Fængselsforbundet. Referat. fra. Fængselsforbundets. 6. ordinære kongres Hotel Comwell Middelfart

Transkript

1 Fængselsforbundet Referat fra Fængselsforbundets 6. ordinære kongres 2013 på Hotel Comwell Middelfart 1

2 Indholdsfortegnelse Ad punkt 1: Mødets åbning... 4 Ad Punkt 2: Fastsættelse af dagsorden... 8 Ad punkt 3: Fastsættelse af forretningsorden... 9 Ad punkt 4: Valg af dirigenter Ad Punkt 5: Valg af stemmetællere Ad punkt 6: Godkendelse af referat Ad punkt 7: Beretning Skriftlig beretning for perioden maj 2011 maj Indledning Afdelingsformænd Forbundets æresnål Medlemsfordeling Aktiviteter for forbundets tillidsvalgte siden kongressen i Kommunikation og presse Eksponering i medierne Ansættelse af kommunikationschef Fagbladet Pressemeddelelser Nyhedsbreve Hjemmeside Facebook Tillidsmandskurser (faglige kurser) OAO og LO Disciplinærsager Nyt om ferieboligerne Arbejdsskadesager Feriepengesagen Sygefravær Gravidpolitik Ny Løn Arbejdsmiljø i fokus Koncernpåbuddet Forebyggelsespakkerne Cowi-rapporten Uddannelsesdage Status og den fremadrettede indsats Arbejdstilsynet Uddannelse Overenskomst Ny flerårsaftale Flerårsaftalens indhold Alenearbejde Afdelinger for negativt stærke indsatte Vold og trusler Statsfængslet på Nordfalster Ny og gammel direktør

3 Fiskeridirektoratet Grønland Værkmestre Arrestområdet Lederafdelingen Åben sektor Lukket sektor Mundtlig beretning Debat af beretningen Ad punkt 8: Indkomne forslag Ad punkt 9: Sager til afgørelse Sag nr. 1: Ændring af 3, i forbundets vedtægter (præcisering af betingelser for medlemskab) Sag nr. 2: Ændring af 4, i forbundets vedtægter (afgrænsningsparagraffen) Sag nr. 3: Ændring af 6, i forbundets vedtægter (valg af TR) Sag nr. 4: Ændring af 9, i forbundets vedtægter (kontingentbetaling for elever på SU) Sag nr. 5: Amnestiordning, hvor vilkår for indmeldelse og genindmeldelse lempes pr Ad punkt 10: Godk. af regnskab 12, budg.13, forslag til revideret budg.13, forslag til budg. 14 og Ad punkt 11: Fastsættelse af lønninger, diæter og lommepenge Ad punkt 11A: Fastsættelse af lønninger Ad punkt 11B: Fastsættelse af diæter Ad punkt 11C: Fastsættelse af lommepenge Ad punkt 12: Fastsættelse af kontingent Ad punkt 13: Valg Ad punkt 13A: Valg af forbundssekretær for den åbne sektor Ad punkt 13B: Valg af forbundssekretær for den lukkede sektor Ad punkt 13C: Valg af forbundssekretær for Arresthussektoren Ad punkt 13D: Valg af forbundssekretær for Lederforeningen Ad punkt 13E: Valg af kritiske revisorer Ad punkt 14: Eventuelt

4 Ad punkt 1: Mødets åbning Forbundsformanden bød velkommen til Fængselsforbundets 6. ordinære kongres og takkede samtidig for en festlig jubilæumsaften. Forbundsformanden udtrykte håb om en god kongres, med en konstruktiv dialog, som ville kunne styrke forbundet til gavn for medlemmerne. Forbundsformanden foretog herefter navneopråb af de delegerede og indledte med at notere, at fængselsbetjent Jeanette Stapelfeldt, Vridsløselille, var fraværende på grund af sygdom. Kongressens delegerede var: Forbundsformand Forbundskasserer Forbundssekretær Forbundssekretær Forbundssekretær Forbundssekretær Kim Østerbye Ina Rasmussen Bente Benderska Jannie Hallø Michael Kaj Pihl-Jensen René Larsen AO-Sjælland Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Afdelingskasserer Fængselsbetjent Fængselsbetjent Henning Mørck René Rasmussen Peter Bernth Poul Erik Piil Vivi Poulsen Arresthusene Midt- og Nordjylland Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Afdelingskasserer Fængselsbetjent Fængselsbetjent Robert Filtenborg Demény Hanne Munk Degn Jan Balle Birgitte Høgh Henrik Sørensen Arresthusene Syd- Sønderjylland og Fyn Afdelingsformand Allan Kjær Afdelingsnæstformand Lars Johansen Fængselsbetjent Henrik Humle Bendixen Fængselsbetjent Vita Larsen Fængselsbetjent John Hansen Fiskeridirektoratets Tjenestemandsforening Afdelingsformand Kresten Damsgaard 4

5 Afdeling Grønland Afdelingsformand Afdelingskasserer Alberth Lange Dorthe Olsen Lederforeningen Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Afdelingskasserer Arrestforvarer Trivselskonsulent Arrestforvarer Arrestforvarer Overvagtmester Flemming Solberg Henrik Thøgersen Leif Unø Jørgen Sørensen Peder Jørgensen Ronnie Dahl Christian Roland Christiansen Bjarne Hjort Ellebæk Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Gert Jensen Carsten Pedersen Herstedvester Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Fængselsbetjent Fængselsbetjent John Rasmussen Lars Martinussen Peter Jørgensen Ivan Falk Københavns Fængsler Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Værkmester Fængselsbetjent Fængselsbetjent Værkmester Fængselsbetjent Fængselsbetjent Fængselsbetjent Fængselsbetjent David Jensen Henrik Wifstrand Bettina Wifstrand Erik H. Larsen Casper Anton Sonne René Leif Lund Winnie Lund Mikkel Knudsen Michael Thomsen Lennart Hilfeldt Nyborg Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Fængselsbetjent Fængselsbetjent Bo Yde Sørensen Kent Mosbæk Anders Talbro Mette Nielsen 5

6 Ringe Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Steen Østerberg Åge Hansen Priisholm Vridsløselille Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Afdelingskasserer Fængselsbetjent Jesper Dalbye Claus Olsen Morten Johansen Ulla Vive Dannerfjord Østjylland Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Afdelingskasserer Fængselsbetjent Carsten Aagaard Maj-britt Balle Brian Meldrup Henrik Radfelder Horserød Afdelingsformand Næstformand Philip Hollendsted Kim Stæhr Jyderup Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Heidi Olsen Nina Odgaard Kragskovhede Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Fængselsbetjent Lars Præstholm René Christensen Michael Hejlesen-Schacht Kærshovedgård Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Jens Højbjerg Petersen Jens Erik Christensen Møgelkær Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Brian Hedensted Susanne Munch Kristensen Nr. Snede Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Afdelingskasserer Søren Wiborg Ronnie Bjerrum Jan Fiil 6

7 Renbæk Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Sten Møgelvang Nielsen Aage Vestergaard Sørensen Søbysøgård Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Jan Nielsen Kim Mahmens Sdr. Omme Afdelingsformand Afdelingsnæstformand Peter Kempf Finn Dormann Frandsen 7

8 Ad Punkt 2: Fastsættelse af dagsorden Forbundets hovedbestyrelse havde indstillet nedenstående dagsorden til vedtagelse på kongressen DAGSORDEN Punkt 1: Punkt 2: Punkt 3: Punkt 4: Mødets åbning Fastsættelse af dagsorden Fastsættelse af forretningsorden Valg af to dirigenter Punkt 5: Valg af stemmetællere Punkt 6: Godkendelse af referat fra Fængselsforbundets 5. ordinære kongres den 30. og 31. maj 2011 Punkt 7: Beretning Punkt 8: Indkomne forslag Punkt 9: Sager til afgørelse Punkt 10: Godkendelse af regnskab for 2012 samt revideret budget for 2013, 2014 og 2015 Punkt 11: Punkt 12: Punkt 13: Punkt 14: Fastsættelse af lønninger, diæter og lommepenge Fastsættelse af kontingent Valg Eventuelt Forbundsformanden spurgte, om kongressen kunne godkende dagsordenen. Dagsordenen blev godkendt. 8

9 Ad punkt 3: Fastsættelse af forretningsorden Forbundets hovedbestyrelse havde indstillet nedenstående forretningsorden til vedtagelse på kongressen. KONGRESSENS FORRETNINGSORDEN 1. Forbundsformanden åbner mødet og fremlægger dagsordenen og forretningsordenen til godkendelse samt leder valget af 2 dirigenter. 2. Dirigenterne leder mødet efter den godkendte dagsorden, der til dette møde skal indeholde følgende punkter: 1: Mødets åbning 2: Fastsættelse af dagsorden 3: Fastsættelse af forretningsorden 4: Valg af 2 dirigenter 5: Valg af stemmetællere 6: Godkendelse af referat 7: Beretning 8: Indkomne forslag 9: Sager til afgørelse 10: Godkendelse af regnskab samt budget 11: Fastsættelse af lønninger, diæter og lommepenge 12: Fastsættelse af kontingent 13: Valg 14: Eventuelt Der kan ikke optages emner på dagsordenen, der ikke forud, skriftligt, er indsendt til behandling. 3. Ingen kan uden Kongressens særlige samtykke få ordet mere end 3 gange i samme sag og med en samlet taletid på maksimalt 15 min. Ordførerne for indsendte forslag har dog uindskrænket taletid til forelæggelsen, derefter samme taletid som øvrige delegerede. Ingen kan få ordet uden først skriftligt at have anmodet dirigenterne herom. Enhver tale til Kongressen kan kun fremsættes fra Kongressens talerstol. 4. Dirigenterne leder mødet og skal være neutrale i deres optræden. Dirigenterne giver de kongresdelegerede ordet i den rækkefølge, de indtegner sig. Herfra undtages formand og/eller forslagsstiller. 5. Der kan af alle kongresdelegerede under punkterne: Beretning, Indkomne forslag og "Sager til afgørelse", stilles forslag om afslutning af debatten. Forslaget sættes straks under afstemning. Vedtages det, skal eventuelt endnu ikke indtegnede kongresdelegerede have lejlighed til at indtegne sig. Herefter afsluttes debatten med de indtegnede kongresdelegerede. 9

10 Er afslutningen vedtaget, kan yderligere ændringsforslag eller resolutioner ikke stilles til det pågældende punkt. 6. Hvis en kongresdelegeret ønsker ordet til "Forretningsordenen", skal vedkommende holde sig til denne. Sådanne ønsker imødekommes straks. 7. Standpunkter og ændringsforslag, der ønskes ført til protokol, afleveres skriftligt til dirigenterne og undertegnet forslagsstillerens navn og afdeling. Ændringsforslaget sættes til afstemning først. Ved flere ændringsforslag sættes det mest vidtgående under afstemning først. 8. Ved afstemning gælder almindeligt stemmeflertal. Afstemningen kan foretages ved håndsoprækning, men skal såfremt 1 kongresdelegeret ønsker det foretages skriftligt. Ved afstemninger, der måtte medføre stemmelighed, betragtes forslaget som bortfaldet. 9. Valg af forbundsledelse kan kun ske ved skriftlig afstemning, såfremt der er mere end en kandidat. Såfremt der bringes flere end 2 i forslag og ingen af kandidaterne opnår over 50 pct. af stemmerne i første omgang, finder omvalg sted blandt de 2 kandidater, der har opnået det højeste stemmetal. De øvrige kandidater udgår. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. 10. Før hvert mødes påbegyndelse foretages navneopråb. Forbundsformanden spurgte, om kongressen kunne afvikles i overensstemmelse med den indstillede forretningsorden. Forretningsordenen blev vedtaget. Ad punkt 4: Valg af dirigenter Forbundets hovedbestyrelse havde indstillet forbundskasserer Ina Rasmussen og tidligere forbundskasserer, æresmedlem, Jens Christian Smedegaard som dirigenter for kongressen. Forbundsformanden spurgte om der var andre forslag til dirigenter. Dette var ikke tilfældet og Ina Rasmussen og Jens Christian Smedegaard blev valgt som dirigenter for kongressen. Dirigenterne indledte med at konstatere, at kongressen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig jf. 14 i forbundets vedtægter. Kongressen var således indkaldt den 20. februar 2013 og det tilhørende materiale udsendt den 30. april 2013, hvilket er i overensstemmelse med vedtægternes foreskrevne varsel på en måned. Dirigenterne vejledte herefter kongressen om mødets procedurer, herunder procedurer i forbindelse med afstemninger. Dirigenterne gjorde herefter kongressen opmærksom på, at der var en fejl i det udsendte materiale, idet der under dagsordenens punkt 13 ikke var udsendt et særskilt bilag til valg af forbundssekretær for Lederforeningen. 10

11 Dirigenterne oplyste, at det fremgår af vedtægternes 19, at valgperioden for forbundssekretærer er fire år. Da Lederforeningens forbundssekretær blev valgt på forbundets kongres i 2009, var hun derfor som de øvrige forbundssekretærer - på valg i år. under henvisning til ovenstående anmodede dirigenterne om kongressens godkendelse af, at dagsordenens punkt 13d valg af kritiske revisorer blev ændret til at være dagsordenens punkt 13e, og at valg af forbundssekretær for Lederforeningen blev indføjet som dagsordenens punkt 13d. Kongressen tilsluttede sig ændringen. Ad Punkt 5: Valg af stemmetællere Forbundets hovedbestyrelse havde indstillet afdelingsnæstformand Hanne Munk Degn, Arresthusene Midtog Nordjylland og afdelingsnæstformand Henrik Wifstrand, FO, som stemmetællere for kongressen. Dirigenterne spurgte om der var andre forslag. Det var ikke tilfældet og Hanne Munk Degn og Henrik Wifstrand blev valgt som stemmetællere. Ad punkt 6: Godkendelse af referat Dirigenterne noterede, at der ikke var indkommet skriftlige bemærkninger til referatet fra kongressen den 30. og 31. maj Dirigenterne spurgte om der var bemærkninger til referatet. Det var ikke tilfældet og referatet fra den 5. ordinære kongres blev godkendt uden bemærkninger. Ad punkt 7: Beretning Skriftlig beretning for perioden maj 2011 maj Indledning Fængselsforbundet har en stor stemme i det politiske liv og i pressen. Det kræver et stort arbejde og stor dygtighed i forhold til omverdenen. Vi skaber resultater for medlemmerne ved at pege på problemerne i Kriminalforsorgen samtidig med, at vi er troværdige og løsningsorienterede. Forbundet har brugt en stor del af kongresperioden på at søge indflydelse på den nye flerårsaftale. Vi er tilfredse med, at den aftale, som blev indgået i efteråret 2012, skaber nytænkning og sætter fokus på en samlet kriminalforsorg. Aftalen indeholder en række elementer, som forbundet har efterspurgt. Det gælder blandt andet flere pladser, øget sikkerhed og styrket fokus på resocialisering. Alt er dog ikke godt. Kriminalforsorgen er præget af de samme vilkår som præger alle andre offentlige virksomheder, nemlig at de økonomiske vilkår bliver strammere og strammere. Vi skal lave mere for færre penge. Vi står altså i en situation, der kræver nye og smartere måder at gøre tingene på, som økonomiminister Vestager ynder at sige. Det er desværre nok nemmere sagt end gjort, når man arbejder på en arbejdsplads, der har oplevet et historisk stort pres med højt belæg, banderelaterede indsatte og store arbejdsmiljøproblemer. Det gør det heller ikke bedre, at alenearbejdet er øget og vi er blevet færre værkmestre og betjente. Det er uforståeligt, når der i samme periode er blevet flere civile og flere ledere. Denne udvikling hænger meget dårligt sammen med målet om at frigive flere ressourcer ude blandt de indsatte. 11

12 På de indre linjer har kongresperioden været præget af en stor indsats med at håndtere et meget stort antal disciplinærsager, arbejdsskadesager, helbredsbetingede afskedigelser og så videre. Vi har heldigvis en stor ekspertise på forbundskontoret, og får god støtte af vores to advokatfirmaer, når det er nødvendigt. Generelt har vi et godt samarbejde med arbejdsgiveren, men det kniber desværre lidt i konkrete sager om enkeltpersoner. Det er blevet væsentligt sværere at løse disse sager på en god måde. Vi håber, at samarbejdet bliver bedre, så vi kan skabe bedre vilkår for medarbejdere, der rammes af sygdom eller på anden måde har svært ved at yde 100 procent. En anden ting, som har fyldt meget, er arbejdet med at få Ny Løn til at fungere. Det gælder om at få arbejdsgiveren til at forstå, at det ikke handler om en spareøvelse eller laveste fællesnævner, men om, at løn skal bruges aktivt for medarbejdere, som ønsker at gøre en forskel. Forbundet håber, at fokus fra Kriminalforsorgen bliver at skabe en mere åben og positiv tilgang til løn, end vi har oplevet i de første år. God fornøjelse og læsning. Kim Østerbye forbundsformand Afdelingsformænd I den forløbne periode er der fratrådt tre afdelingsformænd. Forbundet vil gerne benytte denne lejlighed til at takke alle tre for det arbejde, de har udført til gavn for forbundet og dets medlemmer, og ligeledes takke for det gode samarbejde. Forbundet håber og tror på, at vi også med de nye afdelingsformænd vil få et godt og konstruktivt samarbejde. Fængselsforbundets afdeling i Kragskovhede: Fratrådte Teddi Christensen og Lars Præstholm blev valgt som ny formand for afdelingen. Fængselsforbundets afdeling i Nr. Snede: Fratrådte Hans Jacob Petersen og Søren Wiborg blev valgt som ny formand for afdelingen. Fængselsforbundets afdeling i Horserød: Fratrådte Bonnie Lundquist og Philip Hollendsted blev valgt som ny formand for afdelingen. Forbundets æresnål I kongresperioden er forbundets æresnål blevet uddelt til følgende: Fængselsbetjent Fængselsbetjent Fængselsbetjent Værkmester Svend Erik G. Stougaard Robert Filtenborg Demény Tage Ørsnes Christensen Arne Mortensen Forbundet takker dem for lang tids virke som tillidsfolk. Der er en opdateret oversigt over samtlige modtagere af æresnålen på forbundets hjemmeside. 12

13 Medlemsfordeling Tabeloversigt over medlemmer ved kongressen 2011 Stilling Kvinder Mænd I alt Fængselsbetjente Værkmestre Ledere Fiskeribetjente Grønland Pensionistafd (3557) Tabeloversigt over medlemmer aktuel status 2013 Stilling Kvinder Mænd I alt Fængselsbetjente Værkmestre Ledere Fiskeribetjente Grønland Pensionistafd Aktiviteter for forbundets tillidsvalgte siden kongressen i Hovedbestyrelsesmøde 22. september 2011 Uddannelsesdag TR om lønforhandlinger Ny Løn 23. september 2011 Arbejdsmiljø i Fokus - regionale uddannelsesdage 26. og 28. september 2011 Arbejdsmiljø i Fokus regionale uddannelsesdage 3., 4. og 5. oktober 2011 SU-konference 13. oktober 2011 Hovedbestyrelsesmøde 28. og 29. november 2011 TR/etisk kursus K november TR/etisk kursus K januar 2012 Hovedbestyrelsesmøde 23. og 24. februar 2012 Forhandlingskursus for HB 23. og 24. april 2012 Hovedbestyrelsesmøde 26. og 27. april 2012 Ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde 3. juli 2012 Hovedbestyrelsesmøde 28. og 29. august 2012 Kassererkurser 6. og 11. september 2012 OAO-S regionale SU-temadage 5., 7. og 8. november 2012 Hovedbestyrelsesmøde 15. november

14 2013 Hovedbestyrelsesmøde 26. og 27. februar 2013 Hovedbestyrelsesmøde 22. og 23. april 2013 Ordinær kongres den 30. og 31. maj 2013 Udover de ovenfor anførte aktiviteter er der holdt en række udvalgsmøder der henvises til orienteringer herom på hovedbestyrelsesmøder. Kommunikation og presse Fængselsforbundets presse- og kommunikationsindsats skal understøtte forbundets arbejde for medlemmerne og styrke forbundets profil. Det sker ved at sætte dagsordenen på områder, som er vigtige for medlemmerne. Der er tre målgrupper for forbundets kommunikation: Beslutningstagerne, den brede offentlighed og medlemmerne. Beslutningstagere: Forbundet arbejder målrettet med at udarbejde troværdige nyhedshistorier, som medierne vil viderebringe. I denne kongresperiode har hovedfokus i pressearbejdet ligget på at opnå en god flerårsaftale for perioden Forbundet har valgt at sætte fokus på de områder, hvor der især har været brug for at forbedre forholdene i fængsler og arresthuse. Det gælder blandt andet problemerne med overbelægning i fængslerne, alenearbejde, banderelaterede indsatte, behovet for efteruddannelse til personalet og manglen på tilbud til de indsatte. Udover at sætte fokus på specifikke problemstillinger har forbundet søgt at styrke billedet af vores medlemmers faglighed i mediebilledet. Eksempelvis har forbundet skrevet en lang række artikler om fængselsbetjente, der udfylder en vigtig funktion i forhold til resocialisering af de indsatte. Målet er at tegne et mere sammensat billede af medlemmernes faglighed end det traditionelle. Billedet kan medvirke til at fastholde og styrke medlemmernes position i Kriminalforsorgen. Mål for presseindsats Problem Mål Resultat i flerårsaftalen Overbelægning Flere pladser 200 nye pladser, penge til håndtering af overbelæg Antallet af betjente er faldet i forhold til antallet af indsatte Bedre personaledækning nye årsværk i Kriminalforsorgen Alenearbejde Bandeproblemer Dårlig sikkerhed Mindre alenearbejde. Bedre statistik på området Bedre håndtering af hårde indsatte bl.a. via øget sektionering Sikkerhedsinitiativer herunder flere narkohunde Ingen konkrete tiltag om mindre alenearbejde, men et krav om styrket opfølgning Nye pladser til negativt stærke indsatte og øget sektionering Modtagelsesafdelinger, flere narkohunde, indsats mod mobiltelefoner mv. 14

15 Besparelser jf. budgetanalyse Mangel på efteruddannelse for det uniformerede personale Indsatsen for de indsatte halter Tab af opgaver til andre faggrupper Undgå at besparelserne rammer medlemmerne Flere penge til efteruddannelse Flere tilbud til de indsatte Styrket position for fængselsbetjente og værkmestre i forhold til resocialisering Besparelser hentes primært på drift og reorganisering. Der spares dog også på bemanding og sygefravær Ekstra penge til kompetenceløft af fængselsbetjente Markant løft til uddannelses-, beskæftigelses- og resocialiseringsindsatsen Klar politisk tilkendegivelse at fængselsbetjente og værkmestre er krumtappen i flerårsaftalens fokus på mere resocialisering Der er selvfølgelig ikke en direkte kobling mellem forbundets presseindsats og aftaleteksten, men det kan konstateres at flerårsaftalen indeholder en række initiativer, som er i tråd med Fængselsforbundets ønsker. Det er lykkedes at få politikerne i tale. Med flerårsaftalen søger politikerne at finde en langsigtet løsning på Kriminalforsorgens kapacitetsproblemer. Der er afsat penge til flere pladser og nye årsværk. Aftalen indeholder en række af de sikkerhedsinitiativer, som forbundet har efterlyst. Desuden giver aftalen et markant løft til resocialiseringsindsatsen. Endelig lægger aftalen op til en nytænkning af fængselsbetjentenes og værkmestrenes rolle. Det er i høj grad det uniformerede personale, som får ansvaret for at styrke resocialiseringsindsatsen. Kommunikation i forhold til den brede offentlighed: Udover at bringe emner på bane, som direkte berører medlemmernes arbejdsforhold, deltager Fængselsforbundet også generelt i den retspolitiske debat. En stærk profil i den brede offentlighed styrker forbundet både i forhold til beslutningstagere og medlemmer. Forbundet har eksempelsvis deltaget i debatten omkring udslusning af indsatte, som verserede i kølvandet på Meyers kokkeskole på Statsfængslet i Vridsløselille. Kommunikation i forhold til medlemmerne: Fængselsforbundet har en stærk profil i forhold til medlemmer. Vi har ikke samme rekrutteringsproblemer som andre fagbund. Ikke desto mindre søger forbundet løbende at styrke kommunikationen til medlemmerne. Det er vigtigt, at forbundet fastholder vores synlighed og stærke opbakning. Medlemsinformationen skal: 1) formidle forbundets arbejde og resultater; 2) orientere medlemmerne om forbundets holdninger og budskaber; 3) orientere om kontante fordele ved at være medlem; 4) supplere Kriminalforsorgens kommunikation om medlemmernes arbejdsforhold; og 5) formidle generelle nyheder fra Kriminalforsorgen. 15

16 Forbundet udarbejdede i efteråret 2012 en pjece med præsentation af forbundet, som primært henvender sig nye medlemmer. Forbundet valgte også at udsende pjecen sammen med fagbladet for at minde modtagerne om fordelene ved at være medlem. Eksponering i medierne Fængselsforbundet er blevet omtalt gange i medierne i løbet af 2011 og Det vil sige fire omtaler i gennemsnit per dag. Der er formentlig ingen fagforbund i landet, som får så stor mediedækning i forhold til antal medlemmer. Især i 2012 opnåede forbundet stor medieeksponering. Det lykkedes at få sat dagsordenen med en række problemstillinger blandt andet alenearbejde, bandeproblemer og indsmugling. Omtale og annonceværdi Antal omtaler Annonceværdi i kroner

17 Fængselsforbundet opnåede stor medieeksponering i Note. Antal omtaler: Indslag i aviser, radio og tv, hvor Fængselsforbundet er blevet omtalt. Artikler, hvor fængselsbetjente eller Kriminalforsorgen er blevet nævnt uden ordet Fængselsforbundet, indgår ikke. Annonceværdi: Infomedia udregner, hvad den redaktionelle omtale af forbundet ville koste, hvis man skulle betale for spaltemillimeterne. Annonceværdien beregnes på baggrund af artiklens størrelse ganget med annonceringsprisen i det pågældende medie. Kilde: Infomedia. Sammenligning med andre fagforbund Antal omtaler i 2012 pr. medlem Fængselsforbundet Politiforbundet 3F Danmarks Lærerforening Dansk Metal FOA LFS (socialpædagogerne) Jernbaneforbundet 0,0 0,1 0,1 0,2 0,2 0,3 0,3 0,4 0,4 0,5 Fængselsforbundets omtale per medlem var i 2012 fire gange større end den omtale som Politiforbundet og 3F opnåede per medlem. Kilde: Infomedia. 17

18 Mediedækningen kan opgøres i annonceværdi. Annonceværdien kan bruges som mål for forbundets gennemslagskraft. Et indslag i TV-avisen har eksempelvis langt større annonceværdi end ti indslag i lokalblade. Infomedia opgør annonceværdien af Fængselsforbundets medieomtale til 8 millioner kroner i 2011 og 13 millioner kroner i Som det fremgår af figuren er det især i de landsdækkende medier som TV2-Nyhederne, Radioavisen, TV- Avisen, Politiken og Berlingske, at forbundet har trængt igennem til befolkningen. Annonceværdi i 2012 fordelt på medier (kroner) TV2-Nyhederne DR Radioavisen DR TV-Avisen Politiken Berlingske DR.dk Jyllands-Posten BT Ekstra Bladet Fyens Stiftstidende MetroXpress Jydske Vestkysten Nordjyske Stiftstidende Sjællandske Medier Midtjyllands Avis Århus Stiftstidende Fyns Amts Avis Avisen.dk Horsens Folkeblad Helsingør Dagblad Urban Randers Amtsavis Lolland Falsters Folketidende Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde Vejle Amts Folkeblad Frederiksborg Amts Avis Lemvig Folkeblad Dagbladet Holstebro Dagbladet Struer Fredericia Dagblad Morsø Folkeblad Herning Folkeblad Dagbladet Ringkøbing-Skjern Viborg Stifts Folkeblad Kristelig Dagblad Andre lokalblade Det er især i de landsdækkende medier at forbundet har trængt igennem til befolkningen. Kilde: Infomedia. 18

19 Ansættelse af kommunikationschef I foråret 2012 ophørte samarbejdet med Slotsholm A/S, som igennem en årrække har ydet pressebistand til forbundet og leveret artikler til fagbladet. I stedet blev seniorkonsulent Søren Gregersen fra Slotsholm ansat som forbundets kommunikationschef. Kommunikationschefen har ansvaret for forbundets pressestrategi og kommunikationsindsats. I efteråret 2012 ansatte forbundet en student 40 timer om måneden med henblik på at styrke den interne og eksterne kommunikation. Kristian Westfall har blandt andet stået for forbundets nye facebookside og gennemført en spørgeskemaundersøgelse om forbundets hjemmeside. Fagbladet Fagbladet Fængselsfunktionæren udkommer ti gange om året. Fagbladet spiller en vigtig rolle i forbundets kommunikationsindsats både internt og eksternt. Eksternt fungerer bladet som fødekilde til medierne og som kommunikationskilde til beslutningstagerne. Internt anvendes bladet til at kommunikere forbundets indsats til medlemmerne og som medlemsforum. Forbundet valgte i 2012 at relancere bladet med nyt layout. I den forbindelse blev samarbejdet med Imprint opsagt. Forbundet anvender i stedet grafikeren Sille Kroyer Koppel og trykkeriet PE offset A/S i Varde. I forbindelse med ansættelsen af kommunikationschef stoppede John Rasmussen som redaktør for bladet i Forbundet takker John for den store indsats. Pressemeddelelser Fængselsforbundet udsender pressemeddelelser, når der behov for at formidle budskaber bredt til pressen. Pressemeddelelserne supplerer forbundets direkte dialog med medierne. Pressemeddelelserne udsendes også som nyhedsbrev til modtagerne af forbundets nyhedsbrev med henblik på at orientere medlemmerne om forbundets holdninger. Forbundet har udsendt 18 pressemeddelelser i løbet af kongresperioden. Pressemeddelelserne fik nyt layout i Nyhedsbreve Fængselsforbundets nyhedsbrev formidler informationer og nyheder til forbundets medlemmer, medier og andre interesserede. Nyhedsbrevet udsendes cirka en gang om ugen til 850 modtagere. I løbet af kongresperioden blev der i alt udsendt 91 nyhedsbreve. Fængselsforbundet sender desuden et særskilt nyhedsbrev til hovedbestyrelsen. I løbet af kongresperioden blev der udsendt 199 HB-nyheder. Nyhedsbrevene fik nyt layout i Hjemmeside Forbundet er ved at udvikle en ny hjemmeside. I den forbindelse har forbundet analyseret brugerstatistikken fra hjemmesiden og gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne viser, at Fængselsforbundets hjemmeside havde besøg i løbet af 2012, heraf var knap unikke brugere. 19

20 Det er vanskeligt at skaffe brugerstatistik fra sammenlignelige hjemmesider. Vi har dog fået statistik fra FOA. Modsat Fængselsforbundet har FOA en meget høj A-kasse-aktivitet på sin hjemmeside. Alligevel er de to hjemmesider stort set lige besøgte. Kigger man på det samlede antal brugere, har Fængselsforbundets hjemmeside 20 procent flere besøg pr. medlem end FOA. Derimod har FOA flere unikke besøg på deres hjemmeside. De mest besøgte sider på Fængselsforbundets hjemmeside er: Fagblad, nyhedsbreve, presseklip, pressemeddelelser og om forbundet. Resultaterne viser også, at flertallet af brugerne (70 procent) er enig i, at hjemmesiden har det indhold, som de har brug for. 69 procent er enige i, at hjemmesiden er overskuelig. Og 88 procent er enige i, at teksterne på hjemmesiden er skrevet i et forståeligt sprog. Respondenterne tilkendegiver, at hjemmesiden især bør styrkes omkring forbundets arbejde og nyhedsformidling. Facebook Fængselsforbundet har i 2013 oprettet en facebookside for at styrke den direkte dialog mellem forbund og medlemmer. I forhold til hjemmesiden har facebooksiden den fordel, at det er et mere uformelt forum, hvor alle har mulighed for at skrive og kommentere. Facebooksiden skal fungere som et supplement til forbundets hjemmeside og styrke den direkte dialog mellem forbund og medlemmer. Siden er eksempelvis god til at kommunikere nyheder fra forbundet, nyhedsindslag i medierne og arrangementer som forbundet deltager i. Tillidsmandskurser (faglige kurser) Der har i perioden kun været afholdt et enkelt tillidsmandskursus. Det var i Til kurset i 2012/2013 var der for få tilmeldte, og vi besluttede derfor at aflyse. Til tillidsmandskurset 2011/2012 tog vi konsekvensen af mange års kritik af Kørerlærercentret. En meget stor del af de sidste mange års evalueringer havde været negative i forhold til de fysiske forhold omkring lokaler og værelser på centret. Forbundet har tidligere også afholdt HB-møderne på Ellested, så det blev et farvel til mange års fint samarbejde. Valget af nyt sted til afholdelse af tillidsmandskurset faldt på Brogaarden, der er et kursuscenter beliggende i Strib på Fyn. Det er helt nye og anderledes forhold. Kollegiet, (belægsbygningen) bærer præg af, at det er en gammel højskole, men værelserne er pæne og med alle moderne bekvemmeligheder. Undervisningslokalerne er også indrettet med alle moderne tekniske hjælpemidler, og der er endvidere en pejsestue i kollegiet, som giver rigtig god mulighed for efter-undervisningstids-hygge. De første evalueringer af stedet var helt i top. Evalueringerne af selve kurset var også denne gang en ren fornøjelse at gennemgå. Der er selvfølelig altid noget, der kan gøres bedre, men helt overordnet var alle positive i forhold til kurset. Det var ydermere nogle fantastiske deltagere der var med, for udover den skriftlige og mundtlige evaluering, lavede holdet en lille række revy numre, der var en oplevelse af de helt store. De satiriske indslag ramte lige i plet, og vi undervisere - og resten af holdet, der havde haft andre opgaver - grinede så tårerne trillede. Det er nok den sjoveste, men også mest effektive, måde forbundet nogensinde er blevet evalueret på. Og vi takker. 20

21 OAO og LO I forhandlingsfællesskabet OAO har det været en noget presset periode på grund af de seneste overenskomster og store interne uenigheder i samarbejdet omkring fremtiden. Forbundet sidder centralt placeret i midten og deltager livligt i debatten omkring vores fælles fremtid internt i samarbejdet og i forholdet til arbejdsgiverne. Tiden er blevet en anden; krisen sætter klart sit præg på, hvordan vi i fællesskabet relaterer os til hinanden og opgaverne. Ikke sådan at forstå at vi skændes, men fællesskabet dækker over meget store og forskellige ansættelsesområder, hvilket gør, at problemer kan opleves meget forskelligt. Samtidig er der meget stor forskel på, hvem der repræsenterer de enkelte organisationer lige fra faglige sekretærer til forbundsformand, som i større eller mindre omfang har mangeartede medlemsgrupper at varetage interesser for. Lønkommissionen har siden seneste kongres offentliggjort sin rapport. Kommissionen var nedsat som et fælles projekt af OK-parterne i Parterne kunne ikke helt blive enige om rapportens konklusioner, hvorfor de udsendte hver sin. Det dækker over en meget stor uenighed i, hvordan fakta skulle tolkes. Det er min opfattelse, at Finansministeriets dagsorden var at påvise, at vi som ansatte i det offentlige er forkælede og har meget bedre vilkår end på det private arbejdsmarked. Det viste sig nok ikke helt at holde vand. Samtidig havde de håbet, at den enkelte medarbejder i større grad end tilfældet var, gerne ville stilles mere frit og lave arbejdsaftaler direkte med arbejdsgiveren. Heller ikke det påviste rapporten. Snarere tværtimod viste et besøg på Novo. Der er dog fortsat ikke tvivl om, at arbejdsgiveren gerne vil have en stor del af de centrale aftaler erstattet med mere lokale aftaler og allerhelst uden om TR systemet. En anden ting som var glædeligt ved rapporten var, at den viste, at medlemmerne af Fængselsforbundet lønmæssigt ligger i den øvre del af lønudviklingen inden for staten. Opgørelsen viste, at vi er på højde med statens sygeplejersker og håndværkerne. Kun lærerne og politiet ligger højere. Det kan vi da godt være bekendt og burde måske rykke lidt på opfattelsen af, at vi ligger i den laveste ende, som vi tit hører. Det skal ikke forstås sådan, at vi ikke kæmper for at skaffe alle mere i løn. Et andet stort projekt, som først lige er sparket i gang for alvor, er en tillidsreform for hele det offentlige område. I regeringsgrundlaget er det skrevet ind, at der skal mere fokus på tillid til de offentligt ansatte, mindre bureaukrati og smartere måder at arbejde på, så borgerne og medarbejderne finder en anden tillid til hinanden end nu. OAO har udarbejdet et katalog, herunder eksempler fra vores område, af gode forslag som i løbet af 2013 vil blive drøftet med økonomiministeren, der har opgaven for regeringen. I LO har perioden været præget af en del uro omkring især to ting. Det ene er ganske simpelt, at især de store fagforeninger som Metal, HK og 3F mister medlemmer år efter år, som selvfølgelig gør, at fællesskabet må finde måder at skabe en platform for at sikre, at medarbejderne ved hvorfor det kan betale sig at være medlem af en overenskomstdækkende fagforening. Derfor har LO i et samarbejde med FTF iværksat kampagnen Er du OK, som flere formentlig har bemærket. Vejlegårdskrisen har jo klart bevist, at en stor del af de unge på arbejdsmarkedet tror, at løn og arbejdsvilkår er noget som kommer til en pr. automatik eller fordi arbejdsgiveren er flink. Det er jo desværre ikke tilfældet, 21

22 og derfor er det vigtigt at stå i fagforening og deltage i fællesskabet, også selvom det er dyrere end at være i de såkaldte gule fagforretninger. Den feriesag som forbundet, sammen med OAO, har kæmpet for, er for mig et klart eksempel på, hvorfor det betaler sig at stå sammen. Arbejdsgiveren ville ikke betale feriepenge til gamle medlemmer, som er afskediget. Og da en EU dom slog fast, at de afskedigede havde krav på pengene, mente arbejdsgiveren, at de ikke behøvede at efterleve dommen med fuld tilbagevirkende kraft. Vi har siden fået medhold i, at kravene på feriepenge først bliver forældede efter fem år og ikke tre. Sagen viser, at fællesskabet betaler sig. Bliver man som arbejdstager ikke behandlet efter reglerne, er der nogen som kæmper for en, som en del af et fællesskab. Et andet større emne i LO har været Trepartsaftalen, som skulle være kommet i stand som en del af den nye regerings arbejde. Kravet fra regeringen var, at arbejdsmarkedets parter skulle være med at skaffe mellem to og fire milliarder kroner i besparelser, som så kunne bruges på at give mere uddannelse og skaffe flere arbejdspladser til det private erhvervsliv. Desværre gik det galt fra starten. Regeringen gik meget klart efter, at enten skulle arbejdstiden op, ellers skulle der afgives to fridage på helligdage. LO s formand kæmpede en brav kamp med regeringen, og der var mange sonderinger mellem finansministeren og LO s ledelse. Internt var der en del ballade, fordi langt de fleste ikke ville afgive frihed uden en klar tilbagebetaling i en eller anden form. Det, som startede som noget stort i den danske model, endte meget lidt smukt. Det er desværre min opfattelse, at samarbejdet mellem regeringen og LO har fået en del skrammer i lakken, og internt i LO er der stadigvæk åbne sår som skal hele. LO har sammen med de store fagforeninger, især på det private arbejdsmarked, sat en større kamp i gang mod den sociale dumpning, som finder sted på arbejdsmarkedet. Det vurderes, at der er i området af ca udenlandske arbejdere i Danmark, som arbejder uden for overenskomstområdet og derfor lønnes helt ned til 40 kroner i timen. Det kan regeringen ikke være bekendt, når der samtidig er ca uden for dagpengesystemet på grund af de nye og meget stramme regler for området. Fængselsforbundet gjort brug af en del rådgivning fra både OAO og LO i den forløbne periode. Vi kan mærke, at reglerne strammes også i Kriminalforsorgen - og det bliver vanskeligere at have en fornuftig dialog om tingene med fælles løsninger for medlemmerne. Fængselsforbundet sidder med i alle relevante udvalg i både OAO og LO. Forbundsformanden har samtidig plads i hovedbestyrelsen i LO samt forretningsudvalget i OAO. Disciplinærsager Fængselsforbundet har i kongresperioden sagsbehandlet og fungeret som bisidder ved flere end 25 mere eller mindre alvorlige disciplinærsager. Det er vores opfattelse, at direktoratet i alt for mange sager lægger alt for hårdt ud - både i de generelle vurderinger af sagerne og ikke mindst i forhold til sanktionsniveauet. For at få fokus på de meget forskellige tilgange direktoratet og Fængselsforbundet har til sagsbehandling og sanktionering af disciplinærsager, bragte fagbladets februar nummer 2013 en artikel om forskellen på disciplinærstraffe i henholdsvis Kriminalforsorgen og Politiet. I de eksempler som Fængselsforbundet finder sammenlignelige, er det tydeligt, at fængselsbetjente straffes hårdere end politibetjente. 22

23 Det skal selvfølgelig have en konsekvens, når man overtræder reglerne. Men ligesom strafudmålingen i den almindelige retspraksis skal være proportionel med overtrædelsen, skal en disciplinærstraf på en arbejdsplads være rimelig i forhold til den forseelse, man har begået. Det virker ikke som om, Kriminalforsorgen følger det princip. Fængselsforbundets holdning er, at flere af de sager der bliver gennemført med en ekstern forhørsleder, kunne have været afgjort med samme resultat ved dialog mellem Fængselsforbundet og direktoratet. Hele processen med at gennemføre en disciplinær undersøgelse med en dommer som forhørsleder er utrolig opslidende for medlemmet, da den anklagede under sagens forløb ofte er fritaget for tjeneste eller suspenderet - og det er kun naturligt, at man som medarbejder bruger megen energi på, at spekulere på, om man er købt eller solgt. Der går typisk mellem 8 og 12 måneder før en sag med ekstern forhørsleder er endelig afsluttet. Da Fængselsforbundet i flere tilfælde oplever at forhørslederens indstilling om sanktion i en disciplinærsag er i tråd med Fængselsforbundets vurdering af sagen, havde det været langt bedre for medlemmet at få sagen afgjort hurtigt, så vedkommende kan komme tilbage til sit job så hurtigt som muligt. Advokatbistand Også denne periode har budt på mange og forskelligartede sager og advokatkontoen er blevet benyttet i stort omfang for at sikre medlemmerne den bedst mulige bistand. Det er vores opfattelse, at de nye retningslinjer har sikret en høj grad af gennemskuelighed, og forbundskontoret oplever ikke længere at modtage regninger i sager, som vi ikke har kendskab til. De nye regler var ikke tænkt som en forringelse af ordningen. Heldigvis har langt de fleste sager, hvor der er anvendt advokatbistand, endt med frifindelser af medlemmerne. Det indikerer jo også, at de lokale tillidsfolk udviser ansvarlighed i forhold til, hvem de anmoder om bistand til. Forbundet har fortsat et tæt samarbejde med advokat Stine Gry Johannesen fra firmaet Koch og Christensen, som også bistår Politiforbundet. Stine har primært hjulpet med straffesager, altså hvor medlemmerne bliver udsat for strafbare handlinger eller sager, hvor medlemmerne beskyldes for strafbare handlinger. Det er vores indtryk, at lokalafdelingerne, ligesom os, er meget tilfredse med advokatens bistand og store kompetence. Vi har også stadig et godt samarbejde med advokatfirmaet Elmer & Partnere omkring arbejdsskade-, ansættelses- og erstatningsret, som vi er meget tilfredse med. Elmer & Partnere har specialiseret sig i at varetage sager for arbejdstagersiden og har en lang række fagforbund blandt deres klienter. Der samarbejdes lejlighedsvis med andre advokater i særlige situationer, men de førnævnte regner vi for vores faste fremtidige samarbejdspartnere i henseende til juridisk bistand. Det er fortsat meget vanskeligt at få direktoratet til at betale i de situationer, hvor sagerne er så principielle, at vi er nødt til at bruge advokat som bisidder. Også selvom direktoratet meget ofte har tabt disse sager. Det er dog lykkedes enkelte gange, og vores advokater presser naturligvis fortsat på. Der har været nogle fortolkningsdiskussioner omkring hvad de nugældende retningslinjer for advokatbistand konkret betyder for det enkelte medlem, og for at være helt sikre på, at vi er enige om fortolkningerne fremadrettet, vil forbundsledelsen bede advokat Stine Gry Johannesen om at deltage på et hovedbestyrelsesmøde i år og vejlede om, hvad det eksempelvis har af konsekvenser for den enkelte, hvis 23

24 vedkommende bliver dømt i en sag. Forhåbentlig kan denne drøftelse finde sted på hovedbestyrelsens møde i august. Nyt om ferieboligerne Forsikringsagenturforeningen og bestyrelsen i Fond 8, som administrerer de to ferieboliger i Fjand og Kramnitze, har besluttet at sikre en bedre løbende vedligeholdelse af de to sommerhuse. Desuden har vi lyttet til medlemmernes tilbagemeldinger om blandt andet rygning og hunde i husene. Mange har undret sig over, at det var tilladt at ryge i husene, men forbudt at medbringe sin hund. Vi blev enige om at forsøge at imødekomme medlemmernes ønsker om røgfri huse og mulighed for at medbringe hund. Fra 1. januar 2013 vil det derfor være tilladt, som en forsøgsordning, at medbringe hunde i huset i Fjand. Det vil også fortsat være tilladt at ryge indendørs i dette sommerhus. Til gengæld skal alle betale for obligatorisk slutrengøring. Det vil blive lagt på lejeprisen og huset skal forlades senest kl lørdag morgen, så det kan nå at blive rengjort inden næste lejer ankommer. Det fritager ikke for at aflevere et nogenlunde ryddet hus. Huset i Kramnitze vil blive røgfrit og hundefrit. Såfremt der medbringes husdyr eller konstateres rygning indenfor, vil lejeren blive afkrævet 1500,- til hovedrengøring. Dette hus skal kunne bruges også af allergikere og derfor skal alle respektere reglerne. Huset i Kramnitze, som dette billede er fra, er blevet malet og hovedrengjort inden udlejningen startede i Der er også udskiftet inventar. Vi synes, det er blevet flot. Hvis forsøgsordningen bliver en succes, vil vi bytte om efter nogle år, så huset i Fjand er røg- og hundefrit efter maling og renovering. Vi mener på denne måde at kunne imødekomme ønskerne fra såvel hundeejere som ikke-rygere. Samtidig kan vi sikre en løbende vedligeholdelse, så husene kan blive ved med at være i god stand. 24

25 I 2012 har vi fået skiftet tag og lagt nye gulve i huset i Fjand. Desuden er der købt nyt TV samt skiftet køkkenbordplade og noget af inventaret. Begge huse har fået boxer-tv. Vi vil også i 2013 forsøge at løfte standarden på husene, men vil appellere til lejerne om at give besked, når der er noget der skal skiftes ud eller mangler. Vi mener, at ferieboligerne er et rigtigt godt tilbud til vores medlemmer, både til familierne og til de kolleger, der lejer et hus, for at holde en hyggelig ferie med vennerne. Ferieboligerne i Fjand og Kramnitze er ejet af Forsikringsagenturforeningen og derfor har forsikringstagere i Tjenestemændenes Forsikring 1. prioritet som lejere, men andre medlemmer af Fængselsforbundet eller Fængselsforbundets Pensionistafdeling er også velkomne til at leje husene i eventuelle ledige uger. Husk at alle brugere af husene er kolleger, så aflever det i samme stand som du gerne selv vil modtage det. Forsikringsagenturforeningen støtter også forbundets aktiviteter ved at give tilskud til forbundets møder, hvis deltagerne har forsikring hos Tjenestemændenes Forsikring. Den støtte er vi meget glade for. Vi er glade for at Tjenestemændenes Forsikring fortsat giver medlemmerne et forsikringstilbud af meget høj kvalitet samlet set, og det er vores generelle indtryk at medlemmerne er meget tilfredse. Forbundets indsatsområde Faglighed i fokus: Faglighed er ikke en entydig størrelse og har som sådan heller ikke en ens definition fra fag til fag. Indenfor visse fagområder lægger man stor vægt på en boglig faglighed altså en teoretisk vinkel - mens man i andre fag i højere grad anskuer fagligheden ud fra hvordan opgaverne håndteres og udføres i praksis. I fagbladet har vi løbende bragt artikler hvis indhold har fokuseret på, hvordan fagligheden kommer til udtryk på vidt forskellige måder alt afhængig af institution, situation og person. En høj grad af faglighed kan for én fængselsbetjent være at kunne vurdere om et svar i en given situation skal være ja eller nej, mens det for en anden betjent kan være at kende og kunne forklare reglerne om for eksempel udgang. Gennem en fast interviewrække Fem om faglighed har forbundet givet medlemmer ordet, og de har her haft lejlighed til at definere hvad de forstår ved og lægger i ordet faglighed. Forbundet har gennemgået og analyseret interviewene og har fået nogle særdeles gode input. For eksempel har de adspurgte medlemmer givet nogle helt konkrete svar på, hvilke områder de i deres hverdag gerne vil være fagligt bedre til og hvor de mener fagligheden bør styrkes. Der er også kommet nogle meget brugbare og relevante forslag til, hvordan de mener forbundet fremover kan gøre en indsats for at styrke fagligheden. I sidste nummer af Fængselsfunktionæren har vi rundet forbundets to-årige indsatsområde - Faglighed i fokus af med en opsummering af interviewene. Men selv om fokusområdet nu er ved vejs ende, er det ikke slut med at have fokus på fagligheden i faget. Forbundet vil forsat arbejde for, at fængselsbetjentenes, værkmestrenes og ledernes faglighed fastholdes og udvikles i takt med samfundets øvrige udvikling og vi vil benytte enhver lejlighed til at gøre arbejdsgiver og politikere opmærksomme på vores behov. Den viden, som nu er genereret gennem disse medlemsinterviews, har givet forbundet en kvalificeret forståelse af, hvordan faglighed kan defineres i en fængselsfaglig kontekst. I forbundets fremtidige arbejde med at styrke fagligheden i jobbet, vil vi indtænke de mange gode forslag og ideer i alle de sammenhænge, hvor det kan være relevant. 25

26 Arbejdsskadesager Også i denne kongresperiode har arbejdsskader fyldt en del på forbundskontoret. Det er stadig de psykiske skader, der er i overtal, men vi ser, hører og får dog også en del fysiske skader til behandling på forbundskontoret. På grund af de forholdsvis mange arbejdsskadesager vi har inden for forbundets område, har vi efterhånden oparbejdet en ekspertise i de vanskelige psykiske arbejdsskader. Det har betydet, at vi er blevet tilbudt en plads i Erhvervssygdomsudvalget det udvalg, der vurderer om en sygdom skal anerkendes som en arbejdsskade, hvis den ikke falder inden for den officielle fortegnelse over anerkendte erhvervssygdomme. Vi er meget stolte over at have fået en plads i Erhvervssygdomsudvalget og betragter det som en anerkendelse af det kvalitetsniveau vi opretholder i sagsbehandlingen af medlemmernes arbejdsskader. Desværre har vi igen set skader, der ikke har kunnet anerkendes - blandt andet fordi det ikke har været muligt at fremskaffe bevis for, at hændelserne har fundet sted. Og her er en del arbejdsgivere ikke specielt hjælpsomme. Hidtil - når det ikke har været muligt at fremskaffe rapporter eller anden dokumentation i sagerne - har arbejdsgiverne typisk skrevet at hændelserne har ikke kunne dokumenteres, men hændelserne kan sagtens være foregået som beskrevet. Flere arbejdsgivere vælger nu i stedet blot at henholde sig til, at der ikke foreligger rapporter på den ansattes chartek, og at der ikke er blevet indberettet vold eller trusler på pågældende. For vores medlemmer betyder det, at de ikke kan dokumentere overfor Arbejdsskadestyrelsen hvilke episoder de har været med i, og i allerværste fald kan det derfor ende med, at sagen ikke kan anerkendes. Fra et enkelt fængsel har vi i nogle sager konstateret, hvad vi betegner som sabotage. I disse sager har fængslet forsøgt at negligere og nedgøre de episoder kollegaerne har været udsat for. Mellem linjerne har fængslet beskyldt kollegaerne for at lyve. Heldigvis er det kun et enkelt fængsel, der skiller sig så markant negativt ud, og heldigvis har det endnu ikke betydet noget for afgørelserne. Forbundet vil gerne endnu engang fremhæve vigtigheden af at huske at anmelde psykiske skader senest seks måneder efter episoden. Forbundet har i øjeblikket en sag til behandling i Ankestyrelsen, hvor alle er enige om, at det er belastningerne i arbejdet, der er årsagen til sygdommen. Kollegaen er afskediget med kvalificeret svaglighedspension og tilkendt førtidspension af kommunen. Arbejdsskadestyrelsen har klart givet udtryk for, at episoderne er egnede til at give PTSD, men desværre er episoderne for gamle og sagen er derfor blevet afvist. Det er samme problematik som soldaterne har fremført nemlig at man i Danmark ikke anerkender SEN PTSD. Feriepengesagen I januar 2009 afgjorde EU domstolen, at Danmark ikke havde ret i fortolkningen af 17 i statens ferieaftale. Indtil dommen faldt, var det praksis, at tjenestemænd, der havde mere end 6 måneders sygdom før svaglighedspension, ikke fik deres ubrugte/opsparede feriepenge udbetalt ved afskedigelsen. Moderniseringsstyrelsen (tidligere Personalestyrelsen) og CFU kunne ikke blive enige om konsekvenserne af dommen. I marts 2010 nåede man til enighed om et enkelt punkt, der betød at alle, der var afskediget efter dommens dato, var berettigede til at få efterbetalt deres tilgodehavende. Moderniseringsstyrelsen udsendte herefter et cirkulære i august 2010, hvor det endeligt blev præciseret, at tjenestemænd også har krav på feriepenge. Endvidere fik institutionerne besked om selv at finde frem til de medarbejdere, der var afskediget efter januar 2009, og udbetale dem pengene. 26