Skoleskak som forebyggende specialundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleskak som forebyggende specialundervisning"

Transkript

1 Skoleskak som forebyggende specialundervisning

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2. Skoleskak som forebyggende specialundervisning 3. Om Dansk Skoleskak 4. Skoleskak som metode - udenlandske undersøgelser 5. Danske erfaringer 6. Økonomi - implementering af forebyggende specialundervisning Skoleskak som forebyggende specialundervisning 1. udgave, 1. oplag, 2011 Dansk Skoleskak 2011 Redaktion Dansk Skoleskak Grafisk tilrettelæggelse Jona Borrut ISBN Website Forsiden Skoleskak kombinerer leg og læring og øger elevernes evne til at fokusere og tænke langt vigtige elementer i den forebyggende specialundervisning. Rapporten stilles frit til rådighed for politikere, beslutningstagere, medier m.v. Rapporten kan bestilles via

3 Forord Af Niels Egelund Professor i specialpædagogik og direktør for Strategisk Uddannelsesforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Forebyggende specialundervisning er et begreb, der har været anvendt siden 1970 erne, uden at nogen har haft noget bestemt at fylde i det. Det har oftest drejet sig om, at der i perioder har været en ekstra lærer på klassen, enten en lærer, der i forvejen havde klassen til et eller flere fag, eller en specialundervisningslærer, der er kommet ind for at støtte elever, der viste tegn på, at noget var ved at gå galt. Enhver vil mene, at det er bedre at forebygge end at helbrede, og der er derved meget sympati forbundet med forebyggelse. Det har dog ofte været vanskeligt at definere, hvori forebyggende specialundervisning afveg fra almindelig specialundervisning ud over at eleven ikke havde været igennem en pædagogisk psykologisk udredning og dermed var kommet rigtigt ind under specialundervisningsbegrebet. Havde man vanskeligheder med læsning, fik man noget læsestøtte. Havde man vanskeligheder med matematik, fik man noget matematikstøtte, og støtten ville oftest forholde sig til det stof, eleven var i gang med, eller noget supplerende træning af nogle basale færdigheder. Havde man adfærdsmæssige problemer, fx vanskeligheder med koncentration, fik man personlig støtte ved, at en voksen holdt en til ilden eller uden for klassens rammer tog nogle samtaler om eventuelle problemer. Det vil imidlertid være dejligt, hvis den forebyggende indsats bestod af noget helt andet end mere af det, man ikke er god til, eller personlig oppasning og afklarende samtaler. Når man ser, hvor optaget stort set alle børn er af konkurrence, især konkurrence med sociale elementer, er det helt oplagt, at det ville være ideelt, hvis en sådan konkurrence med sociale elementer kunne skabe en forebyggelse af læse- og matematikvanskeligheder såvel som koncentrationsvanskeligheder. Mange vil i den forbindelse tænke på muligheden i computerspil designet til formålet. De findes, og der vil sikkert efterhåndnen udvikles mange flere af dem. Det er imidlertid interessant, at et ældgammelt spil som skak kan dokumenteres at have samme effekter, vel at mærke på en meget mere nærværende måde end et computerspil. Dansk Skoleskak skal have tak for at tage handsken op eller spillet frem, skulle man sige. Specialundervisningens omfang er steget og steget i forhold til almenundervisningen, og skoleskak kan meget vel være en af løsningerne til at bringe mere læring og ro for nogle af de elever, der har brug for noget ekstra opmærksomhed.

4 1. Resumé Den danske folkeskole står i disse år over for en kolossal udfordring, idet der i stigende grad anvendes midler på dyr specialundervisning. Hver 7. elev i den danske folkeskole modtager nu specialundervisning eller støttefunktioner, der koster 12,8 mia. årligt eller 29,7 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. Derfor er der både pædagogiske, sociale og økonomiske grunde til at forebygge på dette område. Forebyggende specialundervisning har imidlertid ikke vundet indpas i den danske folkeskole, men de aktuelle udfordringer og ikke mindst de politiske ambitioner på vegne af folkeskolen nødvendiggør, at der sættes målrettet ind hér. Den forebyggende indsats er velkendt og prioriteres på en lang række andre områder som fx sundhed. Udenlandske forskningsundersøgelser viser, at skoleskak for få midler kan gøre en væsentlig forskel ved at styrke skoleelevers koncentrationsevner og læringskompetencer samt fagligt i fx matematik og læsning. Danske eksperter påpeger, at skoleskak har en tilsvarende effekt i Danmark. Dette kan bl.a. ses på baggrund af, at skoler med skoleskak præsterer højere afgangskaraktergennemsnit i samtlige fag sammenlignet med øvrige skoler. Beregninger baseret på tal fra Danmarks Lærerforening viser, at skoleskak kan implementeres på en skole for færre udgifter, end der er forbundet med, at blot én årselev skal have suppleret den almindelige undervisning med specialundervisning eller støttefunktion. Idéen om forebyg gende specialundervisning i form af skoleskak er således ét bud på, hvordan fremtidens folkeskole skaber en bedre skolegang for eleverne og samtidig frigør midler, der kan investeres i en styrkelse af den almene undervisning - et punkt på den skolepolitiske dagsorden hos både skoler, kommuner og politikere. Denne rapport har til hensigt at kvalificere debatten om fremtidens folkeskole på basis af idéen om forebyg gende specialundervisning i form af skoleskak. Rapporten trækker på internationale forsknings undersøgelser, interviews med praktikere og præsenterer talmateriale fra Danmarks Statistik, Finans ministeriet, Uni-C, Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening samt Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL). Rapporten stilles frit til rådighed for politikere, beslutningstagere, medier m.v. FAKTABOKS Integrationsministeriets pris Dansk Skoleskak fik officiel anerkendelse for organisationens samfundsengagerende arbejde, da organisationen vandt Integrationsministeriets Mangfoldighedshedskonkurrence i 2010 med projektet Den Store Skattejagt, en event, med fokus på at realisere rekruttering af frivillige med nydansk baggrund. 04

5 Gennem skoleskak har vi fået øje på nogle børn og set dem fra et nyt perspektiv. Det har gjort, at vi har tænkt ny strategi og har inkluderet skoleskak i den strategi. Karen Margrethe Grønlund, Klostervænget Heldagsskole

6 2. Skoleskak som forebyggende specialundervisning Boomet i elever med særlige udfordringer i mødet med folkeskolen, specialundervisning og støttefunktioner koster et stødt stigende milliardbeløb, og intet tyder på, at antallet af elever med særlige udfordringer/behov bliver mindre i årene fremover. De nyeste tal fra Finansministeriet (FM), Undervisningsministeriet (UVM) og KL viser, at hver 7. elev i den danske folkeskole svarende til elever eller mere end tre elever i hver klasse i dag modtager specialundervisning eller ekstra støtte i skolen. Dét koster samfundet 12,8 mia. hvert år og svarer til 29,7 pct. af bruttoudgifterne til folke - skolen på i alt 38,3 mia. 1 KL anfører i deres udgivelse Brug paletten - Styring af specialundervisning fra november 2009, at kommunerne står på en brændende platform: Kommunerne har store udfordringer med at styre specialundervisningen. Udgifter, ventelister og henvisningerne stiger. Kommunerne har gennem de sidste år haft som mål, at den almene undervisning skal være mere inkluderende. Skolernes udmelding er, at de i dag inkluderer flere børn, som tidligere ville være segregeret til et specialundervisningstilbud. Men samtidig stiger antallet af elever i segregerede tilbud. Kommunerne oplever, at udgifterne til specialundervisningen udhuler budgettet til almenundervisningen. 2 Udfordringen er, at alle børn skal modtage undervisningstilbud, der tilgodeser deres undervisningsbehov, samtidig med at ressourcerne til undervisningsområdet ikke øges. Ydermere er den økonomiske situation i mange kommuner så alvorlig, at der fyres lærere. FAKTABOKS Dansk Skoleskak (DSS) er en samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisation, der arbejder for øget læring og uddannelse. DSS bygger på en særlig idé om, at skoleskak styrker unges intellektuelle og sociale udvikling, når de via skoleskak udvikler koncentration, selvstændighed og analytiske evner. Skoleskak bygger på 50 års dansk praksis, anerkendes af danske eksperter og dokumenteres af udenlandske undersøgelser. Alvoren understreges af, at forbruget på specialundervisning har været stigende de seneste år. Som det fremgår af figur 2.1, så steg de regnskabsbogførte udgifter til specialundervisning fra ca. 1,8 mia. kr. i 1995 til 4,7 mia. kr. i Til sammenligning steg udgifterne til den almindelige folkeskole fra 29,3 mia. kr. i 1995 til 34,3 mia. kr. i Udviklingen har således betydet, at 1 Finansministeriet, Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring 2010, s. 14, 73 og KL, Brug paletten - Styring af specialundervisning 2009, s

7 Figur 2.1 Kilde: Finansministeriet, Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring. 2010, s. 51. Regnskabsførte udgifter til specialundervisning og til folkeskolen i alt, Andelen af regnskabsførte udgifter til specialundervisning i pct. af udgifterne til folkeskolen i alt, Mia. kr., 2010 priser Mia. kr., 2010 priser Pct. Pct Folkeskolen i alt Specialundervisning specialundervisningen er gået fra at udgøre knap 6 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen i 1995 til i år 2008 at udgøre ca. 12 pct., jf. figur 2.1. De politiske forventninger er dog ikke blevet mindre i takt med denne udvikling. Regeringen drømmer om en folkeskole i verdensklasse, afholder skolepolitiske topmøder og gennemfører et 360-graders serviceeftersyn af folkeskolen med Skolens rejsehold. Statsminister Lars Løkke Rasmussen ønsker skærpet fokus på skoleområdet og danske skolebørn i top senest gentaget i forbindelse med offentliggørelsen af regeringens folkeskoleudspil, Faglighed og Frihed, den 8. december Undervisningsminister Tina Nedergaard stiller krav om at få value for money, da Danmark har verdens dyreste folkeskole, og derfor også skal have verdens bedste skole. Imidlertid er Danmark blandt de lande i Europa, der henviser flest elever til specialundervisning. 3 Netop de stigende udgifter til specialundervisning og støttefunktioner er en central udfordring for ministeren: At så mange børn udskilles til specialklasser og specialskoler strider både mod regeringens og kommunernes politiske målsætning om, at den almindelige folkeskole skal være inkluderende. Selv om kommunerne inden for de lovgivningsmæssige rammer har gode muligheder for både at styre og prioritere området efter denne målsætning, vurderer regeringen og KL, at der er behov for initiativer, der kan bremse udgiftsvæksten og frigøre ressourcer, der blandt andet kan være med til at styrke den almindelige undervisning i folkeskolen. 4 3 European Commission, Special Educational needs in Europe 2005, s UVM, Regeringen og KL er enige om at arbejde for øget inklusion i folkeskolen Regeringen%20og%20KL%20er%20enige%20om%20at%20arbejde%20for%20oeget%20inklusion%20i%20folkeskolen.aspx. 07

8 Udfordringen er både, at specialundervisning koster kassen, og at det er en pædagogisk og social udfordring for de elever, det angår. Forebyggende specialundervisning Det er nærliggende at tænke i forebyggelsesinitiativer men endnu har ingen fundet løsningen. I den seneste rapport fra Finansministeriet fra juni 2010 efterlyses netop metoder til at forebygge specialundervisning samt værktøjer til en inklusionsværktøjskasse. 5 Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder har også eksplicit udtrykt ønske om at kunne forebygge de vanskeligheder, der fører til specialundervisning i samråd af 20. oktober 2009: Hvis vi ser på, hvor stigningen i henvisningerne sker, springer især elever med adfærdsproblemer og psykiske vanskeligheder i øjnene. Udfordringen er at forebygge, at disse elever udvikler så store vanskeligheder, at de skal henvises til specialundervisning. Altså: Hvad kan vi gøre for at styrke almenundervisningen? Hvordan kan vi med en tidlig indsats forhindre, at problemerne vokser sig store? 6 Et svar kunne være forebyggende specialundervisning. Forebyggende specialundervisning handler om at kunne imødekomme problemerne som fører til specialundervisning inden de opstår. Dansk Skoleskak har et vedkommende bud her. Flere udenlandske undersøgelser viser, at skoleskak styrker elevernes koncentration og indlæringsevne samt deres evne til at tænke logisk og kreativt. Dét kan nedbringe antallet af elever, der visiteres til specialundervisning. I øvrigt er 3 ud af 4 henvisninger drenge 7, og skoleskak har en stærk appel til netop drenge, idet ca. 85 pct. af de elever, som spiller skoleskak, er drenge. 8 FAKTABOKS DSS har vokseværk! De seneste år har Dansk Skoleskak (DSS) oplevet en markant medlemsfremgang. På lidt mere end et år er antallet af skoleskakklubber steget fra 99 til 154 (56 pct.), mens antallet af aktive medlemmer, i alderen 6-18 år, i samme periode er fordoblet fra til Dette boom er der mange grunde til, bl.a. DSS aktuelle projekter, som BMIS, Landdistriktsprojektet og matematikbogen SKAK+MAT. Se skoleskak.dk/projekter. I det følgende præsenteres organisationen Dansk Skoleskak (kapitel 3), de dokumenterede erfaringer med skoleskak (kapitel 4 og 5) og de økonomiske aspekter ved implementering af forebyggende specialundervisning (kapitel 6) 08

9 5 Finansministeriet, Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring 2010, s Oplyst af tidligere undervisningsminister Bertel Haarder i samråd af 20. oktober http://www.uddannelsesstatistik.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Om%20folkeskolen//Okt/091020%20Svar%20fra%20samraad%20om%20specialundervisning.aspx. 7 UVM, Uddannelse - udvalgte nøgletal , s Læs i øvrigt: Jacobsen og Rathlev, Er skoleskak svaret på folkeskolens udfordringer?, Information (kronik 13. marts 2010). 09

10 3. Om Dansk Skoleskak Dansk Skoleskak (DSS) er en samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisation, der blev grundlagt i 1960 af skoleledere, -lærere og -elever. I dag tilbydes skoleskak på mere end 150 skoler i 59 kommuner. DSS bygger på en særlig idé om, at skoleskak styrker børn og unges intellektuelle og sociale udvikling. Via skoleskak lærer de unge koncentration, selvstændighed og analytiske evner - som kan bruges både i skolen og i resten af livet. Skoleskaks gavnlige virkninger anerkendes af danske eksperter og dokumenteres af udenlandske undersøgelser. DSS rådgiver kommuner, skoler, ledere, lærere, forældre og elever i opstart af skoleskak. Danske skoler prioriterer i stigende grad skoleskak, og aldrig i Dansk Skoleskaks 50-årige levetid, har organisationen oplevet et lignende boom i skoler, der vælger at tilbyde skoleskak. I perioden fra d. 1/08-09 til d. 1/11-10 bød Dansk Skoleskak ca. 75 nye skoler velkommen. DSS har i løbet af de seneste år taget initiativ til en række projekter, der alle bygger på den særlige idé, at skoleskak styrker børn og unges intellektuelle og sociale udvikling. Denne idé ligger også til grund for skoleskak som forebyggende specialundervisning. Bring Minoriteterne i Spil (BMIS) Den mest markante nyskabelse i skoleskakken har været søsættelsen af det store BMIS-projekt. Projektet er kommet til verden i kraft af en bevilling på 2,6 mio. kr. fra Velfærdsministeriet (det nuværende Socialministeriet), og Aarhus Kommune har efterfølgende investeret kr. i BMIS. Projektet tager afsæt i erfaringer fra Chess-in-the-Schools-projekter i New York og skal bidrage til nye idéer og metoder til en bedre social indsats. DSS har tidligere været i USA for at studere resultaterne af implementeringen af skoleskak blandt socialt udsatte grupper. I USA har man siden 1986 anvendt skoleskak i de mest socialt udsatte områder af New York. Det er sket med så stor succes, at Bill Clinton har fremhævet det i sin bog Giving (2007), og derudover er Chessin-the-schools-projektet filmatiseret i den roste film Knights of the South Bronx (2005). Skolerne, som deltager i BMIS-projektet, er i særlig grad udfordret, både hvad angår sociale aspekter, men også fordi mange af deltagerne har en tosproget baggrund. Disse udfordringer, som har ophav andetsteds end skolen, har en indflydelse på elevernes mulighed for at dygtiggøre sig, idet koncentration, re- 10 9Projektets hidtidige skoler i Aarhus og København er bl.a.: Ellekjærskolen, Hasle Skole, Tilst Skole, Blågård Skole, Hillerødgades Heldagsskole, DIA Privatskole, Rådmandsgade Skole, Klostervængets Heldagsskole, Tagensbo Skole, Tovshøjskolen, Sødalskolen og Søndervangskolen. 10 De 8 uger er grundstammen i projektet. Det er i forbindelse med de 8 ugers undervisningsforløb i skoleskak, at interessen for skoleskak skærpes, og at eleverne lærer at spille spillet, således at de sammen med skolens øvrige elever kan deltage frivilligt i skoleskakklubben efter skoletid. Aktiviteterne efter skoletid varetages af skoleskakundervisere sammen med personale fra skolen, interesserede forældre, ældre elever samt frivillige m.fl. Dansk Skoleskaks undervisere varetager undervisningsforløbene på skolen samt deltager i, koordinerer og coacher omkring skoleskak også efter de 8 uger.

11 VIDSTE DU AT...? spekt for autoriteter, ansvar for egen læring, fokus, nærvær og overskud til at lave lektier kan forekomme som særlige udfordringer for elevernes undervisning og uddannelse. Således er der tale om et projekt, der skal skabe rummelighed og inklusion i rammerne af folkeskolen. Ved at arbejde med skoleskak blandt elever med flest udfordringer gives der også en klar indikation af, at skoleskak i Danmark viser samme tendenser som resultaterne af de udelandske undersøgelser. BMIS bygger på et forankringsprincip, idet der på de involverede skoler oprettes en skoleskakklub efter skoletid, som fortsætter, når projektperioden er slut. Disse klubber er afhængige af, at forældre, lærere og de ældste elever engagerer sig, og derfor har DSS udviklet en 2-dages skoleskaklæreruddannelse, der tilbydes til alle skoler, institutioner m.v. Målgruppen er primært lærere og pædagoger, der således får et efteruddannelsestilbud, der gør dem i stand til at organisere skoleskak. Indtil videre er der gennemført uddannelsesforløb i København, Aarhus, Vejle, Haderslev og Nykøbing Mors. De unge uddannes på Dansk Skoleskaks interne hjælpetrænerkurser. BMIS er blevet en realitet gennem samarbejde med udfordrede skoler i Aarhus V og København N og involverer over en 3-årig periode (projektstart august 2009) folkeskoleelever og 150 lærere. 9 Hvert halve år vil 3 nye skoler, i henholdsvis Aarhus og København, blive tilbudt at indgå i projektet. I perioder af 8 uger vil 6 klasser fra hver deltagende skole modtage undervisning i skoleskak samt blive tilbudt skoleskakaktiviteter efter skoletid. 10 Målgruppen består af piger og drenge 4 ud af 5 danskere mener, at elever opnår en øget evne til at koncentrere sig gennem skoleskak. Kilde: Epinion sep i 6-16 års alderen og er ydermere kendetegnet ved at have særlige behov i mødet med skolesystemet. 11 Udover at styrke elevernes universelle læringskompetencer bidrager BMIS i særlig grad til at øge målgruppens tilknytning til foreningslivet. På denne baggrund er der både tale om et projekt, der ligger op til forebyggelse i forhold til sociale udfordringer, manglende integration og ikke mindst senere specialundervisning. I kapitel 5 præsenteres en undersøgelse om skolelederes erfaringer med skoleskak. Stepping Stone Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark er titlen på et projekt, der har til formål at introducere foreningslivet til nydanske unge. I disse år er der en kolossal samfunds- 11 Eleverne i projektet er ofte kendetegnet ved, at de er underrepræsenteret i foreningslivet, og tilmed ofte segregeret efter etnicitet, alder og køn. 11

12 Ivrige børn omkring generalsekretær Mads Jacobsen ved åbningen af skoleskakklub nr. 150 på Nymarkskolen i Slagelse, oktober mæssig udfordring i at sikre integration af børn og unge med anden etnisk baggrund, der desværre er kraftigt underrepræsenteret i det danske foreningsliv (en betydningsfuld bærer af kultur, værdier og normer i det danske samfund). Børne- og ungdoms organisationernes betydning for at engagere og integrere nye generationer af etniske minoriteter i Danmark kan næppe overvurderes og hér tager skoleskakken et aktivt medansvar for at samfundsengagere disse børn og unge. Det er velkendt, at det ellers så mangfoldige foreningsliv i Danmark er meget segregeret, når det gælder nydanskere. De etniske minoriteter har ofte hver især deres egne klubber, sportsforeninger, væresteder osv. Her gør skoleskakken en forskel; i modsætning til traditionelle foreninger som fx spejderforeninger eller kristelige organisationer er forældre med anden etnisk baggrund trygge ved at sende deres børn til skoleskak. I mange af de lande, hvor nydanskerne oprindeligt kommer fra, er skakspillet et socialt integrerende element, der foregår i venskabeligt lag på fx fortovscaféen. Derfor oplever DSS også, at der blandt DSS medlemmer er langt flere med anden etnisk baggrund end i mange andre børne- og ungdomsorganisationer. Hér bringes minoriteterne i spil med skakspillet som interkulturelt medie, der kan knytte bånd, idet skak som et internationalt sprog skaber kommunikation på tværs af kulturer og giver nydan- 12

13 VIDSTE DU AT...? ske børn en chance for at blive integreret med andre børn fra skolen. Når man først er blevet en del af foreningslivets fællesskab, er det velkendt, at der er større chance for, at man senere melder sig ind i andre foreninger. Skoleskakken fungerer således som en stepping stone, dvs. et springbræt, der hjælper med at overvinde barrierer. Skoleskakken introducerer ikke blot DSS, men hele foreningslivet for børn og unge med anden etnisk baggrund det har både foreninger og hele det danske samfund glæde af. Landdistriktsprojekt i Nordjylland Skoleskak en landevej til læring, uddannelse og aktiv fritid er et 1-årigt pilotprojekt, der har til formål at udvikle, teste og vurdere, hvorvidt skole- Kilde: Epinion sep skak virker på landskoler med det overordnede forformål at skabe øget læring, så unge på landet finder interesse for et sundt uddannelses- og livsforløb. Projektet bygger på erfaringer fra USA, Færøerne og Tyrkiet, hvor skoleskak har vist sig særligt anvendeligt på mindre skoler - også for socialt udfordrede unge, der alle modtager et skakspil. Det styrker interessen for læring og uddannelse og tilfører skolen og lokalsamfundet en merværdi, når land og by kan mødes til lige dyst på tanker og idéer. Hver 3. dansker har hørt om Dansk Skoleskak. SKAK+MAT DSS har sammen med Matematiklærerforeningen udgivet bogen SKAK +MAT, der skal hjælpe børn og unge til en mere mangfoldig matematikforståelse med afsæt i skoleskak, hvilket navnlig matematik-usikre og nydanske børn forventes at få glæde af. Projektet støttes af UVM, Danfoss og LEGO. Det forventes, at børn og unge i årene fremover vil arbejde med matematik på nye måder som en integreret del af matematiktimerne. 13

14 4. Skoleskak som metode - udenlandske undersøgelser VIDSTE DU AT...? Flere steder i verden er der gennemført undersøgelser og forskningsprojekter, som vurderer skoleskaks effekt på elevernes indlærings- og koncentrationsevner. Derudover testes også effekten på alt fra den kreative, matematiske, analytiske og kritiske tænkning til de sociale effekter af skoleskak. 12 Skoleskak har en effekt, som man kan se i andre lande. Både hvad angår deres [elevernes] generelle indstilling til dét at lære noget, dét at disciplinere sig til en vis grad, når man skal koncentrere sig, og når man står over for en arbejdsopgave. Men også i de forskellige fag inden for matematik og inden for naturfag og også inden for faglig læsning kan man se, at det i en lang række lande har en effekt at deltage i de her [skoleskak] projekter det viser sig jo at være en kæmpe bevægelse over det meste af verden. Martin Bayer, DPU. 13 I det følgende refereres større skoleskakundersøgelser fra Canada, Tyskland, USA og Skotland. 14 Kapitlet har således til formål at præsentere et billede af skoleskaks potentiale i forhold til nogle af de hovedudfordringer, som den danske folkeskole står over for. Udenlandske undersøgelser Canada: Forbedrede matematiske kompetencer. I Canada gennemførte Louise Gaudreau (PhD i neuropsykologi) i årene en undersøgelse af 5. klassers læring i matematik i New Brunswick, Canada. 15 I alt deltog 437 elever i undersøgelsen, og Gaudreau foretog en sammenligning mellem elever, der 3 ud af 5 danskere mener, at elever opnår en øget evne til at planlægge gennem skoleskak. Kilde: Epinion sep blev undervist i skoleskak og matematik, og en gruppe elever, der blev undervist i matematik alene. Som det ses i figur 4.1 steg skakgruppens problemløsningsevner i undersøgelses perioden fra 62 pct. til 81 pct. Gruppens forbedrede resultater ses i relation til de elever, der alene modtog matematikundervisning. Testresultater viste, at elever, som blev undervist i skoleskak, var 22 pct. bedre til problemløsning end gruppen, der ikke blev undervist i skoleskak. Derudover viste Gaudreaus undersøgelse, at skoleskak-gruppen havde en matematikforståelse, som var 12 pct. bedre end gruppen, der modtog almindelig undervisning Martin Bayer, Institutleder, DPU. TV2 Lorry Brunch, maj 2010, 14 For yderligere materiale henvises til rapporten: Benefits of Chess in Education McDonald, Patrick S., (udateret, kan findes på følgende link: 14

15 Figur 4.1 Kilde: Gadreau, L., Canada Skoleskak-gruppens matematikforståelse Efter skoleskakundervisning Før skoleskakundervisning 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Tyskland: Forbedrede matematiske kompetencer og læsefærdigheder. Nogle år senere blev der gennemført en lignende undersøgelse på universitetet i Trier af Marion Bönsch-Kauke. 16 I perioden kom man frem til de samme konklusioner som Gaudreau: Forbedrede matematiske færdigheder, hvor elevernes matematiske kompetencer bl.a. blev testet i forhold til deres forståelse for tal, operationer, størrelser og mål. Figur 4.2 viser, hvordan en kontrolgruppe samt en eksperimentelgruppe med undervisning i skoleskak klarede sig i matematik-tests. Her viste resultaterne, at den gruppe elever, som havde modtaget undervisning i skoleskak, havde dobbelt så gode testresultater i matematik som landsgennemsnittet. Undersøgelsen fra Trier viste i øvrigt ikke kun en forbedring blandt eleverne i forhold til matematik, men viste også at koncentrationen blandt eleverne blev øget, og det samme blev deres systematiske, rummelig og logisk tænkning. USA: Styrkede læsefærdigheder. At skoleskak kan have en positiv effekt på læse- og sprogforståelsen ses ligeledes i Stuart Margulies (PhD) rapport fra 1991 vedrørende elever i New York City. 17 Her blev det undersøgt, hvorvidt et længerevarende forløb med skoleskak havde indflydelse på elevernes læsefærdigheder. Rapporten havde følgende hovedpointer: Elever, der havde modtaget skoleskakundervisning i skoletiden og deltaget i en skoleskakklub, havde forbedret deres læsefærdigheder væsenligt i forhold til kontrolgruppen. De skoleskakspillende elevers resultater blev efterfølgende sammenlignet med de gennemsnitlige nationale resultater. Skoleskakeleverne udkonkurrerede både det gennemsnitlige nationale niveau såvel som det gennemsnitlige distriktsniveau. Rapportens konklusion var, at den positive forskel i læsefærdigheder skyldes, at skoleskak styrker elevernes intelligens, selvkontrol, analytiske færdigheder og øger koncentrationsevnen. Herudover kunne det konkluderes, at sammenhængen med de øgede læsefærdigheder var naturlige følger af førnævnte. Skotland: Styrkede sociale kompetencer i klasselokalet. På Aberdeen University i Skotland gennemførte man i en undersøgelse med fokus på skoleskaks indvirkning på elevernes sociale, frem for faglige, færdigheder. Undersøgel- 15 Gaudreau, Louise, Étude Comparative sur les Apprentissages en Mathématiques 5e Année, Bönsch-Kauke, Marion, Klüger durch Schach Wissenschaftliche Forschungen zu den Werten des Schachspiels 2008, s Margulies, S., The Effect of Chess on Reading Scores: District Nine Chess Program Second Year Report

16 Skoleskak er en aktivitet, der kan få flere børn med i undervisningen. Skoleskak kan være inkluderende på mange måder. Lise Engholm, Rådmandsgade Skole sen Chess development in Aberdeen s primary schools: A study on Literacy and Social Capital 18 viste, at skoleskakundervisningen hjalp børn med adfærdsvanskeligheder til en bedre og mere hensigtsmæssig opførsel i klassen. Derudover afhjalp undervisningen i skoleskak de uligheder, der var mellem ressourcestærke og ressourcesvage familier, og de ressourcesvage elever fik ved hjælp af skoleskak bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse. Overordnet set konkluderede undersøgelsen følgende: Undervisning i skoleskak kan bidrage til personlig vækst og modstandsdygtighed i tilfælde af fattigdom. Skoleskak bidrager til at lære, hvordan man lærer, og kan være medvirkende til at skabe øget motivation og vilje til at anvende viden. Elever med indlæringsvanskeligheder og humørsvingninger har gavn af at kunne udtrykke følelser i forbindelse med at lære at vinde/tabe i et miljø præget af samarbejde, struktur og et klart adfærdskodeks. 16

17 Skoleskakundersøgelsen fra Aberdeen University samt de udenlandske undersøgelser, som er præsenteret i kapitlet, er blot et udpluk af den forskning, der behandler effekten af skoleskak. Mange års danske erfaringer viser de samme tendenser som de udenlandske undersøgelser, nemlig at elever via skoleskak bliver mere koncentrerede, får øgede matematiske og analytiske evner samt forbedret koncentration, selvstændighed og kritisk tænkning. I det følgende opridses de danske erfaringer med udsagn fra bl.a. de skoleledere, der har valgt at prioritere skoleskak. VIDSTE DU AT...? danskere har gået til skoleskak. Kilde: Dansk Skoleskak Figur 4.2 Resultater af Triers undersøgelse, Tyskland Størrelser og mål Læseforståelse Skoleskakgruppe Kontrolgruppe Landsgennemsnit Skoleskakgruppe Kontrolgruppe Landsgennemsnit 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 18 Forrest, Dod. et al., Chess Developement in Aberdeen's Primary Schools: A Study on Literacy and Social Capital

18 5. Danske erfaringer I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport er der foretaget telefoninterviews med 32 skoleledere på skoler, der har prioriteret skoleskak med (1-6) ugentlige timer til en lærer eller pædagog som et tilbud til skolens elever. Skolelederne blev bl.a. spurgt om: Hvorfor vil du som skoleleder anbefale skoleskak til andre skoleledere? Kan skoleskak bruges som forebyggende specialundervisning? Hvorfor vil du som skoleleder anbefale skoleskak til andre skoleledere? Skolelederne blev først adspurgt om, hvorvidt de ville anbefale skoleskak til andre skoleledere, hvilket 100 pct. svarede ja til. På det opfølgende spørgsmål; Hvorfor vil du anbefale skoleskak til andre skoler?, fordelte svarene sig som det ses i figur 5.1. Besvarelserne viser, at skolelederne forbinder prioriteringen af skoleskak med et stort udbytte for skolen, fordi skoleskak er et godt pædagogisk redskab, der i særlig grad har positive effekter på eleverne. Kan skoleskak bruges som forebyggende specialundervisning? Her svarede 3 ud af 4 skoleledere, at de kan se skoleskak som forebyggende specialundervisning, jf. figur 5.2. Der tegner sig derved et billede af, at skoleledernes erfaringer med skoleskak er, at eleverne bliver styrket i deres faglige såvel som sociale kompetencer. Figur 5.1 Grunde til at anbefale skoleskak? Figur 5.2 Kan skoleskak bruges som forebyggende specialundervisning? 13 % 29 % Skoleskaks positive effekt på børnene Det giver et stort udbytte for eleverne / skolerne Øvrige argumenter Det er et godt pædagogisk redskab 3 % 23 % Ved ikke Nej Ja 45 % 13 % 74 % 18

19 Figur 5.3 Lærernes oplevede forandring hos eleverne i BMIS 36,7 % 20,8 % 22% 9,4% 56,3 % Bring Minoriteterne i Spil (BMIS) Undersøgelsen I bestræbelserne på at anskueliggøre skoleskakkens potentiale i forbindelse med at hæve kompetenceniveauet socialt og intellektuelt for børn og unge i rammerne af folkeskolen præsenteres her data fra BMIS, hvor der arbejdes med skoleskak som metode (læs mere om BMIS i kapitel 3). I forbindelse med BMIS-projektet foretages der løbende spørgeskemaundersøgelser, og den første dataindsamling blev gennemført i december 2009 efter det første undervisningsforløb på 6 skoler. 19 Anden dataindsamling blev gennemført i maj 2010 på baggrund af forårets BMIS-forløb. 20 De i alt 64 respondenter er kendetegnet ved primært at være lærere/pædagoger, der har overværet skoleskakundervisningen af sammenlagt elever fra ,8 % 22,4 % Styrket koncentration 54,2 % 22,49% Styrket sociale kompetencer klasse. 21 Udover lærere og pædagoger har skoleledere også deltaget i undersøgelsen på baggrund af deres viden fra samtaler med lærere og forældre, samt ved deltagelse i undervisningen. Alle respondenter blev instrueret i at tage udgangspunkt i en helhedsbetragtning over klasserne og kun besvare spørgsmål, de mente sig kompetente til at svare på. Respondenterne blev bl.a. bedt om at svare på følgende spørgsmål ud fra mulighederne slet ikke, i mindre grad, i nogen grad og i høj grad : 56 % 22% Styrket selvtillid 31,3% Styrket matematikfærdigheder I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I hvilket omfang har BMIS-projektet styrket elevernes koncentration? I hvilket omfang har BMIS-projektet styrket elevernes sociale kompetencer? I hvilket omfang har eleverne fået mere selvtillid? I hvilket omfang har BMIS-projektet styrket elevernes matematiske færdigheder? 19 8 lektioners undervisning samt afvikling af skoleskakklubsaktiviteter i perioden fra uge på Ellekjærskolen, Hasle Skole, Tilst Skole, Blågård Skole, Hillerødgades Heldagsskole og DIA Privatskole. 20 Rådmandsgade Skole, Klostervængets Heldagsskole, Tagensbo Skole, Tovshøjskolen, Sødalskolen, og Søndervangskolen. 21 I den fremviste statistik er der således frasorteret de respektive besvarelser, hvor respondenten ikke har været i stand til at komme med et kvalificeret svar og derfor har svaret ved ikke. 19

20 Af figur 5.1 ses respondenternes besvarelser. Som det kan ses i figuren, svarede 76 pct. af respondenterne, at de i nogen/høj grad har oplevet en styrkelse af elevernes koncentrationsevne, og 75 pct. svarede, at de i nogen /høj grad så en styrkelse af elevernes sociale kompetencer. I forhold til øvrige skolefag bedømte 66 pct., at de i nogen/høj grad oplevede, at elevernes matematiske færdigheder var styrket via forløbet med skoleskak. Derudover svarede 78 pct. af respondenterne, at der i nogen/høj grad var sket en styrkelse af elevernes selvtillid. Højere gennemsnitskarakterer I lyset af de positive evalueringer fra udenlandske undersøgelser samt erfaringer fra Danmark kunne man forestille sig, at skoler med skoleskak også er skoler, der klarer sig godt karaktermæssigt i sammenligning med skoler, der ikke har skoleskak. Tabel 5.1 ser nærmere på denne hypotese på basis af undervisningsministeriets database med gennemsnitskarakterer for afgangselever på alle landets skoler. Som det fremgår af tabel 5.1 klarer skoleskakskoler - der har haft skoleskak som et tilbud i mindst 2 år og dermed har nået at have en effekt sig bedre end øvrige skoler i samtlige fag og får gennemsnitligt 4,8 pct. højere karakter. Tendensen er særlig udtalt, hvad angår matematisk problemløsning, hvor skoleskak-skolerne i gennemsnit klarer sig 8,3 pct. bedre end de øvrige skoler. 22 Herefter består spørgsmålet, om det er skoleskak, der giver disse skoler bedre gennemsnitskarakterer for afgangseleverne? Der kan selvsagt også være andre grunde, men det kan i hvert fald konstateres, at skoler, der klarer sig godt, bl.a. adskiller sig fra andre ved at have et tilbud om skoleskak. 22 En nærliggende indvending er, at skoler med skoleskak også er ressourcestærke skoler, der klarer sig godt. Tænketanken CEPOS har bearbejdet de samme tal, som er anført i tabel 5.1 og beregnet den enkelte skoles undervisningseffekt, når tallene er korrigeret for forældrenes sociale baggrund (jf. Dette ændrer imidlertid ikke konklusionen: Skoler med skoleskak klarer sig fortsat bedre end sammenlignelige skoler. 20

21 Der er børn på skolerne, der er udfordret, som man skal få øje på, og dem har vi opdaget gennem skoleskakken - pludselig popper de op og bliver stimuleret på en anden måde. Karen Margrethe Grønlund, Klostervænget Heldagsskole Tabel 5.1 Gennemsnitskarakterer for afgangselever. Standpunkter og pct. Skoleskakskoler Øvrige skoler Forskel Forskel pct. Læsning (dansk) 5, 22 4,84 +0,38 7,9 Mundtligt (dansk) 7,05 6,93 +0,12 1,7 Orden (dansk) 5,23 5,18 +0,05 1,0 Retskrivning (dansk) 5,55 5,21 +0,34 6,5 Skriftlig (dansk) 5,69 5,35 +0,34 6,4 Mundtligt (engelsk) 7,00 6,81 +0,19 2,8 Mundtligt (fysik/kemi) 5,93 5,73 +0,20 3,5 Problemløsning (matematik) 7,18 6,63 +0,55 8,3 Færdigheder (matematik) 7,88 7,47 +0,41 5,5 GENNEMSNIT 6,30 6,02 +0,29 4,8 Note: Skoleskak-skoler er defineret som skoler, der har haft skoleskak som et tilbud i mindst to år. Kilde:

22 6. Økonomi - implementering af forebyggende specialundervisning Med verdens dyreste folkeskole handler en løsning på boomet i specialundervisning og støttefunktioner ikke nødvendigvis om at bruge flere penge, men om at bruge pengene bedre. Forebyggende specialundervisning også i form af skoleskak koster, men det er ofte en god investering at forebygge i stedet for at behandle problemerne senere, når de har vokset sig dyre. Langt de fleste henvisninger til specialundervisning sker i klasse, hvorfor det er en god idé allerede at sætte ind med forebyggende specialundervisning i klasse. 23 Undersøgelser viser, at skoleskakundervisning i én time ugentligt er nok til at resultere i en mærkbar effekt, hvad angår matematisk forståelse samt øget koncentration. 24 Et enkelt regnestykke med udgangspunkt i en almindelig folkeskole med tre spor viser, at den årlige udgift ved at implementere skoleskak én ekstra klassetime ugentligt i seks klasser beløber sig til kr. jf. boksen. 6 ugentlige klassetimer på et undervisningsår med 40 uger er 240 klassetimer à 329,17 kr. (inkl. pension, feriepenge mv.) = kr. Udgiften til forebyggende specialundervisning skal rettelig ses i lyset af udgifterne til almindelig specialundervisning. Som det fremgår af figur 6.1, sker der en meget markant fordyrelse, når en (års)elev flytter fra den almindelige undervisning (kr ) til specialundervisning (kr ) eller til undervisning på et specialcenter (kr ). Forskellen i gennemsnitsudgiften pr. folkeskoleårselev ( kr.) og gennemsnitsudgiften til specialundervisning pr. årselev ( kr.) er kr. om året. Forestiller man sig, at et initiativ som forebyggende specialundervisning er i stand til at afhjælpe, at blot én årselev har behov for at flytte fra den almindelige undervisning til specialundervisning, er der frigjort kr. Dette beløb kan dermed investeres i en styrkelse af den almindelige undervisning. Med andre ord: Kan man afhjælpe at én årselev får behov for specialundervisning, har investeringen i skoleskak som forebyggende specialundervisning til en årlig udgift af kr. tjent sig selv hjem. Er det muligt at forebygge flere elevers behov, frigøres yderligere midler, der kan investeres i en styrket almenundervisning. Udgiften til et forløb med forebyggende specialundervisning er således en lille investering, når den sammenholdes med udgifterne til den gennemsnitlige specialundervisning eller vidtgående specialundervisning. Der er derfor både pædagogiske og økonomiske gode grunde til at implementere skoleskak som forebyggende specialundervisning, der samtidig er med til at skabe øget inklusion i folkeskolen. 22

23 Figur 6.1 Gennemsnitsudgifter pr. årselev til undervisning og specialundervisning Gennemsnits udgifter pr. år pr. folkeskoleelev Elev pr. år Elev der modtager specialundervisning pr. år Elev der modtager undervisning på specialcenter pr. år kr kr kr kr kr kr kr kr. 23 DR2 Deadline 18. maj 2010, 24 At én times undervisning i skoleskak om ugen er nok til at resultere i mærkbar effekt er bl.a. påvist i undersøgelsen af Scholz et al. Impact of chess training on mathematics performance and concentration ability of children with learning disabilities, International Journal of Special Education vol. 23 no. 3, 2008, s Kan hentes på følgende link: 23

24 Skoleskak dét er jeg i den grad tilhænger af. Jeg kan i meget høj grad se skoleskak som en del af fremtidens folkeskole. Der lærer eleverne koncentration på en meget speciel måde. Jeg var vundet for sagen lige med det samme. Bertel Haarder, forhv. undervisningsminister Rapporten Skoleskak som forebyggende specialundervisning har til hensigt at kvalificere debatten om fremtidens folkeskole på basis af idéen om forebyggende specialundervisning i form af skoleskak. I dag modtager hver 7. elev i den danske folkeskole specialundervisning eller støttefunktioner, hvilket koster 12,8 mia. årligt eller 29,7 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. Samtidig er der intet, der tyder på, at antallet af elever med særlige udfordringer/behov bliver mindre i årene fremover. I rapporten præsenteres pædagogiske argumenter og økonomiske modeller, der viser, at skoleskak er en relevant metode, som kan forebygge specialundervisning og implementeres som fx én ekstra ugentlig klassetime for alle elever i 6 skoleklasser vel at mærke for færre penge, end det koster, at blot én årselev modtager specialundervisning eller støttefunktioner. Dansk Skoleskak (DSS) er en samfundsengagerende B&U-organisation, der arbejder for øget læring og uddannelse. Organisationen er startet af skoleledere, - lærere og -elever. Skoleskak tilbydes i dag på flere end 150 skoler i 59 kommuner. DSS bygger på en særlig idé om, at skoleskak styrker unges intellektuelle og sociale udvikling, når de via skoleskak udvikler koncentration, selvstændighed og analytiske evner. Skoleskak bygger på 50 års dansk praksis, anerkendes af danske eksperter og dokumenteres af udenlandske undersøgelser, DSS rådgiver kommuner, skoler, ledere, lærere, forældre og elever i opstart af skoleskak. Rapporten trækker på internationale forskningsundersøgelser, interviews med praktikere og præsenterer talmateriale. Professor i specialpædagogik (DPU), Niels Egelund, har skrevet forordet.

Skoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt!

Skoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Skoleskak.dk/start Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Børn og unge er udfordret på koncentration og læring. Skoleskak er en af løsningerne! Er du interesseret i skoleskak

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse.

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. Læsevejledning I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. På skoleskak.dk > kontakt finder du telefonnumre og e-mails på en række kontaktpersoner over

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 1 Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

DREJEBOG. Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark

DREJEBOG. Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark DREJEBOG Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 3 1. INDLEDNING 5 2. PIZZA-MODELLEN 6 3. PRÆSENTATION AF 3 TRINS MODELLEN 9 3.1 SKOLESKAK THE CLASSIC WAY

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Ansvarlige Relationer

Ansvarlige Relationer 1 gør Corporate Responsibility til en del af kundens hverdag Målgruppe Forældre med børn på 5 7 år og folkeskole lærere der underviser børn på 5 7 år. Kampagnemål Et vigtigt initiativ i s Corporate Responsibility

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia BilagKB130618pkt 0802 Information om organisationen Hensigtserklæring Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia Organisationens navn på eget sprog FIRST Scandinavia Kontaktperson i organisationen

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere