Varde Lærerkreds generalforsamling 2014 VARDE LÆRERKREDS 103

Transkript

1 Varde Lærerkreds generalforsamling VARDE LÆRERKREDS 103 GENERALFORSAMLING 2014

2 Varde Lærerkreds generalforsamling Kredsstyrelsen: Varde Lærerkreds Stausvej Varde Tlf: Formand: Kim Jørgensen, Jernbanegade 33, 6780 Ølgod KIMJ@DLF.ORG Næstformand: Dorte Bjerre, Enghavevej 3 Åbningstider: mandag-torsdag 9-15 fredag 9-12 Der kan træffes aftale om samtale udenfor åbningstiden 6800 Varde dobj@dlf.org Kasserer: Susanne Nielsen, Gellerupvej 10, 6800 Varde Redaktør Susanne.Nielsen13@skolekom.dk mail: 103@DLF.ORG Øvrige kredsstyrelsesmedlemmer: Konsulenter og sekretær Uffe Lindberg Bak UL@DLF.ORG Henrik Cramon HECR@DLF.ORG Olga Skov, Hulvigvej 9,Hodde, 6862 Tistrup Olga.Skov@skolekom.dk Ginna Hindsig GIHI@DLF.ORG Mathias Christensen, Tranebærvej 4 Alslev, 6800 Varde mc-arbejde@hotmail.com Bjarne Alsaker, Tarmvej 310, 6830 Nr. Nebel Bjarne.Alsaker@skolekom.dk

3 Varde Lærerkreds generalforsamling Normalisering af lærerarbejdet Kære medlemmer i Varde Lærerkreds Vel mødt til Varde Lærerkreds` generalforsamling den 21. marts kl i Lerpøthallen. I år er det en valggeneralforsamling og her har medlemmerne mulighed for at vælge de kolleger, som, de mener, skal tegne lærerkredsens fagpolitiske indsats de næste 2 år. Hvis der var reelle ønsker om at normalisere vores arbejdstid, hvorfor arbejder vi så ikke 227 arbejdsdage om året og 7,4 timer pr dag. Vores skoledirektør har selv nævnt det på et møde i FællesMED. Økonomisk har vi ikke råd til at sende eleverne i skole mere end 200 skoledage om året pga. udgiften til busdriften, derfor er vi nødt til at samle lærernes arbejdstid på 210 dage, da det ikke giver mening, at deres arbejdstid ligger udenfor elevernes skoledage. Det betyder, at lærernes arbejdspres er større end på det øvrige arbejdsmarked, fordi de arbejder 40 timer om ugen. Efter sidste års lockout, oplever jeg, at lærernes tillid til både regering og de offentlige arbejdsgivere er borte. Selv om vi lokalt er dybt involverede i folkeskolereformen, at lærerne ude på skolerne medinddrages i spørgsmål om planlægningen af næste skoleår, dukker der flere og flere problemer op, når vi bliver konkrete. Varde Kommune tror på, at implementeringen skal ske lokalt, selv de Fælleskommunale principper viser sig nu kun at være pejlemærker. Når jeg fortsat gerne vil opstille til posten som formand for Varde Lærerkreds og dermed også fællestillidsrepræsentant i Varde Kommune, handler det både om, at jeg kan lide at være lærer, at jeg er fagpolitisk engageret, og at jeg har svært ved at se det fornuftige i regeringens og KL`s arbejdstidslov Lov 409, som rammen om det professionelle lærerarbejde. Jeg mener, vores tidligere arbejdstidsaftale var langt mere fleksibel, samtidig med den var tidssvarende i forhold til flextid på det øvrige arbejdsmarked. Som lærere får vi at vide, at vi skal arbejde på en anden måde, tænke anderledes. Men når skolelederne ikke kan få en 40 timers arbejdsuge til at dække de arbejdsopgaver en lærer skal løse, hvor er så den fleksibilitet som Lov 409 arbejdstidsloven skulle have. Består fleksibiliteten i, at man skal kunne drive rovdrift på sine ansatte?

4 Varde Lærerkreds generalforsamling Måske handler det i stedet om, at skolelederne skal tænke anderledes, når lærernes arbejdstid er normaliseret. Er der brug for en Tillidsreform? På det offentlige arbejdsmarked er OAO De Offentlige Ansattes Organisation blevet enige med de offentlige arbejdsgivere om en Tillidsreform. Varde Kommunes Partnerskabsprojekt bliver fremhævet, som et af de tiltag, der kan styrke samarbejdet i kommunerne med de forskellige interessenter til folkeskolen. Jeg er enig i at opgaverne i den offentlige sektor skal løses med tillid til medarbejdernes faglige dømmekraft og i et formaliseret tæt samarbejde mellem ledere og medarbejdere. Og det skal også ske i samarbejde mellem politikere og arbejdsmarkedets parter. Ja, der er brug for en tillidsreform, men jeg bliver noget bekymret, når det fremgår af regeringens Vækstpakke 2014, at der skal findes effektiviseringer for 12 mia. på offentlige ansattes arbejdstidsregler og arbejdsforhold. Og jeg tænker umiddelbart, Lærerne blev de første, hvem bliver de næste? Som Anders Bondo udtrykte det: "Sådan noget med tillid og respekt for medarbejderne - det kan man altså ikke tage alvorligt lige nu!" Og jeg har svært ved at se, hvordan det samarbejde skal blande sig i vores overenskomster, dem forhandler vi et andet sted. Men det kan være finansministeren Bjarne Corydon, mener noget andet! Stem på mig! Jeg vil arbejde for, at vi genfinder glæden ved at være lærer og vejleder. Kun derved styrker vi elevernes læring. Giv lærerne nogle ordentlige rammer for lærerarbejdet, så kan selv folkeskolereformen vise sig at blive en succes! Kim Jørgensen Formand Varde Lærerkreds Danmarks Lærerforening har alligevel valgt at stå udenfor Tillidsreformen. Vi mener, der er brug for langt mere konkrete tiltag. Og så har vi generelt svært ved at forstå timingen lige efter ansatte i underviserverdenen har været gennem en længerevarende lockout.

5 Varde Lærerkreds generalforsamling Forslag til forretningsorden for generalforsamlingen 1. Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen. 2. Dirigenten påser, at forhandlinger fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Medlemmerne må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. 3. Talerne får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten. Dog kan forslagsstilleren og formanden når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 4. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Dirigenten eller 5 medlemmer kan stille forslag om, at debatten afsluttes efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden og forslagsstilleren yderligere tildeles ordet. 5. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten bestemmer, i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. 6. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog kredsvedtægternes 6, hvorefter generalforsamlingen kun kan træffe beslutninger om sager, der er optaget på dagsordenen, samt vedtægternes 14 og 15 om hhv. kredsens ophør og vedtægtsændringer, som kræver, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. 7. Ved valg af kredsformand, delegeret til Danmarks Lærerforenings kongres samt suppleanter, revisor og revisorsuppleant anvendes flertalsvalg. Ved øvrige personvalg anvendes pointmetoden. Der kan forlanges skriftlige forslag og skriftlig afstemning. Valg af delegeret og suppleanter til Danmarks Lærerforenings kongres foretages efter, at den samlede kredsstyrelse er valgt. Kredsformanden er jf. DLF s vedtægter delegeret. Øvrige delegerede vælges blandt kredsstyrelsesmedlemmerne.

6 Varde Lærerkreds generalforsamling Kredsstyrelsens beretning I slutningen af 2013 blev den nye folkeskolelov vedtaget i folketinget. En reform af folkeskolen, der skal løfte det faglige niveau, give eleverne en længere skoledag med anderledes og mere spændende undervisning. Et ambitiøst løft, mener politikerne, men glemmer at fortælle, at det sker ved, at lærerne skal undervise langt mere med den konsekvens, at der bliver meget dårligere mulighed for at forberede og efterbehandle undervisningen. I Danmarks Lærerforening og i Varde Lærerkreds mener vi, at det vil svække fagligheden og give mindre spændende undervisning. Offentlige arbejdsgivere lockouter lærere Den nye reform af folkeskolen er blevet skabt i et meget dramatisk år på det offentlige arbejdsmarked, og det har været underviserområdet, der har måttet holde for! Det er sket gennem arbejdsgivernes helt urimelige fire ugers lange lockout og den efterfølgende arbejdstidslov, Lov 409. En lockout der i Varde Kommune ramte overenskomstansatte lærere på folkeskoleområdet og på UU-Varde. Det undrede mange, at vejlederne, der ikke arbejder under den arbejdstidsaftale, Kommunernes Landsforening ville have skaffet af vejen, skulle inddrages i konflikten, men både regering og kommunerne var stålsatte i forhold til at ramme Danmarks Lærerforening så økonomisk hårdt som muligt. Efterfølgende ved vi, at det handler om, at lærernes arbejdstid skal finansiere en folkeskolereform. KL`s udspil til en aftale brød med tidligere standarder for kommunale overenskomster. Overenskomstforhandlingerne anno 2013 og bestræbelserne i Forligsinstitutionen var fra dag et en farce, et aftalt spil mellem Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening, hvor Danmarks Lærerforening fik pistolen for tindingen Underskriv eller betal ved kasse 1! Angreb på Den danske model Angrebet på den danske aftalemodel og dermed angrebet på den danske fagbevægelse, styret af en socialdemokratisk ledet regering, blev hurtigt hovedtemaet under konflikten. Under overskriften Lærerne bliver de første, hvem bliver de næste? samledes fagbevægelsen i et modsvar til regeringens udspil om en vækstpakke Planen var at modernisere, effektivisere og beskære de offentlige overenskomster med et beløb på 12 mia. Lærerforeningen og den samlede fagbevægelse må se i øjnene, at selvom lærerne under lockouten gennem en fantastisk indsats med stort engagement og sammenhold forhindrede splittelse og økonomisk ruin,

7 Varde Lærerkreds generalforsamling så står vi tilbage med ganske alvorlige udfordringer i forhold til indflydelse og mulighed for at kunne sikre vore medlemmers løn og arbejdsforhold. Med lovindgrebet straffes lærerne yderligere, og budskabet står lysende klart for den øvrige fagbevægelse: Sætter I jer op mod regeringen, kommer det til at koste jer dyrt. Måske bliver lignende magtanvendelser slet ikke nødvendige i fremtiden, se blot på forhandlingerne om pædagogernes arbejdstid, hvor pædagogerne accepterede klare forringelser, og hvor deres formand gav udtryk for, at han forhandlede med en rygende pistol for panden. Mens gymnasielærernes formand forsvarede sin indgåede aftale med henvisninger til afstraffelsen af lærerorganisationerne. Den danske/nordiske model er hermed reelt sat ud af kraft, da regeringen klart har tilkendegivet, at modellen kun eksisterer på regeringens nåde. Nødvendighedens politik, gennemførelse af nødvendige effektiviseringer under den økonomisk krise legitimerer tilsidesættelse af aftaleretten til fordel for ledelsesretten. Det er lederen, der skal lede og fordele arbejdet, for at vi skal kunne klare os i den globale konkurrence! Aftaler forpligter begge parter I regeringen og centraladministrationen er der generelt en manglende forståelse for, at den danske model ikke er et problem i forhold til produktiviteten og den globale konkurrence. Aftaler mellem arbejdsmarkedets parter er i høj grad en forudsætning for både effektivitet og fleksibilitet med et menneskeligt ansigt! Aftaler forpligter begge parter på et fælles ansvar for at sikre, at man lykkes med opgaven. Det er på den måde, vi gennem 100 år har indrettet vores samfund og fundet fælles løsninger på større samfundsmæssige udfordringer på arbejdsmarkedet. Jeg mener, at det fortsat bør være måden, hvorpå vi skal forsøge at finde løsninger. Holdbare løsninger der bakkes op af både arbejdsgivere og arbejdstagere. Den situation, vi står i på underviserområdet, viser med al tydelighed konsekvenserne af en manglende arbejdstidsaftale. Nu er det regeringens og KL`s ansvar at sikre, at Lov 409 kommer til at fungere i praksis. Med ledelsesretten følger ledelsespligten. Det betyder, at skolens ledelse skal forholde sig til den enkelte lærers opgavesammensætning. Lederen skal sikre, at læreren har den nødvendige tid til og de nødvendige muligheder for at løse opgaverne, også de mange opgaver læreren ifølge folkeskoleloven er forpligtet til i forlængelse af undervisningen. Skolelederen skal altså forholde sig til den enkelte lærers konkrete situation, men samtidig er lederen også forpligtet af det grundlæggende forvaltningsmæssige lighedsprincip, der betyder, der ikke må gøres forskel, uden det kan be-

8 Varde Lærerkreds generalforsamling grundes i hvert enkelt tilfælde. KL er enig i ovenstående fortolkning, men at påstå at dette skulle være mindre bureaukratisk og skabe større fleksibilitet end de tidligere aftalte regler, forudsætter i den grad en total mangel på kendskab til folkeskolens virkelighed. lokalt skal sikre den 40 timers arbejdsuge, arbejdets placering på 210 dage og afspadseringsmuligheder. Det kan komme til at betyde, at arbejdsforholdene på kommunens skoler bliver meget forskellige. Uden en arbejdstidsaftale bliver det Varde Lærerkreds` opgave at forberede og give den faglige støtte til tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, så de i deres arbejde kan anvende MED.-systemets muligheder, Lov 409 og arbejdsmiljøloven til at sikre gode arbejds- og personaleforhold for alle vores medlemmer. Varde Kommune følger KL`s linje Varde Kommune har siden kommunesammenlægningen haft en arbejdstidsaftale for lærere beskæftiget på folkeskoleområdet. Det er slut nu. Varde Kommune har valgt at følge regering og KL. Det betyder, at vores arbejde fremadrettet reguleres efter en lovbestemmelse, Lov 409. Holdningen er, at skolelederen har brug for den fulde ledelsesret ude på skolerne for at kunne implementere den nye folkeskolereform. Det handler i virkeligheden om, at omkostningerne ved elevernes længere skoledag skal finansieres af lærernes øgede undervisning! I Varde Kommune har ledelsen valgt at udarbejde kommunale principper for placering af lærernes arbejdstid. De blev fremlagt og drøftet i FællesMED i september måned. Skolechefen har siden udarbejdet Administrativt grundlag for planlægning af skoleåret til skolelederne. I det administrative grundlag kan man læse, at de kommunale principper kun er retningsgivende. Det betyder, at medarbejdere og tillidsrepræsentanter Elevens læring sikres kun med velforberedte lærere På sidste generalforsamling vedtog vi en generalforsamlingsudtalelse, som blandt andet blev sendt til politikerne. I udtalelsen udtrykte vi vores bekymringer forud for den truende konflikt mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Vi pegede på, at Dygtige, engagerede og velforberedte lærere er den enkeltfaktor, der har størst betydning for at skabe kvalitet i folkeskolen og styrke elevernes udbytte af undervisningen. Regeringens planer om at øge antallet af undervisningstimer på bekostning af lærernes forberedelse vil skade kvaliteten og dermed elevernes faglige niveau. Det er fortsat vores bekymring!

9 Varde Lærerkreds generalforsamling Det var et af vores gennemgående budskaber under sidste års lockout i april måned. Det var opløftende at opleve det engagement og den energi, som lærere, tillidsvalgte og kredsstyrelse gik ind i arbejdskampen med. Målet var at påvirke det regeringsindgreb, vi alle vidste, måtte komme. Det var nedslående og meget overraskende at være vidne til et så ubalanceret regeringsindgreb til arbejdsgiverfordel som tilfældet blev! Men set i bakspejlet: Med det parløb regering og KL har kørt, med den drejebog, der var forberedt og skrevet, med de økonomiske rammer, der var en forudsætning for folkeskolereformen, var der på kort sigt et åbenbart behov for at køre lærerne og Danmarks Lærerforening af banen, så Lov 409 kunne blive en realitet. Spørgsmålet er, om vi kunne have ageret anderledes, når der på intet tidspunkt var tale om reelle forhandlinger. Varde Lærerkreds opruster Kredsstyrelsens arbejde har det seneste år drejet sig om regeringsindgrebet og folkeskolereformen. Efter lockouten handlede det centralt først og fremmest om at finde en fornuftig løsning på konfliktkontingent og tilbagebetaling af lån. I Varde Lærerkreds mener vi, at DLF-centralt er lykkedes med opgaven, så vi har fastholdt en økonomisk styrke, samtidig med at Særlig Fond, bedre kendt som strejkekassen, reetableres over en 4-årig periode på solidarisk vis. Lokalt har vi haft fokus på en tæt dialog med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på skoler, UU-Varde, PPR og konsulenter på forvaltningen. I maj måned afholdt hovedforeningen møder med alle tillidsvalgte, hvor formålet var at tage temperaturen ude på skolerne efter lockouten, at orientere om konsekvenser og muligheder efter lovindgrebet samt at drøfte strategi med et hovedstyrelsesmedlem. I Varde Lærerkreds har vi afholdt fire kurser for vore tillidsrepræsentanter, hvoraf et også har været med deltagelse af arbejdsmiljørepræsentanterne. Temaerne har haft fokus på Folkeskolereformen, Lov 409 og arbejdet i MED-systemet. Lokale kurser for vores tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter vil fortsat være et indsatsområde i Varde Lærerkreds, da det fremadrettet fortsat vil være vigtigt at styrke arbejdet i MED-systemet omkring arbejds- og personaleforhold, samarbejde og

10 Varde Lærerkreds generalforsamling arbejdsmiljø. Derfor har vi også prioriteret, at formand og næstformand har deltaget i centrale kurser om emnet. Tæt kontakt mellem medlemmer og DLF Her knap et halvt år før den nye virkelighed indfinder sig, har både Danmarks Lærerforening centralt, Varde Lærerkreds lokalt og vore medlemmer et gensidigt behov for en tæt dialog, så vi sammen kan målrette vores indsatsområder i forhold til de problemer, der opleves lokalt på de arbejdspladser, vi organiserer. Derfor har hovedforeningen inviteret til Lyttemøder, hvor der har været mulighed for at komme med holdningstilkendegivelser til den førte politik og at komme med forslag til den politik, DLF fremadrettet skal føre. På samme måde har Varde Lærerkreds deltaget i klubmøder på de arbejdspladser i Varde Kommune, vi organiserer. På skolerne har det handlet om Arbejdstidsloven Lov 409, Folkeskolereformen og de fælleskommunale principper for placering af lærernes arbejdstid. På UU-Varde har vi holdt møder i forbindelse med placeringen på Jobcenteret, om ændringer i ledelsesstrukturer, samarbejdsforhold og arbejdsforhold generelt. Med den nye Erhvervsskolereform vil der komme yderligere ændringer på området, som vi også som forening skal kunne håndtere! På PPR har vi også haft en møderække, hvor der har været fokus på at formulere en mere gennemsigtig lønpolitik. Det arbejdes der fortsat på. Partnerskab i Varde Kommune For et år siden introducerede Varde Kommune et projekt inspireret af den Canadiske Ontarie-model. Formålet med projektet skulle være at etablere et partnerskab mellem politikere, lærere, befolkningen og arbejdsgivere, der kunne styrke samarbejdet. Man må unægtelig sige, at projektet kom uheldigt i gang, da tidspunktet for partnerskabets første møde blev ramt af KL`s lockout af lærerne. Projektet blev udskudt til efteråret for ikke at ligge i skyggen af konfliktretorikken mellem kommunerne og lærerne. På OAO`s (Offentlige Arbejderes Organisation) hjemmeside kan man læse om tillidsreformen, der er indgået mellem offentlige arbejdsgivere og offentlige ansatte. Her fremhæves Varde Kommunes partnerskab under et af 7 principper for samarbejde om modernisering af den offentlige sektor. Under et af de beskrevne principper kan man læse, at dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunktet for opgaveløsningen, og at Varde Kommune ønsker en bred dialog om fremtidens skole, hvor der er gjort op med den stramme styring af folkeskolen og andre dele af børne- og ungeområdet. Kommunen tror på, at et bredere partnerskab om udvikling af folkeskolen giver en bedre folkeskole. En endnu bedre skole I forlængelse af denne tænkning har kommunen søsat projektet En endnu bedre folkeskole i Varde Kommune., hvis overordne-

11 Varde Lærerkreds generalforsamling de formål er at implementere folkeskolereformen og arbejdstidsloven byggende på erfaringen om at større forandringsprojekter bedst lykkes, når involverede parter medinddrages i processen og er med til at kvalificere udmøntningen. Projektet organiseres ved at nedsætte en styringsgruppe, en følgegruppe, en referencegruppe og en række arbejdsgrupper. Styregruppen udarbejder kommissorierne for arbejdsgrupperne, der refererer til styregruppen. Ifølge procesplanen for projektet er vi nået dertil, hvor politikernes visioner for Varde Kommunes skolevæsen skal vedtages. Vi har nu mulighed for at udtale os om forslaget. I Varde Lærerkreds mener vi, at forslaget kun bringer meget lidt nyt. Vi er mere bekymrede for, om de rammer lærerne skal fungere i, danner det rette grundlag for at nå regeringens målsætning om at sikre den dygtigste og bedst uddannede generation nogensinde. Efter vedtagelsen i marts måned har skolevæsenet perioden fra marts til juni måned til at udmønte visionsstrategien sammen med skolebestyrelser og lokale MED-udvalg. Varde Lærerkreds er repræsenteret i styregruppen med formand og næstformand, og kredsstyrelsen har været med til at pege på lærerrepræsentanter til arbejdsgrupperne. De arbejdsgrupper, der har skullet forholde sig til økonomiske spørgsmål, er repræsenteret af kredsstyrelsesmedlemmer. I Varde Lærerkreds har vi fokus på, at kommunens sparede lønkroner fra lockouten i april bruges på skoleområdet, hvilket politikerne besluttede i forbindelse med dette års budget. Her besluttedes følgende fordelingsnøgle: 3,6 mio. bruges på lærerarbejdspladser, 5,3 mio. på kompetenceudvikling af lærere og 1,4 mio. på kompetenceudvikling af ledere. Det kan virke paradoksalt, at man som fagforening kan stille sig tilfreds med, at lærerne selv delvist finansierer implementeringen af folkeskolereformen og arbejdstidsloven, men det skal ses i lyset af alternativet! I Esbjerg Kommune gik pengene til at dække øgede udgifter på socialområdet. Varde Lærerkreds i en ny virkelighed I Varde Kommune er holdningen, at implementering af folkeskolereformen og arbejdstidsloven skal løses lokalt med så lidt indblanding fra organisationerne som muligt, herunder Varde Lærerkreds. Derfor bliver en af vores udfordringer at samarbejdet mellem de lokale tillidsvalgte og fællestillidsrepræsentanten styrkes. Varde Lærerkreds skal blive endnu dygtigere til at give tillidsvalgte vejledning, når de har brug for det og arbejde for, at de tilbydes relevante kurser. I kommunalt regi skal tillidsvalgte sammen med deres lokale MED-udvalg på et suppleringskursus i marts måned. Derudover er der i kommunens Hoved-udvalg en fælles vilje og

12 Varde Lærerkreds generalforsamling holdning til, at de lokale MED-udvalg løbende skal kompetenceudvikles, og at nye medlemmer af udvalgene skal uddannes umiddelbart efter valget. Derudover skal vi i kommunen have fokus på arbejdsmiljøarbejdet i MED-udvalgene ved løbende at uddanne vore arbejdsmiljørepræsentanter gennem kurser og konferencer. I Danmarks Lærerforening har man endvidere besluttet, at bibeholde en enkel central kursusdag for tillidsrepræsentantsuppleanten. Når de ikke tilbydes yderligere, handler det om resurser. Løn som motivationsfaktor Der er dog nogle kerneområder, hvor Danmarks Lærerforening og Varde Lærerkreds skal inddrages. Et par af områderne handler om løn- og ansættelsesforhold og brud på overenskomsten. I Varde Kommune er vi på foranledning af Lov 409 i gang med forhandlinger om Varde-tillægget. Det er vanskelige forhandlinger, hvor vi holdnings- og forståelsesmæssigt står langt fra hinanden. Kommunen ønsker en stærk differentieret løntildeling forhandlet på det enkelte arbejdssted, mens Varde Lærerkreds ønsker at fortsætte med den kollektive lønprofil med det samme tillæg til alle, da alle lærere løfter deres del af kerneopgaven for at gøre eleverne dygtigere. Varde Lærerkreds har en forventning om, at lærerne skal kompenseres for både tab af aldersreduktion og de to timers øget undervisning pr. lærer/uge, som er budgetforudsætningen for implementeringen af folkeskolereformen. Varde kommune har den holdning, at midlerne kan findes indenfor nuværende tillæg. Det er tvivlsomt, om der kan findes en løsning inden generalforsamlingen, men der vil emnet blive berørt i den mundtlige beretning. Arbejdsmiljø under LOV 409 Arbejdsmiljøet vil blive et af de områder, der generelt skal mere fokus på. I Varde Lærerkreds vil vi følge situationen omkring lærerarbejdspladser tæt. Bruger skolerne de midler, de får tildelt? Bliver den enkelte medarbejder inddraget i de beslutninger, der træffes? Bliver der lavet handlingsplaner, så arbejdspladserne udvikles over tid og efter behov? Hvordan trives medarbejderne under Lov 409? Hvordan trives medarbejderne med en 40 timers arbejdsuge? Hvad siger sygefraværsstatistikken? Får medarbejderne den kompetenceudvikling, de har behov for, så de kan løfte undervisningsopgaven? Og hvad med inklusionen? Her ligger allerede et oplæg fra en arbejdsgruppe under fællesmed. Oplægget handler om opkvalificering af arbejdsmiljøarbejdet. Som nævnt, bliver arbejdsmiljørepræsentanten en central figur på arbejdspladsen. Det skal kommunen og det lokale MED-udvalg have fokus på, og det skal Danmarks Lærer-

13 Varde Lærerkreds generalforsamling forening og Varde Lærerkreds være yderst opmærksomme på! Vilkår for tillidsvalgte Derfor skal vi med Varde Kommune have forhandlet en ny aftale om vilkår for tillidsvalgte. Nu er begrebet aftale mere eller mindre bandlyst, men får vi ikke en aftale, er det fortsat gældende, at de tillidsvalgte sikres den medgåede tid til opgaven, uden at det påvirker deres øvrige arbejdsopgaver på uhensigtsmæssig vis, eller at der lides løntab i forbindelse med varetagelse af hvervet. Opgaven at sikre dette påhviler skolelederen! Usikkerheden omkring Lykkegårdsskolen som overbygningsskole er nu politisk afklaret. Skolen får lov til at beholde sine ældste elever. I Varde Lærerkreds noterer vi med tilfredshed, at politikerne ikke har brugt et skimmelsvampeangreb på dårligt vedligeholdte skolebygninger, som grundlag for et politisk udspil til en ny skolestruktur. Vi mener stadigvæk, at når vi skal se på skolestrukturen, så bør alle folkeskolens interessenter i Varde Kommune inddrages. Skolestruktur og resursemodel Under kommunalvalget var der bred enighed blandt politikerne om at frede alle matriklerne i nuværende skolestruktur. Ingen brugte tid på, hvordan de ville sikre det økonomiske grundlag for skolerne. Den nuværende resursetildelingsmodel, der er baseret på en klassetildeling for 28 elever, har i flere tilfælde givet store problemer på skolerne, når elevgrundlaget er skrumpet hen over en sommerferie. Vi har i Varde Lærerkreds flere gange problematiseret dette og presset på for at ændre modellen. I en af arbejdsgrupperne under En endnu bedre skole i Varde Kommune er der blevet udarbejdet to nye modeller, der i højere grad tager hensyn til skolestrukturens store og små enheder. En ramme der er mindre følsom over for ændringer i elevtal og ligeledes giver et nyt økonomisk grundlag for folkeskolereformen. Men en resursemodel løser ikke problemet med det faldende børnetal og den nuværende skolestruktur. Når de små årgange slår igennem i 2017, skal vi som kommune stå klar med en løsning.

14 Varde Lærerkreds generalforsamling OK 15 Når jeg afslutningsvis allerede nu nævner overenskomstforhandlingerne i 2015, er det, fordi vi begynder processen dette forår. Danmarks Lærerforening har på kongressen i 2013 vedtaget at arbejde for at indgå aftaler med kommunerne, der hvor det kan lade sig gøre og at gøre det bedre end Lov 409. I Varde Kommune har det ikke været muligt. Men vedtagelsen betyder også, at vi i de kommuner, hvor vi arbejder efter arbejdstidsloven, anvender de værnsregler, der er blevet os givet: Fastholdelse af den fulde tilstedeværelse på skolerne, som loven foreskriver. Til gengæld ydes den professionelle tilgang til lærerfaget, som eleverne har krav på, inden for de rammer, der er os givet.

15 Varde Lærerkreds generalforsamling Bjarne Alsaker Jeg genopstiller til kredsstyrelsen. Jeg er lærer på Nr. Nebel Skole. Jeg har været i kredsstyrelsen siden 2010, hvor jeg er kredsens arbejdsmiljøansvarlige. Jeg sidder derfor i det forpligtende kredssamarbejde, hvor jeg samarbejder med andre kredse om at forbedre arbejdsmiljøet for lærerne. Jeg har uddannelsen som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, og jeg finder arbejdet i Varde Lærerkreds interessant og vigtigt. Arbejdsmiljøindsatsen er vigtig, specielt når vi ser frem på de næste år, hvor skolereformen er hovedemnet. Den øgede arbejdsbelastning i de kommende år vil givet være et af kredsens vigtigste arbejdsområder. Her vil arbejdsmiljørepræsentantens rolle blive mere central og dette samarbejde vil jeg gerne forsat være en del af. Det er vigtigt, at vi som kreds hele tiden er i nærkontakt med skolernes tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter for at sikrer at læreren har ordentlige arbejdsforhold. Jeg ønsker at fortsætte dette arbejde.

16 Varde Lærerkreds generalforsamling

17 Varde Lærerkreds generalforsamling

18 Varde Lærerkreds generalforsamling

19 Varde Lærerkreds generalforsamling

20 Varde Lærerkreds generalforsamling

21 Varde Lærerkreds generalforsamling

22 Varde Lærerkreds generalforsamling

23 Varde Lærerkreds generalforsamling

24 Varde Lærerkreds generalforsamling

25 Varde Lærerkreds generalforsamling

26 Varde Lærerkreds generalforsamling

27 Varde Lærerkreds generalforsamling

28 Varde Lærerkreds generalforsamling

29 Varde Lærerkreds generalforsamling Generalforsamling fredag d. 21. marts 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent og fastsættelse af forretningsorden. 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Budget og fastsættelse af kontingent 6. Valg af Formand Kredsstyrelsesmedlemmer 1 kongresdelegeret og 2 suppleanter 7. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant. 8. Eventuelt. Forslag, som ønskes optaget på dagsordenen, skal skriftligt være kredsformanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Forslag sendes til 103@dlf.org eller Stausvej 30, 6800 Varde.