METODER TIL OG MODELLER FOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "METODER TIL OG MODELLER FOR"

Transkript

1

2

3 METODER TIL OG MODELLER FOR EFFEKTVURDERING AF VIRKSOMHEDSRETTET TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDET INITIATIVER FOR SYGEMELDTE MED PSYKISKE PROBLEMER Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden (Projekt ) Marie H.T. Martin, Maj Britt D. Nielsen, Reiner Rugulies i

4 NFA-rapport Titel Udvikling af metoder til og modeller for effektvurdering af virksomhedsrettet tilbagevenden til arbejde-initiativer for sygemeldte med psykiske problemer Undertitel Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden (Projekt ) Forfattere Institution Udgiver Marie H. T. Martin, Maj Britt D. Nielsen, Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Udgivet Januar 2015 Finansiel støtte Projektet blev støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden ( ) Bedes citeret Martin MHT, Nielsen MBD, Rugulies R. Udvikling af metoder til og modeller for effektvurdering af virksomhedsrettet tilbagevenden til arbejde- initiativer for sygemeldte med psykiske problemer. Slutrapport for Arbejdsmiljøforskningsfonden (Projekt ). København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2015 ISBN Internetudgave Arbejdsmiljøforskningsfonden: Se under Afsluttede projekter Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: ii

5 FORORD Med denne rapport afslutter vi et forskningsprojekt, som havde til formål at belyse effekten af en tværfaglig, koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde (TTA) blandt borgere, der er langtidssygemeldt pga. af almindelige psykiske helbredsproblemer, såsom angst, depression og stress-relaterede lidelser. Det var også projektets formål at udvikle modeller og metoder til brug i effektvurdering af lignende, komplekse TTAinterventioner for denne målgruppe. Projektet har med sine metoder og resultater bidraget til den sparsomme viden om, hvordan TTA-interventioner kan implementeres og evalueres i en dansk kontekst. Vi takker vores videnskabelige samarbejdspartnere og vores følgegruppe for værdifulde bidrag til diskussioner og møder. Vi takker også Arbejdsmiljøforskningsfonden for finansiering af projektet. Marie HT Martin, Maj Britt. D. Nielsen, Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø København, januar 2015 iii

6 INDHOLD Sammenfatning... 5 Formål... 5 Metoder... 5 Resultater... 5 Perspektivering... 6 Summary... 8 Aim... 8 Methods... 8 Results... 8 Discussion... 9 Indledning Baggrund Formål Forskningsspørgsmål og hypoteser Projektorganisering, medarbejdere og samarbejdspartnere Følgegruppe Metode Datakilder Dataanalyser Resultater Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål Perspektivering og konklusion Reference List Appendiks: Formidlingsaktiviteter I. Formidling til brugerne Skriftlig formidling til brugerne Oplæg og postere til brugerne II. Formidling til forskere Artikler publiceret i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter Præsentationer ved videnskabelige konferencer med publicerede peer-reviewed abstract Andre præsentationer for forskere III. Ph.D.-Afhandlingen iv

7 SAMMENFATNING Formål Projektets overordnede formål var at skabe ny viden om: 1) Hvorvidt en tværfaglig, koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde (TTA) har positive effekter på borgere, der er langtidssygemeldt pga. af almindelige psykiske helbredsproblemer, såsom angst, depression og stress-relaterede lidelser. 2) Hvilke modeller og metoder, man med fordel kan anvende til evaluering af komplekse tilbage til arbejdet-interventioner for sygemeldte med psykiske helbredsproblemer. Metoder Projektet var bygget op omkring en proces- og effektevaluering af en konkret TTAintervention implementeret i fire danske kommuner mellem 2008 og Interventionen blev gennemført af de fire kommuner i samarbejde med en privat rehabiliteringsvirksomhed, og den blev eksternt evalueret af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Procesevalueringen var baseret på en teoretisk model af interventionens virkningsmekanismer og inkluderede data fra interviews (n=29), observationer (n=6), dokumenter (n=109), spørgeskemaer (baseline: n=192; follow-up: n=121) og to nationale registre. Effektevalueringen var sat op som et quasi-randomiseret forsøg med brug af data fra spørgeskemaerne og de nationale registre. Effekten blev målt i form af tid til TTA, arbejdsmarkedsstatus ved opfølgning (et og to år efter første sygefraværsdag), akkumuleret sygefravær ved opfølgning, risiko for gentagent sygefravær og arbejdsløshed efter TTA samt ændringer i selvrapporterede helbredsudfald og arbejdsevne. Resultater Sygemeldte, der modtog interventionen, vendte langsommere tilbage til arbejdet og havde mere sygefravær end sygemeldte, der modtog almindelig sagsbehandling Sygemeldte, der modtog interventionen, havde ikke mindre risiko for gensygemelding og ledighed i året efter TTA end sygemeldte, der modtog almindelig sagsbehandling Sygemeldte, der modtog interventionen rapporterede bedre helbred og arbejdsevne efterfølgende, men der kunne ikke påvises en statistisk signifikant 5

8 forskel fra sygemeldte, der modtog almindelig sagsbehandling. Begge grupper fik det bedre i opfølgningstiden En del af forklaringen på de uventede resultater kan muligvis findes i implementeringsproblemer, bl.a. samarbejdsvanskeligheder mellem det rehabiliterende team og de kommunale sagsbehandlere begrundet i forskellige arbejdsparadigmer og målsætninger. Desuden opstod der ventetid mellem rekruttering og starten på de rehabiliterende aktiviteter. Det er også muligt, at der i selve interventionen var elementer, der forsinkede TTA ved for eksempel at motivere til jobskifte. Der var store forskelle i implementeringen i de fire kommuner. Forskellige lokale barrierer og ressourcer, såsom betydelig fysisk afstand mellem deltagerne og interventionsaktiviteterne og mere eller mindre ledelsesmæssig opbakning til implementeringen, førte til mangelfuld implementering og utilfredshed i to af kommunerne, mens de to andre kommuner lykkedes bedre med implementeringen og var mere positive over for interventionen. Perspektivering Projektet har vist, at en forholdsvis kompleks og ressourcekrævende intervention ikke nødvendigvis er gavnlig sammenlignet med almindelig kommunal sagsbehandling i forhold til arbejdsmarkedstilknytningen blandt sygemeldte med psykiske helbredsproblemer. Projektet har også belyst en række barrierer og ressourcer for implementering og evaluering af TTA-interventioner i danske kommuner, som bør overvejes i forbindelse med fremtidige, lignende indsatser. Når resultaterne af proces- og effektevalueringen sammenholdes, findes der tegn på både implementerings- og teorifejl. For eksempel viste det sig svært at overholde inklusionskriterierne, hvilket medførte en anderledes målgruppe end forventet og nødvendiggjorde modifikation af interventionen. Derudover opstod der ventetid mellem rekruttering og start på interventionen, og samarbejdet mellem vigtige aktører (sagsbehandlere og rehabiliteringsprofessionelle) var præget af vanskeligheder. I forhold til teorien bag interventionen var der tilsyneladende ikke taget højde for modstridende prioriteter og paradigmer blandt hovedaktørerne, og det er muligt, at interventionen frembragte utilsigtede virkningsmekanismer, der forsinkede TTA, for eksempel at deltagerne valgte at skifte job eller forholdt sig passive så længe interventionen varede. Af projektet kan afledes flere læringspunkter for fremtidige studier af kommunalt implementerede TTA-interventioner, såsom betydningen af at inkludere en grundig procesevaluering, at bruge flere forskellige udfaldsmål og analytiske metoder samt at etablere og opretholde et tæt samarbejde mellem forsker og interventionsaktører for at sikre det stærkest mulige datagrundlag. 6

9 Det er vores håb, at projektets metoder og resultater vil bidrage til en mere effektiv rehabilitering af sygemeldte med psykiske problemer samt en mere grundig og informativ evaluering af de dertil skabte interventioner. 7

10 SUMMARY Aim The overall aim of the project was to generate new knowledge about: 1) The effects of a coordinated and tailored return-to-work (RTW) intervention among sickness absence beneficiaries with mental health problems, such as anxiety, depression and stress-related disorders. 2) Theoretical and analytical models which are useful in the evaluation of complex RTW interventions for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Methods The project was built around a process and an effect evaluation of a specific RTW intervention implemented in four Danish municipalities between 2008 and The intervention was conducted by the four municipalities in collaboration with a private rehabilitation company and was externally evaluated by researchers from the National Research Centre for the Working Environment. The process evaluation was based on a theoretical model of the working mechanisms of the intervention and included data from interviews (n=29), observations (n=6), documents (n=109), questionnaires (baseline: n=192; follow-up: n=121), and two national registers. The effect evaluation was designed as a quasi-randomised trial among 168 participants using questionnaires and national registers. The effect was measured in terms of time to RTW, labour market status at follow-up (one and two years after first day of sickness absence), cumulative sickness absence at follow-up, risk of recurrent sickness absence and unemployment after RTW as well as changes in self-reported health-related outcomes and work ability. Results Recipients of the intervention returned slower to work and had more sickness absence than recipients of conventional case management. Recipients of the intervention did not have a smaller risk of recurrent sickness absence and unemployment in the year following RTW than recipients of conventional case management. Recipients of the intervention reported better health and work ability at followup, but we did not find a statistically significant difference from recipients of conventional case management. Both groups improved during the follow-up. 8

11 The unexpected results may partly be due to implementation problems, such as cooperation difficulties between the rehabilitation team and the municipal social insurance officers caused by different working paradigms and goals. Furthermore, waiting lists occurred between recruitment and the beginning of the rehabilitative activities. It is also possible that the intervention itself contained elements that delayed RTW, for example by encouraging participants to change jobs. The process evaluation revealed large differences in the implementation quality between the four municipalities. Different local barriers and resources, such as the distance between the participants home and the rehabilitative activities and varying degrees of managerial support for the implementation led to incomplete implementation, a low degree of satisfaction with the intervention in two of the municipalities and a more complete implementation and a higher degree of satisfaction in the other two. Discussion The project has shown that a relatively complex and comprehensive intervention is not necessarily beneficial compared to conventional case management for the labour market attachment among sickness absence beneficiaries with mental health problems. The project also identified a number of barriers and resources for the implementation and evaluation of RTW interventions in a Danish context which should be considered in relation to future, similar initiatives. Implementation failure may have contributed to the results. For example, it proved difficult to adhere to the original inclusion criteria. As a result, the participants were different than originally expected which made modifications of the intervention necessary. In addition, waiting time occurred between recruitment and start of the rehabilitative activities, and there were general cooperation difficulties among the main stakeholders. It is also possible that the intervention theory was flawed, for example the theory did not appear to account for conflicting priorities and paradigms among key stakeholders. Finally, the intervention may have produced unintended working mechanisms that prolonged sickness absence, such as participants reconsidering their employment situation or being passive in relation to RTW while participating in the intervention. This study highlights several learning points for future studies of the effects of RTW interventions implemented in municipal settings, such as the importance of including a comprehensive process evaluation, using several different outcome measures and analytical methods, and maintaining a close cooperation with all stakeholders to ensure the completeness of data. We hope that the methods and results of this project will contribute to more effective rehabilitation of sickness absence beneficiaries with mental health problems and more thorough and informative evaluations of these efforts. 9

12 INDLEDNING Baggrund I denne rapport præsenterer vi forskningsresultaterne fra forskningsprojektet Udvikling af metoder til og modeller for effektvurdering af virksomhedsrettet tilbage til arbejde (TTA) initiativer for sygemeldte med psykiske problemer. Projektet er gennemført i perioden september 2009 til juli 2014 af ph.d.-studerende Marie H. T. Martin under vejledning af professor Reiner Rugulies og forsker Maj Britt D. Nielsen ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom kan have en lang række negative konsekvenser for både sygemeldte og deres omgivelser. Sygefravær er økonomisk belastende for arbejdsgivere og kommuner, og jo længere en sygemelding varer, jo højere er risikoen for permanent udstødelse fra arbejdsmarkedet [1;2]. At stå uden for arbejdsmarkedet er forbundet med forringet fysisk og psykisk helbred, social isolation og økonomiske vanskeligheder [3;4]. I de senere år er langvarigt sygefravær grundet psykiske helbredsproblemer, såsom angst, depression og stress-relaterede lidelser, blevet hyppigere i mange vestlige lande, og psykiske helbredsproblemer er i dag den førende årsag til langvarigt sygefravær og førtidspension i Danmark [1;5;6]. Der er mangel på viden om, hvilke konkrete interventioner der kan hjælpe til at reducere sygefraværet og fremme tilbagevenden til arbejde (TTA) blandt mennesker med psykiske helbredsproblemer. Erfaringer fra andre lande kan kun i ringe grad overføres til Danmark, fordi den samfundsmæssige kontekst spiller en stor rolle for rehabiliteringen. For eksempel har kommunerne i Danmark hovedansvaret for borgere, der er langtidssygemeldte, i modsætning til i de fleste andre lande i EU. Der er ligeledes mangel på fagligt velfunderede metoder til og modeller for evaluering af sådanne interventioner. Projektets empiriske basis var en intervention baseret på "KIA"-modellen, som står for "Koordineret Indsats for Arbejdspladsfastholdelse". Essensen af denne model er, at rehabilitering af langtidssygemeldte skal indeholde en tværfaglig udredning (Work Disability Screening), en tværfaglig udvikling af en rehabiliteringsplan og en progressiv indsats i form af en individuel iværksættelse af rehabiliteringsplanen [7]. Det er centralt, at alle vigtige aktører (fx kommunal sagsbehandler, læge, speciallæge, andre terapeuter, virksomhedsledelse, tillidsrepræsentanter) er inkluderet i forløbet. KIA-modellen blev oprindeligt udviklet som et interventionsprojekt i Vejle Amt, hvor det førte til gode resultater i form af blandt andet reduceret antal sygefraværstimer i interventionsgruppen blandt mennesker med bevægeapparatlidelser [9]. Siden da er den tværfaglige, koordinerede model videreudviklet og tilbydes nu af en privat konsulentvirksomhed, KIApro. I efteråret 2007 fik Københavns Kommune samt tre kommuner fra Region Sjælland (Greve, Solrød og Lejre) støtte fra Forebyggelsesfonden 10

13 til at gennemføre to interventionsprojekter i samarbejde med KIApro med det formål at fremme tilbagevenden til arbejde og reducere antallet af sygefraværet blandt langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer. Det var første gang denne specifikke intervention blev implementeret blandt sygemeldte med psykiske helbredsproblemer, og det var denne implementering, der dannede grundlag for nærværende projekt. Interventionen blev designet og gennemført i et samarbejde mellem de fire kommuner og den sundhedsfaglige konsulentvirksomheden KIApro og blev ekstern evalueret af forskere ved NFA. NFA-forskerne havde ikke indflydelse på gennemførelsen af interventionen; kommunerne og KIApro havde ikke indflydelse på gennemførelsen af evalueringen. Formål Projektets overordnede formål var at skabe ny viden om: 1) Effekten af en tværfaglig, koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde (TTA) blandt borgere, der er langtidssygemeldt på grund af almindelige psykiske helbredsproblemer, såsom angst, depression og stress-relaterede lidelser. 2) Modeller og metoder, der kan bruges til en grundig og informativ evaluering af komplekse TTA-interventioner for at skabe generaliserbar viden. Formålene blev operationaliseret ved fire forskningsspørgsmål og fire hypoteser. 11

14 Forskningsspørgsmål og hypoteser Forskningsspørgsmål: 1) Har en tværfaglig, koordineret TTA-intervention positive effekter blandt sygemeldte med psykiske helbredsproblemer? 2) Er effekten afhængig af personkarakteristika, såsom køn, alder, socioøkonomisk position, ansættelsessituation, sygemeldingsårsag, generelt helbred, arbejdsevne eller TTA-forventning? 3) Hvordan forløb implementeringen af interventionen i de fire danske kommuner? 4) Hvordan kan en evaluering gennemføres, således at generaliserbar viden kan uddrages af TTA-interventioner blandt sygemeldte med psykiske helbredsproblemer? Hypoteser: 1) Sygemeldte, der modtager interventionen, kommer hurtigere tilbage i arbejde end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. 2) Sygemeldte, der modtager interventionen, har mindre sygefravær efterfølgende end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. 3) Sygemeldte, der modtager interventionen, har en stærkere arbejdsmarkedstilknytning efterfølgende end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. 4) Sygemeldte, der modtager interventionen, har mindre risiko for gensygemelding og ledighed i det efterfølgende år end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. 5) Sygemeldte, der modtager interventionen, rapporterer efterfølgende større forbedringer i helbred og arbejdsevne end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling Projektorganisering, medarbejdere og samarbejdspartnere Projektleder og ph.d. hovedvejleder: professor, ph.d. Reiner Rugulies, NFA og Københavns Universitet Ph.d. studerende: cand.psych. Marie H.T. Martin, NFA og Københavns Universitetet Ph.d. bi-vejleder: forsker, ph.d. Maj Britt D. Nielsen, NFA 12

15 Samarbejdspartnere: Theis Lange (Institut for Biostatistik, Københavns Universitet), Ute Bültmannn (professor ved University Medical Center Groningen, Holland), Anette F. B. Jørgensen (videnskabelig assistent, NFA),, Ida E. H. Madsen (forsker, NFA), Louise Meinertz (ph.d.-studerende, NFA), Louise Moefelt (videnskabelig assistent, NFA), Jacob Pedersen (forsker, NFA), Signe M. A. Petersen (videnskabelig assistent, NFA). Følgegruppe Vores følgegruppe bestod af arbejdsmiljø- og sundhedsprofessionelle fra arbejdsgiverog lønmodtagerorganisationer og andre relevante institutioner. Organisation Fagligt Fælles Forbund (3F) Danmarks Lærerforening (DLF) Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Dansk Socialrådgiverforening (DS) Kommunernes Landsforening (KL) Fag og Arbejde (FOA) Ledernes Hovedorganisation Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL) Socialpædagogernes Landsforbund (SL) Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) Psykiatrifonden Repræsentant Kristine Jensen Maiken Tingstrøm Sven-Peter Nygaard, Steffen Egeberg Elisabeth Huus Pedersen Preben Meier Pedersen Anne Dahl Petersen Malene Salskov Amby, Lars Andersen Susanne Gerner Nielsen, Troels Godt Mathiesen Kirsten Rosenstand, Vibeke Kristensen, Tine Maj Holm Lisbeth Kjersgård Dorthe Prip Majken Blom Søefeldt, Jane Hansen 13

16 METODE Projektet var bygget op omkring en proces- og en effektevaluering af interventionen, der blev implementeret i fire danske kommuner. Sagsbehandlere i de kommunale jobcentre var ansvarlige for visitation af sygemeldte til interventionen, og et eksternt, tværfagligt rehabiliteringsteam var ansvarligt for udførelsen af den rehabiliterende indsats. Sagsbehandlerne visiterede ud fra kriterierne: Lønmodtagere med tilknytning til en arbejdsplads Sygemeldt mellem 4-12 uger Alder fra år Lettere psykiske (ikke-psykotiske) lidelser (fx stress, depression og angst) Visitationen skete ud fra et quasi-randomiseret princip, hvor der to af ugens dage blev visiteret til interventionsgruppen, og to andre dage blev visiteret til referencegruppen. I København førte dette til to sammenlignelige grupper, mens det i Region Sjælland ikke var muligt at rekruttere en sammenlignelig referencegruppe. Derfor var det kun muligt at gennemføre effektevalueringen i København. Procesevalueringen tog udgangspunkt i en model af interventionens virkningsmekanismer og undersøgte, hvordan visitationen forløb, i hvor høj grad interventionsmodellen blev fulgt, hvilke konkrete aktiviteter, der blev planlagt og udført, hvordan disse blev modtaget af deltagerne, og hvordan ydre faktorer kan have påvirket implementeringen. Datakilder Den kvalitative dataindsamling og analyse blev udført med brug af instrumenter udviklet specifikt til projektet (observationsskema, interviewguide, tematisk analyseskabelon). Spørgeskemaerne (baseline og opfølgning) blev også udviklet til dette projekt og indeholdt både tidligere validerede og nye items til måling af socioøkonomiske karakteristika, helbred, arbejdsevne, arbejdsforhold og oplevelser i forbindelse med sygemeldingen. De anvendte nationale registre var DREAM [2] og det nyere RSS [8], der blev udviklet sideløbende med projektet, og som indeholder mere detaljerede oplysninger om sygedagpengeudbetalinger end DREAM. Effektevalueringen var baseret på data fra København. Her fulgte vi i alt 168 personer (88 i interventions- og 80 i referencegruppen) i RSS for at sammenligne tid til TTA, akkumuleret sygefravær, arbejdsmarkedsstatus og risiko for gensygemelding og ledighed. Baseline spørgeskemaundersøgelsen omfattede i København 115 deltagere og follow-up omfattede 72 deltagere. 14

17 Procesevalueringen var baseret på data fra alle fire kommuner i form af 29 interviews o 4 interviews med ledelse og medarbejder i rehabiliteringsteam o 5 interviews med tre til seks kommunale sagsbehandlere o 20 interviews med deltagerne i interventionsgruppen 6 observationer af teamkonferencer af interventionsteam 106 dokumenter (TTA-handlingsplaner og opfølgninger af handlingsplaner) 192 spørgeskemaer fra baseline og 121 fra follow-up Registerdata fra DREAM og RSS Dataanalyser Effektdata blev analyseret med kvantitative metoder. Tid til TTA blev målt igennem registerdata (tid til selvforsørgelse), dvs. som tid til det tidspunkt, hvor deltagerne stopper med at få sygedagpenge, uden at de begynder at få arbejdsløshedsdagpenge i stedet. Tid til TTA og risiko for gensygemelding og ledighed blev sammenlignet ved hjælp af overlevelsesanalyser (Cox proportional hazards regression), herunder henholdsvis instrumental variabel (IV) analyse og competing risk analysis. Arbejdsmarkedsstatus blev sammenlignet ved hjælp af logistisk regression, mens sammenligninger af akkumuleret sygefravær og ændringer i helbredsvariabler blev udført med Mann-Whitney U test, Wilcoxon signed-rank test og Student s t-test. Alle parametriske analyser blev justeret for potentielle konfoundere identificeret a priori ud fra eksisterende litteratur. 15

18 RESULTATER I det følgende præsenteres resultater for hver af de fire hypoteser og de fire forskningsspørgsmål. Hypotese 1 Sygemeldte, der modtager interventionen, kommer hurtigere tilbage i arbejde end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. Resultat Sygemeldte, der modtog interventionen, kom i gennemsnit ca. 13 uger senere tilbage i arbejde end sygemeldte, der modtog almindelig sagsbehandling. Dette resultat holdt, selv om analysen blev justeret for diverse baggrundsvariable samt skjult konfounding (IV-analyse). Læs mere Resultatet er offentliggjort i artiklen Effectiveness of a coordinated and tailored return-to-work intervention for sickness absence beneficiaries with mental health problems (Martin et al. Journal of Occupational Rehabilitation, 2013, og i ph.d.- afhandlingen Work-directed rehabilitation for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Hypotese 2 Sygemeldte, der modtager interventionen, har mindre sygefravær efterfølgende end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. Resultat Sygemeldte, der modtog interventionen, havde i gennemsnit 58 flere sygefraværsdage dage i det første opfølgningsår og 36 dage i det andet opfølgningsår sammenlignet med sygemeldte, der modtog almindelig sagsbehandling. Optællingen gik fra første sygefraværsdag i den sygemelding, der førte til inklusion i studiet, og to år frem. Læs mere Resultatet er offentliggjort i artiklen Effectiveness of a coordinated and tailored return-towork intervention for sickness absence beneficiaries with mental health problems (Martin et al. Journal of Occupational Rehabilitation, 2013, og i ph.d.- afhandlingen Work-directed rehabilitation for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Hypotese 3 Sygemeldte, der modtager interventionen, har en stærkere arbejdsmarkedstilknytning efterfølgende end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. 16

19 Efter første opfølgningsår var der en højere andel af sygedagpengemodtagere i interventionsgruppen end i referencegruppen. Efter andet opfølgningsår var der en lavere andel af selvforsørgende deltagere i interventionsgruppen end i referencegruppen. Læs mere Resultaterne er præsenteret i artiklen Stability of return to work after a coordinated and tailored intervention for sickness absence beneficiaries with mental health problems: results of a two-year follow-up study, (Martin et al. Disability and Rehabilitation, 2015, Online First samt offentliggjort i ph.d.-afhandlingen Work-directed rehabilitation for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Hypotese 4 Sygemeldte, der modtager interventionen, har mindre risiko for gensygemelding og ledighed i det efterfølgende år end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling. Resultat Sygemeldte, der modtog interventionen, havde ikke mindre risiko for gensygemelding og ledighed i det efterfølgende år end sygemeldte, der modtog almindelig sagsbehandling. Der viste sig derimod en trend mod en højere risiko for begge udfald, der dog ikke var statistisk signifikant. Læs mere Resultatet er præsenteret i artiklen Stability of return to work after a coordinated and tailored intervention for sickness absence beneficiaries with mental health problems: results of a two-year follow-up study, (Martin et al. Disability and Rehabilitation, 2015, Online First samt offentliggjort i ph.d.-afhandlingen Work-directed rehabilitation for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Hypotese 5 Sygemeldte, der modtager interventionen, rapporterer efterfølgende større forbedringer i helbred og arbejdsevne end sygemeldte, der modtager almindelig sagsbehandling Resultat Der kunne ikke påvises en statistisk signifikant forbedring i arbejdsevne og helbred blandt sygemeldte, der modtog interventionen sammenlignet med sygemeldte, der modtog almindelig sagsbehandling. Begge grupper fik det bedre i opfølgningstiden. 17

20 Læs mere Resultatet er offentliggjort ph.d.-afhandlingen Work-directed rehabilitation for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Forskningsspørgsmål 1 Har en tværfaglig, koordineret TTA-intervention positive effekter blandt sygemeldte med psykiske helbredsproblemer? Resultat Sammenlignet med almindelig sagsbehandling, viste interventionen sig at have en forsinkende virkning på TTA. Resultaterne tydede desuden ikke på, at interventionen havde en særlig, positiv effekt på hverken risiko for gensygemelding og ledighed, akkumuleret sygefravær, arbejdsmarkedsstatus, helbred eller arbejdsevne. Forskningsspørgsmål 2 Er effekten afhængig af personkarakteristika, såsom køn, alder, socioøkonomisk position, ansættelsessituation, sygemeldingsårsag, generelt helbred, arbejdsevne eller TTA-forventning? Resultater Ingen af de målte personkarakteristika viste en statistisk signifikant indflydelse på interventionens effekt. Forskningsspørgsmål 3 Hvordan forløb implementeringen af interventionen i de fire danske kommuner? Resultater Der var store forskelle i implementeringen i de fire kommuner. Forskellige lokale barrierer og ressourcer, såsom betydelig fysisk afstand mellem deltagerne og interventionsaktiviteterne og mere eller mindre ledelsesmæssig opbakning til implementeringen førte til, at to af kommunerne var meget utilfredse med interventionen som helhed, mens de to andre kommuner var mere positive. En del af forklaringen på de negative effektresultater i København kan muligvis findes i implementeringsproblemer, herunder ændringer i inklusionskriterierne og samarbejdsvanskeligheder mellem det rehabiliterende team og de kommunale sagsbehandlere begrundet i forskellige arbejdsparadigmer og målsætninger. Det er også muligt, at der i selve interventionen var elementer, der forsinkede TTA ved for eksempel at motivere til jobskifte. Læs mere Resultaterne for Københavns Kommune er offentliggjort i artiklen Implementation of a coordinated and tailored return-to-work intervention for employees with mental health problems (Martin et al. Journal of Occupational Rehabilitation, 2012, Resultaterne for de andre tre kommuner er præsenteret i artiklen Barriers and facilitators 18

21 for the implementation of a return-to-work intervention for sickness absence beneficiaries with mental health problems: Results from three Danish municipalities, der er indsendt til et peerreviewed videnskabeligt tidsskrift. Resultaterne er også offentliggort i ph.d.- afhandlingen Work-directed rehabilitation for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Forskningsspørgsmål 4 Hvordan kan en evaluering gennemføres, således at generaliserbar viden kan uddrages af TTAinterventioner sygemeldte med psykiske helbredsproblemer? Resultater Evaluering skal tænkes ind helt fra begyndelsen i planlægningen af en intervention, så de bedst mulige betingelser for etablering af valide sammenligningsgrupper er til stede. Det er afgørende for forståelsen af en effektevaluering, at der sideløbende er udført en grundig procesevaluering med brug af både kvalitative og kvantitative analysemetoder. Herved kan implementeringsbarrierer og utilsigtede virkningsmekanismer identificeres, sættes i relation til de fundne effekter og forebygges i fremtidige implementeringer. Dette studie bekræfter tidligere konklusioner om, at det ikke er muligt at måle en ren effekt at en intervention, da effekten altid vil være et produkt af lokale interaktioner [9]. Derfor er det afgørende at prioritere undersøgelsen af de kontekstuelle faktorer, der kan tænkes at have påvirket implementeringen og dermed resultaterne. Vi brugte forskellige analysemetoder og ni forskellige udfaldsmål: tid til TTA, akkumuleret sygefravær, arbejdsmarkedsstatus ved follow-up, risiko for gensygemelding og ledighed efter TTA, samt ændringer i generelt helbred, arbejdsevne, angst-, depressions- og somatiseringssymptomer. Desuden brugte vi opfølgningstider af henholdsvis et og to år. Anvendelsen af flere udfaldsmål og en relativt lang opfølgningstid giver et nuanceret billede af effekten, specielt hvis målgruppen er bred og inkluderer både ansatte og ledige sygemeldte. For at få yderligere dybde i resultaterne anbefales det, hvor muligt, at inkludere målinger af deltagernes parathed for TTA (fx readiness for RTW [10] eller RTW self-efficacy [11]. Studiet har også synliggjort fordele og ulemper ved at vælge ekstern frem for intern evaluering. En ekstern evaluator har det bedste grundlag for at drage uvildige konklusioner, men kan have svært ved at opnå fuldstændig kontrol over evalueringens design. Dette kan have betydning for den metodiske stringens og for datagrundlaget. For eksempel var quasi-randomisering den eneste acceptable løsning for de visiterende sagsbehandlere i dette studie, og vi mistede en del data ved at overlade visitation og udlevering af baseline spørgeskema til jobcentrene. Under alle omstændigheder, og især når evaluator er ekstern, er det afgørende at etablere et tæt samarbejde med alle relevante aktører for at opnå det bedst mulige datagrundlag. Når randomisering ikke er mulig, kan det som i dette studie, være muligt at organisere visitationen sådan, at der skabes grundlag for en IV-analyse. Denne strategi overflødiggør måling af konfoundere og kan give et informativt supplement til mere 19

22 traditionelle, justerede analyser. Dog skal det bemærkes, at en IV-analyse generelt kræver en relativ stor studiepopulation og et stærkt instrument for at nærme sig den præcision, der fås ved en traditionel analyse [12]. 20

23 PERSPEKTIVERING OG KONKLUSION Projektets overordnede formål var at skabe viden om a) hvorvidt en tværfaglig, koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde (TTA) har positive effekter på borgere, der er langtidssygemeldt på grund af almindelige psykiske helbredsproblemer, såsom angst, depression og stress-relaterede lidelser; og b) hvilke modeller og metoder, man med fordel kan anvende til evaluering af komplekse TTA-interventioner for sygemeldte med psykiske helbredsproblemer, således at der udledes generaliserbar viden til fremtidige indsatser. Med hensyn til projektets første formål pegede effektanalyserne på en negativ interventionseffekt i form af forlænget sygefravær og en reduceret chance for at vende tilbage til arbejdet for interventionsgruppen. Det er ikke sandsynligt, at denne negative effekt udelukkende skyldes metodiske problemer, fx forskelle mellem interventionsdeltagerne og referencegruppen ved baseline, fordi effekten var synlig selv efter justering for en række faktorer, både målte og skjulte, som kan tænkes at have indflydelse på tilbagevenden til arbejdet. Procesevalueringen pegede desuden på en række implementeringsproblemer, som vi mener, har spillet en væsentlig rolle for den negative effekt. Procesevalueringen peger for eksempel på, at der har været ventetider fra visitation til udredning, som kan være med til at trække sygefraværet ud. Ligeledes viste interviews med det tværfaglige team og sagsbehandlerne, at de to instanser arbejdede med forskellige tidshorisonter (forventning om tidspunkt for tilbagevenden til arbejdet), hvor sagsbehandlernes tidshorisont var betydeligt kortere end det tværfaglige teams. En sådan forskel i sagsbehandlernes og det tværfaglige teams forventning til tilbagevenden kan muligvis påvirke den sygemeldtes adfærd og forklare en negativ interventionseffekt. Interviews med deltagerne peger således også på, at nogle deltagere valgte at udsætte deres tilbagevenden eller søge nyt job efter anbefaling fra det tværfaglige team. Med hensyn til projektets andet formål kan det konkluderes, at de anvendte modeller og metoder skabte grundlag for en grundig og nuanceret undersøgelse af interventionens effekter. Vi brugte flere forskellige udfaldsmål, og selvom visse af dem i dette tilfælde viste flere sider af samme sag (fx tid til TTA, akkumuleret sygefravær og arbejdsmarkedsstatus), tilføjede de hver især detaljer, der kan være af værdi for forskellige interessenter i evalueringen. Der blev desuden kastet lys over processer - herunder barrierer og ressourcer - i implementeringen, der kan have påvirket effekten, og som kan danne grundlag for bedre design og evaluering af fremtidige TTA- indsatser for denne målgruppe. Vi konkluderer, at denne tværfaglige, koordinerede TTA-intervention ikke har positive effekter blandt sygemeldte med psykiske helbredsproblemer. Modtagerne af interventionen var længere sygemeldte og var længere tid om at vende fuldt tilbage til Arbejdsmarkedet, end modtagerne af almindelig sagsbehandling. På baggrund af de anvendte modeller og metoder konkluderes, at den negative effekt sandsynligvis skyldes 21

24 både implementeringsfejl og utilsigtede virkningsmekanismer i selve interventionsteorien. 22

25 REFERENCE LIST 1 OECD. Sickness, Disability and Work: Breaking the Barriers. A synthesis of findings across OECD countries. OECD Publishing, Lund T, Kivimaki M, Labriola M, Villadsen E, Christensen KB. Using administrative sickness absence data as a marker of future disability pension: the prospective DREAM study of Danish private sector employees. Occup Environ Med 2008;65: Vinokur AD, Schul Y, Vuori J, Price RH. Two years after a job loss: long-term impact of the JOBS program on reemployment and mental health. J Occup Health Psychol 2000;5: Waddell G, Burton K. Is work good for your health and wellbeing? London, Department of Work and Pensions, The Stationary Office. 5 Madsen A.L. Markant stigning i psykiske arbejdsskader Arbejdsskadestyrelsen. 6 Dansk Arbejdsgiverforening. Vækst i psykiske lidelser Kilsgaard J, Sherson D, Bültmann U, Olsen J, Pedersen J, Lund T. Koordineret indsats for arbejdsfastholdelse (KIA) af sygemeldte med længerevarende smertegener fra bevægeapparatet København, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 8 Pedersen J, Villadsen E, Burr H., Martin MHT, Nielsen MBD, Meinertz L. Register for sygedagpenge og sociale ydelser i Danmark [The Danish register of sickness absence compensation and social transfer payments][danish] Copenhagen, The National Research Centre for the Working Environment. 9 Pawson R, Tilley N. Realistic evaluation. Throwbridge, Wiltshire: The Cromwell Press, Franche RL, Corbiere M, Lee H, Breslin FC, Hepburn CG. The Readiness for Return-To-Work (RRTW) scale: development and validation of a self-report staging scale in lost-time claimants with musculoskeletal disorders. J Occup Rehabil 2007;17: Brouwer S, Franche RL, Hogg-Johnson S, Lee H, Krause N, Shaw WS. Return-towork self-efficacy: development and validation of a scale in claimants with musculoskeletal disorders. J Occup Rehabil 2011;21: Rassen JA, Brookhart MA, Glynn RJ, Mittleman MA, Schneeweiss S. Instrumental variables I: instrumental variables exploit natural variation in nonexperimental data to estimate causal relationships. J Clin Epidemiol 2009;62:

26 APPENDIKS: FORMIDLINGSAKTIVITETER Herunder gives en oversigt over de formidlingsaktiviteter, der har været i løbet af projektperioden. I. Brugere II. Forskere III. Ph.d.-Afhandlingen I. Formidling til brugerne Skriftlig formidling til brugerne Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden Martin MHT, Nielsen MBD, Rugulies R. Metoder til og modeller for effektvurdering af virksomhedsrettet tilbagevenden til arbejdet-initiativer for sygemeldte med psykiske problemer. Slutrapport for Arbejdsmiljøforskningsfonden (Projekt ). København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA evalueringsrapporter til Forebyggelsesfonden Ph.d.-projektet var tilknyttet et mere omfattende evalueringsprojekt af TTA-interventioner i forskellige danske kommuner. I denne sammenhæng har NFA afleveret seks evalueringsrapporter til Forebyggelsesfonden, heraf står de følgende to i sammenhæng med ph.d. projektet: Martin MHT, Nielsen MBD, Petersen SMA, Rugulies R. Koordineret indsats for arbejdsfastholdelse (KIA) af sygemeldte med psykiske helbredsproblemer. Evalueringsrapport for Køge Bugt. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Martin MHT, Meinertz L, Petersen SMA, Rugulies R, & Nielsen MBD. Koordineret indsats for arbejdsfastholdelse (KIA) af sygemeldte med psykiske helbredsproblemer. Evalueringsrapport for København. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Nyheder på hjemmesiden for det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Sygemeldte med psykiske helbredsproblemer blev ikke hurtigere selvforsørgende med koordineret indsats. Publiceret d

27 Ph.d.-forsvar om arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer. Publiceret d Forsøg med at få sygemeldte hurtigt tilbage i arbejdet kræver grundig forberedelse. Publiceret d Oplæg og postere til brugerne Oplæg ved følgegruppemøder Martin MHT, Meinertz L, Petersen SMA, Rugulies R, Nielsen MBD. Evaluering af Det lille TTA-projekt. Oplæg ved PIVA følgegruppemøde. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København, 20. april Meinertz L, & Tiemroth MH. Evaluering af 5 kommunale interventionsprojekter om en koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde. Oplæg ved PIVA følgegruppemøde. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København, 27. marts NIVA-seminar: Mental health and return to work, NFA, Copenhagen October 4th, 2011 Martin MHT, Meinertz L, Petersen SMA, Nielsen MBD & Rugulies R. Barriers to implementation - evaluation of a coordinated multidisciplinary RTW-intervention. Presentation at the NIVA seminar Mental health and return to work, Copenhagen, October 4th, Oplæg ved Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference den 14. januar 2015 Rugulies R, Martin MHT. Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer. Oplæg ved Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference den 14. januar 2015, København. Posterpræsentationer ved Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonferencer Martin MHT, Høgh A, & Rugulies R. Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med almindelige psykiske helbredsproblemer Præsentret ved Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference i København i 2009, 2010, 2011, 2012, 2014, København. 25

28 II. Formidling til forskere Artikler publiceret i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter Martin MHT, Nielsen MBD, Pedersen J, Rugulies R. Stability of return to work after a coordinated and tailored intervention for sickness absence compensation beneficiaries with mental health problems: results of a two-year follow-up study. Disability and Rehabilitation, 2015, Online First 12. January 2015; Martin MHT, Nielsen MBD, Madsen IEH, Petersen SM, Lange T, Rugulies R. Effectiveness of a coordinated and tailored return-to-work intervention for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Journal of Occupational Rehabilitation 2013;23(4): Martin MHT, Nielsen MBD, Petersen SMA, Jakobsen LM, Rugulies R. Implementation of a coordinated and tailored return-to-work intervention for employees with mental health problems. Journal of Occupational Rehabilitation 2012;22(3): Præsentationer ved videnskabelige konferencer med publicerede peer-reviewed abstract 7th European Public Health Conference Mind the Gap: Reducing inequalities in health and health care. Glasgow, Scotland, November 19th to 22nd, Martin MHT, Nielsen MBD, Rugulies R,. Effect and process evaluation of a coordinated and tailored return-to-work intervention among sickness absence beneficiaries with mental health problems in Denmark. Paper presentation. Abstract published in: European Journal of Public Health 2014;24(Supplement 2). Work, Well-being and Wealth: Active Aging and Work International Conference. Helsinki, Finland, August 26th to 28th, 2013 Rugulies R. Psychosocial workplace factors, depression, and work participation: results from Danish follow-up studies. Paper presentation. Paper presentation. Abstract published in: Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2013;(Supplement: Work, Well-being and Wealth Conference, Helsinki):77. The 4th European Public Health Conference: Public Health and Welfare - Welfare Development and Health, Copenhagen, Denmark, November 9th to 12th, Martin MHT, Jakobsen LM, Petersen SMA, Nielsen MBD, Rugulies R. Using process evaluation to explain unexpected effects of interventions - evaluation of a coordinated multidisciplinary RTW-intervention. Paper presentation. Abstract published in: European Journal of Public Health;21(Supplement 1):264;

29 Fourth Internationel Commission on Occupational Health (ICOH) International Conference on Psychosocial Factors at Work, Amsterdam, The Netherlands, June 14th to 17th, Meinertz L, Martin MHT, & Rugulies R. Return to work interventions for people with common mental disorders: who benefits? Poster presentation. Abstract published in: International Commission on Occupational Health (Ed.) Conference proceedings of the Fourth ICOH International Conference on Psychosocial Factors at Work (ICOH-WOPS): The changing world of work (USB Stick: Presentation P-086); Second Joint European Public Health Conference, Lodz, Poland, November 25th to 28th, Meinertz L, Martin MHT, Hjarsbech PU, Nielsen MBD, & Rugulies R. Organizational barriers for multidisciplinary return-to-work programs in Denmark. Poster presentation. Abstract published in: European Journal of Public Health, 19(Supplement 1): ; Den 6. Danske Stressforskningskonference, København, November 5th, Meinertz L, Martin MHT, Hjarsbech PU, Nielsen MBD, & Rugulies R. Organizational barriers for multidisciplinary return-to-work programs in Denmark. Abstract published in: Conference proceedings of the 6th Danish Conference on Stress Research; Andre præsentationer for forskere Oplæg på SFI (Forskningscenter for Velfærd, København) Martin MHT, Nielsen MBD. Evaluering af en koordineret tværfaglig tilbage-tilarbejdet intervention i fire danske kommuner. SFI, København, maj III. Ph.D.-Afhandlingen Marie Høm Tiemroth Martin. Work-directed rehabilitation of sickness absence beneficiaries with mental health problems. Evaluation of a complex intervention implemented in four settings. Ph.d.-afhandling. København: Københavns Universitet, Institut for Psykologi, Afhandlingen blev forsvaret og godkendt den 28. november

30

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt 31-2008-09 Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra effektevalueringen Maj Britt D. Nielsen Forsker NFA Formålet med effekt evalueringen At belyse om de sygemeldte i TTA- indsatsen: bliver hurtigere raskmeldte

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Velkomst Formidlingsmøde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 11. marts 2011 Formidlingsmøde Forskningsprojekt:

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker, ph.d. Birgit Aust, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mit foredrag 1. Udbredelse og

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola. Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE

ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE Baseret på projekter udført i henholdsvis København, Middelfart, Aalborg, Vendsyssel og Køge

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Hvordan oplever sygemeldte med stress og depression tilbagevenden til arbejde? Malene Friis Andersen, post.doc på NFA ph.d., cand.psych.aut.

Hvordan oplever sygemeldte med stress og depression tilbagevenden til arbejde? Malene Friis Andersen, post.doc på NFA ph.d., cand.psych.aut. Hvordan oplever sygemeldte med stress og depression tilbagevenden til arbejde? Malene Friis Andersen, post.doc på NFA ph.d., cand.psych.aut. Hvad skal vi nå. Hvilke barrierer og muligheder for TTA oplever

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS)

Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS) Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS) Projekt 03-2008-09 Reiner Rugulies, Ida E.H. Madsen, Pernille U. Hjarsbech, Maj Britt D. Nielsen, Katja Løngaard, Simone Visbjerg Møller Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten

Læs mere

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Ute Bültmann, Seniorforsker AMFF s Midtvejskonference 3. November 2005 Baggrund Det samlede

Læs mere

KOORDINERET INDSATS FOR ARBEJDSFASTHOLDELSE (KIA) AF SYGEMELDTE MED PSYKISKE HELBREDSPROBLEMER

KOORDINERET INDSATS FOR ARBEJDSFASTHOLDELSE (KIA) AF SYGEMELDTE MED PSYKISKE HELBREDSPROBLEMER KOORDINERET INDSATS FOR ARBEJDSFASTHOLDELSE (KIA) AF SYGEMELDTE MED PSYKISKE HELBREDSPROBLEMER Evalueringsrapport for Køge Bugt Marie H.T. Martin, Louise Moefelt, Signe M.A. Petersen, Louise M. Jakobsen,

Læs mere

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Ida E. H. Madsen, Ph.D, Seniorforsker Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM)

TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) Evalueringsrapport for Middelfart Kommune Signe M.A. Petersen, Louise M. Jakobsen, Marie H.T.

Læs mere

Erfaringer fra Det store TTA-projekt

Erfaringer fra Det store TTA-projekt Kronik Erfaringer fra Det store TTA-projekt Maj Britt Dahl Nielsen & Birgit Aust november 2012 offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Arbejds- I miljø (NFA) resultaterne fra et meget omfattende

Læs mere

SYSTEMATISK PROGRAM FOR ARBEJDSRETTET REHABILITERING (SPAR) FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR

SYSTEMATISK PROGRAM FOR ARBEJDSRETTET REHABILITERING (SPAR) FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SYSTEMATISK PROGRAM FOR ARBEJDSRETTET REHABILITERING (SPAR) FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR Evalueringsrapport for Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn Jobcenter Maj Britt D Nielsen, Signe MA Petersen,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Attraktive Arbejdspladser for Aktive Seniorer

Attraktive Arbejdspladser for Aktive Seniorer Attraktive Arbejdspladser for Aktive Seniorer Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Marts 2015 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning. Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Formidlingsmøde: Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning

Formidlingsmøde: Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning Formidlingsmøde: Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 6. oktober 2016, NFA, København

Læs mere

Workshop. Redskaber til måling af parathed før og produktivitet efter tilbagevenden til arbejde?

Workshop. Redskaber til måling af parathed før og produktivitet efter tilbagevenden til arbejde? Workshop Redskaber til måling af parathed før og produktivitet efter tilbagevenden til arbejde? Oplæg på Arbejdsmiljøkonferencen 10. November 2015 Anne-Mette Momsen, forsker Merete Labriola, seniorforsker

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99 Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Positive faktorer i arbejdsmiljøet Positive faktorer i arbejdsmiljøet Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 19. november 2012 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi

Læs mere

VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN. Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet

VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN. Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet Hvad virker i sygedagepengeindsatsen? Kort om oplægsholder & Ph.d.-projekt. Opstart 2013.

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS Sygefravær og Arbejdsfastholdelse v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS www.iris.no 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 2002 2003 2004

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer Job & Sind Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer Projektgruppen Otto Melchior Poulsen Mette Andersen Nexø Josefine Vejlby Kristensen

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Slutrapport Fysiologiske biomarkører for kronisk stress

Slutrapport Fysiologiske biomarkører for kronisk stress Slutrapport Fysiologiske biomarkører for kronisk stress Financieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden (projektnummer 22-2009-03, journalnummer 20110008294). English Summary Background Stress is the individual

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Agenda Subject Time Status Annex Comments

Agenda Subject Time Status Annex Comments Board Meeting - Draft Agenda Wednesday, January, 30 th From 15.00 to 20.00 19.30: Dinner Agenda 1, Annex 01 Agenda Subject Time Status Annex Comments 1. Welcome and approval of the agenda 15.00 15.10 01

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Transforming Disability Into Ability

Transforming Disability Into Ability 5. november 2014 Transforming Disability Into Ability Axelborg, København Transformationen er i gang. Velkommen! Jeg er glad for at kunne byde jer velkommen til dagens konference på Axelborg, der vil

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde

Læs mere

Det store TTA -projekt

Det store TTA -projekt Det store TTA -projekt Agenda Rammen for Det s tore TTA-projekt Viden bag projektet især hvidbøgerne fra 2008 og 2010 Mødet med virkeligheden Implementering med mange akt ører Oplæg på SAM Temadag om arbejdsrelateret

Læs mere

Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.

Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Fakta om kvinder og sygefravær En af Danmarks førende arbejdsmiljøforskere vil give

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish The linguistic and cross-cultural adaptation process of KOOS-child from Swedish to Danish followed international guidelines

Læs mere

Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?

Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge? Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge? Hernes 10-02-2014, Merete Labriola Merete Labriola CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling -et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd For hvem er sygefravær relevant? 6,45 6,4 6,35 6,3 6,25 Mia kr 6,2 6,15 6,1 6,05 6 5,95 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Fraværsdage/år

Læs mere

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Positive faktorer i arbejdsmiljøet Positive faktorer i arbejdsmiljøet Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 7. maj 2014 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering. En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv. Kirsten Petersen

Brugerinddragelse i rehabilitering. En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv. Kirsten Petersen Brugerinddragelse i rehabilitering. En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv. Ph.d.-afhandling Kirsten Petersen Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Department of Clinical Social

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet

Læs mere

TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET

TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET Evalueringsrapport for Aalborg kommune Signe M.A. Petersen, Louise Moefelt, Louise M. Jakobsen, Marie

Læs mere

Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Vi behandler de indkomne ansøgninger hurtigst

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Projektbeskrivelse og ansøgning til Forebyggelsesfonden

Projektbeskrivelse og ansøgning til Forebyggelsesfonden Projektbeskrivelse og ansøgning til Forebyggelsesfonden KIA psyk Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse af sygemeldte med lettere psykiske lidelser Greve, Solrød og Lejre kommuner Oktober 2007 Greve,

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere