Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt"

Transkript

1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks Lærerforening modtager mange medlemshenvendelser med en appel om at gøre noget for at skolen - lærerne og lederne - kan lykkes med opgaven. Et typisk konkret eksempel på en medlemshenvendelse lyder: Det, der virkeligt nager mig i dag er, at dem jeg kommer til at svigte er de svageste[ ] I dag oplevede jeg, at jeg at være så presset, at jeg måtte gi op... Midt i en time...4. musiktime.(ud over de 2 matematiktimer). Denne gang med den anden 6. Klasse hvori der er 20 elever hvoraf de 3 er stærkt behandlingskrævende. Jeg har dem 45 min om ugen... fredag eftermiddag; havde ikke nået at få forberedt en eneste time til i dag...det er ellers lykkes mig at få de 3 gutter nogenlunde ind under huden... De hilser altid glade mig på gangene og stikker mig et smil... Men i dag klarede jeg ikke presset fra dem...skældte ud...fik modkulturrektion fra dem...de følte sig garanteret svigtet af hende, de - selvom de er totalt strenge - alligevel regner med... Og gik til modangreb med "du truer os, vi skal aldrig nogensinde snakke med dig osv...æv...så tabte de også tilliden til mig :-( Måtte aflyse resten af timen, efterlod det hele og gik grædende derfra... Men fik hold på mig selv inden jeg gik til lektiecafe i 4. Klasse i 7. lektion. Ja, det er det, der nager mig mest...at jeg ikke har det samme overskud til at tage mig ordentligt af netop dem, som vi skulle løfte og som jeg løftede bedre før... Ovenstående er et typisk eksempel på de mange henvendelser vi løbende får fra medlemmerne. Som det fremgår, er udfordringen for læreren ikke, at de nye opgaver skaber usikkerhed eller den større tilstedeværelse på skolen. Udfordringen er, at der er for mange opgaver til den tid, der er til rådighed og at det derfor ikke er muligt at løfte opgaven kvalificeret. Debatten om folkeskolereformen er desværre præget af, at de forskellige parter har vidt forskellige billeder af situationen i folkeskolen, og der er langt fra den hverdag, som lærerne beretter om, til den fortælling, som regeringen, KL og andre bærer frem. Uanset hvilket af billederne der er mest dækkende, så er det et kæmpe problem, at der kan være så store forskelle i virkelighedsopfattelsen. Skal skolerne kunne løfte deres aktuelle udfordringer, er det tvingende nødvendigt, at fokus bliver flyttet fra en diskussion om virkelighedsopfattelse til en diskussion om, hvordan de kan lykkes med opgaverne. Side 1 af 7

2 For lærernes vedkommende er det altoverskyggende problem, at de skal levere langt flere undervisningstimer, samtidig med at den tid, der er til rådighed til at forberede og efterbehandle undervisningen, er blevet stærkt reduceret. Den mindre tid til forberedelse og efterbehandling svækker kvaliteten af den enkelte time, og lærernes mulighed for at tilrettelægge undervisningen til det enkelte barns behov. Samtidig er den manglende tid til forberedelse og efterbehandling en barriere for reformens ambitioner om, at skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan, samt bl.a. en mere åben skole, der samarbejder med både forenings- og erhvervsliv. Situationen medfører et stort pres på arbejdsmiljøet, fordi det er utilfredsstillende ikke at være ordentligt forberedt, og det er utilfredsstillende ikke at kunne levere den kvalitet, der kræves. For eleverne er skoleåret ikke et prøveår. Det er det klassetrin, de er på, og kommer ikke igen. Vi kan derfor ikke bare afvente, at der foreligger nogle forskningsresultater om 1½ år eller affærdige problemerne med, at dem må lederen løse på den enkelte skole. Det er elevernes undervisning her og nu, der er i spil. Vi opfordrer derfor Folketinget og regeringen til et samarbejde om snarest at iværksætte analyser med det formål at skabe et fælles retvisende billede af situationen på skolerne og rammerne for, at de kan løfte opgaven. Herunder blandt andet lærernes tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, lærernes indbyrdes samarbejde, samarbejdet med andre personalegrupper samt rammerne for skole-hjem-samarbejdet. Side 2 af 7

3 Bilag 1: Opsamling på aktuel viden Indeværende bilag indeholder eksempler på tilgængeligt registerdata samt egne og andres undersøgelser. Sygefraværet blandt lærerne er steget med pct. I København er sygefraværet blandt lærerne steget med 31 pct., og i Odense er det steget med 40 pct. i forhold til samme periode sidste år. Hvis samme tendens holder i hele landet, går skolerne glip af, hvad der svarer til 900 lærerstillinger eller 423 millioner spildte lønkroner 1. Stigende søgning til privatskolerne Undervisningsministeriet modtog i august 46 anmeldelser om nye friskoler. Det er en stigning på 53 pct. i forhold til tidligere år. Samtidig melder mange privatskoler om stigende søgning fra såvel elever som lærere. Inklusion er fortsat en udfordring DLF deler til fulde ambitionen om, at alle elever skal blive dygtigere gennem inklusion. Blandt DLF s medlemmer vurderer 55 pct., at de har elever i deres klasser, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen. Blandt dem oplever 2 pct., at mulighederne for at give støtte til børn med særlige behov er blevet bedre sammenlignet med sidste skoleår, 31 pct. oplever uændrede muligheder, og 63 pct. oplever, at mulighederne er blevet dårligere. Dertil kommer, at 84 pct. vurderer, at de inkluderede elever ikke får det undervisningstilbud, som de har krav på. Faldende søgning til læreruddannelsen Fra 2013 til 2014 faldt optaget på læreruddannelsen med 14,2 pct. fra et meget lavt udgangspunkt. Hvis ambitionerne med folkeskolereformen skal indfries, må vi ikke ende i en situation, hvor vi ikke kan rekruttere de bedst kvalificerede til uddannelsen. Stigende antal opsigelser blandt lærere I oktober 2013 var der ledige lærere. I oktober 2014 var tallet Faldet skyldes ikke flere lærerstillinger 2. Tværtimod er antallet af lærerstillinger i folkeskolen faldet fra sidste skoleår til i år. Flere steder i landet er der truende lærermangel. Det skyldes efter vores vurdering, at ekstraordinært mange lærere har forladt folkeskolen. Der er ikke tilstrækkelig tid til forberedelse, og det forringer kvaliteten af undervisningen I en undersøgelse blandt DLF s medlemmer svarer 88 pct., at de ikke har tilstrækkelig tid til at forberede og efterbehandle undervisningen. Af dem har det for: 82 pct. betydet mindre undervisningsdifferentiering, 77 pct. anvender mere lærebogsundervisning (dvs. mindre individuelt tilrettelagt undervisning), og 69 pct. giver færre skriftlige opgaver til eleverne 1 Egne beregninger pba. offentliggjort data og KRL 2 Beregnet antal fuldtidsledige for alle medlemmer af lærernes A-kasse Side 3 af 7

4 Bilag 2: Henvendelse til Statsministern fra DLFs kongres 3. september 2014 Kære Helle Thorning Schmidt Regeringen har gennemført en række reformer på uddannelsesområdet med det mål at styrke elevers og studerendes udbytte af deres skolegang og uddannelse. Skal målsætningerne med reformerne nås, skal de følges op af et politisk ansvar for, at de lærere, ledere, vejledere og formidlere, der skal implementere reformerne, har mulighed for det. Det vil Danmarks Lærerforening gerne samarbejde med regeringen om. Et første nødvendigt skridt i dette samarbejde vil være, at vi får et fælles billede af situationen på de skoler og institutioner, der skal gennemføre reformerne. Danmarks Lærerforening repræsenterer en stor del af de undervisere, vejledere, formidlere og ledere, der hver dag gør alt, hvad de kan for at sikre børn og unge en god undervisning, og som brænder for at gøre deres job så godt som muligt. På en række områder oplever vores medlemmer en manglende sammenhæng mellem de formulerede målsætninger med reformerne og deres muligheder for at kunne gennemføre målsætningerne i dagligdagen. Skal reformerne blive en succes, er det nødvendigt, at regeringen tager vurderingerne fra de fagprofessionelle alvorligt. Den aktuelle situation medfører betydelige frustrationer til skade for det engagement, der er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen, vejledningen og de øvrige vigtige funktioner, vi varetager. Der er derfor et markant behov for en saglig og handlingsorienteret dialog om skolernes og institutionernes muligheder for at løfte opgaven. Vi vil i det følgende beskrive nogle af de problemstillinger, der efter vores mening skal løses, hvis vi i fællesskab skal kunne nå regeringens målsætninger med de gennemførte reformer. Inklusion Vi deler til fuld ambition om, at de elever, der tidligere modtog specialiserede undervisningstilbud, og som har mulighed for at trives og udvikle sig fagligt i normalklassen, skal have gavn af normalklassens fællesskab. Det er imidlertid afgørende, at såvel de inkluderede elever som de øvrige elever oplever, at der er plads til dem, og at de udfordres og bliver dygtigere. Det er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen, men det er også afgørende for elevers, forælders og læreres opbakning til folkeskolen. Vi ved, at mange forældre har fra-valgt folkeskolen, fordi de oplever, at folkeskolen ikke lykkes med inklusions-opgaven. Loven om inklusion er 3 år gammel. Det er på høje tid, at der bliver taget hånd om en succesfuld implementering over alt i landet. Danmarks Lærerforening har foreslået en fælles landsdækkende indsats. Krumtappen i vores forslag er, at der ved inklusion af en elev skal udarbejdes en konkret plan for, hvilke tiltag, der iværksættes. Planen skal deles med forældrene, så de er trygge ved processen. Den viden, der var og er samlet på specialskolerne og i PPR, Side 4 af 7

5 skal i langt højere grad i spil i klasselokalet. Skal vi nå målet om, at alle elever bliver fagligt dygtigere, er der ikke blot brug for flere voksne men brug for, at specialiserede fagpersoner kommer til at spille en aktiv rolle i klasselokalet. Mange lærere oplever i øvrigt, at deres muligheder for at løse inklusionsopgaven succesfuldt er blevet klart vanskeligere som følge af, at mulighederne for at forberede og efterbehandle undervisningen er blevet markant forringet. En vellykket inklusion forudsætter en individuelt tilrettelagt undervisning. Folkeskolereformen Folkeskolereformen er båret af målsætningen om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige som muligt. Det mål deler vi 100 %. Det var derfor, vi valgte vores uddannelse og arbejde. Realiteten er imidlertid, at langt, langt hovedparten af lærerne oplever, at muligheden for at nå målet er blevet markant forringet. I regeringens egen beskrivelse af god undervisning fremhæves det, at den enkelte elev udfordres fagligt i alle timer, at der løbende følges op på elevens udbytte af undervisningen, at der skabes en større sammenhæng mellem teori og praksis, at erhvervs- og kulturliv i langt højere grad inddrages i skolens undervisning mm. Vi deler til fulde denne beskrivelse af kvalitet i undervisningen, men vi må konstatere, at det på ingen måde hænger sammen med de muligheder, lærerne har. Med 3-4 timer om ugen til at forberede 27, 28, 29 ja i mange tilfælde flere lektioner er det umuligt at levere den undervisning, regeringen beskriver. Dette misforhold bliver vi nødt til at få rettet op på, hvis folkeskolereformen skal blive en succes. Lærer Rikke Petersen beskrev i et brev til regeringen, KL og Danmarks Lærerforening sin helt konkrete hverdag, der er præget af, at hun må gennemføre undervisning, der overhovedet ikke er forberedt. Undervisningsministeren svarer på regeringens vegne bl.a.: Både folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne bidrager til at skabe nogle bedre rammer for, at skolerne kan give eleverne en undervisning, der gør alle elever dygtigere. Hvor elevernes læring er i centrum for skolernes arbejde, og hvor tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver herunder planlægning, gennemførelse og efterbehandling af undervisningen er et fælles anliggende for skolens ledelse, lærere, pædagoger og øvrige medarbejdere. Det er en helt anden virkelighed, Rikke og alle hendes kollegaer og ledelse står i. I KL s svar til Rikke står der: Det er rigtigt, at lærerne i gennemsnit skal undervise to timer mere om ugen. Den endelige sammensætning af opgaverne fastlægges af ledelsen efter dialog med den enkelte lærer, ud fra en vurdering af fag, lærerens kompetencer og erfaring, elevsammensætning mm. For lærere og ledere er det et fatamorgana. Det sker ingen steder. Rikke gør seriøst og professionelt opmærksom på, at hun og hendes kollegaer ikke kan levere den kvalitet i undervisningen, som eleverne har krav på, og som reformen fordrer med de rammer, der er til rådighed. Det bliver vi nødt til at tage alvorligt. Side 5 af 7

6 EUD-reform og vejledning EUD-reformens målsætning om, at en større andel af de unge vælger erhvervsuddannelse, deler vi fuldt ud, men igen oplever vi, at de formulerede målsætninger står i skærende kontrast til konsekvenserne af de politiske beslutninger, der er en følge reformen. Beslutningen om at reducere vejledningsindsatsen markant gennem den såkaldte fokuserede vejledning vil med stor sandsynlighed betyde, at uafklarede unge vælger det almene gymnasium. Skal vi vende den udvikling, kan vi ikke reducere den personlige vejledning til kun at omfatte de ikke-uddannelsesparate. I forbindelse med folkeskolereformen stiger skolernes behov for samarbejde med vejlederne på UU-centrene. Faget uddannelse og job og ønsket om et langt tættere samarbejde med erhvervslivet fordrer, at skolerne kan trække på UU-centrenes ekspertise og resurser. Heller ikke dette hænger sammen med, at der nu skæres netto langt over 100 mio.kr. Danmarks Lærerforenings medlemmer, der underviser ved de erhvervsrettede ungdomsuddannelser oplever mange af de samme udfordringer som lærerne i folkeskolen. Specialundervisning for voksne og unge Mens der i de seneste år har været stor politisk fokus på EUD-reform og folkeskolereform, har den politiske interesse for det hjørne af undervisningen, der handler om specialundervisning af unge og voksne, haft meget lidt bevågenhed såvel i Folketinget som i kommunerne. Fra dagspressen dukker der med mellemrum historier op om, at skolernes tilbud er bestemt af prisen i langt højere grad end den unges eller voksnes behov. En udvikling som vi i høj grad kan nikke genkendende til. Kommunerne køber et produkt af skolerne, og dermed bliver prisen den afgørende faktor. Mar-nedgørelsen af skolerne presser dels kvaliteten, dels medfører den en stor usikkerhed på specialskolerne/institutionerne, hvilket igen betyder, at det er vanskeligt at fastholde de specialiserede medarbejdere til skade for den enestående ekspertise, der gennem årene var opbygget. Vi kan konstatere, at skolernes tilbud i stigende grad får præg af pasning frem for et kvalificeret undervisningstilbud. Værdien af uddannelse vurderes i stigende grad ud fra, hvorvidt den medvirker til, at borgerne kan bidrage til at styrke samfundsøkonomien. Den specialundervisning som en række af de unge og voksne får, vil formentlig aldrig kunne ses som et plus på den samfundsøkonomiske bundlinje, men den er et afgørende plus for et værdigt liv. Fælles billede af udfordringerne er påkrævet Når vi i et brev til regeringen beskriver nogle af de udfordringer, medlemmerne har i deres daglige arbejde, er der tale om en alvorligt ment bekymring for kvaliteten af det livsvigtige arbejde, som vi udfører hver dag. Svarene fra undervisningsministeren og KL til Rikke Petersen er eksempler på, at regeringen og KL øjensynligt har et helt andet billede af situationen end de lærere, der hver dag står med den konkrete opgave. Derfor er der et akut behov for, at vi hurtigst muligt får et fælles retvisende billede. Side 6 af 7

7 Lærerne knokler alt, hvad de kan, for at give deres elever den bedste undervisning. De har brug for opbakning til deres arbejde. Det er folkeskolens fremtid og børnenes undervisning og uddannelse, der er på spil, og det er lærernes og ledernes arbejdsmiljø. De problemer, vi her har beskrevet, løses ikke ved at opstille potemkinkulisser men ved reelt at forholde sig til skolernes muligheder for at løfte opgaven. Vi skal derfor konkret foreslå, at regeringen sammen med Danmarks Lærerforening straks iværksætter et analysearbejde med henblik på at afdække skolernes og institutionernes muligheder for at løse deres opgave. Værdien af en velfungerende skole og et velfungerende uddannelsessystem kan ikke overvurderes, og der er grund til, at de nuværende problemer mødes af hurtig fælles handling. På vegne af Danmarks Lærerforenings kongres Med venlig hilsen Anders Bondo Christensen Side 7 af 7

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Varde Lærerkreds generalforsamling 2015. Generalforsamling. afholdes i Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, Varde Fredag den 20. marts kl. 16.

Varde Lærerkreds generalforsamling 2015. Generalforsamling. afholdes i Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, Varde Fredag den 20. marts kl. 16. 1 Generalforsamling afholdes i Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, Varde Fredag den 20. marts kl. 16.30 2 Forslag til forretningsorden for generalforsamlingen 1. Dersom formandens beretning indeholder punkter,

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..!

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..! 2012 NUMMER 1 MAJ NY HED SBREV Første nyhedsbrev i den nye skole..! Den nye skoles ledelse har besluttet at udsende nyhedsbreve til elever, forældre og personale vedr. den ny skole. Vi håber, at de ERRITSØ

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Omstilling til en ny skole

Omstilling til en ny skole Omstilling til en ny skole En ny folkeskole 2 Omstilling til en ny skole Omstilling til en ny skole En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov.

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Århus Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Lockout perioden, og derefter nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014. Folkeskole reform, og hermed afledte effekter på os

Lockout perioden, og derefter nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014. Folkeskole reform, og hermed afledte effekter på os Årsmøde den 10. oktober 2013 Årsberetning Vi fejrede i august skolens 147 års fødselsdag blandt andet med den nyere tradition, fælles kaffebord for forældre og ansatte inden alle øvrige aktiviteter. I

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14.

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14. Efter velkomst og en kort præsentation af bestyrelsens medlemmer, orienterede Steen om skolens økonomi. Steen forklarede søjlediagrammet, hvor hele søjlen viser udgiften pr. elev i folkeskolen. 120 100

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

SKOLEUDVIKLING. 2011-2012 16. årgang nr. 2

SKOLEUDVIKLING. 2011-2012 16. årgang nr. 2 2011-2012 16. årgang nr. 2 SKOLEUDVIKLING HVAD ER OP, HVAD ER NED OG HVOR SKAL VI HEN? Der bliver talt meget om skoleudvikling i Rødovre Kommune. Det kan være svært at danne sig et overblik over de mange

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere