2. Fra 0 til 17 fra den stra tækte i Sdr. Bjerge til kostskole i Karise

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Fra 0 til 17 fra den stra tækte i Sdr. Bjerge til kostskole i Karise"

Transkript

1 2. Fra 0 til 17 fra den stra tækte i Sdr. Bjerge til kostskole i Karise 1 Bedstemødrene var de stærke, og de gik med tørklæde. Det går ikke du må læse. Besættelsestiden, flystyrt i Venslev og 5.maj 1945 på kostskolen. Tæt på K. A. Kristensen og Langgård. Da børn var i løsdrift og med i bedriften. Væverne samlet til Omøstævne i 1988 Indhold 2.1. Slægt og barndom Rødderne: Far var væver Mors slægt var kort Det begyndte i Menstrup Børn i løsdrift... 4

2 4. Landsbyliv det kære/nære samfund? Et gensyn 72 år efter Vi flytter til Sdr. Bjærge Mor krydser sin skolevej, og jeg arver lærerinden Og så var der jo krigen Lærer Nellemann en særpræget personlighed Mellem husdyr og søstre Far og mor forskellige temperamenter Kostskolen i Karise Det her går ikke. Du må læse! En start med manér - Møde med en fætter Langgård værd at riste en rune for En god tid en spændende tid Den 5. maj Livet på skolen KA på tættere hold Dengang der var vintre til - Præliminæreksamen Dømt i kloster - oprejsning på Vallø Slægt og barndom 1. Rødderne: Far var væver Mors slægt var kort Det første, jeg husker, er knyttet til regn. Jeg har vel været 1½-2 år, da mine forældre tog mig med på besøg hos bedstefar og bedstemor på Ørslev Mark. Om aftenen blev vi hentet af vognmand Johs. Hansen fra Menstrup. Min mor bar mig ud til bilen. Jeg kan endnu genkalde mig fornemmelsen af regn på arme og ansigt. Og den gule vægfarve i vindfanget. Min mor har fortalt, at jeg blev modtaget med manér. Lægen var i kjole og hvidt, kaldt til fra en middag med egnens spidser. Jeg blev født 20 minutter før midnat den 30. juni 1930 det var 20 vigtige minutter. 20 minutter senere og jeg var kommet et år senere i skole! Bedstefar som postbud På fædrene side er jeg væver. Blandt de få undervejs, der har vidst det, har det vakt moro. Ja, selvfølgelig! Det hænger sammen med, at min bedstefar var søn af væve-

3 ren på Omø, Peter Væver, og hans kone, Ane. Dem var der en del af, i hvert fald 6 sønner og 2 døtre. At de gennemgående har fulgt parolen om at gå ud i verden og blive mangfoldige, fremgår af deltagertallet, når slægten mødes hvert fjerde år på Omø. Væveren var som ung kommet til Omø, vistnok fra Kvislemark. Børneflokken spredtes viden om på egnen, og bedstefar var en af dem, der bragte slægten tilbage til Sjælland, nærmere betegnet til Ørslev. Mens en bror blev købmand i Lundforlund, så drev han og bedstemor, Kristiane, livet lang et lille landbrug i Ørslev en smule større end et husmandssted, men ikke stort nok til at brødføde dem og deres fire børn. Derfor måtte det i en del år suppleres med landarbejde og med at køre post fra Sønder Bjerge station til Ørslev. Min far fødtes i 1904 som nr. 4 efter 3 søstre. 3 På mødrene side var min oldefar blevet lam i en ret ung alder. Måske derfor måtte han og oldemor gå fra gården i Venslev og derefter klare sig på et lille husmandssted, 4-5 tdr. land, mellem Venslev og Sønder Bjerge. Han måtte som lam sidde hele dagen i sin stol. Den blev naturligvis slidt derfor havde han to, så han også kunne sidde, når den anden var til reparation. Den ene eksisterede indtil for få år siden. Vi havde den. Man sad godt i den. Deres datter, min mormor, var enebarn, født Noget blev hun vel præget af, at hendes opvækst vendte mod Venslev, der sammen med Rude var en stærkt Indremissionsk enklave på en ellers Grundtvigsk præget egn. Det må have været hårdt at vende hjem, efter at hun var kommet galt af sted, og fødte min mor i Mormor Jeg har fået fortalt, at min mor nærmede sig 20 år, før hun fik at vide, at hendes storesøster var hendes mor, og at hendes mor var hendes bedstemor. Det har nok været med til at præge hende. Bedstefar 90 år, tog gerne ærinder med for de gamle på 80 Det må have været en kolossal oprejsning for min mormor, da to jævnaldrende damer, søstre og begge frøkner, mange år efter de sad ensomme tilbage som forældreenker på deres gård i Venslev sagde til hende: Du kan sagtens. Du har både Karen og børnebørnene!. Min morfar? Måske har jeg truffet ham. Jeg var 13 eller 14 år, da min mormor tog mig med på en lang og mærkelig rejse. Det var under krigen, så det tog en hel dag at nå frem til Hillerød, hvor vi indlogerede os på et lille pensionat over for det, der dengang var tysk lazaret. Vi så på Hillerød og Frederiksborg Slot. Men vi rejste også videre for at besøge min mormors gamle veninde, Hansine, i Lavø, hvor min mormor havde været i huset i Jeg forstod ikke en brik, men husker dog, at jeg fornemmede en besynderlig stemning, da en mand fra nabolaget var inviteret ind på kaffe (og besigtigelse?). Min mormor var så langt Fastre, fætre, mor og bedstemor med mig

4 tilbage, jeg husker, husbestyrerinde på en gård i Karrebækstorp, inden hun som gammel lejede en lille lejlighed i tagetagen på et hus i Bøgelunde. Hun levede yderst spartansk. Alligevel er det ubegribeligt, at hun formåede at lægge til side til mine søstre og mig, så arven efter hende hun døde kort før jul 1951 var det væsentligste grundlag for de første år af mine studier i København. 4 I det slægtled var det konerne, der var de stærke personligheder. Jeg husker både min bedstemor og min mormor som stærke og stovte kvinder, men uforenelige. Der må have været familiebegivenheder, hvor de har været sammen, men jeg husker ikke nogensinde at have set eller hørt dem tale sammen. På sin vis var de begge sikkert meget troende hver på sit. I øvrigt gik bedstemor med tørklæde. Det gjorde bedstemødre og i det hele ældre koner, i hvert fald på landet. I byerne tog damer vist hat på, når de skulle på gaden ellers var de ikke damer. Længere er det såmænd ikke siden. Og det havde bestemt ikke noget med Islam at gøre. Det havde det nu heller ikke, når familierne kom til, at det var praktisk, at nabogårde blev forbundet ved ægteskab. 2. Det begyndte i Menstrup Det stod næppe heller skrevet i stjernerne, at far og mor skulle fejre sølvbryllup og mere sammen. De var ikke jordens mest ideelle kombination. Men sådan magede skæbnen det. Og det bøjer man sig for. De var meget forskellige. Af temperament og holdninger. Begge præget af de miljøer, de kom fra. Og trods ganske få kilometer imellem Ørslev og Venslev, var der mange mil i livssyn. Men sammen satte de skik på 3 unger, som alle har klaret sig godt. Efter giftermålet i 1928 startede de med et lille husmandssted, nærmest en mose, i Menstrup og en mælketur, dvs. at min far supplerede indtægterne fra husmandsstedet ved hver morgen at køre rundt med hest og vogn, samle den nymalkede mælk og bringe den til mejeriet i Marvede. I 1930 blev jeg født. I 1932 fulgte min søster Grethe Far, mor og mig og i 1933 Ditte. I 1932 købte mine forældre en mindre gård eller rettere en brandtomt på Menstrup Mark. Mens gårdens bygninger blev genopført, boede mine forældre i en lejlighed ved gadekæret i Menstrup, og min far arbejdede i skoven. Gården blev med forsikringens billigelse - genopført et par hundrede meter fra tomten. Det hang vistnok sammen med, at den tidligere ejer var kommet af dage på en måde, så man ikke kunne være sikker på, at han ville ligge roligt i sin grav. Tiderne i begyndelsen af 30 erne var hårde, og dén historie har næppe forhøjet gårdens pris. Tilbage på tomten blev hønsehus (nok til større fryd for ræv og ilder end for spøgelser) og en hel del frugttræer, som siden forskaffede mig adskillige mavepiner. 3. Børn i løsdrift Gården i Menstrup gav vide rammer for os småbørn og vor foretagsomhed. At der var nogle hundrede meter til nabobørn, generede os ikke. Vi færdedes over marker og hegn, og ikke mindst skelplantningerne gav spændende bær og gemmesteder. Nutids børn ville være misundelige og pædagogerne korse sig. Vi lærte, hvordan man løber barfodet over hvedestub uden at stikke sig.

5 Et enkelt ubehageligt minde hænger ved. Jeg har hørt, at jeg som etårig havde lyskenbrok. Dengang havde læger den pudsige opfattelse, at så skulle maven holdes kunstigt på plads! Jeg husker jeg har vel været 4-5 år hvordan jeg gemte mig ved nogle stakke bag staldlængerne for at befri mig for det øreklaplignende jernstativ, jeg var belemret med. 5 Der var masser af dyr på gården. Både ønskede og uønskede. Gården i Menstrup Blandt de sidste var rotter masser af rotter. De var gået i hulmuren i udlængerne og derfor i praksis umulige at udrydde. Vi kunne jo ikke strø omkring med gift, for det kunne grise og høns også finde på at æde. Det gav konkurrencer blandt egnens unge, der om aftenen mødtes med salonrifler i grisestalden. Når lyset pludselig blev tændt, så man rotterne løbe hen ad skillerummene. Hvem nåede at skyde flest på en aften? Men rotter er også hyggelige og underholdende dyr. Om dagen kunne vi studere dem bag glas og ramme, når de kom ud af kornstakkene for at drikke af duggen og nette sig på indersiden af vinduerne i ladebygningen. Indtil markerne i blev drænet, var de i frostperioder yndede udflugtsmål for skoleklasser og andre med hang til skøjteløb. Det var de tilbagevendende oversvømmelser gode til. De var knapt så gode for agerbruget. Dertil kom, at min far blandt sine mange gode egenskaber ikke var født med et arbejdsgivergen. Så i sommeren 1939 solgte mine forældre gården, og vi flyttede igen for nogle måneder ind i en lejlighed i Menstrup også denne gang i et halvt dobbelthus. 4. Landsbyliv det kære/nære samfund? Mens vi boede på gården, var jeg begyndt i skole, nærmere betegnet i forskolen hos frøken Jensen. Forskolen var her betegnelsen for de første to år af den 7-årige skolegang og med en frøken, dvs. en ugift dame, som enelærer. Vi var fire elever i klassen senere voksede den dog med hele 25 % til 5. Før flytningen, der reducerede min skolevej fra et par kilometre til 100 meter, var jeg dog nået over i de stores skole, hvor vi var lidt flere i klassen - den rummede nemlig to årgange. Far kørte lastbil for en vognmand i Spjellerup, bl.a. med mursten til den nye kaserne i Næstved, men også andre ture. Det var oplevelser, når jeg fik lov at køre med skolen var kun hver anden dag. Engang kørte vi tør for benzin, langt fra nogen tank. Men nogen havde en dunk petroleum. Lastbiler var dengang ikke så kræsne, så den kørte, om end den osede fælt. Det var med sær fryd, far gav den en ekstra pot petroleum, da vi undervejs mødte vor landpost til cykels. Han forsvandt prustende i tågerne. Landsbylivet havde sine oplivende momenter. Når to stridbare koner sloges med nedfaldsæbler på gaden, trak det publikum. Øgenavnene var ikke altid kælenavne, men de var sammen med de gode historier - med til at markere den skarpe sociale lagdeling. Ingen eksempler. Og dog. De lokale forbandelser kunne være ganske muntre: Gid din røv må klø og dine arme være for korte!. Mor med os 3 på trappen i Menstrup

6 En særlig erindring står klart: Den 3. september 1939 arbejdede nogle telefonmontører henne ved gadekæret. De sendte mig hen for at høre radio ved middagstid, så jeg kunne komme tilbage og berette om Chamberlains radiotale, den, hvor han erklærede, at England befinder sig i krig mod Tyskland. 5. Et gensyn 72 år efter 6 Forskolen - i baggrunden skimtes den gamle skole i Menstrup For nylig havde jeg lejlighed til at gense de gamle steder, da min søsters børn havde fået den gode ide at invitere deres fætre og kusiner med børn og forældre til et vældig hyggeligt familietræf. Mosen ved mit fødested var fyldt op og var nu fodboldbane ved Marvede gamle Skole - åh ja, det var den nybyggede skole, hvortil jeg blev flyttet fra den gamle skole i Menstrup i efteråret 1939! Forskolen og den gamle skole i Menstrup var genkendelige, om end i helt andre funktioner. De to huse, hvor vi havde boet i 1931 og 1939 ligeså dengang hver for sig tofamiliehuse var nu udbygget til énfamiliehuse. Jo, der er sket en del siden da. Her boede vi i 1931 Her boede vi i Vi flytter til Sdr. Bjærge 1. Mor krydser sin skolevej, og jeg arver lærerinden Nytår 1940 flyttede vi til et lille landbrug, mine forældre havde købt i Sdr. Bjerge. For min mor betød det, at vi nu boede ved den vej, der år før var hendes faste skolevej, og at jeg arvede hendes gamle lærerinde, frøken Sørensen. Afgrænsningen var nemlig lidt anderledes end i Menstrup, så her sad forskolen og frøken Sørensen på de første 3 årgange. Heldigvis (frøken Sørensen og jeg kom aldrig på bølgelængde) varede det kun få måneder, før jeg på ny rykkede over til de store og til lærer Nellemann, der var en helt anden type. Den 9. april 1940 husker jeg især for én episode. Et stykke ude på marken havde vi en markmødding. Måske lignede den fra luften en bunker. I hvert fald påkaldte den sig opmærksomhed fra en Stuka, dvs. et tysk Her boede vi i Sdr. Bjærge

7 styrtbombefly, der tog et dyk med det karakteristiske hyl mod den. Vor over 20-årige hest, Prins, stod på græs lige ved siden af. Den fik et chok, satte sig på sin hale og var siden ikke i stand til at rejse sig ved egen kraft. Nå, vi fik transporteret den hjem, men som brugshest var den færdig og skulle aflives/slagtes. Men Prins var forsikret, så synsmanden kom og synede den. Efter en kold vinter var Prins godt langhåret, og med en saks klippede synsmanden i Prins tykke pelslag de manende bogstaver: DØD. Så kunne forsikringen udbetales, og Prins fragtes til slagteriet til en fremtid som umådeligt sejt hestekød. 7 Det er vist ikke helt løgn, at der dengang var vintre til. Jeg husker, at jeg nogle dage i 1942 (eller var det 1943?) løb på skøjter til skolen så kraftigt isslag var der faldet. Ellers var vinternætterne præget af dyner, der blev stivfrosne, fordi man åndede på dem, af de larmende telefontråde, der sang i kulden uden for vinduet, og af støjen fra de store flokke af bombefly på vej mod Tyskland. 2. Og så var der jo krigen I begyndelsen mærkede vi vel ikke så meget direkte til krigen. Og dog. Vi måtte jo have rigget til, så vi kunne høre radio fra London. Der blev rationering. Men min mor havde altid været en mester i madmæssigt at få meget ud af lidt. Vi havde korn. Hveden skulle ganske vist afleveres, sådan da. For brød bagt af bygmel er nu hårdt. Far måtte ty til alskens bladgrønt, når piben skulle stoppes og det skulle den. Og vi havde grise. Af og til skete det, at byboere fra Slagelse lagde vejen omkring ved aftenstide og drog videre med en halv eller kvart gris på bagagebæreren i bytte for, hvad vi nu stod og manglede. Bilen, en brugt Morris 8, som far havde købt i 1938 eller 1939, blev klodset op. Den havde givet mig de første køretimer som 9-årig på stille, afsides veje. Anderledes med mor. Hun nåede dengang frem til køreprøven. Midt under prøven drejede hun bilen ind til vejsiden, stod ud og smak bildøren hårdt i, fordi hun fandt den køreprøvesagkyndige grov og uforskammet hvad han uden tvivl var. Dengang var det retrætejobs for afdankede krigskarle. Som krigen skred frem, begyndte overflyvningerne. Englænderne om natten, amerikanerne om dagen. I sommeren 1944 kunne jeg næsten dagligt tælle op til 800 fly i flok på vej med bomber til Tyskland. Vi boede sandelig ved en hovedvej - vistnok fordi flyene tog en bue uden om et stærkt tysk luftforsvar ved Hamburg-Bremen. Om natten kunne vi se skæret fra lyskastere og antiluftskyts og høre detonationerne fra de nordtyske kystbyer. Da betonanlægget i Peenemünde (den tyske prøvestation for V2-bomber på den tyske Østersøkyst neden for Lolland) blev bombet, rystede jorden. Men også bombardementerne af Kiel og Hamburg kunne både ses og mærkes. Der fulgte andet med overflyvningerne. I begyndelse smed de allierede store mængder sølvpapirstrimler ud for at forvirre det tyske antiluftskyts. Det var et specielt syn at vågne op til en glitrende græsmark. De første gange var rygterne, at det var giftigt for køerne. Køerne syntes dog ikke fristet af den alternative kost, og de skulle vist indtage betragtelige mængder for at nå faregrænsen. Med så mange overflyvninger kunne det ikke undgås, at der var mange flystyrt. Det var ulykkelige hændelser, for besætningerne var jo vore venner, og mange af dem, der overlevede styrtet, blev da også hjulpet til Sverige. Alligevel lærte vi også at se de lyse sider. Der var aldrig mangel på silkekjoler på egnen. En faldskærm rækker langt. Og træskoklamper. Gummimassen omkring benzintankene var slidstærk og brugbar til mange formål.

8 En aprildag i 1944 stod jeg udenfor derhjemme, da jeg så et amerikansk fly, tydeligt anskudt, komme hen over Sdr. Bjærge, lette sig for sine bomber i en stribe hen over de åbne marker, slå et slag ud mod Fyrendal Skov og så gå direkte ned i Venslev. Da var jeg allerede på cyklen. Jeg var netop i ly af den første gård i Venslev, da der skete en eksplosion. Hvad det var, ved jeg ikke, så jeg fortsatte. Lidt fremme, over for Brugsen, var en gård i brand og bag Brugsen, ud mod Hyllested, brændte endnu en gård. Flyets ene vinge havde ramt en længe på en tredje gård. Længen var skåret over som med en kniv, men havde fået flyet til at rotere ned i jorden lige bagved i et kæmpekrater. 8 Bogholder Friis kone stod og så ud ad sit køkkenvindue, da flyet slog ned få meter foran hende. Både hun og huset slap uskadte, for centrifugalkraften sendte vragdelene over huset og i en stribe et par kilometre ud over markerne. Men nogle af delene havde altså ramt de to gårde. Flere af besætningen omkom og blev begravet på Venslev Kirkegård, hvorfra de senere blev flyttet til en særlig kirkegård for allierede soldater. Slagelse havde netop fået en ny og fin brandbil, som skulle deltage i slukningen. Ca. 100 meter fra Venslev kørte den tør for benzin. I 1944 skulle vi grave beskyttelsesgrave. Det var ikke godt at vide, hvordan krigen ville slutte. Sammen med Jacob Schmidt, en nabo, gravede vi et stort hul og dækkede det med bjælker og andet gods. Det var vort fælles beskyttelsesrum. Man skulle ellers tro, der var gravet huller nok i vor stakkels jord med alle de skyttehuller, tyskerne fik gravet langs selv de små veje. Netop fik gravet, for til gravearbejdet havde de ungarske soldater, der så meget ynkelige og forkomne ud nærmest som tvangsarbejdere. De blev tilsyneladende ikke betroet farligere våben end en spade. Mig i høsttøj 3. Lærer Nellemann en særpræget personlighed Nok hjalp vi til derhjemme. Men skolen og lektierne kom først. Andet ville nu også have skuffet lærer Nellemann (Carl Nellemann Larsen). Fra et barns synsvinkel kunne han virke overvældende og skræmmende. Han havde nogle voldsomme vist ufrivillige grimasser. Og så var han kirkesanger. I en anden tid ville han have stået model for Holberg: Med sin stemmeklang og -styrke tog han nemt tonen fra 7 degne. Selv om folk kunne more sig over hans stemme og grimasser, var der respekt om ham i sognet. For han var en formidabel lærer. Enelærer for de 2 årgange i hver af de 2 klasser, der mødte på skift hver anden dag. Svær at passe ind i vor tids moderne pædagogik. Absolut disciplin og stor frihed. Men vi skulle knageme lære noget og kunne vore ting, læse, skrive, regne, kende Danmarks byer og historie. På den anden side havde han stor forståelse for, at vi skulle tjene nogle skillinge som klapperdrenge ved jagterne på Holsteinborg et par gange om året.

9 9 For nyligt stødte jeg på et gammelt skolebillede fra Sdr. Bjærge, hvor bl.a. frk. Sørensen (43), Nelleman (42), mine søstre: Ditte (4) og Grethe (18), og jeg selv (48) er med. Hans undervisning var meget individuel, tilpasset den enkelte elev. Han fulgte nøje hver elev med passende udfordringer. Havde man klaret den ene opgave, havde han altid en, der var lidt sværere eller endnu en bog fra det lokale bibliotek, som han også bestyrede. Han var afgørende for, at jeg kom til Karise Kostskole, hvad jeg er ham dybt taknemmelig for. Dér mødte jeg elever fra mange andre skoler. Det bestyrkede mig i, at han havde været en god lærer. 4. Mellem husdyr og søstre Vi børn hjalp til, når grise, køer og hest skulle fodres, eller der skulle muges ud. Også lidt i marken. En enkelt sommer med at plukke morgenfruefrø og derefter i flere år med at bekrige det skrækkelige ukrudt. Et andet år var det sommerkål. Det var til frø, men de ville ikke løbe i stok Vi spiste meget kål den sommer! Normalt var den daglige menu præget af egne produkter. Der var ikke mange dage uden stegt, røget flæsk, som kunne varieres med tilbehøret: kartofler, hvidkål, rosenkål og som nævnt en sommer med masser af sommerkål. Frokosten var rugbrød med røget skinke alt fra egne grise. Variationen indtrådte, når vi lige havde slagtet, men det ferske kød havde begrænset holdbarhed først i de seneste år kom Grethe Ditte

10 der mulighed for at fryse det ned, da Brugsen indrettede et frysehus, hvor vi kunne leje en boks. Ellers var det hurtigt tilbage til det røgede og til sulekarret med det saltede. Hest var der gennem mange år kun én af, og den hed Karl, for den var købt fra en mand, der hed Karl. Den kedede sig ofte gudsjammerligt og var glad, når vi gjorde den selskab eller der var kattekillinger at se på foran krybben. 10 Bortset fra Karl og Henrys store belgiere, som man kunne ligge mageligt på ryggen af blev mit forhold til heste aldrig hjerteligt. Og dog. Før Karl kom til huse, havde vi gamle Lotte og en ung hest, som var kugleskør, vild og stridbar. En dag udfordrede den Lotte. Det skulle den ikke have gjort. Dens bagfjerdinger var slemt tilredte, og der gik betændelse i sårene. Hver 4. time gennem en periode skulle sårene kradses op og smøres med noget desinficerende. Det blev mit job. Det må have gjort hulens ondt, men den må have forstået, at det var til dens bedste. Over for mig var og blev den from som et lam. Nogen tid efter blev den solgt. Jeg blev aldrig god til at malke. Men køer er herlige forfra. Med grise gik det bedre. I en lang periode havde jeg en gris som kæledyr. Den fulgte mig som en lille hund og var heller ikke større. Soen må have klemt den som lille, så den blev væksthæmmet undtagen i børsterne. Med tiden fik den et sært gammelmands-udseende og en vis lighed med en senere finansminister, Thorkil Livrem. To mindre søstre var i sig selv en udfordring. Vi havde det nok som søskende har flest ind imellem enige. Grethe var den af de to, der lignede far mest af udseende og mor mest af sind, mens Ditte havde fået mere af hans fordragelighed og lyse sind. Rollen som Mor var blevet gammel - også af år storebror meldte sig dog først i teenageårene, når jeg var hjemme på ferie, og især Grethe havde behov for at blive fisket ud af selvskabte konflikter. Far 5. Far og mor forskellige temperamenter Bag om alt det levede vi stille og roligt. Vi var ikke fattige. Målt med nutids alen var det småt. Tiden var til nøjsomhed og genbrug, men det var fælles kår og gav gode tænder. Naboerne havde det ikke bedre. Vi havde til dagen og vejen. Vi børn lærte, at man godt kan lave et spændende skib af en halv roe og nogle pinde. Mors ansættelsesbrev som organist ved Ørslev kirke 1923 Vi legede meget med far. Spillede pind, kastede til streg eller spand. Det frydede ham, hvis vi vandt over ham så havde vi lært det. Han var et legebarn med et

11 lyst sind. Det samme kan jeg ikke sige om mor. Hun var den alvorlige med faste holdninger og opmærksom på omgivelsernes meninger. Som ung havde hun vist været mere munter. Religiøsiteten og måske den tids frygt for graviditet kan have dæmpet munterheden. Spurgte man hende, hvordan det kunne være gået til, at hun og far var blevet gift, var svaret: Vi dansede så godt sammen. Fars og mors gravsted ved Sdr. Bjærge kirke 11 Mor var selvlært organist og spillede i kirken rettere i kirker. Gennem årene blev det til Ørslev, Sdr. Bjerge, Venslev og Holsteinborg. Som 76-årig havde hun 60 års jubilæum og blev fejret så meget bl.a. med en kæmpebibel med guldtryk at hun fangede finten: Det var på tide at lade yngre kræfter komme til. Vi havde et lille orgel, hvor hun hver lørdag gennem alle årene repeterede søndagens salmer for en sikkerheds skyld. Med årene kom jeg til at forstå min far bedre. Det fik jeg aldrig fortalt ham. Han døde pludseligt i marts Efter at have stemt ved kommunalvalget, gik ud bag længen og døde, 70 år gammel. Min mor levede endnu 15 år. Jeg besøgte hende på sygehuset, aftenen før hun døde i november 1989, knapt 84 år gammel. Hun sad hyggeligt og drak kaffe med en gruppe jævnaldrende damer. Bagefter havde jeg en fornemmelse af, at hun vidste, hvor det bar hen, da vi sagde farvel Kostskolen i Karise Det her går ikke. Du må læse! I april 1944 blev jeg konfirmeret og gik ud af skolen efter de obligatoriske 7 år. De følgende måneder havde jeg skiftende småjobs hos landmænd på egnen. En dag i begyndelsen af august 1944 var far og jeg ude at køre byg ind. Jeg stak bygneg op til ham på vognen. Som flere gange før drillede min ryg, der var vokset alt for hurtigt (jeg havde som 14-årig nået mine 185 cm). Pludselig afbrød min far: Det her går ikke. Du må læse!. Han gik hjem og ringede til lærer Nellemann. Skulle jeg læse videre, måtte det blive en kostskole. Selv mellemskoler og realskoler var der langt imellem på landet for slet ikke at tale om gymnasier. Den nærmeste måtte være Slagelse den sorte skole i Plagelse, som poeten havde kaldt den! Rutebilen kørte en gang om dagen, men køreplanen var ikke just afpasset efter skolen. Man skulle ikke stole alt for meget på den. Dagen efter måtte vognmanden fra Menstrup fyre ekstra op i generatoren, og med et par sække bøgebrænde i reserve (den tids benzin) drog far, mor, lærer Nellemann og jeg de 60 km til Karise, hvor vi blev hyggeligt modtaget af førstelærer K. A. Kristensen. Siden erfarede jeg, at KA var en meget betydningsfuld person.

12 12 Kostlæreren skulle hver uge godkende vort regnskab, før vi kunne få lommepengene udbetalt - tallene var andre dengang! Ud over at være førstelærer ved kommuneskolen var han formand for Danmarks Lærerforening, filmcensor (sådan en havde man dengang) og det store trækplaster ved den årlige byfest, hvor han og smeden lagde arm. I denne sammenhæng var det vigtigste imidlertid, at han også drev en privat kost- og realskole, som på 4 år bragte elever frem til præliminæreksamen en slags finere realeksamen. Mens fru Kristensen (meget uofficielt kaldet Morgiane ) bød på kaffe og blødt brød, så KA mig an, stillede et par spørgsmål og afgjorde sagen: Du kan begynde på mandag. Du kommer ind i 2. klasse som nummer 42. Når vi når frem til eksamen, må der kun være 28 og der er kun 28. Skoleåret var dengang pr. 1.april, så klassen var så at sige 5 kvartaler henne. Vi drog hjem, og søndag tog jeg turen på cykel og med kufferten på bagagebæreren, blev pænt modtaget og installeret på kostskolen, hvor jeg delte værelse med Oscar, som gik i 1.klasse. Kosteleverne stykker boede på 1.sal i kostelevbygningen. I stueetagen boede propperne, for dengang havde karlene en mulighed for via forberedelses-( præparand )-klasser at komme på seminariet og derigennem blive lærere. Et led i optagelsesprøven til seminariet var violinspil, så de øvede sig flittigt. Der er stor forskel på en plovstjert og en violin. Det hørtes. 2. En start med manér - Møde med en fætter Mandag morgen kom jeg ind i klassen, hvor der sad 41 elever ved 2-mands-borde, og jeg blev plantet ved siden af ham, der sad alene en af de fire kostelever i klassen. Jeg skulle snart lære, hvorfor han sad alene. Han tog sig straks på at moppe mig, og det fortsatte han med. Da vi et par dage efter gik over skolegården fra skolebygningen til elevbygningen, kom han igen. Nu syntes jeg, den spøg var kørt langt nok, så jeg gav ham en solid gang tærsk. Jeg havde læst om kostskoler, og hvad der skete den nytilkomne, der satte sig op mod de gamle i gårde. Alle i skolegården stimlede da også sammen, men til min store overraskelse rørte ikke én en hånd for at hjælpe ham. Snarere gav det mig fra starten en vis prestige. Forklaringen fik jeg 2-3 uger efter. Skole- og kostpengene for ham kom 2-3 dage for sent. Og da var han allerede bortvist. På grund af manglende betaling. Først da fik jeg at vide, at han var Hitler Jugend. Det kan nok have spillet ind for den hurtige bortvisning, som på den tid og baggrund i hvert fald krævede en særlig anledning. Der var 5 kostlærere, hvoraf de 4 boede på skolen (Borre, Langgård, Hviid og Larsen), mens den femte, lærer Hansen, boede i et hus små 100 meter fra skolen, for han var gift med en anden af skolens lærere, fru Hansen. Vi tilbragte mange aftener hos lærerne. Et væsentligt motiv var at følge krigens gang i engelsk radio. Ud fra de begrænsede pladsforhold og til dels efter interesser delte vi

13 os næsten i hold. Jeg kom en del hos Borre, men især hos Langgård, som lærte mig at spille skak og at tale lidt russisk. Jeg husker endnu kun, at kakao er det eneste ord, som skrives og udtales ens på dansk og russisk. En aften var vi en flok hos Borre, bl.a. Knud Andersen, en af propperne. Borre hæftede sig ved, at vi begge hed Andersen: I må jo være i familie. Vi gik med på spøgen. Knud oplyste, at han kom fra Lundforlund. Så er din far vel købmand, sagde jeg. Jo da. Sådan traf jeg min fars fætter, der senere blev primus motor for Væver-stævnerne på Omø. 3. Langgård værd at riste en rune for 13 Langgård var meget speciel og meget kolerisk et nervebundt. Han talte 22 sprog når man har lært de første to, kommer resten såmænd af sig selv. Han oversatte Karel Capek fra tjekkisk og gengav med fryd eksempler på tjekkisk humor, der gennemgående gik ud over tyskerne i almindelighed og Hitler i særdeleshed (Krigen mod Salamanderne, molekularstofzerzetzungskraftrad i stedet for atom-wheel og lignende). Måske skal vi vente med at grine alt for højt, for via islandsk lov til beskyttelse af sagasproget er ideen landet i en dansk valgkamp (2005) som DF s forslag om en dansk sproglov! Jo, mit forhold til Langgård var specielt. Dengang var korporlig afstraffelse i skolen absolut ikke afskaffet. Aldrig har nogen givet mig så mange øretæver, så støt og konsekvent som Langgård. Stort set hver time og vi havde Langgård næsten halvdelen af det samlede timetal indledtes med, at han kom ophidset ind i klassen, røg op til kateteret, røg ned og smak mig et par på kassen for jeg sad nærmest. Så snart klokken ringede Jeg tager en dyst med lærer Larsen ud, var vi de bedste venner, der gerne opsøgte festligt lag og delte et par pilsnere, når lejlighed bød sig. Det var naturligvis en udfordring. Når man alligevel skulle have et par på kassen, kunne man jo lige så godt gøre sig fortjent til dem. Der er knapt grænser for, hvad man kan få kridt og tavleklude til at foretage sig, eller hvilke figurer og oprop, der kan tone frem bag læreren ved hjælp af lidt kinesertråd. Eller en sofafjeder bag kateterskuffen eller den dag skuffen står halvt åben uden den ventede sofafjeder. Jo, der var gang i de praktiske jokes. Det er fristende allerede her at springe til en begivenhed et halvt år før den endelige eksamen. Det var tyndet en del ud i klassen, og vi var klar over, at det betød noget for vor fremtid, at vi slap vel igennem eksamen. Vore forældre betalte trods alt for, at vi gik der. Langgårds fag talte rundt halvdelen af den samlede eksamenskarakter. Og med al den uro, var det jo begrænset, hvad vi lærte. En dag, da Langgård kom farende ind og skulle i gang med den faste rutine, rejste Henning, smedens søn fra Tågerup, og jeg efter aftale med hele klassen os op, gik hen til Langgård, tog fat en i hver arm, løftede ham op og satte ham op bag kateteret med besked om, at nu blev han dér, så skulle vi nok sørge for ro i klassen.

14 Henning, der også var en af Langgårds kammesjukker uden for skoletid, og jeg var begge ret velvoksne af vor alder, men naturligvis for Langgård op som trold af en æske, så vi måtte gentage turen et par gange, før han faldt til ro. Der gik dog kun en dag eller to, før Langgård kom glad og afslappet ind til hver time i klassen. Det holdt skoletiden ud, og vi fik lært en masse. For Langgård var en pragtfuld lærer. 4. En god tid en spændende tid Årene i Karise blev en god tid og en spændende tid. Tiden fra 1944 til 1947 var generelt en spændende tid og alderen fra 14 til 17 år i princippet en modningstid, selv om det for mig nok var så som så med modningen. Jeg lærte at klare mig. 14 Karise var ikke just verdens centrum. En lille stationsby ved Orientekspressen med højskole, kommuneskole, kirken med Moltkernes mausoleum - og kostskolen. Og med å og skov tæt på skolen en herlig tumleplads, som vi kendte ud og ind, i lys og mørke. Det havde vi megen gavn af, nar vi i drillede de tyske gæster på en gård i skovbrynet. Fakse Kalkbrud og Vemmetofte Strand inden for kort cykelafstand. Cykelafstand spændte den gang noget videre end i dag. I april 1945 blev byens højskole beslaglagt af tyskerne og belagt med Hitler Jugend, og lige omkring 1. maj kom turen til kommuneskolen. Vi stod for tur og forberedte evakueringen. Men så blev det 4. maj. 5. Den 5. maj 1945 Kosteleverne havde fået biograftilladelse om aftenen den 4. maj. Vi kom ud af biografen lidt før halv ni og var på vej til skolen. Nogen råbte, at der var ved at komme noget spændende i radioen og på den tid kunne noget spændende kun være engelsk radio. Vi løb stærkt, meget stærkt, og nåede gentagelsen: Det meddeles i dette øjeblik. Der blev fest. Alt om evakueringen var glemt. Lærer Hansen fandt førkrigscigaretter, kaffe og cognac frem alt gemt til lejligheden. Og endnu en overraskelse : Kl. 8 næste morgen så vi, at kostlærerne med armbind og maskinpistoler havde etableret vejspærring på Dalbyvejen et par hundrede meter vest for skolen. Og minsandten: kun et kvarter efter var den første bil med bevæbnede Hipo-folk gået i rusen. I nattens løb var kroens scene, hvor vi intetanende havde spillet julekomedie, blevet åbnet den dækkede over modstandsbevægelsens våbenlager. Jeg skal sent glemme, da Marokko-Jensen (10 år i fremmedlegionen) som en anden sherif fra High Noon hastede hen ad hovedgaden med et par håndgranater ved livremmen og et rekylgevær i hånden. Vi var alle lige gennet ind fra gaden, fordi der var varslet en bil med Hipo-folk på vej fra Fakse, hvor de havde skudt på folk. Og Marokko- Jensens skuffelse. Han havde lige indtaget sin stilling i et af de skyttehuller, ungarske hjælpetropper havde gravet langs alle veje, da det meddeltes, at Hipo-bilen var drejet fra og slet ikke kom her forbi.

15 Og KA i ensom majestæt op gennem hovedgaden. Han var netop på vej fra kirke, da vi alle blev gennet inden døre. Men hverken tyskerne eller modstandsfolk skulle bestemme, hvor han skulle gå hvornår. 6. Livet på skolen 15 Skolemæssigt havde de første efterårsmåneder Hovedgaden i Karise - dengang 1944 været ret strenge. Jeg skulle jo nå det, de andre havde lært, før jeg kom. Nellemann havde imidlertid rustet mig særdeles godt, men der var jo fag, jeg slet ikke havde haft. Pudsigt nok var det dengang sådan, at en god karakterbog gav prestige i klassen. Til jul havde jeg nået 2. pladsen, og siden veg jeg ikke fra 1. pladsen. Generelt havde jeg det ovenud godt med kammerater, både i klassen og på kostskolen. Jeg delte bord med Mour (Erling Mouritsen), som var dagelev fra Karise. Vi var også sammen i skakklubben, hvor Mour var en fremragende skakspiller: Af og til fordrev vi da også (Langgårds) timer i skolen med et parti skak på et diskret lille bræt under bordet. Jeg mindes især en situation, hvor Mour i en skakturnering var sat over for en ældre, hærdet og selvbevidst turneringsspiller. Mour var dengang lille og spinkel og så endnu yngre ud, end han var. Han startede ydmygt med dybt sænket hoved modparten mageligt tilbagelænet på stolen, skuende sejrssikkert ud over bræt og lokale. Forvandlingen skete i små trin, næsten synkront: modparten, der træk for træk bøjede hovedet og siden kroppen længere og længere frem og ned Mour nøk for nøk den anden vej, indtil han forkyndte: Skak. Mat. En anden situation, som jeg troede kun kunne forekomme i Gøg og Gokke-film. Som nævnt var korporlig straf ikke afskaffet dengang. Den forekom dog sjældent uden for Langgårds timer. Borre og Hviid havde aldrig brug for at gribe til den, Larsen yderst sjældent og måske netop derfor: En dag havde en elev forbrudt sig, så Larsen takserede det til en på kassen. Vi stod i gymnastiksalen på rad og række. Larsen svingede armen, synderen dukkede sig i sidste øjeblik, og den sagesløse nabo gik omkuld, ramt og totalt overrasket af Larsens propre højre. Der var også piger i klassen flere søde piger. Min klodset- og generthed gjorde dog, at det kun blev til beundring på afstand. Disse egenskaber afholdt mig dog ikke fra at forsøge mig som kandidat for kommunisterne ved skolens prøvevalg i forbindelse med folketingsvalget i oktober 1945, vistnok med et pænt stemmetal. Det var unægtelig nemmere dengang i de glade befrielsesdage at tale kommunisternes sag, end det blev senere. Ihukommende en senere statsminister: Man har et standpunkt til man tager et nyt. Alt andet er jo beton. Og for mig lysnede det snart. 7. KA på tættere hold En række tilfældigheder bragte mig tættere på KA end de fleste. I påsken 1945 var jeg blevet syg og kunne derfor ikke rejse hjem. Kostskolen kunne jo ikke holdes i gang for én elev. Så jeg flyttede ind hos familien KA.

16 Langgård havde så småt lært mig at spille skak. Da jeg i påskens løb begyndte at rejse mig fra influenzaen, ville KA spille skak. Det skete med de mest umulige skakbrikker, jeg nogensinde har set: tårnhøje, kunstfærdigt udskårne benmonstre totalt uoverskuelige. Det var nu ikke kun derfor, KA vandt. KA hadede at tabe. Det fik jeg siden hen bekræftet under mangfoldige kroketspil i hans have. Og i kroket var jeg den ideelle modstander. Skakspillet lagde vi på hylden, efterhånden som jeg tilskyndet af Langgård var begyndt i skakklubben og klarede mig pænt i konkurrencer (dog langtfra så godt som Mour!). 16 Som nævnt var KA og hans armdyst med smeden trækplastret ved den årlige byfest. På mystisk vis var det faldet i mit lod at løbe 1500 m ved samme lejlighed. Jeg vandt i et felt, der fortrinsvis bestod af tunge bønderkarle, og i en tid, der ikke just var olympisk. Men det talte hos KA. Det ene med det andet, jeg stod mig godt med KA. Derfor var det min opgave, hver aften i vinterhalvåret at gå over gaden til KA og hente en kurv æbler til uddeling blandt propper og kostelever. Og det var min opgave at spørge KA om lov, når kosteleverne ønskede biograftilladelse. KA var filmcensor og dermed vel inde i alle film. Det er sket, at han sagde. Hm, den er ikke værd at spilde penge på. Den næste er meget bedre. Vi var jo ikke alle over aldersgrænsen, så det skete en gang eller to, at han sagde: Den er forbudt for børn. Nå, den tager I vist ikke skade af. Men det går ikke med børnebilletter!. Mens jeg var der, fyldte KA 65. Det fejrede han bl.a. ved at gå græsplænen rundt på hænder. Og ved at springe over bukken i højeste position. Jo, han var en fornøjelig krudtkarl. 8. Dengang der var vintre til - Præliminæreksamen Vinteren var kold, og brændsel var der meget lidt af. Skolen havde købt tørv, der imidlertid var så våde, at de var bedst egnet til brandslukning. I nød og bekneb greb skolen til at fyre med halm. Den eneste, der holdt varmen ved det, var Jansen. Han var pedel og slæbte halm til fyret. En dag var vi alle samlet, propper og kostelever, på et lille værelse som sild i en tønde. I løbet af en times tid fik vi temperaturen op på 7 grader. Så meldte vi i samlet trop: Hjemrejse! I løbet af eftermiddagen fik lærerne fremskaffet brændbare tørv. Idyllen var genoprettet. Tæt på eksamen, der var i marts 1947, blev jeg syg: bronkitis, der siden skulle blive kronisk. Først forsøgte lægen sikkert i god tro at kurere mig med kaliumjodid, der kun gjorde ondt værre. Dernæst et medikament, der smagte så afskyeligt, at jeg skulle indtage det under økonomaens ( Rasmines ) kontrol. Det gjorde i hvert fald ikke sygdommen værre. Skolen sørgede for, at jeg stod den skriftlige eksamen igennem tæt pakket i tæpper og med en varmeovn på klods hold. Dagene mellem skriftlig og mundtlig eksamen bragte mig nogenlunde på højkant, så jeg fastholdt min 1. plads (synd for Anette!), selv om et ug- i sidste fag reducerede mit gennemsnit til ug-. Nå, det rakte da til en plads på Birkerød Statsskole (sammen med Mour).

17 9. Dømt i kloster - oprejsning på Vallø Forud var gået en pudsig periode, som illustrerer en side af kostskole-tilværelsen. Havde mit bagland ikke været så ovenud godt, og min selvbevidsthed på det tidspunkt så hærdet, kunne det nok have sat sig spor. Nu husker jeg det mest som en fornøjelig oplevelse. I en kostskoles hierarki hersker ældste klasse. Det år var vi kun 3 kostelever i ældste klasse: Henning ( Obersten ), Vagn og jeg. Af en eller anden grund, som jeg ikke husker, havde jeg i efteråret 1946, fået lagt mig ud med Obersten. Vagn var jeg aldrig på synderlig god fod med. Så nu stod det En dag lå der en seddel til mig om, at de to (flertallet) havde besluttet, at jeg var lyst i kloster, indtil jeg havde gjort afbigt for den forsyndelse, jeg ikke husker, hvad var. Det betød, at ingen på kostskolen måtte tale med mig eller i øvrigt have noget med mig at gøre. Dagen efter var det rygtedes i klassen, hvor alle (minus de to og mig) mente, at så måtte de to lyses i kloster i klassen. Det frabad jeg mig. Vi skulle ikke blande dagskole og kostskole sammen. De yngre kostelever kom en for en og meget diskret for at fortælle mig, at de ikke var enige med de to. Jeg kunne kun give dem det råd ikke at risikere sanktioner. Jeg skulle nok klare mig. Det gjorde jeg. Fordi jeg havde et godt tilholdssted i byen. Hos Mour, hans mor og to mindre søstre. De blev min familie det sidste halve år i Karise. En pragtfuld familie. Der tilbragte jeg næsten al min fritid, læste, drak te, snakkede, spillede skak, trivedes. Men måske illustrerer det noget, jeg siden har tænkt på: Det er ikke væsentligt for mig at starte med flertallet. Men jeg foretrækker at slutte med at have flertal. Derfor en lille knaldperle til slut: Oberstens far var krovært på Vallø Kro, så det var naturligt at holde vor eksamensfest dér. Obersten sendte indbydelser ud, undtagen til mig, og fik dem alle retur. Enten hele klassen eller ingen. Så den 10. april 1947 tog jeg rutebilen fra Sdr. Bjærge gennem de høje snedriver til eksamensfest på Vallø Kro. Herligt!

18 Karise 67½ a r efter 18 Skolen stod der endnu, om end brugen var ændret Dengang gymnastiksal Hvor KA boede Sel fra den anden side Hvor kosteleverne boede nu en parkeringsplads! Åen var der endnu, men de overdækkede rør var væk. I 2014 genså jeg Karise. For første gang efter 67½ år. Noget var genkendeligt. Men elevbygningen var revet ned. Den var blevet til parkeringsplads. Kroen og med den salen med scenen, der i 1945 havde skjult modstandsbevægelsens våben og biografen alt var væk. Erstattet af en discountbutik. Orientekspressen? Den kører endnu og nu hver halve time! Og Karise den har fået parkeringspladser, masser af parkeringspladser, masser af parkerede biler og ingen mennesker, ikke et øje! De må ha opfundet den fører- og passagerløse bil. Og den forlængede hovedgade. Ikke et øje. Men triste gensyn på kirkegården.

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

k o r t æ l l i n g e r

k o r t æ l l i n g e r k o r t æ l l i n g e r femsætningshistorier af Cüneyt Pala udgives i samarbejde med forlaget forlæns palepoets publishing, 2015 alle rettigheder, etc. til alle tider og enhver y o u r w o r d s a r e

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med.

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere