KURSER 2004/2005 AUGUST - DECEMBER. Aalborg Kommunale Skolevæsen KURSER. Skoleåret 2004/2005. Pædagogisk Udviklingsafdeling & PPR-Aalborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KURSER 2004/2005 AUGUST - DECEMBER. Aalborg Kommunale Skolevæsen KURSER. Skoleåret 2004/2005. Pædagogisk Udviklingsafdeling & PPR-Aalborg"

Transkript

1 KURSER 2004/2005 Aalborg Kommunale Skolevæsen KURSER Skoleåret 2004/2005 AUGUST - DECEMBER Pædagogisk Udviklingsafdeling & PPR-Aalborg

2 FORORD Pædagogisk Udviklingsafdeling og PPR udsender hermed en oversigt over udbudte kurser for skoleåret 2004/2005 gældende perioden august-december Kursuskataloget er denne gang opdelt i 2 hovedafsnit. Et, der decideret knytter sig til rummelighedsindsatsen set i relation til de fleste af de 12 hovedprincipper, og et, som beskriver kurser af decideret faglig karakter. Faglighed og rummelighed er ikke hinandens modsætninger. En rummelig skole fordrer tværtimod en høj grad af faglig kompetence. Med de udbudte kurser forsøger vi at imødekomme nogle af de ønsker, skolerne har fremsat og indsendt til Skoleforvaltningen i forbindelse med rummelighedsindsatsens kompetenceudvikling. Vi vil også i de efterfølgende kursuskataloger tilstræbe at udbyde kurser, der lige som i dette hæfte har karakter af aktualitet og relevans i forhold til rummelighed, faglighed og skolens hverdag. De udbudte kurser skal ses som et supplement til grundkonceptet: Rekvirerede kurser/udviklingsforløb. Hensigten med disse lokalt baserede kurser/forløb er beskrevet nedenfor. Med den massive rummelighedsindsats vil der givet være behov for den type kurser. Kursuskataloget findes også på DAKS hjemmeside under publikationer. Rekvirerede udviklingsforløb Med baggrund i skolernes uddannelses- og udviklingsplaner for enkeltpersoner, faggrupper, årgangs/afdelingsteam eller den samlede personalegruppe kan skolerne fremsætte begrundede ønsker om og forslag til udviklingsforløb, som efter mål, tema og indhold skræddersyes til den enkelte skole eller personsammensætning. Indholdet styrer formen, som derfor kan være få timer, flere eftermiddage, længerevarende forløb eller temadage. Rekvirerede forløb skal tilgodese skolernes behov i forhold til rummelighed, faglighed (Fælles Mål), tværfaglighed, handleplaner (Aalborgs rummelige skoler i skoleårene ) og Aalborg Skolevæsen i Bevægelse. De rekvirerede forløb lægger op til faglig/pædagogisk udvikling for f.eks. lærergrupper på den enkelte skole, skolerne i et netværk eller blot et par skoler, der har slået sig sammen for at være mange nok. Skolen udarbejder, senest 2 måneder før et forløb går i gang, et forslag til målgruppe, formål, emne, indhold, form, varighed, intern og/eller ekstern underviser og økonomi. Forslaget beskrives på et særligt skema, som kan hentes på under publikationer. Tilmelding Den medsendte tilmeldingsblanket skal afleveres på skolens kontor senest torsdag den 6. maj, hvorefter skolelederen foretager skolens samlede tilmelding, der skal være Skoleforvaltningen i hænde senest fredag den 14. maj. Inden udgangen af maj vil alle ansøgere modtage besked om optagelse. Hvis et kursus er overtegnet, vil muligheden for en dublering blive undersøgt, før man vil give et afslag. Samtidig tages forbehold for kurser, der ikke gennemføres på grund af for få tilmeldte. Ca. 14 dage før kurset finder sted, fremsendes en reminder til deltagerne i form af en deltagerliste med evt. yderligere relevante oplysninger om kursusadresse m.v. Med venlig hilsen Pædagogisk Udviklingsafdeling & PPR-Aalborg

3 INDHOLD EN RUMMELIG SKOLE Kursus nr. 01 Hovedprincip A Sprogstimulering i DUS...5 Kursus nr. 02 Hovedprincip AB Faglighed og rummelighed er ikke hinandens modsætning...6 Kursus nr. 03 Hovedprincip AB Fastsættelse af faglige mål...7 Kursus nr. 04 Hovedprincip AB Fleksibel planlægning teknisk fix eller pædagogisk mulighed...8 Kursus nr. 05 Hovedprincip AB Mange måder at lære på Grundkursus i læringsstile...9 Kursus nr. 06 Hovedprincip AB Mange måder at lære på Grundkursus i de mange intelligenser Kursus nr. 07 Hovedprincip AB Fagundervisning med tosprogede elever i klassen Kursus nr. 08 Hovedprincip ABG Specialpædagogisk anvendelse af it i en rummelig folkeskole Kursus nr. 09 Hovedprincip ABI Fleksible læringsmiljøer Kursus nr. 10 Hovedprincip AE Børns sansemotoriske udvikling, deres bevægelse og deres kropslige opmærksomhed Kursus nr. 11 Hovedprincip AEFG Iagttagelser i børnehaveklassen PPR-Aalborgs nye materiale Kursus nr. 12 Hovedprincip BE Classroom Management Kursus nr. 13 Hovedprincip D Ressource- og relationsarbejde som pædagogisk virkemiddel Kursus nr. 14 Hovedprincip D At være og at have film og debat EN RUMMELIG SKOLE Kursus nr. 15 Hovedprincip E KAT-kassen - et redskab til at understøtte samtaler med børn og unge...20 Kursus nr. 16 Hovedprincip E Børns sociale kompetence...21 Kursus nr. 17 Hovedprincip E Om at undervise elever med socialkognitive vanskeligheder i sociale / kommunikative færdigheder...22 Kursus nr. 18 Hovedprincip E Fortællekredsen sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde 23 Kursus nr. 19 Hovedprincip EGK Gennem forståelse til anerkendelse...24 DANSK Kursus nr. 20 Læseundervisning fra teori til praksis...25 Kursus nr. 21 At træde ind i de voksnes rækker om manddomsprøver, konfirmation og nonfirmation før og nu...26 Kursus nr. 22 Skal vi lege med eventyr?...27 Kursus nr. 23 Andersen om Andersen...28 FREMMEDSPROG Kursus nr. 24 Fokus på engelsk i 3. klasse...29 Kursus nr. 25 Bausteine für eine neue Lernkultur im Deutschunterricht...30 Kursus nr. 26 Afgangsprøverne i fremmedsprog...31 Kursus nr. 63 Faglærermøder i fremmedsprog...64

4 3 INDHOLD HISTORIE & SAMFUNDSFAG Kursus nr. 27 I 1864 og Lundby KRISTENDOMSKUNDSKAB Kursus nr. 28 Menneskesønnen Evangeliet som tegneserie MATEMATIK Kursus nr. 29 Matematik for alle på mellemtrinet Kursus nr. 30 Geometri på computer i klasse Kursus nr. 31 Regneark i klasse Kursus nr. 34 Kan dine elever bruge en GPS? Har dine elever deltaget i landmåling? Kursus nr. 36 Vejr og vind på Rævebakken og på skolen for både små og store Kursus nr. 39 First Lego League Kursus nr. 54 Fyraftensmøder for fagteamformænd i matematik MUSIK Kursus nr. 32 Et julekoncertprojekt En stjerne fødes Kursus nr. 33 Den musiske lærers dag ORIENTERINGSFAG/NATUR/TEKNIK Kursus nr. 39 First Lego League ORIENTERINGSFAG/NATUR/TEKNIK Kursus nr. 34 Kan dine elever bruge en GPS? Har dine elever deltaget i landmåling?...39 Kursus nr. 35 Skoven i skolen...40 Kursus nr. 36 Vejr og vind på Rævebakken og på skolen for både små og store...41 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Kursus nr. 37 Gode børn Gode voksne...42 DEN INTERNATIONALE DIMENSION Kursus nr. 38 Inspirationsmøde...43 IT I SKOLEN Kursus nr. 39 First Lego League...44 Kursus nr. 40 Befri frikvarteret...45 Kursus nr. 41 Star Office/Open Office...46 Kursus nr. 42 Linux på PC...47 Kursus nr. 43 Windows 2003 server og terminal...48 Kursus nr. 44 Group policy...49 Kursus nr. 45 Tynde klienter...50 Kursus nr. 46 Efter Skole-it...50

5 4 INDHOLD PPR Kursus nr. 47 It-hjælpemidler som banebryder i læseprojektklasser Kursus nr. 48 It-hjælpemidler som banebryder i kompetencecentret Kursus nr. 49 Fonologi i børnehøjde Kursus nr. 50 Undervisning i tokulturelle klasser Kursus nr. 51 Vurdering af tosprogede elevers undervisnings behov et workshop-kursus SKOLESTARTEN TEMAMØDER & ANDRE TILBUD Kursus nr. 54 Fyraftensmøder for fagteamformænd i matematik...57 Kursus nr. 55, 56,, 57, 58, 59 og 60 Fyraftensmøder for koordinatorer I kompetencecentret Kursus nr. 61 Fyraftensmøde for pædagoger og lærere, der beskæftiger sig med AKT-problematikker...62 Kursus nr.62 Fyraftensmøder for modtageklasselærere 63 Kursus nr. 63 Faglærermøder i fremmedsprog...64 Kursus nr. 22 Skal vi lege med eventyr? Kursus nr. 30 Geometri på computer i klasse Kursus nr. 31 Regneark i klasse Kursus nr. 35 Skoven i skolen Kursus nr. 52 Nye læringsmiljøer på Nørholm Skole og Vejgaard Østre Skole UNGD. UDDANNELSESVEJLEDNING Kursus nr. 53 UU-Aalborgs fremtidige tilbud om kurser og efteruddannelse... 56

6 5 En rummelig skole Sprogstimulering i DUS Kursus nr. 1 Hovedprincip A Målgruppe: Pædagoger og to-kulturelle medarbejdere i DUS Tidspunkt: Onsdag den 25. august, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminder 14 dage før kurset afholdes Underviser: Ketty Bruun, konsulent for 4a i Aalborg Kommune Jonna Løkke Andersen og Marianne Kirkegaard, integrationskonsulenter, PPR-Aalborg De sprogfærdigheder, barnet udvikler, er bestemt af de situationer, barnet erhverver sproget i. Her er det en pædagogisk opgave at sikre et nuanceret sprog, skabe rammer og konkrete situationer, hvor barnet styrkes kommunikativt. Er et veludviklet modersmål en forudsætning for et veludviklet andetsprog? Hvilke faktorer fremmer og hvilke faktorer hæmmer sprogudviklingen? Er der specielle fænomener, som karakteriserer de tosprogede børns sprogtilegnelse? Er det en myte, at børnene skulle kunne deres modersmål? Er der en sammenhæng mellem sprog og integration? Den praktiske sprogstimulering i DUS-ordningen Kan vi være rollemodeller for både etsprogede og tosprogede børn? Forstår de tosprogede børn det, vi regner med? Hvordan skaber vi fælles referencerammer? Hvordan kommer vi videre, når sproget går i stå? Hvornår kan børn nok?

7 En rummelig skole 6 Faglighed og rummelighed er ikke hinandens modsætning Kursus nr. 2 Hovedprincip AB Målgruppe: Lærere, pædagoger og skoleledelser Tidspunkt: Tirsdag den 21. september, 2004, kl Tirsdag den 28. september, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminder 14 dage før kurset afholdes Underviser: Pædagogisk konsulent Jens Andersen, DPU Haderslev Særlige bemærkninger: Kurset afvikles over 2 dage. Man tilmelder sig begge dage, da de indholdsmæssigt er forbundne. Kurset er en dublering af februarkurset Pædagogisk chef Bent Bengtson, Pædagogisk Udviklingsafdeling Faglighed og rummelighed er kun modsætninger, så længe man fastholder en traditionel pædagogik og en traditionel organisering. Det handler om at få eleverne til at lykkes. Derfor må vi voksne påtage os opdragerrollen og lære eleverne strategier, så vi kan overkomme at have dem i undervisningssituationerne, og de kan lære med lyst. Vi må udvikle gode beskrivelsesværktøjer, og så må vi lære at handle på det, vi beskriver. Det betyder blandt andet flere gentagelser, flere pauser og mere konsekvens. Foredragene sætter fokus på årsager til indlæringsvanskeligheder og adfærdsproblemer med henblik på tidlig indsats og etablering af et læringsrum, der kan tilgodese, stimulere og udfordre hver enkelt. Der vil blive givet en række konkrete bud på, hvad vi kan gøre for elever med forskellige opmærksomhedsproblemer og adfærdsproblemer, herunder elever med forskellige former for hukommelsesproblemer.

8 7 En rummelig skole Fastsættelse af faglige mål Kursus nr. 3 Hovedprincip AB Målgruppe: Lærere, pædagoger og skoleledelser Tidspunkt: Onsdag den 29. september, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminder 14 dage før kurset afholdes Underviser: Pædagogisk konsulent, cand. psych. Kim Foss Hansen, Værløse Pædagogisk chef Bent Bengtson, Pædagogisk Udviklingsafdeling Eftermiddagen handler om, hvordan man med udgangspunkt i fælles mål formulerer mål, der er funktionelle og evaluerbare. Uden mål ingen evaluering. Uden mål er det svært at differentiere. Med mål er der mange ting, der bliver lettere.

9 En rummelig skole 8 Fleksibel planlægning teknisk fix eller pædagogisk mulighed Kursus nr. 4 Hovedprincip AB Målgruppe: Lærere, pædagoger og skoleledelser Tidspunkt: Torsdag den 7. oktober, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminder 14 dage før kurset afholdes Underviser: Udviklingskonsulent Jytte Vinther Andersen, Kleo, CVU København & Nordsjælland Pædagogisk chef Bent Bengtson, Pædagogisk Udviklingsafdeling En fleksibel planlægning af undervisningen er ikke nødvendigvis en garanti for øgede pædagogiske muligheder eller en anderledes pædagogisk praksis. For at det giver mening at ændre i rammerne for undervisningen, er det nødvendigt at tage afsæt i spørgsmålet om, hvilket fagligt indhold og hvilke pædagogiske arbejdsformer der er målet, og så derefter tilpasse rammerne. For at ændre i undervisningens organisering skal man altså ville noget i relation til undervisningens indhold. Oplægget vil tage afsæt i: Hvilke arbejds- og læringsformer kan en anderledes organisering tilgodese? På hvilken måde kan en anderledes organisering understøtte ele- vernes læreprocesser? Hvordan kan det praktiseres? Hvad kan der komme ud af det?

10 9 En rummelig skole Mange måder at lære på Grundkursus i læringsstile Kursus nr. 5 Hovedprincip AB Målgruppe: Lærere, pædagoger og skoleledelser Tidspunkt: Tirsdag den 23. november, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminder 14 dage før kurset afholdes Underviser: Skolekonsulent Helle Fisker, Pædagogisk Udviklingsafdeling, Esbjerg Pædagogisk chef Bent Bengtson, Pædagogisk Udviklingsafdeling Helle Fisker vil give sit bud på, hvordan man kan komme til at se de unikke muligheder hos den enkelte, og hvordan der skabes mulighed for, at den enkelte kan lære på sin unikke måde. Teorien om Læringsstile vil blive præsenteret og underbygget med praktiske eksempler fra forskellige klassetrin. Anvendelse af teorien om, at ethvert menneske er unikt og har sin egen læringsstil, er et eksempel på et konkret værktøj, der giver mulighed for at kortlægge det enkelte barns læringsstil og tilrettelægge en undervisning herefter. Teorien giver samtidig den enkelte elev et øget kendskab til, hvordan han/hun bedst lærer og dermed en reel mulighed for at kunne tage medansvar for egen læring. Giv barnet en fisk, og det er mæt for en dag Giv barnet en fiskestang Lær barnet at fiske, og det er mæt resten af livet!

11 En rummelig skole 10 Mange måder at lære på Grundkursus i de mange intelligenser Kursus nr. 6 Hovedprincip AB Målgruppe: Lærere, pædagoger og skoleledelser Tidspunkt: Onsdag den 24. november, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminder 14 dage før kurset afholdes Underviser: Skolekonsulent Helle Fisker, Pædagogisk Udviklingsafdeling, Esbjerg Pædagogisk chef Bent Bengtson, Pædagogisk Udviklingsafdeling Helle Fisker vil give sit bud på, hvordan vi kan komme til at se de unikke muligheder hos den enkelte, og hvordan der skabes mulighed for, at den enkelte kan lære på sin unikke måde. Teorien om De mange intelligenser vil blive præsenteret og underbygget med praktiske eksempler fra forskellige klassetrin. Anvendelse af teorien om, at mennesket har mange intelligenser, er et eksempel på et konkret værktøj til brug i hverdagen. Det giver mulighed for en udvidet indsigt i det enkelte barns styrkesider potentialer og samtidig mulighed for at tilbyde den enkelte de mest optimale indlæringsmuligheder. Det handler ikke om, HVOR intelligent du er, men om, HVORDAN du er intelligent!

12 11 En rummelig skole Fagundervisning med tosprogede elever i klassen Kursus nr. 7 Hovedprincip AB Målgruppe: Alle lærere med tosprogede elever i klassen Tidspunkt: Tirsdag den 28. september, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminder 14 dage før kurset afholdes Underviser: Jette Luna, pædagogisk konsulent for tosprogede, UC2, København Helle Tobiassen og Faten El-Ibari, konsulenter for tosprogede elever, PPR-Aalborg Hvad skal faglærere tage højde for i undervisningen, så også de tosprogede elever kan rummes og profitere af fagundervisningen i klassen? Dansk som andetsprog er ikke blot et fagområde i skolen, der skal undervises særskilt i men også en elevforudsætning, der skal tages højde for i al undervisning, for at tosprogede elever kan deltage med udbytte. Dansk som andetsprog udgør derfor en dimension i fagundervisningen, som skal medtænkes af alle faglærere, når der er tosprogede elever i klassen, hvis undervisningen skal rumme alle børn. Dette kursus giver en indføring i de væsentligste problemfelter for tosprogede elever i fagundervisningen og bud på, hvordan der konkret kan tages højde for dem. Der tages bl.a. udgangspunkt i konkrete eksempler på fagenes sprogbrug. At planlægge en fagundervisning, som også medtænker de tosprogede elevers sproglige forudsætninger, kræver nemlig ikke primært fokus på fagudtrykkene.

13 En rummelig skole 12 Specialpædagogisk anvendelse af IT i en rummelig folkeskole Kursus nr. 8 Hovedprincip ABG Målgruppe: Lærere i en rummelig folkeskole Tidspunkt: Torsdag den 30. september, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminderen 14 dage før kursets afholdelse Underviser: Svend Aage Petersen, pædagogisk it-vejleder og tale-læsepædagog, Taleinstituttet, Aalborg Skolekonsulent Per Skov, PPR-Aalborg Mange elever forlader stadig folkeskolen uden at have opnået funktionelle læse- og skrivefærdigheder. I dag har vi via informationsteknologien mulighed for at tilpasse undervisningen bedre til disse elever. Mange computerprogrammer er ofte velkendte i specialundervisningen, men i den almindelige klasseundervisning ser det noget anderledes ud. Dette kursus er tænkt som en hjælp til at skaffe sig overblik over kompenserende værktøjsprogrammer og deres muligheder i den almindelige undervisning. I stedet for vedvarende at træne utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder bør eleverne lære at udnytte kompenserende hjælpemidler, der giver dem muligheder for at arbejde med de samme opgaver som deres klassekammerater. Dette indebærer ikke, at anstrengelserne for at forbedre elevernes læsning og skrivning skal opgives, men at fokus flyttes fra afkodning til funktionelle læse- og skrivefærdigheder. Elever med læse- og skrivevanskeligheder må på lige fod med andre være rustet til livslang læring. Det er derfor vigtigt at minimere følgevirkninger af vanskelighederne, så som manglende selvværd og manglende lyst til at lære.

14 13 En rummelig skole Fleksible læringsmiljøer Kursus nr. 9 Hovedprincip ABI Målgruppe: Lærere, pædagoger og skoleledelser Tidspunkt: Tirsdag den 26. oktober, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminderen 14 dage før kursets afholdelse Undervisere: Lærer Lene Skovbo Jensen, Værebro Skole, Bagsværd Lærer Karina Landsbo Villumsen, Værebro Skole, Bagsværd Pædagogisk chef Bent Bengtson, Pædagogisk Udviklingsafdeling Underviserne skriver følgende: Det overordnede mål er at give deltagerne et indblik i, hvordan vi har opbygget fleksible læringsmiljøer i vores egen praksis, herunder hvorledes vi medtænker teorien om læringsstilene. Følgende er delmål: - at give deltagerne en teoretisk forståelse for teorien om læringsstilene af Rita og Kenn Dunn - at give deltagerne et indblik i, hvordan vi organiserer klasseværelset - at give deltagerne et indblik i, hvordan vi organiserer undervisningen - at give deltagerne nogle konkrete bud på, hvilke strategier og ledelsesværktøjer vi gør brug af for at fremme elevernes koncentration og fordybelse i dagligdagen - at vise deltagerne konkrete eksempler på forskellige materialer, som medtænker de 4 perceptuelle strenge: den auditive, visuelle, taktile og kinæstetiske - at motivere deltagerne til selv at komme i gang med opbygningen af fleksible læringsmiljøer

15 En rummelig skole 14 Børns sansemotoriske udvikling, deres bevægelse og deres kropslige opmærksomhed Kursus nr. 10 Hovedprincip AE Målgruppe: Lærere og pædagoger i en rummelig folkeskole Tidspunkt: Torsdag den 11. november, 2004, kl (og torsdag den 13. januar, 2005, kl ) Oplyses ved udsendelse af reminderen 14 dage før kursets afholdelse Underviser: Connie Nissen, Børneergoterapeut aut., Næstved PPR-Aalborg Børns evne til at være opmærksomme er forskellige. Hvordan kan vi gøre hverdagen nemmere for dem alle? Både de motorisk stille børn og børn med stor motorisk uro? Hvad gør vi, hvis barnets evne til at sortere alle indtrykkene er utilstrækkelig? Hvordan hænger fysisk aktivitet sammen med evnen til koncentration og opmærksomhed? Hvad kan det være børnene fortæller os med kroppen, som de ikke kan sige med ord? Hvordan ser børn ud, når de har specifikke sansemotoriske problemer? Hvad kan vi gøre i den store klasse og i specialklassen for at støtte den sansemotoriske udvikling?

16 15 En rummelig skole Iagttagelser i børnehaveklassen PPR-Aalborgs nye materiale Kursus nr. 11 Hovedprincip AEFG Målgruppe: Børnehaveklasseledere og kompetencecenterlærere/pædagoger Tidspunkt: Torsdag den 7. oktober, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminderen 14 dage før kurset Undervisere: Lena Andreassen, ergoterapeut, Minna Borre Larsen, skolekonsulent for specialundervisning, Kirsten Moldt, tale-hørekonsulent og Per Skov, skolekonsulent for specialundervisning, PPR-Aalborg Særlige bemærkninger: Dette kursus er en gentagelse af kurset, der blev gennemført i september/oktober PPR-Aalborg En tværfaglig gruppe ved PPR har udarbejdet en ny udgave af Iagttagelser i børnehaveklassen. I det ajourførte materiale er der fokus på barnets færdigheder i at bruge sine sanser, bevæge sig, forstå og bruge sprog og indgå i sociale sammenhænge. Materialet er tænkt som børnehaveklasselederens redskab til iagttagelse og kan med fordel indgå i den løbende evaluering hele året i børnehaveklassen. Det er af afgørende betydning for det evalueringsmæssige udbytte, at børnehaveklasselederen kender det samlede materiale.

17 En rummelig skole 16 Classroom Management Kursus nr. 12 Hovedprincip BE Målgruppe: Lærere, pædagoger og skoleledelser Tidspunkt: Torsdag den 16. september, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminderen 14 dage før kurset Underviser: Ledende skolepsykolog Ole Bang Larsen, Brædstrup Pædagogisk chef Bent Bengtson, Pædagogisk Udviklingsafdeling En vigtig forudsætning for at indlæring kan finde sted, er etablering af et læringsmiljø. I CM arbejder den professionelle lærer målrettet og kontinuerligt med strukturen for læringsrummet. Det gælder i forhold til udviklingen af daglige rutiner samt for udviklingen af et fælles norm- og regelsæt for klassens sociale liv. I det læringsmiljø arbejder læreren med empati og er bevidst om sin egen betydning som rollemodel for klassen. Læreren arbejder med den positive tilgang og på at bruge barnets styrkesider. I dette professionelt tilrettelagte læringsrum forebygges disciplinære og adfærdsmæssige problemer, og den positive adfærd fremhæves frem for den uhensigtsmæssige. Mange børn, der starter i skolen i dag, har brug for strukturer og forudsigelighed, men efterhånden som elevernes personlighed udvikles, lærer de regler for det sociale samvær, og udviklingen vil da gå fra ydre til indre styring. CM sætter focus på: Den professionelle lærer. Betydningen af struktur og forudsigelighed i skoledagen. Procedurer og rutiner. Et inspirerende klassemiljø. Metoder til udvikling af selvværd. Redskaber til at hjælpe det truede barn. Det ligeværdige og ansvarlige forældresamarbejde. Den positive undervisning.

18 17 En rummelig skole Ressource- og relationsarbejde som pædagogisk virkemiddel Kursus nr. 13 Hovedprincip D Målgruppe: Lærere, pædagoger og skoleledelser Tidspunkt: Torsdag den 21. oktober, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminderen 14 dage før kurset Undervisere: Lærer Eva Termansen, Tårs Skole Lærer Kirstine Sort Jensen, Tårs Skole Pædagogisk chef Bent Bengtson, Pædagogisk Udviklingsafdeling Børn har brug for at opleve en tilknytning til og anerkendelse fra autentiske voksne og kammerater, for at de kan udvikle en personlig og social kompetence. Den store udfordring bliver derfor, hvordan lærere, pædagoger, forældre o.a. udvikler og synliggør deres forudsætninger for at etablere udviklingsstøttende relationer til børn, unge og voksne. Opgaven må tage sit udspring i konkrete pædagogiske situationer, som læreren og pædagogen analyserer gennem systematisk selviagttagelse, kollega- og videofeedback. På den måde bevidstgøres de voksne om den del af deres spontane samspil med børnene, som er udviklingsstøttende. Foredraget vil primært handle om de metodiske erfaringer og overvejelser, som ligger til grund for et bevidst relationsarbejde, hvor den voksne bliver bekendt med egne autentiske og fremtrædende egenskaber samt lidt om teorierne, der ligger bag dette demokratiske og humanistiske værdisæt.

19 En rummelig skole 18 At være og at have film og debat Kursus nr. 14 Hovedprincip D Målgruppe: Alle skolevæsenets pædagoger. lærere og ledelser Tidspunkt: Onsdag den 3. november, 2004, kl ca Symfonien, Kjellerupsgade 14, Aalborg Særlige bemærkninger: Skoleforvaltningen er gået ind i arrangementet og tilbyder hermed alle pædagoger og lærere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen at deltage til en stærkt reduceret pris på kr. 30,- ved tilmelding gennem skolen. I billetprisen er inkluderet sandwich og en vand/øl i pausen mellem filmforevisningen og debatten. Der er 453 pladser i Symfonien og kun én forestilling, så først til mølle-princippet bliver brugt. Usolgte billetter sælges i løssalg til kr. 85,-. Biffen i samarbejde med FO-Aalborg og skolekonsulent Jan Ole Mortensen, Pædagogisk Udviklingsafdeling Nu bliver det muligt at se/gense den meget roste franske dokumentarfilm At være og at have, der havde danmarkspremiere den 6. februar i år og blev en af sidste års mest prisbelønnede europæiske film. Efter filmen er der en kort pause, hvor der serveres forfriskninger, og derefter er der debat på baggrund af filmens indhold. I debatpanelet sidder bl.a. skolechef Henrik Mortensen, Aalborg Skolevæsen, lærer Kirsten Bølling Ladegaard, Løvvangskolen, og Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening, med forbehold for evt. aftaleforhandlinger. Se det endelige debatpanel og program på Synopse En skildpadde bevæger sig langsomt og uforstyrret hen over gulvet i klasseværelset i en lille fransk landsbyskole, som også giver plads til en hel skoleklasse med børn i forskellige aldre. Sammen med deres lærer Georges Lopez gennemgår de vanskeligheder og glæder ved at lære at læse og regne og skrive og vokse op. Georges Lopez er læreren som underviser og trøster, løser konflikter og opmuntrer, udreder forskellen mellem leg og arbejde, forklarer hvad det vil sige at tage et ansvar og med hele sin person viser, hvad tålmodighed betyder.

20 19 En rummelig skole At være og at have film og debat En kærlighedsfuld skildring af indlæringens store kunst og al den dramatik, som udspilles i et klasseværelse fyldt med børn mellem fire og ti år. En tålmodig filosofisk film Nicolas Philiberts usædvanlige dokumentar er noget så sjældent som en tålmodig filosofisk film, hvis fineste fornemmelse består i at registrere og sammenstille og så i øvrigt lade konklusionerne være op til publikum. I løbet af et halvt år, fra vinter til sommer, følger man læreren og eleverne i en lilleskole et sted i den noget nær uforstyrrede franske provins. Eleverne og læreren Og ja, ret meget mere sker der såmænd ikke i løbet af filmens 104 minutter. Med et imponerende diskret kamera, som ingen af de medvirkende synes at bemærke, og uden anden indblanding end klipningen og et ganske kort interview med læreren i øvrigt, er det lykkes Philibert og hans fotografer at komme helt tæt på de 4-10-årige elever og deres omgivelser, og indfange både intense personlige dramaer og stribevis af situationer, som enhver, der har været barn, kan forholde sig til. Selv de mindste situationer tages alvorligt og forstørres i Philiberts renfærdige film, og det sker med respekt såvel som med humor og varme. Venlig, men bestemt Filmen er samtidig et tæt portræt af den aldrende lærer Georges Lopez, der står overfor at skulle pensioneres. Hans pædagogik er klar: venlig, men bestemt - samtale fremmer forståelsen. Da to af de større drenge har været oppe at slås kommer man med helt ned i baggrundens detaljer ved den efterfølgende samtale hos læreren, og vi er også med, da en af de allermindste, Jojo, med sin egen særegne logik som det naturligste i verden prøver at lade læreren forstå, at leg er vigtigere end lektier. En tredje af filmens store øjeblikke er, da vi er med hjemme hos en af eleverne, og hele familien står i kø for at klokke i det under lektiehjælpen. Overblik og inspiration Det er således næsten som at være der selv, og selvom der måske er tale om en af de langsomste biografoplevelser i mands minde, så beruses man ligeså langsomt af nærværet, der skildres med et imponerende overblik og samtidig giver plads til at egne minder pibler frem.

21 En rummelig skole 20 KAT-kassen - et redskab til at understøtte samtaler med børn og unge, som kan have vanskeligheder ved at udtrykke sig konkret om følelser, tanker og oplevelser Kursus nr. 15 Hovedprincip E Målgruppe: Lærere og pædagoger i specialklasser, i kompetencecenter og andre interesserede. Tidspunkt: Tirsdag den 24. august, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminderen 14 dage før kursets afholdelse Underviser: Kirsten Callesen, psykolog, ARC, Aspergers Ressource Center, København. Særlige bemærkninger: Medbring saks og limstift Socialpædagogisk konsulent Inge Skødt, PPR-Aalborg Kurset er en introduktion til redskabet KAT-kassen (Kognitiv Affektiv Træning). KAT-kassen har til formål at hjælpe personer til større selvforståelse, både når det gælder egne og andres behov og motiver, og når det gælder sociale relationer og venskaber. Kurset lægger vægt på den følelsesmæssige læring og empatitræning med henblik på at hjælpe børn og unge til at sætte ord på egne og andres oplevelser, tanker, følelser og sanser.

22 21 En rummelig skole Børns sociale kompetence Kursus nr. 16 Hovedprincip E Målgruppe: Lærere og pædagoger Tidspunkt: Mandag den 6. september, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminderen 14 dage før kurset afholdes Underviser: Pædagogisk konsulent Jens Andersen, DPU Haderslev Pædagogisk chef Bent Bengtson, Pædagogisk Udviklingsafdeling Såvel i børnehave som i skole og SFO er en del af målsætningen, at børn skal udvikle deres personlige kompetencer. Den sociale og følelsesmæssige kompetence er den vigtigste forudsætning for at børn trives, og at de udvikler sig socialt og fagligt. Målet med dagen er at give deltagerne indblik i, hvordan man kan arbejde med at udvikle børns sociale kompetence, således at børnene får øget selvværd og indlevelsesevne samt bliver bedre til at samarbejde.

23 En rummelig skole 22 Om at undervise elever med socialkognitive vanskeligheder i sociale / kommunikative færdighe- Kursus nr. 17 Hovedprincip E Målgruppe: Primært for lærere og pædagoger indenfor 20.2-undervisningen Tidspunkt: Onsdag den 8. september, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminderen 14 dage før kurset afholdes Underviser: Anja Vestergaard, pædagogisk vejleder, Langagerskolen, Århus Amt Psykolog Helle Bavnshøj, PPR-Aalborg Med udgangspunkt i bogen Det kommer ikke af sig selv beskrives eksempler på, hvordan man ud fra en kognitiv indfaldsvinkel kan arbejde med at undervise elever med socialkognitive vanskeligheder i sociale færdigheder. Forskellige pædagogiske metoder/værktøjer vil blive præsenteret som en del af undervisningsforløbet, samt overvejelser dels fra eleverne i bogen og dels ud fra egne erfaringer om, hvilke elementer der er væsentlige at fokusere på, når undervisning i sociale færdigheder er i fokus. For hvad skal der til for at skabe læring hos den enkelte elev, så han i højere grad magter sociale sammenhænge?

24 23 En rummelig skole Fortællekredsen sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Kursus nr. 18 Hovedprincip E Målgruppe: Lærere, pædagoger og skoleledelser Tidspunkt: Onsdag den 22. september, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminderen 14 dage før kursets afholdelse Underviser: Lærer, exam. pæd. Bodil Bang-Larsen, Houlkærskolen, Viborg Særlige bemærkninger: Maks. 24 deltagere Kurset er meget praksisorienteret Pædagogisk chef Bent Bengtson, Pædagogisk Udviklingsafdeling Vi kender alle de børn i skolen, som flagrer og flimrer fra det ene til det andet og ikke mestrer at holde opmærksomheden fanget ved én ting. De er styret af impulser, og de har en udpræget evne til at rulle gardinet ned, når læreren ikke leverer en vare, der umiddelbart fænger. De har vanskeligheder med at fastholde koncentrationen. I dag er det derfor nødvendigt at tage fat på den sociale træning i klasseværelset med afsæt i elevernes meget forskellige udviklingstrin, allerede når de begynder i skolen. Vi skal ikke have individuelle terapeutiske træningsprogrammer, men dog et struktureret og ligeværdigt forum for udvikling af kompetencen for den enkelte i fællesskabet! Fortællekredsen er et sådant forum inden for undervisningen i sociale færdigheder, og den kan benyttes fra skolestarten. Denne træning er en ny udfordring i skolen sammen med den almindelige faglige undervisning. Kurset tager udgangspunkt i inspirationsmaterialet Fortællekredsen, som med udgangspunkt i børnenes dagligdag anviser konkrete, afprøvede samtaleideer, metoder og eksempler, som kan justeres i forhold til målgruppens behov og ønsker. Samtidig er fortællekredsen redskabet til en sjov og ikke mindst naturlig bearbejdning af de samspilsproblemer og konflikter, som voksne og børn møder i deres dagligdag.

25 En rummelig skole 24 Gennem forståelse til anerkendelse Kursus nr. 19 Hovedprincip EGK Målgruppe: Lærere og pædagoger i AKT-klasser Tidspunkt: Torsdag den 18. november og tirsdag den 23. november, 2004, kl Tilmelding gælder begge kursusdage Oplyses ved udsendelse af reminderen 14 dage før kursets afholdelse Underviser: Jørgen Riber, underviser, supervisor og terapeut, DISPUK Har arbejdet i 23 år som lærer på behandlingshjem og bl.a. udviklet en pædagogik inspireret af systemisk teori og metode. Særlige bemærkninger: Undervisningen vil foregå som oplæg, øvelser og refleksion over øvelser og oplæg sat i relation til egen praksis. Socialpædagogisk konsulent Inge Skødt, PPR-Aalborg På trods af, at både børn, forældre, lærere, ja hele samfundet ønsker, at børn og unge mennesker skal frekventere folkeskolen, findes der tilfælde, hvor det ikke lykkes, og elever derfor bortvises fra folkeskolen til andre foranstaltninger. Kurset vil gennem oplæg, øvelser og refleksioner beskrive en praksis, der inspireret af systemiske ideer er anvendelig i pædagogisk arbejde med at bringe marginaliserede børn tilbage i en undervisningskontekst.

26 25 Dansk Læseundervisning fra teori til praksis Kursus nr. 20 Målgruppe: Dansklærere i indskolingen, klassetrin, børnehaveklasselærere og lærere i kompetencecentret Tidspunkt: Torsdag den 9. september, 2004, kl Firmasport, Godthåbsgade 8, Nørresundby Ved Skole- og Kulturforvaltningen Underviser: Audiologopæd Ina Borstrøm, medforfatter til undervisningsmaterialerne På vej til den første læsning fonologisk opmærksomhed og Den første læsning. Særlige bemærkninger: Det vil være en fordel, at der fra samme skole deltager både børnehaveklasseledere og dansklærere i indskolingen. Kurset er en gentagelse fra sidste skoleår. Skolekonsulent Henrik Vejen, Pædagogisk Udviklingsafdeling Kurset giver en kort gennemgang af resultaterne fra den seneste læseforskning på begyndertrinnet. Det beskrives, hvordan den etablerede viden om læsning og stavning kan overføres til den daglige læse- og skriveundervisning, så undervisningen lever op til såvel Fælles Mål for børnehaveklassen som Fælles Mål i dansk på begyndertrinnet. Beskrivelsen suppleres med konkrete eksempler på, hvordan de læseforberedende aktiviteter og den første læseundervisning kan tilrettelægges, så eleverne oplever en naturlig overgang fra fonologisk opmærksomhed til læsning. Kursets praktiske del tager udgangspunkt i materialerne På vej til den første læsning til børnehaveklassen og Den første læsning til 1. og 2. klasse.

27 Dansk 26 At træde ind i de voksnes rækker om manddomsprøver, konfirmation og nonfirmation før og nu Kursus nr. 21 Målgruppe: Dansklærere på 6. og 7. klassetrin Tidspunkt: Torsdag den 16. september, 2004, kl Skole- og Kulturforvaltningen, Godthåbsgade 8, Nørresundby Underviser: Skolekonsulent Henrik Vejen, Pædagogisk Udviklingsafdeling Skolekonsulent Henrik Vejen, Pædagogisk Udviklingsafdeling Inden for rammerne af de slut- og trinmål, som Fælles Mål for dansk angiver, gennemgås et undervisningsforløb, der er målrettet til alle elever på 7. klassetrin uanset om eleverne skal konfirmeres eller nonfirmeres. Der lægges vægt på fagets historiske perspektiv, men også på dets æstetiske og etiske dimension. Sprog og litteratur er kernen i forløbet, der omfatter så forskellige genrer som erindring (af blandt andre H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø, Hans Kirk, Tove Ditlevsen og Dan Turèll), fiktion (af blandt andre H.C. Andersen, Peter Mouritzen, Lars Saabye Christensen og Jens Peder Larsen), interviews, reklamer, sagtekster, dokumentarfilm, lejlighedssange og festtaler. Forløbet lægger op til, at fagets grundlæggende færdigheder at tale, at lytte, at skrive og at læse indgår i en helhedspræget undervisning, hvor f.eks. læsning inspirerer til selv at skrive i forskellige genrer.

28 27 Dansk Skal vi lege med eventyr? Kursus nr. 22 Målgruppe: Børnehaveklasse 4. klassetrin Tidspunkt: Mandag den 27. september, 2004, kl Firmasport, Godthåbsgade 8, Nørresundby Ved Skole- og Kulturforvaltningen Underviser: Cand. Pæd. Else Marie Hinge, lærer ved Privatskolen i Sæby Skolekonsulent Henrik Vejen, Pædagogisk Udviklingsafdeling Kurset tager afsæt i tankerne bag Amtscentrets nye undervisningsmateriale Slip eventyrene løs, der bygger på Fælles Mål for såvel børnehaveklassen som for faget dansk. Kurset giver en indgangsvinkel til at arbejde kreativt og legende med eventyrgenren i de yngste klasser uden at fagligheden og de nye bindende trinmål glemmes.

29 Dansk 28 Andersen om Andersen Kursus nr. 23 Målgruppe: Dansklærere på alle klassetrin, skolebibliotekarer og øvrige lærere, der er involveret i arrangementer på skolen i forbindelse med 200-året for H.C. Andersens fødsel den 2. april 1805 Tidspunkt: Onsdag den 3. november, 2004, kl Firmasport, Godthåbsgade 8, Nørresundby Ved Skole- og Kulturforvaltningen Underviser: Forfatter og anmelder Jens Andersen bl.a. forfatter til den meget roste H.C. Andersen-biografi Andersen, der udkom sidste år Skolekonsulent Henrik Vejen, Pædagogisk Udviklingsafdeling Med udgangspunkt i sin store, grundige biografi fortæller Jens Andersen om H.C. Andersens liv og værk, om den ludfattige opvækst i Odense, den svære start i København omkring 1820, hvor han ville være skuespiller, balletdanser eller sanger på Det Kongelige Teater. Herefter om de hårde studieår under skrappe rektor Meisling, og om Andersens uimodståelige skrivetalent, der langsomt modnedes, blev sat på prøve og så pludselig foldede sig ud i den geniale eventyrdigtning i 1835, som revolutionerede verdenskunsten. Der vil også blive talt fortalt om Andersens ustandselige rejseri, herregårdsbesøgene, hans forrygende evner som improvisator, venskaber med notabiliteter som Charles Dickens og rivaliseringen med Søren Kierkegaard, hans collage- og klippekunst, uortodokse religiøsitet, fremskridtsoptimisme og et langt livs mange forelskelser i både kvinder og mænd. Et digterhjerte banker dybere end noget andet, skrev den unge H.C. Andersen. Kom og hør hvordan!

30 29 Fremmedsprog Fokus på engelsk i 3. klasse Kursus nr. 24 Målgruppe: Engelsklærere i begynderundervisningen i engelsk Tidspunkt: Torsdag den 16. september, 2004, kl Skole- og Kulturforvaltningen, Godthåbsgade 8, Nørresundby Underviser: Lærer Eva Bentzen, Vestbjerg Skole Særlige bemærkninger: Maks. 35 deltagere Skolekonsulent Britta Skov, Pædagogisk Udviklingsafdeling Fra august 2004 begynder engelskundervisningen i Danmark på 3. klassetrin. En faglig basis både hvad angår egen sprogfærdighed og kendskab til fremmedsprogs- og småbørnspædagogik er en nødvendighed. Der skal indgå mange musisk-kreative aktiviteter. På kurset vil der blive givet praktiske eksempler til den daglige undervisning med hovedvægten lagt på ikke-boglige materialer. Endvidere tips til materialer, som man selv kan fremstille, samt praktisk-musiske aktiviteter.

31 Fremmedsprog 30 Bausteine für eine neue Lernkultur im Deutschunterricht Byggeklodser til opbygning af en ny læringskultur i tyskundervisningen Kursus nr. 25 Målgruppe: Tysklærere Tidspunkt: Torsdag den 23. september, 2004, kl Skole- og Kulturforvaltningen, Godthåbsgade 8, Nørresundby Underviser: Gabriele Wolf, seminarielektor, Aalborg Seminarium Skolekonsulent Britta Skov, Pædagogisk Udviklingsafdeling En tidssvarende tyskundervisning kræver i dag også at gå ad andre stier end de vante, allerede ved undervisningens planlægning. Derfor vil vi i dette kursus - stille skarpt på de elementer, en tidssvarende fremmedsprogsundervisning kræver, - tage de nye fælles mål nøjere under lup og forholde os til dem, - vurdere, om de i kurset præsenterede ideer til en ny læringskultur i tyskundervisningen kan være inspiration til udvikling og forandring af egen undervisningspraksis.

32 31 Fremmedsprog Afgangsprøverne i fremmedsprog Kursus nr. 26 Målgruppe: Nye lærere i fremmedsprog eller lærere, der vil friske deres viden op omkring prøverne Tidspunkt: Torsdag den 4. november, 2004, kl Skole- og Kulturforvaltningen, Godthåbsgade 8, Nørresundby Underviser: Skolekonsulent Britta Skov, Pædagogisk Udviklingsafdeling Særlige bemærkninger: Ved tilmelding bedes man anføre, om man underviser i engelsk, tysk eller fransk. Skolekonsulent Britta Skov, Pædagogisk Udviklingsafdeling Gennemgang af de ministerielle krav til de mundtlige og skriftlige prøver. Erfaringer med tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af elevernes prøver. Kurset giver idéer til felter, man skal være opmærksom på i årsplanen. Der vil blive diskuteret egnede emner, egnede tekster samt vurderingskriterier. Og der vil være mulighed for at få svar på de spørgsmål, der trænger sig på. Elevstile vil blive tilsendt deltagerne inden kurset til vurdering. Endelig vil sidste nyt om kommende prøveformer blive berørt.

33 Historie og samfundsfag 32 I 1864 og Lundby Et tilbageblik over en afgørende og dramatisk national og lokal begivenhed Kursus nr. 27 Målgruppe: Lærere i historie, samfundsfag og dansk Tidspunkt: Torsdag den 7. oktober, 2004, kl Forsvars- og Garnisonsmuseet, Skydebanevej, og Lundby Undervisere: Repræsentanter fra Forsvars- og Garnisonsmuseet og Vagn Rasmussen, Skoletjenesten Særlige bemærkninger: Praktisk tøj medbringes Forsvars- og Garnisonsmuseet og Vagn Rasmussen, Skoletjenesten, Aalborg Kommune Det er hensigten at præsentere et undervisningsforløb, der tager sit udgangspunkt i skæbneåret 1864, hvor man kunne sætte spørgsmålstegn ved, om Danmark kunne eksistere som et selvstændigt land. Krigen fik en særlig lokal betydning gennem kampen ved Lundby. Kurset giver oplæg til, hvordan man kan arbejde på skolen og derefter inddrage Forsvars- og Garnisonsmuseets uniformer, våben og genstande. Kursisterne køres til Lundby for at se åstedet for den lokale katastrofe. Afslutning på Forsvars- og Garnisonsmuseet.

34 33 Kristendomskundskab Menneskesønnen Evangeliet som tegneserie Kursus nr. 28 Målgruppe: Lærere i kristendomskundskab, dansklærere, præster og sognemedhjælpere Tidspunkt: Tirsdag den 21. september, 2004, kl Oplyses ved udsendelse af reminderen 14 dage før kursets afholdelse Underviser: Peter Madsen, autodidakt som tegner og forfatter. Har udgivet "Valhalla" fra 1979, hidtil er udkommet 12 bind. Desuden tegnefilmen "Valhalla" fra 1986, "Menneskesønnen", 1995, "Historien om Job", 1999, "Signes Jul" (med Johannes Møllehave), 2003, og H. C. Andersens "Historien om en mor", der udkommer efteråret 2004 Skolekonsulent Jan Ole Mortensen, Pædagogisk Udviklingsafdeling, i samarbejde med Jørgen Lekfeldt, Folkekirkens Skoletjeneste Først gives en kort introduktion om begrebet "bibeltegneserie" og problemerne forbundet med at forkorte og sætte billeder til en bibeltekst. Billedet giver mulighed for at tydeliggøre fortællingen, men samtidig også risiko for at fastlåse den. Der er eksempelvis ikke nogen "rigtig" måde at tegne Jesus på, men tegneseriens Jesus-skikkelse bliver ligesom en ikon et BILLEDE på Jesus. Inden starten på en tegneserie er der en række overvejelser vedrørende fortællingens stil, både hvad angår tekst og billeder, og herunder valget af fortællevinkel. Hvordan skabes fortællingens miljø? Hvor historisk korrekt skal man forsøge at gøre det? Hvad er korrekt? Her var det nødvendigt med research i Israel, hvor Peter Madsen forsøgte at rejse rundt i Jesu fodspor en rejse, der kom til at påvirke fortællingen. Med afsnittet om Jesu dåb som konkret eksempel beskrives processen med at "oversætte" Bibelens tekst til tegneseriens sprog. Der gives eksempler fra tegneserien på anvendelse af mediets muligheder for at formidle budskaber ved hjælp af lys/skygge, farver, komposition, sammenstilling af tekst og billede, forenkling, collage, billedstørrelse, beskæring, fortællerytme, m.m. Bibelen er en udødelig, stor historie, der dog samtidig til enhver tid bliver en personlig genfortælling, som skrives ind i den tid, vi lever i.

35 Matematik 34 Matematik for alle på mellemtrinet Kursus nr. 29 Målgruppe: Matematiklærere på mellemtrinnet og kompetencecenterlærere, som varetager matematik Tidspunkt: Tirsdag den 7. og tirsdag den 14. september, 2004, kl Skoleforvaltningen, Godthåbsgade 8, Nørresundby Undervisere: Flemming Ejdrup/ Henning Nielsen, Aalborg Seminarium Særlige bemærkninger: Maks. 50 deltagere Skolekonsulent Lis Lundby, Pædagogisk Udviklingsafdeling Faghæftet i matematik sætter fokus på forståelse og anvendelse. Numeralitet defineres som funktionelle matematiske færdigheder og forståelse, som alle mennesker principielt har brug for at have. Derfor kunne numeralitet være et godt udgangspunkt for bestemmelse af indholdet i folkeskolens matematikundervisning. Vi vil tage udgangspunkt i nogle konkrete eksempler på emner for mellemtrinet - der veksles mellem aktiv deltagelse og oplæg. Der sættes fokus på forskellige tilgange til emnerne.

36 35 Matematik Geometri på computer i klasse Kursus nr. 30 Målgruppe: Matematik- og indskolingslærere Tidspunkt: Torsdag den 16. september, 2004, kl DAKS, Løvbakken 6, Nørresundby Underviser: Skolekonsulent Lis Lundby, Pædagogisk Udviklingsafdeling Særlige bemærkninger: Maks. 24 deltagere Skolekonsulent Lis Lundby, Pædagogisk Udviklingsafdeling Med tildeling af edb-maskiner til 3. klasse er det vigtigt at få implementeret nogle værktøjsprogrammer her Geometer i matematikundervisningen. På kurset vil du få masser af inspiration til at komme i gang eller til at komme videre med dine elever. Det gælder både Geometer anvendt til alm. geometri samt mere kreative og utraditionelle anvendelsesområder.

37 Matematik 36 Regneark i klasse Kursus nr. 31 Målgruppe: Matematik- og indskolingslærere Tidspunkt: Torsdag den 11. november, 2004, kl DAKS, Løvbakken 6, Nørresundby Underviser: Skolekonsulent Lis Lundby, Pædagogisk Udviklingsafdeling Særlige bemærkninger: Maks. 24 deltagere Skolekonsulent Lis Lundby, Pædagogisk Udviklingsafdeling Med tildeling af edb-maskiner til 3. klasse er det vigtigt at få implementeret nogle værktøjsprogrammer her regneark i matematikundervisningen. På kurset vil du få masser af inspiration til at komme videre med dine elever. Det gælder både regnearket anvendt på flere kreative og utraditionelle anvendelsesområder samt regnearket anvendt som udvidet regnemaskine.

38 37 Musik Et julekoncertprojekt En stjerne fødes Kursus nr. 32 Målgruppe: Skolekorledere, der ønsker at deltage med deres skolekor i en julefamiliekoncert lørdag den 11. december 2004 i samarbejde med Aalborg Symfoniorkester Tidspunkt: Torsdag den 2. september, 2004, kl Tirsdag den 9. november, 2004, kl Fredag den 10. december, 2004, kl Lørdag den 11. december, 2004, kl Torsdag den 2. september 2004: Skole og Kulturforvaltningen, Godthåbsgade 8, Nørresundby Tirsdag den 9. november, 10. og 11. december 2004: Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, Aalborg Underviser: Peter Ettrup Larsen, dirigent Særlige bemærkninger: Deltagerne vil senere få tilsendt en mere detaljeret plan for prøvearbejdet fredag den 10. og lørdag den 11. december Skolekonsulent Jan Ole Mortensen, Pædagogisk Udviklingsafdeling, i samarbejde med Aalborg Symfoniorkester På kurset gennemgås en række 1-2-stemmige satser, arrangeret for børnekor og symfoniorkester herunder en nykomposition for børnekor og symfoniorkester En stjerne fødes af Christian Vardinghus-Nielsen, der netop nu arbejder med musikken og de i alt fire sange, der skal uropføres den 11. december i år. Kurset torsdag den 2. september sigter på at give deltagerne den fornødne indsigt i de aktuelle satser for at kunne forberede deres korelever med henblik på en koncertopførelse lørdag den 11. december 2004 i Aalborg Kongres & Kultur Center sammen med Aalborg Symfoniorkester. Sværhedsgraden svarer til, hvad elever fra 4. klasse vil kunne magte. I forlængelse af kurset afholdes der en kordag tirsdag den 9. november 2004, hvor Peter Ettrup Larsen vil arbejde med de deltagende kor.

39 Musik 38 Den musiske lærers dag 2005 Kursus nr. 33 Målgruppe: Billedkunst-, musik- og dramalærere samt andre interesserede lærere/pædagoger Tidspunkt: Torsdag den 10. februar 2005, kl Aalborg Seminarium, Mylius Erichsensvej 131, Aalborg SØ Særlige bemærkninger: Sæt allerede nu kryds i kalenderen og tilmeld dig. Kursets pris vil blive ca. kr. 600,- inkl. kaffe og frokost. Der udsendes speciel brochure med en fyldig beskrivelse fra Amtscentret for Undervisning i august måned med tilmelding inden efterårsferien. Amtscentret for Undervisning i Nordjylland, Normus, Den Musiske Skole, Aalborg Seminarium og Pædagogisk Udviklingsafdeling Af programmet kan nævnes (med forbehold) ,45 Ankomst og morgenkaffe Velkomst og morgensang Foredrag ved Peter Bastian, musiker, forfatter m.m. Bastian og børnene Valg blandt 4 parallelle kurser: Musik: 2 workshops med henholdsvis Sisse Skovbakke (indskoling) og Jesper Falch (krop og rytme) Billedkunst: Foredrag ved Annamarie Holm Drama: Workshop med teatergruppen Con Fuoco Frokost Valg blandt 4 parallelle kurser Musik: 2 workshops med henholdsvis Sisse Skovbakke (sang) og Jesper Falch (tønder og trommer) Billedkunst: Workshop ved Annamarie Holm Drama: Workshop med teatergruppen Con Fuoco Afsluttende koncert med Phønix (Jesper Falck m.fl.)

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Generelt om klasse(indskoling)

Generelt om klasse(indskoling) Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

BERØRT & BEVÆGET MIDDELFART DEN 6. OKTOBER Kroppen og sansernes betydning i den professionelle relation

BERØRT & BEVÆGET MIDDELFART DEN 6. OKTOBER Kroppen og sansernes betydning i den professionelle relation BERØRT & BEVÆGET Kroppen og sansernes betydning i den professionelle relation MIDDELFART DEN 6. OKTOBER 2016 Konferencen udbydes i et samarbejde imellem UCN act2learn, Dansk center for ICDP og Institut

Læs mere

Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger

Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger Kurser efterår 2014 - nu også for børnehavepædagoger Kære børnehavepædagoger I har modtaget en folder fra Center for Undervisningsmidler, henvendt til pædagoger, der arbejder med kommende skolestartere.

Læs mere

Tosprogede børn og unge

Tosprogede børn og unge FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Tilbud fra CFU til BØRNEHAVEKLASSEN. - pædagoger og børnehaveklasseledere SKOLEÅRET 2011/2012

Tilbud fra CFU til BØRNEHAVEKLASSEN. - pædagoger og børnehaveklasseledere SKOLEÅRET 2011/2012 Tilbud fra CFU til BØRNEHAVEKLASSEN - pædagoger og børnehaveklasseledere SKOLEÅRET 2011/2012 Mylius Erichsens vej 139, 9210 Aalborg SØ. Tlf. 7269 2000. Mail: cfu@ucn.dk CFU Skolevangen 45, 9800 Hjørring.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform

Læs mere

En god skolestart Maj 2017 www.hoejvangskolen.horsens.dk Højvangskolen, Højvangsalle 20, 8700 Horsens, tlf.: 7629 4040, mail: hojvangskolen@horsens.dk EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0

Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer SPECIALUNDERVISNINGSTRÆF 2009: Ny veje i skolen og specialundervisningen 11. - 13. november i Holbæk 19. maj 2009 Inklusion begreber, teori og praksis Effekten af specialundervisning Nyt fra SU-Styrelsen

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK

Mål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK Mål- og indholdsbeskrivelse Dronninggårdskolens SFO/SFK 2018/2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 SFO/SFK på Dronninggårdskolen... 2 Mål- og indholdsbeskrivelse... 3 Kommunens børne- og ungepolitik...

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Center for Høretab Rådgivning og Uddannelse

Center for Høretab Rådgivning og Uddannelse Center for Høretab Rådgivning og Uddannelse 2 Specialrådgivning til børn og unge med høretab på Center for Høretab 1. juli 2014 blev specialrådgivningen og udredningen af børn og unge med høretab på Center

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Skolestart på Parkvejens Skole

Skolestart på Parkvejens Skole på Parkvejens Skole INDHOLD Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Parkvejens Skole Børnehaveklassen Indskolingen Skolefritidsordningen SFO Kridthuset General information Nu nærmer skoleindskrivningen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Trin på vejen til en evalueringsfaglighed

Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Når skoler skal udvikle en evalueringskultur, kan der være mange indgange til dette arbejde. Trinene på vejen til en evalueringsfaglighed kan illustreres som brikker

Læs mere