Stolpedalsskolen. Værdiregelsæt. Vedtaget af skolebestyrelsen/pæd. råd juni 2010.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stolpedalsskolen. Værdiregelsæt. Vedtaget af skolebestyrelsen/pæd. råd juni 2010."

Transkript

1 Stolpedalsskolen Værdiregelsæt. Vedtaget af skolebestyrelsen/pæd. råd juni

2 Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Principper og retningslinjer:... 4 Struktur:... 4 Organisering:... 5 Principper for holddannelse:... 5 Principper for elevernes timetal:... 5 Principper for timefordeling:... 6 Principper for fagfordeling:... 6 Principper for skemalægning:... 6 Principper for undervisningstiden:... 7 Principper for obligatoriske emner/skemaløse fag:... 8 Principper for skolestart:... 8 Principper for nye elever i klassen. Tilflyttere eller elever uden for skoledistriktet Principper for deling og sammenlægning af klasser:... 9 Principper for specialundervisning: Specialundervisning Motorik Noahs Ark: Trivsel og SSP Principper for undervisning i Dansk som andetsprog: Principper for undervisning i modtageklasser Principper for specialklassen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Aktivklassen Principper vedrørende samarbejdet mellem skole og hjem Klasseforældreråd Årgangs-/Klasseforældremøder Fællesarrangementer Principper for kommunikation om elevernes udbytte af undervisningen Skole-hjemsamtaler Elevsamtaler Elevplaner Principper for godkendelse af undervisningsmidler

3 Principper for budgetlægning Princip om sundhed: Principper for elevrådsarbejde Principper for skolens hjemmeside. 19 Bilag er: Skolens trivselsplan Skolens sorgplan Samværsregler Trivselsplan OmSorgsplan Samværsregler på Stolpedalsskolen Ordensregler på Stolpedalsskolen

4 Principper og retningslinjer: Målet med dette skrift er dels at sammenflette skolebestyrelsens principper dels skolens retningslinjer med henblik på synlighed og sammenhæng til skolens dagligdag. Skolen udvikler sig løbende og disse principper og retningslinjer vil derfor naturligt være en del af evalueringen i forbindelse med udarbejdelse af skoleplanen hvert andet år. Struktur: Alle medarbejdere er organiseret i selvstyrende team ud fra følgende principper: Indskoling kl. + Dus A + Aktivklassen trin 1. o Koordinator skole: Merete Overgaard o Souschef DUS: Allan Larsen o Afd. leder DUS A: Helle Jakobsen Leder: Dus-fællesleder Thomas Jessen Mellemgruppen 3. kl. 6. kl. + DUS 3.kl. o Koordinator: Kirstine Jakobsen/ Rikke Christensen o Afd. leder: Dus/klub: Bibi Madsen. Pædagogisk læringscenter IT-undervisning o Koordinator: Annette Søndergaard Leder: Viceskoleleder Mads Jørgensen. Udskolingen kl. o Koordinator: Peter Aaen. Noahs Ark problemstillinger: adfærd, kontakt og trivsel. o Koordinator: Nils Berg. Trivselsforum - SSP Leder: Skoleleder Vibeke Verwohlt. Kompetencecenter specialundervisning. o Koordinator: Birgitte Uhrenholt Sprogcenter to-sprogsundervisning o Koordinator: Anne Strange Specialklassen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder: Aktivklasse trin 2 Leder: afd. leder Jesper Gadeberg. 4

5 Der udarbejdes årsplan for den enkelte afdeling og for klassen med udgangspunkt i fælles mål/trinmål samt skolens målsætning. Organisering: Medarbejderne arbejder ud fra en årsnorm både vedrørende arbejdstid og fagenes afvikling. Der afholdes fordybelsesuger i alle afdelinger (Indskoling + DUS samt 3. kl. + Dus 3) med fokus på tværfaglighed. Mål og indhold i disse uger fremgår af afdelingens årsplan. Principper for holddannelse: Målet med følgende princip er at synliggøre placeringen af holddannelse i alle afdelinger. Ekstra timer til holddannelse fordeles i forbindelse med planlægning af kommende skoleår ud fra følgende principper: antal elever i klassen/holdet specialundervisning sprogcenterundervisning pædagogernes deltagelse i undervisningen (indskoling + 3. kl. + aktivklasse) fagligt niveau køn læringsstile Holddannelsen danner udgangspunkt for rammer og mål, som fremgår af klassens/holdets/årgangens årsplan. Principper for elevernes timetal: 1. Udgangspunktet er folkeskolelovens minimumstal. 2. Vi følger Aalborg Kommunes vejledende timetal. 3. Det udmeldte timetal kan betragtes som en pulje. 5

6 Principper for timefordeling: På baggrund af ovenstående principper fordeles elevernes lektioner ud fra følgende: Kommunens vejledende timetal Ekstra idrætstime til 1. årgang (der således får 2 lektioners idræt). Modulordningen er et grundlæggende princip.(dobbelt lektioner) Tidlig sprogstart på 6. årgang tilbudsfagene tysk og muligvis fransk, hvis der er elever nok til et hold. Holddannelse ud fra de nævnte principper. (s. 5) Valgfag på årgang planlægges evt. i samarbejde med Ungdomsskolen. Principper for fagfordeling: Afdelingsteamene fordeler som udgangspunkt kommende års fag mellem sig. Teamet melder i god tid ud på Intra, hvilke fag, man mangler at dække internt. For at sikre indsigt i normalundervisningens faglige niveau bør ingen lærere udelukkende have timer i følgende områder specialundervisning, Akivklassen, PLC, sprogcenter m.m. Lærerskifte sker som udgangspunkt ved overgangen fra en afdeling til en anden Linjeuddannelse i fagene prioriteres højt. Erfaring og anden relevant udannelse sidestilles med linjefag. Den enkelte medarbejders ønske om at videreføre et fag indenfor afdelingen prioriteres højt. Ved den årlige medarbejdersamtale drøftes lærernes ønske til fremtidig undervisning og afdeling samt behov for efteruddannelse. Principper for skemalægning: Målet er at sikre sammenhæng i elevernes skemaer, give mulighed for fleksibilitet for medarbejdernes tilrettelæggelse af undervisningen og tilgodese individuelle behov. 6

7 Modulordningen 1 er et bærende princip. Ønsker om fravigelse af dette princip skal fremsættes til ledelsen med begrundelse forud for skemalægningens begyndelse. Så mange timer som muligt i årgangen parallellægges med henblik på samarbejde mellem klasserne og fagene. Fordeling af boglige og praktisk/musiske fag bør ske ligeligt over ugens dage. Lejrskole, hytteture, ekskursioner o. lign. planlægges i forbindelse med årsplanlægningen i afdelingen og forud for skemalægningen, således at fagdage og fordybelsesuger 2 kan planlægges og afvikles parallelt. Indskolingen sikres fælles forberedelse i forlængelse af undervisningstiden. Principper for undervisningstiden: Den daglige undervisningstid er mellem kl og Det tilstræbes at der er modulordning i tidsrummene: o 1. og 2. lektion o 3. og 4. lektion o 6. og 7. lektion. Indskolingens undervisning starter altid kl Modulordning: Timerne læses som dobbeltlektioner 90 min. 2 Fagdage og fordybelsesuger: Dage hvor der undervises en hel dag i faget, således at der gives mulighed for fordybelse. 7

8 Principper for obligatoriske emner/skemaløse fag: Fælles mål for de skemaløse fag er udgangspunktet. O-timer - indskoling 3 varetages af DUS-pædagogerne i indskolingen og har som overordnet tema sundhed og trivsel. Der er tale om et 2-årigt forløb. Forløbet afsluttes med en evaluering sommeren Færdselsundervisning Sundheds- og seksualundervisning Uddannelses- erhvers- og arbejdsmarkedsundervisning Emnerne søges afviklet intensivt i danskundervisningen, klassens tid, tværfaglige forløb eller i tilknytning til indholdet i specifikke fag. Principper for skolestart: Målet er at skabe så god en start som muligt for det enkelte barn på 10 års skolegang ved Stolpedalsskolen. Ved dannelse af klasser indgår følgende elementer: Viden og erfaring fra børnehaverne. ligelig fordeling af køn børn med særlige behov fordeles mellem klasserne begrundede forældreønsker Alle børn følges med mindst én kendt kammerat fra børnehaven, hvis dette er muligt. Flytning mellem klasserne kan af pædagogiske grunde finde sted. Børnehaveklasseledere, klassepædagoger og Dus-fællesleder medvirker ved oprettelse af klasser. 3 O-timer: Pædagogernes ekstra skoletimer politisk beslutning vedr. udvidelse af timetallet i indskolingen. 8

9 Principper for nye elever i klassen. Tilflyttere eller elever uden for skoledistriktet. Ved optagelse af elever uden for skoledistriktet må klassestørrelsen ikke overstige 24 elever. Afdelingens leder taler med forældrene ved deres første henvendelse. Årgangens klasselærere og evt. klassepædagog deltager i 1. møde med de nye forældre og elev. Relevante hensyn til placering: Social og faglige kompetencer Antal elever i modtagende klasse Specielle forhold Relevante oplysninger om eleven indhentes fra tidligere skole. Indskolingsleder Thomas Jessen og relevante medarbejdere beslutter placeringen. Principper for deling og sammenlægning af klasser: Målet er, at en deling eller sammenlægning af klasser sker i åbenhed og med et højt informationsniveau mellem alle parter. Vi skal sikre åbenhed om sammenlægnings- delingsprocessen, og sikre det bedst mulige læringsmiljø i de berørte klasser. Samtidig ønskes et højt informationsniveau til forældre og elever. Udgangspunktet for deling eller sammenlægning af klasser er, at ALLE elever indgår i delingen/sammenlægningen. I 1. og 2. klasse tilstræbes at bevare de etablerede børnehaveklasser, selv om der skulle være et faldende elevtal i årgangen. Hvis der to på hinanden følgende år mangler 2 elever på et klassetrin, skal klasserne under normale omstændigheder lægges sammen, således at de stemmer overens med forvaltningens udmelding af antal klasser på det pågældende klassetrin. Modsat skal der i to på hinanden følgende år under normale omstændigheder være mindst 2 9

10 elever i overtal, før der bliver lavet klassedeling. Elever og forældre orienteres allerede første år med for lidt/for mange elever på klassetrinnet om evt. sammenlægning/deling. Principper for specialundervisning: Skolens kompetencecenter (KPC), sprogcentret (SPC) og Noahs Ark varetager skolens specialundervisning. Specialundervisning Vi skal skabe vilkår for, at så få elever som muligt bliver nødt til at modtage specialundervisning. Forebyggende specialundervisning skal tilgodese de svageste elever med det mål at give dem de ekstra faglige og sociale tilbud, der gør, at så mange elever som muligt kan følge undervisningen. Forebyggende specialundervisning sættes ind i indskolingen ved at tildele ekstra timer til årgangsteamet til bl.a. holddeling. Specialundervisningen bør gives i en periode primært i kursusform og evt. som individuel undervisning, idet kursustilbuddene gives på baggrund af klasse-/ individuelle test, eller vurderinger fra årgangsteamet. Forebyggende: Tidlig læsehjælp 1.kl. Vi laver et intensivt kursus for ca. 20 % af eleverne på 1. årgang, som har behov for et læseløft. Det er de første læseprøver, som viser lærerne, hvilke elever det drejer sig om. Dette tilbud gives forebyggende for at undgå indgribende forløb senere. DIF-læs - differentieret læsekursus for alle børn på 2.+3.årg. Disse kurser er for alle elever og tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns læsestandpunkt. Kurserne laves på tværs af klasserne med deltagelse af klassernes dansklærere og 2 medarbejdere 10

11 fra KPC. Eleverne testes både før og efter forløbet. Hjemmene har en meget aktiv rolle i disse kursusforløb. Foregribende. Kurser for elever med indlæringsvanskeligheder o Faglige korterevarende forløb for enkelte elever KPC Tosprogede elever SPC o Støtte og undervisning i dansk for elever som har et andet modersmål end dansk. Elever som har problemer med adfærd, kontakt, eller trivsel. o Noahs Ark varetager disse forløb enten ved samtaler med den enkelte elev eller klassearbejde. Korte kurser i brug af it-programmer som kan støtte eleverne i undervisningssituationen. Kompetencecentret, Noahs Ark og Sprogcenteret består af lærere eller pædagoger med særlig faglighed for området samt personlige kvalifikationer. Der er et tæt samarbejde med PPR. Undervisningen tager udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og potentiale. Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner for det enkelte barn. Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med specialundervisningsbekendtgørelsen. KPC-lærere er tilknyttet én afdeling som konsulent men varetager i den grad det er muligt også al specialundervisning i afdelingen. Man er konsulent for de kolleger, som måtte have behov for sparring vedr. specialpædagogiske problemstillinger. Skolen har en uddannet læsevejleder, som på baggrund af kommunens kommende læsepolitik medvirker til udarbejdelse af vores lokale læsepolitik. Samtidig er læsevejlederen rådgiver for dansklærere, som måtte have problemer eller spørgsmål i forhold til læseundervisning. Diverse tests afvikles i matematik og dansk. KPC-lærer er ansvarlig for opfølgning med klassens lærer. 11

12 Motorik For elever i Kompetencecenteret er der et udvidet samarbejde mellem elev, forældre og skole. Der oprettes lektiecafe for mellemgruppen i KPC-regi og i udskolingen i samarbejde med Ungdomsskolen. I børnehaveklassen er der dagligt idræt eller anden form for fysisk aktivitet. Der gives mulighed for motorisk træning i hele indskolingsforløbet i KPC- regi. Noahs Ark: Trivsel og SSP Noahs Ark varetager arbejdet med elever/klasser, som har brug for hjælp og støtte i forhold til kontakt, trivsel og adfærd. Arbejdet sker i tæt samarbejde med klasselærer og det resterende team. Arbejdsområdet omfatter forebyggende arbejde, længerevarende kontakt (klassearbejde, observationer, konfliktløsning m.m.), akuthjælp, vejledning til kolleger/forældre m.m. I hver enkelt situation vurderes det, hvilken løsningsstrategi der findes anvendelig. I arbejdet med den enkelte elev/den enkelte klasse betragtes anerkendelse og inklusion som grundlæggende vilkår. Der arbejdes helhedsorienteret, således, at der ikke kun er fokus på det enkelte individ men også på omgivelserne og de implicerede parters reaktion herpå. Lærerne i Noahs Ark har et stort netværk af kontakter, fx Ungepoliti, Socialforvaltning, andre skolers trivselslærere og PPR. Enhver henvendelse til Noahs Ark behandles fortroligt. Principper for undervisning i Dansk som andetsprog: Målet med den supplerende undervisning i dansk som andetsprog er, at de tosprogede elever tilegner sig dansksproglige færdigheder, der giver dem samme forudsætninger som de øvrige elever for at deltage og lære i skolen, lyst til at videreuddanne sig samt deltage i samfundet som alle øvrige borgere. 12

13 Undervisningen skal fremme lysten til at anvende dansk sprog samt udvikle bevidstheden om dansk kultur, sprog og egen sprogtilegnelse. Undervisningen skal fremme de tosprogede elevers forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur samt elevens modersmål og kulturbaggrund. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog varetages som udgangspunkt af lærere med linjefag i dansk som andet sprog eller tilsvarende kompetence. Med udgangspunkt i Værktøj til sprogbeskrivelse, sprogvurdering og individuelle undervisningsplaner for dansk som andetsprog udarbejder underviseren i dansk som andetsprog en individuel undervisnings- og udviklingsplan for de elever, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Denne plan evalueres kontinuerligt. Undervisningen foregår i klassen, på årgangen, parallelt med klassens undervisning eller udenfor skoletid (efter samråd med elevens forældre). Mål og indhold for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog koordineres med mål og indhold for klassens undervisning i samarbejde med elevens øvrige lærere. Principper for undervisning i modtageklasser. Målet for undervisningen i modtagerklassen er, at eleverne lærer og trænes i dansk sprogbrug og introduceres til den danske folkeskole. Har eleven været i Danmark i under 2 år tilrettelægges en særlig basisundervisning i dansk som andetsprog. Med udgangspunkt i barnets tidligere skolegang, dets erfaringsverden, sproglige og følelsesmæssige tilstand møder eleven udfordringer, der giver mulighed for en personlig og faglig udvikling. Eleven skal efter max 2 måneder påbegynde delintegration i en almindelig dansk klasse. Principperne herfor er: Leder for afdelingen fastlægger klasseplacering af eleven Man starter normalt med delintegration i de praktisk/musiske fag. 13

14 Modtageklasselærerne orienterer klasselærerne og evt. Dussen om eleven vedr. sproglig og social udvikling og det skolemæssige standpunkt og færdigheder i de pågældende fag. Foreløbig tidsplan for videre integration opstilles. Lærerne i modtageklassen laver individuel undervisningsplan for eleverne i modtageklassen. Når eleven har tilstrækkelige færdigheder til at forstå og anvende dansk til at kunne følge undervisningen i alle fag, udsluses eleven til almindelig klasse. Normalt efter max 2 år. Fuld udslusning betyder ikke, at eleven er færdig med tilegnelsen af det danske sprog Modtageklassens lærere og udslusningsklassens lærerteam afgør i et samarbejde med forældrene, hvornår eleven skal fuldt integreres i normalklassen på hjemskolen eller på Stolpedalsskolen. Modtageklassens lærere udarbejder en statusbeskrivelse på eleven, og afholder overleveringsmøder i forbindelse med, at eleven bliver fuldt integreret i klassen. Principper for specialklassen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Aktivklassen. Målet er, at alle elever skal have de rette faglige udfordringer, så de kan kvalificere sig så godt som muligt på både kort og lang sigte Eleverne visiteres til Stolpedalsskolen gennem PPR Aalborg Kommune G-teamet. Når eleverne er visiteret til skolen, indhenter skolepsykolog for specialklasserne relevante papirer. Afleverende psykolog og forældrene besøger Stolpedalsskolen, hvor afd. leder og relevante lærere fra Aktivklassen orienterer om arbejdet i klassen. Forældrene skal nu beslutte, om barnet skal starte i Aktivklassen. Vi arbejder på en delintegration af eleverne i normalskolen trin 1 er allerede fysisk placeret i indskolingsafdelingen. 14

15 I begyndelsen af skoleåret afholdes klassekonference for alle elever i Aktivklasserne med udgangspunkt i den enkelte elevs individuelle undervisningsplan med deltagelse af klassens personale, specialklassepsykologen, afdelingsleder og PPR-personale. Forældrene informeres om resultatet af konferencen. Undervisningen i specialklasserne er kompenserende specialundervisning, der tager udgangspunkt i elevens kompetencer og potentialer, idet opgaven er at give det enkelte barn udfordringer svarende til nærmeste udviklingszone. Undervisningsplanen er omdrejningspunkt for planlægningen af elevens undervisning. Undervisningsplanen indsendes to gange om året til PPR Aalborg (1. okt. samt 1. maj). Det tilstræbes at undervisningen af specialklasserne varetages af lærere med særlig faglige og personlige kvalifikationer. Eleverne integreres i normalklasser i det omfang, det er hensigtsmæssigt for eleven De elever, der har mulighed for helt eller delvis at opnå afgangsprøve støttes deri. Tæt samarbejde med UU-vejleder 4 vedr. det videre skoleforløb. Principper vedrørende samarbejdet mellem skole og hjem. Skolen kan ikke løse sin opgave uden et tæt og forpligtende samarbejde med forældrene. Målet for dette princip er dels at synliggøre skolens initiativer dels at invitere til dialog. På årets første forældremøde aftales hvor tit og hvordan forældrene orienteres om klassen. Det er af afgørende vigtighed for et velfungerende samarbejde, at man som forældre henvender sig til skolens personale, ligesom personalet henvender sig til forældrene, når der er bekymringer eller spørgsmål. Som udgangspunkt henvender man sig til den medarbejder, som problematikken vedrører. Såvel hjem som skole kontakter hinanden ved uregelmæssigheder i forbindelse med skolegangen. Det kan dreje sig om personlige, sociale eller arbejdsmæssige forhold. 4 Ungdommens uddannelsesrådgivning ekstern samarbejdspartner. 15

16 Forældre-Intra kan anvendes til gensidig information. Forældre-Intra skal være det medie, hvor information primært formidles. Årsplanen, herunder Fælles Mål placeres på Forældre-Intra, ligesom man kan vælge at informere mundtligt ved forældremødet. Klasseforældreråd Klasseforældrerådenes opgave er at tage initiativ til, planlægge og afvikle arrangementer for klassen i samarbejde med klasselæreren. Disse arrangementer har til formål at fremme klassens sociale liv, såvel blandt elever som blandt forældre. Der vælges klasseforældreråd blandt klassens/årgangens forældre på et møde i august/ september. Klasseforældrerådene samarbejder med klasselæreren om møder og aktiviteter i klassen. Klasseforældrerådene deltager i møder planlagt af skolebestyrelsen og kan komme med input af enhver art til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen udpeger kontaktpersoner til alle årgange. Hvert af de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer er fast tilknyttet en årgangs forældregruppe og kan deltage i forældremøderne. Skolebestyrelsen forestår udarbejdelse af en folder til klasseforældrerådene. Se hjemmesiden. Årgangs-/Klasseforældremøder Der afholdes forældremøde for klassen/årgangen mindst én gang om året. På mødet præsenteres klassens nye lærere. Til klasseforældremøderne skal der foreligge en dagsorden, som klasselæreren er ansvarlig for at udarbejde - i samarbejde med klasse/årgangsteam og klasserådene. Relevant information i forbindelse med f.eks. læse- eller årsplan, afgangsprøver m.v. fremsendes så vidt muligt skriftligt forud for mødet eller lægges på Forældre-intra. 16

17 Fællesarrangementer Skolebestyrelsen afholder et årligt arrangement for forældrekredsen/klasserådene. Principper for kommunikation om elevernes udbytte af undervisningen. Form, ramme, tid m.m. bør vælges ud fra forældre-, elev- og lærer-ønsker/behov i de enkelte klasser (lærerne tildeles en samlet akkord til skole-hjem-samarbejdet). Skole-hjemsamtaler Der afvikles samtaler mellem skole og hjem to gange om årligt. I indskoling og 3. årgang deltager foruden lærere også klassepædagog i samtalerne. Ved samtalen opstilles mål og indgås aftaler/ kontrakter for den kommende periode. Ved den efterfølgende samtale følges op på de opsatte mål. Teamet anvender elevplaner til at kvalificere samtalen. Eleverne kan inviteres med igennem hele skoleforløbet. Elevsamtaler Elevplaner Klasselærere afvikler elevsamtalerne efter nærmere aftale og samarbejde med de øvrige lærere i teamet om bl.a. indhold og form. I indskolingen deltager desuden kontaktpædagog. 1 gange årligt afholdes elevsamtale Enhver samtale skal tilstræbes at have en passende alsidig vurdering af elevens situation og indeholde elementer af både faglig og social art. Elev og lærer formulerer i samarbejde enkle og nære mål for elevens situation frem mod næste samtale. Alle elever får mindst 1 gang årligt, som optakt til skolehjemsamtalerne, en skriftlig elevplan. Elevplanen skal være en dynamisk udviklingsplan 17

18 I indskolingen og på 3. årg. udarbejdes elevplaner i samarbejde mellem lærere og pædagoger. Elevplanen er et redskab til at kvalificere samarbejde mellem elev, forældre og personale. Elevplanen skal tydeliggøre aktuelle faglige læringsmål i relation til undervisningsmålerne i Fælles Mål og slutmål for alle fag, status, evaluering og opfølgning derpå. Resultater af test og prøver skal indgå med beskrivelse af, hvordan der følges op derpå. Sociale og personlige statusbeskrivelser og mål, der understøtter den faglige udvikling, medtages. Herunder relevante observationer og mål i relation til DUS. Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode. Udgangspunktet er elevens styrkesider og potentialer Principper for godkendelse af undervisningsmidler Med hensyn til undervisningsmateriel overlades det til den enkelte lærer at vurdere egnetheden. I tvivlstilfælde forelægges problemet for skolelederen, der enten godkender eller forelægger materialet for skolebestyrelsen. Principper for budgetlægning. Forberedelse af budgettering finder sted i november/december. Aktuelle behov opprioriteres og tilgodeses ved budgetlægning. Overskud anvendes til formuleret og prioriteret "ønskeliste", således at alle medarbejdere, elevråd og skolebestyrelse er bevidste om, hvad en opsparing vil blive anvendt til. Skolebestyrelsen orienteres løbende om skolens økonomi. 18

19 Princip om sundhed: Målet er, at elever og ansatte oplever at være en del af en sund arbejdsplads, hvor trivsel er i højsædet, hvor de fysiske rammer giver mulighed for motion og der gives tilbud om og undervisning i sund kost. Stolpedalsskolen søger i hele sit virke at sætte fokus på sundheden, bevægelse og motion. Stolpedalsskolens tilbud om køb af madvarer i skoleboden er et sundt tilbud. Stolpedalsskolen er røgfrit område. Principper for elevrådsarbejde Målet er at uddanne eleverne til at agere i et demokratisk samfund. Denne start er begyndelse til medinddragelse i samfundets ordning. Vi tilstræber, at elevrådet får indflydelse på, for dem, relevante opgaver frikvarterer, samværsregler, de fysiske rammer og undervisningsmiljøvurdering samt økonomi. Elevrådsmøderne placeres før skolebestyrelsesmøderne. Dagsorden til skolebestyrelsesmødet gennemgås for elevrådsrepræsentanterne af kontaktlæreren eller skoleleder i god tid, således at de er klar over, hvilke problematikker og spørgsmål, der kræver debat i elevrådet. Det er vigtigt, at elevrådet får mulighed for at drøfte aktuelle problemstillinger forud for møder i skolebestyrelsen, således at elevrådsmedlemmerne af skolebestyrelsen er klædt på til bestyrelsesmøderne. Principper for skolens hjemmeside. Målet er, at hjemmesiden er oplysende for både forældre, medarbejdere og alle øvrige brugere ved skolen. Desuden skal siden være oplysende for interesserede fremtidige medarbejdere og forældre. 19

20 Stolpedalsskolens officielle hjemmeside på Internettet er et strategisk vigtigt informationsmedie for skolebestyrelsen og skolen generelt til brug for kommunikation/information imellem skolens interessenter. Fælles mål for alle fag samt trinmål skal kunne findes via links. Dette princip angiver skolebestyrelsens visioner med hjemmesiden med henblik på at gøre hjemmesiden til et aktivt medie, hvor skolens interessenter løbende vil henholdsvis give og hente informationer. Hjemmesiden skal: Være troværdig og entydig i sin information Være overskuelig i sit layout og understøtte let fremskaffelse af informationer Have et æstetisk layout/design, der gerne må afspejle skolen Indeholde aktuelle nyheder for skolen samt skolens historie i hovedtræk (sidstnævnte i form af beskrivelser af væsentlige historiske begivenheder/hændelser) Faktuelle informationer om skolen. o Eks. relevante oplysninger om skolens ansatte, afdelinger, tlf.nr., åbningstider, indretningsplan m.v. Aktuelle nyheder om skolen. o Eksempelvis fra de forskellige personalegrupper på skolen samt øvrige interessenter, fx elever, forældre m.v. Ovenstående er godkendt i bestyrelsen juni 2010 og evalueres i forbindelse med udarbejdelse af Skoleplan Bilag er: Skolens trivselsplan. Skolens sorgplan Samværsregler 20

21 Trivselsplan Denne publikation er Stolpedalsskolens Trivselsplan. Trivselsplanen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse. Planen beskriver, hvordan vi arbejder med et af skolens 3 indsatsområder: Trivsel. Grundlaget for dette indsatsområde er dels vores målsætninger og dels elevernes undervisningsmiljøundersøgelse, der blev udarbejdet sidste skoleår. Vi vil forsøge at skabe en kultur, hvor det er legalt at fortælle, at man mobbes eller ikke trives, og at dette ikke er at sladre. Samtidig skal alle opleve, at de tages alvorligt, når de henvender sig. I vil på de næste par sider kunne læse vores overordnede mål og succeskriterier i arbejdet med trivsel og de forskellige tiltag skolen råder over. God læselyst! Venlig hilsen Vibeke Verwohlt 21

22 Trivselsplan for Stolpedalsskolen. Mål: - Skolen vil være et trygt og udviklende lære-værested. - Skolens opgave er at skabe vilkår for et læringsmiljø, hvor alle elever får tilpas faglige, sociale og personlige udfordringer. - Vi ønsker, i samarbejde med forældrene, at have fokus på den enkelte elevs trivsel som en del af et fællesskab, hvor respekt for skolens værdier, kultur og fysiske forhold er fundamentet. Succeskriterier for god trivsel: - engagerede og professionelle pædagoger og lærere - mobilisering af det tavse flertal blandt eleverne - forældre der tager medansvar Handleplaner for god trivsel: - Klassens samværsregler - alle klasser gennemgår og revurderer klassens samværsregler mindst én gang årligt. Samværsreglerne er synlige i klasselokalet og tilgængelig for klassens forældre på Forældre-intra. - Klassens trivsel i klassens tid sættes trivsel jævnligt på dagsordenen - Klassens trivsel - på forældremøderne er klassens trivsel et fast punkt på dagsordenen - Trin for trin benyttes til de yngste årgange - Venskabsklasser alle klasser (undtagen 9. klasse) har en venskabsklasse - Trivselsdag hvert år afholder vi trivselsdag d. 9. marts - Legepatrulje skolen har uddannet legeambassadører - Elevrådsarbejde - Trivselsudvalg Handleplaner for initiativer ved manglende trivsel: 22

23 - Klasselæreren/pædagogen danner sig overblik over problemet og er ansvarlig for handling. - Elevens forældre ses som samarbejdspartnere i løsningen af problemet. - Klasseteamet/årgangsteamet bruges som sparringspartner for lærere/pædagoger m.h.p. mulige løsninger. - Der kan indkaldes til forældremøde i klassen med problemet som eneste punkt på dagsordenen. Hensigten er åbenhed og at drøfte relationen mellem eleverne samt forældrenes ansvar og rolle. - Skolebestyrelsens folder om trivsel og mobning. - Noahs Ark det er muligt at inddrage Noahs Ark. - Trivselsperson - det er muligt at inddrage trivselspersonen. - Trivselsforum skolen har et trivselsforum, hvor konkrete problemstillinger kan tages op - PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning inddrages i særlige tilfælde. - SSP Skole, Socialforvaltning og Politi. - Sorgplan skolen har en sorgplan der beskriver og hjælper i sorgsituationer. Evaluering: - Trivselsplanen evalueres og revideres i forbindelse med udarbejdelse af skoleplanen. 23

24 OmSorgsplan Indledning For at tage del i en sorg kræves ikke et overmenneske, kun et medmenneske. Alligevel vil der være situationer, som den enkelte følelsesmæssigt ikke magter. Det er forståeligt og legalt, blot man sikrer sig, at en anden tager over. Denne omsorgsplan er tænkt som en overordnet vejledning for hele skolens personale, hvis et dødsfald indtræffer. Den bedst mulige forberedelse kan være afgørende for, at man takler den sorgfulde hændelse på en hensigtsmæssig måde. Gode råd Ved dødsfald er det vigtigt at fastholde det konkrete hændelsesforløb. Tabet kan gøres synligt i den ramte klasse med f.eks. lys på den tomme plads, plante et træ, skrive mindebreve til forældre og evt. søskende i det ramte hjem, samle fotografier eller lave tegninger. Der findes en kasse på personalebiblioteket med bøger, musik, vase, lysestage og gode råd. Kontaktperson Annette Søndergård Ved dødsfald blandt eleverne 1. Den der modtager meddelelsen om dødsfaldet, er ansvarlig for, at skolens ledelse hurtigst muligt bliver orienteret. 2. Skolens ledelse underretter mundtligt klasselæreren, Noahs Ark, Dussen og skolens øvrige personale så hurtigt som muligt. Det er vigtigt, at alle får de relevante oplysninger og instruktioner. Klassen, der har mistet en elev, underrettes af klasselæreren/kontaktpædagogen eller en anden person med kendskab til eleverne. Klasselæreren er i samarbejde med ledelsen tovholder i det videre forløb. 3. Skolens øvrige elever underrettes af deres lærere/pædagoger. Klasselæreren og ledelsen er ansvarlig for tilkaldelse af professionel hjælp, hvis det skønnes nødvendigt. 4. De berørte elever må have mulighed for at reagere på meddelelsen og tale sammen i fortrolige rammer sammen med klasselæreren/pædagogen (evt. sammen med andre voksne, der kender klassen godt). Afhængig af situation og klassetrin vurderer klasselæreren og ledelse, hvordan skoledagen skal afvikles. Ingen elever må overlades til sig selv den pågældende dag. Kommer meddelelsen om dødsfaldet i skoletiden, hejses flaget på 24

25 halv stang, når alle er informeret. Sker dødsfaldet i Dus-tid underrettes de berørte elever af klassepædagogen/klasselæreren næste morgen. 5. En person fra skolen tager kontakt til forældrene til den afdøde elev. Skolens ledelse informerer samme dag klassens øvrige forældre. 6. Hvis de implicerede parter skønner, at der skal afholdes en mindehøjtidelighed, har skolens ledelse ansvar herfor. Dette sker i samarbejde med forældrene, klassens lærere og kontaktpædagogen. Højtideligheden kan indeholde sang, stilhed, mindeord af skolens leder og/eller klasselærer, musik, oplæsning af digte/tekster. Skolens flag hejses på halv stang. 7. Der må fortsat gives god tid til samtale i den ramte klasse. Eleverne forberedes til evt. deltagelse i begravelsen efter aftale med afdødes familie. Det anbefales, at både klasselæreren, kontaktpædagogen og andre fra skolen deltager. Dødsfald i forbindelse med skoleaktivitet: 1. De berørte skoleelever bør være sammen i timerne efter. 2. Skolens ledelse udpeger den, der har ansvaret for forløbet. 3. Der findes et passende sted/lokale, hvor gruppen kan være samlet. 4. Voksne skal være til stede, så de berørte elever ikke er alene. 5. Børnenes behov og ønsker opfyldes, f.eks. omsorg, tilkaldelse af forældre, praktiske ting. 6. Der samtales om det skete, så oplevelsen genfortælles. 7. Der kan være brug for særlig støtte til det personale, der har været til stede på hændelsestidspunktet. 8. Der orienteres om mødetid og sted for næste dag. 9. Næste dag planlægges i samarbejde med ledelsen. 10. I det videre forløb gælder hovedreglerne som omtalt ovenfor. Klasselæreren/kontaktpædagogen eller en anden person med kendskab til børnene tager kontakt til det ramte hjem(evt. personligt fremmøde). Ved dødsfald blandt personale 1. Den der modtager meddelelsen om dødsfaldet, er ansvarlig for, at skolens ledelse hurtigst muligt bliver orienteret. 25

26 2. Skolens ledelse tager kontakt til de efterladte og aftaler det videre forløb. 3. Skolens ledelse underretter mundtligt personalet, der må have mulighed for at reagere på meddelelsen. 4. Klasserne informeres. 5. Når alle er informeret, hejses flaget på halv stang. 6. Skolens ledelse er ansvarlig for tilkaldelse af professionel hjælp, hvis det skønnes nødvendigt. 7. Skolens ledelse informerer de berørte klassers forældre. 8. De berørte elever må have mulighed for at reagere på meddelelsen og tale sammen i fortrolige rammer sammen med klasselæreren/kontaktpædagogen (evt. sammen med andre voksne, der kender klassen godt). 9. Skolens ledelse informerer personalet om begravelsen. Personalet bør have mulighed for at deltage i begravelsen. 10. Der må fortsat gives god tid til samtale i de ramte klasser. Eleverne forberedes til en eventuel deltagelse i begravelsen efter aftale med afdødes familie. Ved dødsfald i nær relation eller nærmeste familie til elev Forældre eller søskende : 1. Den, der modtager meddelelsen om dødsfaldet, er ansvarlig for, at skolens ledelse hurtigst muligt bliver orienteret. Klasselæreren og skolens ledelse har ansvaret for at orientere alle voksne med relation til den pågældende elev. Klasselæreren er tovholder i det videre forløb. 2. Når dødsfaldet er meddelt skolen, tager klasselæreren og kontaktpædagogen eller en fra støttegruppen en samtale med den ramte elev alene. 3. Klassens lærere, ledelsen og Noahs Ark skal have særlig opmærksomhed overfor eleven god kontakt med hjemmet opfølgende samtaler og aktiviteter med eleven Andre end forældre eller søskende: 1. Klasselæreren/kontaktpædagogen må være særlig opmærksom og tale med den ramte elev om tabet og sorgen. 26

27 2. Klasselæreren sørger for, at den øvrige klasse bliver klar over, at eleven har mistet en nærtstående person. Skilsmisse, alvorlig sygdom eller andre pludselige ændringer i barnets familieliv. 1. Den der modtager meddelelsen om et af ovennævnte forhold, orienterer klasselærer, kontaktpædagog og skolens ledelse så hurtigt så muligt. 2. Klasselæreren/kontaktpædagogen sørger for at tage kontakt til hjemmet for at aftale, hvad familien ønsker skolen skal gøre, herunder en aftale om hvordan klassekammeraterne skal orienteres. 3. Klasselæreren sørger for, at alle voksne med relation til barnet skal kende aftalen, og skolens ledelse skal orienteres. Her kan man hente yderligere hjælp: Stolpedalsskolen: Skoleleder Vibeke Verwohlt: Viceskoleleder Mads Jørgensen: Dus-fællesleder Thomas Jessen: Afdelingsleder Jesper Gadeberg: Noahs ark Nils Berg: Skolepsykolog Christina Kragh: Sognets præster ved Hasseris kirke (kirkekontoret): PPR Hasserisgård: Kræftens bekæmpelses Rådgivningscenter: Danmarks Lærerforening: BUPL: Falck:

28 Samværsregler på Stolpedalsskolen For at skolen skal kunne opfylde sit formål, skal der være arbejdsro, god orden og et godt samvær på skolen. Forældrene har hovedansvaret for elevernes opførsel både i skolen, men også på vej til og fra skolen. De fælles samværsregler er lavet for, at alle ved, hvordan man bør opføre sig og for at skabe tryghed og trivsel på Stolpedalsskolen. Fælles for hele skolen gælder det, at på Stolpedalsskolen: Taler vi pænt til og om hinanden. Er vi ordentlige overfor hinanden og viser hensyn og respekt. Er alle med til at holde skolen pæn og ordentlig. 28

29 Ordensregler på Stolpedalsskolen På Stolpedalsskolen er besluttet, at vi har følgende ordensregler: Vi skal alle behandle skolens inventar og materialer efter hensigten og med omtanke. Ingen boldspil og løb på gangene og i klasselokalerne. Boldspil i lektionerne skal foregå på boldbanen. Vi skal hjælpe hinanden med at rydde op både inde og ude. Spisning inde skal foregå i klassen ved et bord. Hver klasse skal have en dukseordning, der i samarbejde med rengøringspersonalet har planlagt oprydning og rengøring af klasselokalerne. Der skal luftes ud i frikvartererne. Cykler og løbehjul skal stilles på de anviste cykelparkeringssteder. Mobiltelefoner må kun være tændt i frikvartererne eller efter aftale med en lærer eller pædagog. Eleverne må i frikvartererne opholde sig på de anviste områder se nedenstående oversigt. Aflevering og afhentning af elever skal ske på de anviste steder. Elever i klasse må forlade skolens område i frikvartererne. Når der er sne, er der ekstra gårdvagter, og der må kun kastes sne på følgende områder: o klasse på boldpladsen, o klasse i atriumgården, o klasse i skolegården o det er ikke tilladt at give vaskere Ønskes en elev fri i en dag rettes henvendelse til klasselæreren. Ønsker en elev fri i mere end en dag, så kontaktes kontoret/ ledelsen. 29

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET September 2014 SKEMATISK OVERSIGT OVER INKLUSIONSCENTRET PÅ KIRKESKOLEN SPECIALCENTER Supplerende undervisning: Specialundervisningsfunktion Faglig støtte i klasser Screeninger

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker.

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. OMSORGSPLAN FOR FRISHOLM SKOLE Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Planen er enkel og giver plads for individuelle handlinger. På forældremøder skal

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner Principper for fagfordelingen Lærernes ønsker om fag og klasser danner grundlaget for fagfordelingen. Klasser og fag videreføres, med mindre særlige forhold taler imod (f. eks. andre principper). Det tilstræbes,

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER Det tilstræbes, at klasserne bliver så velfungerende som muligt til gavn for det enkelte barn og klassen. Der er indgået samarbejdsaftale mellem dagsinstitutioner

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

. Revideret juni 2010

. Revideret juni 2010 . Revideret juni 2010 Mobiltelefoner: For bh.kl. - 4.kl.: Mobiltelefonen skal være slukket og gemt væk i skoletiden med mindre den indgår som et led i undervisningen efter personalets anvisninger. Inden

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole Sorg/kriseplan for Skolegades Skole Forord: Denne plan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted. Den er udsprunget af behovet

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Principper for Kastrupgårdsskolen

Principper for Kastrupgårdsskolen Kastrupgårdsskolen 1 Principper for Kastrupgårdsskolen Indholdsfortegnelse Side 1. Værdiregelsæt for Kastrupgårdsskolen og Kastrupgårdsskolens SFO/klub... 2 2. Forretningsorden for SkB v/ KAG... 4 Mødeafvikling...

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole Brønderslev Kommune (Vejledende) 1. Hvis elev dør pludseligt udenfor skoletid: a. Når skolen har modtaget en meddelelse om dødsfald, kontakter klasselæreren så hurtigt

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng 1 Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd Side 1 IDÈKATALOG Ideer Forventninger Muligheder Holdninger Informationsmateriale for forældre og klasseforældreråd Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING..3 2. FORVENTNINGER 3 FORVENTNINGER TIL ELEVERNE...

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Skoleplan 2011-13. Stolpedalsskolen

Skoleplan 2011-13. Stolpedalsskolen Skoleplan 2011-13 Stolpedalsskolen 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Skolens vision... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Skolens overordnede målsætninger... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Evaluering

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere