Det danske Selskabs Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske Selskabs Skole"

Transkript

1 Det danske Selskabs Skole Af Grå Borup-Nielsen Tidsskriftet,,vor Ungdom«bragte i 1898 referat af et foredrag, der blev holdt i Industriforeningen den 2. februar. Foreningens formand, hofjuveler C Michelsen, havde opfordret filosoffen og skolemanden, Dr. CN. Starcke, til at tale over emnet: vor undervisning og det praktiske liv. Tiden var ved at løbe fra det gamle ideal, at skolens vigtigste formål var at uddanne en dygtig dansk embedsstand, og at Universitetet skulle fuldføre den oplæring, skolen havde påbegyndt. Endnu var der større prestige forbundet med at være akademiker end at høre til i de praktiske erhverv. Også realeksamen var blevet påvirket af denne indstilling og havde udviklet sig til en lærd eksamen i stedet for at sigte mod det praktiske liv, som det oprindelig havde været tanken. De allerfleste gik ud af skolen uden nogen form for eksamen. I erhvervslivet opdagede de, at der herskede et misforhold mellem, hvad de havde lært i skolen og de færdigheder, de rent faktisk havde brug for - færdigheder, de akkurat lige så godt kunne have lært, hvis skolen havde prioriteret anderledes. Foredraget beskæftigede sig nok med det daværende skolesystems mangler, men kom også med en detailleret redegørelse for en alternativ skoleform, som mange i forsamlingen fandt attraktiv. Opfordringen til at støtte oprettelsen af en skole efter disse nye retningslinier fremsattes allerede i april måned samme år. Anmodningen rettedes til københavnske erhvervsfolk og til landets godsejerkredse. Helt konkret bad man den enkelte yde et bidrag på 100 kr i 5 år. Kredsen af mennesker, der delte den opfattelse, at en ny skoleform var tiltrængt, sluttede sig sammen i Del danske Selskab. Den 20. september 1898 afholdt man konstituerende møde. Det blev da besluttet at oprette Det danske Selskabs Skole og at se sig om efter en egnet byggegrund. I den trykte beretning om skolens oprettelse gives der en nøj e beskrivelse af skolebygningen, som Martin Borch var arkitekt for. Beskrivelsen af bygningen gør det klart, at den blev til for at blive brugt af børn. ' 68

2 Skolens program Tanken med den nye skoleform, der skildredes i C.N. Starekes foredrag, var den enkle, at der skulle være nær forbindelse mellem skolens undervisning og det, den skulle omsættes til i erhvervslivet. Forståelsesindholdet i undervisningen skulle være det essentielle. Og der skulle ikke være eksamen, for at den ikke skulle kaste slagskygge over den daglige undervisning og gøre den ufri. Tilrettelæggelsen af arbejdet skulle være realistisk, for det havde jo før vist sig, at skolernes indtryk af eleverne ikke altid svarede til elevernes evne til at klare sig i livet. Dette hang blandt andet sammen med, at udenadlærte kundskaber nu engang ruster eleverne ringere end selvstændig indlæring. Ønsket om at gøre afstanden mellem teori og praksis ganske kort går som en rød tråd gennem C.N. Starekes foredrag. For eksempel havde det på sprogundervisningens område hidtil været sådan, at underviserens interesse samlede sig om sprogets struktur og grammatik. Men man nåede aldrig rigtigt at omsætte denne teori i praksis. Eleverne hverken talte eller skrev fremmedsproget sikkert, men følte, at sprogindlæring var kedelig og svær at se formålet med. Elever, der forlod skolen, havde nok haft dansk, men var ikke i stand til at udforme en skrivelse eller ansøgning. Fag som historie, geografi og matematik kunne sagtens gøres vedkommende og relateres til andre fag. Elevernes viden ville rodfæstes bedre, hvis forståelsen blev sikret. Et fag som sløjd kunne nyttiggøre både tegne- og regnefærdigheder i forberedelsesfasen. Præcise opmålinger og tegninger er forudsætningen for, at håndelag kan frembringe en brugbar ting i træ. Samtidig ville eleven få opøvet sin iagttagelsesevne og dømmekraft. Udover den faglige kunnen burde skolen give eleverne en karakteropdrageise, lære dem både arbejdsmetode og en selvstændighed, der gavner dem, også når de er uden for skolens rækkevidde. Lektioners varighed blev i Det danske Selskabs Skole fastsat til 40 minutter med den motivering, at det var det maksimum af tid, børn ideelt kunne koncentrere sig ad gangen. Det danske Selskabs Skole ønskede at give sine elever mulighed for en fælles skoleuddannelse indtil 14-1 S års alderen. Hermed ønskede man at undgå, at skolebørn allerede i 12 års alderen skulle tage stilling til, om de ville i gymnasiet eller realskolen. Dette valg fandt man, børnene var for ufærdige til at træffe. Ved skolegangens afslutning ville eleven få et bevis for den undervisning, han eller hun havde gennemgået. Den karakteristik, 69

3 En del elevproduceret materiale fra Slarckes skole jindes i dag på Danmarks pædagogiske Bibliotek. der lå i et vidnesbyrd, fandt man mere sigende end en karakter udtrykt i tal. Fag som sløjd, tegning, skrivning, regning og sprog skulle have en fremtrædende plads i undervisningen. Hvis skolen formåede at fastholde elevernes interesse, ville den også kunne holde på eleverne. Det danske Selskabs Skole valgte at skrinlægge diskussionen om dansk skoles fremtid til fordel for skabelsen af en skole, man håbede ville vinde tilhængere i kraft af sit eksempel. Nye skoletanker føres ud i livet Det danske Selskabs Skole begyndte si n undervisning efter sommerferien De fem første klasser, der udgjorde begyndelsen, voksede med tiden til en skole, der også havde et gymnasium. Fordi sommerens store Lockout sinkede skolebyggeriet, holdt skolen en tid lang til på H.C. 0rstedsvej 70

4 66, inden den fik til huse på Forehhammersvej 18, Frederiksberg. - Skolen bestod i 12 år. Den måtte - af økonomiske grunde - lukke i Professor Harald Høffding holdt indvielsestalen den 3. marts 1900, hvor han talte til forsamlingen af elever, forældre og lærere om den revolutionerende virkning, Rousseaus tanker havde haft på opdragelsens område godt hundrede år tidligere'- Tvang havde indtil da været betragtet som det virksomste middel i børneopdragelsen. Men her fandt man det langt vigtigere at lade det enkelte barn udvikle sig frit og selvstændigt - og dog kyndigt og opmærksomt bivånet af den voksne. Skolens motto var: Lær barnet at leve selv. Det står endnu at læse på husmuren. Skolens arbejde var langsigtet. Man ønskede at udvikle træk i barnets karakter, selvom de måske først ville komme ti l fuld udfoldelse i voksenalderen. Nedenstående skildring af skolens praksis bygger på et kildemateriale, der er mundtligt, skriftligt og håndgribeligt. Tidligere elever, jeg indenfor de sidste ti-femten år har været i forbindelse med, har i breve og samtaler fortalt mig, hvad de husker om skolen. Udover de mundtlige og skriftlige elevberetninger kan følgende fortælle os om skolen : skolens årsberetninger, trykte skolebøger, for nogles vedkommende indbundet af eleverne, selv-tegnede og kolorerede kort over alle egne af Danmark, et par elevers skriftlige vidnesbyrd, diskussionsklubbens protokol, Stenografisk Forenings årsberetning, skolefotografier - og en protokol over skolens elever i året Den sidstnævnte tilhører Danmarks pædagogiske Bibliotek. Endvidere er der bogen Skoletanker, der indeholder en række af C.N. Starckes pædagogiske essays, udgivet af hans søn, lægen Gustav Starcke i " Endelig må som kilder også nævnes de bevarede modeller og produkter. De små møbler i ler, hvis flader var inddelt i kvadrater, og som eleverne på een gang lærte anvendt matematik og sløjd af, er endnu bevaret i en del eksemplarer i Stareke-slægten. Når jeg ejer dem, hænger det sammen med, at C.N. Stareke var min farfar. Men eftersom jeg blev født 10 år efter hans død, har jeg måttet læse og lytte mig til min viden om ham og hans skole. Det gunstige klima styrkedes af en velinformeret forældrekreds, der fulgte aktivt med i skolens arbejde. Der holdtes jævnligt forældremøder, hvor børnene var med. Skolens årsskrift berettede om skoleårets gang og om indholdet af undervisningen. Det indeholdt desuden artikler skrevet af skolens lærere eller forstanderen - også af skolelægen og skoletandlægen. Som et udtryk for forældrekredsens opbakning af skolens arbejde, blev der i

5 udgivet et lille PR-hæfte med titlen»det danske Selskabs Skole«bedømt af forældrene.' Allerførst var Det danske Selskabs Skole udelukkende for drenge; men fra 1906 blev det en fællesskole.' Det var alle parter tilfredse med. Eftersom piger dengang blev opdraget til at være mere tilbageholdende, var det for de piger, der kom i Starckes Skole, en befrielse, at de ikke bestandig af pænhedsgrunde skulle holde sig tilbage, men f.eks. måtte løbe i skolegården og måtte ytre sig på linie med de øvrige elever i timerne. Inden det første år var omme, stod det klart for skolen, hvor piger og drenge havde deres force. l) I læsning og skrivning klarede pigerne sig bedre end drengene, regning var de lige gode til. Til billedanalyse og historie var pigerne allerførst ængstelige for at vove sig frem; men det blev snart et overstået stadium, så at drengene og de var jævnbyrdige. Pigerne var bedre til at hefte sig ved detaljer, drengene havde et bedre overblik og var også de bedste til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. Det at få sport og gymnastik i skolen viste sig akkurat så gavnligt for pigerne som for drengene. 72

6 Eleverne blev naturligvis formet af skolens holdning. Dette sås måske bedst, når der kom nye elever fra andre skoler.6 Det tog skolen lidt tid at bekæmpe de overflyttede elevers mekaniske huskevaner m.h.t. ting, børnene knapt forstod, men dog kunne på remse. De elever, skolen selv havde fostret, var mere selvstændige og frimodige,' og de havde udviklet større sikkerhed i brug af analytiske og deskriptive færdigheder. Eeks. var de bedst til at bedømme ting pr. øjemål, og de var vant til at eksperimentere. Opøvelse i metodisk sikkerhed og udvikling af gode arbejdsvaner stod højt i kurs. Elever og lærere i Det danske Selskabs Skole var du's. Dengang var det nyt og usædvanligt. I det store frikvarter, som varede en time, spiste hver klasse med sin lærer ved et bord, der blev slået op på gangen. Lærerne interesserede sig for at tale med eleverne og deltog endda i deres leg i skolegården efter spisningen. Det passer ind i billedet, at skolen havde en diskussionsklub,' hvor både lærere og elever havde medlemsskab. Men det er lige så karakteristisk, at der kom et tidspunkt, hvor eleverne erklærede, at de gerne ville have diskussionsklubben for sig selv. Dette blev vedtaget ved afstemning, fremgår det af diskussionsklubbens protokol - og den fortsætter:»dr. Stareke rejste sig, takkede og gik". Fag og pædagogik Den skoleverden, disse børn stiftede bekendtskab med, rummede foruden de traditionelle fag som dansk, historie og matematik, også astronomi, sundhedslære, bogbinding, stenografi og rets lære. I skrivning var det skolens mål at give børnene en god og tydelig håndskrift med et personligt præg. I faget engelsk fik børnene undervisning på engelsk. Matematik-undervisningen bestod til at begynde med i hovedregning. En overgang brugte 4. klasse DSB s togplan som arbejdsgrundlag for regneundervisning, fremgår det af årsberetningen. Skolen indrettede faglokaler, kun de mindste klasser havde et fast tilholdssted. Det var vigtigt for skolen at vise børnene, at der var sammenhæng i det, de lærte; at regning kunne nyttiggøres, når man skulle tegne kort, og at den forståelse barnet tilegnede sig ved at kortlægge velkendt terræn omkring hjem eller skole, dannede grundlag for undervisningen i geografi. Børnene havde gymnastik hver dag og fik brusebad efter den daglige gymnastiktime. De blev gjort bekendt med sportens etiske sider, kammeratlighed og loyalitet, og de blev undervist i korrekte arbejdsstillinger til sløjd.' De mere prak- 73

7 Del danske Se/skabs Skole på Forchhammersvej ca tiske sider af faget gymnastik blev kædet sammen med undervisningen i sundhedslære. Det danske Selskabs Skole var blandt de frederiksbergske skoler, der allerede omkring århundredskiftet havde både skolelæge og skoletandlæge. Ellers var det, ifølge Sundhedsstyrelsens oplysninger, et fåtal af skoler, der dengang havde dette. Frederiksberg hørte dog til de kommuner der var tidligt på færde m.h.1. disse to institutioner, der først blev påbudt ved lov i henholdsvis 1946 og I forbindelse med historieundervisningen blev der arrangeret byvandringer, som atter kunne knytte an til geografiundervisningen. Et særkende for denne undervisning var, at eleverne lærte at tegne et europakort på fri hånd. Børnene fik ingen lektier for i de 5 første klasser. Det egentlige arbejde blev gjort i timerne. Børnene sad ved enmandspulte, og ingen var bundet til sin plads. Børnene måtte gå omkring i klassen, hvis de havde brug for det. Ej heller var børnene bundet til tavshed i timerne, som tværtimod var karakteriseret af en travl arbejdssummen. 74

8 De små klasser lærte at læse ved at se på anskuelsestavler, de skulle beskrive. IO Når de digtede en historie over det, de så, skrev læreren den op på tavlen. Historien blev sat i skolens eget trykkeri, hvorefter børnene fik den at læse. Skolen brugte færre bøger end andre skoler. En del bøger blev til under børnenes medvirken, andre var tilrettelagt af skolens lærere og beregnet til, at børnene selv skulle klistre illustrationer ind på rette sted. Danmarks pædagogiske Bibliotek ejer et repræsentativt udsnit af bøgerne, der brugtes i Det danske Selskabs Skole. Tidligere elever beretter om skolen som et sted, hvor børnene også måtte være udenfor skoletiden. De havde køkkenhave, holdt kaniner, og de måtte bruge værktøjet i sløjdsalene. Tolerancen på skolen var stor. Man tog sig af børn, der havde indlæringsvanskeligheder, undersøgte om årsagen skulle være af fysisk eller psykisk art - eller om den måske skulle søges i barnets hjemlige baggrund. Elever med en speciel fordeling af evner, hjalp man til at fungere ved at lade dem sætte ind, hvor de havde deres styrke; derefter biede man på det øjeblik, hvor de viste sig at have overskud til at udvide deres virkefelt. Forstanderen var af den mening, at en skole burde vurderes på, hvor langt den bragte sine svageste elever frem; resten skulle nok gå af sig selv. " Selvom skolen ønskede at dygtiggøre eleverne, stilede den ikke imod at fremelske nogen elite. l3 Sport blev dyrket, fordi det var sundt og forfriskende, og fordi kammeratskabet blev styrket. At en af skolens drenge deltog i olympiaden i Stockholm 1912, skyldtes hans egen indsats, ikke speciel støtte og opmærksomhed fra skolens side. Samarbejdet var tæt mellem hjem og skole; og man betragtede børnenes tid i skolen som en fortræning, der kunne gavne deres sociale indstilling i voksentilværelsen. 14 Mange af børnene i Det danske Selskabs Skole var vant til at snakke med hjemme. Dette bidrog, naturligt nok, til den åbne tone elever og lærere imellem. At der ikke var nogen barriere at nedbryde imellem dem, var gavnligt for indlæringsprocessen. Skolen havde den holdning til straf og disciplin, at hvis man sørgede for at gøre undervisningen fængslende, ville børnene anvende deres energi på det, skolen beskæftigede dem med og ikke på unoder. 15) I øvrigt adskilte Det danske Selskabs Skole sig markant fra datidens skoler ved overhovedet ikke at gøre brug af korporlig afstraffelse. Dette princip var børnene og forældrene tilfredse med; men andre skolefolk var det ikke. De følte sig ladt i stikken, fordi de trods en vis lydhørhed overfor argumentationen til 75

9 fordel for at opdrage med det gode, alligevel mente, at der fandtes børn, der kun havde respekt for hårdtslående argumenter. Lærerne Lærerkorpset støttede enigt skolens linie. Det var aktive og originalt tænkende mennesker, i mange tilfælde kvalificeret ud over det sædvanlige. Underskolens elever plejede ikke at blive undervist af magistre. " Nedenfor vil læseren kort blive præsenteret for en række lærere ved skolen. Når også enkelte oplysninger om det senere karriereforløb er medtaget, skyldes det den formodning, der dog ikke kan dokumenteres, at de videreførte pædagogiske principper fra Starckes skole. A.C. Andersen, , følte sig tiltalt afde frie forhold, man bød ikke blot eleverne, men også lærerne ved Det danske Selskabs Skole. Han havde nogle år før afbrudt de studier, han ikke trivedes ved, og var blevet lærer. Han begyndte siden et forfatterskab, og han var den, der holdt mindetalen ved C.N. Starckes bisættelse i Georg Christensen, , var mag.art. i litteraturhistorie (1902). Han formede sit progressive pædagogiske syn som lærer ved Det danske Selskabs Skole. Efter at skolen var lukket, blev han lærer ved Hanna Adlers Fællesskole, N. Zahles Seminarium og det, der dengang hed Statens Lærerhøjskole. Fra 1926 var han forstander for Haderslev Statsseminarium. Samtidig begyndte han at gøre sig bemærket i skoledebatten som fortaler for "arbejdsskolens principper<< var han forstander for Jonstrup Statsseminarium, derefter for Kursus for småbørnspædagoger. Axel Dam, , var mag.art. og lærer ved Neksø realskole og Seminarium, indtil han i 1899 på C.N. Starckes opfordring var med til at oprette Det danske Selskabs Skole. Her virkede han som lærer til Året før havde han taget sløjdlærereksamen. I 1912 blev han dr.phil. på den hidtil eneste doktorafhandling med pædagogik som emne. I 1926 knyttedes han til Dansk Skolemuseum, hvis leder han blev i Han bevarede denne stilling efter institutionens omdannelse til Statens pædagogiske Studiesamling, indtil sin død. Mange af lærebøgerne fra Det danske Selskabs Skole, der i dag ejes af Danmarks pædagogiske Bibliotek, bærer Axel Dams navnestempel. 76

10 H. A. Hald, , havde en læreruddannelse, som han havde suppleret med udvidet eksamen i matematik og fysik samt årskursus i kemi og astronomi og en række studierejser i udlandet. Fra var han lærer og inspektør ved Det danske Selskabs Skole. Den unge stud.mag. i fysik, H.M. Hansen, , underviste i 1908 og 1909 på Det danske Selskabs Skole, hvorefter han blev kandidat og fire år senere dr.phil. I 1923 blev han professor, senere bestyrer af biofysisk laboratorium og rektor for Københavns Universitet. Professor Harald Høffding, , underviste fra 1903 og frem til skolens lukning i historie, kunsthistorie og dansk i Det danske Selskabs Skole. Ch r. Lambek, , var først skolebestyrer ijyderup og blev derefter lærer ved Det danske Selskabs Skole Siden var han i en lang årrække bestyrer af Horslunde Realskole, inden han valgte at trække sig tilbage for at hellige sig sit psykologisk-filosofiske forfatterskab. CN. Slarcke, , blev magister i 1881 med etik og metafysik som specielt studeret område. I 1883 blev han dr.phil. Tanken om at oprette en skole havde han haft helt tilbage til 1880; men først ved mødet i Industriforeningen i 1898 skabtes muligheden for at realisere denne ide. Han havde en usædvanlig hukommelse for ansigter og navne; elever, der mange år efter deres skoletid mødte ham f.eks. til filosofikum, blcv mødt med genkendelsens glæde. Fra 1916 til 1926 var C.N. Starcke professor i filosofi ved Københavns Universitet. Klavs Vede!, , var cand.mag. med gymnastik, naturhistorie og geografi som fag. Han tog børnene med på lejrskole, han lærte dem nøjagtig beskrivelse og analyse af, hvad de så i naturen og smittede dem med sin begejstring. Han var med blandt spejderpionererne på Det danske Selskabs Skole. Senere blev han lektor ved GI. Hellerup Gymnasium i rektor Hartvig-Møllers tid. A. Wonns, , var rigsdagsstenograf. Han underviste eleverne i Det danske Selskabs skole i stenografi efter et system, han selv havde udarbejdet. Eleverne kunne tage notater og også aflevere opgaver pr. stenografi. 77

11 En række af skolens lærere havde taget kursus heri og var medlemmer af Dansk Stenografisk Forening. Skolens årsskrifter indeholder lærernes beretning om undervisningen." Medens skolen var ny, afleverede lærerne skriftlig beretning til forstanderen hver uge. Elevernes baggrund Der var mange børn af akademikere eller kunstnere; men blader man i skolens årsberetninger, ser man, at det også var gartnerens, bagerens, togførerens og arbejdsmandens børn, der var elever i skolen. Det var netop tanken, at dette skulle være en skole for alle. l. klasse A, maj 1901 kan fremdrages som et tilfældigt valgt eksempel på, hvilket erhverv elevernes fædre havde: bogholder, urtekræmmer, trikotagehandler, forretningsbestyrer, løjtnant, komponist, grosserer (x3), manufakturhandler, arkitekt, ingeniør, tømrermester, blikkenslager, kunstmaler, gartner (de to sidste havde hver 2 sønner i denne klasse). Da skolen åbnede tirsdag den 22. august 1899, havde den 46 elever fordelt på 5 klasser. Derefter var fordelingen: efterår elever maj elever maj elever maj elever maj elever maj elever maj elever maj elever maj elever maj elever maj elever maj elever Der findes ingen årsberetning for skolens sidste år. Det danske Selskabs Skole måtte lukke i juli 1911, af økonomiske grunde. De københavnske privatskoler stod da midt i deres værste krise - uden offentlige tilskud. Den blev først overvundet syv år senere, da stat og kommune omsider trådte til og overtog nogle af de private skoler. Forældrene havde tilbudt at betale forhøjede skolepenge, men C.N. Starcke så, at skolen på denne måde, trods forældrenes offervilje, kunne visne i løbet af en årrække. Han valgte derfor at lukke skolen, mens den var på sit højeste. Det lå ham på sinde at gøre det klart, at skolens ide var rigtig. A.C. Andersen sagde i sin mindctale over C.N. Starcke:»Starckes Skole 78

12 gik under. Mens hans skoletanker lever. Jeg hører dem nu klinge i næsten enhver diskussion om børn, dog uden at hans navn nævnes.«bedst af alt var det, at skolen så sine elever udvikle sig, som den havde håbet, til åbne og vågne mennesker, der havde mod til at være eksperimenterende. Mennesker, der var i besiddelse af sund selvtillid og samfundssind, og som havde bevaret deres naturlige opdagertrang. Mennesker, der så, at teori og praksis, når de var nøje forbundet, gjorde arbejdet meningsfyldt. Mennesker, som havde hensigtsmæssige arbejdsvaner, som gjorde brug af deres kombinationsevne og opfindsomhed, og som havde en arbejdsglæde, som de senere drog med sig, uanset hvilken livsgerning de valgte. Et fremsynet forsøg på at forny dansk skole forsvandt, men kun tilsyneladende. Meget af det, der udførtes som pionerarbejde i Det danske Selskabs Skole, er en selvfølgelig bestanddel af skolelandskabet i dag. Noter: I.»Vor Undervisning og Det praktiske Liv«, af Dr.phil. CN. Starcke. Grundlag for et foredrag i Industriforeningen den 2. februar Trykt hos O.c. Olsen & Co. Københa\ n 1898.»Program for Det danske Selskabs Skolc«. Trykt hos O.c. Olsen & Co. København 1899.»Det danske Selskabs Skolc«. Trykt hos O.c. Olsen & Co. København. Januar 1900.»Beretning om Det danske Selskabs Skole i skoleåret «. Tillæg til programmet for januar Trykt hos O.c. Olsen & Co. København Juni Jean-Jacques Rousscau: Emile ou de L'education. Garnicr-Flammarion, )}Det danske Selskabs Skole bedømt af forældre, m.fl.«j. Jørgensen & Co. København Det danske Selskabs Skole. 7. årsberetning, maj Skoletrykkeriet, Forchhammersvcj. København. 5. idem, p Beretning om Det danske Selskabs Skole i skoleåret , pp 4-7. Tillæg til programmet for januar Trykt hos O.c. Olsen & Co. Juni Skoletanker, en række pædagogiske essays of C.N. Starcke, udgivet af Gustav Starckc. Levin & Munksgaard, 1927, PP ; ; Den håndskrevne protokol for diskussionsklubben i Det danske Selskabs Skole beror hos G. B-N. 9. Gode arbejdsstillinger til sløjd: 2. årsberetning for Det danske Selskabs Skole, maj 190 l, pp. 44, årsberetning for Det danske Selskabs Skole, maj 1902, pp. 36, årsberetning for Det danske Selskabs Skole, maj 1906, p årsbereting for Det danske Selskabs Skole, maj 1910, p. 35. Skoletrykkeriet, Forchhammersvej, København. IO. 2. årsberetning for Det danske Selskabs Skole, maj 190 l, pp. 29, , p. 61. ll. Årsberetninger for Det danske Selskabs Skole, (: der er ingen beretning for skolens sidste år, ). Det kongelige Bibliotek. Danmarks pædagogiske Bibliotek har nogle af årsberetningerne. 79

13 Lærebøger fra skolen ej es af Danmarks pædagogiske Bibliotek og G. B-N. Skriftlige vid nesbyrd for et par elever beror hos G. B-N. Del samme er tilfældet med diskussionsklubbens protokol, breve fra gamle elever, skolefotogratier og»jubilæumsskrift for Dansk Stenografisk Forening, «. Protokol over elevern e i Det danske Selskabs Skole fra året 1906, tilhører Danmarks pædagogiske Bibliotek. I boge n Skoletallker har lægen Gustav Starekc samlet en række af en. Starekes pædagogiske essays og foredrag. Endelig er der Lærebog i pædagogik af en. Starcke. Gyldendal, 1914, der gengiver erfaringer in dhøstet i Det danske Selskabs Skole. 12. en. Starcke: Skoleranker. Lev in og Munksgaard. 1927, pp. 96, idem, pp 200, idem, pp id em, pp Oplysn inger om skolens lærere hidrører især fra: Leksikon for opdragere, bd l-ii. Sch ultz Forlag, 1953, Dansk biografisk Leksikon, , l.h. Schultz Forlag. Kraks Blå Bog og værket Min/ar. redigeret af Poul Borchsenius. 1948, kapitel om en. Starcke. skrevet af hans søn, Viggo Starcke. 17. Årsberetninger for Det danske Selskabs Skole Det kongelige Bibliotek. 80

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Skole og institutioner

Skole og institutioner Skole og institutioner 1539 De første latinskoler oprettes i de større byer. Skolerne var kun for drenge, og de fik mest teologisk undervisning 1814 7 års undervisningspligt for alle børn 1899 Ny skolelov,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Sept 2010 No. 57. Realskolen 2010 SPEJLET ET TILBAGEBLIK. Østervrå Lokalhistoriske Forening

Sept 2010 No. 57. Realskolen 2010 SPEJLET ET TILBAGEBLIK. Østervrå Lokalhistoriske Forening Sept 2010 No. 57 Realskolen 2010 SPEJLET ET TILBAGEBLIK Østervrå Lokalhistoriske Forening 50 års Jubilæumsfest for sidste hold fra Østervrå Realskole Østervrå Realskole 1917 1960 Tirsdag den 29. juli 2010

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Torsdag den 17. marts 2015

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Torsdag den 17. marts 2015 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Torsdag den 17. marts 2015 Medlemmer af bestyrelsen: Claus Michelsen Professor, SDU Formand. Udpeget af Syddansk Universitet Helle Stryhn Uddannelseschef,

Læs mere

1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013.

1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013. Pkt. nr. 1. Overskrift: Protokol 1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013. Referatet blev godkendt. Ingen Referat af bestyrelsesmødet 21/3 2013. Pkt. nr. 2. Overskrift:

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse I slutningen af skoleåret 2010/1011 gennemførte vi en undervisningsmiljøundersøgelse blandt alle skolens elever. 126 elever deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning ved Anne Wolthers. 3. Fremlæggelse af regnskab ved Erik Grave. 4.

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Tilsynserklæring 2012 2013

Tilsynserklæring 2012 2013 Tilsynserklæring 2012 2013 Hellum Friskole (Skole fra 0. til og med 6. klasse) Skørpingvej 78 9520 Skørping Skolen har pt 3 klasser / hold: Askehuset: 0. + 1. kl. Bøgehuset: 2. + 3. kl. Egehuset: 4., 5.

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Forældreforeningen ved Skt. Josefs Skole 22. september 2008

Referat fra ordinær generalforsamling i Forældreforeningen ved Skt. Josefs Skole 22. september 2008 Referat fra ordinær generalforsamling i Forældreforeningen ved Skt. Josefs Skole 22. september 2008 Vedlagt: Bilag 1: Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2007 Bilag 2: Regnskab for perioden 01.09.2007

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

NYT Herskindskolen Maj 2011

NYT Herskindskolen Maj 2011 NYT Herskindskolen Maj 2011 Nyt personale Mit navn er Sille Aarlit Jensen, jeg er 35 år gammel og bor i Skanderborg med min mand og vores to børn. Jeg stammer egentlig fra Århus, men flyttede efter lidt

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDFORDRINGER. & HF-kursus

H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDFORDRINGER. & HF-kursus H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDDANNELSE UDFORDRINGER OPLEVELSER Skagen Skipperskole Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF-Søfart HF-Søfart er en treårig gymnasial uddannelse, hvor du veksler

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Lockout perioden, og derefter nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014. Folkeskole reform, og hermed afledte effekter på os

Lockout perioden, og derefter nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014. Folkeskole reform, og hermed afledte effekter på os Årsmøde den 10. oktober 2013 Årsberetning Vi fejrede i august skolens 147 års fødselsdag blandt andet med den nyere tradition, fælles kaffebord for forældre og ansatte inden alle øvrige aktiviteter. I

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du

Læs mere

Referat fra Viborg private Realskoles Ordinære Generalforsamling onsdag den 24. april 2013.

Referat fra Viborg private Realskoles Ordinære Generalforsamling onsdag den 24. april 2013. Referat fra Viborg private Realskoles Ordinære Generalforsamling onsdag den 24. april 2013. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen / skolelederen aflægger beretning. 3. Bestyrelsen forelægger det

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Kandidater til skolebestyrelsesvalget v/fællesskolen Hertug Hans-Hjortebro 2012

Kandidater til skolebestyrelsesvalget v/fællesskolen Hertug Hans-Hjortebro 2012 Kandidater til skolebestyrelsesvalget 2012 Navn: Betina Lau Nr.: 1 Jonathan i nuværende.c Sofie i nuværende 3.A Jeg er 38 år, uddannet jurist med speciale i familieret. Jeg er gift og har 4 børn i alderen

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Hvilke positive/negative konsekvenser har det haft for arbejdsgangen?

Hvilke positive/negative konsekvenser har det haft for arbejdsgangen? BILAG 1 Ekspertinterviewguide Hvilken betydning har indførelsen ipads haft mht. mediestrategien og dit ansvar som driftsleder? Hvilke positive/negative konsekvenser har det haft for arbejdsgangen? Er der

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Tirsdag den 20 Januar 2009, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Linjefag på Hillerødsholmskolen

Linjefag på Hillerødsholmskolen Linjefag på Hillerødsholmskolen Et godt sted at lære - et godt sted at være Linjefagsinformation Skoleåret 2015/2016 Velkommen tilvalg af linjefag Siden skoleåret 2011/2012 har Hillerødsholmskolen haft

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Figur A: Samlet overblik over kursustilbud til udvalgte målgrupper Navn på kursus Målgruppe og RoboBraille Blinde elever i folkeskolens

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AKADEMIET FOR WWW.VlSUEL-lNNOVATlON.DK børnenes design INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest kreative og inspirerende

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere