Skoleskak som forebyggende specialundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleskak som forebyggende specialundervisning"

Transkript

1 Skoleskak som forebyggende specialundervisning

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2. Skoleskak som forebyggende specialundervisning 3. Om Dansk Skoleskak 4. Skoleskak som metode - udenlandske undersøgelser 5. Danske erfaringer 6. Økonomi - implementering af forebyggende specialundervisning Skoleskak som forebyggende specialundervisning 1. udgave, 1. oplag, 2011 Dansk Skoleskak 2011 Redaktion Dansk Skoleskak Grafisk tilrettelæggelse Jona Borrut ISBN Website Forsiden Skoleskak kombinerer leg og læring og øger elevernes evne til at fokusere og tænke langt vigtige elementer i den forebyggende specialundervisning. Rapporten stilles frit til rådighed for politikere, beslutningstagere, medier m.v. Rapporten kan bestilles via

3 Forord Af Niels Egelund Professor i specialpædagogik og direktør for Strategisk Uddannelsesforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Forebyggende specialundervisning er et begreb, der har været anvendt siden 1970 erne, uden at nogen har haft noget bestemt at fylde i det. Det har oftest drejet sig om, at der i perioder har været en ekstra lærer på klassen, enten en lærer, der i forvejen havde klassen til et eller flere fag, eller en specialundervisningslærer, der er kommet ind for at støtte elever, der viste tegn på, at noget var ved at gå galt. Enhver vil mene, at det er bedre at forebygge end at helbrede, og der er derved meget sympati forbundet med forebyggelse. Det har dog ofte været vanskeligt at definere, hvori forebyggende specialundervisning afveg fra almindelig specialundervisning ud over at eleven ikke havde været igennem en pædagogisk psykologisk udredning og dermed var kommet rigtigt ind under specialundervisningsbegrebet. Havde man vanskeligheder med læsning, fik man noget læsestøtte. Havde man vanskeligheder med matematik, fik man noget matematikstøtte, og støtten ville oftest forholde sig til det stof, eleven var i gang med, eller noget supplerende træning af nogle basale færdigheder. Havde man adfærdsmæssige problemer, fx vanskeligheder med koncentration, fik man personlig støtte ved, at en voksen holdt en til ilden eller uden for klassens rammer tog nogle samtaler om eventuelle problemer. Det vil imidlertid være dejligt, hvis den forebyggende indsats bestod af noget helt andet end mere af det, man ikke er god til, eller personlig oppasning og afklarende samtaler. Når man ser, hvor optaget stort set alle børn er af konkurrence, især konkurrence med sociale elementer, er det helt oplagt, at det ville være ideelt, hvis en sådan konkurrence med sociale elementer kunne skabe en forebyggelse af læse- og matematikvanskeligheder såvel som koncentrationsvanskeligheder. Mange vil i den forbindelse tænke på muligheden i computerspil designet til formålet. De findes, og der vil sikkert efterhåndnen udvikles mange flere af dem. Det er imidlertid interessant, at et ældgammelt spil som skak kan dokumenteres at have samme effekter, vel at mærke på en meget mere nærværende måde end et computerspil. Dansk Skoleskak skal have tak for at tage handsken op eller spillet frem, skulle man sige. Specialundervisningens omfang er steget og steget i forhold til almenundervisningen, og skoleskak kan meget vel være en af løsningerne til at bringe mere læring og ro for nogle af de elever, der har brug for noget ekstra opmærksomhed.

4 1. Resumé Den danske folkeskole står i disse år over for en kolossal udfordring, idet der i stigende grad anvendes midler på dyr specialundervisning. Hver 7. elev i den danske folkeskole modtager nu specialundervisning eller støttefunktioner, der koster 12,8 mia. årligt eller 29,7 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. Derfor er der både pædagogiske, sociale og økonomiske grunde til at forebygge på dette område. Forebyggende specialundervisning har imidlertid ikke vundet indpas i den danske folkeskole, men de aktuelle udfordringer og ikke mindst de politiske ambitioner på vegne af folkeskolen nødvendiggør, at der sættes målrettet ind hér. Den forebyggende indsats er velkendt og prioriteres på en lang række andre områder som fx sundhed. Udenlandske forskningsundersøgelser viser, at skoleskak for få midler kan gøre en væsentlig forskel ved at styrke skoleelevers koncentrationsevner og læringskompetencer samt fagligt i fx matematik og læsning. Danske eksperter påpeger, at skoleskak har en tilsvarende effekt i Danmark. Dette kan bl.a. ses på baggrund af, at skoler med skoleskak præsterer højere afgangskaraktergennemsnit i samtlige fag sammenlignet med øvrige skoler. Beregninger baseret på tal fra Danmarks Lærerforening viser, at skoleskak kan implementeres på en skole for færre udgifter, end der er forbundet med, at blot én årselev skal have suppleret den almindelige undervisning med specialundervisning eller støttefunktion. Idéen om forebyg gende specialundervisning i form af skoleskak er således ét bud på, hvordan fremtidens folkeskole skaber en bedre skolegang for eleverne og samtidig frigør midler, der kan investeres i en styrkelse af den almene undervisning - et punkt på den skolepolitiske dagsorden hos både skoler, kommuner og politikere. Denne rapport har til hensigt at kvalificere debatten om fremtidens folkeskole på basis af idéen om forebyg gende specialundervisning i form af skoleskak. Rapporten trækker på internationale forsknings undersøgelser, interviews med praktikere og præsenterer talmateriale fra Danmarks Statistik, Finans ministeriet, Uni-C, Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening samt Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL). Rapporten stilles frit til rådighed for politikere, beslutningstagere, medier m.v. FAKTABOKS Integrationsministeriets pris Dansk Skoleskak fik officiel anerkendelse for organisationens samfundsengagerende arbejde, da organisationen vandt Integrationsministeriets Mangfoldighedshedskonkurrence i 2010 med projektet Den Store Skattejagt, en event, med fokus på at realisere rekruttering af frivillige med nydansk baggrund. 04

5 Gennem skoleskak har vi fået øje på nogle børn og set dem fra et nyt perspektiv. Det har gjort, at vi har tænkt ny strategi og har inkluderet skoleskak i den strategi. Karen Margrethe Grønlund, Klostervænget Heldagsskole

6 2. Skoleskak som forebyggende specialundervisning Boomet i elever med særlige udfordringer i mødet med folkeskolen, specialundervisning og støttefunktioner koster et stødt stigende milliardbeløb, og intet tyder på, at antallet af elever med særlige udfordringer/behov bliver mindre i årene fremover. De nyeste tal fra Finansministeriet (FM), Undervisningsministeriet (UVM) og KL viser, at hver 7. elev i den danske folkeskole svarende til elever eller mere end tre elever i hver klasse i dag modtager specialundervisning eller ekstra støtte i skolen. Dét koster samfundet 12,8 mia. hvert år og svarer til 29,7 pct. af bruttoudgifterne til folke - skolen på i alt 38,3 mia. 1 KL anfører i deres udgivelse Brug paletten - Styring af specialundervisning fra november 2009, at kommunerne står på en brændende platform: Kommunerne har store udfordringer med at styre specialundervisningen. Udgifter, ventelister og henvisningerne stiger. Kommunerne har gennem de sidste år haft som mål, at den almene undervisning skal være mere inkluderende. Skolernes udmelding er, at de i dag inkluderer flere børn, som tidligere ville være segregeret til et specialundervisningstilbud. Men samtidig stiger antallet af elever i segregerede tilbud. Kommunerne oplever, at udgifterne til specialundervisningen udhuler budgettet til almenundervisningen. 2 Udfordringen er, at alle børn skal modtage undervisningstilbud, der tilgodeser deres undervisningsbehov, samtidig med at ressourcerne til undervisningsområdet ikke øges. Ydermere er den økonomiske situation i mange kommuner så alvorlig, at der fyres lærere. FAKTABOKS Dansk Skoleskak (DSS) er en samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisation, der arbejder for øget læring og uddannelse. DSS bygger på en særlig idé om, at skoleskak styrker unges intellektuelle og sociale udvikling, når de via skoleskak udvikler koncentration, selvstændighed og analytiske evner. Skoleskak bygger på 50 års dansk praksis, anerkendes af danske eksperter og dokumenteres af udenlandske undersøgelser. Alvoren understreges af, at forbruget på specialundervisning har været stigende de seneste år. Som det fremgår af figur 2.1, så steg de regnskabsbogførte udgifter til specialundervisning fra ca. 1,8 mia. kr. i 1995 til 4,7 mia. kr. i Til sammenligning steg udgifterne til den almindelige folkeskole fra 29,3 mia. kr. i 1995 til 34,3 mia. kr. i Udviklingen har således betydet, at 1 Finansministeriet, Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring 2010, s. 14, 73 og KL, Brug paletten - Styring af specialundervisning 2009, s

7 Figur 2.1 Kilde: Finansministeriet, Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring. 2010, s. 51. Regnskabsførte udgifter til specialundervisning og til folkeskolen i alt, Andelen af regnskabsførte udgifter til specialundervisning i pct. af udgifterne til folkeskolen i alt, Mia. kr., 2010 priser Mia. kr., 2010 priser Pct. Pct Folkeskolen i alt Specialundervisning specialundervisningen er gået fra at udgøre knap 6 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen i 1995 til i år 2008 at udgøre ca. 12 pct., jf. figur 2.1. De politiske forventninger er dog ikke blevet mindre i takt med denne udvikling. Regeringen drømmer om en folkeskole i verdensklasse, afholder skolepolitiske topmøder og gennemfører et 360-graders serviceeftersyn af folkeskolen med Skolens rejsehold. Statsminister Lars Løkke Rasmussen ønsker skærpet fokus på skoleområdet og danske skolebørn i top senest gentaget i forbindelse med offentliggørelsen af regeringens folkeskoleudspil, Faglighed og Frihed, den 8. december Undervisningsminister Tina Nedergaard stiller krav om at få value for money, da Danmark har verdens dyreste folkeskole, og derfor også skal have verdens bedste skole. Imidlertid er Danmark blandt de lande i Europa, der henviser flest elever til specialundervisning. 3 Netop de stigende udgifter til specialundervisning og støttefunktioner er en central udfordring for ministeren: At så mange børn udskilles til specialklasser og specialskoler strider både mod regeringens og kommunernes politiske målsætning om, at den almindelige folkeskole skal være inkluderende. Selv om kommunerne inden for de lovgivningsmæssige rammer har gode muligheder for både at styre og prioritere området efter denne målsætning, vurderer regeringen og KL, at der er behov for initiativer, der kan bremse udgiftsvæksten og frigøre ressourcer, der blandt andet kan være med til at styrke den almindelige undervisning i folkeskolen. 4 3 European Commission, Special Educational needs in Europe 2005, s UVM, Regeringen og KL er enige om at arbejde for øget inklusion i folkeskolen Regeringen%20og%20KL%20er%20enige%20om%20at%20arbejde%20for%20oeget%20inklusion%20i%20folkeskolen.aspx. 07

8 Udfordringen er både, at specialundervisning koster kassen, og at det er en pædagogisk og social udfordring for de elever, det angår. Forebyggende specialundervisning Det er nærliggende at tænke i forebyggelsesinitiativer men endnu har ingen fundet løsningen. I den seneste rapport fra Finansministeriet fra juni 2010 efterlyses netop metoder til at forebygge specialundervisning samt værktøjer til en inklusionsværktøjskasse. 5 Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder har også eksplicit udtrykt ønske om at kunne forebygge de vanskeligheder, der fører til specialundervisning i samråd af 20. oktober 2009: Hvis vi ser på, hvor stigningen i henvisningerne sker, springer især elever med adfærdsproblemer og psykiske vanskeligheder i øjnene. Udfordringen er at forebygge, at disse elever udvikler så store vanskeligheder, at de skal henvises til specialundervisning. Altså: Hvad kan vi gøre for at styrke almenundervisningen? Hvordan kan vi med en tidlig indsats forhindre, at problemerne vokser sig store? 6 Et svar kunne være forebyggende specialundervisning. Forebyggende specialundervisning handler om at kunne imødekomme problemerne som fører til specialundervisning inden de opstår. Dansk Skoleskak har et vedkommende bud her. Flere udenlandske undersøgelser viser, at skoleskak styrker elevernes koncentration og indlæringsevne samt deres evne til at tænke logisk og kreativt. Dét kan nedbringe antallet af elever, der visiteres til specialundervisning. I øvrigt er 3 ud af 4 henvisninger drenge 7, og skoleskak har en stærk appel til netop drenge, idet ca. 85 pct. af de elever, som spiller skoleskak, er drenge. 8 FAKTABOKS DSS har vokseværk! De seneste år har Dansk Skoleskak (DSS) oplevet en markant medlemsfremgang. På lidt mere end et år er antallet af skoleskakklubber steget fra 99 til 154 (56 pct.), mens antallet af aktive medlemmer, i alderen 6-18 år, i samme periode er fordoblet fra til Dette boom er der mange grunde til, bl.a. DSS aktuelle projekter, som BMIS, Landdistriktsprojektet og matematikbogen SKAK+MAT. Se skoleskak.dk/projekter. I det følgende præsenteres organisationen Dansk Skoleskak (kapitel 3), de dokumenterede erfaringer med skoleskak (kapitel 4 og 5) og de økonomiske aspekter ved implementering af forebyggende specialundervisning (kapitel 6) 08

9 5 Finansministeriet, Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring 2010, s Oplyst af tidligere undervisningsminister Bertel Haarder i samråd af 20. oktober http://www.uddannelsesstatistik.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Om%20folkeskolen//Okt/091020%20Svar%20fra%20samraad%20om%20specialundervisning.aspx. 7 UVM, Uddannelse - udvalgte nøgletal , s Læs i øvrigt: Jacobsen og Rathlev, Er skoleskak svaret på folkeskolens udfordringer?, Information (kronik 13. marts 2010). 09

10 3. Om Dansk Skoleskak Dansk Skoleskak (DSS) er en samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisation, der blev grundlagt i 1960 af skoleledere, -lærere og -elever. I dag tilbydes skoleskak på mere end 150 skoler i 59 kommuner. DSS bygger på en særlig idé om, at skoleskak styrker børn og unges intellektuelle og sociale udvikling. Via skoleskak lærer de unge koncentration, selvstændighed og analytiske evner - som kan bruges både i skolen og i resten af livet. Skoleskaks gavnlige virkninger anerkendes af danske eksperter og dokumenteres af udenlandske undersøgelser. DSS rådgiver kommuner, skoler, ledere, lærere, forældre og elever i opstart af skoleskak. Danske skoler prioriterer i stigende grad skoleskak, og aldrig i Dansk Skoleskaks 50-årige levetid, har organisationen oplevet et lignende boom i skoler, der vælger at tilbyde skoleskak. I perioden fra d. 1/08-09 til d. 1/11-10 bød Dansk Skoleskak ca. 75 nye skoler velkommen. DSS har i løbet af de seneste år taget initiativ til en række projekter, der alle bygger på den særlige idé, at skoleskak styrker børn og unges intellektuelle og sociale udvikling. Denne idé ligger også til grund for skoleskak som forebyggende specialundervisning. Bring Minoriteterne i Spil (BMIS) Den mest markante nyskabelse i skoleskakken har været søsættelsen af det store BMIS-projekt. Projektet er kommet til verden i kraft af en bevilling på 2,6 mio. kr. fra Velfærdsministeriet (det nuværende Socialministeriet), og Aarhus Kommune har efterfølgende investeret kr. i BMIS. Projektet tager afsæt i erfaringer fra Chess-in-the-Schools-projekter i New York og skal bidrage til nye idéer og metoder til en bedre social indsats. DSS har tidligere været i USA for at studere resultaterne af implementeringen af skoleskak blandt socialt udsatte grupper. I USA har man siden 1986 anvendt skoleskak i de mest socialt udsatte områder af New York. Det er sket med så stor succes, at Bill Clinton har fremhævet det i sin bog Giving (2007), og derudover er Chessin-the-schools-projektet filmatiseret i den roste film Knights of the South Bronx (2005). Skolerne, som deltager i BMIS-projektet, er i særlig grad udfordret, både hvad angår sociale aspekter, men også fordi mange af deltagerne har en tosproget baggrund. Disse udfordringer, som har ophav andetsteds end skolen, har en indflydelse på elevernes mulighed for at dygtiggøre sig, idet koncentration, re- 10 9Projektets hidtidige skoler i Aarhus og København er bl.a.: Ellekjærskolen, Hasle Skole, Tilst Skole, Blågård Skole, Hillerødgades Heldagsskole, DIA Privatskole, Rådmandsgade Skole, Klostervængets Heldagsskole, Tagensbo Skole, Tovshøjskolen, Sødalskolen og Søndervangskolen. 10 De 8 uger er grundstammen i projektet. Det er i forbindelse med de 8 ugers undervisningsforløb i skoleskak, at interessen for skoleskak skærpes, og at eleverne lærer at spille spillet, således at de sammen med skolens øvrige elever kan deltage frivilligt i skoleskakklubben efter skoletid. Aktiviteterne efter skoletid varetages af skoleskakundervisere sammen med personale fra skolen, interesserede forældre, ældre elever samt frivillige m.fl. Dansk Skoleskaks undervisere varetager undervisningsforløbene på skolen samt deltager i, koordinerer og coacher omkring skoleskak også efter de 8 uger.

11 VIDSTE DU AT...? spekt for autoriteter, ansvar for egen læring, fokus, nærvær og overskud til at lave lektier kan forekomme som særlige udfordringer for elevernes undervisning og uddannelse. Således er der tale om et projekt, der skal skabe rummelighed og inklusion i rammerne af folkeskolen. Ved at arbejde med skoleskak blandt elever med flest udfordringer gives der også en klar indikation af, at skoleskak i Danmark viser samme tendenser som resultaterne af de udelandske undersøgelser. BMIS bygger på et forankringsprincip, idet der på de involverede skoler oprettes en skoleskakklub efter skoletid, som fortsætter, når projektperioden er slut. Disse klubber er afhængige af, at forældre, lærere og de ældste elever engagerer sig, og derfor har DSS udviklet en 2-dages skoleskaklæreruddannelse, der tilbydes til alle skoler, institutioner m.v. Målgruppen er primært lærere og pædagoger, der således får et efteruddannelsestilbud, der gør dem i stand til at organisere skoleskak. Indtil videre er der gennemført uddannelsesforløb i København, Aarhus, Vejle, Haderslev og Nykøbing Mors. De unge uddannes på Dansk Skoleskaks interne hjælpetrænerkurser. BMIS er blevet en realitet gennem samarbejde med udfordrede skoler i Aarhus V og København N og involverer over en 3-årig periode (projektstart august 2009) folkeskoleelever og 150 lærere. 9 Hvert halve år vil 3 nye skoler, i henholdsvis Aarhus og København, blive tilbudt at indgå i projektet. I perioder af 8 uger vil 6 klasser fra hver deltagende skole modtage undervisning i skoleskak samt blive tilbudt skoleskakaktiviteter efter skoletid. 10 Målgruppen består af piger og drenge 4 ud af 5 danskere mener, at elever opnår en øget evne til at koncentrere sig gennem skoleskak. Kilde: Epinion sep i 6-16 års alderen og er ydermere kendetegnet ved at have særlige behov i mødet med skolesystemet. 11 Udover at styrke elevernes universelle læringskompetencer bidrager BMIS i særlig grad til at øge målgruppens tilknytning til foreningslivet. På denne baggrund er der både tale om et projekt, der ligger op til forebyggelse i forhold til sociale udfordringer, manglende integration og ikke mindst senere specialundervisning. I kapitel 5 præsenteres en undersøgelse om skolelederes erfaringer med skoleskak. Stepping Stone Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark er titlen på et projekt, der har til formål at introducere foreningslivet til nydanske unge. I disse år er der en kolossal samfunds- 11 Eleverne i projektet er ofte kendetegnet ved, at de er underrepræsenteret i foreningslivet, og tilmed ofte segregeret efter etnicitet, alder og køn. 11

12 Ivrige børn omkring generalsekretær Mads Jacobsen ved åbningen af skoleskakklub nr. 150 på Nymarkskolen i Slagelse, oktober mæssig udfordring i at sikre integration af børn og unge med anden etnisk baggrund, der desværre er kraftigt underrepræsenteret i det danske foreningsliv (en betydningsfuld bærer af kultur, værdier og normer i det danske samfund). Børne- og ungdoms organisationernes betydning for at engagere og integrere nye generationer af etniske minoriteter i Danmark kan næppe overvurderes og hér tager skoleskakken et aktivt medansvar for at samfundsengagere disse børn og unge. Det er velkendt, at det ellers så mangfoldige foreningsliv i Danmark er meget segregeret, når det gælder nydanskere. De etniske minoriteter har ofte hver især deres egne klubber, sportsforeninger, væresteder osv. Her gør skoleskakken en forskel; i modsætning til traditionelle foreninger som fx spejderforeninger eller kristelige organisationer er forældre med anden etnisk baggrund trygge ved at sende deres børn til skoleskak. I mange af de lande, hvor nydanskerne oprindeligt kommer fra, er skakspillet et socialt integrerende element, der foregår i venskabeligt lag på fx fortovscaféen. Derfor oplever DSS også, at der blandt DSS medlemmer er langt flere med anden etnisk baggrund end i mange andre børne- og ungdomsorganisationer. Hér bringes minoriteterne i spil med skakspillet som interkulturelt medie, der kan knytte bånd, idet skak som et internationalt sprog skaber kommunikation på tværs af kulturer og giver nydan- 12

13 VIDSTE DU AT...? ske børn en chance for at blive integreret med andre børn fra skolen. Når man først er blevet en del af foreningslivets fællesskab, er det velkendt, at der er større chance for, at man senere melder sig ind i andre foreninger. Skoleskakken fungerer således som en stepping stone, dvs. et springbræt, der hjælper med at overvinde barrierer. Skoleskakken introducerer ikke blot DSS, men hele foreningslivet for børn og unge med anden etnisk baggrund det har både foreninger og hele det danske samfund glæde af. Landdistriktsprojekt i Nordjylland Skoleskak en landevej til læring, uddannelse og aktiv fritid er et 1-årigt pilotprojekt, der har til formål at udvikle, teste og vurdere, hvorvidt skole- Kilde: Epinion sep skak virker på landskoler med det overordnede forformål at skabe øget læring, så unge på landet finder interesse for et sundt uddannelses- og livsforløb. Projektet bygger på erfaringer fra USA, Færøerne og Tyrkiet, hvor skoleskak har vist sig særligt anvendeligt på mindre skoler - også for socialt udfordrede unge, der alle modtager et skakspil. Det styrker interessen for læring og uddannelse og tilfører skolen og lokalsamfundet en merværdi, når land og by kan mødes til lige dyst på tanker og idéer. Hver 3. dansker har hørt om Dansk Skoleskak. SKAK+MAT DSS har sammen med Matematiklærerforeningen udgivet bogen SKAK +MAT, der skal hjælpe børn og unge til en mere mangfoldig matematikforståelse med afsæt i skoleskak, hvilket navnlig matematik-usikre og nydanske børn forventes at få glæde af. Projektet støttes af UVM, Danfoss og LEGO. Det forventes, at børn og unge i årene fremover vil arbejde med matematik på nye måder som en integreret del af matematiktimerne. 13

14 4. Skoleskak som metode - udenlandske undersøgelser VIDSTE DU AT...? Flere steder i verden er der gennemført undersøgelser og forskningsprojekter, som vurderer skoleskaks effekt på elevernes indlærings- og koncentrationsevner. Derudover testes også effekten på alt fra den kreative, matematiske, analytiske og kritiske tænkning til de sociale effekter af skoleskak. 12 Skoleskak har en effekt, som man kan se i andre lande. Både hvad angår deres [elevernes] generelle indstilling til dét at lære noget, dét at disciplinere sig til en vis grad, når man skal koncentrere sig, og når man står over for en arbejdsopgave. Men også i de forskellige fag inden for matematik og inden for naturfag og også inden for faglig læsning kan man se, at det i en lang række lande har en effekt at deltage i de her [skoleskak] projekter det viser sig jo at være en kæmpe bevægelse over det meste af verden. Martin Bayer, DPU. 13 I det følgende refereres større skoleskakundersøgelser fra Canada, Tyskland, USA og Skotland. 14 Kapitlet har således til formål at præsentere et billede af skoleskaks potentiale i forhold til nogle af de hovedudfordringer, som den danske folkeskole står over for. Udenlandske undersøgelser Canada: Forbedrede matematiske kompetencer. I Canada gennemførte Louise Gaudreau (PhD i neuropsykologi) i årene en undersøgelse af 5. klassers læring i matematik i New Brunswick, Canada. 15 I alt deltog 437 elever i undersøgelsen, og Gaudreau foretog en sammenligning mellem elever, der 3 ud af 5 danskere mener, at elever opnår en øget evne til at planlægge gennem skoleskak. Kilde: Epinion sep blev undervist i skoleskak og matematik, og en gruppe elever, der blev undervist i matematik alene. Som det ses i figur 4.1 steg skakgruppens problemløsningsevner i undersøgelses perioden fra 62 pct. til 81 pct. Gruppens forbedrede resultater ses i relation til de elever, der alene modtog matematikundervisning. Testresultater viste, at elever, som blev undervist i skoleskak, var 22 pct. bedre til problemløsning end gruppen, der ikke blev undervist i skoleskak. Derudover viste Gaudreaus undersøgelse, at skoleskak-gruppen havde en matematikforståelse, som var 12 pct. bedre end gruppen, der modtog almindelig undervisning Martin Bayer, Institutleder, DPU. TV2 Lorry Brunch, maj 2010, 14 For yderligere materiale henvises til rapporten: Benefits of Chess in Education McDonald, Patrick S., (udateret, kan findes på følgende link: 14

15 Figur 4.1 Kilde: Gadreau, L., Canada Skoleskak-gruppens matematikforståelse Efter skoleskakundervisning Før skoleskakundervisning 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Tyskland: Forbedrede matematiske kompetencer og læsefærdigheder. Nogle år senere blev der gennemført en lignende undersøgelse på universitetet i Trier af Marion Bönsch-Kauke. 16 I perioden kom man frem til de samme konklusioner som Gaudreau: Forbedrede matematiske færdigheder, hvor elevernes matematiske kompetencer bl.a. blev testet i forhold til deres forståelse for tal, operationer, størrelser og mål. Figur 4.2 viser, hvordan en kontrolgruppe samt en eksperimentelgruppe med undervisning i skoleskak klarede sig i matematik-tests. Her viste resultaterne, at den gruppe elever, som havde modtaget undervisning i skoleskak, havde dobbelt så gode testresultater i matematik som landsgennemsnittet. Undersøgelsen fra Trier viste i øvrigt ikke kun en forbedring blandt eleverne i forhold til matematik, men viste også at koncentrationen blandt eleverne blev øget, og det samme blev deres systematiske, rummelig og logisk tænkning. USA: Styrkede læsefærdigheder. At skoleskak kan have en positiv effekt på læse- og sprogforståelsen ses ligeledes i Stuart Margulies (PhD) rapport fra 1991 vedrørende elever i New York City. 17 Her blev det undersøgt, hvorvidt et længerevarende forløb med skoleskak havde indflydelse på elevernes læsefærdigheder. Rapporten havde følgende hovedpointer: Elever, der havde modtaget skoleskakundervisning i skoletiden og deltaget i en skoleskakklub, havde forbedret deres læsefærdigheder væsenligt i forhold til kontrolgruppen. De skoleskakspillende elevers resultater blev efterfølgende sammenlignet med de gennemsnitlige nationale resultater. Skoleskakeleverne udkonkurrerede både det gennemsnitlige nationale niveau såvel som det gennemsnitlige distriktsniveau. Rapportens konklusion var, at den positive forskel i læsefærdigheder skyldes, at skoleskak styrker elevernes intelligens, selvkontrol, analytiske færdigheder og øger koncentrationsevnen. Herudover kunne det konkluderes, at sammenhængen med de øgede læsefærdigheder var naturlige følger af førnævnte. Skotland: Styrkede sociale kompetencer i klasselokalet. På Aberdeen University i Skotland gennemførte man i en undersøgelse med fokus på skoleskaks indvirkning på elevernes sociale, frem for faglige, færdigheder. Undersøgel- 15 Gaudreau, Louise, Étude Comparative sur les Apprentissages en Mathématiques 5e Année, Bönsch-Kauke, Marion, Klüger durch Schach Wissenschaftliche Forschungen zu den Werten des Schachspiels 2008, s Margulies, S., The Effect of Chess on Reading Scores: District Nine Chess Program Second Year Report

16 Skoleskak er en aktivitet, der kan få flere børn med i undervisningen. Skoleskak kan være inkluderende på mange måder. Lise Engholm, Rådmandsgade Skole sen Chess development in Aberdeen s primary schools: A study on Literacy and Social Capital 18 viste, at skoleskakundervisningen hjalp børn med adfærdsvanskeligheder til en bedre og mere hensigtsmæssig opførsel i klassen. Derudover afhjalp undervisningen i skoleskak de uligheder, der var mellem ressourcestærke og ressourcesvage familier, og de ressourcesvage elever fik ved hjælp af skoleskak bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse. Overordnet set konkluderede undersøgelsen følgende: Undervisning i skoleskak kan bidrage til personlig vækst og modstandsdygtighed i tilfælde af fattigdom. Skoleskak bidrager til at lære, hvordan man lærer, og kan være medvirkende til at skabe øget motivation og vilje til at anvende viden. Elever med indlæringsvanskeligheder og humørsvingninger har gavn af at kunne udtrykke følelser i forbindelse med at lære at vinde/tabe i et miljø præget af samarbejde, struktur og et klart adfærdskodeks. 16

17 Skoleskakundersøgelsen fra Aberdeen University samt de udenlandske undersøgelser, som er præsenteret i kapitlet, er blot et udpluk af den forskning, der behandler effekten af skoleskak. Mange års danske erfaringer viser de samme tendenser som de udenlandske undersøgelser, nemlig at elever via skoleskak bliver mere koncentrerede, får øgede matematiske og analytiske evner samt forbedret koncentration, selvstændighed og kritisk tænkning. I det følgende opridses de danske erfaringer med udsagn fra bl.a. de skoleledere, der har valgt at prioritere skoleskak. VIDSTE DU AT...? danskere har gået til skoleskak. Kilde: Dansk Skoleskak Figur 4.2 Resultater af Triers undersøgelse, Tyskland Størrelser og mål Læseforståelse Skoleskakgruppe Kontrolgruppe Landsgennemsnit Skoleskakgruppe Kontrolgruppe Landsgennemsnit 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 18 Forrest, Dod. et al., Chess Developement in Aberdeen's Primary Schools: A Study on Literacy and Social Capital

18 5. Danske erfaringer I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport er der foretaget telefoninterviews med 32 skoleledere på skoler, der har prioriteret skoleskak med (1-6) ugentlige timer til en lærer eller pædagog som et tilbud til skolens elever. Skolelederne blev bl.a. spurgt om: Hvorfor vil du som skoleleder anbefale skoleskak til andre skoleledere? Kan skoleskak bruges som forebyggende specialundervisning? Hvorfor vil du som skoleleder anbefale skoleskak til andre skoleledere? Skolelederne blev først adspurgt om, hvorvidt de ville anbefale skoleskak til andre skoleledere, hvilket 100 pct. svarede ja til. På det opfølgende spørgsmål; Hvorfor vil du anbefale skoleskak til andre skoler?, fordelte svarene sig som det ses i figur 5.1. Besvarelserne viser, at skolelederne forbinder prioriteringen af skoleskak med et stort udbytte for skolen, fordi skoleskak er et godt pædagogisk redskab, der i særlig grad har positive effekter på eleverne. Kan skoleskak bruges som forebyggende specialundervisning? Her svarede 3 ud af 4 skoleledere, at de kan se skoleskak som forebyggende specialundervisning, jf. figur 5.2. Der tegner sig derved et billede af, at skoleledernes erfaringer med skoleskak er, at eleverne bliver styrket i deres faglige såvel som sociale kompetencer. Figur 5.1 Grunde til at anbefale skoleskak? Figur 5.2 Kan skoleskak bruges som forebyggende specialundervisning? 13 % 29 % Skoleskaks positive effekt på børnene Det giver et stort udbytte for eleverne / skolerne Øvrige argumenter Det er et godt pædagogisk redskab 3 % 23 % Ved ikke Nej Ja 45 % 13 % 74 % 18

19 Figur 5.3 Lærernes oplevede forandring hos eleverne i BMIS 36,7 % 20,8 % 22% 9,4% 56,3 % Bring Minoriteterne i Spil (BMIS) Undersøgelsen I bestræbelserne på at anskueliggøre skoleskakkens potentiale i forbindelse med at hæve kompetenceniveauet socialt og intellektuelt for børn og unge i rammerne af folkeskolen præsenteres her data fra BMIS, hvor der arbejdes med skoleskak som metode (læs mere om BMIS i kapitel 3). I forbindelse med BMIS-projektet foretages der løbende spørgeskemaundersøgelser, og den første dataindsamling blev gennemført i december 2009 efter det første undervisningsforløb på 6 skoler. 19 Anden dataindsamling blev gennemført i maj 2010 på baggrund af forårets BMIS-forløb. 20 De i alt 64 respondenter er kendetegnet ved primært at være lærere/pædagoger, der har overværet skoleskakundervisningen af sammenlagt elever fra ,8 % 22,4 % Styrket koncentration 54,2 % 22,49% Styrket sociale kompetencer klasse. 21 Udover lærere og pædagoger har skoleledere også deltaget i undersøgelsen på baggrund af deres viden fra samtaler med lærere og forældre, samt ved deltagelse i undervisningen. Alle respondenter blev instrueret i at tage udgangspunkt i en helhedsbetragtning over klasserne og kun besvare spørgsmål, de mente sig kompetente til at svare på. Respondenterne blev bl.a. bedt om at svare på følgende spørgsmål ud fra mulighederne slet ikke, i mindre grad, i nogen grad og i høj grad : 56 % 22% Styrket selvtillid 31,3% Styrket matematikfærdigheder I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I hvilket omfang har BMIS-projektet styrket elevernes koncentration? I hvilket omfang har BMIS-projektet styrket elevernes sociale kompetencer? I hvilket omfang har eleverne fået mere selvtillid? I hvilket omfang har BMIS-projektet styrket elevernes matematiske færdigheder? 19 8 lektioners undervisning samt afvikling af skoleskakklubsaktiviteter i perioden fra uge på Ellekjærskolen, Hasle Skole, Tilst Skole, Blågård Skole, Hillerødgades Heldagsskole og DIA Privatskole. 20 Rådmandsgade Skole, Klostervængets Heldagsskole, Tagensbo Skole, Tovshøjskolen, Sødalskolen, og Søndervangskolen. 21 I den fremviste statistik er der således frasorteret de respektive besvarelser, hvor respondenten ikke har været i stand til at komme med et kvalificeret svar og derfor har svaret ved ikke. 19

20 Af figur 5.1 ses respondenternes besvarelser. Som det kan ses i figuren, svarede 76 pct. af respondenterne, at de i nogen/høj grad har oplevet en styrkelse af elevernes koncentrationsevne, og 75 pct. svarede, at de i nogen /høj grad så en styrkelse af elevernes sociale kompetencer. I forhold til øvrige skolefag bedømte 66 pct., at de i nogen/høj grad oplevede, at elevernes matematiske færdigheder var styrket via forløbet med skoleskak. Derudover svarede 78 pct. af respondenterne, at der i nogen/høj grad var sket en styrkelse af elevernes selvtillid. Højere gennemsnitskarakterer I lyset af de positive evalueringer fra udenlandske undersøgelser samt erfaringer fra Danmark kunne man forestille sig, at skoler med skoleskak også er skoler, der klarer sig godt karaktermæssigt i sammenligning med skoler, der ikke har skoleskak. Tabel 5.1 ser nærmere på denne hypotese på basis af undervisningsministeriets database med gennemsnitskarakterer for afgangselever på alle landets skoler. Som det fremgår af tabel 5.1 klarer skoleskakskoler - der har haft skoleskak som et tilbud i mindst 2 år og dermed har nået at have en effekt sig bedre end øvrige skoler i samtlige fag og får gennemsnitligt 4,8 pct. højere karakter. Tendensen er særlig udtalt, hvad angår matematisk problemløsning, hvor skoleskak-skolerne i gennemsnit klarer sig 8,3 pct. bedre end de øvrige skoler. 22 Herefter består spørgsmålet, om det er skoleskak, der giver disse skoler bedre gennemsnitskarakterer for afgangseleverne? Der kan selvsagt også være andre grunde, men det kan i hvert fald konstateres, at skoler, der klarer sig godt, bl.a. adskiller sig fra andre ved at have et tilbud om skoleskak. 22 En nærliggende indvending er, at skoler med skoleskak også er ressourcestærke skoler, der klarer sig godt. Tænketanken CEPOS har bearbejdet de samme tal, som er anført i tabel 5.1 og beregnet den enkelte skoles undervisningseffekt, når tallene er korrigeret for forældrenes sociale baggrund (jf. Dette ændrer imidlertid ikke konklusionen: Skoler med skoleskak klarer sig fortsat bedre end sammenlignelige skoler. 20

21 Der er børn på skolerne, der er udfordret, som man skal få øje på, og dem har vi opdaget gennem skoleskakken - pludselig popper de op og bliver stimuleret på en anden måde. Karen Margrethe Grønlund, Klostervænget Heldagsskole Tabel 5.1 Gennemsnitskarakterer for afgangselever. Standpunkter og pct. Skoleskakskoler Øvrige skoler Forskel Forskel pct. Læsning (dansk) 5, 22 4,84 +0,38 7,9 Mundtligt (dansk) 7,05 6,93 +0,12 1,7 Orden (dansk) 5,23 5,18 +0,05 1,0 Retskrivning (dansk) 5,55 5,21 +0,34 6,5 Skriftlig (dansk) 5,69 5,35 +0,34 6,4 Mundtligt (engelsk) 7,00 6,81 +0,19 2,8 Mundtligt (fysik/kemi) 5,93 5,73 +0,20 3,5 Problemløsning (matematik) 7,18 6,63 +0,55 8,3 Færdigheder (matematik) 7,88 7,47 +0,41 5,5 GENNEMSNIT 6,30 6,02 +0,29 4,8 Note: Skoleskak-skoler er defineret som skoler, der har haft skoleskak som et tilbud i mindst to år. Kilde:

22 6. Økonomi - implementering af forebyggende specialundervisning Med verdens dyreste folkeskole handler en løsning på boomet i specialundervisning og støttefunktioner ikke nødvendigvis om at bruge flere penge, men om at bruge pengene bedre. Forebyggende specialundervisning også i form af skoleskak koster, men det er ofte en god investering at forebygge i stedet for at behandle problemerne senere, når de har vokset sig dyre. Langt de fleste henvisninger til specialundervisning sker i klasse, hvorfor det er en god idé allerede at sætte ind med forebyggende specialundervisning i klasse. 23 Undersøgelser viser, at skoleskakundervisning i én time ugentligt er nok til at resultere i en mærkbar effekt, hvad angår matematisk forståelse samt øget koncentration. 24 Et enkelt regnestykke med udgangspunkt i en almindelig folkeskole med tre spor viser, at den årlige udgift ved at implementere skoleskak én ekstra klassetime ugentligt i seks klasser beløber sig til kr. jf. boksen. 6 ugentlige klassetimer på et undervisningsår med 40 uger er 240 klassetimer à 329,17 kr. (inkl. pension, feriepenge mv.) = kr. Udgiften til forebyggende specialundervisning skal rettelig ses i lyset af udgifterne til almindelig specialundervisning. Som det fremgår af figur 6.1, sker der en meget markant fordyrelse, når en (års)elev flytter fra den almindelige undervisning (kr ) til specialundervisning (kr ) eller til undervisning på et specialcenter (kr ). Forskellen i gennemsnitsudgiften pr. folkeskoleårselev ( kr.) og gennemsnitsudgiften til specialundervisning pr. årselev ( kr.) er kr. om året. Forestiller man sig, at et initiativ som forebyggende specialundervisning er i stand til at afhjælpe, at blot én årselev har behov for at flytte fra den almindelige undervisning til specialundervisning, er der frigjort kr. Dette beløb kan dermed investeres i en styrkelse af den almindelige undervisning. Med andre ord: Kan man afhjælpe at én årselev får behov for specialundervisning, har investeringen i skoleskak som forebyggende specialundervisning til en årlig udgift af kr. tjent sig selv hjem. Er det muligt at forebygge flere elevers behov, frigøres yderligere midler, der kan investeres i en styrket almenundervisning. Udgiften til et forløb med forebyggende specialundervisning er således en lille investering, når den sammenholdes med udgifterne til den gennemsnitlige specialundervisning eller vidtgående specialundervisning. Der er derfor både pædagogiske og økonomiske gode grunde til at implementere skoleskak som forebyggende specialundervisning, der samtidig er med til at skabe øget inklusion i folkeskolen. 22

23 Figur 6.1 Gennemsnitsudgifter pr. årselev til undervisning og specialundervisning Gennemsnits udgifter pr. år pr. folkeskoleelev Elev pr. år Elev der modtager specialundervisning pr. år Elev der modtager undervisning på specialcenter pr. år kr kr kr kr kr kr kr kr. 23 DR2 Deadline 18. maj 2010, 24 At én times undervisning i skoleskak om ugen er nok til at resultere i mærkbar effekt er bl.a. påvist i undersøgelsen af Scholz et al. Impact of chess training on mathematics performance and concentration ability of children with learning disabilities, International Journal of Special Education vol. 23 no. 3, 2008, s Kan hentes på følgende link: 23

24 Skoleskak dét er jeg i den grad tilhænger af. Jeg kan i meget høj grad se skoleskak som en del af fremtidens folkeskole. Der lærer eleverne koncentration på en meget speciel måde. Jeg var vundet for sagen lige med det samme. Bertel Haarder, forhv. undervisningsminister Rapporten Skoleskak som forebyggende specialundervisning har til hensigt at kvalificere debatten om fremtidens folkeskole på basis af idéen om forebyggende specialundervisning i form af skoleskak. I dag modtager hver 7. elev i den danske folkeskole specialundervisning eller støttefunktioner, hvilket koster 12,8 mia. årligt eller 29,7 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. Samtidig er der intet, der tyder på, at antallet af elever med særlige udfordringer/behov bliver mindre i årene fremover. I rapporten præsenteres pædagogiske argumenter og økonomiske modeller, der viser, at skoleskak er en relevant metode, som kan forebygge specialundervisning og implementeres som fx én ekstra ugentlig klassetime for alle elever i 6 skoleklasser vel at mærke for færre penge, end det koster, at blot én årselev modtager specialundervisning eller støttefunktioner. Dansk Skoleskak (DSS) er en samfundsengagerende B&U-organisation, der arbejder for øget læring og uddannelse. Organisationen er startet af skoleledere, - lærere og -elever. Skoleskak tilbydes i dag på flere end 150 skoler i 59 kommuner. DSS bygger på en særlig idé om, at skoleskak styrker unges intellektuelle og sociale udvikling, når de via skoleskak udvikler koncentration, selvstændighed og analytiske evner. Skoleskak bygger på 50 års dansk praksis, anerkendes af danske eksperter og dokumenteres af udenlandske undersøgelser, DSS rådgiver kommuner, skoler, ledere, lærere, forældre og elever i opstart af skoleskak. Rapporten trækker på internationale forskningsundersøgelser, interviews med praktikere og præsenterer talmateriale. Professor i specialpædagogik (DPU), Niels Egelund, har skrevet forordet.

Projektet: Bring minoriteterne i spil (BMIS)

Projektet: Bring minoriteterne i spil (BMIS) Projektet: Bring minoriteterne i spil (BMIS) 1. Projektets formål Projektet Bring minoriteterne i spil har til formål at skabe forandring for 6-16 årige unge minoriteter med sociale problemer via skak

Læs mere

Skoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt!

Skoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Skoleskak.dk/start Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Børn og unge er udfordret på koncentration og læring. Skoleskak er en af løsningerne! Er du interesseret i skoleskak

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Tendenser i specialundervisningen

Tendenser i specialundervisningen Tendenser i specialundervisningen Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet 31. marts 2011 Udviklingen siden Den grønne betænkning

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Skole -----x x----- Dansk Skoleskak Bremerholm 6, 5. sal., 1069 København K.

Samarbejdsaftale. mellem. Skole -----x x----- Dansk Skoleskak Bremerholm 6, 5. sal., 1069 København K. Kbh, den xx. xxx 2009 Samarbejdsaftale mellem Skole -----x----- -----x----- og Dansk Skoleskak Bremerholm 6, 5. sal., 1069 København K. Nærværende aftale fastlægger samarbejdet mellem Skolen og Dansk Skoleskak

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015 VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN LøkkeFondens projekter 2014-2015 INTENSIV LÆRING Den 30. juni 2014 troppede 99 drenge op på LøkkeFondens DrengeAkademi. 99 drenge fra hver sin del af landet, men i samme

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer 14. januar 2009 Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer AF KONSULENT CASPER HANSEN, CVHA@DI.DK. Der er stort potentiale for at øge den tid folkeskolens lærere bruger på at undervise

Læs mere

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D Udmøntning af budget 2017 D. 23.01.2017 Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet Indhold Indledning og baggrund...2 Formål...2 Mål...3 Projektets fire spor...3 Øvrige centrale milepæle...5

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Faglighedens og anstrengelsens poesi

Faglighedens og anstrengelsens poesi Faglighedens og anstrengelsens poesi Tre samspillende variabler Rapporten påpeger en praksis, hvorved undersøgelsesskolerne formår at præstere højt i forhold til elevernes faglige og personlige udvikling.

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Billeder af situationen i den danske grundskole, Thomas Nordahl og Niels Egelund Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole, Bent B. Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi: Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

SKOLENS REJSEHOLD REJSEHOLDETS MEDLEMMER. Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI. Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet

SKOLENS REJSEHOLD REJSEHOLDETS MEDLEMMER. Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI. Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet 1 ETS MEDLEMMER Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet Eva Hofman-Bang Direktør for CPH West Henrik Berggren Jessen Skoleleder på Nørremarksskolen

Læs mere

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund. Med stadigt stigende velstand

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere