, der skal forbedre Lægeforeningens mulighed for at håndtere de sager, som slider på tilliden til lægestanden. Konkret foreslår arbejdsgruppen, at Lægeforeningen a. føjer et såkaldt værdighedskrav til Lægeforeningens etiske regler. b. afskaffer de nuværende restriktioner i de etiske og kollegiale regler, der betyder, at Lægeetisk Nævn ikke kan behandle et forhold om et medlem, hvis medlemmet allerede har modtaget en sanktion fra samfundet for samme forhold. c. afskaffer dele af den nuværende paragraf i de kollegiale regler, som handler om interkollegial kritik. d. anmoder Lægeetisk Nævn om i højere grad at optage sager af egen drift. 3

4 e. anmoder Lægeetisk Nævn om altid at offentliggøre nævnets afgørelser. f. igangsætter udarbejdelsen af korte vejledninger om etisk vanskelige situationer i lægelivet. g. afholder medlemsarrangementer med fokus på kulturen blandt læger. h. nedsætter en arbejdsgruppe til at undersøge, om de etiske og kollegiale regler med fordel kan saneres, opdateres og eventuelt sammenskrives. 5. Arbejdsgruppens overvejelser i forhold til de otte konkrete ændringsforslag I de følgende afsnit gives en kort forklaring af hvert af ovenstående ændringsforslag, herunder de centrale overvejelser, som arbejdsgruppen har gjort sig i forhold til hvert forslag. a. Indførelse af et værdighedskrav i Lægeforeningens etiske regler Lægetisk Nævn behandler alene sager, hvor et medlem er beskyldt for at have overtrådt en eller flere af Lægeforeningens etiske og kollegiale regler. De nuværende regler dækker et bredt felt af adfærdsmæssige standarder, men indfanger naturligvis ikke alle områder, inden for hvilke læger kan handle uetisk. En læge, der svindler med midler fra et medicinsk forskningsprojekt eller udnytter sit lægenetværk til at snyde med en vævsprøve, forbryder sig eksempelvis ikke imod de nuværende regler, og Lægeetisk Nævn kan derfor ikke behandle sagen, på trods af at den kan være skadelige for lægestandens anseelse i patienternes og samfundet øjne. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der i de etiske regler indføres et såkaldt værdighedskrav. Det vil sige et krav om, at en læge altid skal handle på en måde, som gør lægen værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Det er arbejdsgruppens opfattelse at et sådant værdighedskrav vil gøre det muligt for Lægeetiske Nævn at behandle de sager, som i dag ligger uden for nævnets rækkevidde, men som er skadelige for Lægestandens anseelse, og som nævnet derfor med fordel kunne adressere for at tydeliggøre Lægeforeningens holdning. Samtidigt understreger et værdighedskrav, at Lægestanden er opmærksom på, at lægeprofessionen er mere end en beskæftigelse. Lægerollen er en central funktion i samfundet og en funktion, der har tillid og anseelse fra patienter og samfund som sin forudsætning. Med lægerollen følger derfor et ansvar for ikke at underminere denne funktion gennem handlinger, som skader tilliden til lægestanden. Værdighedskravets styrke er således, at det kan indfange mange forskellige typer handlinger, som er skadelige for lægestandens anseelse. Men denne fleksibilitet i værdighedskravet er samtidigt dets svaghed, fordi kravet kan skabe et retssikkerhedsmæssigt problem. Det kan være svært for Lægeforeningens medlemmer at vurdere, hvilke handlingsstandarder et værdighedskrav kræver af dem, og det kan ligeledes være svært for medlemmerne af Lægeetisk Nævn at vurdere, hvornår værdighedskravet fordrer kritik af et medlems handlinger. Arbejdsgruppen mener ikke, at det er muligt at sætte på formel, hvilke typer handlinger værdighedskravet skal indfange, men der er naturligvis behov for en god forståelse af, hvad det dækker over. Kernen i kravet er lægens forpligtigelse til at værne om standens anseelse ved at handle på en måde, som er værdigt til den agtelse og tillid, som lægerollen kræver. Og konkretiseringen af, hvilke handlinger, de er i strid med denne forpligtigelse skal ske på flere måder: For det første kan eksempler som de ovennævnte om misbrug af forskningsmidler eller svindel med vævsprøver være med til at illustrere arbejdsgruppens forståelse af handlinger, der strider imod værdighedskravet. For det andet kan der gives eksempler på handlinger, der klart falder uden for værdighedskravets rækkevidde: Eksempler herpå kunne være læger, der modtager en fartbøde eller dømmes for økonomiske lovovertrædelser, som ikke relaterer til deres lægerolle. For det tredje anbefaler arbejdsgruppen, at værdighedskravet forud for dets indførelse beskrives nærmere igennem et yderligere forarbejde (se tidsplanen i bilag 3). Dette supplerende forarbejde skal bidrage med flere illustrative eksempler og beskrivelser af de kriterier, der skal gælde for anvendelsen af værdighedskravet, herunder om kravet skal gælde både i lægens professionelle og private liv. Herudover bør forarbejdet beskrive en model for, hvordan anvendelsen af værdighedskravet skal monitoreres og evalueres. 4

5 For det fjerde er det vigtigt at anerkende, at værdighedskravet ligesom andre normer vil blive udviklet og illustreret gennem praksis. Lægeetisk Nævn vil gennem behandling af konkrete sager løbende konkretisere og beskrive grænserne for værdighedskravet ligesom det i dag er tilfældet med andre dele af de etiske og kollegiale regler. Lægeetisk Nævn bør særligt i den første tid efter kravets indførelse være meget grundige i sine begrundelser, hvis et medlem kritiseres med baggrund i værdighedskravet, ligesom tvivl om værdighedskravet rækkevidde bør komme den indklagede til gode. Endeligt er det vigtigt at understrege, at anbefalingen om indførelse af et værdighedskrav ikke indeholder et forslag om at skærpe sanktionerne over for overtrædelser af Lægeforeningens etiske og kollegiale regler. Som det er tilfældet i dag, så skal regelovertrædelser i fremtiden som udgangspunkt føre til en påtale fra Lægeetiske Nævn. Givet ovennævnte overvejelser, hensyn og forberedelser, anbefaler arbejdsgruppen, at der indføres et værdighedskrav som et element til at styrke selvjustitsindsatsen i lægestanden. b. Afskaffelse af de nuværende restriktioner mod behandling af forhold om et medlem, hvis medlemmet allerede har modtaget en sanktion fra samfundet for samme forhold. De nuværende regler foreskriver, at et medlem, der har modtaget en sanktion fra samfundet for et forhold, der har relation til vedkommendes lægegerning, ikke kan indklages for nævnet for samme forseelse. Det betyder, at læger, som gennem svindel med forskningsmidler forbryder sig imod et nyt værdighedskrav, undgår kritik fra Lægeetisk Nævn, hvis lægen modtager en dom i retten for forholdet. Lægeforeningen er på denne måde hæmmet i at kunne kritisere medlemmet på baggrund af de etiske regler, hvilket kan føre til, at Lægeforeningen opfattes som passive i sager, hvor lægestandens anseelse og tillid til læger udfordres. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der sker en ophævelse af det nuværende forbud imod at behandle forhold, i forhold til hvilket et medlem har modtaget en sanktion fra samfundet. Ændringen er alene tænkt som en justering af, hvilke sager nævnet kan tage op, ikke som en ændring af hvilke type sanktioner nævnet vil pålægge. Her mener arbejdsgruppen fortsat, at der hovedsageligt skal være fokus på, at nævnet gennem en påtale udtaler kritik over for et medlems handlinger i en konkret situation. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der med en sådan ændringer i nogle tilfælde vil blive tale om en dobbelt straf til et medlem én fra samfundet og én fra lægestanden. Arbejdsgruppen mener dog, at i det omfang dette opfattes som et problem, så opvejes det klart af, at det giver Lægeforeningen bedre mulighed for at markere sin afstandstagen til medlemmer, som har forbrudt sig imod foreningens regler og værdier. c. Afskaffelse af dele af den nuværende paragraf i de kollegiale regler, som handler om interkollegial kritik I Lægeetisk Nævn har sager med fokus på interkollegial kritik i de seneste år udgjort langt størstedelen af arbejdet. Populært sagt bruger nævnet størstedelen af sin tid på at undersøge, hvorvidt et medlem offentligt har talt for grimt om et andet medlem i en sammenhæng, hvor de to læger er meget uenige om et fagligt spørgsmål. Nævnets arbejde får dermed en uhensigtsmæssig stor fokus på at afgøre en strid med to parter, hvilket kun i meget begrænset omfang skaber værdi for den brede del af medlemmerne. Arbejdsgruppen anbefaler, at den nuværende kollegiale reglers 3 stk. 2 og 3 afskaffes. Arbejdsgruppen anerkender, at en ordentlig tone i den offentlige debat mellem læger fortsat er vigtig, men gruppen mener, at hensyn til dette i regi af Lægeetisk Nævn kan varetages med henvisning til det værdighedskrav, som gruppen anbefaler at indføre. Herudover mener arbejdsgruppen, at behandlingen af de mange sager om interkollegial kritik optager for mange ressourcer og sender et uhensigtsmæssigt signal i forhold til hvilke emner, der fokuseres på i lægestandens arbejde med selvjustits. d. Lægeetisk Nævn bør i højere grad optage sager af egen drift Langt størstedelen af de sager, som behandles i Lægeetisk Nævn, igangsættes af et medlem som indklager et andet medlem (og som nævnt ovenfor handler det oftest om interkollegial kritik) med henblik på, at nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt reglerne er overtrådt eller ej. Reelt er der tale om, at nævnet skal tage stilling i en strid mellem to medlemmer. Arbejdsgruppen anbefaler, at nævnet i øget grad tager sager op af egen drift. Det er udvalgets opfattelse, at arbejdet i Lægeetisk Nævn på den måde kunne skabe mere værdi for medlemmerne. Optagelse af sager af egen drift ville give nævnet mulighed for at have øget fokus på aktuelle emner og områder, hvor Lægeforeningens medlemmer kunne være i tvivl om, hvad de etiske og kollegiale regler kræver af dem. Nævnet ville på denne måde få øget fokus på, at udtalelserne fra nævnet kunne fungere som vejledninger for en bredere kreds af medlemmer snarere end afgørelser fokuseret på to stridende parter. Den øgede fokus på emner af denne karakter skal ikke erstatte men blot supplere nævnets funktion som den instans, medlemmer kan bede om at træffe afgørelse om, hvorvidt en bestemt handling er i strid med de etiske regler eller ej. 5

6 Det skal understreges, at der fortsat skal være vandtætte skotter mellem Lægeforeningens selvjustitsaktiviteter og de aktiviteter, som relaterer til rådgivning af medlemmerne. Hverken et mere aktivt Lægeetisk Nævn eller indførelsen af værdighedskravet må skabe tvivl om, at medlemmerne stadig i fuld fortrolighed kan henvende sig til Lægeforeningen med spørgsmål og ønsker om rådgivning om problemstilling, herunder problemstillinger som relaterer til de etiske og kollegiale regler. Tydelig kommunikation af at denne adskillelse og fortrolighed naturligvis opretholdes vil være nødvendig. e. Lægeetisk Nævn bør offentliggøre sine afgørelser Lægeetisk Nævn har i dag mulighed for at offentliggøre sine afgørelser, men dette sker i hovedreglen ikke. Af denne grund er der i dag et begrænset kendskab til nævnets arbejde og afgørelser. Arbejdsgruppen anbefaler, at Lægeetisk Nævn opfordres til altid at offentliggøre sine afgørelser. I lighed med i dag mener arbejdsgruppen, at det bør være op til nævnet selv, i hvilken form offentliggørelsen skal finde sted, herunder om den skal anonymiseres eller ej. Med denne praksisændring kunne udtalelserne fra nævnet i højere grad fungere som inspiration og vejledninger for en bredere kreds af medlemmerne, snarere end afgørelser fokuseret på to stridende parter. f. Udarbejdelse af korte vejledninger om etisk vanskelige situationer i lægelivet De etiske og kollegiale regler er grundlaget for selvjustitsen i Lægeforeningen, men arbejdsgruppen mener, at reglerne skal mere end at angive etiske rammer. Reglerne, og de værdier der ligger bag dem, skal også være grundlag for etisk inspiration og vejledning for Lægeforeningens medlemmer. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der i Lægeforeningen udarbejdes korte og tilgængelige vejledninger i forhold til etisk vanskelige situation i lægelivet. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at udarbejdelsen af sådanne vejledninger vil være ressourcemæssigt krævende, og at det derfor vil tage tid, førend en portefølje af vejledninger vil være klar. Gruppen mener dog, at vejledningerne vil kunne være en stor hjælp til medlemmer, som står i etisk vanskelige situationer. Herudover kunne vejledningerne være med til at tydeliggøre og eksemplificere betydningen af de etiske og kollegiale regler i Lægeforeningen på en måde, der både er nyttig for det enkelte medlem, og som kunne bidrage positivt til udvikling af kulturen blandt læger. g. Medlemsarrangementer med fokus på kulturen blandt læger Som nævnt ovenfor havde repræsentantskabet i sin diskussion om selvjustits også fokus på vigtigheden af den daglige kultur blandt læger. Alle ovennævnte ændringer skal bidrage til udviklingen af en kultur blandt læger, som biddrager til god patientbehandling gennem understøttelse af lægernes faglige og menneskelige trivsel. Arbejdsgruppen anbefaler, at der som supplement til de øvrige tiltag etableres enkeltstående medlemsarrangementer med fokus på udviklingen af kulturen blandt læger, forstået som det daglige interkollegiale samarbejde. Det kunne eksempelvis være arrangementer med fokus på, hvordan man som ung læge håndterer situationer, hvor en kollega udviser upassende opførsel. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at sådanne aktiviteter både kunne bidrage med inspiration til individuelle læger, bidrage til en positiv udvikling af kulturen blandt læger såvel som levendegøre de etiske og kollegiale regler og de værdier, der ligger bag dem. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at arrangementer af denne type i regi af Lægeforeningen kan have overlap med lignende tiltag hos de forhandlingsberettigede foreninger, såvel som lægernes arbejdsgivere. Der bør derfor sikres koordinering og dialog med disse parter i forberedelserne af arrangementerne. h. Arbejdsgruppe til at undersøge, om de etiske og kollegiale regler med fordel kan saneres, opdateres og eventuelt sammenskrives Igennem drøftelserne om selvjustits er arbejdsgruppen blevet af den opfattelse, at de etiske og kollegiale regler med fordel kunne gives et eftersyn. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der nedsættes en ny arbejdsgruppen til at undersøge om de to nuværende regelsæt med fordel kunne sammenskrives til ét samlet regelsæt, suppleret med en indledende præambel. om reglerne kan saneres og gøres mere overskuelige. Eksempelvis kan det overvejes om emner som vederlagsfri behandling af kolleger og disse familier bør indgå i de regler, som danner de etiske rammer for lægers arbejde. hvordan de ovennævnte forslag til justering af reglerne (a., b. og c.) bedst kan foretages. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der bør udvises stor omhu og forsigtighed i en justering af de etiske og kollegiale regler, og at justeringer kun bør foretages, hvis fordelene klart opvejer ulempen ved at ændre så centrale dokumenter i Lægeforeningen. Gruppen mener dog også, at de forslag til ændringer, som er beskrevet ovenfor, er en god anledning til et eftersyn af de samlede regelsæt. 6

7 6. Tidsplan for ændringerne hvis de godkendes af repræsentantskabet Hvis repræsentantskabet beslutter, at Lægeforeningen skal følge ovenstående anbefalinger vedrørende selvjustits, vil der følge en periode med implementering af ændringerne. Nogle ændringer vil kunne foretages efter Lægemødet 2016, mens andre de forslag, som indeholder ændringer i de etiske og kollegiale regler samt rammerne for arbejdet i Lægeetisk Nævn vil kræve yderligere forberedelse i form at detaljerede, konkrete tekstforslag. I bilag 3 ses en oversigt over tidsplanen for implementering. 7 selvjustits i lægeprofessionen baggrundsnotat 2015

8 Bilag 1. Selvjustitsens formål Selvjustitsens hovedformål kort form Hovedformålene med selvjustits i Lægeforeningen er at læger gør sig fortjent til patienters tillid at lægestanden gør sig fortjent til samfundets tillid at lægestanden fremmer en kultur, som understøtter tillid og respekt for de lægeetiske principper 1 Selvjustitsens hovedformål begrundet Lægers arbejde har altid primært til formål at drage omsorg for og gavne patienter, og lægers mulighed for at leve op til dette formål er afhængig af patienternes tillid. Derfor er det første formål med lægestandens selvjustits at læger gør sig fortjent til patienters tillid Lægestandens troværdighed som sundhedsfremmende aktør hænger tæt sammen med samfundets tillid til lægestanden. Derfor er det andet formål med lægestandens selvjustits at lægestanden gør sig fortjent til samfundets tillid Tilliden til lægestanden påvirkes af om patienterne og samfundet oplever, at medlemmerne af lægestanden respekterer de lægeetiske principper. Kulturen blandt læger skal fremme denne respekt og sikre, at brud på de lægeetiske principper identificeres og konfronteres. Det tredje formål med lægestandens selvjustits er derfor at lægestanden fremmer en kultur, der understøtter tillid og respekt for de lægeetiske principper Bilag 2.1. Kommunikation til offentlighed og medlemmer organisering Leverance Kommunikation med medlemmerne og offentligheden Selvjustitssystemet skal værne om lægestandens omdømme gennem rettidig og klar kommunikation fra Lægeforeningen i forhold til konkrete situationer, hvor læger er beskyldt for at have handlet på en måde, som er til skade for standens omdømme og troværdighed. I sådanne tilfælde skal Lægeforeningen prompte kunne kommunikere, hvorvidt handlinger af den art, som et medlem er beskyldt for, er i overensstemmelse med Lægeforeningens værdier og de lægeetiske regler. Organisering Hvordan: Kommunikationen kan ske via udtalelser i medierne, i form af en leder i Ugeskriftet, en nyhed på hjemmesiden, brug af sociale medier mv. Disse kommunikationsaktiviteter handler ikke om stillingtagen til konkrete persons handlinger i en konkret sag, som ofte ikke er fuldt oplyst. Der er fokus på udmeldinger om, hvorvidt typer af handlinger er acceptable eller uacceptable i Lægeforeningen og begrundelser herfor. Hvem: Kommunikationen varetages primært af Lægeforeningens formand, understøttet af Lægeforeningens kommunikationsafdeling, som udarbejder en kommunikationsstrategi for den specifikke situation. Andre relevante politiske medlemmer af Lægeforeningen (f.eks. Lægeforenings bestyrelse eller formanden for Etisk Udvalg) og øvrige relevante fagpersoner i sekretariatet inddrages efter behov. 1 Ved de lægeetiske principper skal forstås grundlæggende etiske principper og værdier, som er illustreret gennem Lægeløftet, Lægeforeningens etiske og kollegiale regler samt andre anerkendte lægeetiske dokumenter. 8

9 Bilag 2.2. Etisk vejledning og inspiration til medlemmerne - organisering Etisk vejledning og inspiration til medlemmerne De etiske og kollegiale regler samt organiseringen omkring selvjustits skal definere og vedligeholde de etiske rammer for lægernes arbejde, ligesom de skal kunne give lægerne inspiration og vejledning i forhold til etisk vanskelige situationer. De etiske regler skal således mere end blot danne grundlag for kritik fra kolleger eller Lægeforeningen. Aktiviteterne, der skal sikre denne leverance, opdeles i to kategorier 1) Bedre kommunikation af eksisterende materiale, som er relevant for medlemmer, der ønsker etisk vejledning og inspiration. Det drejer sig primært om Lægeløftet, de etiske regler, de kollegiale regler, udtalelser fra Etisk Udvalg og Lægeetisk Nævn samt relevante interne og eksterne politikker og aftaler, som Lægeforeningen har forpligtet sig til at respektere. 2) Udvikling og formidling af korte og tilgængelige vejledninger til læger i forhold til situationer eller emner, der er etisk vanskelige. Der vil i disse vejledninger både være fokus på juridiske og etiske aspekter. Organisering af 1) Bedre kommunikation af eksisterende materiale Hvordan: Forbedringen af kommunikationen handler både om at forbedre formen på materialet og eventuelt tilføje introduktioner til materialet, så det bliver lettere tilgængeligt og mere brugbart for medlemmerne. Herudover skal det sikres, at materialet bliver nemmere at finde, så det når ud til flere medlemmer og andre interesserede. Hvem: Ansvaret for bedre kommunikation af det eksisterende materiale placeres hos Etisk Udvalg og Lægeetisk Nævn. Den konkrete udførelse varetages af sekretariatet, som løbende inddrager og rapporterer til udvalget og nævnet. Organisering af 2) Udvikling og formidling af korte og tilgængelige vejledninger Hvordan: I udarbejdelsen af vejledningerne hentes inspiration fra lignende vejledninger udarbejdet af British Medical Association, som igennem en årrække har etableret vejledende materiale for sine medlemmer. Formålet med den enkelte vejledning er at etablere et dokument, som er praktisk anvendeligt for medlemmer, der konfronteres med (eller blot interessere sig for) etisk vanskelige situationer. Fokus i vejledningen er både at tydeliggøre de juridiske rammer for lægens overvejelser og at beskrive de etiske hensyn, der er på spil. Vejledninger skal således både anvise lægens juridiske pligter og kvalificere lægens etiske forståelse og refleksioner. En vejledning med fokus på eutanasi kunne eksempelvis indeholde følgende elementer: Juridiske rammer på området Etiske argumenter for og imod lovliggørelse Lægeforeningens standpunkt og begrundelse herfor Henvisninger til mere detaljeret information om emnet Udarbejdelse af vejledninger vil være ressourcemæssigt krævende, og det vil derfor kun kunne gøres på udvalgte områder. Områderne kan eksempelvis vælges på baggrund af politisk eller mediemæssig aktualitet, efterspørgsel blandt medlemmer eller fokusområder i Etisk Udvalgs eller Lægeetisk Nævns arbejde. Hvem: Ansvaret for udarbejdelse af vejledningerne placeres hos Etisk Udvalg og Lægeetisk Nævn. Den konkrete udarbejdelse af udkast til vejledninger udføres af sekretariatet, eventuelt med inddragelse af relevante eksterne interessenter. Anbefalingerne i vejledningerne vil være i overensstemmelse med vedtagne holdninger i Lægeforeningens bestyrelse. Hvis Etisk Udvalg og Lægeetisk Nævn mener, at der er brug for at genoverveje foreningens standpunkt, indledes en dialog med bestyrelsen herom. 9

10 Bilag 2.3. Understøttelse og udvikling af en god kultur mellem læger organisering Leverance Understøttelse og udvikling af en god kultur mellem læger Understøttelsen af en god kultur blandt læger er et delmål for alle Lægeforeningens selvjustitsaktiviteter. Offentlig kommunikation om verserende sager, udarbejdelsen af etiske vejledninger og formidling af udtalelserne fra Lægeetisk Nævn skal alle bidrage til skabelsen af en tillidsfuld kultur blandt læger, hvor de lægeetiske principper respekteres en kultur der fremmer den gode patientbehandling ved både at sikre lægernes faglige og menneskelig trivsel. De etiske og kollegiale regler og systemet omkring selvjustits skal således ikke blot kunne inspirere og vejlede den enkelte læge. Det løbende arbejde med at fremme en god kultur blandt læger skal også kunne finde inspiration i reglerne og de aktiviteter og udmeldinger fra Lægeforeningen, som reglerne danner grundlag for. Hvordan: Der afholdes enkeltstående arrangementer med fokus på delelementer i god lægeetik og kultur blandt læger. Disse arrangementer skal være med til at sikre, at selvjustits ikke kun er noget, der overvejes på foreningsniveau eller i forhold til sager, der har offentlighedens bevågenhed. Det kunne være arrangementer med fokus på interkollegiale emner eksempelvis håndtering af upassende opførsel hos en lægekollega. Sådanne arrangementer kunne tage udgangspunkt i eller skabe udgangspunktet for et udkast til etisk vejledning, som beskrevet ovenfor. Hvem: Ansvaret for arrangementerne fastlægges på baggrund af arrangementers indhold. Forslag til arrangementer kunne eksempelvis komme fra medlemmer, Etisk Udvalg, Lægeetisk Nævn eller Lægeforeningens bestyrelse. Sekretariatet forestår den konkrete forberedelse af arrangementerne. 10

11 Bilag 2.4. Håndtering af konkrete sager organisering Leverance De selvjustitsrelaterede aktiviteter indebærer et forum, hvor lægestanden kan drøfte etiske problemstillinger og få afprøvet, hvorvidt et medlem i en konkret sag har forbrudt sig mod gældende regler. Åbenhed om Lægeforeningens afgørelse i konkrete sager skal være med til at sikre, at medlemmer og offentligheden hele tiden kender Lægeforeningens etiske holdninger. Organisering Hvordan: Lægetisk Nævn behandler sager efter henvendelser fra medlemmer, eller som er igangsat af egen drift, og tager stilling til, om de kollegiale og etiske regler er overtrådt. Finder nævnet, at de kollegiale og/eller etiske regler er overtrådt, giver nævnet en påtale. Nævnets sammensætning ændres ikke og vil derfor fortsat bestå af fem medlemmer og fem suppleanter. Nyt værdighedskrav til læger I de kollegiale/etiske regler indføres et værdighedskrav med fokus på lægers pligt til ikke gennem deres handlinger at skade lægestandens anseelse i samfundet. Lægeforeningens bestyrelse kan endvidere vurdere, at en sag er af principiel karakter og anmode Lægeetisk Nævn om at optage sagen til behandling. Offentliggørelse af nævnets afgørelser Lægeetisk Nævn beslutter i dag, om en sag skal offentliggøres. Der bør anmodes om, at Lægeetisk Nævns afgørelser skal understøtte, at Lægeforeningens medlemmer og offentligheden gennem afgørelserne får kendskab til Lægeforeningens holdning til lægeetiske spørgsmål. Derfor bør Lægeetisk Nævns afgørelser altid offentliggøres, men nævnet kan selv beslutte, i hvilken form det skal ske. Hvem: Ændringer i Lægeforeningens kollegiale og etiske regler vedtages af Lægeforeningens repræsentantskab efter forslag fra en arbejdsgruppe med inddragelse af Lægeetisk Nævn, Etisk Udvalg og Lægeforeningens bestyrelse. Ændringerne i praksis angående proaktivitet og offentliggørelse af sager foretages af Lægeetisk Nævn. Mulighed for påtale selvom der er givet anden sanktion fra samfundet De etiske og kollegiale regler ændres, således at Lægeetisk Nævn får mulighed for at behandle en sag, også hvor et medlem har modtaget en sanktion fra samfundet for samme forhold, der er omfattet af nævnets kompetence dvs. er omfattet af de kollegiale og/eller etiske regler herunder værdighedskravet. Lægeetisk Nævn skal tage flere sager op af egen drift Lægeetisk Nævn kan allerede idag rejse en sag af egen drift. Lægeetisk Nævn bør dog opfordres til i højere grad at arbejde proaktivt med sager, der kan tydeliggøre foreningens etiske krav til medlemmer, eller fordi sagen er af principiel karakter og af væsentlig betydning for standens anseelse. Det kan eksempelvis være verserende sager i medierne. 11

12 Bilag 3. Tidsplan - ændringer for Lægeforeningens selvjustits Arbejdsgruppen anbefaler, at Lægeforeningen: A. Føjer et såkaldt værdighedskrav til Lægeforeningens etiske regler. B. Afskaffer de nuværende restriktioner i de etiske og kollegiale regler, der betyder, at Lægeetisk Nævn ikke kan behandle et forhold om et medlem, hvis medlemmet allerede har modtaget en sanktion fra samfundet for samme forhold. C. Afskaffer dele af den nuværende paragraf i de kollegiale regler, som handler om interkollegial kritik. D. Anmoder Lægeetisk Nævn om i højere grad at optage sager af egen drift. E. Anmoder Lægeetisk Nævn om altid at offentliggøre nævnets afgørelser. F. Igangsætter udarbejdelsen af korte vejledninger om etisk vanskelige situationer i lægelivet. G. Afholder medlemsarrangementer med fokus på lægekultur. H. Lægeforeningens bestyrelse nedsætter en arbejdsgruppe til at undersøge, om de etiske og kollegiale regler med fordel kan saneres, opdateres og eventuelt sammenskrives. Samme arbejdsgruppe udarbejder de konkrete forslag til regelændringer, jf. forslag a, b og c. Anbefalet tidsplan Ny arbejdsgruppe (H) udarbejder forslag til opdaterede regler - til beslutning på Lægemødet Efter vedtagelse i repræsentantskabet er værdighedskravet gældende. Ny arbejdsgruppe (H) udarbejder forslag til opdaterede regler - til beslutning på Lægemødet Efter vedtagelse i repræsentantskabet er den nuværende restriktion ikke længere gældende. Ny arbejdsgruppe (H) udarbejder forslag til opdaterede regler - til beslutning på Lægemødet Efter vedtagelse i repræsentantskabet er den nuværende regel om interkollegial kritik ikke længere gældende. Kan implementers efter Lægemødet Kan implementers efter Lægemødet Kan implementers efter Lægemødet Kan implementers efter Lægemødet Kan implementers efter Lægemødet

Udkast - Baggrundsnotat

Udkast - Baggrundsnotat Udkast - Baggrundsnotat JBH Nov. 2017 Emne: Til: Fra: Baggrundsnotat om udkast til nye etiske principper for Lægeforeningen Lægeforeningens bestyrelse Arbejdsgruppen om nye etiske principper Indhold 1.

Læs mere

Bestyrelsens forslag til nye bestemmelser i Lægeforeningens Etiske og Kollegiale regler.

Bestyrelsens forslag til nye bestemmelser i Lægeforeningens Etiske og Kollegiale regler. Bestyrelsens forslag til nye bestemmelser i Lægeforeningens Etiske og Kollegiale regler. Forslag til nye bestemmelser i Lægeforeningens etiske regler for læger Forpligtelser i forbindelse med uddannelse

Læs mere

Managementrådgivernes Etiske kodeks

Managementrådgivernes Etiske kodeks s Etiske kodeks ETISK KODEKS Præambel Det bærende princip i enhver professionel managementkonsulentvirksomhed er, at virksomheden i dens drift og ledelse praktiserer en høj faglighed og høj etisk standard.

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Selvjustits i lægeprofessionen. Baggrundsnotat

LÆGEFORENINGEN. Selvjustits i lægeprofessionen. Baggrundsnotat LÆGEFORENINGEN Selvjustits i lægeprofessionen Baggrundsnotat Lægemøde 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning................................................................................... 2 2. Lægeprofessionen

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd 23.09 2014 Spørgsmål til overvejelse i dag Hvor kommer vi fra? Hvad kendetegner lægestanden som profession? Hvilke megatrends udfordrer

Læs mere

19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder

19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder Lægeforeningen Lægeforeningens etiske regler Indhold 1. Formål 2. Omhu og samvittighedsfuldhed 3. Forsvarlig lægevirksomhed 4. Information og samtykke 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart Petersen, Ann Sofie Orth (deltog under pkt.1)

Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart Petersen, Ann Sofie Orth (deltog under pkt.1) Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk Råd 27. marts 2015 For referat: Dato for udarbejdelse: Gurli Petersen 24. april 2015 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart

Læs mere

Lægeforeningens etiske regler

Lægeforeningens etiske regler Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside www.laeger.dk Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved

Læs mere

Notat. Til: Kultur- of Fritidsudvalget og Byrådet Kopi til: Fra: Peter Nielsen. Forslag til justering af byrådets beslutning vedrørende Museum

Notat. Til: Kultur- of Fritidsudvalget og Byrådet Kopi til: Fra: Peter Nielsen. Forslag til justering af byrådets beslutning vedrørende Museum Notat Til: Kultur- of Fritidsudvalget og Byrådet Kopi til: Fra: Peter Nielsen Forslag til justering af byrådets beslutning vedrørende Museum Vestfyn Byrådet vedtog på mødet den 20. marts 2013, at Museum

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Den 13. december 2016, kl , Lokale (Christiansborg)]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Den 13. december 2016, kl , Lokale (Christiansborg)] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 289 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPAAK Koordineret med: - Dok.

Læs mere

NYT SKATTEKONTOR GÅR EFTER SYSTEMFEJL

NYT SKATTEKONTOR GÅR EFTER SYSTEMFEJL NYT SKATTEKONTOR GÅR EFTER SYSTEMFEJL Ombudsmandens Skattekontor går bl.a. efter at afdække og løse systemfejl hos skattemyndighederne. Ikke mindst ved selv at tage initiativ til generelle undersøgelser.

Læs mere

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE

Læs mere

Forretningsorden for Medicoindustriens Udredningspanel

Forretningsorden for Medicoindustriens Udredningspanel Medicoindustrien vedtog 22. marts 2018 et sæt nye etiske retningslinjer. Disse retningslinjer er identiske med Medtech Europe Code of Ethical Business Practice, Guidelines on the Interactions with Healthcare

Læs mere

RÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale

RÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Selvjustits i lægeprofessionen. Bilagsnotat

LÆGEFORENINGEN. Selvjustits i lægeprofessionen. Bilagsnotat LÆGEFORENINGEN Selvjustits i lægeprofessionen Bilagsnotat Lægemøde 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion........................................................................................ 2 1. Selvjustits

Læs mere

Anbefalinger til HSU om AU s samarbejdsudvalgsstruktur

Anbefalinger til HSU om AU s samarbejdsudvalgsstruktur 11-08-2015 Anbefalinger til HSU om AU s samarbejdsudvalgsstruktur I maj 2014 besluttede HSU at iværksætte en evaluering af AU s samarbejdsudvalgsstruktur med det formål at afdække det tværgående samarbejde

Læs mere

Granskningsmandspanelets vurdering: Efter gennemført høring har Granskningsmandspanelet genvurderet sagen og fundet, at følgende regel er overtrådt:

Granskningsmandspanelets vurdering: Efter gennemført høring har Granskningsmandspanelet genvurderet sagen og fundet, at følgende regel er overtrådt: Servier Danmark A/S Roskildevej 39 2000 Frederiksberg København, den 1. december 2017 AFGØRELSE Vedr.: R-2017-4928, udlevering af vægkalender til lægeklinik Baggrund: Granskningsmandspanelet udtog ovenstående

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer

Læs mere

SAMMEN OM FAIR IDRÆT. Klare holdninger konkrete handlinger. Vejledning til beskrivelse af politik og handlingsplaner i specialforbundene

SAMMEN OM FAIR IDRÆT. Klare holdninger konkrete handlinger. Vejledning til beskrivelse af politik og handlingsplaner i specialforbundene SAMMEN OM FAIR IDRÆT Klare holdninger konkrete handlinger Vejledning til beskrivelse af politik og handlingsplaner i specialforbundene 1 Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Retslægerådet og medicinsk etik. Retslægerådet. Retslægerådets opgave

Retslægerådet og medicinsk etik. Retslægerådet. Retslægerådets opgave Retslægerådet og medicinsk etik Annie Vesterby 2011 Retslægerådet Et uafhængigt råd under justitsministeriet Rådets medlemmer er læger (op til 12) To afdelinger: Én varetager retspsykiatriske spørgsmål

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K. Att.: og

Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K. Att.: og Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Att.: cki@bm.dk og mpm@bm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K DK-1403 C O P E N H A G E N K T E L E F O N + 4 5 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Indkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010

Indkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010 Indkaldelse til HB møde den 9. marts 2010 Indkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010 Dagsorden: 1. Referater til underskrift Der foreligger referat fra HBM 18/02/10 til underskrift 2. Mødeaktivitet og rulledagsorden

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Bilag 6. ÆNDRINGSFORSLAG: To sektioner for ordinære medlemmer

Bilag 6. ÆNDRINGSFORSLAG: To sektioner for ordinære medlemmer DANSKE FYSIOTERAPETER EKSTRAORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2017 Bilag 6 ÆNDRINGSFORSLAG: To sektioner for ordinære medlemmer Fremsat af: Hovedbestyrelsen AD DAGSORDENENS PUNKT 4a FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 546717 Dato: 20-02-2018 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Handlingsorienteret frivillighedsstrategi

Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Indledning Aalborg Kommune forventes i løbet af 2015 at præsentere en samlet Frivillighedsstrategi dækkende for al samarbejde med frivillige i Aalborg kommune.

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Introduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...

Introduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden... N OT AT Kriterier for evaluering af indsatserne i Kommunernes It-Arkitekturråd det første år Introduktion... 2 Kendskab... 2 Kompetencer... 4 Succes sammen... 5 Politisk dagsorden... 7 Dagsorden i medierne...

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Reorganisering af arbejdet omkring de stående jagthunde i Danmark

Reorganisering af arbejdet omkring de stående jagthunde i Danmark Reorganisering af arbejdet omkring de stående jagthunde i Danmark Referat af møde den 11. december 2017 afholdt på Fjeldsted Skovkro. Deltagere: FJD: Ole Dahl Madsen, Per Kristoffersen og Christian Johansen

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Case til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring.

Case til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Palle Ragn 1/6 Introduktion til casen Casen beskriver et forløb for implementering af et system for en af Stibo s kunder. Efter casen har

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Jeg har modtaget myndighedernes redegørelse om sagen med bilag, som hermed oversendes til Retsudvalget (bilag 1-5).

Jeg har modtaget myndighedernes redegørelse om sagen med bilag, som hermed oversendes til Retsudvalget (bilag 1-5). Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 3. oktober 2019 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: PES Sagsnr.: 2019-750-0307 Dok.: 1242908 Opfølgning på teledata-sagen

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Tillid - til hinanden Tryghed - i forbindelse med deling af data Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt Troværdighed

Tillid - til hinanden Tryghed - i forbindelse med deling af data Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt Troværdighed * Tillid - til hinanden * Tryghed - i forbindelse med deling af data * Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt * Troværdighed - at vi kan stole på hinanden * Omhyggelighed fortæl kun

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

Grænser for brug af solohistorier

Grænser for brug af solohistorier Grænser for brug af solohistorier 11 Direktør Louise Vadheim Guldberg Souschef Jacob Christian Gaardhøje Når regeringen udsender et politisk budskab, sker det ofte i form af en solohistorie til et udvalgt

Læs mere

Rollebeskrivelser i borgervisitationen

Rollebeskrivelser i borgervisitationen Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Kommunikationsstrategien skal sikre sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør.

Kommunikationsstrategien skal sikre sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør. Kommunikationsstrategien skal sikre sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør. Job & Aktivitetscenter Hørkær 1 September 2017 Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi på Job & Aktivitetscenter

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

MinRådgivningspartner

MinRådgivningspartner MinRådgivningspartner Individuel videobaseret supervision af sagsbehandleres samtaler med unge Hvad er MinRådgivningspartner? Min rådgivningspartner er et nyt redskab til direkte, videobaseret supervision

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes

Læs mere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 2 Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 3 Fuld omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Reglerne i dag

Læs mere

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd 1. november 2012 Forretningsorden Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd 1. Institutionens formål... 1 2. Grundlaget for institutionens virke og sagsbehandling... 1 3. Afholdelse

Læs mere

Forretningsorden for Uddannelsespolitisk udvalg

Forretningsorden for Uddannelsespolitisk udvalg FIOLSTRÆDE 44, 1. TH 1171 KØBENHAVN K TLF. +45 33 36 98 00 WWW.DKUNI.DK Forretningsorden for Uddannelsespolitisk udvalg 9. MAJ 2018 J.NR. TKS SIDE 1/6 Formål for Uddannelsespolitisk udvalg 1: Udvalget

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt 12 lokaludvalg i 10 bydele efter bestemmelsen i den kommunale

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

1. Formålet med denne lov er

1. Formålet med denne lov er Ældrerådets høringssvar med administrationens bemærkninger: Nr. Høringssvar Forvaltningens bemærkninger 1 Ældrerådet anbefaler, med henvisning til nedenstående, at en vedtagelse af de foreliggende kvalitets

Læs mere

10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor: 10 SOCIALE MEDIER Formål: Dette princip omhandler alle former for teknologi, som eleverne benytter i skolen. Princippet gælder uanset om teknologien er ejet af skolen eller af elever/forældre. Målsætning:

Læs mere