Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag d. 29. oktober 2013 kl i Frokoststuen

Transkript

1 Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag d. 29. oktober 2013 kl i Frokoststuen Mølleskolen tlf Formand: Lone Dalsgaard André Fraværende: Poul /14: 5 min. Godkendelse af referat af skolebestyrelsesmøde 25. september Mødet blev konverteret til et foredrag på Stilling Skole så intet referat /14: O-pkt. Nyt fra elevrådet (10 min.) Elevrådet repræsenteres af Peter Adamsen og Wakma. Elevrådet foreslår en lille ekstra bod, så man ikke har så lang kø ved kantinen. En form for kvik-kasse. I forhold til vikardækning, så kan det være problematisk, hvis vikaren ikke er hjemme i det fag, der undervises i. Elevrådet forsøger at lave en dag for overbygningen for at gøre opmærksom på sig selv. Det kunne være en dag, hvor alle elever fik fri fra kl og så havde mødepligt i forhold til et elevrådsarrangement. Der har været en afstemning om ting, der burde forbedres. Omklædning i idræt synes man ikke fungerer for drengenes vedkommende. For pigerne er det ok. Toiletterne i forbindelse med omklædningen er heller ikke tilfredsstillende. Det er især galt for drengenes vedkommende. Elevrådet tager kontakt til Karin i kantinen med henblik på at få en kvikkasse, så de lange køer mindskes. Vikardækning - hvis man fx ikke kan tysk, så foreslås det, at der undervises i noget andet. Vikarerne skal klædes godt på. Vi skal tale med Hanne (vikaranviser), om det eventuelt kan gøres bedre, og vi skal tale med lærerne om nødplaner, så der altid er noget relevant at undervise i. Det er urealistisk at tro, vi altid kan få en vikar, der har lige netop de fag, der efterspørges i den pågældende lektion. Aktivitetsdag for overbygningen i forhold til elevrådet - det er der meget læring i, udtaler skolebestyrelsen. Måske kunne der arrangeres en musikoplevelse, konkurrencer og måske en billet til en kage og en sodavand. Der skal laves et lille udvalg, som prøver at finde ud af, hvad der kan være spændende for overbygningselever. Det er vigtigt, at der gøres opmærksom på at det også handler om elevråd, demokrati og hvad man arbejder med. Måske kunne man få en pep-talk fra DSE. Men det skal være gode folk. De fysiske rammer i omklædningen. Søren (SHP) supplerer med, at der og-

2 så fra lærerside er et ønske om bedre omklædningsfaciliteter. Karina supplerer med, at der har været skolesyn, hvor det også blev bemærket, at tilstanden ikke var god. Derfor kommer investeringen ind i en kommunal plan, men vi kender ikke prioriteringen. Fra bestyrelsens side spørges der til, om der kan laves ekstra rengøring i venteperioden. I lighed med den gode indsats der har været i forhold til toiletter. Peter A fortæller, at flere børn ikke vil gå i bad. Der er meget fugtigt derinde, og Peter synes forslaget om ekstra rengøring er en god ide. Karina drøfter det med Gunner, og de ser om der er mulighed for forbedringer. Vi aftaler endvidere at bringe problematikken med i Økonomiudvalget /14: Orientering fra skoleledelsen samt diverse udvalg Der vil bl.a. blive informeret om inklusionsplan og arbejde med skolereform. Diverse udvalg: Trafikudvalget - der er på nuværende ikke passagerer nok til gåbussen. Vi synes, det er meget ærgerligt, hvis ordningen ikke bliver til noget, men der er naturligvis forståelse for, at det må stoppes, hvis der ikke er brugere. Til gengæld er det et ønske om, at man igen forsøger sig til foråret. Kommunikationsudvalget - vi forventer Skolenyt med deadline inden jul. Lone skriver om bestyrelsens arbejde og beslutninger, og Karina om skolereform med mere. Der kommer naturligvis flere indlæg. Vi har haft pædagogisk weekend på Brandbjerg Højskole med emnet inklusion. Fokus på teamsamarbejdet. SHP orienterer. Generelt oplevedes det som en succes hos pædagoger og lærere. AA orienterer om Spot on tosprogede. Et kommunalt udviklingsarbejde, der falder godt i tråd med inklusionstanken, men har tre selvstændige mål. Det handler om overgange - primært mellem børnehaver og skole, hvor institutionerne skal blive bedre til at samarbejde. Desuden lægges der vægt på, at børnene sprogligt skal være bedre rustede, når de starter skolegangen, og det er et mål, at differencen mellem DSA elevers og andre elevers resultater i de nationale test mm. skal mindskes med 50 % i 2015 (i relation til 2013). Inklusionspanelet 5. og 7. årgang er udvalgt til at deltage i et forskningsprojekt om inklusion. Hvis vi er heldige vil denne udvælgelse føre frem til ekstra uddannelse af elever og lærere. Forældrene på de berørte årgange er orienteret, og de skal sige fra, hvis de ikke ønsker deres børn skal deltage. Legepladsudvalg fra skolens side er der et ønske om, at bestyrelsen vil være behjælpelig med at søge diverse fonde om midler. Ikke kun for at forbedre legemulighederne, men i høj grad lige så meget for at forbedre mulighederne for undervisning. Lokalemæssigt er vi trængte på skolen, så al ekstra plads er velkommen.

3 /14: Princip for samarbejde mellem Skolebestyrelsen, Klub og SFO s forældreråd. Princippet ønskes slettet, da det ikke længere svarer til de nuværende forhold, hvor vi ser skole, SFO og Klub som en enhed. Bilag nr. 1: Princip for samarbejde mellem Skolebestyrelsen, Klub og DFO s forældreråd. Bestyrelsen foreslår princippet slettet. Der tages endelig stilling til dette på dette møde. Det vedtages, at princippet skal slettes, da det ikke længere giver mening /14: Dialogmøde d. 21. november kl for skolernes bestyrelser og Undervisnings- og Børneudvalget. I modtager en dagsorden senere, men sæt aftalen i kalenderen. Invitationen gælder 2 3 forældrerepræsentanter og kontraktholderen. Hvem deltager fra Mølleskolen? Jimmy deltager. Desuden Anette eller Birgitte. Birgitte deltager desuden i et andet kommunalt arrangement for bestyrelser /14: Handlingsspil Orientering om arrangementet for bestyrelsen på Stilling skole. Hvordan forholder vi os til det på Mølleskolen? Bilag nr. 2: Handlingsspil Vi havde en god aften med flot deltagelse fra Mølleskolen. Jens Andersens oplæg gav stof til eftertanke, og endnu en gang blev det slået fast, at samarbejdet forældrene imellem og forældrenes opbakning til inklusion er meget afgørende for, at skolen kan lykkes med opgaven /14: Retningslinjer for brug af ForældreIntra Hvem må lægge meddelelser ud? Hvordan skelner vi i forhold til relevans? Vi har desuden en forældrehenvendelse vedrørende forældrenes interne brug af mailsystemet. Elevrådsmedlemmerne kan fortælle, at problematikken også er kendt fra elevernes Intra, der ligeledes fyldes med uvedkommende meddelelser. Lone D vil skrive om problematikken i Skolenyt, og vi vil tage punktet op igen. Vi forestiller os, at Poul kan have godt input til alternative løsninger.

4 /14: Skolearrangement den 16. december kl med besøg af Torben Steen og Uffe Elbæk Nedsættelse af arbejdsgruppe til den videre planlægning. Lone og Alma arbejder med det /14: Kvalitetsrapport I kvalitetsrapporten skal vi beskrive samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. På Mølleskolen har vi ikke retningslinjer for brug af elevplanerne, men forholder os til de ministerielle krav. Der er heller ikke kommunale særregler på området. Hvordan forholder vi os til elevplaner på Mølleskolen? Hvordan er jeres erfaringer med udbyttet af elevplaner? Har I ønsker til forandringer? Forslag til forbedringer? Om elevplaner: Læs bilag nr. 3. Generelt givers udtryk for tilfredshed med elevplanerne. Man oplever, at lærerne er gode til at sætte nye mål og udfordringer op og man er kommet mere væk fra Det går som det plejer, ingen problemer. Planerne er gode i forhold til skole/hjemsamtalen, som ellers kan opleves som værende lidt korte og overfladiske. Elevplanen opkvalificerer samtalen. Der opleves en tendens til, at elevplanernes kvalitet stiger med klassetrinnene. I alt fald siger de mere i forhold til forældrebehovet. Elevplanen kan dog også være for styrende i forhold til samtalen. Man kan overse noget, fordi dagsordenen på forhånd er sat. Der er et ønske om, at elevplanen laves først på skoleåret og er dynamisk. Dvs. at den bruges og revideres/evalueres løbende. Fra lærerside gives udtryk for, at der er uklarhed omkring udformningen af elevplanerne. Ikke alle er klar over, at der skal laves elevplan i alle fag. Ledelsen skal lave klarere retningslinjer, som så drøftes med personalet /14: Eventuelt Sponsorater eller tiggeri? En hårfin balance, som Lone vil belyse yderligere i næste nummer af Skolenyt.

5 Bilag nr. 1 ad pkt /14 Princip for samarbejde mellem Skolebestyrelsen, Klub og SFO s forældreråd Princip: Skolebestyrelsen ønsker at bakke Klub og skolefritidsordning op som en integreret del af skolens virksomhed under størst mulig hensyntagen til Klub, SFO og forældrerådets integritet. Forældreråd: Der oprettes et forældreråd i såvel klub og SFO blandt forældre til børn, der er optaget i de to fritidsordninger. Forældrerådenes primære opgave er at formidle forældrenes synspunkter og medvirke til et samarbejde med leder, personale og skolebestyrelsen. Forældrerådet er sikret medindflydelse og udtaleret på: Signaler i virksomhedsplanen Klub og skolefritidsordningens indretning og bygningsmæssige forhold Ansættelse af personale i klub og SFO Relevante høringssager Skolebestyrelse og forældrerådene samles til fællesmøde to gange årligt, hvor dagsordenen til efterårsmødet udformes af skolebestyrelsen og anden gang udformes af de respektive forældreråd i klub og SFO. Revideret marts 2005 Vedtaget på skolebestyrelsesmøde 20. april 2005

6 Bilag nr. 3 ad pkt /14 Elevplaner Hver elev skal fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin have en elevplan til brug for løbende evaluering. Det fremgår af folkeskolelovens 13 b. Elevplanen skal indeholde resultater af evalueringen og den opfølgning, man beslutter på baggrund af resultater Formål med elevplaner Formålene med elevplaner er (ifølge bekendtgørelse nr. 750 af 13. juli): at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse (folkeskolelovens 18). at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen (folkeskolelovens 13). at styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan for elever på 8. og 9. klassetrin blev, med virkning fra august 2009, samlet i én elev- og uddannelsesplan. Indholdet af det nye dokument vil svare til indholdet af den tidligere elevplan og uddannelsesplan på disse klassetrin. Den nye bekendtgørelse indebærer ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere gældende regler om elevplaner. På 10. klassetrin er der som hidtil alene krav om udarbejdelse af en uddannelsesplan. Krav til elevplaner I afsnittene nedenfor kan du se de overordnede og indholdsmæssige krav til elevplanen for elever i børnehaveklassen til og med 7. klassetrin. Den del af elev- og uddannelsesplanen for elever på 8. og 9. klassetrin, der vedrører den løbende evaluering af undervisningen, skal leve op til de samme krav, jf. 10 i bekendtgørelsen. Overordnede krav Elevplanen skal være skriftlig, og den skal udleveres regelmæssigt til elevens forældre. Med regelmæssigt menes der mindst én gang per skoleår. Indholdsmæssige krav Elevplanen skal indeholde to dele en statusdel og en opfølgningsdel: Statusdel: Elevplanens statusdel skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering i undervisning i alle fag

7 Opfølgningsdel: Elevplanens opfølgningsdel skal indeholde oplysninger om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering og de nationale test. Det er vigtigt, at elevplanerne afspejler et fokus på faglige mål i undervisningen. Elevplanens opfølgningsdel må ikke glemmes. Det fremadrettede perspektiv er afgørende for, at den enkelte elev bringes videre i forhold til sin læring. Bekendtgørelsen præciserer, at elevplanen alene skal indeholde oplysninger, der har betydning for lærernes, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Dette kan ikke tolkes på en sådan måde, at man i elevplanen kan nøjes med at skrive om visse af elevens fag. Alle fag betyder alle de fag, eleven har på sit skema. At elevplanen alene skal indeholde oplysninger, der har betydning for arbejdet med at følge op på og forbedre effekterne af undervisning, betyder, at elevplanen skal tilpasses den enkelte elev ud fra en individuel vurdering af elevens samlede faglige og social situation. Det vil sige, at det varierer fra elev til elev, hvor meget der skrives ud for hvert fag. I nogle fag vil man kunne nøjes med få linjer. Elevplanen bør udformes kort og præcist. Det styrker brugervenligheden i forhold til lærere, elev og forældre. Elevplaner og test Resultater af de nationale test er fortrolige, og derfor bør den skriftlige tilbagemelding til forældrene om barnets testresultat holdes adskilt fra elevplanen. Men elevplanen skal som nævnt indeholde en beskrivelse af opfølgningen på resultaterne af den løbende evaluering, og her vil resultatet af de nationale test indgå i den enkelte lærers samlede vurdering. Kun én elevplan Det er vigtigt at understrege, at der som minimum skal udarbejdes én elevplan per elev per år. Denne plan skal omhandle alle elevens fag. Den enkelte lærer er alene forpligtet til at bidrage til elevplanerne inden for de fag, vedkommende underviser i. Selv om der kun er krav om at udarbejde én elevplan per skoleår, står det kommunerne og skolerne frit for at udarbejde flere, hvis de ønsker det. Du kan læse mere om de nationale test her. Aftaler med forældrene Elevplanen kan indeholde aftaler om, hvordan forældre i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. Bekendtgørelsen nævner som eksempel aftaler om, at eleven møder til tiden, at eleven medbringer de nødvendige undervisningsmidler, eller at eleven møder udhvilet. Elevplanen kan også indeholde oplysninger om andre forhold, der er relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag.

8 Hvem bestemmer rammerne? Der er ikke noget krav i bekendtgørelsen om, at kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen skal fastsætte mål, rammer og principper, men de har muligheden. Kommunalbestyrelsen: Kan fastlægge mål og rammer for skolens anvendelse af elevplaner. Skolebestyrelsen: Kan fastsætte principper for skolens anvendelse af elevplaner. Der kan for eksempel være tale om antallet af elevplaner per elev per år, hvornår på skoleåret elevplanen udarbejdes, om elevplanen skal være i elektronisk form eller på papir, hvem der koordinerer arbejdet i forbindelse med udarbejdelse af elevplanerne, hvordan forældrene skal indgå i samarbejdet med videre. Ministeriet for Børn og Undervisning har ingen indflydelse på, hvordan kommunal- og skolebestyrelserne vælger at tilrettelægge det konkrete arbejde. Spørgsmål vedrørende arbejdstid er alene en sag mellem KL og Danmarks Lærerforening. Skolelederens rolle Bekendtgørelsen stiller krav om, at skolelederen træffer beslutning om anvendelsen af elevplaner inden for rammerne af loven, bekendtgørelsen og eventuelle mål og rammer fastlagt af kommunalbestyrelsen og principper fastsat af skolebestyrelsen. Skolens leder skal desuden træffe beslutning om, hvordan arbejdet med elevplaner tilrettelægges. Det er derfor vigtigt, at der finder en drøftelse sted mellem lærere og skoleleder. Sikkerhedskrav ved anvendelse af elektronisk databehandling. Når behandling af personoplysninger helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, gælder lov om behandling af personoplysninger (persondataloven), som administreres af Datatilsynet. Dette indebærer, at der skal iagttages særlige sikkerhedskrav helt på linje med, når lærerne i dag anvender pc'er og internettet i forbindelse med deres varetagelse af opgaver som den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, skole-hjem-samarbejde med videre. Hvis der er behov for at lagre elevplanerne i elektronisk form, skal dette ske i et system, der lever op til særlige sikkerhedskrav. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at de dokumentarkiver, der anvendes, overholder sikkerhedskravene i persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen (bekendtgørelsens regler er gengivet og kommenteret i sikkerhedsvejledningen). Er man som bruger i tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig sikkerhed i de it-systemer, skolen anvender, til at elevplanen kan gemmes elektronisk, anbefales det at få spørgsmålet afklaret på skolen og i kommunen.