FRIVILLIGHED I FOLKESKOLEN

Transkript

1 Speciale, forår 2014 Statskundskab, AU Navn: Lærke Bonnesen Vejleder: Søren Serritzlew Antal ord / normalsider: ord / 89,9 sider FRIVILLIGHED I FOLKESKOLEN Implikationer for Lighed og Kvalitet i Skolesystemet

2 Indhold 1. English abstract Indledning: Frivillighed et effektiviseringsredskab i folkeskolen? Teori: Samproducerende frivillighed kvalitet og lighed i skolen Scenen sættes: Frivillighed i en definitorisk og historisk kontekst Frivillighed en definitorisk afgrænsning Samproducerende frivillighed i en historisk ramme Områdets relevans Litteraturgennemgang: Samproduktion af offentlig service, kvalitet og lighed Teoretisk model: Frivillige og kvalitet i skolen casestudie og økonomisk inputteori Projekt Seniorer i Folkeskolen et teoribyggende casestudie Kvalitet hvad er det? Teoretisk model: Mikroøkonomiske inputdimensioner Figur 1: Simpel input/output-model for folkeskolen Figur 2: Perfekt substituerende inputs Figur 3: Perfekt komplementerende inputs Figur 5: Uperfekt substituerende inputs Tabel 1: Todimensional analysemodel: Input på substitutions- og faglighedsdimensionerne Kausale mekanismer: Inputfaktorer og folkeskolens faglige kvalitet Substituérbare frivillige bidrag og faglig kvalitet i folkeskolen Komplementære frivillige bidrag og faglig kvalitet i folkeskolen En todimensionel kausalmodel Hvad med ligheden? Frivillig ressourcefordeling i folkeskolen Metodiske overvejelser Figur 6. Specialets undersøgelsesproces Multimetodestudie: Lille-N- og stort-n-studier i samspil Casestudie: Fremgangsmåde og metodiske implikationer Interviews hvordan? Kvantitative overvejelser: Skole-survey, operationalisering og forskningsdesign Dataindsamlingsprocessen: Observationsudvælgelse, indsamlingsmodus og data Tabel 4: Beskrivende metastatistik for stikprøve på basis af surveyredskaber Figur 7. Geografisk fordeling af stikprøve Overvejelser i forbindelse med spørgeskemaets opbygning Operationalisering af variabler Tabel 5. Fra konceptualisering til operationalisering i henhold til Adcock og Collier (2001) Videnskabskriterier: Undersøgelsens styrker og svagheder Overvejelser som optakt til statistisk databehandling Figur 8. Hierarkisk datastruktur Analyse og resultatrapportering Tabel 6. Deskriptiv statistik for stikprøve Hypotese 1 (H1): Faglige vs. ikke-faglige frivillige inputs Tabel 7: Resultatrapportering: Multiple lineære regressionsanalyser kvalitet I Tabel 8: Resultatrapportering: Multiple lineære regressionsanalyser kvalitet II Hypotese 2 (H2): Brug af frivillig arbejdskraft og faglig kvalitet i folkeskolen Figur 9. Boxplot: Tilmelding til ungdomsuddannelse og brug af frivillige i niende årgang Tabel 9: Resultatrapportering: One-sample t-test kvalitet i folkeskolen Hypotese 3 (H3): Substituerende og komplementære inputs og faglig kvalitet i skolen... 71

3 Figur 10. Scatterplot: Sammenhængen mellem danskkarakterer og faglighedssubstitution Hypotese 4 (H4): Socioøkonomisk profil og lighed i folkeskolen Hypotese 5 (H5): Etnisk heterogenitet og lighed i folkeskolen Tabel 10: Resultatrapportering: Hierarkiske, binært-logistiske regressionsanalyser lighed Figur 11. Søjlediagram: Procentvis brug af frivillige på tværs af tosprogsdeciler* Hypotese 6 (H6): Urbanisering og lighed i folkeskolen Interessante tredjevariabler Resultatopsummering Figur 12. Kausal-illustration kvalitetsanalyser Figur 13. Kausal-illustration lighedsanalyse Forudsætningstests Diskussion: Frivillighed, nutidsrelevans og vejen fremad Substantielle implikationer af resultater Vejen frem: Metodiske anbefalinger og teoretisk tilpasning Konklusion: Frivillighed et effektiviseringsredskab i folkeskolen Litteraturliste Artikler, bøger og andre udgivelser Databaser

4 1. English abstract A growing trend of civil society engagement in the implementation of public welfare services in Denmark and elsewhere calls for intensified scholarly efforts to increase the understanding of how this development affects the delivery of services. In this respect, service quality and equity are relevant concerns. Nowhere is this topic more pertinent than in the case of the public school system: Evidence suggests that volunteer labor these years is moving into the elementary school system, and the political intention, as expressed in the newly adopted Danish primary education reform, is to promote this development and strengthen it further. This master s thesis sets out to investigate the use of unpaid volunteers in Danish public schools. The aim is to accommodate the need for wider knowledge on whether and, if so, when the participation of volunteers can better the academic outcomes of schools. As the research tradition of co-production i.e. the involvement of citizens in public service provision highlights the potential quality benefits associated with mainly user input contributions to the production process, this is a highly relevant enquiry. Additionally, some of the consequences for equality associated with the distribution of volunteer labor resources among schools will be uncovered. The study finds that volunteers can, on certain aspects, improve the academic quality of schools, but also highlights the fact that some types of volunteer inputs are more fruitful for this purpose than others. Furthermore and surprisingly, the current distribution of volunteer resources seems to show potential for leveling the playing field for schools with a high intake of ethnic minority students. The title of the thesis is: Voluntarism in Danish Public Schools Implications for Quality and Equity in the Primary Educational System. 1 af 100

5 2. Indledning: Frivillighed et effektiviseringsredskab i folkeskolen? Den offentlige sektor i Danmark har fået øjnene op for ulønnet arbejdskraft som aldrig før. I en 2012-undersøgelse foretaget af Kommunernes Landsforening svarer 93 % af landets kommunaldirektører, at de oplever, at kommunens samarbejde med frivillige er steget siden 2007, mens øvrige to pct. mener, at det kommunale samarbejde med frivillige vil forøges yderligere i fremtiden (Momentum, 2012). Denne udviklingstendens i retning af øget borgerinddragelse kan iagttages selv på de af velfærdsstatens områder, som er præget af stærke faglige kulturer, herunder sundheds- og pleje-området og undervisningsområdet. Velfærdssamfundets måske mest centrale institution, folkeskolen, er derfor ikke undtaget fra udviklingen. I knap halvdelen af kommunerne rapporterer de adspurgte kommunaldirektører i ovennævnte survey således, at kommunens folkeskoler på en eller anden måde samarbejder med frivillige. I fremtiden er prognosen, at civilsamfundet i endnu højere grad end i dag skal inddrages i folkeskolen. Relevant i denne sammenhæng er det, at Folkeskolereformen fra 2013 bl.a. har til hensigt at udvikle grundskolen i retning af den åbne skole med forpligtende samarbejder med det lokale forenings- og kulturliv (Folkeskolereformens aftaletekst, 2013: 8). Årsagerne til denne udvikling imod bredere samarbejde mellem civilsamfund og det offentlige har måske nok rødder i tidens ideologiske strømninger, men kan også begrundes økonomisk. Den nordiske velfærdsmodels langtidsholdbarhed har været et offentligt stridspunkt i efterhånden adskillige årtier. Der er frygt for, at velfærdsstatens økonomiske fundament eroderes af befolkningens demografiske udvikling, stødt voksende offentlige udgifter og mere konkret en økonomisk recession i kølvandet på den globale finanskrise i Disse udfordringer har fået politikere, forskere og samfundsdebattører til at stille spørgsmålet, om vi i fremtiden vil have råd til at bibeholde det nuværende niveau af offentlige ydelser og services endsige imødegå borgernes stigende forventningspres, som følger af den almindelige udvikling i velstand og teknologi (Velfærdskommissionen, 2005: 35). Det er derfor en hyppigt forekommende politisk målsætning at fremtidssikre det fælles sociale sikkerhedsnet til at modstå disse udfordringer. Reformer af velfærdsstatens policies udgør ét instrument til dette formål. Dertil kommer reformer af den offentlige forvaltning af mere teknisk karakter. På dette område har den offentlige ledelsesfilosofi New Public Management ( NPM ) dikteret megen omstrukturering af den offentlige sektor i de vestlige demokratier, herunder Danmark, siden 1980erne, med sit fokus på markedsliggørelse af den offentlige forvaltning og konkurrence som effektiviseringslogik. En alternativ tilgang til offentlig 2 af 100

6 innovation beror på en for NPM rivaliserende effektiviseringslogik samarbejde og består bl.a. i inddragelsen af frivillig arbejdskraft til løsningen af opgaver, som ligger inden for det offentliges ressort. Klassiske eksempler på en sådan praksis er de varmestuer for landets hjemløse, som Blå Kors, KFUM og Kirkens Korshær driver på baggrund af kommunale driftsoverenskomster, og vågekonetjeneste og besøgsvenner i ældreplejen, men moderne frivillighed i den offentlige sektor er mere end det. Inden for de seneste år er det politiske fokus på den ressource, frivillige kan udgøre i tilknytning til offentlige organisationer, blevet bestyrket betydeligt. Det øgede politiske fokus kan aflæses i eksempelvis Charter for Samspil mellem den Frivillige Verden og det Offentlige ( Frivillighedscharteret ), som i 2013 blev opdateret med et budskab om øget samarbejde. Ligeledes lægges der i S-SF-R-regeringens 2020-plan fra 2012 vægt på, at en stærk og engageret frivillig sektor kan medvirke til at supplere og løfte kvaliteten af den offentlige service ( Danmark i Arbejde, 2012: 79). Foreningsdanmark skal altså i langt højere grad end i dag bidrage til fremtidens velfærdssamfund. Kritikere heriblandt særligt de implicerede arbejdsmarkedsorganisationer er bekymrede for de faglige og ansættelsesmæssige konsekvenser af at inddrage frivillige borgere i offentlig opgaveløsning. For eksempel peger Danmarks Lærerforening (Folkeskolen, 2011) på risikoen for, at frivillige som led i en spareøvelse overtager de fagprofessionelles arbejde med lavere kvalitet i ydelsen til følge. Fortalere forsvarer udviklingen med henvisning til, at de frivillige er flødeskummet på kagen, som varetager opgaver, som ellers ville blive forsømt, og at de frivillige kan levere ekstra hænder, engagement og erfaring, særligt i en tid, hvor riget fattes penge. Det til tider kontroversielle element til trods er den klare tendens, at frivillige allerede nu og i fremtiden skal inviteres ind i den offentlige sektors maskinrum for at hjælpe det offentlige med at løfte centrale velfærdsopgaver. På trods af den tilsyneladende vækst i brugen af frivillig arbejdskraft i den offentlige forvaltning, herunder i den danske folkeskole, er området endnu relativt underbelyst akademisk. Dette kan undre, men skyldes måske først og fremmest, at udviklingen i det frivillige-offentlige samarbejde er forholdsvist ny og mange steder endnu fremstår i et relativt beskedent omfang. Fænomenet er har dog sin pendant i en veletableret og mangeårig forskningstradition: Begrebet samproduktion (på engelsk co-production) blev introduceret af Nobelprismodtager Elinor Ostrom og hendes kollegaer i slut-1970erne og beskriver inklusionen af civile borgere i offentlige produktionsprocesser. Denne litterære strøm undersøger muligheder og begrænsninger forbundet med inddragelse af borgere i leveringen af offentlige services, men sætter primært brugerne af 3 af 100

7 ydelserne i fokus (kaldet forbrugerproducenter af Parks et al. (1981)). Nogle dele af samproduktionslitteraturen inkluderer dog eksplicit frivillige ikke-brugere som samproducerende aktører, fordi der er mange ligheder mellem brugere og frivillige. Disse ligheder øger samproduktionslitteraturens relevans i forhold til det valgte emnefelt. Omvendt er en central forskel, at frivillige kan rekrutteres og afskediges på næsten samme måde som lønnede medarbejdere. Denne afgørende forskel åbner op for muligheden for at stille krav til frivillige, som kan anvendes på forskellige måder i de serviceproducerende institutioner. Dette speciale søger, med afsæt i samproduktionslitteraturen, at nuancere debatten for eller imod inklusionen af frivillige i det traditionelle implementeringshierarki i kommuner og regioner for spørgsmålet er måske ikke kun, om det er forsvarligt at lukke frivillige ind, men også på hvilke måder frivillige kan bidrage til at imødekomme kriterierne for tilfredsstillende serviceproduktion på velfærdsstatens kerneområder. Der trækkes i den forbindelse på mikroøkonomisk produktionsteori ligesom mange andre studier af samproduktion i den offentlige sektor, som differentierer mellem forskellige inputfaktorer til serviceproduktion. Denne pointe at frivilliges forskellige bidragsformer til offentlig velfærdsproduktion måske ikke er lige gode til samme formål er en alment accepteret sandhed inden for samproduktionsforskning, men er ikke tidligere blevet belyst empirisk. Derfor undersøger dette speciale implikationerne af at inddrage frivillig arbejdskraft i folkeskolen på forskellige måder. Da det er en politisk målsætning, at Danmark i fremtiden skal leve af viden og at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, er det et relevant og højaktuelt spørgsmål, om den øgede anvendelse af frivillige kræfter i danske familiers primære grundskolevalg kan løfte kvaliteten i uddannelsesydelsen. Et relevant tillægsspørgsmål er også, om der er negative bivirkninger forbundet med denne tilgang f.eks. fordelingsmæssige uligheder af frivillige ressourcer mellem folkeskoler, hvis primære frivillige rekrutteringsstrategi (lokal- og netværksbaseret rekruttering) eventuelt favoriserer skoler med et ressourcestærkt elevoptag. Problemstillingen bliver dermed: Hvordan påvirker brugen af frivillige i folkeskolen kvaliteten i de implicerede institutioner; har det en betydning for kvalitetseffekten, hvordan de frivillige bidrag anvendes; og er der lighedsmæssige implikationer af fordelingen af frivillige ressourcer på tværs af skoler? Problemstillingen vil blive søgt besvaret gennem en større survey-undersøgelse blandt danske folkeskoler personificeret ved skoleledelsesrepræsentanter på baggrund af et forudgående, teoribyggende casestudie af et eksisterende frivilligt projekt på flere odenseanske folkeskoler (projekt 4 af 100

8 Seniorer i Folkeskolen ). Det konkluderes overordnet, med afsæt i det kvantitative datamateriale, at frivillige på visse områder kan øge folkeskolens faglige afkast; at det i denne henseende på komplekse men afgørende måder er betingende for kvalitetseffekten, hvordan de frivillige ressourcer omsættes på skolerne; og at der overraskende potentielt er lighedsmæssige gevinster at høste fra den frivillige tilgang. Konkret struktureres specialet således: Først fremlægges teoretiske betragtninger, som leder op til den teoretiske ramme, specialet tager afsæt i; dernæst delagtiggøres læseren i de til den empiriske undersøgelse hørende metodiske overvejelser; herefter præsenteres statistiske analyser og dermed de empiriske fund; herpå diskuteres resultaterne og substantielle og metodiske implikationer heraf; sluttelig drages de endelige konklusioner, som søger at besvare problemstillingen. 5 af 100

9 3. Teori: Samproducerende frivillighed kvalitet og lighed i skolen Dette afsnit har til formål at forankre specialet teoretisk. Ønsket er teoretisk at afdække de kvalitets- og lighedsmæssige implikationer af anvendelsen af forskellige typer bidrag fra frivillige i folkeskolen. Dette fokus begrundes af fund i samproduktionslitteraturen, som indikerer, at borgerinputs til produktionen af offentlig service kan have kvalitets- og lighedsmæssige følger. Mens første underafsnit afgrænser begrebet frivillighed og sætter det ind i en samfundsmæssig og historisk kontekst, indplaceres emnet frivillige i folkeskolen derpå i den litterære strøm samproduktionslitteraturen, som danner rammen for forståelsen af de frivilliges indtog i offentlige institutioner. Derpå præsenteres den teoretiske model, i hvilken de statistiske analyser har rod: Mikroøkonomisk teori med udgangspunkt i produktionsfunktionens inputfaktorer, hvor der til formålet sondres mellem to dimensioner af frivilligt input i folkeskolen: Komplementerende vs. substituerende inputs, og faglige vs. ikke-faglige inputs. Videre forbindes disse inputfaktorer kausalt til specialets afhængige variabel faglig kvalitet i folkeskolen. Denne teoretiske sammenkædning tager afsæt i anvendt samfundsvidenskabelig teori, i tillæg til erfaringer fra et kvalitativt casestudie af et odenseansk, frivilligt projekt (projekt Seniorer i Folkeskolen ), som inddrages i teoribyggende øjemed. Sluttelig fremlægges de teoretisk mulige implikationer af tilgangen for lighed i folkeskolen Scenen sættes: Frivillighed i en definitorisk og historisk kontekst For at forstå danske folkeskolers anvendelse af frivillig arbejdskraft og temaets relevans må begrebet frivillige nødvendigvis demarkeres teoretisk og sættes ind i en historisk sammenhæng. Dette formål tilsigter de følgende tre underafsnit at udfylde: Først afgrænses frivillighed definitorisk, dernæst placeres temaet frivillige i folkeskolen i en historisk kontekst, og sluttelig diskuteres emnets samfundsmæssige aktualitet Frivillighed en definitorisk afgrænsning Frivilligbegrebet er anvendt i litteraturen på tværs af akademiske discipliner med afsæt i en bred vifte af eksplicitte eller implicitte definitioner. Der hersker derfor ikke endelig konsensus om begrebets teoretiske afgrænsning (Brudney, 2000). Davis Smith (1999) peger på fem teoretiske dimensioner, som en forsvarlig definition af frivillighed bør indeholde: For det første bør en definitorisk demarkation af frivillighed tage højde for belønningsdimensionen. Fællesnævneren på tværs af definitioner synes her at være, at materiel aflønning i et omfang, som almindeligvis ville stå mål med den ydede indsats, ikke finder sted. 6 af 100

10 For det andet rummer de fleste definitioner på frivillighed en opfattelse af aktiviteten som fri eller utvungen i den forstand, at den frivillige skal kunne til- eller fravælge deltagelsen, uden at beslutningen medfører uønskede konsekvenser for vedkommende f.eks. økonomiske sanktioner. For det tredje er en gennemgående antagelse, at den frivillige aktivitet i sin natur skal gavne andre ud over den frivillige selv. Den frivillige indsats må derfor ikke i sin totalitet være at betragte som et privat gode, som udelukkende forbruges af producenten selv. Denne fordelsdimension lader dog døren stå på klem for, hvilke andre aktiviteten i så fald må falde til gavn; mens brede definitioner tillader, at aktivitetens frugt udelukkende tilfalder medlemmer af den frivilliges eget netværk, peger andre teoretikere på, at i al fald en del af modtagerkredsen bør udgøres af personer, som vedkommende ikke i forvejen har noget personligt forhold til. For det fjerde har den organisatoriske kontekst en betydning. Her begrænser nogle afgrænsninger frivilligheden til at foregå i en formelt organiseret kontekst, mens andre igen inkluderer aktiviteter, der initieres og finder sted i en mere uformel sammenhæng. Slutteligt betoner Smith (ibid.) en demarkeringsdimension, som omhandler graden af forpligtelse. En robust frivillighedsdefinition bør afklare, i hvilken grad frivillige aktiviteter kræver bidragsyderens kontinuerlige deltagelse og regelmæssige bidrag. Rummelige definitioner indeholder ad hocaktiviteter og engangsbidrag (såsom dør-til-dør-indsamling for Røde Kors), mens mere restriktive afgrænsninger stiller krav om en vis kontinuitet i aktiviteten over tid. Meget frivilligt arbejde foregår i den tredje sektor, som løst består af foreninger og organisationer med et ikke-kommercielt sigte (nonprofitorganisationer), mens en begrænset del finder sted i den private sektor. Dette speciale omhandler en tredje form for frivilligt arbejde, nemlig den, der tager udgangspunkt i offentlige institutioners servicelevering (hvilket gælder ca. 18 pct. af alt frivilligt arbejde, målt i hænder (Fridberg et al., 2013: 41)) her folkeskolen. Af denne grund er det relevant at inddrage et teoretisk koncept, som udgør en nyttig forståelsesramme for samspillet mellem civile borgere og den offentlige sektor samproduktion (eller på engelsk, coproduction). Termen blev formuleret og konceptet udviklet i 1970ernes USA af Nobelprismodtager Elinor Ostrom og hendes kollegaer, idet argumentet var og er, at serviceydelser i modsætning til den iboende antagelse i traditionelt hierarkiske styringsmodeller for den offentlige forvaltning uundgåeligt altid må produceres i en interaktion mellem professionelle og (for)brugere for at lykkes (Ostrom, 1996: 1079). Et populært eksempel, der tjener til forståelsen, er læreren, som kun kan opnå succes med undervis- 7 af 100

11 ningen, i det omfang eleverne er villige og i stand til at deltage aktivt i undervisningen. I dette og mange andre tilfælde er servicepersonens rolle mest af alt faciliterende. Især i samproduktionskonceptets barndom herskede der en udbredt forståelse af begrebet som produktion og levering af offentlig service med inputbidrag fra både traditionelle serviceproducenter (bureaukrater og offentlige gadearbejdere ) og konsumentproducenter (Parks et al., 1981) altså brugerne af ydelserne (Brandsen & Pestoff, 2008: 3). Det betød, at frivillige ikkebrugere var ekskluderet fra megen samproduktionsforskning. I senere litteratur er der dog blandt adskillige forfattere givet plads til, at også borgere, der ikke er tilknyttet offentlige institutioner som klienter, kan samproducere velfærdsydelser (Bovaird, 2007; Brudney, 1990; Ostrom, 1996) det, som Bovaird (2007) kalder community coproduction. Det teoretiske overlap mellem de to typer aktører brugergruppen og frivillige danner grundlag for diskussionen af, hvorvidt det er givtigt at indeholde begge i en fælles definition på samproduktion. Imod taler det faktum, at frivillige i modsætning til brugere ikke selv forbruger det output, de er med til at frembringe, og som sådan langt lettere kan gøre brug af exit altså uden problemer forlade institutionen. Det betyder bl.a., at frivillige ikke har så meget på spil i produktionsprocessen som modtagerne af servicen. For en reel sammenligning taler det karakteristikum, at frivillige ligesom brugere udgør en gruppe af udefrakommende, civile bidragsydere, som potentielt kan bidrage med nye idéer, tid, viden og kompetencer, som de lønnede offentligt ansatte eventuelt ikke selv har adgang til. Da en substantiel del af samproduktionslitteraturen som ovenfor nævnt er baseret på en antagelse om brugerdeltagelse, er det hensigtsmæssigt at være kritisk og selektiv i forhold til udvælgelsen af litteratur på området, som skal tjene til afdækningen af fænomenet frivillige i offentlig serviceproduktion. Betragtningen er dog, at det i mange henseender implicitte men også eksplicitte overlap mellem frivillige og brugere i samproduktionslitteraturen gør det oplagt at forstå anvendelsen af frivillig arbejdskraft i velfærdsstatens institutioner i lyset af denne noget spredte men også meget rige forskningsstrøm. Denne teoretiske tråd vil blive taget op i et senere underafsnit. Med afsæt i Smith (1999) og som en relativt snæver definitorisk afgrænsning forstås samproducerende frivillige i nærværende sammenhæng derfor som personer eller grupper, som med en vis regelmæssighed udfører et relevant stykke arbejde, som ikke kompenseres pengemæssigt, er utvungent, foregår i et relativt formaliseret samarbejde med en offentlig organisation (her den 8 af 100

12 offentlige grundskole), hvor den/de frivillige ikke tilhører brugerkredsen, og hvis nytte potentielt også tilfalder andre end den frivillige selv og vedkommendes egen familie Samproducerende frivillighed i en historisk ramme I Danmark har vi en i et komparativt perspektiv forholdsvist stor frivillig sektor med et rigt, medlemsbaseret foreningsliv (Sørensen & Torfing, 2012) og en stor frivillig arbejdsstyrke : Næsten en tredjedel af den danske befolkning udfører frivilligt arbejde (Boje et al., 2008), majoriteten i tilknytning til den tredje sektor. Mens der i Danmark ikke findes nogen lang tradition for inddragelse af frivillige i grundskolen, er erfaringen med denne type samarbejde længere i et amerikansk perspektiv. Det er estimeret, at der i dag findes omkring skolevolontører i det amerikanske skolesystem (Bovaird, 2007: 848). For tre-fire årtier siden var de fleste frivillige i de amerikanske skoler mødre til skolelever, men på baggrund af udviklingen i retning af integration af kvinder på det amerikanske arbejdsmarked er denne kilde til frivillige ressourcer i dag væsentligt indskrænket (Michael, 1990: 2). Selvom Danmark har tradition for forældreinddragelse f.eks. gennem skolebestyrelserne, der siden 1990 har bestået af bl.a. fem-syv forældrerepræsentanter pr. skole, har udbredelsen af toforsøgerfamilier også her i landet vanskeliggjort forældrefrivillighed i skoletiden eller i umiddelbar forlængelse af denne. Udviklingen går i dag, som nævnt i indledningen, i retning mod øget integration af frivillige i velfærdsstatens institutioner. Som det beskrives i Torfing & Sørensens (2013) udgivelse om ledelse af frivillige i offentlige organisationer, inviteres de frivillige i stigende grad ind i den offentlige sektors maskinrum (Torfing & Sørensen, 2013: 2). Samme nutidige tendens kan spores i andre vestlige demokratier (Vidal, 2008: 92), og det spås, at den tredje sektor vil spille en central rolle i offentlig innovation i de 21. århundrede (Pestoff, 2012). Skoleområdet er ingen undtagelse, og med Folkeskolereformen, som blev vedtaget i forsommeren 2013 af en koalition bestående af de daværende regeringspartier samt Venstre og Dansk Folkeparti, er der lagt op til en i fremtiden endnu større grad af samarbejde på tværs af den offentlige og den frivillige sektor. Hvordan disse nye typer samarbejder kommer til at udmønte sig i praksis, er en afgørelse, som nu er lagt ud decentralt til kommunerne og de enkelte folkeskoler. 9 af 100

13 Områdets relevans Trods at Paul Piersons 1998-artikel, hvor han udpeger tre endogene pres på den moderne velfærdsstat, i december 2013 fejrede sit 15års jubilæum, synes Piersons diagnosticering af de vestlige velfærdsstaters udfordringer stadigvæk aktuel. Udfordringerne relaterer sig til statens dalende indtægter og voksende udgifter, herunder velfærdsstatens modnende velfærdsforpligtelser, en aldrende befolkning og vækstmæssig afmatning. Disse økonomiske vanskeligheder har dog ikke medført et tilsvarende reduceret forventningspres, idet befolkningens efterspørgsel på stadigt flere og bedre velfærdsydelser også er på fremgang som følge af almindelige velstandsforbedringer og teknologiske landvindinger (Sørensen & Torfing, 2012: 2; Brudney,1993: 283). Populære løsninger på dette velfærdspolitiske dilemma (større efterspørgsel på velfærdsydelser af høj kvalitet koblet med færre midler til at producere udbuddet) har i snart fire årtier bestået i at søge at bryde med det traditionelle produktionshierarki, som dominerer den offentlige sektor. To sådanne overordnede brud med styringshierarkiet i den offentlige forvaltning er blevet fremført med ønsket om at effektivisere den offentlige servicelevering: Den nok mest udbredte løsning indebærer en markedsliggørelse af den offentlige forvaltning, inspireret af tanker fra public choice og populært kendt under fællesbetegnelsen New Public Management ( NPM ). Fortalere for tilgangen fremfører det argument, at den offentlige sektor gennem tiltag som udbud af offentlige opgaver, udliciteringer, resultatkontrakter og -indikatorer, samt indføjelsen af konkurrencelignende tilstande mellem offentlige organisationer kan opnå effektivitetsgevinster på områder, der før led under et velfærdstab forårsaget af træge bureaukratiske arbejdsgange, manglende ledelsesrum og monopoler på serviceproduktion. Denne offentlige ledelsesfilosofi og -metodik har præget den offentlige sektors udformning i Danmark siden midten af 80erne (Bovaird, 2007: 847). En konkurrerende løsningsmodel udgøres af den samproduktionstilgang, som blev beskrevet i det foregående underafsnit. Denne model vandt anerkendelse i 1970erne og starten af 1980erne og blev derefter lagt på hylden både politisk og akademisk i slut- 80erne og 1990erne (Pestoff, 2010: 3). Tilgangen har dog i dag fået sin renæssance, idet såvel forskere som politikere og bureaukrater efterspørger nye forvaltningsmodeller, som kan forbedre effektiviteten af den offentlige servicelevering og demokratisere implementeringssiden af den politiske proces. Hvor NPM peger i retning mod øget integration af marked og stat samt konkurrence som effektiviseringslogik, lægger 10 af 100

14 samproduktionstilgangen vægt på relationerne mellem stat og civilsamfund og samarbejde som den bagvedliggende, operationelle logik. Midt i denne debat står den danske folkeskole, politiseret som aldrig før (Dahler-Larsen, 2008: 250). Fokus på resultater er skærpet, og Danmarks deltagelse i OECD s PISA-undersøgelser hvert tredje år siden 2000 har medvirket til at optrappe politiske ønsker om, at danske skoleelever skal kunne konkurrere med jævnaldrende fra hele verden. Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i fremtiden skal leve af viden, og den officielle målsætning er, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Her hviler en stor del af ansvaret for målopfyldelsen på den danske folkeskoles skuldre. Samtidig er det heller ikke gået den offentlige næse forbi, at vi i Danmark har en af verdens absolut dyreste grundskoler (Baviskar, 2013: 14). Spørgsmålet er derfor, hvordan vi kan sikre kvaliteten i den danske folkeskole uden at gå på kompromis med andre centrale målsætninger om, at såvel ulighed som udgifter holdes på et acceptabelt niveau. I dette speciale undersøges det, hvorvidt inddragelsen af frivillige i folkeskolen kan udgøre ét blandt flere værktøjer til dette formål. Det herpå følgende afsnit fremlægger forskning, som netop afsøger mulige sammenhænge mellem servicekvalitet og samproduktive anstrengelser Litteraturgennemgang: Samproduktion af offentlig service, kvalitet og lighed Den følgende litteraturgennemgang tager afsæt i samproduktionsforskning, der afdækker årsagssammenhænge mellem borgerinputs til offentlig serviceproduktion og de frembragte ydelsers kvalitetsniveau. Samtidig fremlægges lighedsmæssige betragtninger, som findes inden for samme litteraturstrøm. Litteraturgennemgangen skal ikke tolkes som et forsøg på udtømmende at fremstille hele dette forskningsfelt, men skal betragtes som en kritisk udvælgelse af dele af litteraturen, som udgør en anvendelig litterær ramme om temaet frivilliges bidrag til kvaliteten og ligheden i offentlig servicelevering. Selvom adskillige centrale studier teoretisk sondrer mellem forskellige typer borgerinputs (her særligt komplementerende og substituerende inputfaktorer, som vil blive behandlet i et følgende afsnit) (Jakobsen & Andersen, 2013; Ostrom, 1996; Pestoff, 2012; Pestoff, 2010), er et gennemgående fællestræk inden for nærværende litteraturfelt fraværet af empirisk forskning udi forskelle i produceret output på tværs af forskellige typer borgerinputs. Af denne og andre grunde anbefaler Verschuere et al. (2012), at den fremtidige forskningsagenda på samproduktionsfeltet anlægger vinkler, der sammenkæder samproduktionskonceptet med veletablerede teorier inden for de sociale videnskaber hvor bl.a. økonomisk teori kan understøtte en bedre forståelse af, i hvilke 11 af 100

15 tilfælde samproduktion kan være en effektiv produktionsmåde. På samme måde understregede Rosentaub og Sharp allerede i 1981, at spørgsmålet ikke nødvendigvis er, hvor meget input, borgere kan bidrage med til produktionen af offentlig velfærd, men snarere for hvilke typer aktiviteter, borgernes input er meningsfyldte (Rosentaub & Sharp, 1981: 513). En af de mest empirisk velunderbyggede kendsgerninger inden for uddannelsesforskning er, at professionelles faginput langt fra kan stå alene, hvis elever skal få det optimale ud af skoletiden: En lang række studier påviser, at forældre bidrager med essentielle ressourcer til børns uddannelse (Porter, 2012: 153). Jakobsen & Andersen (2013) viser på baggrund af et århusiansk felteksperiment, hvordan ikke-indfødte forældres sprogtræning med børn i førskolealderen kan have stor betydning for immigrantbørns sprogtilegnelse og risiko for at modtage specialundervisning senere i barndommen, selv eller især for børn i familier med ringe sproglige forudsætninger. Ligeledes demonstrerer Johan Vamstad i sit 2012-studie af svenske pasningstilbud for børn i samme aldersgruppe, at servicekvaliteten er højere i børnehaveinstitutioner i den tredje sektor, som har en høj grad af forældreinddragelse, end i traditionelle offentlige tilbud, selvom den almindelige antagelse i de nordiske velfærdsstater er, at fagprofessionalisme er synonymt med kvalitet (Vamstad, 2012: 3). Disse to studier er metodisk særlige, idet de bygger på kvantitativt datamateriale i en forskningstradition, som især i samproduktionslitteraturens tidlige år var og stadig til dels er præget af de begrænsninger, der knytter sig til kvalitative datakilder. Men selvom Jakobsen & Andersen (2013) distingverer teoretisk mellem forskellige typer af samproducerende inputfaktorer ( komplementære og substituerende inputs), udelades denne dimension helt i den empiriske analyse. Også Ostrom (1996) introducerer læseren for en stringent, økonomisk ramme, som skelner mellem forskellige former for (sam)produktionsinputs, men bygger ikke videre på dette teoretiske fundament i sit casestudie af det nigerianske skolesystem, hvor hun i øvrigt elegant påviser, hvordan manglende opbakning fra forældre og lokalsamfund kan demoralisere lærerstanden og reducere kvaliteten af grundskoleuddannelsen betragteligt. På baggrund af en række britiske casestudier af eksisterende samproduktionsinitiativer, der involverer såvel brugerdeltagelse som community coproduction, konkluderer Tony Bovaird (2007), at samproduktion kan mobilisere samfundsmæssige ressourcer, som ellers ikke ville have været til rådighed til løsningen af offentlige problemer. Lokalt forankrede indsatser i socialt udsatte boligområder i Storbritannien har således medført så alsidigt udbytte som øget optag af børneorienterede serviceydelser, forbedrede forældreevner, uddannelse, sundhed, økonomisk formåen og lavere kriminalitet. Bovaird (2007) raffinerer samproduktionskonceptets anvendelsesmuligheder ved at 12 af 100

16 indlemme ikke-forbrugende borgere i begrebsdefinitionen, men begrænser resultaternes generaliseringspotentiale gennem sin casestudietilgang og tager ikke højde for forskellige typer borgerinput. Den del af litteraturen, som eksplicit koncentrerer fokus på samproducerende frivillige (ikke-brugere), lider ligeledes under en kvantitativ fattigdom, idet casestudiet synes at være det foretrukne forskningsdesign (se f.eks. Doiron & Lees, 2009). Da denne gren af forskningstraditionen dog stadigvæk er relativt afgrænset, skal årsagen til de metodiske valg muligvis findes i behovet for inkrementel teoribygning. Der er dog undtagelser til reglen: Jeffrey L. Brudney har publiceret indtil flere videnskabelige artikler, i hvilke han på baggrund af kvantitative data afdækker aspekter af temaet frivillige i offentlig servicelevering (1993; 2000). I Brudney (1993) finder han på baggrund af en survey blandt lokale myndigheder i staten Georgia i USA, at majoriteten af de adspurgte embedsmænd vurderer kvaliteten af den frivillige arbejdskraft i den lokale servicelevering til at være god. I Brudney (2000) lister han på baggrund af en survey blandt 500 tilfældigt udvalgte frivillige programmer på tværs af styringsniveauer i den amerikanske, føderale struktur en række best practices for anvendelsen af frivillige ressourcer i den offentlige sektor, som kan høste en række gevinster, såsom kvalitets- og kvantitetsløft. Sådanne praksisser udgøres eksempelvis af tilvejebringelse af træning til frivillige, proaktiv rekruttering, budgettering, samt aktiviteter der har til formål at anerkende de frivilliges indsats. Men heller ikke Brudney (1993; 2000) tager hul på at differentiere sådanne bedste praksisser i forhold til forskelle i inputfaktorer og/eller aktiviteter. I et metastudie af akademiske udgivelser omhandlende frivillige i det amerikanske skolevæsen (særligt i lektiehjælpsaktiviteter) fra 1990 konkluderer Committee on the Use of Volunteers in Schools, at frivillige kan frembringe positive faglige resultater, såsom forbedringer i læsefærdigheder og problemløsningskompetencer, men også ikke-faglige gevinster som selvtillid, forbedret indstilling og motivation kunne føres tilbage til frivillige indsatser (Michael, 1990). De fleste af de besigtigede studier rapporterede overvejende positive effekter der er dog en risiko for, at dette kan skyldes såkaldt publikationsbias. Samtidig er det en bredt accepteret problemstilling i samproduktionslitteraturen, at tilgangen løber en risiko for at befæste eksisterende uligheder i samfundet, når de ressourcer såsom tid eller viden, det kræver at deltage aktivt i samskabende aktiviteter, er skævt fordelt i befolkningen (Porter, 2012: 156; Vamstad, 2012: 4). Således finder Paarlberg og Gen (2008), at offentlige grundskolers adgang til støtte fra nonprofitorganisationer formes afgørende af lokalsamfundets ressourcer, her målt som skolens socioøkonomiske status. Opløftende påviser Jakobsen og Andersen (2013) dog som nævnt 13 af 100

17 ovenfor, hvordan lighedsundergravende barrierer for samproduktion kan overkommes med en veldesignet intervention. Samlet set tydeliggør litteraturgennemgangen, at der kan være en stribe kvalitetsmæssige fordele såvel som lighedsmæssige risici forbundet med samproduktionen af velfærdsservice. Den eksisterende forskning overser dog i vidt omfang i praksis, at alle borgerinputs ikke nødvendigvis er lige gode til indfrielsen af de samme kvalitetsgevinster. Denne blinde vinkel i litteraturen vil nærværende speciale forsøge at belyse: I de følgende underafsnit præsenteres den teoretiske model, som skal muliggøre en mere nuanceret analyse af de kvalitetsmæssige implikationer af en samproducerende tilgang i folkeskolen. I slutningen af teoriafsnittet behandles de lighedsmæssige konsekvenser af frivillige inputs nærmere Teoretisk model: Frivillige og kvalitet i skolen casestudie og økonomisk inputteori I de følgende underafsnit vil den teoretiske model, der udgør rammen om specialet, blive præsenteret, og modellens bestanddele vil med afsæt i teori udvundet fra litteraturen såvel som fra et teoribyggende casestudie af et virkelighedsnært frivilligt projekt (projekt Seniorer i Folkeskolen ) blive linket kausalt til folkeskolens kvalitet. Den teoretiske tilgang er således såvel induktiv som deduktiv, og vekselforholdet mellem etablerede teorier og case-observationer eklektisk. Mens selve erfaringerne fra casestudiet indvæves eksplicit i de afsnit, som indeholder de rent kausale betragtninger, vil selve casen minus udledte, teoretiske overvejelser først blive introduceret, hvorefter en kort diskussion af den afhængige variabels genstandsfelt kvalitet i folkeskolen følger. Derpå fremlægges den egentlige teoretiske model Projekt Seniorer i Folkeskolen et teoribyggende casestudie Idet der eksisterer meget få akademiske studier af anvendelsen af frivillige i grundskolen fra en dansk kontekst (alle forskningsartikler, som det er lykkedes at anskaffe til formålet, er nordamerikanske), er det valgt at inddrage et casestudie som initial teoribyggende øvelse. Formålet var at opnå en forståelse for nogle af de kausale mekanismer, hvorigennem frivillige kan øve indflydelse på undervisningens kvalitet i folkeskolen. De nærmere metodiske implikationer, der følger af denne tilgang, vil blive behandlet i metodeafsnittet (afsnit 3.2), mens selve baggrunden for casen her introduceres kortfattet. Den udvalgte case er et odenseansk seniorprojekt ledet af seniorkoordinator Grete, som er deltidsansat i Odense kommune for at understøtte udviklingen i projekt Seniorer i Folkeskolen, og som, trods travlhed, tog sig god tid til at lade sig interviewe og iscenesætte øvrige aftaler. I alt 14 af 100

18 afstedkom kontakten to individuelle interviews med lærere, individuelle interviews med to frivillige, uddeling af spørgeskemaer i to normalklasser (en 5. og en 6. klasse), et interview med koordinator Grete, observation i to fagtimer, samt et fokusgruppeinterview med fire elever (to drenge og to piger) fra en fjerdeklasse. Casestudiet foregik på to forskellige skoler i Odense kommune. Eleverne på Skole A udgør en blanding af børn fra middelklassehjem og børn fra et socialt belastet område i Odense, mens Skole B primært består af elever med en relativt ressourcestærk socioøkonomisk baggrund. Projektet er et udspring af et næsten identisk svensk projekt, som startede i 2000 og i 2009 gennem en bevilling fra Nordisk Ministerråd spredte sig til Letland og Danmark. På nuværende tidspunkt har projektet bredt sig til otte skoler i Odense kommune, mens yderligere tre er på vej. Projektets sigte er at yde en hjælpende hånd til lokale folkeskoler og nedbryde intergenerationelle fordomme gennem introduktionen af faste seniorfrivillige (typisk efterlønnere eller pensionister) i fag, der kan matches med den individuelle frivilliges personlige erfaring og interesser. Konkret følger de frivillige enkeltvist undervisningen i de pågældende fag sammen med fagets lærer. De (tavle)underviser ikke, men fungerer som et sæt ekstra hænder, eller som i nogle tilfælde en ekstra ressourceperson tilknyttet børn med særlige behov for voksenopmærksomhed. De kvalitative data indsamlet gennem interviews, åbne spørgeskemaer og iagttagelser i timerne har frembragt en række idéer, som sideløbende med den skriftligt tilegnede viden vil udgøre basis for formuleringen af den teoretiske model og de teoretiserede kausale mekanismer og hypoteser i de følgende afsnit Kvalitet hvad er det? For at kvalificere de teoretiske overvejelser i de herpå følgende afsnit, er det væsentligt at vide, hvad der menes med det noget diffuse begreb kvalitet. Når den offentlige sektors palette af serviceydelser skal evalueres, sker det typisk på baggrund af tre kriterier for god offentlig servicelevering: Lydhørhed, lighed og efficiens. Man kan nærmere definere termen efficiens som bestående af en ydelses omkostning, outputkvantitet og outputkvalitet (Boyne et al., 2003: 17-18). Kvalitet bliver dermed en central evalueringsmarkør i vurderingen af, hvor godt eller skidt den offentlige forvaltning løser sine opgaver. Når det derimod handler om den nærmere fortolkning af kvalitetskriteriets indhold, opstår vanskelighederne. Som Peter Dahler-Larsen (2008) skriver i sin artikel om kvalitet i folkeskolen: Alle ønsker kvalitet. Ingen ved, hvad det er (Dahler-Larsen, 2008: 249). Dette gælder ikke mindst på skoleområdet, hvor såvel mål som midler er notorisk uklart definerede, instrumentelt 15 af 100

19 usikre og værdiladede (Dahler-Larsen, 2008: 251; Porter, 2012: 161). Denne vaghed i målsætninger og pædagogiske redskaber mindskes ikke af folkeskolens todelte rolle som uddannelsesinstitution og socialiseringsrum. Det er med andre ord vanskeligt entydigt at udtrykke, hvad kvalitet i folkeskolen i virkeligheden er hvad det er, folkeskolen helt nøjagtigt skal kunne. For at indkredse begrebet nærmere er det givtigt at skelne mellem forskellige forståelser af kvalitet. Man kan eksempelvis sondre mellem organisatorisk, brugerrelateret og faglig kvalitet (Bjørnholt, 2008: 25). Mens brugerrelateret kvalitet henviser til den af brugeren oplevede kvalitet, relaterer organisatorisk kvalitet sig til de processuelle og ledelsesmæssige prioriteringer internt i den offentlige forvaltning. Den faglige kvalitet baserer sig på ydelsens rent faglige indhold. Det er sidstnævnte kvalitetsdefinition, som dette speciale tager udgangspunkt i. Inden for denne overordnede definition er der rigeligt albuerum til yderligere at indskrænke betydningen af kvalitetskriteriet. Afgrænsningen kan f.eks. omhandle graden af målopfyldelse i forhold til Folkeskoleloven (hvilket stadig efterlader et betragteligt fortolkningsrum) og placere sig på henholdsvis folkeskolens input- (f.eks. andel af linjefagslærere, timetal, etc.) og output-/outcome-side (karaktersnit, overgang til ungdomsuddannelse, livsindkomst, etc.). Den specifikke operationalisering af de afhængige kvalitetsvariable vil blive behandlet i metodeafsnittet Teoretisk model: Mikroøkonomiske inputdimensioner Inden for uddannelsesforskning identificerer OECD (2005) tre gængse tilgange til studiet af uddannelseseffektivitet: Skoleeffektivitetsstudier, som undersøger organisatoriske og ledelsesmæssige karakteristika på skoleniveau som konstitutive for kvaliteten og kvantiteten af output og outcome; studier, som afdækker sammenhænge mellem klasserumsledelse, læringsmetodik o.l. og elevernes faglige evner; og økonomisk orienterede studier, som tager udgangspunkt i undervisningens inputfaktorer i belysningen af produceret outputkvalitet. Dette speciale søger at afdække sammenhænge mellem anvendelsen af frivillig arbejdskraft i folkeskolen og den producerede fagkvalitet for eleverne. Midlet, som vil blive anvendt til formålet, er en teoretisk model, som har rod i mikroøkonomisk produktionsteori. Allerede under klassiske forfatteres første livtag med samproduktionskonceptet i 1970erne og 1980erne udgjorde økonomisk teori en fordelagtig platform at tage afsæt fra: Parks et al. (1981) anvender produktionsfunktionsterminologi til at udpege, i hvilke tilfælde forskellige typer borgerinputs udgør udbytterige ressourcer for den offentlige forvaltning. Også Ostrom (1996) tager udgangspunkt i (sam)produktionsfunktionen i sin teoretiske afdækning af begrebet samproduktion (Ostrom, 1996: 1079). 16 af 100

20 Al produktion involverer transformationen af tilførte inputs til effektueret output. Figuren nedenfor skildrer et stilistisk produktionsforløb i grundskolen med eksempler på indholdet af modellens forskellige bestanddele. Der er tale om en relativt forsimplet modellering af produktionsprocessen (f.eks. kunne man forestille sig feedback-mekanismer eller inddragelse af andre aktører end selve folkeskolen som institution i en mere nuanceret model) figuren præsenteres udelukkende for at anskueliggøre kausalitetsforståelsen i nærværende speciale. Figur 1: Simpel input/output-model for folkeskolen Kilde: Egen illustration Produktionsprocessen kan også fremstilles formelt gennem en såkaldt produktionsfunktion, som beskriver kombinationen af forskellige inputs til opnåelsen af et bestemt niveau af output. Ostrom (1996) udpeger, på linje med en række andre forfattere (Jakobsen & Andersen, 2013; Pestoff, 2008; Porter, 2012), to idealtypiske inputfaktorer, som borgere kan bidrage med til produktionen af offentlig service: Substituerende og komplementære inputs. Hvor traditionelle producentinputs (f.eks. en lærers arbejdstimer, faglige viden og pædagogiske formåen) og borgerinputs er perfekte substitutter, vil det sige, at de to typer bidrag kan erstatte hinanden i et 1:1-forhold. Her er det alene den relative omkostning forbundet med hver type input (for fagprofessionelle almindeligvis lønnen, og for frivillige den alternativomkostning, som er forbundet med deltagelsen), som betinger, hvilken kombination af bidrag fra de to grupper aktører, som skal anvendes til produktionen af det ønskede resultat (Ostrom, 1996: 1079). Omvendt forholder det sig i situationer, i hvilke de to aktørgruppers inputs kan betegnes som perfekt komplementerende som komplementariteten i højre- og venstresko. I sådanne tilfælde er der iflg. Ostrom (1996) et potentiale for, at der i samarbejdet mellem borgere og traditionelle serviceproducenter kan opstå synergier, idet output ikke kan produceres uden input fra begge parter ressourcerne er interdependente, og input fra én aktør kan således ikke erstatte input fra en anden. Et 17 af 100

21 eksempel er elevens opmærksomhed, motivation og iboende talent for læring, som i kombination med lærerens instruktion og rådgivning uddanner eleven på en optimal måde. I forhold til frivillige er der tale om ressourcer, som den frivillige kan bringe til bordet, som læreren ikke besidder, eller opgaver, som fagpersonalet ikke under normale forhold kan løse selv. Inputs af både den komplementære og den substituérbare type kan formodentligt både antage en konkret, opgaveorienteret form (typen af opgave, som løses) og en mere abstrakt, ressourceorienteret form (de ressourcer, f.eks. uddannelsesmæssige, som den frivillige bringer i spil i løsningen af sine opgaver). Nedenfor illustreres de to idealtypiske inputforhold grafisk ved hjælp af isokvanter, som anskueliggør alle mulige kombinationer af to inputfaktorer, mens outputniveau holdes konstant. Isokvanternes hældning determineres af den såkaldt marginale, tekniske substitutionsrate (eller, på engelsk, the marginal rate of technical substitution MRTS), dvs. substitutionsforholdet mellem inputs (hvor meget der skal opgives af ét input for et andet under antagelse om konstant output (Pindyck & Rubinfeld, 2009: 210)). Da der i sagens natur ikke kan forekomme substitution under forhold, der tilnærmer sig perfekt komplementaritet, er MRTS henholdsvis 0 og (uendeligt) for y- til-x-substitution (eksempelvis substitution fra lærerinput til frivilliginput) og for x-til-y-substitution (vice versa). Under perfekt substitution er MRTS meget logisk konstant, indikeret af det lineære forhold mellem inputfaktorerne i Figur 2 nedenfor. De parallelle graflinjer betegnet Q1, Q2 og Q3 henviser i diagrammerne til forskellige outputniveauer. Figur 2: Perfekt substituerende inputs Figur 3: Perfekt komplementerende inputs 18 af 100

22 Imellem disse to radikale yderpunkter ( perfekte substitutter og komplementer) er det muligt at forestille sig et kontinuum af gradvis substitution og komplementaritet. I mange tilfælde vil det nøjagtige substitutionsforhold placere sig et sted imellem de to ekstremer, også benævnt uperfekt substitution. I dette tilfælde som illustreret nedenfor i Figur 4 er den marginale substitutionsrate ikke konstant, og output kan produceres i forskellige kombinationer af to de inputfaktorer, dog ikke i et 1:1-forhold. Figur 4: Uperfekt substituerende inputs Kilde: Egne illustrationer I virkelighedens verden er det rimeligt at forestille sig, at det er arten af opgaver, de frivillige varetager, samt den tid og de kompetencer, de frivillige bringer med sig, vis-a-vis den fagprofessionelles tilsvarende, som betinger graden af substituérbarhed og komplementaritet. Her kan faktorer som den frivilliges uddannelsesbaggrund og erfaring, relationskompetencer, alder eller lignende koblet med sværhedsgraden og typen af opgaver, den frivillige skal løse, spille ind på den egentlige mulighed for at opnå reel substitution eller komplementær synergi. Samtidig sætter dansk lovgivning, herunder Forvaltningsloven, en naturlig barriere for graden af substitution, som lovligt kan forekomme mellem lønnet og ulønnet arbejdskraft i de danske folkeskoler. Der foreligger som hovedregel ikke hjemmel i lovgivningen til, at kommunerne lader lovbestemte opgaver løse ved frivillig arbejdskraft, i det omfang der er tale om såkaldte minimumsforpligtelser eller skal-forpligtelser (Rønne & Lundgren, 2011). Der er dog ikke umiddelbart noget til hinder for, at frivillige kan løse lovbestemte opgaver, hvis der er tale om kan-forpligtelser, hvor kommunerne egenhændigt kan fastsætte et højere serviceniveau, end lovgivningen foreskriver. 19 af 100

23 Ligeledes kan frivillige naturligvis anvendes til visse ulovbestemte formål. Man skal dog være opmærksom på, at frivillige ikke nødvendigvis kan underlægges de samme forpligtelser som lønnede medarbejdere, såsom arbejdspligt, lydighedspligt, loyalitetspligt og tavshedspligt (ibid.). Inden for lovgivningens rammer foreligger der dog stadig et rimeligt mulighedsrum, inden for hvilket både substituerende og komplementære frivillige ressourcer kan udnyttes på danske folkeskoler. Som tidligere redegjort for i litteraturgennemgangen har det ikke været muligt at opspore ét eneste forskningsstudie, som følger den mikroøkonomiske distinktion mellem forskellige typer af borgerinputs til dørs empirisk og analytisk. Det er intentionen at søge at bidrage til den på nuværende tidspunkt meget utilstrækkelige forståelse af inputfaktorernes forhold til produceret output ved såvel teoretisk som empirisk at tage udgangspunkt i produktionsfunktionens inputfaktorer i analysen af frivilliges bidrag til kvaliteten i folkeskolen. I tillæg til den teoretisk funderede substitutions- vs. komplementaritetsdimension (i det følgende refereret til som substitutionsdimensionen ) vil endnu en analytisk inputdimension i det følgende blive præsenteret. Denne har at gøre med det udførte arbejdes karakter nemlig hvorvidt de frivilliges inputs kan betegnes som faglige eller ej. Med dette forstås, om de frivilliges arbejdsindsats har som primært sigte at understøtte elevernes rent faglige udvikling, eller om andre målsætninger har fortrin. Mens der forventeligt vil forekomme overlap mellem de to inputdimensioner (substitutionsdimensionen og faglighedsdimensionen) i praksis, er det argumentet, at det er teoretisk meningsfuldt at distingvere mellem de to, idet eksempelvis substituerende borgerinput vil kunne bestå af såvel fagligt som ikke-fagligt (eksempelvis primært sociale eller trivselsmæssige) orienterede opgavetyper. Dette skyldes, at pædagogisk personale på danske folkeskoler varetager en bred vifte af arbejdsopgaver, som ikke alle strengt relaterer sig til den rent faglige undervisningsopgave, som skal løftes. Skolelærere skal eksempelvis ikke blot tilrettelægge undervisningsforløb, udfylde elevplaner og etablere skole-hjem-samarbejde, men har også i rollen som klasselærere et ansvar for, at den sociale dynamik i stamklasserne fungerer, og indgår desuden i løsningen af en række andre opgaver på skolen (eksempelvis som gårdvagt i frikvarterer, voksen på udflugter, osv.). Mens folkeskolens rent faglige aktiviteter i det følgende vil blive betragtet som organisationens kernefunktioner, vil øvrige opgaver blive betegnet som støttefunktioner. Dette ligger i forlængelse af Bovaird & Loefflers (2012) distinktion mellem primære aktiviteter og støtteaktiviteter (Bovaird & Loeffler, 2012: 6). 20 af 100

24 I praksis er der igen tale om et kontinuum mellem to teoretiske idealtyper (faglige vs. ikke-faglige inputs), idet man kan forestille sig, at frivilliges opgaveløsning simultant kan bidrage til såvel strengt faglige som ikke-faglige formål; eksempelvis kan én-til-én-tid med frivillige lektiehjælpere udover at forbedre elevens faglige kompetencer evt. tænkes at understøtte en positiv udvikling af barnets selvværd. Der vil derfor givetvist være gråzoner, inden for hvilke det kan være vanskeligt at sondre rigorøst mellem rent faglige og rent sociale/trivselsmæssige eller andre formål. Det er dog givtigt teoretisk at tage en sådan sondring i anvendelse. Det todimensionelle, analytiske rammeværk, som udgør basis for undersøgelsen af sammenhængen mellem frivillige input og faglig kvalitet i folkeskolen, præsenteres nedenfor i matriceform. Inden for denne teoretiske model er det muligt at identificere fire anvendelsesformer af frivillige inputs: Tilførsel af frivillige ressourcer til (eksisterende) kernefunktioner (altså faglige inputs af samme type, som de fagprofessionelle i forvejen leverer); tilførsel af frivillige ressourcer til (eksisterende) støttefunktioner (ikke-faglige inputs, som også leveres af fagprofessionelle); udvidelse af kernefunktioner ved frivilliges bidrag (dvs. frivillige inputs med et fagligt sigte, som bidrager til at løse en eksisterende opgave på en ny måde, eller som decideret forøger opgaveporteføljen); og slutteligt udvidelse af støttefunktioner (frivillige input med et ikke-fagligt sigte, som bidrager til nye løsninger af eksisterende opgaver eller forøgelse af opgaveportefølje). Tabel 1: Todimensional analysemodel: Input på substitutions- og faglighedsdimensionerne Substituerende Komplementerende Faglige Tilførsel af ressourcer til kernefunktioner Udvidelse af kernefunktioner Ikke-faglige Tilførsel af ressourcer til støttefunktioner Udvidelse af støttefunktioner Da anvendelsen af frivillige i grundskolen (i deres forskelligartede funktioner eller blot i det hele taget) ikke tidligere er blevet kortlagt i Danmark, kan det tjene til forståelsen af den teoretiske model at konkretisere ovenstående matrices indhold gennem introduktionen af virkelighedsnære eksempler. Nedenstående matrice indeholder en række eksempler på faktiske frivillige projekter på danske folkeskoler. Disse eksempler er indsamlet dels gennem telefonisk samtale med tilfældigt udvalgte skoleledelsesrepræsentanter under dataindsamlingsprocessen, dels gennem en Google-baseret 21 af 100

25 internetsøgning på emneord som frivillige og folkeskolen i efteråret 2013, hvis hits henviser til avisartikler o.l. om frivillige projekter på danske folkeskoler. Tabel 2: Todimensional analysemodel: Praktiske eksempler på frivillige projekter Substituerende inputs Komplementerende inputs Faglige inputs - Seniorer i Folkeskolen - Foreninger og pensionister gennemfører valgfag - Læse-tanter - Tabelvenner - Strikketanter i håndarbejde - Lektiecaféer drevet af nonprofitorganisationer, pensionerede lærere eller lokale seniorer - Idrætsforeningers særlige temaforløb - Symfoniorkester og skuespillerskole afvikler musik- og dramaforløb - En kunstner i billedkunstundervisning - Biavler i naturfagsundervisning - Mentorprojekt med erhvervsledere som rollemodeller for udsatte udskolingselever - Innovationsuge for udskolingselever i samarbejde med lokalt erhvervsliv Ikke-faglige inputs - Sociale onkler og tanter i indskolingen - Frivillige gårdvagter i frikvarterer - Ekstra voksne på udflugter / til skolefester - Hjælpende hånd på skolebiblioteket - Skolekøkken drevet af efterlønnere - Skoleskak - Kreative fritidsværksteder kørt af pensionerede lærere - Trivselsambassadører (antimobning) Som det ses i Tabel 2, er mangfoldigheden på området stor, og mange forskellige frivillige (som særligt adskiller sig på markører som alder, arbejdsmarkedsstatus og uddannelse/erhverv) anvendes i en lang række alsidige funktioner. Da de fleste virkelighedseksempler er mangefacetterede sammensurier af praksisser og formål, er det vanskeligt at få ethvert eksempel til at passe elegant ind i de prædefinerede, dikotome kasser som det så ofte er tilfældet, når virkeligheden konceptualiseres og dermed forsimples. Det er dog alligevel forsøgt på baggrund af de tilgængelige oplysninger (som i nogle tilfælde er sparsomme, andre gange fyldestgørende) om hvert enkelt projekt. Eksempelvis er projekt Seniorer i Folkeskolen placeret under kategorien tilføjelse af ressourcer til kernefunktioner, fordi projektets primære intention er at yde hjælp til løsningen af eksisterende opgaver i klasseundervisningen. Omvendt forholder det sig med inddragelsen af frivillige fra ikke-pædagogiske erhverv i undervisningen, som bringer praktik, ekspertviden eller en personlig historie med sig. Da den teoretiske model nu er opstillet, vil de følgende afsnit søge at bygge kausalitetsmæssig bro til specialets afhængige variabel, nemlig faglig kvalitet i grundskolen. Med afsæt i flere almene teorier inden for statskundskaben samt kausalitetsmæssige betragtninger induceret på 22 af 100

26 baggrund af casestudiet af projekt Seniorer i Folkeskolen vil mulige årsagssammenhænge mellem inputdimensionerne og den producerede kvalitet i skolen i det herpå følgende blive fremlagt. De teoretiske hypoteser bliver løbende udledt Kausale mekanismer: Inputfaktorer og folkeskolens faglige kvalitet De teoretiske overvejelser, som nærmere forbinder frivillige inputfaktorer til folkeskolens faglige kvalitet, vil i det følgende blive fremlagt i to underafsnit, som hver tager udgangspunkt i substitutionsdimensionen: I ét underafsnit undersøges de teoretisk mulige sammenhænge mellem folkeskolens kvalitet og substituerende inputs fra frivillig arbejdskraft, mens det næste dykker ned i teoretiske forbindelser mellem kvalitet og komplementære inputs. Det er en central antagelse, at både faglige og ikke-faglige frivillige bidrag potentielt kan påvirke den fagkvalitet, eleverne tilbydes på den enkelte skole. Alligevel vil faglige inputs i deres mere direkte sammenkædning med elevernes indlæring formentlig have en større og mere målbar kvalitetseffekt (enten positiv eller negativ). OECD (2005) påpeger på linje med denne antagelse i en rapport om PISA-resultaterne for år 2000, at factors that are closer to the students actual learning process have the strongest impact i forhold til uddannelseseffektivitet, herunder særligt outputkvalitet i uddannelsessystemet (OECD, 2005: 13). Det er derfor forventningen, at faglige inputs repræsenterer direkte påvirkningsmuligheder på specialets genstandsfelt, nemlig den faglige kvalitet i folkeskolen, mens ikke-faglige inputs kan påvirke niveauet af den leverede ydelse gennem beslægtede, men mere indirekte og derfor potentielt svagere mekanismer. Dette har ikke den implikation, at indirekte kvalitetsgevinster er værdiløse eller uinteressante, men det betyder, at antagelsen er, at en mere direkte indsats formentlig vil sætte dybere spor i de producerede serviceydelser her børnenes faglige færdigheder. I de følgende to underafsnit fremføres kausale argumenter derfor med udgangspunkt i en antagelse om faglige inputs fra frivillige bidragsydere, og faglighedsdimensionen ekspliciteres ikke yderligere teoretisk. Indirekte kvalitetseffekter forårsaget af ikke-fagligt input forventes at følge synkrone logikker, men efterlade mere begrænsede effekter på de afhængige kvalitetsvariabler. Denne teoretiske antagelse udmunder i en analytisk hypotese, som fremgår nedenfor. Hypotese 1 (H1): Fagligt orienterede inputs fra frivillige forventes at resultere i større kvalitetseffekter end ikke-faglige inputs Substituérbare frivillige bidrag og faglig kvalitet i folkeskolen Som nævnt i et tidligere afsnit er det under substituerbare produktionsforhold alene den relative omkostning forbundet med at hyre henholdsvis ekstra fagpersonale eller rekruttere frivillige, 23 af 100

27 som betinger den rentable sammensætning af lønnet og ulønnet personale. Det skyldes, at produktionsforhold, som tilnærmer sig substitution, indebærer reelle muligheder for at veksle mellem forskellige inputfaktorer eller -aktører til løsning af samme opgave. I nærværende tilfælde vil det implicere, at frivillige i et vist omfang kan erstatte eller supplere fagpersonale i deres konkrete opgavevaretagelse eller tilføre flere af samme ressourcer, som lærere eller pædagoger besidder. I en mere eller mindre rationel kalkule holdes frivilliges vurderede evner, forventede omkostninger, tilgængelighed, pålidelighed osv. op mod det almindelige alternativ, nemlig ansættelse af yderligere lønnet arbejdskraft. I mange tilfælde er det dog rimeligt at forestille sig, at denne sammenligning af alternativer er mere hypotetisk end reel. Personalelønninger udgør i de allerfleste skolers budgetter den primære udgiftspost (Folkeskolen, 2013), og frivillige kan derfor være eneste mulige alternativ til status quo særligt hvis de ekstra ressourcer opfattes som en luksus snarere end en nødvendighed. Hvor der ikke er midler til at hyre eksempelvis pædagogiske undervisningsassistenter, eller hvor det vurderes, at pengene er bedre givet ud på en anden post, kan frivillige tilbyde en arbejdsressource, som er om ikke udgiftsneutral, så i al fald billigere end en overenskomstansat medarbejder. De seniorfrivillige i projekt Seniorer i Folkeskolen i Odense yder eksempelvis en indsats i normalklasser, hvis faglærere ikke ellers ville blive tilbudt ekstra støtte. Spørgsmålet er dog, hvorfor der overhovedet skulle være behov for den hjælp, ulønnet arbejdskraft udgør, når der nu er ansat fast personale med den fornødne uddannelse til at tage hånd om de mange opgaver, som danske folkeskoler kan eller skal løse? Et behov for substituerende frivilliginputs må på den enkelte skole bero på en oplevelse af ressourceknaphed, som betyder, at personalenormeringer ligger under det optimale niveau i lyset af omfanget af opgaver og den ønskede servicekvalitet. Man må antage, at de folkeskoler, som aktivt mobiliserer frivillige ressourcer til løsning af eksisterende opgaver i tilknytning til skolen, berettiget eller uberettiget oplever en diskrepans mellem det ideelle og det reelle serviceniveau på stedet det vil sige: Eleverne kunne potentielt være dygtigere/ gladere/sundere, end de faktisk er. Her kan fagpersonalets oplevelse af ikke at slå til i et tilstrækkeligt omfang spille ind. En undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening i 2007 indikerer, at omkring en tredjedel af lærere føler, at de er pressede på tid i deres job, og at deres arbejdsbyrde er stor og konstant tiltagende. Halvfems pct. af respondenterne i undersøgelsen svarede tillige, at deres arbejde nogle gange eller ofte udsætter dem for følelsesmæssigt pressede og stressende situationer (Baviskar, 2013: 15). Man kan derfor rimeligvis formode, at der på en del skoler forekommer suboptimale læringsforhold, som kan føres tilbage til manglende ressourcer særligt mangel på tid. 24 af 100

28 Der er overordnet to mekanismer, igennem hvilke det er muligt at forestille sig, at substituerende frivilliginput kan påvirke den faglige kvalitet i folkeskolen: Den ene opstår i den direkte kontakt mellem elever og frivillige, mens den anden går igennem frivilliges påvirkning af lærerpræstationen. Disse vil i det følgende blive berørt i den nævnte rækkefølge. På Skole B i Odense fortalte fire fjerdeklasseelever under et fokusgruppeinterview i forbindelse med casestudiet af projekt Seniorer i Folkeskolen, at de oplever stor forskel på undervisningen, når den seniorfrivillige deltager, og når denne ikke gør. Forskellen består i muligheden for at få konkret hjælp til at løse opgaver, da der simpelthen er rift om faglærerens tid i undervisningen, når hun står alene med klassen. Det havde for tre af de fire 11åriges vedkommende medført, at de iflg. eget udsagn ikke fik udrettet lige så meget, som de plejede, den gang [den frivillige] var på ferie. På Skole A svarede 71 pct. af de 38 adspurgte femte- og sjetteklasseelever, at der er forskel på undervisningen, når den frivillige er til stede og ikke er, og at denne forskel først og fremmest består i muligheden for at få støtte til at komme videre med svære opgaver. Lærerens tilgængelighed blev udvidet under assistance fra den frivillige hjælpelærer, mens den frivillige også selv hjælper med opgaver, der giver anledning til hovedbrud blandt eleverne. De ansvarlige lærere fra begge skoler udpegede uafhængigt samme oplevelse under de individuelle interviews: At de under normale omstændigheder ofte føler, at de er nødt til at løbe hurtigt for at nå rundt til alle eleverne, og at de føler sig mere trygge ved at forlade klassen midlertidigt i undervisningen (f.eks. for at kopiere ark eller løse en elevkonflikt) ved tanken om, at der er en anden voksen til stede i klassen, så det hele ikke (som én lærer beskrev det) vælter i deres fravær. Ordningen giver også i visse tilfælde mulighed for at indfri ønsker om øget undervisnings-differentiering (en undervisningsmetode, som tager højde for elevers individuelle forudsætninger og behov), er blevet en politisk målsætning for folkeskolen). Som eksempel nævnte den frivillige på Skole A en succesoplevelse med en elev fra mellemtrinnet, hvis interesse for matematik hun vurderede som væsentligt forøget efter den megen én-til-én-tid, hun havde brugt sammen med drengen i matematikundervisningen et par gange ugentligt over en periode. Samtidig havde den ansvarlige matematiklærer fået mere frie hænder til at koncentrere en indsats på nogle af de stille piger, hvis adfærd ikke opleves som problematisk, og som derfor normalt let bliver overset uden for tavleundervisningen. At anvendelsen af frivillig arbejdskraft i grundskolen kan danne grobund for øget undervisningsdifferentiering, bekræftes af Michael (1990) i studiet af frivillige i det amerikanske skolesystem. Det skyldes bl.a., at (substituerende) frivilliginputs kan frigøre lærertid til mere komplekse opgaver af højere orden, som de er uddannet til at varetage (Michael, 1990: 36). 25 af 100

29 Også arbejdsmiljøet i klassen kan blive influeret i en positiv retning, hvor frivillige deltager side om side med lærere i klasseundervisningen. I en undersøgelse igen foretaget af Danmarks Lærerforening fra 2010 udpeges støjniveau og urolige elever i klassen som den største kilde til frustration i lærerhvervet (Danmarks Lærerforening, 2010). Resultaterne fra Odense-casestudiet (hvis generalisérbarhed naturligvis er begrænset af de betingelser, der knytter sig til kvalitative data) indikerer, at det kan skabe ro at have en ekstra voksen med i undervisningen. Involveringen af frivillige som substituerende bidrag i klasselokalet kan altså påvirke kvaliteten i undervisningen gennem en reducering af lærer/elev-ratioen, dvs. det gennemsnitlige antal elever pr. lærer/voksen i undervisningssituationen. Lærer/elev-ratioen hænger, ud over anvendelsen af (lønnede eller ulønnede) hjælpelærere i undervisningen, sammen med klassekvotienten, dvs. antallet af elever pr. klasse. Rammen for denne kvotient er reguleret i Folkeskoleloven til maksimalt 28 elever pr. klasse, men landets kommunalbestyrelser har mulighed for kommunalt at fastsætte en lavere smertegrænse eller, i særlige tilfælde, en højere dog maksimalt 30 elever pr. klasse. Ud over de direkte kvalitetseffekter af interaktionen mellem frivillig og elev, kan substituerende frivillige som antydet i eksemplet med undervisningsdifferentiering potentielt aflaste fast personale ved at påtage sig dele af disses arbejdsbyrder eller ved at lette den stress og afmagt, som opstår i følelsen af ikke at slå til arbejdsmæssigt. Dette vil her blive denoteret frivilligmultiplikatoren, fordi den tid, frivillige lægger, ikke blot i sig selv kan forbedre servicekvaliteten, men også effektivisere fagpersonalets arbejdstid (Brudney, 1990: 63). Den ressourceknaphed, som også omtales ovenfor, betegnede den amerikanske professor Michael Lipsky allerede i 1980 som en mere eller mindre universel og kronisk problemstilling for den gruppe af offentligt ansatte, Lipsky (1980) benævner frontlinjemedarbejdere eller gadearbejdere ( street-level bureaucrats ) dvs. folk med jobtitler som skolelærere, socialrådgivere eller politibetjente. Disse professionsgruppers fælles karakteristika (den direkte borgerkontakt, oplevelsen af utilstrækkelige ressourcer som tid eller information, og den ikke uvæsentlige skønsmargin, som disse typer jobs indebærer i implementeringen af offentlig politik) mente Lipsky, gjorde dem sammenlignelige på en række væsentlige områder. Først og fremmest forklarer Lipsky (1980), at den kroniske ressourcemangel i forhold til sagsbyrde koblet med den høje grad af diskretion i sagsbehandlingen for en ikke perifer del af gadearbejderne medfører iværksættelsen af psykiske coping-mekanismer. Sådanne håndteringsmekanismer tages i (ofte ubevidst) anvendelse, fordi de sætter de ansatte i stand til at udføre deres arbejde dvs. leve op til arbejdsgiverens forventninger 26 af 100

30 og samtidig bevare en vis grad af professionel stolthed i arbejdet. De kan opstå som en reaktion på den dominerende incitamentsstruktur i organisationen, som belønner resultater frem for risici, men kan, som Lipsky understreger, også opstå på basis af gadearbejderes normative behov for at retfærdiggøre egne handlinger, som evt. kan være i uoverensstemmelse med professionelle værdistandarder som lighed og individuel behandling (Lipsky, 1980: 152). Gadearbejdernes coping-mekanismer er alsidige. De kan bestå i såkaldt creaming ( flødeskumning ), hvor frontlinjemedarbejderen disproportionalt påtager sig de sager, som har gode succesprognoser, og undgår de svære eller tidskrævende sager f.eks. ved at investere mere tid i dygtige elever end i elever, der anses for vanskeligere at undervise. Andre håndteringsstrategier involverer at rationere services ved at sætte psykologiske adgangsbarrierer i vejen for potentielle brugere eller prioritere mellem opgaver; at standardisere eller rutinegøre skønsudøvelsen ved at benytte tommelfingerregler eller inddele borgere i grovkornede kategorier; at modificere officielle mål for serviceleveringen; at udvikle kyniske opfattelser af visse grupper af borgere (f.eks. elever, som anses for særligt umotiverede, usamarbejdsvillige eller uimodtagelige for undervisning); eller at dominere klienter for at lette arbejdsprocessen. Disse coping-mekanismer kan potentielt skævvride implementeringen af offentlig politik og skabe bias i den offentlige servicelevering. Lipskys (1980) overordnede pointe er dermed, at håndteringsmekanismerne, frontlinjemedarbejderne tager i brug, bliver den offentlige policy, idet det er den, der i sidste ende tilbydes samfundets borgere. Dette er alvorligt pga. den magtfordrejning, coping-mekanismerne indebærer, men ikke mindst hvis den ydelse, landets borgere modtager af forvaltningen, er suboptimal i kvalitet eller ubegrundet ulige. Idet Lipsky (1980) identificerer ressourceknaphed som en af de væsentligste katalysatorer bag gadearbejderes ibrugtagen af disse uhensigtsmæssige arbejdsstrategier, er det nærliggende at forestille sig, at tilførslen af yderligere ressourcer i dele af den offentlige forvaltning vil kunne medvirke til at begrænse omfanget af coping. Frivillig arbejdskraft, som er substituérbar i natur, kan her betragtes som en hidtil utappet ressourcekilde, som offentlige organisationer kan gøre brug af for at lette arbejdspresset på ansatte. Der er dog akademisk debat omkring det formålstjenstlige i en sådan strategi. Michael Lipsky argumenterede i sine tidlige arbejder for, at ressourcetilførsler kunne minimere udbredelsen af coping-strategier. I Lipsky & Weatherley (1977) foreslår forfatterne, at tilføringen af flere midler i forbindelse med en reform på specialundervisningsområdet formentlig ville have held med at nedtrappe anvendelsen af håndteringsmekanismer. Senere opponerede Lipsky 27 af 100

31 dog selv mod denne tanke, idet han mente, at en udvidelse af kapaciteten i den offentlige sektor blot ville blive modsvaret af en øget efterspørgsel på de udbudte tjenesteydelser (Lipsky, 1980). Andre forskere vedholder, at ressourcetilførsel kan være en funktionsdygtig løsning på coping-problemer. For eksempel finder Winter (2002) i et studie af implementering af policy på to politiske domæner i Danmark (integrationspolitik og miljøpolitik), at the power of the purse dvs. folkevalgtes økonomiske prioritering af det pågældende område har en indflydelse på frontlinjemedarbejdernes tilbøjelighed til at ty til coping. Man kan på baggrund Lipskys (1980) teori fremføre det argument, at (substituerende) frivillige for de skoler, som bruger dem, udgør en forsyning af ekstra, udefrakommende ressourcer, som kan tages i anvendelse der, hvor den enkelte skoleledelse mener at se behov. Særligt i en situation som den nuværende, hvor frivillige kun i meget begrænset omfang henvises fra kommunalt regi, men rekrutteres decentralt på de enkelte skoler, er det rimeligt at forestille sig, at frivillige i et vist omfang placeres i positioner, hvor der er et konkret, oplevet ressourcebehov, der ikke bliver imødekommet også selvom de frivillige blot er flødeskummet på kagen. Spørgsmålet er derfor grundlæggende, om der overhovedet eksisterer problemer med coping blandt fagpersonale i den danske folkeskole, som frivillige kan medvirke til at løse ved at aflaste lærere eller pædagoger for eksisterende opgaver på skolerne? I en endnu upubliceret artikel fra SFI påviser Siddhartha Baviskar, at forekomsten af flødeskumningsstrategier (defineret ved en disproportional opprioritering af talentfulde eller begavede elever) er udbredt i den danske folkeskole: Næsten en tredjedel af de adspurgte lærere medgiver at anvende en sådan form for coping. Samtidig findes det, at brugen af disse diskriminatoriske adfærdsmønstre blandt skolelærere som forventet er forbundet med objektive mål for ressourceknaphed, særligt manglende tid til udførslen af kerneopgaver selve den faglige undervisning. Dette studie mere end antyder, at der i selv et af verdens dyreste folkeskolesystemer uden nævneværdige eksterne præstationsstandarder (Baviskar, kommende: 4) forekommer en forholdsvist høj grad af creaming blandt undervisere. Idet argumentet er, at substituerende, frivillige kræfter udgør en ressourcetilførsel på folkeskoler, som i vidt omfang selv regulerer, om og i så fald hvordan de ønsker at udnytte den frivillige arbejdskraft lokalt, er logikken, at frivillige potentielt kan medvirke til at reducere udbredelsen af coping blandt fagpersonalet i grundskolen og dermed løfte kvaliteten af den leverede undervisning. 28 af 100

32 Ingen skal dog forledes til at tro, at frivillige hænder er en universalløsning til alle folkeskolens brister. Der er håndgribelige grunde til at tro, at substituerende frivilliginputs også i nogle tilfælde kan udgøre en trussel mod en høj fagkvalitet i folkeskolen. Én årsag til at forestille sig, at (substituerende) frivillige af og til kan gøre mere skade end gavn, er den lavere grad af faglige kvalitetssikring, som kan være forbundet med rekruttering af frivilligt personale, som ikke nødvendigvis besidder en formel uddannelse inden for undervisning eller pædagogik på linje med deres lønnede kollegaer. I projekt Seniorer i Folkeskolen i Odense indlemmes nye frivillige i projektet på baggrund af en grundig jobsamtale med seniorkoordinatoren, og de seniorfrivillige rekrutteres fra den brede lokalbefolkning med stor variation i uddannelse og erhvervsbaggrund til følge. På Skole B fortalte de fokusgruppeinterviewede fjerdeklasseelever og den involverede lærer som alle havde erfaringer med op til tre forskellige seniorfrivillige i flere fag, at den manglende pædagogiske baggrund blandt enkelte frivillige kan være en udfordring. Dette kom ifølge både lærer og elever (som uafhængigt af hinanden udpegede dette tema) til udtryk i en næsten overhjælpsom tilgang til elevernes arbejde. Ifølge de adspurgte elever har de før haft en frivillig, som hjalp for meget dvs. overtog elevernes arbejde frem for at instruere og vejlede deres selvstændige indsats. Uanfægtet de formodentligt gode intentioner fra den frivilliges side, mente de fire interviewelever, at denne lidet pædagogiske indlæringsmetode havde pacificeret enkelte af deres klassekammerater, som havde mistet enten lysten eller evnen til at tage initiativ og ansvar for arbejdet i det pågældende håndværksfag. Den interviewede lærer (som også er underviser i det her omtalte fag) understregede vigtigheden af et pædagogisk sindelag blandt de frivillige med følgende eksempel: Vi startede før sommerferien, hvor vi så havde [den seniorfrivillige] med i undervisningen. Og her [i det nye skoleår] kunne jeg så se på det arbejde, en af drengene havde lavet der var sket et eller andet fra før sommerferien og så til nu. Det så helt anderledes ud. Kan du ikke se? Jamen, det er da mærkeligt, at du har lavet det så fint dér, og så ser det ikke særligt godt ud her. Så siger han, jamen, [den seniorfrivillige] hjalp mig meget. Nå, okay, så fandt jeg jo ud af dét. Selvom han rigtigt gerne vil... Enten så formåede han ikke at sige til [den seniorfrivillige], at det ville han gerne selv, eller også udnyttede han det. Relateret til denne problemstilling er de frivilliges formelt set fraværende aktie i den offentlige organisations officielle målsætninger. Offentligt ansattes adfærd reguleres i i hvert fald nogen grad af økonomiske incitamenter, som følger af den indtægt, arbejdet medfører. Denne materielle motivationsfaktor mangler frivillige, hvis handlinger derfor kan være vanskeligere at kontrollere med 29 af 100

33 konventionelle, økonomiske ledelsesredskaber. Frivillige kan potentielt billigere end lønnede ansatte udføre arbejdet på basis af en egen agenda, særligt når de idealer, frivilligheden hviler på, konflikter med den offentlige forvaltnings mål, normer og lovgivningsmæssige rammer (Brudney, 1990: 83). En i litteraturen ofte udpeget kilde til usuccesfuld inddragelse af frivillig arbejdskraft i den offentlige forvaltnings opgavevaretagelse er konflikter mellem traditionelt servicepersonale og frivillige (Brudney, 1993; Michael, 1990; Pestoff, 2010; Torfing & Sørensen, 2012). Opposition fra lønnede medarbejdere kan udløse en frivillig fiasko, hvis frivillige mangler anerkendelse for deres indsats, eller hvis fast personale evt. obstruerer givtige samarbejdsrelationer på arbejdspladsen. En sådan modstand mod frivillige stammer fra frygten for at blive overflødiggjort og trives derfor forventeligt særligt godt under forhold, der tilnærmer sig substitution i arbejdsopgaver og kompetencer (Torfing & Sørensen, 2013: 11). Af samme grund anbefaler den svenske forsker Victor Pestoff i en upubliceret artikel fra 2010 at sikre en klar arbejdsdeling mellem frivillige og ansatte. Hvor frivillige hænder supplerer lønnede og vel særligt hvor denne substitution finder sted på fagpersonalets kerneområder, er der risiko for konflikter over retten til arbejdet. Oplevelsen af en frivillig ordning som led i en strategisk spareplan kan underminere værdien af frivillige bidrag. Hvis frivillige på den enkelte skole (eller i den enkelte kommune) rent faktisk anvendes i nedskæringsøjemed og dermed erstatter eksisterende eller fremtidigt fagpersonale med frivillige input, er kritikken af frivillige i velfærdsstatens institutioner som en spareøvelse formentligt berettiget. Kvaliteten af serviceleveringen vil utvivlsomt lide i sådanne situationer, hvis frivillige ikke besidder den fornødne uddannelse og stabilitet. Samtidig er netop stabiliteten i den frivillige arbejdskraft forstået som regelmæssighed i fremmøde og kontinuitet i ansættelse en problematik, som nævnes flere steder i litteraturen (Torfing & Sørensen, 2013: 7; Brudney, 1993: 286). Sluttelig bør nævnes, at frivillige måske i modsætning til populære antagelser ikke er gratis arbejdskraft (Brudney, 2000: 219; Emanuele, 1996: 195; Brudney, 1990: 29; Torfing & Sørensen, 2013: 3). Selvom lønudgiften til frivillige er tæt på nul, er der andre udgifter forbundet med at organisere frivillige programmer i offentlige institutioner. Sådanne omkostninger kan relatere sig til rekruttering, oplæring, koordinering og monitorering af frivillige noget, lønnede ansatte typisk står for, og som derfor koster i tabt arbejdstid, som kunne være anvendt andetsteds. Derudover følger en række andre direkte og indirekte udgifter til anerkendelsesaktiviteter, materialer, evt. transportgodtgørelse og ansvarsforsikring, osv.. Der eksisterer som bekendt ingen free lunch, og frivillige er ingen undtagelse fra reglen. Det er derfor et logisk ræsonnement, at frivillige, som ikke skaber 30 af 100

34 værdi, er en udgift ikke en neutral satsning for folkeskolen. Såfremt det frivillige program ikke skaber større kvalitetsmæssig værdi, end det koster i drift, vil den ressourceabsorbering, de frivillige afstedkommer, dræne skolen for midler til andre og vigtigere formål, hvilket kan udgøre en belastning for den faglige kvalitet på stedet. De potentielle faldgruber til trods er det den teoretiske forventning, at substituerende frivillige input udgør en værdifuld ressource for de skoler, som vælger at tage dem i anvendelse, og at fordelene dermed er vægtigere end ulemperne Komplementære frivillige bidrag og faglig kvalitet i folkeskolen I mange tilfælde lyder begrundelsen for at anvende samproducerende frivillige i den offentlige sektor, at frivillige kan noget, som offentligt ansatte ikke kan. I den samfundsvidenskabelige forskningstradition, der beskæftiger sig med velfærdsstaten og dens udvikling over tid, taler man om et voksende velfærdsmix dvs. en tendens til, at europæiske velfærdssystemer i dag fremstår som organisatoriske hybrider med en blanding af aktører fra både den offentlige, private og tredje sektor (Evers, 1995; Pestoff et al., 2008: 100). Adalbert Evers (1995) mener, at et velafbalanceret sammenkog af velfærdsproducenter bør tage udgangspunkt i søgningen efter et synergisk velfærdsmix, som kan sikre intelligente løsninger på baggrund af unikke bidrag fra de forskellige sektorer snarere end rent substituerende processer (Evers, 1995: 173). Også Elinor Ostrom (1996) udpeger potentialet for synergi som det primære rationale for aktivt at opmuntre til samproduktion i den offentlige sektor. Sådanne synergieffekter opnås, forklarer Ostrom (1996), kun under komplementære inputprocesser, hvor såvel borgere som traditionelle serviceproducenter kan eller har noget, den anden har brug for. Det betyder, at serviceoutput når inputs fra frivillige og fagprofessionelle er komplementære bedst produceres med en kombination af inputs fra de to aktørgrupper. Ved synergi forstås samspillet mellem flere aktørers anstrengelser, som tilsammen giver en større effekt end summen af de enkelte delaktørers bidrag. En sådan synergi opnås bedst under komplementære inputbetingelser, fordi hver side af bordet i en sådan situation besidder f.eks. viden eller evner, som den anden ikke gør og vice versa. Når folkeskoler trækker på frivillige gæstelærere i undervisningen, som evt. har en praktisk vinkel på det teoretiske stof, klassen arbejder med, er dette et eksempel på, hvordan elevernes samlede forståelse for emnet styrkes på en måde, som flere timers teori måske ikke ville kunne foranledige f.eks. ved at gøre undervisningen mere praksisnær eller meningsfuld for eleverne. Her kan den frivillige tilbyde eleverne et indblik, som faglæreren ikke kan 31 af 100

35 og omvendt. Dette betegner Jeffrey L. Brudney (1990) som the volunteer intangible ( frivilliges uhåndgribelige værdi ), som udover specialiseret viden kan bestå i eksempelvis en særligt dedikeret arbejdsomhed, et stærkt ønske om at hjælpe andre, eller en passioneret interesse. De unikke, synergifremelskende ressourcer, som frivillige besidder, kategoriseres ofte i litteraturen under overskrifterne tid, energi, viden, idéer og evner (Ostrom, 1996; Hager & Brudney, 2005; Bovaird & Loeffler, 2012; Torfing & Sørensen, 2013). Disse ressourcer kan antage mange former eksempelvis (og som nævnt ovenfor) en virkelighedsnær indsigt eller en særlig ekspertise. I det følgende præsenteres herudover to ressourcer eller kompetencer, som frivillige kan byde ind med i folkeskolen, som kan forbindes til den faglige kvalitet: Menneskeliggørelse af offentlig service og social kapital behandlet i nævnte rækkefølge. Jeffrey L. Brudney betoner i flere af sine udgivelser (eksempelvis Brudney, 1990; Brudney, 1993), at frivillige potentielt kan personliggøre eller menneskeliggøre leveringen af sociale serviceydelser. Dette kan give disse services en mere uformel kvalitet. I bogen Fostering Volunteer Programs in the Public Sector fra 1990 skriver han: Not only does the provision of emotional support carry benefits of its own, for example by raising clients self-esteem and self-confidence, but it is also likely to increase the motivation to accept and profit from the tangible forms of assistance offered by volunteers or government service agents (Brudney, 1990: 67). Det vil sige, at frivilliges potentielt mere personlige tilgang til arbejdet med brugerne af de offentlige institutioner kan påvirke kvaliteten af serviceleveringen, dels gennem en styrkelse af brugernes selvtillid eller selvværd, og dels gennem en alternativ indgang til de dele af brugergruppen, som har vanskeligere ved at modtage det fulde udbytte af den tilbudte service gennem konventionelle kanaler. Et eksempel fra en dansk virkelighed kan hentes fra casestudiet af projekt Seniorer i Folkeskolen, hvor en seniorfrivillig på Skole A som omtalt i forrige underafsnit gennem en periodes detaljeret opmærksomhed på en enkelt fagligt og motivationsmæssigt udfordret drengs faglige kundskabstilegnelse med succes fik elevens øjne op for nogle af matematikfagets positive aspekter. Hun betegnede sit forhold til drengen som særligt efter de fælles oplevelser. I det herpå følgende vil lignende anekdotiske eksempler fra Odense-casen blive trukket frem, på trods af at projektet kategoriseres som overvejende substituerende i natur. Dette skyldes, at meget få frivillige bidrag fra virkelighedens verden projekt Seniorer i Folkeskolen inklusiv vil kunne betegnes som perfekt 32 af 100

36 substituerende eller perfekt komplementerende, og også nærværende projekt vil dermed indeholde elementer af komplementaritet. Også på Skole B i Odense gav de interviewede børn udtryk for, at den seniorfrivillige indgik i en anden rolle eller relation til eleverne end fagets lærer. En af drengene forklarede forskellen således: Han [den seniorfrivillige] hjælper én. Han hjælper én som en morfar. De øvrige elever istemte, at de betragtede den seniorfrivillige som en slags bonus-morfar. Dette skyldes formentlig dels de projektfrivilliges høje alder, dels at de frivillige som elevernes lærer præciserede sjældent indtager rollen som irettesætter over for børnene. På begge skoler var der tilsyneladende konsensus blandt lærere, frivillige og koordinator om, at eleverne udmærket er klar over, at der er forskel på at være lærer og at være frivillig, overlap i arbejdsopgaver til trods. I et nyligt kvalitativt studie af ledelse af frivillige i offentlige institutioner fra 2013 forklarer en interviewperson forskellen på det, en frivillig og en offentligt ansat kan, på flg. måde: De frivillige kan etablere en mere ægte relation til brugere og borgere. Du kan godt blive ven med en frivillig, men ikke med en offentlig medarbejder, for de er der jo i sidste ende, fordi de får penge for det, og de skal heller ikke være venner med brugerne (Torfing & Sørensen, 2013: 10). For langt størstedelen af børn og unge udgør skolen med kammerater og undervisere givetvis barndommens vigtigste sociale fællesskab ud over familien. Nære og personlige tilknytninger er i denne sammenhæng uden tvivl vigtige, også i et rent fagligt perspektiv. En beslægtet men selvstændig ressource, frivillige typisk antages at besidde i overmål, er social kapital. Selvom der hersker en definitionsrigdom af dette noget flertydige begreb, blev den i dag nok mest alment accepterede definition formuleret af den amerikanske Harvard-professor Robert D. Putnam i slutningen af sidste århundrede. Putnam (1995) forstår social kapital som features of social life networks, norms, and trust that enable participants to act together more effectively to pursue shared goals (Putnam, 1995: 664). I det følgende vil social kapital-begrebet derfor blive tolket som bestående af netop sociale netværk, normer og tillid. I en folkeskolesammenhæng kan frivillige f.eks. udvide skolers sociale netværkskreds, samtidig med at de underbygger en social norm om, at uddannelse er vigtig og læring interessant, og evt. gennem gode relationer til elever indgyder en tillid til uddannelsessystemets muligheder i de børn og unge, som det er ønsket, skal videreuddanne sig efter 9. eller 10. klasse. 33 af 100

37 Anvendeligheden af social kapital-teori som kausalt link mellem komplementerende frivillig-inputs og faglig kvalitet i folkeskolen forudsætter, at tre forhold er til stede: For det første må frivillige besidde et vist niveau af social kapital; for det andet må frivillige have mulighed for at videregive disse ressourcer til de elever, det hele handler om; og sluttelig må børn og unge være i stand til at omsætte denne kapital til konkrete uddannelsesresultater. I det følgende sandsynliggøres det med afsæt i relevant litteratur, at disse tre forhold gør sig gældende. Selvom social kapital rimeligvis også kan videretransmitteres gennem frivilliges deltagelse i substituerende opgaver i grundskolen, forstås social kapital her som et komplementært træk eller ressource, som frivillige besidder, og som derfor formentlig vil komme mest til sin ret i løsningen af opgaver, hvor frivilliges særlige bidrag bringes i spil. Et godt eksempel er her mentorprojekter, hvor frafaldstruede udskolingselever parres med erhvervsmentorer, der har adgang til netværk på arbejdsmarkedet. Det definerende karakteristika ved et sådant projekt er netop den sociale kapital, som den frivillige mentor besidder, og som er konkret anvendelig i forhold til målet at ekspedere unge videre i uddannelsessystemet med blod på tanden. For det første: Besidder den gennemsnitlige frivillige social kapital og endog mere end den øvrige befolkning? Det korte svar er ja!. Der er substantielle grunde til at tro, at frivillige er mere tillidsfulde og har bredere sociale netværk end de fleste. For det første fordi, det er logisk forventeligt, at frivillig deltagelse i sig selv akkumulerer social kapital, eksempelvis netværksdannelse gennem det frivillige arbejde. Det er dog for det andet også meget sandsynligt, at et vist niveau af social kapital er en forløber for frivillig deltagelse i det hele taget. I Danmark ved vi, at mennesker, der er integreret på arbejdsmarkedet eller som i forvejen er medlemmer af foreninger eller organisationer, har større sandsynlighed for at indlade sig i frivilligt arbejde (Henriksen & Rosdahl, 2008: 41). Det skyldes formentlig til dels, at chancen for at blive opfordret til at arbejde frivilligt forøges, hvis man i forvejen er aktiv i andre sociale sammenhænge og selve den sociale opfordring er for mange den vigtigste indgang til den frivillige indsats (ibid.: 41). Brown & Ferris (2007) påviser ligeledes, hvordan normbaseret social kapital (målt som generaliseret og institutionel tillid) øger sandsynligheden for at arbejde frivilligt. Det er derfor samlet set en begrundet antagelse, at frivillige i danske folkeskoler råder over en ikke ubetydelig mængde social kapital. For det andet: Smitter social kapital? Fra andre former for kapital eksempelvis materiel eller human kapital ved vi, at kapital kan videredistribueres gennem interaktion mellem aktører; penge og information kan skifte hænder. Spørgsmålet er derfor, om en sådan spredningsproces også gør sig gældende for social kapital? Falk & Kilpatrick (2000) forklarer akkumuleringen af social kapital som 34 af 100

38 et udfald af læringsinteraktioner, dvs. samspil mellem mennesker, hvis produktive udfald forudsættes af relationernes kvalitet. I Meier (1999) betones det i lighed hermed, at social kapital er et træk ved individet, som opstår på baggrund af vedkommendes menneskelige relationer. Antagelsen er derfor i nærværende speciale, at social kapital kan videregives gennem den direkte og vedvarende interaktion mellem folkeskoleelev og frivillig. For det tredje: Kan den sociale kapital, frivillige giver elever adgang til, omsættes til konkret, uddannelsesfaglig værdi? Spørgsmålet er her, om social kapital kan konverteres til andre former for kapital, her human kapital (og i sidste ende også fysisk kapital). Et af de tidligste og måske mest indflydelsesrige forsøg på at linke social kapital til uddannelse kan tilskrives James Coleman (1988), som var forundret over katolske skoleelevers komparativt lave frafaldsrater i 1980ernes USA. Han foreslog, at risikoen for, at en elev dropper ud af skolesystemet før tid, ikke (blot) determineres af den individuelle elevs personlige karaktertræk, men er en funktion af den sociale struktur, skolen er indlejret i skolens sociale kapital. Også Putnam (2000) dedikerer et helt kapitel i Bowling Alone til de uddannelsesmæssige udfordringer, han mener, de seneste årtiers sociale kapital-nedtur i USA har medført. Putnam (2000) finder i sine analyser, at effekterne af social kapital på skolelevers testscorer dårligt kan overvurderes. Faktisk indikerer hans analyser, at nogle af de sociale og demografiske forhold, som oftest tages til indtægt for ulighed i uddannelsespræstationer etnicitet, fattigdom og hjemmets sum af human kapital, influerer på skolesucces eller -fiasko indirekte gennem social kapital. Også elevens videre uddannelsesmæssige medvind kan påvirkes af den adgang til social kapital, han/hun har haft i grundskolen. Således finder Schuchart (2013), at tyske udskolingselevers uddannelsesmæssige fremtidsplaner legemliggjort af eksistensen af individuelle uddannelsesplaner influeres afgørende af lærer/elev-relationens kvalitet. I lighed hermed finder Jæger og Holm (2004), at hjemmets sociale kapital-ressourcer i en vis grad øver indflydelse på unges uddannelsesvalg. Alt i alt er der grund til at tro, at frivilliges sociale kapital-beholdning udgør et aktiv for de skoler, som får adgang til dem, og at de elever, som har med de frivillige at gøre, har mulighed for at veksle disse ressourcer til konkrete gevinster, eksempelvis forbedrede faglige egenskaber eller fortsat skolemæssig motivation. Ligesom det i det tidligere underafsnit blev pointeret, er tilfældet med substituerende frivillige bidrag, kan der det potentielle udbytte til trods også være problemer forbundet med at inddrage frivillige i komplementære funktioner i folkeskolen. Disse relaterer sig ligesom for 35 af 100

39 substituerende funktioners vedkommende først og fremmest til den absorbering af skolens ressourcer, frivillige, som ikke har forsvarlig nytteværdi, kan forårsage, og til frivilliges mere materielt uforpligtende tilknytning til arbejdspladsen, som desværre af og til kan forårsage lav anciennitet og uregelmæssighed i fremmøde. Samtidig er der dog en særlig problemstilling, som relaterer sig til frivillige i komplementære skolefunktioner. Koordinationsvanskeligheder mellem fastansatte og frivillige kan utvivlsomt udfordre samarbejdet i forbindelse med såvel substituerende som komplementære opgaveformer, men særligt komplementerende samvirke forudsætter et særligt fokus på koordination hvem gør hvad, hvor meget og hvornår? for at flaske sig. En sådan forventning følger af den mikroøkonomisk funderede rammeteori, som blev præsenteret tidligere i teoriafsnittet: Hvor inputs er (perfekt) substituerende, er bidragsbeslutninger uafhængige af hinanden, forstået på den måde, at output holdes konstant ved en hvilken som helst kombination af inputfaktorer. Er inputs derimod komplementære, afhænger de potentielle synergieffekter og dermed outputniveau af det særlige forhold mellem eller mix af bidragsyderes inputs, hvis niveau derfor må tilpasses under hensyn til hverandre (Parks et al., 1981: 1003). I eksemplet med gæstelæreren fra tidligere er det f.eks. nødvendigt, at faglærer og frivillig afstemmer deres individuelle bestræbelser for at sikre, at den fagligt mest afbalancerede kombination af teori og praksis opnås, og at gæstelærerens anlagte fokus overhovedet er relevant i forhold til den studerede teori. Inddragelse af frivillige i komplementære funktioner i folkeskolen kræver med andre ord en mere målrettet koordinationsindsats noget, som igen gør indhug i tid. Disse potentielle barrierer til trods er det den teoretiske forventning, at også komplementerende frivillige inputs udgør en positiv ressource for skoler En todimensionel kausalmodel Der er, alt i alt, teori, der taler både for og imod at anvende frivillig arbejdskraft i såvel substituerende som komplementerende øjemed i folkeskolen. De teoretiske kausalitetsbetragtninger, som er blevet fremlagt i de to foregående afsnit, opsummeres i nedenstående matrice. 36 af 100

40 Tabel 3: Teoretiske forbindelser mellem inputdimensioner og faglig kvalitet i folkeskolen Faglige input (direkte effekt) Ikke-faglige input (indirekte effekt) Substituerende input Komplementerende input Styrker Svagheder Styrker Svagheder - Minimering af lærer/elev-ratio - Frivilligmultiplikatoren, herunder: o Ressourcetilførsel til reducering af coping-strategier - Utilstrækkelige pædagogiske evner - Ressourceabsorbering - Separat agenda - Volatilitet - Konflikter med fagpersonale - Nedskæringer - Synergieffekter, herunder: o Personliggørelse af servicelevering o Afsmittende social kapital - Ressourceabsorbering - Volatilitet - Koordinationsproblemer Det forventes på baggrund af teorigennemgangen, at både komplementerende og substituerende frivillige inputfaktorer kan afstedkomme kvalitetsforbedringer i folkeskolen. Dette antyder en generel hypotetisk sammenhæng mellem frivillighed og faglig kvalitet i folkeskolen, udtrykt nedenfor i Hypotese 2. folkeskolen. Hypotese 2 (H2): Det forventes, at brugen af frivillige øger den faglige kvalitet i Men hvad er da bedst, dvs. bevirker det største kvalitetsløft? Dette er grundlæggende et empirisk spørgsmål, og det er rimeligt at forestille sig, at kontekst her spiller en rolle for, hvor store gevinster der kan høstes som følge af den ene eller anden form for samproducerende frivilligindsats. Lokale behov, muligheder og begrænsninger i forhold til inddragelsen af frivillige hænder i opgaveløsningen vil i sidste ende forme udbyttet. Alligevel vil det tentativt blive forsøgt at danne en teoretisk forventning til udfaldet af de statistiske analyser. Elinor Ostrom (1996) konkluderer som bekendt, at komplementaritet i inputs fra traditionelt servicepersonale og samproducerende borgere kan have synergieffekter, som udgør selve kernen i den samproducerende tilgangs attraktionsværdi. Der argumenteres dog her for, at Ostrom (1996) overser nogle af de praktiske koordinationsproblemer, der kan være forbundet med at opnå det helt rette, outputmaksimerende mix af input fra traditionelle serviceproducenter og samproducerende borgere. Mens gavnligheden af komplementære inputs i vid udstrækning afhænger af forholdet mellem inputfaktorer, vil substituerende inputs på ethvert niveau teoretisk set altid kunne forbedre servicekvaliteten. Under antagelse af det rette inputforhold mellem komplementære bidrag, er det dog forventningen, at offentlige serviceleverandører og deres brugere kan drage mest fordel af den type 37 af 100

41 frivilligt input, som simpelthen ikke kan leveres af fagpersonalet. I forlængelse heraf følger Hypotese 3 nedenfor. Hypotese 3 (H3): Komplementerende inputs fra frivillige forventes at have marginalt mere gavnlige kvalitetseffekter i folkeskolen end substituerende inputs Hvad med ligheden? Frivillig ressourcefordeling i folkeskolen Mens kvaliteten af en velfærdsydelse er ét relevant aspekt at belyse, kan det som nævnt i et tidligere afsnit ikke stå alene. Også forhold som den offentlige sektors lydhørhed, udgiftsniveau og lighed kan trækkes frem som vurderingskriterier, når den offentlige servicelevering skal på vægten (Boyne et al., 2003: 15-16). Netop diskrepansen mellem det faktiske og det normativt ideelle lighedsniveau blandt samfundets borgere udpeges typisk som et af de vægtigste argumenter bag en stor offentlig sektor, og en af den nordiske velfærdsmodels ædleste opgaver bliver dermed at udligne i hvert fald en del af den ulighed i samfundet, som opfattes som uønskelig. I denne sammenhæng står folkeskolen centralt som den institution, som forventes at sikre alle samfundets borgere høje som lave muligheder for at udleve deres iboende potentialer til fulde. Men trods de gode intentioner lykkes det alligevel ikke altid at sikre samfundets svageste de samme livschancer som deres mere privilegerede medborgere. Det påpeges med jævne mellemrum i den offentlige debat, at den intergenerationelle uddannelsesmobilitet i de skandinaviske lande lader noget tilbage at ønske trods omfangsrige velfærdsstater og en lighedsorienteret uddannelsespolitik (Jæger & Holm, 2004: 68). Lighed er, i modsætning til kvalitet, ikke et nyt begreb inden for samfundsvidenskaben, og der er derfor også god mulighed for at tage afsæt i gennemarbejdede begrebsdefinitioner i en analyse af ulighed (Christensen, 2004: 117). Julian Le Grand sondrer mellem fem forskellige betydninger af lighedsbegrebet: Udgiftslighed, indkomstlighed, udnyttelseslighed, omkostningslighed og resultatlighed (ibid.: 117). I nærværende speciale er det særligt udnyttelsesligheden, som danner baggrund for en undersøgelse af distributionen af (frivillige) ressourcer. Der måles her på, hvorvidt alle borgere modtager samme mængde/kvalitet af en given velfærdsservice uden skelen til socioøkonomisk eller anden status. I sidste ende kan der dog argumenteres for, at der sigtes mod en tilstand af resultatlighed, dvs. at alle elever har opnået samme (høje) niveau af færdigheder, når de forlader 9. klasse. Hvis lighed i faglige kompetencer (resultatlighed) er målet, kan ressourcefordeling (udnyttelseslighed) forstås som ét blandt flere midler. Selvom samproduktion ofte udpeges som en kur mod skrantende servicekvalitet i den offentlige sektor, er mange forfattere som nævnt under litteraturgennemgangen dog samtidig 38 af 100

42 opmærksomme på, at der her kan eksistere trade-offs mellem målsætninger. Borgerinddragelse kan ske på bekostning af ligheden dette fordi ikke alle borgere besidder de fornødne ressourcer til at deltage i produktionen (Jakobsen & Andersen, 2013: 704; Porter, 2012: 156; Vamstad, 2012: 4). Når samproducerende borger og servicemodtager er én og samme person, er denne problemstilling særligt aktuel hvad angår ligheden mellem enkeltindivider, fordi frugterne af indsatsen her får karakter af et privat gode, dvs. et gode, som er eksklusivt forbeholdt en snæver personkreds. Når den samproducerende borger derimod er en frivillig, er det teoretisk mindre sandsynligt, at elever i den modtagende klasse eller skole ikke alle kan udbytte fra den frivilliges tilstedeværelse. Det er dog selvsagt kun de elever, der er indskrevet på den pågældende skole, hvor frivillige samproducerer, som kan drage fordel af de frivillige ressourcer. I det omfang, frivillige forbedrer kvaliteten af den ydelse, eleverne modtager, bliver en eventuel ulige allokering af frivillige ressourcer mellem skoler derfor et potentielt lighedsproblem; dette særligt hvis denne fordeling som Verschuere, Brandsen og Pestoff (2012) skriver styrker allerede eksisterende insider/outsider-dynamikker i samfundet (Verschuere et al., 2012: 12). Der identificeres her tre skillelinjer eller insider/outsider-dynamikker i den danske folkeskole, på basis af hvilke man teoretisk kan forestille sig, at en eventuel skæv eller ulige fordeling af frivillige ressourcer kan finde sted. Disse brudflader socioøkonomi, etnicitet og urbanisering overlapper eller krydser hinanden i et vist omfang. Den første skillelinje er elevernes socioøkonomiske baggrund, forstået som de ressourcer, det hjemlige miljø giver barnet adgang til i form af særligt forældres indkomst og uddannelse. Ikke blot i Danmark, men også i andre europæiske lande, er udviklingen inden for de seneste to årtier gået i retning af en øget ghettoisering, dvs. den geografiske koncentration af socialt og økonomisk ressourcesvage familier i de samme beboelsesområder (Rangvid, 2007a: 360). Denne geografiske klyngedannelse i både samfundets top og bund danner grundlag for skolesegregering, idet danske folkeskoler som hovedregel er distriktsskoler med fast optageområde. Forældrenes bosættelsesmønster betinger derfor i vidt omfang skolernes socioøkonomiske sammensætning (Christensen, 2004: 123). Det frie skolevalgs indførelse i 2005 har formentlig accelereret segregeringstendensen, idet bedrestillede familier fravælger distriktsskoler med en socialt belastet profil (Rangvid, 2007a: 360). Idet de veluddannede og social kapitalstærke er overrepræsenteret i den frivillige arbejdsstyrke (Boje et al., 2008: 24; Paarlberg & Gen, 2008: ; Henriksen & Rosdahl, 2008: 40), er det ikke svært at forestille sig, at skoler, der er beliggende i middel- eller overklassekvarterer, sidder på et mere favorabelt rekrutteringsgrundlag. Her er skolernes rekrutteringsmodus afgørende: Deskriptiv 39 af 100

43 statistik på baggrund af datagrundlaget for dette speciale viser, at langt over halvdelen (64,2 pct.) af de folkeskoler, som benytter sig af frivillig arbejdskraft, henter de frivillige fra det lokale område eller gennem skolens eget netværk. Man kan teoretisk hypotisere, at den overvejende decentrale rekruttering (kun 5,5 pct. af de skoler, der har erfaring med frivillig arbejdskraft, rapporterer at skaffe frivillige via kommunal anvisning) på de danske folkeskoler kan medvirke til at befæste eksisterende socioøkonomiske skillelinjer, idet skoler med et privilegeret elevoptag samtidig vil have bedre adgang til frivillige ressourcer. Hypotese 4 (H4): Det forventes, at skolers socioøkonomiske ressourcer korrelerer positivt med brugen af frivillig arbejdskraft. Den anden skillelinje består i elevernes etniske baggrund. Der udspiller sig lignende mekanismer i forbindelse med etnicitet som med socioøkonomi. Damm og Schultz-Nielsen (2008) påviser på baggrund af en raffinering af geografisk måleenhed, at der er en højere grad af etnisk boligsegregering inden for danske kommuner, end mere grovkornede nabolagsmål (typisk på kommuneniveau) indikerer. Rangvid (2007b) påpeger, at selvom den etniske boligsegregering i Danmark er relativt lav i en international sammenhæng, eksisterer der alligevel en etnisk opdeling af elever på københavnske folkeskoler, der tenderer amerikanske tilstande. Samtidig demonstrerer Michael (1990), at amerikanske grundskoler med et højt optag af elever med minoritetsbaggrund sjældnere bruger frivillige end andre skoler. Dette kan bl.a. skyldes, at borgere af kaukasisk afstamning er mere tilbøjelige til at arbejde frivilligt end borgere af eksempelvis afrikansk afstamning (Michael, 1990: 21). I Danmark afspejles denne tendens, idet etniske minoriteter er underrepræsenteret i den frivillige arbejdsstyrke (Christensen, 2008). Der skal derfor ikke megen fantasi til at drage den teoretiske slutning, at det er sandsynligt, at skoler med mange indvandrerbørn af første, anden eller tredje generation ikke har adgang til frivillige ressourcer i samme omfang som skoler med et mere etnisk homogent elevoptag dette igen begrundet i den nuværende rekrutteringsmetodik på folkeskolerne. Hypotese 5 (H5): Det forventes, at skolers andel af etniske minoritetselever korrelerer negativt med brugen af frivillig arbejdskraft. En sidste skillelinje i folkeskolen går i stigende grad på geografisk beliggenhed. Skoler, som ligger i tyndtbefolkede områder, vil forventeligt have adgang til en mere begrænset frivillig ressourcebase end skoler, som er placeret i bymæssig bebyggelse dels pga. det tyndere befolkningsgrundlag, dels pga. de større transaktionsomkostninger (eksempelvis i form af transporttid), der er forbundet med den frivillige deltagelse i disse områder. Samtidig er der et vist overlap mellem socioøkonomisk 40 af 100

44 lavstatus og geografiske yderområder, som manifesteret ved det i folkemunde populære udtryk Udkantsdanmark. Der ses eksempelvis en tendens til, at elever i yderkommuner præsterer ringere fagligt i folkeskolen end andre steder i landet. Således scorede 15 af 19 identificerede udkantskommuner gennemsnitligt lavere end landsmedianen ved folkeskolens afgangsprøve i 2013 (Undervisningsministeriets Databank). Det kan derfor udgøre en forstærkende problemfaktor, hvis de elever, som har størst behov for de tilgængelige (frivillige) ressourcer, modtager færrest. Hypotese 6 (H6): Det forventes, at folkeskolers brug af frivillig arbejdskraft afhænger positivt af urbaniseringsgrad. På baggrund af de tre udledte lighedshypoteser i dette afsnit vil det i analysen blive undersøgt, om den inputressource, de frivillige udgør, er ligeligt distribueret på tværs af institutioner. 41 af 100

45 4. Metodiske overvejelser For at blive sat i stand til at teste de teoretisk udledte hypoteser statistisk i analyseafsnittet, er det nødvendigt at gøre sig nogle overvejelser af designmæssig og metodisk karakter. Dette speciale er særligt i dets metodiske tilgang, som kombinerer kvalitative og kvantitative metoder: Mens et kvalitativt casestudie af et odenseansk, frivilligt projekt i folkeskolen har tjent teoribyggende formål, danner indsamlingen af kvantitativ empiri i form af en survey blandt danske skoleledere baggrund for statistiske tests af de i teorien hypotiserede sammenhænge. Nedenfor illustreres undersøgelsens processuelle fremgangsmåde. Figur 5. Specialets undersøgelsesproces I det følgende forklares bevæggrundene bag kombinationen af metoder; dernæst fremlægges en række refleksioner over de kvalitative metodiske beslutninger; herefter ligeså for den kvantitative del (hvilket bl.a. indebærer operationaliseringen af variabler); og sluttelig formidles de mere tekniske overvejelser, som den forestående statistiske databehandling giver anledning til Multimetodestudie: Lille-N- og stort-n-studier i samspil Selvom der generelt hersker enighed om metodetrianguleringens fortrin, er der forskellige syn blandt samfundsvidenskabere på, hvordan metoderne bør kombineres (Emmenegger & Klemmensen, 2012: 428). Til nærværende formål er som tidligere nævnt valgt at lægge ud med et casestudie, som har tjent som teoribyggende øvelse på et område, hvor de kausale mekanismer er relativt ukendte, og derefter følge op på de induktivt erfarede indsigter med en række statistiske analyser af kvantitativt datamateriale, som potentielt kan generalisere de hypotiserede sammenhænge langt bredere end det dybdegående casestudie. 42 af 100

46 Den kvantitative undersøgelse indebærer en såkaldt variansorienteret kausalforståelse, dvs. om man inden for rammerne af den statistisk acceptable usikkerhedsmargin kan henføre variationen på den afhængige variabel (Y) til variationen på den uafhængige variabel (X). Det kvalitative casestudie fordrer derimod en procesorienteret tilgang til kausalitet, dvs. hvordan variansen i Y afhænger af variansen i X. Det følgende afsnit vil forsøge at belyse det kvalitative casestudies metodiske kendetegn og de metodiske valg, der som følge heraf er blevet truffet Casestudie: Fremgangsmåde og metodiske implikationer Indledningsvist vil en række faktuelle spørgsmål hvor, hvornår, hvordan og hvorfor blive besvaret, før interviewovervejelser diskuteres. Som forklaret i underafsnit i teoriafsnittet foregik casestudiet af projekt Seniorer i Folkeskolen på to odenseanske folkeskoler og involverede interviews med frivillige og lærere, fokusgruppeinterview med fire elever, observationer i undervisningen, spørgeskemauddeling i to mellemtrinsklasser samt et præliminært interview med frivilligkoordinator Grete. Alt dette foregik i efteråret 2013, før indsamlingen af kvantitativt datamateriale. Mens det særligt var interviewene, som gik i dybden med de impliceredes forståelser af de gavnlige og mindre gavnlige aspekter af den frivillige praksis, bestod observationsdelen primært i at iagttage rollefordelingen mellem faglærer og seniorfrivillig i undervisningen, i tillæg til at snakke mere uformelt med eleverne smalltalk, som igen kvalificerede udvælgelsen af elever til fokusgruppeinterviewet. I udvælgelsen af elever til fokusgruppeinterviewet på Skole B blev lagt vægt på kriterier som de individuelle elevers åbenhed og fortællelyst (idet den tidsmæssige ramme efterlod meget lidt rum til at tale sig varm ), interesse for emnet, den kønsmæssige fordeling (to drenge og to piger), den potentielle gruppedynamik og et rent praktisk aspekt som bestod i, hvilke elever der var tilgængelige i det givne tidsrum. Spørgeskemaet, som blev uddelt på Skole A, bestod af mange åbne svarmuligheder og blev således anvendt i stedet for interviews for at nå ud til flere elever. Meningen med det åbne spørgeskema var dermed at undersøge, om de betragtninger, som fremkom under fokusgruppeinterviewet med eleverne på Skole B, også gjorde sig gældende mere generelt i flere skoleklasser inden for den tidsmæssige ramme, der var afsat på skolen. Formålet med alt dette som tilsammen udgjorde selve casestudiet var eksplorativ teoribygning, hvilket er én af de formål, til hvilket mere kvalitative metodikker kan udgøre et værktøj (Harrits et al., 2012: 145). Ønsket var således ikke at teste teoretisk udledte hypoteser, men snarere 43 af 100

47 at generere teori til formuleringen af disse. Mere substantielt har casestudiet bidraget til forståelsen af (nogle af) de proceskausale sammenhænge mellem elevernes indlæring og brugen af frivillige hænder i undervisningen. Det ville dog have været ønskeligt at inddrage mere end en enkelt case til belysningen af disse mekanismer f.eks. repræsenterer projekt Seniorer i Folkeskolen først og fremmest den substituerende inputkategori, og det ville have været efterstræbelsesværdigt også at nærstudere et mere komplementært projekt. Da de tidsmæssige ressourcer i stedet prioriteredes således, at et stort-n-studie muliggjortes, er kun en enkelt case blevet dybdeanalyseret. Casen er valgt, fordi den opfattes som afgørende (eller på engelsk, crucial (Gerring, 2008: 647)) i den forstand, at den helt åbenlyst indebærer faglige frivillig-inputs (de frivillige involveres systematisk i undervisningssituationen), og at det derfor er forventeligt, at potentielle kvalitetseffekter om noget sted ville vise sig her. Casevalget er dermed fortaget på baggrund af specialets centrale teori. Det følgende underafsnit fremlægger de metodiske overvejelser, planlægningen af de gennemførte interviews gav anledning til Interviews hvordan? Interviews kan inspirere forskeren til en bedre forståelse for sit genstandsfelt, fordi det bringer vedkommende i nærkontakt med de mennesker, det hele handler om (Harrits et al., 2012: 144). Selvom det grundlæggende kræver erfaring og ikke mindst solide sociale kompetencer at gennemføre et vellykket interview, findes der alligevel en række teoretisk foreskrevne fingerpraj, som kan pege intervieweren i retning af den gode interviewsituation (ibid.: 166). Kvale (1997) opregner 10 kvalifikationer, som en god interviewer bør tilstræbe at besidde: Intervieweren skal for det første være velinformeret. Dette kriterium er tilnærmet i nærværende studie ved at indlede casestudiet med et grundigt, knap to timer langt, individuelt interview med projektkoordinatoren for projekt Seniorer i Folkeskolen, som har det overordnede overblik over projektet og dets afgreninger. Samtidig blev der på forhånd udarbejdet en grundig, operationel interviewguide. For det andet skal intervieweren være strukturerende; i hvilken grad må besluttes i henhold til interviewets formål, den konkrete respondent, etc. Normalt sondres mellem tre struktureringsniveauer i interviews: Strukturerede, semistrukturerede og ustrukturerede/åbne interviews (Harrits et al., 2012: 149). I nærværende casestudie blev alle interviews (inklusiv fokusgruppeinterview) tilrettelagt som semistrukturerede, hvilket indebærer formuleringen af retningsgivende spørgsmål og en klar samtaleagenda, men også elasticitet i samtaleforløbet, idet der gives plads til at fravige den planlagte struktur i det omfang, der er behov for f.eks. hvis samtalen 44 af 100

48 tager en uventet, interessant drejning, hvis der er behov for opfølgende spørgsmål, osv. Da ønsket var at idégenerere, er det ikke formålstjenstligt at etablere en for rigid struktur i interviewsituationen. For det tredje skal den gode interviewer være klar i mæglet dvs. kommunikere sine spørgsmål på en letforståelig måde og undgå fagjargon. Dernæst skal intervieweren naturligvis være venlig og sensitiv dvs. være empatisk for at forstå betydningsnuancer i de afgivne svar. I tillæg hertil bør intervieweren være åben, altså udvise fleksibilitet. Intervieweren skal dog samtidig være styrende, så han rent faktisk får svar på det, han har sat sig for. Samtidig bør han være kritisk og forstå at udfordre, hvad der bliver sagt. Herudover skal intervieweren være erindrende eller, sagt på en anden måde, have en god hukommelse, således at hun kan fastholde det, interviewpersonen siger under interviewet og genkalde sig samtalens indhold efterfølgende. Det er af samme grund anbefalelsesværdigt netop at optage samtalen i det omfang, dette ikke forstyrrer det naturlige interviewforløb. Det er i de foretagne interviews valgt at optage samtalerne på den diktafon, som findes i de fleste Smartphones, fordi mobiltelefonens mere naturlige tilstedeværelse i rummet sikrer, at optagelsesprocessen ikke forstyrrer interviewpersonens fokus unødigt. Slutteligt mener Kvale (1997), at en dygtig interviewer bør forholde sig fortolkende til det, interviewpersonen siger. For eksempel indsnævrer en grundig spørgsmålsopfølgning under samtalen fortolkningsrummet efter endt interview. Relevansen af fortolkning formindskes ikke, når interviewpersonerne er børn snarere tværtimod. Førhen var børns aktive deltagelse i forskning en sjældenhed, og barnets perspektiv i videnskabelige undersøgelser blev vanligt reduceret til (mere eller mindre reel) repræsentation af barnets voksne, f.eks. forældre, pædagoger eller lærere. Først fra 1980erne begyndte man i forskerkredse at interessere sig for barnet som egentligt forskningssubjekt (Ottosen, 2002: 13). I nærværende casestudie er fire fjerdeklassebørn blevet fokusgruppeinterviewet, mens 38 femte- og sjetteklasseelever fra to normalklasser har svaret på et spørgeskema (med mange åbne svarkategorier) om deres syn på dét at have en frivillig senior med i klasseundervisningen. Dette er valgt, fordi fokus i dette speciale netop er på elevernes faglige udbytte i folkeskolen. Dette analytiske fokus medfører naturligt, at søgelyset rettes mod de børn, som har erfaringer med frivillige i folkeskolen ud fra en erkendelse af, at barnets perspektiv ikke altid er synonymt med de voksnes. Det må antages, at 10-12årige børn i vidt omfang selv forstår og er opmærksomme på, hvornår og hvordan de bedst lærer nyt i skolen. Det kan dog indebære metodiske tilpasninger at interviewe børn. I forbindelse med interviews af de implicerede fjerdeklasseelever blev det som nævnt besluttet at gennemføre disse som et samlet fokusgruppeinterview med fire elever. Dette er begrundet i den overvejelse, at børnene kun havde 45 af 100

49 stiftet kort bekendtskab med undertegnede før interviewet, hvorfor det formentlig ville skabe tryghed at deltage sammen med nogle klassekammerater (Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2010: 2). Samtidig blev det gennem fokusgruppetilgangen praktisk muligt at opnå flere forskellige elevers syn på den frivillige ordning på trods af de tidsmæssige begrænsninger. Der blev tillige lagt vægt på den fysiske placering af interviewlokalet, idet ønsket var dels at situere interviewsituationen i en rolig, aflukket atmosfære, og dels at anvende for børnene velkendte omgivelser, som er tryghedsskabende og samtidig indvirker positivt på børns hukommelse (ibid.: 2). Derudover blev der sat snacks på bordet for at skabe en hyggelig stemning. Også spørgsmålstyper er en relevant overvejelse i forbindelse med interviewpersoner af alle aldre, men da særligt med børn. Der blev her lagt vægt på at stille mange åbne spørgsmål, som fordrer samtale, ligesom der blev stillet mange uddybende og opfølgende spørgsmål for at sikre den rette fortolkning af børnenes udtalelser. Samtidig blev der stillet mange spørgsmål af den narrative type (Harrits et al., 2012: 155), dvs. spørgsmål, som taler til respondentens personlige oplevelser eller faktisk oplevede episoder, som omhandler det studerede fænomen dette for at tage afsæt i det for børnene konkrete Kvantitative overvejelser: Skole-survey, operationalisering og forskningsdesign Specialets kvantitative del tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt et udsnit af landets folkeskoleledere fortaget af undertegnede selv i sidste halvdel af Forskningsdesignet er derfor overordnet et tværsnitsstudie (eller cross-sectional), som kendetegnes ved spatial, men ikke tidslig variation (Kellstedt & Whitten, 2009: 81). Konsekvenserne af dette metodiske valg, såsom endogenitet eller mere tandløse kausalitetsslutninger, vil blive diskuteret i et følgende afsnit, som vægter specialets analytiske styrker og svagheder. De følgende underafsnit vil tage hånd om de metodiske udfordringer, som knytter sig til indsamlingen af de kvantitative data. Først forklares fremgangsmåden i selve dataindsamlingsprocessen og de dertilhørende metodiske overvejelser, dernæst præsenteres en række problematikker i forbindelse med selve spørgeskemaets tilblivelse, og sluttelig operationaliseres de variable, som indgår i de statiske analyser Dataindsamlingsprocessen: Observationsudvælgelse, indsamlingsmodus og data Valget af dataindsamlingsremedie stod praktisk mellem telefonisk interview og onlinesurvey med tilhørende styrker som henholdsvis høj svarprocent og personlig spørgsmålsvejledning på den ene side og lave tidsmæssige omkostninger og fravær af social desirability bias på den anden. For at høste fordelene af begge indsamlingsværktøjer gennemførtes i de sidste måneder af 46 af 100

50 2013 to bølger af samme spørgeskemaundersøgelse på basis af de to forskellige teknikker (telefon og internet). Fordelen ved at blande tekniske indsamlingsmetoder her internetbaseret selvudfyldelse af respondenter og telefonisk assisteret udfyldelse er, at de potentielt udbedrer nogle af hinandens mangler uden tilsvarende at underminere styrkepunkterne. Interviewerens tilstedeværelse er både telefonsurveyens last og dens dyd: På plussiden kan der typisk opnås en lavere bortfaldsprocent med telefonen som virkemiddel, dels fordi intervieweren kan følge op på ikke-succesfulde kontaktforsøg, og dels fordi den mundtlige samtale virker mere forpligtende på respondenten. Samtidig kan samtalen fordre en fælles forståelse mellem interviewer og respondent, fordi eventuelle gråzoner i spørgeskemaet kan afklares interviewer og respondent imellem, og fordi intervieweren kan gå i dybden med spørgsmål for at opnå ekstra information. På den anden side kan selvsamme interaktion medføre såkaldte social desirability-effekter, hvor respondenten nedtoner socialt kontroversielle holdninger (ibid.: 395). En sådan social desirability-problematik må antageligt blive særligt aktuel, når sensitiviteten i spørgsmålene er høj, dvs. når et spørgsmål omhandler temaer, som er omstridte eller kontroversielle, eller på områder, hvor der hersker stærke sociale normer om, hvad rigtige og forkerte svar består i. Nærværende spørgeskema indeholder netop spørgsmål, som for en del af målgruppen formentlig kan forekomme sensitive, her særligt de spørgsmål, som omhandler de frivilliges bidragskvalitet og substitution mellem frivilligt og fast personale. De manøvrer, som er udført for at imødekomme denne sensitivitet, behandles i et senere underafsnit. Selvudfyldelse af spørgeskemaer tager toppen af spændingen, der er forbundet med sådanne følsomme spørgsmål, og muliggør en for respondenten mere ærlig svarafgivelse, og dette er en af internetsurveyens mange fordele (ibid.: 395). En anden fordel er lave omkostninger; internetbaserede spørgeskemaundersøgelser inddæmmer tidsforbruget pr. observation substantielt, og det er også en central grund til, at den telefoniske dataindsamling her er blevet suppleret med en webbaseret. Til gengæld er prisen, at det kan være vanskeligt at afgøre, om en lav svarprocent skyldes kontaktvanskeligheder eller manglende samarbejdsvilje fra respondentens side (ibid.: 390). Sluttelig er det en gængs problematik, at mundtlig spørgeskemaudfyldelse sandsynliggør såkaldte spørgsmålsrækkefølgeeffekter af recency-typen (dvs. at respondenten er tilbøjelig til at vælge svarkategorier, som nævnes kronologisk sidst), mens der med skriftlig udfyldelse medfølger den modsatte tendens, nemlig primacy-effekter (ibid.: 393). 47 af 100

51 Det blev skønnet, at det af disse grunde var gavnligt at kombinere skriftlige og mundtlige dataindsamlingsmetoder i én undersøgelse. Den konkrete fremgangsmåde i dataindsamlingsprocessen uddybes nedenfor. Skolepopulationen, hvorfra stikprøven er taget, defineres teknisk som offentlige, danske normalskoler (dvs. af kommensurabilitetshensyn ikke skoleinstitutioner med specialpædagogiske indsatser, som henvender sig til børn med særlige behov), som tilbød 9. klasses afgangsprøve i skoleåret 2012/2013 (ad hensyn til koblingen mellem data på de uafhængige og afhængige variabler). Samlet består populationslisten derfor af i alt 949 institutioner, udtrukket fra Undervisningsministeriets institutionsregister. Den reelle population, som der generaliseres til, kan dog udmærket indeholde skoler uden en overbygning. Spørgeskemaundersøgelsen henvendte sig til skoleledelsesrepræsentanter på danske folkeskoler (primært skoleledere, men også viceskoleledere/souschefer, afdelingsledere og pædagogiske eller administrative ledere, samt enkelte sekretærer, hvor ledelsespersonale ikke var tilgængeligt). Den udspurgte målgruppe (skoleledere) er valgt (frem for menige lærerstabs- eller skolebestyrelsesmedlemmer), fordi det skønnes, at skoleledelsen har det overordnede overblik på skolerne og dermed bedst vil kunne svare på vegne af skolen som helhed. Målgruppen har dog to svagheder, hvis sum samlet set blev vægtet mindre end dens styrker: Den første udfordring er lavpraktisk i natur, men ikke desto mindre væsentlig: Særligt skolelederne viste sig måske ikke så overraskende meget vanskelige at komme i kontakt med under den telefoniske dataindsamling. De var ofte ikke til stede på deres kontorer, og der var desuden i den valgte dataindsamlingsperiode fokus på implementeringen af den nye folkeskolereform rundt omkring på landets grundskoler noget, der alt sammen nødvendiggjorde megen planlægning og en vis portion høflig stædighed i form af tilbagevendende (telefonisk) kontakt. Denne praktiske forudsætning forlængede indsamlingsperioden mærkbart. Den anden svaghed består i skoleledelsens ofte mindre detailviden om forhold på skolen deltaljer om f.eks. frivillige aktiviteter, som enkelte lærere eller pædagoger har hænderne nede i, mens ledelsen træffer overordnede beslutninger. Relateret hertil er risikoen for, at skoleledelsen fortolker og forstår samme fænomen anderledes end det almindelige lønpersonale. Spørgeskemaundersøgelsens første bølge blev gennemført i samarbejde med et større forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, som hører under forskningsprogrammet Improving Public Service Provision ( IMPUSE ). Der blev etableret et midlertidigt ansættelsesforhold på Aarhus Universitet, hvilket indebar en af undertegnede praktisk gennemførelse af telefonisk dataindsamling på baggrund 48 af 100

52 af to spørgeskemaer, hvoraf det ene omhandlede de for forskningsprojektet relevante forhold, mens det andet omhandlede frivillighed i folkeskolen. Den klare fordel ved denne kobling til et offentligt støttet, anerkendt forskningsprogram er, at det tilførte rundringningen en høj grad af legitimitet, hvilket forventeligt har løftet svarprocenten betydeligt. Til gengæld var det nødvendigt at gå på kompromis på to områder: For det første var det ad hensyn til spørgeskemaets samlede længde (som udgjortes af de to spørgeskemaer) nødvendigt at skære ind til benet mht. antallet af spørgsmål, der uden fare for respondentfrafald kunne indeholdes i skemaet. Dette vurderes dog ikke at medføre centrale mangler. For det andet og mere væsentligt foregik stikprøveudvælgelsen, grundet IMPUSE-projektets formål, på baggrund af en randomiseret klyngeudvælgelse. Konkret indebar samplingmetoden, at der så vidt muligt blev udvalgt tre folkeskoler fra hver af landets 270 kommuneenheder, som eksisterede før kommunalreformen i 2007 (hvor antallet af kommuner blev reduceret til bare 98). Da der dog er store forskelle på antallet af folkeskoler i landets kommuner, havde ikke alle skoler lige stor sandsynlighed for at blive udtrukket til stikprøven via denne metode, og derfor er der risiko for, at særligt landsbyskoler overrepræsenteres i samplet. Denne overrepræsentation kan medføre en ikke-repræsentativ stikprøve, hvilket kan bevirke, at mulighederne for inferens fra stikprøve til population kompromitteres. Den efterfølgende webbaserede survey har dog vist sig at godtgøre i al fald delvist for geografiske skævheder i samplet (hvilket vil blive berørt yderligere senere i dette afsnit). Spørgeskemaundersøgelsens anden bølge blev gennemført selvstændigt uden kobling til eksterne forskningsprojekter. For at forøge det foreliggende N og dermed undersøgelsens statistiske frihedsgrader blev der truffet beslutning om at rundsende et internetbaseret spørgeskema til de resterende skoler, som ikke var blevet kontaktet under den telefoniske survey. Da det på baggrund af spørgeskemaundersøgelsens første halvdel stod klart, at målgruppen var svært tilgængelig og meget efterspurgt i forbindelse med forskning, blev tiden prioriteret sådan, at det muliggjorde indsamling af personspecifikke adresser fra skolernes individuelle hjemmesider. Hvor skoleledelsesrepræsentanters individuelle adresser ikke var offentligt tilgængelige, blev e-posten indeholdende en kort beskrivelse af specialets formål samt et link til spørgeskemaet afsendt til skolernes generiske adresser. Der blev i henvendelsens tekst lagt vægt på, dels at formålet fremgik i kort og præcis form, dels at fremhæve, at der var tale om et meget kortfattet spørgeskema, og dels at understrege, at der var brug for alle besvarelser, uanset om den pågældende skole havde erfaringer med frivillige eller ej (for at undgå selvselektionsbias). Af nedenstående matrice fremgår opsummerende metadata for stikprøven på skoleniveau. 49 af 100

53 Oven på de to survey-bølger er der indsamlet sekundær data om de skoler, der er i stikprøven. Disse data er indsamlet ved hjælp af Undervisningsministeriets online-databank og bilag udarbejdet af KREVI (2011). Den endelige stikprøve udgør 404 skoleenheder indlejret i 94 kommuner (fire kommuner Albertslund, Læsø, Ringsted og Samsø er ikke repræsenteret ved folkeskoler i stikprøven). Som det ses i ovenstående tabel, har lidt under halvdelen af skolerne i stikprøven erfaringer med frivillig arbejdskraft. Nedenfor gengives den geografiske spredning af skolesamplet billedligt. Tabel 4: Beskrivende metastatistik for stikprøve på basis af surveyredskaber Antal Svarpct. % af % af Antal / % frivillige svar stikprøve population* 9. klassetrin Hele skolen Telefoninterview ,1 % 44,6 % 19,0 % 51 / 28,3 % 81 / 45,0 % Web-survey** ,5 % 55,4 % 23,6 % 71 / 31,7 % 103 / 46,0 % Total stikprøve: ,6 % 100 % 42,6 % 122 / 30,2 % 184 / 45,5 % *Den tekniske population defineret som offentlige, danske normalskoler, som tilbød 9. klasses afgangsprøve i skoleåret 2012/13 udgør i alt 949 skoleenheder. **Linket til den webbaserede survey blev distribueret til i alt 735 adresser, herunder 23,9 pct. generiske skoleadresser og 76,1 pct. personspecifikke skoleledelsesadresser. Stikprøven udgør godt 43 % af populationslisten, hvilket vurderes at være en relativt høj dækningsgrad. Data er indsamlet stort set ligeligt gennem de to indsamlingsmetoder. Spørgsmålet er dog, om samplingmetoden, som blev brugt i surveyens første halvdel klyngeudvælgelse har forårsaget geografiske skævheder i stikprøven, som dataindsamlingens anden halvdel rundsending til hele den resterende skolepopulation ikke har kunnet opveje. Da populationen og visse af dens karakteristika er kendte, er dette spørgsmål søgt afklaret gennem en beregning af stikprøvens harmoni med populationens geografiske spredning. Det viser sig, at der på regionsniveau ikke er fordelingsmæssige skævheder at spore i stikprøven, men at den geografiske spredning på kommuneniveau antyder en vis grad af urban underrepræsentation, som bl.a. afspejles i de fire største bykommuners (København, Aarhus, Odense og Aalborg) relativt lavere andel i samplet end gennemsnittet på knap 43 %. Det viser sig imidlertid, at online-surveyen har skabt større geografisk ligevægt i stikprøven. Trods dette potentielle bias i beregningen af deskriptive mål for populationen, er det principielt mindre sandsynligt, at skævheden vil påvirke estimeringen af de statistiske sammenhænge i regressionsanalyserne. Dette skyldes, at det vurderes at være teoretisk usandsynligt, at de hypotiserede kausalsammenhænge mellem anvendelsen af frivillig arbejdskraft og den faglige kvalitet i 50 af 100

54 folkeskolen varierer på tværs af geografiske enheder. Problemet ligger derfor inden for det håndterbare. Figur 6. Geografisk fordeling af stikprøve Røde kortpunkter illustrerer skoler, der har erfaringer med frivillig arbejdskraft, mens blå henviser til skoler, der ikke har. Kilde: Grafik udarbejdet ved hjælp af online-kortlægningsværktøjet BatchGeo Overvejelser i forbindelse med spørgeskemaets opbygning Man siger, at som man råber i skoven, får man svar. Denne regel gælder også i forbindelse med surveymetoder, og spørgeskemaets opbygning og indhold får dermed afgørende betydning for resultaternes validitet og reliabilitet. Det følgende vil derfor kort introducere nogle kerneovervejelser, som er blevet gjort i forbindelse med tilblivelsen af specialets spørgeskema. Spørgsmålene i skemaet skal selvsagt være klare og letforståelige, hvilket indebærer simpelt dagligdagssprogbrug, præcision af begreber (som indsnævrer fortolkningsrummet for respondenten) og andre ekspliciteringer af iboende antagelser. Det bør, ligesom i den kvalitative interviewsituation, være let for respondenter med varierende kognitiv kapacitet at forstå, hvad de 51 af 100

55 bliver bedt om at svare på. Af samme grund bør man særligt undgå brugen af dobbeltnegationer og superlativer i spørgsmålsformuleringerne, da de kan forvirre forståelsen unødigt (Hansen, 2012: ). Disse tommelfingerregler gælder også, selvom målgruppen i nærværende undersøgelse er veluddannet og antageligt vant til at tage stilling til komplekse problemstillinger i deres daglige arbejde. For at afklare det centrale begreb frivillige i en skolesammenhæng blev det i spørgeskemaets start kort (og i henhold til den i teoriafsnittet udledte begrebsdefinition) præciseret som personer eller grupper, som med en vis regelmæssighed lægger en arbejdsindsats i tilknytning til skolen uden lønnet kompensation, og som ikke er elever eller forældre til børn på skolen. Dernæst blev givet en række eksempler på frivillige ordninger, som kunne tjene til en konkret forståelse eller pirre hukommelsen. Da det samtidig i stigende grad er blevet klart, at der ikke nødvendigvis som antaget i videnskabelige kredse indtil 1960erne (ibid.: 302) eksisterer en latent sandhed, som spørgeskemaundersøgelser kan kaste lys over, men at spørgeskemaet i sig selv kan medvirke til at konstruere respondenters holdninger, bør neutralitet i spørgsmålsformuleringer tilstræbes. På lignende måde forholder det sig med spørgeskemaets længde og sværhedsgrad. Man bør for det første i formuleringen af spørgsmål være opmærksom på, hvor meget respondenterne rimeligvis kan forventes at kunne huske eller vide. I den aktuelle sammenhæng er en overvejelse eksempelvis, at skoleledere som hovedregel ikke besidder detailviden om alle skolens aktiviteter. For det andet er der som nævnt i et tidligere afsnit en ret så direkte sammenhæng mellem svarprocent og spørgeskemaets længde (ibid.: 320). Det er derfor særligt i forbindelse med en fortravlet målgruppe som skoleledere nødvendigt at afkorte spørgeskemaets længde mest muligt. Et kort spørgeskema motiverer til gennemførelse, ligesom placering af lette, faktuelle spørgsmål i skemaets start kan gøre det (ibid.: 318). I forlængelse heraf er de sensitive spørgsmål, som blev omtalt i forrige afsnit, placeret i slutningen af skemaet, dels grundet hensynet til respondenters motivation, dels for at undgå unødig påvirkning af svarafgivelsen på efterfølgende spørgsmål. Fordi det ikke er muligt fuldstændigt at teoretisere sig ud af de problemstillinger, som klæber til formuleringen af spørgsmål, blev der, før den telefoniske dataindsamling gik i luften, gennemført en pilottest af spørgeskemaet med det formål at sikre kvaliteten i data. Pilottesten foregik telefonisk og involverede otte respondenter, som efter endt interview blev bedt om at vurdere skemaet, de lige havde svaret på. Pilottesten medførte mindre justeringer i skemaets ordlyd samt en enkelt større ændring, som indebar udeladelsen af et mere perifært spørgsmål (et spørgsmål, som 52 af 100

56 omhandlede den tidsmæssige kvantificering af frivillige bidrag noget, som det viste sig for vanskeligt for skolelederne at huske, eller som de decideret ikke havde kendskab til). Det følgende afsnit vil, med afsæt i ovennævnte overvejelser om spørgsmålsformuleringer, operationalisere det i teorien fremlagte begrebsapparat, således at der er størst mulig sammenhæng mellem de fremkomne operationelle variabler og teorien Operationalisering af variabler Statistik er billedligt talt en videnskabelig pølsemaskine, forstået på den måde, at kvaliteten af de data, der kommer ud af vores analytiske anstrengelser, aldrig er bedre end de data og antagelser, vi fodrer de statistiske modeller med. Det er derfor uhyre vigtigt, at koblingen mellem teori og analyse er så god som praktisk muligt (undertiden også betegnet målingsvaliditet (Adcock & Collier, 2001), som vil blive behandlet yderligere senere i afsnittet). Her står operationaliseringen af de teoretiske koncepter centralt. I det herpå følgende vil først de afhængige variabler blive operationaliseret; derpå følger de uafhængige. Sluttelig diskuteres valg af tredjevariabler til statistisk kontrol. Afhængige variabler: Faglig kvalitet i folkeskolen I teoriafsnittet blev kvalitet konceptualiseret som faglig kvalitet, og det blev afklaret, at man kan måle et sådant fænomen på begge sider af produktionsprocessen, dvs. både input- og outputsiden. Da de forklarende variabler i dette speciale afdækker aspekter af (frivillige) inputs i folkeskolen, er det her først og fremmest relevant at stille spørgsmålet, hvilket udbytte eleverne har af disse bidragsformer. De anvendte afhængige variabler vil derfor kredse om forskellige aspekter af folkeskolens faglige outputkvalitet. Overordnet anvendes tre forskellige slags mål (i alt fire afhængige variabler), dels for at belyse forskellige aspekter af outputkvaliteten, dels for at øge undersøgelsens reliabilitet. For det første appliceres et hyppigt anvendt outputmål i uddannelsesforskning, nemlig karakterer. Mere præcist udtrækkes data fra Undervisningsministeriets Databank på den nyeste generation af afgangskarakterer fra folkeskolen fra sommeren 2013: Karaktergennemsnit baseret på syvtrinsskalaen for niende klasses afgangsprøve aggregeret til skoleniveau, dels for faget matematik (udregnet som gennemsnitskarakteren for prøverne i matematisk problemløsning og matematiske færdigheder), dels for faget dansk (gennemsnitskarakteren for prøver i læsning, mundtlig eksamen, retskrivning og skriftlig fremstilling) i alt to separate responsvariabler. Denne opdeling i faglige discipliner er valgt i stedet for konstruktionen af et refleksivt indeks af eksempelvis 53 af 100

57 karakterer i alle bundne prøvefag. Fordelen ved et sådant indeks ville først og fremmest være, at antallet af analyser reduceres, samtidig med at flere aspekter af fænomenet outputkvalitet belyses på én gang. En risiko, der omvendt taler imod indekskonstruktion, er, at det bliver uklart, præcis hvilken kundskab, der måles, og at eventuelle effekter af de uafhængige variabler udviskes eller drukner i mængden f.eks. kan man forestille sig, at frivillig arbejdskraft i folkeskolen kan påvirke præstationer i nogle fag, men ikke andre. Trods karaktermålenes lette tilgængelighed og meget brede anvendelse, er gode karakterer i sig selv et epifænomen, som håbet er, approksimerer en afspejling af de mere dybereliggende fagkundskaber, som afgangseleverne har tilegnet sig gennem deres skolegang. Et alternativ til rene karaktermål er såkaldte uddannelseseffektmål, som tager højde for elevernes socioøkonomiske forhold i beregningen af den enkelte skoles præstationsniveau. Da et sådant mål ikke er tilgængeligt for den pågældende periode, kontrolleres i stedet for socioøkonomisk elevsammensætning i de statistiske modeller. For det andet er det som bekendt en politisk målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Overgangen af unge fra grundskole til ungdomsuddannelse er derfor en overmåde relevant indikator for folkeskolens succes. Da tal for observeret overgangsfrekvens på skoleniveau for afgangselever fra skoleåret 2012/-13 endnu ikke er offentligt tilgængelige, inddrages et mål for anticiperet overgangsfrekvens, nemlig tilmeldte til ungdomsuddannelse på niende årgang i afgangsåret som pct. af den samlede klasseårgang. Statistik fra Undervisningsministeriet viser, at der foregående år har været en høj grad af samstem mellem antal tilmeldte og antal opstartede på ungdomsuddannelserne (Undervisningsministeriet, 2009). Idet en betydelig andel af enhver ungdomsårgang vil tage den valgfrie 10. klasse (48 pct. på landsplan for år 2013) og først eventuelt derefter søge ind på erhvervsskoler eller gymnasiale uddannelser, er det vigtigt at tage stilling til, om aspirerende tiendeklasseelever bør medregnes som antal tilmeldte. Der er argumenter både for og imod indeholdelse af tiendeklassestilmeldinger i variablen: På den ene side er det urimeligt at antage, at elever tilmeldt 10. klasse ikke kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, for det gør en stor del af dem givetvist; men det er på den anden side heller ikke korrekt at medregne alle disse elever som succesfuldt tilmeldte, da de jo i sagens natur (endnu) ikke er tilmeldt en ungdomsuddannelse. Det er derfor også et empirisk spørgsmål, hvilken version af variablen som bør tages i anvendelse i de statistiske analyser. Derfor er begge udgaver af variablen (med og uden tilmelding til 10. klasse) blevet afprøvet statistisk, hvilket gav nært beslægtede resultater. Det er på baggrund af denne robusthedstest valgt at anvende målet uden tiendeklasses- 54 af 100

58 tilmeldinger, fordi denne version af variablen har vist sig at foranledige færre problemer med ikkenormale fordelinger af modellens residual. Denne udfordring elimineres dog ikke fuldstændigt ved anvendelsen af målet uden tiendeklassestilmeldinger: Der blev i specialets analysedel derfor eksperimenteret med en datatransformation af denne afhængige variabel, hvilket dog blot gav anledning til helt nye skævheder i fejlledet. Da venstreskævheden i den oprindelige variabels residualfordeling ikke er betydelig, er analyserne derfor gennemført med den afhængige variabel i sin originalversion uden tiendeklassestilmeldinger indeholdt i værdierne. For det tredje er det vanskeligt at måle et fænomen som kvalitet og at indkapsle det særlige ved begrebet helt entydigt. Der er fare for, at de ovennævnte for folkeskolen tilgængelige outputmål er for grovkornede til at indfange effekter af frivilliges input hvis de findes, dvs. at der er risiko for at begå en såkaldt type 2-fejl accept af en falsk H0-hypotese. Der inddrages derfor et helt tredje outputmål som afhængig variabel i de statistiske analyser, som er en bedømmelse af elevernes faglige udbytte af frivilliges bidrag på skolerne som vurderet af skolelederne i spørgeskemaundersøgelsen. Det er betragtningen, at det, trods målets mere subjektive beskaffenhed, i al fald overordnet er muligt for skolelederne at vurdere det faglige afkast, som skolens aktiviteter afstedkommer. Samtidig anskues variablen som et most likely-mål for potentielle kvalitetseffekter af frivillige i folkeskolen: Findes der ikke effekter her, eksisterer de formentlig ikke. Rent praktisk måles variablen som en klassisk, symmetrisk Likert-skala med fem trin (fra helt enig til helt uenig i et udsagn angående elevernes faglige udbytte af den frivillige aktivitet). Fordelen ved Likert-skalaen er bl.a., at den er intuitiv for respondenterne (Hansen, 2012: 312). Forklarende variabler: Substitution, komplementaritet og faglige inputs I overensstemmelse med teoriafsnittet operationaliseres de uafhængige variable langs to dimensioner: Faglighedsdimensionen og substitutionsdimensionen, som alle måles med udgangspunkt i den i sommers afgåede 9. klasses årgang på enhver given skole (for at koble de frivillige input direkte til de to objektive kvalitetsmål beskrevet ovenfor). De to dimensioner giver anledning til fire forklarende variabler, som beskrives nedenfor. I første omgang skulle det dog indfanges, hvorvidt skolerne overhovedet har erfaringer med frivillig arbejdskraft. Dette måles med et spørgsmål placeret i første halvdel af spørgeskemaet, hvor respondenterne kan angive at anvende frivillige på nuværende tidspunkt, tidligere at have brugt frivillige, eller aldrig at have anvendt sådanne aktører i tilknytning til skolen. Et tillægsspørgsmål i kølvandet på et positivt svar på dette indledende spørgsmål afklarer, i hvor høj grad de frivillige har fundet anvendelse på den i sommeren 2013 afgåede 9. klasses årgang. Denne ordinalt skalerede variabel er senere blevet kollapset til en binær responsvariabel, fordi 55 af 100

59 variationen på den oprindelige variabel var for lav (svarene koncentrerede sig omkring de laveste værdier). Faglighedsdimensionen dvs. hvorvidt de frivillige anvendes i fagligt eller ikke-fagligt øjemed på skolerne måtte konkretiseres for at gøres operationelt i spørgeskemaet. Det indebærer en formulering af spørgsmålet som i hvor høj grad (fem rangordnede svarkategorier fra i meget høj grad til slet ikke ), de frivillige, 9. klasse havde kontakt med, blev brugt undervisningsrelateret, f.eks. som supplement i undervisningen, som lektiehjælp eller lignende. Ikke-faglige inputs befinder sig dermed i den ene ende af svarkategorilisten ( slet ikke og i mindre grad ), mens faglige befinder sig i den anden ( i meget høj grad eller i høj grad ). Midterkategorien ( i nogen grad ) er inkluderet, fordi der rimeligvis kan eksistere frivillige projekter i folkeskolen, hvor lige dele faglige og ikkefaglige inputs er definerende for bidragene. Substitutionsdimensionen dvs. hvorvidt de frivilliges bidrag er substituerende eller komplementære operationaliseres derimod ved hjælp af flere forskellige spørgsmål. Fælles for disse spørgsmål er, at de måles ved hjælp af fem-punkts Likert-skalaer på baggrund af respondenternes stillingtagen til nogle udsagn. Opgavekomplementaritet dvs. komplementaritet mellem frivillige og fast personale i forhold til udførelse af konkrete opgaver indkapsles som stillingtagen til udsagnet, de frivillige varetog opgaver på skolen, som ellers ikke ville blive løst af nogen (fra helt enig til helt uenig ), mens opgavesubstitution på lignende måde indfanges ved hjælp af udsagnet, de frivillige aflastede lærere eller pædagoger for eksisterende opgaver, så personalet fik mere tid til andre arbejdsopgaver. På denne måde bliver de to typer opgaveinputs ikke gensidigt udelukkende i spørgeskemaet en respondent vil uden problemer kunne tilkendegive enighed i begge udsagn, igen for at gøre plads til, at virkelighedens diversitet kan favnes i spørgeskemaet. Sluttelig suppleres de to udsagn med et tredje, som omhandler de frivilliges faglige baggrund dette for at måle et centralt aspekt af substitutionsdimensionen, nemlig de mere abstrakte ressourcer, de frivillige besidder (modsat konkret opgaveløsning); her målt som graden hvormed, de frivillige medbringer en for fagpersonalet konkurrerende faglighed eller uddannelsesbaggrund. Nærmere bestemt lyder udsagnet de frivillige havde en faglig baggrund inden for pædagogik eller undervisning, og de lave værdier på variablen indfanger således komplementaritet i faglighed, mens høje værdier repræsenterer substituerende faglighed. Uafhængige variabler til statistisk kontrol Der er to gode grunde til at udvælge tredjevariabler til statistisk kontrol af de undersøgte 56 af 100

60 sammenhænge med al mulig grundighed: Spuriøsitet og endogenitet. Begge er metodiske problemer, som kan opstå, når man anvender ikke-eksperimentelle forskningsdesigns. Der vil dog aldrig kunne kontrolleres udtømmende for alle potentielle indflydelsesfaktorer, dels af praktiske årsager (typisk er der data, som ikke er tilgængelig), og dels af statistiske (de ekstra variabler, der indføres i regressionsanalyserne, optager statistiske frihedsgrader og kan forårsage multikollinearitet, hvilket kan udvande mulighederne for at opnå et statistisk signifikant resultat og dermed øges risikoen igen for at begå slutningsfejl af type 2). Udvælgelsen af kontrolvariabler er dermed dels en metodisk afvejning mellem det ideelt ønskelige og det praktisk mulige, og dels en balancegang mellem risikoen for at begå henholdsvis type 1- (afvisning af sand H0-hypotese) og type-2-fejl. Endogenitet opstår, når der er tale om reversibel kausalitet mellem afhængig og uafhængige variabler. Uden tidsmæssig variation og uden mulighed for at manipulere med værdierne på de forklarende variabler bliver det selvsagt vanskeligt at afklare kausalitetens præcise retning, men man kan i al fald delvist, som foreslået af King, Keohane og Verba (1994) kontrollere sig ud af visse endogenitetsproblemer ved at behandle dem som et tilfælde af omitted variable bias. I nærværende sammenhæng er der risiko for, at skoler, der lider under skrantende kvalitet (f.eks. mangel på traditionelle produktionsinputs eller lave karakterer), tilvælger frivillige som et intentionelt forsøg på at udbedre manglerne. I det tilfælde bliver det svært at vurdere, om det er X, der påvirker Y, Y, der påvirker X, eller om der er tale om en gensidig påvirkning i folkemunde populært kaldet hønen-og-ægget-problemet. Da det ikke har været muligt til formålet at fremhekse en såkaldt instrumentel X-variabel, kontrolleres der i de statistiske regressionsanalyser for omfanget af traditionelle produktionsinputs i folkeskolen lærer/elev-ratio og timetal (målt som to dummyvariabler, hvor referencekategorien statens vejledende timetal for obligatoriske prøvefag holdes op imod tilfældene henholdsvis timetal i minus og timetal i plus for 9. klasse i afgangsskoleåret 2012/2013). Knaphed af disse inputressourcer er forventeligt en kerneårsag til strategiske ledelsesvalg om at inddrage frivillige, hvis inputkvaliteten er sammenligneligt lav på en skole. Herudover indføjes fire tredjevariabler (heraf tre demografiske) i modellerne for at omgå eventuelle problemer med spuriøsitet: For det første en variabel, som angiver skolernes socioøkonomiske profil, dvs. elevsammensætningen på baggrund af forældregruppens uddannelse og indkomst. En sådan indikator (som strækker sig fra et til fem, hvor fem indikerer højeste socioøkonomiske status, og som tages fra KREVI (2011)) inddrages, fordi det er alment kendt, at skolens socioøkonomiske elevressourcer i høj grad influerer på faktorer som karakterer og uddannelsesvalg. Samtidig argumenteres der i teoriafsnittet for, at skoler med et privilegeret elevoptag formentlig vil have bedre 57 af 100

61 adgang til frivillige ressourcer. For det andet inddrages en tredjevariabel til statistisk kontrol i kvalitetsanalyserne, som måler skolens etniske elevsammensætning, nærmere specifikt skolens andel af tosprogede elever, på baggrund af overvejelser på linje med de ovenfor fremførte. For det tredje kontrolleres for skolestørrelse (målt som skolens elevtal i det nærmest tilgængelige dataår, år 2012), dels fordi det er rimeligt at forestille sig, at skolers netværk i det omkringliggende civilsamfund samkorrelerer positivt med skolestørrelse, og dels fordi det tidligere er blevet påvist, hvordan eksempelvis karakterer afhænger positivt af elevtal (Grundskolens Rejsehold, 2010). Sluttelig kontrolleres for urbaniseringsgrad, som ad hensyn til datatilgængelighed nødvendigvis måles på kommuneniveau som befolkningsandel i bymæssig bebyggelse. Variablen kunne alternativt måles binært som udkantskommunestatus; dette giver dog empirisk enslydende resultater i de statistiske analyser, hvorfor urbaniseringsgrad med sit højere skalaniveau (variablen er ratioskaleret) er at foretrække. Variablen anvendes endvidere sammen med den socioøkonomiske tredjevariabel og variablen, som måler skolernes etniske homogenitet, som forklarende variabel i de analyser, som afdækker ligheden i fordelingen af frivillige inputs mellem skoler. Tabel 5. Fra konceptualisering til operationalisering i henhold til Adcock og Collier (2001) Frivillighed Kvalitet Substitution Faglighed Komplementaritet Ikkefaglighed Lighed NIVEAU 1 NIVEAU 2 NIVEAU 3 Baggrundskoncept Systematiseret koncept Indikatorer Personer/grupper, som med Samproducerende en vis regelmæssighed frivillige (Begrebsdefinition s. 8) Offentlig servicekvalitet Komplementære frivillig-inputs Substituerende frivillig-inputs Faglige frivillig-inputs Ikke-faglige frivillig-inputs Inter-institutionel lighed Faglig (output-)kvalitet i folkeskolen Frivillige ressourcer til udvidelse af folkeskolens funktioner Frivillig ressourcetilførsel til eksisterende funktioner i folkeskolen Frivillige bidrag til folkeskolens kernefunktioner Frivillige bidrag til støttefunktioner i folkeskolen Udnyttelseslighed i frivillige ressourcer mellem skoler Har den pågældende skole erfaringer med anvendelse af frivillige i den i 2013 afgåede 9. klasses årgang? Karaktermål, tilmelding til ungdomsuddannelse, subjektiv kvalitetsvurdering Frivillig varetagelse af opgaver på skolen, som ellers ikke ville blive løst af nogen. Komplementær faglig baggrund Frivilliges aflastning af fagpersonale fra eksisterende opgaver. Substituerende faglig baggrund (inden for pædagogik eller undervisning) I hvor høj grad anvendes frivillige i undervisningsøjemed? Skævhed i distributionen af frivillige på tværs af skoler på baggrund af socioøkonomi, etnicitet og geografi. 58 af 100

62 I Adcock og Collier (2001) foreslår forfatterne, at enhver videnskabelig undersøgelse involverer en firetrinsproces, igennem hvilken grundlæggende idéer konceptualiseres, operationaliseres og slutteligt måles. En rigorøs og bevidst tilgang til de handlinger, der forbinder disse stadier eller trin, sikrer højest mulig målingsvaliditet. Ovenstående matrice opsummerer de manøvrer, der i dette speciale er blevet udført for at gå fra teorier til målbare indikatorer. Adcock og Colliers afsluttende trin observationsscorer medtages ikke her, da de fremgår i analyseafsnittet Videnskabskriterier: Undersøgelsens styrker og svagheder I det følgende vil undersøgelsens anvendelighed blive vurderet i forhold til almene forskningskriterier. I enhver forskningsproces må der træffes hårde metodiske valg, som involverer klassiske trade-offs mellem afstivning på forskellige kriterier. Et alment accepteret kriterium for god videnskabelig bedrift benævnes typisk intern validitet. Intern validitet er at forstå som gyldigheden af en kausalslutning og afhænger af en undersøgelses præstation på fire dimensioner (Andersen, 2012: 104): Korrelation mellem X og Y; en specificeret og kendt tidsmæssig rækkefølge mellem de to variable (idet årsag naturligvis må indtræde tidsmæssigt før virkning); kontrol for eventuelt endogene eller spuriøse effekter; samt en teoretisk kausalforbindelse mellem X og Y. På trods af tværsnitsdesignets manglende tidsdimension, som reducerer muligheden for at slutte kausalt, bidrager det kvalitative casestudie til teoribygning, som øger den kvantitative analyses interne validitet. Sideløbende imødegår indføjelsen af kontrolvariabler eventuelle endogene og spuriøse effekter i de statistiske analyser. Samlet set er vurderingen, at den interne validitet i undersøgelsen er moderat til lav. Relateret til spørgsmålet om intern validitet er en klassisk diskussion inden for en lang række videnskabelige discipliner, som handler om såkaldt økologisk inferens, dvs. slutning på tværs af måleniveauer. En sådan praksis kan medføre aggregeringsbias i forskningsresultater (også kaldet økologisk fejlslutning ), når der sluttes fra observerede sammenhænge på et aggregeret analyseniveau til et lavere f.eks. individniveau (Cho & Manski, 2008). Ikke sjældent vil aggregeringsbias have rod i helt almindelige problemer med ikke-observeret variation i de statistiske modeller, som der ikke kontrolleres udtømmende for, og som derfor kan efterlade spuriøsitet i de frembragte sammenhænge (ibid.: 548). Derfor udgør aggregeringsbias hvis det findes en udfordring for den interne validitet og dermed gyldigheden af kausalslutninger. I nærværende speciale befinder både problemstilling, hypoteser og analyser sig på skoleniveau: Det er folkeskolens kvalitet i overordnet forstand, som ønskes undersøgt i relation til forskellige aspekter 59 af 100

63 af frivilliges samproducerende aktiviteter. Skoler består dog ikke overraskende i sidste ende af elever, og det er dem, det er påstanden, at de frivillige påvirker gennem direkte eller indirekte mekanismer. Derfor fokuserer en del af den fremlagte teori også på individniveauet for at sandsynliggøre et aggregeret kvalitetsløft på skolerne i kølvandet på frivillige bidrag. Det ville derfor naturligt have været at foretrække et datagrundlag for specialet, som hvilede på ikke to, men tre analyseniveauer, og havde inddraget individniveauet. Dette har dog ikke været praktisk muligt, og det er derfor vigtigt at være påpasselige med økologisk inferens og således udtale sig kausalt på det for analysen passende niveau. Samtidig er der i specialet to forhold, som taler imod sandsynligheden for økologisk fejlslutning: For det første sikrer det teoribyggende casestudie et vist samstem mellem dele af de teoretiserede kausalsammenhænge og den praktiske virkelighed på mikroniveau. For det andet sikrer en grundig kontrol for tredjevariabler i de statistiske analyser, at det med en vis sikkerhed kan ræsonneres, at de frivillige påvirker eleverne på den ene eller den anden måde, hvis det findes, at de påvirker skolens outputresultater. Det er blot ikke muligt at udtale sig empirisk om, hvordan dette konkret går til. Et andet alment videnskabeligt kriterium er såkaldt ekstern validitet, forstået som muligheden for at generalisere fra det undersøgte til det ikke-undersøgte, dvs. mulighederne for statistisk inferens (ibid.: 105). Spørgeskemaundersøgelsen giver rimelige muligheder for at udtale sig kompetent om sammenhænge mellem anvendelsen af frivillig arbejdskraft og lighed og kvalitet i den danske folkeskole i bred forstand. Mens geografisk sampling bias i den telefoniske del af surveyen (hvis stikprøve blev udtrukket på basis af klyngeudvælgelse) kan svække den eksterne validitet af analysernes deskriptive del, styrkes den af den relativt høje populationsdækningsgrad, som stikprøven repræsenterer. Samtidig er det ikke vurderingen, at muligheden for statistisk inferens af de sammenhænge, som afdækkes i de statistiske tests, svækkes af stikprøvens geografiske skævheder. Der stilles ligeledes krav om, at en undersøgelse skal være pålidelig, dvs. der skal helst være en høj grad af reliabilitet. Reliabilitet defineres som graden af konsistens i resultater ved gentagne målinger (ibid.: 103). Det vurderes, at brugen af flere forskellige kvalitets- og lighedsmål forhøjer pålideligheden væsentligt. Målingsvaliditet er endnu et kriterium, ud fra hvilket videnskabelige undersøgelser bliver målt og vejet, og henviser til overensstemmelsen mellem teoretiske og operationelle begrebsdefinitioner eller om man rent faktisk måler det, man påstår at måle (ibid.: 98). Her vurderes målingsvaliditeten at være en høj af tre grunde: Dels er de teoretiske koncepter blevet meget nøje 60 af 100

64 omsat til operationelle variabler; dels er der blevet gennemført et forudgående lille-n-studie af det studerede fænomen frivillige i folkeskolen samt en pilottest af spørgeskemaet; og dels er en stor del af den kvantitative data blevet indsamlet telefonisk af undertegnede selv, hvorfor det f.eks. gennem uddybende spørgsmål har været muligt at sikre en høj grad af samstem mellem spørgsmålskategorier og svarpersoners udsagn og derved forhåbentligt minimere svarbias. Sluttelig vægtlægges en undersøgelses principielle gentagelighed i vurderingen af et studies brugbarhed (ibid.: 98). Replikationen i interviews vil typisk være mere hypotetisk end reel, men den systematiske fremgangsmåde i forbindelse med den kvantitative undersøgelse øger specialets samlede gentagelighed. Opsummerende vurderes specialets undersøgelse at resultere i en moderat til lav intern validitet, en høj grad af ekstern validitet, en middel-høj reliabilitet, god målingsvaliditet og fornuftige muligheder for replikation. I det følgende vil en række refleksioner af mere teknisk karakter vedrørende valg i forbindelse med den statistiske databehandling blive fremlagt Overvejelser som optakt til statistisk databehandling De data, som den kvantitative undersøgelse bygger på, har en såkaldt hierarkisk struktur, hvor observationer på ét niveau (her folkeskoler) er indlejret i enheder på et højere niveau (her kommuner). En sådan klyngestruktur er ikke usædvanlig i en samfundsvidenskabelig kontekst, hvor analysesubjekter hyppigt har rod i fællesskaber som f.eks. familier, nabolag, institutioner eller politiske enheder. En sådan datastruktur udfordrer populære statistiske instrumenter som mindste kvadraters metode, fordi den bryder med fundamentale statistiske antagelser, særligt antagelsen om uafhængighed mellem stikprøvens observationer (også benævnt Galtons problem ) (Rabe-Hesketh & Skrondal, 2012: 2). Nedenfor illustreres nærværende stikprøves hierarkiske struktur grafisk. Der knytter sig to hovedproblemer til at ignorere hierarkiske datastrukturer: For det første kan der opstå problemer med estimeringen af parametre på første niveau (skoleniveau). Den indlejrede datakonstruktion er her problematisk, fordi observationer fra samme klynge (skoler fra samme område) har tendens til at være mere ens end observationer fra forskellige klynger (Rabe- Hesketh & Skrondal, 2012: 1). Dette fænomen kan betegnes spatial autokorrelation og gør det nødvendigt statistisk at tage hånd om problemer med fejlestimering af standardfejl og dertilhørende 61 af 100

65 signifikansniveauer (Lolle, 2004: 43). Den rumlige autokorrelation håndteres i de statistiske analyser gennem regressionsmodeller med klyngerobuste standardfejl. Figur 7. Hierarkisk datastruktur For det andet opnås kunstigt høj præcision i effektestimater på andet niveau (kommuneniveau), fordi der ikke tages højde for de langt færre statistiske frihedsgrader, som dette makroniveau reelt besidder (Lolle, 2004: 43). Dette er først og fremmest en udfordring i forbindelse med den uafhængige variabel ( urbaniseringsgrad ), som befinder sig på kommuneniveau. I de modeller, hvor denne variabel udelukkende medtages som statistisk kontrol, bliver det betragtet som den statistiske ækvivalent til at skyde gråspurve med kanoner at foretage analyserne med afsæt i en såkaldt multilevel-model eller flerniveaumodel alene af denne årsag. De dataudfordringer, den hierarkiske struktur medfører, kan i disse analyser håndteres ved hjælp af klyngerobuste standardfejl. I de to regressionsmodeller, som analyserer ligheden i frivillig ressourcefordeling mellem folkeskoler, figurerer urbaniseringsgrad dog som egentlig forklaringsvariabel, og her vurderes det derfor relevant at håndtere al tilgængelig information på hver variabels passende målingsniveau. Af denne grund gennemføres lighedsanalyserne som multilevel-modeller, som tager højde for forskelle i statistiske frihedsgrader på hvert analyseniveau. En væsentlig forudsætning for at udføre almindelig lineær regression ved hjælp af mindste kvadraters metode er, at de afhængige variablers måleniveau må være kvantitativt, som minimum intervalskalerede. Mens variablerne overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse og karaktergennemsnit er numeriske (selvom den danske karakterskala egentlig er ordinalt skaleret i sig selv), betragtes også vurderet fagudbytte (som i teknisk forstand er kategorisk) som sådan. For at kvalificere en sådan vurdering må to forhold være til stede: Variablen skal indeholde mindst fem 62 af 100

66 svarkategorier, og respondenterne skal meningsfuldt opfatte afstanden mellem hver på hinanden følgende svarkategori som værende ens (Hansen, 2012: 312). Det er betragtningen, at begge kriterier er opfyldt, og variablen er dermed i lighed med den gængse brug af Likert-skalaer vurderet egnet til analyse i en OLS-model. For at teste robustheden af modellen empirisk og dermed det forsvarlige i det ovennævnte metodiske valg er en identisk statistisk model blevet gennemført med vurderet fagudbytte som afhængig variabel med udgangspunkt i en ordinal regression (ordered logit) med overensstemmende resultater til følge. Da outcome-variablen i to af lighedsanalyserne er binær (en dummyvariabel, som måler tilstedeværelsen af erfaringer med frivillige på hver enkelt skole, hvor referencekategorien er ingen erfaringer ), modelleres regressionerne her som logistisk-binære, hvor oddsratioer og relative risici -mål gør det ud for almindelige effektberegninger af de forklarende variabler. Herudover er fire af de i alt 15 statistiske modeller interaktionsmodeller, idet de indeholder interaktionsled, som belyser eventuelle modererende eller betingende effekter af forklarende variabler på de afhængige variabler, når andre uafhængige variabler tages i betragtning. Data fremstår i sin helhed i stort set ikke-manipuleret form med én undtagelse: Den uafhængige variabel andel tosprogede elever er til nærværende formål blevet datatransformeret ved hjælp af den naturlige logaritme. En logaritmetransformering er valgt, fordi den oprindelige variabel har en meget højreskæv fordeling, som undertiden kan være symptom på en ikke-lineær sammenhæng (i al fald tilnærmelsesvis linearitet i parametrene er som bekendt en forudsætning for at gennemføre almindelig lineær regression (Sønderskov, 2011: 171)). Ved nærmere grafisk inspektion viste dette sig ganske rigtigt at være tilfældet. Da logistisk regression ikke baseres på samme linearitetsantagelse, vurderes det redundant at gennemføre de binært-logistiske regressionsmodeller (lighedsanalyserne) med en datatransformeret forklarende variabel, da dette blot unødigt komplicerer fortolkningen af resultater. Datamanipulationen har derfor først og fremmest konsekvenser for fortolkningen af effektestimaterne i de af de statistiske modeller, som omhandler kvalitetsanalyserne. 63 af 100

67 5. Analyse og resultatrapportering I dette afsnit vil resultaterne af de statistiske analyser, som er foretaget på baggrund af det indsamlede datamateriale blandt danske folkeskoleledere, blive fremlagt. Effekter (koefficienter) og dertilhørende præcisionsmål (p-værdier) vil blive fortolket løbende, mens en diskussion og samfundsmæssig perspektivering af centrale fund tages op i det følgende diskussionsafsnit. I slutningen af dette afsnit vurderes modellerne i forhold til gældende forudsætninger. For at opnå en mere numerisk forståelse for de i specialet anvendte variabler præsenteres en række deskriptive mål i nedenstående tabel. Tabel 6. Deskriptiv statistik for stikprøve Afhængige variabler: Karaktergennemsnit, dansk 7-trinsskala, 9. kl. afgangsprøve Karaktergennemsnit, matematik 7-trinsskala, 9. kl. afgangsprøve Tilmelding til ungdomsuddannelse % Erhvervs- og gymnasiale uddannelser efter 9. kl. Vurderet fagudbytte 1 = intet fagligt udbytte, 5 = stort udbytte Erfaring m. frivillige, vilkårlig årgang Dummy. 0 = nej, 1 = ja Uafhængige variabler: Erfaring med frivillige, 9. kl. Dummy. 0 = nej, 1 = ja Opgavesubstitution 1 = lav substitutionsgrad, 5 = høj Opgavekomplementaritet 1 = lav komplementaritetsgrad, 5 = høj Faglighedssubstitution 1 = ikke konkurrerende faglighed Faglige vs. ikke-faglige inputs 1 = ikke-faglige inputs, 5 = faglige Socioøkonomisk status (1-5) 1 = svag socioøko. elevsammensætning Andel tosprogede elever på skole Her rapporteret i ikke-datatransformeret udgave Kommunal urbanisering Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse Timetal, over vejledende Dummy. Referencekategori: Vejledende timetal Timetal, under vejledende Dummy. Referencekategori: Vejledende timetal N Obs.bredde Median Gennemsnit Std.afvigelse 404 [3,9-9,0] 6,6 6,6 0, [1,8-9,5] 6,6 6,5 1, [56-100] 95 92,0 9, [1-5] 4 3,8 1, [0-1] 0 0,5 0, [0-1] 0 0,3 0, [1-5] 2 2,3 1, [1-5] 4 3,4 1, [1-5] 2 2,6 1, [1-5] 3 2,7 1, [1-5] 3 2,9 1, [0-97,3] 4,65 9,3 12,7 94 [59,4-100] 83,1 83,9 11, [0-1] 0 0,1 0, [0-1] 0 0,2 0,38 Lærer/elev-ratio 404 [3,2-19,1]* 12,6 12,6 2,25 Skolestørrelse (elevtal) 404 [ ] ,0 189,76 *3,2 = lav outlier tilhørende meget lille skole. Medtages i analyserne, da observationen ikke ændrer resultaterne i substantiel grad. 64 af 100

68 Valg af α-niveau afspejler i bund og grund præferencer for den grad af sikkerhed, hvormed man ønsker at udtale sig, og afhænger dels af det felt, der arbejdes inden for, samt af stikprøvens omfang, som betinger størrelsen på standardfejl (Agresti & Finlay, 2009: 114). I nærværende analyser er stikprøvestørrelsen trods et anseeligt dataindsamlingsarbejde relativt begrænset, idet der i hovedparten af regressionerne er 404 observationer. I nogle modeller er der blot 115 observationer, da der i disse regressioner alene analyseres på de skoler, som har erfaring med applicering af frivillige hænder i den årgang, der tog niende klasses afgangsprøve i sommeren Det skyldes, at de spørgsmål, som danner grundlag for de i disse analyser centrale forklarende variabler (dvs. spørgsmål der afdækker, hvordan de frivillige anvendes på skolerne), logisk udelukkende kan besvares på de skoler, som på tidspunktet bruger eller tidligere har benyttet sig af frivillig arbejdskraft. Det er derfor valgt ikke blot at rapportere signifikansniveauer på en og fem pct., som er almen standard, men også på 10 pct. for at undgå slutningsfejl af type 2 i lyset af den begrænsede stikprøve. I det følgende struktureres analysen med afsæt i specialets seks hypoteser og med udgangspunkt i den kronologi, hvormed disse blev fremlagt i teoriafsnittet. Til slut rapporteres resultater for kontrolvariabler, og forudsætningstests for de gennemførte analyser diskuteres. Alle regressionsmodeller er modelleret gennem trinvis estimering, men det er af relevanshensyn kun valgt at rapportere de færdige analysemodeller Hypotese 1 (H1): Faglige vs. ikke-faglige frivillige inputs Det blev i specialets teoriafsnit teoretiseret, at frivillige inputs i folkeskolen med et fagligt sigte vil have en større kvalitetsmæssig effekt end inputs, som bidrages i et ikke-fagligt øjemed. Denne hypotese finder partiel støtte i de empiriske analyser. Disse analyser gengives i matriceform på de følgende sider i Tabel 7 og 8. I tre ud af fire regressionsanalyser (model 2, 5 og 11) er koefficienten for variablen faglige vs. ikkefaglige inputs positiv. Variablen er dog kun statistisk signifikant (på én pct.-niveau) i én af disse tre analyser, nemlig i model 11, som undersøger sammenhænge mellem inputvariablerne og det subjektive kvalitetsmål (skoleleders vurdering af de frivilliges bidrag til elevernes faglige udbytte). Det betyder iflg. skoleledernes vurdering, at de frivillige bidrag i højere grad bærer faglig frugt, hvis de anvendes i undervisningsrelateret øjemed. Nærmere præcist forøges den faglige kvalitetsvurdering med 0,3 af i alt fem trin, når den faglige dimension af de frivilliges input stiger med én 65 af 100

69 Tabel 7: Resultatrapportering: Multiple lineære regressionsanalyser kvalitet I KVALITETSANALYSER Karaktergennemsnit, dansk Multipel lineær regression 1 (klyngerobuste std.fejl) Karaktergennemsnit, matematik Multipel lineær regression 1 (klyngerobuste std.fejl) MODEL 1 MODEL 2 MODEL 3 MODEL 4 MODEL 5 MODEL 6 Konstant (intercept) N antal observationer R 2 (forklaret variation) Antal klynger (kommuner) 5,06 (0,371)*** 404 0, ,15 (0,768)*** 115 0, ,63 (0,787)*** 115 0, ,84 (0,485)*** 404 0, ,21 (1,056)*** 115 0, ,51 (1,065)** 115 0,50 65 Forklarende variable Erfaring med frivillige, 9. årgang (dummy) 0,02 (0,074) 0,01 (0,095) Faglighedssubstitution Opgavesubstitution Opgavekomplementaritet Faglige vs. ikke-faglige inputs 0,15 (0,053)*** -0,10 (0,059)* 0,02 (0,036) 0,03 (0,047) 0,35 (0,107)*** 0,11 (0,120) 0,03 (0,036) 0,04 (0,046) 0,05 (0,070) -0,06 (0,060) -0,01 (0,054) 0,10 (0,084) 0,32 (0,134)** 0,21 (0,112)* 0,01 (0,054) 0,08 (0,081) Opgavesub.*faglighedssub. (int.led) -0,08 (0,039)** -0,11 (0,039)*** Kontrolvariabler Andel tosprogede elever (log) Socioøkonomisk status Lærer/elev-ratio Timetal < vejledende (dummy) Timetal > vejledende (dummy) Urbaniseringsgrad Skolestørrelse (elevtal) -0,18 (0,040)*** 0,27 (0,035)*** 0,02 (0,017) 0,11 (0,079) 0,14 (0,135) 0,01 (0,004)* 0,00 (0,000) -0,23 (0,069)*** 0,22 (0,048)*** 0,07 (0,033)** -0,06 (0,112) -0,24 (0,240) 0,02 (0,007)*** 0,00 (0,000) -0,21 (0,066)*** 0,23 (0,050)*** 0,08 (0,031)*** -0,04 (0,110) -0,21 (0,248) 0,02 (0,007)** 0,00 (0,000) -0,29 (0,049)*** 0,29 (0,051)*** 0,03 (0,019)* 0,18 (0,118) -0,01 (0,144) 0,01 (0,006) 0,00 (0,000) -0,38 (0,087)*** 0,24 (0,071)*** 0,10 (0,036)*** 0,15 (0,182) -0,45 (0,324) 0,02 (0,009)* 0,00 (0,000) -0,35 (0,083)*** 0,26 (0,071)*** 0,11 (0,034)*** 0,18 (0,172) -0,40 (0,323) 0,01 (0,009) 0,00 (0,000) *** angiver signifikansniveau på α < 0,01, ** angiver signifikansniveau på α < 0,05 og * angiver signifikansniveau på α < 0,10. 1) Ustandardiserede regressionskoefficienter. Klyngerobuste standardfejl i parenteser. Estimering på baggrund af mindste kvadraters metode (OLS).

70 Tabel 8: Resultatrapportering: Multiple lineære regressionsanalyser kvalitet II KVALITETSANALYSER Tilmeldingsfrekvens til ungdomsuddannelse Multipel lineær regression 1 (klyngerobuste std.fejl) Faglig udbyttevurdering Multipel lineær regression 1 (klyngerobuste std.fejl) MODEL 7 MODEL 8 MODEL 9 MODEL 10 MODEL 11 MODEL 12 Konstant (intercept) N antal observationer R 2 (forklaret variation) Antal klynger (kommuner) 83,87 (4,786)*** 404 0, ,06 (4,799)*** 404 0, ,75 (7,645)*** 115 0, ,24 (7,853)*** 115 0, ,05 (1,069)* 115 0, ,96 (1,127)* 115 0,24 65 Forklarende variable Erfaring med frivillige, 9. årgang (dummy) Erfaring med frivillige, alle årgange (dummy) 1,91 (0,787)** 0,70 (0,799) Faglighedssubstitution Opgavesubstitution Opgavekomplementaritet Faglige vs. ikke-faglige inputs 1,12 (0,447)** 0,09 (0,664) 0,17 (0,507) -0,14 (0,582) 1,31 (1,109) 0,30 (1,379) 0,18 (0,515) -0,13 (0,580) 0,15 (0,098) -0,09 (0,082) -0,02 (0,062) 0,30 (0,088)*** 0,18 (0,184) -0,05 (0,190) -0,02 (0,063) 0,30 (0,088)*** Opgavesub.*faglighedssub. (int.led) -0,08 (0,455) -0,02 (0,062) Kontrolvariabler Andel tosprogede elever (log) Socioøkonomisk status Lærer/elev-ratio Timetal < vejledende (dummy) Timetal > vejledende (dummy) Urbaniseringsgrad Skolestørrelse (elevtal) 1,35 (0,623)** 0,49 (0,373) -0,01 (0,180) -1,46 (1,494) 1,36 (1,138) -0,03 (0,048) 0,01 (0,002)*** 1,31 (0,612)** 0,42 (0,371) -0,01 (0,182) -1,27 (1,499) 1,32 (1,144) -0,03 (0,048) 0,01 (0,002)*** 1,98 (0,788)** 0,59 (0,675) -0,47 (0,433) -0,65 (2,166) -1,22 (1,951) -0,11 (0,080) 0,01 (0,004)*** 2,00 (0,806)** 0,61 (0,677) -0,46 (0,423) -0,62 (2,226) -1,19 (1,957) -0,11 (0,081) 0,01 (0,004)*** 0,02 (0,112) -0,04 (0,104) 0,14 (0,064)** -0,20 (0,201) 0,41 (0,276) -0,00 (0,010) -0,00 (0,001) 0,03 (0,114) -0,04 (0,106) 0,15 (0,064)** -0,19 (0,208) 0,42 (0,278) -0,00 (0,011) -0,00 (0,001) *** angiver signifikansniveau på α < 0,01, ** angiver signifikansniveau på α < 0,05 og * angiver signifikansniveau på α < 0,10. 1) Ustandardiserede regressionskoefficienter. Klyngerobuste standardfejl i parenteser. Estimering på baggrund af mindste kvadraters metode (OLS).

71 værdi. Dette svarer til, at der mellem den mindst og den mest faglige anvendelse af de frivillige hænder er et gab i kvalitetsvurderingen på 1,2 point, ækvivalent til 30 pct. af observationsbredden i den afhængige variabel. Dette er en relativt stærk sammenhæng. Til gengæld er faglig kvalitetsvurdering statistisk insignifikant i tre af fire modeller. Samtidig er variablen signifikant positiv for den mindst konservative effektindikator, nemlig den subjektive kvalitetsvurdering. Det betyder, at resultatet ikke er så robust, som hvis effekten kunne spores på en af de mere objektive responsvariabler (karaktermål, f.eks.). I forlængelse heraf bør det overvejes, om resultatet kan skyldes en såkaldt rækkefølgeeffekt forårsaget af spørgsmålsrækkefølgen i spørgeskemaet forstået på den måde, at skolelederens vurdering af det faglige udbytte formes afgørende af vedkommendes svar på spørgsmålet om, i hvor høj grad de frivillige anvendes undervisningsrelateret eller vice versa. En spørgsmålsrækkefølgeeffekt betragtes dog her som usandsynlig af to årsager: For det første fordi spørgsmålet, som måler virkningsvariablen (kvalitetsvurderingen), indtræffer kronologisk før årsagsvariablen (faglige vs. ikke-faglige inputs) i skemaet. Og for det andet fordi en omvendt rækkefølgepåvirkning på den uafhængige variabel af den afhængige forekommer mindre sandsynlig, da forespørgslen om, i hvor høj grad de frivillige anvendes undervisningsrelateret, nærmere antager en faktuel end en vurderingsmæssig karakter, hvorfor svar på dette spørgsmål er mindre påvirkelige end svar på spørgsmålet om fagligt udbytte. Selvom der langt fra er fuld statistisk opbakning til en positiv sammenhæng mellem faglige inputs og kvalitetsløft i folkeskolen, kan det ikke med rimelighed sluttes, at det ikke har nogen betydning, om de frivilliges inputbidrag anvendes fagligt eller ej. Der konkluderes dermed, at analyserne kun delvist bekræfter den hypotiserede sammenhæng i Hypotese 1, og H1 kan dermed ikke afvises Hypotese 2 (H2): Brug af frivillig arbejdskraft og faglig kvalitet i folkeskolen Hypotese 2, som forudsiger, at brugen af frivillige generelt vil løfte den faglige kvalitet i folkeskolen, understøttes af resultaterne fra halvdelen af de relevante statistiske undersøgelser. Den forklarende variabel som måler, hvorvidt frivillige fandt anvendelse i den sidst afgåede niende klasses årgang på de enkelte skoler, har positivt fortegn i alle tre regressionsmodeller. Det er dog kun i én af disse modeller, at variablen er statistisk signifikant, nemlig i model 7, som belyser sammenhængen mellem brugen af frivillige og tilmeldingsfrekvens til ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Her findes en relativt kraftig korrelation, som er statistisk signifikant på fem pct.-niveau, både med og uden kontroller: Har en skole erfaring med frivillige, og er denne frivillige assistance kommet niende årgang direkte til gode, er gennemsnitligt 1,91 procentpoint flere af disse elever tilmeldt enten en 68 af 100

72 erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse efter afgang fra grundskolen i forhold til skoler, som ikke har anvendt frivillige i 9. klasse. Da majoriteten af skoler har en tilmeldingsprocent på over 90, er en forskel i knap to procentpoint substantiel. Som tidligere nævnt er en høj tilmeldingsprocent typisk en valid prognose for en høj faktisk overgangsprocent til ungdomsuddannelse. Resultatet peger dermed i retning af, at frivillige kan bidrage med ressourcer i grundskolen, som på en eller anden måde er brugbare i skabelsen eller bevarelsen af motivationen til videre uddannelse for unge mennesker i udskolingen. Dette resultat er som beskrevet i metodeafsnittet robust i forhold til valg af effektindikator (afhængig variabel med og uden tilmelding til 10. klasse). Nedenfor gengives forskellen mellem skolernes tilmeldingsfrekvens i forhold til anvendelsen af frivillig arbejdskraft grafisk. Figur 8. Boxplot: Tilmelding til ungdomsuddannelse og brug af frivillige i niende årgang Forklaring: Boxplottet illustrerer forskellen i tilmelding til ungdomsuddannelse for skoler med og uden frivillige i den årgang, der tog 9. klasses afgangsprøve i sommeren Selve boksen udgør værdiområdet mellem første og tredje kvartil ( kvartilbredden ); båndet på tværs af boksen denoterer medianen; halens grænsepunkt defineres som 1,5 * kvartilbredden; og enkeltobservationerne nedenfor halen angiver atypiske værdier (outliere behandles i afsnit 4.9. om forudsætningstests). Af figuren fremgår det, at tilmeldingsfrekvensen til ungdomsuddannelse blandt skoler, som brugte frivillige i niendeklasseårgangen, generelt er højere end blandt de skoler, som ikke brugte frivillige. I forlængelse af dette fund er resultatet efterprøvet med en anden uafhængig variabel for at afdække, i hvor høj grad der er tale om en effekt, som er forårsaget af den direkte interaktion mellem frivillige og elever og fagpersonale. Selvom der kontrolleres grundigt for en række tredjevariabler i alle modeller, er det utopisk at sikre sig fuldstændigt mod spuriøsitet inden for rammerne af et tværsnitsdesign. Der kan dog tages metodiske skridt for at højne gyldigheden af de kausalslutninger, som fremføres. I 69 af 100

73 nærværende tilfælde er der risiko for omitted variable bias, idet en central mulighed er, at det ikke er de frivilliges indsats per se, som forårsager en højere tilmeldingsfrekvens, men derimod en generel orientering mod og åbenhed over for skolens omkringliggende civilsamfund, på hvilket inklusionen af ulønnet personale er et symptom eller et epifænomen. Derfor gennemføres en for model 7 identisk regressionsanalyse model 8, denne gang blot med en uafhængig variabel, som reflekterer skolers anvendelse af frivillig arbejdskraft på ethvert givent klassetrin (på skolen i generel forstand). Dette bud på en alternativ forklarende frivilligvariabel viser sig dog at tilbyde langt mindre forklaringskraft (lavere koefficient) og at være statistisk insignifikant. Vi kan herpå forsigtigt konkludere, at det er de frivilliges reelle tilstedeværelse i niende klasse, som bevirker en ikke ubetydelig del af effekten på tilmeldingsfrekvens til ungdomsuddannelse. Sammenligningen af resultaterne fra disse to statistiske modeller konstituerer dermed en form for kvasi-instrumentalisering af den forklarende variabel, som forstærker sikkerheden for, at der i model 7 observeres en genuin effekt af det direkte samspil mellem frivillige og skolen og dens elever og/eller faste personale. Synkront hermed peger et andet produkt af de analytiske anstrengelser i retning af en positiv sammenhæng mellem brugen af frivillige i folkeskolen og den faglige kvalitet, eleverne møder i skolen. Dette resultat er fremkommet ved hjælp af en t-test for stikprøvegennemsnit på baggrund af variablen faglig kvalitetsvurdering, som er skoleledernes vurdering af, i hvilken grad de frivillige, niende årgang havde kontakt med på skolen, nu også bidrog til elevernes faglige udbytte. Der kan ikke foretages en egentlig regressionsanalyse på denne variabel, fordi spørgsmålet, som variablen har rod i, naturligvis kun er blevet stillet til de skoleledere, som har kunnet rapportere erfaringer med frivillige i afgangsklassen for Dermed er der ikke grundlag for en regression, som på denne variabel måler effekten af at inddrage frivillige i folkeskolens aktiviteter. I stedet iagttages variablens gennemsnit og den præcision, hvormed vi kan udtale os om denne middelværdi. I nedenstående tabel bekendtgøres læseren med resultaterne af t-testen: Som det fremgår, er stikprøvegennemsnittet 3,8, og hypotesetesten bekræfter med en signifikans på under én pct.-niveau, at middeltallet er over tre, som ellers er variablens neutrale værdi. Dette betyder, at skolelederne gennemsnitligt hælder til den vurdering, at de frivillige bidrager med reel faglig værdi for eleverne. Dog har knap 30 pct. af respondenterne svaret, at de vurderer, at det faglige udbytte ikke forøges ved de frivilliges bidrag, hvilket taler for, at en positiv kvalitetsvurdering af de frivillige ikke nødvendigvis er givet, selvom nogle skoleledere eventuelt kan have grunde til at ønske at legitimere deres beslutning om at inddrage frivillige på skolen. 70 af 100

74 Noget tyder dog på, at der ikke umiddelbart i forhold til de rent undervisningsfaglige resultater her målt i afgangskarakterer i dansk og matematik er nogen faglig gevinst forbundet med den frivillige indsats. Variablen, der måler erfaring med frivillige i 9. klasses årgang 2012/13, er insignifikant i begge karaktermodeller. På den anden side er der heller ingen negativ effekt at spore. Man kan således konkludere, at konsekvensen af at bringe frivillige i kontakt med elever og/eller fagpersonale i folkeskolen i al fald på aggregeret niveau er forholdsvist neutral i forhold til karakterer i grundskolens vigtigste fag. Tabel 9: Resultatrapportering: One-sample t-test kvalitet i folkeskolen KVALITETSANALYSER Beskrivende statistik Stikprøvegennemsnit Variabels observationsbredde N antal observationer Hypotesetests 95 % konfidensinterval for gns. H 1: gns. < 3,0 (p-værdi) H2: gns. 3.0 (p-værdi) H 3: gns. > 3.0 (p-værdi) Faglig udbytte-vurdering One-sample t-test (H 0: Gennemsnit = 3,0) 3,77 (0,108) [1-5] 121 [3,55 3,98] 1,000 0,000*** 0,000*** *** angiver signifikansniveau på α < 0,01, ** angiver signifikansniveau på α < 0,05 og * angiver signifikansniveau på α < 0,10. Samlet set konkluderes det, at Hypotese 2 bekræftes delvist af den empiriske undersøgelse, forstået på den måde, at anvendelsen af frivillig arbejdskraft har en positiv indvirkning på sandsynligheden for et ønskeligt udfald på nogle af folkeskolens succesmål, men ikke på andre Hypotese 3 (H3): Substituerende og komplementære inputs og faglig kvalitet i skolen I teoriafsnittet blev det diskuteret, hvorvidt det bør forventes, at måden, de frivillige ressourcer anvendes på substituerende eller komplementerende, har en afgørende betydning for den givtige effekt på folkeskolens faglige kvalitet. Det blev på baggrund af blandt andre Ostrom (1996) antaget, at det formålstjenstlige i frivillig samproduktion ikke først og fremmest består i mere af det samme, men derimod af udefrakommende bidrag, som er komplementære i natur. Hypotese 3 udtrykker dermed en forventning om, at komplementerende frivillige inputs vil have marginalt mere gavnlige kvalitetseffekter i folkeskolen end substituerende inputs. 71 af 100

75 Som det så ofte er tilfældet, når teoretiske forventninger møder virkelighedens verden, er resultaterne tvetydige. Dette har dog ikke den implikation, at en meningsfuld fortolkning af de empiriske fund ikke er mulig. Ikke alle inputvariabler, der måler aspekter af substitutionsdimensionen, opnår signifikans på et acceptabelt niveau i de multiple lineære regressionsanalyser: Den forklarende variabel opgavekomplementaritet forbliver insignifikant på tværs af alle analyser. I tråd hermed bør nævnes, at variablerne opgavesubstitution og opgavekomplementaritet ikke fremstår som spejlinger af hinanden, trods at dette var den initiale forventning, da spørgeskemaet gik i luften. Dette indikerer formentlig, at virkeligheden omkring frivillige i folkeskolen er mere kompleks, end den teoretiske model helt kan favne, evt. fordi en del skoleledere mener, at de frivillige hverken anvendes til komplementære eller substituerende opgaver måske fordi nogle frivillige ikke løser opgaver i traditionel forstand. Den forklarende variabel opgavesubstitution er derimod statistisk signifikant (på 10 pct.-niveau) med negativt fortegn i én af fire modeller (model 2), nemlig den model, som undersøger forbindelser mellem frivillige inputfaktorer og karaktergennemsnit i dansk. Fundet angiver, at blandt de skoler, som har anvendt frivillige i niende årgang 2012/-13, har det en signifikant negativ effekt på afgangselevernes danskkarakterer, jo mere disse frivillige kræfter er blevet omsat på en substituerende måde: Nærmere bestemt falder danskkarakteren med 0,1, hver gang opgavesubstitutionen (som består af fem værdier) forøges med ét point. Dette betyder med andre ord, at der er en forskel på knap en halv danskkarakter (0,4 karakterpoint) mellem den laveste og højeste grad af substitution på de opgaver, de frivilliges er med til at løse. Dette resultat yder støtte til Hypotese 3, fordi det antyder, at substitution mellem frivillige og fast personale er en dårlig idé relativt til komplementaritet i inputs. I kontrast til dette resultat står de analytiske fund, som knytter sig til den forklarende variabel faglighedssubstitution, som måler, i hvilken grad de frivillige medbringer en komplementær eller substituerende faglighed (faglig baggrund inden for pædagogik eller undervisning) på skolen i forhold til det traditionelle grundskolepersonale. I to ud af fire regressionsmodeller findes nemlig, at variablen har en signifikant positiv sammenhæng med de pågældende kvalitetsmål, hvilket indikerer, at en faglig baggrund, som i høj grad matcher fagpersonalets, er en fordel, hvis den frivillige indsats skal omsættes til konkrete kvalitetsforbedringer på skolerne. Således findes det for det første, at faglighedssubstitution har en signifikant (α <0,01) positiv effekt på danskkarakter ved 9. klasses afgangsprøve; mere specifikt forbedres karaktergennemsnittet i dansk med 0,15 karakterpoint, når 72 af 100

76 faglighedssubstitution stiger med én svarende til en forbedring på tre femtedele karakter mellem mest komplementære og mest substituerende faglige baggrund blandt de frivillige. Nedenfor gengives denne sammenhænge grafisk. For det andet er samme forklarende variabel positiv og signifikant (α < 0,05) i modellen med den afhængige variabel, som indfanger tilmelding til ungdomsuddannelse efter 9. klasse: For hver gang, faglighedssubstitution stiger med ét af de fem point, variablen består af, øges tilmeldingsfrekvensen med 1,12 procentpoint. Dette er et højest substantielt fund, da det er ækvivalent til en forskel på knap fire og en halv procentpoints uddannelsestilmelding mellem den laveste og højeste grad af pædagogisk eller undervisningsrelateret faglighed blandt de frivillige, som anvendtes på niende klassetrin. Figur 9. Scatterplot: Sammenhængen mellem danskkarakterer og faglighedssubstitution Spredningsdiagrammet ovenfor viser sammenhængen mellem afgangskarakterer i dansk og grad af substitution i faglig baggrund (5 = høj grad af pædagogisk / undervisningsmæssig baggrund blandt de frivillige), indhyllet i et 95 pct. konfidensinterval. Der er således både resultater, der peger i retning af en afvisning og en accept af Hypotese 3. For at afklare en del af den forvirring, disse resultater giver anledning til, er der gennemført en række interaktionsmodeller, hvor eventuelle krydseffekter mellem de to førnævnte substitutionsvariabler (opgavesubstitution og faglighedssubstitution) afdækkes. I halvdelen af disse fire modeller (model 3 og model 6) er interaktionsleddet etableret ved krydsproduktet mellem de to forklarende inputvariabler signifikant negativt. Det betyder, at den negative effekt på karakterer (i såvel dansk som matematik) af opgavesubstitution forværres, når faglighedssubstitution stiger, og omvendt at den 73 af 100

77 positive effekt på karakterer af faglighedssubstitution modereres eller aftager, når graden af opgavesubstitution vokser. Nærmere bestemt reduceres den positive effekt af faglighedssubstitution med 0,08 karakterpoint i dansk og 0,11 i matematik, hver gang opgavesubstitution øges med én, svarende til en ændring i koefficient på -0,32 for danskfaget og -0,44 for matematikfaget, når værdierne på X (her enten fagligheds- eller opgavesubstitution) bevæger sig fra den lavest til den højest mulige. Sagt på en anden måde: Det forekommer, at frivillige kræfter udnyttes bedre i komplementære opgaver end i substituerende, og at denne påstand i højere grad er sand, når disse frivillige har en substituerende faglighed med sig. Omvendt er det iflg. analysen tilsvarende sådan, at den frivillige indsats bærer størst frugt, når de frivillige via deres faglige baggrund har indsigt i pædagogiske og undervisningsrelaterede værktøjer, og at dette særligt er en betydningsfuld egenskab, når de frivillige løser opgaver af den komplementære type og således mindre væsentlig, når der er tale om opgaver, som i forvejen løses af fastansat personale på skolen. Denne konklusion kan umiddelbart forekomme kontraintuitiv, men kan overordnet fortolkes på tre mulige måder: For det første kan resultatet skyldes statistiske problemer. Da resultaterne, som fremføres, er statistisk signifikante, og da der ikke forekommer større forudsætningsbrud (se underafsnit 5.9 om forudsætningstests), forekommer det dog ikke sandsynligt, at dette er tilfældet. For det andet kan det faktum, at substitution i faglig baggrund blandt frivillige forværrer den i forvejen negative effekt af substitution i konkrete opgaver, måske skyldes det faste skolepersonales uvillighed mod samarbejde med frivillige, som opfattes som en trussel mod fastansattes professionelle uundværlighed. Som nævnt i teoriafsnittet kan substitution potentielt skabe konflikter over retten til arbejde. Dette vil måske særligt være tilfældet, når de frivillige medbringer en konkurrerende og ikke en alternativ faglighed. Sluttelig kan en tredje tolkning være, at pædagogisk ekspertise blandt frivillige i folkeskolen først og fremmest udgør en force dér, hvor faglæreren er på udebane, dvs. i forhold til de opgaver, hvor den frivillige er ekspert, og hvor fagpersonalet derfor sjældnere vil kunne byde ind med relevante kompetencer. I sådanne situationer, hvor den frivillige bidrager til at løse opgaver, som ellers ikke ville blive løst af det faste personale på skolen, vil den frivillige naturligt indtræde i en rolle, som fordrer en højere grad af ansvar og selvstændighed. Derfor bliver det eksempelvis vigtigt at kunne formidle praktisk viden på en pædagogisk måde, fordi elevernes faste lærer her har sværere ved at understøtte læringsprocessen med sine vante pædagogiske redskaber. Sideløbende hermed forstås interaktionsresultaterne sådan, at hvor frivillige hænder bidrager til løsningen af de for skolerne ordinære opgaver, kan det måske betale sig medbringe en alternativ faglighed, som kan bringes i spil således, at undervisningen tilføres en ny dimension, en anden 74 af 100

78 forståelse eller en dybere relevans for eleverne. Koefficienterne for hovedleddene er i denne sammenhæng mindre interessante i interaktionsmodellerne, fordi ingen af disse variabler har et nulpunkt (antager værdien nul i observationsbredden). På baggrund af disse resultater kan Hypotese 3 hverken afvises eller bekræftes. I stedet understreger fundene, at der findes forskellige aspekter af substitutionsdimensionen, og de kan have vidt forskellige effekter i virkeligheden. Dette giver et fingerpraj om, at den teoretiske forståelse af samproduktion og inputformer kan nuanceres eller tilpasses yderligere Hypotese 4 (H4): Socioøkonomisk profil og lighed i folkeskolen Den teoretiske forventning er som bekendt, at den decentrale rekrutteringsstrategi, som på tidspunktet anlægges i størstedelen af landets kommuner i forbindelse med inddragelsen af frivillige i de kommunale folkeskoler, uintenderet risikerer at skærpe eksisterende ulighedsproblemer i det danske grundskolesystem. For det første blev det i H4 hypotiseret, at skolers socioøkonomiske ressourcer vil korrelere positivt med tilbøjeligheden til at anvende frivillig arbejdskraft på de enkelte skoler. I tabellen nedenfor forefindes output fra de statistiske analyser, som tester lighedshypoteserne. Der findes ikke i disse resultater grundlag for at acceptere hypotesen: Variablen, som indfanger skolers socioøkonomiske status, er insignifikant i model 13 og 14 (hhv. afhængig variabel, som måler, om skolen har anvendt frivillig arbejdskraft i forbindelse med niende årgang 2012/13, og afhængig variabel, som afspejler den generelle erfaring med anvendelse af frivillige på vilkårlige klassetrin). Selvom koefficienternes fortegn peger i retning af den tænkte sammenhæng, er der derfor belæg for at afvise Hypotese 4. Det konkluderes derfor, at der ikke forefindes socioøkonomisk begrundede fordelingsmæssige skævheder i relation til den utraditionelle ressource, frivillige udgør, mellem offentlige grundskoler. Med andre ord forstærker brugen af frivillige ikke eksisterende socioøkonomiske uligheder mellem folkeskoler i Danmark Hypotese 5 (H5): Etnisk heterogenitet og lighed i folkeskolen I forbindelse med teoridelens lighedsafsnit blev det ligeledes antaget, at en skoles frivillige ressourcebase ikke blot formes af dens socioøkonomiske elevsammensætning, men også af dens etniske ditto. Der blev således i Hypotese 5 argumenteret for, at der forventeligt eksisterer en negativ sammenhæng mellem folkeskolers andel af tosprogede elever og samme skolers tendens til at tage frivillige hænder i anvendelse. I begge hierarkiske regressionsmodeller (model 13 og 14) 75 af 100

79 findes der godt nok signifikante sammenhænge mellem andel tosprogede og sandsynligheden for, at en skoleleder rapporterer erfaring med brug af frivillige men disse sammenhænge er, stik modsat den teoretiske forventning, positive ikke negative. Tabel 10: Resultatrapportering: Hierarkiske, binært-logistiske regressionsanalyser lighed LIGHEDSANALYSER Erfaring med frivillige, 9. årgang Multipel logit-regression 1 (hierarkisk model) Erfaring med frivillige, alle klassetrin Multipel logit-regression 1 (hierarkisk model) Rekrutteringsmodus, frivillige 3 Multipel logit-regression 1 (hierarkisk model) MODEL 13 MODEL 14 MODEL 15 TOM MODEL Konstant (intercept) -0,83 (0,108)*** ICC (kommuneniveau) 2 0,00-0,18 (0,104)* 0,01-1,01 (0,167)*** 0,00 FULD MODEL Log Likelihood Konstant (intercept) -243,56 0,45 (0,494) -273,60 0,96 (0,974) -98,32 0,71 (1,249) Antal observationer: Skoleniveau Kommuneniveau Forklarende variable Andel tosprogede elever Socioøkonomisk status Urbaniseringsgrad 1,02 (0,011)* / 1,01 0,95 (0,095) / 0,97 0,99 (0,013) / 1,00 1,03 (0,011)*** / 1,01 1,14 (0,106) / 1,06 0,99 (0,012) / 0,99 1,05 (0,018)*** / 1,02 1,45 (0,239)** / 1,18 0,98 (0,019) / 0,99 Kontrolvariabler Lærer/elev-ratio Timetal < vejledende (dummy) Timetal > vejledende (dummy) 1,04 (0,056) / 1,02 1,65 (0,459)* / 1,24 0,81 (0,305) / 0,90 1,01 (0,051) / 1,01 1,22 (0,332) / 1,10 0,85 (0,284) / 0,92 0,98 (0,093) / 0,99 0,42 (0,217)* / 0,59 1,34 (0,736) / 1,15 *** angiver signifikansniveau på α < 0,01, ** angiver signifikansniveau på α < 0,05 og * angiver signifikansniveau på α < 0,10. 1) Random Intercept-model. Odds-ratioer rapporteres først, dernæst standardfejl i parentes, sluttelig relativ risiko efter skråstreg. Estimering på baggrund af Maximum Likelihood. 2) Intra-Class Correlation Coefficient 3) Kodning: 0 = ikke-lokal rekrutteringsstrategi, 1 = lokal rekrutteringsstrategi I model 14 (som har målet, som indfanger skolers erfaring med frivillige på vilkårlige klassetrin, som afhængig variabel) er odds-ratioen for den forklarende variabel (andel tosprogede) 1,03. Odds-ratioen er ratioen mellem odds for de to forskellige udfaldsscenarier på den binære responsvariabel, når X forøges med én enhed. En odds-ratio på præcis 1 indikerer dermed, at oddsene for at bruge frivillige er ens for skoler på tværs af etnisk diversitet i elevgruppen, mens en odds-ratio større end 1 fortolkes som en stigning i odds i takt med en forøgelse af værdierne på X. Her forstås resultatet derfor sådan, 76 af 100

80 at oddsene for, at en skole benytter sig af frivillige arbejdskraft, er 1,03 større for hver procentpoints stigning i andelen af tosprogede elever på samme skole (relativt til den foregående procentsats). Som eksempel vil en folkeskole med 10 pct. elever med anden etnisk baggrund end dansk have 1,03 gange så høje odds for at tage frivillige medarbejdere i anvendelse som en skole med kun ni pct. elever med denne baggrund. Da odds-ratioen ikke er intuitiv i sin fortolkning, letter det forståelsen at udtrykke estimatet i målet relativ risiko (på engelsk relative risk), som i stedet skal tydes som ændringen i sandsynligheden for et positivt udfald på den afhængige dummyvariabel for hver enheds forøgelse i X. Den relative risiko, som modsvarer odds-ratioen, er i dette tilfælde 1,01, hvilket har den betydning, at for hvert procentpoints forøgelse i andel tosprogede stiger risikoen (eller sandsynligheden) for at bruge frivillige i tilknytning til skolen med én pct.. Dette tal lyder forholdsvist beskedent, men skal ses i lyset af en observationsbredde på næsten 100 (den forklarende variabel er dog i sin her originale form en del højreskæv i fordelingen, og 90 pct. af observationerne ligger derfor under en andel på 24 pct. tosprogede). Dette er et fund i en størrelsesorden, som er om ikke overvældende, så i al fald væsentligt. Nedenfor gengives brugen af frivillige af skoler med varierende etnisk elevoptag grafisk. Figur 10. Søjlediagram: Procentvis brug af frivillige på tværs af tosprogsdeciler* Søjlediagrammet viser den procentvise andel af skoler inden for de fire til formålet inddelte etniske skolegrupper, som bruger eller tidligere har brugt frivillige på vilkårlige klassetrin. Af visuelle hensyn og grundet et lavt antal observationer i denne ende af skalaen opsummeres alle skoler med en andel af tosprogede elever større end 29 pct. i én samlet kategori i diagrammet. 77 af 100