Højere forberedelseseksamen i 40 år hvordan er det gået hf-eleverne?

Transkript

1 Højere forberedelseseksamen i år hvordan er det gået hf-eleverne? Lars Klewe Danmarks Pædagogiske Universitet og Frederiksberg hf-kursus

2 Indholdsfortegnelse Forord... Indledning... Udtræk af oplysninger fra Danmarks Statistik... Danmarks Statistiks oplysninger om kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering... Kapitel I... Sammenfatning af undersøgelsens resultater... Baggrundsoplysninger om hf-eleverne og gymnasieeleverne... Hf-eleverne i hele landet... Hf-elever fra Frederiksberg hf-kursus... Hf-elever i hele landet sammenlignet med gymnasieelever i hele landet... 9 Fuldførte hf-elever sammenlignet med afbrudte hf-elever... Hvordan er det gået kvindelige hf ere sammenlignet med mandlige hf ere?... Hvordan er det gået hf-eleverne og gymnasieeleverne fra årgang?... Forældrebaggrundens betydning... Kapitel II... Baggrundsoplysninger om hf-eleverne og gymnasieeleverne... Andelen af mandlige og kvindelige elever... Elevernes aldersfordeling... Elevernes forældrebaggrund... Opsamling... Kapitel III... Hvordan er det gået hf-eleverne uddannelsesmæssigt og arbejdsmarkedsmæssigt efter hf?... Hf-elever i hele landet årgang 9, årgang 9 og årgang Hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus årgang 9, årgang 9 og årgang Opsamling... Kapitel IV... Hvordan er det gået hf-eleverne sammenlignet med gymnasieeleverne... Hf ernes og gymnasieelevernes højeste fuldførte uddannelse år efter hf-eksamen... Hf ernes og gymnasieelevernes arbejdsmarkedsplacering i... 9 Hf ernes og gymnasieelevernes hovedbeskæftigelse i... 9 Hf ernes og gymnasieelevernes indkomstforhold i... Opsamling... Kapitel V... Hvordan er det gået hf-eleverne og gymnasieeleverne fra årgang?... Hf-elevernes og gymnasieelevernes højeste fuldførte uddannelse i... Hf-elevernes og gymnasieelevernes arbejdsmarkedsplacering i... Hvilke uddannelser er hf-eleverne og gymnasieeleverne i gang med i?... 9 Hf-elevernes og gymnasieelevernes hovedbeskæftigelse i... Opsamling... Kapitel VI... 9

3 Hvordan er det gået de hf-elever, der fuldførte uddannelsen på år, sammenlignet med de elever, der begyndte på hf, men ikke gennemførte på normeret tid?... Elevernes forældrebaggrund... Fuldførte og afbrudtes højeste fuldførte uddannelse i... Fuldførte og afbrudtes arbejdsmarkedsplacering i... Fuldførte og afbrudtes hovedbeskæftigelse i... Fuldførte og afbrudtes indkomstforhold i... Opsamling... Kapitel VII...9 Hvordan er det gået kvindelige hf ere sammenlignet med mandlige hf ere?...9 Kvinders og mænds højeste fuldførte uddannelse i...9 Kvindelige og mandlige hf eres arbejdsmarkedsplacering i... Kvindelige og mandlige hf eres hovedbeskæftigelse i... Kvindelige og mandlige hf eres indkomstforhold i... Opsamling... Kapitel VIII... 9 Forældrebaggrundens betydning... 9 Opsamling... 9 Nogle afsluttende kommentarer... 9 Bilag Bilag : Årgang 9. Elevernes højeste fuldførte uddannelse 9 år efter dimissionen i fordelt på hf ere, sproglige studenter og matematiske studenter... Bilag : Årgang 99. Elevernes højeste fuldførte uddannelse år efter dimissionen i fordelt på hf ere, sproglige studenter og matematiske studenter... Bilag : Sproglige studenters hovedbeskæftigelse i år fordelt på årgange. Kun beskæftigede. Bilag : Matematiske studenters hovedbeskæftigelse i år fordelt på årgange. Kun beskæftigede... Bilag : Hf ernes, sproglige studenters og matematiske studenters arbejdsmarkedsplacering i... Bilag : Hf ernes, sproglige studenters og matematiske studenters højeste fuldførte uddannelse i. Årgang 9, årgang 9 og årgang Bilag : Oversigt over Danmarks Statistiks uddannelseskategorier... Bilag : Oversigt over Danmarks Statistiks beskrivelse af hovedgrupper af beskæftigelse (DISCO-klassifikationen)... Bilag 9: Elevernes højeste fuldførte uddannelse i delt op på hf ere, sproglige studenter og matematiske studenter. Årgang 9 og årgang 99...

4

5 Forord Den. juni 9 vedtog Folketinget Loven om højere forberedelseseksamen med tilslutning fra alle partier i Folketinget. De centrale politiske aktører var Poul Hartling, K.B. Andersen, og K. Helveg-Petersen. Sigurd Højby var Direktør for Direktoratet for Gymnasieskolerne, og på embedsmandsniveau havde Undervisningsinspektør IB Juul/gymnasiedirektoratet og Direktør Hans Jensen fra folkeskoledirektoratet også været involveret. I forlængelse heraf blev det besluttet at oprette et uddannelsessted, der alene koncentrerede sig om hf. Derfor opstod Statens hf-kursus i 9 på Nattergalevej i København. Cand. psych. Ejvind Jensen, der var leder af forsøgsskolen på Emdrupborg, blev udnævnt til Rektor for Statens hf-kursus, og i foråret 9 søgte de første elever optagelse på den nye uddannelse. I 9 flytter skolen til Frederiksberg Allé, og i 9 ændres navnet til Frederiksberg hf-kursus. I december 99 flytter skolen igen, denne gang til Sønderjyllands Allé, Frederiksberg. I er det således år siden, de første elever blev optaget og begyndte på højere forberedelseseksamen. Med virkning fra er alle gymnasier og hf-kurser nu at betragte som statslig selvejende institutioner under den offentlige forvaltning. Med henblik på at forberede overgangen fra Frederiksberg kommune etableredes i en midlertidig bestyrelse. På det konstituerende møde d. marts blev det besluttet at lade udarbejde et analysearbejde af fire årtiers hf-elever. Den midlertidige bestyrelse bestod af Sandie Holst, elevrådet, cand. mag Anne Mette Wehmüller, udpeget af Regionen, advokat Jan E Jørgensen, Frederiksberg kommune, lektor Mogens Jensen og revisor Leif Bjørn Sørensen, formand. Tak til Landsarkivet for adgang til gamle karakterprotokoller. Mona Brandt Kulturdirektoratet, Frederiksberg kommune, har været behjælpelig med registeropslag. Højere forberedelseseksamen i år hvordan er det gået med hf-eleverne? er udarbejdet af seniorforsker Lars Klewe, Danmarks Pædagogiske Universitet.

6 Hvad viser undersøgelsen? Hf-uddannelsen blev ikke en blindgyde. Den skulle erstatte præparandklassen. Det gjorde den godt, og rigtig mange af de første hf ere gennemførte en læreruddannelse. Men over tid fik flere og flere øjnene op for, at hf-uddannelsen kunne bruges som adgangsvej til mange andre uddannelser. Hf erne har i dag en betydelig bredde i deres valg af uddannelser. Det er en myte, at de fleste hf ere bliver lærere, pædagoger eller sygeplejersker. Hf ernes uddannelsesvalg ligner i høj grad de sproglige studenters uddannelsesvalg, og undersøgelsen viser desuden, at det er svært at pege på bestemte brancher, der specielt tiltrækker enten hf ere eller sproglige studenter. Hf-uddannelsen blev således en ny færdselsåre i uddannelsernes vejnet og har desuden ydet et stort og vægtigt bidrag til den sociale lighed i det danske samfund. For Frederiksberg hf-kursus vedkommende er der det særlige, at mange gennemfører en lang videregående uddannelse. I har mere end pct. af hf-eleverne fra årgang 99 gennemført en universitetsuddannelse, mens dette kun gælder % af hf-eleverne i hele landet. Dette stemmer i godt overens med andre undersøgelser, DPU har foretaget af hf-elever fra Frederiksberg hfkursus i 99 erne. Hf som second chance uddannelse skifter karakter over de fire årtier. Andelen af hf-elever der har et brudt uddannelsesforløb bag sig er i år hele pct. Regeringen har i Globaliseringsrådet anført, at én af målsætningerne for dansk uddannelsespolitik er, at 9 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Nyrupregeringen havde det samme mål. Set i dette perspektiv kan samfundet slet ikke undvære hf-uddannelsen. Den samler op, og datamaterialet viser, at mellem og pct. af de fire årtiers hf ere har videreuddannet sig efter deres ungdomsuddannelse. Til gavn for sig selv og til gavn for det danske samfund. Frederiksberg, februar Finn Bønsdorff Rektor

7 Indledning I har det -årige hf-kursus eksisteret i år. I den anledning har Frederiksberg hf-kursus ment, at det kunne være af almen interesse at undersøge, hvordan det er gået de elever, der i denne periode har gennemført den -årige hf-uddannelse. I foråret bad Frederiksberg hf-kursus derfor Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) om for nogle årgange at gennemføre en undersøgelse af, hvad der senere sker med de elever, der har taget en -årig hf-eksamen fra Frederiksberg hf. Hvordan går det dem senere med hensyn til videre uddannelse og placering på arbejdsmarkedet? I foråret indledte DPU derfor et samarbejde med Danmarks Statistik om levering af statistiske oplysninger til brug for en sådan undersøgelse. I henhold til en rammeaftale mellem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Danmarks Statistik blev det aftalt, at Danmarks Statistik oprettede en database med de relevante statistiske oplysninger, hvortil DPU fik online adgang. På baggrund af denne database er der gennemført undersøgelser af fire årgange af hf-elever. Det drejer sig om samtlige hf-elever, der begyndte på den -årige hf-uddannelse i henholdsvis 9, 9, 9 og 99. Der er foretaget sammenligninger mellem eleverne fra Frederiksberg hf-kursus og alle øvrige hf-elever i resten af landet. Der er ligeledes foretaget sammenligninger mellem hfeleverne i hele landet og alle elever fra de -årige gymnasiale uddannelser. Der er endvidere foretaget sammenligninger mellem de elever, der oprindeligt gennemførte deres hf-uddannelse på normeret tid, og de elever, der ikke gennemførte deres hf-uddannelse på normeret tid. Frederiksberg hf har ønsket, at én af de allertidligste årgange af hf-elever fra Frederiksberg hfkursus indgik i undersøgelsen. Derfor indgår de elever, der begyndte på Frederiksberg hf-kursus i 9, og forlod Frederiksberg hf-kursus i 9 med en hf-eksamen. Danmarks Statistik har imidlertid først indberetninger om hf-eleverne fra 9 og frem. Frederiksberg hf har derfor til Danmarks Statistik leveret CPR-numre på eleverne fra årgang 9. Disse elever indgår i undersøgelsen, men det er altså ikke for denne årgang muligt at sammenligne hf-eleverne fra Frederiksberg hf med hf-eleverne i resten af landet eller sammenligne hf-eleverne med gymnasieeleverne. I undersøgelsen indgår for alle årgange - ud over baggrundsdata om hf-eleverne og gymnasieeleverne som køn, alder og forældrebaggrund - fremadrettede oplysninger om elevernes højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsplacering, hovedbeskæftigelse og indkomstforhold.

8 Udtræk af oplysninger fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har dannet databasen ved udtræk fra en række registre. Det drejer sig om følgende udtræk: hf ere påbegyndt første år, gymnasieelever påbegyndt første år, danskere, indvandrere og efterkommere (indeholder blandt andet oplysninger om forældrebaggrund), indkomster, fertilitetsdatabasen, komprimeret elevregister og udtrækket uddannelser. Nogle af disse udtræk indeholder kun oplysninger frem til et vist tidspunkt. For eksempel er de seneste oplysninger om personers højeste fuldførte uddannelse fra udtrækket uddannelser fra, mens de seneste oplysninger om for eksempel personers hovedbeskæftigelse og indkomster er fra. Man skal også være opmærksom på, at for eksempel oplysninger om personernes hovedbeskæftigelse i er hentet i et andet register end oplysningerne om personernes arbejdsmarkedsplacering i. Det betyder, at der er nogle mindre uoverensstemmelser i tallene, hvis man sammenligner det antal personer, der i registeret for arbejdsmarkedsplacering er registreret som selvstændige eller lønmodtagere, med det antal personer, der optræder i registeret for hovedbeskæftigelse. For årgang 9 optræder for eksempel personer i dette register, der ikke optræder som enten selvstændige eller lønmodtagere i registeret med oplysninger om arbejdsmarkedsplacering. Det kan skyldes lidt forskellige opgørelsestidspunkter, men har dog næppe den store praktiske betydning, da der er tale om et relativt beskedent antal personer på nogle få procent. Da der er tale om brug af udtræk, der strækker sig over en lang tidsperiode, er der også forskel på, hvor fyldestgørende oplysningerne er. Som hovedregel er der flere uoplyste fra udtræk, der ligger langt tilbage. Uoplyste udgør i det hele taget et generelt problem, idet mange af analyserne som nævnt bygger på oplysninger fra forskellige udtræk. I nogle tilfælde findes eleverne i det ene udtræk, men ikke i et andet. Som et eksempel kan nævnes oplysninger om hf ernes og gymnasieelevernes forældrebaggrund. I dette udtræk er forældrebaggrunden for mange elever uoplyst, enten fordi eleverne slet ikke findes i udtrækket vedrørende forældrebaggrund, eller de findes, men deres forældrebaggrund er uoplyst. For hf-eleverne drejer det sig for årgang 9 om 9 elever. For de sproglige studenter og de matematiske studenter er de tilsvarende tal og 9 personer. De tilsvarende tal for hf-eleverne, de sproglige studenter og de matematiske studenter er for årgang henholdsvis personer, personer og personer. Dette giver et problem, når man skal tage stilling til, om uoplyste personer skal tages med i procentudregningerne. I tilfældet med forældrebaggrund er det valgt helt at se bort fra begge typer af uoplyste og kun medtage elever, hvis forældrebaggrund er oplyst. Ellers ville der blive tale om en markant skævvridning af procenttallene. Problemet med mange uoplyste personer er størst, når det gælder forældrebaggrunden, men problemet eksisterer for alle analyser, der bygger på udtræk fra forskellige registre. I analyserne er det valgt at se bort fra personer, der slet ikke eksisterer med et CPR-nummer i et givent udtræk. Hvis de eksisterer med et CPR-nummer i udtrækket, men figurerer som uoplyst, så er disse personer i de fleste tilfælde med i procentberegningerne. I de tilfælde, hvor denne type uoplyste indgår i procentberegningerne, vil det fremgå af tabellerne.

9 Danmarks Statistiks oplysninger om kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering Uddannelsesplacering Danmarks Statistik anvender med hensyn til personers uddannelsesplacering følgende kategorier: Grundskole Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bacheloruddannelser Lange videregående uddannelser Forskeruddannelser I rapporten er de forskellige uddannelser nogle gange brudt ned på underkategorier af uddannelser. Under læsningen af rapporten kan der derfor være behov for at kunne se en mere specifik oversigt over, hvad de forskellige underkategorier af uddannelser indeholder. I bilag findes en temmelig detaljeret oversigt over, hvad de forskellige underkategorier af uddannelser indeholder. Arbejdsmarkedsplacering Med hensyn til arbejdsmarkedsplacering er personerne i rapporten opgjort i disse hovedkategorier: Selvstændige Lønmodtagere Under uddannelse Ledige Uden for arbejdsmarkedet Uden for arbejdsmarkedet omfatter blandt andet personer under uddannelsesforanstaltning, aktivering, revalidering, barselsdagpenge, kontanthjælp samt personer, der er pensionerede. Hovedbeskæftigelse I Danmarks Statistiks database er registreringen af personernes hovedbeskæftigelse foretaget efter den såkaldte DISCO-klassifikation. DISCO-kodningen er blandt andet dannet med henblik på at kunne lave internationale sammenligninger. DISCO-klassifikationen opererer med disse hovedgrupper af beskæftigelse:. Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor. Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau inden for pågældende område 9

10 . Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau. Kontorarbejde. Salgs-, service- og omsorgsarbejde. Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter færdigheder på grundniveau. Håndværkspræget arbejde. Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9. Andet arbejde. Militært arbejde I bilag findes Danmarks Statistiks beskrivelse af ovennævnte hovedkategorier af beskæftigelse. Kravet til den relativt nye DISCO klassifikation har ifølge Danmarks Statistik været, at den skulle dække så bredt som muligt og gøre det muligt at foretage internationale sammenligninger. Især det sidste kan give anledning til nogle problemer. Klassifikationen er en klassifikation efter arbejdsfunktioner og afspejler i langt de fleste tilfælde samtidig uddannelsesniveauet, men ikke i alle tilfælde. Ser man for eksempel på hovedkategori : Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau, så finder man her for eksempel læger, arkitekter, advokater og præster, men for eksempel folkeskolelærere er også placeret her, selvom uddannelsen til folkeskolelærer er en mellemlang videregående uddannelse. Det bringer en vis forvirring ind i billedet, da for eksempel andre med en mellemlang videregående uddannelse som for eksempel sygeplejersker, fysioterapeuter, pædagoger og socialrådgivere er placeret i hovedkategori : Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau, medmindre disse har efteruddannelser eller indtager en ledende stilling. Denne uklarhed skyldes formentlig netop bestræbelserne på at skabe en klassifikation, der muliggør internationale sammenligninger. Den kategori, der hedder Undervisning i folkeskoler og lignende er oversat fra Primary education teaching professionals, og denne kategori er i international sammenhæng placeret under hovedkategorien Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau. Det giver muligvis mening internationalt, men oversættelsen forekommer ikke rimelig i en dansk sammenhæng. Når man ser på de hovedkategorier, der anvendes af Danmarks Statistik, skal man derfor være opmærksom på, at der i hovedkategorien Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau findes personer, som logisk set burde være placeret i kategorien Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau. Det gælder som nævnt folkeskolelærere. Derimod findes i den sidstnævnte kategori i langt overvejende grad kun personer med en mellemlang videregående uddannelse og stort set ingen med en lang videregående uddannelse.

11 Rapportens opbygning Kapitel I indeholder en kort sammenfatning af resultater af undersøgelserne. I kapitel II redegøres for baggrundsoplysninger om hf-eleverne og gymnasieeleverne. Kapitel III indeholder en beskrivelse af, hvordan det er gået alle hf-elever i landet uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssigt. Kapitlet indeholder desuden en særskilt beskrivelse af, hvordan det er gået hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus. I kapitel IV ses der på, hvordan det er gået hf-eleverne i hele landet sammenlignet med gymnasieeleverne årgang 9. Kapitel V indeholder en redegørelse for, hvordan det er gået hf-eleverne i hele landet sammenlignet med gymnasieeleverne årgang. I kapitel VI er der foretaget en sammenligning af resultater for fuldførte og afbrudte hf-elever i hele landet årgang 9. Kapitel VII indeholder en sammenligning af resultater for kvindelige og mandlige hf ere i hele landet årgang 9. Endelig ses i kapitel VIII for årgang 9 på sammenhængen mellem hf-elevernes og gymnasieelevernes uddannelsesniveau på den ene side og deres forældres uddannelsesniveau på den anden side.

12

13 Kapitel I Sammenfatning af undersøgelsens resultater Baggrundsoplysninger om hf-eleverne og gymnasieeleverne Hf-elevernes og gymnasieelevernes køn Tidligt i hf s historie var der relativt mange mænd, der tog en hf-eksamen. For årgang 9 var % af alle med en hf-eksamen mænd. Allerede for årgang 9 er den procentvise andel af mænd faldet til %, og denne andel holder sig nogenlunde konstant for årgang 99 og årgang med henholdsvis % og 9%. For de sproglige studenter er den procentvise andel af henholdsvis kvinder og mænd nogenlunde konstant hen over de fire årgange. Alt efter årgang er mellem 9 og % af de sproglige studenter mænd. For alle fire årgange er den procentvise andel af mænd således større på hf end i det sproglige gymnasium. For de matematiske studenter ser billedet noget anderledes ud. Her er % af studenterne i årgang 9 mænd. Andelen af mænd er jævnt faldende hen over de fire årgange, således at mændene i årgang kun udgør halvdelen eller nøjagtig % af de matematiske studenter. Hf-elevernes og gymnasieelevernes alder Aldersmæssigt har gymnasiet og hf forskellige målgrupper. I det sproglige gymnasium og det matematiske gymnasium er næsten alle eleverne unge på højst år, da de starter på gymnasiet. Det vil sige, at de stort set alle kommer direkte fra folkeskolens 9. og. klasser. Det gælder for alle fire årgange. På hf er alt efter årgang kun mellem % og % år eller derunder, da de starter på hf. Mange hf-elever har en afbrudt gymnasial uddannelse bag sig Næsten alle gymnasieelever kommer som nævnt direkte fra folkeskolens 9. eller. klasser. Mange hf ere har derimod været ude af skolesystemet i nogle år, før de beslutter at tage en hf-eksamen, eller de har været andre steder i uddannelsessystemet. Det er således en betragtelig del af hf-eleverne, der tidligere har forsøgt sig med en gymnasial uddannelse. For årgang 9 og årgang 99 drejer det sig om % af hf-eleverne, mens det for årgang drejer sig om % af hf-eleverne. Der er i de fleste tilfælde tale om, at hf-eleverne tidligere har gået på hf, men især for årgang 99 og årgang er der også relativt mange, der tidligere har forsøgt sig med gymnasiet, hhx eller htx. Det drejer sig om henholdsvis % og % af hf-eleverne fra de to årgange.

14 Hf-elevernes og gymnasieelevernes forældrebaggrund Den væsentligste forskel i forældrebaggrunden for henholdsvis hf-elever, sproglige studenter og matematiske studenter består i, at der for alle fire årgange er flere af forældrene til de sproglige studenter og de matematiske studenter, der har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, end det ses for hf-eleverne. For eksempel har % af forældrene til hf-eleverne i årgang 9 en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, mens de tilsvarende tal for de sproglige studenter og de matematiske studenter er %. Mens % af forældrene til hf-eleverne i årgang har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, så gælder dette henholdsvis % og % af forældrene til de sproglige studenter og matematiske studenter. Sammenligner man årgang 9 og årgang 9 med årgang 99 og årgang, så er der for årgang 99 og tale om, at procentvis flere af hf erne og de sproglige studenter og de matematiske studenter har forældre med en mellemlang videregående uddannelse. Det afspejler formentlig den almindelige samfundsudvikling op gennem den sidste halvdel af det forrige århundrede, der bevirkede, at flere og flere fik en videregående uddannelse. Den relative forskel i hf-elevernes forældrebaggrund sammenlignet med gymnasieelevernes forældrebaggrund er der dog ikke ændret på, snarere tværtimod. For årgang er der stadig procentvis omkring tre til fire gange så mange sproglige studenter og matematiske studenter, der har forældre med en lang videregående uddannelse, sammenlignet med hf-eleverne. Hf-eleverne i hele landet Hf-elevernes højeste fuldførte uddannelse år efter hf-eksamen For årgang 9, årgang 9 og årgang 99 er der set på, hvilke uddannelser alle hf-elever i hele landet har gennemført år efter deres hf-eksamen. For årgang 9 har % af hf-eleverne år senere ikke gennemført en uddannelse ud over en gymnasial uddannelse. For årgang 9 og årgang 99 er de tilsvarende procenttal og. Andelen af hf-elever, der ikke har gennemført nogen uddannelse ud over en gymnasial uddannelse, bliver mindre, hvis man ser på tingene i et længere tidsperspektiv end år. For eksempel har % af hf-eleverne i årgang 9 som nævnt efter år ikke gennemført en uddannelse ud over en gymnasial uddannelse, men ser man på situationen i, altså 9 år efter hf-eksamen, så er det kun %, der ikke har gennemført en uddannelse ud over en gymnasial uddannelse. Der er således kommet % flere hf ere til, der har gennemført en uddannelse. Langt de fleste hf ere har dog gennemført en uddannelse år efter hf-eksamen. For årgang 9 gælder det, at % af hf erne har gennemført et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb. Denne andel stiger for årgang 9 til % og for årgang 99 yderligere til %. Det drejer sig især om uddannelser inden for handel og kontor. Alt efter årgang har mellem % og % gennemført en kort videregående uddannelse.

15 Det er dog især mellemlange videregående uddannelser, der tiltrækker hf-eleverne. Blandt eleverne fra årgang 9 har 9% år efter hf-eksamen gennemført en mellemlang videregående uddannelse. De tilsvarende tal for årgang 9 og 99 er henholdsvis % og %. For årgang 99 er der altså tale om, at færre af hf-eleverne har gennemført en mellemlang videregående uddannelse sammenlignet med de tidligere årgange. Samtidig er der dog flere, der har taget en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse. Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser er det især pædagogiske uddannelser, der er populære. For årgang 9 ses det, at en tredjedel eller % af samtlige hf-elever år senere har gennemført en pædagogisk uddannelse. For årgang 9 og 99 sker der dog et fald til knap en fjerdedel af alle hf-elever, der gennemfører en mellemlang videregående pædagogisk uddannelse. Den næstmest populære mellemlange videregående uddannelse blandt hf-eleverne er for alle tre årgange sundhedsuddannelser (typisk en uddannelse som sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut) Blandt hf-eleverne fra årgang 9 og 9 har % af dem år efter hf-eksamen gennemført en lang videregående uddannelse. Der sker her en lille stigning i dette antal for årgang 99, hvor tallet er %. Der ses for alle årgange en mindre tendens til, at hf-eleverne især har valgt samfundsvidenskabelige uddannelser og for årgang 99 tillige humanistiske og teologiske uddannelser, men ellers spreder de sig over de forskellige lange videregående uddannelser. Der er ikke sket de store forskydninger i, hvilke uddannelser hf-eleverne gennemfører hen over de tre årgange. Der sker dog for 99 årgangen et fald i andelen af hf-elever, der gennemfører en mellemlang videregående uddannelse. Til gengæld er der flere i denne årgang, der gennemfører et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse. Andelen af hf-elever, der har gennemført enten en mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse år efter hf-eksamen ligger konstant hen over de tre årgange. Det drejer sig om henholdsvis %, % og % af hf-eleverne i årgang 9, 9 og 99. Hf-elevernes arbejdsmarkedsplacering og hovedbeskæftigelse i For årgang 9, årgang 9 og årgang 99 er der set på hf-elevernes arbejdsmarkedsplacering i og hovedbeskæftigelsen for de hf-elever, der på dette tidspunkt var i arbejde. Langt de fleste hf ere er i arbejde i. For årgang 9 er tallet %, for årgang 9 % og for årgang 99 %. Langt de fleste af de beskæftigede er lønmodtagere, mens meget få er selvstændige. En del er uden for arbejdsmarkedet (fx pensionerede, på kontanthjælp, på barselsorlov, under uddannelsesforanstaltning mv.). Det drejer sig om henholdsvis %, % og %

16 af de tre årgange. For alle tre årgange er der kun få ledige i. Det drejer sig om henholdsvis %, % og %. Som nævnt i indledningen er hf-elevernes hovedbeskæftigelse gjort op i overensstemmelse med de kategorier, som anvendes af Danmarks Statistik. I bilag findes Danmarks Statistiks beskrivelse af disse beskæftigelseskategorier. I hovedkategorien Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor er % af hf-elever fra årgang 9 placeret. De tilsvarende procenttal for henholdsvis årgang 9 og årgang 99 er % og %. Det vil sige, at % af samtlige beskæftigede hf ere fra årgang 9 har ledelsesfunktioner. Når tallet kun er % for årgang 99, skyldes dette formentlig, at der for disse hf ere kun er gået år, siden de tog deres hf-eksamen. I hovedkategorien Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau er % af hf erne fra årgang 9 placeret, mens det samme gælder henholdsvis 9% og % af de beskæftigede fra årgang 9 og årgang 99. Der er her især mange, der arbejder med undervisning. % af samtlige beskæftigede hf ere fra årgang 9 underviser i i folkeskolen, mens det samme gælder for % og 9% af henholdsvis 9 årgangen og 99 årgangen. Herudover må man konstatere, at hf erne spreder sig ud over et bredt spektrum af beskæftigelseskategorier inden for denne hovedkategori. I hovedkategorien Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau er % af de beskæftigede hf ere fra årgang 9 placeret, mens det gælder henholdsvis % og % af de beskæftigede hf ere fra årgang 9 og årgang 99. Her finder man især hf ere, der arbejder inden for pædagogområdet. % af samtlige beskæftigede hf ere fra årgang 9 har således i pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder eller omsorgs- og pædagogisk arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner. Det samme gælder henholdsvis % og % af hf erne i årgang 9 og årgang 99. Der er dog også en del hf ere, der i er beskæftiget med sygeplejearbejde (sygeplejersker) eller er fysioterapeuter eller ergoterapeuter. Det drejer sig for eksempel for 99 årgangen om % af samtlige hf ere i beskæftigelse. Herudover spreder hf erne sig over mange forskellige former for beskæftigelse. I hovedkategorien Kontorarbejde findes % af samtlige beskæftigede hf ere fra årgang 9 og årgang 9, mens procenttallet for årgang 99 er steget til 9. Det drejer sig især om alment kontor- og sekretærarbejde. I hovedkategorien Salgs-, service- og omsorgsarbejde, hvor man i alt efter årgang finder % til % (årgang 99) af samtlige beskæftigede hf ere, drejer det sig især om plejearbejde på institutioner, pædagogisk medhjælp i institutioner og social- og sundhedspersonale i private hjem. Relativt få af hf erne i de tre årgange falder under de fem hovedkategorier Militært arbejde, Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug mv., Håndværkspræget arbejde, Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde og Andet arbejde. De to sidstnævnte af disse kategorier omfatter primært ufaglært arbejde. Sammenfattende kan man konstatere, at langt de fleste af de beskæftigede hf ere i er beskæftiget med arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau eller på mellemniveau. Alt

17 efter hvilken årgang det drejer sig om, gælder dette godt to tredjedele af samtlige hf-elever, der var i beskæftigelse i. Det er i langt de fleste tilfælde beskæftigelse, der kræver enten en lang eller en mellemlang videregående uddannelse. Kun % af samtlige beskæftigede hf ere i de tre årgange er i beskæftiget med håndværkerarbejde, og kun % til % i de tre årgange findes inden for de kategorier, der primært omfatter ufaglært arbejde. Hf-elevernes indkomstforhold i For årgang 9, årgang 9 og årgang 99 er der set på indkomstforholdene for de hf ere, der i var lønmodtagere. Blandt de hf ere fra årgang 9, der var lønmodtagere i, havde kun ganske få indkomster på. kr. og derunder. % af hf-eleverne havde en indkomst på. kr. til. kr. % havde en indkomst på mellem. og. kr., mens knap en tredjedel eller % havde en indkomst på mere end. kr., heraf % en indkomst på over. kr. Indkomsterne for hf-eleverne årgang 9 ligner indkomsterne for årgang 9 bortset fra, at procentvis lidt flere af hf-eleverne i denne årgang havde indkomster på under. kr. Det afspejler muligvis, at hf-eleverne fra årgang 9 gennemgående har lidt større anciennitet på arbejdsmarkedet sammenlignet med årgang 9. Indkomsterne for hf-eleverne årgang 99 er formentlig af samme årsag gennemgående lavere end indkomsterne for hf-eleverne årgang 9 og 9. En del af hf-eleverne med for eksempel en lang videregående uddannelse har i kun været relativt få år på arbejdsmarkedet. Hf-elever fra Frederiksberg hf-kursus Hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus adskiller sig fra hf-eleverne i hele landet med hensyn til forældrebaggrund. Der er procentvis klart flere af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus, hvis forældre har enten en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse. Dette gælder for alle undersøgte årgange. Sammenligner man årgang 9, årgang 9 og årgang 99, så er der sket den udvikling, at færre og færre af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus får en mellemlang videregående uddannelse, og flere og flere får en lang videregående uddannelse. Blandt hf-eleverne fra årgang 9 fik kun % en lang videregående uddannelse, mens denne andel af hf-eleverne for årgang 9 er steget til %. Ikke mindre end % af hf-eleverne fra årgang 99 fra Frederiksberg hf har gennemført en lang videregående uddannelse. Desuden er der sket en udvikling i retning af, at færre og færre bliver folkeskolelærere. Der er også sket den udvikling, at mens det i starten kun var meget få af hf-eleverne, der fik en mellemlang videregående sundhedsuddannelse (%), så stiger denne andel til 9% og % for hf-eleverne fra årgang 9 og 99. Generelt kan man sige, at der er sket en udvikling i retning af, at de mellemlange videregående pædagogiske uddannelser er blevet mindre og mindre dominerende, idet hf-elevernes valg af uddannelser efterhånden er blevet meget bredere. Den samme udvikling kan konstateres, når man ser på hf-eleverne i hele landet, men udviklingen fremtræder ikke helt så markant, som det ses for Frederiksberg hf. Det hænger dog formentlig

18 sammen med, at det ikke har været muligt at se på hf-eleverne fra hele landet, når det gælder årgang 9, som Danmarks Statistik som nævnt ikke har oplysninger om. Der er sandsynligvis tale om, at hf i sin spæde start især har tiltrukket mennesker, der har haft et ønske om at blive folkeskolelærere, men efterhånden som hf-uddannelsen er blevet mere og mere kendt, har flere og flere opdaget, at uddannelsen har kunnet bruges til meget andet. Denne udvikling afspejler sig også i de beskæftigelser, som hf-eleverne fra Frederiksberg hf har i. Det springer især i øjnene, at det er betydeligt færre af hf-eleverne fra årgang 9 og 99, der er i beskæftigelse som folkeskolelærere, sammenlignet med hf-eleverne fra årgang 9. Som noget særligt for Frederiksberg hf-kursus stiger andelen af hf-elever, der gennemfører en lang videregående uddannelse meget kraftigt. Mens det for årgang 9 kun var % af hf-eleverne fra Frederiksberg hf, der gennemførte en lang videregående uddannelse, så er det tilsvarende tal for årgang 9 %, mens det blandt hf-eleverne fra årgang 99 er hele %, der har gennemført en lang videregående uddannelse. Det er procentvis betydeligt flere end det ses for årgang 99 eleverne i hele landet, hvor kun % har gennemført en lang videregående uddannelse. Det er bemærkelsesværdigt, at % af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus årgang 99 i har gennemført en lang videregående uddannelse. Dette resultat stemmer imidlertid godt overens med andre undersøgelser af senere årgange fra Frederiksberg hf-kursus. Man har her undersøgt årgang 99, årgang 99 og årgang 99. Man undersøgte her blandt andet, hvor mange af hf erne, der efter et antal måneder efter hf-eksamen var i gang med en lang videregående uddannelse. For årgang 99 var 9% af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus efter 9 måneder i gang med en lang videregående uddannelse mod kun % af hf-eleverne i resten af landet. For årgang 99 var % af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus efter 9 måneder i gang med en lang videregående uddannelse mod kun % af hf-eleverne i resten af landet. For årgang 99 var % af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus efter måneder i gang med en lang videregående uddannelse mod kun % af hf-eleverne i resten af landet. Alle disse forskelle er statistisk signifikante. Der er således ret solidt grundlag for at konkludere, at der er markant flere af hf-eleverne fra Frederiksberg hf, der vælger lange videregående uddannelser, og i hvert fald for årgang 99 også markant flere, der gennemfører en lang videregående uddannelse, sammenlignet med hf-eleverne i resten af landet. Det er ligeledes undersøgt, om denne forskel på hf-eleverne fra Frederiksberg hf og hf-eleverne i resten af landet kan tilskrives en storbyeffekt. Analyserne tyder ikke på, at en sådan eventuel storbyeffekt spiller nogen større rolle. Jf. Allerup, P., Klewe, L. og Skov, P. (999). Elever fra Frederiksberg hf en undersøgelse af 9 årgangen, Danmarks Pædagogiske Institut, Allerup, P., Klewe, L. og Skov, P. (). Elever fra Frederiksberg hf en undersøgelse af 9 årgangen, Danmarks Pædagogiske Institut og Klewe, L. (). Elever på Frederiksberg hf dimittender, afbrydere og ikke-mødte fra årgang 99, Danmarks Pædagogiske Universitet.

19 Hvorvidt de fundne forskelle bunder i, at Frederiksberg hf-kursus tiltrækker særlige elevgrupper, for eksempel er der som nævnt flere af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus, der har forældre med lange videregående uddannelser sammenlignet med hf-eleverne i resten af landet, eller der gør sig særlige forhold gældende på netop Frederiksberg hf-kursus, er det ikke muligt at sige noget om. Hf-elever i hele landet sammenlignet med gymnasieelever i hele landet Hf-elevernes højeste fuldførte uddannelse i sammenlignet med gymnasieelevernes højeste fuldførte uddannelse For årgang 9 er der foretaget en sammenligning mellem hf-elevernes, de sproglige studenters og de matematiske studenters højeste fuldførte uddannelse i, altså år efter dimissionen. En relativt stor andel af såvel hf erne, de sproglige studenter som de matematiske studenter fra årgang 9 har ikke år efter dimissionen taget nogen uddannelse ud over deres gymnasiale uddannelse. Der er ikke den store forskel på, for hvor store andele af henholdsvis hf-eleverne og gymnasieeleverne, dette er tilfældet. For hf erne drejer det sig om %, for sproglige studenter om % og for matematiske studenter om %. Lidt flere af hf erne har gennemført et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb (%) sammenlignet med de sproglige og de matematiske studenter (henholdsvis 9% og %). Med hensyn til erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb drejer det sig for såvel hf erne som gymnasieeleverne især om uddannelser inden for handel og kontor. Lidt flere sproglige studenter har gennemført en kort videregående uddannelse sammenlignet med hf erne og de matematiske studenter. Det drejer sig her især om uddannelser inden for formidling og erhvervssprog. Flest hf ere har gennemført en mellemlang videregående uddannelse. Det gælder halvdelen eller 9% af hf erne. De tilsvarende tal for henholdsvis sproglige studenter og matematiske studenter er % og %. Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser drejer det sig for alle tre grupper især om pædagogiske uddannelser og sundhedsuddannelser og for de matematiske studenter tillige om tekniske uddannelser. Henholdsvis 9% og % af de sproglige studenter og de matematiske studenter fra årgang 9 har gennemført en lang videregående uddannelse, mens dette kun gælder 9% af hf erne. Hertil kommer, at % af de matematiske studenter har gennemført en forskeruddannelse, mens dette kun gælder % af de sproglige studenter og mindre end ½% af hf erne. Blandt de sproglige studenter er det ud over samfundsvidenskabelige uddannelser især humanistiske og teologiske uddannelser, de har gennemført. Blandt de matematiske studenter er der nogenlunde lige mange, der har gennemført henholdsvis samfundsvidenskabelige uddannelser, tekniske uddannelser og sundhedsuddannelser. 9

20 Ser man på, hvor mange der har gennemført enten en mellemlang videregående uddannelse/bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse/forskeruddannelse, så gælder dette 9% af hf erne, 9% af de sproglige studenter og % af de matematiske studenter. Med hensyn til hvilke mellemlange eller lange uddannelser, der foretrækkes, er der ikke så stor forskel på hf erne og de sproglige studenter. Her adskiller de matematiske studenter sig mere, idet flere af de matematiske studenter har gennemført mellemlange tekniske videregående uddannelser eller lange videregående tekniske uddannelser sammenlignet med hf erne og de sproglige studenter. Desuden er det fortrinsvis matematiske studenter, der har gennemført lange videregående sundhedsuddannelser som for eksempel lægeuddannelsen, tandlægeuddannelsen og farmaceutuddannelsen. Hf-elevernes arbejdsmarkedsplacering og hovedbeskæftigelse i sammenlignet med gymnasieelevernes arbejdsmarkedsplacering og hovedbeskæftigelse For årgang 9 er der foretaget en sammenligning mellem hf-elevernes, de sproglige studenters og de matematiske studenters arbejdsmarkedsplacering og hovedbeskæftigelse i, altså år efter dimissionen. Der er ingen forskel på henholdsvis hf erne, de sproglige studenter og de matematiske studenter, når man ser på deres arbejdsmarkedsplacering overordnet set. Henholdsvis %, % og % er i beskæftigelse i, og heraf er langt den overvejende del lønmodtagere. Der er kun meget få ledige, mens en del er uden for arbejdsmarkedet. Med hensyn til elevernes hovedbeskæftigelse i, så er der procentvis færre hf ere, der har et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau sammenlignet med sproglige studenter og især matematiske studenter. Omvendt er der procentvis flere af hf erne, der har arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau sammenlignet med sproglige studenter og matematiske studenter. Dette afspejler ikke overraskende de forskelle på henholdsvis hf ernes, de sproglige studenters og de matematiske studenters valg af uddannelse. Her er der som nævnt flere af hf erne, der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse sammenlignet med sproglige studenter og især matematiske studenter, og omvendt flere af de sidstnævnte, der har gennemført en lang videregående uddannelse. Det er imidlertid slående, at der bortset fra enkelte områder ikke er de store forskelle på hf ernes og de sproglige studenters beskæftigelse. Der ser ikke ud til at være bestemte brancher, der især har tiltrukket enten sproglige studenter eller hf ere. Der er for eksempel procentvis lige mange af hf erne og de sproglige studenter, der er folkeskolelærere, og procentvis nogenlunde lige mange, der er sygeplejersker. Derimod er der beskæftigelser, hvor de matematiske studenter er klart overrepræsenterede i forhold til både hf ere og sproglige studenter. Det gælder med hensyn til ledende stillinger, det gælder ingeniørområdet og IT-området, og det gælder også til en vis grad det lægelige område. For såvel hf erne, de sproglige studenter og de matematiske studenter gælder, at der er meget få inden for håndværksfag og meget få med ufaglært arbejde.

21 Hf-elevernes indkomstforhold i sammenlignet med gymnasieelevernes indkomstforhold Hf ere og sproglige studenter søger, som det er fremgået, i ret høj grad inden for de samme brancher. Dette ser også ud til at afspejle sig i elevernes indkomstforhold i. Her viser det sig, at indkomstforholdene for henholdsvis hf erne og de sproglige studenter år efter dimissionen i ret høj grad ligner hinanden. Der er dog % af de sproglige studenter, der havde en indkomst på over. kr., mens dette kun gælder % af hf erne. Derimod adskiller de matematiske studenter sig gennemgående ret markant fra hf erne og de sproglige studenter, idet deres indkomster generelt ligger væsentligt højere. Fuldførte hf-elever sammenlignet med afbrudte hf-elever Der kan ikke konstateres nogen forskel på afbrudte hf-elevers og fuldførte hf-elevers forældrebaggrund med hensyn til forældrenes uddannelsesniveau. Derimod er der stor forskel på afbrudte og fuldførtes uddannelsesniveau set i et langt perspektiv. For årgang 9 er der i godt en fjerdedel af de afbrudte hf-elever (%), hvis højeste fuldførte uddannelse stadig er en grundskoleuddannelse. Det vil sige, at denne gruppe af tidligere hf-elever aldrig siden har taget nogen uddannelse. Der er dog en lige så stor andel af de hf-elever (%), der ikke fik en hf-eksamen i første omgang, som senere vender tilbage og får en gymnasial uddannelse og herefter gennemfører en mellemlang videregående eller en lang videregående uddannelse, heraf dog kun % en lang videregående uddannelse. Omkring % af de afbrudte hf-elever fra årgang 9 har i gennemført et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, mens % har gennemført en kort videregående uddannelse. Men alt i alt kan man konstatere, at det uddannelsesmæssigt går betydeligt bedre for de elever, der gennemførte deres hf-uddannelse i første omgang. Langt flere af disse elever har fået enten en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Det går også alt andet lige mindre godt for de afbrudte elever end for de fuldførte elever, når man ser på deres arbejdsmarkedsplacering i. Næsten en femtedel eller 9% af de afbrudte elever er på dette tidspunkt ledige eller uden for arbejdsmarkedet, mens dette kun gælder % af de fuldførte hf-elever. Ser man kun på de personer, der var i beskæftigelse i, så er der også her stor forskel på fuldførte og afbrudte hf-elever, idet der er procentvis langt flere af de fuldførte hf-elever, der er i beskæftigelse, der forudsætter færdigheder på højeste niveau. Det drejer sig om 9% af de fuldførte hf-elever mod % af de afbrudte hf-elever. Der er også procentvis flere af de fuldførte hf-elever (%), der er i beskæftigelse, der forudsætter færdigheder på mellemniveau sammenlignet med afbrudte hf-elever (%).

22 Omvendt er der langt flere af de afbrudte hf-elever, der er i beskæftigelser, som ikke kræver så højt et uddannelsesniveau, herunder ufaglært arbejde. Det drejer sig om omkring % af de afbrudte hfelever mod kun omkring % af de fuldførte hf-elever. Man kan dog også hæfte sig ved, at relativt mange af de afbrudte hf ere har arbejde, der enten forudsætter færdigheder på højeste niveau eller færdigheder på mellemniveau. En del af forklaringen på dette er formentlig, at omkring en fjerdedel af de afbrudte hf-elever efterfølgende har gennemført en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Men herudover er der altså en del af de afbrudte hf-elever, der i har erhvervet sig kvalifikationer til arbejde, der kræver færdigheder på højeste niveau eller på mellemniveau, uden at have disse formelle kvalifikationer. Den beskrevne forskel i beskæftigelse afspejler sig også til en vis grad i indkomstforholdene for de tidligere hf-elever. Der er således klart flere af de fuldførte hf-elever, der i har indkomster på mere end. kr. (%) sammenlignet med de afbrudte hf-elever (%). Hvordan er det gået kvindelige hf ere sammenlignet med mandlige hf ere? Der er temmelig markante kønsforskelle, når man ser på den højeste uddannelse, som hf erne har gennemført i (årgang 9). Kønsforskellen viser sig især, når man ser på, hvor mange der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, og hvor mange, der har gennemført en lang videregående uddannelse. Mens % af de kvindelige hf ere i har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, så gælder dette kun % af de mandlige hf ere. Omvendt har % af de mandlige hf ere gennemført en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, mens dette kun gælder % af de kvindelige hf ere. En anden væsentlig kønsforskel er, at % af de mandlige hf ere aldrig har gennemført en uddannelse ud over deres gymnasiale uddannelse, mens dette kun gælder % af de kvindelige hf ere. Resultaterne peger således klart i retning af, at der blandt de mandlige hf ere sammenlignet med de kvindelige hf ere er en større spredning i uddannelsesniveauet, ligesom der også er en større spredning i de mandlige hf eres uddannelsesvalg, end det ses for de kvindelige hf ere. Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser har langt hovedparten eller omkring % af de kvindelige hf ere fra årgang 9 gennemført enten en pædagogisk uddannelse eller en sundhedsuddannelse. Det har kun % af de mandlige hf ere, og i det hele taget er det svært at pege på bestemte mellemlange videregående uddannelser, som især har tiltrukket de mandlige hf ere. Med hensyn til hf ernes hovedbeskæftigelse i, så viser resultaterne ligeledes, at de kvindelige hf ere i mange tilfælde har en beskæftigelse som enten folkeskolelærer, pædagog eller sygeplejerske. 9% af de kvindelige hf ere, der er i beskæftigelse, har således arbejde med undervisning i folkeskolen (det er i denne kategori, man især finder folkeskolelærere), % har pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder eller omsorgs- og pædagogisk

23 arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner (det er i disse kategorier, man især finder pædagoger) og omkring % har sygeplejearbejde, overordnet sygeplejearbejde eller sundhedsplejerskearbejde (hvor man især finder sygeplejersker). Ser man på de mandlige hf ere, så er der stort set lige så mange (9%), der i har arbejde med undervisning i folkeskolen, når man sammenligner med de kvindelige hf ere, men det er kun %, der har pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder eller omsorgs- og pædagogisk arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner, hvor man især finder pædagoger. Kun % har sygeplejearbejde eller arbejde i de kategorier, hvor man typisk finder sygeplejersker, fysioterapeuter mv. Det vil sige, at langt den overvejende andel af de mandlige hf ere, der er i beskæftigelse, ikke er blevet for eksempel folkeskolelærere eller pædagoger eller arbejder inden for sundhedsområdet, men har beskæftigelser inden for et meget bredt spektrum på arbejdsmarkedet. Det samme gælder i øvrigt også de kvindelige hf ere. I debatten om hf har det ofte været fremført, at hf ere typisk vælger uddannelser som folkeskolelærere, pædagoger eller sygeplejersker. Ovenstående resultater viser altså et mere nuanceret billede. Endelig viser resultaterne, at der er temmelig markante kønsforskelle, når man ser på hf ernes indkomstforhold i. Selvom tallene ikke tager højde for, om personer er i fuldtidsarbejde eller i deltidsarbejde, så er det alligevel slående, at mens 9% af de mandlige hf ere har en bruttoindkomst, der overstiger. kr., så gælder dette kun % af de kvindelige hf ere. Hvordan er det gået hf-eleverne og gymnasieeleverne fra årgang? Der er her set på alle hf-elever og alle gymnasieelever fra årgang. Det er her kun muligt at følge eleverne op til år efter dimissionen. Nogle har på dette tidspunkt afsluttet en uddannelse, mens andre ikke har nået at afslutte en uddannelse. Der ses derfor på elevernes højeste fuldførte uddannelse i, hvilke uddannelser hf erne og gymnasieeleverne er søgt ind på, hvis de er under uddannelse i, og hvilket arbejde de har i, hvis de var i beskæftigelse på dette tidspunkt. Ser man på de relativt få elever fra årgang, der allerede i har gennemført en uddannelse ud over en gymnasial uddannelse, så ses nogenlunde det samme mønster, som det ses for de øvrige undersøgte årgange. Der er flere hf ere end sproglige studenter og især matematiske studenter, der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, og færre, der har gennemført en lang videregående uddannelse. Ser man alene på de elever, der i er i gang med en uddannelse, så er billedet med hensyn til, hvilke uddannelser hf erne vælger sammenlignet med gymnasieeleverne det samme, som det ses for de øvrige undersøgte årgange. Hf-eleverne vælger i højere grad mellemlange videregående uddannelser sammenlignet med de sproglige studenter og ikke mindst sammenlignet med de matematiske studenter, mens færre vælger lange videregående uddannelser. Der er også færre af hfeleverne, der er i gang med en bacheloruddannelse, som måske med tiden bliver efterfulgt af en lang videregående uddannelse.