Frederi ksgaardens Grundejerforening. Ved Bo von Eyben og Karsten Klindt-Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederi ksgaardens Grundejerforening. Ved Bo von Eyben og Karsten Klindt-Jensen"

Transkript

1

2

3 Frederi ksgaardens Grundejerforening Ved Bo von Eyben og Karsten Klindt-Jensen

4 O Frederiksgaardens Grundejerforening, 1993 Layout og sats: Keld von Eyben Tryk: B. Stougaard Jensen, Kobenhavn Omslag: Billedet på forsiden viser Frederiksgaardens marker syd for Sallingvej, foto 1927; i dag ligger her bebyggelsen Sallingvej nr Billedet på bagsiden viser grundejerforeningens område, juni 1936 (Nowico foto). ISBN Bogen forhandles gennem Br~nshØj Museum Br~nshgj Torv Br~nshØj

5 Forord Frederiksgaardens Grundejerforening blev stiftet d. 15. maj 1918 og kan således i 1993 fejre sit 75-års jubilzum. Foreningen har fundet det naturligt at markere jubilzet med udgivelsen af dette skrift, som fortreller grundejerforeningens historie. Grundejerforeningen omfatter 64 parceller i bydelen Gr~ndal, som ligger mellem Frederiksberg og Bellahyrj. Parcellerne ligger ud til vejene Primulavej, Lupinvej, Gyvelvej, Mimosavej, Bellisvej, Tulipanvej og Bellah~jvej. De hidrorer alle fra en udstykning fra Frederiksguarden, som lå dér, hvor Frederiksgård Skole nu ligger. I bogen folges kvarterets udbygning og udvikling - ikke i streng kronologisk rzkkef~lge, men tematisk opbygget omkring de mere gennemgående problemer, som grundejerforeningen har beskaeftiget.sig med. Tanken har vzret ikke bare at beskrive foreningens historie, men også et yde et lokalhistorisk bidrag til belysning af udviklingen af et villakvarter i et område, der oprindeligt var landligt, men som efterhånden blev en del af storbyen. Til dette projekt blev knyttet cand. scient., kulturgeograf Karsten Klindt- Jensen, som har forestået undersogelsen af foreningens historie frem til ca og har udarbejdet kap i bogen, mens undertegnede har udarbejdet fremstillingen i kap om foreningens nyere historie. Vi har i fzllesskab - og sammen med grundejerforeningens sekretrer, Bo Asmus Kjeldgaard - lobende revideret udkast til de enkelte kapitler. Jeg vil gerne takke lederen af Br~nsh~j Museum, Lars Cramer-Petersen, for at have skaffet arbejdsplads til Karsten Klindt-Jensen på museet og for at have bidraget med materiale om Frederiksgaardens historie. Fra en lang række personer har vi modtaget vzrdifuldt materiale i form af fotos, oplysninger m.v. En szrlig tak herfor skal rettes til Niels og Kirsten Hansen, Jens Mikkelsen, Elga Bonderup, JØrgen Christensen, Annett og Bent B. Otto samt Borge Aarslew Jensen. GrØndal, maj 1993 Bo von Eyben

6

7 Indholdsfortegnelse Indledning... Lidt om stedets geologi... Kap 1.Træk af Frederiksgaardens historie... Kap. 2. A/S Frederiksgaarden dannes... Kap. 3. Grundejerforeningen stiftes... Servitutter... Matrikulering... Forholdet landlby... Kap. 4. Et villakvarter opstår. Udviklingen frem til 2. verdenskrig... HelArshuse... Arkitektur og arkitekter... Sommerhuse... Frederiksh~j. en kontroversiel byggesag... En anden kontroversiel byggesag... Social ejerbeskrivelse... Tilkomst af service: Posthus, apotek og biograf... Ro og orden. mib~forhold... Kap. 5. Veje... Offentlige veje... Vejene inden for grundejerforeningens område... Navngivning af veje... Vedligeholdelse... Prim ulavejs overdragelse til kommunen... Vejtræer... Fortove... Vejbelysning... Trafikforbindelser. offentlig transport... Kloakering... Elforsyning. gas... Kap. 6. Besættelsestiden Ars jubilæumsfesten... Krigen rykker nærmere...

8 Kap. 7. Kvarterets udvikling efter krigen... Problemer med senitutternes overholdelse... Ny ejendomsvurdering... Velfærdsudvalgets arbejde... KU~J. 8. Vejene i efterkrigstiden... Stien fra Bellisvej til Lim fjordsvej... Vejen es vedligeholdelse... Fortove... Trafikudviklingen... Kommunens overtagelse af vedligeholdelsen af vejene.... Naboområder... Indk~bsmuligheder... Kap. 10. Formand gennem 38 år... Bestyrelsens sammensætning gennem årene... Kap 11. Stilleveje... Kap. 9. Forhold til omgivelserne. indkabsmuligheder. Den stigende trafik på vejene... Skiltning... De f ~nte planer om stilleveje... Grundejerforeningens og Vejlaugets fælles projekt... Vejlauget pr~ver at bakke ud... Gennemf~relse af stillevejsprojektet... o. Flere bump pa vejene Kap 12 Grandal Bio Biografbygningen og grunden på Lupinvej 4... De farste planer om supermarked i Grandal Bio... Udlejning til K0brnandsforeningernes Finansieringsinstitut... Netto fors~ger igen... Ældreboliger i stedet for supermarked... Kap. 13. Grundejerforeningens vedtægter... De gamle vedtægter... Forslaget om nye vedtægter... Vedtagelsen af de nye vedtægter...

9 Kap. 14. Grundejerforeningen i dag Bestyrelsens sammensætning De sidste byggesager Vejene Fælles aktiviteter Fjernvarmen 734 Afslutning Appendiks 1: Grundejerforeningens formænd Appendiks 2: Anvendt kildemateriale Utrykt kildema teriale Trykt kildemateriale

10

11 Indledning Frederiksgaardens Grundejerforening består af ejendomme, der er udstykket fra Frederiksgaarden (BrØnshØj sogn), hvis jorder strakte sig fra Gr~ndalsåen i syd til BellahØjvej i nord mellem Godthåbsvej og Limfjordsvej. Gården selv lå, hvor nu Frederiksgård Skole ligger. Grundejerforeningens 64 parceller er beliggende mellem Sallingvej og Bellah~jvej, Godthåbsvej og en linie Øst for Lirnfjordsvej. Denne bog koncentrerer sig om nogle af de emner, der har stået på dagsordenen siden foreningens stiftelse i Hovedkilden er forhandlingsprotokollen, som refererer bestyrelsesmøder og generalforsanilinger. Nogle af de tidligst behandlede sager forstås bedst ud fra et forhåndskendskab, som bl.a. har kunnet indhentes gennem litteratur og andre kilder på Det Kgl. Bibliotek, KØbenhavns Rådhus m.m., hvorved stoffet ogsi har kunnet suppleres. Det kan undertiden vere vanskeligt at folge en given forhandling, da bestyrelsens droftelser som regel ikke er skrevet efter disposition, men står i vilkårlig orden; det gaelder isaer de f~rste årtier. I fremstillingen er der imidlertid så vidt muligt tilstrabt en emnemaessig opdeling af materialet. Lidt om stedets geologi Området ligger på en morzneafiejring, afsat af en lerholdig gletcher under det baltiske isfremstgd i sidste istid. Enkelte grusaflejringer har i et tidsrum omkring 1900 vaeret genstand for råstofudvinding (se kortet s. 30). Den sydlige del ved krydset Godthåbsvej/Sallingvej ligger ca. 17 m over havniveau, medens nordgraensen omkring Bellah~jvej når en h~jde på ca. 30 m, hvilket giver en gennemsnitlig haeldning på 4%, efter danske forhold ret betragteligt. Den prakvartrere (dvs. fra f ~r istiderne) overflade består af kalk fra det yngste tertiaer, ca. 60 mio. år gammelt, og ligger naer kote 0, altså omkring havniveau. Heri findes grundvandmagasinet, hvorfra Kobenhavns Vandforsyning tidligere hentede drikkevand bl.a. fra en bo- ring nzr Gr~ndalsåen. I dag er vandindvinding inden for kommunegransen oph~rt.

12 Kap 1. Træk af Frederiksgaardens historie Gården lå i BrØnshØj sogn, Sokkelund Herred, Kobenhavns Amt (indtil 1901), og udflyttedes fra Br~nsh~j by efter udskiftningen i Oprindeligt li den sydvest for rytterskolen med matrikel nr. 4. Den fik ny placering i ejerlaugets sydlige del naer Gr~ndalsåen med matrikel nr. 9. BrØnsh~j udskiftedes efter en såkaldt blokfigur, hvor markerne danner et rektangulaert mønster modsat Husum og til dels Utterslev, der udskiftedes efter en radiaer figur med landsbyen i centrum (stjerneudskiftning). Disse mgnstre ses stadig i gadeforlobet. Stjerneudskiftninger anvendtes hyppigt for at undgå bygningsflytninger, hvilket til gengaeld medf~rte stor afstand til de yderste lodder. FØlelsen af naboskab og det taette sociale liv, opbygget gennem århundreder, vejede her tungere end ulemperne ved en lang transport. Blokudskiftning viste sig ofte mest rationel i produktionsmassig henseende. Frederiksgaarden erhvervedes i 1803 (skode tinglyst d. 2517) af Andreas Frederik Beyer for rigsdaler. Han var af pr~steslregt, men valgte - efter at have truffet sin hustru, Elise (fodt Host) -en anden livsbane, f~rst som interessent i broderens sukkerrafinaderi pi de Vestindiske Øer, senere som selvstaendig grosserer. I det fgrste år red Beyer dagligt ind til sit kontor i Kgbenhavn inde bag voldene bag SortedamssØen. Hans hustru bekymrede sig noget, når hendes rideglade aegtefaelle drog ud i nattens mulm og morke i vinterrninederne. Derfor anskaffede familien en bolig i Stormgade, hvor man flyttede hen, når efterårets mørke satte ind, selv om man altid fors~gte at blive på landet så langt hen på året som muligt. Under englaenderkrigen besluttede familien at blive i byens nrerhed - det var for, man anede uråd om bombardenientet. Familien tog ophold hos nogle bekendte på Christianshavn, for man var nok klar over, at der var en vis risiko ved at forblive i Stormgade, taet på byens centrum. Alt imens indlogerede engelske tropper sig på Frederiksgaarden, hvor de bortførte forskellige vardigenstande (bl.a. heste) og som symbolsk betaling efterlod en mindre pengesum. Efter statsbankerotten i 1813 fulgte en vanskelig tid for Beyer, der mitte afhaende boligen i Stormgade og den i 1810 erhvervede Islevgård, tidligere kaldet Islegård. Det lykkedes dog senere gennem kapitaltilf~rsel fra en naer Udsnit af et matrikelkort over Bronshoj sogn, udgivet og forfattet af Severin Sterm, ca

13

14 bekendt at fastholde Islevgården og Frederiksgaarden under grossererens bestyrelse. I 1803, samme år som kobet af Frederiksgaarden, fodtes datteren, den senere forfatterinde Sille Beyer, i 1805 og 1807 sdnneme Georg Grove og Alfred Beyer. Igen i 1809, 1816 og 1818 voksede bgrneflokken med dotrene Elise, Hermine og Alvilda. Da gården i 1811 sammen med sognets Øvrige ejendomme opmåltes til den nye matrikel, der trådte i kraft i 1844, udgjorde arealet 54 tdr kvadratalen, svarende til knap 30 ha, hvoraf tdr. var eng, det meste beliggende ved Gr~ndaisåen. Dertil kom en torvelod i Utterslev mose. Eng- og mosearealer havde stor betydning i datidens landbrug, hvor kreaturfoder som lucerne og runkelroer ikke eksisterede. Hovedloddens agerjord blev takseret relativt h~jt, ud af takst 24 (dvs. den bedste jord), hvilket afspejler jordens hoje frugtbarhed. Beyer foretog selv forskellige grundforbedringer, herunder drrening af de mest side (dvs. vandlidende) jorder, da der kmvedes storst muligt afkast af gården for at dzkke tidligere tab i virksomheden og afdragene. Elise Host folte sig stzrkt knyttet til stedet og ville meget nodig give slip på det, men ved at szlge Islevgård skaffedes midler til en hårdt tiltrangt istandszttelse af Frederiksgaarden, der stadig stod i samme skikkelse som ved udflytningen. Ombygningen var fzrdig ved parrets guldbryllup i Man forstår, at der herved skabtes en god ramme om den store begivenhed, hvor familie og venner kom tilstrommende fra nzr og fjern. Sidst på dagen samledes hele slzegten til et stort arrangement. Beyer spåede, at Kobenhavn engang ville nå ud til gården og forudså, at jorden så ville stige i vaerdi. På guldbryllupsdagen d. 25. maj 1846 oprettedes derfor en arveordning for bornene, som nu omfattede 6 dotre og 3 sonner. Dotrene fik herved bl.a. brugsret over ejendommen, så lrenge de var i live. En dag i vinteren 1847 drog Beyer i skoven for at hente trz. Det var koldt, og han pådrog sig en forkolelse. Svaekket heraf dode han foråret samme åri en alder af pinsedag efter en tor forsommer - hvirvlede en kraftig blzst nogle gloder ud fra vaskekedlen og antzndte noget narliggende kvas, hvorfra ilden bredte sig til bygningens trsvrerk og stråtaget, der straks antzndtes. Derefter opåd flammehavet hurtigt bygningerne og det meste indbo; bortset fra nogle portrztter, guldbryllupstestamentet og Pi Frederiksgaarden, foto omkring Ar 1900.

15 indbogenstande stod intet til at redde. Under genopførelsen lejede familien et hus i BrØnshØj. Den nye gård placeredes på de gamle grundsten, men forsikringsbeløbet tillod kun opf~relsen af 3 af de oprindelige 4 lznger. Stråtag var man forståeligt nok ikke begejstret for, men der eksisterede ingen andre muligheder inden for de ~konomiske ranmer. D. 16. oktober samme år kunne familien atter tage stedet i besiddelse. Sille Beyer fortæller i sine erindringer indgående om sin fader og moders slægt. Hendes forfatterskab forte bl.a. til et mode med Johanne og Johan Ludvig Heiberg. Meget levende beskriver hun sin forlegenhed på vej til besgget, men straks ved ankomsten indtrådte en tvangfri atmosfxre, og hendes manuskripter blev velvilligt modtaget. Sille Beyers arbejder omfatter bl.a. Shakespeareoversættelser, som dog ikke hiir fået storre betydning for eftertiden. De kom alene i stand på Heibergs foranledning til fremforelse på Det kgl. Teater. Dansk landbrug var i 1860'erne inde i en opgangsperiode, hvor vægten lå på kornproduktion. Denne tilstand ophorte, da markedet i midten af 18707erne åbnedes for store korntilf~rsler fra bl.a. USA, bistået af et

16 veludbygget jernbanenet og darnpskibsforbindelse. Resultatet blev prisfald og igen krise. Takket vzre nye tanker, der via landbrugstidsskrifter m.v. bredte sig til bonder, som så ulemperne ved den ensidige kornavl - nogle steder udm~ntet gennem faldende udbytte - var landbruget så småt begyndt at oml~gge driften mod stgrre animalsk produktion og mejeribrug. Denne udvikling forst~rkedes de folgende årtier, bistået af andelsbevregelsen og tekniske fremskridt (centrifugen). Det f~rste andelsmejeri oprettedes i Ved en stor indsats lykkedes det at omlzgge landbrugsdriften fra vegetabilsk til animalsk (dyrisk) produktion, der kun i mindre grad var ramt af prisfaldet. Samtidig tog industrialismen et opsving, og afvandringen fra land til by voksede - byerne voksede ud over deres grznser, som ofte havde vaet nresten urendret siden middelalderen; landskabet urbaniseredes gradvist. Frederiksgaarden bergrtes også af denne udvikling, og gamle Beyers spådomme gik i opfyldelse. I 1887 fandt de tre ugifte dotre, Hermine, Alvilda og Valida ("tanterne"), tiden moden til at påbegynde salg af byggegrunde (Alvilda d~de dog 3 år efter). Herved ville de kunne nå at få del i salgsprovenuet. Prisen pr. kvadratalen var de forste Ar men steg senere til 2 kr. under indtryk af stigende eftersporgsel. I 1888 tinglystes 3 udstykninger og fra 1889 til 1891 hele 21! Herefter gik salget i stå, fordi Kobenhavns Kommunes magistrat ankede mod spildevandsafledningen til Gr~ndalsåen. Der kunne herefter kun udstedes byggetilladelse på dispensation. Kobenhavns Kommune havde indflydelse på egnens vandlgb, men indtil 1901 horte Frederiksgaardens område under Br~nsh~j-Rodovre Koinmune med grznse til Frederiksberg Kommune på den anden side af Grondalsåen. Mod århundredets afslutning tog parcelsalget imidlertid atter opsving; alene i 1899 tinglystes 16 grunde. Sagen om spildevandet var dog stadig ikke l~st (se kap. 5), og i 1900 faldt en h~jesteretsdom, som stadkstede Kgbenhavns Kommunes forbud. Man bevarede dog en vis optimisme for fremtiden, da Kgbenhavns Magistrat havde planer om et storre kloakanlreg til brug for de arealer, som var blevet erhvervet ved indlemmelsen i Kobenhavns Kommune i Dette anlag, der omfattede en hovedledning fra Gr~ndalså til Harrestrup A ud mod Kalvebod strand, ville kunne tilsluttes enkeltejendomme mod betaling.

17 Der foreligger en beretning om livet på Frederiksgaarden i sidste del af 1800-tallet. Her bringes nogle uddrag: "Da den unge student Christen G. Hast fra Stavringgard i Jylland i 1882 kom til Kabenhavn for at frekventere Polyteknisk Læreanstalt, behavede han ikke fale sig ensom i den store by. Han fik logi i den indre by, men kunne s3 tit han anskede drage ud til Frederiksgaard i den del af Branshaj, der granser op til Frederiksberg, hvor i dag Frederiksgards All6 minder om dens tilstedeværelse. Garden blev drevet af hans tre tanter, sostrene Hermine, Valida og Alvilda Beyer, der havde arvet den efter deres far. Hos disse ældre frakener samledes jævnlig hele den del af slægterne Beyer og Hast, der permanent eller blot midlertidigt havde taget ophold i hovedstaden eller dens nærhed. Det var for den unge student Hast s3 let at smutte derud om sandagen, efter hvad han fortæller i sine erindringer - det var sdmænd blot en lille halv times rask gang fra sporvognens endestation! Tante Hermine stod for det rent landbrugsmæssige, Alvilda tog sig af det omfattende havebrug, og husholdningen ordnede Valida. En bror til de tre frakener var præst i Herlufsmagle og havde en san, der lavede sit navn om og kaldte sig Fredrik Bajer. Han startede fredsbevægelsen i Danmark og sammen med sin kone, Mathilde, Dansk Kvindesamfund. Han blev i 1908 hædret med den ene halvdel af Nobels fredspris. "Haven ved Frederiksgaard havde et pragtfuldt valnaddetræ ved kanten af en lille dam", fortæller Hast i 1937; "det træ star endnu og vil rimeligvis komme til at indga i den park, som Kabenhavns Kommune vil oprette derude, efter at den har k0bt den endnu ubebyggede del af Frederiksgaard. Under dette træ blev der indgaet mange forlovelser i slægten..." Desværre blev dette parkprojekt ikke fart ud i livet." I 1903 samledes hele slzgten for at fejre 100 året for gårdens erhvervelse. På nzste side ses hvor omfangsrig familien efterhånden var blevet. De to lzngstlevende tanter, Hermine og Valida, var midtpunkt ved festen.

18 Familien Beyer samlet ved 100 3rs jubilæet for k~bet af Frederiksgaarden. I

19

20 Sangtekst fra 100 3rs jubilæet. "Tanterne" er Valida og Hermine Beyer - de kunne være inspirationen til Tante 1 og Tante 2 i Gustav Wieds "Skærmydsler", men er det vist nok ikke. Fredriksgaard Seit 'i,1903.

21 Ncl: Ved Vintertid, iianr Hkoveii Tid der vw, da IirednXsgan~d 1- ude i det fjerne Vesten; En Tur derud for alle stnar I htindet tiom en Hejse nttisten: Med Oninibus til Hjurnet Iiist, Op tjai i itaben Vogii tilaiclst - De bruiie Fijaler Iiusker vist Enhver, livein de liar V u e givet. I fordums Tid var fiedrz'ksgaard En fattig Bondegaard ~DXL Landet, Men i det nye Hundredaar l&- den skarn bleven noget andet. En J3igdornskilde1 ren og stor, Den lykkeligste Plet paii Jord, Hvor Giild af, Arealeru gror, Og Aktierne bær' skgnne Renter. Ved Nyttrtirstid, linar tat og lividt Snetæppet dækked' Vej og (Tnde, Da Huin~ret niindre I>liiit, Naar i en Drive fa5t vi satle; Meii var öm Faren overcitaii't, Og Pred~-tXsgunrrl vi linvde ~iiin't Og Plads oin Bordet liavde faa't, Dti linagte 1'uluei.iic des berlrc. Men blev end alt forandret der, De to er dog endnu tilbage, Som fra, vor Barndom vi har kær; Dorn inaa man ikke fra oi; tage. Paa Billedet I ser dem staa Med Ryggen til, men det I man l$ tyde, tioin de tænlito paa Fra fiedrzxqqaa7% nu bort at vandre. Nu ikke længer fiedn~sgaard Maa s~gee i en anden Verden, Enhver jo ved: forlerlen Aar I K~benliavn,indlemmet" er den; Nu fmer os derurl saa rart Elektrisk Sporvogn i en Part, Og videre pr. Bulevard Til Ganrden op vi flot epaserer. Nej bliv eiidnii i mange Aar I Eders gli.mle Barndomlibolig ; Thi ilden Jer nied Fred~iksgaard Vi knn ej gure os fortrolig. - En Talr nu for de huarlra~l' Aar, Bom gled lien over Fredl-iltsgnnrcl; For hele Slægten encl. den sti~ni. Soiu Itfldtpu~zkt og s0111 Samdcizgsstedet. L. R.

22 Kap. 2. N S Frederiksgaarden dannes De grunde, der f~rst blev udstykket, omfattede Frederiksgaardens sydlige jorder nzrmest hovedstaden. Meningen var, at denne udstykning skulle vaere et sidestykke til villakvartererne på Frederiksberg. Til at varetage fremtidige udstykninger og salg dr~ftede arvingerne oprettelsen af et aktieselskab. Aktionærerne skulle bestå af Frederiksgaardens arvinger med aktier i forhold til st~rrelsen af deres arveanparter. Forslaget forudsatte overenskomst med de to davaerende bosiddende arvinger, Valida og Hermine, hvilket opnåedes, hvorefter selskabet konstitueredes på en generalforsamling d. 1. september Selskabets aktiekapital udgjorde kr. bestående af ejendornmens vurderingssum inkl. besztning og den endnu ikke udstykkede jord, ca. 40 tonder land, med kr. prioritetsgzld i hovedparcellen, samt formue i pante- og kreditforeningsobligationer, kr., med en gzld på kr. Bestyrelsen blev sammensat af 3 medlenuner, én for hver arvelinie efter A.F. Beyers 3 afdode sonner, valgt af aktionaereme. Salg, administration og vej- og kloaketablering blev henlagt under bestyrelsens regi. Endvidere bestemtes, at ingen aktier kunne oinsaettes, så Irenge de to sidste sostre, Hermine og Valida, levede, ligesom de fik bopzlsret på gården og til indtægterne herfra mod at sorge for bygningernes vedligeholdelse. Andre s~rordninger skulle forebygge arvedelingstvister og tilgodese, at såvel den yngre som zldre generation fik del i provenuet fra parcelsalget, si at alle fik gavn af formuens vzkst. Efter oprettelsen indledte aktieselskabet forhandlinger med Kobenhavns Kommune om en vejplan for området, hvori indgik anlzggelsen af en alen bred boulevard samt nedlzgning af gas- og vandledninger. I de to forste k solgtes kvadratalen, svarende til en lille tonde land, hvorefter der indtrådte en pause. Med vejplanen fastsatte man folgende byggevedtægter: Fra ejendommens nordlige skel langs den nuvzrende Bellahojvej og indtil 500 alen (300 m) i Godthåbsvejs retning tillodes hojst 2 etagers villabebyggelse med mindst 3 vzrelser plus kzlder. Syd herfor indtil Frederiksgaarden tillodes maksimalt 3 etager, og lzngst nede rnod Groridalsåen kunne der opfores indtil 4 etagers bygninger. Disse vedilegter tinglystes som deklaration i I 1915 dode den sidste arving og datter efter A.F. Beyer, Hermine, 99 %r garnmel. Frederiksgaarden, der i 1902 var blevet tilskgdet aktieselskabet, stod nu ubeboet, og udstykningen af de resterende arealer kunne indledes. Det drejede sig navnlig om den nordlige og vestlige del af hovedprircellen,

23 som bl.a. omfattede det tidligere matrikel nr. 9a, 9av og 9v (se udstykningsplanen s. 31). Bygningerne solgtes med noget jordtilliggende i 1921 til murermester N. Mikkelsen-Sorensen. Senere blev de overtaget af Kobenhavns Kommune med henblik på indretning af skole, men de blev revet ned, da skolen skulle udvides i Modsat de kvarterer i Gr~ndal, som lå Øst for Godthåbsvej, blev Frederiksgaardens arealer erhvervet af private bygherrer, som selv udformede bebyggelserne, og hver gav dem przg inden for de givne rammer. Det er interessant at se byggevedt~gtemes bestemmelser (om f.eks. etageh~jde, der afhang af de ber~rte arealers beliggenhed) som et planl~gningsredskab, hvormed udstykningsvirkso~nheden tilstrcebte at styre byudviklingen bort fra en uonsket sammenblanding af villa- og etagebyggeri. Ganske vist skulle kommunen (magistraten) godkende de enkelte byggeprojekter, men det er forst med byplanloven fra 1938 og senere kommuneplanloven fra 1977, at kommunen fik egentlige bef~jelser og pligt til at udarbejde planer for arealanvendelse og byudvikling.

24 Kap. 3. Grundejerforeningen stiftes Frederiksgaardens arealer var nu udstykkede og de forste huse opfort. Da tog en af grundejerne initiativ til at samle beboerne til et inode d. 15. maj kl. 19 på Sille Beyersvej (nuvzrende Primulavej) nr. 13. Han hed Niels Hansen-Bonderup, af profession tornremester, so111 så fordelen ved en grundejersammenslutning til varetagelse af fielles interesser (se niermere om Bonderup i kap. 10). Foruden Bonderup modte 8 andre, nemlig: Grosserer Axel Hansen Blikkenslager Iiove Andersen Revisor J. Winther Mekaniker P.L. Petersen VzrkfØrer Chr. Nielsen Installator A. Moller Blomsterhandler V. Jyllerup Murermester Moller i orsamlingen enedes om at danne "Frederiksgaardens Grundejerforening", nvorefter man skred til valg af en forelobig bestyrelse med A. Moller som formand, medens Axel Hansen valgtes til kasserer, Bonderup til sekretier og Chr. Nielsen til bestyrelsesmedlem. Bonderup var forst blevet foreslået som formand, men han afslog under henvisning til en retssag ~nod aktieselskabet "Frederiksgaarden" (fremover benzvnt A/S), han var involveret i. Som det forste vedtog man at udarbejde love for foreningens virke. Forste bestyrelsesmode afholdtes d. 23. maj samme år, hvor man straks tog fat på at gennemgå det udarbejdede lovudkast og drofte praktiske opgaver af forskellig art. Med hensyn til lovene vedtog man at lade dem affatte juridisk korrekt gennem en sagforer. Bortset fra deltagelse i udgifter til fielles anliggender, renholdelse af fortove m.v. skulle medlemmerne ikke bindes til forpligtelser af nogen art. Derefter indkaldte man grundejerne til ekstraordiner generalforsamling d. 9. juni, hvor de midlertidige love skulle vedtages. Det skete med forskellige rendringer tilfojet af bestyrelsen og den juridiske konsulent. Dernzst nedsattes et lovudvalg. På et bestyrelsesmode d. 13. august 1918, hvor formanden, kassereren og Ph. Petersen som lovudvalgsmedlem var inodt, indstillede man at vedtage lovene, som de forelå efter en viderebearbejdning siden juniforsamlingen. Endelig vedtagelse kunne naturligvis f~rst ske pi en generalforsamling.

25 Fra forhandlingsprotokollen. Referat af foreningens f~rste m~de

26 Forste ordinzre generalforsamling fandt sted d. 26. september på Br~nshoj Kro, hvor lovene i deres endelige version skulle til afstemning. De enkelte paragraffer blev gennemgået og - for nogles vedkommende - ændret inden vedtagelsen. Med hensyn til bestyrelsens sammensztning fastsatte 12, at foreningen ledes af 5 bestyrelsesmedlemmer, en formand, vice(nzst)formand, en kasserer og 2 reprzsentanter, hvoraf den ene fungerer som sekretar. Også bestemmelsen om halvårlig generalforsamling, en om foråret og en om efteråret, må fredizves. Fra 1939 gik man dog over til kun én årlig generaiforsarnling, der szdvanligvis afholdtes i marts måned. Under dagsordenens pkt. 2, valg af bestyrelse, genvalgtes formanden, medens installator Andersen trådte ind som naestforn~and på formandens opfordring. Til sekretzr blev mekaniker Petersen foreslået, men her valgtes Niels Hansen-Bonderup med 23 stemmer mod 8. Som to andre bestyrelsesmedlemmer valgtes hr. Strom og hr. Kondrup. På et efterfolgende bestyrelsesniøde nedsattes 5 udvalg, et for beplantning, et for vejsager, et for sporvejen, et for bebyggelsen, et for renholdelse (der også skulle tage sig af problemer fra en nzrliggende losseplads - se s. 52) med 2 reprzsentanter i hvert udvalg. I foreningens forste år indledtes hver generalforsamling med oplxsning af referatet fra forrige generalforsamling. Det fik i 1922 et medlem til at foreslå en zendring, så man i stedet lzste op af bestyrelsesni~dereferaterne, der ikke som indholdet af generalforsamlingen var almindeligt kendt. Argumentet var, at ingen medlemmer havde gavn af at høre, hvad nian vidste eller burde vide i forvejen. Forslaget bifaldtes af forsamlingen og betod, at generalforsamlingerne over en lang årrzkke blev indledt med oplzsning af forhandlingsprotokollen. Ellers var pionerårene prteget af stor aktivitet hos bestyrelsen udmontet i talrige moder, fordi opbygningsfasen krzvede behandling af mange både ventede og uventede sager. Navnlig overfor NS måtte der anvendes megen tid og krxfter på grund af selskabets uvilje mod at etablere de anlzeg, der var indeholdt i k~bekontrakterne (se kap. 5). Internt kunne der også opstå vanskeligheder, orn end oftest af mindre betydning; således ses kassereren jzvnligt at måtte påtale kontingentrestancer, der enkelte gange måtte inddrives ved rettens hjaelp. Foreningen modtog nogle gange henvendelse fra grundejere syd for Vanlose Allé (Sallingvej) om optagelse, men de blev afvist under henvisning til den én gang vedtagne geografiske afgmnsning.

27 Servitutter Grundene var (og er) belagt med servitutter vedrorende byggeh~jde og bebyggelsesprocent, idet der ikke må bygges på mere end en fjerdedel af grundarealet. Formalet var at opretholde området som villakvarter. Påtaleretten lå oprindelig hos AIS, men bestyrelsen Ønskede den overf~rt til foreningen, så at man kunne få en vis kontrol med byggeriet. På et bestyrelsesm~de d. 18. november 1918 fremlagdes udskrift af servitutterne sammen med udkast til overdragelsesdokume~~t vedrorende påtaleretten, formuleret af sagforer Yde. A/S gjorde gældende, at for nogen overdragelse kunne ske, måtte samtlige medlemmers tilsagn foreligge, men man var i Øvrigt indforstået med bestyrelsens Ønske. Dog skulle selskabet beholde en vis medindflydelse, indtil den fulde kgbesum for parcellerne var betalt. Man vedtog derfor at indkalde til ekstraordin~r generalforsamling, hvor der samtidig blev fremlagt forslag om kontingentforhøjelse fra 2 til 4 kr. årligt. Den fandt sted d. 28. november. Her fik medlemmerne omdelt de nye love og deklarationen til A/S om overforelse af servitutpåtaleretten. Deklarationen blev underskrevet af alle 29 fremmodte, hvorefter overdragelsen i princippet kunne indledes. Men der opstod problemer. Nogle nytilkomne medlemmer vlegrede sig ved at skrive under - samtidig forlangte selskabet kr for servitutretten. FØrst hen på foråret 1920 lykkedes det at skaffe samtlige grundejeres tilsagn, så at servitutterne med få ændringer kunne sendes til godkendelse hos magistraten. De ændringer, det drejede sig om, var bl.a., at man Ønskede bortfald af bestemmelsen om pigeværelse, så der i stedet ved sammenlzgning med andre rum kunne indrettes et stort v~relse. Ændringerne blev vedtaget på generalforsamlingen efteråret Endvidere fastsattes regler om opsorelse af mindre udhuse nær parcellens skellinie; mod nord krrevedes tilsagn fra naboen. Ma trikulering Grundene var i begyndelsen ikke matrikuleret særskilt, men henhfirte under de tidligere matr.nr. 9a, 9v og 9av. Derfor fremstod grundene endnu ikke formelt som selvstændige ejendomme. På forårsgeneralforsamlingen i opfordrede formanden medlemmerne til at lade deres parceller matrikulere, hvilket skete i lobet af det f~lgendefterår. I marts 1920 forelå matrikelpapirerne, der kom til at koste hver grundejer 25 kr.

28 ,uui-inin.r,cu -vtppl, 'TO -.d.r,.kidc.hbmve, timcrliyri UI F~rste side af m. (reb fut clodom) m deklarationsbesternmdserne,.i3111 tinglyst 1114 I 92 I rtr mr. +rhv,.ol.. 26c Grinal il:. (i-n L n h ) ~"*-- ' *U bh q U I <lo#. **D. vr r,.)c**# "P U." Y,.u) 1., -*W-. L / ":. daklsmtloner ind tlgjsrende aezvitutr.r rar d.. under ii.4eriks-. I py bofqbd. sraaler under 1 orh;iniljude :r&.:e..iiiclz~? lol. br:yg;:el- for vejen i-d :vanlear ille)?-ii3r.,,t r 1 ::rii.cliisvns :a- I... :.. I ~Is'~pfe,.+trkirr seeledes. rt do - i:oi.tl;?t r r il.? <'.r1 t i er.siilct I nirustilmvqtc re.j:lvorpaa liul.rnboh,.grl~a rr tlllt.dt, o: aom nr..... t.:o, >I, urnttik~iorat..s~~~ti.nr.,...,.?r Bronahsj.jfr. Ib,'r*t?cninz?au nnvnte.dek+nrition..tingidat 21/ herriter iiibr Tslsande Indhold:..,..,.,.. -., : '....,.. " Der c& p84 parcellerne iuc uprylr*a hyrrnin~ev ned nerc '...:..:.: ' :.. an~2~ti+.e3v~u~~i8~cebooiqe indrettede eiagei over hin8nden I ;.I. -...' ;,'... : ' ;'...,,,..,,.,- > 2....,,,.....,,' 'Q Herved dannedes de nuvzrende matrikelnumre (bortset fra senere ophzvede og nydannede numre som folge af sanunenlagte og udparcellerede grunde, hvilket servitutterne dog satte grznser for), og fremover hzftede den enkelte grundejer over for skattemyndighederne. Forholdet landlby Det udstykkede areal 1ii gennem de f~rste år i frie onigivelser med landbrugsgårde, der stadig fungerede. En af disse var BrØnsh~j Bakkegård på hj~rnet af Godthåbsvej og den nuvrerende Bellah~jvej, hvor der ifglge Matrikelpapir for Tulipanvej 7.

29

30 kort fra omkring 1900 tillige fandtes et mejeri. Derudover havde ejendommen et storre svinehold, der formentlig blev fodret med bl.a. skummetmzlk fra mejeridriften. Stanken fra en naerliggende modding og flueplagen gjorde ind imellem "landlivet" for udflytterne til en prgvelse, som de nok kunne undvzre. Formanden henvendte sig derfor til stadslzgen og forelagde ham sagen, hvilket resulterede i, at de uhygiejniske forhold blev påtalt med besked om, at svineholdet skulle afvikles inden 5 måneder. Fristen udlob d , hvor gården stod overfor salg. Den blev senere k~bt af Kobenhavns Kommune med henblik på nedrivning. Umiddelbart nord for stedet havde Kobenhavns Vandforsyning nogle år tidligere opfort et h~jdereservoir. Efterhånden som boligbyggeriet skred frem, blev gkdene i omridet stadig mere isolerede, medens den landbrugsm~ssige funktion ophorte. Frederiksgaarden kom f~rst til at indgå i et skolebyggeri, men mitte senere dele skzbne med andre ejendomme: nedrivning (i 1951) for at give plads til nyt byggeri eller andet. Frederiksgård Skole er opf~rt omtrent, hvor den gamle gård lå. I dag vidner gadenavne som Grysgårdsvej, Hulgårdsvej og Tomsgårdsvej om områdets oprindelige bebyggelse. Pudsigt nok gav Frederiksgaarden navn til et af byens statistiske distrikter (se kap. 4). Frederiksgaardens hovedbygning i sine sidste ar inden den endelige nedrivning i Foto 1946.

31

32 Kap. 4. Et villakvarter opstår. Udviklingen frem til 2. verdenskrig Udsnit af Geodætisk Instituts malebordsblad M 3130, revideret Villakvartererne omkring Br~nshoj er stort set færdiganlagte, medens en stor del af Frederiksgaardens arealer endnu henligger ubebygget. Grusgraven 0st for Dybendal omtales senere i dette kapitel. Kort-og Matrikelstyrelsen (A ).

33 Heldrsh use Da grundejerforeningen stiftedes, var kun få huse opf~rt. Gir vi nogle år tilbage til 1915, viser Geod~tisk Instituts kort os, at der lå to bebyggelser langs Godthåbsvej nord for Sille Beyersvej; den ene vil blive oriltalt nzrmere i nzste afsnit. Derudover fandtes en mindre bebyggelse nord for Ofeavej (Sallingvej). Efter at Frederiksgaardens sidste bosiddende arving var d ~d, tog man fat på udstykning af de resterende usolgte jorder. En overordnet plan forelå i 1916, og året efter skete udparcelleringen. Det er lidt vanskeligt at fglge bebyggelsens fremadskriden på nren hold de fgrste år, for ingen officiel kilde oplyser det samlede antal huse år for år. Tingbggerne giver således ikke noget sandfsrdigt indtryk af udviklingen, da skgderne i begyndelsen først blev udstedt nogle år efter, at grundene var blevet solgt, dvs. efter matrikuleringen. Principplan over udstykningen,

34 Niels Hansen (nuværende bopæl i et af rækkehusene p3 Vinlmstien)'i en alder af 2 3r sammen med sin farmor p3 Frederiksgaardens mark i 1927 syd for Vanl~se All6 (Sallingvej), hvor mange arealer endnu var Jbne, selv om byggeriet ekspanderede. Ved udgangen af 1919 fandtes 6 beboede ejendomme (Kraks adressebog, 1920), som derfor må vaere frerdigbyggede forinden; det drejer sig om de 3 f~maevnte grunde samt Primulavej nr. 3, 5 og 13. Nr. 13 beboedes af Niels Hansen-Bonderup indtil ca Indtil udgangen af 1920 tinglystes 8 grunde, to &r senere var 18 og indtil 1926 i alt 33 grunde tinglyst, hvilket meget godt afspejler 1920'ernes byggeboom. Mange måtte dog forel~big n~jes med at lade jorden ligge hen som kolonihave og lign. (se billedet s. 40), da grundkob og byggeri på en gang var en for stor mundfuld. Men der blev faktisk bygget. Forhandlingsprotokollen nieddeler, at 2 1 huse pr. september 1926 var godkendte og fxrdigopf~rte, hvilket steinrner rimeligt med vejviserens registrering af 18 adresser i onirådet ved udgangen af I marts 1928 var tallet vokset til 27, og så går det strerkt.

35 Bygningsarbejdere foran det netop opf~rte hus p3 Tulipanvej 7, 1931 Tulipanvej 7 i begyndelsen af 1930'erne.

36 Luftfoto af kvarteret set fra ~st, juni Bemærk Handelsbankens bygning under opf~relse ved Vanl~se Allé (Sallingvej)/GodthAbsvejkrydset. Nowico foto. Stadskondukt~rens kort, blad 20, fra 1930 viser 35 grunde bebygget med sten(he1års)huse. Hertil skal laegges 4 villaer if~lge blad 19, som dzkker kvarterets vestligste del (revideret 1934), der ifølge vejviseren også rummede beboelse i 1930, samt 3 st~n-e traehuse, herunder Gyvelvej 3, der nok fungerede som helårsbeboelse, dvs. i alt 42 huse. I I grunde var helt ubebyggede, bl.a. langs Primulavejs nordside, de to hj~rner af Bellisvej og Godthåbsvej, medens andre senere sammenlagdes med nabomatrikler. De resterende parceller indeholdt kun mindre trrebygninger (se afsnittet om sommerhuse s. 40). I foråret 1938 var kvarteret så godt som fuldt udbygget. 61 grunde havde villa, medens kun 3 stod tomme, nemlig Bellisvej 8 (der i 1930 rummede et lille trzhus) og nr. 13; Lupinvej 4 kunne ikke bebygges efter opf~relsen af GrØndal Bio, se nmmere herom i kap. 12. Endelig blev en fjerde ledig grund senere lagt til skolehjemmets ejendom; det drejer sig om matrikel nr. 714 på hjgrnet af Godthåbsvej og BellahØjvej. Arkitektur og arkitekter Stort set alle huse er opfort som håndv~rkervillaer med eget szrprreg modsat f.eks. de mere ensartede boliger i Haveboligforeningen "GrØndalsvaenge". Byggetidspunktet afspejler den herskende arkitekturretning - f~rst yngre historicisme; navnlig de fgrste huse rummer vidnesbyrd om lysten til at skabe noget individuelt og originalt, ikke uden inspiration fra kobstaedernes bindingsv~rkshuse. Måske vil grundejer-

37 foreningens ældste huse på bl.a. Primulavej en dag kunne fredes som eksempler på en sådan arkitektur. Et af de mere spektakulzre huse stod en lang årrtekke nord for Primulavejs udmunding ved Godthåbsvej, indtil det blev nedrevet omkring Det huskes formentlig af mange på grund af sin gennemf~rte bindingværkskonstruktion, der adskilte sig fra andre af kvarterets bygninger. Forhistorien til dette hus starter d. 26. august 1902, hvor en murermester J~rgensen ansggte om tilladelse til at opføre et 2-etagers hus på en parcel af matr.nr. 9v. Med ansogningen fulgte en plan og facadetegning (arkitekt: Chr. L. Thuesen). Heraf fremgår, at der var tale om en bygning med flere finesser som altan i kunstfadig udsk~ring, spir, trappeudgang til have m.m. Byggetilladelse meddeltes november sanme år, og i oktober gav myndighederne dispensation til midlertidig spildevandsudledning til en sump på Frederiksgaardens jorder under forudsztning af, at ejendommen blev tilsluttet den kommende hovedkloak, når den var færdig, og at ejeren betalte de hertil forfaldne bidrag. Disse bestemmelser tinglystes på grunden. Det vides ikke, om huset blev opf~rt, for to år senere kom ejendommen på tvangsauktion og måtte overtages af A/S Frederiksgaarden efter utilstrækkelige bud. Herefter stod selskabet som ejer indtil ca. 1915, hvor der ifblge Kraks vejviser må have været beboelse. I et senere brev angående nedrivningen beskrives villaen som en tilflyttet udstillingsbygning fra f~rste verdenskrig, br~stfældig og konstruktionsmressigt underdimensioneret. Den åbenbare lighed med tegningen fra 1902 tyder imidlertid på ældre oprindelse. Luftfoto af kvarteret set fra vest, januar Handelsbankens bygning merst th. er færdig. Primulavej 17, hvor Bonderup havde sin tammerplads, er endnu ubebygget. Lupinvej 17 (1 g), hvor læge Erik Meyer havde praksis, blev senere adelagt ved schalburataae. se s. 76. Nowico foto.

38 Det nu forsvundne bindingsværkshus, Godthabsvej 249, fotograferet en gang i erne, hvor linie 1 1 karte ad Primulavej. Hvorom alting er, så tilskodedes ejendommen i 1923 ekspeditionssekretcer Martin Grorivold, der fra 1925 til 1929 virkede som bestyrelsesmedlem i foreningen (se kap. 10). I 1940'eme indrettedes flere lejligheder i både stue- og overetagen. Det stred ganske vist mod servitutterne, men myndighederne gav den fomodne dispensation. Desuden var der en overgang (1942) plan om hotelindretning, hvortil tilladelse dog ikke kunne forventes givet. Lejlighedsdispensationen l ~ til b en bestemt dato, men den blev forlaenget flere gange, sidst til 1961, da boligbehovet efter krigen var stort. Bygningen, der som naevnt led af konstruktionsmcessige svagheder, forfaldt mere og mere, og de forste nedrivningsplaner ses omkring I 1966 var der tale om at opfore en benzin- og servicestation på stedet sammen med en mindre 3-etagers boligblok til erstatning af de slojfede lejligheder. På det tidspunkt ejedes grunden af murermester Erling Jensen. Skolehjemmet Ønskede imidlertid også at erhverve ejendommen - muligvis fordi en tankstation som nabo ville affode forskellige gener, selv om projektet forudsatte sådanne forhold afklaret, inden ibmgtagningstilladelsen kunne udstedes. Det lykkedes i 1967 skolehjemmet at opnå skode på grunden. Bindingsvaerksbygningen var de sidste år tilholdssted for subsistenslose personer og var meget br~stkldig. Den skulle have vaeret nedrevet nogle år tidligere, men blev stående af rent forinelle årsager, da boligministeriet

39 'SUW. dm pre r en med, -- o- Hr. Bille Lavde lagt sin Figur - Fantasten - over i den groteske Farce. Der iaa den. fast og glimtede og funklede'al tuslnde fine Paafund - han var ustyrlig og tvang Munterheden frem. I et menneskeligere Han var storartet. Publikum morede sig, og skønt ~lut'en jo var lidt uiorstaaelig og mat, IPd Bifaldet varmt og over- dpvede cn enkelt Mishagsytring fra det fjerneste. A. B. ' EN VILLA TIL EN KRONE I I Men UVAD AUSIEUDEWE FORLANGER ;:x; v e. a. l - 1 ren, Konto, Tulipanvej 10 - grundejerforeningens billigste hus, i hvert fald for den heldige vinder! Huset blev vundet af en politibetjent, som straks solgte det videre til Niels Christian Arndal - sigerfar til den nuværende ejer, Aksel Sjolin, som var chefredaktar for Ekstrabladet i 27 Ar. Udklip fra avisen "kbenhavn" d. 16/ fordrede ny byggetilladelse og finansiering afklaret, inden nedrivningen gik i gang. Hermed forsvandt en karakteristisk bygning efter en noget omtumlet historie. Andre individuelt przgede villaer står stadig. If~lge oplysninger fra forhenvxrende sogneprmt Jens Mikkelsen, som i 1959 overtog Hansen-Bonderups villa pi Primulavej nr. 15, havde

40 Bonderups f~rste villa, Primulavej 13. Bonderup i Tyskland set et hus så smukt, at han bestemte sig for at bruge det som forbillede for en villa ved Kobenhavn, såfremt han nogensinde skulle blive i stand til at rejse den nodvendige byggekapital. Det lykkedes ham at erhverve nogle grunde ud til Godthåbsvej omkring år Dem solg- 23Y& te han senere med fortjeneste, så der blev råd til at opfore en 2-familiers villa (Primulavej 13). DrØnimen om huset fra Tyskland lod sig realisere sidst i 19201erne, og det var tznkt som forbillede for vejens bebyggelse: herskabsvillaer. I det hele taget Ønskede Bonderup kvarteret prqet af flotte villaer, og han brugte Bakkehusene som eksempel pi et - efter hans mening -L!.s"-="i - trist og ensartet byggeri, der nødig skulle,-dt efterlignes her. Indtil 1938 havde Bonderup sin tommerplads på Primulavej nr. 17. Herefter byggede han med henblik på erhvervsindretning det hus, der nu står på stedet. Den yngre historicisme udmontet i rode murstenshuse med saddeltag og sprossede vinduer praegede 20'ernes byggeri. Bestyrelsen udviste sjleldent storre betznkeligheder ved at Tegning til matr.nr. 1222, Bellah~jvej Bagely var ogsa arkitekt til andre huse i kvarteret.

41 godkende sådanne hustegninger - hejst krzevede man mindre konstruktionsrendringer. Da 30'ernes funkisstil indfandt sig i kvarteret, fremkaldte det deriniod oftere forbehold over for bygningernes udseende. En tegning kom siledes op på generalforsamling og blev genstand for nogen diskussion, indtil man enedes om at give bestyrelsen bemyndigelse til at trreffe afgorelse om godkendelsen, der nonnalt var et rent bestyrelsesanliggende. Et andet hus på Bellisvej 17 kunne heller ikke godkendes, fordi bygningen påtznktes forsynet med runde vinduer og taget drekket med grøn icopal, som Bonderup personligt modsatte sig. Naboerne fik dog ogsi lejlighed til at udtrykke deres mening, og da de fleste var tilfredse, endte sagen med, at bestyrelsen accepterede bygningen, efter at arkitekt og bygherre var gået ind på at benytte kobber som tagdzkning - vel nok en noget utraditionel og bekostelig losning!

42 Havetrappen til Bellisvej 17, foto fra 30'erne. Hvad kostede det at bygge dengang i 20'eme og begyndelsen af 30'eme? Med venlighed fra ejeren af Tulipanvej 7 viderebringes f~lgende regnskab: De samlede udgifter 1Øb op i kr. (1931), hvoraf kr. medgik til stuebjzlkelaget, kr. til taget, kr. til døre, vinduer og indvendig trappe, kr. til murerarbejde m.v. Entreprisen blev udf~rt efter kontrakt med n~je beskrivelse af de enkelte konstruktioner. Opforelsen skulle påbegyndes ved årets begyndelse og vzre fardig d. 25. september; som arkitekt antog man Charles Aarslew Jensen fra Falster. Sommerhuse Det er lidt overraskende at erfare, at sommer- og lysthuse var en meget udbredt bebyggelsetype i foreningens første år. Allerede i marts droftedes på et bestyrelsesmøde, om sommerhuse skulle ind under foreningens kompetence i forbindelse med, at man fik overladt bygningsgodkendelsesmyndigheden fra AIS. Det vedtoges fore- Udsigt fra tagvindue p3 Vinlavstien Grundene mellem Mimosavej og Bellisvej udnyttedes til havebrug og rummede kun lyst- eller sommerhuse. Bag de pittoreske havemgbler ses lidt af en frugtplantage, der dækkede en del af omradet.

43 Sommerhus p2 Tulipanvej 7 omkring Fra venstre ses den nuværende ejers mormor, Margrethe Andersen, i barnevognen Ruth Christensen (nuværende ejer), dernæst moster Astrid. I darabningen: fætre og kusiner. Husets sideflaje er senere revet ned. l~bigt at holde dem udenfor. Hermed var grundejerne dog ikke frit stillet, da byggetilladelse forneli sku% indheiiies frz myndighedenie. Formanden lagde under et af de forste bestyrelsesmflder som for nrevnt ikke skjul på sin holdning til kvarterets udseende og udvikling, som han Ønskede przget af "noble villaer". Senere, under det livlige sommerhusbyggeri, gav han således udtryk for nogen reservation, selv om han ikke direkte havde noget imod de små tr~huse. Hvis vi betragter sommerhusenes udbredelse gennem tiden, viser det sig, at 6 af de grunde, som i 1930 var bebygget med murstenshuse, tillige rummede mindre, selvstzndige traehuse, medens 13 grunde alene henlå med sådanne bygninger. Det vil sige i alt 19 småhuse i kvarteret omkring Der var således ikke tale om nogen ubetydelig bebyggelse, men et almindeligt sxsonprreget bosztningsalternativ op gennem 1920'erne. Nogle huse udfadigedes efter arkitekttegninger, ligesom udlejning jzvnligt fandt sted, undertiden med virkninger, som afstedkom forskellige klager fra naboerne. af 1930'eme udspilledes sommerboligens rolle gradvist inden for grundejerforeningens område.

44 Sommerhuset pil Bellisvej 17. Den voksne person er den daværende indehaver af "Kajs Herremagasin", Godthabsvej 233, Kaj Aarslew Jensen, omgivet af sine bmn. Yderst tv. "Lille Kaj". Foto I maj 1938 fandtes der4 småhuse, alle på grunde med storre (lielårs)huse, hvoraf 3 er gengangere fra 1930, nemlig Bellisvej nr. 4,6 og 16. Husenes forsvinden skyldes ikke blot, at de måtte vige for nye villaer, eller andre frivillige dispositioner fra ejernes side. Mange var opfort mere eller mindre lovstridigt, for tæt på naboskel, veje m.m. (man tog gerne let på kravet om ans~gning til byggemyndighederne). Omkring 1927 blev de krævet nedrevet, hvorpå bestyrelsen sagte magistraten om forlængelse af fristen indtil Under alle omstaendigheder måtte man have naboerklreringer, altså naboemes accept af sommerhusenes tilstedevm-else, så formanden og næstformanden måtte derfor vinteren 1928 gå i brechen og "bringe dette forhold i orden". To huse var imidlertid opfort på samme grund stridende mod alle regler, men her lykkedes det at opnå dispensation for en periode, så der ikke skabtes præcedens for lignende tilfzlde fremover. To andre huse, der stod for nær Primulavej og Tulipanvej, forlangtes derimod flyttet. Bestyrelsen enedes derforjanuar 1932 om at søge placeringen lovliggjort de naeste 5 år, så at ejerne fik henstand med nedrivningen. Magistraten irnodekom ansggningen på dct vilkår, at grundene tinglystes nied deklaration angående tilladelsens udlgb. Således havde inan opnået en rimelig udgang på den sag. Som et kuriosum står enkelte somnierhuse endnu i kvarteret, bl.a. Bellisvej 6 og Tulipanvej 7.

45 Frederiksh~j - en kontroversiel byggesag Frederiksh~j startede som en privat opdragelsesanstalt, der virkede indtil 1908, hvor den overgik til en selvejende institution, der lejede sig ind i en stor villa på Tesdorpsvej på Frederiksberg. Fra da af blev foretagendet et statsanerkendt og statsstottet optagelses- og iagttagelseshjem for drenge i 7 til 14 års-alderen. Samtidig fik den sin egen bestyrelse. I 1917 k~bte man en kvadratmeter stor grund på Primulavej for opsparede midler med henblik på opforelse (med statstilskud på kr.) af den nuvzrende hovedbygning, der kaldtes "Frederiksh~j". Servitutterne på grundene pålagde imidlertid forskellige byggerestriktioner, herunder begramsning af etageantallet til hejst 2 plus kielder. Året efter foreningens stiftelse kom formanden i besiddelse af en tegning, hvoraf fremgik, at Frederiksh~j-bygningen skulle omfatte 3 etager samt kvist. Sagen dr~ftedes på et bestyrelsesm~de d. 28. november 1919, hvor man besluttede at skrive et brev til hjemmets bestyrelsesformand og gore opmzrksom på servitutbestemmelserne og "foreningens ret i enhver henseende". Formanden lod sig imidlertid ikke afficere og svarede, at grundejerforeningen ville blive draget til ansvar, såfremt den nedlagde veto mod byggeriet. Endnu lå hele servitutpitaleretten hos A/S, så foreningens juridiske handlemuligheder var begr~nsede. Men det viste sig, at deklarationsbestemrnelserne netop for de involverede matrikelnumre alene administrerede~ af magistraten, hvorfor endelig godkendelse af byggeplanerne skulle ske her, dog efter boring hos A/S. Bornehjernrnets bestyrelse opnåede imidlertid dispensation hos myndighederne, uden at selskabet rejste indvendinger, muligvis fordi salget ellers ville vzre gået i vasken. Magistraten krzvede som nzvnt selskabets accept, inden byggetilladelsen kunne udstedes, og man mente at have modtaget tilsagn, da tegningen kom retur påskrevet "forevist". Reelt var der hverken tale om et ja eller et nej, så med moderne terminologi kan man nok kalde AIS' handlemåde for "kreativ sagsbehandling". Hzndelsesforl~bet blev kendt for bestyrelsen på et mode i februar 1920 og for hele grundejerforeningen på den efterfolgende (ekstraordinzre) generalforsamling, hvor foreningens advokat talte for at forf~lge selskabets fremgangsmåde retsligt, da der ellers ville vare skabt pracedens for lignende sager fremover. Selv om A/S faktisk havde fort iiiagistraten bag lyset, som det udtryktes, vedtog man dog ikke at foretage sig yderligere. D. 1. november 1920 fandt overflytningen til den nye ejendom sted. Der var plads til 50 drenge, som dels modtog almindelig skoleundervisning, dels udforte forskellige praktiske opgaver, der skulle virke resocialiserende.

DEKLARATION. For. Handrupgaard Grundejerforening

DEKLARATION. For. Handrupgaard Grundejerforening DEKLARATION For Handrupgaard Grundejerforening Dok. om bebyggelse, beplantning, grundstørrelse, hegn, beplantning, skiltning, parkeringsplads, veje, vandforsyning, pligt til at være medlem af, grundejerforening

Læs mere

D E K L A R A T I O N.

D E K L A R A T I O N. D E K L A R A T I O N. Undertegnede Birkerød Kommunalbestyrelse, der er ejer af ejendommen matr.nr. 5 b og 16 n Kajerød by, Birkerød sogn, og 113 a Birkerød by, Birkerød sogn, pålægger herved med virkning

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Poul Bo Larsens udstykning... 3 Drænene... 3 Bonderupgård... 4 Sommerlaget

Læs mere

BYPLAN. Nr. 7. For området omkring Rosenvængets Hovedvej og Rosenvængets Allé m.fl. KØBENHAVNS KOMMUNE

BYPLAN. Nr. 7. For området omkring Rosenvængets Hovedvej og Rosenvængets Allé m.fl. KØBENHAVNS KOMMUNE BYPLAN Nr. 7 For området omkring Rosenvængets Hovedvej og Rosenvængets Allé m.fl. KØBENHAVNS KOMMUNE Byplanvedtægt for Rosenvænget Det vedtagcs i medfor af byplanloven, lov nr. 181 af 29. april 1938, at

Læs mere

VEDTÆGTER for Lundehøj Grundejerforening

VEDTÆGTER for Lundehøj Grundejerforening VEDTÆGTER for Lundehøj Grundejerforening Paragraf 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Lundehøj Grundejerforening, stiftet den 2. Maj 1961. Foreningens hjemsted er Holløselund. Paragraf 2 Medlemskab

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN KÅLMARKEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN KÅLMARKEN J.nr.: 65-38847 MØDERET FOR HØJESTERET Mæglergaarden Frederiksgade 1 5700 Svendborg Laurahus Kompagnistræde 20A, 1. 1208 København K Tlf. 70 25 21 15 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN KÅLMARKEN Foreningens

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen VESTBO

Vedtægter for Grundejerforeningen VESTBO Vedtægter 08/02/07 15:23 Side 1 Vedtægter for Grundejerforeningen VESTBO Sværdagergård, Bygaden 47 i Jyllinge, da udstykningen af grundejerforeningens område fandt sted i midten af 1960 erne. Foto: Lokal

Læs mere

LOKALPLAN 05-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1979

LOKALPLAN 05-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1979 LOKALPLAN 05-005 RIEKKEHUSE - FILLIPPAVEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1979 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E REDEGøRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens forhold til øvrig

Læs mere

DEKLARATION PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J

DEKLARATION PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J DEKLARATION OG PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 for GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J Hjemmeside: www.grf- Adresse: Horsevænget 97 oesterby.dk 8310 Tranbjerg J Deklaration Undertegnede, Århus kommune,

Læs mere

LOVE for "Ryeskov Grundejerforening"

LOVE for Ryeskov Grundejerforening LOVE for "Ryeskov Grundejerforening" 1. Foreningens navn er "Ryeskov Grundejerforening". Dens hjemsted er Ryeskov pr. 4140 Borup. Til foreningens drift betaler hvert medlem et indskud på kr. 250,00 pr.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15

LOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15 LOKALPLAN NR. 356 for et boligområde Uffesvej 3-15 HOLSTEBRO KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 356 FOR ET BOLIGOMRÅDE UFFESVEJ 3-15 INDHOLDSFORTEGNELSE side Beskrivelse af hæftets indhold Hvad er

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

VEDTÆGTER. for TRAPPELAUGET OREHØJGÅRD

VEDTÆGTER. for TRAPPELAUGET OREHØJGÅRD Udkast til omskrevne VEDTÆGTER for TRAPPELAUGET OREHØJGÅRD Navn og formål 1 Laugets navn er Trappelauget Orehøjgård med hjemsted i Tollerup, Halsnæs Kommune. Laugets formål er at opretholde og vedligeholde

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen 1DO Båstrup

Vedtægter for Grundejerforeningen 1DO Båstrup Vedtægter for Grundejerforeningen 1DO Båstrup 1 Foreningens hjemsted Foreningens navn er Grundejerforeningen 1DO Båstrup. Dens hjemsted er Fredensborg Kommune. Grundejerforeningens område er Dannevang

Læs mere

Vedtægter Hjortshøj Grundejerforening

Vedtægter Hjortshøj Grundejerforening 1 Vedtægter Hjortshøj Grundejerforening 2 1 Foreningens navn er Hjortshøj Grundejerforening. Dens hjemsted er Hjortshøj Stationsby. 2 Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser vedrørende

Læs mere

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, AABYBRO KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANREDEGØRELSE... 3 INDLEDNING / BESKRIVELSE... 3 BAGGRUND OG FORMÅL... 4 TILLADELSER I ØVRIGT... 5 SAMMENHÆNG

Læs mere

Velkommen til Fjordparken

Velkommen til Fjordparken Velkommen til Fjordparken 2 Bestyrelsen for Lejer- og Grundejerforeningen Fjordparken Øst har i dette hefte samlet lidt oplysninger for Grundejerforeningens område. Bestyrelsen har følgende sammensætning:

Læs mere

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning

Læs mere

DEKLARATION. a) De til enhver tid værende ejere af arealer inden for deklarationsområdet skal være medlemmer af Grundejerforeningen Fyrrelunden.

DEKLARATION. a) De til enhver tid værende ejere af arealer inden for deklarationsområdet skal være medlemmer af Grundejerforeningen Fyrrelunden. (Forslag til generalforsamlingen den 28. maj 2006) DEKLARATION Undertegnede Grundejerforeningen Fyrrelunden,som repræsentant for ejerne af grunde udstykket fra matr. nr. 1cp og 1cq Tollerup by, Melby sogn,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens sagsforløb side 3 Lokalplanens indhold side 4 Lokalplanens forholdet til anden planlægning side 4 LOKALPLAN H26 1 Lokalplanens afgrænsning

Læs mere

UDKAST TIL KØBSAFTALE

UDKAST TIL KØBSAFTALE UDKAST TIL KØBSAFTALE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. EJENDOMMEN 2. KØBESUM OG BETALINGSBETINGELSER 3. OVERTAGELSE 4. SKÆRINGSDATO 5. INKLUDERET I KØBESUMMEN 6. FORPLIGTELSER UDENFOR KØBESUMMEN 7. SERVITUTTER 8.

Læs mere

LOKALPLAN 07-013 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-013 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-013 BOLIGOMRÅDE, KRONOSVEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEP 1987 INDHOLDSFORTEGNELSE ----- -------------------------- - REDEGØRELSE Side Lokalplanens Lokalplanens område og baggrund

Læs mere

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal

Læs mere

Referat fra grundejerforeningen Birkely s ordinære generalforsamling, torsdag den 29. marts 2007, i selskabslokalet, Herlufsholmvej 24, 2720 Vanløse.

Referat fra grundejerforeningen Birkely s ordinære generalforsamling, torsdag den 29. marts 2007, i selskabslokalet, Herlufsholmvej 24, 2720 Vanløse. Referat fra grundejerforeningen Birkely s ordinære generalforsamling, torsdag den 29. marts 2007, i selskabslokalet, Herlufsholmvej 24, 2720 Vanløse. Stemmeberettigede: 25 incl. 1 fuldmagt. Dagsorden i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013 Sag 302/2011 (2. afdeling) Jeudan V A/S (advokat Christian Alsøe) mod Ejerforeningen matr.nr. 669 Sankt Annæ Vester Kvarter (advokat Erik Kjær-Hansen)

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Marinavej.

Vedtægter for Grundejerforeningen Marinavej. Vedtægter for Grundejerforeningen Marinavej. 1. Navn: Foreningens navn er Grundejerforeningen Marinavej og foreningens hjemsted er Broager kommune. 2. Formål: Foreningen har til formål: o at varetage medlemmernes

Læs mere

LOKALPLAN 15-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 15-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 15-002 PARCELHUSOMRÅDE, UGGERHALNE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING DEC 1980 Lokalplanens baggrund og område Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af aktuelle planer om at udstykke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Grundejerforeningen Slagslunde Syd. Vedtægter 1/8

Grundejerforeningen Slagslunde Syd. Vedtægter 1/8 Vedtægter 1/8 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er. Foreningen har hjemsted i Slagslunde by i Egedal Kommune. Foreningens vedtægter og ændringer til disse skal godkendes af Egedal Kommune.

Læs mere

25. MRS 1965 * 005726 Anmelder: landinspektørerne THORSEN & KRARUP Roskilde D E K L A R A T I O N. 1

25. MRS 1965 * 005726 Anmelder: landinspektørerne THORSEN & KRARUP Roskilde D E K L A R A T I O N. 1 25. MRS 1965 * 005726 Anmelder: landinspektørerne THORSEN & KRARUP Roskilde D E K L A R A T I O N. 1 I forbindelse med udstykning af matr.nr. 7 g Viby By, Syv Sogn 2, pålægges der herved ejendommen følgende

Læs mere

LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD

LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD SKANDERBORG KOMMUNE 1980 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanens forhold

Læs mere

1. Navn 2. Formål 3. Medlemmer

1. Navn 2. Formål 3. Medlemmer 1. Navn Stk. 1: Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vingeager", dens hjemsted Glostrup kommune. Stk. 2: Foreningens vedtægter vil være at godkende af kommunalbestyrelsen for Glostrup kommune, ligesom

Læs mere

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune Lokalplan nr. 77 for et sommerhusområde ved Brøndalstien Hundested Kommmune Redegørelse, side 4 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Regionplanlægning Servitutter

Læs mere

Vedtægter for BØLLING VANDVÆRK

Vedtægter for BØLLING VANDVÆRK Vedtægter for BØLLING VANDVÆRK INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Navn og hjemsted... 2 2 Formål... 2 3 Medlemmer... 2 4 Medlemmernes rettigheder... 2 5 Medlemmernes forpligtigelser... 2 6 Udtræden af selskabet...

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

Grundejerforeningen Dybdalgård

Grundejerforeningen Dybdalgård 1 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Dybdalgård 2 1 Foreningens navn. Grundejerforeningens navn er Grundejerforeningen Dybdalgård. 2 Foreningens geografiske dækningsområde. Dens område er arealerne omfattet

Læs mere

Grundejerforeningen Helletofte Strand

Grundejerforeningen Helletofte Strand Grundejerforeningen Helletofte Strand Regelsæt til administration af påtaleretten på Helletoftestrand Vedtaget på Generalforsamlingen den 30. juli 2011 Retningslinjer I det følgende omtales de 4 hyppigste

Læs mere

1. Referat af ekstra ordinær generalforsamling. Tilstede: 12 grundejere + 2 fuldmagter

1. Referat af ekstra ordinær generalforsamling. Tilstede: 12 grundejere + 2 fuldmagter 1. Referat af ekstra ordinær generalforsamling Tilstede: 12 grundejere + 2 fuldmagter 1. Valg af dirigent Tina Pedersen. K21 Valgt Tina konkluderer at Generalforsamling er lovformligt indkaldt og der er

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Thyges Banke Grundejerforening. Kalundborg

VEDTÆGTER. for. Thyges Banke Grundejerforening. Kalundborg VEDTÆGTER for Thyges Banke Grundejerforening Kalundborg 3. udgave. Vedtaget på generalforsamlingen 29. maj 2007 1 af 7 Vedtægter for grundejerforeningen, Navn, hjemsted og formål. 1 Foreningens navn er

Læs mere

UDBUD AF 1 LEDIG GRUND HANS BACHS VEJ 6 - KLITMØLLER

UDBUD AF 1 LEDIG GRUND HANS BACHS VEJ 6 - KLITMØLLER THISTED KOMMUNE UDBUD AF 1 LEDIG GRUND HANS BACHS VEJ 6 - KLITMØLLER Thisted kommune Sekretariatet, Kirkevej 9, 7760 Hurup tlf. 99 17 17 17 www.thisted.dk Indholdsfortegnelse Udstykningen på Hans Bachs

Læs mere

LOKALPLAN 05-017 ERHVERVSOMRADE, MASKINFABRIKKEN NORDEN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING JAN 1985

LOKALPLAN 05-017 ERHVERVSOMRADE, MASKINFABRIKKEN NORDEN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING JAN 1985 LOKALPLAN 05-017 ERHVERVSOMRADE, MASKINFABRIKKEN NORDEN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING Ir JAN 1985 I I I N D H O L D S F O R T E G N E L S E -------------------------------------- REDEGØRELSE

Læs mere

2009 4-2. Statsforvaltningens afvisning af klage i byggesag. Ombudsmandens udtalelse. 19. januar 2009

2009 4-2. Statsforvaltningens afvisning af klage i byggesag. Ombudsmandens udtalelse. 19. januar 2009 2009 4-2 Statsforvaltningens afvisning af klage i byggesag To borgere klagede til et statsamt i en byggesag. Sagen overgik til en statsforvaltning som afviste at behandle klagen. Statsforvaltningen henviste

Læs mere

SERVITUT MED NYE VEDTÆGTER FOR FORENING

SERVITUT MED NYE VEDTÆGTER FOR FORENING SERVITUT MED NYE VEDTÆGTER FOR FORENING Prøvetinglysning - Tinglysning er ikke gennemført EJENDOM: Adresse: Nørholmsvej 16 0001g 0001fy 0014hq 0001fz Adresse: Nørholmsvej 13 0011c 0012i 0017be 0018v ANMODER:

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden. DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51 for et område ved Wiedergarden. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Lokalplanens redegørelse side 4 Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 2. december 2008 blev der i sag nr. 56-2008 Grundejerforeningen BB v/fmd. PP mod DD v/gg ApS afsagt sålydende Kendelse Med e-mail af 3. september 2008 har Grundejerforeningen BB v/fmd. PP indbragt

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

REFERAT AF GENERALFORSAMLING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 10. JUNI 2006 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent for året 2007

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Hestekvarteret, Drastrup"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Hestekvarteret, Drastrup Vedtægter for "Grundejerforeningen Hestekvarteret, Drastrup" 1 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Hestekvarteret, Drastrup" 2. Foreningens hjemsted er Randers

Læs mere

VEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK 1. Navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 15. oktober 1986 er et interessentselskab, hvis navn er I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK Selskabet har hjemsted i Aabybro

Læs mere

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFOSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN BRØNSHOLMDALSVEJ 2 40

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFOSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN BRØNSHOLMDALSVEJ 2 40 REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFOSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN BRØNSHOLMDALSVEJ 2 40 Tid og sted: den 27. januar 2014, kl.19.30 i Medborgerhuset Egedal Fremmødte: hus nr. 4, 6, 8, 10, 14, 16, 18, 20, 22, 24,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN ASTERSHAVEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN ASTERSHAVEN G/F Astershaven E-mail: Astershaven@groupcare BESTYRELSEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN ASTERSHAVEN Smørum den 9. januar 2000 Således godkendt af Ledøje-Smørum kommune den 25. januar 2000. Bestyrelsen

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 Lokalplanens formål Side 1 AFSNIT 2 Område - zonestatus i AFSNIT 3 Områdets anvendelse

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rønnevangen. 2. Grundejerforeningens hjemsted er 8471 Sabro, Aarhus Kommune.

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0096 li. København, den 22. december 2010 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0096 li. København, den 22. december 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 22. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Poul Johansen v/chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V Nævnet har modtaget klagen den 23. april 2010. Klagen angår

Læs mere

Vedtægter. for. Grundejerforeningen Lille Grundet

Vedtægter. for. Grundejerforeningen Lille Grundet Vedtægter for Grundejerforeningen Lille Grundet Indholdsfortegnelse Side 1-2 Foreningens navn og hjemsted 3 3-5 Foreningens område og medlemskreds 3 6-7 Forenings formål og opgaver 4 8-12 Medlemmernes

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Grundejerforeningen Højgårdstoften. Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN HØJGÅRDSTOFTEN

Grundejerforeningen Højgårdstoften. Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN HØJGÅRDSTOFTEN Grundejerforeningen Højgårdstoften Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN HØJGÅRDSTOFTEN 20. april 2010 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Højgårdstoften: Dens hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. Nærværende

Læs mere

Grundejerforeningen Greve Strandby VEDTÆGTER. Juni 1992

Grundejerforeningen Greve Strandby VEDTÆGTER. Juni 1992 Grundejerforeningen Greve Strandby VEDTÆGTER Juni 1992 Afskrift af hæfte udgivet i 1992. Juni 1992 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse: Husorden...3 Forord...4...5 1: Foreningens navn...5 2: Formål og virke...5

Læs mere

Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder

Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder Kollegie 20.635 m2 Vordingborg Uddannelsescenter TV2 Øst Ca. 7.400 m2 Arealets nærmere beliggenhed

Læs mere

1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovsletten, i det følgende benævnt foreningen.

1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovsletten, i det følgende benævnt foreningen. Gældende vedtægter godkendt af Ringsted Kommune den 20. januar 2006. 1. Navn og hjemsted 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovsletten, i det følgende benævnt foreningen. Disse vedtægter omfatter

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

Referat af generalforsamling på Borups Højskole, København, den 7. november 1998.

Referat af generalforsamling på Borups Højskole, København, den 7. november 1998. Referat af generalforsamling på Borups Højskole, København, den 7. november 1998. 1) Valg af dirigent og stemmetællere Dirigent: Elisabeth Wichmann. Stemmetællere: Bagge, Vita Lund og Søster Roll. 2) Valg

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve E 2014

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve E 2014 AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen Del/delprøve/fase: 2. år af bacheloruddannelsen Fag: Forvaltningsret Opgavetype: AO Antal sider i opgavesættet

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl. 19.00

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl. 19.00 Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl. 19.00 Bestyrelsen var repræsenteret af Inge Lindrup, Søren Gynther-Sørensen og Henrik Ottendal,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

D E K L A H A T I O N

D E K L A H A T I O N Matr.nr. 156i Søgård Hovedgård m.m. Holmsland Klit sogn l Området. D E K L A H A T I O N Underskrevne ejer af ejendommen matr.nr. 156i, Søgård Hovedgård m.m., Holmsland Klit sogn forpligter herved mig

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Udbud af 6 byggegrunde BAVNHØJ, TILSTED. Thisted Kommune Sekretariatet, Kirkevej 9, tlf. nr. 99 17 17 17 www.thisted.

THISTED KOMMUNE. Udbud af 6 byggegrunde BAVNHØJ, TILSTED. Thisted Kommune Sekretariatet, Kirkevej 9, tlf. nr. 99 17 17 17 www.thisted. THISTED KOMMUNE Udbud af 6 byggegrunde BAVNHØJ, TILSTED Thisted Kommune Sekretariatet, Kirkevej 9, tlf. nr. 99 17 17 17 www.thisted.dk Indholdsfortegnelse Thisted by og den sydlige bydel Tilsted...2 Området

Læs mere

LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN FOR BOLIGOMRADET KLOSTERGARDSVEJ 52 10M

LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN FOR BOLIGOMRADET KLOSTERGARDSVEJ 52 10M LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN FOR BOLIGOMRADET KLOSTERGARDSVEJ 52 10M VEDTAGET JULI 1990 Lokalplanens retsvirkninger Eokalplanens forhold til gvrige planlzgning Kort beskrivelse af lokalplanens indhold Eokalplanens

Læs mere

Grundejerforeningen Store Vangen

Grundejerforeningen Store Vangen Grundejerforeningen Store Vangen Generalforsamling 7. april 2010 Referat Bilag a. Bestyrelsens Beretning for 2009 b. Årsregnskab 2009 c. Budget 2010 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning.

Læs mere

Hermed Indkaldes. til. Ekstraordinær generalforsamling. Lørdag den 27 juni 2015 kl. 10.00. i Eskebjerg forsamlingshus, Nyløkkevej 2, 4593 Eskebjerg.

Hermed Indkaldes. til. Ekstraordinær generalforsamling. Lørdag den 27 juni 2015 kl. 10.00. i Eskebjerg forsamlingshus, Nyløkkevej 2, 4593 Eskebjerg. Hermed Indkaldes til Ekstraordinær generalforsamling Lørdag den 27 juni 2015 kl. 10.00 i Eskebjerg forsamlingshus, Nyløkkevej 2, 4593 Eskebjerg. Med følgende Dagsorden.: Punkt 1. a. Valg af dirigent b.

Læs mere

Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug

Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug Saxo Advokater Advokat Bjarne Aarup Håndværkervej 1 7120 Vejle Ø Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug 13. januar 2010 De har som advokat for Finn Franzen, Jesper Hyldenbrandt,

Læs mere

SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE RESEN VEST1 UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10

SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE RESEN VEST1 UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10 SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10 RESEN VEST1 Deklaration for område vest og syd for Resen skole Undertegnede ejer af det på vedhæftede kortbilag viste område, omfattende

Læs mere

L OKALPLAN ET BOLIG -, CENTER - OG VÆRKSTEDSOMRADE. for VED NYRAD BYCENTER. (Lokalplan nr. B-102.2 i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1984

L OKALPLAN ET BOLIG -, CENTER - OG VÆRKSTEDSOMRADE. for VED NYRAD BYCENTER. (Lokalplan nr. B-102.2 i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1984 L OKALPLAN for ET BOLIG -, CENTER - OG VÆRKSTEDSOMRADE VED NYRAD BYCENTER (Lokalplan nr. B-102.2 i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1984 DELVIST AFLYST Pris 20.00 kr. AFLYSNING Lokalplan nr. B - 102.2,

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af ældreboliger inden for kirkeomgivelsesfredningen ved Vejby Kirke i Gribskov Kommune

Afgørelse i sagen om opførelse af ældreboliger inden for kirkeomgivelsesfredningen ved Vejby Kirke i Gribskov Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 19. november 2008 NKN-121-00130 jav Afgørelse i sagen om opførelse

Læs mere

Til brug for afgivelse af bud KØBSTILBUD. Storparceller på Halmstadvej

Til brug for afgivelse af bud KØBSTILBUD. Storparceller på Halmstadvej Ejendomme 27. august 2013/AB Til brug for afgivelse af bud KØBSTILBUD Storparceller på Halmstadvej Storparcellerne Parcel A (ca. 13.788 m2) Parcel B (ca. 10.755 m2) Begge parceller er beliggende på Halmstadvej

Læs mere

D E K L A R A T I O N =======================

D E K L A R A T I O N ======================= Anmelder: --------- Ejerlauget Slettebjerget 1-20, 3400 Hillerød v/ formanden, Steen Jensen, Slettebjerget 15, 3400 Hillerød PÅTEGNING TIL DEKLARATION AF 16/6 1976. ---------------------------------------

Læs mere

Vedtægter for Nivåvænge Garager

Vedtægter for Nivåvænge Garager Vedtægter for Nivåvænge Garager Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 3. maj 1972 og ændret på de ekstraordinære generalforsamlinger den 6. oktober 1977, den 7. oktober 1982, den 26. august 1998

Læs mere

V E D T Æ G T E R - Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 9. marts 2015.

V E D T Æ G T E R - Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 9. marts 2015. Grundejerforeningen Kærgårdsparken/Lystenlund www.gkl-solbjerg.dk V E D T Æ G T E R - Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 9. marts 2015. 1 Navn Foreningens navn er Grundejerforeningen Kærgårdsparken/Lystenlund,

Læs mere

Partiel byplan nr. 103. (Lumby nr. 1) ODENSE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE OMKRING

Partiel byplan nr. 103. (Lumby nr. 1) ODENSE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE OMKRING Partiel byplan nr 103 (Lumby nr 1) ODENSE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE OMKRING HEDELUND i ODENSE KOMMUNE 4 2 3 For at sikre et godt og tiltalende haveboligområde træffer Lumby sogneråd herved -

Læs mere

VEDTÆGTER. Indholdsfortegnelse. Side.

VEDTÆGTER. Indholdsfortegnelse. Side. 1 Indholdsfortegnelse. Side. ' 01 Navn og hjemsted... 2 ' 02 Formål... 2 ' 03 Medlemmer... 2 ' 04 Medlemmernes rettigheder... 2 ' 05 Medlemmernes forpligtigelser.. 2 ' 06 Udtræden af selskabet... 3 ' 07

Læs mere

STEMPELMÆRKE JØRGEN H. KROGH ADVOKAT. roitvør to. ftfo NINOKMIMO TLF. 07~**2900. - Ui/.OJ

STEMPELMÆRKE JØRGEN H. KROGH ADVOKAT. roitvør to. ftfo NINOKMIMO TLF. 07~**2900. - Ui/.OJ JØRGEN H. KROGH ADVOKAT roitvør to. ftfo NINOKMIMO TLF. 07~**2900 STEMPELMÆRKE RINGKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 01.030 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED STRANDVÆNGET I RINGKØBING. KUN GYLDIGT MED AFSTEMPUNG AF DOMMERKONTORETS

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S. CVR-nr. 58 21 06 17. Albertslund

VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S. CVR-nr. 58 21 06 17. Albertslund VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S CVR-nr. 58 21 06 17 Albertslund Selskabets navn, hjemsted og formål: 1. Selskabets navn er Brødrene A. & O. Johansen Aktieselskab. Dets hjemsted er Albertslund

Læs mere

KØBSTILBUD. Underskrevne: Cpr.nr/SE nr. Adresse:

KØBSTILBUD. Underskrevne: Cpr.nr/SE nr. Adresse: KØBSTILBUD Underskrevne: Cpr.nr/SE nr. Adresse: Tilbyder herved, for det anført bud, at købe èn af nedenstående parcelhusgrunde, i den prioriteringsorden De anfører. 1 er 1. prioritet, 2 er 2. prioritet

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for HORNE SOMMERLANDS GRUNDEJERFORENING

V E D T Æ G T E R. for HORNE SOMMERLANDS GRUNDEJERFORENING V E D T Æ G T E R for HORNE SOMMERLANDS GRUNDEJERFORENING INDHOLDSFORTEGNELSE: Grundejerforeningens navn og hjemsted 1. Grundejerforeningens navn 2. Grundejerforeningens hjemsted Grundejerforeningens område

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Bakkebjerg Stiftet den 9.maj 1973

Vedtægter for Grundejerforeningen Bakkebjerg Stiftet den 9.maj 1973 Vedtægter for Grundejerforeningen Bakkebjerg Stiftet den 9.maj 1973 1 1.1 Grundejerforeningens navn er Bakkebjerg, og dens hjemsted er Gribskov Kommune, tidligere Græsted Gilleje Kommune. 1.2 Alle nuværende

Læs mere

%;,st. 6.t*'jotrh RETTEN I RANDERS. Udskrift af dombogen DOM

%;,st. 6.t*'jotrh RETTEN I RANDERS. Udskrift af dombogen DOM RETTEN I RANDERS 6.t*'jotrh & %;,st Udskrift af dombogen DOM Afsagl den 10. marts 2015 i sag nr. BS 3-855/2014: Handrup gaard Grundej erforening v/formand Knud Erik Jensen Korsagervej 3, Haslund 8940 Randers

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

- - Grundejerforeningen Ville Heise

- - Grundejerforeningen Ville Heise - - Grundejerforeningen Ville Heise Afskrift af vedtægter Advokat Lone Refshammer Toldbodgade 37A, 1253 København K., Tlf. 3314 1438, Fax 3314 1944, Giro 766 9259 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Ville

Læs mere

Love for. Gershøj Grundejerforening. Stiftet 2. oktober 1962

Love for. Gershøj Grundejerforening. Stiftet 2. oktober 1962 Love for Gershøj Grundejerforening Stiftet 2. oktober 1962 1. Navn og hjemsted: Foreningens navn er Gershøj Grundejerforening. Dens hjemsted er: Bramsnæs Kommune. Dens værneting er: Roskilde. 2. Formål:

Læs mere

Klagerne. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Hans Sylvest Lagonis Minde 9 5600 Faaborg

Klagerne. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Hans Sylvest Lagonis Minde 9 5600 Faaborg 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Hans Sylvest Lagonis Minde 9 5600 Faaborg Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at klagerne,

Læs mere

Vedtægter og Deklaration for Grundejerforeningen Bøstrup Strand

Vedtægter og Deklaration for Grundejerforeningen Bøstrup Strand Vedtægter og Deklaration for Grundejerforeningen Bøstrup Strand Vedtaget på den stiftende generalforsamling, onsdag, den 25. september 1968. Ændret på generalforsamlingen den 24. juni 1978 og den 9. juni

Læs mere

R E F E R A T. af den stiftende generalforsamling i. Grundejerforeningen Kærmindevej. den 6. september 2006

R E F E R A T. af den stiftende generalforsamling i. Grundejerforeningen Kærmindevej. den 6. september 2006 R E F E R A T af den stiftende generalforsamling i Grundejerforeningen Kærmindevej den 6. september 2006 Den 6. september 2006 afholdtes stiftende generalforsamling i Grundejerforeningen Kærmindevej, hos

Læs mere

S E R V I T U T T E R

S E R V I T U T T E R Original. A F S K R I F T I anledning af at undertegnede NORDKYFA A/S, Rågeleje, agter at udstykke og sælge de mig tilhørende arealer matr.nr. 6-g, 6-u, 6-v og 6-x Smidstrup by, Blistrup sogn, i overensstemmelse

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Mejrup Syd

Vedtægter for Grundejerforeningen Mejrup Syd Vedtægter for Grundejerforeningen Mejrup Syd 1. Grundejerforeningens navn er Grundejerforeningen Mejrup Syd og dens hjemsted er Holstebro Kommune. 2. Grundejerforeningen omfatter følgende ejendomme: Flintøksen

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang"

Vedtægter for Grundejerforeningen Fuglevang Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang" 1. Grundejerforeningens navn er "Grundejerforeningen Fuglevang". Dens hjemsted er Kirke Såby. Dens værneting er Roskilde Herredsret. 2. Grundejerforeningen

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Selskabets formål er, i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov og det for vandværket fastsatte regulativ

Selskabets formål er, i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov og det for vandværket fastsatte regulativ Vedtægter 1 Selskabet, der er stiftet den 16. maj 1967, er et interessentskab, hvis navn er ØKSENMØLLE-FUGLSLEV GRUNDEJERFORENING OG VANDVÆRK I/S. Selskabet har hjemsted i Syddjurs Kommune. 2 Selskabets

Læs mere