BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT"

Transkript

1 BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT Deltagere Journalist - Janni Pedersen (JP) Chefforhandler for Kommunernes Landsforening - Michael Ziegler (MZ) Formand for Danmarks Lærerforening - Anders Bondo Christensen (ABC) Online link: JP: Vi begynder altså med en infight af en de største konflikter, der udspiller sig indenfor det danske arbejdsmarked lige nu. For en lockout af landets skolelærer er rykket, kort før midnat, endnu et skridt nærmere, efter parterne i går aftes gjorde et foreløbigt sidste forsøg på at nå hinanden. Tv-indslag vises MZ: >Så jeg synes vi skal gå op med det samme og genoptage forhandlingerne, skal vi ikke gøre det?< ABC: >Ja, men hvor længe tror du de varer?< MZ: >Det ved jeg ikke, men jeg < ABC: >Gerne, men < JP: Og aftenen bød på diskussioner for åbent kamera, før parterne forsøgte at genoptage forhandlingerne, som dog endte uden resultat. Og foreløbigt, så er der ikke aftalt nye møder mellem parterne og dermed ser lockouten, af omkring lærere, ud til at træde i kraft den 2. april. Velkommen her på min højre hånd, Michael Ziegler, chefforhandler fra Kommunernes Landsforening og Anders Bondo Christensen, fra Danmarks 1

2 Lærerforening. Et sammenbrud. Hvor tæt er vi reelt set på at den varslede lockout bliver en realitet? Et hurtigt bud fra dig Michael Ziegler. MZ: Jamen desværre meget tæt på, fordi nu er forhandlingerne brudt sammen, og det er svært at se, at vi kan komme videre, vi står stejlt overfor hinanden på kernespørgsmålet, og derfor styrer vi desværre mod en lockout, der træder i kraft. JP: Men forligskvinden, eller forligsmanden om hun helst vil have det hedder, selvom hun er kvinde, Mette Christensen, hun siger, at telefonen er åben i påsken, kommer du til at ringe Anders Bondo Christensen? ABC: Jeg vil i hvert fald tænke mig rigtig godt om, om vi kan finde på en ny måde at dirke det her op, fordi jeg kan ikke se nogen mening med en konflikt, altså et er, at vi stiller nogle børn, nogle elever i folkeskolen deres forældre i en helt urimelig position, men også perspektivet. Hvad er perspektivet i sådan en konflikt. Det kan da godt ske, at det kan lykkes og tvinge lærerne, eller der kan komme et regeringsindgreb, der kan tvinge lærerne til et eller andet, men hvad er det så for en lærergruppe, der møder op på arbejde efter konflikten der med begejstring skal indføre en ny folkeskolereform, jeg synes det meget svært at se perspektivet i en konflikt, så derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå den. Og jeg så jo gerne, at man trækkede konfliktvarslen tilbage, og så gik ind i forhandlingssporet igen og så siger; vi bruger den tid, der er nødvendig for at lave en god aftale, som begge parter kan være tilfredse med, i stedet for at slås os til noget, som måske ingen af os i sidste ende, ender med at være tilfredse med. JP: Det har I jo gjort før. Altså I er jo kendt for at forhandle og bide jer til bordet, hvorfor ikke, hvorfor spille det her ultimative kort, hvorfor ikke; man kunne jo sagtens sige, man kunne jo sagtens kører alle 9. Klassernes eksamen igennem - der er mange der står og skal i gymnasiet, og er enormt bekymrede for, hvad det betyder for dem, hvis de ikke får deres eksamen, hvis lockouten bliver en realitet, og vi ender med et indgreb. Hvorfor ikke så ikke sige, så lad os dæmpe lidt for retorikken, lad os sætte os, I har jo siddet overfor hinanden, og kan jo alt andet lige godt lide hinanden, det kan man jo mærke, det er ikke 2

3 fordi, der er kold vind mellem jer, når I sidder overfor hinanden. Hvorfor så ikke trække den tilbage og så sige, jamen så lad os forhandle bukserne af? MZ: Ja, det lyder jo vældig besnærende, lad os da bare trække lockouten og lad os forhandle, hvorfor skulle man dog ikke gøre det. Men jeg vil starte med at sige, at jeg synes Bondo skal passe på med at være for hellig, fordi der er altså også historisk mange eksempler på, at lærerne har varslet strejke overfor os, i 95, 99 og 2001 eller 2, tror jeg det var, der varslede de strejke overfor os. Når vi har valgt at trække det her meget alvorlige kort, der hedder at varsle en lockout, så er det jo fordi, at vi er nu i en situation, hvor vi skal forhandle om en ny arbejdstidsaftale, og det er sådan, at indtil vi bliver enige om ny, så fortsætter den eksisterende. Og vi vil jo rigtig gerne løfte os videre fra den eksisterende, og det betyder i virkeligheden, at hvis ikke vi varsler lockouten, så udstyrer vi Bondo med en veto ret. Og det er også derfor, han siger som han siger her, fordi han vil rigtig gerne bevare den vetoret, vi er bare kommet der til, hvor vi må sige; jamen vi har jo siddet og forhandlet i tre måneder, han har forhandlet meget i pressen, vi har forhandlet en del ved forhandlingsbordet, vi er ikke kommet nogen vegne, vi står ved det samme kernespørgsmål igen. Og vi kan simpelthen ikke komme videre, uden at vi tager det der meget alvorlige skridt, fordi vi dermed frigør vi os fra den vetoret, som han har. Sekvens 2 JP: Så lad os komme ned i substansen, for I har jo også set mange, for eksempel forældre sige, nogen siger, at lærerne arbejder alt for lidt og de har alt for lange ferie, vi hører lærere som siger, jamen altså prøv at forestille jer, at I skulle holde en børnefødselsdag for 26 børn hver dag i seks timer, sådan er det at være lærer. Ziegler - I har hele tiden sagt, og I siger også i morgen, i en række dagsbadeannoncer, at et af problemerne er, at for eksempel en idrætstime og en dansktime udløser den samme mængde forberedelse. Anders Bondo - I siger, at sådan foregår det ikke ude på skolerne, lad os nu høre konkret, hvem har ret, hvordan foregår det så? ABC: Jamen sagen er, at vi har, I de forhandlinger imødekommet KL og sagt 3

4 JP: Jamen nu, lad os snakke konkret! ABC: Sådan som det forgår i dag, med en faktisk ret velfungerende aftale, det er, at læreren har en undervisningsmængde, der svarer til ca. 775 timer om året, det er lidt forskelligt fra kommune til kommune, for det sidder man i den enkelte kommune og forhandler. Når man har den undervisningsmængde, så skal man så løse alle de opgaver, der følger med, det ikke kun forberedelse, det er forældresamarbejde, det er samarbejde med skolepsykologer, det er skolefester, det er sociale arrangementer med forældre osv. JP: Men det var ikke det jeg spurgte om, jeg spurgte om, hvorfor skal det udløse den samme forberedelsestid? ABC: Jamen der er ikke jamen det er simpelthen en misforståelse. Der er ikke noget, der hedder forberedelsestid, der er den undervisningsopgave, og så skal man læse alle de opgaver. Jeg har for eksempel hørt, at der er da meget mere forberedelse til en 9. Klasse end der er til en 1. Klasse, det vil jeg så godt stille spørgsmålstegn ved, men lad os nu bare tage den dagsorden og sige, det er nok rigtigt, så kan jeg fortælle jer, der er meget mere forældresamarbejde i en 1. Klasse end der er i en 9. Klasse, og derfor, vi kalder det undervisningsopgaven. Men man har forhandlet alle de ting, der hører med til undervisningen, og i stedet for at have en 37 timers arbejdsuge, eller 1900 timers årsnorm, så har vi valgt, i virkeligheden i god forståelse i år 2008, at sige, lærerne har en undervisningsnorm på de her 700 og ca. 75 timer. JP: Ja, og så får man også nogle ekstra timer udover det - for eksempel til fester og lejerskoleophold, som man selv. ABC: Nej, nej JP: Nåh det er sådan, jeg har fået det at beskrevet af en jeg kender, der er viceinspektør. ABC: Det er lidt forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man har indrettet sig 4

5 JP: Men Ziegler, når nu I siger, at der skal være forskel i graduering i undervisningstimer, og vi så hører Anders Bondo sige, at sådan hænger det slet ikke sammen, for der er alt muligt ud over, hvorfor bruger I så det som argument? MZ: Ja, men altså i dag med den eksisterende aftale, så er lærernes arbejdstid delt ind i tre kategorier: undervisning, opgaver i tilknytning til undervisning, og det er jo i høj grad forberedelse, men ikke alene forberedelse, det er rigtigt nok også øvrige opgaver. Og matematikken i det er sådan, at hver eneste undervisningstime udløser en bestemt mængde tid til opgaver tilknyttet til undervisningen, der er simpelthen sådan en faktor man har forhandlet i den enkelte kommune. I Høje Taastrup Kommune er den 1,14, og det vil sige, en matematiktime udløser 1,14 timer til opgaver i tilknytning til den matematiktime, en gymnastiktime udløser 1,14 også videre. Så der er altså den der meget rigide sammenhæng mellem, at hver eneste time giver den samme mængde tid til opgaver i tilknytning til undervisningen. ABC: Men det man jo gør, det er, selvfølgelig er der forskel på klasser, det er vi helt klar over, og når man så sidder med fagfordelingen ude på skolerne, som vi kalder den der årsplan, hvor man deler klasserne ud, så ved vi jo godt, at hvis 6. A er en vanskelig klasse, jamen okay, så får du også 5. B, som måske er en nemmere klasse. Og det er jo den måde, vi prøver at finde balance, i stedet for at vi laver et stort bureaukrati, hvor vi skal sidde og vurdere hver enkel klasse ud fra forskellige kriterier. Og det fungerer faktisk rigtig godt. Der blev lavet en evaluering af den her aftale i efteråret, hvor lærere, ledere og forvaltninger er positive over, at det er meget mindre bureaukrati, den er fleksibel osv.. Men vi har jo, for at undgå den konflikt vi er på vej ud i, imødekommet KL s ønsker og sagt, okay, hvis man mener at det er det eneste rigtige, at skolelederen skal sidde og forholde sig til den enkelte lærers forberedelsestid, så accepterer vi det. Vi tror, det skaber et stort bureaukrati, vi tror, vi vender tilbage til det der med optælling og forhandlinger om alle mulige opgaver. Men hvis det er det, der skal til for at undgå konflikten, så har vi jo lagt et forslag på bordet, hvor vi accepterer den dagsorden. Jeg vil godt understrege en gang til, jeg tror ikke det er den rigtige ramme omkring skolen, men så lad det komme an på en prøve, jeg tror det kan være dyrekøbte erfaringer, men det har vi jo lagt på for at 5

6 sige, jamen hvis det er det der skal til, så har vi til gengæld at de kommuner, der ønsker at fortsætte med den nuværende skal selvfølgelig have lov til det, det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at sige, vil vi gerne fortsætte med den nuværende, så gør vi det. JP: Men hvorfor er det så vigtigt for jer, at det er skolelederen der skal styre lærernes forberedelsestid? For alt andet lige, når man taler med skoleledere rund omkring, som jo ikke rigtig har ville ytre sig, hverken for eller imod, og i virkeligheden bare er kede af, at I er havnet i den konflikt I er i nu. Så er der mange af dem der siger, jamen det fungerer faktisk meget godt, der er 80 procent, som vi har stor tillid til, som får det til at fungere, som siger; nå men så har vi måske en sløjdtime, hvor vi ikke skal bruge så meget forberedelse, men til gengæld har vi en matematisk time, hvor vi virkelig skal bruge meget, så det udligner sig. Hvorfor skal I sidde og styre noget, som mange af skolelederne i virkeligheden mener, er en tillid, som man giver til lærerne? MZ: Ej men det centrale her er, at vi skal jo ikke styre noget JP: Skolelederne MZ: Skolelederne skal styre noget, og det der er problemet med den nuværende arbejdstidsaftale det er, at den laver en binding på ressourcerne. Altså det er vigtigt lige at slå fast, sådan nogle aftaler findes jo ikke på resten af arbejdsmarkedet, alle andre arbejder med nogle arbejdstidsregler, der sætter en ydre ramme, altså hvor mange timer er det, man skal arbejde, men de dikterer ikke hvordan den tid anvendes. Og den arbejdstidsaftale vi har nu, den binder ressourcerne og det er blandt andet det, der gør, at i dag, hvor lærerne har en ugentlig arbejdstid, typisk på 42 timer, det er lidt højere end os andre, fordi de så har nogle lange undervisningsfri perioder, at ud af de 42 timer, så underviser de 16,3 timer. Det har vi undersøgt i KL, fordi vi har analyseret læreres arbejdstid, og der siger vi, jamen vi ville jo gerne skabe en folkeskole, hvor lærerne er bare lidt mere sammen med eleverne, og det lader sig ikke gøre med de bindinger, der ligger på arbejdstidens anvendelse, og det er derfor, det er så vigtigt for os at få gjort op med det der. Og så selvfølgelig også fordi det er håbløst umoderne, altså det hører ikke til i det 21. århundrede at have sådan nogle arbejdstidsregler. 6

7 ABC: Men må jeg ikke godt have lov at sige JP: Men hvorfor er det så vigtigt, eller hvorfor er det så slemt for Jer at komme til at ligne resten af arbejdsmarkedet? ABC: Men nu har vi også spillet fuldstændigt ind på den bane, hvor vi siger, at det er skolelederen, der skal afgøre hvor meget forberedelsestid, den enkelte lærer skal have. Vi har sagt, lad os få nøjagtig de samme regler som HK og alle andre har, med udgangspunkt i en 37 timers arbejdsuge osv. Vi tror ikke, at det er den optimale ramme, men vi har faktisk, for at prøve at undgå denne konflikt, spillet helt ind på den bane, samtidig med at vi siger, at de kommuner, der vil fortsætte med velfungerende aftale skal have lov til det. Men mens Michael og jeg har siddet herhjemme i Danmark og forhandlet, så har der været afholdt det 3. Summit On the teaching profession, som det hedder. Jeg har været med i New York de to sidste år og i år var det så i Amsterdam. Her sidder de, repræsentanter for de fem og tyve bedst præsterende skolevæsner og drøfter, hvordan vi kan gøre skolerne endnu bedre. Noget af det de taler om igen og igen er det at give lærerne ansvar, giv lærerne autonomi, det giver faktisk en god skole. Hvis der er noget, der er vigtigt, så er det at lærerne har tid til opgaverne udenfor undervisning, både forberedelse, men også samarbejde lærerne imellem, så man får lavet den der dynamiske udvikling på skolen. Det er sådan noget viden vi får fra forskning om skolen. Og hvis vi nu forestiller os, at vi hiver den konflikttrussel væk og så satte os ned og prøvede og sagde, hvad ved vi rent faktisk er med til at skabe en god skole rundt omkring i verden, vi har massere af eksempler; vi har Singapore, vi har Canada, vi har Finland osv. og prøve at bygge den på viden, i stedet for at hvad vi tror, vi mener og sådan noget. Det er jo det vi forsøgte i 2008, da jeg sad sammen med Mads Lebech i timer ovre i KL, for at prøve at sige Hvad er det for en skole vi gerne vil have JP: Mads Lebech det er jo den gamle chefforhandler før dig (MZ), du er chefforhandler på nuværende tidspunkt. Jeg skal lige spørge dig (ABC), du siger I er kommet med et bud. I vil ligge jer oppe af HK, det forstår jeg simpelthen ikke. Hvad betyder det? ABC: Vi har fået at vide at gang på gang har KL sagt, at lærerne de skal bare være lige som de andre, så har vi sagt OK så skal vi også have de samme regler som de 7

8 andre. Og det er blandt andet, at man én gang om måneden kan gå op har jeg haft overtid har jeg ikke haft overtid man får nogle bestemmelser, man ved, hvornår man har fri, og hvornår man skal møde på arbejde. Som alle andre. Vi kan jo ikke få de regler, og jeg synes heller ikke, at de er perfekte, det vil jeg godt sige med det samme. Men det er jo det vi hele tiden bliver stukket i skoen, at det er det vi skal gøre. MZ: Ej men må jeg lige sige, at Anders siger jo nu at han er gået helt ind på vores bane. Men han er jo slet ikke i nærheden af vores bane. I det forslag til arbejdstidsregler, han lige rakte frem, der er tiderne stadig delt ind i kasser og tid. Og han har omhyggeligt sørget for, at det, der nu bliver afsat i den pulje til forberedelse, som skolerne dog får en lille bitte smule mulighed for at fordele lidt differentieret ABC: Hvordan mener du med lille? MZ: Må jeg have lov til at tale færdig? Det der bliver lagt ned i den pulje, det har han sørget for, at det bliver nøjagtig lige så meget som i dag. Det vil sige, at ud af den der 42 timers arbejdsuge, der vil det stadig kun være 16 timer, der kan bruges sammen med eleverne. Det duer ikke. Det andet han så, nu siger Anders så det, at han gerne vil have arbejdstiden gjort op på månedsbasis, og det dur simpelthen ikke på undervisningsområdet, fordi eleverne er jo ikke lige så mange dage i skole som vi andre. Der vil eksempelvis være et problem i oktober måned, hvor vi har en efterårsferie, og hvis man skal gøre lærernes arbejdstid op på sådan en månedslov, så betyder det, at den uge hvor lærerne så ikke kan undervise elever i oktober måned, de timer skal så fordeles på de tre andre uger. Og det er jo helt håbløst, fordi det vil give en helt urimelig lang arbejdsdag. Og så skal børnene jo nærmest være på skolen til kl. 08. JP: Hvis man giver lærerne lov til at bestemme selv, så kan de vel bedre... Nu har vi eksempelvis mandag, tirsdag og onsdag i påskeferien, hvor alle andre går på arbejde, og der kunne man jo godt bruge, lægge, nogle af de timer, der til forberedelse, til at snakke med nogle af de utallige forældre, der ringer for at høre, hvordan deres lille Aksel har det. MZ: Jo, men kan du ikke se Det kan jeg godt forstå, men kan du ikke se, at i september måned, hvor der ikke er nogen ferier, hvis du sammenligner den med oktober, hvor der lige pludselig er en uge hvor de ikke skal undervise, så bliver det helt skævt. 8

9 JP: Men lad os komme tilbage til forberedelse, for det er jo det alt andet lige det, der er det store stridspunkt. Ziegler, vil jeres forslag udløse mindre forberedelse totalt? MZ: Det kan godt være i nogle situationer, at det vil udløse lidt mindre forberedelse. Når jeg har lavet de her sammenligninger med en dansktime kontra en gymnastiktime. Så er det jo for at sige, jeg er ikke sikker på, at det kræver helt samme mængde forberedelse til de to fag, og det kunne godt være, at vi kunne frigøre nogle ressourcer, hvis vi så lidt kritisk på nogen af tingene. Det kan også godt være, at den garvede lærer ikke behøver helt så meget forberedelse som den relativt nye lærer, som jeg ved jo typisk har et ret hårdt program. Det kunne godt være, vi kunne frigøre nogle ressourcer ved at kigge lidt på de garvede lærer, om de kunne klare sig med lidt mindre forberedelsestid. Og de der ressourcer, som vi jo så kan frigøre, det betyder jo så, at vi kan bruge de ressourcer til at lærerne kan være noget mere sammen med børnene, det er jo sådan set det, der også er målet for os. Det er jo det, der er vejen til en bedre folkeskole. JP: Anders Bondo der er mange af lærerne, der har sagt for os, at de tror at Kommunernes Landsforening plan vil blive reduceret med 20%. Er det også jeres holdning? ABC: Det tror jeg bestemt. Fordi noget af det der virkelig har forplumret hele vores forhandlinger det, det ved jeg ikke, om vi er enige om, men det er jo, at der ligger den her overordnet dagsorden, at der skal en ny skolereform til, hvor man direkte i reformen skriver, at den skal finansieres af lærernes arbejdstidsaftale. Og jeg er helt klar over, at vi har diskuteret arbejdstid før reformen kom. Men nu kommer der pludseligt en reform, hvor der direkte står 2 millioner ekstra undervisningslektioner. 6 millioner af de her ekstra aktivitetstimer skal finansieres ved en ændring af lærernes arbejdstid. Det er altså ikke bare en lille korrektion. Det svarer til, at alle lærere i gennemsnit skal undervise i tre til fem lektioner mere om ugen. Og det er selvfølgelig også det der ligger henover det her, hvis det var en situation med masser af ressourcer og muligheder, så tror jeg ikke lærerne ville være lige så bekymret. Men de kan jo godt læse skriften på væggen, når regeringen melder ud med en reform, og siger at den skal finansieres af vores overenskomst. 9

10 JP: Det spørgsmål har du fået utallige gange. Hvis man tager Anders Bondos udsagn for godt befindende, så lyder det jo som om, at I er regeringens forlængede arm, fordi I skal finde pengene for at kunne udfylde den skolereform. MZ: Ja. Og nu bevæger vi os meget tæt på den der spændende konspirationsteori, om at det hele er sådan noget vi har siddet og rottet os sammen på et eller andet lille kontor i finansministeriet. Det er jo vældig spændende med sådan nogle konspirationsteorier. Jeg må bare sige, at der bare er nogle helt simple ting, der bare gør, at den der konspirationsteori falder sammen. Altså bare det at vi begyndte jo, længe inden den nuværende regering trådte til, og inden der overhovedet kom skolereform på banen, der begyndt vi jo at kigge kritisk på lærernes arbejdstidsregler. Og det er jo derfor at den konspirationsteori styrter til jorden. Jeg synes faktisk at vi skal prøve at holde de to ting adskilt. Hvis I har et problem med regeringens folkeskolereform, så synes jeg I skal tage den med Folketinget og med undervisningsministeren. Og så skal vi holde det adskilt synes jeg, fordi de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Vi ville have stillet de her krav, som vi nu har stillet til jer, dem ville vi have stillet uanset om der var en folkeskolereform eller ej. ABC: Det er også. Jeg snakker ikke så meget konspirationsteori, men jeg kan dog konstatere, at det er jer der stiller krav om en ny aftale. I vil gøre op med den, der er. Og vil noget helt andet, fortæller I os. Det krav det får vi midt i december, vi har det første møde i slutningen af december. Det første stykker papir vi får fra jer, får vi 14. Februar. Før får vi ikke noget på skrift om en ny aftale. Men men, det er jo bare lige Sekvens 3 JP: Vi har hørt jer i denne her konflikt, at I har været meget bagudskuende. Lige nu står der børn, der er en masse 9. Klasser, som venter på om de kan komme til at tage deres eksamen. Christina Antorini har sagt, at 9. klasserne de kommer til deres afgangsprøve lockout eller ej. Hvad kommer der til at ske nu? Mette Christensen har sagt at I gerne må ringe. Du (MZ) har et lockout varsel, du siger (ABC) at du gerne vil trække 10

11 jer tilbage og forhandle noget mere. Hvad kommer der til at ske nu? Hvad kan I sige til de 9. Klasser, der sidder tilbage nu og alle mulige andre? MZ: Jamen vi kan ikke stille dem noget konkret i udsigt. Det er desværre sådan, at vi nok styrer mod at den lockout nok træder i kraft. Og hvis jeg på nogen måde kunne undgå det, så ville jeg jo gøre det. Men jeg har jo samtidig, udover at jeg er bekymret over de næste par uger, eller måneder, eller hvor meget vi nu taler om, udover jeg selvfølgelig er bekymret over det, så har jeg også det hensyn, at vi jo her også taler om rammerne for folkeskolens virke om to, fem, ti, tyve år, og det er jo også rigtig vigtigt. Det er derfor, vi holder så meget fast i det grundsynspunkt vi har, at vi altså skal have nogle moderniseret arbejdstidsregler for folkeskolen, som sætter ressourcerne fri, så de kan bruges så godt som muligt til gavn for børnene. Fordi det er jo dem det handler om. JP: Ja, umiddelbart lyder det jo som om, at det er kommunernes økonomi og lærernes forberedelse og lærernes arbejdstid, der kommer i første række, og børnene der kommer i anden række. ABC: Men jeg synes at det vi skulle.. trække det lockout varsel tilbage, og så prøve at bygge på den viden vi har. Nu siger Michael Ziegler igen, at det her det er for folkeskolens skyld. Vi kender ikke nogen steder nogen grundskoler, der bliver reguleret efter de regler, som Michael Ziegler anbefaler. Det findes ikke nogen steder i verden. Så lad os da bruge de steder, hvor tingene lykkedes rigtig godt, gå ud og lade os inspirere at det. Så lave en god aftale, som understøtter det vi gerne vil i skolen; nemlig engagerede begejstrede lærere, der kommer ind og tager ansvar for elevernes undervisning. Det er det, det drejer sig om. Og jeg synes hele tiden, at det her det bliver sådan noget økonomisnak, i stedet for at få fokus på kvaliteten i elevernes undervisning. Og der er i hvert fald ingen, der skal bilde mig ind, at hvis man først laver en konflikt, som jeg synes er urimelig for børn og forældre, og hvis man så bagefter tror, at så kommer lærerne begejstret og indfører en ny folkeskole reform. Jeg ved ikke, hvor den teori findes henne. Jeg tror, at det her kan få meget alvorlige følger for folkeskolen. Og det er også en grund til, at vi skal se at komme tilbage til nogle forhandlingsborde. Så bruge den tid, det kan da godt ske, at vi skal bruge både to og tre måneder, men det næste skoleår kan vi da sagtens køre med den 11

12 nuværende aftale. Jeg tror, at de fleste skoleledere vil foretrække at få lov til at lave næste skoleår. Og så har vi altså et år til at komme til bunds og så bruge nogle ordentlige erfaringer, i stedet for det vi gør lige i øjeblikket. JP: Den allersidste kommentar, for I skal faktisk diskutere i mange flere Tv-programmer, så vi skal have jer ud af døren, så I når det. MZ: Men jeg kan godt forstå, at Anders Bondo gerne vil have sin vetoret tilbage, fordi det er det, der gør, det der ville ske, hvis jeg opgav lockouten. Jeg vil godt lige sige én ting, at du har jo forsøgt, i de her par måneder har du jo ligesom forsøgt at tage monopol på at ville kvaliteten. Jeg synes lige vi skal prøve at slå fast, hvad er det for opgaver, vi hver især har. Du er formand for DFL, og dermed har du din vigtigste opgave, det er at sikre gode vilkår for danske folkeskolelærere. Jeg har en opgave i KL. Og KL s vision på det her område, det er jo, at vi kan få den bedst mulige kvalitet for de penge, der nu engang er til rådighed for at drive den bedst mulige folkeskole for. ABC: Og ved du hvad. Jeg blev lærer for at give eleverne den allerbedste undervisning. Du ved, jeg brænder for den danske folkeskole. Den betyder utrolig meget for mig. MZ: Det gør den for os begge to. ABC: Og derfor skal vi have nogle engagerede og dygtige lærer. Det er den allervigtigste faktor for at eleverne får god undervisning. JP: Om ikke andet så blev I enige om, at I vil det bedste for børnene. Hvad det så betyder for jeres videre forhandlingsforløb. Jamen, vi sidder spændt og venter sammen med de elever, der er i Danmark. Tak fordi I kom og forsat god arbejdslyst. 12

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg.

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg. NOTAT Information 2 om lockout af lærere 1. marts 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2013/0005110-1 Skoleafdelingen Kære forældre til børn i folkeskoler i Frederiksberg Kommune Forhandlingerne mellem Kommunernes

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner Tale ved Christiansborg 11. april 2013 Kære venner I dag gør vi status. Vi gør status over de 10 dages faglige kamp, som vi er blevet presset ud i. Vi gør status over 10 dage med et væld af fællesaktiviteter

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015 OK 15 Arbejdstid En tidlig status april 2015 Michael Ziegler: En speciel aftale Aftaler eller ej?! "Vi vil bakke loyalt op om den aftale, vi har lavet og bakke loyalt op om de 15 punkter, vi har aftalt

Læs mere

Kirkedalsvej 64, Rårup. 7130 Juelsminde. Tlf: 79 83 30 20. Den 20. mar. 2013. Kære Forældre

Kirkedalsvej 64, Rårup. 7130 Juelsminde. Tlf: 79 83 30 20. Den 20. mar. 2013. Kære Forældre Den 20. mar. 2013 Kære Forældre Kommunernes Landsforening (KL) har varslet en lockout af de fleste af landets folkeskolelærere fra den 1.april. Det har de gjort, fordi de og Lærernes Centralorganisation

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret

Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret 2013-2014 Aftalen er indgået mellem Hørsholm Kommune og Danmarks Lærerforening, Kreds 29 på baggrund af Aftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstid 2015

Undersøgelse af arbejdstid 2015 Undersøgelse af arbejdstid 2015 HL s undersøgelse er gennemført som en totalundersøgelse blandt samtlige foreningens lærermedlemmer i perioden 28. januar til 3. marts 2015. I alt 811 har gennemført, hvilket

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kan du gætte, hvem jeg er.? Se flere billeder fra fastelavn inde i bladet

Indholdsfortegnelse. Kan du gætte, hvem jeg er.? Se flere billeder fra fastelavn inde i bladet Indholdsfortegnelse side 2: Keld har ordet læs bl.a. om den kommende skolereform side 4: Forældrekredsmødet side 5: Hit med de brugte cowboybukser side 6: Nyt fra Klubben side 7: Kalenderen side 8: Datoer

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 Sommerferien nærmer sig og dermed også næste skoleår. Et skoleår, hvor en ny Folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

Beretning efterskolen 2013

Beretning efterskolen 2013 Beretning efterskolen 2013 Noget af det værste efterskoleeleverne ved er lærerhumor/lærerjokes som kan opleves som den særlige humor, der foregår på lærerværelserne rundt om i landet - vores er sikkert

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

TANKE-EKSPERIMENTER:

TANKE-EKSPERIMENTER: TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Til Kredsstyrelsen. Referat: Hvidovre Lærerforening

Til Kredsstyrelsen. Referat: Hvidovre Lærerforening Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 27. maj 2016 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag den

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Danmarks Lærerforenings kreds 87 Nyhedsbrev 9 2016 Kære kollega Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Middelfart Byråd og skoleafdelingen har

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Skolen på la Cours Vej

Skolen på la Cours Vej Skolen på la Cours Vej NYHEDSBREV JUNI 2013 Kære forældre Nu står sommerferien nærmest for døren og endnu et skoleår er ved at rinde ud. Det er derfor tid til lidt nyt fra os på skolen. Set over en bred

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forældrebrev den 29. november 2013. 1. Julefest opslag fra Kirsten Walther

Forældrebrev den 29. november 2013. 1. Julefest opslag fra Kirsten Walther Forældrebrev den 29. november 2013 1. Julefest opslag fra Kirsten Walther 1 2. Ændringer i forældrebetaling Det hænder heldigvis, at der kommer nye børn til i familierne Skolens kontor har ikke altid det

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/15

Informationsbrev nr. 1/15 Informationsbrev nr. 1/15 Udsendt mandag den 26. januar 2015 Aalborg Lærerforening Kære medlem Aalborg Lærerforening vil gerne takke alle, der har fundet tid i en travl hverdag til at svare på vores udsendte

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 02-04-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Protokol Tirsdag den 2. april 2013 kl. 17:00 afholdt Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Medlemmerne var til

Læs mere

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster Kirkeministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 3390 Fax 3392 3913 E-mail km@km.dk www.km.dk Kære kommunalbestyrelser,

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule.

På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule. Side 1 af 5 Skolelederens beretning for skoleåret 2011/2012 Skolens hverdag På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte

Læs mere

Close. Hvornår. Salgets afslutning har to hovedspørgsmål.

Close. Hvornår. Salgets afslutning har to hovedspørgsmål. Close Tredje del af Salgets ABC er close. Det betyder kort: Husk at få en professionel afslutning på din samtale med kunden. Man bliver berømt, belønnet og bedømt på afslutningen. Det vil sige, hvilke

Læs mere

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. 1. år med Lov 409. Så er første skoleår under Lov 409 næsten gået. Alle har i løbet af året gjort sig dyrt købte erfaringer med den arbejdssituation,

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Ledelsens mundtlige beretning 2013

Ledelsens mundtlige beretning 2013 Ledelsens mundtlige beretning 2013 Livsmod gennem faglig og kreativ udfoldelse (v/ forstander Mette Sanggaard Schultz) "Vi har ikke spændende featureuger, hvor vi slår på tromme - Udtaler skoleleder Jesper

Læs mere

Forældreguide til den nye folkeskolereform

Forældreguide til den nye folkeskolereform Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted

Læs mere

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Informationsbrev nr. 3/13

Informationsbrev nr. 3/13 Udsendt december 2013 Kære medlem Lige om lidt er det jul, hvor familierne samles og hygger sig i juledagene. Det er for alle en god tid, hvor arbejdet træder i baggrunden, og familien og venner bliver

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere