Elevperspektiver på og i yrkesundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevperspektiver på og i yrkesundervisningen"

Transkript

1 Elevperspektiver på og i yrkesundervisningen NORDYRK 2013 Karlstads universitet juni Ph.d.-stipendiat Arnt Louw Center for Ungdomsforskning, AU

2 (Undervisningsministeriet 2011)

3 Overordnede udfordringer Historisk lav søgning til erhvervs (yrkes) uddannelse i Danmark: 2001: ca 1/3 af årgangen 2012: ca 1/5 af årgangen (UNI-C 2013). Højt frafald fra erhvervsuddannelserne: Ca. 50 % frafald konstant over de sidste 10 år (Undervisningsministeriet 2010)

4 Pædagogiske tendenser 1991-reform: - taxameterprincippet, decentral mål- og rammestyring - en mere elevcentraliseret og individuel pædagogik (Juul 2004, Knudsen 2004) reform: - Elevplaner, eleven som didaktiker, øget fleksibilitet og modulisering, introduktion af hold frem for klasser. (Christensen et al. 2000; Andersen & Christensen 2002; Jørgensen 2011). - Et skifte fra fokus på organisering af undervisning til elevernes individuelle arbejde med deres læring og uddannelse kompetence frem for kvalifikation (Svejgaard 2010) 2007-reform - Grundforløbspakker: individuelt tilrettelagte grundforløb for både særligt svage og særligt stærke elever med det formål at imødekomme alle elevers individuelle behov og forudsætninger (EVA 2009)

5 5

6 Fokus for undersøgelsen: læring og undervisning på eud Eud-elev Erhvervsfaglighed Lærer

7 Samfundsmæssige / uddannelsespolitiske niveau Det institutionelle niveau / skolelogik Eud-elev Erhvervsfaglighed Lærer

8 Igangværende elever på erhvervsuddannelser efter område, Kilde: Danmarks Statistik

9 Igangværende elever på bygge og anlæg, % % % 0 % 4 % 4 % 0 % 3 % Kilde: Danmarks Statistik

10 To temaer 1. Metodiske pointer Ø Metodiske udfordringer og vanskeligheder kan i ses selv ses som værdifulde data Ø Implementering af elevperspektivet kan give anledning til relevante og nogle gange overraskende fund som måske ville være blevet overset ved andre metoder Access, entry and researcher-participant position - Challenges and Potentials in Doing Anthropological Fieldwork in VET 2. Pædagogisk pointe Ø En direkte tilgang har størst indflydelse på elevernes læring og motivation for deltagelse, uanset om der er tale om en stringent eller fleksibel pædagogisk praksis Pedagogical practices in VET between direct and indirect approach

11 Adgang og indgang til grundforløbet Kommende tømrer-grundforløbselever står og frysere i morgenkulden foran indgang B2, hvor vi skulle møde. Der står andre grundforløbselever og en lærer kommer og spørger efter alle blikkenslagere og en anden efter snedkerne. Her står en del elever og skutter sig og det er ikke til at vide, om det er kommende tømrer-elever, kommende blikkenslager-elever, eller noget helt tredje, så vi begynder ikke at snakke sammen. Jeg står alene og det er der andre, der også gør. Jeg står med arbejdsbukser på og en stor parkacoat med hætten op om ørene ligner nok ret meget de andre. Kan mærke den usikkerhed der kryber ind, når man skal starte på en ny skole / uddannelse, ligesom da jeg skulle starte på RUC og jeg spørger mig selv, hvad jeg egentlig har gang i og savner mit trygge ph.d.-kontor. Feltnoter, dag 1

12 Fællesskabet På et tidspunkt skærer jeg mig i fingeren med saven. Ikke alvorligt, men det bløder en del. Jeg går ud og finder noget papir at vikle om fingeren, så blødningen stoppes, men jeg må hele tiden lige tjekke det og vikle noget nyt om. Et par af eleverne, der står tæt ved mig, Tim og Nick spørger til, om det går og hvad jeg lavede og giver mig råd til, hvad jeg skal gøre, for at stoppe blødningen. Dette var på en måde en god oplevelse. Jeg havde faktisk gået og følt mig både ensom og akavet og tænkt, hvad eleverne egentlig synes om, at jeg er der. Og det føles rart at Tim og Nick spørger til mig. Min blødende finger har på en måde været med til at bryde isen for mig. Feltnoter, dag 2

13 Introduktion og rammesætning af grundforløbet 4 punkter, der angiver, at man som elev skal møde til undervisningen, være studieaktiv, følge lærerens anvisninger og rydde op efter sig. 3 punkter der omhandler anvisninger i forbindelse med udeblivelse eller fritagelse fra undervisning eller sygdom. 3 punkter der omhandler uacceptabel adfærd på skolen, såsom indtagelse af øl, spiritus, stoffer, vold, mobning, chikane eller kriminel adfærd. 2 punkter der drejer sig om adfærd i selve undervisningen og angiver, at man skal lægge blade og aviser væk, slukke mobiltelefoner og musikafspillere samt, at man kan nægtes adgang til eksamen, hvis man ikke opfylder undervisningspligten eller ikke har løst de opgaver, skolen stiller. 1 punkt, der gør det klart, at man er erstatningspligtige over for skolen for bortkommet materiale, bøger eller værktøj. Sammen med ordensreglementet får vi også udleveret en detaljeret vejledning i, hvordan man sygemelder sig korrekt via skolens telefonsluse. En af eleverne spørger om man må komme i sort arbejdstøj. Læreren: Du må kommer i den farve du vil. Tømrer er hvide, men jeg er ligeglad, hvad farve du kommer i.

14 I pausen bliver der låst til pc-rummet og alle skal ud. Jeg forstår ikke rigtig hvorfor. Flere elever vil gerne blive siddende og arbejde men det må man åbenbart ikke. Nogle elever har dog opdaget, at havedøren er åben og går ind af den og åbner for os andre. Vi går ind og går i gang med at tegne. Da læreren kommer siger han bare: Hvordan er i kommer ind? Hvem har åbnet for jer? Feltnoter dag 16

15 Pointer Ø Vigtigheden af inkluderende praksisfællesskaber Ø Overvejelser over hvordan in- og eksklusionsprocesser udspiller sig på daglig basis i mikrosociale relationer Ø Erhvervsfremmede elever Ø De strukturelle betingelser og incitamentsstrukturen rundt om erhvervsuddannelserne producerer pædagogiske praksisser i uddannelsen, der skaber umotiverede og svage elever og har utilsigtede push-out effekter Ø Vigtigheden af at møde eleverne positivt i starten af grundforløbet sprogvask af skolens dokumenter og diskurser om eleverne! Ø Tømrerelever er ikke bare umotiverede eller svage. Mange af dem er faktisk meget motiverede og vil gerne lære noget

16 Pædagogiske pointer Mellem direkte og indirekte pædagogisk praksis

17 En analytisk model over pædagogiske praksisser inspireret af Bernstein (1975; 1990; 2001) Direkte tilgang Stringent praksis Fleksibel praksis Indirekte tilgang

18 Tre essentielle regler på det praktiske niveau: Hierarki, rækkefølge og kriterier Hierarki: (Bernstein 1990: 65ff, 2001: 96ff). - Den sociale orden i den pædagogiske relation - Hvordan er man lærer? Hvordan er man elev? Hvad forventes af en? Hvordan bærer man sig ad? Synligt hierarki: læreren som aktiv og styrende = direkte tilgang Usynligt hierarki: læreren som tilbagetrukket og mere støttende = indirekte tilgang

19 Rækkefølge: - Progression i aktiviteterne / læreprocessen. Hvad kommer først og næst? - Hvad er pointen med rækkefølgen af elementerne? Hvad er logikken i læreprocessernes progression? Synlig rækkefølge: Eksplicit hvad den lærerende skal gøre og hvad pointen med aktiviteterne er = Stringent praksis Usynlig rækkefølge: Den lærende skal gøre sine egne refleksioner over læreprocessen, progressionen og formålet = Fleksibel praksis

20 Kriterier: - Fokus på kommunikation og indhold. - Hvad er legitimt / relevant pædagogisk indhold i den pædagogiske kontekst / undervisningssituation - og hvem har kontrollen med det? Synlige kriterier: Eksplicit hvad det pædagogiske indhold er. Læreren har kontrollen over det = stringent praksis Usynlige kriterier: implicit hvad det pædagogiske indhold er og hvem der har kontrol over det = fleksibel praksis

21 Direkte tilgang Stringent praksis - Den lærende som elev - Fokus på Præstation / resultat Synligt hierarki Synlig rækkefølge Synlige kriterier U-synligt hierarki Synlig rækkefølge Synlige kriterier Synligt hierarki U-synlig rækkefølge U-synlige kriterier U-synlig hierarki U-synlig rækkefølge U-synlige kriterier Fleksibel praksis - Den lærende som studerende - Fokus på tilegnelse / proces Indirekte tilgang

22 Der står 4 tagkonstruktioner som læren tager udgangspunkt i. Han forelæser 1½ time omkring tagkonstruktioner, isolering, dampspær m.m. Undervejs inddrager han forskellige elever med forskellige konkrete faglige spørgsmål. Nogle gange baseret på oplysninger han lige har givet, andre gange baseret på den øvrige grundforløbsundervisning Undervejs supplerer han anekdoter fra hans eget tømrererhvervsliv, økonomiske konsekvensberegninger og akkordsatser for tømrerarbejde som virker til at gøre det hele levende og relevant og giver en form for sammenhæng med det eleverne går og laver, både i værkstedet og i AutoCAD. Da timen er slut er der flere af eleverne, der kommer hen til læreren for at stille supplerende spørgsmål. Observationsnoter dag 4

23 Læreren tager fat på de to stykker træ Magnus (elev) er kommet med og forklarer og viser på træet. Magnus sidder og følger meget intenst med i forklaringen med den ene hånd på panden. Han er ikke helt med og læreren forklarer igen. Magnus virker meget interesseret og fokuseret. Til sidst er han med og skal til at gå for at gå videre med opgaven: Læren: Kom lige inden du går i gang med det næste. Der er noget, jeg skal vise dig, inden du skal i gang med det. Magnus: Ok. Går med træet tydeligt tilfreds og ivrig efter at komme videre Feltnoter, dag 4

24 Karsten og Niels kommer og beder om en faglig samtale med læreren. De er utilfredse med udseende på afslutningen af taget på deres hytte. De foreslår en løsning, men læreren siger, at det er ikke den rigtige løsning. Han fortæller dem, hvad de skal gøre. Læren: Men det er et godt forslag, og det viser, at I begynder at tænke over det selvstændigt.

25 Direkte tilgang Stringent praksis Synligt hierarki Synlig rækkefølge Synlige kriterier Synligt hierarki U-synlig rækkefølge U-synlige kriterier Fleksibel praksis U-synligt hierarki Synlig rækkefølge Synlige kriterier U-synlig hierarki U-synlig rækkefølge U-synlige kriterier Indirekte tilgang

26 Niklas er i tvivl om hans snit i tappen er for dybt. Han viser tappen til læren og spørger: Er den god nok?. Læren: Hvad synes du selv? Du får karakter for den, så det er op til dig selv. Feltnoter, dag 24 Johathan: Vil du gerne have mål på spærene?. Læren: Jeg vil gerne have relevante mål! Observationsnoter, dag 2

27 Direkte tilgang Stringent praksis Synligt hierarki Synlig rækkefølge Synlige kriterier Synligt hierarki U-synlig rækkefølge U-synlige kriterier Fleksibel praksis U-synligt hierarki Synlig rækkefølge Synlige kriterier U-synlig hierarki U-synlig rækkefølge U-synlige kriterier Indirekte tilgang

28 Hvad siger eleverne? Mads synes det er underligt at der var nogen introduktion til opgaverne og hvordan de skal løses. Fx at de skal løse dem ved hjælp af passeren og ikke lineal m.m. Mads og hans sidekammerat havde faktisk løst geometri-opgaverne rigtigt, men blot ikke på den rigtige måde! Hvordan skulle de have vidst det, når læreren ikke havde sagt noget om det? Feltnoter, dag 5

29 Peter: der selvfølgelig introduktion, men det er mere en introduktion af stedet, og det rent praktiske, og man skal have log in til intranet og alt sådan noget. Der synes jeg, på nogle måder, at der mangler simpelthen en gennemgang af det, man kunne kalde pensum. Altså, at man får at vide fra starten, eller får en liste, der så lige bliver gennemgået. Fordi jeg synes, der var sådan en lidt død periode i starten, hvor man ikke rigtig var klar over, at man bare skulle. Jonas: (bryder ind): i starten der, man vidste ikke lige om man bare skal fortsætte med det her eller, altså, mere få at vide, hvad for nogle ting vi skal igennem. Fordi de kommer bare sådan når man er færdig med det, så gik de bare Observationsnoter, dag 6

30 30

31 Pointe En indirekte tilgang efterlader ofte et tomrum i relationen mellem lærer og elever. Frem for at drive eleverne til at fylde tomrummet ser det ud til at demotivere og disengagere eleverne. Dette er mest tydeligt i starten af grundforløbet. Eleverne vil gerne tage ansvar, og det ser ud som om en direkte tilgang motiverer eleverne til at tage medansvar og deltage.

32 Tak for opmærksomheden J

33 Referencer Andersen, O. D. & A. A. Christensen (2002) Eleven som didaktiker på vej mod en ny didaktik I erhvervsuddannelserne. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Bernstein, B. (1975) Class, Codes and Control. Towards a Theory of Educational Transmission. Vol. 3, Routledge & Kegan Poul, London and Boston Bernstein, B. (2001) Klasseforskelle og pædagogisk praksis. In: L. Chouliaraki & M. Bayer (eds.) Pædagogik, diskurs og magt. Akademisk Forlag, København Bernstein, B. (1990) The structuring of pedagogic discourse. class, codes and control; v. 4. Routledge. London and New York Christensen, F., H. Shapiro & F. Kjær (2000) Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Undervisningsministeriet. EVA (2009) Grundforløbspakker på erhvervsuddannelserne. Danmarks Evalueringsinstitut Juul, I. (2004) Ansvar for egen læring. Uddannelse 10 / Online ( ): Jørgensen, C. H. (2011) En historie om hvordan frafald blev et problem. In C. H. Jørgensen (eds.) Frafald i erhvervsuddannelserne. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg Knudsen, H. J. (2004) De seneste 20 års reformer i erhvervsuddannelserne fra reform til kontinuerlig forandring. Tidsskrift for arbejdsliv, 6 årg. Nr. 4, 2004, pp Svejgaard, K. L. (2010) Klasseledelse som undervisning: En introduktion. I J. A. Hansen & B. Lauch (red.) Klasseledelse i erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolernes forlag, Odense Undervisningsministeriet (2011) Erhvervsuddannelserne fakta og muligheder. Undervisningsministeriet (2010) Tal der taler Uni-C Styrelsen for it og læring (2013) 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdoms-uddannelserne og 10. klasse Ministeriet for Børn og Undervisning. Online ( ): media/uvm/filer/stat/pdf13/130409%20ftu%20notat% ashx

Hvad er opgaven? Eud mellem 95 % og uddannelse

Hvad er opgaven? Eud mellem 95 % og uddannelse Hvad er opgaven? Eud mellem 95 % og uddannelse Præsentation af ph.d.-projekt NORDYRK 2012 Octavia, Roskilde 11. Juni 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Den kompetente eud-elev Præsentation af ph.d.-projekt om det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud

Den kompetente eud-elev Præsentation af ph.d.-projekt om det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Den kompetente eud-elev Præsentation af ph.d.-projekt om det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for Ungdomsforskning (CeFU), Institut

Læs mere

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Kvalitet i fremtidens erhvervsuddannelser og AMU Fællessalen på Christiansborg 31. Maj 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for

Læs mere

De kompetente eud-elever

De kompetente eud-elever De kompetente eud-elever - det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Kvalitetspatruljens temakonference: Hvordan skabes motivation i erhvervsuddannelserne Helnan Marselis Hotel, 21. marts 2012

Læs mere

Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48

Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48 Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48 Manchet Hvad angår erhvervsuddannelserne (eud) er situationen i dag den, at den politiske og samfundsmæssige

Læs mere

Perspektiver på motivation, fastholdelse og transfer

Perspektiver på motivation, fastholdelse og transfer Perspektiver på motivation, fastholdelse og transfer Temadag: God praksis i undervisningen på grundforløbet Syddansk Erhvervsskole, Vejle 5. April 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Ungdomsliv og uddannelse

Ungdomsliv og uddannelse Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne

Læs mere

Har erhvervsuddannelserne en fremtid?

Har erhvervsuddannelserne en fremtid? Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

De kompetente eud-elever

De kompetente eud-elever De kompetente eud-elever - det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Workshop 6, Forsker Praktikernetværkskonference Helsingør, 18. April 2012 Faglærer Erik Larsen, Selandia (eril@selandia-ceu.dk)

Læs mere

Skræddersyet kaos - enkle svar og svære spørgsmål om frafald

Skræddersyet kaos - enkle svar og svære spørgsmål om frafald Forsker-praktiker møde Nationalt Center for Erhvervspædagogik 29. September 2011 Skræddersyet kaos - enkle svar og svære spørgsmål om frafald Indsatser mod frafald i tilbageblik: - når problemets løsning

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør

Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør Workshop 7 Grundforløbspakker Program 1. Præsentation af programmet 2. Oplæg ved Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet 3. Oplæg

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer

Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november 2011. / Mette Kristensen & Ole Roemer Workshop 1: Hvorfor ansætter en antropolog? Jeg havde to vejledere, en vejleder ét,

Læs mere

Industritekniker og Klejnsmed. Information PRAKTIK. Velkommen som skolepraktikant

Industritekniker og Klejnsmed. Information PRAKTIK. Velkommen som skolepraktikant Industritekniker og Klejnsmed Information PRAKTIK Velkommen som skolepraktikant Syddansk Erhvervsskole Tillykke med din optagelse som skolepraktikant på Syddansk Erhvervsskole Som skolepraktikelev på Syddansk

Læs mere

Midtvejsseminar. Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Midtvejsseminar. Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb. Midtvejsseminar Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb. Man kan være lidt herre over sine egne ting om arbejdsprocesser,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet

Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Påstand Hvor introduktionen af team i den offentlige sektor blev italesat som modpol til bureaukratisering (regelstyring)

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE

Læs mere

Fastholdelse gennem et godt undervisningsmiljø. Workshop 10 v/ Karin Villumsen

Fastholdelse gennem et godt undervisningsmiljø. Workshop 10 v/ Karin Villumsen Fastholdelse gennem et godt undervisningsmiljø Workshop 10 v/ Karin Villumsen Formål og ønsket effekt Introduktion til undervisningsmiljø som forskellige tilgange, positioner, kontekster og formål Inspiration

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb Selvevaluering 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb... 1 Gennemsnitlig længde af grundforløb... 3 Undersøgelse af elevernes gennemførelsesprocent

Læs mere

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet? Mit ph.d.-projekt Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Oplæg på Gymnasiedage SDU 26. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm.au.dk Relationer og relationskompetence i

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur

Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Temadagen om god praksis i undervisningen på grundforløbet Adjunkt, Ph.D. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda Kort om mit udgangspunkt

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

ndli ph.d. PH.D.-AFHANDLING

ndli ph.d. PH.D.-AFHANDLING ndli ph.d. ng afha PH.D.-AFHANDLING ARNT VESTERGAARD LOUW INDGANG OG ADGANG PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE Analyse af tømrerelevernes muligheder og udfordringer i mødet med faget, lærerne og de pædagogiske praksisser

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen

Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen DpT debatmøde den16. januar 2017 Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen 1. Nye grundforløb igen, igen uddannelsespolitikkens upåagtede dilemmaer 2. Nye voksenforløb uddannelsespolitikken

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Grundforløbspakker for elever som har behov for udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer for at opnå et grundforløb.

Grundforløbspakker for elever som har behov for udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer for at opnå et grundforløb. Grundforløbspakker for elever som har behov for udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer for at opnå et grundforløb. Michael Svendsen Pedersen Institut for Pædagogik og Uddannelsesforskning

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011

Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Problematikker i erhvervsuddannelserne Fra politisk side er der sat mål om, at 95 % af en

Læs mere

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT NYT LÆRINGSKONCEPT NY EUD 2015 24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk praxisonline er elevens digitale boghylde. Herfra

Læs mere

Fravær på erhvervsskoler og VUC

Fravær på erhvervsskoler og VUC Fravær på erhvervsskoler og VUC Temadag i ESB-netværket 16. april 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 16. april 2012 Kvalitetspatruljen 1 Kvalitetspatruljen Projekt okt. 2010 - dec. 2012 Formål:

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence

Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence Forsker-praktikernetværksmøde Onsdag d. 9. oktober 2013 EUD før og nu erhvervsuddannelsesreform i historisk lys Christian Helms Jørgensen, RUC Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence Problemet: det

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Studie-og ordensregler

Studie-og ordensregler Studie-og ordensregler På VUC Roskilde tager vi i studie- og ordensregler udgangspunkt i gældende lovgivning samt de 4 værdier, som er udgangspunkt for VUC Roskildes værdigrundlag. Mangfoldighed: Fordi

Læs mere

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Præsentation af erfaringer og resultater fra tidligere runder Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september 2016

Læs mere

Status på projektet:

Status på projektet: Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown

Læs mere

Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017

Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017 Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 program Motivation

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Bilag til spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af personlige

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

INKLUSION EKSKLUSION I ET LÆRINGSPERSPEKTIV. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Februar 2012

INKLUSION EKSKLUSION I ET LÆRINGSPERSPEKTIV. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Februar 2012 INKLUSION EKSKLUSION I ET LÆRINGSPERSPEKTIV Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Februar 2012 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

2011 Elevtrivselsundersøgelsen December 2011

2011 Elevtrivselsundersøgelsen December 2011 11 Elevtrivselsundersøgelsen December 11 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (387 besvarelser ud af 387 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere