Stolpedalsskolen. Værdiregelsæt. Vedtaget af skolebestyrelsen/pæd. råd juni 2010.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stolpedalsskolen. Værdiregelsæt. Vedtaget af skolebestyrelsen/pæd. råd juni 2010."

Transkript

1 Stolpedalsskolen Værdiregelsæt. Vedtaget af skolebestyrelsen/pæd. råd juni

2 Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Principper og retningslinjer:... 4 Struktur:... 4 Organisering:... 5 Principper for holddannelse:... 5 Principper for elevernes timetal:... 5 Principper for timefordeling:... 6 Principper for fagfordeling:... 6 Principper for skemalægning:... 6 Principper for undervisningstiden:... 7 Principper for obligatoriske emner/skemaløse fag:... 8 Principper for skolestart:... 8 Principper for nye elever i klassen. Tilflyttere eller elever uden for skoledistriktet Principper for deling og sammenlægning af klasser:... 9 Principper for specialundervisning: Specialundervisning Motorik Noahs Ark: Trivsel og SSP Principper for undervisning i Dansk som andetsprog: Principper for undervisning i modtageklasser Principper for specialklassen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Aktivklassen Principper vedrørende samarbejdet mellem skole og hjem Klasseforældreråd Årgangs-/Klasseforældremøder Fællesarrangementer Principper for kommunikation om elevernes udbytte af undervisningen Skole-hjemsamtaler Elevsamtaler Elevplaner Principper for godkendelse af undervisningsmidler

3 Principper for budgetlægning Princip om sundhed: Principper for elevrådsarbejde Principper for skolens hjemmeside. 19 Bilag er: Skolens trivselsplan Skolens sorgplan Samværsregler Trivselsplan OmSorgsplan Samværsregler på Stolpedalsskolen Ordensregler på Stolpedalsskolen

4 Principper og retningslinjer: Målet med dette skrift er dels at sammenflette skolebestyrelsens principper dels skolens retningslinjer med henblik på synlighed og sammenhæng til skolens dagligdag. Skolen udvikler sig løbende og disse principper og retningslinjer vil derfor naturligt være en del af evalueringen i forbindelse med udarbejdelse af skoleplanen hvert andet år. Struktur: Alle medarbejdere er organiseret i selvstyrende team ud fra følgende principper: Indskoling kl. + Dus A + Aktivklassen trin 1. o Koordinator skole: Merete Overgaard o Souschef DUS: Allan Larsen o Afd. leder DUS A: Helle Jakobsen Leder: Dus-fællesleder Thomas Jessen Mellemgruppen 3. kl. 6. kl. + DUS 3.kl. o Koordinator: Kirstine Jakobsen/ Rikke Christensen o Afd. leder: Dus/klub: Bibi Madsen. Pædagogisk læringscenter IT-undervisning o Koordinator: Annette Søndergaard Leder: Viceskoleleder Mads Jørgensen. Udskolingen kl. o Koordinator: Peter Aaen. Noahs Ark problemstillinger: adfærd, kontakt og trivsel. o Koordinator: Nils Berg. Trivselsforum - SSP Leder: Skoleleder Vibeke Verwohlt. Kompetencecenter specialundervisning. o Koordinator: Birgitte Uhrenholt Sprogcenter to-sprogsundervisning o Koordinator: Anne Strange Specialklassen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder: Aktivklasse trin 2 Leder: afd. leder Jesper Gadeberg. 4

5 Der udarbejdes årsplan for den enkelte afdeling og for klassen med udgangspunkt i fælles mål/trinmål samt skolens målsætning. Organisering: Medarbejderne arbejder ud fra en årsnorm både vedrørende arbejdstid og fagenes afvikling. Der afholdes fordybelsesuger i alle afdelinger (Indskoling + DUS samt 3. kl. + Dus 3) med fokus på tværfaglighed. Mål og indhold i disse uger fremgår af afdelingens årsplan. Principper for holddannelse: Målet med følgende princip er at synliggøre placeringen af holddannelse i alle afdelinger. Ekstra timer til holddannelse fordeles i forbindelse med planlægning af kommende skoleår ud fra følgende principper: antal elever i klassen/holdet specialundervisning sprogcenterundervisning pædagogernes deltagelse i undervisningen (indskoling + 3. kl. + aktivklasse) fagligt niveau køn læringsstile Holddannelsen danner udgangspunkt for rammer og mål, som fremgår af klassens/holdets/årgangens årsplan. Principper for elevernes timetal: 1. Udgangspunktet er folkeskolelovens minimumstal. 2. Vi følger Aalborg Kommunes vejledende timetal. 3. Det udmeldte timetal kan betragtes som en pulje. 5

6 Principper for timefordeling: På baggrund af ovenstående principper fordeles elevernes lektioner ud fra følgende: Kommunens vejledende timetal Ekstra idrætstime til 1. årgang (der således får 2 lektioners idræt). Modulordningen er et grundlæggende princip.(dobbelt lektioner) Tidlig sprogstart på 6. årgang tilbudsfagene tysk og muligvis fransk, hvis der er elever nok til et hold. Holddannelse ud fra de nævnte principper. (s. 5) Valgfag på årgang planlægges evt. i samarbejde med Ungdomsskolen. Principper for fagfordeling: Afdelingsteamene fordeler som udgangspunkt kommende års fag mellem sig. Teamet melder i god tid ud på Intra, hvilke fag, man mangler at dække internt. For at sikre indsigt i normalundervisningens faglige niveau bør ingen lærere udelukkende have timer i følgende områder specialundervisning, Akivklassen, PLC, sprogcenter m.m. Lærerskifte sker som udgangspunkt ved overgangen fra en afdeling til en anden Linjeuddannelse i fagene prioriteres højt. Erfaring og anden relevant udannelse sidestilles med linjefag. Den enkelte medarbejders ønske om at videreføre et fag indenfor afdelingen prioriteres højt. Ved den årlige medarbejdersamtale drøftes lærernes ønske til fremtidig undervisning og afdeling samt behov for efteruddannelse. Principper for skemalægning: Målet er at sikre sammenhæng i elevernes skemaer, give mulighed for fleksibilitet for medarbejdernes tilrettelæggelse af undervisningen og tilgodese individuelle behov. 6

7 Modulordningen 1 er et bærende princip. Ønsker om fravigelse af dette princip skal fremsættes til ledelsen med begrundelse forud for skemalægningens begyndelse. Så mange timer som muligt i årgangen parallellægges med henblik på samarbejde mellem klasserne og fagene. Fordeling af boglige og praktisk/musiske fag bør ske ligeligt over ugens dage. Lejrskole, hytteture, ekskursioner o. lign. planlægges i forbindelse med årsplanlægningen i afdelingen og forud for skemalægningen, således at fagdage og fordybelsesuger 2 kan planlægges og afvikles parallelt. Indskolingen sikres fælles forberedelse i forlængelse af undervisningstiden. Principper for undervisningstiden: Den daglige undervisningstid er mellem kl og Det tilstræbes at der er modulordning i tidsrummene: o 1. og 2. lektion o 3. og 4. lektion o 6. og 7. lektion. Indskolingens undervisning starter altid kl Modulordning: Timerne læses som dobbeltlektioner 90 min. 2 Fagdage og fordybelsesuger: Dage hvor der undervises en hel dag i faget, således at der gives mulighed for fordybelse. 7

8 Principper for obligatoriske emner/skemaløse fag: Fælles mål for de skemaløse fag er udgangspunktet. O-timer - indskoling 3 varetages af DUS-pædagogerne i indskolingen og har som overordnet tema sundhed og trivsel. Der er tale om et 2-årigt forløb. Forløbet afsluttes med en evaluering sommeren Færdselsundervisning Sundheds- og seksualundervisning Uddannelses- erhvers- og arbejdsmarkedsundervisning Emnerne søges afviklet intensivt i danskundervisningen, klassens tid, tværfaglige forløb eller i tilknytning til indholdet i specifikke fag. Principper for skolestart: Målet er at skabe så god en start som muligt for det enkelte barn på 10 års skolegang ved Stolpedalsskolen. Ved dannelse af klasser indgår følgende elementer: Viden og erfaring fra børnehaverne. ligelig fordeling af køn børn med særlige behov fordeles mellem klasserne begrundede forældreønsker Alle børn følges med mindst én kendt kammerat fra børnehaven, hvis dette er muligt. Flytning mellem klasserne kan af pædagogiske grunde finde sted. Børnehaveklasseledere, klassepædagoger og Dus-fællesleder medvirker ved oprettelse af klasser. 3 O-timer: Pædagogernes ekstra skoletimer politisk beslutning vedr. udvidelse af timetallet i indskolingen. 8

9 Principper for nye elever i klassen. Tilflyttere eller elever uden for skoledistriktet. Ved optagelse af elever uden for skoledistriktet må klassestørrelsen ikke overstige 24 elever. Afdelingens leder taler med forældrene ved deres første henvendelse. Årgangens klasselærere og evt. klassepædagog deltager i 1. møde med de nye forældre og elev. Relevante hensyn til placering: Social og faglige kompetencer Antal elever i modtagende klasse Specielle forhold Relevante oplysninger om eleven indhentes fra tidligere skole. Indskolingsleder Thomas Jessen og relevante medarbejdere beslutter placeringen. Principper for deling og sammenlægning af klasser: Målet er, at en deling eller sammenlægning af klasser sker i åbenhed og med et højt informationsniveau mellem alle parter. Vi skal sikre åbenhed om sammenlægnings- delingsprocessen, og sikre det bedst mulige læringsmiljø i de berørte klasser. Samtidig ønskes et højt informationsniveau til forældre og elever. Udgangspunktet for deling eller sammenlægning af klasser er, at ALLE elever indgår i delingen/sammenlægningen. I 1. og 2. klasse tilstræbes at bevare de etablerede børnehaveklasser, selv om der skulle være et faldende elevtal i årgangen. Hvis der to på hinanden følgende år mangler 2 elever på et klassetrin, skal klasserne under normale omstændigheder lægges sammen, således at de stemmer overens med forvaltningens udmelding af antal klasser på det pågældende klassetrin. Modsat skal der i to på hinanden følgende år under normale omstændigheder være mindst 2 9

10 elever i overtal, før der bliver lavet klassedeling. Elever og forældre orienteres allerede første år med for lidt/for mange elever på klassetrinnet om evt. sammenlægning/deling. Principper for specialundervisning: Skolens kompetencecenter (KPC), sprogcentret (SPC) og Noahs Ark varetager skolens specialundervisning. Specialundervisning Vi skal skabe vilkår for, at så få elever som muligt bliver nødt til at modtage specialundervisning. Forebyggende specialundervisning skal tilgodese de svageste elever med det mål at give dem de ekstra faglige og sociale tilbud, der gør, at så mange elever som muligt kan følge undervisningen. Forebyggende specialundervisning sættes ind i indskolingen ved at tildele ekstra timer til årgangsteamet til bl.a. holddeling. Specialundervisningen bør gives i en periode primært i kursusform og evt. som individuel undervisning, idet kursustilbuddene gives på baggrund af klasse-/ individuelle test, eller vurderinger fra årgangsteamet. Forebyggende: Tidlig læsehjælp 1.kl. Vi laver et intensivt kursus for ca. 20 % af eleverne på 1. årgang, som har behov for et læseløft. Det er de første læseprøver, som viser lærerne, hvilke elever det drejer sig om. Dette tilbud gives forebyggende for at undgå indgribende forløb senere. DIF-læs - differentieret læsekursus for alle børn på 2.+3.årg. Disse kurser er for alle elever og tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns læsestandpunkt. Kurserne laves på tværs af klasserne med deltagelse af klassernes dansklærere og 2 medarbejdere 10

11 fra KPC. Eleverne testes både før og efter forløbet. Hjemmene har en meget aktiv rolle i disse kursusforløb. Foregribende. Kurser for elever med indlæringsvanskeligheder o Faglige korterevarende forløb for enkelte elever KPC Tosprogede elever SPC o Støtte og undervisning i dansk for elever som har et andet modersmål end dansk. Elever som har problemer med adfærd, kontakt, eller trivsel. o Noahs Ark varetager disse forløb enten ved samtaler med den enkelte elev eller klassearbejde. Korte kurser i brug af it-programmer som kan støtte eleverne i undervisningssituationen. Kompetencecentret, Noahs Ark og Sprogcenteret består af lærere eller pædagoger med særlig faglighed for området samt personlige kvalifikationer. Der er et tæt samarbejde med PPR. Undervisningen tager udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og potentiale. Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner for det enkelte barn. Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med specialundervisningsbekendtgørelsen. KPC-lærere er tilknyttet én afdeling som konsulent men varetager i den grad det er muligt også al specialundervisning i afdelingen. Man er konsulent for de kolleger, som måtte have behov for sparring vedr. specialpædagogiske problemstillinger. Skolen har en uddannet læsevejleder, som på baggrund af kommunens kommende læsepolitik medvirker til udarbejdelse af vores lokale læsepolitik. Samtidig er læsevejlederen rådgiver for dansklærere, som måtte have problemer eller spørgsmål i forhold til læseundervisning. Diverse tests afvikles i matematik og dansk. KPC-lærer er ansvarlig for opfølgning med klassens lærer. 11

12 Motorik For elever i Kompetencecenteret er der et udvidet samarbejde mellem elev, forældre og skole. Der oprettes lektiecafe for mellemgruppen i KPC-regi og i udskolingen i samarbejde med Ungdomsskolen. I børnehaveklassen er der dagligt idræt eller anden form for fysisk aktivitet. Der gives mulighed for motorisk træning i hele indskolingsforløbet i KPC- regi. Noahs Ark: Trivsel og SSP Noahs Ark varetager arbejdet med elever/klasser, som har brug for hjælp og støtte i forhold til kontakt, trivsel og adfærd. Arbejdet sker i tæt samarbejde med klasselærer og det resterende team. Arbejdsområdet omfatter forebyggende arbejde, længerevarende kontakt (klassearbejde, observationer, konfliktløsning m.m.), akuthjælp, vejledning til kolleger/forældre m.m. I hver enkelt situation vurderes det, hvilken løsningsstrategi der findes anvendelig. I arbejdet med den enkelte elev/den enkelte klasse betragtes anerkendelse og inklusion som grundlæggende vilkår. Der arbejdes helhedsorienteret, således, at der ikke kun er fokus på det enkelte individ men også på omgivelserne og de implicerede parters reaktion herpå. Lærerne i Noahs Ark har et stort netværk af kontakter, fx Ungepoliti, Socialforvaltning, andre skolers trivselslærere og PPR. Enhver henvendelse til Noahs Ark behandles fortroligt. Principper for undervisning i Dansk som andetsprog: Målet med den supplerende undervisning i dansk som andetsprog er, at de tosprogede elever tilegner sig dansksproglige færdigheder, der giver dem samme forudsætninger som de øvrige elever for at deltage og lære i skolen, lyst til at videreuddanne sig samt deltage i samfundet som alle øvrige borgere. 12

13 Undervisningen skal fremme lysten til at anvende dansk sprog samt udvikle bevidstheden om dansk kultur, sprog og egen sprogtilegnelse. Undervisningen skal fremme de tosprogede elevers forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur samt elevens modersmål og kulturbaggrund. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog varetages som udgangspunkt af lærere med linjefag i dansk som andet sprog eller tilsvarende kompetence. Med udgangspunkt i Værktøj til sprogbeskrivelse, sprogvurdering og individuelle undervisningsplaner for dansk som andetsprog udarbejder underviseren i dansk som andetsprog en individuel undervisnings- og udviklingsplan for de elever, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Denne plan evalueres kontinuerligt. Undervisningen foregår i klassen, på årgangen, parallelt med klassens undervisning eller udenfor skoletid (efter samråd med elevens forældre). Mål og indhold for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog koordineres med mål og indhold for klassens undervisning i samarbejde med elevens øvrige lærere. Principper for undervisning i modtageklasser. Målet for undervisningen i modtagerklassen er, at eleverne lærer og trænes i dansk sprogbrug og introduceres til den danske folkeskole. Har eleven været i Danmark i under 2 år tilrettelægges en særlig basisundervisning i dansk som andetsprog. Med udgangspunkt i barnets tidligere skolegang, dets erfaringsverden, sproglige og følelsesmæssige tilstand møder eleven udfordringer, der giver mulighed for en personlig og faglig udvikling. Eleven skal efter max 2 måneder påbegynde delintegration i en almindelig dansk klasse. Principperne herfor er: Leder for afdelingen fastlægger klasseplacering af eleven Man starter normalt med delintegration i de praktisk/musiske fag. 13

14 Modtageklasselærerne orienterer klasselærerne og evt. Dussen om eleven vedr. sproglig og social udvikling og det skolemæssige standpunkt og færdigheder i de pågældende fag. Foreløbig tidsplan for videre integration opstilles. Lærerne i modtageklassen laver individuel undervisningsplan for eleverne i modtageklassen. Når eleven har tilstrækkelige færdigheder til at forstå og anvende dansk til at kunne følge undervisningen i alle fag, udsluses eleven til almindelig klasse. Normalt efter max 2 år. Fuld udslusning betyder ikke, at eleven er færdig med tilegnelsen af det danske sprog Modtageklassens lærere og udslusningsklassens lærerteam afgør i et samarbejde med forældrene, hvornår eleven skal fuldt integreres i normalklassen på hjemskolen eller på Stolpedalsskolen. Modtageklassens lærere udarbejder en statusbeskrivelse på eleven, og afholder overleveringsmøder i forbindelse med, at eleven bliver fuldt integreret i klassen. Principper for specialklassen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Aktivklassen. Målet er, at alle elever skal have de rette faglige udfordringer, så de kan kvalificere sig så godt som muligt på både kort og lang sigte Eleverne visiteres til Stolpedalsskolen gennem PPR Aalborg Kommune G-teamet. Når eleverne er visiteret til skolen, indhenter skolepsykolog for specialklasserne relevante papirer. Afleverende psykolog og forældrene besøger Stolpedalsskolen, hvor afd. leder og relevante lærere fra Aktivklassen orienterer om arbejdet i klassen. Forældrene skal nu beslutte, om barnet skal starte i Aktivklassen. Vi arbejder på en delintegration af eleverne i normalskolen trin 1 er allerede fysisk placeret i indskolingsafdelingen. 14

15 I begyndelsen af skoleåret afholdes klassekonference for alle elever i Aktivklasserne med udgangspunkt i den enkelte elevs individuelle undervisningsplan med deltagelse af klassens personale, specialklassepsykologen, afdelingsleder og PPR-personale. Forældrene informeres om resultatet af konferencen. Undervisningen i specialklasserne er kompenserende specialundervisning, der tager udgangspunkt i elevens kompetencer og potentialer, idet opgaven er at give det enkelte barn udfordringer svarende til nærmeste udviklingszone. Undervisningsplanen er omdrejningspunkt for planlægningen af elevens undervisning. Undervisningsplanen indsendes to gange om året til PPR Aalborg (1. okt. samt 1. maj). Det tilstræbes at undervisningen af specialklasserne varetages af lærere med særlig faglige og personlige kvalifikationer. Eleverne integreres i normalklasser i det omfang, det er hensigtsmæssigt for eleven De elever, der har mulighed for helt eller delvis at opnå afgangsprøve støttes deri. Tæt samarbejde med UU-vejleder 4 vedr. det videre skoleforløb. Principper vedrørende samarbejdet mellem skole og hjem. Skolen kan ikke løse sin opgave uden et tæt og forpligtende samarbejde med forældrene. Målet for dette princip er dels at synliggøre skolens initiativer dels at invitere til dialog. På årets første forældremøde aftales hvor tit og hvordan forældrene orienteres om klassen. Det er af afgørende vigtighed for et velfungerende samarbejde, at man som forældre henvender sig til skolens personale, ligesom personalet henvender sig til forældrene, når der er bekymringer eller spørgsmål. Som udgangspunkt henvender man sig til den medarbejder, som problematikken vedrører. Såvel hjem som skole kontakter hinanden ved uregelmæssigheder i forbindelse med skolegangen. Det kan dreje sig om personlige, sociale eller arbejdsmæssige forhold. 4 Ungdommens uddannelsesrådgivning ekstern samarbejdspartner. 15

16 Forældre-Intra kan anvendes til gensidig information. Forældre-Intra skal være det medie, hvor information primært formidles. Årsplanen, herunder Fælles Mål placeres på Forældre-Intra, ligesom man kan vælge at informere mundtligt ved forældremødet. Klasseforældreråd Klasseforældrerådenes opgave er at tage initiativ til, planlægge og afvikle arrangementer for klassen i samarbejde med klasselæreren. Disse arrangementer har til formål at fremme klassens sociale liv, såvel blandt elever som blandt forældre. Der vælges klasseforældreråd blandt klassens/årgangens forældre på et møde i august/ september. Klasseforældrerådene samarbejder med klasselæreren om møder og aktiviteter i klassen. Klasseforældrerådene deltager i møder planlagt af skolebestyrelsen og kan komme med input af enhver art til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen udpeger kontaktpersoner til alle årgange. Hvert af de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer er fast tilknyttet en årgangs forældregruppe og kan deltage i forældremøderne. Skolebestyrelsen forestår udarbejdelse af en folder til klasseforældrerådene. Se hjemmesiden. Årgangs-/Klasseforældremøder Der afholdes forældremøde for klassen/årgangen mindst én gang om året. På mødet præsenteres klassens nye lærere. Til klasseforældremøderne skal der foreligge en dagsorden, som klasselæreren er ansvarlig for at udarbejde - i samarbejde med klasse/årgangsteam og klasserådene. Relevant information i forbindelse med f.eks. læse- eller årsplan, afgangsprøver m.v. fremsendes så vidt muligt skriftligt forud for mødet eller lægges på Forældre-intra. 16

17 Fællesarrangementer Skolebestyrelsen afholder et årligt arrangement for forældrekredsen/klasserådene. Principper for kommunikation om elevernes udbytte af undervisningen. Form, ramme, tid m.m. bør vælges ud fra forældre-, elev- og lærer-ønsker/behov i de enkelte klasser (lærerne tildeles en samlet akkord til skole-hjem-samarbejdet). Skole-hjemsamtaler Der afvikles samtaler mellem skole og hjem to gange om årligt. I indskoling og 3. årgang deltager foruden lærere også klassepædagog i samtalerne. Ved samtalen opstilles mål og indgås aftaler/ kontrakter for den kommende periode. Ved den efterfølgende samtale følges op på de opsatte mål. Teamet anvender elevplaner til at kvalificere samtalen. Eleverne kan inviteres med igennem hele skoleforløbet. Elevsamtaler Elevplaner Klasselærere afvikler elevsamtalerne efter nærmere aftale og samarbejde med de øvrige lærere i teamet om bl.a. indhold og form. I indskolingen deltager desuden kontaktpædagog. 1 gange årligt afholdes elevsamtale Enhver samtale skal tilstræbes at have en passende alsidig vurdering af elevens situation og indeholde elementer af både faglig og social art. Elev og lærer formulerer i samarbejde enkle og nære mål for elevens situation frem mod næste samtale. Alle elever får mindst 1 gang årligt, som optakt til skolehjemsamtalerne, en skriftlig elevplan. Elevplanen skal være en dynamisk udviklingsplan 17

18 I indskolingen og på 3. årg. udarbejdes elevplaner i samarbejde mellem lærere og pædagoger. Elevplanen er et redskab til at kvalificere samarbejde mellem elev, forældre og personale. Elevplanen skal tydeliggøre aktuelle faglige læringsmål i relation til undervisningsmålerne i Fælles Mål og slutmål for alle fag, status, evaluering og opfølgning derpå. Resultater af test og prøver skal indgå med beskrivelse af, hvordan der følges op derpå. Sociale og personlige statusbeskrivelser og mål, der understøtter den faglige udvikling, medtages. Herunder relevante observationer og mål i relation til DUS. Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode. Udgangspunktet er elevens styrkesider og potentialer Principper for godkendelse af undervisningsmidler Med hensyn til undervisningsmateriel overlades det til den enkelte lærer at vurdere egnetheden. I tvivlstilfælde forelægges problemet for skolelederen, der enten godkender eller forelægger materialet for skolebestyrelsen. Principper for budgetlægning. Forberedelse af budgettering finder sted i november/december. Aktuelle behov opprioriteres og tilgodeses ved budgetlægning. Overskud anvendes til formuleret og prioriteret "ønskeliste", således at alle medarbejdere, elevråd og skolebestyrelse er bevidste om, hvad en opsparing vil blive anvendt til. Skolebestyrelsen orienteres løbende om skolens økonomi. 18

19 Princip om sundhed: Målet er, at elever og ansatte oplever at være en del af en sund arbejdsplads, hvor trivsel er i højsædet, hvor de fysiske rammer giver mulighed for motion og der gives tilbud om og undervisning i sund kost. Stolpedalsskolen søger i hele sit virke at sætte fokus på sundheden, bevægelse og motion. Stolpedalsskolens tilbud om køb af madvarer i skoleboden er et sundt tilbud. Stolpedalsskolen er røgfrit område. Principper for elevrådsarbejde Målet er at uddanne eleverne til at agere i et demokratisk samfund. Denne start er begyndelse til medinddragelse i samfundets ordning. Vi tilstræber, at elevrådet får indflydelse på, for dem, relevante opgaver frikvarterer, samværsregler, de fysiske rammer og undervisningsmiljøvurdering samt økonomi. Elevrådsmøderne placeres før skolebestyrelsesmøderne. Dagsorden til skolebestyrelsesmødet gennemgås for elevrådsrepræsentanterne af kontaktlæreren eller skoleleder i god tid, således at de er klar over, hvilke problematikker og spørgsmål, der kræver debat i elevrådet. Det er vigtigt, at elevrådet får mulighed for at drøfte aktuelle problemstillinger forud for møder i skolebestyrelsen, således at elevrådsmedlemmerne af skolebestyrelsen er klædt på til bestyrelsesmøderne. Principper for skolens hjemmeside. Målet er, at hjemmesiden er oplysende for både forældre, medarbejdere og alle øvrige brugere ved skolen. Desuden skal siden være oplysende for interesserede fremtidige medarbejdere og forældre. 19

20 Stolpedalsskolens officielle hjemmeside på Internettet er et strategisk vigtigt informationsmedie for skolebestyrelsen og skolen generelt til brug for kommunikation/information imellem skolens interessenter. Fælles mål for alle fag samt trinmål skal kunne findes via links. Dette princip angiver skolebestyrelsens visioner med hjemmesiden med henblik på at gøre hjemmesiden til et aktivt medie, hvor skolens interessenter løbende vil henholdsvis give og hente informationer. Hjemmesiden skal: Være troværdig og entydig i sin information Være overskuelig i sit layout og understøtte let fremskaffelse af informationer Have et æstetisk layout/design, der gerne må afspejle skolen Indeholde aktuelle nyheder for skolen samt skolens historie i hovedtræk (sidstnævnte i form af beskrivelser af væsentlige historiske begivenheder/hændelser) Faktuelle informationer om skolen. o Eks. relevante oplysninger om skolens ansatte, afdelinger, tlf.nr., åbningstider, indretningsplan m.v. Aktuelle nyheder om skolen. o Eksempelvis fra de forskellige personalegrupper på skolen samt øvrige interessenter, fx elever, forældre m.v. Ovenstående er godkendt i bestyrelsen juni 2010 og evalueres i forbindelse med udarbejdelse af Skoleplan Bilag er: Skolens trivselsplan. Skolens sorgplan Samværsregler 20

21 Trivselsplan Denne publikation er Stolpedalsskolens Trivselsplan. Trivselsplanen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse. Planen beskriver, hvordan vi arbejder med et af skolens 3 indsatsområder: Trivsel. Grundlaget for dette indsatsområde er dels vores målsætninger og dels elevernes undervisningsmiljøundersøgelse, der blev udarbejdet sidste skoleår. Vi vil forsøge at skabe en kultur, hvor det er legalt at fortælle, at man mobbes eller ikke trives, og at dette ikke er at sladre. Samtidig skal alle opleve, at de tages alvorligt, når de henvender sig. I vil på de næste par sider kunne læse vores overordnede mål og succeskriterier i arbejdet med trivsel og de forskellige tiltag skolen råder over. God læselyst! Venlig hilsen Vibeke Verwohlt 21

22 Trivselsplan for Stolpedalsskolen. Mål: - Skolen vil være et trygt og udviklende lære-værested. - Skolens opgave er at skabe vilkår for et læringsmiljø, hvor alle elever får tilpas faglige, sociale og personlige udfordringer. - Vi ønsker, i samarbejde med forældrene, at have fokus på den enkelte elevs trivsel som en del af et fællesskab, hvor respekt for skolens værdier, kultur og fysiske forhold er fundamentet. Succeskriterier for god trivsel: - engagerede og professionelle pædagoger og lærere - mobilisering af det tavse flertal blandt eleverne - forældre der tager medansvar Handleplaner for god trivsel: - Klassens samværsregler - alle klasser gennemgår og revurderer klassens samværsregler mindst én gang årligt. Samværsreglerne er synlige i klasselokalet og tilgængelig for klassens forældre på Forældre-intra. - Klassens trivsel i klassens tid sættes trivsel jævnligt på dagsordenen - Klassens trivsel - på forældremøderne er klassens trivsel et fast punkt på dagsordenen - Trin for trin benyttes til de yngste årgange - Venskabsklasser alle klasser (undtagen 9. klasse) har en venskabsklasse - Trivselsdag hvert år afholder vi trivselsdag d. 9. marts - Legepatrulje skolen har uddannet legeambassadører - Elevrådsarbejde - Trivselsudvalg Handleplaner for initiativer ved manglende trivsel: 22

23 - Klasselæreren/pædagogen danner sig overblik over problemet og er ansvarlig for handling. - Elevens forældre ses som samarbejdspartnere i løsningen af problemet. - Klasseteamet/årgangsteamet bruges som sparringspartner for lærere/pædagoger m.h.p. mulige løsninger. - Der kan indkaldes til forældremøde i klassen med problemet som eneste punkt på dagsordenen. Hensigten er åbenhed og at drøfte relationen mellem eleverne samt forældrenes ansvar og rolle. - Skolebestyrelsens folder om trivsel og mobning. - Noahs Ark det er muligt at inddrage Noahs Ark. - Trivselsperson - det er muligt at inddrage trivselspersonen. - Trivselsforum skolen har et trivselsforum, hvor konkrete problemstillinger kan tages op - PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning inddrages i særlige tilfælde. - SSP Skole, Socialforvaltning og Politi. - Sorgplan skolen har en sorgplan der beskriver og hjælper i sorgsituationer. Evaluering: - Trivselsplanen evalueres og revideres i forbindelse med udarbejdelse af skoleplanen. 23

24 OmSorgsplan Indledning For at tage del i en sorg kræves ikke et overmenneske, kun et medmenneske. Alligevel vil der være situationer, som den enkelte følelsesmæssigt ikke magter. Det er forståeligt og legalt, blot man sikrer sig, at en anden tager over. Denne omsorgsplan er tænkt som en overordnet vejledning for hele skolens personale, hvis et dødsfald indtræffer. Den bedst mulige forberedelse kan være afgørende for, at man takler den sorgfulde hændelse på en hensigtsmæssig måde. Gode råd Ved dødsfald er det vigtigt at fastholde det konkrete hændelsesforløb. Tabet kan gøres synligt i den ramte klasse med f.eks. lys på den tomme plads, plante et træ, skrive mindebreve til forældre og evt. søskende i det ramte hjem, samle fotografier eller lave tegninger. Der findes en kasse på personalebiblioteket med bøger, musik, vase, lysestage og gode råd. Kontaktperson Annette Søndergård Ved dødsfald blandt eleverne 1. Den der modtager meddelelsen om dødsfaldet, er ansvarlig for, at skolens ledelse hurtigst muligt bliver orienteret. 2. Skolens ledelse underretter mundtligt klasselæreren, Noahs Ark, Dussen og skolens øvrige personale så hurtigt som muligt. Det er vigtigt, at alle får de relevante oplysninger og instruktioner. Klassen, der har mistet en elev, underrettes af klasselæreren/kontaktpædagogen eller en anden person med kendskab til eleverne. Klasselæreren er i samarbejde med ledelsen tovholder i det videre forløb. 3. Skolens øvrige elever underrettes af deres lærere/pædagoger. Klasselæreren og ledelsen er ansvarlig for tilkaldelse af professionel hjælp, hvis det skønnes nødvendigt. 4. De berørte elever må have mulighed for at reagere på meddelelsen og tale sammen i fortrolige rammer sammen med klasselæreren/pædagogen (evt. sammen med andre voksne, der kender klassen godt). Afhængig af situation og klassetrin vurderer klasselæreren og ledelse, hvordan skoledagen skal afvikles. Ingen elever må overlades til sig selv den pågældende dag. Kommer meddelelsen om dødsfaldet i skoletiden, hejses flaget på 24

25 halv stang, når alle er informeret. Sker dødsfaldet i Dus-tid underrettes de berørte elever af klassepædagogen/klasselæreren næste morgen. 5. En person fra skolen tager kontakt til forældrene til den afdøde elev. Skolens ledelse informerer samme dag klassens øvrige forældre. 6. Hvis de implicerede parter skønner, at der skal afholdes en mindehøjtidelighed, har skolens ledelse ansvar herfor. Dette sker i samarbejde med forældrene, klassens lærere og kontaktpædagogen. Højtideligheden kan indeholde sang, stilhed, mindeord af skolens leder og/eller klasselærer, musik, oplæsning af digte/tekster. Skolens flag hejses på halv stang. 7. Der må fortsat gives god tid til samtale i den ramte klasse. Eleverne forberedes til evt. deltagelse i begravelsen efter aftale med afdødes familie. Det anbefales, at både klasselæreren, kontaktpædagogen og andre fra skolen deltager. Dødsfald i forbindelse med skoleaktivitet: 1. De berørte skoleelever bør være sammen i timerne efter. 2. Skolens ledelse udpeger den, der har ansvaret for forløbet. 3. Der findes et passende sted/lokale, hvor gruppen kan være samlet. 4. Voksne skal være til stede, så de berørte elever ikke er alene. 5. Børnenes behov og ønsker opfyldes, f.eks. omsorg, tilkaldelse af forældre, praktiske ting. 6. Der samtales om det skete, så oplevelsen genfortælles. 7. Der kan være brug for særlig støtte til det personale, der har været til stede på hændelsestidspunktet. 8. Der orienteres om mødetid og sted for næste dag. 9. Næste dag planlægges i samarbejde med ledelsen. 10. I det videre forløb gælder hovedreglerne som omtalt ovenfor. Klasselæreren/kontaktpædagogen eller en anden person med kendskab til børnene tager kontakt til det ramte hjem(evt. personligt fremmøde). Ved dødsfald blandt personale 1. Den der modtager meddelelsen om dødsfaldet, er ansvarlig for, at skolens ledelse hurtigst muligt bliver orienteret. 25

26 2. Skolens ledelse tager kontakt til de efterladte og aftaler det videre forløb. 3. Skolens ledelse underretter mundtligt personalet, der må have mulighed for at reagere på meddelelsen. 4. Klasserne informeres. 5. Når alle er informeret, hejses flaget på halv stang. 6. Skolens ledelse er ansvarlig for tilkaldelse af professionel hjælp, hvis det skønnes nødvendigt. 7. Skolens ledelse informerer de berørte klassers forældre. 8. De berørte elever må have mulighed for at reagere på meddelelsen og tale sammen i fortrolige rammer sammen med klasselæreren/kontaktpædagogen (evt. sammen med andre voksne, der kender klassen godt). 9. Skolens ledelse informerer personalet om begravelsen. Personalet bør have mulighed for at deltage i begravelsen. 10. Der må fortsat gives god tid til samtale i de ramte klasser. Eleverne forberedes til en eventuel deltagelse i begravelsen efter aftale med afdødes familie. Ved dødsfald i nær relation eller nærmeste familie til elev Forældre eller søskende : 1. Den, der modtager meddelelsen om dødsfaldet, er ansvarlig for, at skolens ledelse hurtigst muligt bliver orienteret. Klasselæreren og skolens ledelse har ansvaret for at orientere alle voksne med relation til den pågældende elev. Klasselæreren er tovholder i det videre forløb. 2. Når dødsfaldet er meddelt skolen, tager klasselæreren og kontaktpædagogen eller en fra støttegruppen en samtale med den ramte elev alene. 3. Klassens lærere, ledelsen og Noahs Ark skal have særlig opmærksomhed overfor eleven god kontakt med hjemmet opfølgende samtaler og aktiviteter med eleven Andre end forældre eller søskende: 1. Klasselæreren/kontaktpædagogen må være særlig opmærksom og tale med den ramte elev om tabet og sorgen. 26

27 2. Klasselæreren sørger for, at den øvrige klasse bliver klar over, at eleven har mistet en nærtstående person. Skilsmisse, alvorlig sygdom eller andre pludselige ændringer i barnets familieliv. 1. Den der modtager meddelelsen om et af ovennævnte forhold, orienterer klasselærer, kontaktpædagog og skolens ledelse så hurtigt så muligt. 2. Klasselæreren/kontaktpædagogen sørger for at tage kontakt til hjemmet for at aftale, hvad familien ønsker skolen skal gøre, herunder en aftale om hvordan klassekammeraterne skal orienteres. 3. Klasselæreren sørger for, at alle voksne med relation til barnet skal kende aftalen, og skolens ledelse skal orienteres. Her kan man hente yderligere hjælp: Stolpedalsskolen: Skoleleder Vibeke Verwohlt: Viceskoleleder Mads Jørgensen: Dus-fællesleder Thomas Jessen: Afdelingsleder Jesper Gadeberg: Noahs ark Nils Berg: Skolepsykolog Christina Kragh: Sognets præster ved Hasseris kirke (kirkekontoret): PPR Hasserisgård: Kræftens bekæmpelses Rådgivningscenter: Danmarks Lærerforening: BUPL: Falck:

28 Samværsregler på Stolpedalsskolen For at skolen skal kunne opfylde sit formål, skal der være arbejdsro, god orden og et godt samvær på skolen. Forældrene har hovedansvaret for elevernes opførsel både i skolen, men også på vej til og fra skolen. De fælles samværsregler er lavet for, at alle ved, hvordan man bør opføre sig og for at skabe tryghed og trivsel på Stolpedalsskolen. Fælles for hele skolen gælder det, at på Stolpedalsskolen: Taler vi pænt til og om hinanden. Er vi ordentlige overfor hinanden og viser hensyn og respekt. Er alle med til at holde skolen pæn og ordentlig. 28

29 Ordensregler på Stolpedalsskolen På Stolpedalsskolen er besluttet, at vi har følgende ordensregler: Vi skal alle behandle skolens inventar og materialer efter hensigten og med omtanke. Ingen boldspil og løb på gangene og i klasselokalerne. Boldspil i lektionerne skal foregå på boldbanen. Vi skal hjælpe hinanden med at rydde op både inde og ude. Spisning inde skal foregå i klassen ved et bord. Hver klasse skal have en dukseordning, der i samarbejde med rengøringspersonalet har planlagt oprydning og rengøring af klasselokalerne. Der skal luftes ud i frikvartererne. Cykler og løbehjul skal stilles på de anviste cykelparkeringssteder. Mobiltelefoner må kun være tændt i frikvartererne eller efter aftale med en lærer eller pædagog. Eleverne må i frikvartererne opholde sig på de anviste områder se nedenstående oversigt. Aflevering og afhentning af elever skal ske på de anviste steder. Elever i klasse må forlade skolens område i frikvartererne. Når der er sne, er der ekstra gårdvagter, og der må kun kastes sne på følgende områder: o klasse på boldpladsen, o klasse i atriumgården, o klasse i skolegården o det er ikke tilladt at give vaskere Ønskes en elev fri i en dag rettes henvendelse til klasselæreren. Ønsker en elev fri i mere end en dag, så kontaktes kontoret/ ledelsen. 29

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Sorg-Plan. Valhøj Skole

Sorg-Plan. Valhøj Skole Sorg-Plan Valhøj Skole 2006 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

OmSorgs-Plan Skovboskolen

OmSorgs-Plan Skovboskolen OmSorgs-Plan Skovboskolen "At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

OmSorgs-plan for Humble Skole

OmSorgs-plan for Humble Skole Opdateret september 2010 OmSorgs-plan for Humble Skole At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

Principper for Virum Skole

Principper for Virum Skole Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE.

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. Revideret foråret 2008 Gl. Hasseris skoles støttegruppe består af: 2 lærere 1 sundhedsperson 1 pædagog skolens leder 1

Læs mere

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 OmSorgs-plan Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

1. Sorgpolitik og sorgplan

1. Sorgpolitik og sorgplan 1. Sorgpolitik og sorgplan Nærum Skoles sorgpolitik og -plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger og handler om skolens holdning til alvorlige ulykker, traumatiske oplevelser og dødsfald

Læs mere

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen Sdr. Vang Skole Dato: 28. januar 2015 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen

Læs mere

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende. Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Planen skal ses som en vejledende plan, ikke en tjekliste. Der må i hvert enkelt tilfælde vurderes hvor lidt og hvor meget. Ved akut hændelse så som:

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Omsorgsplan ved ulykker, alvorlig sygdom eller dødsfald ved Gl. Hasseris Skole

Omsorgsplan ved ulykker, alvorlig sygdom eller dødsfald ved Gl. Hasseris Skole Omsorgsplan ved ulykker, alvorlig sygdom eller dødsfald ved Gl. Hasseris Skole Revideret skoleåret dec. 2011 Indledning. Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke,

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Når vi taler om inklusion, skelnes der mellem delvis inklusion fra eget center og fuld inklusion fra ekstern/egen skole.

Når vi taler om inklusion, skelnes der mellem delvis inklusion fra eget center og fuld inklusion fra ekstern/egen skole. Inklusion Når vi taler om inklusion, skelnes der mellem delvis inklusion fra eget center og fuld inklusion fra ekstern/egen skole. Delvis inklusion: Specialklasseteamet aftaler præmisser med modtagende

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Filstedvejens Skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen Sdr. Vang Skole Dato: 8. juni 2016 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker.

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. OMSORGSPLAN FOR FRISHOLM SKOLE Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Planen er enkel og giver plads for individuelle handlinger. På forældremøder skal

Læs mere

Blistrup Skole. Skolens sorgplan

Blistrup Skole. Skolens sorgplan Blistrup Skole Handleplaner / Sorgplan nov. 2007 Skolens sorgplan Sorgplan for Blistrup skole. Denne plan omfatter et Sorgberedskab, der tages i brug, når det, der ikke må ske, sker. 1. Når en elev dør.

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Omsorgsplan. Flakkebjerg Skole

Omsorgsplan. Flakkebjerg Skole Omsorgsplan Flakkebjerg Skole For at tage del kræves der ikke et overmenneske kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over. Omsorgsplan Denne plan

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORGPLAN FOR BillundSkolen SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Et sundt liv i Vallensbæk

Et sundt liv i Vallensbæk Et sundt liv i Vallensbæk Sunde vaner for alle Frugtordning nyt initiativ. Salg af frugt i 10frikvarter. 7. 8.klasserne står evt. for det. Fødselsdagspolitik/klassenstime frugt (indskolingen) Alkoholundervisning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Revideret 2011/12 Udgivet efteråret 2012 Hvorfor beskæftige sig med mobning? Mobning er ødelæggende for børns livsglæde, selvværd og sundhed. Børn, der mobbes, mistrives

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Sorg i livet. Sorgplan for Hals Skole.

Sorg i livet. Sorgplan for Hals Skole. Sorgplan for Hals Skole. Denne folder skal opfattes som et redskab, der midt i sorgen kan hjælpe skolen med at huske det, vi gerne vil gøre, når et barn / familie rammes af en sorg i livet. Handling: Sorg

Læs mere

Skole-hjem samarbejde

Skole-hjem samarbejde Skole-hjem samarbejde Fællesbestyrelsen januar 2017 Skole-hjemsamarbejdet er vedtaget i bestyrelsen november 2016 Når samarbejdet mellem skole og hjem er positivt, kan pædagoger, lærere og forældre arbejde

Læs mere

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere