Det danske Selskabs Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske Selskabs Skole"

Transkript

1 Det danske Selskabs Skole Af Grå Borup-Nielsen Tidsskriftet,,vor Ungdom«bragte i 1898 referat af et foredrag, der blev holdt i Industriforeningen den 2. februar. Foreningens formand, hofjuveler C Michelsen, havde opfordret filosoffen og skolemanden, Dr. CN. Starcke, til at tale over emnet: vor undervisning og det praktiske liv. Tiden var ved at løbe fra det gamle ideal, at skolens vigtigste formål var at uddanne en dygtig dansk embedsstand, og at Universitetet skulle fuldføre den oplæring, skolen havde påbegyndt. Endnu var der større prestige forbundet med at være akademiker end at høre til i de praktiske erhverv. Også realeksamen var blevet påvirket af denne indstilling og havde udviklet sig til en lærd eksamen i stedet for at sigte mod det praktiske liv, som det oprindelig havde været tanken. De allerfleste gik ud af skolen uden nogen form for eksamen. I erhvervslivet opdagede de, at der herskede et misforhold mellem, hvad de havde lært i skolen og de færdigheder, de rent faktisk havde brug for - færdigheder, de akkurat lige så godt kunne have lært, hvis skolen havde prioriteret anderledes. Foredraget beskæftigede sig nok med det daværende skolesystems mangler, men kom også med en detailleret redegørelse for en alternativ skoleform, som mange i forsamlingen fandt attraktiv. Opfordringen til at støtte oprettelsen af en skole efter disse nye retningslinier fremsattes allerede i april måned samme år. Anmodningen rettedes til københavnske erhvervsfolk og til landets godsejerkredse. Helt konkret bad man den enkelte yde et bidrag på 100 kr i 5 år. Kredsen af mennesker, der delte den opfattelse, at en ny skoleform var tiltrængt, sluttede sig sammen i Del danske Selskab. Den 20. september 1898 afholdt man konstituerende møde. Det blev da besluttet at oprette Det danske Selskabs Skole og at se sig om efter en egnet byggegrund. I den trykte beretning om skolens oprettelse gives der en nøj e beskrivelse af skolebygningen, som Martin Borch var arkitekt for. Beskrivelsen af bygningen gør det klart, at den blev til for at blive brugt af børn. ' 68

2 Skolens program Tanken med den nye skoleform, der skildredes i C.N. Starekes foredrag, var den enkle, at der skulle være nær forbindelse mellem skolens undervisning og det, den skulle omsættes til i erhvervslivet. Forståelsesindholdet i undervisningen skulle være det essentielle. Og der skulle ikke være eksamen, for at den ikke skulle kaste slagskygge over den daglige undervisning og gøre den ufri. Tilrettelæggelsen af arbejdet skulle være realistisk, for det havde jo før vist sig, at skolernes indtryk af eleverne ikke altid svarede til elevernes evne til at klare sig i livet. Dette hang blandt andet sammen med, at udenadlærte kundskaber nu engang ruster eleverne ringere end selvstændig indlæring. Ønsket om at gøre afstanden mellem teori og praksis ganske kort går som en rød tråd gennem C.N. Starekes foredrag. For eksempel havde det på sprogundervisningens område hidtil været sådan, at underviserens interesse samlede sig om sprogets struktur og grammatik. Men man nåede aldrig rigtigt at omsætte denne teori i praksis. Eleverne hverken talte eller skrev fremmedsproget sikkert, men følte, at sprogindlæring var kedelig og svær at se formålet med. Elever, der forlod skolen, havde nok haft dansk, men var ikke i stand til at udforme en skrivelse eller ansøgning. Fag som historie, geografi og matematik kunne sagtens gøres vedkommende og relateres til andre fag. Elevernes viden ville rodfæstes bedre, hvis forståelsen blev sikret. Et fag som sløjd kunne nyttiggøre både tegne- og regnefærdigheder i forberedelsesfasen. Præcise opmålinger og tegninger er forudsætningen for, at håndelag kan frembringe en brugbar ting i træ. Samtidig ville eleven få opøvet sin iagttagelsesevne og dømmekraft. Udover den faglige kunnen burde skolen give eleverne en karakteropdrageise, lære dem både arbejdsmetode og en selvstændighed, der gavner dem, også når de er uden for skolens rækkevidde. Lektioners varighed blev i Det danske Selskabs Skole fastsat til 40 minutter med den motivering, at det var det maksimum af tid, børn ideelt kunne koncentrere sig ad gangen. Det danske Selskabs Skole ønskede at give sine elever mulighed for en fælles skoleuddannelse indtil 14-1 S års alderen. Hermed ønskede man at undgå, at skolebørn allerede i 12 års alderen skulle tage stilling til, om de ville i gymnasiet eller realskolen. Dette valg fandt man, børnene var for ufærdige til at træffe. Ved skolegangens afslutning ville eleven få et bevis for den undervisning, han eller hun havde gennemgået. Den karakteristik, 69

3 En del elevproduceret materiale fra Slarckes skole jindes i dag på Danmarks pædagogiske Bibliotek. der lå i et vidnesbyrd, fandt man mere sigende end en karakter udtrykt i tal. Fag som sløjd, tegning, skrivning, regning og sprog skulle have en fremtrædende plads i undervisningen. Hvis skolen formåede at fastholde elevernes interesse, ville den også kunne holde på eleverne. Det danske Selskabs Skole valgte at skrinlægge diskussionen om dansk skoles fremtid til fordel for skabelsen af en skole, man håbede ville vinde tilhængere i kraft af sit eksempel. Nye skoletanker føres ud i livet Det danske Selskabs Skole begyndte si n undervisning efter sommerferien De fem første klasser, der udgjorde begyndelsen, voksede med tiden til en skole, der også havde et gymnasium. Fordi sommerens store Lockout sinkede skolebyggeriet, holdt skolen en tid lang til på H.C. 0rstedsvej 70

4 66, inden den fik til huse på Forehhammersvej 18, Frederiksberg. - Skolen bestod i 12 år. Den måtte - af økonomiske grunde - lukke i Professor Harald Høffding holdt indvielsestalen den 3. marts 1900, hvor han talte til forsamlingen af elever, forældre og lærere om den revolutionerende virkning, Rousseaus tanker havde haft på opdragelsens område godt hundrede år tidligere'- Tvang havde indtil da været betragtet som det virksomste middel i børneopdragelsen. Men her fandt man det langt vigtigere at lade det enkelte barn udvikle sig frit og selvstændigt - og dog kyndigt og opmærksomt bivånet af den voksne. Skolens motto var: Lær barnet at leve selv. Det står endnu at læse på husmuren. Skolens arbejde var langsigtet. Man ønskede at udvikle træk i barnets karakter, selvom de måske først ville komme ti l fuld udfoldelse i voksenalderen. Nedenstående skildring af skolens praksis bygger på et kildemateriale, der er mundtligt, skriftligt og håndgribeligt. Tidligere elever, jeg indenfor de sidste ti-femten år har været i forbindelse med, har i breve og samtaler fortalt mig, hvad de husker om skolen. Udover de mundtlige og skriftlige elevberetninger kan følgende fortælle os om skolen : skolens årsberetninger, trykte skolebøger, for nogles vedkommende indbundet af eleverne, selv-tegnede og kolorerede kort over alle egne af Danmark, et par elevers skriftlige vidnesbyrd, diskussionsklubbens protokol, Stenografisk Forenings årsberetning, skolefotografier - og en protokol over skolens elever i året Den sidstnævnte tilhører Danmarks pædagogiske Bibliotek. Endvidere er der bogen Skoletanker, der indeholder en række af C.N. Starckes pædagogiske essays, udgivet af hans søn, lægen Gustav Starcke i " Endelig må som kilder også nævnes de bevarede modeller og produkter. De små møbler i ler, hvis flader var inddelt i kvadrater, og som eleverne på een gang lærte anvendt matematik og sløjd af, er endnu bevaret i en del eksemplarer i Stareke-slægten. Når jeg ejer dem, hænger det sammen med, at C.N. Stareke var min farfar. Men eftersom jeg blev født 10 år efter hans død, har jeg måttet læse og lytte mig til min viden om ham og hans skole. Det gunstige klima styrkedes af en velinformeret forældrekreds, der fulgte aktivt med i skolens arbejde. Der holdtes jævnligt forældremøder, hvor børnene var med. Skolens årsskrift berettede om skoleårets gang og om indholdet af undervisningen. Det indeholdt desuden artikler skrevet af skolens lærere eller forstanderen - også af skolelægen og skoletandlægen. Som et udtryk for forældrekredsens opbakning af skolens arbejde, blev der i

5 udgivet et lille PR-hæfte med titlen»det danske Selskabs Skole«bedømt af forældrene.' Allerførst var Det danske Selskabs Skole udelukkende for drenge; men fra 1906 blev det en fællesskole.' Det var alle parter tilfredse med. Eftersom piger dengang blev opdraget til at være mere tilbageholdende, var det for de piger, der kom i Starckes Skole, en befrielse, at de ikke bestandig af pænhedsgrunde skulle holde sig tilbage, men f.eks. måtte løbe i skolegården og måtte ytre sig på linie med de øvrige elever i timerne. Inden det første år var omme, stod det klart for skolen, hvor piger og drenge havde deres force. l) I læsning og skrivning klarede pigerne sig bedre end drengene, regning var de lige gode til. Til billedanalyse og historie var pigerne allerførst ængstelige for at vove sig frem; men det blev snart et overstået stadium, så at drengene og de var jævnbyrdige. Pigerne var bedre til at hefte sig ved detaljer, drengene havde et bedre overblik og var også de bedste til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. Det at få sport og gymnastik i skolen viste sig akkurat så gavnligt for pigerne som for drengene. 72

6 Eleverne blev naturligvis formet af skolens holdning. Dette sås måske bedst, når der kom nye elever fra andre skoler.6 Det tog skolen lidt tid at bekæmpe de overflyttede elevers mekaniske huskevaner m.h.t. ting, børnene knapt forstod, men dog kunne på remse. De elever, skolen selv havde fostret, var mere selvstændige og frimodige,' og de havde udviklet større sikkerhed i brug af analytiske og deskriptive færdigheder. Eeks. var de bedst til at bedømme ting pr. øjemål, og de var vant til at eksperimentere. Opøvelse i metodisk sikkerhed og udvikling af gode arbejdsvaner stod højt i kurs. Elever og lærere i Det danske Selskabs Skole var du's. Dengang var det nyt og usædvanligt. I det store frikvarter, som varede en time, spiste hver klasse med sin lærer ved et bord, der blev slået op på gangen. Lærerne interesserede sig for at tale med eleverne og deltog endda i deres leg i skolegården efter spisningen. Det passer ind i billedet, at skolen havde en diskussionsklub,' hvor både lærere og elever havde medlemsskab. Men det er lige så karakteristisk, at der kom et tidspunkt, hvor eleverne erklærede, at de gerne ville have diskussionsklubben for sig selv. Dette blev vedtaget ved afstemning, fremgår det af diskussionsklubbens protokol - og den fortsætter:»dr. Stareke rejste sig, takkede og gik". Fag og pædagogik Den skoleverden, disse børn stiftede bekendtskab med, rummede foruden de traditionelle fag som dansk, historie og matematik, også astronomi, sundhedslære, bogbinding, stenografi og rets lære. I skrivning var det skolens mål at give børnene en god og tydelig håndskrift med et personligt præg. I faget engelsk fik børnene undervisning på engelsk. Matematik-undervisningen bestod til at begynde med i hovedregning. En overgang brugte 4. klasse DSB s togplan som arbejdsgrundlag for regneundervisning, fremgår det af årsberetningen. Skolen indrettede faglokaler, kun de mindste klasser havde et fast tilholdssted. Det var vigtigt for skolen at vise børnene, at der var sammenhæng i det, de lærte; at regning kunne nyttiggøres, når man skulle tegne kort, og at den forståelse barnet tilegnede sig ved at kortlægge velkendt terræn omkring hjem eller skole, dannede grundlag for undervisningen i geografi. Børnene havde gymnastik hver dag og fik brusebad efter den daglige gymnastiktime. De blev gjort bekendt med sportens etiske sider, kammeratlighed og loyalitet, og de blev undervist i korrekte arbejdsstillinger til sløjd.' De mere prak- 73

7 Del danske Se/skabs Skole på Forchhammersvej ca tiske sider af faget gymnastik blev kædet sammen med undervisningen i sundhedslære. Det danske Selskabs Skole var blandt de frederiksbergske skoler, der allerede omkring århundredskiftet havde både skolelæge og skoletandlæge. Ellers var det, ifølge Sundhedsstyrelsens oplysninger, et fåtal af skoler, der dengang havde dette. Frederiksberg hørte dog til de kommuner der var tidligt på færde m.h.1. disse to institutioner, der først blev påbudt ved lov i henholdsvis 1946 og I forbindelse med historieundervisningen blev der arrangeret byvandringer, som atter kunne knytte an til geografiundervisningen. Et særkende for denne undervisning var, at eleverne lærte at tegne et europakort på fri hånd. Børnene fik ingen lektier for i de 5 første klasser. Det egentlige arbejde blev gjort i timerne. Børnene sad ved enmandspulte, og ingen var bundet til sin plads. Børnene måtte gå omkring i klassen, hvis de havde brug for det. Ej heller var børnene bundet til tavshed i timerne, som tværtimod var karakteriseret af en travl arbejdssummen. 74

8 De små klasser lærte at læse ved at se på anskuelsestavler, de skulle beskrive. IO Når de digtede en historie over det, de så, skrev læreren den op på tavlen. Historien blev sat i skolens eget trykkeri, hvorefter børnene fik den at læse. Skolen brugte færre bøger end andre skoler. En del bøger blev til under børnenes medvirken, andre var tilrettelagt af skolens lærere og beregnet til, at børnene selv skulle klistre illustrationer ind på rette sted. Danmarks pædagogiske Bibliotek ejer et repræsentativt udsnit af bøgerne, der brugtes i Det danske Selskabs Skole. Tidligere elever beretter om skolen som et sted, hvor børnene også måtte være udenfor skoletiden. De havde køkkenhave, holdt kaniner, og de måtte bruge værktøjet i sløjdsalene. Tolerancen på skolen var stor. Man tog sig af børn, der havde indlæringsvanskeligheder, undersøgte om årsagen skulle være af fysisk eller psykisk art - eller om den måske skulle søges i barnets hjemlige baggrund. Elever med en speciel fordeling af evner, hjalp man til at fungere ved at lade dem sætte ind, hvor de havde deres styrke; derefter biede man på det øjeblik, hvor de viste sig at have overskud til at udvide deres virkefelt. Forstanderen var af den mening, at en skole burde vurderes på, hvor langt den bragte sine svageste elever frem; resten skulle nok gå af sig selv. " Selvom skolen ønskede at dygtiggøre eleverne, stilede den ikke imod at fremelske nogen elite. l3 Sport blev dyrket, fordi det var sundt og forfriskende, og fordi kammeratskabet blev styrket. At en af skolens drenge deltog i olympiaden i Stockholm 1912, skyldtes hans egen indsats, ikke speciel støtte og opmærksomhed fra skolens side. Samarbejdet var tæt mellem hjem og skole; og man betragtede børnenes tid i skolen som en fortræning, der kunne gavne deres sociale indstilling i voksentilværelsen. 14 Mange af børnene i Det danske Selskabs Skole var vant til at snakke med hjemme. Dette bidrog, naturligt nok, til den åbne tone elever og lærere imellem. At der ikke var nogen barriere at nedbryde imellem dem, var gavnligt for indlæringsprocessen. Skolen havde den holdning til straf og disciplin, at hvis man sørgede for at gøre undervisningen fængslende, ville børnene anvende deres energi på det, skolen beskæftigede dem med og ikke på unoder. 15) I øvrigt adskilte Det danske Selskabs Skole sig markant fra datidens skoler ved overhovedet ikke at gøre brug af korporlig afstraffelse. Dette princip var børnene og forældrene tilfredse med; men andre skolefolk var det ikke. De følte sig ladt i stikken, fordi de trods en vis lydhørhed overfor argumentationen til 75

9 fordel for at opdrage med det gode, alligevel mente, at der fandtes børn, der kun havde respekt for hårdtslående argumenter. Lærerne Lærerkorpset støttede enigt skolens linie. Det var aktive og originalt tænkende mennesker, i mange tilfælde kvalificeret ud over det sædvanlige. Underskolens elever plejede ikke at blive undervist af magistre. " Nedenfor vil læseren kort blive præsenteret for en række lærere ved skolen. Når også enkelte oplysninger om det senere karriereforløb er medtaget, skyldes det den formodning, der dog ikke kan dokumenteres, at de videreførte pædagogiske principper fra Starckes skole. A.C. Andersen, , følte sig tiltalt afde frie forhold, man bød ikke blot eleverne, men også lærerne ved Det danske Selskabs Skole. Han havde nogle år før afbrudt de studier, han ikke trivedes ved, og var blevet lærer. Han begyndte siden et forfatterskab, og han var den, der holdt mindetalen ved C.N. Starckes bisættelse i Georg Christensen, , var mag.art. i litteraturhistorie (1902). Han formede sit progressive pædagogiske syn som lærer ved Det danske Selskabs Skole. Efter at skolen var lukket, blev han lærer ved Hanna Adlers Fællesskole, N. Zahles Seminarium og det, der dengang hed Statens Lærerhøjskole. Fra 1926 var han forstander for Haderslev Statsseminarium. Samtidig begyndte han at gøre sig bemærket i skoledebatten som fortaler for "arbejdsskolens principper<< var han forstander for Jonstrup Statsseminarium, derefter for Kursus for småbørnspædagoger. Axel Dam, , var mag.art. og lærer ved Neksø realskole og Seminarium, indtil han i 1899 på C.N. Starckes opfordring var med til at oprette Det danske Selskabs Skole. Her virkede han som lærer til Året før havde han taget sløjdlærereksamen. I 1912 blev han dr.phil. på den hidtil eneste doktorafhandling med pædagogik som emne. I 1926 knyttedes han til Dansk Skolemuseum, hvis leder han blev i Han bevarede denne stilling efter institutionens omdannelse til Statens pædagogiske Studiesamling, indtil sin død. Mange af lærebøgerne fra Det danske Selskabs Skole, der i dag ejes af Danmarks pædagogiske Bibliotek, bærer Axel Dams navnestempel. 76

10 H. A. Hald, , havde en læreruddannelse, som han havde suppleret med udvidet eksamen i matematik og fysik samt årskursus i kemi og astronomi og en række studierejser i udlandet. Fra var han lærer og inspektør ved Det danske Selskabs Skole. Den unge stud.mag. i fysik, H.M. Hansen, , underviste i 1908 og 1909 på Det danske Selskabs Skole, hvorefter han blev kandidat og fire år senere dr.phil. I 1923 blev han professor, senere bestyrer af biofysisk laboratorium og rektor for Københavns Universitet. Professor Harald Høffding, , underviste fra 1903 og frem til skolens lukning i historie, kunsthistorie og dansk i Det danske Selskabs Skole. Ch r. Lambek, , var først skolebestyrer ijyderup og blev derefter lærer ved Det danske Selskabs Skole Siden var han i en lang årrække bestyrer af Horslunde Realskole, inden han valgte at trække sig tilbage for at hellige sig sit psykologisk-filosofiske forfatterskab. CN. Slarcke, , blev magister i 1881 med etik og metafysik som specielt studeret område. I 1883 blev han dr.phil. Tanken om at oprette en skole havde han haft helt tilbage til 1880; men først ved mødet i Industriforeningen i 1898 skabtes muligheden for at realisere denne ide. Han havde en usædvanlig hukommelse for ansigter og navne; elever, der mange år efter deres skoletid mødte ham f.eks. til filosofikum, blcv mødt med genkendelsens glæde. Fra 1916 til 1926 var C.N. Starcke professor i filosofi ved Københavns Universitet. Klavs Vede!, , var cand.mag. med gymnastik, naturhistorie og geografi som fag. Han tog børnene med på lejrskole, han lærte dem nøjagtig beskrivelse og analyse af, hvad de så i naturen og smittede dem med sin begejstring. Han var med blandt spejderpionererne på Det danske Selskabs Skole. Senere blev han lektor ved GI. Hellerup Gymnasium i rektor Hartvig-Møllers tid. A. Wonns, , var rigsdagsstenograf. Han underviste eleverne i Det danske Selskabs skole i stenografi efter et system, han selv havde udarbejdet. Eleverne kunne tage notater og også aflevere opgaver pr. stenografi. 77

11 En række af skolens lærere havde taget kursus heri og var medlemmer af Dansk Stenografisk Forening. Skolens årsskrifter indeholder lærernes beretning om undervisningen." Medens skolen var ny, afleverede lærerne skriftlig beretning til forstanderen hver uge. Elevernes baggrund Der var mange børn af akademikere eller kunstnere; men blader man i skolens årsberetninger, ser man, at det også var gartnerens, bagerens, togførerens og arbejdsmandens børn, der var elever i skolen. Det var netop tanken, at dette skulle være en skole for alle. l. klasse A, maj 1901 kan fremdrages som et tilfældigt valgt eksempel på, hvilket erhverv elevernes fædre havde: bogholder, urtekræmmer, trikotagehandler, forretningsbestyrer, løjtnant, komponist, grosserer (x3), manufakturhandler, arkitekt, ingeniør, tømrermester, blikkenslager, kunstmaler, gartner (de to sidste havde hver 2 sønner i denne klasse). Da skolen åbnede tirsdag den 22. august 1899, havde den 46 elever fordelt på 5 klasser. Derefter var fordelingen: efterår elever maj elever maj elever maj elever maj elever maj elever maj elever maj elever maj elever maj elever maj elever maj elever Der findes ingen årsberetning for skolens sidste år. Det danske Selskabs Skole måtte lukke i juli 1911, af økonomiske grunde. De københavnske privatskoler stod da midt i deres værste krise - uden offentlige tilskud. Den blev først overvundet syv år senere, da stat og kommune omsider trådte til og overtog nogle af de private skoler. Forældrene havde tilbudt at betale forhøjede skolepenge, men C.N. Starcke så, at skolen på denne måde, trods forældrenes offervilje, kunne visne i løbet af en årrække. Han valgte derfor at lukke skolen, mens den var på sit højeste. Det lå ham på sinde at gøre det klart, at skolens ide var rigtig. A.C. Andersen sagde i sin mindctale over C.N. Starcke:»Starckes Skole 78

12 gik under. Mens hans skoletanker lever. Jeg hører dem nu klinge i næsten enhver diskussion om børn, dog uden at hans navn nævnes.«bedst af alt var det, at skolen så sine elever udvikle sig, som den havde håbet, til åbne og vågne mennesker, der havde mod til at være eksperimenterende. Mennesker, der var i besiddelse af sund selvtillid og samfundssind, og som havde bevaret deres naturlige opdagertrang. Mennesker, der så, at teori og praksis, når de var nøje forbundet, gjorde arbejdet meningsfyldt. Mennesker, som havde hensigtsmæssige arbejdsvaner, som gjorde brug af deres kombinationsevne og opfindsomhed, og som havde en arbejdsglæde, som de senere drog med sig, uanset hvilken livsgerning de valgte. Et fremsynet forsøg på at forny dansk skole forsvandt, men kun tilsyneladende. Meget af det, der udførtes som pionerarbejde i Det danske Selskabs Skole, er en selvfølgelig bestanddel af skolelandskabet i dag. Noter: I.»Vor Undervisning og Det praktiske Liv«, af Dr.phil. CN. Starcke. Grundlag for et foredrag i Industriforeningen den 2. februar Trykt hos O.c. Olsen & Co. Københa\ n 1898.»Program for Det danske Selskabs Skolc«. Trykt hos O.c. Olsen & Co. København 1899.»Det danske Selskabs Skolc«. Trykt hos O.c. Olsen & Co. København. Januar 1900.»Beretning om Det danske Selskabs Skole i skoleåret «. Tillæg til programmet for januar Trykt hos O.c. Olsen & Co. København Juni Jean-Jacques Rousscau: Emile ou de L'education. Garnicr-Flammarion, )}Det danske Selskabs Skole bedømt af forældre, m.fl.«j. Jørgensen & Co. København Det danske Selskabs Skole. 7. årsberetning, maj Skoletrykkeriet, Forchhammersvcj. København. 5. idem, p Beretning om Det danske Selskabs Skole i skoleåret , pp 4-7. Tillæg til programmet for januar Trykt hos O.c. Olsen & Co. Juni Skoletanker, en række pædagogiske essays of C.N. Starcke, udgivet af Gustav Starckc. Levin & Munksgaard, 1927, PP ; ; Den håndskrevne protokol for diskussionsklubben i Det danske Selskabs Skole beror hos G. B-N. 9. Gode arbejdsstillinger til sløjd: 2. årsberetning for Det danske Selskabs Skole, maj 190 l, pp. 44, årsberetning for Det danske Selskabs Skole, maj 1902, pp. 36, årsberetning for Det danske Selskabs Skole, maj 1906, p årsbereting for Det danske Selskabs Skole, maj 1910, p. 35. Skoletrykkeriet, Forchhammersvej, København. IO. 2. årsberetning for Det danske Selskabs Skole, maj 190 l, pp. 29, , p. 61. ll. Årsberetninger for Det danske Selskabs Skole, (: der er ingen beretning for skolens sidste år, ). Det kongelige Bibliotek. Danmarks pædagogiske Bibliotek har nogle af årsberetningerne. 79

13 Lærebøger fra skolen ej es af Danmarks pædagogiske Bibliotek og G. B-N. Skriftlige vid nesbyrd for et par elever beror hos G. B-N. Del samme er tilfældet med diskussionsklubbens protokol, breve fra gamle elever, skolefotogratier og»jubilæumsskrift for Dansk Stenografisk Forening, «. Protokol over elevern e i Det danske Selskabs Skole fra året 1906, tilhører Danmarks pædagogiske Bibliotek. I boge n Skoletallker har lægen Gustav Starekc samlet en række af en. Starekes pædagogiske essays og foredrag. Endelig er der Lærebog i pædagogik af en. Starcke. Gyldendal, 1914, der gengiver erfaringer in dhøstet i Det danske Selskabs Skole. 12. en. Starcke: Skoleranker. Lev in og Munksgaard. 1927, pp. 96, idem, pp 200, idem, pp id em, pp Oplysn inger om skolens lærere hidrører især fra: Leksikon for opdragere, bd l-ii. Sch ultz Forlag, 1953, Dansk biografisk Leksikon, , l.h. Schultz Forlag. Kraks Blå Bog og værket Min/ar. redigeret af Poul Borchsenius. 1948, kapitel om en. Starcke. skrevet af hans søn, Viggo Starcke. 17. Årsberetninger for Det danske Selskabs Skole Det kongelige Bibliotek. 80

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet...

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet... Praktikrapport Indhold Faktuelle oplysninger... 2 Kontaktoplysninger på praktikstedet... 2 Hvorfor jeg valgte netop dette land, og dette sted... 2 Blake School... 2 Anbefalinger og gode råd til kommende

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet,

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, 65 Realeksamen: Kammeraternes drillerier og udfrysningen af mig voksede i takt med at vi blev ældre. Kammeraterne mente der var noget galt med mig jeg var nok tosset.

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen Rejser 26.09.2014 kl. 17:16 Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen AF Oliver Batchelor Københavnerfamilie tog både skolebørnene og skolebøgerne med på jordomrejsen. Med tre sønner i skolealderen

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design

Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design Tekst: Karen Grøn, Sys Matthiesen Illustration og layout: Stine Sørensen Redaktør: Thomas B. Wilckens Bogen er sat med Arial Designeventyr Lær og leg med

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Tilsynsrapport. NGG Skolekode 227008 2014/2015

Tilsynsrapport. NGG Skolekode 227008 2014/2015 Tilsynsrapport NGG Skolekode 227008 2014/2015 Som tilsynsførende på NGG, har jeg været på besøg på skolen 4 gange i skoleåret 2014/2015. Jeg har haft møder med skolens ledelse, elevrådet og har ved klassebesøg

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Læreruddannelsen i 200 år

Læreruddannelsen i 200 år Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

EGNS-AVIS for området V.If,RLØSE-EGNEN 3500 Værløse side 12 Fortsættelse af Hareskov-Værløse Avis' der udsendtes første g^ng7-9'1945 90 AR l 2009... Onsdag den 4. marts kastede den kolde vind med Skovgårdens

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 1. klasse. Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 1. klasse. Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe Dansk 1.klasse hedens dyr med start medio august Emne: Tema: Af jord er du kommet Hedens dyr Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe blomster myldre milevidt.

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage 1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret

Læs mere

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren?

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren? Hvad er din alder? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Cand. scient. og meritlærer Cand.merc. i Organisation og virksomhedsledelse, samt HD i Informatik Erhvervssproglig korrespondent Cand. mag tysk

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

1 10. klasse på Haderslev Realskole

1 10. klasse på Haderslev Realskole 10. klasse på Haderslev Realskole Ønsker du et 10. klasses skoleår for at styrke det faglige, blive modnet samt få lidt anderledes oplevelser via et sporfag så er Haderslev Realskole noget for dig. Vi

Læs mere

Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk

Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Almen Basisgrammatik

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Det er helt i orden ikke at være god til det hele

Det er helt i orden ikke at være god til det hele Det er helt i orden ikke at være god til det hele Af Emil Bækdahl I skrivende stund sidder jeg i min lejlighed i Aalborg. Jeg er i år begyndt at læse datalogi på Aalborg Universitet, og det har været lidt

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Skolenyt. En anderledes skoledag

Skolenyt. En anderledes skoledag Skolenyt En anderledes skoledag 26.10.12. Skolenyt november-december 2012 1 SkoleNyt Ferslev Skole SkoleNyt udgives 4 gange årligt. Indlæg til skolenyt fremsendes til ferslevskole@aalborg.dk Redaktion:

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk Navn på universitet i udlandet: Queen s University of Belfast Land: Nord Irland Periode: Fra:29/1-2014 Til:14/6-2014 Udvekslingsprogram:

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Brugeroplevelse 3: Ansøgere, der blev afvist/ ikke opnåede. tilstrækkelige point til at blive optaget på læreruddannelsen i 2014

Brugeroplevelse 3: Ansøgere, der blev afvist/ ikke opnåede. tilstrækkelige point til at blive optaget på læreruddannelsen i 2014 Brugeroplevelse 3: Ansøgere, der blev afvist/ ikke opnåede tilstrækkelige point til at blive optaget på læreruddannelsen i 2014 Respondenter: 20 ansøgere Evalueringsmetode: Der er gennemført hhv. telefoninterviews

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

overgang fra børnehave til skole

overgang fra børnehave til skole overgang fra børnehave til skole 99 15 32 50 97 52 46 36 99 15 34 00 Skolefritidsordningen 99 15 34 20 INDHOLD s. 2: Brobygning i Dalgas-området s. 3: Er mit barn skolemodent? Hjælpeskema s. 4: En god

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Gymnasieskolernes Lærerforening for A (Advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Moderniseringsstyrelsen for EUC Syd (Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær

Læs mere