Fordeling & levevilkår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordeling & levevilkår"

Transkript

1 Fordeling & levevilkår 00

2 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1

3 2 Fordeling og levevilkår 2008

4 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen mellem de rigeste og fattigste er blevet større, og formuerne koncentreres i stigende grad hos den rigeste del af befolkningen. Derudover har antallet af fattige været stigende siden 2001, og hvad værre er, så er der flere og flere, der sidder fast i fattigdom i en længere periode. I den anden ende af indkomstskalaen finder vi eliten i Danmark, som er kendetegnet ved høje indkomster, store formuer og topstillinger på arbejdsmarkedet. Zoomer man helt ind på den absolutte top og bund, bliver forskellene på rig og fattig i Danmark endnu mere åbenlys. Skattelettelserne fra VK regeringen har været med til at øge forskellen mellem rig og fattig. Skattelettelserne er i høj grad givet til de rigeste, og ejendomsværdiskattestoppet giver en stor gevinst til de rigeste boligejere, mens lejere ingen gevinst får. Også når man ser på arbejdsmiljøet, er der store uligheder på det danske arbejdsmarked. Dårligt arbejdsmiljø giver både forringet livskvalitet for den enkelte, og samtidig forøges risikoen for tidlig tilbagetrækning betydeligt med dårligt arbejdsmiljø. Disse uligheder i indkomster og i arbejdsliv er fokus i denne udgave af Fordeling og Levevilkår. Dels for at give et billede af uligheden i indkomster og arbejdsliv i Danmark og dels for at kortlægge omfanget af fattigdom og betydningen af dårligt arbejdsmiljø for arbejdslivet. Endelig analyseres konsekvenserne af VK's skattelettelser, og det undersøges, hvordan skatten kan omlægges uden at ændre i byrdefordelingen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2008 AErådet 3

5 Udgivet af: AErådet - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, København V. Telefon: ae@ae.dk Web: Fax: Redaktion: Lars Andersen - Jonas Schytz Juul Derudover har følgende bidraget: Jakob Mølgaard - Kristine Juul Pedersen - Jarl Quitzau - Jes Vilhelmsen Omslag: EntenEller A/S Tryk: EKS-Skolens Trykkeri ApS Layout: Annette Topholm ISBN: ISSN (papirform): Fordeling og levevilkår 2008

6 Indholdsfortegnelse Indkomst og ulighed 1. Udvikling i indkomster og formuer Flere hænger fast i fattigdom Et billede af eliten i Danmark Stor forskel på rig og fattig i Danmark Skat 5. VK's samlede skattelettelser giver 15 gange mere til de rigeste end de fattigste Lettelse af topskatten uden ændring i byrdefordelingen Ulighed i arbejdsliv 7. Stor ulighed i arbejdsmiljøbelastninger Dårligt arbejdsmiljø øger udstødning fra arbejdsmarkedet AErådet 5

7 1. Udvikling i indkomster og formuer Stigningen i de disponible indkomster har ikke været lige store for alle indkomstgrupper fra 2001 til De 10 procent rigeste har haft en langt større indkomstfremgang end de 10 procent fattigste. Det betyder, at indkomstforskellene er blevet større i perioden. Fra 2001 til 2005 har uligheden været stigende og er vokset relativt mest sidst i perioden. Nettoformuerne er i gennemsnit steget med omkring 70 procent fra 2001 til Det er især kommet de velstillede med høje disponible indkomster til gode. I kapitlet belyses også de store kommunale forskelle, der er i disponibel indkomst, ulighed samt i nettoformuerne. Udviklingen i den disponible indkomst I perioden er den disponible indkomst - dvs. indkomsten efter skat - i gennemsnit steget med 2,2 procent om året, når der korrigeres for den generelle inflation i perioden. Det svarer til, at de årige i gennem-snit har fået kr. målt i priser mere til forbrug i løbet af de fire år. I 2005 var den gennemsnitlige disponible indkomst for de årige på kr. opgjort i 2008-priser Det indkomstbegreb, der bruges i dette kapitel, er den husstandsækvivalerede disponible indkomst, som er et mål for den enkeltes forbrugsmuligheder, når der er taget højde for de stordriftsfordele, der er forbundet med at bo flere sammen i en familie. I boks 1 er datagrundlaget og indkomstdefinitionen nærmere beskrevet. Stigningen i de disponible indkomster har ikke været lige store for alle indkomstgrupper. Som det fremgår af tabel 2 har de fattigste 10 procent af de årige i gennemsnit kun haft en stigning på 0,8 procent om året siden 2001, hvor de 10 procent rigeste til sammenligning i gennemsnit har oplevet en årlig realvækst på ikke mindre end 2,5 procent. Det viser tydeligt, at indkomstforskellene er blevet større i perioden. Det skal dog understreges, at det ikke nødvendigvis er de samme personer, der befinder sig i de enkelte indkomstgrupper år efter år. Målt i 2008-priser svarer det til, at den fattigste indkomstgruppe i 2005 havde kr. mere til forbrug, end de fattigste Tabel 1. Udvikling i den disponible indkomst fra (2008-priser) Gennemsnitlig årlig real- Stigning i disponibel Disponibel indkomst vækst i disponibel indkomst indkomst i 2005 Procent kr kr år 2,2 18,6 219,6 Hele befolkningen 2,4 18,4 204,1 Anm.: Da seneste dataår i registrene er 2005, er indkomstniveauerne kørt frem til 2008 med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 6 Fordeling og levevilkår 2008

8 Boks 1. Opgørelse af den disponible indkomst I dette kapitel er det udviklingen i - og fordelingen af - den disponible indkomst, der er i fokus - dvs. indkomsten efter skat. I den disponible indkomst indgår et beregnet afkast af ejerbolig som skal opfange de forhold, at boligejere besidder et formueaktiv i kraft af ejerboligen, som giver et afkast, der består i, at ejeren frit kan bo i ejendommen uden at betale husleje. I modsætning hertil skal lejere betale husleje ud af den disponible indkomst. For at gøre indkomsterne mellem ejere og lejere sammenlignelige beregnes derfor et såkaldt imputeret afkast af ejerboligen, som tillægges ejerens øvrige indkomster. Afkastet beregnes som fire procent af den aktuelle ejendomsvurdering i hele perioden. Samme fremgangsmåde anvendes af Finansministeriet, jf. "Fordeling og Incitamenter, juni 2004". For at kunne sammenligne de disponible indkomster mellem individer er det hensigtsmæssigt at korrigere indkomsterne for forskelle i familiernes størrelse og sammensætning. Det skyldes, at det er økonomisk fordelagtigt at bo som par, fordi en række udgifter som f.eks. boligudgifter kan deles. De disponible indkomster er derfor korrigeret med ækvivalensfaktoren, der grundlæggende er et mål for hvor mange "enlige" voksne, en familie indkomstmæssigt svarer til. Ækvivalensfaktoren beregnes som (antal voksne + antal børn) 0,6. En familie med to voksne uden børn har f.eks. en ækvivalensfaktor på 1,52. Den disponible indkomst for et familiemedlem beregnes som den samlede familieindkomst divideret med ækvivalensfaktoren. Alle familiemedlemmer - herunder eventuelle børn - får således tildelt samme disponible indkomst. I en familie med to voksne, der hver har en disponibel indkomst på henholdsvis og kr., vil de begge i fordelingsanalysen optræde med en disponibel indkomst på ( )/1,52 = Den familiemæssige ækvivalering af indkomsterne medfører således en omfordeling indenfor familien. 10 procent havde i I den modsatte ende af indkomstfordelingen har de 10 procent rigeste fået kr. mere til forbrug, end den tilsvarende gruppe havde i Den stigende ulighed kan alternativt belyses ved, at de 10 procent rigeste i 2001 havde en disponible indkomst, der var 4,4 gange større end de fattigste 10 procent. I 2005 havde de 10 procent rigeste derimod en disponibel indkomst, der var 4,8 gange større end den disponible indkomst for de 10 procent fattigste. Som det ses i figur 1, er gennemsnitlige disponible indkomst steget med mere end 10 procent for de rigeste fra 2001 til 2005, når der tages højde for den generelle prisudvikling i perioden. Til sammenligning har de 10 procent fattigste i gennemsnit kun haft en realvækst i den disponible indkomst på 3,1 procent siden Som det også ses af figuren, har de 10 procent fattigste siden 2003 dog haft en forholdsvis pæn fremgang i den disponible reale indkomst. I perioden 2001 til 2003 havde de rigeste en moderat indkomstfremgang, hvil- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 7

9 Tabel 2. Udvikling i den disponible indkomst opdelt på indkomstgrupper fra , år (2008-priser) Gennemsnitlig årlig realvækst Stigning i Disponibel indkomst i disponibel indkomst disponibel indkomst 2005 Procent kr kr. 10 procent fattigste 0,8 2,6 87,3 2. decil 1,5 8,2 138,0 3. decil 1,9 11,5 161,7 4. decil 2,1 14,7 181,1 5. decil 2,3 17,1 198,9 6. decil 2,3 19,2 217,1 7. decil 2,4 21,4 237,4 8. decil 2,5 24,3 262,0 9. decil 2,5 28,3 296,6 10 procent rigeste 2,5 39,2 415,5 Alle 2,2 18,6 219,6 Kilde: AE på baggrund lovmodellens datagrundlag ket blandt andet skal ses i sammenhæng med en ugunstig udvikling på aktiemarkederne og en opbremsning af den økonomiske aktivitet fra 2001 til Fra 2003 til 2005 er indkomsten for de rigeste 10 procent igen steget forholdsvis kraftigt, hvilket skal ses i lyset af, stigende boligpriser og aktiekurser samt lettelsen i mellemskatten, der trådte i kraft i Med henblik på nærmere at belyse, hvad der er baggrunden for, at den fattigste tiendedel af befolkningen har haft en Figur 1. Udvikling i den disponible indkomst for forskellige indkomstgrupper, år, faste priser, indeks (2001=100) Fattigste 10 procent Rigeste 10 procent Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 8 Fordeling og levevilkår 2008

10 Tabel 3. Bidrag til realvækst i disponibel indkomst fra 2001 til 2005, år Realvækst i Bidrag til realvækst i indkomstkomponenter disponibel indkomst Fattigste 10 pct. Rigeste 10 pct. Fattigste 10 pct. Rigeste 10 pct. Realvækst i procent Procent enhed Disponibel indkomst 3,1 10,4 3,1 10,4 - Markedsindkomst -6,2 1,6-3,9 2,7 - Overførsler 2,7-4,0 2,2-0,1 - Afkast af ejerbolig -11,3 39,6-0,8 4,6 - Positiv kapital indkomst -12,1 6,3-0,3 1,0 - Negativ kapitalindkomst -21,6-9,3 3,4 1,1 - Skatter -6,8-1,2 2,6 1,1 Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag dårligere indkomstudvikling siden 2001 end andre indkomstgrupper, er der i tabel 3 vist, hvor meget de enkelte indkomstkomponenter bidrager til ændringen i den disponible indkomst i perioden. Som der fremgår af tabellen, er der flere forklaringer på den store forskel i realvæksten i den disponible indkomst mellem de rigeste og de fattigste. For det første bidrager markedsindkomsten (løn- og virksomhedsindkomsten) isoleret set til at reducere den disponible indkomst med 3,9 procent enheder for de fattigste 10 procent, mens stigningen i markedsindkomsten for de 10 procent rigeste bidrager til en stigning i den disponible indkomst på 2,7 procent enheder. Denne forskel illustrerer, at den gunstige udvikling i beskæftigelse og produktivitet frem til 2005 ikke samlet har givet et "løft" i den laveste ende af indkomstfordelingen. For det andet viser tabellen, at de 10 procent fattigste har oplevet et lille fald i den disponible indkomst på 0,8 procent enhed, der kan henføres til afkastet af ejerbolig, mens det tilsvarende bidrag for de rigeste 10 procent udgør en stigning på 4,6 procent enheder. Denne forskel afspejler først og fremmest, at det kun er en relativ lille andel af lavindkomstgruppen, der bor i ejerbolig, og at denne andel har været faldende i perioden og dermed mere end opvejet stigningen i boligpriserne. For det tredje viser tabellen, at udviklingen i den positive kapitalindkomst (renteindtægter, aktieindkomst mv.) indebærer, at den disponible indkomst er reduceret med 0,3 procent enheder blandt de 10 procent fattigste, mens det tilsvarende bidrag for de 10 procent rigeste udgør en stigning på 1,0 procent enhed. Denne forskel afspejler, at afkastet af aktier, obligationer mv. i høj grad er koncentreret hos de højeste indkomstgrupper. For det fjerde viser tabellen, at udviklingen i den negative kapitalindkomst isoleret set har bidraget med en vækst i den disponible indkomst på 3,4 procentenheder for de fattigste 10 procent af befolkningen. En af forklaringerne på dette markante bidrag er den faldende rente, som har betydet, at renteudgiften blandt de fattigste er faldet forholdsvis meget. Grunden til, at rentefaldet i særlig grad Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 9

11 har betydning for de fattigste indkomstgrupper, er, at renteudgifterne for denne gruppe udgør en større andel af den disponible indkomst end for andre indkomstgrupper - herunder de rigeste. Som det ses af tabel 4, er der også store forskelle i den gennemsnitlige disponible indkomst kommunerne imellem. I Hørsholm, Rudersdal samt Gentofte kommuner havde de årige i gennemsnit disponible indkomster på mere end kr. i På Langeland, Læsø og Samsø kommuner var den gennemsnitlige disponible indkomst væsentlig mindre og lå i 2005 i omegnen af kr. Med andre ord var den gennemsnitlige disponible indkomst i Hørsholm Kommune næsten 80 procent højere end niveauet på Langeland. Som det fremgår af figur 2, er det især nordsjællandske kommuner samt kommuner omkring hovedstadsområdet, der har de relativt største gennemsnitlige disponible indkomster. I den anden ende af indkomstskalaen er det især udkantsområderne, der havde relativt lave disponible indkomster i Men også Københavns og Odense kommuner lå blandt de kommuner, hvor de gennemsnitlige disponible indkomster var lave. Udvikling i indkomstfordelingen Udviklingen i indkomstfordelingen kan beregningsmæssigt sammenfattes i ét overordnet ulighedsmål. I forbindelse med fordelingsanalyser benyttes ginikoefficienten typisk som mål for den indkomstmæssige ulighed. Ginikoefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens en ginikoefficient på 100 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos en enkelt person. En stigning i ginikoefficienten er således et udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. Som det fremgår af figur 3, har den indkomstmæssige ulighed stort set været stigende siden 2001 for både de årige og for befolkningens som helhed. Fra 2000 til 2001 ses imidlertid et lille fald i ulighedsindekset, som kan henføres til bidraget fra faldende aktieindkomster. Fra Tabel 4. Gennemsnitlig disponibel indkomst for top 10 og bund 10, årige (2008-priser) Top 10 Bund 10 Kommune Disponibel indkomst Kommune Disponibel indkomst i 2005 i kr kr. Hørsholm 330,5 Langeland 187,2 Rudersdal 323,9 Læsø 190,8 Gentofte 320,2 Samsø 191,7 Allerød 283,9 Lolland 194,2 Dragør 278,6 Bornholm 194,6 Lyngby-Taarbæk 278,1 Morsø 198,3 Furesø 271,7 Tønder 199,3 Solrød 268,2 Thisted 199,7 Vallensbæk 268,0 Vesthimmerland 200,2 Egedal 259,8 København 200,6 Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 10 Fordeling og levevilkår 2008

12 Figur 2. Gennemsnitlig disponibel indkomst for de årige (2008-priser) Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag til 2005 har uligheden igen været stigende og er vokset relativt mest sidst i perioden. Som det ses af tabel 5, er ginikoefficienten samlet set steget med 0,8 procent enheder fra 2001 til Den stigende ulighed skal primært ses i lyset af udviklingen i de direkte skatter. Derudover har de stigende boligpriser i perioden også bidraget til den stigende ulighed. Årsagen til, at de direkte skatter har bidraget til at øge uligheden, skal blandt andet ses i sammenhæng med fastlåsning af ejendomsværdiskatten samt at grænsen for betaling af mellemskatten blev hævet med Forårspakken i Elementer, der hver især har bidraget til at øge uligheden. Baggrunden for, at afkastet af ejerbolig har bidraget til større ulighed, er for det første, at denne form for indkomst er mere ulige fordelt i 2005 sammenlignet med Og for det andet udgør afkastet af ejerbolig en større andel af den disponible indkomst i 2005 sammenholdt med Afkastet af ejerbolig er med andre Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 11

13 Figur 3. Udvikling i indkomstuligheden (Gini-koefficienten), årige årige Hele befolkningen Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. ord steget mere end den "normale" indkomst. Som det fremgår af tabel 5, er uligheden i markedsindkomst reduceret i perioden. Det skyldes blandt andet, at markant flere er kommet i beskæftigelse de seneste år. Ovenfor er der udelukkende set på udvikling i indkomstfordelingen frem til 2005, idet der i det anvendte datagrundlag ikke foreligger indkomstoplysninger, som er mere aktuelle. I tabel 6 er uligheden vist på kommuneniveau for de kommuner, der har henholdsvis størst og mindst ulighed i kommunen. Som det ses af tabellen, er uligheden størst i Gentofte Kommune, når den måles ved ginikoefficienten. Uligheden er ligeledes stor i Hørsholm, Rudersdal samt Frederiksberg kommuner. Uligheden i f.eks. Gentofte Kommune kan skyldes forskellen på at være rig og meget rig. I de anden ende af ulighedsskalaen finder vi Favrskov, Struer samt Faaborg- Tabel 5. Bidrag til ændring i ulighed for årige, 2001 til 2005 Bidrag til ulighedsindeks Ændring Procent enhed Procent enhed Markedsindkomst mv. 43,7 41,0-2,7 Overførsler -5,6-5,5 0,1 Afkast af ejerbolig 2,9 4,0 1,1 Positiv kapitalindkomst 3,2 3,2-0,1 Negativ kapitalindkomst -2,5-2,3 0,3 Direkte skatter -19,9-18,2 1,7 I alt 21,4 22,2 0,8 Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 12 Fordeling og levevilkår 2008

14 Tabel 6. Ulighed på kommuneniveau for top 10 og bund 10 (Gini-koefficienten), årige Top 10 Bund 10 Kommune Ulighed i 2005 Kommune Ulighed i 2005 Indeks Indeks Gentofte 31,3 Favrskov 18,1 Hørsholm 29,8 Struer 18,2 Rudersdal 29,8 Faaborg-Midtfyn 18,3 Frederiksberg 26,7 Hedensted 18,3 Lyngby-Taarbæk 26,2 Skanderborg 18,4 København 25,9 Assens 18,5 Århus 24,3 Nyborg 18,6 Fredensborg 23,6 Odder 18,6 Allerød 22,9 Halsnæs 18,7 Furesø 22,6 Stevns 18,7 Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag Midfyn kommuner, hvor uligheden i kommunerne er forholdsmæssig lav. I figur 4 er uligheden i de enkelte kommuner vist for samtlige kommuner. Som det ses af figuren, er uligheden især stor i landets største byer. Det skal blandt andet ses i lyset af, at der er et forholdsvist stort antal studerende i disse byer samt at der lever mange lavindkomstfamilier og svage i storbyerne. Men det er ikke kun i de store kommuner, at uligheden er stor. I mange af de velstillede kommuner omkring Hovedstaden og i Nordsjælland er uligheden også stor. Formueudvikling og formuefordeling Til belysning af forskellene i forbrugsmuligheder mellem befolkningsgrupper er det udover indkomsten også relevant at se på størrelsen og fordelingen af formuen. For eksempel har de kraftigt stigende boligpriser betydet, at forbrugsmulighederne for mange boligejere er steget meget kraftigt. Som der fremgår at tabel 7, steg den gennemsnitlige nettoformue for personer over 17 år fra kr. i 2001 til kr. i dvs. en stigning på kr. Det svarer til en realvækst i nettoformuen på over 70 procent i perioden. Opdeles nettoformuen i en netto boligformue (friværdi) og finansiel formue (netto) viser tabel 7, at stigningen primært kan henføres til stigende friværdier for boligejere, når formuen fremskrives til Samtidig viser opgørelsen, at friværdierne udgør omkring 86 procent, dvs. langt hovedparten af nettoformuen. Det skal bemærkes, at pensionsformue ikke indgår i opgørelsen. Da opbygning af formue typisk sker ved, at der opspares en del af den disponible indkomst, er der er en meget klar sammenhæng mellem indkomst- og formueniveauet. Denne sammenhæng fremgår af figur 5, der blandt andet viser, at de 10 procent af befolkningen, der har de høje- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 13

15 Figur 4. Ulighed på kommuneniveau (Gini-koefficienten), årige Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. ste indkomster i gennemsnit, har en nettoformue på næsten 1,9 mio. kr. pr. person. Til sammenligning har de 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster i gennemsnit en nettoformue på kr. Nettoformuen for de 10 procent med de højeste indkomster er således mere end 26 gange større end nettoformuen for de 10 procent med de laveste indkomster. Formuen vil typisk stige igennem livsforløbet i takt med, at opsparing fra indkomst akkumuleres og boligejere gradvist afdrager på gæld i huset. Der er med andre ord en tydelig sammenhæng mellem alderen og størrelsen af nettoformuen. Som det fremgår af figur 6, har personer over 70 år en gennemsnitlig nettoformue på omkring 1.1 mio. kr. pr. person, mens unge stor set ikke har nogen nettoformue. 14 Fordeling og levevilkår 2008

16 Tabel 7. Udvikling i den gennemsnitlige nettoformue for personer over 17 år, 2008-priser Ændring Realvækst i pct i perioden kr. Hele perioden Pct. pr. år. Nettoformue ,9 8,1 - boligformue, netto ,2 8,7 - finansiel formue, netto ,9 4,8 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Samtidig viser figuren, at specielt ældre boligejere har en stor nettoformue, hvilket fortrinsvis afspejler, at mange ældre boligejere ikke har nogen gæld (eller kun en meget lille gæld i forhold til værdien af ejerboligen). I gennemsnit har de over 70-årige boligejere en formue i omegnen af 2 mio. kr. Som det fremgår af tabel 8, er der store regionale forskelle i borgernes formuer. I Rudersdal Kommune har den voksne del af borgerne en gennemsnitlig formue på knap 3,7 mio. kr. Og i Gentofte og Allerød kommuner ligger den gennemsnitlige formue også pænt over de 3 mio. kr. I Frederikshavn og Hjørring er den gennemsnitlige formue langt mindre og lå i 2005 i omegnen af kr. Med andre ord har borgerne i Rudersdal Kommune i gennemsnit en formue, der er næsten 7,5 gange større end borgerne i Frederikshavn. Forklaringen på de store regionale forskelle i formuen skal især ses i sammenhæng med de relativt store forskelle i boligpriser. Men som det er vist ovenfor, er der også betydelige forskelle i indkomstniveauet kommunerne imellem. Figur 5. Nettoformue fordelt på indkomstgrupper, kr. (2008-priser) Fattigste 10 procent D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 Rigeste 10 procent Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 15

17 Figur 6. Nettoformue fordelt på alder, kr. (2008-priser) år år år år år år Alle år år Boligejer år år år år år Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Som det ses af figur 7, er de gennemsnitlige formuer størst omkring hovedstadsområdet. Københavns Kommune skiller sig ud ved at være den kommune på Sjælland, hvor borgerne i gennemsnit har den laveste formue. Derudover ses det, at de laveste gennemsnitlige formuer især findes i Nordjylland, Sønderjylland og Bornholm. Tabel 8. Formuer fordelt på kommuneniveau for top 10 og bund 10, personer over 17 år (2008- priser) Top 10 Bund 10 Kommune Formue i 2005 Kommune Formue i kr kr. Rudersdal Frederikshavn 493 Gentofte Hjørring 505 Allerød Vesthimmerland 539 Hørsholm Vejen 549 Dragør København 563 Lyngby-Taarbæk Thisted 569 Furesø Tønder 571 Fredensborg Bornholm 579 Vallensbæk Lemvig 580 Gribskov Sønderborg 591 Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 16 Fordeling og levevilkår 2008

18 Figur 7. Gennemsnitlige fremskrevne nettoformuer i 2008 fordelt på kommuner, personer over 17 år Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 17

19 2. Flere hænger fast i fattigdom Antallet af personer, der har været fattige i mindst tre år i træk, er steget med over personer fra 2001 til 2005, svarende til en stigning på næsten 35 procent Og antallet af længerevarende fattige er fortsat stigende. Derimod lå antallet af fattige i 2005 på samme niveau som året før, men er siden 2001 steget med omkring personer, så der i 2005 var fattige. Omkring børn lever i fattigdom i Danmark, og alene i Københavns Kommune er der omkring børn, der lever i fattigdom. Omkring 2 procent af de beskæftigede var ramt af fattigdom i 2005, mens det drejer sig om 26 procent af kontanthjælpsmodtagerne. Antallet af kontanthjælpsmodtagere, der lever i fattigdom, har især været stigende siden 2003 blandt andet som følge af kontanthjælpsloftet. I kapitlet er fattigdom og længerevarende fattigdom også beskrevet på kommunalt niveau. Udvikling i antallet af fattige I 2005 var der godt personer, der levede i (relativ) fattigdom i Danmark. Det er stort set det samme antal som året før, men siden 2001 er antallet af fattige steget med omkring personer. Som det fremgår af figur 1, steg antallet af fattige især forholdsmæssigt meget i perioden fra 2002 til Og alene fra 2003 til 2004 steg antallet af fattige med knap personer, svarende til en stigning på omkring 8 procent Den relativt store stigning i antallet af fattige fra 2003 til 2004 skal blandt andet ses i sammenhæng med indførelse af kontanthjælpsloftet, der forringede de økonomiske vilkår for kontanthjælpsmodtagere. Antallet af fattige er her defineret som personer, der har en indkomst, der er un- Figur 1. Udvikling i antal fattige, personer Under 50 procent af median Under 50 procent af median (ekskl. studerende) Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 18 Fordeling og levevilkår 2008

20 der halvdelen af den typiske indkomst (medianindkomsten). Denne definition anvendes af OECD og er f.eks. også benyttet i vismandsrapporten fra efteråret Baggrunden for, at vi har anvendt OECD's definition, er, at Danmark ikke har en officiel fattigdomsgrænse. I boks 1 er opgørelsesmetoden beskrevet nærmere. Ved opgørelser over omfanget af fattige kan man diskutere, hvorvidt det er rimeligt at medtage studerende, da der er tale om en selvvalgt situation, som normalt vil medføre en forholdsvis høj indkomst efter endt uddannelse. Dermed kan lav indkomst i uddannelsestiden ses som en god investering for den enkelte - og for samfundet. Hvis man udelader de studerende af analysen, reduceres antallet af fattige i 2005 fra personer til Boks 1. Sådan opgøres fattigdom i analysen Fattige er defineret som antallet af personer med en indkomst under halvdelen af medianindkomsten, hvor medianindkomsten er en betegnelse for den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Der er således (pr. definition) præcis 50 procent af befolkningen, der har en indkomst, der er større end medianindkomsten, mens 50 procent af befolkningen har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Datagrundlaget for analysen er modelbefolkningerne i lovmodellen, og der er anvendt præcis samme indkomstdefinition, som Finansministeriet benytter i forbindelse med indkomstfordelingsanalyser. Konkret er det den husstandsækvivalerede disponible indkomst, der er benyttet - dvs. indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Det skal dog nævnes, at Finansministeriet ikke betegner gruppen med en indkomst under 50 procent af medianen som fattige, men derimod som personer med relativ lav indkomst. I analyserne, hvor studerende er udeladt, er det - inden husstandsækvivaleringen - valgt at fjerne studerende over 17 år fra datamaterialet. Herefter er foretaget en ny husstandsækvivalering på baggrund af de nye (reducerede) familier. I de tilfælde, hvor en enlig studerende har hjemmeboende børn under 18 år, er disse børn også fjernet fra datamaterialet. Ved afgrænsning af fattige sammenholdes de nye husstandsækvivalerede indkomster med 50 procent af medianen for hele befolkningen - dvs. inklusiv studerende. Baggrunden for, at der er valgt at foretage en ny husstandsækvivalering på baggrund af familiesammensætningen eksklusiv studerende, er, at en simpel udeladelse af studerende på baggrund af de reelle husstandsækvivalerede indkomster vil have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser. F.eks. vil en person, der lever sammen med en studerende, kunne blive betegnet som fattig på grund af den studerendes lave indkomst, mens vedkommende selv har en indkomst over fattigdomsgrænsen. Med den fremgangsmåde, som er valgt, vil den samlevende til den studerende ikke blive betegnet som fattig, mens det vil være tilfældet, hvis man havde anvendt den "normale" husstandsækvivalering. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19

21 personer. Når de studerende er udeladt af beregningen, steg antallet af fattige med personer fra 2001 til 2005, mens der var et mindre fald på knap 800 personer fra 2004 til Fattige lever i storbyerne og udkantsområderne Som det ses af tabel 1, har Københavns Kommune langt flere fattige end de øvrige kommuner. I Københavns Kommune var 65 ud af indbyggere ramt af fattigdom i Tønder, Samsø samt Ishøj kommuner har også forholdsmæssig mange fattige, idet mere end 50 ud af indbyggere var ramt af fattigdom i Solrød Kommune er den kommune, hvor der er færrest fattige set i forhold til indbyggertallet. I Solrød Kommune var omkring 14 ud af indbyggere fattige i Allerød og Egedal kommuner er også blandt de kommuner, der har færrest fattige. I figur 2 er antallet af fattige pr indbyggere vist på kommuneniveau. Som det fremgår af figuren, er der mange kommuner på Sjælland, hvor der i forhold til antallet af indbyggere er få fattige. I Middelfart, Favrskov og Skanderborg kommuner er der også forholdsmæssigt få fattige. Derimod er der et forholdsvis stort antal fattige i landets største byer, ligesom der er forholdsmæssigt mange fattige i udkantsområderne. Antallet af fattige i landets største byer skal blandt andet ses i lyset af, at der lever mange lavindkomstfamilier i storbyerne. Flere hænger fast i fattigdom Der er en forholdsvis stor indkomstmobilitet i Danmark. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er de samme personer, der befinder sig i gruppen af fattige år efter år. Men på trods af en generelt høj indkomstmobilitet i Danmark er der et stadig større antal personer, der lever i fattigdom i lang tid. Som det ses af figur 3, var der knap personer i 2005, der havde levet i fattigdom i mindst tre år i træk. Det svarer til, at omkring en fjerdedel af de fattige i Tabel 1. Antal fattige pr indbyggere fordelt på kommuner, 2005 Top 10 Bund 10 Kommune Antal fattige pr. Kommune Antal fattige pr indbyggere indbyggere København 65,5 Solrød 13,9 Tønder 53,2 Allerød 15,1 Samsø 53,1 Egedal 16,5 Ishøj 51,4 Greve 18,3 Albertslund 49,1 Vallensbæk 18,5 Langeland 45,4 Dragør 19,4 Lolland 44,7 Frederikssund 19,9 Århus 44,5 Tårnby 19,9 Odense 44,5 Glostrup 20,8 Lemvig 44,5 Furesø 21,5 Anm.: Opgørelsen er ekskl. studerende. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 20 Fordeling og levevilkår 2008

22 Figur 2. Antal fattige pr indbyggere fordelt på kommuner, 2005 Anm.: Opgørelsen er ekskl. studerende. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag har været fattige mindst tre år. Og som det fremgår af figuren, er antallet af personer, der lever i længerevarende relativ fattigdom, steget med over personer fra 2001 til 2005, svarende til en stigning på næsten 35 procent Hvis de studerende indgår i beregningen, er der i omegnen af personer, der har været fattige i mindst tre sammenhængende år Når man ser på den længerevarende fattigdom, er der en klar tendens til, at fattigdomsproblemet er stigende. Samtidig er der en tendens til, at den længerevarende fattigdom udgør en stigende andel af den samlede fattigdom. I 2001 var det 21,7 procent af de fattige, som havde været fattige i tre sammenhængende år, mens denne andel var steget til 24,4 procent i Som det ses af tabel 2, har København, Samsø og Tønder kommuner langt flere længerevarende fattige pr indbyggere end de øvrige kommuner. I Københavns Kommune var mere end 16 ud af indbyggere ramt af længerevarende Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 21

23 Figur 3. Antal personer, der har været fattige i mindst tre sammenhængende år Under 50 procent af median Under 50 procent af median (ekskl. studerende) Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. fattigdom i 2005, og i Tønder og Samsø kommuner var personer ud af indbyggere ramt af længerevarende fattigdom. I Allerød, Solrød og Egedal kommuner var der derimod mindre end tre personer pr indbyggere, der havde været fattige i mindst tre sammenhængende år. Det er især udkantsområderne, der er præget af længerevarende fattigdom. Det fremgår af figur 4, som giver et billede af andele af fattige i hele landet. Det ses også af figuren, at Københavns Kommune er den eneste af de største byer, der ligger i toppen med hensyn til længerevarende fattigdom. Århus, Odense og Ålborg kommuner havde ligesom Køben- Tabel 2. Antal længerevarende fattige pr indbyggere fordelt på kommuner, 2005 Top 10 Bund 10 Kommune Antal længerevarende fattige pr. Kommune Antal længerevarende fattige pr indbyggere indbyggere Samsø 17,7 Allerød 2,5 Tønder 16,8 Solrød 2,8 København 16,5 Egedal 2,9 Læsø 15,9 Fanø 4,0 Langeland 15,4 Vallensbæk 4,2 Lemvig 14,5 Lyngby-Taarbæk 4,3 Thisted 13,8 Tårnby 4,3 Vesthimmerland 13,0 Køge 4,3 Jammerbugt 12,9 Skanderborg 4,4 Hjørring 12,8 Lejre 4,6 Anm.: Opgørelsen er ekskl. studerende. Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 22 Fordeling og levevilkår 2008

24 havns Kommune forholdsmæssigt mange "midlertidigt" fattige, men borgerne hænger tilsyneladende ikke i samme grad fast i fattigdom, som tilfældet er i Københavns Kommune. Mange børn lever i fattigdom Selv når studerende udelades af analysen, er der mange børn og unge i gruppen af fattige. Af det samlede antal fattige på personer er under 30 år, mens der til sammenligning kun er omkring personer over 60 år, der har en indkomst under fattigdomsgrænsen. Målt som andel af aldersgruppen svarer det til, at omkring 5 procent af børnene bor i fattige familier. Hvis studerende indgår i opgørelsen af fattige, er det omkring 4 procent af børnene, der lever i fattigdom. Derimod er det kun godt 1 procent af de ældre over 59 år, der lever i relativ fattigdom. Figur 4. Antal længerevarende fattige pr indbyggere fordelt på kommuner, 2005 Anm.: Opgørelsen er ekskl. studerende. Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 23

25 Ser man på antallet af børn der lever i fattigdom, viser figur 5, at det drejer sig om børn alt afhængig af, om studerende medtages i analysen eller ej. Samtidig viser tabel 3, at antallet af børn, der lever i fattigdom, steg med personer fra 2001 til 2005, svarende til en stigning på mellem procent. Alt afhængig af, om studerende indgår i opgørelsen af fattige eller ej, lever et sted mellem hvert 20. og hvert 25. barn i fattigdom. Det betyder, at rigtig mange børn i en lang række sammenhænge ikke har de samme muligheder som deres jævnaldrende kammerater. Og selvom det ikke nødvendigvis er de samme børn, der befinder sig i gruppen af fattige år efter år, vil en opvækst med fattigdom stille barnet dårligere på en lang række områder. Der er store kommunale forskelle på hvor mange børn, der lever i fattigdom. Som det ses af tabel 4, er der alene i Københavns Kommune omkring børn eller 7,4 procent af børnene, der lever i relativ fattigdom. Det betyder, at omkring hvert 14. barn lever i fattigdom i Københavns Kommune. I Tønder og på Samsø lever henholdsvis hvert 12. og hvert 11. barn i relativ fattigdom. I Egedal, Allerød og Hillerød kommuner er det omvendt kun omkring hvert 62. barn, der lever i fattigdom. Figur 5. Aldersfordeling for personer under fattigdomsgrænsen, år procent af median 50 procent af median (ekskl. studerende) Anm.: Ved at udelade de studerende fra opgørelsen over fattige reduceres antallet af fattige i aldersgruppen år som ventet. Derudover øges det opgjorte antal fattige børn, hvilket kan virke overraskende. Baggrunden er, at børnefamilier, hvor en studerende lever sammen med en ikke-studerende, typisk er kendetegnet ved, at studerende er over 25 år og har en forholdsvis pæn indkomst på grund af deltidsjob mv. Udeladelsen af den studerende ved beregning af den husstandsækvivalerede indkomst indebærer således, at den ikke-studerende skal forsørge børnene, og da børn og voksne vægter ens i husstandsækvivaleringen, trækker det i retning af, at flere børn bliver betegnet som fattige. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af husstandsækvivaleringen. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag 24 Fordeling og levevilkår 2008

26 Tabel 3. Udvikling i antallet af børn der lever i fattigdom, personer Ændring i personer Børn i fattigdom 36,0 49,6 47,8 11,8 Børn i fattigdom (ekskl. studerende) 48,3 60,3 59,4 11,1 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Især mange fattige blandt kontanthjælpsmodtagere Arbejdsmarkedsstatus har stor betydning for, om man lever et liv med risiko for fattigdom eller ej. Som det ses af tabel 5 er det kun omkring 2 procent af de beskæftigede, der lever i fattigdom, mens den tilsvarende andel for kontanthjælpsmodtagerne er 26 procent Det betyder med andre ord, at hver fjerde kontanthjælpsmodtager var fattig i Andelen af fattige kontanthjælpsmodtagere har været stigende de seneste år. Hvor det i 2001 var hver femte kontanthjælpsmodtager, der var ramt af fattigdom, er det i dag mere end hver fjerde. Antallet af fattige kontanthjælpsmodtagere steg især fra 2003 til Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at de økonomiske vilkår for kontanthjælpsmodtagere blev væsentligt forringet, da kontanthjælpsloftet blev indført. Udviklingen i antallet af fattige kontanthjælpsmodtagere er stærkt bekymrende især set i lyset af, at fattigdommen også rammer kontanthjælpsmodtagernes børn. Antallet af børn i fattige familier steg samlet med fra 2003 til Tabel 4. Børn, der lever i fattigdom, fordelt på kommuner, 2005 Top 10 Bund 10 Kommune Antal Fattige børn Kommune Antal Fattige børn Fattige børn i procent Fattige børn i procent Samsø 81 9,3 Egedal 159 1,5 Tønder 795 8,2 Allerød 102 1,6 København ,4 Hillerød 180 1,7 Langeland 162 7,0 Solrød 90 1,7 Lolland 555 6,1 Vallensbæk 48 1,7 Lemvig 330 6,1 Dragør 54 1,8 Ishøj 300 5,7 Glostrup 78 1,8 Odense ,4 Greve 228 1,9 Vesthimmerland 486 5,4 Tårnby 162 2,0 Varde 645 5,3 Frederikssund 219 2,1 Hele landet ,1 Hele landet ,1 Anm.: Kommuner, hvor antallet af fattige børn er under 40, indgår ikke i beregningerne. Studerende indgår i beregningerne, jf. anmærkningen i figur 2. Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 25

27 Tabel 5. Fattige opdelt på arbejdsmarkedsstatus, beregnet som andel fattige på ordningen, Beskæftigelse 2,0 2,1 2,2 2,2 2,2 Ledige 6,7 7,0 7,2 8,8 9,7 Kontanthjælp 20,6 21,2 21,4 25,6 26,2 Revalidering 8,5 8,2 8,5 8,3 8,8 Førtidspension 1,1 1,1 1,2 1,3 1,4 Efterløn 0,6 0,6 0,5 0,6 0,6 Pension 0,7 0,8 0,8 0,8 0,9 I alt 3,1 3,3 3,4 3,7 3,7 Anm.: Studerende indgår ikke i beregningerne. Socioøkonomisk status er bestemt ud fra RAS statistikken. Ledige omfatter også arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Som det også ses af tabellen, er der en forholdsmæssig stor andel af ledige og personer på revalidering, som er ramt af fattigdom. Knap 10 procent af de ledige lever i fattigdom, mens det gælder omkring 9 procent af revalidenderne. Antallet af fattige ledige skal ses i sammenhæng med, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere også indgår i ledighedstallet. 26 Fordeling og levevilkår 2008

28 3. Et billede af eliten i Danmark Eliten i Danmark består af ca personer. Næsten 75 procent af eliten er mænd, og de bor primært nord for København. Eliten har ejerbolig, et højt uddannelsesniveau og de er enten lønmodtagere på højt niveau, topledere eller selvstændige. Elitens nettoformue er stor og er et resultat af både en stor boligformue, men også en stor opsparing på anden vis. Eliten bestrider stillinger især indenfor IT- og finanssektoren og særligt mange har job med høje uddannelseskrav såsom læger, økonomer, jurister, ingeniører og arkitekter. Kort om eliten - hvem er de, hvor bor de og hvad er deres indkomst? Som et mål for hvor velstillet og privilegeret, en person er i samfundet, er det almindeligt at bruge vedkommendes indkomst. I dette afsnit vil vi forsøge at brede billedet af, hvem der er privilegeret, lidt mere ud. Det sker ved at bruge andre parametre end kun indkomsten som et mål for, hvorvidt en person er i eliten i Danmark eller ej. For at få et lidt bredere billede af de privilegerede i samfundet er der også skelet til personens alder og uddannelse. Når der tages hensyn til personens alder, skyldes det, at indkomsten typisk stiger med alderen frem til 50'erne. Unge vil derfor meget sjældent indgå i en definition af eliten, hvis det alene er indkomsten, der måles ud fra. Elite i dette afsnit inkluderer derfor unge mennesker med relativt høje indkomster. Der er også skelet til personens uddannelse. En videregående uddannelse giver ofte privilegier såsom større indflydelse på arbejds- pladsen og i samfundet, interessante job og bedre karrieremuligheder i fremtiden. Derfor er personer med en videregående uddannelse og en relativ høj indkomst medtaget i eliten. Tabel 1 viser en oversigt over de tre elitetypers størrelse og indkomst. Den unge elite består af knap personer, der alle er under 35 år. De fleste personer i ungdomseliten har en lang videregående uddannelse. Ungdomseliten er den gruppe indenfor eliten med relativt flest børnefamilier, og Frederiksberg kommune har den største andel af denne gruppe boende. Den unge elites gennemsnitlige årlige bruttoindkomst er lidt under kr. Uddannelseseliten indeholder knap personer. Næsten 85 procent af dem er mænd, og deres gennemsnitsalder er 51 år. Fire femtedele af uddannelseseliten lever i parforhold, over 90 procent Tabel 1. Elitetyperne og deres indkomst Antal Gns. bruttoindkomst Ung elite kr. Erhvervsfaglig elite kr. Uddannelseselite kr. Hele eliten kr. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 27

29 Definition af eliten I starten af 2007 opstillede AErådet i samarbejde med Ugebrevet A4 tre definitioner for, hvornår en person kan siges at være i eliten. Dette blev gjort ud fra hovedkriteriet indkomst, men med skelnen til både alder og uddannelse. Tankegangen bag definitionerne var, at hvis man er ung og samtidig har en særlig høj indkomst, vil det forventes, at man i fremtiden vil ende på et indkomstniveau svarende til eliten. Derudover er videregående uddannelser i sig selv en adgangsbillet til attraktive job, hvorfor indkomstkravet for at være i eliten for personer med videregående uddannelser er lavere. Denne analyse bygger på de seneste registerdata fra 2005, som fremskrives til Indkomstgrænserne for 2008 er: - Den unge elite: Hvis man er 35 år eller yngre og har en årlig bruttoindkomst på kr. eller mere. - Uddannelseseliten: Hvis man har en videregående uddannelse og en årlig bruttoindkomst på kr. eller mere. - Den erhvervsfaglige elite: En årlig bruttoindkomst på kr. eller mere. af gruppen er boligejere. Derudover er det branchen, Videregående uddannelsesinstitutioner, der har den største andel ansatte fra uddannelseseliten. Deres årlige bruttoindkomst er næsten kr. i gennemsnit. Den erhvervsfaglige elite består af knap personer. Den gennemsnitlige alder er 52 år. IT-branchen er den største aftager af personer fra den erhvervsfaglige elite, og Hørsholm er den kommune, hvor erhvervseliten udgør den største andel af befolkningen. Den erhvervsfaglige elite har en gennemsnitlig bruttoindkomst på godt kr. Over halvdelen af personerne i gruppen har ingen hjemmeboende børn. Langt flere mænd end kvinder i eliten Set under ét er der i alt godt personer i eliten i 2008, hvoraf næsten tre fjerdedele er mænd. Den største elitegruppe er uddannelseseliten, hvor knap halvdelen af den samlede elite befinder sig. Tabel 2. Andelen af mænd og kvinder i elitegrupperne Mænd Kvinder i procent Ung elite 77,6 22,4 Erhvervsfaglig elite 83,9 16,1 Uddannelseselite 72,5 27,5 Hele eliten 76,8 23, personer Total 249,8 75,6 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag 28 Fordeling og levevilkår 2008

30 Figur 3. Gennemsnitlig årlig bruttoindkomst, 2008 Mænd Kvinder Forskel kr. Ung elite 581,9 563,5 18,4 Erhvervsfaglig elite 920,9 837,5 83,4 Uddannelseselite 838,7 688,4 150,3 Samlet elite 804,3 689,4 114,9 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Eliten har en gennemsnitlig årlig bruttoindkomst på godt kr. i 2008, hvilket er vist i tabel 3. Det er især den erhvervsfaglige elite, der trækker gennemsnittet op. Når eliten ses under ét, tjener kvinderne næsten kr. mindre om året end mændene. Forskellen er mindst for den unge elite, hvor differensen blot er kr., mens forskellen er størst for uddannelseseliten, hvor mændene tjener over kr. mere end kvinderne. Eliten har formuer på over 1,5 mio. kr. Elitens formueforhold er særdeles forskellige fra resten af den voksne befolkning. Sammenligner man den gennemsnitlige nettoformue, viser tabel 4, at eliten har en formue på 1,8 mio. kr., hvilket er næsten 1,4 mio. kr. mere end den gennemsnitlige voksne befolkning udenfor eliten. Næsten 35 procent af den samlede befolkning har en negativ formue. I eliten er der knap 20 procent, der har en negativ formue. Samtidig har over 27 procent af eliten en nettoformue på over 2 mio. kr., hvorimod kun ca. 7 procent af resten af befolkningen over 17 år har en så stor formue. Også internt i eliten er der store forskelle. Den erhvervsfaglige elite har langt den største gennemsnitlige nettoformue, over 2,3 mio. kr., mens den unge elite blot har en gennemsnitlig formue på ca kr., ikke langt fra den samlede befolknings formue. Dette skyldes især, at den Tabel 4. Nettoformue fordelt på intervaller Alle andre Ung elite Erhvf. elite Udd. elite Hele eliten (Over 17 år) i procent Negativ formue 34,9 17,7 14,0 19,7 34, ,8 9,7 9,9 12,8 31, ,7 8,5 7,6 9,2 8, ,2 12,7 15,2 14,3 9, ,0 9,2 11,4 9,8 5, ,2 7,3 8,4 6,9 3,4 Over ,2 34,9 33,5 27,3 6, kr. Gennemsnitlig nettoformue 402, , , ,0 413,3 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 29

31 Tabel 5. Nettoformue og nettoboligformue Nettoformue Nettoboligformue kr. Ung elite 402,5 364,9 Erhvervsfaglig elite 2.344, ,4 Uddannelseselite 2.142, ,2 Alle andre (Over 17) 413,3 374,5 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag lavere alder i den unge elite medfører, at de ikke har haft lige så lang tid til at spare op som de to andre elitegrupper. Dette understøttes af andelene af personer med formuer på 1 mio. kr. og opefter for de tre elitetyper. De store forskelle mellem eliten og den samlede befolkning og de interne forskelligheder i eliten kan især forklares ved, at flere fra eliten ejer egen bolig og derved har større formuer i form af ejendomsværdi. Tabel 5 illustrerer dette. Den viser, at langt størstedelen af den erhvervsfaglige elite og uddannelseselitens store nettoformuer stammer fra store nettoboligformuer. Derimod er nettoboligformuerne for den unge elite ca kr. lavere, end den er for den gennemsnitlige dansker over 18 år, hvilket skyldes, at ældre har større friværdi i deres bolig end unge. Kommunerne nord for København er populære blandt eliten Hvis man ser på, hvor eliten bor, målt som elitens andel af indbyggerne over 18 år i kommunen, tegner der sig et billede af, at eliten især bor i kommuner nord for København. I tabel 6 ses de ti kommuner med den største andel af befolkningen over 17 år, som tilhører eliten. Kommunerne med den største andel indbyggere i eliten er Rudersdal, Hørsholm og Gentofte kommune, hvor knap Tabel 6. Elitens andel af den voksne befolkning - Top ti kommuner Eliten Hele eliten Ung elite Erhvf. elite Udd. elite i procent Rudersdal 29,7 3,6 6,3 19,8 Hørsholm 28,3 2,8 6,4 19,1 Gentofte 28,2 3,3 6,1 18,9 Allerød 22,1 3,8 5,0 13,3 Lyngby-Taarbæk 21,8 3,4 3,4 15,0 Furesø 21,7 2,6 5,3 13,8 Dragør 18,3 2,3 6,6 9,3 Fredensborg 16,7 2,6 3,9 10,3 Frederiksberg 15,6 4,3 2,5 8,8 Vallensbæk 14,8 3,2 5,5 6,1 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag 30 Fordeling og levevilkår 2008

32 Figur 1. Elitens andel af kommunen, i procent Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag 30 procent af de voksne indbyggere er i eliten. Det er især uddannelseseliten, der udgør en stor andel med ca. 20 procent af denne elitetype i kommunen. På listen finder man også Frederiksberg kommune, hvor den største andel af folk fra den unge elite bor. De udgør lidt over Tabel 7. Top ti kommuner for hver elitetype Ung elite Erhvf. elite Udd. elite Frederiksberg Hørsholm Hørsholm Rudersdal Dragør Rudersdal Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gentofte Allerød Gentofte Lyngby-Taarbæk Solrød Vallensbæk Furesø København Furesø Allerød Gentofte Greve Fredensborg Vallensbæk Allerød Dragør Hørsholm Hillerød Frederiksberg Egedal Solrød Gladsaxe Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 31

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Fattigdommen rammer skævt i Danmark

Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet

Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet Antallet af børn under fattigdomsgrænsen steg med 10.500 børn alene i 2016. Det er en rekordstor stigning i børnefattigdommen og skyldes

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Den gyldne procent klumper sig sammen

Den gyldne procent klumper sig sammen Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor, viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

De unge er blevet fattigere siden krisen

De unge er blevet fattigere siden krisen De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Børnefattigdommen eksploderer yderkantsdanmark holder for

Børnefattigdommen eksploderer yderkantsdanmark holder for Børnefattigdommen eksploderer Antallet af fattige børn fortsætter med at stige voldsomt, og der er nu omkring 65.000 børn, der lever i fattigdom i Danmark. På bare ét år er antallet af fattige børn steget

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen

I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen Antallet af fattige børn er steget voldsomt de sidste par år. I dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen. Børnefattigdommen er steget i

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2007 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14,

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt 22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Nye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes

Nye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes Nye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes Nye Borgerliges reform af personskatterne, vil betyde skattelettelser for 21,5 mia. kr. Geografisk vil de største gevinster tilfalder dem, der bor nord for

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden

Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden Afskaffes arveafgiften, er det særligt arvinger bosat i Nordsjælland, der vil få en stor skattelettelse. For arvinger bosat i Gentofte er den gennemsnitlige gevinst

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 373 af 14. marts Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 373 af 14. marts Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 373 Offentligt J.nr. 2011-318-0365 Data: 18. april 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 373 af 14. marts

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformue i alt 2. Pensionstype og alder 3. Pensionsformuer og alderstrin 4. Aldersgrupper 5. Køn 6. Landsdel 7. Kommune 8. Uddannelse 9. Fordelingen af indkomst 10. Socioøkonomiske

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Udsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode

Udsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode 25-10-2017 Jens Sand Krik 27 20 94 43 jsk@ae.dk Udsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode I notatet undersøges konsekvenserne af regeringens målsætning for det

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner

Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner I gennemsnit har en dansk familie en nettoformue på 1,7 mio. kr. Ser man på de enkelte kommuner, så er der en række kommuner i Nordsjælland,

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere