BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT"

Transkript

1 BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT Deltagere Journalist - Janni Pedersen (JP) Chefforhandler for Kommunernes Landsforening - Michael Ziegler (MZ) Formand for Danmarks Lærerforening - Anders Bondo Christensen (ABC) Online link: JP: Vi begynder altså med en infight af en de største konflikter, der udspiller sig indenfor det danske arbejdsmarked lige nu. For en lockout af landets skolelærer er rykket, kort før midnat, endnu et skridt nærmere, efter parterne i går aftes gjorde et foreløbigt sidste forsøg på at nå hinanden. Tv-indslag vises MZ: >Så jeg synes vi skal gå op med det samme og genoptage forhandlingerne, skal vi ikke gøre det?< ABC: >Ja, men hvor længe tror du de varer?< MZ: >Det ved jeg ikke, men jeg < ABC: >Gerne, men < JP: Og aftenen bød på diskussioner for åbent kamera, før parterne forsøgte at genoptage forhandlingerne, som dog endte uden resultat. Og foreløbigt, så er der ikke aftalt nye møder mellem parterne og dermed ser lockouten, af omkring lærere, ud til at træde i kraft den 2. april. Velkommen her på min højre hånd, Michael Ziegler, chefforhandler fra Kommunernes Landsforening og Anders Bondo Christensen, fra Danmarks 1

2 Lærerforening. Et sammenbrud. Hvor tæt er vi reelt set på at den varslede lockout bliver en realitet? Et hurtigt bud fra dig Michael Ziegler. MZ: Jamen desværre meget tæt på, fordi nu er forhandlingerne brudt sammen, og det er svært at se, at vi kan komme videre, vi står stejlt overfor hinanden på kernespørgsmålet, og derfor styrer vi desværre mod en lockout, der træder i kraft. JP: Men forligskvinden, eller forligsmanden om hun helst vil have det hedder, selvom hun er kvinde, Mette Christensen, hun siger, at telefonen er åben i påsken, kommer du til at ringe Anders Bondo Christensen? ABC: Jeg vil i hvert fald tænke mig rigtig godt om, om vi kan finde på en ny måde at dirke det her op, fordi jeg kan ikke se nogen mening med en konflikt, altså et er, at vi stiller nogle børn, nogle elever i folkeskolen deres forældre i en helt urimelig position, men også perspektivet. Hvad er perspektivet i sådan en konflikt. Det kan da godt ske, at det kan lykkes og tvinge lærerne, eller der kan komme et regeringsindgreb, der kan tvinge lærerne til et eller andet, men hvad er det så for en lærergruppe, der møder op på arbejde efter konflikten der med begejstring skal indføre en ny folkeskolereform, jeg synes det meget svært at se perspektivet i en konflikt, så derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå den. Og jeg så jo gerne, at man trækkede konfliktvarslen tilbage, og så gik ind i forhandlingssporet igen og så siger; vi bruger den tid, der er nødvendig for at lave en god aftale, som begge parter kan være tilfredse med, i stedet for at slås os til noget, som måske ingen af os i sidste ende, ender med at være tilfredse med. JP: Det har I jo gjort før. Altså I er jo kendt for at forhandle og bide jer til bordet, hvorfor ikke, hvorfor spille det her ultimative kort, hvorfor ikke; man kunne jo sagtens sige, man kunne jo sagtens kører alle 9. Klassernes eksamen igennem - der er mange der står og skal i gymnasiet, og er enormt bekymrede for, hvad det betyder for dem, hvis de ikke får deres eksamen, hvis lockouten bliver en realitet, og vi ender med et indgreb. Hvorfor ikke så ikke sige, så lad os dæmpe lidt for retorikken, lad os sætte os, I har jo siddet overfor hinanden, og kan jo alt andet lige godt lide hinanden, det kan man jo mærke, det er ikke 2

3 fordi, der er kold vind mellem jer, når I sidder overfor hinanden. Hvorfor så ikke trække den tilbage og så sige, jamen så lad os forhandle bukserne af? MZ: Ja, det lyder jo vældig besnærende, lad os da bare trække lockouten og lad os forhandle, hvorfor skulle man dog ikke gøre det. Men jeg vil starte med at sige, at jeg synes Bondo skal passe på med at være for hellig, fordi der er altså også historisk mange eksempler på, at lærerne har varslet strejke overfor os, i 95, 99 og 2001 eller 2, tror jeg det var, der varslede de strejke overfor os. Når vi har valgt at trække det her meget alvorlige kort, der hedder at varsle en lockout, så er det jo fordi, at vi er nu i en situation, hvor vi skal forhandle om en ny arbejdstidsaftale, og det er sådan, at indtil vi bliver enige om ny, så fortsætter den eksisterende. Og vi vil jo rigtig gerne løfte os videre fra den eksisterende, og det betyder i virkeligheden, at hvis ikke vi varsler lockouten, så udstyrer vi Bondo med en veto ret. Og det er også derfor, han siger som han siger her, fordi han vil rigtig gerne bevare den vetoret, vi er bare kommet der til, hvor vi må sige; jamen vi har jo siddet og forhandlet i tre måneder, han har forhandlet meget i pressen, vi har forhandlet en del ved forhandlingsbordet, vi er ikke kommet nogen vegne, vi står ved det samme kernespørgsmål igen. Og vi kan simpelthen ikke komme videre, uden at vi tager det der meget alvorlige skridt, fordi vi dermed frigør vi os fra den vetoret, som han har. Sekvens 2 JP: Så lad os komme ned i substansen, for I har jo også set mange, for eksempel forældre sige, nogen siger, at lærerne arbejder alt for lidt og de har alt for lange ferie, vi hører lærere som siger, jamen altså prøv at forestille jer, at I skulle holde en børnefødselsdag for 26 børn hver dag i seks timer, sådan er det at være lærer. Ziegler - I har hele tiden sagt, og I siger også i morgen, i en række dagsbadeannoncer, at et af problemerne er, at for eksempel en idrætstime og en dansktime udløser den samme mængde forberedelse. Anders Bondo - I siger, at sådan foregår det ikke ude på skolerne, lad os nu høre konkret, hvem har ret, hvordan foregår det så? ABC: Jamen sagen er, at vi har, I de forhandlinger imødekommet KL og sagt 3

4 JP: Jamen nu, lad os snakke konkret! ABC: Sådan som det forgår i dag, med en faktisk ret velfungerende aftale, det er, at læreren har en undervisningsmængde, der svarer til ca. 775 timer om året, det er lidt forskelligt fra kommune til kommune, for det sidder man i den enkelte kommune og forhandler. Når man har den undervisningsmængde, så skal man så løse alle de opgaver, der følger med, det ikke kun forberedelse, det er forældresamarbejde, det er samarbejde med skolepsykologer, det er skolefester, det er sociale arrangementer med forældre osv. JP: Men det var ikke det jeg spurgte om, jeg spurgte om, hvorfor skal det udløse den samme forberedelsestid? ABC: Jamen der er ikke jamen det er simpelthen en misforståelse. Der er ikke noget, der hedder forberedelsestid, der er den undervisningsopgave, og så skal man læse alle de opgaver. Jeg har for eksempel hørt, at der er da meget mere forberedelse til en 9. Klasse end der er til en 1. Klasse, det vil jeg så godt stille spørgsmålstegn ved, men lad os nu bare tage den dagsorden og sige, det er nok rigtigt, så kan jeg fortælle jer, der er meget mere forældresamarbejde i en 1. Klasse end der er i en 9. Klasse, og derfor, vi kalder det undervisningsopgaven. Men man har forhandlet alle de ting, der hører med til undervisningen, og i stedet for at have en 37 timers arbejdsuge, eller 1900 timers årsnorm, så har vi valgt, i virkeligheden i god forståelse i år 2008, at sige, lærerne har en undervisningsnorm på de her 700 og ca. 75 timer. JP: Ja, og så får man også nogle ekstra timer udover det - for eksempel til fester og lejerskoleophold, som man selv. ABC: Nej, nej JP: Nåh det er sådan, jeg har fået det at beskrevet af en jeg kender, der er viceinspektør. ABC: Det er lidt forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man har indrettet sig 4

5 JP: Men Ziegler, når nu I siger, at der skal være forskel i graduering i undervisningstimer, og vi så hører Anders Bondo sige, at sådan hænger det slet ikke sammen, for der er alt muligt ud over, hvorfor bruger I så det som argument? MZ: Ja, men altså i dag med den eksisterende aftale, så er lærernes arbejdstid delt ind i tre kategorier: undervisning, opgaver i tilknytning til undervisning, og det er jo i høj grad forberedelse, men ikke alene forberedelse, det er rigtigt nok også øvrige opgaver. Og matematikken i det er sådan, at hver eneste undervisningstime udløser en bestemt mængde tid til opgaver tilknyttet til undervisningen, der er simpelthen sådan en faktor man har forhandlet i den enkelte kommune. I Høje Taastrup Kommune er den 1,14, og det vil sige, en matematiktime udløser 1,14 timer til opgaver i tilknytning til den matematiktime, en gymnastiktime udløser 1,14 også videre. Så der er altså den der meget rigide sammenhæng mellem, at hver eneste time giver den samme mængde tid til opgaver i tilknytning til undervisningen. ABC: Men det man jo gør, det er, selvfølgelig er der forskel på klasser, det er vi helt klar over, og når man så sidder med fagfordelingen ude på skolerne, som vi kalder den der årsplan, hvor man deler klasserne ud, så ved vi jo godt, at hvis 6. A er en vanskelig klasse, jamen okay, så får du også 5. B, som måske er en nemmere klasse. Og det er jo den måde, vi prøver at finde balance, i stedet for at vi laver et stort bureaukrati, hvor vi skal sidde og vurdere hver enkel klasse ud fra forskellige kriterier. Og det fungerer faktisk rigtig godt. Der blev lavet en evaluering af den her aftale i efteråret, hvor lærere, ledere og forvaltninger er positive over, at det er meget mindre bureaukrati, den er fleksibel osv.. Men vi har jo, for at undgå den konflikt vi er på vej ud i, imødekommet KL s ønsker og sagt, okay, hvis man mener at det er det eneste rigtige, at skolelederen skal sidde og forholde sig til den enkelte lærers forberedelsestid, så accepterer vi det. Vi tror, det skaber et stort bureaukrati, vi tror, vi vender tilbage til det der med optælling og forhandlinger om alle mulige opgaver. Men hvis det er det, der skal til for at undgå konflikten, så har vi jo lagt et forslag på bordet, hvor vi accepterer den dagsorden. Jeg vil godt understrege en gang til, jeg tror ikke det er den rigtige ramme omkring skolen, men så lad det komme an på en prøve, jeg tror det kan være dyrekøbte erfaringer, men det har vi jo lagt på for at 5

6 sige, jamen hvis det er det der skal til, så har vi til gengæld at de kommuner, der ønsker at fortsætte med den nuværende skal selvfølgelig have lov til det, det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at sige, vil vi gerne fortsætte med den nuværende, så gør vi det. JP: Men hvorfor er det så vigtigt for jer, at det er skolelederen der skal styre lærernes forberedelsestid? For alt andet lige, når man taler med skoleledere rund omkring, som jo ikke rigtig har ville ytre sig, hverken for eller imod, og i virkeligheden bare er kede af, at I er havnet i den konflikt I er i nu. Så er der mange af dem der siger, jamen det fungerer faktisk meget godt, der er 80 procent, som vi har stor tillid til, som får det til at fungere, som siger; nå men så har vi måske en sløjdtime, hvor vi ikke skal bruge så meget forberedelse, men til gengæld har vi en matematisk time, hvor vi virkelig skal bruge meget, så det udligner sig. Hvorfor skal I sidde og styre noget, som mange af skolelederne i virkeligheden mener, er en tillid, som man giver til lærerne? MZ: Ej men det centrale her er, at vi skal jo ikke styre noget JP: Skolelederne MZ: Skolelederne skal styre noget, og det der er problemet med den nuværende arbejdstidsaftale det er, at den laver en binding på ressourcerne. Altså det er vigtigt lige at slå fast, sådan nogle aftaler findes jo ikke på resten af arbejdsmarkedet, alle andre arbejder med nogle arbejdstidsregler, der sætter en ydre ramme, altså hvor mange timer er det, man skal arbejde, men de dikterer ikke hvordan den tid anvendes. Og den arbejdstidsaftale vi har nu, den binder ressourcerne og det er blandt andet det, der gør, at i dag, hvor lærerne har en ugentlig arbejdstid, typisk på 42 timer, det er lidt højere end os andre, fordi de så har nogle lange undervisningsfri perioder, at ud af de 42 timer, så underviser de 16,3 timer. Det har vi undersøgt i KL, fordi vi har analyseret læreres arbejdstid, og der siger vi, jamen vi ville jo gerne skabe en folkeskole, hvor lærerne er bare lidt mere sammen med eleverne, og det lader sig ikke gøre med de bindinger, der ligger på arbejdstidens anvendelse, og det er derfor, det er så vigtigt for os at få gjort op med det der. Og så selvfølgelig også fordi det er håbløst umoderne, altså det hører ikke til i det 21. århundrede at have sådan nogle arbejdstidsregler. 6

7 ABC: Men må jeg ikke godt have lov at sige JP: Men hvorfor er det så vigtigt, eller hvorfor er det så slemt for Jer at komme til at ligne resten af arbejdsmarkedet? ABC: Men nu har vi også spillet fuldstændigt ind på den bane, hvor vi siger, at det er skolelederen, der skal afgøre hvor meget forberedelsestid, den enkelte lærer skal have. Vi har sagt, lad os få nøjagtig de samme regler som HK og alle andre har, med udgangspunkt i en 37 timers arbejdsuge osv. Vi tror ikke, at det er den optimale ramme, men vi har faktisk, for at prøve at undgå denne konflikt, spillet helt ind på den bane, samtidig med at vi siger, at de kommuner, der vil fortsætte med velfungerende aftale skal have lov til det. Men mens Michael og jeg har siddet herhjemme i Danmark og forhandlet, så har der været afholdt det 3. Summit On the teaching profession, som det hedder. Jeg har været med i New York de to sidste år og i år var det så i Amsterdam. Her sidder de, repræsentanter for de fem og tyve bedst præsterende skolevæsner og drøfter, hvordan vi kan gøre skolerne endnu bedre. Noget af det de taler om igen og igen er det at give lærerne ansvar, giv lærerne autonomi, det giver faktisk en god skole. Hvis der er noget, der er vigtigt, så er det at lærerne har tid til opgaverne udenfor undervisning, både forberedelse, men også samarbejde lærerne imellem, så man får lavet den der dynamiske udvikling på skolen. Det er sådan noget viden vi får fra forskning om skolen. Og hvis vi nu forestiller os, at vi hiver den konflikttrussel væk og så satte os ned og prøvede og sagde, hvad ved vi rent faktisk er med til at skabe en god skole rundt omkring i verden, vi har massere af eksempler; vi har Singapore, vi har Canada, vi har Finland osv. og prøve at bygge den på viden, i stedet for at hvad vi tror, vi mener og sådan noget. Det er jo det vi forsøgte i 2008, da jeg sad sammen med Mads Lebech i timer ovre i KL, for at prøve at sige Hvad er det for en skole vi gerne vil have JP: Mads Lebech det er jo den gamle chefforhandler før dig (MZ), du er chefforhandler på nuværende tidspunkt. Jeg skal lige spørge dig (ABC), du siger I er kommet med et bud. I vil ligge jer oppe af HK, det forstår jeg simpelthen ikke. Hvad betyder det? ABC: Vi har fået at vide at gang på gang har KL sagt, at lærerne de skal bare være lige som de andre, så har vi sagt OK så skal vi også have de samme regler som de 7

8 andre. Og det er blandt andet, at man én gang om måneden kan gå op har jeg haft overtid har jeg ikke haft overtid man får nogle bestemmelser, man ved, hvornår man har fri, og hvornår man skal møde på arbejde. Som alle andre. Vi kan jo ikke få de regler, og jeg synes heller ikke, at de er perfekte, det vil jeg godt sige med det samme. Men det er jo det vi hele tiden bliver stukket i skoen, at det er det vi skal gøre. MZ: Ej men må jeg lige sige, at Anders siger jo nu at han er gået helt ind på vores bane. Men han er jo slet ikke i nærheden af vores bane. I det forslag til arbejdstidsregler, han lige rakte frem, der er tiderne stadig delt ind i kasser og tid. Og han har omhyggeligt sørget for, at det, der nu bliver afsat i den pulje til forberedelse, som skolerne dog får en lille bitte smule mulighed for at fordele lidt differentieret ABC: Hvordan mener du med lille? MZ: Må jeg have lov til at tale færdig? Det der bliver lagt ned i den pulje, det har han sørget for, at det bliver nøjagtig lige så meget som i dag. Det vil sige, at ud af den der 42 timers arbejdsuge, der vil det stadig kun være 16 timer, der kan bruges sammen med eleverne. Det duer ikke. Det andet han så, nu siger Anders så det, at han gerne vil have arbejdstiden gjort op på månedsbasis, og det dur simpelthen ikke på undervisningsområdet, fordi eleverne er jo ikke lige så mange dage i skole som vi andre. Der vil eksempelvis være et problem i oktober måned, hvor vi har en efterårsferie, og hvis man skal gøre lærernes arbejdstid op på sådan en månedslov, så betyder det, at den uge hvor lærerne så ikke kan undervise elever i oktober måned, de timer skal så fordeles på de tre andre uger. Og det er jo helt håbløst, fordi det vil give en helt urimelig lang arbejdsdag. Og så skal børnene jo nærmest være på skolen til kl. 08. JP: Hvis man giver lærerne lov til at bestemme selv, så kan de vel bedre... Nu har vi eksempelvis mandag, tirsdag og onsdag i påskeferien, hvor alle andre går på arbejde, og der kunne man jo godt bruge, lægge, nogle af de timer, der til forberedelse, til at snakke med nogle af de utallige forældre, der ringer for at høre, hvordan deres lille Aksel har det. MZ: Jo, men kan du ikke se Det kan jeg godt forstå, men kan du ikke se, at i september måned, hvor der ikke er nogen ferier, hvis du sammenligner den med oktober, hvor der lige pludselig er en uge hvor de ikke skal undervise, så bliver det helt skævt. 8

9 JP: Men lad os komme tilbage til forberedelse, for det er jo det alt andet lige det, der er det store stridspunkt. Ziegler, vil jeres forslag udløse mindre forberedelse totalt? MZ: Det kan godt være i nogle situationer, at det vil udløse lidt mindre forberedelse. Når jeg har lavet de her sammenligninger med en dansktime kontra en gymnastiktime. Så er det jo for at sige, jeg er ikke sikker på, at det kræver helt samme mængde forberedelse til de to fag, og det kunne godt være, at vi kunne frigøre nogle ressourcer, hvis vi så lidt kritisk på nogen af tingene. Det kan også godt være, at den garvede lærer ikke behøver helt så meget forberedelse som den relativt nye lærer, som jeg ved jo typisk har et ret hårdt program. Det kunne godt være, vi kunne frigøre nogle ressourcer ved at kigge lidt på de garvede lærer, om de kunne klare sig med lidt mindre forberedelsestid. Og de der ressourcer, som vi jo så kan frigøre, det betyder jo så, at vi kan bruge de ressourcer til at lærerne kan være noget mere sammen med børnene, det er jo sådan set det, der også er målet for os. Det er jo det, der er vejen til en bedre folkeskole. JP: Anders Bondo der er mange af lærerne, der har sagt for os, at de tror at Kommunernes Landsforening plan vil blive reduceret med 20%. Er det også jeres holdning? ABC: Det tror jeg bestemt. Fordi noget af det der virkelig har forplumret hele vores forhandlinger det, det ved jeg ikke, om vi er enige om, men det er jo, at der ligger den her overordnet dagsorden, at der skal en ny skolereform til, hvor man direkte i reformen skriver, at den skal finansieres af lærernes arbejdstidsaftale. Og jeg er helt klar over, at vi har diskuteret arbejdstid før reformen kom. Men nu kommer der pludseligt en reform, hvor der direkte står 2 millioner ekstra undervisningslektioner. 6 millioner af de her ekstra aktivitetstimer skal finansieres ved en ændring af lærernes arbejdstid. Det er altså ikke bare en lille korrektion. Det svarer til, at alle lærere i gennemsnit skal undervise i tre til fem lektioner mere om ugen. Og det er selvfølgelig også det der ligger henover det her, hvis det var en situation med masser af ressourcer og muligheder, så tror jeg ikke lærerne ville være lige så bekymret. Men de kan jo godt læse skriften på væggen, når regeringen melder ud med en reform, og siger at den skal finansieres af vores overenskomst. 9

10 JP: Det spørgsmål har du fået utallige gange. Hvis man tager Anders Bondos udsagn for godt befindende, så lyder det jo som om, at I er regeringens forlængede arm, fordi I skal finde pengene for at kunne udfylde den skolereform. MZ: Ja. Og nu bevæger vi os meget tæt på den der spændende konspirationsteori, om at det hele er sådan noget vi har siddet og rottet os sammen på et eller andet lille kontor i finansministeriet. Det er jo vældig spændende med sådan nogle konspirationsteorier. Jeg må bare sige, at der bare er nogle helt simple ting, der bare gør, at den der konspirationsteori falder sammen. Altså bare det at vi begyndte jo, længe inden den nuværende regering trådte til, og inden der overhovedet kom skolereform på banen, der begyndt vi jo at kigge kritisk på lærernes arbejdstidsregler. Og det er jo derfor at den konspirationsteori styrter til jorden. Jeg synes faktisk at vi skal prøve at holde de to ting adskilt. Hvis I har et problem med regeringens folkeskolereform, så synes jeg I skal tage den med Folketinget og med undervisningsministeren. Og så skal vi holde det adskilt synes jeg, fordi de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Vi ville have stillet de her krav, som vi nu har stillet til jer, dem ville vi have stillet uanset om der var en folkeskolereform eller ej. ABC: Det er også. Jeg snakker ikke så meget konspirationsteori, men jeg kan dog konstatere, at det er jer der stiller krav om en ny aftale. I vil gøre op med den, der er. Og vil noget helt andet, fortæller I os. Det krav det får vi midt i december, vi har det første møde i slutningen af december. Det første stykker papir vi får fra jer, får vi 14. Februar. Før får vi ikke noget på skrift om en ny aftale. Men men, det er jo bare lige Sekvens 3 JP: Vi har hørt jer i denne her konflikt, at I har været meget bagudskuende. Lige nu står der børn, der er en masse 9. Klasser, som venter på om de kan komme til at tage deres eksamen. Christina Antorini har sagt, at 9. klasserne de kommer til deres afgangsprøve lockout eller ej. Hvad kommer der til at ske nu? Mette Christensen har sagt at I gerne må ringe. Du (MZ) har et lockout varsel, du siger (ABC) at du gerne vil trække 10

11 jer tilbage og forhandle noget mere. Hvad kommer der til at ske nu? Hvad kan I sige til de 9. Klasser, der sidder tilbage nu og alle mulige andre? MZ: Jamen vi kan ikke stille dem noget konkret i udsigt. Det er desværre sådan, at vi nok styrer mod at den lockout nok træder i kraft. Og hvis jeg på nogen måde kunne undgå det, så ville jeg jo gøre det. Men jeg har jo samtidig, udover at jeg er bekymret over de næste par uger, eller måneder, eller hvor meget vi nu taler om, udover jeg selvfølgelig er bekymret over det, så har jeg også det hensyn, at vi jo her også taler om rammerne for folkeskolens virke om to, fem, ti, tyve år, og det er jo også rigtig vigtigt. Det er derfor, vi holder så meget fast i det grundsynspunkt vi har, at vi altså skal have nogle moderniseret arbejdstidsregler for folkeskolen, som sætter ressourcerne fri, så de kan bruges så godt som muligt til gavn for børnene. Fordi det er jo dem det handler om. JP: Ja, umiddelbart lyder det jo som om, at det er kommunernes økonomi og lærernes forberedelse og lærernes arbejdstid, der kommer i første række, og børnene der kommer i anden række. ABC: Men jeg synes at det vi skulle.. trække det lockout varsel tilbage, og så prøve at bygge på den viden vi har. Nu siger Michael Ziegler igen, at det her det er for folkeskolens skyld. Vi kender ikke nogen steder nogen grundskoler, der bliver reguleret efter de regler, som Michael Ziegler anbefaler. Det findes ikke nogen steder i verden. Så lad os da bruge de steder, hvor tingene lykkedes rigtig godt, gå ud og lade os inspirere at det. Så lave en god aftale, som understøtter det vi gerne vil i skolen; nemlig engagerede begejstrede lærere, der kommer ind og tager ansvar for elevernes undervisning. Det er det, det drejer sig om. Og jeg synes hele tiden, at det her det bliver sådan noget økonomisnak, i stedet for at få fokus på kvaliteten i elevernes undervisning. Og der er i hvert fald ingen, der skal bilde mig ind, at hvis man først laver en konflikt, som jeg synes er urimelig for børn og forældre, og hvis man så bagefter tror, at så kommer lærerne begejstret og indfører en ny folkeskole reform. Jeg ved ikke, hvor den teori findes henne. Jeg tror, at det her kan få meget alvorlige følger for folkeskolen. Og det er også en grund til, at vi skal se at komme tilbage til nogle forhandlingsborde. Så bruge den tid, det kan da godt ske, at vi skal bruge både to og tre måneder, men det næste skoleår kan vi da sagtens køre med den 11

12 nuværende aftale. Jeg tror, at de fleste skoleledere vil foretrække at få lov til at lave næste skoleår. Og så har vi altså et år til at komme til bunds og så bruge nogle ordentlige erfaringer, i stedet for det vi gør lige i øjeblikket. JP: Den allersidste kommentar, for I skal faktisk diskutere i mange flere Tv-programmer, så vi skal have jer ud af døren, så I når det. MZ: Men jeg kan godt forstå, at Anders Bondo gerne vil have sin vetoret tilbage, fordi det er det, der gør, det der ville ske, hvis jeg opgav lockouten. Jeg vil godt lige sige én ting, at du har jo forsøgt, i de her par måneder har du jo ligesom forsøgt at tage monopol på at ville kvaliteten. Jeg synes lige vi skal prøve at slå fast, hvad er det for opgaver, vi hver især har. Du er formand for DFL, og dermed har du din vigtigste opgave, det er at sikre gode vilkår for danske folkeskolelærere. Jeg har en opgave i KL. Og KL s vision på det her område, det er jo, at vi kan få den bedst mulige kvalitet for de penge, der nu engang er til rådighed for at drive den bedst mulige folkeskole for. ABC: Og ved du hvad. Jeg blev lærer for at give eleverne den allerbedste undervisning. Du ved, jeg brænder for den danske folkeskole. Den betyder utrolig meget for mig. MZ: Det gør den for os begge to. ABC: Og derfor skal vi have nogle engagerede og dygtige lærer. Det er den allervigtigste faktor for at eleverne får god undervisning. JP: Om ikke andet så blev I enige om, at I vil det bedste for børnene. Hvad det så betyder for jeres videre forhandlingsforløb. Jamen, vi sidder spændt og venter sammen med de elever, der er i Danmark. Tak fordi I kom og forsat god arbejdslyst. 12

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 19. april 2013

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 19. april 2013 1 Lock-out set fra en kontorstol Det er en meget stille skole, jeg møder ind til hver dag i denne tid. Men lidt sker der dog. Her er en lille update fra i tirsdags: - 7:45 står der en flok lærere ude ved

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

APPELFORMERNE... 8 TOPIK OG FORSKYDNINGER... 8

APPELFORMERNE... 8 TOPIK OG FORSKYDNINGER... 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMFELT... 3 PROBLEMFORMULERING... 3 AFGRÆNSNING... 3 TEORILANDSKAB... 4 INDLEDNING... 4 HERMENEUTIK OG RETORIK... 4 INSTIUTIONEL KONVERSATIONSANALYSE... 5 DISPOSITIO... 5 DEN RETORISKE

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Der er godt nok frost i mudderet i skolegården, men solen skinner, og foråret pibler frem. Håber det holder ved vi er klar J

Der er godt nok frost i mudderet i skolegården, men solen skinner, og foråret pibler frem. Håber det holder ved vi er klar J Hold øje uge 9 1. marts Den dag foråret kom til byen. Der er godt nok frost i mudderet i skolegården, men solen skinner, og foråret pibler frem. Håber det holder ved vi er klar J Også i denne uge er medierne

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 02-04-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Protokol Tirsdag den 2. april 2013 kl. 17:00 afholdt Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Medlemmerne var til

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Tidsregistrering - kom godt i gang!

Tidsregistrering - kom godt i gang! Tidsregistrering - kom godt i gang! Lige til historiebøgerne, hvorfor er det nu vi skal til at tidsregistrere? Det skal vi, fordi regnedrengene m/k i Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) var mere

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Hvis vi mener det, så skal vi også holde fast

Hvis vi mener det, så skal vi også holde fast Hvis vi mener det, så skal vi også holde fast»vi vidste, at det var kæmpestort, det vi var i gang med, og vi vidste, at denne gang var vi nødt til virkelig at mene det«, siger KL s administrerende direktør

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

Generalforsamling 2013 Skolelederens beretning

Generalforsamling 2013 Skolelederens beretning Generalforsamling 2013 Skolelederens beretning Kære forældre, kære medarbejdere, kære øvrige samarbejdspartnere og kære elever. Ledelsesberetningen er på vegne af daglig ledelse, men også som min oplevelse

Læs mere

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 Sommerferien nærmer sig og dermed også næste skoleår. Et skoleår, hvor en ny Folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for

Læs mere

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune KREDSINFORMATION Juni 2014. Denne kredsinformation indeholder bl.a. orientering om: God sommerferie Din løn pr. 1.8.2014 Lejre Lærerforening

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013.

1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013. Pkt. nr. 1. Overskrift: Protokol 1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013. Referatet blev godkendt. Ingen Referat af bestyrelsesmødet 21/3 2013. Pkt. nr. 2. Overskrift:

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013 Kursus OK13 Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning 7. maj 2013 1 Dagens program 01 Velkomst ved lederforeningerne 02 Paradigmeskifte 03 Kvalitetsløft som led i OK13 04 Nye arbejdstidsregler,

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

RØDOVRE KOMMUNE n m m ^

RØDOVRE KOMMUNE n m m ^ RØDOVRE KOMMUNE n m m ^ Decentral arbejdstidsaftale for ergoterapeuter og fysioterapeuter på skoleområdet, ansat i Aftaler overordnet for arbejdstidsaftalen ^~ % Overenskomst for ergoterapeuter og fysioterapeuter,

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Generalforsamling Vejen Lærerkreds 13.2.13.

Generalforsamling Vejen Lærerkreds 13.2.13. Generalforsamling Vejen Lærerkreds 13.2.13. MUNDTLIG BERETNING: Jeg vil starte med at sige, at denne beretning jo burde være holdt af Birthe Cramon. Dette er desværre ikke muligt da hun, som de fleste

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. 1. år med Lov 409. Så er første skoleår under Lov 409 næsten gået. Alle har i løbet af året gjort sig dyrt købte erfaringer med den arbejdssituation,

Læs mere

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 1. Er det rigtig, at kommunerne i årevis har været utilfredse med lærernes arbejdstidsaftale? Nej. A08 blev rost af KL og kommunerne ved indgåelsen

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

To hovedmål vedr. arbejdstid

To hovedmål vedr. arbejdstid To hovedmål vedr. arbejdstid Uddannelsesforbundet arbejde vedrørende arbejdstid har to overordnede formål: 1. At sikre kvalitet i undervisningen for eleverne 2. At sikre et godt arbejdsmiljø for lærerne

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Referat fra Viborg private Realskoles Ordinære Generalforsamling onsdag den 24. april 2013.

Referat fra Viborg private Realskoles Ordinære Generalforsamling onsdag den 24. april 2013. Referat fra Viborg private Realskoles Ordinære Generalforsamling onsdag den 24. april 2013. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen / skolelederen aflægger beretning. 3. Bestyrelsen forelægger det

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Suldrup Skole Skolebestyrelsen. Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00. Elevrådet

Suldrup Skole Skolebestyrelsen. Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00. Elevrådet Suldrup Skole Skolebestyrelsen Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00 Afbud: Sten, Lisbeth, Eva, Sanne Ikke til stede: Dagsorden: Elevrådet Protokol Er ikke nået så langt her efter jul. I dag møde

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Jeg må indledningsvis konstatere, at det har været et begivenhedsrigt og på mange måder historisk år for os.

Jeg må indledningsvis konstatere, at det har været et begivenhedsrigt og på mange måder historisk år for os. Mundtlig beretning 2014 Jeg må indledningsvis konstatere, at det har været et begivenhedsrigt og på mange måder historisk år for os. Jeg tror ikke, der var nogen, der i deres vildeste fantasi havde kunnet

Læs mere

Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013

Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013 Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013 Dette er en anderledes beretning, - for første gang en beretning in absentia, da jeg er på studietur med 10. klasse i Hviderusland. Det er en pudsig fornemmelse

Læs mere

Af: Villads Andersen (van@mm.dk) 19.05.14

Af: Villads Andersen (van@mm.dk) 19.05.14 Skolerne kæmper i disse måneder med at forberede den største skolereform i 30 år. Men dårlig timing, for få penge, overbebyrdede ledere og stressede lærere er ved at afspore hele projektet. Folkeskolereformen

Læs mere

Lønpolitik Sct. Knuds Skole, Fredericia

Lønpolitik Sct. Knuds Skole, Fredericia Lønpolitik Sct. Knuds Skole, Fredericia Decentral løn Det nye lønsystem skaber grundlag for en mere målrettet og fleksibel løndannelse, der kan understøtte skolens mål og værdier i sammenhæng med skolens

Læs mere