METODER TIL OG MODELLER FOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "METODER TIL OG MODELLER FOR"

Transkript

1

2

3 METODER TIL OG MODELLER FOR EFFEKTVURDERING AF VIRKSOMHEDSRETTET TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDET INITIATIVER FOR SYGEMELDTE MED PSYKISKE PROBLEMER Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden (Projekt ) Marie H.T. Martin, Maj Britt D. Nielsen, Reiner Rugulies i

4 NFA-rapport Titel Udvikling af metoder til og modeller for effektvurdering af virksomhedsrettet tilbagevenden til arbejde-initiativer for sygemeldte med psykiske problemer Undertitel Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden (Projekt ) Forfattere Institution Udgiver Marie H. T. Martin, Maj Britt D. Nielsen, Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Udgivet Januar 2015 Finansiel støtte Projektet blev støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden ( ) Bedes citeret Martin MHT, Nielsen MBD, Rugulies R. Udvikling af metoder til og modeller for effektvurdering af virksomhedsrettet tilbagevenden til arbejde- initiativer for sygemeldte med psykiske problemer. Slutrapport for Arbejdsmiljøforskningsfonden (Projekt ). København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2015 ISBN Internetudgave Arbejdsmiljøforskningsfonden: Se under Afsluttede projekter Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: ii

5 FORORD Med denne rapport afslutter vi et forskningsprojekt, som havde til formål at belyse effekten af en tværfaglig, koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde (TTA) blandt borgere, der er langtidssygemeldt pga. af almindelige psykiske helbredsproblemer, såsom angst, depression og stress-relaterede lidelser. Det var også projektets formål at udvikle modeller og metoder til brug i effektvurdering af lignende, komplekse TTAinterventioner for denne målgruppe. Projektet har med sine metoder og resultater bidraget til den sparsomme viden om, hvordan TTA-interventioner kan implementeres og evalueres i en dansk kontekst. Vi takker vores videnskabelige samarbejdspartnere og vores følgegruppe for værdifulde bidrag til diskussioner og møder. Vi takker også Arbejdsmiljøforskningsfonden for finansiering af projektet. Marie HT Martin, Maj Britt. D. Nielsen, Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø København, januar 2015 iii

6 INDHOLD Sammenfatning... 5 Formål... 5 Metoder... 5 Resultater... 5 Perspektivering... 6 Summary... 8 Aim... 8 Methods... 8 Results... 8 Discussion... 9 Indledning Baggrund Formål Forskningsspørgsmål og hypoteser Projektorganisering, medarbejdere og samarbejdspartnere Følgegruppe Metode Datakilder Dataanalyser Resultater Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål Perspektivering og konklusion Reference List Appendiks: Formidlingsaktiviteter I. Formidling til brugerne Skriftlig formidling til brugerne Oplæg og postere til brugerne II. Formidling til forskere Artikler publiceret i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter Præsentationer ved videnskabelige konferencer med publicerede peer-reviewed abstract Andre præsentationer for forskere III. Ph.D.-Afhandlingen iv

7 SAMMENFATNING Formål Projektets overordnede formål var at skabe ny viden om: 1) Hvorvidt en tværfaglig, koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde (TTA) har positive effekter på borgere, der er langtidssygemeldt pga. af almindelige psykiske helbredsproblemer, såsom angst, depression og stress-relaterede lidelser. 2) Hvilke modeller og metoder, man med fordel kan anvende til evaluering af komplekse tilbage til arbejdet-interventioner for sygemeldte med psykiske helbredsproblemer. Metoder Projektet var bygget op omkring en proces- og effektevaluering af en konkret TTAintervention implementeret i fire danske kommuner mellem 2008 og Interventionen blev gennemført af de fire kommuner i samarbejde med en privat rehabiliteringsvirksomhed, og den blev eksternt evalueret af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Procesevalueringen var baseret på en teoretisk model af interventionens virkningsmekanismer og inkluderede data fra interviews (n=29), observationer (n=6), dokumenter (n=109), spørgeskemaer (baseline: n=192; follow-up: n=121) og to nationale registre. Effektevalueringen var sat op som et quasi-randomiseret forsøg med brug af data fra spørgeskemaerne og de nationale registre. Effekten blev målt i form af tid til TTA, arbejdsmarkedsstatus ved opfølgning (et og to år efter første sygefraværsdag), akkumuleret sygefravær ved opfølgning, risiko for gentagent sygefravær og arbejdsløshed efter TTA samt ændringer i selvrapporterede helbredsudfald og arbejdsevne. Resultater Sygemeldte, der modtog interventionen, vendte langsommere tilbage til arbejdet og havde mere sygefravær end sygemeldte, der modtog almindelig sagsbehandling Sygemeldte, der modtog interventionen, havde ikke mindre risiko for gensygemelding og ledighed i året efter TTA end sygemeldte, der modtog almindelig sagsbehandling Sygemeldte, der modtog interventionen rapporterede bedre helbred og arbejdsevne efterfølgende, men der kunne ikke påvises en statistisk signifikant 5

8 forskel fra sygemeldte, der modtog almindelig sagsbehandling. Begge grupper fik det bedre i opfølgningstiden En del af forklaringen på de uventede resultater kan muligvis findes i implementeringsproblemer, bl.a. samarbejdsvanskeligheder mellem det rehabiliterende team og de kommunale sagsbehandlere begrundet i forskellige arbejdsparadigmer og målsætninger. Desuden opstod der ventetid mellem rekruttering og starten på de rehabiliterende aktiviteter. Det er også muligt, at der i selve interventionen var elementer, der forsinkede TTA ved for eksempel at motivere til jobskifte. Der var store forskelle i implementeringen i de fire kommuner. Forskellige lokale barrierer og ressourcer, såsom betydelig fysisk afstand mellem deltagerne og interventionsaktiviteterne og mere eller mindre ledelsesmæssig opbakning til implementeringen, førte til mangelfuld implementering og utilfredshed i to af kommunerne, mens de to andre kommuner lykkedes bedre med implementeringen og var mere positive over for interventionen. Perspektivering Projektet har vist, at en forholdsvis kompleks og ressourcekrævende intervention ikke nødvendigvis er gavnlig sammenlignet med almindelig kommunal sagsbehandling i forhold til arbejdsmarkedstilknytningen blandt sygemeldte med psykiske helbredsproblemer. Projektet har også belyst en række barrierer og ressourcer for implementering og evaluering af TTA-interventioner i danske kommuner, som bør overvejes i forbindelse med fremtidige, lignende indsatser. Når resultaterne af proces- og effektevalueringen sammenholdes, findes der tegn på både implementerings- og teorifejl. For eksempel viste det sig svært at overholde inklusionskriterierne, hvilket medførte en anderledes målgruppe end forventet og nødvendiggjorde modifikation af interventionen. Derudover opstod der ventetid mellem rekruttering og start på interventionen, og samarbejdet mellem vigtige aktører (sagsbehandlere og rehabiliteringsprofessionelle) var præget af vanskeligheder. I forhold til teorien bag interventionen var der tilsyneladende ikke taget højde for modstridende prioriteter og paradigmer blandt hovedaktørerne, og det er muligt, at interventionen frembragte utilsigtede virkningsmekanismer, der forsinkede TTA, for eksempel at deltagerne valgte at skifte job eller forholdt sig passive så længe interventionen varede. Af projektet kan afledes flere læringspunkter for fremtidige studier af kommunalt implementerede TTA-interventioner, såsom betydningen af at inkludere en grundig procesevaluering, at bruge flere forskellige udfaldsmål og analytiske metoder samt at etablere og opretholde et tæt samarbejde mellem forsker og interventionsaktører for at sikre det stærkest mulige datagrundlag. 6

9 Det er vores håb, at projektets metoder og resultater vil bidrage til en mere effektiv rehabilitering af sygemeldte med psykiske problemer samt en mere grundig og informativ evaluering af de dertil skabte interventioner. 7

10 SUMMARY Aim The overall aim of the project was to generate new knowledge about: 1) The effects of a coordinated and tailored return-to-work (RTW) intervention among sickness absence beneficiaries with mental health problems, such as anxiety, depression and stress-related disorders. 2) Theoretical and analytical models which are useful in the evaluation of complex RTW interventions for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Methods The project was built around a process and an effect evaluation of a specific RTW intervention implemented in four Danish municipalities between 2008 and The intervention was conducted by the four municipalities in collaboration with a private rehabilitation company and was externally evaluated by researchers from the National Research Centre for the Working Environment. The process evaluation was based on a theoretical model of the working mechanisms of the intervention and included data from interviews (n=29), observations (n=6), documents (n=109), questionnaires (baseline: n=192; follow-up: n=121), and two national registers. The effect evaluation was designed as a quasi-randomised trial among 168 participants using questionnaires and national registers. The effect was measured in terms of time to RTW, labour market status at follow-up (one and two years after first day of sickness absence), cumulative sickness absence at follow-up, risk of recurrent sickness absence and unemployment after RTW as well as changes in self-reported health-related outcomes and work ability. Results Recipients of the intervention returned slower to work and had more sickness absence than recipients of conventional case management. Recipients of the intervention did not have a smaller risk of recurrent sickness absence and unemployment in the year following RTW than recipients of conventional case management. Recipients of the intervention reported better health and work ability at followup, but we did not find a statistically significant difference from recipients of conventional case management. Both groups improved during the follow-up. 8

11 The unexpected results may partly be due to implementation problems, such as cooperation difficulties between the rehabilitation team and the municipal social insurance officers caused by different working paradigms and goals. Furthermore, waiting lists occurred between recruitment and the beginning of the rehabilitative activities. It is also possible that the intervention itself contained elements that delayed RTW, for example by encouraging participants to change jobs. The process evaluation revealed large differences in the implementation quality between the four municipalities. Different local barriers and resources, such as the distance between the participants home and the rehabilitative activities and varying degrees of managerial support for the implementation led to incomplete implementation, a low degree of satisfaction with the intervention in two of the municipalities and a more complete implementation and a higher degree of satisfaction in the other two. Discussion The project has shown that a relatively complex and comprehensive intervention is not necessarily beneficial compared to conventional case management for the labour market attachment among sickness absence beneficiaries with mental health problems. The project also identified a number of barriers and resources for the implementation and evaluation of RTW interventions in a Danish context which should be considered in relation to future, similar initiatives. Implementation failure may have contributed to the results. For example, it proved difficult to adhere to the original inclusion criteria. As a result, the participants were different than originally expected which made modifications of the intervention necessary. In addition, waiting time occurred between recruitment and start of the rehabilitative activities, and there were general cooperation difficulties among the main stakeholders. It is also possible that the intervention theory was flawed, for example the theory did not appear to account for conflicting priorities and paradigms among key stakeholders. Finally, the intervention may have produced unintended working mechanisms that prolonged sickness absence, such as participants reconsidering their employment situation or being passive in relation to RTW while participating in the intervention. This study highlights several learning points for future studies of the effects of RTW interventions implemented in municipal settings, such as the importance of including a comprehensive process evaluation, using several different outcome measures and analytical methods, and maintaining a close cooperation with all stakeholders to ensure the completeness of data. We hope that the methods and results of this project will contribute to more effective rehabilitation of sickness absence beneficiaries with mental health problems and more thorough and informative evaluations of these efforts. 9

12 INDLEDNING Baggrund I denne rapport præsenterer vi forskningsresultaterne fra forskningsprojektet Udvikling af metoder til og modeller for effektvurdering af virksomhedsrettet tilbage til arbejde (TTA) initiativer for sygemeldte med psykiske problemer. Projektet er gennemført i perioden september 2009 til juli 2014 af ph.d.-studerende Marie H. T. Martin under vejledning af professor Reiner Rugulies og forsker Maj Britt D. Nielsen ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom kan have en lang række negative konsekvenser for både sygemeldte og deres omgivelser. Sygefravær er økonomisk belastende for arbejdsgivere og kommuner, og jo længere en sygemelding varer, jo højere er risikoen for permanent udstødelse fra arbejdsmarkedet [1;2]. At stå uden for arbejdsmarkedet er forbundet med forringet fysisk og psykisk helbred, social isolation og økonomiske vanskeligheder [3;4]. I de senere år er langvarigt sygefravær grundet psykiske helbredsproblemer, såsom angst, depression og stress-relaterede lidelser, blevet hyppigere i mange vestlige lande, og psykiske helbredsproblemer er i dag den førende årsag til langvarigt sygefravær og førtidspension i Danmark [1;5;6]. Der er mangel på viden om, hvilke konkrete interventioner der kan hjælpe til at reducere sygefraværet og fremme tilbagevenden til arbejde (TTA) blandt mennesker med psykiske helbredsproblemer. Erfaringer fra andre lande kan kun i ringe grad overføres til Danmark, fordi den samfundsmæssige kontekst spiller en stor rolle for rehabiliteringen. For eksempel har kommunerne i Danmark hovedansvaret for borgere, der er langtidssygemeldte, i modsætning til i de fleste andre lande i EU. Der er ligeledes mangel på fagligt velfunderede metoder til og modeller for evaluering af sådanne interventioner. Projektets empiriske basis var en intervention baseret på "KIA"-modellen, som står for "Koordineret Indsats for Arbejdspladsfastholdelse". Essensen af denne model er, at rehabilitering af langtidssygemeldte skal indeholde en tværfaglig udredning (Work Disability Screening), en tværfaglig udvikling af en rehabiliteringsplan og en progressiv indsats i form af en individuel iværksættelse af rehabiliteringsplanen [7]. Det er centralt, at alle vigtige aktører (fx kommunal sagsbehandler, læge, speciallæge, andre terapeuter, virksomhedsledelse, tillidsrepræsentanter) er inkluderet i forløbet. KIA-modellen blev oprindeligt udviklet som et interventionsprojekt i Vejle Amt, hvor det førte til gode resultater i form af blandt andet reduceret antal sygefraværstimer i interventionsgruppen blandt mennesker med bevægeapparatlidelser [9]. Siden da er den tværfaglige, koordinerede model videreudviklet og tilbydes nu af en privat konsulentvirksomhed, KIApro. I efteråret 2007 fik Københavns Kommune samt tre kommuner fra Region Sjælland (Greve, Solrød og Lejre) støtte fra Forebyggelsesfonden 10

13 til at gennemføre to interventionsprojekter i samarbejde med KIApro med det formål at fremme tilbagevenden til arbejde og reducere antallet af sygefraværet blandt langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer. Det var første gang denne specifikke intervention blev implementeret blandt sygemeldte med psykiske helbredsproblemer, og det var denne implementering, der dannede grundlag for nærværende projekt. Interventionen blev designet og gennemført i et samarbejde mellem de fire kommuner og den sundhedsfaglige konsulentvirksomheden KIApro og blev ekstern evalueret af forskere ved NFA. NFA-forskerne havde ikke indflydelse på gennemførelsen af interventionen; kommunerne og KIApro havde ikke indflydelse på gennemførelsen af evalueringen. Formål Projektets overordnede formål var at skabe ny viden om: 1) Effekten af en tværfaglig, koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde (TTA) blandt borgere, der er langtidssygemeldt på grund af almindelige psykiske helbredsproblemer, såsom angst, depression og stress-relaterede lidelser. 2) Modeller og metoder, der kan bruges til en grundig og informativ evaluering af komplekse TTA-interventioner for at skabe generaliserbar viden. Formålene blev operationaliseret ved fire forskningsspørgsmål og fire hypoteser. 11

14 Forskningsspørgsmål og hypoteser Forskningsspørgsmål: 1) Har en tværfaglig, koordineret TTA-intervention positive effekter blandt sygemeldte med psykiske helbredsproblemer? 2) Er effekten afhængig af personkarakteristika, såsom køn, alder, socioøkonomisk position, ansættelsessituation, sygemeldingsårsag, generelt helbred, arbejdsevne eller TTA-forventning? 3) Hvordan forløb implementeringen af interventionen i de fire danske kommuner? 4) Hvordan kan en evaluering gennemføres, således at generaliserbar viden kan uddrages af TTA-interventioner blandt sygemeldte med psykiske helbredsproblemer? Hypoteser: 1) Sygemeldte, der modtager interventionen, kommer hurtigere tilbage i arbejde end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. 2) Sygemeldte, der modtager interventionen, har mindre sygefravær efterfølgende end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. 3) Sygemeldte, der modtager interventionen, har en stærkere arbejdsmarkedstilknytning efterfølgende end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. 4) Sygemeldte, der modtager interventionen, har mindre risiko for gensygemelding og ledighed i det efterfølgende år end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. 5) Sygemeldte, der modtager interventionen, rapporterer efterfølgende større forbedringer i helbred og arbejdsevne end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling Projektorganisering, medarbejdere og samarbejdspartnere Projektleder og ph.d. hovedvejleder: professor, ph.d. Reiner Rugulies, NFA og Københavns Universitet Ph.d. studerende: cand.psych. Marie H.T. Martin, NFA og Københavns Universitetet Ph.d. bi-vejleder: forsker, ph.d. Maj Britt D. Nielsen, NFA 12

15 Samarbejdspartnere: Theis Lange (Institut for Biostatistik, Københavns Universitet), Ute Bültmannn (professor ved University Medical Center Groningen, Holland), Anette F. B. Jørgensen (videnskabelig assistent, NFA),, Ida E. H. Madsen (forsker, NFA), Louise Meinertz (ph.d.-studerende, NFA), Louise Moefelt (videnskabelig assistent, NFA), Jacob Pedersen (forsker, NFA), Signe M. A. Petersen (videnskabelig assistent, NFA). Følgegruppe Vores følgegruppe bestod af arbejdsmiljø- og sundhedsprofessionelle fra arbejdsgiverog lønmodtagerorganisationer og andre relevante institutioner. Organisation Fagligt Fælles Forbund (3F) Danmarks Lærerforening (DLF) Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Dansk Socialrådgiverforening (DS) Kommunernes Landsforening (KL) Fag og Arbejde (FOA) Ledernes Hovedorganisation Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL) Socialpædagogernes Landsforbund (SL) Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) Psykiatrifonden Repræsentant Kristine Jensen Maiken Tingstrøm Sven-Peter Nygaard, Steffen Egeberg Elisabeth Huus Pedersen Preben Meier Pedersen Anne Dahl Petersen Malene Salskov Amby, Lars Andersen Susanne Gerner Nielsen, Troels Godt Mathiesen Kirsten Rosenstand, Vibeke Kristensen, Tine Maj Holm Lisbeth Kjersgård Dorthe Prip Majken Blom Søefeldt, Jane Hansen 13

16 METODE Projektet var bygget op omkring en proces- og en effektevaluering af interventionen, der blev implementeret i fire danske kommuner. Sagsbehandlere i de kommunale jobcentre var ansvarlige for visitation af sygemeldte til interventionen, og et eksternt, tværfagligt rehabiliteringsteam var ansvarligt for udførelsen af den rehabiliterende indsats. Sagsbehandlerne visiterede ud fra kriterierne: Lønmodtagere med tilknytning til en arbejdsplads Sygemeldt mellem 4-12 uger Alder fra år Lettere psykiske (ikke-psykotiske) lidelser (fx stress, depression og angst) Visitationen skete ud fra et quasi-randomiseret princip, hvor der to af ugens dage blev visiteret til interventionsgruppen, og to andre dage blev visiteret til referencegruppen. I København førte dette til to sammenlignelige grupper, mens det i Region Sjælland ikke var muligt at rekruttere en sammenlignelig referencegruppe. Derfor var det kun muligt at gennemføre effektevalueringen i København. Procesevalueringen tog udgangspunkt i en model af interventionens virkningsmekanismer og undersøgte, hvordan visitationen forløb, i hvor høj grad interventionsmodellen blev fulgt, hvilke konkrete aktiviteter, der blev planlagt og udført, hvordan disse blev modtaget af deltagerne, og hvordan ydre faktorer kan have påvirket implementeringen. Datakilder Den kvalitative dataindsamling og analyse blev udført med brug af instrumenter udviklet specifikt til projektet (observationsskema, interviewguide, tematisk analyseskabelon). Spørgeskemaerne (baseline og opfølgning) blev også udviklet til dette projekt og indeholdt både tidligere validerede og nye items til måling af socioøkonomiske karakteristika, helbred, arbejdsevne, arbejdsforhold og oplevelser i forbindelse med sygemeldingen. De anvendte nationale registre var DREAM [2] og det nyere RSS [8], der blev udviklet sideløbende med projektet, og som indeholder mere detaljerede oplysninger om sygedagpengeudbetalinger end DREAM. Effektevalueringen var baseret på data fra København. Her fulgte vi i alt 168 personer (88 i interventions- og 80 i referencegruppen) i RSS for at sammenligne tid til TTA, akkumuleret sygefravær, arbejdsmarkedsstatus og risiko for gensygemelding og ledighed. Baseline spørgeskemaundersøgelsen omfattede i København 115 deltagere og follow-up omfattede 72 deltagere. 14

17 Procesevalueringen var baseret på data fra alle fire kommuner i form af 29 interviews o 4 interviews med ledelse og medarbejder i rehabiliteringsteam o 5 interviews med tre til seks kommunale sagsbehandlere o 20 interviews med deltagerne i interventionsgruppen 6 observationer af teamkonferencer af interventionsteam 106 dokumenter (TTA-handlingsplaner og opfølgninger af handlingsplaner) 192 spørgeskemaer fra baseline og 121 fra follow-up Registerdata fra DREAM og RSS Dataanalyser Effektdata blev analyseret med kvantitative metoder. Tid til TTA blev målt igennem registerdata (tid til selvforsørgelse), dvs. som tid til det tidspunkt, hvor deltagerne stopper med at få sygedagpenge, uden at de begynder at få arbejdsløshedsdagpenge i stedet. Tid til TTA og risiko for gensygemelding og ledighed blev sammenlignet ved hjælp af overlevelsesanalyser (Cox proportional hazards regression), herunder henholdsvis instrumental variabel (IV) analyse og competing risk analysis. Arbejdsmarkedsstatus blev sammenlignet ved hjælp af logistisk regression, mens sammenligninger af akkumuleret sygefravær og ændringer i helbredsvariabler blev udført med Mann-Whitney U test, Wilcoxon signed-rank test og Student s t-test. Alle parametriske analyser blev justeret for potentielle konfoundere identificeret a priori ud fra eksisterende litteratur. 15

18 RESULTATER I det følgende præsenteres resultater for hver af de fire hypoteser og de fire forskningsspørgsmål. Hypotese 1 Sygemeldte, der modtager interventionen, kommer hurtigere tilbage i arbejde end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. Resultat Sygemeldte, der modtog interventionen, kom i gennemsnit ca. 13 uger senere tilbage i arbejde end sygemeldte, der modtog almindelig sagsbehandling. Dette resultat holdt, selv om analysen blev justeret for diverse baggrundsvariable samt skjult konfounding (IV-analyse). Læs mere Resultatet er offentliggjort i artiklen Effectiveness of a coordinated and tailored return-to-work intervention for sickness absence beneficiaries with mental health problems (Martin et al. Journal of Occupational Rehabilitation, 2013, og i ph.d.- afhandlingen Work-directed rehabilitation for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Hypotese 2 Sygemeldte, der modtager interventionen, har mindre sygefravær efterfølgende end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. Resultat Sygemeldte, der modtog interventionen, havde i gennemsnit 58 flere sygefraværsdage dage i det første opfølgningsår og 36 dage i det andet opfølgningsår sammenlignet med sygemeldte, der modtog almindelig sagsbehandling. Optællingen gik fra første sygefraværsdag i den sygemelding, der førte til inklusion i studiet, og to år frem. Læs mere Resultatet er offentliggjort i artiklen Effectiveness of a coordinated and tailored return-towork intervention for sickness absence beneficiaries with mental health problems (Martin et al. Journal of Occupational Rehabilitation, 2013, og i ph.d.- afhandlingen Work-directed rehabilitation for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Hypotese 3 Sygemeldte, der modtager interventionen, har en stærkere arbejdsmarkedstilknytning efterfølgende end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. 16

19 Efter første opfølgningsår var der en højere andel af sygedagpengemodtagere i interventionsgruppen end i referencegruppen. Efter andet opfølgningsår var der en lavere andel af selvforsørgende deltagere i interventionsgruppen end i referencegruppen. Læs mere Resultaterne er præsenteret i artiklen Stability of return to work after a coordinated and tailored intervention for sickness absence beneficiaries with mental health problems: results of a two-year follow-up study, (Martin et al. Disability and Rehabilitation, 2015, Online First samt offentliggjort i ph.d.-afhandlingen Work-directed rehabilitation for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Hypotese 4 Sygemeldte, der modtager interventionen, har mindre risiko for gensygemelding og ledighed i det efterfølgende år end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. Resultat Sygemeldte, der modtog interventionen, havde ikke mindre risiko for gensygemelding og ledighed i det efterfølgende år end sygemeldte, der modtog almindelig sagsbehandling. Der viste sig derimod en trend mod en højere risiko for begge udfald, der dog ikke var statistisk signifikant. Læs mere Resultatet er præsenteret i artiklen Stability of return to work after a coordinated and tailored intervention for sickness absence beneficiaries with mental health problems: results of a two-year follow-up study, (Martin et al. Disability and Rehabilitation, 2015, Online First samt offentliggjort i ph.d.-afhandlingen Work-directed rehabilitation for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Hypotese 5 Sygemeldte, der modtager interventionen, rapporterer efterfølgende større forbedringer i helbred og arbejdsevne end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling Resultat Der kunne ikke påvises en statistisk signifikant forbedring i arbejdsevne og helbred blandt sygemeldte, der modtog interventionen sammenlignet med sygemeldte, der modtog almindelig sagsbehandling. Begge grupper fik det bedre i opfølgningstiden. 17

20 Læs mere Resultatet er offentliggjort ph.d.-afhandlingen Work-directed rehabilitation for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Forskningsspørgsmål 1 Har en tværfaglig, koordineret TTA-intervention positive effekter blandt sygemeldte med psykiske helbredsproblemer? Resultat Sammenlignet med almindelig sagsbehandling, viste interventionen sig at have en forsinkende virkning på TTA. Resultaterne tydede desuden ikke på, at interventionen havde en særlig, positiv effekt på hverken risiko for gensygemelding og ledighed, akkumuleret sygefravær, arbejdsmarkedsstatus, helbred eller arbejdsevne. Forskningsspørgsmål 2 Er effekten afhængig af personkarakteristika, såsom køn, alder, socioøkonomisk position, ansættelsessituation, sygemeldingsårsag, generelt helbred, arbejdsevne eller TTA-forventning? Resultater Ingen af de målte personkarakteristika viste en statistisk signifikant indflydelse på interventionens effekt. Forskningsspørgsmål 3 Hvordan forløb implementeringen af interventionen i de fire danske kommuner? Resultater Der var store forskelle i implementeringen i de fire kommuner. Forskellige lokale barrierer og ressourcer, såsom betydelig fysisk afstand mellem deltagerne og interventionsaktiviteterne og mere eller mindre ledelsesmæssig opbakning til implementeringen førte til, at to af kommunerne var meget utilfredse med interventionen som helhed, mens de to andre kommuner var mere positive. En del af forklaringen på de negative effektresultater i København kan muligvis findes i implementeringsproblemer, herunder ændringer i inklusionskriterierne og samarbejdsvanskeligheder mellem det rehabiliterende team og de kommunale sagsbehandlere begrundet i forskellige arbejdsparadigmer og målsætninger. Det er også muligt, at der i selve interventionen var elementer, der forsinkede TTA ved for eksempel at motivere til jobskifte. Læs mere Resultaterne for Københavns Kommune er offentliggjort i artiklen Implementation of a coordinated and tailored return-to-work intervention for employees with mental health problems (Martin et al. Journal of Occupational Rehabilitation, 2012, Resultaterne for de andre tre kommuner er præsenteret i artiklen Barriers and facilitators 18

21 for the implementation of a return-to-work intervention for sickness absence beneficiaries with mental health problems: Results from three Danish municipalities, der er indsendt til et peerreviewed videnskabeligt tidsskrift. Resultaterne er også offentliggort i ph.d.- afhandlingen Work-directed rehabilitation for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Forskningsspørgsmål 4 Hvordan kan en evaluering gennemføres, således at generaliserbar viden kan uddrages af TTAinterventioner sygemeldte med psykiske helbredsproblemer? Resultater Evaluering skal tænkes ind helt fra begyndelsen i planlægningen af en intervention, så de bedst mulige betingelser for etablering af valide sammenligningsgrupper er til stede. Det er afgørende for forståelsen af en effektevaluering, at der sideløbende er udført en grundig procesevaluering med brug af både kvalitative og kvantitative analysemetoder. Herved kan implementeringsbarrierer og utilsigtede virkningsmekanismer identificeres, sættes i relation til de fundne effekter og forebygges i fremtidige implementeringer. Dette studie bekræfter tidligere konklusioner om, at det ikke er muligt at måle en ren effekt at en intervention, da effekten altid vil være et produkt af lokale interaktioner [9]. Derfor er det afgørende at prioritere undersøgelsen af de kontekstuelle faktorer, der kan tænkes at have påvirket implementeringen og dermed resultaterne. Vi brugte forskellige analysemetoder og ni forskellige udfaldsmål: tid til TTA, akkumuleret sygefravær, arbejdsmarkedsstatus ved follow-up, risiko for gensygemelding og ledighed efter TTA, samt ændringer i generelt helbred, arbejdsevne, angst-, depressions- og somatiseringssymptomer. Desuden brugte vi opfølgningstider af henholdsvis et og to år. Anvendelsen af flere udfaldsmål og en relativt lang opfølgningstid giver et nuanceret billede af effekten, specielt hvis målgruppen er bred og inkluderer både ansatte og ledige sygemeldte. For at få yderligere dybde i resultaterne anbefales det, hvor muligt, at inkludere målinger af deltagernes parathed for TTA (fx readiness for RTW [10] eller RTW self-efficacy [11]. Studiet har også synliggjort fordele og ulemper ved at vælge ekstern frem for intern evaluering. En ekstern evaluator har det bedste grundlag for at drage uvildige konklusioner, men kan have svært ved at opnå fuldstændig kontrol over evalueringens design. Dette kan have betydning for den metodiske stringens og for datagrundlaget. For eksempel var quasi-randomisering den eneste acceptable løsning for de visiterende sagsbehandlere i dette studie, og vi mistede en del data ved at overlade visitation og udlevering af baseline spørgeskema til jobcentrene. Under alle omstændigheder, og især når evaluator er ekstern, er det afgørende at etablere et tæt samarbejde med alle relevante aktører for at opnå det bedst mulige datagrundlag. Når randomisering ikke er mulig, kan det som i dette studie, være muligt at organisere visitationen sådan, at der skabes grundlag for en IV-analyse. Denne strategi overflødiggør måling af konfoundere og kan give et informativt supplement til mere 19

22 traditionelle, justerede analyser. Dog skal det bemærkes, at en IV-analyse generelt kræver en relativ stor studiepopulation og et stærkt instrument for at nærme sig den præcision, der fås ved en traditionel analyse [12]. 20

23 PERSPEKTIVERING OG KONKLUSION Projektets overordnede formål var at skabe viden om a) hvorvidt en tværfaglig, koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde (TTA) har positive effekter på borgere, der er langtidssygemeldt på grund af almindelige psykiske helbredsproblemer, såsom angst, depression og stress-relaterede lidelser; og b) hvilke modeller og metoder, man med fordel kan anvende til evaluering af komplekse TTA-interventioner for sygemeldte med psykiske helbredsproblemer, således at der udledes generaliserbar viden til fremtidige indsatser. Med hensyn til projektets første formål pegede effektanalyserne på en negativ interventionseffekt i form af forlænget sygefravær og en reduceret chance for at vende tilbage til arbejdet for interventionsgruppen. Det er ikke sandsynligt, at denne negative effekt udelukkende skyldes metodiske problemer, fx forskelle mellem interventionsdeltagerne og referencegruppen ved baseline, fordi effekten var synlig selv efter justering for en række faktorer, både målte og skjulte, som kan tænkes at have indflydelse på tilbagevenden til arbejdet. Procesevalueringen pegede desuden på en række implementeringsproblemer, som vi mener, har spillet en væsentlig rolle for den negative effekt. Procesevalueringen peger for eksempel på, at der har været ventetider fra visitation til udredning, som kan være med til at trække sygefraværet ud. Ligeledes viste interviews med det tværfaglige team og sagsbehandlerne, at de to instanser arbejdede med forskellige tidshorisonter (forventning om tidspunkt for tilbagevenden til arbejdet), hvor sagsbehandlernes tidshorisont var betydeligt kortere end det tværfaglige teams. En sådan forskel i sagsbehandlernes og det tværfaglige teams forventning til tilbagevenden kan muligvis påvirke den sygemeldtes adfærd og forklare en negativ interventionseffekt. Interviews med deltagerne peger således også på, at nogle deltagere valgte at udsætte deres tilbagevenden eller søge nyt job efter anbefaling fra det tværfaglige team. Med hensyn til projektets andet formål kan det konkluderes, at de anvendte modeller og metoder skabte grundlag for en grundig og nuanceret undersøgelse af interventionens effekter. Vi brugte flere forskellige udfaldsmål, og selvom visse af dem i dette tilfælde viste flere sider af samme sag (fx tid til TTA, akkumuleret sygefravær og arbejdsmarkedsstatus), tilføjede de hver især detaljer, der kan være af værdi for forskellige interessenter i evalueringen. Der blev desuden kastet lys over processer - herunder barrierer og ressourcer - i implementeringen, der kan have påvirket effekten, og som kan danne grundlag for bedre design og evaluering af fremtidige TTA- indsatser for denne målgruppe. Vi konkluderer, at denne tværfaglige, koordinerede TTA-intervention ikke har positive effekter blandt sygemeldte med psykiske helbredsproblemer. Modtagerne af interventionen var længere sygemeldte og var længere tid om at vende fuldt tilbage til Arbejdsmarkedet, end modtagerne af almindelig sagsbehandling. På baggrund af de anvendte modeller og metoder konkluderes, at den negative effekt sandsynligvis skyldes 21

24 både implementeringsfejl og utilsigtede virkningsmekanismer i selve interventionsteorien. 22

25 REFERENCE LIST 1 OECD. Sickness, Disability and Work: Breaking the Barriers. A synthesis of findings across OECD countries. OECD Publishing, Lund T, Kivimaki M, Labriola M, Villadsen E, Christensen KB. Using administrative sickness absence data as a marker of future disability pension: the prospective DREAM study of Danish private sector employees. Occup Environ Med 2008;65: Vinokur AD, Schul Y, Vuori J, Price RH. Two years after a job loss: long-term impact of the JOBS program on reemployment and mental health. J Occup Health Psychol 2000;5: Waddell G, Burton K. Is work good for your health and wellbeing? London, Department of Work and Pensions, The Stationary Office. 5 Madsen A.L. Markant stigning i psykiske arbejdsskader Arbejdsskadestyrelsen. 6 Dansk Arbejdsgiverforening. Vækst i psykiske lidelser Kilsgaard J, Sherson D, Bültmann U, Olsen J, Pedersen J, Lund T. Koordineret indsats for arbejdsfastholdelse (KIA) af sygemeldte med længerevarende smertegener fra bevægeapparatet København, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 8 Pedersen J, Villadsen E, Burr H., Martin MHT, Nielsen MBD, Meinertz L. Register for sygedagpenge og sociale ydelser i Danmark [The Danish register of sickness absence compensation and social transfer payments][danish] Copenhagen, The National Research Centre for the Working Environment. 9 Pawson R, Tilley N. Realistic evaluation. Throwbridge, Wiltshire: The Cromwell Press, Franche RL, Corbiere M, Lee H, Breslin FC, Hepburn CG. The Readiness for Return-To-Work (RRTW) scale: development and validation of a self-report staging scale in lost-time claimants with musculoskeletal disorders. J Occup Rehabil 2007;17: Brouwer S, Franche RL, Hogg-Johnson S, Lee H, Krause N, Shaw WS. Return-towork self-efficacy: development and validation of a scale in claimants with musculoskeletal disorders. J Occup Rehabil 2011;21: Rassen JA, Brookhart MA, Glynn RJ, Mittleman MA, Schneeweiss S. Instrumental variables I: instrumental variables exploit natural variation in nonexperimental data to estimate causal relationships. J Clin Epidemiol 2009;62:

26 APPENDIKS: FORMIDLINGSAKTIVITETER Herunder gives en oversigt over de formidlingsaktiviteter, der har været i løbet af projektperioden. I. Brugere II. Forskere III. Ph.d.-Afhandlingen I. Formidling til brugerne Skriftlig formidling til brugerne Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden Martin MHT, Nielsen MBD, Rugulies R. Metoder til og modeller for effektvurdering af virksomhedsrettet tilbagevenden til arbejdet-initiativer for sygemeldte med psykiske problemer. Slutrapport for Arbejdsmiljøforskningsfonden (Projekt ). København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA evalueringsrapporter til Forebyggelsesfonden Ph.d.-projektet var tilknyttet et mere omfattende evalueringsprojekt af TTA-interventioner i forskellige danske kommuner. I denne sammenhæng har NFA afleveret seks evalueringsrapporter til Forebyggelsesfonden, heraf står de følgende to i sammenhæng med ph.d. projektet: Martin MHT, Nielsen MBD, Petersen SMA, Rugulies R. Koordineret indsats for arbejdsfastholdelse (KIA) af sygemeldte med psykiske helbredsproblemer. Evalueringsrapport for Køge Bugt. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Martin MHT, Meinertz L, Petersen SMA, Rugulies R, & Nielsen MBD. Koordineret indsats for arbejdsfastholdelse (KIA) af sygemeldte med psykiske helbredsproblemer. Evalueringsrapport for København. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Nyheder på hjemmesiden for det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Sygemeldte med psykiske helbredsproblemer blev ikke hurtigere selvforsørgende med koordineret indsats. Publiceret d

27 Ph.d.-forsvar om arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer. Publiceret d Forsøg med at få sygemeldte hurtigt tilbage i arbejdet kræver grundig forberedelse. Publiceret d Oplæg og postere til brugerne Oplæg ved følgegruppemøder Martin MHT, Meinertz L, Petersen SMA, Rugulies R, Nielsen MBD. Evaluering af Det lille TTA-projekt. Oplæg ved PIVA følgegruppemøde. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København, 20. april Meinertz L, & Tiemroth MH. Evaluering af 5 kommunale interventionsprojekter om en koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde. Oplæg ved PIVA følgegruppemøde. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København, 27. marts NIVA-seminar: Mental health and return to work, NFA, Copenhagen October 4th, 2011 Martin MHT, Meinertz L, Petersen SMA, Nielsen MBD & Rugulies R. Barriers to implementation - evaluation of a coordinated multidisciplinary RTW-intervention. Presentation at the NIVA seminar Mental health and return to work, Copenhagen, October 4th, Oplæg ved Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference den 14. januar 2015 Rugulies R, Martin MHT. Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer. Oplæg ved Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference den 14. januar 2015, København. Posterpræsentationer ved Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonferencer Martin MHT, Høgh A, & Rugulies R. Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med almindelige psykiske helbredsproblemer Præsentret ved Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference i København i 2009, 2010, 2011, 2012, 2014, København. 25

28 II. Formidling til forskere Artikler publiceret i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter Martin MHT, Nielsen MBD, Pedersen J, Rugulies R. Stability of return to work after a coordinated and tailored intervention for sickness absence compensation beneficiaries with mental health problems: results of a two-year follow-up study. Disability and Rehabilitation, 2015, Online First 12. January 2015; Martin MHT, Nielsen MBD, Madsen IEH, Petersen SM, Lange T, Rugulies R. Effectiveness of a coordinated and tailored return-to-work intervention for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Journal of Occupational Rehabilitation 2013;23(4): Martin MHT, Nielsen MBD, Petersen SMA, Jakobsen LM, Rugulies R. Implementation of a coordinated and tailored return-to-work intervention for employees with mental health problems. Journal of Occupational Rehabilitation 2012;22(3): Præsentationer ved videnskabelige konferencer med publicerede peer-reviewed abstract 7th European Public Health Conference Mind the Gap: Reducing inequalities in health and health care. Glasgow, Scotland, November 19th to 22nd, Martin MHT, Nielsen MBD, Rugulies R,. Effect and process evaluation of a coordinated and tailored return-to-work intervention among sickness absence beneficiaries with mental health problems in Denmark. Paper presentation. Abstract published in: European Journal of Public Health 2014;24(Supplement 2). Work, Well-being and Wealth: Active Aging and Work International Conference. Helsinki, Finland, August 26th to 28th, 2013 Rugulies R. Psychosocial workplace factors, depression, and work participation: results from Danish follow-up studies. Paper presentation. Paper presentation. Abstract published in: Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2013;(Supplement: Work, Well-being and Wealth Conference, Helsinki):77. The 4th European Public Health Conference: Public Health and Welfare - Welfare Development and Health, Copenhagen, Denmark, November 9th to 12th, Martin MHT, Jakobsen LM, Petersen SMA, Nielsen MBD, Rugulies R. Using process evaluation to explain unexpected effects of interventions - evaluation of a coordinated multidisciplinary RTW-intervention. Paper presentation. Abstract published in: European Journal of Public Health;21(Supplement 1):264;

29 Fourth Internationel Commission on Occupational Health (ICOH) International Conference on Psychosocial Factors at Work, Amsterdam, The Netherlands, June 14th to 17th, Meinertz L, Martin MHT, & Rugulies R. Return to work interventions for people with common mental disorders: who benefits? Poster presentation. Abstract published in: International Commission on Occupational Health (Ed.) Conference proceedings of the Fourth ICOH International Conference on Psychosocial Factors at Work (ICOH-WOPS): The changing world of work (USB Stick: Presentation P-086); Second Joint European Public Health Conference, Lodz, Poland, November 25th to 28th, Meinertz L, Martin MHT, Hjarsbech PU, Nielsen MBD, & Rugulies R. Organizational barriers for multidisciplinary return-to-work programs in Denmark. Poster presentation. Abstract published in: European Journal of Public Health, 19(Supplement 1): ; Den 6. Danske Stressforskningskonference, København, November 5th, Meinertz L, Martin MHT, Hjarsbech PU, Nielsen MBD, & Rugulies R. Organizational barriers for multidisciplinary return-to-work programs in Denmark. Abstract published in: Conference proceedings of the 6th Danish Conference on Stress Research; Andre præsentationer for forskere Oplæg på SFI (Forskningscenter for Velfærd, København) Martin MHT, Nielsen MBD. Evaluering af en koordineret tværfaglig tilbage-tilarbejdet intervention i fire danske kommuner. SFI, København, maj III. Ph.D.-Afhandlingen Marie Høm Tiemroth Martin. Work-directed rehabilitation of sickness absence beneficiaries with mental health problems. Evaluation of a complex intervention implemented in four settings. Ph.d.-afhandling. København: Københavns Universitet, Institut for Psykologi, Afhandlingen blev forsvaret og godkendt den 28. november

30

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Velkomst Formidlingsmøde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 11. marts 2011 Formidlingsmøde Forskningsprojekt:

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE

ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE Baseret på projekter udført i henholdsvis København, Middelfart, Aalborg, Vendsyssel og Køge

Læs mere

TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM)

TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) Evalueringsrapport for Middelfart Kommune Signe M.A. Petersen, Louise M. Jakobsen, Marie H.T.

Læs mere

Erfaringer fra Det store TTA-projekt

Erfaringer fra Det store TTA-projekt Kronik Erfaringer fra Det store TTA-projekt Maj Britt Dahl Nielsen & Birgit Aust november 2012 offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Arbejds- I miljø (NFA) resultaterne fra et meget omfattende

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.

Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Fakta om kvinder og sygefravær En af Danmarks førende arbejdsmiljøforskere vil give

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

2. nordiske konference om arbejdsrettet rehabilitering - i krydsfeltet mellem forskning og praksis

2. nordiske konference om arbejdsrettet rehabilitering - i krydsfeltet mellem forskning og praksis 2. nordiske konference om arbejdsrettet rehabilitering - i krydsfeltet mellem forskning og praksis Tema: Psykisk helbred den 12.-14. september 2012 Baggrund Arbejdsrettet rehabilitering skal bidrage til

Læs mere

TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET

TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET Evalueringsrapport for Aalborg kommune Signe M.A. Petersen, Louise Moefelt, Louise M. Jakobsen, Marie

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE OG FYSISKE

ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE OG FYSISKE ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE OG FYSISKE ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN 2005-2008 Camilla Sandal Sejbæk Thomas Clausen Isabella Gomes Carneiro Vilhelm Borg Birgit Aust Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori

En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Julia Salado-Rasmussen, ph.d.-stipendiat Stella Mia Sieling, ph.d.-stipendiat

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Henrik Holt Larsen, CBS Gitte Arnbjerg, COWI 1 Program Workshop nr. 112, AM 2014 Præsentation Om projektet Baggrund Beskrivelse Hvad fandt vi 1 + 2 Gruppedrøftelse

Læs mere

Flerstrenget intervention til at forbedre trivslen og forebygge nedsat arbejdsevne samt sygefravær fokus på stresshåndteringskurser

Flerstrenget intervention til at forbedre trivslen og forebygge nedsat arbejdsevne samt sygefravær fokus på stresshåndteringskurser Flerstrenget intervention til at forbedre trivslen og forebygge nedsat arbejdsevne samt sygefravær fokus på stresshåndteringskurser AM:2014 workshop Henriette Cranil, Psykiatrifonden Signe Ravn Andersen

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME?

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? NNDR KONFERENCE 5.11.2013 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D.STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND APPLIED PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CeDAPS)

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE Information om samarbejdsaftale mellem Jobcenter Aarhus og LO a-kasser Senest revideret november - 2014 Formål og indhold Samarbejdsaftalen har til formål at fremme en fælles

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstit OM INDHOLDET AF DENNE PJECE INDHOLD De senere års udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hovedelementer i foredrag Hvad er nedslidning? Dokumentation for nedslidning

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Ankestyrelsen (2014), Årsrapport 2013, København. Arbejdsskadestyrelsen (2009-2013), Årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, København.

Ankestyrelsen (2014), Årsrapport 2013, København. Arbejdsskadestyrelsen (2009-2013), Årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, København. Litteraturliste Litteraturliste Agenda (2014), Arbejdsskadeafgiften løber løbsk, 12. marts 2014, Andersen, H. L. (2010), Essays on Causal Relations in Labour Market Status and Health, PhD-afhandling,

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere