Danske Antropologer og deres beskæftigelsessituation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Antropologer og deres beskæftigelsessituation"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Danske Antropologer og deres beskæftigelsessituation Sophie-Mette Skade-Rasmussen Nr. 96/2004 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 96/2004 Danske Antropologer og deres beskæftigelsessituation Sophie-Mette Skade Rasmussen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 DANSKE ANTROPOLOGER OG DERES BESKÆFTIGELSESSITUATION: udarbejdet af Stud.scient.anth Sophie-Mette Skade-Rasmussen under vejledning og videreredaktion af Lektor Karsten Pærregaard INSTITUT FOR ANTROPOLOGI KØBENHAVNS UNIVERSITET FREDERIKSHOLMS KANAL KØBENHAVN K tlf:

4 Formål Formålet med undersøgelsen har været at undersøge, hvordan arbejdsmarkedet for antropologer ser ud i dag og i den forbindelse underkaste relationen mellem antropologiuddannelsen og færdige kandidaters jobmuligheder en kritisk vurdering. Af særlig interesse har været at se, hvordan antropologer over de sidste ti år har flyttet sig i forhold til valg af beskæftigelse, specialiseringsområder, opfattelsen af antropologiens indhold og anvendelighed samt forholdet til studieforløbet efter dimission. Undersøgelsen var oprindelig tænkt som en stikprøve blandt dimittender fra 1998 og frem til i dag, men en udvidelse af prøven helt tilbage til 1992 og frem til i dag muliggjorde en undersøgelse, hvor langt flere dimittender deltog og derved gav et mere repræsentativt billede. Vi ønsker at sige tak til dem, som har haft tid og lyst til at besvare spørgeskemaerne og for den positive interesse, der kom til udtryk i både direkte og indirekte (fyldige svar) kommentarer i spørgeskemaet. Et kopi af spørgeskemaet er vedlagt (bilag 1). Inspiration er bl.a. hentet med tilladelse fra en tidligere etnografisk undersøgelse fra 1999 ved Moesgård ved Aarhus Universitet. Denne undersøgelse behandler emnet om etnografer og deres beskæftigelsessituation. Således går nogle af spørgsmålene igen i antropologiundersøgelsen fra Arhus, hvilket gør sammenligning mulig. Tak til Marianne S. Balleby, Peter Bjerregaard og Malene B. Borre for tilladelse, inspiration og interesse i denne undersøgelse. Samtidig en tak til de mange, som hjalp til på Institut for Antropologi for brug af kontor, computer, og hjælp med mange småting under bearbejdelsen (især en tak til IT holdet, folk i receptionen og betjentene). Det var undersøgelsens hensigt, at det statistiske materiale skal stå for sig selv til videre fortolkning for den enkelte læser. Rapporten har dog undervejs afsløret nogle substantielle oplysninger om dimitterede antropologers beskæftigelsessituation under perioden Undersøgelsen vidner bla. om, antropologien er under stadig udvikling, og at der er områder, som efter de adspurgtes mening bør forbedres og tilpasses forventningerne i det 21. århundrede. Den viser dog også, at antropologer er stolte af deres fag og værner om deres faglige tradition samtidig med, at de lader sig inspirere til at vælge nye og kreative veje på arbejdsmarkedet. Lektor Karsten Pærregaard tog oprindelig initiativ til undersøgelsen. Han har tillige været behjælpelig med nye idéer, konstruktiv vejledning, samt ulastelig interesse i og positiv opbakning omkring projektet. Projektets videre bearbejdning og udvidelse overgår fra d. 4. september 2003 til ham, som også står til rådighed for eventuelle uddybninger og spørgsmål: Lektor Karsten Pærregaard Tlf Tak for interessen. Jeg håber, at læsningen vil være interessant. Med venlig hilsen Projektansvarlig Stud.scient.anth Sophie-Mette Skade-Rasmussen 3

5 BAGGRUNDSDATA Besvarelser Fra 1. januar 1992 og frem til juni 2003 blev der registreret 287 dimitterede antropologer fra Institut for Antropologi. Af dem er der opsporet en gyldig adresse på de 268, som så (forhåbentlig) har modtaget et spørgeskema, og af disse er der modtaget 172 svar. Dette svarer til en svarprocent på 64,2 %, når det ses i forhold til antallet af personer, som har modtaget skemaet. Antal besvarelser i forhold til det totale antal dimitterede er præcis 60%. På trods af den forholdsvis lave svarprocent kan de modtagne spørgeskemaer siges at være ganske repræsentative, når spredningen på køn, alder, bopæl og dimissionsår af dimitterede antropologer fra tages i betragtning, hvilket tæller for tallenes validitet. Årsagerne til, at folk ikke har indsendt et besvaret spørgeskema kan være mange: skemaet blev udsendt i sommerferieperioden, reklamen for undersøgelsen i følgebrevet gjorde ikke godt nok indtryk, skemaet tog for lang tid at udfylde (og undskyld for dette iøvrigt), og mange af de adspurgte mente måske ikke selv, at de havde noget at tilføje - selv om dette er højst utraditionelt for en antropolog! Disse muligheder er dog kun antagelser, og på et senere tidspunkt er det et ønske fra instituttets side påny at henvende sig til gruppen af dimittender, som undlod at besvare skemaet, i håbet om at få hævet svarprocentet. Til gengæld har dem, der har svaret, været meget omhyggelige med at udfylde spørgeskemaet så godt endda, at bearbejdning af al data har været en langsommelig proces. Det er især åbne spørgsmål eller steder i spørgeskemaet, hvor det er tilladt selv at tilføje en kommentar eller et emne, der er blevet godt udnyttet af dem, der har svaret. Køn og alder Som det kan ses af tabel 1.1, er adspurgtes kønsfordeling repræsentativ for kønsfordelingen blandt hele dimittendgruppen fra 1992 og frem. 39 af de adspurgte er mænd og 133 er kvinder, hvilket svarer til hhv. 22,7% og 77,3 %. Af kandidater fra 1992 og frem er der i alt registreret 70 mænd og 217 kvinder, som svarer til 24,3% mænd og 75,6 % kvinder. Tabel 1.1 Kønsfordelingen blandt adspurgte og registrerede dimittender Under 30 år år år år Total Det totale antal registrerede dimittender Kvinde Mand Total antal % 77,3 22,7 100,0 antal % 77,7 22,3 100,0 antal 23 32,4 34 % 67,6 32,4 100,0 antal % 100,0 0,0 100,0 antal % 77,3 22,7 100,0 antal 287 % 100,0 Tabel 1.2 viser, at antropologer fra år er den aldersgruppe, som har været flittigst til at svare. Med i alt 103 besvarelser repræsenterer de 59,9% af alle udfyldte spørgeskemaer, medens de årige udgør 19,8% og dem under 30 år 12,8%. 4

6 Tabel 1.2 Alders- og kønsfordelingen blandt adspurgte og registrerede dimittender Under 30 år år år år Over 60 år Total antal % antal % antal % antal % antal % antal % Kvinde Mand Total 17 12, , ,3 13 9, ,0 5 12, , , , , , ,8 13 7, ,0 Total antal registrerede dimittender , , ,0 24 8,4 4 1, ,0 Bopæl Et kig på alle 287 registrerede dimittender afslører, at 264 (92,0%) bor i Danmark, og 23 (8,0%) residerer i udlandet (tabel 1.3). I alt er 228 registreret som boende i Københavns Amt, hvilket svarer til 79,4% af alle registrerede dimittender. Af dem, der har svaret, bor 128 (74,4%) i Københavns Amt. Her skal der gøres opmærksom på, at 12 antropologer blot har angivet, at de er bosiddende i Danmark, hvorfor tallet for Københavns Amt kan være en anelse højere. Det næsthøjeste antal af antropologer på amtsbasis er Frederiksborg Amt med 11 antropologer (6,4%). I alt bor 160 af de adspurgte antropologer i Danmark (93,0%) og 12 i udlandet (7,0%). Af de 287 registrerede dimittender bor 10 i Europa (men uden for Danmark) og 13 antropologer i det øvrige udland. Heraf har 5 ud af de 10 i Europa svaret og 7 ud af de 13 i det øvrige udland svaret, hvilket må siges at være meget pænt. 5

7 Tabel 1.3 Besvarende og registrerede antropologers bopæl Antal besvarelser Antal registrerede Valid procent Valid procent Københavns Amt , ,4 Frederiksborg Amt 11 6,4 17 5,9 Roskilde Amt 2 7,0 4 1,4 Vestsjællands Amt 2 1,2 2 0,7 Storstrøms Amt 1 0,6 2 0,7 Fyns Amt 2 1,2 2 0,7 Sønderjyllands Amt 1 0,3 Vejle Amt 1 0,3 Århus Amt 1 0,6 1 0,3 Ribe Amt 1 0,3 Nordjyllands Amt 1 0,6 2 0,7 Danmark 12 7,0 Europa 5 2,9 13 4,5 Øvrig Udland 7 4,1 10 3,5 Ukendt 3 1,0 Total , ,0 Ægtefælle/samlever og børn under uddannelse 127 (74,3%) har en ægtefælle eller en samlever (tabel 1.4), og af de 127 har 75,4% en samlever/ægtefælle med en længerevarende uddannelse (tabel 1.5). 44,4% af dem er enten antropolog/etnograf eller fra en anden humanistisk eller samfundsfaglig uddannelse. Tabel 1.4 Antal der har en ægtefælle/samlever Valid procent Har en ægtefælle/samlever ,3 Har ikke en ægtefælle/samlever 44 25,7 Total ,0 Ikke svaret 1 - Total Spørgsmål: har du en ægtefælle/samlever? Tabel 1.5 Ægtefælle/samlevers uddannelse Valid procent Antropolog/etnograf 16 12,7 Anden humanistisk eller samfundsfaglig uddannelse 40 31,7 Anden længerevarende uddannelse 39 31,0 Kort eller mellemlang uddannelse 18 14,3 Teknisk/håndværksmæssig uddannelse 4 3,2 Andet 9 7,1 Total ,0 Ikke svaret 46 - Total Spørgsmål: hvis ja, hvad er din ægtefælles/samlevers uddannelse? Blandt dem, som har svaret, har 55 fået børn under uddannelsen, hvilket svarer til næsten en tredjedel (32%) (tabel 1.6). Undersøgelsen viser endvidere, at mandlige (30,8%) og kvindelige (32,3%) studerende er omtrent lige flittige til at få børn, medens de læser med en lille overvægt på den kvindelige side. 6

8 Tabel 1.6 Børn under studietiden Har fået børn under studietiden antal % Har ikke fået børn under studietiden antal % Total antal % Spørgsmål: har du fået et barn eller flere under din studietid? Kvinde Mand Total ,3 30,8 32, ,7 69,2 68, ,0 100,0 100,0 Fagforening og A-kasse 133 (77,3%) af de adspurgte er medlemmer af en fagforening (tabel 1.7), og heraf er 126 (94%) medlemmer af Dansk Magisterforening (tabel 1.8). 163 (94,2%) er medlemmer af en a-kasse (tabel 1.9), og af dem er 152 (93,3%) tilmeldt Magistrenes A-kasse (tabel 1.10). Tabel 1.7 Antal antropologer i fagforening Valid procent Medlem af en fagforening ,3 Ikke medlem af en fagforening 39 22,7 Total ,0 Spørgsmål: er du medlem af en fagforening? Tabel 1.8 Kønsfordeling i forhold til fagforening Kvinde Mand Total Dansk Magisterforening HK Kommunal 3 3 Civiløkonomerne 1 1 Danmarks Lærerforening 1 1 Magistarafelagid (Færøerne) 1 1 Praktiserende Lægers Organisation 1 1 Total Spørgsmål: hvis ja, angiv hvilken Tabel 1.9 Antal antropologer i A-kasse Valid procent Tilmeldt en A-kasse ,2 Ikke tilmeldt en A-kasse 9 5,8 Total ,0 Spørgsmål: er du tilmeldt A-kasse? 7

9 Tabel 1.10 Kønsfordeling i forhold til A-kasse Kvinde Mand Total Magisternes A-kasse HK Kommunal 3 3 Civiløkonomernes A-kasse 1 1 Danmarks Lærerforenings A-kasse 1 1 AAK FTFA 1 1 ASE 1 1 Total Spørgsmål: hvis ja, angiv hvilken 8

10 STUDIEFORLØB Antropologers dimissionsår og antal år i uddannelse Antallet af dimittender har været stødt stigende fra 1992 og frem til midten af 2003, især i de sidste 5 år, hvilket afspejles i den foreliggende undersøgelse (tabel 2.1). Tabel 2.1 År for dimission Antallet besvarede Antal registrerede Valid procent Valid procent ,7 19 6, ,8 6 2, ,8 18 6, ,8 23 8, ,6 20 7, ,8 15 5, , , ,0 24 8, , , , , , , (januar juni) 8 4,7 11 3,8 Total , ,0 Ikke svaret Total Spørgsmål: hvornår blev du kandidat? Gennemsnitstiden for at tage en antropologiuddannelse er efter udregning ca. 8,25 år. Et lille antal antropologer, som begyndte på studiet i 70 erne og starten af 80 erne, og som først har opnået deres magister/kandidatgrad i 90 erne, er naturligvis med til at trække gennemsnittet op. Langt de fleste færdiggør ren faktisk deres studie på 6-8 år (78,8%) (tabel 2.2). Det forventes, at antallet af dimitterede antropologer stiger de næste par år, når de store årgange af nye indskrevne studerende i midten og slutningen af 90 erne begynder at blive færdige (tabel 2.3). Tabel 2.2 Antal år i uddannelse Valid procent 4-5 år 8 4,7 6-7 år 83 48,5 8-9 år 45 26, år 17 9, år 10 5,8 Over 13 år 8 4,7 Total ,0 Ikke svaret 1 - Total Gennemsnitlig længde af uddannelse 8,25 år 9

11 Tabel 2.3 Adspurgte antropologers startår på uddannelsen Valid procent , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 Total ,0 Spørgsmål: hvornår blev du kandidat/magister? Et blik på kønsfordelingen fortæller os, at kvinder generelt er længere om at gøre sig færdige end mænd. 22,5% af kvinderne bruger 10 år eller mere på at blive færdige, medens blot 10,3% af mændene lader studierne trække i tilsvarende langdrag (tabel 2.4). Tabel 2.4 forholdet mellem køn og antal år i antropologi uddannelsen i procent tal Kvinde Mand Total 4-5 år 4,5 5,1 4,7 6-7 år 44,7 61,5 48,5 8-9 år 27,3 23,1 26, år 9,8 7,7 9, år 7,6 2,6 6,4 Over 13 år 6,1 4,7 Total 100,0 100,0 100,0 At studiet varer længere for studerende, som får børn under uddannelsen, sammenlignet med studerende, som ikke får børn, kan næppe overraske nogen. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke kan dokumenteres nogen signifikant forskel i studietid mellem de to grupper inden for de første ti studieår (tabel 2.5). Til gængæld fylder gruppen af antropologistuderende, som bliver forældre under uddannelsen, uforholdsmæssigt meget i statistikken over kandidater, for hvem studierne trækker i langdrag. 38,9% af de studerende, som får børn under uddannelsen, bruger således ti år eller mere på at færdiggøre sig. Omvendt bruger blot 12% af de studerende, som ikke har sat børn i verden under studiet, mere end ti år på at blive antropologer. 10

12 Tabel 2.5 forholdet mellem børn under uddannelsen og antal år i uddannelsen i procent tal Har fået børn Har ikke fået børn Total 4-5 år 3,7 5,1 4,7 6-7 år 29,6 57,3 48,5 8-9 år 27,8 25,6 26, år 11,1 8,5 9, år 14,8 2,6 6,4 Over 13 år 13,0 0,9 4,7 Total 100,0 100,0 100,0 Statistisk set forlænger hverken det at tage en eksamen i udlandet eller job under uddannelsen denne nævneværdigt (hvorfor disse tabeller ikke er medtaget). Gennemsnitsalderen ved studiestart for de adspurgte var 23,7 (tabel 2.6). 35,7% startede som enten 20-/21-årig (heraf 20% som 21 årig). Tabel 2.6 Startalder for antropologistuderende og udregning af gennemsnit Valid procent ganget med alder 18 år 4 2, år 15 8, år 27 15, år 34 20, år 18 10, år 20 11, år 9 5, år 10 5, år 3 1, år 1 0, år 4 2, år 4 2, år 1 0, år 32 år 2 1, år 7 4, år 1 0, år 3 1, år 2 1, år 1 0, år 1 0, år 1 0, år 1 0, år 1 0, år 1 0, år 1 0,6 43 Total , Antal aldre: 26 ganget med alder: 4085 divideret med antal aldre: 26 Gennemsnit: 23,73 Gennemsnitsalderen ved slutåret var 31,8 år (tabel 2.7). En tredjedel færdiggjorde sig som 28-/29- årig, medens 17% var 28 år ved endt uddannelse og 14% 29 år. 11

13 Tabel 2.7 Slutalder for antropologistuderende og udregning af gennemsnit Valid procent ganget med alder 24 år 1 0, år 3 1, år 14 8, år 17 9, år 29 16, år 24 14, år 10 5, år 7 4, år 13 7, år 4 2, år 6 3, år 8 4, år 4 2, år 6 3, år 2 1, år 2 1, år 2 1, år 4 2, år 1 0, år 44 år 4 2, år 1 0, år 2 1, år 1 0, år 5 2, år 50 år 51 år 1 0,6 51 Total , Antal aldre: 28 ganget med alder: 5436 Divideret med antal aldre: 28 Gennemsnit: 31,8 Tematisk specialisering I spørgeskemaet var der som en test indsat de specialiseringsemner og feltarbejdsområder, der angives på den synopsisblanket (se bilag 2), som antropologistuderende bedes om at udfylde i forbindelse med indlevering af synopsis til instituttet. I besvarelserne var kulturel identitet det hyppigst markerede svar som specialiseringsemne (45,3%) (tabel 2.8). Lidt under hver tredje angav, at de helt eller til dels har specialiseret sig inden for kulturel kompleksitet eller medicinsk antropologi efterfulgt af politisk antropologi og udvikling. 12

14 Tabel 2.8 Antropologer og specialiseringsområder/specialemne(r) Procent Kulturel identitet 78 45,3 Kulturel kompleksitet 53 30,8 Medicinsk antropologi 52 30,2 Politisk antropologi 48 27,9 Udvikling 45 26,2 Flygtninge og migration 38 22,1 Kulturel kognition og læring 34 19,8 Krop, sygdom og følelser 32 18,6 Køn og kønsforhold 27 15,7 Miljø og samfund 14 8,1 Religion 13 7,6 Psykologisk antropologi 12 7,0 Økonomisk antropologi 9 5,2 Turisme 6 3,5 Museal antropologi 6 3,5 Andet 67 39,0 Spørgsmål: Hvad har du specialiseret dig inden for ved antropologien? (sæt gerne flere kryds) I spørgsmålet om specialisering valgte 39,0% at krydse ved andet med mulighed for at uddybe dette. I tabel 2.9 ses de specialiseringsemner, som antropologer selv har valgt at tilføje under andet. Her er det ikke så meget antallet af antropologer i forhold til specialiseringsemne, der er interessant, men snarere de mange forskellige emneområder, som de adspurgte har tilføjet, og som blanketten ikke dækker. Den store spredning på emneområder kan tolkes som, at studerende nok forsøger at udtrykke deres interesser inden for antropologiens gængse emneområder, men samtidig vælger specialiseringsområde ud fra selvdefinerede interesser. 13

15 Tabel 2.9 Antropologer og tilføjede specialiseringsområder/specialeemne(r) Procent Organisation 9 5,2 Børn og unge 8 4,7 Musik/dans/performance 5 2,9 Medier 5 2,9 Arbejdspladsen/arbejdsantropologi 4 2,3 Konsumption 4 2,3 Videnskabsteori/vidensantropologi 3 1,7 Teknologi 3 1,7 Visuel antropologi 3 1,7 Slægtskab/ægteskab 3 1,7 Urban antropologi 3 1,7 Tid, rum og sted 2 1,2 Metode 2 1,2 Kommunikation 2 1,2 Kriminologi 2 1,2 Konflikt 2 1,2 Modernitet 2 1,2 Eksistentiel antropologi 1 0,6 Lokalsamfundsstudier 1 0,6 Disability/handicap 1 0,6 Uddannelse 1 0,6 Materiel kultur 1 0,6 Design 1 0,6 Minoriteter 1 0,6 Cyber antropologi 1 0,6 Landbrug 1 0,6 Menneskerettigheder 1 0,6 Netværk 1 0,6 Sport/bevægelse 1 0,6 Pædagogisk antropologi 1 0,6 Kosmologi 1 0,6 Seksualitet 1 0,6 Ritual 1 0,6 Magt 1 0,6 Spørgsmål: hvad har du specialiseret dig inden for ved antropologien (kategori andet )? Særlig iøjefaldende er temaerne teknologi, medier og urban antropologi" tilføjet under andet af antropologer, som startede på uddannelsen i 90 erne og dimitterede efter Dette gælder også temaet organisation, som dog også er angivet af 2 antropologer dimitterede i hhv og 1998 (tabellerne og udregningen er for omfattende til at føre ind i rapporten). Kategorierne turisme og museal antropologi er derimod stort set ikke angivet af antropologer, der startede på studiet i 90 erne (dog med undtagelse af én, der startede i Børn og unge var især populært blandt dem, som startede mellem , medens årgangene, der følger efter, helt har mistet interesse for emnet. Regional specialisering og feltarbejde Ved spørgsmålet, om hvilke regionale områder specialet tog udgangspunkt i, er Danmark det hyppigst markerede svar (35%) (tabel 2.10). Samlet set har 60% af alle specialer helt eller delvis haft udgangspunkt i Europa. Næsthyppigste område er Afrika (ca. 1/5). 14

16 Tabel 2.11 Område(r) adspurgte antropologers speciale har taget udgangspunkt i Procent Danmark 59 34,3 Norden 15 8,7 Vesteuropa 17 9,9 Østeuropa 9 5,2 Øvrige Europa 3 1,7 Europa total ,9 Arktis 1 0,6 Nordamerika 8 4,7 Caraibien 3 1,7 Latinamerika 12 7,0 Afrika 35 20,3 Mellemøsten 13 7,6 Sydasien 12 7,0 Sydøstasien 7 4,1 Øvrige Asien 3 1,7 Oceanien 2 1,2 Australien 2 1,2 Andre regioner 5 2,9 Spørgsmål: hvilke(t) område(r) tog dit speciale udgangspunkt i? (sæt gerne flere kryds) Ifølge spørgeundersøgelsen er Danmark også det område, som hyppigst vælges til feltarbejde (tabel 2.12). Knap halvdelen af dem, der har svaret på undersøgelsen, satte deres kryds her. Samlet set har næsten 60% af dem, der svarede, udført feltarbejde i Europa. Ikke overraskende er Afrika højt på listen igen. Lidt over en fjerdedel af de adspurgte antropologer fra 1992 og frem har gjort feltarbejde i denne region. Tabel 2.12 Område(r) adspurgte antropologer har været i feltarbejde i Procent Danmark 85 49,4 Norden 9 5,2 Vesteuropa 16 9,3 Østeuropa 9 5,2 Øvrige Europa 5 2,9 Europa total ,1 Arktis 4 2,3 Nordamerika 8 4,7 Caraibien 3 1,7 Latinamerika 18 10,5 Afrika 45 26,2 Mellemøsten 11 6,4 Sydasien 13 7,6 Sydøstasien 9 5,2 Øvrige Asien 4 2,3 Oceanien 2 1,2 Australien 1 0,6 Andre regioner 3 1,7 Spørgsmål: hvilke(t) område(r) har du været på feltarbejde i? (sæt gerne flere kryds) Blandt andre regioner har hhv. en kvindelig og mandlig antropolog, begge i 30 erne, nævnt internettet eller cyberspace som regional specialisering. 15

17 Eksamen i udlandet 57 eller en tredjedel (33,1%) af de antropologer, der deltog i undersøgelsen, har taget en eksamen i udlandet i forbindelse med studiet. De fleste har været 7-12 måneder i udlandet og er taget til et sted i Europa. Blandt disse foretrak et flertal (64,85) at læse antropologi (med eller uden andre fag) (tabel 2.13, 2.14 og 2.15), medens en lille tredjedel valgte andre fag (31,6%). Tabel 2.13 Om adspurgte antropologer har taget en eksamen i udlandet Procent Har taget en eksamen 57 33,1 Har ikke taget en eksamen ,9 Total ,0 Spørgsmål: har du taget en eksamen i udlandet i forbindelse med dit antropologistudie? Tabel 2.14 Hvilke fag der er blevet læst i udlandet Procent Antropologi 37 64,9 Sociologi 12 21,0 Etnologi 6 10,5 Sprog 6 10,5 (Social-/kultur-) psykologi 5 8,8 Filosofi 3 5,3 Historie 3 5,3 Mellemøststudier 2 3,5 Flygtningestudier 2 3,5 Migrationsstudier 1 1,8 Kønsstudier 1 1,8 Amerikanske studier 1 1,8 Idéhistorie 1 1,8 Kunst 1 1,8 Filologi 1 1,8 Film 1 1,8 Fotografi 1 1,8 Politik 1 1,8 Litteraturvidenskab 1 1,8 Diskursanalyse 1 1,8 Spørgsmål: hvad læste du? Tabel 2.15 Om der blev læst antropologi og/eller andre fag Procent Antropologi 19 33,3 Antropologi og andet/andre fag end antropologi 20 35,0 Andet/andre fag end antropologi 18 31,6 Total ,0 Spørgsmål: hvad læste du? Arbejde før og under uddannelsen Af de 172, der har svaret, havde 165 (97,1%) arbejde eller var i praktik før og/eller under uddannelsen (tabel 2.16). De fleste havde studenterjobs, lidt under halvdelen prøvede små-jobs, og ca. hver tredje, der har svaret positivt, havde enten fuld- eller deltidsjob (tabel 2.17). 16

18 Tabel 2.16 Job/praktik før og/eller under antropologiuddannelsen Procent Valid Procent Ja ,9 97,1 Nej 5 2,9 2,9 Total ,4 100,0 Manglende svar 2 1,2 - Total ,0 - Spørgsmål: Har du haft job/praktik før/under din uddannelse? Tabel 2.17 Type ansættelse før og/eller under antropologiuddannelsen Procent Studenterjob ,8 Deltidsjob 63 36,6 Fuldtidsjob 55 32,0 Praktikant 16 9,3 Flere små jobs 76 44,2 Andet 12 7,0 Spørgsmål: hvis ja, hvilke(t) (sæt gerne flere kryds) Forventning til beskæftigelse efter uddannelsen 82,6% gjorde sig overvejelser under uddannelsen om, hvilket arbejde antropologistudiet skulle føre til (tabel 2.18). Heraf påvirkede det 63,6% mht. deres valg af kurser samt øvrig tilrettelæggelse af studiet (tabel 2.19). Tabel 2.18 Overvejelser om arbejde efter studium Procent Ja ,6 Nej 30 17,4 Total ,0 Spørgsmål: Har du under dit studie gjort dig overvejelser om, hvilket arbejde dit studium skulle føre til? Tabel 2.19 Overvejelser om arbejde efter uddannelse påvirker valg og tilrettelæggelse af studiet Procent Valid procent Ja 98 57,0 63,6 Nej 47 27,3 30,5 Ved ikke 9 5,2 5,8 Total ,5 100,0 Ikke svaret 18 10,5 - Total ,0 - Spørgsmål: Hvis ja, påvirkede dette dit valg af kurser og øvrig tilrettelæggelse af studiet? Ud af de 82,6%, som under uddannelsen gjorde sig overvejelser om et senere karriereforløb, drømte lidt under halvdelen (42,9%) om noget inden for udvikling/bistand (tabel 2.20), en femtedel om enten at forske eller undervise eller forsøge sig med konsulentarbejde, og hver tiende om at arbejde med flygtninge og integration, at få ansættelse inden for DANIDA, FN og andre organisationer eller inden for medie- og kommunikationsbranchen eller journalistikken. 17

19 Tabel 2.20 Ønsket arbejde efter studium Procent Udvikling/bistand 51 42,9 Forskning/undervisning 27 22,7 Flygtninge/integration 13 10,9 Sundhed/medicinsk antropologi 6 5,0 Konsulentarbejde i virksomhed/organisation 25 21,0 Arbejde for NGO er 6 5,0 Arbejder for FN, DANIDA, etc ,1 Medie/kommunikation/journalistik 11 9,2 Miljø/byplanlægning 3 2,5 Museumsarbejde 3 2,5 Andet 6 5,0 Spørgsmål: hvis ja, hvilke(n) slags erhverv havde du haft i tankerne? Det er bemærkelsesværdigt, at blandt dem, som gjorde sig overvejelser om en senere karriere, har et klart flertal (59,3%) en eller flere gange ændret planer for den ønskede beskæftigelse efter endt uddannelse (tabel 2.21). Tabel 2.21 Ændring af planer for beskæftigelse under studiet Procent Valid procent Kumulativ procent Ja, en enkelt gang 30 17,4 20,0 20,0 Ja, flere gange 59 34,3 39,3 59,3 Nej 61 35,5 40,7 100,0 Total ,2 100,0 - Ikke svaret 22 12,8 - - Total ,0 - - Spørgsmål: ændrede du dine planer for beskæftigelse som antropolog undervejs i studiet? 18

20 ANTROPOLOGERS NUVÆRENDE ARBEJDSSITUATION 143 af de 172, som har besvaret spørgeskemaet, er i en eller anden form for beskæftigelse (herunder et ph.d.-stipendiat) (tabel 3.1). Dette svarer til 83,1% af de 172 besvarelser. Af de resterende 16,9%, er de 14,0% jobsøgende antropologer (hvilket svarer til 24 personer), medens de sidste 2,9% (3 personer) er sygemeldt eller på anden måde ikke-jobsøgende. Tabel 3.1 Antropologers beskæftigelsessituation Valid procent I beskæftigelse (herunder phd) ,1 Jobsøgende 24 14,0 Sygemeldt eller andet 5 2,9 Total ,0 Spørgsmål: hvad er din arbejdsmæssige situation i øjeblikket? KARRIEREFORLØB Af dem, der har haft ansættelse efter uddannelsen, fik 58,0% job med det samme eller inden for de første tre måneder efter dimission (tabel 4.1). Tabel 4.1 Antal måneder/år fra dimission til første job Valid procent Ingen tid 55 34,0 1 til 3 måneder 39 24,0 4 til 6 måneder 22 13,6 7 måneder til 1 år 26 16,0 1 år til 1_ 15 9,3 2 år efter 2 1,2 3 efter 3 1,9 Total ,0 Ikke svaret 10 - Total Spørgsmål: hvor lang tid gik der fra din dimission til du fik dit første job? Af dem, der har været svaret positivt på spørgsmålet om, de har været i arbejde efter endt uddannelsen, angiver lidt over en fjerdedel (27,4%), at de kun har haft én ansættelse, medens op mod halvdelen (43,6%) oplyser, at de har haft mellem to og tre ansættelser, og en femtedel (20,4%), at de har haft mellem fire og seks (tabel 4.2). Tabel 4.2 Antal jobs siden antropologiuddannelsen Valid procent 0-1 job 43 27,4 2-3 jobs 72 45,9 4-6 jobs 32 20,4 Flere end 6 jobs 10 6,2 Total ,0 Ikke svaret 15 - Total Spørgsmål: hvor mange jobs har du haft, siden du blev kandidat? (her tænkes på halv/heltidsbeskæftigelse over mindst en måneds varighed) 19

21 Det fremgår yderligere, at 13 antropologer, som opnåede med ph.d.-graden mellem 1992 og 2003, har besvaret skemaet (tabel 4.3). Tabel 4.3 Antal der har meldt de har afsluttet en phd Valid procent Har afsluttet en phd 13 7,6 Har ikke afsluttet en phd ,4 Total ,0 Spørgsmål: har du afsluttet en phd? I spørgeskemaet blev de adspurgte antropologer bedt om at udfylde en side med alle deres beskæftigelses- og ledighedsperioder. Formålet var at se, om der fandtes et typisk antropologisk karriere- eller beskæftigelsesforløb (se spørgsmål 23 i spørgeskemaet, bilag 1). Et typisk forløb er for de flestes vedkommende en ledighedsperiode, der varer mellem 1-12 måneder, hvilket fremgår af tabel 4.1. Inden for denne periode synes det at være afgørende at komme i arbejde så hurtigt som muligt med henblik på at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser nemlig, at der er et klart sammenfald mellem de antropologer, der allerede har skaffet sig et job, inden de dimmiterer, eller får arbejde umiddlerbart efter endt uddannelse, og dem, for hvem det lykkes at holde fast på den samme ansættelse efter de første 12 måneder efter dimission. Dette gælder også for den gruppe af antropologer, som får deres første ansættelse efter en kortere ledighed (tabel 4.4). Tabel 4.4 Antal måneder/år i første job Valid procent 0-2 måneder 17 11,3 3-6 måneder 52 34,7 7 måneder til 1 år 22 14,7 1 til 2 år 24 16,0 2 til 4 år 24 16,0 Over 4 år 11 7,3 Total ,0 Ikke svaret 22 - Total Spørgsmål: hvor længe var du i dit første job? Det har været umuligt at give et fuldstændigt billede af de mange besvarelser fra spørgsmålet om antropologers typiske beskæftigelsesforløb. Dette viser bla., at 36,3% enten lader sig ansætte som undervisningsassistent, forskningsassistent, i et kortvarende projekt eller job, som måske ikke umiddlerbart vurderes at være faglig relevant, men som holder én beskæftiget, mens der søges efter andet arbejde, og at 20% rejser til udlandet, er i efteruddannelse, går på barsel, deltager i projektledelseskurser, jobtræning eller lignende. Besvarelserne indikerer, at både ledigheds- og ansættelsesperioderne for de fleste vedkommende er forholdsvise korte. En typisk ledighedsperiode er således på 1-6 måneder, medens en sammenhængende jobperiode som regel strækker sig mellem 1 og 12 måneder. Kun ca. 15% er i job i mere end et år og heraf kun halvdelen i over 2 år. Besvarelserne viser også, at der er en tendens til, at antropologer efter barsel ryger ud i en ledighedsperiode, før de får job igen. De mange korte ansættelser er oftest projektarbejde med en eller anden form for analyseopgaver for en offentlig, privat eller selvejende institution. Længerevarende jobs er omvendt ofte et administrativt job af mindre antropologisk relevans. Dette kan tolkes som, at antropologer vælger job efter interesse og faglighed, og at de generelt foretrækker at arbejde inden for kortvarende projekter, der har tager udgangpunkt i en analyseopgave, frem for at søge en mere sikker fuldtidsansættelse, der til gængæld vurderes at ligge længere fra faget. Dette afspejles i de adspurgte antropologers bud på eller forventninger til deres 20

22 beskæftigelsessituation fem år ud i fremtiden (tabel 4.5). Her nævner 55,9%, at de håber på (flere) honorarbetalte projektopgaver (5,1%), mere forskning og antropologi i nuværende eller næste arbejde (9,6%), ansættelse eller videre faglig udvikling inden for nuværende job (19,9%), eller ansættelse i ønsket branche/institution (21,3%). Tabel 4.5 Forventninger til beskæftigelse fem år frem Valid procent Phd, post doc., adjunktur eller lektorat 25 18,4 Freelance småjobs/honorarbetalte projektopgaver 7 5,1 Samme job (evt. kontraktforlængelse)/udvikling inden for samme 27 19,9 arbejdsområde Opstarte eget/blive selvstændig 7 5,1 Forhåbentlig fast arbejde 12 8,8 Ansættelse i ønsket branche/område 29 21,3 Flere forskningsprojekter, mere antropologi i arbejdet 13 9,6 Gode udsigter 5 3,7 Dårlige udsigter 7 5,1 Ingen ide 4 2,9 Total ,0 Ikke svaret 36 - Total Spørgsmål: hvad er dine forventninger til din jobsituation inden for de næste 5 år? (beskriv) 21

23 ANTROPOLOGERS NUVÆRENDE BESKÆFTIGELSE Traditionelt har antropologers ansættelsesområder været at finde inden for forsknings- og universitetsverdenen, museumsarbejde, bistands/udviklingsarbejde, flygtninge/indvandrerområdet, og konsulent-/analysevirksomheder. Spørgeskemaerne bekræftiger til dels disse beskæftigelsesområder, men tilføjer også nye: formidling (inkl. undervisning), erhvervsrettede og/eller tværfaglige forskningsenheder (herunder bestilte antropologiske undersøgelser), sundheds-, social, og beskæftigelsessektoren i DK, HR og personaleanliggender, ledelse og administration, IT-/tele-/markedsanalyseområdet, film, medier, journalistik og kriminologi/retssociologisk arbejde (tabel 5.1). Tabel 5.1 Områder hvor antropologer er i beskæftigelse Valid procent Universitet 31 21,2 Konsulent-/analysevirksomhed 10 6,8 Bistands-/udviklingsarbejde 12 8,2 Flygtninge/integration 6 4,8 Formidling (inkl. undervisning) 7 4,1 Forskningssektoren 16 11,0 Museer 1 0,7 Sundhedssektoren i DK 8 5,5 HR og personaleanliggender 6 4,1 Socialsektoren i DK 14 9,6 Beskæftigelsessektoren 6 4,1 IT/tele/markedsanalyse 7 4,8 Ledelse og administration 12 8,2 Film/medie/journalistik 6 4,1 Kriminologi/retssociologi 3 2,1 Andet ukategoriseret 1 0,7 Total ,0 Ikke svaret 26 - Total Spørgsmål: Hvad beskæftiger du dig med? (beskriv) 21,2% af de adspurgte findes inden for universitetet som ph.d.-stipendiater eller i adjunkt- og lektorstillinger. De øvrige fordeler sig forholdsvis jævnt på de ovennævnte beskæftigelsesområder med en lille overvægt mod forskningssektoren (11%) og den sociale sektor i Danmark (9,6%). 50,6% af de adspurgte, der er i beskæftigelse, oplyser, at de er ansat inden for stat/amt/kommune, 17,5%, at de arbejder i det private erhvervsliv, mens 16,8% agiver, at de har fundet job inden for en interesseorganisation eller halvoffentlig/selvejende institution (tabel 5.2). 22

24 Tabel 5.2 Fordeling af beskæftigede antropologer i forhold til sektor Valid procent Stat 52 30,2 Amt 12 7,0 Kommune 23 13,4 Privat virksomhed 14 8,1 Konsulentvirksomhed 8 4,7 Egen virksomhed 8 4,7 Interesseorganisation 13 7,6 Halvoffentlige/selvejende institutioner 16 9,2 Total ,0 Spørgsmål: inden for hvilken sektor ligger dit job? De fleste, der beskæftiger sig i sundheds-, social- og beskæftigelsessektoren, er ansat i amter/kommuner (tabel 5.3). Når vi omvendt retter blikket mod de privatansatte, tilkendegiver 7 ud af 8 antropologer, som har egen virksomhed, at de er beskæftiget inden for enten konsulent- /analysevirksomheder eller i IT/tele/markedsanalyse. Tabel 5.3 Sektorfordeling i forhold til beskæftigelsesområde Stat Komm une Amt Privat virkso mhed Konsulent virksomhed Interesse organisati on Egen virksomhed Halvoffentlige, selvejende institutioner Ikke svaret Universitet Konsulent- /analysevirksomhed Bistands- /udviklingsområdet Formidling (inkl. undervisning) Flygtninge- og integrationsområdet Forskningssektoren Museer 1 1 Sundhedssektoren i DK HR og personaleanliggender Socialsektoren i DK Beskæftigelsessektoren i DK IT/tele/markedsanalyse Ledelse og administration Film/medie/journalistik Kriminalitet Andet/ Ukategoriseret 1 1 Total Total Beskæftigelseskategorien HR og personaleanliggender involverer kun dimitterede fra 1998 og frem. For resten af arbejdskategorierne er der ingen signifikante udslag (tabel 5.4). 23

25 Tabel 5.4 Dimissionsår i forhold til beskæftigelsesområde Total Universitet Konsulent-/analysevirksomhed Bistands-/udviklingsområdet Formidling (inkl. undervisning) Flygtninge- og integrationsområdet Forskningssektoren Museer 1 1 Sundhedssektoren i DK HR og personaleanliggender Socialsektoren i DK Beskæftigelsessektoren i DK IT/tele/markedsanalyse Ledelse og administration Film/medie/journalistik Kriminalitet Andet/ Ukategoriseret 1 1 Total Næsten en tredjedel af alle mandlige antropologer, der er i beskæftigelse, er ansat inden for universitetet (30,3%) i modsætning til 18,6% af de kvindelige (tabel 5.5). Den næsthøjeste procentandel af mandlige antropologer findes inden for bistands- og udviklingsarbejde, mens de kvindelige særlig finder ansættelse i forskningssektoren eller den sociale sektor. Tabel 5.5 Kønsfordeling i forhold til beskæftigelsesområde i procent tal Kvinde Mand Total Universitet 18,6 30,3 21,2 Konsulent-/analysevirksomhed 8,0 3,0 6,8 Bistands-/udviklingsarbejde 7,1 12,1 8,2 Flygtninge/integration 5,3 4,1 Formidling (inkl. undervisning) 5,3 3,0 4,8 Forskningssektoren 11,5 9,1 11,0 Museer 0,9 0,7 Sundhedssektoren i DK 4,4 9,1 5,5 HR og personaleanliggender 3,5 6,1 4,1 Socialsektoren i DK 10,6 6,1 9,6 Beskæftigelsessektoren 5,3 4,1 IT/tele/markedsanalyse 3,5 9,1 4,8 Ledelse og administration 9,7 3,0 8,2 Film/medie/journalistik 3,5 6,1 4,1 Kriminologi/retssociologi 1,8 3,0 2,1 Andet ukategoriseret 0,9 0,7 Total 100,0 100,0 100,0 Ifølge besvarelserne er 28,1% af de årige, som har arbejde, tilknyttet universitetet (tabel 5.6). Dernæst er det forskningssektoren uden for universiteterne, der trækker - over en femtedel (21,4%) af de adspurgte under 30 år er beskæftiget her. Blandt de årige udgør socialsektoren det mest populære beskæftigelsesområde(16,1% er ansat her), medens præcist halvdelen de årige har fundet beskæftigelse inden for enten bistands- og udviklingsarbejde eller ledelse og administration. De arbejdsområder, hvor man finder den største spredning på aldersgrupper, er bistands- og udviklingsarbejde, universitetet, socialsektoren samt ledelse og administration. Omvendt optræder 24

26 der udelukkende antropologer fra alderskategorierne under 30 og årige inden for film-, og mediebranchen og journalistikken. Tabel 5.6 Aldersfordeling i forhold til beskæftigelsesområde Under 30 år år år år Total Universitet 7,1 28,1 12,9 8,3 21,2 Konsulent-/analysevirksomhed 5,6 12,9 8,3 6,8 Bistands-/udviklingsarbejde 14,3 4,5 9,7 25,0 8,2 Flygtninge/integration 5,6 8,3 4,1 Formidling (inkl. undervisning) 4,5 9,7 4,8 Forskningsenheder 21,4 11,2 9,7 11,0 Museer 1,1 0,7 Sundhedssektoren i DK 3,4 12,9 8,3 5,5 HR og personaleanliggender 14,3 3,4 3,2 4,1 Socialsektoren i DK 7,1 7,9 16,1 8,3 9,6 Beskæftigelsessektoren 7,1 4,5 3,2 4,1 IT/tele/markedsanalyse 6,7 3,2 4,8 Ledelse og administration 14,3 6,7 3,2 25,0 8,2 Film/medie/journalistik 7,1 5,6 4,1 Kriminologi/retssociologi 7,1 1,1 3,2 2,1 Andet ukategoriseret 8,3 0,7 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 18 (12,5%) af de adspurgte har meddelt, at de pt. er ph.d-studerende (tabel 5.7), medens 14 (9,7%) angiver, at de er adjunkter/eksterne lektorer. 37 (25,7%) tilkendegiver, at de har en stilling som konsulent/rådgiver. Tabel 5.7 Arbejdstitel/-stilling Valid procent Phd studerende 18 12,5 Forsknings-/videnskabeligassistent, amanuensis 7 4,9 Adjunkt/lektor 14 9,7 Undervisningsassistent 1 0,7 Anden underviser/lærer 6 4,2 Projektleder 10 6,9 Projektmedarbejder 4 2,8 (Projekt-, informations-, etc.) koordinator 9 6,3 Sagsbehandler/fuldmægtig 8 5,6 Konsulent/rådgiver 37 25,7 Akademisk medarbejder 4 2,8 Anden form for medarbejder 9 6,3 Chef 4 2,8 Vejleder/træner 4 2,8 officer i organisation 4 2,8 Praktikant 1 0,7 (Projekt-, læge-, etc.) sekretær 3 2,1 Forsker 6 4,2 Andet 12 8,3 Spørgsmål: hvad er din(e) arbejdstitel/-titler? 25

27 Ansættelsestype Langt de fleste af adspurgte, som har arbejde, er fastansatte med over 30 timer om ugen (78,5%) (tabel 5.8). Lidt under halvdelen af de adspurgte, som er i beskæftigelse, er fastansat i en tidsbegrænset periode (47,2%) langt de fleste over 30 timer om ugen. Tabel 5.8 Om antropologers ansættelsestype Valid procent Fastansat tidsbegrænset over 30 timer om ugen 68 47,2 Fastansat tidsbegrænset under 30 timer om ugen 4 2,8 Fastansat ikke-tidsbegrænset over 30 timer om ugen 45 31,3 Fastansat ikke-tidsbegrænset under 30 timer om ugen 5 3,5 Honorarbetalt arbejde 14 9,7 Anden type ansættelse 8 5,6 Total ,0 Spørgsmål: sæt kryds ud for den type ansættelse du har. Forventninger til nuværende beskæftigelse 50,4% svarede, at de "slet ikke" havde forventinger om at havne i den nuværende stilling (tabel 5.9). Kun 9,9% svarede, at de helt klart var endt i den stilling, de havde forventet. Lige omkring 40% kan nogenlunde forbinde ansættelsen med, hvad de havde forventet. Tabel 5.9 Forventninger til nuværende stilling Valid procent Helt klart 14 9,9 Nogenlunde 56 39,7 Slet ikke 71 50,4 Total ,0 Spørgsmål: er din nuværende stilling den du forventede at ende i før/under studieforløbet? Ingen af de registrerede årige mener, de er endt i en stilling som forventet (tabel 5.10). Undtagelsesvis er der blandt de årige et lille overtal, der mener, de nogenlunde er endt i den stilling, som de regnede med (50,0%). Kandidater under 30 år synes at være den aldersgruppe, for hvem forventningerne til beskæftigelse hyppigst bliver indfriet - 15,4% oplyser, at de "helt klart" arbejder med det, de havde håbet på. Tabel 5.10 Aldersfordelingen i forhold til om nuværende stilling er den forventede i procent tal Under 30 år år år år Total Helt klart 15,4 12,6 8,3 9,9 Nogenlunde 38,5 39,1 37,9 50,0 39,7 Slet ikke 46,2 48,3 62,1 41,7 50,4 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Dette understreges af tabel 5.11, som afspejler forholdet mellem de beskæftigede antropologers dimissionsår og forventningerne til den nuværende stilling. Tabellen indikerer, at de yngste årgange finder deres forventninger indfriet langt hyppigere end de ældre årgange. 26

28 Tabel 5.11 Dimissionsår i forhold til om den nuværende stilling er som forventet i procent tal Helt klart Nogenlunde Slet ikke Total 18,2 5,6 8,3 11,8 29,4 5,0 50,0 9,9 100,0 50,0 50,0 23,1 18,2 88,9 44,4 41,7 23,5 29,4 30,0 50,0 39,7 50,0 50,0 76,9 63,6 11,1 50,0 50,0 64,7 41,2 65,0 50,4 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Dette kan på den ene side skyldes, at de yngre årgange generelt er mere optimistiske om fremtiden og udviser større tålmodighed i anstrengelserne for få "ønskestillingen". På den anden side kan det også tænkes, at de nyligt dimitterede generelt er mere indstillet på at søge stillinger uden for det traditionelle beskæftigelsesområde end de ældre årgange, som måske har haft et mere snævert antropologisk karrieremål for øje. Det er dog vigtigt at bemærke, at manglende indfrielse af jobforventningerne ikke nødvendigvis er udtryk for utilfredshed med den nuværende stilling. En sammenligning mellem de adspurgtes forventede arbejdsområder under studieforløbet og deres nuværende beskæftigelsesområder viser, hvem der har fået opfyldt deres jobforventninger og antropologer, som ikke har fået (tabel 5.12). Kasserne i tabellen viser, hvor sammenfald mellem forventet arbejde og nuværende arbejde optræder. Kategorierne er skabt ud fra de adspurgtes besvarelser. Tabel 5.12 Forholdet mellem forventet arbejde under studiet (vandret) og nuværende beskæftigelsesområde (lodret) Under visning, forsknin g Flygt ninge, inte gration Sundhed, medicin, antro pologi Konsulent Arbejde, virksomhed, organisation Arbejde for NGO Arbejde DANIDA FN, etc. Medie, kommunik ation, journalistik Miljø, byplan lægning Museum sarbejde Udvikling projekter, bistandsarbejde Universitet Konsulent- /analysevirksomhed Bistands- /udviklingsområdet Formidling (inkl. undervisning) Flygtninge- og integrationsområdet Forskningsenheder Sundhedssektoren i DK HR og personaleanliggender Socialsektoren i DK Beskæftigelsessektoren i DK IT/tele/markedsanalyse Ledelse og administration Film/medier/journalisti k Kriminalitet 1 1 Andet/ Ukategoriseret 1 1 Total 5 Spørgsmål: hvilke(n) slags erhverv havde du haft i tankerne? Hvad beskæftiger du dig med? Tabellen viser, at en del ender med at blive hængende på universitetet (fx. i forbindelse med et ph.d.-studium) frem for at få arbejde som forventet under studietiden, hvilket måske skyldes, at de som studerende ikke var bekendt med mulighederne for en forskerkarriere. Dette gælder bla. antropologer, der har ønsket at arbejde med udviklingsprojekter, flygtninge/integration, konsulentarbejde i virksomhed eller organisation, arbejde i DANIDA/FN, etc. og medier/kommunikation og journalistik. Andet 27

29 Det skal bemærkes, at 3 ud af 5, som angav, at de i deres studietid ønskede beskæftigelse inden for sundhed og medicinsk antropologi, rent faktisk er tilknyttet et forskningsprojekt omhandlende medicinsk antropologi eller er ansat som projektleder i et sundhedsprojekt for en organisation. Der er altså ikke fuld overenstemmelse mellem de adspurgtes angivne forventninger og kategorierne for beskæftigelsesområder anvendt i tabellen. Alle tabellens tal er gennemgået med listen over de adspurgtes beskrivelser af deres beskæftigelsesområde. Med undtagelse af de antropologer, der beskæftiger sig med sundhed, er resten af tabellens tal korrekte i forhold til beskæftigelsesomraadet, og tabellen giver derfor et godt billede af den store spredning i antropologers nuværende beskæftigelse på trods af tidligere planer under studietiden. Antropologer og løn 58,5% af de antropologer, der har svaret, angiver, at de tjener imellem kr. om måneden (tabel 5.13). Kønsfordelingsmæssigt tjener 25,0% af de kvindelige, arbejdende antropologer mellem kr. om måneden, mens 10,3% af de mandlige antropologer findes inden for denne lønkategori. Procentandelen af mandlige og kvindelige, der tjener mellem kr. om måneden er nogenlunde lige, mens der procentmæssigt er flere mænd end kvinder, der tjener over om måneden. Her findes 19,7% af de kvindelige antropologer og 38,4% af mændene. Tabel 5.13 Kønsfordeling i forhold til månedlig bruttoløn i primære beskæftigelse i procent tal Kvinde Mand Total Under kr./md. 5,3 4, kr./md. 6,1 5,1 5, kr./md. 6,1 10,3 7, kr./md. 25,0 10,3 21, kr./md. 21,2 23,1 21, kr./md. 13,6 20,5 15,2 Over kr./md. 6,1 17,9 8,8 Total Ikke svaret Total Spørgsmål: angiv omtrentlige månedlige bruttoløn (løn inklusiv pension fra det, du betragter som din primære arbejdsgiver) Ansættelse og årsag 29,5% af dem i beskæftigelse har bla. fundet deres nuværende job gennem personlige kontakter og/eller fagligt netværk (tabel 5.14). Resten af svarene fordeler sig jævnt over de foreslåede muligheder for jobsøgning. Lidt over hver femte i beskæftigelse har helt eller til dels skaffet deres job gennem en stillingsannonce i en avis, der ikke direkte annoncerede efter en antropolog eller etnograf (22,6%). 28

30 Tabel 5.14 Hvordan beskæftigede antropologer har skaffet deres job Procent Stillingsannonce i avis, der annoncerede efter en 6 4,1 antropolog/etnograf Stillingsannonce i avis, der ikke direkte annoncerede efter en 33 22,6 antropolog/etnograf Stillingsannonce i fagblad/på institut 15 10,3 Internettet 12 8,2 Via uopfordret henvendelse til arbejdsgiver 14 9,6 Via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiver 15 10,3 Studiejob 3 2,1 Praktik 1 0,7 Kontakter på Institut for Antropologi 10 6,8 Personlige kontakter og/eller fagligt netværk 43 29,5 Skabte det selv 22 15,0 Andet 13 8,9 Spørgsmål: hvordan har du skaffet dit nuværende job? (40 personer (27,4%) har markeret flere end én af de ovenstående årsager.) Af tabel 5.15 fremgår, at hhv. 51,2% og 48,8% af de adspurgte til dels er blevet ansat pga. de rette personlige kvalifikationer og/eller pga. generelle akademiske kvalifikationer. Herefter er det erfaringer fra tidligere jobs, som menes at have hjulpet antropologerne til at få jobbet (36,6%). Af antropologiske færdigheder nævner mange (31,4%) tematisk specialisering som en årsag til ansættelsen. Tabel 5.15 Årsager til ansættelse i nuværende beskæftigelse Procent De rette personlige kvalifikationer 88 51,2 Generelle akademiske kvalifikationer 84 48,8 Erfaringer fra tidligere jobs 63 36,6 En god ansøgning 59 34,3 Gjorde et godt indtryk ved samtalen 54 31,4 Tematisk specialisering 54 31,4 Gode faglige kontakter 44 25,6 Etnografisk metode 36 20,9 Projekt inden for feltet 32 18,6 Erfaringer fra studiejob 27 15,7 Specialet 26 15,1 Regional specialisering 21 12,2 Anden uddannelsesmæssig baggrund end antropologi 19 11,0 Familie/venne-netværk 14 8,1 Andet 12 7,0 Villig til at flytte efter jobbet 7 4,1 Alder 7 4,1 Erfaringer fra praktik 6 3,5 Køn 3 1,7 Spørgsmål: hvad var afgørende for, at du fik nuværende job? (vælg gerne flere svar) Brugen af antropologiske kompetencer i nuværende beskæftigelse Når det kommer til anvendelsen af antropologiske kompetencer i den nuværende beskæftigelse, fremhæver hele 92,4% af de beskæftigede deres analytiske evne, som noget der bruges, efterfulgt af kvalitative metoder (70,1%) (tabel 5.16). Af andre kompetencer, som anvendes i forbindelse med 29

31 jobbet, nævnes teoretisk viden (61,1%), dataindsamling/forskningsmetode (61,1%), generel faglighed (58,3%) og rapportskrivning (57,6%). Tabel 5.16 Antropologiske kompetencer anvendt i nuværende job Procent Analytisk evne ,4 Interviewteknik/kvalitative metoder ,1 Teoretisk viden 88 61,1 Dataindsamling/forskningsmetode 88 61,1 Faglighed generelt 84 58,3 Rapportskrivning 83 57,6 Specialiseringsområde (specialeemne) 56 38,9 Regional kendskab 43 29,9 Spørgeskemaundersøgelser/kvantitative metoder 35 24,3 Det faglige netværk 29 20,1 Andet 8 5,6 Intet væsentligt at notere 7 4,9 Spørgsmål: hvilke antropologiske kompetencer bruger du i dit nuværende job? (sæt gerne flere kryds) Tabel 5.17 viser, hvorledes anvendelse af antropologiske kompetencer fordeler sig i forhold til beskæftigelsesområdet. Tabel 5.17 Antropologiske kompetencer i forhold til beskæftigelsesområde Analy tisk evne Teore tisk viden Rapp ort skrivn ing Dataindsa mling, forskning smetode Faglig t net værk Intervie w teknik, kvali tative metoder Spørge skema under søgelser, kvanti tative metoder Specia lisering s område, special e emne Reg iona l ken d skab Gen erel fagli g hed Intet væsen t ligt at notere Universitet Konsulent-/analysevirksomhed Bistands-/udviklingsarbejde Formidling (inkl undervisning) Flygtninge/integration Forskningsenheder Museer Sundhedssektoren i DK HR og personaleanliggender Socialsektoren i DK Beskæftigelsessektoren IT/tele/markedsanalyse Ledelse og administration Film/medie/journalistik Kriminologi/retssociologi Andet ukategoriseret Total Her skal der særligt lægges mærke til, hvilke komptencer, antropologer inden for de givne beskæftigelsesområder selv mener, de tager i anvendelse. Kasserne i tabellen retter opmærksomheden mod de kompetencer, som de adspurgte i de forskellige beskæftigelseskområder, mener, at de ikke tager i anvendelse i deres nuværende job. Således fremgår det, at beskæftigede i formidling/undervisning ikke selv mener, at de gør brug af kompetencer såsom rapportskrivning, dataindsamling, fagligt netværk eller regionalt kendskab". Ligeledes afslører et blik i lodret linje, at adspurgte, som er beskæftiget inden for flygtninge- og integrationsområdet, HR og personaleanliggender, film/medie/journalistik, andet/ ukategoriseret arbejde samt formidling/undervisning ikke finder, at det faglige netværk er en påkrævet kompetence i deres nuværende stilling. Ande t 30

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT

BESKÆFTIGELSESRAPPORT : BESKÆFTIGELSESRAPPORT DESIGNSKOLEN KOLDINGS EGEN UNDERSØGELSE AF KANDIDATERNES ARBEJDSSITUATION 2006 DESIGNSKOLEN KOLDING 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER... 3 1.1 Konklusioner... 3 2. METODE... 3 2.1 Undersøgelsens

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 ROSKILDE UNIVERSITET KANDIDAT- undersøgelsen 2007 ROSKILDE UNIVERSITET Undersøgelsen er gennemført af: Thomas Lejre og Sine Prahl Uddannelses- og Forskningsafdelingen Omslag

Læs mere

2. UDDANNELSEN PÅ RUC

2. UDDANNELSEN PÅ RUC Kandidatundersøgelsen 2002 Roskilde Universitetscenter Side 1 af 27 1. BAGGRUND 1.1 Køn Mand Kvinde 1.2 Din alder 20-22 år 29-31 år 38-40 år 47-49 år 23-25 år 32-34 år 41-43 år 50-52 år 26-28 år 35-37

Læs mere

Underviser-info no. 2 december 2012

Underviser-info no. 2 december 2012 Underviser-info no. 2 december 2012 Kære kollega Hermed december måneds underviser-info. Undervisningen og administrationen deromkring er stadig præget af, at vi arbejder på at finde fornuftige måder at

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008

Beskæftigelsesrapport. Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008 Beskæftigelsesrapport Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008 Page 2/19 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER 3 1.1 Konklusioner 3 2. METODE 3 2.1. Undersøgelsens pålidelighed

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Dimittend- undersøgelse 2011 Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Indhold Om undersøgelsen side 3 Samlede resultater side 7 Opsummering side 16 Data side

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Rapport om arbejdssituationen for uddannede musicalperformere.

Rapport om arbejdssituationen for uddannede musicalperformere. Rapport om arbejdssituationen for uddannede musicalperformere. Det Danske Musicalakademi Fredericia Oktober 2012 1 Indhold Overblik 3 Arbejde i de sidste 12 måneder (sep. 2011-aug. 2012) 4 Arbejde i de

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five November 2008 STATUSUNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five Indhold INDLEDNING 3 SAMMENFATNING 4 De unges baggrund... 4 Hvor er de unge nu?... 4 De unges holdninger til High:five...

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager.

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. 2012 Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. Konsulenthuset ballisagers rekrutteringsanalyse 2012 Indhold 1. Baggrund side 2 2. Resume side 2 3. Nye tendenser i virksomhedernes

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Januar 2012 2 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Resume Ingeniørarbejdsmarkedet er en seismograf for de økonomiske

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI www.dmi.dk Januar 2009 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA 1. INDLEDNING... 1 2. DE NUVÆRENDE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE... 2 Erhvervsbrugernes profil... 2 Erhvervsbrugernes teknologiske profil... 6 Erhvervsbrugernes

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren Indhenter i FE FE har gennem tiden fået en del forespørgsler om jobbet som indhenter, især når vi har annonceret efter nye indhentere i dagspressen og her på hjemmesiden. Her kan du læse nærmere om arbejdet

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Lydtekniker-uddannelsen dimitteret i perioden 2003-2009

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013. CBS Daguddannelserne

Dimittendundersøgelse 2013. CBS Daguddannelserne Dimittendundersøgelse 2013 CBS Daguddannelserne Indhold Indhold... 1 Kort om undersøgelsen og læsning af rapporten...2 Konklusion...4 Baggrundsvariabler...6 Arbejdsmæssig status... 7 Din vej ind på arbejdsmarkedet...

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

MØDET MED DAGPENGESYSTEMET. En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund

MØDET MED DAGPENGESYSTEMET. En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund MØDET MED DAGPENGESYSTEMET En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund Marts 2012 Indhold Om undersøgelsen...3 Hovedkonklusioner..4 Baggrundsoplysninger 6 Ledighed og dagpengeperioder.7

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. - måling af brug, tilfredshed og effekt

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. - måling af brug, tilfredshed og effekt Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere - måling af brug, tilfredshed og effekt Brugerundersøgelse 2009 Evaluering af Jobnet blandt brugere - måling af brug, tilfredshed og effekt Version 2 Af Jeppe Krag

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Indledning (ved telefoninterview) Goddag, det er xx fra Aarhus Universitet Jeg ringer til dig, fordi vi er i gang med at lave en

Læs mere