Mennesker og maskiner Click, click! Inklusionen kommer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mennesker og maskiner Click, click! Inklusionen kommer"

Transkript

1 22. marts årgang Dansk Psykolog Forening 6 Hele tiden på Vaccinen mod stress findes ikke, men psykologer kan hjælpe med at opøve modstandskraft eller resiliens mod stress. SIDE 4 Mennesker og maskiner Click, click! Inklusionen kommer De færreste psykologer har en skibssimulator stående i for hallen på deres arbejde. SIDE 8 Nogle mennesker har en særlig evne til at skabe kontakt. Læs om fænomenet clickere. SIDE 14 Ulven er her allerede, og nu kommer inklusionen. Hvad kan psykologer bidrage med? SIDE 16

2 maskiner De færreste psykologer har en skibssimulator stående i for hallen på deres arbejde. SIDE 8 Click, click! Nogle mennesker har en særlig evne til at skabe kontakt. Læs om fænomenet clickere. SIDE marts årgang Dansk Psykolog Forening 6 Vaccinen mod stress findes ikke, men psykologer kan hjælpe med at opøve modstandskraft eller resiliens mod stress. SIDE 4 Inklusionen kommer Ulven er her allerede, og nu kommer inklusionen. Hvad kan psykologer bidrage med? SIDE 16 LEDER En rettidig indsats, der inddrager psykologhjælp, og kan give de ledige en bedre overgang til arbejdsmarkedet og dermed tilbagefald.mennesker forebygge Hele tiden på Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Én ud af fem En aktuel rapport fra OECD, Mental Health andwork Denmark, har afdækket omfanget af personer i den arbejdsdygtige alder med psykiske problemer. Undersøgelsen viser helt overordnet, at hver femte i den arbejdsdygtige alder i Danmark har psykiske problemer. Andelen svarer til OECD-gennemsnittet. Vi skal selvfølgelig ikke affinde os med et sådant tal. Der er enorme omkostninger for både den enkelte og for samfundet forbundet med, at psykiske lidelser holder tusindvis af danskere i den arbejdsdygtige alder helt eller delvis uden for arbejdsmarkedet. Rapportens skøn er, at psykiske problemer koster den danske økonomi 45 mia. kroner årligt i tabt produktivitet, udgifter til sundhedsvæsen og sociale udgifter. Det er et rystende spild. OECD peger samtidig på nogle meget relevante udfordringer i den måde, vi i Danmark tager hånd om personer med psykiske problemer for at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Og det er vel at mærke en udfordring, som både jobcentre, kommuner og virksomheder skal gøre sig mere umage med. For eksempel kan landets jobcentre tage ved lære af de gode erfaringer, som visse jobcentre har med at gennemføre en særlig indsats over for ledige, der er sygemeldt på grund af en psykisk lidelse. Der er gode erfaringer med et tættere samarbejde mellem sagsbehandlere og psykologer. Nogle steder har man en psykolog med til samtalerne, og det giver i mange tilfælde en tryghed, at der er en med, som har forstand på den psykiske lidelse. Det gælder om at ruste de ledige bedst muligt til atter at kunne tage ansvar for deres eget liv og passe et arbejde. Her viser det sig, at en rettidig indsats, der inddrager psykologhjælp, kan give de ledige en bedre overgang til arbejdsmarkedet og dermed forebygge tilbagefald. Til gavn for den enkelte, arbejdsgiverne og for samfundet. OECD fremhæver i rapporten, at det danske system har et stort potentiale til at tackle udfordringerne med at få flere personer med psykiske problemer i job. Den vurdering kan vi godt tilslutte os, samtidig med at vi må undre os. Hvorfor blot potentiale? Og hvordan havner Danmark, trods det store potentiale, på en placering, der blot er gennemsnits? Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2013: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 7 2/4 19/4 8 15/4 3/5 9 29/4 17/5 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 REDAKTIONELT FYLD TASKEN MED JOURNALISTISKE FÆRDIGHEDER Trænger du til et skift i karrieren, eller drømmer du om at få nye spændende opgaver i dit nuværende job? Som fagjournalist får du en unik mulighed for at kombinere din tidligere uddannelse og erhvervserfaring med en grundlæggende viden om journalistik og medier. Som færdiguddannet fagjournalist kan du blive medlem af Dansk Journalistforbund og dermed få pressekort. Læs i enten København eller Aarhus Du kan tage uddannelsen som 1-årigt fuldtidsstudie eller 2 år på deltid. På deltid kan du uddanne dig, mens du går på arbejde. For at blive optaget skal du som have en uddannelse på minimum bachelorniveau eller tilsvarende og mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse. Ansøgningsfristen er mandag 15. april, og der er studiestart i august 2013 Kom og hør mere Kom til informationsmøde og hør mere om uddannelsen og hvad du kan bruge den til. Mød undervisere, tidligere studerende og få også praktiske informationer om ansøgningsprocedure og meget andet. Der er informationsmøde i: Aarhus onsdag den 3. april og København torsdag den 4. april Begge dage fra kl Tilmeld dig informationsmødet og læs mere på dmjx.dk/fagjournalist X PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 RESILIENS Af: Ditte Darkó Psykologisk forskning viser, at modstandskraft hos kampsoldater kan forudsiges og trænes. Noget tyder på, at psykologer også kan anvende viden om resiliens til stressforebyggelse i erhvervslivet. Resiliens: VACCINEN MOD STRESS? L ivskraft, livsmod og modstandsdygtighed er tre ord, der ofte bruges synonymt om begrebet resiliens. Inden for psykologien defineres resiliens som menneskers evne til at overvinde belastninger og risikofaktorer i livet. Belastninger, som de fleste mennesker i mange tilfælde ellers bukker under for. Interessen for udvikling af resiliente færdigheder opstod i 1940 erne inden for psykiatrien. Og efterhånden har nysgerrigheden bredt sig til flere forskellige psykologiske fagområder. - Resiliens er ikke noget, vi har. Det er ikke noget, vi er eller ikke er. Det er noget, vi gør, siger Faezeh Zand, som forsker i resiliens på Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Med inspiration og erfaring fra sin ph.d. om traumatiserede flygtninge forsøger hun i dag at identificere de forhold, der indebærer, at nogle mennesker er mere resiliente over for voldsomme oplevelser end andre. - Så længe resiliens er noget, man gør, så må det også betyde, at det kan udvikles, siger Faezeh Zand. Derfor så hun i begyndelsen nærmere på, hvordan kampsoldater håndterede belastende situationer i livet forskelligt. Dybdegående undersøgelser af 20 kampsoldaters liv og forhold har netop gjort hende opmærksom på visse faktorer, som kan være garant for, at soldaterne ikke udvikler uhensigtsmæssige reaktionsformer, når de kommer hjem efter krig. Resultaterne viser, at det er muligt at forudsige og træne soldaternes fremtidige resiliens. Faezeh Zand understreger, at det er vigtigt for hende at se resiliens i et udviklingsperspektiv og som et dynamisk fænomen. Det er en proces. Derfor vil hun også hellere tale om resiliente færdigheder end resiliens. - Resiliens er dynamisk, subtilt og svært at se med det blotte SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 BAGGRUND Forfatteren gennemfører samtidig med psykologistudiet en uddannelse i journalistisk formidling på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Artiklen udgør hendes eksamensopgave. Uddannelsen retter sig mod kandidatstuderende og har som mål at lære at formidle (svært tilgængeligt) akademisk stof ud fra journalistiske metoder og sprogbrug. FOTOS: COLOURBOX øje. Det er ligesom intelligens. Vi er nødt til at give mennesker opgaver og se, hvordan de løser dem. Det samme gælder for resiliens. Vi kan ikke se, hvor resiliente folk er, før vi udfordrer dem i situationen. Amerikanske erfaringer Resiliens lyder som en god idé, ikke bare hvad angår kampsoldater. Ifølge Faezeh Zand må alle mennesker i stigende grad udvikle en social smidighed for at kunne tilpasse sig og navigere i verden i dag. I et moderne samfund som det danske stilles der krav om individualisme og selvforvaltning, udfordringer og muligheder for mange mennesker hver eneste dag. Forudsætningen for at kunne håndtere krav på en sund og værdig måde er, at man har udviklet resiliente færdigheder. - Men at være resilient i forhold til hvad? spørger hun. Man kan ikke være resilient hele vejen rundt. Alt koster noget. I den amerikanske hær er man imidlertid ikke meget for at gå på kompromis. I 2009 iværksatte hæren i samarbejde med den kendte psykolog Martin Seligmann det største nuværende forskningsprojekt om resiliens, kaldet Comprehensive Soldier Fitness. Projektet omfatter 1,1 mio. soldater. Udgangspunktet er, at soldaterne kan trænes til at være mere resiliente. Dette kræver, at de styrkes både fysisk, emotionelt, socialt og familiemæssigt. Endelig skal de også være spirituelt afklarede. - Det amerikanske resiliens-projekt er imidlertid blevet kritiseret af rigtig mange amerikanske psykologer, med Psychologists for Social Responsibility i spidsen, fortæller Faezeh Zand. For ønsket om at være sej og stærk kan betyde, at nogle lukker øjnene for PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 faresignaler om træthed og belastning. Og det er dette, der ifølge forskeren, sender soldater på psykiatrisk afdeling eller ud i skoven. - Når folk siger, at de kommer over noget, så tænker jeg, man kommer ikke over noget. Traumer og udfordringer er noget, man kommer igennem. Faezeh Zand fortæller, at træning i resiliens ikke er et spørgsmål om at blive bedre til at hoppe over udfordringer og belastninger. Det handler i højere grad om at lære af fortidens mønstre og reflektere. - Men man får nogle ar, og det behøver ikke gøre ondt altid. Det er et tegn på, at man kan se, man har haft udfordringer og lært noget. Og det er den klogskab, der gør, man oparbejder resiliente færdigheder. Resilient i forhold til hvad? spørger hun. Man kan ikke være resilient hele vejen rundt. Alt koster noget. - Taler vi resiliens i forhold til en ledergruppe, der skal trænes til at være mere modstandsdygtige eller kampsoldater? Eller kunstnere? Faezeh Zand påpeger, at alt afhængig af hvilket formål personer har i deres liv, vil måden at opøve resiliente færdigheder også variere. Hvis en person skal trænes til at være resilient, så er det rigtig vigtigt, hvad det er, netop denne person gerne vil opnå. Og hvor meget hun er villig til at betale for det. Hvad vil du undvære i dit liv? Man kan ikke få det hele. Man bliver nødt til at undvære noget, siger hun. Vi kan ikke lovgive stress væk Organisationspsykolog Anders Myszak er enig i, at vi ikke kan pakke mennesker ind i vat og så krydse fingre for, at de undgår stress. - Historisk set har vi mere lovgivning som regulerer arbejdslivet end tidligere men alligevel rapporteres der mere stress, social eksklusion og mobning end tidligere. Som psykolog finder jeg det interessant, at selv om vi prøver at lovgive os frem til et godt arbejdsliv, så resulterer dette ikke nødvendigvis i et godt arbejdsliv. Det siger mig, at der findes processer, som vi ikke har forstået, og som er svære at lovgive væk. Disse processer er i høj grad sociale processer. Anders Myszak mener især, at fænomenet resiliens er brugbart, når vi ser på forskellene mellem, hvorfor nogle går ned med stress, mens andre går glade hjem fra arbejde. - Resiliens er ikke en panacea (legendarisk lægemiddel, der helbreder alle sygdomme, Red.) understreger Anders Myszak. Samtidig synes han, at fænomenet er spændende og aktuelt at beskæftige sig med i det moderne arbejdsliv. - Vi har ikke nogen eksakt opskrift på resiliens. Men vi har nogle komponenter og forstår delvis, hvordan de fungerer. En af de individuelle komponenter er kognitiv færdighed, også kaldet IQ. Derudover ved vi, at mennesker med optimistiske attributionsstile generelt klarer sig bedre. Mennesker, som har mål, mening, vision i deres liv, vil klare sig længere fordi de som regel er mere udholdende Samtidig mener Anders Myszak ikke, at vi skal forstå resiliens som et individuelt fænomen. - Man kan få ideen, at resiliens kun handler om individet men det er individet i en sammenhæng. Det er i samspillet mellem individ og miljø, resiliens opstår. Myten om Happy go lucky I kølvandet på den positive psykologi mener Anders Myszak, at der er opstået nogle uheldige myter. Han fastslår, at myterne er vigtige at forstå og aflive, når det handler om resiliens. - Resiliens handler ikke om at polstre mennesker, men om at se, hvordan verden faktisk er og blive bedre til at agere hensigtsmæssigt i den. Udfordringen er ofte menneskers tro på at kunne forudsige fremtiden og beskytte sig fuldstændig. I mange tilfælde skaber det nogle uheldige forestillinger om, at det er muligt og ønskværdigt at undgå alt, som er negativt. Men det mener jeg ikke er løsningen. Der er en stor mængde ting, jeg ikke kan forudsige. Om det er i forhold til en økonomisk krise eller at blive kørt ned af en taxa i København. Som organisationspsykolog hjælper han derfor sine klienter med at få en balanceret og pragmatisk forståelse af interaktionen mellem det positive og negative af fortolkningerne af en situation. Det centrale er at sætte den enkeltes styrker i spil og lade personen reflektere. - Det er meget tydeligt, at for at være resilient er det vigtigt at kende til, hvem man er, og hvordan man interagerer med omverdenen. Man er havnet der, hvor man er, på grund af noget. Og den grund er ikke uvæsentlig, mener Anders Myszak. Kendskabet og brugen af styrker kan være det, der gør, at man bliver i stand til at rykke ved noget. Viden om, hvad der er naturligt for én at gøre, og viden om, hvad der giver energi, kan være en måde at opøve sin resiliens på. Sundhed på jobbet I foråret 2012 deltog virksomheden Hartmanns i samarbejde med Københavns Universitet i et pilotprojekt om sundhed på jobbet. Projektets udgangspunkt var at styrke den enkeltes resiliens. På baggrund heraf vandt Hartmanns efterfølgende GPW livsbalanceprisen. Medarbejderne mærkede på egen krop, hvordan et fokus på både fysisk, psykisk og social sundhed påvirkede dem selv og fællesskabet. På fire måneder faldt både blodtryk og oplevelsen af stress hos samtlige deltagere. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Paw Larsen er jobkonsulent i Hartmanns. Han deltog i projektet og fortæller, at han lærte meget af at have fokus på resiliens i arbejdslivet. - Du er aldrig 100 % sikker i det her job derfor handler det om at være rimelig godt klædt på, siger han. Hans arbejdsliv rummer mange uforudsigelige situationer. Til daglig underviser han jobsøgende i at komme tættere på arbejdsmarkedet. Mange har både sociale og psykologiske problemstillinger. Det betyder, at han mentalt er nødt til at forberede sig på sin dag. I Paw Larsen øjne kan forberedelse godt sidestilles med at være en slags vaccine mod stress. - Forberedelsesdelen dækker måske 70 %. Du kan ruste dig ved at kende dig selv, tage pauser og spørge: Hvordan ser min dag ud? Bruge din sunde fornuft og sænke din overligger engang imellem. Rustet gennem stress? Inden projektet gik i gang, havde Paw Larsen haft en periode, hvor han ofte tog arbejdet med hjem. Venner måtte vente. Og sofaen kaldte. Professionelle samtaler med en psykolog i løbet af sundhedsprojektet gav ham imidlertid mulighed for at få reflekteret over situationen. Dette gjorde en stor forskel. Han fandt nye måder at håndtere forskellige situationer på. Den frigjorte energi betød, han nærmest flød over af overskud over for kollegerne. - Når vi populært sagt står i lort til halsen, er det med at erkende det. Det er arbejdspladsens ansvar at lytte og kunne lave en rammesætning, men ikke dens ansvar at styre, om man får stress eller ej det er ens eget ansvar at sige fra. Der tror jeg, at arbejdspladsens største ansvar er at lave en forventningsafstemning, være involverende og nysgerrige. For Paw Larsen kan små doser stress godt ruste ham til at blive bedre. Men uden refleksionstid kommer man imidlertid ikke langt. - Det, jeg tror, er vigtigt med de små doser, er, at vi også tager det seriøst og snakker om det. Og så går ind og siger: Okay hvad var det lige der skete? Vil vi have sådan en dag i morgen? Og hvad gør vi næste gang? Paw Larsen peger på, at stress blandt andet kommer, når han glemmer at reflektere: Der skal være de huller i kalenderen, hvor man sætter sig ned, tager sig refleksionstid og runder sin dag af. Han lærte især, at hans krop har brug for hvile. Fred. For eksempel ti minutter til at trække vejret og mærke efter. Bare at tillade sig selv at slappe af eller gå ud og kigge på himlen i en halv time. - I løbet af sundhedsprojektet begyndte vi at holde flere korte pauser. Komme ud og snakke om nogle andre ting gå en tur uden for virkede fantastisk godt. Hans omgivelser lagde mærke til, at der skete en forandring. - Min mor, far og lillesøster bemærkede, at jeg begyndte at ringe mere til dem. Vi fik mere spændende samtaler, og jeg fik mere overskud til træning, lyst til at lave ting efter arbejde med mine venner. Jeg blev mere social. Paw Larsen er ikke i tvivl. Det kan betale sig at have fokus på resiliens i arbejdslivet. Vaccinen mod stress findes ikke. Men psykologer, der opøver andres resiliente færdigheder, er godt på vej til at ruste dem, der har brug for at blive rustet. Ditte Darkó, stud.psych. LITTERATUR Casey, G.W. (2011). Comprehensive Soldier Fitness. A Vision for Psychological Resilience in the U.S. Army. American Psychologist, 66: 1-3. Eidelson, R.; Pilisuk, M. & Solds, S. (2011). The Dark side of Comprehensive Soldier Fitness. Psychologists for Social Responsibility Blog, side Eidelson, R. & Solds, S. (2012). Does Comprehensive Soldier Fitness work? CSF research fails the test. Lengnick-Hall, C.A. et al. (2011) Developing a capacity for organizational resilience through strategic human resource management. Human Resource Management Review 21, Elsevier Inc. Zand, F. (2011). Resilience. København: Gads Psykologiske Leksikon. Zand, F. (2007). Et Studium i Resiliens. Afghanske kvinders psykosociale udvikling i Danmark og Iran. Ph.d. afhandling, Københavns Universitet, Institut for Psykologi. Zand, F. (2011) Forudsigelig Resiliens. Post.doc afhandling. Københavns Universitet, Institut for Psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 FORBRUGERPSYKOLOGI Af: Bille Sterll FOTO: COLOURBOX Mellem mennesker og maskiner Design betyder meget for vores håndtering af hverdagen. Som psykolog undersøger Thomas Koester, hvordan mennesker tænker og føler og det i et marked, som antropologer og ingeniører ellers sidder tungt på. D e færreste psykologer har en skibssimulator stående i forhallen på deres arbejde. Men det har Thomas Koester. Den store, hvide cylinder fylder rum- SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 met fra gulv til loft. Indvendig står to mand på broen af en supertanker og manøvrerer det gigantiske skib på plads ved en bøje omgivet af blåt hav, så langt øjet rækker, og bittesmå olieboreplatforme i horisonten. Fuldstændig som på et rigtigt skib. Thomas Koester er psykolog og faglig leder af afdelingen for anvendt psykologi hos FORCE Technology i Lyngby nord for København. Skibssimulatoren giver ham mulighed for at observere, hvordan mennesker arbejder og kommunikerer på skibets bro. FORCE Technology rådgiver andre virksomheder om udvikling og brug af teknologi i arbejdsprocesser, og afdelingens tre psykologer arbejder med sikkerhedspsykologi, designpsykologi og forbrugerpsykologi inden for alt fra skibsfart til planteskoler og privathospitaler. En typisk arbejdsdag for ham foregår i marken, ude hos kunderne. Nye bryster vises i 3D - Her er et meget godt eksempel på, hvordan jeg arbejder, siger Thomas Koester og breder en håndfuld fotografier ud på bordet. På det ene billede står en lyshåret kvinde med nøgen overkrop foran en skærm og et kamera. På det næste billede har kvinden taget sin røde bluse på og sidder nu sammen med en mand og studerer sig egen nøgne torso fra alle sider og vinkler på skærmen. Vi er på et privathospital i Århus, og skærmen viser, hvordan kvinden kommer til at se ud, hvis hun får opereret sine bryster større. I den proces følger Thomas Koester kvindens konsultation hos kirurgen på hospitalet. - Vi følger hele den beslutningsproces, hun gennemgår. Vi optager forløbet på video, og bagefter afspiller vi det for dem og beder dem reflektere over det og sætte deres egne ord på. Som om de ser sig selv i et spejl, vi holder op, fortæller Thomas Koester. Skærmen er en prototype, som skal testes. I stedet for at lægen tegner og fortæller og viser billeder af andre kvinders bryster, kan kvinden her på skærmen se præcis, hvordan hun kommer til at se ud, alt efter hvilke brystimplantater, hun vælger. Målet med observationen er at rådgive om designet og brugen af den skærm, kvinden ser sig selv på. Og samtidig at gøre processen til så god en oplevelse for kvinden som overhovedet muligt. - Vi interesser os især for kvindens beslutningsproces. Hun skal vælge mellem forskellige materialer, typer og størrelser af implantater. Det er et meget komplekst valg, som har store konsekvenser for hendes egen krop. Ud fra et psykologisk synspunkt er det meget interessant, siger Thomas Koester. Eneste informationspsykolog Siden konsultationen på hospitalet har Thomas Koester og en kollega mødt kvinden igen for at finde ud af, hvordan de forskellige elementer påvirker hendes beslutning. Som psykolog oplever Thomas Koester, at han har en række særlige kompetencer i forhold til andre faggrupper, der også arbejder med teknologisk rådgivning. - Mens en antropolog i højere grad ser på kommunikationen mellem læge og patient, så interesserer vi os mere for, hvad der foregår inde i hovedet på patienten. Hvordan oplever hun processen, og hvilken indflydelse har teknologien på hendes beslutning. Det forsøger vi at afdække. Psykologerne hos FORCE arbejder ofte kvalitativt, hvor de går helt tæt på den enkelte patient i stedet for at dele spørgeskemaer ud til flere. - Der er forskel på, hvad folk siger de gør, og tror de gør, og hvad de så rent faktisk gør. Når vi viser dem optagelserne, kan de se, at de gør noget andet, end de troede. På den måde når vi et spadestik dybere, og det er ret afgørende for vores forretning, siger han. Allerede da Thomas Koester læste psykologi på Københavns Universitet i 1990 erne, var han klar over, at hans karriereplaner gik i en anden retning end studiekammeraternes. - Jeg er nok ikke begyndt på studiet med helt de samme drømme og ønsker som mange af de andre, der gerne ville ud i en terapeutisk praksis. Det var slet ikke mig. Ret tidligt i studierne begyndte jeg at interessere mig for samspillet mellem mennesker og teknologi, siger han. Derfor valgte han den gren af studiet, som hed informationspsykologi. Og den fik hen stort set for sig selv. - Jeg tror, jeg var den eneste på min årgang. Det var en meget lille gren. Vi er vel højst stykker i dag, som blev uddannet med det speciale. Forbrugerpsykologi er tabu Da vi besøger FORCE Technology, søger virksomheden endnu en psykolog til afdelingen. Jobopslaget lægger vægt på, at ansøgerne har erfaring med at udvikle og designe metoder, feltarbejde og test og man må gerne have erfaring inden for forbrugeradfærd, design, arkitektur og sikkerhed. Umiddelbart lyder det ikke som en åbning for en hospitals- eller PPR-psykolog, som søger nye veje. Men ansøgere med traditionel klinisk baggrund kan sagtens lande i den rigtige bunke. - Det vigtigste er, at man har lyst til at arbejde med forbrugerpsykologi og ikke afviser det som underlødigt eller uetisk. De konkrete erfaringer kan man opbygge og dyrke i jobbet, men man må ikke være imod de ting, vi laver, siger Thomas Koester. Det møder han jævnligt kolleger, der er. Ligesom de ikke var mange, der valgte informationspsykologi på universitetet, er de heller ikke mange, der arbejder med forbrugerpsykologi i dag. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 FOTO: COLOURBOX Jeg er nok ikke begyndt på studiet med helt de samme drømme og ønsker som mange af de andre. Ret tidligt i studierne begyndte jeg at interessere mig for samspillet mellem mennesker og teknologi. Det er Thomas Koesters fornemmelse, at de fleste af hans studiekammerater snarere ville forsøge at tale kvinden fra privathospitalet fra at få lavet større bryster end som han at gå ind og hjælpe med at gøre processen til så god en oplevelse som muligt. - Jeg tror ikke, særlig mange psykologer er så begejstrede for forbrugerpsykologien. Måske fordi vi ved at udnytte forskellige psykologiske begreber og metoder kan manipulere folk til at forbruge mere. Det er lidt tabubelagt. Hos mange psykologer ligger det i kortene, at de skal hjælpe mennesker til en bedre livskvalitet, og det ikke udpræget det, forbrugerpsykologi går ud på. Det er et felt, der i nogle psykologers øjne ser ud til at dreje sig om forførelse, manipulation eller misbrug af psykologisk viden til at opnå noget bestemt, forklarer han. Selv ser han det ikke sådan. Men han oplever indimellem, at han blandt fagfæller ikke bliver opfattet som en rigtig psykolog. - Men dybest set er det jo også omdrejningspunktet inden for arbejdspsykologien, indvender han. Her handler det om at få folk til at arbejde bedre og mere effektivt, og der er en økonomisk gevinst for nogen i det. Det opfattes måske lidt uheldigt i nogle kredse. Når kunderne føler sig dumme Hvor mange af Psykolog Nyts læsere ved lige på stående fod, hvad Rubus idaeus og Antennaria dioica Rubra er? En del af kunderne i de havecentre, som Thomas Koester observerede sidste år, vidste det i hvert fald ikke. Havecentrene får hård konkurrence fra byggemarkeder, som også kan finde ud af at sælge planter som hindbærbuske og kattefod. Så de ville gerne blive bedre til at få kunder i butikken. I et af havecentrene hang et skilt: Stauderne står alfabetisk med det latinske navn. Den oplysning kan havenørderne bruge. Mens alle andre ikke aner, hvordan de skal finde de planter, de søger. - Med den logik, som var gennemgående i det havecenter, risikerer man at støde novicerne fra sig. De føler sig dumme, og så går de hellere i byggemarkedet, hvor morgenfruer hedder morgenfruer, siger Thomas Koester. Kundernes kompetencer var et af temaerne i studiet af havecentrene. To centrale begreber inden for forbrugerpsykologien var et andet: Den utilitaristiske og den hedonistiske forbrugerstil. Havecentrene lægger vægten på den hedonistiske. - Her er geder, som børnene kan fodre, og bænke, hvor man kan sidde og nyde blomsterne. Et sted var der ligefrem hængekøjer og volierer med fugle. Men det der med lige at gå ind og hente en pose NPK-gødning, var der ikke lagt op til. De mennesker, der arbejder der, ser det ikke selv. Men når vi så holder et spejl op, får de stof til at tænke over, hvordan de gør tingene, og selv få ideer til at gøre det bedre, siger Thomas Koester. Efter 13 år som psykolog med speciale i sikkerhed, design og forbrug har hans eget faglige fokus flyttet sig. - I starten var jeg meget fokuseret på de kognitive elementer, på tankeprocesserne. I dag er det i højere grad de følelsesmæssige elementer, og hvordan teknologi, miljø og arkitektur påvirker mennesker, der interesserer mig. Det lyder måske lidt kryptisk Han afbryder sig selv for at fortælle om det projekt, han drømmer om at gennemføre, når den rigtige kunde dukker op: Han drømmer om at undersøge og kortlægge de ritualer, der udspiller sig, når forældre putter deres børn i seng: Godnathistorien, yndlingspuden, sovedyret, lyset, der skal være tændt eller slukket... - I sengelægningsritualet er fornuft og logik og alle de kognitive processer ikke i fokus. Her er vi inde i noget meget intimt og emotionelt, som også stiller nogle metodiske krav, fordi det er svært at observere, og derfor er det udfordrende, forklarer han. Psykologer gør en forskel Jo større rolle teknologien får i vores arbejde og hverdag, des mere bliver der brug for rådgivning som den, FORCE leverer, mener Thomas Koester. Og netop i synet på mennesket, som drives af følelser og impulser, oplever han, at psykologerne hos FORCE adskiller sig fra andre faggrupper i branchen. - Vi rådgav et stort arkitektfirma om indretningen af et hospital. Her var vores udgangspunkt, at patienter og pårørende ikke har deres fulde mentale evner. Hvis de er syge, utrygge eller kede af det, kan de have svært ved at modtage information, og det stiller ekstremt store krav til indretningen og designet. Hvis noget er den mindste smule svært at forstå, så skal folk på et hospital nok misforstå det, fordi de er optaget af noget andet. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 INVITATION til en anderledes generalforsamling med fokus på dialog og involvering Hør også sociolog Henrik Dahls syn på demokrati og medlemskab foto: Peer Elmelund-Præstekær Onsdag 24. april kl. 16 På Radisson Blu Scandinavia Hotel Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C Tilmeld dig på senest søndag 21. april PSYKOLOG OG NYT NR SIDE 11

12 Allerede da Thomas Koester læste psykologi i 1990 erne, var han klar over, at hans karriereplaner gik i en anden retning end studiekammeraternes. BAGGRUND - FORCE Technology FORCE er et af de ni danske GTS-institutter GTS står for Godkendt Teknologisk Service. Institutterne arbejder almennyttigt med rådgivning inden for industri, byggeri, transport og den offentlige sektor. FORCE Technology rådgiver om teknologi, design og arbejdsprocesser, især i skibsfart, byggeri, jernbaner, medicinalindustri, olie og energibranchen og den offentlige sektor. - Psykologkampagnen Artiklen bringes i tilknytning til Psykologkampagnen, som retter opmærksomheden mod særlige profiler dem, der ser og opsøger de jobmuligheder, psykologer ofte er mindre tilbøjelige til at rette blikket mod. Se psykologkampagnen.dk. - Det var nyt for de her arkitekter. De antog, at folk handlede efter den samme logik i alle situationer. Vores udgangspunkt, at det gør man måske, men mennesket agerer også ulogisk og ufornuftigt, og det er der så nogle psykologiske forklaringer på, og dem vil vi afdække. Derfor gør psykologer en klar forskel i den højteknologiske verden, Thomas Koester arbejder med. Men de er sjældne. For det er i højere grad sociologer, antropologer og ingeniører, der rådgiver om teknologi og design. - En af barriererne er måske, at psykologer ikke interesserer sig nok for det her felt. Antropologerne har været ufatteligt gode til at brande sig som fag inden for rådgivning, og du ser stort set ikke et større projekt det kan være byggeri af nye sygehuse eller renovering af Nørreport Station uden en afdækning af brugere og brugerbehov, og her er antropologer og sociologer på banen. - Psykologerne har sovet lidt i timen. Det er i høj grad et felt, hvor vi kan bidrage, men vi har tænkt lidt for traditionelt, og så løber andre faggrupper med jobbene. Bille Sterll, journalist SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 KLUMME Pyt lille Lotte! H vor verden er forunderlig og overrasker gang på gang. Da min århusianske veninde fødte for snart 30 år siden, var jordemoderen en mand. Den sjældne fødselshjælper viste sig ganske kompetent, og barnet kom godt til verden. Overraskelser kan også være dårlige og få én til at reagere panisk og uhensigtsmæssigt. Skandale kommer af det græske skandalon. Det betyder begivenhed, forhold eller andet, der vækker forargelse eller strider mod den almindelige moral. Som sådan kan vel bedst betegnes den hakkekødsbombe, der sprang den 16. januar i Irland, hvor en burger viste sig at indeholde hestekød. Som bakterier i råt hakkekød en varm sommerdag spredte skandalen sig hastigt bl.a. til den svenske producent Findus, og den nu gamle nyhed får stadig forundrende stor opmærksomhed. Det er for så vidt i orden, at der hverken er fløde eller negre i skumboller, når bare det fremgår af deklarationen. Men at vildlede og føre bag lyset er amoralsk og kan få alvorlige konsekvenser, ikke mindst sundhedsmæssige. Skandaler skal frem i lyset, og selvfølgelig skal vi være opmærksomme som forbrugere og til stadighed kræve åbenhed, gennemsigtighed og dyrevelfærd. Der er bare noget med proportionerne her, der er lidt ligesom i vittigheden med musen og elefanten, hvor musen siger: Ih hvor vi gungrer! Så sikkert som at halen følger hesten, kom satiren da også dejligt befriende, som i reklamen hvor man ser heste løbe frit over engen med teksten Find us! Mus kan nok smutte med, men der er næppe elefantkød i pizzahak. En ikke helt uvæsentlig og nærmest overset detalje er så også dén, at der mig bekendt ikke er rapporteret om noget som helst farligt eller usundt som medicinrester, listeria, salmonella eller andet mis- og betænkeligt, der ellers er store udfordringer i kød i dag. Storbritannien har nu fremsat forslag om stop af al kødimport. Tankevækkende, da netop UK selvforskyldt har været ramt af egne alvorlige kødskandaler. Hvad hjælper den skudsikre vest, hvis kuglerne støbes indefra? Hestekød er som sådan ganske harmløst, også i lyset af at kød i en færdigkøbt lasagne i det hele taget kan være lidt af et fund. Reaktionen synes ganske enkelt langt ude på folden. Hvad er egentlig problemet Alle børnene spiste pizza, undtagen Connie det var hendes pony Store brune øjne har appeal, og heste på vore breddegrader er i dag mere pynte- og legedyr end nyttedyr. Grænserne flyttes med tiden, og selv om de spiser hunde i Kina, så vil jeg indrømmet hellere nusse mine to end sætte tænderne i én. En hest er vel så stadig også mere et husdyr end et kæledyr; bare hovedet (!) kan være svært at have i fodenden. Uanset om man er til hest eller ej, så bør deklaration og indhold selvfølgelig stemme overens. Når det er sagt, viser overeksponeringen af lille Lotte i pizzahak, at pressen hellere vil skabe end skildre historie og har magt til det. Hundredtusinder af europæere rammes hvert år af madforgiftning og slipper i heldigste fald med tynd mave. Uden for Europa lever milliarder på tom mave. Den virkelig chokerende forsidebasker handler ikke om hestekød. Bæredygtighed er nøgleordet og hænger uløseligt sammen med proportioner. I stedet for at gå i panik og skyde spurve med kanoner kunne man jo nytænke eller bare deklarere hestekød i færdigretter. For hvad er egentlig problemet; skal kødet hellere destrueres og gå til spilde? Det handler om at se muligheder frem for begrænsninger. Som de tre rockere på et værtshus, der vil spille fire mandswhist. Én af dem henvender sig til en dværg i baren: Spiller du kort? Nej da! svarer dværgen sådan er jeg bare! Måske de også henter en take away pizza. Hvad vil du gerne have på din? Lene Bischoff-Mikkelsen, cand.theol. sognepræst i Agedrup, Odense, supervisor KLUMMEN (LAT. COLUMNA) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 SÅ SIGER DET CLICK Sådan bliver du clicker Jeg opsøger bevidst mennesker, som ser interessante ud, hvis jeg fx alligevel sidder i en lufthavn alene. Der sker ofte noget magisk. J eg er en clicker, som elsker at mingle og hurtigt lærer nye mennesker at kende. Uanset om det er i bussen, i en lufthavn eller i forbindelse med et møde på mit arbejde. Nu viser nyere forskning, at denne egenskab er vigtig, når man skal bygge et professionelt netværk op. Er du også en god clicker? Begrebet clicking dukkede op i Brafman & Brafman Click. The Forces Behind How We Fully Engage with People, Work and Everything We Do (2010). Jeg har sammen med den danske psykolog Frans Ørsted Andersen udforsket fænomenet, og vi har skrevet lidt mere om det i vores bog Flow i hverdagen navigation mellem stress, kaos og kedsomhed, da vi gerne vil sprede viden om clicking. Især tror jeg, det kan være en nyttig egenskab i arbejdslivet både for ledere og medarbejdere. Brafman & Co. sætter forskellige psykologiske og sociologiske forskningsresultater sammen i begrebet click. Click bliver dermed en slags hybrid, som handler om, hvorfor vi mennesker kan komme i the zone, en slags kollektivt flow, med nogle mennesker, men ikke med andre. Det lader til, at det er beslægtet med det gamle begreb at stikke hovederne sammen. Og mænd, som har snakket sammen i partikorridorer eller på herreture, har nok oplevet megen clicking, men uden at bruge begrebet. Hvad forskningen viser, er, at vi alle kan clicke mere, hvis vi er åbne for dette. Selv opsøger jeg bevidst mennesker, som ser interessante ud, hvis jeg fx alligevel sidder i en lufthavn alene. Der sker ofte noget magisk, men ikke alle er parate MODELFOTO: COLOURBOX SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 Jeg er en clicker, som elsker at mingle og hurtigt lærer nye mennesker at kende. Uanset om det er i bussen, i en lufthavn eller i forbindelse med et møde på mit arbejde. til at clicke. Det sidste år har jeg rejst land og rige rundt og holdt foredrag om flow i arbejdslivet. Heldigvis clicker jeg ofte, så jeg er sjældent alene. En meget bred betegnelse Clicking defineres af Brafman & Co. således: En øjeblikkelig, dyb og meningsfuld forbindelse med et eller flere andre mennesker eller med verden omkring os. Clicking er i lighed med flow i positiv psykologi et universelt menneskeligt fænomen, som i princippet kan opstå mellem alle mennesker, uafhængig af alder, sted, kultur og øvrig kontekst. Jeg vil påstå, at clicking handler om alle dybe forbindelser mellem mennesker både venner, kolleger, holdkammerater, kærester, familie osv. Begrebet omfatter også forelskelse, kærlighed og erotik, men er en meget bred betegnelse på noget, som kan opstå for os alle. I Brafmans bog identificerer forfatterne fem såkaldte acceleratorer, som er medvirkende til at bringe mennesker ind i click-zonen. Det er et herligt sted at være, og jeg oplever, at mit eget netværk stadig vokser. Jeg er for nylig blevet valgt til formand i et norsk professionelt netværk, som består af kvindelige iværksættere og ledere. Der håber jeg, at pigerne clicker med hinanden. Magi i luften En af de nævnte acceleratorer kalder Brafman & Co. resonans, som de hævder inkluderer flowtilstanden. De øvrige acceleratorer for clicking er sårbarhed, nærhed, lighed og safe place (et sikkert sted). Ud over acceleratorerne har Brafman & Co. oplistet en række centrale forhold, som bidrager til at åbne for clicking. Disse faktorer beskriver de således: Magic matters. Vi skal være åbne for den magi, der kan ligge i luften, når vi møder andre mennesker, vi føler et stærkt fællesskab med. There s power in vulnerability. Ved at vise sin sårbarhed åbner man sig for andre, og muligheden for clicking bliver større. Even a few feet make a big difference. Bogstavelig talt er fysisk nærhed vigtig, for at man kan clicke med andre mennesker. I en tid hvor mere og mere kontakt sker digitalt og via medier, er det vigtigt at huske den styrke, som ligger i nær kontakt ansigt til ansigt. The quality of being in the zone draws other people to us. Det at være i flow er med til at skabe forudsætningerne for clicking. Similarity counts. Vi behøver ikke være enige eller af samme nationalitet, profession, religion osv. det vigtige er at finde noget, som forener os, hvis vi skal clicke: en fælles oplevelse, en fælles interesse, en fælles smag, en fælles hobby osv. En sådan øvelse kan åbne for, at clicking kan finde sted mellem meget forskellige mennesker. The environment can foster intimacy. De fysiske omgivelser har også betydning for clicking. Certain people are magnets. Ja, visse mennesker er magneter. Dette betyder ifølge Brafman & Brafman, at nogle er bedre til at clicke end andre. Dem kan vi lære af det er især deres indlevelsesevne, som gør dem til magneter. Empati og aktiv lytning er en del av magneternes hemmelighed. Quick-set intimacy can bring out the best in us. Når vi er sammen med mennesker, som vi clicker med, kommer alle vores ressourcer og potentialer frem i lyset. REFERENCER: Nina Hanssen, forfatter og redaktør, Andersen, Frans Ørsted; Hanssen, Nina. (2013) Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed. Dansk Psykologisk Forlag. Brafman, Ori; Brafman, Rom (2010) The Forces Behind How We Fully Engage with People, Work, and Everything We Do. Crown Business, NY. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 INKLUSION Af: Jytte Mielcke Fremtidens inkluderende skole Overgangen til den inkluderende helhedsskole ser bort fra etableret filosofisk, pædagogisk og psykologisk viden. Skal der lappes på manglerne, kan legeterapi være en af vejene. Skiftende regeringer har været optaget af at skabe verdens bedste folkeskole, og at en af verdens dyreste folkeskoler skal blive en af verdens bedste, og at vore børn skal være den dygtigste generation i danmarkshistorien (Hansen, 2012). Med det formål at udvikle den bedste folkeskole har regeringen igangsat en række initiativer. Der skal tilvejebringes en helhedsskole med et inkluderende læringsmiljø, hvor hele specialundervisningsområdet også er omfattet. Omstillingen skal ske med udgangspunkt i forskningsbaseret viden. Endvidere er det planen at give lærere og pædagoger et kompetenceløft. Regeringen har etableret Det Nationale Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning, som skal skabe og opsamle mere viden om, hvordan man udvikler et inkluderende læringsmiljø og god specialundervisning. Centrets vigtigste rolle er at bygge bro mellem forskning og praksis, skabe overblik over den eksisterende viden om inklusion og specialundervisning og udvikle ny viden om inkluderende læringsmiljøer/-metoder og kvalificeret specialundervisning i folkeskolen, blandt andet igennem forskningsbaserede udviklingsprojekter. Det er nødvendigt med nytænkning og metodeudvikling, så vi ikke blot får mere af det samme. Niels Egelund og Martin Spang Olsen skriver i et debatindlæg: Vi ved med sikkerhed, at skoledagen ikke opfylder børnenes mest grundlæggende behov, og vi ved, at den ikke understøtter deres indlæringsevne i tilstrækkelig grad og henviser til behovet for afveksling i form af fysiske og musiske aktiviteter. De gør samtidig opmærksom på, at folkeskolen af en eller anden grund ikke har ændret sig, siden almueskolen blev skabt i (Politiken, 2013). Her ved 200-året for Kierkegaards fødsel kan det undre, at hans tænkning om den menneskelige eksistens og dannelse, som han også blev så verdensberømt for, ikke har haft større indflydelse på folkeskolens dagligdag. Det handler nemlig ikke om at opfinde nye teorier og metoder og gebærde os som historieløse og kulturelle analfabeter, men at anvende og omsætte den filosofiske viden, vi allerede har tilgængelig. Inden for psykologien er der også gjort store teoretiske og forskningsmæssige landvindinger. Således har neurovidenskaben, attachment-teorien og den psykoanalytiske teoriudvikling, med repræsentanter som John Bowlby, Donald W. Winnicott, Allan Shore, Peter Fonagy og Bruce Perry, bidraget til større sammenhæng mellem udviklingspsykologien og den kliniske psykologi. Med vores viden om betydningen af den tidlige tilknytning og erfaring med mentalisering for hjernens udvikling og mulighederne for hensigtsmæssig påvirkning heraf er vi i dag i langt højere grad i stand til at vælge de nødvendige metoder til at fremme udvikling. Den legeterapeutiske metode, som senere vil blive omtalt, er af særlig betydning, idet den tager udgangspunkt i kommunikations- og samværsformer, der på samme tid møder barnet på et alderssvarende niveau og på de allertidligste udviklingsniveauer. Uddannelse og dannelse Det græske ord scholé betød oprindelig fristed. Et sted, hvor man havde fri og ikke skulle tænke i nyttetænkning eller statsforretninger. Løgstrup (1987) skriver, at det drejede sig om, at engagere sig og give sig hen til refleksioner over livet, betragtninger over tilværelsens store spørgsmål og erkendelsen af dens mangfol - dighed. En sådan hengivelse til det værdifulde fordrer, ifølge Aristoteles, en langsomhed, ro og rådighed over tiden (Hansen, 2008, side 341). Løgstrup mente ligesom Aristoteles, at den moderne skole også skulle tilrettelægges ud fra denne frirumstankegang. Schmidt (1999) skriver: Hvad der derimod er sket i det moderne samfund, er, at vi er endt som et arbejds- og ekspertsamfund, SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 hvor hele meningen med tilværelsen er blevet centreret om vores arbejde og foretagsomme liv, og hvor oplysning er kommet til kun at omhandle, hvad vi kan vide, dokumentere og kontrollere. Der er tale om en nyttetænkning, hvor den enkeltes viden vurderes ud fra, hvad samfundet og politikerne aktuelt efterspørger og definerer. Over for det kompetente menneskes virkelighedssyn står det dannede menneske, der har blik og sans for de livsfænomener, vi mennesker netop ikke kan forklare og kontrollere, men som alligevel har en afgørende betydning for vores oplevelse af livsfylde og livsmening. Ånden har forladt det politiske liv. Vi er i dag i den grad styret af en teknokratisk og samfundsøkonomisk og materiel tænkning, der har tydeliggjort, hvor lidt plads og tid der gives til et åndsliv i vores hverdag (ibid. s ). Det handler altså om at give større rum for en vekselvirkning mellem de to kulturog vidensområder. Det er i dette overlapningsfelt mellem kultur og natur, undervisning og erfaring, fortælling og leg, at fællesskabet og kreativiteten får spillerum og det hele menneske tilgodeses. Herved styrkes både livsengagement og udvikling. Mødet og det relationelle I en kultur, hvor der også sættes fokus på de levede erfaringer gennem fortællingen, kunsten og legen, opstår de uventede og spontane øjeblikke, hvor sansningen og nærværet får plads og styrker motivationen for yderligere læring. Den nuværende tendens til effektivisering med de i forvejen skærpede krav til administration og krav om inklusion af børn med særlige behov, uden yderligere ressourcer, er en yderligere udfordring til lærerne. Man må frygte, at lærere i endnu mindre grad end før kan skabe det nødvendige møde med det enkelte barn. Undersøgelser og forskning viser, at relationen og nærværet har en helt afgørende betydning for at skabe udvikling og forandring. Det gælder ikke mindst børn med ærlige behov. Lærerens relation til barnet er af helt fundamental betydning. Goethe skrev: Vi kan kun kan lære af dem, vi elsker (Hansen, s. 201). Kierkegaards filosofi om læring byggede også på lidenskaben og kærligheden. Den største sokratiske dyd er således at lade sig lede af en sådan kærlig opmærksomhed og lidenskab (ibid.). Løgstrup fremhævede også relationens eksistentielle og nogle gange skæbnesvangre betydning. Kierkegaard understregede, som vi FOTO: COLOURBOX PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 alle husker, vigtigheden af at møde det enkelte menneske, hvor det er. Den engelske psykoanalytiker Winnicott var optaget af, at barnet først må findes, inden det opdrages. Specialundervisningstraditionen har primært haft fokus på det funktionelle og det faglige/kognitive og i mindre grad på betydningen af relationen og det eksistentielle og personlige. Den klientcentrerede legeterapi bygger på et menneskesyn, hvor relationen er helt central. Skiftende regeringer har været optaget af at skabe verdens bedste folkeskole, og at en af verdens dyreste folkeskoler skal blive en af verdens bedste, og at vore børn skal være den dygtigste generation i danmarkshistorien Legeterapi i helhedsskolen Psykologen Carl Rogers, der betragtes som grundlægger af den klientcentrerede terapi, forklarer, at det at være til stede i den terapeutiske relation ikke kun handler om at være fortrolig med og gøre brug af psykologiske teorier og metoder, men også af, hvem vi er som personer og vores evne til at lytte og forstå og skabe et ægte og ligeværdigt menneskeligt møde. Rogers understreger den betingelsesløse accept og indlevelse i den anden og at følge dennes livsvej som et af terapiens helt grundlæggende principper. Axline, der også var en vigtig repræsentant, udviklede nogle grundlæggende principper for holdningen og relationen, som imødekommer grundlæggende behov hos barnet. Legeterapi har været en anvendt metode i mere end 70 år. I 1960 erne blev theraplay udviklet USA som en intervention, der i særlig grad tilgodeser barnets tidlige udviklingsbehov. Metoden er først blevet kendt i Danmark inden for det sidste årti. Filialterapien blev udviklet i samme periode, som en variant af den klientcentrerede metode, hvor forælderen eller læreren er agenten i stedet for psykologen, der primært fungerer som superviser. I den amerikanske skole har legeterapi også været en anerkendt metode i forhold til børn med særlige emotionelle, sociale og kognitive vanskeligheder. Den legeterapeutiske metode har såvel i USA som internationalt dokumenteret sin effekt, ikke blot når det gælder barnets emotionelle og sociale udvikling, men også på det kognitive-/indlæringsmæssige område. Gennem legen og relationen udvikler barnet sin problemløsningsevne, kreativitet og evne til at reflektere, som er vigtige forudsætninger for indlæring. I legeterapien kommunikeres der også nonverbalt på højre hjernehemisfæreniveau. Der er tale om en kommunikation, der ikke forudsætter en moden hjerne med evne til at kommunikere og handle på et bevidst og abstrakt cortex/frontallapsniveau, men også møder barnet på et lavere og mere simpelt hjernestamme- og limbisk niveau. I Danmark har legeterapi været en interventionsform, som både praktiseres af psykologer uden specialistuddannelse og af psykologer med langvarig uddannelse i den psykodynamiske eller psykoanalytiske psykoterapi med børn. I USA er kravene for psykologer til specialistuddannelsen i legeterapi og supervision lige så omfattende som kravene til specialistuddannelserne i Danmark. Forskellen er, at andre faggrupper også kan tage legeterapiuddannelsen som overbygning på fx socialrådgiver-, pædagog- eller læreruddannelsen. Legeterapispecialet har en lang historie, der spænder over et bredt spektrum af teorier og metoder fra de mere strukturerede interventionsformer: theraplay, den kognitive/adfærds- og gestaltorienterede til de mere non-direktive metoder: den klientcentrerede og den psykodynamiske/psykoanalytiske psykoterapi. I USA er den legeterapeutiske metode implementeret som individuel-, gruppe- og filialterapeutisk intervention med baggrund i en stadig stigende evidensbaseret forskning også omfattet kontrolgrupper mv. Det er således særdeles relevant at medtænke den legeterapeutiske metode i den nye reformtænkning til imødekommelse af børn med særlige behov. Får vi ikke tilgodeset de svageste børns behov, rammer det også de mere velfungerende børns indlæring og trivsel. Den klientcentrerede/barnefokuserede legeterapeutiske metode skaber grundlag for et nyt eksistentielt møde og for en prægning af kulturen og de politisk definerede uddannelsesværdier, hvor hensynet til barnets væren, relationelle behov og dannelsesproces hen imod udvikling af egen drift og motivation får større plads i folkeskolen. De nye udviklingstendenser og rammevilkår i folkeskolen risikerer at blive yderligere stigmatiserende for børn med særlige behov, hvis den eksisterende uddannelseskultur fortsætter med vægten på målrettet kvalificering af den kommende arbejdskraft på bekostning af den eksistentielle dannelseskultur og frihed til udvikling. Den legeterapeutiske metode kan forebygge de værste konsekvenser af den igangværende reformering af folkeskolen. LITTERATUR Jytte Mielcke, klinisk psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykologi Egelund, N. & Olsen, M.S. Helhedsskolen åbner for muligheder. Politiken, 3. marts Geismar, E. (1928) Søren Kierkegaard: Livsudvikling og forfattervirksomhed, bind II. Gads Forlag. Hansen, F.T. (2008) At stå i det åbne. Hans Reitzels Forlag. Hansen, H.H. Statsminister efter statsminister har villet skabe verdens bedste folkeskole. Kristeligt Dagblad, 3. oktober 2012 Løgstrup, K.E. (2008) Den etiske fordring. Gyldendal. Winnicott, D.W. (2005) Playing and reality. Routledge. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 I KORT FORM akademikere mister dagpengeretten Ifølge nye tal fra AK-Samvirke er personer fra de fem akademiske a-kasser faldet ud af dagpengesystemet i løbet af de første knap to måneder af Tallene fordeler sig på 628 personer i januar og 376 personer i februar. Af dem er 32 psykologer. Ifølge AC s ledighedsstatistik fra januar er der ikke udsigt til, at antallet af udfaldsramte i de kommende måneder vil stabilisere sig på væsentligt lavere niveau. Der er stadig mere end akademikere, der risikerer at miste dagpengeretten i løbet af det næste halve år. I alt har omkring personer mistet deres dagpenge siden årsskiftet. Beskæftigelsesministeriet holder fast i et skøn på, at mellem og langtidsledige vil miste retten til dagpenge i løbet af første halvår af jc Hvis konflikten kommer Ender overenskomstforhandlingerne mellem lærerne og KL i en konflikt? Det er uvist, når Psykolog Nyt går i trykken. Kun vides det, at kommunerne har varslet lockout pr. 1. april Men hvis konflikten kommer, kan den få betydning for en række psykologer. PPR-psykologer må fx ikke overtage opgaver, som lockoutede lærere skulle have udført, men vil fortsat kunne teste skoleelever og holde møder med forældrene (hvis PPR-ledelsen skønner det forsvarligt). Det ligger fast, at cand.pæd.psych. er, hvis overenskomst henhører under Danmarks Lærerforening, i første omgang ikke bliver omfattet af lockout en. Skulle den situation ændre sig, må cand. psych. er i PPR ikke påtage sig deres arbejde. I det seneste elektroniske nyhedsbrev fra Psykologforeningen (af 12. marts) er der redegjort yderligere for emnet. Nyhedsbrevet udsendes til alle medlemmer, der har oplyst mailadresse til foreningen. nl & jc Professionel profilering I tvivl om praksisoverenskomsten? Hvordan skal man som psykolog med ydernummer forholde sig til den begrænsede økonomiske ramme, der er kommet på angst og depression? Det modtager Psykologforeningens sekretariat mange spørgsmål om. For at nævne typiske spørgetemaer: Hvad er en knækgrænse? Hvad er en højeste grænse? Hvornår rammer min praksis loftet? Hvad gør Dansk Psykolog Forening for at følge ordningen? Skal alle psykologer til at lave en revurdering af lægernes diagnose/henvisning? Hvordan undgår jeg at komme ud i en honoraroverskridelse? Hvis en klient er fejlhenvist, hvad gør jeg så? Disse spørgsmål og mange flere tilsvarende kan du finde svar på i FAQ en på > Løn & arbejdsvilkår > Selvstændig > Praksisoverenskomst. amm & jc Hvordan bliver man som psykolog bedre til at markedsføre sine kompetencer? Uanset om man er i ledig eller i job, er selvstændig, ansat eller på jagt efter drømmejobbet, kan man trænge til inspiration og gode råd om, hvordan man med få fif bliver bedre til at markedsføre sig selv. Som led i Psykologkampagnen holder Dansk Psykolog Forening 15. april 2013 et forårsarrangement i København. Gode oplægsholdere inspirerer til brug af netværk og sociale medier. Vil du med? Så tjek www. psykologkampagnen.dk eller den mail, foreningen udsendte sidste uge. mlp & jc psykologkampagnen - sats på den menneskelige faktor PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 ANMELDELSE Når virkeligheden slår hårdt Der er en vej selv når livet gør allermest ondt. Det viser den seneste bog fra den australske læge og terapeut Russ Harris. L ivet, når det er svært, er emnet for Når virkeligheden slår hårdt. Og om at finde en vej, når vores aktuelle livsomstændigheder er belastende og livet ikke er som forventet. Der kan fx være tale om dødsfald i den nærmeste familie, sygdom, skader, skilsmisse eller en ulykke. Der kan også være tale om mindre dramatiske former for slag fra virkeligheden såsom ensomhed, misundelse, skuffelse eller følelsen af at være afvist. Og uanset hvilken form det handler om, kan vi alle til tider opleve, at vi befinder os ved en kløft mellem den virkelighed, vi har, og den virkelighed, vi ønsker. Visse selvhjælpsbøger synes at hævde, at hvis blot man anstrenger sig og er tilstrækkeligt motiveret eller samler den fornødne viljestyrke, så kan man få alt, hvad man vil have i livet. Russ Harris mener i modsætning hertil, at vi ikke kan få alt, som vi ønsker. Sandheden er, at vi alle gennem livets gang på et eller andet tidspunkt vil opleve både skuffelse, tab, afvisning, frustration og aldring. Harris peger dog på, at der til trods herfor er en vej til et rigt og meningsfuldt liv. Vejen, som han taler om, går blandt andet gennem accept af livets og menneskets vilkår, selv-medfølelse, at kaste anker, rette sin opmærksomhed mod nuet, træde tilbage fra sine tanker og følelser og notere, hvor hjælpsomme de er samt at finde formål og handle ud fra ens værdier. Ellers kan livet let blive sat på pause, når alt synes vanskeligt. Vi kan blive så optaget af at forsøge at kontrollere vores tanker og følelser, at vi går rundt i en slags smertefuld smog, som forhindrer os i at forbinde os med de rigdomme, som livet også har at byde på. En af de bedste formidlere Bogen er opdelt i fem dele og afsluttes med en række arbejdsmaterialer. Der opfodres gennemgående til at tage små skridt i retning af ens værdier, uanset hvad livet måtte byde på. Til hvert afsnit knyttes der en række praktiske øvelser, som er let tilgængelige og som giver læseren mulighed for at opleve og øve på de teknikker, som der peges på. Der kan være tale om åndedrætsøvelser, øvelser i nærvær, selv-medfølelse, at kaste anker og træde tilbage fra tankernes og følelsernes smertefulde indhold samt skabe plads til det, som er. Der er desuden fokus på værdiafklaring samt opstilling af konkrete mål og handling i retning af det liv, man ønsker at leve og den person, man ønsker at være. Der henvises til en række menneskelige processer med høj genkendelighed, såsom oplevelsen af ikke at være god nok, at være utilstrækkelig og at føle sig ensom eller afvist. Gennem konkrete øvelser arbejdes der bogen igennem med læserens egne smertefulde oplevelser på en validerende, ikke-dømmende, støttende og anerkendende måde. Indre tilfredsstillelse betyder ikke, at vores vanskelige følelser forsvinder; det betyder, at vi ændrer vores relation til dem, således at de, når de opstår, ikke kan afholde os fra at være nærværende, leve med et formål og opleve livet som et privilegium. Russ Harris er formentlig en af de bedste formidlere inden for sit felt, og tonen i bogen er både forfriskende, professionel, varm og personlig. Hans pointer understøttes af referencer til aktuel forskning, historier fra hans kliniske arbejde samt rammende citater, metaforer og poetiske anekdoter. Harris fortæller desuden om sine egne smertefulde oplevelser forbundet med sin søns autisme samt sin fars død, hvilket giver bogen et troværdigt og personligt præg. Bogen er en fremragende selvhjælpsbog og kan med fordel desuden læses af behandlere. Jeg anbefaler den varmt til alle, som interesserer sig for ACT og for arbejdet med at komme videre, når virkeligheden slår hårdt. Rikke Kjelgaard BOGDATA Russ Harris: Når virkeligheden slår hårdt Kom videre med ACT. Dansk Psykologisk Forlag, sider. 328 kr. SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

F L O W. Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE

F L O W. Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE F L O W Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE F L O W Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE Ingen og intet behøver at stagnere i modstand og frustration FREE LOVING OPEN WISE Vil du lære

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Indhold: - Enneagram Kommunikation -og udviklingsværktøj - Stress Symptomer og forebyggelse - Virksomhedskurser Se kursus -og uddannelses oversigt på side 7 Enneagram:

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

F L O W. Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE

F L O W. Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE F L O W Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE 2 0 1 6 F L O W Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE Ingen og intet behøver at stagnere i modstand og frustration FREE LOVING OPEN WISE Vil

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Årskursus 2009 i personlig udvikling

Årskursus 2009 i personlig udvikling Årskursus 2009 i personlig udvikling 1. modul. 5 dage uge 33 fra onsdag den 12. august til søndag den 16. august 2009 2. modul. 5 dage uge 42 fra onsdag den 14. oktober til søndag den 18. oktober 2009

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Hillerød Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus Dato 1. dag: 17. september

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Konflikthåndteringværdier

Konflikthåndteringværdier Danmarks Specialpædagogiske Forening Program for Vingstedkurset 2009 Konflikthåndteringværdier i hverdagen. Vingsted, den 4. 6. november 2009 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk Onsdag

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Nordjysk Praksisdag Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Fra passiv modtager til aktiv medskaber Trivsel er ikke noget du passivt modtager

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer VISIONER AF KARIN BORG F R E M T I D E N S ARBEJDSLIV Hvad er organisationspsykologens vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? Og hvilken type uddannelse og efteruddannelse

Læs mere