Udkast marts Foranstaltningsgrundlag

Transkript

1 Udkast marts 2016 Foranstaltningsgrundlag

2 Indhold Indledning... 3 Esbjerg Kommunes børn- og ungesyn... 3 Principper bag Paradigmeskifte version Risiko- og beskyttelsesfaktorer... 5 Risikofaktorer... 5 Familiære risikofaktorer... 5 Beskyttelsesfaktorer... 6 Trivselsmålinger som redskab til vurdering... 7 Indsatstrappen... 7 Supplement til kommunale indsatser... 7 Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger... 8 Forebyggende:... 8 Foregribende:... 8 Indgribende:... 8 Servicelovens rammer... 9 Vurdering af indsatsbehovet for det enkelte barn/unge Vurdering af børn og unges behov for anbringelse Særlige forhold vedr. anbringelse af spædbørn Særlige forhold vedr. anbringelse af unge Særlige forhold vedr. anbringelse af børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Valg af anbringelsessted Anbringelsens varighed Ophør og efterværn Ophør af anbringelse uden for hjemmet Efterværn - støtte til en selvstændig voksentilværelse Opretholdelse af anbringelse

3 Indledning Foranstaltningsgrundlaget er opstået som en del af Paradigmeskifte version 2.0 og henvender sig til fagpersoner i Børn & Kultur, som arbejder med børn og unge. Foranstaltningsgrundlaget rummer grundprincipperne i paradigmeskiftets tilgang til indsatser og foranstaltninger for børn og unge lige fra den tidlige og forebyggende indsats til den indgribende. Fagpersoner møder børn i forskellige situationer og miljøer, hvor de kan opleve en bekymring for et barn. I de situationer er det afgørende, at barnet får hjælp så tidligt som muligt. I den sammenhæng spiller det tværfaglige samarbejde mellem relevante faggrupper en stor rolle. Målet er at optimere den samlede indsats ved at dele viden og koordinere indsatsen, så den er sammenhængende og helhedsorienteret og kan iværksættes tidligt. Foranstaltningsgrundlaget erstatter det tidligere Forebyggelses- og anbringelsesgrundlag og tager udgangspunkt i Anbringelsesreformens 1 intentioner, barnets reform 2 og børn- og ungesynet i Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik 3, som er det fælles værdigrundlag, som såvel alt arbejde med børn og unge i Esbjerg Kommune som principperne i Paradigmeskifte version bygger på. 1 Servicestyrelsen (2007), Håndbog om anbringelsesreformen 2 Servicestyrelsen (2011), Håndbog om barnets reform 3 Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik, Sammenhæng og helhed Børn & Kultur 4 Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge. Børn & Kultur Esbjerg Kommunes børn- og ungesyn Generelt Alle børn i Esbjerg Kommune har krav på en tryg opvækst Vi anerkender forældrenes ansvar og betydning for børnenes udvikling og trivsel. Forældrenes ansvar og inddragelse er afgørende Enhver indsats fra Esbjerg Kommunes side tager udgangspunkt i barnets konkrete situation Esbjerg Kommunes indsats rettes mod, at det enkelte barn/den enkelte unge får lige muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger Indsatsen skal rettes mod at give lige muligheder, og hjælpen vil derfor være individuel og afhængig af det enkelte barn eller den enkelte unges behov Barnet og den unge i fokus Barnets/den unges tarv er afgørende for indsatsen Som udgangspunkt lægger vi vægt på, at barnet og den unge kan inkluderes i Esbjerg Kommunes almene og generelle tilbud Det, der er rigtigt for det enkelte barn og den enkelte unge, er afgørende for indsatsen Familiens ressourcer er grundlaget Byrådets opfattelse er, at alle familier, både børn og voksne, besidder nogle ressourcer Indsatsen er derfor rettet mod at understøtte og underbygge de eksisterende ressourcer i familien Fokus er på muligheder i stedet for barrierer 3

4 Principper bag Paradigmeskifte version 2.0 Sagsbehandlingen af udsatte børn og unge tager afsæt i, at støtte tænkes ind i hjemmet med inddragelse af barnet/den unge, forældre, netværk og andre ressourcer omkring barnet. Der tilstræbes sammenhængende løsninger, hvor barnets/den unges skole- og dagtilbud forpligtes i et tæt samarbejde. Dette understreges via et særligt fokus på, at: Forebyggelse og intervention i eget miljø altid er målet Indsatser over for børn og unge altid sker ud fra et forløbsperspektiv, som sikrer gradvis nedtrapning af indsatsen, hvor det er socialfagligt forsvarligt Udredninger og indsatser over for udsatte børn og unge i Esbjerg Kommune tager derfor afsæt i de overordnende emner: Sammenhæng og samspil Langsigtede barndomsforløb og gradvis nedtrapning Dagtilbud er en del af indsatsen Skoletilbud er altid en del af indsatsen Anbringelse er som udgangspunkt sidste alternativ Dagtilbud er en del af indsatsen Dagtilbud forpligtes i et samarbejde med Familierådgivningen til at finde en løsning, der understøtter børns trivsel, læring og deltagelse i inkluderende fællesskaber i dagtilbud. Skoletilbud er altid en del af indsatsen At gennemføre en uddannelse er for udsatte børn og unge en af de mest effektive veje til at fremme et godt voksenliv. Familierådgivningen skal derfor altid have fokus på indsatser, der sikrer og understøtter gennemførelse af undervisning, og som fremmer børn og unges progression og læring samt mulighed for at være aktiv deltager i inkluderende fællesskaber. Anbringelse er som udgangspunkt sidste alternativ Anbringelse er i udgangspunktet sidste alternativ, når indsatsen til udsatte børn og unge skal vurderes. Anbringelse sker af hensyn til barnet og ikke af hensyn til omgivelserne. Når anbringelse overvejes som den mest formålstjenestelige indsats, skal der samtidig være beskrevet et kvalificeret bud på en alternativ indsats med udgangspunkt i hjemmet. Denne vil være genstand for en tværfaglig drøftelse hen mod den endelige vurdering. Sammenhæng og samspil Udsatte børn og unge skal modtage en sammenhængende og koordineret indsats i samspil med alle relevante parter i almen- og specialområdet og, så vidt muligt, i lokalmiljøet. Derved understøttes tidlig forebyggelse og inklusion i børns og unges opvækst. Landsigtede barndomsforløb og gradvis nedtrapning Udover at indsatser til udsatte børn og unge skal ske med udgangspunkt i forebyggende foranstaltninger og i hjemmet, skal indsatser i Familierådgivningen praktiseres i et forløbsperspektiv, der bygger på stabilitet og gradvis nedtrapning, hvor det er socialfagligt forsvarligt. 4

5 Risiko- og beskyttelsesfaktorer 5 Tidlige indsatser kan påvirke udsatte børns og unges udvikling i en positiv retning gennem et målrettet fokus på styrkelse af ressourcer i familien. Særlige familieforhold, såsom misbrug, overgreb, psykisk sygdom, vold, mental retardering og tidligt forældreskab, kan derimod være med til at øge risikoen for, at børn og unge oplever mistrivsel og udvikler problemer, der kan skade deres udvikling. Som fagperson er det derfor vigtigt at have fokus på den tidlige indsats, der er med til at understøtte familiens ressourcer. Risikofaktorer Risikofaktorer er fællesbetegnelsen for de forhold, som øger risikoen for, at en person udvikler problemer. Nogle risikofaktorer er nært forbundet med udviklingen af bestemte problemer, mens andre risikofaktorer er knyttet til mange forskellige problematikker. Det er vedvarende stress og de vedvarende risikofaktorer, som skader børn og unge mest, frem for midlertidige og afgrænsede stressede perioder eller risikofaktorer 6. Risikofaktorer retter sig mod en bred målgruppe, og der er derfor mange forskellige risiko- og beskyttelsesfaktorer, der knytter sig til de forskellige udfordringer og problemstillinger, målgruppen oplever. Studier 7 peger dog på, at det særligt er risikofaktorer knyttet til forældrene og familielivet, som gør sig gældende hos børn og unge med behov for en tidlig indsats. 5 Socialstyrelsens Vidensportal 6 Kvello, Oldrup & Vitus, 2011 Familiære risikofaktorer SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i 2011 lavet en oversigt over forskning i tidlige indsatser rettet mod sårbare og udsatte børn i alderen 0-3 år. I forskningsoversigten peger SFI på syv risikofaktorer, som kan være særligt skadelige for børns udvikling 8 : Misbrug hos forældrene Psykisk sygdom hos forældrene Vold Vanrøgt Mental retardering Tidligt forældreskab Kombination af faktorer I ovennævnte forskningsoversigt dokumenteres desuden, at de familier, som tidlige indsatser ofte retter sig mod, er socialt udsatte familier, hvor forældrene har en lav indkomst eller er arbejdsløse. En række amerikanske studier viser en meget stærk sammenhæng mellem negative erfaringer i barndommen og psykiske såvel som fysiske helbredsmæssige problemer som voksen 9. I studierne isoleres otte risikofaktorer, som kan påvirke barnets fysiske og mentale helbred i negativ retning, og som alle knytter sig til enten overgreb på barnet eller et dysfunktionelt hjem: Følelsesmæssigt overgreb Fysiske overgreb Seksuelle overgreb Partnervold i hjemmet Én fra hjemmet er i fængsel Én fra hjemmet har en psykisk lidelse Alkoholmisbrug Stofmisbrug Barnet mister én af forældrene 8 Oldrup & Vitus, Do First Years Really Last a Lifetime? Artikel 2007 af Henry G. Herrod 5

6 Desuden peger studierne på, at fattigdom, minoritetsbaggrund, et lavt uddannelsesniveau hos forældrene og det, at barnet ikke bor hos begge sine biologiske forældre, kan være medvirkende faktorer til, at børn og unge udvikler problemer senere i livet. Beskyttelsesfaktorer Beskyttelsesfaktorer kan bredt defineres som de forhold hos individet eller i opvækstmiljøet, der reducerer sandsynligheden for en fremtidig negativ psykosocial udvikling hos børn og unge, der er udsat for risikofaktorer 10. Forskningsresultater viser, at følgende faktorer kan fungere som beskyttelsesfaktorer for udsatte børn og unge 11 : Opvækst i en kernefamilie Økonomiske, kulturelle og sociale ressourcer i familien Mindst én god ven Selvbestemmelse i forhold til tid til lektier og samvær med kammerater Ugentlige fritidsaktiviteter Samhørighedsoplevelser med omsorgsfulde personer Et velfungerende skoleliv At der løbende tages hånd om barnets faglige og sociale problemer Beskyttelsesfaktorerne er relateret til ressourcer i familie og netværk. Tidlige indsatser med fokus på ressourcer i familie og netværk kan være med til at styrke disse beskyttelsesfaktorer til gavn for barnet/den unge. 10 Nordahl et al, Ottosen et al., 2010; Mattsson et al., 2008; Hart, 2009; Dahl, 2007; Olsen & Dahl,

7 Trivselsmålinger som redskab til vurdering Med udgangspunkt i viden om at tidlig indsats har gavnlig indvirkning på det udsatte barn/den udsatte unges udvikling og kan fremme ovennævnte beskyttelsesfaktorer, har Børn & Kultur indført trivselsmåling for børn og unge i aldersgruppen 0-18 år, der er indskrevet i et tilbud i Esbjerg Kommune. Trivselsmålingen indgår som en del af en tidlig opsporing af, hvorvidt barnet/den unge har behov for en forebyggende eller foregribende indsats. Trivselsmålingernes referenceramme skal bruges af alle, der arbejder med børn og unge i almensystemet, dvs. sundhedsplejen, dagtilbud, SFO/skoler, Pædagogik & Undervisning m.v. Der er mulighed for at udveksle oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde mellem skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området med udsatte børn. Hvis trivselsmålingen indikerer, at det er nødvendigt, som led i det tidlige forbyggende samarbejde, at udveksle oplysninger mellem ovenstående grupper, giver Servicelovens 49 a mulighed for udveksling af oplysninger om rent private forhold. Når resultatet af trivselsmålingen giver en sådan bekymring at forebyggende og foregribende indsatser ikke længere synes tilstrækkelige, sendes en underretning til Familierådgivningen, der herefter overtager sagsbehandlingen af den sociale sag. Indsatstrappen Som tillæg til selve foranstaltningsgrundlaget findes indsatstrappen. Indsatstrappen understreger to grundlæggende principper i Paradigmeskifte version 2.0, der, som nævnt i indledningen, for det første handler om, at forebyggelse og intervention sker så vidt muligt i eget miljø, og for det andet at indsatser over for børn og unge sker ud fra et forløbsperspektiv, som, i det omfang det er formålstjenesteligt, sikrer gradvis nedtrapning af indsatsen. Der henvises derfor til indsatstrappen i forhold til den fælles forståelse af forebyggende indsats. Samtlige indsatser af forebyggende, foregribende og indgribende karakter i Børn & Kultur er indplaceret på trappen. Udgangspunktet for tilbuddenes placering på indsatstrappen er, i hvor høj grad indsatsen griber ind i barnets liv. I nogle situationer kan det opleves som en succes, at barnet forbliver på ét trin på indsatstrappen. Indsatserne på de fire øverste trin vil ofte blive kombineret med indsatser under forebyggelsestrinnet, og en nedtrapning af disse indsatser er vejen mod næste trin ned. Supplement til kommunale indsatser Som supplement til de indsatser der iværksættes via Familierådgivningen, bør nævnes samarbejde med frivillige foreninger. 7

8 Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger Indsatstrappen er delt op i forebyggende, foregribende og indgribende 12 foranstaltninger. Forebyggende: Ved forebyggende indsatser forstås aktiviteter, som fremmer trivsel, læring og udvikling og dermed forebygger, at der overhovedet opstår vanskeligheder blandt børn og unge. Tilbud under forebyggende indsatser er indsatser, som alle i princippet kan få, uagtet om de har en sag i Familierådgivningen. Der foreligger en plan for mål med indsatsen, men der er ikke udarbejdet handleplan efter Serviceloven. Forebyggelsestrinnet er opdelt i 2 trin: Trin 1 omfatter almindelig forebyggelse for alle børn og unge. Indsatserne kræver ikke forældretilladelse. De er som udgangspunkt for alle børn og unge og indeholdt i en normal faglig indsats på almenområdet. Trin 2 omfatter indsatser, der primært er af rådgivende karakter, og som er åbne for forældre og børns/unges egen henvendelse. Forældre kan søge indsatsen på eget initiativ eller på opfordring. Der er en begyndende bekymring for et konkret barn eller en ung. Indsatserne er midlertidige og kortvarige. Foregribende: Ved foregribende indsatser forstås aktiviteter, som igangsættes, fordi der er konstateret begyndende vanskeligheder, som kræver en særlig indsats for ikke at udvikle sig og blive forværret. Foregribende indsatser kan rette sig mod en familie, et enkelt barn/ung, en gruppe børn/unge, stuer i daginstitutioner, klasser og årgange i skoler. Trin 3 omfatter indsatser med visitation. Der er tale om særlige tilbud. Indsatserne kan være af varierende længde og vil ofte inkludere en udredning. Trin 4 omfatter indsatser under Hjemmebaserede indsatser og er tilbud, hvor barnet/den unge er visiteret til indsatsen og har en aktiv sag i Familierådgivningen, hvor der er truffet beslutning om at udarbejde en 50 undersøgelse, eller der allerede foreligger en aktuel undersøgelse. Der foreligger derfor en handleplan jf. Servicelovens 140. Indgribende: Ved indgribende indsatser forstås anbringelse med eller uden samtykke i forskellige regi. 12 Inspireret af Forstudie til evaluering af AKT-indsatser i folkeskolen, Danmarks Evalueringsinstitut,

9 Servicelovens rammer Det fremgår af Servicelovens 50, at såfremt et barn eller en ung trænger til særlig støtte herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Der skal vælges den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse. Undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning og omfatte barnets eller den unges: Udvikling og adfærd Familieforhold Skoleforhold Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Andre relevante forhold Undersøgelsen afdækker barnets eller den unges, forældrenes og netværkets ressourcer og vanskeligheder. Formålet er at skabe de mest optimale betingelser for succesfulde indsatser, herunder kontinuitet i anbringelsen. Det betyder: At der tages udgangspunkt i systematiske metoder i udredningsarbejdet At der aktivt gøres brug af eksisterende aktuelle oplysninger At der undersøges skånsomt, grundigt og fyldestgørende og ikke mere omfattende, end hvad formålet tilskriver At netværket afsøges evt. via metoden familierådslagning i forhold til, om netværkets ressourcer kan afhjælpe barnets/den unges behov Undersøgelsen laves for så vidt muligt i samarbejde med forældrene og den unge, der er fyldt 15 år. Med mindre særlige forhold gør sig gældende, kan støtte kun iværksættes, når en børnefaglig undersøgelse, jf. Servicelovens 50, er gennemført. Kommunalbestyrelsen skal altid vælge den eller de mest formålstjenestelige foranstaltninger, som bedst kan løse de behov, barnet/den unge har, og som så vidt muligt kan forebygge, at problemerne udvikler sig yderligere. Dvs., at der ikke nødvendigvis skal begyndes med den mindst indgribende indsats. Inden der træffes afgørelse, skal der foreligge handleplan, hvori der tages stilling til formål og mål for indsatsen, og der skal tages stilling til, hvornår og hvordan den ønskede effekt med indsatsen forventes opnået. 9

10 Vurdering af indsatsbehovet for det enkelte barn/unge Indsatser for barnet/den unge og familien skal ske med udgangspunkt i forebyggende foranstaltninger og i hjemmet. Når indsatsbehovet vurderes, tages der udgangspunkt i et helhedssyn, der dækker hele døgnet for barnet/den unge og familien, ligesom der skal tænkes i et langsigtet barndomsforløb. Der arbejdes med fem grupper 13, som anvendes til at vurdere indsatsbehovet for det enkelte barn/den enkelte unge. Disse grupper er: Børn/unge i optimal udvikling Børn/unge med midlertidigt behov for indsats Børn/unge med specifikke behov for særlig indsats Børn/unge med væsentlige behov for særlig indsats Børn/unge i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling Familierådgivningens kernemålgruppe er børn og unge fra de to sidstnævnte grupper. Inden for disse grupper kommer afdelingen i kontakt med en lang række familier med vidt forskellige vanskeligheder. Langt de fleste af disse familier er det muligt at hjælpe med råd og vejledning eller dagbehandling. En mindre del er imidlertid så belastede og marginaliserede, at en anbringelse vil indgå i overvejelserne. I enkelte tilfælde gælder dette for børn/unge med væsentlige behov for særlig indsats og i alle tilfælde for børn/unge i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling. Det betyder, at børnene/de unge typisk vil være karakteriseret ved udviklingsproblemer på det motoriske, emotionelle, sproglige, intellektuelle og sociale felt. Herudover kan der hos forældrene være tale om fysisk eller psykisk sygdom, misbrug af alkohol eller stoffer, kriminalitet, dårlig begavelse, posttraumatisk stress eller asocial levevis; alt sammen forhold, der begrænser forældrekompetencen. Endelig kan der hos familiens netværk også være problemer, som forværrer barnets situation. Når et barn har væsentlige behov for særlig indsats eller er i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling, er det oftest resultatet af et uheldigt samspil mellem barnet selv, familien og familiens netværk. 13 Opdelingen er inspireret af Per Schultz Jørgensens begrebsopdeling børn i risikozonen, om børn der i større eller mindre grad mistrives i dagligdagen. Per Schultz Jørgensen inddeler børn i risikozonen i følgende undergrupper: Børn med specifikke behov, børn med væsentlige behov og børn i åbenbar risiko. Arbejdet er endvidere inspireret af psykolog Else Christensens begreb trængte familier, som er karakteriseret ved at bestå af to generationer, hvor voksengenerationen ikke har tilstrækkelige ressourcer, kræfter og overskud til at sikre børnegenerationen opvækstvilkår, der i rimelig grad sikrer børnenes fysiske sundhed. Beslutningen om en anbringelse beror altså på en vurdering af barnet, familien og netværket. Barnets karakteristika er således ikke i sig selv tilstrækkelige til at kunne afgøre, om et barn kan eller skal anbringes. 10

11 Vurdering af børn og unges behov for anbringelse Anbringelse sker af hensyn til barnet og ikke for at beskytte omgivelserne. Inden beslutning om anbringelse inddrages barnets/den unges private og offentlige netværk med det formål at afsøge, om der er personer/ familiemedlemmer eller andet netværk omkring barnet, som vil kunne være med til at bidrage til løsning af barnets problemer. Vurderingen tager afsæt i hele familiens samspil og trivsel samt en konkret vurdering af barnets/den unges behov. Udgangspunktet for vurderingen er, at børns/de unges signaler på mistrivsel skal ses i sammenhæng med forældrenes/familiens og det øvrige netværks muligheder for at afhjælpe barnets/den unges problemer med afsæt i risiko og beskyttelsesfaktorerne. Dette betyder, at børn og unge kan anbringes når: Der ikke findes andre muligheder, der kan afhjælpe barnets mistrivsel Barnets netværks ikke kan bidrage i forhold til løsning af barnets problemer Forældrenes kompetencer er helt utilstrækkelige i forhold til at varetage omsorgen for barnet eller den unge Barnet/den unge er uledsaget mindreårig flygtning Der skal være en begrundet formodning om, at formålet med anbringelsen rent faktisk kan opnås Kriminelle unge, som anbringes ved dom og eller som anbringes som alternativ til afsoning Der er grundlag for anbringelse uden samtykke Særlige forhold vedr. anbringelse af spædbørn Som hovedregel anbringes spædbørn i barnets netværk eller i (akut-) plejefamilie. Dog kan spædbørn, sammen med deres forældre, tilbydes ophold på en døgninstitution til observation eller behandling, såfremt de har særlige vanskeligheder. Det kan f.eks. være ved særlige behandlingsbehov eller ved afdækning af forældrekompetencer. Særlige forhold vedr. anbringelse af unge Som hovedregel forsøges iværksat mindre indgribende indsatser til unge. Anbringelse af årige finder som udgangspunkt sted, når der er tale om unge, Der er udsat for alvorlig massivt omsorgssvigt Der modtager dom Med omfattende problemstillinger, der ikke kan imødekommes i hjemmet Der er til fare for sig selv I igangværende anbringelser af unge skal der så tidligt som muligt og senest ved det 16. år i handleplanen tages stilling til, hvilke former for indsatser, det antages, den unge får brug for frem til og efter det 18. år. Aktører skal inddrages i den konkrete planlægning, så der finder en sammenhængende indsats sted, som er målrettet i forhold til den unges uddannelsesplan. Unge, som ikke er motiverede for at forblive på anbringelsesstedet og gentagne gange forlader det, kan, efter en konkret vurdering af hvad der er bedst for den unge, blive tilbudt støtte ved hjemgivelse til forældrene eller støtte i forbindelse med anbringelse på eget værelse. Derudover kan unge, som skal lære at tage ansvar for eget liv, anbringes på værelse som alternativ til mere omfattende døgnanbringelse. Anbringelsen på eget værelse suppleres oftest med støtte til den unge via kontaktperson. 11

12 Særlige forhold vedr. anbringelse af børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Som udgangspunkt anbringes denne gruppe af børn og unge, hvis Der er behov for særlig behandling Forældrene ikke vurderes at besidde tilstrækkelige ressourcer Der er manglende mulighed for at forældrehjemmet kan være rammen om barnets liv 12

13 Valg af anbringelsessted Det centrale, når der besluttes anbringelse, er, så vidt det er muligt, at anbringe barnet/den unge i nærmiljøet og i et miljø, som er kendetegnet ved nærhed, tilknytning, mulighed for relationsdannelse og kontinuitet. Valg af anbringelsessted tager altid udgangspunkt i barnets behov. Anbringelsen af barnet eller den unge prioriteres i følgende rækkefølge: Anbringelse i slægt og netværk Anbringelse i plejefamilie Anbringelse i kommunal plejefamilie Anbringelse på opholdssted/institution/specialinstitution Anbringelse på sikret institution Ved valg af anbringelsessted tages afsæt i ovenstående og i problemstilling, behandlingsbehov og i nærhedsprincippet. Såfremt Esbjerg Kommune selv har egnet anbringelsessted til en given målgruppe, skal det anvendes frem for opholdssteder eller institutioner i andet regi. I akut situation anvendes Esbjerg kommunes egen akutinstitution, frem til der findes permanent løsning. Køb af ydelser i andre kommuner kan ske, når barnet/den unge har behov for ydelser/behandling, der ikke kan tilbydes i eget regi, eller ved pladsmangel. Anbringelsens varighed Et bærende princip i forbindelse med anbringelser er, at der i arbejdet omkring barnet er fokus på, hvad der er formålstjenesteligt for barnet/ den unge, hvad angår varigheden af anbringelsen. Når den kommunale handleplan med formål og mål for anbringelsen udarbejdes, tages der stilling til, hvornår og hvordan den ønskede effekt med anbringelsen forventes opnået. Såfremt der inden for de først tre til seks måneder ikke ses en forventelig effekt af indsatsen med udgangspunkt i handleplanens mål, skal det vurderes, om mål og handleplan skal justeres eller anbringelsen ændres eller bringes til ophør. Som udgangspunkt er alle anbringelser så kortvarige som muligt. Socialrådgiveren har i forbindelse med anbringelsen det overordnede koordinerende ansvar for samtlige indsatser til hele familien. Det drejer sig blandt andet om ansvaret for løbende at vurdere, om anbringelsesstedet kan tilgodese barnets/den unges behov og sikre trivsel og udvikling. Ovennævnte praktiseres med anerkendelse af, at nogle børn og unge ikke kan forblive i hjemmet, fordi det er skadeligt for deres udvikling, samt at få børn/unge skal være anbragt barndommen ud. Er det tilfældet, kan adoption inddrages i overvejelserne om, hvad der er bedst for barnet/den unge. Når søskende anbringes, bør det, så vidt det er hensigtsmæssigt, tilstræbes at bevare børnene samlet. 13

14 Ophør og efterværn Ophør af anbringelse uden for hjemmet Ifølge lovgivningen skal en anbringelse uden for hjemmet ophøre, når formålet er opnået, eller den unge er fyldt 18 år. Som udgangspunkt ophører en anbringelse uden samtykke, når: Formålet med anbringelsen er nået Anbringelsen ikke længere tjener sit formål Den unge er fyldt 18 år Under en anbringelse uden for hjemmet har kommunen altid en løbende pligt til at undersøge: Om anbringelsen fortsat har et formål i forhold til barnets eller den unges problemer Om problemerne kan løses under barnets eller den unges ophold i hjemmet Der skal udarbejdes en hjemgivelsesplan, der kan vare op til 6 måneder. Længden fastsættes under hensyn til: Mulighed for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet eller den unge Forberedelse af eventuel støtte til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen Kommunens mulighed for at vurdere fortsat anbringelse i situationer, hvor forældre tilbagekalder et samtykke til en frivillig anbringelse Efterværn - støtte til en selvstændig voksentilværelse Efterværn er et tilbud til unge, der umiddelbart inden deres fyldte 18. år har været anbragt uden for hjemmet eller har haft en fast kontaktperson. Det er muligt at opretholde denne indsats fra år, såfremt det vurderes af væsentlig betydning for den unges behov for støtte og har til formål at hjælpe den unge med en god overgang til en selvstændig voksentilværelse. Hjælpen skal have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold som fx placering i en selvstændig bolig. Kommunen kan træffe afgørelse om fire efterværnsmuligheder: Opretholde et døgnophold på det tidligere anbringelsessted Udpege eller opretholde en fast kontaktperson Udslusningsordning i det tidligere anbringelsessted Tildele andre former for indsatser, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse Det er en betingelse for at kunne få tilbuddet, at den unge samtykker og samarbejder omkring indsatsen. Tilbuddet skal ophøre, når der ikke længere er et formål med indsatsen, og senest når den unge fylder 23 år. 14

15 Opretholdelse af anbringelse Unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har mulighed for at blive i en plejefamilie, hvis den unge umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt i en plejefamilie. Det skal vurderes, at den unge vil have gavn af at blive i plejefamiliens trygge og omsorgsfulde rammer et par år endnu og blive støttet i overgangen til voksentilværelsen. Opretholdelse af døgnophold, adskiller sig fra efterværn. Unge, der kan få opretholdt døgnophold, er unge, som forventes at være afhængige af massiv støtte i deres voksentilværelse. Der kan fx være tale om unge med svære multiple funktionsnedsættelser, svære psykiske lidelser m.v. af et sådan omfang, at de uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i et fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde eller gennemføre en kompetencegivende uddannelse. 15

16 Du kan finde pjecen på 1. udgave, februar 2016 Kommunikation, februar 2016