Elevperspektiver på og i yrkesundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevperspektiver på og i yrkesundervisningen"

Transkript

1 Elevperspektiver på og i yrkesundervisningen NORDYRK 2013 Karlstads universitet juni Ph.d.-stipendiat Arnt Louw Center for Ungdomsforskning, AU

2 (Undervisningsministeriet 2011)

3 Overordnede udfordringer Historisk lav søgning til erhvervs (yrkes) uddannelse i Danmark: 2001: ca 1/3 af årgangen 2012: ca 1/5 af årgangen (UNI-C 2013). Højt frafald fra erhvervsuddannelserne: Ca. 50 % frafald konstant over de sidste 10 år (Undervisningsministeriet 2010)

4 Pædagogiske tendenser 1991-reform: - taxameterprincippet, decentral mål- og rammestyring - en mere elevcentraliseret og individuel pædagogik (Juul 2004, Knudsen 2004) reform: - Elevplaner, eleven som didaktiker, øget fleksibilitet og modulisering, introduktion af hold frem for klasser. (Christensen et al. 2000; Andersen & Christensen 2002; Jørgensen 2011). - Et skifte fra fokus på organisering af undervisning til elevernes individuelle arbejde med deres læring og uddannelse kompetence frem for kvalifikation (Svejgaard 2010) 2007-reform - Grundforløbspakker: individuelt tilrettelagte grundforløb for både særligt svage og særligt stærke elever med det formål at imødekomme alle elevers individuelle behov og forudsætninger (EVA 2009)

5 5

6 Fokus for undersøgelsen: læring og undervisning på eud Eud-elev Erhvervsfaglighed Lærer

7 Samfundsmæssige / uddannelsespolitiske niveau Det institutionelle niveau / skolelogik Eud-elev Erhvervsfaglighed Lærer

8 Igangværende elever på erhvervsuddannelser efter område, Kilde: Danmarks Statistik

9 Igangværende elever på bygge og anlæg, % % % 0 % 4 % 4 % 0 % 3 % Kilde: Danmarks Statistik

10 To temaer 1. Metodiske pointer Ø Metodiske udfordringer og vanskeligheder kan i ses selv ses som værdifulde data Ø Implementering af elevperspektivet kan give anledning til relevante og nogle gange overraskende fund som måske ville være blevet overset ved andre metoder Access, entry and researcher-participant position - Challenges and Potentials in Doing Anthropological Fieldwork in VET 2. Pædagogisk pointe Ø En direkte tilgang har størst indflydelse på elevernes læring og motivation for deltagelse, uanset om der er tale om en stringent eller fleksibel pædagogisk praksis Pedagogical practices in VET between direct and indirect approach

11 Adgang og indgang til grundforløbet Kommende tømrer-grundforløbselever står og frysere i morgenkulden foran indgang B2, hvor vi skulle møde. Der står andre grundforløbselever og en lærer kommer og spørger efter alle blikkenslagere og en anden efter snedkerne. Her står en del elever og skutter sig og det er ikke til at vide, om det er kommende tømrer-elever, kommende blikkenslager-elever, eller noget helt tredje, så vi begynder ikke at snakke sammen. Jeg står alene og det er der andre, der også gør. Jeg står med arbejdsbukser på og en stor parkacoat med hætten op om ørene ligner nok ret meget de andre. Kan mærke den usikkerhed der kryber ind, når man skal starte på en ny skole / uddannelse, ligesom da jeg skulle starte på RUC og jeg spørger mig selv, hvad jeg egentlig har gang i og savner mit trygge ph.d.-kontor. Feltnoter, dag 1

12 Fællesskabet På et tidspunkt skærer jeg mig i fingeren med saven. Ikke alvorligt, men det bløder en del. Jeg går ud og finder noget papir at vikle om fingeren, så blødningen stoppes, men jeg må hele tiden lige tjekke det og vikle noget nyt om. Et par af eleverne, der står tæt ved mig, Tim og Nick spørger til, om det går og hvad jeg lavede og giver mig råd til, hvad jeg skal gøre, for at stoppe blødningen. Dette var på en måde en god oplevelse. Jeg havde faktisk gået og følt mig både ensom og akavet og tænkt, hvad eleverne egentlig synes om, at jeg er der. Og det føles rart at Tim og Nick spørger til mig. Min blødende finger har på en måde været med til at bryde isen for mig. Feltnoter, dag 2

13 Introduktion og rammesætning af grundforløbet 4 punkter, der angiver, at man som elev skal møde til undervisningen, være studieaktiv, følge lærerens anvisninger og rydde op efter sig. 3 punkter der omhandler anvisninger i forbindelse med udeblivelse eller fritagelse fra undervisning eller sygdom. 3 punkter der omhandler uacceptabel adfærd på skolen, såsom indtagelse af øl, spiritus, stoffer, vold, mobning, chikane eller kriminel adfærd. 2 punkter der drejer sig om adfærd i selve undervisningen og angiver, at man skal lægge blade og aviser væk, slukke mobiltelefoner og musikafspillere samt, at man kan nægtes adgang til eksamen, hvis man ikke opfylder undervisningspligten eller ikke har løst de opgaver, skolen stiller. 1 punkt, der gør det klart, at man er erstatningspligtige over for skolen for bortkommet materiale, bøger eller værktøj. Sammen med ordensreglementet får vi også udleveret en detaljeret vejledning i, hvordan man sygemelder sig korrekt via skolens telefonsluse. En af eleverne spørger om man må komme i sort arbejdstøj. Læreren: Du må kommer i den farve du vil. Tømrer er hvide, men jeg er ligeglad, hvad farve du kommer i.

14 I pausen bliver der låst til pc-rummet og alle skal ud. Jeg forstår ikke rigtig hvorfor. Flere elever vil gerne blive siddende og arbejde men det må man åbenbart ikke. Nogle elever har dog opdaget, at havedøren er åben og går ind af den og åbner for os andre. Vi går ind og går i gang med at tegne. Da læreren kommer siger han bare: Hvordan er i kommer ind? Hvem har åbnet for jer? Feltnoter dag 16

15 Pointer Ø Vigtigheden af inkluderende praksisfællesskaber Ø Overvejelser over hvordan in- og eksklusionsprocesser udspiller sig på daglig basis i mikrosociale relationer Ø Erhvervsfremmede elever Ø De strukturelle betingelser og incitamentsstrukturen rundt om erhvervsuddannelserne producerer pædagogiske praksisser i uddannelsen, der skaber umotiverede og svage elever og har utilsigtede push-out effekter Ø Vigtigheden af at møde eleverne positivt i starten af grundforløbet sprogvask af skolens dokumenter og diskurser om eleverne! Ø Tømrerelever er ikke bare umotiverede eller svage. Mange af dem er faktisk meget motiverede og vil gerne lære noget

16 Pædagogiske pointer Mellem direkte og indirekte pædagogisk praksis

17 En analytisk model over pædagogiske praksisser inspireret af Bernstein (1975; 1990; 2001) Direkte tilgang Stringent praksis Fleksibel praksis Indirekte tilgang

18 Tre essentielle regler på det praktiske niveau: Hierarki, rækkefølge og kriterier Hierarki: (Bernstein 1990: 65ff, 2001: 96ff). - Den sociale orden i den pædagogiske relation - Hvordan er man lærer? Hvordan er man elev? Hvad forventes af en? Hvordan bærer man sig ad? Synligt hierarki: læreren som aktiv og styrende = direkte tilgang Usynligt hierarki: læreren som tilbagetrukket og mere støttende = indirekte tilgang

19 Rækkefølge: - Progression i aktiviteterne / læreprocessen. Hvad kommer først og næst? - Hvad er pointen med rækkefølgen af elementerne? Hvad er logikken i læreprocessernes progression? Synlig rækkefølge: Eksplicit hvad den lærerende skal gøre og hvad pointen med aktiviteterne er = Stringent praksis Usynlig rækkefølge: Den lærende skal gøre sine egne refleksioner over læreprocessen, progressionen og formålet = Fleksibel praksis

20 Kriterier: - Fokus på kommunikation og indhold. - Hvad er legitimt / relevant pædagogisk indhold i den pædagogiske kontekst / undervisningssituation - og hvem har kontrollen med det? Synlige kriterier: Eksplicit hvad det pædagogiske indhold er. Læreren har kontrollen over det = stringent praksis Usynlige kriterier: implicit hvad det pædagogiske indhold er og hvem der har kontrol over det = fleksibel praksis

21 Direkte tilgang Stringent praksis - Den lærende som elev - Fokus på Præstation / resultat Synligt hierarki Synlig rækkefølge Synlige kriterier U-synligt hierarki Synlig rækkefølge Synlige kriterier Synligt hierarki U-synlig rækkefølge U-synlige kriterier U-synlig hierarki U-synlig rækkefølge U-synlige kriterier Fleksibel praksis - Den lærende som studerende - Fokus på tilegnelse / proces Indirekte tilgang

22 Der står 4 tagkonstruktioner som læren tager udgangspunkt i. Han forelæser 1½ time omkring tagkonstruktioner, isolering, dampspær m.m. Undervejs inddrager han forskellige elever med forskellige konkrete faglige spørgsmål. Nogle gange baseret på oplysninger han lige har givet, andre gange baseret på den øvrige grundforløbsundervisning Undervejs supplerer han anekdoter fra hans eget tømrererhvervsliv, økonomiske konsekvensberegninger og akkordsatser for tømrerarbejde som virker til at gøre det hele levende og relevant og giver en form for sammenhæng med det eleverne går og laver, både i værkstedet og i AutoCAD. Da timen er slut er der flere af eleverne, der kommer hen til læreren for at stille supplerende spørgsmål. Observationsnoter dag 4

23 Læreren tager fat på de to stykker træ Magnus (elev) er kommet med og forklarer og viser på træet. Magnus sidder og følger meget intenst med i forklaringen med den ene hånd på panden. Han er ikke helt med og læreren forklarer igen. Magnus virker meget interesseret og fokuseret. Til sidst er han med og skal til at gå for at gå videre med opgaven: Læren: Kom lige inden du går i gang med det næste. Der er noget, jeg skal vise dig, inden du skal i gang med det. Magnus: Ok. Går med træet tydeligt tilfreds og ivrig efter at komme videre Feltnoter, dag 4

24 Karsten og Niels kommer og beder om en faglig samtale med læreren. De er utilfredse med udseende på afslutningen af taget på deres hytte. De foreslår en løsning, men læreren siger, at det er ikke den rigtige løsning. Han fortæller dem, hvad de skal gøre. Læren: Men det er et godt forslag, og det viser, at I begynder at tænke over det selvstændigt.

25 Direkte tilgang Stringent praksis Synligt hierarki Synlig rækkefølge Synlige kriterier Synligt hierarki U-synlig rækkefølge U-synlige kriterier Fleksibel praksis U-synligt hierarki Synlig rækkefølge Synlige kriterier U-synlig hierarki U-synlig rækkefølge U-synlige kriterier Indirekte tilgang

26 Niklas er i tvivl om hans snit i tappen er for dybt. Han viser tappen til læren og spørger: Er den god nok?. Læren: Hvad synes du selv? Du får karakter for den, så det er op til dig selv. Feltnoter, dag 24 Johathan: Vil du gerne have mål på spærene?. Læren: Jeg vil gerne have relevante mål! Observationsnoter, dag 2

27 Direkte tilgang Stringent praksis Synligt hierarki Synlig rækkefølge Synlige kriterier Synligt hierarki U-synlig rækkefølge U-synlige kriterier Fleksibel praksis U-synligt hierarki Synlig rækkefølge Synlige kriterier U-synlig hierarki U-synlig rækkefølge U-synlige kriterier Indirekte tilgang

28 Hvad siger eleverne? Mads synes det er underligt at der var nogen introduktion til opgaverne og hvordan de skal løses. Fx at de skal løse dem ved hjælp af passeren og ikke lineal m.m. Mads og hans sidekammerat havde faktisk løst geometri-opgaverne rigtigt, men blot ikke på den rigtige måde! Hvordan skulle de have vidst det, når læreren ikke havde sagt noget om det? Feltnoter, dag 5

29 Peter: der selvfølgelig introduktion, men det er mere en introduktion af stedet, og det rent praktiske, og man skal have log in til intranet og alt sådan noget. Der synes jeg, på nogle måder, at der mangler simpelthen en gennemgang af det, man kunne kalde pensum. Altså, at man får at vide fra starten, eller får en liste, der så lige bliver gennemgået. Fordi jeg synes, der var sådan en lidt død periode i starten, hvor man ikke rigtig var klar over, at man bare skulle. Jonas: (bryder ind): i starten der, man vidste ikke lige om man bare skal fortsætte med det her eller, altså, mere få at vide, hvad for nogle ting vi skal igennem. Fordi de kommer bare sådan når man er færdig med det, så gik de bare Observationsnoter, dag 6

30 30

31 Pointe En indirekte tilgang efterlader ofte et tomrum i relationen mellem lærer og elever. Frem for at drive eleverne til at fylde tomrummet ser det ud til at demotivere og disengagere eleverne. Dette er mest tydeligt i starten af grundforløbet. Eleverne vil gerne tage ansvar, og det ser ud som om en direkte tilgang motiverer eleverne til at tage medansvar og deltage.

32 Tak for opmærksomheden J

33 Referencer Andersen, O. D. & A. A. Christensen (2002) Eleven som didaktiker på vej mod en ny didaktik I erhvervsuddannelserne. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Bernstein, B. (1975) Class, Codes and Control. Towards a Theory of Educational Transmission. Vol. 3, Routledge & Kegan Poul, London and Boston Bernstein, B. (2001) Klasseforskelle og pædagogisk praksis. In: L. Chouliaraki & M. Bayer (eds.) Pædagogik, diskurs og magt. Akademisk Forlag, København Bernstein, B. (1990) The structuring of pedagogic discourse. class, codes and control; v. 4. Routledge. London and New York Christensen, F., H. Shapiro & F. Kjær (2000) Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Undervisningsministeriet. EVA (2009) Grundforløbspakker på erhvervsuddannelserne. Danmarks Evalueringsinstitut Juul, I. (2004) Ansvar for egen læring. Uddannelse 10 / Online ( ): Jørgensen, C. H. (2011) En historie om hvordan frafald blev et problem. In C. H. Jørgensen (eds.) Frafald i erhvervsuddannelserne. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg Knudsen, H. J. (2004) De seneste 20 års reformer i erhvervsuddannelserne fra reform til kontinuerlig forandring. Tidsskrift for arbejdsliv, 6 årg. Nr. 4, 2004, pp Svejgaard, K. L. (2010) Klasseledelse som undervisning: En introduktion. I J. A. Hansen & B. Lauch (red.) Klasseledelse i erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolernes forlag, Odense Undervisningsministeriet (2011) Erhvervsuddannelserne fakta og muligheder. Undervisningsministeriet (2010) Tal der taler Uni-C Styrelsen for it og læring (2013) 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdoms-uddannelserne og 10. klasse Ministeriet for Børn og Undervisning. Online ( ): media/uvm/filer/stat/pdf13/130409%20ftu%20notat% ashx

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Kvalitet i fremtidens erhvervsuddannelser og AMU Fællessalen på Christiansborg 31. Maj 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for

Læs mere

Den kompetente eud-elev Præsentation af ph.d.-projekt om det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud

Den kompetente eud-elev Præsentation af ph.d.-projekt om det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Den kompetente eud-elev Præsentation af ph.d.-projekt om det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for Ungdomsforskning (CeFU), Institut

Læs mere

Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48

Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48 Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48 Manchet Hvad angår erhvervsuddannelserne (eud) er situationen i dag den, at den politiske og samfundsmæssige

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

ndli ph.d. PH.D.-AFHANDLING

ndli ph.d. PH.D.-AFHANDLING ndli ph.d. ng afha PH.D.-AFHANDLING ARNT VESTERGAARD LOUW INDGANG OG ADGANG PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE Analyse af tømrerelevernes muligheder og udfordringer i mødet med faget, lærerne og de pædagogiske praksisser

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4. Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup

Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4. Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup INDHOLD Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4 Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup Gennemførelse i uddannelsessystemet hvilke barrierer er der? 8 Niels Egelund

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT NYT LÆRINGSKONCEPT NY EUD 2015 24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk praxisonline er elevens digitale boghylde. Herfra

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Ungdomsliv og uddannelse

Ungdomsliv og uddannelse Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Referat af møde i Det faglige udvalg - Træfagenes Byggeuddannelse 6. marts 2014, kl. 9.30 15.00. Sted: EUC Vest, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg

Referat af møde i Det faglige udvalg - Træfagenes Byggeuddannelse 6. marts 2014, kl. 9.30 15.00. Sted: EUC Vest, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Referat af møde i Det faglige udvalg - Træfagenes Byggeuddannelse 6. marts 2014, kl. 9.30 15.00 Sted: EUC Vest, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg 12.30 Frokost og derefter møde med skolen og LUU. Mødt:

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Industritekniker og Klejnsmed. Information PRAKTIK. Velkommen som skolepraktikant

Industritekniker og Klejnsmed. Information PRAKTIK. Velkommen som skolepraktikant Industritekniker og Klejnsmed Information PRAKTIK Velkommen som skolepraktikant Syddansk Erhvervsskole Tillykke med din optagelse som skolepraktikant på Syddansk Erhvervsskole Som skolepraktikelev på Syddansk

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler Studie- og ordensregler Erhvervsuddannelserne UCH Studie- og ordensregler UCH - et godt sted at være Vores skole skal være et godt sted at være og et godt sted at lære derudover skal det være et sted,

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

VELKOMMEN TIL NY UDDANNELSESLEDER PÅ SKOLEN I VEJLE

VELKOMMEN TIL NY UDDANNELSESLEDER PÅ SKOLEN I VEJLE F E B R U A R 2 0 1 5 PRAKSISINFO I DETTE NUMMER Vejen til fastholdelse og nærvær 2 Uddannelsesbogen følgerne eleverne på pædagogisk assistent uddannelsen 2 International simulations konference 3 Ny skole

Læs mere

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning Det danske vejledningssystem Elever i folkeskolens 7.-10. klasser Unge under 25 år, som ikke har

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Praktikmål i Danmark

Praktikmål i Danmark Praktikmål i Danmark Hvad, hvorfor & hvordan Arena for kvalitet i fagopplæringen Tromsø, 11. sept. 2014 Regina Lamscheck-Nielsen 11-09-2014 1 Agenda 1. Hvad: Udformning & anvendelse af praktikmål 2. Hvorfor:

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Generelle ordensregler

Generelle ordensregler Generelle ordensregler Som elev på Svendborg Erhvervsskole, skal du overholde nogle helt generelle ordensregler for hverdagen. Reglerne bygger på en grundtanke om, at du viser hensyn og tænker dig om,

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Vejledning til Elevplan for virksomheder

Vejledning til Elevplan for virksomheder Version: 07.03.2015 1 Vejledning til Elevplan for virksomheder Læsevejledning Denne vejledning er delt op i tre dele: Første del er for alle og indeholder de funktioner, som alle virksomhedsmedarbejdere

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Regler for læring og samvær

Regler for læring og samvær Regler for læring og samvær Indholdsfortegnelse: 1 RESPEKT... 3 2 SKOLENS FORVENTNINGER... 3 2.1 LÅN AF SKOLENS BÆRBARE COMPUTERE... 4 2.2 RYGNING OG RUSMIDLER... 4 2.3 RESPEKT FOR SKOLENS INVENTAR OG

Læs mere

Brobygning 10. kl. Bygge & anlæg. Navn: Skole:

Brobygning 10. kl. Bygge & anlæg. Navn: Skole: Brobygning 10. kl. Bygge & anlæg Tømrer Navn: Skole: Velkommen til Teknisk Skole Esbjerg Vi er glade for at se dig på brobygningsforløbet på Teknisk Skole Esbjerg. Her vil du få et indblik i, hvordan det

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER Flere unge behøver hjælp og støtte. Er ungdomslivet blevet mere udfordrende, eller skrøbeliggør vi de unge? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 25. november 2014 UNGDOMSLIV

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Regler for læring og samvær

Regler for læring og samvær Regler for læring og samvær Indholdsfortegnelse: 1 RESPEKT... 3 2 SKOLENS FORVENTNINGER... 3 2.1 LÅN AF SKOLENS BÆRBARE COMPUTERE... 4 2.2 BRUG AF VIDEO, BILLEDER OG LYD... 4 2.3 RYGNING OG RUSMIDLER...

Læs mere