2. Fra 0 til 17 fra den stra tækte i Sdr. Bjerge til kostskole i Karise

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Fra 0 til 17 fra den stra tækte i Sdr. Bjerge til kostskole i Karise"

Transkript

1 2. Fra 0 til 17 fra den stra tækte i Sdr. Bjerge til kostskole i Karise 1 Bedstemødrene var de stærke, og de gik med tørklæde. Det går ikke du må læse. Besættelsestiden, flystyrt i Venslev og 5.maj 1945 på kostskolen. Tæt på K. A. Kristensen og Langgård. Da børn var i løsdrift og med i bedriften. Væverne samlet til Omøstævne i 1988 Indhold 2.1. Slægt og barndom Rødderne: Far var væver Mors slægt var kort Det begyndte i Menstrup Børn i løsdrift... 4

2 4. Landsbyliv det kære/nære samfund? Et gensyn 72 år efter Vi flytter til Sdr. Bjærge Mor krydser sin skolevej, og jeg arver lærerinden Og så var der jo krigen Lærer Nellemann en særpræget personlighed Mellem husdyr og søstre Far og mor forskellige temperamenter Kostskolen i Karise Det her går ikke. Du må læse! En start med manér - Møde med en fætter Langgård værd at riste en rune for En god tid en spændende tid Den 5. maj Livet på skolen KA på tættere hold Dengang der var vintre til - Præliminæreksamen Dømt i kloster - oprejsning på Vallø Slægt og barndom 1. Rødderne: Far var væver Mors slægt var kort Det første, jeg husker, er knyttet til regn. Jeg har vel været 1½-2 år, da mine forældre tog mig med på besøg hos bedstefar og bedstemor på Ørslev Mark. Om aftenen blev vi hentet af vognmand Johs. Hansen fra Menstrup. Min mor bar mig ud til bilen. Jeg kan endnu genkalde mig fornemmelsen af regn på arme og ansigt. Og den gule vægfarve i vindfanget. Min mor har fortalt, at jeg blev modtaget med manér. Lægen var i kjole og hvidt, kaldt til fra en middag med egnens spidser. Jeg blev født 20 minutter før midnat den 30. juni 1930 det var 20 vigtige minutter. 20 minutter senere og jeg var kommet et år senere i skole! Bedstefar som postbud På fædrene side er jeg væver. Blandt de få undervejs, der har vidst det, har det vakt moro. Ja, selvfølgelig! Det hænger sammen med, at min bedstefar var søn af væve-

3 ren på Omø, Peter Væver, og hans kone, Ane. Dem var der en del af, i hvert fald 6 sønner og 2 døtre. At de gennemgående har fulgt parolen om at gå ud i verden og blive mangfoldige, fremgår af deltagertallet, når slægten mødes hvert fjerde år på Omø. Væveren var som ung kommet til Omø, vistnok fra Kvislemark. Børneflokken spredtes viden om på egnen, og bedstefar var en af dem, der bragte slægten tilbage til Sjælland, nærmere betegnet til Ørslev. Mens en bror blev købmand i Lundforlund, så drev han og bedstemor, Kristiane, livet lang et lille landbrug i Ørslev en smule større end et husmandssted, men ikke stort nok til at brødføde dem og deres fire børn. Derfor måtte det i en del år suppleres med landarbejde og med at køre post fra Sønder Bjerge station til Ørslev. Min far fødtes i 1904 som nr. 4 efter 3 søstre. 3 På mødrene side var min oldefar blevet lam i en ret ung alder. Måske derfor måtte han og oldemor gå fra gården i Venslev og derefter klare sig på et lille husmandssted, 4-5 tdr. land, mellem Venslev og Sønder Bjerge. Han måtte som lam sidde hele dagen i sin stol. Den blev naturligvis slidt derfor havde han to, så han også kunne sidde, når den anden var til reparation. Den ene eksisterede indtil for få år siden. Vi havde den. Man sad godt i den. Deres datter, min mormor, var enebarn, født Noget blev hun vel præget af, at hendes opvækst vendte mod Venslev, der sammen med Rude var en stærkt Indremissionsk enklave på en ellers Grundtvigsk præget egn. Det må have været hårdt at vende hjem, efter at hun var kommet galt af sted, og fødte min mor i Mormor Jeg har fået fortalt, at min mor nærmede sig 20 år, før hun fik at vide, at hendes storesøster var hendes mor, og at hendes mor var hendes bedstemor. Det har nok været med til at præge hende. Bedstefar 90 år, tog gerne ærinder med for de gamle på 80 Det må have været en kolossal oprejsning for min mormor, da to jævnaldrende damer, søstre og begge frøkner, mange år efter de sad ensomme tilbage som forældreenker på deres gård i Venslev sagde til hende: Du kan sagtens. Du har både Karen og børnebørnene!. Min morfar? Måske har jeg truffet ham. Jeg var 13 eller 14 år, da min mormor tog mig med på en lang og mærkelig rejse. Det var under krigen, så det tog en hel dag at nå frem til Hillerød, hvor vi indlogerede os på et lille pensionat over for det, der dengang var tysk lazaret. Vi så på Hillerød og Frederiksborg Slot. Men vi rejste også videre for at besøge min mormors gamle veninde, Hansine, i Lavø, hvor min mormor havde været i huset i Jeg forstod ikke en brik, men husker dog, at jeg fornemmede en besynderlig stemning, da en mand fra nabolaget var inviteret ind på kaffe (og besigtigelse?). Min mormor var så langt Fastre, fætre, mor og bedstemor med mig

4 tilbage, jeg husker, husbestyrerinde på en gård i Karrebækstorp, inden hun som gammel lejede en lille lejlighed i tagetagen på et hus i Bøgelunde. Hun levede yderst spartansk. Alligevel er det ubegribeligt, at hun formåede at lægge til side til mine søstre og mig, så arven efter hende hun døde kort før jul 1951 var det væsentligste grundlag for de første år af mine studier i København. 4 I det slægtled var det konerne, der var de stærke personligheder. Jeg husker både min bedstemor og min mormor som stærke og stovte kvinder, men uforenelige. Der må have været familiebegivenheder, hvor de har været sammen, men jeg husker ikke nogensinde at have set eller hørt dem tale sammen. På sin vis var de begge sikkert meget troende hver på sit. I øvrigt gik bedstemor med tørklæde. Det gjorde bedstemødre og i det hele ældre koner, i hvert fald på landet. I byerne tog damer vist hat på, når de skulle på gaden ellers var de ikke damer. Længere er det såmænd ikke siden. Og det havde bestemt ikke noget med Islam at gøre. Det havde det nu heller ikke, når familierne kom til, at det var praktisk, at nabogårde blev forbundet ved ægteskab. 2. Det begyndte i Menstrup Det stod næppe heller skrevet i stjernerne, at far og mor skulle fejre sølvbryllup og mere sammen. De var ikke jordens mest ideelle kombination. Men sådan magede skæbnen det. Og det bøjer man sig for. De var meget forskellige. Af temperament og holdninger. Begge præget af de miljøer, de kom fra. Og trods ganske få kilometer imellem Ørslev og Venslev, var der mange mil i livssyn. Men sammen satte de skik på 3 unger, som alle har klaret sig godt. Efter giftermålet i 1928 startede de med et lille husmandssted, nærmest en mose, i Menstrup og en mælketur, dvs. at min far supplerede indtægterne fra husmandsstedet ved hver morgen at køre rundt med hest og vogn, samle den nymalkede mælk og bringe den til mejeriet i Marvede. I 1930 blev jeg født. I 1932 fulgte min søster Grethe Far, mor og mig og i 1933 Ditte. I 1932 købte mine forældre en mindre gård eller rettere en brandtomt på Menstrup Mark. Mens gårdens bygninger blev genopført, boede mine forældre i en lejlighed ved gadekæret i Menstrup, og min far arbejdede i skoven. Gården blev med forsikringens billigelse - genopført et par hundrede meter fra tomten. Det hang vistnok sammen med, at den tidligere ejer var kommet af dage på en måde, så man ikke kunne være sikker på, at han ville ligge roligt i sin grav. Tiderne i begyndelsen af 30 erne var hårde, og dén historie har næppe forhøjet gårdens pris. Tilbage på tomten blev hønsehus (nok til større fryd for ræv og ilder end for spøgelser) og en hel del frugttræer, som siden forskaffede mig adskillige mavepiner. 3. Børn i løsdrift Gården i Menstrup gav vide rammer for os småbørn og vor foretagsomhed. At der var nogle hundrede meter til nabobørn, generede os ikke. Vi færdedes over marker og hegn, og ikke mindst skelplantningerne gav spændende bær og gemmesteder. Nutids børn ville være misundelige og pædagogerne korse sig. Vi lærte, hvordan man løber barfodet over hvedestub uden at stikke sig.

5 Et enkelt ubehageligt minde hænger ved. Jeg har hørt, at jeg som etårig havde lyskenbrok. Dengang havde læger den pudsige opfattelse, at så skulle maven holdes kunstigt på plads! Jeg husker jeg har vel været 4-5 år hvordan jeg gemte mig ved nogle stakke bag staldlængerne for at befri mig for det øreklaplignende jernstativ, jeg var belemret med. 5 Der var masser af dyr på gården. Både ønskede og uønskede. Gården i Menstrup Blandt de sidste var rotter masser af rotter. De var gået i hulmuren i udlængerne og derfor i praksis umulige at udrydde. Vi kunne jo ikke strø omkring med gift, for det kunne grise og høns også finde på at æde. Det gav konkurrencer blandt egnens unge, der om aftenen mødtes med salonrifler i grisestalden. Når lyset pludselig blev tændt, så man rotterne løbe hen ad skillerummene. Hvem nåede at skyde flest på en aften? Men rotter er også hyggelige og underholdende dyr. Om dagen kunne vi studere dem bag glas og ramme, når de kom ud af kornstakkene for at drikke af duggen og nette sig på indersiden af vinduerne i ladebygningen. Indtil markerne i blev drænet, var de i frostperioder yndede udflugtsmål for skoleklasser og andre med hang til skøjteløb. Det var de tilbagevendende oversvømmelser gode til. De var knapt så gode for agerbruget. Dertil kom, at min far blandt sine mange gode egenskaber ikke var født med et arbejdsgivergen. Så i sommeren 1939 solgte mine forældre gården, og vi flyttede igen for nogle måneder ind i en lejlighed i Menstrup også denne gang i et halvt dobbelthus. 4. Landsbyliv det kære/nære samfund? Mens vi boede på gården, var jeg begyndt i skole, nærmere betegnet i forskolen hos frøken Jensen. Forskolen var her betegnelsen for de første to år af den 7-årige skolegang og med en frøken, dvs. en ugift dame, som enelærer. Vi var fire elever i klassen senere voksede den dog med hele 25 % til 5. Før flytningen, der reducerede min skolevej fra et par kilometre til 100 meter, var jeg dog nået over i de stores skole, hvor vi var lidt flere i klassen - den rummede nemlig to årgange. Far kørte lastbil for en vognmand i Spjellerup, bl.a. med mursten til den nye kaserne i Næstved, men også andre ture. Det var oplevelser, når jeg fik lov at køre med skolen var kun hver anden dag. Engang kørte vi tør for benzin, langt fra nogen tank. Men nogen havde en dunk petroleum. Lastbiler var dengang ikke så kræsne, så den kørte, om end den osede fælt. Det var med sær fryd, far gav den en ekstra pot petroleum, da vi undervejs mødte vor landpost til cykels. Han forsvandt prustende i tågerne. Landsbylivet havde sine oplivende momenter. Når to stridbare koner sloges med nedfaldsæbler på gaden, trak det publikum. Øgenavnene var ikke altid kælenavne, men de var sammen med de gode historier - med til at markere den skarpe sociale lagdeling. Ingen eksempler. Og dog. De lokale forbandelser kunne være ganske muntre: Gid din røv må klø og dine arme være for korte!. Mor med os 3 på trappen i Menstrup

6 En særlig erindring står klart: Den 3. september 1939 arbejdede nogle telefonmontører henne ved gadekæret. De sendte mig hen for at høre radio ved middagstid, så jeg kunne komme tilbage og berette om Chamberlains radiotale, den, hvor han erklærede, at England befinder sig i krig mod Tyskland. 5. Et gensyn 72 år efter 6 Forskolen - i baggrunden skimtes den gamle skole i Menstrup For nylig havde jeg lejlighed til at gense de gamle steder, da min søsters børn havde fået den gode ide at invitere deres fætre og kusiner med børn og forældre til et vældig hyggeligt familietræf. Mosen ved mit fødested var fyldt op og var nu fodboldbane ved Marvede gamle Skole - åh ja, det var den nybyggede skole, hvortil jeg blev flyttet fra den gamle skole i Menstrup i efteråret 1939! Forskolen og den gamle skole i Menstrup var genkendelige, om end i helt andre funktioner. De to huse, hvor vi havde boet i 1931 og 1939 ligeså dengang hver for sig tofamiliehuse var nu udbygget til énfamiliehuse. Jo, der er sket en del siden da. Her boede vi i 1931 Her boede vi i Vi flytter til Sdr. Bjærge 1. Mor krydser sin skolevej, og jeg arver lærerinden Nytår 1940 flyttede vi til et lille landbrug, mine forældre havde købt i Sdr. Bjerge. For min mor betød det, at vi nu boede ved den vej, der år før var hendes faste skolevej, og at jeg arvede hendes gamle lærerinde, frøken Sørensen. Afgrænsningen var nemlig lidt anderledes end i Menstrup, så her sad forskolen og frøken Sørensen på de første 3 årgange. Heldigvis (frøken Sørensen og jeg kom aldrig på bølgelængde) varede det kun få måneder, før jeg på ny rykkede over til de store og til lærer Nellemann, der var en helt anden type. Den 9. april 1940 husker jeg især for én episode. Et stykke ude på marken havde vi en markmødding. Måske lignede den fra luften en bunker. I hvert fald påkaldte den sig opmærksomhed fra en Stuka, dvs. et tysk Her boede vi i Sdr. Bjærge

7 styrtbombefly, der tog et dyk med det karakteristiske hyl mod den. Vor over 20-årige hest, Prins, stod på græs lige ved siden af. Den fik et chok, satte sig på sin hale og var siden ikke i stand til at rejse sig ved egen kraft. Nå, vi fik transporteret den hjem, men som brugshest var den færdig og skulle aflives/slagtes. Men Prins var forsikret, så synsmanden kom og synede den. Efter en kold vinter var Prins godt langhåret, og med en saks klippede synsmanden i Prins tykke pelslag de manende bogstaver: DØD. Så kunne forsikringen udbetales, og Prins fragtes til slagteriet til en fremtid som umådeligt sejt hestekød. 7 Det er vist ikke helt løgn, at der dengang var vintre til. Jeg husker, at jeg nogle dage i 1942 (eller var det 1943?) løb på skøjter til skolen så kraftigt isslag var der faldet. Ellers var vinternætterne præget af dyner, der blev stivfrosne, fordi man åndede på dem, af de larmende telefontråde, der sang i kulden uden for vinduet, og af støjen fra de store flokke af bombefly på vej mod Tyskland. 2. Og så var der jo krigen I begyndelsen mærkede vi vel ikke så meget direkte til krigen. Og dog. Vi måtte jo have rigget til, så vi kunne høre radio fra London. Der blev rationering. Men min mor havde altid været en mester i madmæssigt at få meget ud af lidt. Vi havde korn. Hveden skulle ganske vist afleveres, sådan da. For brød bagt af bygmel er nu hårdt. Far måtte ty til alskens bladgrønt, når piben skulle stoppes og det skulle den. Og vi havde grise. Af og til skete det, at byboere fra Slagelse lagde vejen omkring ved aftenstide og drog videre med en halv eller kvart gris på bagagebæreren i bytte for, hvad vi nu stod og manglede. Bilen, en brugt Morris 8, som far havde købt i 1938 eller 1939, blev klodset op. Den havde givet mig de første køretimer som 9-årig på stille, afsides veje. Anderledes med mor. Hun nåede dengang frem til køreprøven. Midt under prøven drejede hun bilen ind til vejsiden, stod ud og smak bildøren hårdt i, fordi hun fandt den køreprøvesagkyndige grov og uforskammet hvad han uden tvivl var. Dengang var det retrætejobs for afdankede krigskarle. Som krigen skred frem, begyndte overflyvningerne. Englænderne om natten, amerikanerne om dagen. I sommeren 1944 kunne jeg næsten dagligt tælle op til 800 fly i flok på vej med bomber til Tyskland. Vi boede sandelig ved en hovedvej - vistnok fordi flyene tog en bue uden om et stærkt tysk luftforsvar ved Hamburg-Bremen. Om natten kunne vi se skæret fra lyskastere og antiluftskyts og høre detonationerne fra de nordtyske kystbyer. Da betonanlægget i Peenemünde (den tyske prøvestation for V2-bomber på den tyske Østersøkyst neden for Lolland) blev bombet, rystede jorden. Men også bombardementerne af Kiel og Hamburg kunne både ses og mærkes. Der fulgte andet med overflyvningerne. I begyndelse smed de allierede store mængder sølvpapirstrimler ud for at forvirre det tyske antiluftskyts. Det var et specielt syn at vågne op til en glitrende græsmark. De første gange var rygterne, at det var giftigt for køerne. Køerne syntes dog ikke fristet af den alternative kost, og de skulle vist indtage betragtelige mængder for at nå faregrænsen. Med så mange overflyvninger kunne det ikke undgås, at der var mange flystyrt. Det var ulykkelige hændelser, for besætningerne var jo vore venner, og mange af dem, der overlevede styrtet, blev da også hjulpet til Sverige. Alligevel lærte vi også at se de lyse sider. Der var aldrig mangel på silkekjoler på egnen. En faldskærm rækker langt. Og træskoklamper. Gummimassen omkring benzintankene var slidstærk og brugbar til mange formål.

8 En aprildag i 1944 stod jeg udenfor derhjemme, da jeg så et amerikansk fly, tydeligt anskudt, komme hen over Sdr. Bjærge, lette sig for sine bomber i en stribe hen over de åbne marker, slå et slag ud mod Fyrendal Skov og så gå direkte ned i Venslev. Da var jeg allerede på cyklen. Jeg var netop i ly af den første gård i Venslev, da der skete en eksplosion. Hvad det var, ved jeg ikke, så jeg fortsatte. Lidt fremme, over for Brugsen, var en gård i brand og bag Brugsen, ud mod Hyllested, brændte endnu en gård. Flyets ene vinge havde ramt en længe på en tredje gård. Længen var skåret over som med en kniv, men havde fået flyet til at rotere ned i jorden lige bagved i et kæmpekrater. 8 Bogholder Friis kone stod og så ud ad sit køkkenvindue, da flyet slog ned få meter foran hende. Både hun og huset slap uskadte, for centrifugalkraften sendte vragdelene over huset og i en stribe et par kilometre ud over markerne. Men nogle af delene havde altså ramt de to gårde. Flere af besætningen omkom og blev begravet på Venslev Kirkegård, hvorfra de senere blev flyttet til en særlig kirkegård for allierede soldater. Slagelse havde netop fået en ny og fin brandbil, som skulle deltage i slukningen. Ca. 100 meter fra Venslev kørte den tør for benzin. I 1944 skulle vi grave beskyttelsesgrave. Det var ikke godt at vide, hvordan krigen ville slutte. Sammen med Jacob Schmidt, en nabo, gravede vi et stort hul og dækkede det med bjælker og andet gods. Det var vort fælles beskyttelsesrum. Man skulle ellers tro, der var gravet huller nok i vor stakkels jord med alle de skyttehuller, tyskerne fik gravet langs selv de små veje. Netop fik gravet, for til gravearbejdet havde de ungarske soldater, der så meget ynkelige og forkomne ud nærmest som tvangsarbejdere. De blev tilsyneladende ikke betroet farligere våben end en spade. Mig i høsttøj 3. Lærer Nellemann en særpræget personlighed Nok hjalp vi til derhjemme. Men skolen og lektierne kom først. Andet ville nu også have skuffet lærer Nellemann (Carl Nellemann Larsen). Fra et barns synsvinkel kunne han virke overvældende og skræmmende. Han havde nogle voldsomme vist ufrivillige grimasser. Og så var han kirkesanger. I en anden tid ville han have stået model for Holberg: Med sin stemmeklang og -styrke tog han nemt tonen fra 7 degne. Selv om folk kunne more sig over hans stemme og grimasser, var der respekt om ham i sognet. For han var en formidabel lærer. Enelærer for de 2 årgange i hver af de 2 klasser, der mødte på skift hver anden dag. Svær at passe ind i vor tids moderne pædagogik. Absolut disciplin og stor frihed. Men vi skulle knageme lære noget og kunne vore ting, læse, skrive, regne, kende Danmarks byer og historie. På den anden side havde han stor forståelse for, at vi skulle tjene nogle skillinge som klapperdrenge ved jagterne på Holsteinborg et par gange om året.

9 9 For nyligt stødte jeg på et gammelt skolebillede fra Sdr. Bjærge, hvor bl.a. frk. Sørensen (43), Nelleman (42), mine søstre: Ditte (4) og Grethe (18), og jeg selv (48) er med. Hans undervisning var meget individuel, tilpasset den enkelte elev. Han fulgte nøje hver elev med passende udfordringer. Havde man klaret den ene opgave, havde han altid en, der var lidt sværere eller endnu en bog fra det lokale bibliotek, som han også bestyrede. Han var afgørende for, at jeg kom til Karise Kostskole, hvad jeg er ham dybt taknemmelig for. Dér mødte jeg elever fra mange andre skoler. Det bestyrkede mig i, at han havde været en god lærer. 4. Mellem husdyr og søstre Vi børn hjalp til, når grise, køer og hest skulle fodres, eller der skulle muges ud. Også lidt i marken. En enkelt sommer med at plukke morgenfruefrø og derefter i flere år med at bekrige det skrækkelige ukrudt. Et andet år var det sommerkål. Det var til frø, men de ville ikke løbe i stok Vi spiste meget kål den sommer! Normalt var den daglige menu præget af egne produkter. Der var ikke mange dage uden stegt, røget flæsk, som kunne varieres med tilbehøret: kartofler, hvidkål, rosenkål og som nævnt en sommer med masser af sommerkål. Frokosten var rugbrød med røget skinke alt fra egne grise. Variationen indtrådte, når vi lige havde slagtet, men det ferske kød havde begrænset holdbarhed først i de seneste år kom Grethe Ditte

10 der mulighed for at fryse det ned, da Brugsen indrettede et frysehus, hvor vi kunne leje en boks. Ellers var det hurtigt tilbage til det røgede og til sulekarret med det saltede. Hest var der gennem mange år kun én af, og den hed Karl, for den var købt fra en mand, der hed Karl. Den kedede sig ofte gudsjammerligt og var glad, når vi gjorde den selskab eller der var kattekillinger at se på foran krybben. 10 Bortset fra Karl og Henrys store belgiere, som man kunne ligge mageligt på ryggen af blev mit forhold til heste aldrig hjerteligt. Og dog. Før Karl kom til huse, havde vi gamle Lotte og en ung hest, som var kugleskør, vild og stridbar. En dag udfordrede den Lotte. Det skulle den ikke have gjort. Dens bagfjerdinger var slemt tilredte, og der gik betændelse i sårene. Hver 4. time gennem en periode skulle sårene kradses op og smøres med noget desinficerende. Det blev mit job. Det må have gjort hulens ondt, men den må have forstået, at det var til dens bedste. Over for mig var og blev den from som et lam. Nogen tid efter blev den solgt. Jeg blev aldrig god til at malke. Men køer er herlige forfra. Med grise gik det bedre. I en lang periode havde jeg en gris som kæledyr. Den fulgte mig som en lille hund og var heller ikke større. Soen må have klemt den som lille, så den blev væksthæmmet undtagen i børsterne. Med tiden fik den et sært gammelmands-udseende og en vis lighed med en senere finansminister, Thorkil Livrem. To mindre søstre var i sig selv en udfordring. Vi havde det nok som søskende har flest ind imellem enige. Grethe var den af de to, der lignede far mest af udseende og mor mest af sind, mens Ditte havde fået mere af hans fordragelighed og lyse sind. Rollen som Mor var blevet gammel - også af år storebror meldte sig dog først i teenageårene, når jeg var hjemme på ferie, og især Grethe havde behov for at blive fisket ud af selvskabte konflikter. Far 5. Far og mor forskellige temperamenter Bag om alt det levede vi stille og roligt. Vi var ikke fattige. Målt med nutids alen var det småt. Tiden var til nøjsomhed og genbrug, men det var fælles kår og gav gode tænder. Naboerne havde det ikke bedre. Vi havde til dagen og vejen. Vi børn lærte, at man godt kan lave et spændende skib af en halv roe og nogle pinde. Mors ansættelsesbrev som organist ved Ørslev kirke 1923 Vi legede meget med far. Spillede pind, kastede til streg eller spand. Det frydede ham, hvis vi vandt over ham så havde vi lært det. Han var et legebarn med et

11 lyst sind. Det samme kan jeg ikke sige om mor. Hun var den alvorlige med faste holdninger og opmærksom på omgivelsernes meninger. Som ung havde hun vist været mere munter. Religiøsiteten og måske den tids frygt for graviditet kan have dæmpet munterheden. Spurgte man hende, hvordan det kunne være gået til, at hun og far var blevet gift, var svaret: Vi dansede så godt sammen. Fars og mors gravsted ved Sdr. Bjærge kirke 11 Mor var selvlært organist og spillede i kirken rettere i kirker. Gennem årene blev det til Ørslev, Sdr. Bjerge, Venslev og Holsteinborg. Som 76-årig havde hun 60 års jubilæum og blev fejret så meget bl.a. med en kæmpebibel med guldtryk at hun fangede finten: Det var på tide at lade yngre kræfter komme til. Vi havde et lille orgel, hvor hun hver lørdag gennem alle årene repeterede søndagens salmer for en sikkerheds skyld. Med årene kom jeg til at forstå min far bedre. Det fik jeg aldrig fortalt ham. Han døde pludseligt i marts Efter at have stemt ved kommunalvalget, gik ud bag længen og døde, 70 år gammel. Min mor levede endnu 15 år. Jeg besøgte hende på sygehuset, aftenen før hun døde i november 1989, knapt 84 år gammel. Hun sad hyggeligt og drak kaffe med en gruppe jævnaldrende damer. Bagefter havde jeg en fornemmelse af, at hun vidste, hvor det bar hen, da vi sagde farvel Kostskolen i Karise Det her går ikke. Du må læse! I april 1944 blev jeg konfirmeret og gik ud af skolen efter de obligatoriske 7 år. De følgende måneder havde jeg skiftende småjobs hos landmænd på egnen. En dag i begyndelsen af august 1944 var far og jeg ude at køre byg ind. Jeg stak bygneg op til ham på vognen. Som flere gange før drillede min ryg, der var vokset alt for hurtigt (jeg havde som 14-årig nået mine 185 cm). Pludselig afbrød min far: Det her går ikke. Du må læse!. Han gik hjem og ringede til lærer Nellemann. Skulle jeg læse videre, måtte det blive en kostskole. Selv mellemskoler og realskoler var der langt imellem på landet for slet ikke at tale om gymnasier. Den nærmeste måtte være Slagelse den sorte skole i Plagelse, som poeten havde kaldt den! Rutebilen kørte en gang om dagen, men køreplanen var ikke just afpasset efter skolen. Man skulle ikke stole alt for meget på den. Dagen efter måtte vognmanden fra Menstrup fyre ekstra op i generatoren, og med et par sække bøgebrænde i reserve (den tids benzin) drog far, mor, lærer Nellemann og jeg de 60 km til Karise, hvor vi blev hyggeligt modtaget af førstelærer K. A. Kristensen. Siden erfarede jeg, at KA var en meget betydningsfuld person.

12 12 Kostlæreren skulle hver uge godkende vort regnskab, før vi kunne få lommepengene udbetalt - tallene var andre dengang! Ud over at være førstelærer ved kommuneskolen var han formand for Danmarks Lærerforening, filmcensor (sådan en havde man dengang) og det store trækplaster ved den årlige byfest, hvor han og smeden lagde arm. I denne sammenhæng var det vigtigste imidlertid, at han også drev en privat kost- og realskole, som på 4 år bragte elever frem til præliminæreksamen en slags finere realeksamen. Mens fru Kristensen (meget uofficielt kaldet Morgiane ) bød på kaffe og blødt brød, så KA mig an, stillede et par spørgsmål og afgjorde sagen: Du kan begynde på mandag. Du kommer ind i 2. klasse som nummer 42. Når vi når frem til eksamen, må der kun være 28 og der er kun 28. Skoleåret var dengang pr. 1.april, så klassen var så at sige 5 kvartaler henne. Vi drog hjem, og søndag tog jeg turen på cykel og med kufferten på bagagebæreren, blev pænt modtaget og installeret på kostskolen, hvor jeg delte værelse med Oscar, som gik i 1.klasse. Kosteleverne stykker boede på 1.sal i kostelevbygningen. I stueetagen boede propperne, for dengang havde karlene en mulighed for via forberedelses-( præparand )-klasser at komme på seminariet og derigennem blive lærere. Et led i optagelsesprøven til seminariet var violinspil, så de øvede sig flittigt. Der er stor forskel på en plovstjert og en violin. Det hørtes. 2. En start med manér - Møde med en fætter Mandag morgen kom jeg ind i klassen, hvor der sad 41 elever ved 2-mands-borde, og jeg blev plantet ved siden af ham, der sad alene en af de fire kostelever i klassen. Jeg skulle snart lære, hvorfor han sad alene. Han tog sig straks på at moppe mig, og det fortsatte han med. Da vi et par dage efter gik over skolegården fra skolebygningen til elevbygningen, kom han igen. Nu syntes jeg, den spøg var kørt langt nok, så jeg gav ham en solid gang tærsk. Jeg havde læst om kostskoler, og hvad der skete den nytilkomne, der satte sig op mod de gamle i gårde. Alle i skolegården stimlede da også sammen, men til min store overraskelse rørte ikke én en hånd for at hjælpe ham. Snarere gav det mig fra starten en vis prestige. Forklaringen fik jeg 2-3 uger efter. Skole- og kostpengene for ham kom 2-3 dage for sent. Og da var han allerede bortvist. På grund af manglende betaling. Først da fik jeg at vide, at han var Hitler Jugend. Det kan nok have spillet ind for den hurtige bortvisning, som på den tid og baggrund i hvert fald krævede en særlig anledning. Der var 5 kostlærere, hvoraf de 4 boede på skolen (Borre, Langgård, Hviid og Larsen), mens den femte, lærer Hansen, boede i et hus små 100 meter fra skolen, for han var gift med en anden af skolens lærere, fru Hansen. Vi tilbragte mange aftener hos lærerne. Et væsentligt motiv var at følge krigens gang i engelsk radio. Ud fra de begrænsede pladsforhold og til dels efter interesser delte vi

13 os næsten i hold. Jeg kom en del hos Borre, men især hos Langgård, som lærte mig at spille skak og at tale lidt russisk. Jeg husker endnu kun, at kakao er det eneste ord, som skrives og udtales ens på dansk og russisk. En aften var vi en flok hos Borre, bl.a. Knud Andersen, en af propperne. Borre hæftede sig ved, at vi begge hed Andersen: I må jo være i familie. Vi gik med på spøgen. Knud oplyste, at han kom fra Lundforlund. Så er din far vel købmand, sagde jeg. Jo da. Sådan traf jeg min fars fætter, der senere blev primus motor for Væver-stævnerne på Omø. 3. Langgård værd at riste en rune for 13 Langgård var meget speciel og meget kolerisk et nervebundt. Han talte 22 sprog når man har lært de første to, kommer resten såmænd af sig selv. Han oversatte Karel Capek fra tjekkisk og gengav med fryd eksempler på tjekkisk humor, der gennemgående gik ud over tyskerne i almindelighed og Hitler i særdeleshed (Krigen mod Salamanderne, molekularstofzerzetzungskraftrad i stedet for atom-wheel og lignende). Måske skal vi vente med at grine alt for højt, for via islandsk lov til beskyttelse af sagasproget er ideen landet i en dansk valgkamp (2005) som DF s forslag om en dansk sproglov! Jo, mit forhold til Langgård var specielt. Dengang var korporlig afstraffelse i skolen absolut ikke afskaffet. Aldrig har nogen givet mig så mange øretæver, så støt og konsekvent som Langgård. Stort set hver time og vi havde Langgård næsten halvdelen af det samlede timetal indledtes med, at han kom ophidset ind i klassen, røg op til kateteret, røg ned og smak mig et par på kassen for jeg sad nærmest. Så snart klokken ringede Jeg tager en dyst med lærer Larsen ud, var vi de bedste venner, der gerne opsøgte festligt lag og delte et par pilsnere, når lejlighed bød sig. Det var naturligvis en udfordring. Når man alligevel skulle have et par på kassen, kunne man jo lige så godt gøre sig fortjent til dem. Der er knapt grænser for, hvad man kan få kridt og tavleklude til at foretage sig, eller hvilke figurer og oprop, der kan tone frem bag læreren ved hjælp af lidt kinesertråd. Eller en sofafjeder bag kateterskuffen eller den dag skuffen står halvt åben uden den ventede sofafjeder. Jo, der var gang i de praktiske jokes. Det er fristende allerede her at springe til en begivenhed et halvt år før den endelige eksamen. Det var tyndet en del ud i klassen, og vi var klar over, at det betød noget for vor fremtid, at vi slap vel igennem eksamen. Vore forældre betalte trods alt for, at vi gik der. Langgårds fag talte rundt halvdelen af den samlede eksamenskarakter. Og med al den uro, var det jo begrænset, hvad vi lærte. En dag, da Langgård kom farende ind og skulle i gang med den faste rutine, rejste Henning, smedens søn fra Tågerup, og jeg efter aftale med hele klassen os op, gik hen til Langgård, tog fat en i hver arm, løftede ham op og satte ham op bag kateteret med besked om, at nu blev han dér, så skulle vi nok sørge for ro i klassen.

14 Henning, der også var en af Langgårds kammesjukker uden for skoletid, og jeg var begge ret velvoksne af vor alder, men naturligvis for Langgård op som trold af en æske, så vi måtte gentage turen et par gange, før han faldt til ro. Der gik dog kun en dag eller to, før Langgård kom glad og afslappet ind til hver time i klassen. Det holdt skoletiden ud, og vi fik lært en masse. For Langgård var en pragtfuld lærer. 4. En god tid en spændende tid Årene i Karise blev en god tid og en spændende tid. Tiden fra 1944 til 1947 var generelt en spændende tid og alderen fra 14 til 17 år i princippet en modningstid, selv om det for mig nok var så som så med modningen. Jeg lærte at klare mig. 14 Karise var ikke just verdens centrum. En lille stationsby ved Orientekspressen med højskole, kommuneskole, kirken med Moltkernes mausoleum - og kostskolen. Og med å og skov tæt på skolen en herlig tumleplads, som vi kendte ud og ind, i lys og mørke. Det havde vi megen gavn af, nar vi i drillede de tyske gæster på en gård i skovbrynet. Fakse Kalkbrud og Vemmetofte Strand inden for kort cykelafstand. Cykelafstand spændte den gang noget videre end i dag. I april 1945 blev byens højskole beslaglagt af tyskerne og belagt med Hitler Jugend, og lige omkring 1. maj kom turen til kommuneskolen. Vi stod for tur og forberedte evakueringen. Men så blev det 4. maj. 5. Den 5. maj 1945 Kosteleverne havde fået biograftilladelse om aftenen den 4. maj. Vi kom ud af biografen lidt før halv ni og var på vej til skolen. Nogen råbte, at der var ved at komme noget spændende i radioen og på den tid kunne noget spændende kun være engelsk radio. Vi løb stærkt, meget stærkt, og nåede gentagelsen: Det meddeles i dette øjeblik. Der blev fest. Alt om evakueringen var glemt. Lærer Hansen fandt førkrigscigaretter, kaffe og cognac frem alt gemt til lejligheden. Og endnu en overraskelse : Kl. 8 næste morgen så vi, at kostlærerne med armbind og maskinpistoler havde etableret vejspærring på Dalbyvejen et par hundrede meter vest for skolen. Og minsandten: kun et kvarter efter var den første bil med bevæbnede Hipo-folk gået i rusen. I nattens løb var kroens scene, hvor vi intetanende havde spillet julekomedie, blevet åbnet den dækkede over modstandsbevægelsens våbenlager. Jeg skal sent glemme, da Marokko-Jensen (10 år i fremmedlegionen) som en anden sherif fra High Noon hastede hen ad hovedgaden med et par håndgranater ved livremmen og et rekylgevær i hånden. Vi var alle lige gennet ind fra gaden, fordi der var varslet en bil med Hipo-folk på vej fra Fakse, hvor de havde skudt på folk. Og Marokko- Jensens skuffelse. Han havde lige indtaget sin stilling i et af de skyttehuller, ungarske hjælpetropper havde gravet langs alle veje, da det meddeltes, at Hipo-bilen var drejet fra og slet ikke kom her forbi.

15 Og KA i ensom majestæt op gennem hovedgaden. Han var netop på vej fra kirke, da vi alle blev gennet inden døre. Men hverken tyskerne eller modstandsfolk skulle bestemme, hvor han skulle gå hvornår. 6. Livet på skolen 15 Skolemæssigt havde de første efterårsmåneder Hovedgaden i Karise - dengang 1944 været ret strenge. Jeg skulle jo nå det, de andre havde lært, før jeg kom. Nellemann havde imidlertid rustet mig særdeles godt, men der var jo fag, jeg slet ikke havde haft. Pudsigt nok var det dengang sådan, at en god karakterbog gav prestige i klassen. Til jul havde jeg nået 2. pladsen, og siden veg jeg ikke fra 1. pladsen. Generelt havde jeg det ovenud godt med kammerater, både i klassen og på kostskolen. Jeg delte bord med Mour (Erling Mouritsen), som var dagelev fra Karise. Vi var også sammen i skakklubben, hvor Mour var en fremragende skakspiller: Af og til fordrev vi da også (Langgårds) timer i skolen med et parti skak på et diskret lille bræt under bordet. Jeg mindes især en situation, hvor Mour i en skakturnering var sat over for en ældre, hærdet og selvbevidst turneringsspiller. Mour var dengang lille og spinkel og så endnu yngre ud, end han var. Han startede ydmygt med dybt sænket hoved modparten mageligt tilbagelænet på stolen, skuende sejrssikkert ud over bræt og lokale. Forvandlingen skete i små trin, næsten synkront: modparten, der træk for træk bøjede hovedet og siden kroppen længere og længere frem og ned Mour nøk for nøk den anden vej, indtil han forkyndte: Skak. Mat. En anden situation, som jeg troede kun kunne forekomme i Gøg og Gokke-film. Som nævnt var korporlig straf ikke afskaffet dengang. Den forekom dog sjældent uden for Langgårds timer. Borre og Hviid havde aldrig brug for at gribe til den, Larsen yderst sjældent og måske netop derfor: En dag havde en elev forbrudt sig, så Larsen takserede det til en på kassen. Vi stod i gymnastiksalen på rad og række. Larsen svingede armen, synderen dukkede sig i sidste øjeblik, og den sagesløse nabo gik omkuld, ramt og totalt overrasket af Larsens propre højre. Der var også piger i klassen flere søde piger. Min klodset- og generthed gjorde dog, at det kun blev til beundring på afstand. Disse egenskaber afholdt mig dog ikke fra at forsøge mig som kandidat for kommunisterne ved skolens prøvevalg i forbindelse med folketingsvalget i oktober 1945, vistnok med et pænt stemmetal. Det var unægtelig nemmere dengang i de glade befrielsesdage at tale kommunisternes sag, end det blev senere. Ihukommende en senere statsminister: Man har et standpunkt til man tager et nyt. Alt andet er jo beton. Og for mig lysnede det snart. 7. KA på tættere hold En række tilfældigheder bragte mig tættere på KA end de fleste. I påsken 1945 var jeg blevet syg og kunne derfor ikke rejse hjem. Kostskolen kunne jo ikke holdes i gang for én elev. Så jeg flyttede ind hos familien KA.

16 Langgård havde så småt lært mig at spille skak. Da jeg i påskens løb begyndte at rejse mig fra influenzaen, ville KA spille skak. Det skete med de mest umulige skakbrikker, jeg nogensinde har set: tårnhøje, kunstfærdigt udskårne benmonstre totalt uoverskuelige. Det var nu ikke kun derfor, KA vandt. KA hadede at tabe. Det fik jeg siden hen bekræftet under mangfoldige kroketspil i hans have. Og i kroket var jeg den ideelle modstander. Skakspillet lagde vi på hylden, efterhånden som jeg tilskyndet af Langgård var begyndt i skakklubben og klarede mig pænt i konkurrencer (dog langtfra så godt som Mour!). 16 Som nævnt var KA og hans armdyst med smeden trækplastret ved den årlige byfest. På mystisk vis var det faldet i mit lod at løbe 1500 m ved samme lejlighed. Jeg vandt i et felt, der fortrinsvis bestod af tunge bønderkarle, og i en tid, der ikke just var olympisk. Men det talte hos KA. Det ene med det andet, jeg stod mig godt med KA. Derfor var det min opgave, hver aften i vinterhalvåret at gå over gaden til KA og hente en kurv æbler til uddeling blandt propper og kostelever. Og det var min opgave at spørge KA om lov, når kosteleverne ønskede biograftilladelse. KA var filmcensor og dermed vel inde i alle film. Det er sket, at han sagde. Hm, den er ikke værd at spilde penge på. Den næste er meget bedre. Vi var jo ikke alle over aldersgrænsen, så det skete en gang eller to, at han sagde: Den er forbudt for børn. Nå, den tager I vist ikke skade af. Men det går ikke med børnebilletter!. Mens jeg var der, fyldte KA 65. Det fejrede han bl.a. ved at gå græsplænen rundt på hænder. Og ved at springe over bukken i højeste position. Jo, han var en fornøjelig krudtkarl. 8. Dengang der var vintre til - Præliminæreksamen Vinteren var kold, og brændsel var der meget lidt af. Skolen havde købt tørv, der imidlertid var så våde, at de var bedst egnet til brandslukning. I nød og bekneb greb skolen til at fyre med halm. Den eneste, der holdt varmen ved det, var Jansen. Han var pedel og slæbte halm til fyret. En dag var vi alle samlet, propper og kostelever, på et lille værelse som sild i en tønde. I løbet af en times tid fik vi temperaturen op på 7 grader. Så meldte vi i samlet trop: Hjemrejse! I løbet af eftermiddagen fik lærerne fremskaffet brændbare tørv. Idyllen var genoprettet. Tæt på eksamen, der var i marts 1947, blev jeg syg: bronkitis, der siden skulle blive kronisk. Først forsøgte lægen sikkert i god tro at kurere mig med kaliumjodid, der kun gjorde ondt værre. Dernæst et medikament, der smagte så afskyeligt, at jeg skulle indtage det under økonomaens ( Rasmines ) kontrol. Det gjorde i hvert fald ikke sygdommen værre. Skolen sørgede for, at jeg stod den skriftlige eksamen igennem tæt pakket i tæpper og med en varmeovn på klods hold. Dagene mellem skriftlig og mundtlig eksamen bragte mig nogenlunde på højkant, så jeg fastholdt min 1. plads (synd for Anette!), selv om et ug- i sidste fag reducerede mit gennemsnit til ug-. Nå, det rakte da til en plads på Birkerød Statsskole (sammen med Mour).

17 9. Dømt i kloster - oprejsning på Vallø Forud var gået en pudsig periode, som illustrerer en side af kostskole-tilværelsen. Havde mit bagland ikke været så ovenud godt, og min selvbevidsthed på det tidspunkt så hærdet, kunne det nok have sat sig spor. Nu husker jeg det mest som en fornøjelig oplevelse. I en kostskoles hierarki hersker ældste klasse. Det år var vi kun 3 kostelever i ældste klasse: Henning ( Obersten ), Vagn og jeg. Af en eller anden grund, som jeg ikke husker, havde jeg i efteråret 1946, fået lagt mig ud med Obersten. Vagn var jeg aldrig på synderlig god fod med. Så nu stod det En dag lå der en seddel til mig om, at de to (flertallet) havde besluttet, at jeg var lyst i kloster, indtil jeg havde gjort afbigt for den forsyndelse, jeg ikke husker, hvad var. Det betød, at ingen på kostskolen måtte tale med mig eller i øvrigt have noget med mig at gøre. Dagen efter var det rygtedes i klassen, hvor alle (minus de to og mig) mente, at så måtte de to lyses i kloster i klassen. Det frabad jeg mig. Vi skulle ikke blande dagskole og kostskole sammen. De yngre kostelever kom en for en og meget diskret for at fortælle mig, at de ikke var enige med de to. Jeg kunne kun give dem det råd ikke at risikere sanktioner. Jeg skulle nok klare mig. Det gjorde jeg. Fordi jeg havde et godt tilholdssted i byen. Hos Mour, hans mor og to mindre søstre. De blev min familie det sidste halve år i Karise. En pragtfuld familie. Der tilbragte jeg næsten al min fritid, læste, drak te, snakkede, spillede skak, trivedes. Men måske illustrerer det noget, jeg siden har tænkt på: Det er ikke væsentligt for mig at starte med flertallet. Men jeg foretrækker at slutte med at have flertal. Derfor en lille knaldperle til slut: Oberstens far var krovært på Vallø Kro, så det var naturligt at holde vor eksamensfest dér. Obersten sendte indbydelser ud, undtagen til mig, og fik dem alle retur. Enten hele klassen eller ingen. Så den 10. april 1947 tog jeg rutebilen fra Sdr. Bjærge gennem de høje snedriver til eksamensfest på Vallø Kro. Herligt!

18 Karise 67½ a r efter 18 Skolen stod der endnu, om end brugen var ændret Dengang gymnastiksal Hvor KA boede Sel fra den anden side Hvor kosteleverne boede nu en parkeringsplads! Åen var der endnu, men de overdækkede rør var væk. I 2014 genså jeg Karise. For første gang efter 67½ år. Noget var genkendeligt. Men elevbygningen var revet ned. Den var blevet til parkeringsplads. Kroen og med den salen med scenen, der i 1945 havde skjult modstandsbevægelsens våben og biografen alt var væk. Erstattet af en discountbutik. Orientekspressen? Den kører endnu og nu hver halve time! Og Karise den har fået parkeringspladser, masser af parkeringspladser, masser af parkerede biler og ingen mennesker, ikke et øje! De må ha opfundet den fører- og passagerløse bil. Og den forlængede hovedgade. Ikke et øje. Men triste gensyn på kirkegården.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten BESÆTTELSEN ROLLER Værnemagten ANTON SCHMIDT Du er 27 år gammel, og det er dig, der bestemmer over den deling af soldater, som Værnemagten har sendt til Vimmerslev. Du er stolt af at være soldat i den

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul Tre eventyr inspireret af Els Cools univers Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater Af Anneline Köhler Juul Svendborg d. 3.oktober 2013 Springe i skov Drengen spurgte elefanten,

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Annas og min rejse begyndte på Odense Banegård d. 17. november kl. 8. Selv om det var tidligt, var humøret højt, da vi satte kursen mod Kastrup

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været amilien Rantanen var en rigtig storby - familie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere