nr. 09 September 2004 Hans Jørgen har kolleger side Løn for tid til omklædning Medarbejdervalgte har indflydelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 09 September 2004 Hans Jørgen har 64.600 kolleger side 12-13 Løn for tid til omklædning Medarbejdervalgte har indflydelse"

Transkript

1 nr. 09 September 2004 Hans Jørgen har kolleger side Løn for tid til omklædning Side 3 Medarbejdervalgte har indflydelse Side 4-8

2 Klare fingeraftryk Leder De medarbejdervalgte i bestyrelserne har helt klart indflydelse. Det viser den undersøgelse, som Caspar Rose og Hans Kurt Kvist, Handelshøjskolen i København, har foretaget. Det er første gang siden Danmark indførte lovgivningen om medarbejdervalgte repræsentanter i de større selskabers bestyrelse for mere end 30 år siden, at der er foretaget en egentlig kortlægning af de medarbejdervalgtes rolle i virksomhedernes ledelser og af deres egen opfattelse af arbejdet i bestyrelserne. Og ikke overraskende er det i de større børsnoterede virksomheder, de medarbejdervalgte selv føler de har størst indflydelse. Til gengæld føler de medarbejdervalgte i de mindre, unoterede virksomheder, at de har knap så meget indflydelse. Heller ikke det er overraskende, idet mange af disse selskaber er enkeltmandseller familieejede firmaer, hvor ejeren eller ejerfamilien selv sidder for bordenden som bestyrelsesformand. Klædt på Undersøgelsen understreger, hvor vigtigt det er, at de medarbejdervalgte er klædt på til bestyrelsesarbejdet. De skal ofte kunne hamle op med professionelle bestyrelsesmedlemmer, de skal kunne læse regnskaberne og sætte sig ind i store og afgørende strategiske beslutninger i bestyrelsen. Afgørelser, der kan betyde knald eller fald for virksomheden og dermed også for deres egne og kollegernes arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at de medarbejdervalgte har et godt netværk blandt kollegerne og sørger for at tage de relevante kurser og deltager i konferencer, som f.eks. fagbevægelsen tilbyder. Det er lige så klart, at i langt de fleste velfungerende virksomheder bliver de medarbejdervalgte taget alvorligt, bliver respekteret og taget med på råd helt på samme måde som de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Og anvendt rigtigt vil de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer alt andet lige være en gevaldig gevinst for en bestyrelse. Det er de ansattes repræsentanter, der ved, hvad der rører sig i virksomheden. Det er dem, der kender medarbejdernes reaktioner på nye tiltag. Resultatet er da også, at de medarbejdervalgte i bestyrelserne har langt større indflydelse end deres stemmekraft. De får sat deres helt klare fingeraftryk i virksomhederne. Som loven er i dag kan de medarbejdervalgte til enhver tid stemmes ned i bestyrelsen, men det er meget sjældent, at der overhovedet foretages egentlige afstemninger. Gevinst for alle Undersøgelsen viser også, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer inddrager helt andre interesser end aktionærerne i deres overvejelser. Det kan være hensyn til sikkerheden, til miljøet og til det lokalsamfund, virksomheden ligger i. Alt sammen hensyn, der i langt de fleste tilfælde også vil være en gevinst for aktionærerne. Andre opgørelser har vist, at der stadig er lang vej igen, før alle aktieselskaber, der opfylder de formelle betingelser for at lade medarbejderne vælge bestyrelsesmedlemmer, har benyttet sig af muligheden. Der kan være mange forklaringer og mange dårlige undskyldninger for det: Modvilje hos ledelsen, misforstået frygt for udenlandske investorers reaktion og ukendskab til reglerne og meget andet. Det er uforståeligt, for ordningen er en gevinst ikke bare for de ansatte, men også for virksomhederne. indhold Løn for tid til omklædning 3 Medarbejdervalgte har indflydelse 4 Russere måtte bøje sig 9 Undersøger prisen for dårlig hørelse 11 Hans Jørgen har kolleger 12 Det er noget fis, Fogh 14 Arbejdsmiljøreform skaber usikkerhed 16 Skubber ansvaret fra sig 17 International fagbevægelse 18 Noter 20 Faglig orientering 22 Bidt af en gal motorcykel 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN

3 Af Bjarne Kjær Løn for tid til omklædning Medarbejdere har krav på løn for den tid de anvender til at klæde om ved arbejdstids begyndelse og afslutning, fastslår faglig voldgift Den tid de ansatte bruger til omklædning ved arbejdsdagens begyndelse og afslutning skal de have løn for. Det fastslår højesteretsdommer Børge Dahl som opmand i en faglig voldgift. Afgørelsen betyder, at 110 timelønnede medarbejdere på virksomheden Korsnäs Packaging A/S i Nørresundby nu kan se frem til en efterbetaling for 5 minutter pr. arbejdsdag med tilbagevirkende kraft fra den 12. november Sagen var rejst af CO-industri for en række medlemmer fra SiD, Dansk El-Forbund, KAD og Dansk Metal mod Dansk Industri for Korsnäs Packaging. Virksomheden havde pålagt ca. 110 af virksomhedens 147 timelønnede medarbejdere, at de under arbejdet skal være iklædt virksomhedens arbejdstøj. Det omfatter almindelige bukser, t-shirt, polo-shirt, sweatshirt og termojakke samt sikkerhedssko. Dette arbejdstøj stilles vederlagsfrit til rådighed af virksomheden, som også sørger for vask og vedligeholdelse af tøjet. Arbejdstøjet må ikke tages med fra virksomheden, og medarbejderne skal derfor ved fremmøde og hjemgang bruge tid på at skifte til og fra det foreskrevne arbejdstøj. I efteråret 2003 indførte virksomheden et nyt beklædningsreglement. Da der opstod tvivl om, hvorvidt de ansatte har krav på løn for den tid, de bruger til omklædning, blev sagen indbragt for en faglig voldgift med højesteretsdommer Børge Dahl som opmand. Virksomheden fremstiller papiremballage og satser specielt på emballage til fødevareindustrien og lægger derfor stor vægt på, at der er styr på hygiejnen. Der er for et par år siden opført en større tilbygning, som er indrettet til at opfylde tidens krav, og virksomheden er blevet certificeret efter en særlig standard for styring af fødevaresikkerheden. Den har blandt andet indført tøjordningen for at kunne imødekomme kundernes behov for og ønske om sikkerhed for, at virksomheden lever op til kravene til god fremstillingspraksis. Arbejdsdag forlænget De ansatte har anført, at virksomhedens ensidige indførelse af tøjordningen har forlænget medarbejdernes ophold på virksomheden med op til 20 minutter dagligt til omklædning. - Virksomheden har på den måde benyttet ledelsesretten til at skære skiver af de ansattes frihed. Det kan ikke ske uden betaling, anførte CO-industris juridiske konsulent Jesper Kragh Stetting under sagen. Han henviste til flere tilsvarende sager, hvor arbejdsgiverne må betale for den tid, arbejdstiden forlænges med vask og omklædning af miljømæssige grunde. For eksempel en ordning med en rumdragt som foreskrevet påklædning, hvis iførelse omfattende et tvunget bad, tager 3 /4 time. I sin afgørelse siger højesteretsdommer Børge Dahl, at den tid en arbejdsgiver pålægger en lønmodtager at tilbringe på virksomheden som led i udførelsen af tjenesten, må anses for arbejdstid. Det er op til arbejdsgiveren, om tiden, hvori virksomheden forlanger en ansats tilstedeværelse på virksomheden, skal benyttes til f.eks. maskinbetjening eller omklædning til eller fra foreskrevet arbejdstøj, der skal forblive på virksomheden, og dermed hvad disse forhold angår op til arbejdsgiveren, om arbejdstiden bliver effektiv i den forstand, hvori dette begreb er anvendt i overenskomsten ( 9 stk. 3). Omklædning er arbejdstid Der kan herefter ikke gives indklagede (virksomheden - red.) medhold i, at virksomheden kan forlange, at medarbejderne på virksomheden skal foretage skift til og fra virksomhedens arbejdstøj, uden den tid, der medgår dertil, bliver arbejdstid. Det er herved uden betydning, at virksomheden med føje stiller krav om, at de ansatte, når de er på arbejde, skal være iklædt virksomhedens arbejdstøj, og at de skal i- og afføre sig dette på virksomheden. Når omklædningen skal ske på virksomheden, bliver omklædningstiden arbejdstid, uanset om omklædningen tager kortere eller længere tid. Efter karakteren af det foreskrevne og foreviste arbejdstøj og bevisførelsen i øvrigt er der ikke grundlag for at antage, at skifte til, henholdsvis fra, dette kan tage mere end et par minutter. Den samlede, nødvendige tid til omklædning pr. arbejdsdag ansættes skønsmæssigt til 5 minutter. I kendelsen hedder det derfor, at virksomheden skal anerkende, at medarbejderne har krav på løn for den tid, de anvender til at klæde om ved arbejdstids begyndelse og/- eller afslutning. Derfor skal virksomheden efterbetale løn for 5 minutter pr. arbejdsdag fra den 12. november 2003 og indtil afsigelsen af kendelsen. Betalingen skal ske i løbet af 14 dage. Overholdes betalingsfristen ikke, påløber der procesrenter. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen De medarbejdervalgte har indflydelse Uddannelse og faglig baggrund har ingen betydning for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers indflydelse - Men det har målrettede kurser og netværk Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i aktieselskabers bestyrelser vurderer, at de har stor indflydelse på trods af, at de aldrig kan udgøre mere end en tredjedel af bestyrelsen. Det fremgår af undersøgelsen Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer hvilken indflydelse har de, som Caspar Rose og Hans Kurt Kvist, Handelshøjskolen i København, har lavet. Medarbejderne fik ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer i 1973 efter Danmarks indtræden i EU, og efterhånden har næsten alle børsnoterede selskaber medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, men kun et fåtal af de unoterede selskaber har det. Undersøgelsen viser da også, at repræsentanterne i de børsnoterede selskaber føler, at de har større indflydelse end dem i de unoterede selskaber. - Det er rigtigt, at de medarbejdervalgte altid kan stemmes ned i bestyrelsen, sagde Hans Kurt Kvist i forbindelse med præsentationen af undersøgelsens resultater. Men det har næsten ingen praktisk betydning, da der sjældent er afstemninger i bestyrelsen. - Indtrykket fra mange af de cirka repræsentanter, vi har i bestyrelserne, er, at deres indflydelse er væsentligt større end deres stemmekraft, sagde CO-industris formand Thorkild E. Jensen. Han understregede, at en bestyrelses styrke ligger i, at medlemmerne har forskellig kompetence. - Og de medarbejdervalgte har stor relationskompetence, fremhævede han. Et af de forhold, der er afgørende for, om de medarbejdervalgte har indflydelse i bestyrelsen, er, om de har et godt netværk internt i virksomheden. - Også virksomhederne har deres rockwoollag. Men via de medarbejdervalgte kommer ufiltrerede oplysninger frem til bestyrelsen, konstaterede Leif Dyrmose, formand for Ansatte Ingeniørers Råd. Nej tak Hverken amerikanske eller engelske firmaer kender til begrebet medarbejdervalgte i bestyrelsen, og mange af dem får et chok, når de møder det i skandinaviske virksomheder. - Opgaven er derefter at overbevise udenlandske investorer om, at det ikke er så skidt endda, forklarede Caspar Rose. Han undrede sig også over, at Nørby-udvalget, der for et par år siden udarbejdede en kodeks for god selskabsledelse, overhovedet ikke nævnte de medarbejdervalgte i sin rapport. Han mener, de har stor betydning, fordi de ved, hvad der rører sig i virksomheden, og kan melde tilbage fra kollegerne, hvis de mener et nyt tiltag fra bestyrelsen er helt forkert. Desuden er de medarbejdervalgte kendetegnet ved, at de inddrager andre interesser end aktionærernes i deres overvejelser. Det kan f.eks. være hensynet til sikkerheden, miljøet eller til det lokalsamfund, virksomheden ligger i. Hverken uddannelse eller jobbeskrivelse er afgørende for, hvilken indflydelse man har i bestyrelsen, men netværk er til gengæld af meget stor betydning. Ikke dagsorden, men fingeraftryk Stig Strøbæk kom i bestyrelsen i 1998, og han afmystificerer bestyrelsesarbejdet med at erklære, at en del af det bare bygger på sund fornuft. - Det er f.eks. sund fornuft, at hvis medarbejderne er tilfredse, kører virksomheden bedre, erklærer han. - Jeg tror, at vi, der kommer fra gulvet, kan være med til at dæmme op for visse modebølger, fordi vi ikke færdes i loger og på direktionsgange, hvor de konstant snakker om outsourcing og andre modebegreber, siger han. Stig Strøbæk, Novo Nordisk Foto Nina Lemvigh-Müller Medarbejderrepræsentanterne især de to fra fællesklubben er som regel enige, men de laver også tit alliancer med nogle af de generalforsamlingsvalgte. Deltagelse i bestyrelsesarbejdet giver forståelse for hele firmaet og indblik i ledelsens dispositioner, mener han. - Vi bliver taget alvorligt og respekteret for de kompetencer vi har. Det er rigtigt, at vi ikke sætter dagsordenen, men vi sætter fingeraftryk, siger Stig Strøbæk.

5 valgte Medarbejderrepræsentanternes indflydelse på bestyrelsens beslutninger Børsnoteret Unoteret Ja, i høj grad ja, i nogen grad ja, på enkelte punkter nej, slet ikke Netværk, der dannes eksternt med bestyrelsesrepræsentanter i andre virksomheder har ikke betydning, men indflydelsen stiger markant, hvis den medarbejdervalgte diskuterer sit arbejde med tillidsrepræsentanterne, sikkerhedsrepræsentanterne eller øvrige medlemmer af samarbejdsudvalget. Undersøgelsen viser også, at et medlem af samarbejdsudvalget, der ikke er tillidsrepræsentant, har større indflydelse end én, der samtidig er tillidsrepræsentant muligvis fordi tillidsrepræsentanten af de øvrige bestyrelsesmedlemmer ses som én, der ensidigt varetager de ansattes interesser. En anden betydningsfaktor for indflydelse er, at medarbejderne koordinerer deres indsats og det gør de som regel. Desuden giver det indflydelse, hvis medarbejderne ejer aktier i virksomheden. Undersøgelsen fremhæver også, at jo længere tid man har siddet i bestyrelsen, jo mere indflydelse har man. Medlemskab af en fagforening har til gengæld ingen betydning for indflydelsen. 29 procent af medarbejderrepræsentanterne i de børsnoterede selskaber siger, at de i høj grad har indflydelse, og 40 procent siger, de i nogen grad har indflydelse. Kun otte procent mener slet ikke, de har nogen indflydelse. I de unoterede selskaber er indflydelsen mindre. Her siger 16 procent, at de har stor indflydelse, 27 procent siger, at de har nogen indflydelse, og 20 procent mener slet ikke, de har nogen indflydelse. De fleste siger, at deres viden af og til har betydning for beslutningerne i bestyrelsen især når medarbejderrepræsentanten selv stiller forslag i bestyrelsen. Medarbejderrepræsentanterne mener, de har indflydelse på virksomhedens strategi. Tallene for medarbejdernes egen opfattelse af indflydelsen på strategien er næsten sammenfaldende med deres opfattelse af indflydelsen generelt. Fortsættes på næste side Der bliver lyttet Lise Schachtschabel, Coloplast Lise Schachtschabel har været i Coloplasts bestyrelse i to år, og hun er ikke i tvivl om, at der bliver lyttet til de medarbejdervalgtes synspunkter. - Der har aldrig været de vilde diskussioner i bestyrelsen, og fronterne har aldrig været trukket skarpt op, siger hun. Der har dog været tilfælde, hvor de medarbejdervalgte har fået særstandpunkter skrevet ind i referatet, og der har i forbindelse med rapporten fra Nørby-udvalget været en diskussion af, om de medarbejdervalgte var tilstrækkeligt uafhængige. Hun er godt klar over, at medarbejderne eksempelvis ikke kan forhindre, at dele af produktionen flyttes til udlandet, men de kan være med til at sikre, at betingelserne omkring det sker så lempeligt som muligt. Et af de store emner, medarbejderne har haft indflydelse på, er diskussionen om aktieoptioner til medarbejdere og udstedelse af medarbejderaktier. CO-Magasinet side 4-5

6 medarbejdervalgte fortsat fra side 5 Også her viser det sig, at medarbejderrepræsentanter i de unoterede selskaber føler, de har mindre indflydelse end kollegerne i de børsnoterede, og næsten hver femte føler slet ikke, de har nogen indflydelse. Det kan skyldes, at i de unoterede selskaber er ejeren ofte selv bestyrelsesformand. Det er sjældent, de medarbejdervalgte selv tager ordet på generalforsamling eller stiller forslag til bestyrelsen. De opfatter selv, at indflydelsen især ligger i at være aktive sparringspartnere, der forholder sig professionelt til ledelsens oplæg. Det er undtagelsen, at de bare sidder og ser passivt til. Indflydelsen ligger i at tage ordet og argumentere for sine synspunkter. De føler selv, de er en garanti for, at medarbejdernes rettigheder og interesser bliver varetaget. Kvindelige medarbejdervalgte giver udtryk for, at de har mindre indflydelse end deres mandlige kolleger. Omkring 15 procent af kvinderne og 30 procent af mændene svarede, at de havde en høj grad af indflydelse, mens det i den modsatte ende viste sig, at 10 procent af kvinderne og kun 5 procent af mændene overhovedet ikke mente, de havde nogen indflydelse. Forklaringen kan dog være, at mænd har en tendens til at overvurdere deres indflydelse sammenlignet med kvinder, der måske er mere realistiske i deres bedømmelse af egen indflydelse. De medarbejdervalgte siger selv, at de afviger fra de øvrige bestyrelsesmedlemmer ved at tage mere hensyn til samfundsinteresser. Men kvinderne vægter hensynet til afkast til aktionærerne højere end deres mandlige kolleger gør. Medarbejderrepræsentanternes indflydelse på beslutningerne fordelt på køn Kvinder Mænd Mænd og kvinder - Et af undersøgelsens overraskende resultater er, at der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder vurderer deres indflydelse i bestyrelsen høj grad nogen grad områdevis slet ikke Jens Larsen, Royal Copenhagen Indflydelse på flytning Jens Larsen har været medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem først i Bing & Grøndahl siden i Royal Copenhagen siden Det er utroligt interessant, for vi er med til at træffe beslutninger om strategi og udvikling, siger han og nævner, at medarbejderne især har medvirket til, at fabrikken flytter ud fra de gamle lokaler i Smallegade på Frederiksberg. De indså, at de hyggelige men gammeldags lokaler gjorde produktionen for dyr. - Så vi har argumenteret meget aktivt for en ny fabrik, siger han. Han mener også, de medarbejdervalgte har indflydelse på både strategi og markedsføring. - Vi er alle klar over, at vi repræsenterer et verdensfirma inden for tradition og håndværk, og vi føler bestemt, vi kan bidrage med noget, siger han, men erkender, at de medarbejdervalgte nogle gange er mere værdsatte end andre gange. - Det giver respekt, at vi altid tør sige vores mening. Ingen af os sidder bare og tier stille på møderne, understreger han. De medarbejdervalgte har et godt samarbejde indbyrdes og sørger altid for at have diskuteret tingene igennem inden bestyrelsesmøderne, så de har orden i egne rækker. - Det betyder også, at den øvrige bestyrelse ved, vi taler på medarbejdernes vegne, siger han. Han kan ikke huske nogen konkrete eksempler på, at medarbejderne har været med til at ændre en afgørelse. - Men vi har fået ændret på forretningsordenen, så suppleanter også træder ind i tilfælde af sygdom og ikke kun, når et bestyrelsesmedlem udtræder. Det kan godt have betydning, siger han.

7 Uddannelse uden betydning Uddannelsesmæssigt viser det sig, at langt de fleste har en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse. Kun få (11 procent og 14 procent i henholdsvis børsnoterede og unoterede virksomheder) har en lang uddannelse. Et tilsvarende antal har kun en folkeskolebaggrund. Cirka en tredjedel af de medarbejdervalgte Medarbejderrepræsentanternes stilling i virksomheden 40 Børsnoteret Unoteret har en leder/ mellemlederstilling, men faglærte udgør næsten 20 procent af de medarbejdervalgte i de ikke børsnoterede og kun 6 procent i de noterede selskaber. Der er en overhyppighed af specialarbejdere sammenlignet med specialister. Det mest almindelige er, at de har en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse. Fortsættes på næste side Medarbejdervalgte I 1973 fik medarbejderne i aktieselskaber med over 35 ansatte ret til at vælge medlemmer til bestyrelsen. I dag har næsten alle børsnoterede selskaber og nogle unoterede selskaber medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. De har samme rettigheder og pligter som de generalforsamlingsvalgte. Det er første gang, deres rolle i bestyrelsen er undersøgt. 263 medarbejdervalgte fra børsnoterede og 236 fra ikke-børsnoterede deltog i undersøgelsen. De er tilfældigt udvalgt i Erhvervsog Selskabsstyrelsens register over medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Specialarbejder Faglært Service/kontor Tekniker Specialist Leder Andet Hold kasketterne adskilt Jørgen Sand, Auriga A/S, Cheminova Foto Jens Bach Jørgen Sand arbejder på Cheminova og har siddet i Auriga A/S s bestyrelse i et år. Arbejdet er spændende, fordi han i bestyrelsen møder helt andre mennesker end dem, han omgås til hverdag. - Der er tale om erhvervsledere og professionelle bestyrelsesmedlemmer. Derfor er det afgørende, at man tager på kursus og dygtiggør sig, så man er på niveau med dem, siger han. Han siger, han har haft meget, meget glæde af kurser, som er målrettet bestyrelsesmedlemmer, så han nu er i stand til at læse og forstå et regnskab. - Jeg tager al den viden, jeg kan få, så jeg kan følge med i snakken på bestyrelsesmøderne, siger han. Det næste kursus, han skal på, er i handelsengelsk, for selv om bestyrelsesmøderne foregår på dansk, er der somme tider papirer på engelsk, som bestyrelsen skal læse. Han kan ikke komme i tanke om konkrete tilfælde, hvor de medarbejdervalgte har haft afgørende indflydelse på en beslutning. - Man kan sige det på den måde, at de generalforsamlingsvalgte ser tingene oppefra og ned. Vi ser dem nedefra og op og så mødes vi på midten. Han understreger, at det har stor betydning, at de kan supplere med viden om, hvad der foregår på gulvet. F.eks. medvirke til, at afskedigelser ikke bare sker juridisk korrekt, men også menneskeligt skånsomt. Jørgen Sand er også tillidsrepræsentant, men han peger på, at det er vigtigt at holde de to kasketter adskilt. - Det kan være svært. Men optræder man som tillidsmand i bestyrelsen, bliver man ikke taget alvorligt, siger han. CO-Magasinet side 6-7

8 medarbejdervalgte fortsat fra side 7 Thorkild E. Jensen, Caspar Rose, Leif Dyrmose og Hans Kurt Kvist. Kurser Det har desuden betydning, at den medarbejdervalgte er i stand til at forstå det materiale, der udsendes i forbindelse med bestyrelsesmøderne. Mens den almindelige uddannelsesmæssige baggrund ikke har nogen betydning, øger det til gengæld indflydelsen betydeligt at deltage i målrettede kurser til bestyrelsesmedlemmer simpelt hen fordi kursisterne bliver klædt bedre på til arbejdet. Rapporten Rapporten er blevet til på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foretaget telefonisk af Danmarks Statistik i september Selve rapporten er skrevet af Caspar Rose og Hans Kurt Kvist. Handelshøjskolen i København. Et resumé af undersøgelsen er udsendt af CO-industri, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT), Handelskartellet i Danmark, Grafisk Industri- og Mediekartellet (GIMK) samt Ingeniørforeningen i Danmark (IDA). Den kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling tlf eller direkte fra CO-industris hjemmeside under CO-industri/Pjecerog Tryksager. Bjarne Uldall, Aarhus United, Aarhus Oliefabrik Foto Niels Åge Skovbo Kurser er altafgørende Bjarne Uldall har været i bestyrelsen for Århus Oliefabrik i over 10 år, og han siger, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer helt afgjort bliver respekteret og taget med på råd på samme måde som de generalforsamlingsvalgte. Han har været på flere forskellige kurser for bestyrelsesmedlemmer både i FIU, i arbejdsgiverforeningen og i LD. - Det er nogle af de bedste kurser, jeg har været på, og de er et godt redskab i bestyrelsesarbejdet, siger han. Bestyrelsens årlige strategimøder foregår på engelsk. Tilfældigvis er alle tre medarbejdervalgte gode til engelsk, så det er ikke noget problem for dem. De medarbejdervalgte sørger altid for at diskutere sagerne inden bestyrelsesmøderne, så de har en fælles holdning. Bjarne Uldall kan godt huske eksempler på, at han har fået at vide, at medarbejdernes holdning har været afgørende i et spørgsmål, men hans tavshedspligt forhindrer ham i at fortælle, hvad det drejer sig om. Bestyrelsen har et medlem, der bor i England. Han har fortalt, at han var meget skeptisk, da han første gang hørte, at bestyrelsen havde medlemmer, som medarbejderne havde valgt. - Men han siger, at han har ændret holdning og i dag mener, det er en fordel for virksomheden, fortæller Bjarne Uldall. Han opfordrer alle de aktieselskaber, der endnu ikke har benyttet sig af muligheden for at lade medarbejderne vælge bestyrelsesmedlemmer, til at gøre det straks for virksomhedens skyld.

9 Af Erik Sandager Russere måtte bøje sig: Danskere i bestyrelsen Efter voldsomt pres fra medarbejderne åbner de russiske ejere bestyrelseslokalet på klem, så der bliver plads til to lønmodtager-repræsentanter i bestyrelsen for DanSteel A/S i Frederiksværk Efter voldsomt pres fra medarbejderne gennem snart to år har de russiske ejere af DanSteel A/S i Frederiksværk måttet opgive indædt modstand imod at få danske medarbejdere repræsenteret i aktieselskabsbestyrelsen. Nu bliver bestyrelseslokalet åbnet på klem for to medarbejderrepræsentanter. Indtil for kort tid siden bestod den russisk-skotske bestyrelse af fem personer, hvilket efter loven ville give lønmodtagerne ret til at vælge hele tre repræsentanter til bestyrelsen. Da det stod klart, at de russiske ejere ikke kunne undgå medarbejdere i bestyrelseslokalet, indskrænkede de bestyrelsen til fire medlemmer, hvorefter medarbejderne kun må vælge to i stedet for tre repræsentanter. Samtidig indtrådte Piotr D. Galitzine, der er russisk prins og efterkommer af Zarfamilien i Rusland, som bestyrelsesformand i selskabet. Det var Piotr Galitzine, der som administrerende direktør i Jysk Stålindustri overraskende købte konkursboet Det Danske Stålvalseværk A/S for to år siden. Siden er der oprettet over 380 arbejdspladser på DanSteel (pladestål), der er russisk ejet. Kontiværket er solgt til Danscan, der er ejet af ukrainere og danskere, hvor over 200 ansatte fremstiller fladstål. El- Stålværket menes ligeledes solgt til Danscan og her ventes oprettet 100 arbejdspladser, oplyser tillidsrepræsentant Poul Martin Valter, DanSteel. Store kulturforskelle Når de russiske ejere har været indædte modstandere af at få medarbejdere repræsenteret i bestyrelsen for DanSteel, skyldes det kulturforskelle, uvidenhed og skepsis, vurderer tillidsfolk. De russiske ejere har ikke haft fantasi til at forestille sig, at det kunne være til fordel for selskabet at have medarbejdere i bestyrelsen. - Det er i bund og grund et problem at have russiske ejere, dansk ledelse og danske medarbejdere, fordi kulturforskellen er så stor, siger Pelle Dresler, tillidsrepræsentant for Lederne på Dan- Steel og meget aktiv i bestræbelserne på at få medarbejderrepræsentation i A/S-bestyrelsen. Da tillidsfolk i Samarbejdsudvalget første gang bad om at få lov at gennemføre en ja eller nejafstemning blandt de ansatte om eventuel medarbejderrepræsentation i bestyrelsen, var de russiske ejere ved at gå i koma, lyder meldingen. På anbefaling af den danske del af ledelsen på virksomheden, med udsigt til at få normaliseret personaleforhold og få en mere fyldig information om aktieselskabet i SU, gik tillidsfolkene i første omgang med til at stille planerne om en ja/nej-afstemning i bero. Vandt sag om repræsentation Da informationsniveauet ikke blev bedre, rejste Pelle Dresler på ny kravet om repræsentation, og der blev - meget usædvanligt - holdt et mæglingsmøde med DanSteel A/S og Dansk Industri, hvor kravet om at få lov at gennemføre en afstemning om eventuel repræsentation blev imødekommet. Medarbejderne tilkendegav ved en afstemning, hvor ca. 90 procent af medarbejderne deltog, overvældende interesse for at få medarbejdervalgte i bestyrelsen. Forslaget blev vedtaget med 323 ja-stemmer imod 5 nej-stemmer, mens fem medarbejdere afleverede en blank stemmeseddel. Afstemningsresultatet opfattes som en markant opbakning til medarbejderrepræsentation i A/S-bestyrelsen og som et lige så udbredt ønske om at få information om, hvad der foregår i bestyrelsen og i selskabet i øvrigt. På DanSteel har et valgudvalg holdt møde 8. september, og udvalget indstiller til bestyrelsen, at der holdes valg til bestyrelsen på virksomheden i begyndelsen af november. Bestyrelsen skal godkende valgproceduren. Det ventes, at der opstilles tre kandidater til bestyrelsesvalget. Det er Poul Martin Valter, tillidsrepræsentant for de SiD-ansatte, Ole Andersen, tillidsrepræsentant for Dansk El-Forbund, og Pelle Dresler, tillidsrepræsentant for Lederne. Bestyrelsen består p.t. af tre russere og en skotte, der er bosat på Cypern. Bestyrelsesmødet foregår på engelsk, men der tolkes fra engelsk til russisk. Medarbejdere, der bliver indvalgt i bestyrelsen, kan forlange en engelskdansk tolk. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Erik Sandager Foto Karin Riggelsen Støjgrænse ingen garanti imod skader på helbredet Ingen eller kun lille margin mellem nuværende støjgrænse og udvikling af helbredsskader Nogle har sten-ører, andre har glasører. Nogle arbejdstagere er mere følsomme over for støj end andre. Det gælder for eksempel for nyansatte under oplæring. Det gælder for arbejdstagere, der arbejder under stressende forhold, hvor der er risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Hvis gravide kvinder er udsat for kraftig støj på arbejdspladsen, risikerer de at føde børn med nedsat fødselsvægt eller at skade udviklingen af deres børns hørelse. Årsagen til at lavfrekvent støj er problematisk for gravide er, at lavfrekvente lydbølger kan trænge gennem væv og væske og påvirke fostres høreorgan, der udvikles i den sidste halvdel af graviditeten. Det fremgår af en ny rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet, Helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet, udarbejdet af forskerne Karin Sørig Hougaard og Søren Peter Lund, fordi Arbejdstilsynet har ønsket en gennemgang af, hvorvidt støj kan virke stressende og påvirke helbredet. At støj er et generelt problem i arbejdsmiljøet fremgår af en undersøgelse af en stor gruppe lønmodtagere og selvstændige, der er blevet fulgt fra 1990 til 2000, hvor 29 procent i 2000 angiver dagligt at være udsat for så høj støj, at de må hæve stemmen for at tale sammen. Det fremgår, at i mange fag i industrien må over halvdelen af de ansatte hæve stemmen ved samtale på grund af støj. Støj kan skade helbredet på flere måder: - Hørenedsættelse på grund af støj i arbejdsmiljøet kan indtræffe ved udsættelse af støjbelastninger over db(a) som gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag. - Kraftig støj i arbejdsmiljøet kan øge risikoen for hjertekarsygdomme. Grænsen for udvikling af hjertekarsygdomme ligger omkring 85 db(a) som gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag. Støjens karakter har også betydning for præstation. Forsøg peger på, at mange mentale processer påvirkes negativt af støj - navnlig når støjen ikke er konstant, men varierer i styrke. Medarbejdere med opgaver, der kræver stor hukommelse og kon- centrations- evne, er specielt følsomme for støj med stor akustisk variation. - Det er et problem, påpeger forskerne Karin Sørig Hougaard og Søren Peter Lund, at den officielle grænseværdi for støj er så høj - 85 db(a) - at der er ingen eller kun lille margin mellem støjbelastning og belastningsniveau før udvikling af helbredsskader. Grænseværdien for støj, der har været uændret i mange år, beskytter måske ikke særligt følsomme grupper - gravide og deres fostre, medarbejdere med stressende arbejde, ansatte med glasører m. fl. - imod udvikling af helbredsskader. - Det er et spørgsmål, om den nuværende grænseværdi for støj i tilstrækkelig grad beskytter helbredet for støjfølsomme personer eller for de nævnte grupper, påpeger Karin Sørig Hougaard og Søren Peter Lund. Yderligere oplysninger:

11 Af Bjarne Kjær Illustration Lise Trampedach prisen Undersøger prisen for dårlig hørelse Forskningsprojekt undersøger sammenhængen mellem dårlig hørelse, arbejdsløshed og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Hørelse Omkring danskere over 18 år har problemer med at høre. Det er baggrunden for et forskningsprojekt, der for første gang skal undersøge sammenhængen mellem dårlig hørelse, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og de samfundsmæssige og menneskelige omkostninger. Bag projektet står en styregruppe bestående af CO-industri, Dansk Industri, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Landsforeningen for Bedre Hørelse, GN ReSound og Oticon. Styregruppens medlemmer oplever, at mange danskere har svært ved at klare sig på arbejdspladserne, fordi de har et høretab, der ikke er behandlet eller erkendt. - Vi vil meget gerne have nogle svar på, hvor stort problemet er, og hvordan vore medlemmer og øvrige lønmodtagere i højere grad kan blive hjulpet til at blive på arbejdsmarkedet, siger faglig sekretær i CO-industri Aase Dybart. Undersøgelsen er den første af sin art. Heller ikke internationalt findes forskning på området. Handicappuljen har bevilget 3,8 millioner kroner til projektet, der skal løbe over de næste to år. Socialforskningsinstituttet skal gennemføre undersøgelsen, der både består af en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse. En ekstern projektgruppe følger også projektet. Den består af professor Kjeld Møller Pedersen, Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitetscenter (SDU), overlæge Ture Andersen, Audiologisk afdeling, Odense Universitetshospital, og kulturantropolog Susanne Bisgaard. Alene i den erhvervsaktive alder er det 11 procent, som døjer med hørelsen. Samtidig har regeringen en målsætning om at øge beskæftigelsen med inden Det er dyrt for samfundet og for virksomhederne og spild af gode menneskelige ressourcer, hvis folk er på overførselsindkomst, når de kunne være lønmodtagere, siger samarbejdschef Lotte Andersen, Dansk Industri. Undersøgelsen skal gøre det muligt at beregne omkostningerne i form af tabte arbejdsår og overførselsindkomster. Myndigheder og arbejdspladser bliver samtidig i stand til at sætte en indsats i gang, der forebygger høreproblemer. Desuden får politikerne bedre muligheder for at tilrettelægge fremtidens arbejdsmarked har høreproblemer 16 procent af den danske befolkning over 18 år har problemer med hørelsen i en sådan grad, at de har nogle eller mange vanskeligheder med at følge med i en samtale, når flere personer er samlet. Det svarer til omkring af befolkningen. Og problemet stiger med alderen. Godt halvdelen af dem, der har høreproblemer, er 60 år og derover. For de erhvervsaktive mellem 18 og 64 år har i alt 11 procent eller omkring personer mange eller nogle vanskeligheder med hørelsen. Det fremgår af forskningsrapporten Når hørelsen svigter af Thomas Clausen, Socialforskningsinstituttet Undersøgelsen beskriver konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd. Hele undersøgelsen kan læses på CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Foto Jens Hasse/Chili 64 Hans Jørgen har 64 Hans Jørgen Hitz ville gerne gøre en forskel som medarbejdervalgt i aktieselskabsbestyrelsen i en stor international koncern, men han har haft lidt svært ved at få indfriet sine forventninger Det er snart 4 år siden, Hans Jørgen Hitz trådte ind i en ny og for ham ukendt verden og blev valgt til sin første faglige tillidspost. Han var og er bidt af en gal motorcykel. Ejer tre klassiske motorcykler: En Harley-Davidson, en Triumph Daytona og en Triumph Tiger. Han var i 18 år formand for motorcykelklubben Mosten MC, der hvert år i september arrangerer Mosten Race Day: Et motorcykeltræf, hvor der køres Drag Racing på Djursland, og hvor der deltager mellem og motorcykelentusiaster. Når den motorcykelinteresserede maskintekniker, der oprindelig er uddannet som klejnsmed, stillede op til posten som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Bombardier Transportation Denmark A/S, så var det med en klar målsætning: Han ville gerne gøre en forskel. - Det var fordi jeg godt kunne tænke mig at se, om jeg kunne være med til at lave forandringer, fortæller han. Mit mål var at være med til at styrke virksomheden og på den måde varetage medarbejdernes interesser. Min hensigt var at påvirke virksomheden, så vi kunne få flere ordrer og dermed skabe en mere sikker og tryg arbejdsplads. Turbulent periode - Det har været en turbulent periode, hvor der hele tiden har været organisationsændringer og nye produktionsmetoder, fortæller Hans Jørgen Hitz om de 18 år, han har været ansat på Randers 143 år gamle togfabrik. I den periode har virksomheden flere gange skiftet navn, ejere og aktionærer. - Som medarbejder kan det virke meget uoverskueligt og forvirrende. På grund af organisationsændringer har det været vanskeligt at finde et fast ståsted. Jeg vil ikke sige det har skabt utryghed, for der er da også kommet meget godt ud af nogle ændringer. Virksomheden i Randers, der p.t. har 267 timelønnede og 150 funktionærer, beskæftiger sig i dag primært med slutmontage, renovering og serviceopgaver. De ansatte i produktionen arbejder i selvledende grupper og tilrettelægger selv deres arbejdsopgaver. - Tidligere var vi en togfabrik, men i dag er vi nærmere en service- eller en samlefabrik. Der har været meget outsourcing, for det skal være rentabelt at drive denne fabrik - derfor skal vi kun lave det, vi er gode til. Forventninger ikke indfriet - Mine forventninger til arbejdet i A/Sbestyrelsen er ikke helt blevet indfriet, siger Hans Jørgen Hitz. Jeg er lidt skuffet over min egen indsats. Jeg synes ikke jeg har kunnet flytte det, jeg havde håbet på.

13 .600 kolleger Mit mål var at være med til at sikre, at vi fik flere ordrer i hus, så vores arbejdsplads var sikret nogle år ud i fremtiden, men når man er med i så stor en organisation som Bombardier, er der nogle bestemte retningslinjer for det. Det er mit indtryk, at ordrer er noget vi skal gøre os fortjent til ved at vise gode resultater. For større ordrer bliver tildelt ovenfra i koncernen, tror jeg. Taler engelsk i bestyrelsen - Min bestyrelse er international. Vi sidder to medarbejderrepræsentanter - fællestillidsrepræsentant Bent Nielsen og jeg formanden, som er fra koncernen, direktøren samt to økonomifolk fra koncernen, der deltager i næsten alle A/S-bestyrelser i koncernen. Der holdes bestyrelsesmøde hvert halve år. - Det hele er meget kort og kontant. Formanden for bestyrelsen gennemgår, hvad der er af nyt i koncernen. Så er vi opdateret med, hvad der sker ude i verden. Dernæst gennemgås økonomiske nøgletal for det sidste halve år, og vi får en orientering om fremtidige projekter. De projekter, vi har her på virksomheden, bliver gennemgået, og der bliver fremlagt en status. - Bestyrelsesmødet foregår på engelsk, efter at vi for cirka et år siden har fået de to økonomifolk fra koncernen ind i bestyrelsen. Det er klart, at ens opfattelses- og formuleringsevne er bedre på dansk end på engelsk, så det er da ingen fordel, men det er ikke noget stort problem. Hvis der er et eller andet, vi gerne vil have oversat til dansk, skal vi blot markere. Og hvis jeg har et synspunkt, jeg har svært ved at få formuleret på engelsk, kan jeg gøre det på dansk og få det oversat. God information - Jeg synes det fungerer godt med information fra A/S-bestyrelsen. Umiddelbart efter bestyrelsesmødet holdes der møde i samarbejdsudvalget, og der gennemgår vi oplysningerne fra A/S-bestyrelsen. På den måde bliver alle, der sidder i Fællesklubben, informeret samtidig. Fra SU-mødet kommer der så et referat til alle medarbejdere via opslagstavlerne på virksomheden. - Min valgperiode til bestyrelsen vil jeg ikke have forlænget for enhver pris. Hvis en anden kan gøre det bedre, synes jeg næsten han skal have chancen. Det er spændende at sidde i bestyrelsen, men jeg vil ikke sidde på posten, hvis jeg ikke kan flytte noget. Jeg vil gerne fortsætte i virksomheden, så længe de har brug for mig og der er opgaver til mig. Og jeg vil gerne fortsætte på posten som tillidsrepræsentant for teknikerne. Navn: Hans Jørgen Hitz Ansatte i 25 lande Alder: 45 år Fødested: Estruplund, Djursland Bopæl: Allingåbro Arbejdsplads: Bombardier Transportation Denmark A/S, Randers Uddannelse: Maskintekniker Fagforbund: Teknisk Landsforbund Bombardier Transportation Denmark A/S, der er ejet af det multinationale selskab Bombardier Transportation, er verdens største togproducentmedmereend30.000ansatteogproduktionsfaciliteter i 24 lande og indgår i den internationale koncern Bombardier Inc., som har ca ansatte i 25 lande i Amerika, Europa og Fjernøsten. Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for teknikerne og medarbejdervalgt i A/S-bestyrelsen Familie: Gift med Irene. Tre børn: Daniel, 21 år, Sarah, 16 år og Maria på 12 år Fritidsinteresser: Motorcykler. Tidligere formand for motorcykelklubben Mosten MC i 18 år. Med i fælles motorcykelværksted. Medlem af kommunalbestyrelsen i Rougsø Kommune valgt på en upolitisk borgerliste CO-Magasinet side 12-13

14 Af Erik Sandager Foto POLFOTO fis Det er noget fis, Fogh vil have os til at betale for efteruddannelse tre gange, siger forma forbundssekretær Per H. Madsen Per H. Madsen - Det, Fogh er ude med, synes jeg er noget fis. Sådan kommenterer Per H. Madsen, formand for CO-industris uddannelsesudvalg, et udspil fra statsminister Anders Fogh Rasmussen med opfordring til, at overenskomstparterne inddrager - og finansierer - efteruddannelse og omskoling i de kommende overenskomstforhandlinger. Anders Fogh foreslår, at arbejdsmarkedets parter skal gøre efteruddannelsen - og ikke mindst finansieringen af efteruddannelsen - til et overenskomstspørgsmål, fordi samfundet efter Foghs opfattelse ikke har råd til at sikre almindelige lønmodtagere den nødvendige uddannelse. Måske er det en politisk prøveballon for at se, hvordan vælgerne reagerer på forslag om brugerbetaling. Statsministeren peger på det stigende omskolings- og efteruddannelsesbehov i forbindelse med den igangværende udflytning af danske industriarbejdspladser til Asien og Østeuropa. - Lønmodtagerne skal forlange efteruddannelse i stedet for højere løn ved de kommende overenskomstforhandlinger, så der sikres hurtig omskoling ved udflytning af danske arbejdspladser, lyder opfordringen fra statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udspillet kommer umiddelbart efter, at en endnu ikke imødegået undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at VK-regeringen har gennemført besparelser på uddannelsesområdet på ca. 1,4 milliarder kroner siden På de tekniske skoler er der sparet kr. per elev, mens Ulla Tørnæs har været undervisningsminister. På handelsskolerne er der sparet per elev. Elever i folkeskolen og på efterskoler har også oplevet massive besparelser. Eneste undtagelse er privatskoler og de tekniske gymnasier, HHX. Ifølge AE-rådets analyse vil ungdomsuddannelserne blive endnu hårdere ramt frem til 2007, hvor der vil være sparet yderligere kr. pr. elev. Hertil kommer en besparelse på en halv milliard ved at afskaffe uddannelsesgarantien på erhvervsuddannelser ved at fjerne skolepraktikken fra en række fag. På voksen- og efteruddannelser er det gennemsnitlige tilskud per deltager faldet med kr. siden Det er gået hårdest ud over AMU-uddannelserne, hvor der har været årlige besparelser samt indført brugerbetaling. Det er da også lykkedes at begrænse tilgangen til efteruddannelse på AMU. Den omfattende kortlægning af bevillingerne til uddannelsesområdet er baseret på tal fra finanslove, Danmarks Statistik, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen og viser, at regeringen taler med to tunger i uddannelsesspørgsmål. På den ene side hævder VK, at de prioriterer uddannelse meget højt. På den anden side beskæres området med milliardbesparelser. Skal betale tre gange Forbundssekretær Per H. Madsen, der er formand for uddannelsesudvalget i COindustri, mener, at lønmodtagerne kommer til at betale for efteruddannelse tre gange, hvis Anders Foghs planer om, at arbejdsmarkedets parter selv skal finansiere efteruddannelsen, gennemføres. - Anders Fogh glemmer, siger Per H. Madsen, at vi allerede betaler til efteruddannelse to gange, dels via arbejdsmarkedsbidraget, dels via skatterne. Skal vi nu også betale ved at afstå fra lønforhøjelser og andre goder ved overenskomstforhandlingerne, så kommer lønmodtagerne til at betale for efteruddannelse hele tre gange. Fjerner uddannelsesgaranti - På vore erhvervsuddannelser har de fjernet uddannelsesgarantien for de unge, ene og alene for at spare penge, ved at fjerne muligheden for at komme i skolepraktik. Samtidig med at de fjerner muligheden for at færdiggøre uddannelser ved hjælp af skolepraktik og dermed at dygtiggøre sig, siger landets statsminister: Vi skal have mere uddannelse. Efter min mening modsiger han sig selv. I Industriens Overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri står der, at alle har mulighed for at få to ugers efteruddannelse. - Overenskomstparterne kunne godt gå ind og sikre, at alle fik lige ret til efteruddannelse, men det forudsætter, at finansieringen fra det offentlige er i orden, siger Per H. Madsen. Med en finansieringsmodel ville vi stå endnu stærkere og kunne indlede en diskussion om ret og pligt til kompetenceudvikling. Løber fra ansvaret - Det, Fogh er ude med, synes jeg er en gang fis, fordi det er omkostningsfrit at foreslå mere uddannelse, som lønmodtagerne skal betale af egen lomme. Hvis han kom med

15 Fogh nden for CO-industris uddannelsesudvalg, økonomiske modeller og sagde: Vi vil godt være med til at finansiere fremtidens efteruddannelse af hensyn til arbejdsmarkedet og det øvrige samfund, var der perspektiv i det. Det her er blot at løbe fra ansvaret. Det skinner tydeligt igennem, at besparelser og brugerbetaling skal finansiere skattestoppet. Discount-uddannelser - Flere unge skal fra 1. januar have en kortvarig uddannelse - på mellem halvandet og to år - der er ringere end de nuværende erhvervsuddannelser. De korte uddannelser er en ren politisk foranstaltning. Politikerne har vredet armene rundt på arbejdsmarkedets parter og de faglige udvalg ved at sige: Nu skal I lave korte uddannelser, der kan suge de unge mennesker op, som ikke kan få en skolepraktik. Initiativet er ikke kommet fra de faglige udvalg. De korte uddannelser - for eksempel som vindmølletekniker - er lavet på rekordtid, og det er først nu der foreligger uddannelsesplaner. - På vores område er der lavet 22 kortvarige uddannelser, siger Per H. Madsen. Vi håber selvfølgelig, de bliver en succes, men vi kan godt være betænkelige. Det virksomhederne efterspørger er længere uddannelser med brede kompetencer. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen usikkerhed Arbejdsmiljøreform skaber usikkerhed Et arbejdsmiljøcertifikat er ingen garanti for, at forholdene er i orden Michael Jørgensen Der er åbenbart stor forvirring omkring virkningerne af den nye arbejdsmiljøreform. Mange tror, at når en virksomhed har et arbejdsmiljøcertifikat, så kan den slippe for tilsyn og slippe for besøg af Arbejdstilsynet. Men det er helt forkert. Certifikatet betyder alene, at man er fritaget for BSTpligt. Den er under udfasning frem til 2008, men de, der har certifikatet, kan blive fritaget umiddelbart fra 1. januar 2005, og det er noget helt andet end at slippe for tilsyn, siger områdeleder Michael Jørgensen, CO-industri, hvor han er ansvarlig for arbejdsmiljøområdet. - Derudover betyder det, at de, der har certifikatet, vil være fritaget for Arbejdstilsynets screeningsbesøg, som kan give en form for øjebliksvurdering af forholdene på virksomheden. Den nye lov giver desuden mulighed for gennem landsdækkende organisationer at indgå aftaler om, at der er særlige områder omkring arbejdsmiljøet, som de selv håndterer. Men det er Folketinget eller forligspartierne bag arbejdsmiljøreformen, der definerer, hvilke områder der kan laves sådanne aftaler, som holder Arbejdstilsynet væk. - I øvrigt kan man altid tilkalde arbejdstilsynet, hvis der er forhold, man mener ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, siger Michael Jørgensen. - Den form for aftaler kan indgås af overenskomstbærende landsdækkende organisationer som f.eks. Dansk Industri og COindustri. Vi kan lave rammeaftaler, som vi f.eks. har gjort omkring psykisk arbejdsmiljø og om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejde. Begge aftaler er i øvrigt baseret på tidligere lovgivning. - Forligsparterne bag arbejdsmiljøreformen har endnu ikke meldt ud, på hvilke områder de forestiller sig, at de vil overlade det til partssystemet at lave aftaler. I princippet kan det vel være på alle områder. Men alle aftaler skal til vurdering i Arbejdstilsynet for at sikre, at de ikke ligger på niveau under lovens bestemmelser. Gør de det, vil de blive erklæret ugyldige. - Vi skal heller ikke lave aftaler for aftalernes skyld, men alene for at hæve niveauet, siger han. Kend din pensionsordning Har du og dine kolleger overblik over jeres rettigheder i Industriens Pension? Hvis nej så kommer Industriens Pension gerne og fortæller om de mange kontante fordele. Med Industriens Pension har I en pensionsordning, som ikke kun bidrager til økonomisk sikkerhed i alderdommen. Der er også økonomisk støtte til medlemmerne ved invaliditet og kritisk sygdom. Og i mange tilfælde penge til de efterladte, når et medlem dør. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne har kendskab til pensionsordningen og de rettigheder, de har i forskellige situationer. Og at de ved, hvor de skal henvende sig, når de har brug for ydelser eller bare vil stille et spørgsmål. Industriens Pension tilbyder tillidsrepræsentanter og afdelinger at orientere om pensionsordningens indhold for kolleger og medlemmer. Hvis I kan samle nogle stykker til et møde, så stiller Industriens Pension gerne op. Mødet kan holdes som et klubmøde, et personalemøde, et gå-hjemmøde eller efter arbejdstid. Det finder I ud af. Er du interesseret, så kontakt Jørgen Ørbech i Industriens Pension. Ring på telefon eller send en mail til:

17 Af Bjarne Kjær ansvaret Skubber ansvaret fra sig Arbejdsministeren vil fritage arbejdsgiverne for ansvar for arbejdsmiljøet CO-industris miljøudvalg mener, at beskæftigelseminister Claus Hjort Frederiksen skubber ansvaret fra sig, når han nu lægger op til at lempe virksomhedens ansvar for arbejdsmiljøet. - Det vil forringe arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser og skabe tvivl om, hvem der har ansvaret, mener miljøudvalget. Beskæftigelsesministeren har for nylig bedt sine embedsmænd undersøge, om reglerne kan skrues sådan sammen, at arbejdsgivere med ren samvittighed ikke bliver straffet for de ansattes brud på sikkerhedsreglerne. Han vil samtidig øge mulighederne for at straffe medarbejdere, der ser stort på regler og forskrifter. - Derved risikerer man at komme ud i en farlig diskussion på arbejdspladserne om, hvem der har det reelle ansvar, og om hvem der har gjort hvad. - Der er ingen tvivl om, at det er arbejdsgiverne, der har ledelsesretten, og med ledelsesretten følger også ansvaret for et ordentligt arbejdsmiljø og for at forholdene på arbejdspladsen er i orden. En arbejdsgiver har ikke gjort tilstrækkeligt, før der slet ikke sker ulykker. Det er hele intentionen bag det såkaldte objektive ansvar, at der er et incitament til at undgå ulykker, siger formanden for CO-industris miljøudvalg, Jørgen Bernbom. - Det er ikke tilstrækkeligt, at en arbejdsgiver bare informerer om reglerne. De skal sikre, at sikkerhedsreglene efterleves og påtale det, hvis nogen ikke overholder dem. Og arbejdsgiveren har også ansvaret for at arbejdet indstilles, hvis sikkerhedsforholdene påkræver det, f.eks. ved manglende afskærmning. Det ansvar vil ministeren med sit udspil fjerne fra arbejdsgiverne og skubbe over på de ansatte, siger Jørgen Bernbom. Jørgen Bernbom Gravid med job Industriens Branchearbejdsmiljøråd har sammen med fem andre branchearbejdsmiljøråd udsendt kampagnefolderen Gravid med job. Den indeholder primært informationer rettet mod læger og jordemødre, men også gravide og arbejdsgivere kan hente nyttige informationer på kampagnens hjemmeside Målet med kampagnen er at fastholde gravide i job. Alt for mange gravide bliver hvert år sygemeldt fra deres job. Ikke fordi de er syge, men fordi de er gravide. Men graviditet er ikke en sygdom, og de fleste gravide kan sagtens blive på arbejdsmarkedet frem til barsel, hvis der blot tages hensyn til dem. Det er hovedbudskabet i kampagnen. Syge natarbejdere 15 procent af natarbejderne er så syge, at de skal i behandling i sundhedssystemet. Det viser en undersøgelse, som AM-gruppen har foretaget. AM-gruppen, der er en fusion mellem BST Esbjerg og Vestjysk BST, har undersøgt helbredet hos 464 natarbejdere. 12,5 procent har problemer, der kræver behandling, mens andre 3 procent er blevet anbefalet at holde helt op med natarbejde. Det reelle tal kan være endnu højere. De der er undersøgt har arbejdet om natten i mange år. Derfor kan mange af dem, der ikke kunne klare at arbejde om natten, allerede være forsvundet, da de i sin tid fik et helbredtjek. Undersøgelsen viser ikke, hvor syge natarbejdere er i forhold til dagarbejdere. Det er kun natarbejdere, der skal tilbydes helbredstjek, så der er ikke undersøgelser af befolkningens generelle helbredssituation, der kan anvendes til en direkte sammenligning. Det er heller ikke alle helbredsproblemerne hos de undersøgte natarbejdere, der kan relateres direkte til natarbejdet. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Skal bære pandebånd under menstruation Den tyske butikskæde Lidl har skabt skandale i Polen og Tjekkiet, efter at det er blevet afsløret, at koncernen kræver, at Lidls kassedamer skal være iført et pandebånd, når de har menstruation. Den tyske butikskæde, der er på vej ind i en lang række danske byer med lavprisbutikker, er i forvejen kendt for et mildt sagt anstrengt forhold til fagforeninger og de ansattes rettigheder. Den internationale sammenslutning af fagforbund inden for handel og service UNI, der tæller 15 millioner medlemmer i 900 fagforeninger, har tidligere advaret mod Lidls metoder. UNI har betegnet koncernen som Europas svar på den amerikanske butikskæde Wal-Mart, der er berygtet for sin fagforeningsfjendske holdning. Lidl har endnu en gang vist sit sande ansigt, hedder det på UNIs hjemmeside. Det førende tyske erhvervsugeblad Lebensmittel Zeitung skriver, at den tyske discountkæde har tvunget de kvindelige tjekkiske salgsassistenter til at bære et særligt pandebånd under deres menstruationsperiode. Angiveligt er den praksis også pålagt de kvindelige ansatte i Polen, hvilket viser, at ledelsen i Tyskland må have kendskab til den og have godkendt den, anfører UNI. Kvinderne er tvunget til at bære pandebåndet, så ledelsen kan identificere dem under deres menstruation, idet de så vil være de eneste, der har tilladelse til at gå på toilettet uden særlig tilladelse. Alle andre ansatte kan kun gå på toilettet under deres strengt afmålte pauser. Lidl har dermed overskredet grænsen for anstændig opførsel, fastslår det tyske erhvervsblad. Det er ikke første gang den tyske discountkæde har problemer på det nye europæiske marked. For nylig blev det afsløret, at Lidl i Polen solgte Hollandsk kakao, der indeholdt ulovlige tilsætningsstoffer og melstivelse og kun 30 procent kakao. I Tjekkiet fældede firmaet uden tilladelse 100 gamle træer, så deres forretning blev mere synlig fra en nærliggende vej. Lebensmittel Zeitung beretter om en stigende irritation blandt andre tyske firmaer i disse lande, som føler, at discountkæden ødelægger alles rygte. Mange af disse firmaer betaler bedre lønninger, uddanner deres medarbejdere og anerkender fagforeningerne. Lidl havde i 2003 en omsætning på 150 milliarder kroner, og den stiger i rekordtempo. I fjor åbnede kæden 422 nye butikker. Til sammenligning solgte amerikanske Wal- Mart for milliarder kroner Med hovedkvarter i Kolding planlægger Lidl at oprette 200 butikker i Danmark. Se mere på eller Fairness for Ryan-ansatte For at sikre rettighederne for de ansatte ved det irske lavpris-flyselskab Ryanair har det internationale transportarbejderforbund ITF startet en helt ny form for kampagne. En særlig hjemmeside, hvor Ryan-ansatte frit kan diskutere deres arbejde, arbejdsforhold og alle andre problemer. Hjemmesiden er oprettet, fordi Ryan-ansatte har oplyst, at de er bange for at sætte deres job på spil, hvis det bliver opdaget, at de forsøger at hævde deres rettigheder. Det er en kendt sag, at Ryanairs grundlægger, Michael OLeary, er fjendtligt indstillet over for fagforeninger, og flyselskabet nægter at anerkende fagforeninger blandt sit kontorpersonale. er åben for alle Ryanair-ansatte og for offentligheden, der her kan skrive under på en appel om retfærdighed. Desuden kan ansatte her frit diskutere med deres kolleger uden risiko for uønsket overvågning, få de seneste nyheder Klip fra fagbladene Fyret efter 37 år»man skal jo holde op på et eller andet tidspunkt men de skal da ikke bestemme, hvornår jeg eventuelt skal på efterløn. Det er sku da ikke i orden, at folk bliver smidt ud, og da slet ikke i en alder af 65 efter 37 år i firmaet det er det meste af mit arbejdsliv. Men sådan gør man jo rundt omkring. Det grå guld det er en talemåde, som politikere og arbejdsgivere godt kan lide, men der er ingen realiteter i det.«leif Pedersen i Elektrikeren (Dansk El-Forbund), der fik kroner i godtgørelse efter at han blev fyret fra Betonelement A/S i Viby Sj. efter 37 års tro tjeneste. Ældre frasorteres»i en tid, hvor arbejdsgiverne, regeringen, Velfærdskommissionen og Det Økonomiske Råd alle efterlyser et øget udbud af arbejdskraft, bør arbejdsgiverne for alvor begynde at interessere sig for de ældre og erfarnes ressourcer og kvalifikationer. Fra talrige undersøgelser ved vi, at de ældre ledige er parat til at gå i arbejde. Arbejdsgiverne må vise, at de vil ansætte ledige seniorer frem for som nu at holde dem ude fra arbejdsmarkedet. Alt andet er hykleri.«sekretariatschef Torben D. Jensen, AK-Samvirket, i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet). Nødvendigt med rygeforbud»det er helt nødvendigt, at der foretages en regulering. Vi skal især lægge vægt på hensynet til, at de der arbejder i virksomheden og ikkerygende gæster slipper for passiv rygning. I en periode har der været snakket om at indføre rygerestriktioner, typisk i form af en opdeling i rygeområder og ikkerygeområder. Men denne opdeling viser sig at være ikke særlig effektiv. Miljøsekretær Henrik Hansen i well done (RBF). Forbundet har sammen med arbejdsgiverne i Horesta krævet totalt rygeforbud i restauranter og barer.

19 l fagbevægelse vægelse og kan herigennem komme i kontakt med fagforeninger i deres hjemlande. Da piloterne i selskabet tidligere i år forsøgte at bryde Ryanairs langvarige forbud mod fagforeninger, modarbejdede O Leary planerne og foreslog, at alle der ikke var tilfredse frit kunne rejse andre steder hen. Held og lykke på rejsen, var hans kommentar. ITF s generalsekretær David Cockroft siger, at hjemmesiden er en ny form for kampagne-redskab til løsning af et gammelt problem. - Lige så længe der har eksisteret fagforeninger, har der været arbejdsgivere, der har forsøgt at true de ansatte til at holde sig væk. Vi er til for at finde veje til at forhindre det. Ryanair hævder, at de ikke er imod fagforeninger, men er for de ansatte. Vi er glade for at give dem mulighed for at bevise det, siger han. Ryanair er det førende europæiske lavprisselskab. Andre europæiske lavprisselskaber er med i en social dialog og har kollektive aftaler med fagforbundene. F.eks. britiske Easyjet og det tyske Hapag Lloyd Express. Det samme har det amerikanske Southwest Airlines, der åbenlyst er Ryanairs forbillede. 30 fagforeningsfolk dræbt Med hærens drab på tre fagforeningsledere fra Colombias Arauca-region tidligere i denne måned er antallet af dræbte fagforeningsmedlemmer i det sydamerikanske land i årets første otte måneder oppe på over 30. Frie Faglige Internationale (ICFTU) og en lang række medlemsorganisationer har over for Colombias præsident, Alvaro Uribe Velez, udtrykt stærk tvivl om regeringens redegørelse for drabene. Ifølge Colombias vicepræsident, Francisco Santos, og ledende officerer i militæret tilhørte de tre dræbte fagforeningsledere den venstreorienterede guerillabevægelse Ejercito Nacional de Liberacion (ENL) og havde været eftersøgt siden begyndelsen af året. ICFTU kræver, at uafhængige menneskerettighedsorganisationer i Colombia inddrages i den officielle undersøgelse af de tre fagforeningslederes død. To af de dræbte, formanden for Arauca-regionens landarbejdere og formanden for hospitalsarbejdernes fagforening, har siden 2002 været under beskyttelse af den inter-amerikanske kommission for menneskerettigheder. Den tredje dræbte var kasserer i Arauca-regionens afdeling af Colombias største fagforening CUT. Stopper investeringer i Burma Den engelsk-amerikanske tobakskoncern British American Tobacco (BAT) har solgt sin andel i Rothmans of Pall Mall Myanmar Pte Limited, et selskab, der var direkte i partnerskab med et selskab ejet af det burmesiske militærdiktatur, til Singaporeselskabet Distinction Investment Holdings. Salget var en succes for kampagnen mod investeringer i Burma, som den internationale union for levnedsmiddelarbejdere IUF/IUL står bag sammen med den lovligt valgte regering i Burma, der i 1990 blev tvunget til at gå under jorden efter et militærkup. Fagforeningsleder kidnappet Den fortsatte ulovlige tilbageholdelse af en ledende skikkelse i Nepals fagbevægelse rejser ny bekymring for krænkelser af de faglige rettigheder i det sydøstasiatiske land, mener Frie Faglige Internationale, ICFTU. Prem Singh Bohora, der er generalsekretær i Nepals faglige landssammenslutning NTUC, blev kidnappet i sit hjem 3. juli i år og holdes stadig som fange hos maoistiske oprørere. Der er ingen tegn på en forestående frigivelse. ICFTU har endnu en gang opfordret Nepals regering til en øjeblikkelig undersøgelse af omstændighederne omkring kidnapningen og gør det samtidig klart, at det er myndighedernes ansvar at sikre Bohoras løsladelse. Barselsorlov med fuld løn et år»befolkningen ønsker yderligere at tilgodese børnefamilierne. Det er opløftende. Undersøgelsen bekræfter vor opfattelse af, at barselsorlov med fuld løn i 24 uger, som vi fik gennemført, var en populær forbedring, men det er for lidt. Vi skal op på et år, og arbejdsgiverne kan godt indstille sig på det krav.«sektorformand Karin Retvig i hk privat (HK/Privat) om undersøgelse, der viser, at et stort flertal af befolkningen vil have barselsorloven med fuld løn udvidet til 52 uger. Det handler om ledelsesstil»det kan ikke nytte noget, at vi som tillidsfolk sidder tilbage med rene hænder, hvis virksomheden i den yderste konsekvens må lukke eller flytte til udlandet en dag. De studerende har givet os en række gode ideer til projekter, som vi kan arbejde videre med. Men der findes desuden en meget stor viden i koncernens mange afdelinger, og den bør vi måske benytte på tværs. Det handler også meget om ledelsesstil. Fællestillidsrepræsentant Jørgen Bjergskov Nielsen, nkt cables, i Fagbladet (SiD) om et projekt, der skal udvikle virksomheden. Ledige købte deres egen virksomhed»når der ikke er mere arbejde hos de store selskaber, kan man lige så godt starte for sig selv. Vi havde lagt mærke til nogle tomme lokaler i Aabybro. Konkursboet ventede på den rette køber, og vi satte en revisor til at finde ud af, om vi kunne lave en forretning. Da det kunne lade sig gøre, var det bare med at komme i gang. I dag har vi 30 medarbejdere og ansætter en ny smed hver uge. Og budgetterne holder godt og vel.«jan Villadsen i Metal (Dansk Metal). Sammen med to andre Metal-medlemmer købte han deres egen virksomhed, da de blev ledige. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Noter Ny forskning fra ami 09 Passiv rygning kan ikke fjernes ved frivillige ordninger Et totalt forbud mod rygning er den billigste og mest effektive måde at hindre passiv rygning. I Danmark dør hvert år 47 af passiv rygning på arbejdspladsen. Det er især medarbejdere i restaurationsbranchen, der er udsat. Passiv rygning øger risikoen for lungekræft, hjerte-sygdomme og kroniske symptomer i luftvejene. Og restauranter og barers bekymring om økonomisk tab ved rygeforbud er ubegrundet. Totalt forbud er billigst og mest effektivt Et totalt forbud mod rygning i restauranter og barer vil være den billigste og mest effektive metode til at fjerne udsættelse for passiv rygning, og rygeforbud på arbejdspladsen er et af de mest effektive midler til at reducere rygning i befolkningen. Bekymringen for økonomisk tab har vist sig ikke at være rigtigt. Der er flere kunder, der angiver, at de hyppigere vil besøge restauranter og barer efter indførelse af rygeforbud, end der er kunder, der siger, de vil besøge restauranter og barer mindre. Passiv rygning på arbejdspladser skyld i 47 dødsfald i Danmark om året I Danmark sker der hvert år 47 dødsfald af lungekræft, hjertesygdom, lungebetændelse og karsygdomme i hjerne, som skyldes passiv rygning på arbejdspladsen. Og der indtræffer 1072 sygdomstilfælde (af de samme fire sygdomme), der fører til hospitalsindlæggelse. Det kan forebygges, hvis passiv rygning blev fjernet. Restaurationsbranchen er mest udsat Medarbejdere i restauranter, barer o. lign. er udsat for passiv rygning på et meget højt niveau, der langt overstiger niveauet for andre job, og det niveau, man kan måle i hjem, hvor der bliver røget. Inden for restaurationsbranchen har vi beregnet, at der sker mellem 5 og 10 dødsfald pr. år og 86 sygdomstilfælde pr. år i Danmark, der kan tilskrives udsættelse for passiv rygning på arbejdspladsen. Nogle af medarbejderne er udsat på et meget højt niveau hele dagen gennem mange år. Der er store interne forskelle mellem forskellige September 2004 Psykisk arbejdsmiljø Passiv rygning dræber 47 årligt Hvert år sker der 47 dødsfald, som skyldes rygning på arbejdspladsen. Desuden indtræffer der sygdomstilfælde af lungekræft, lungebetændelse, hjertetilfælde og karsygdomme i hjernen, der direkte kan henføres til passiv rygning på arbejdspladsen. Det oplyser Arbejdsmiljøinstituttet i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten Passiv rygning et problem i restaurationsbranchen. Heraf fremgår det, at medarbejdere i restaurationer, barer og lignende er den gruppe på arbejdsmarkedet, der mest er udsat for passiv rygning. Niveauet er ofte højere end det niveau, man oplever i private hjem, og mange medarbejdere er udsatte for det høje rygeniveau i mange timer hver dag. Det var oplysningerne fra den foreløbige rapport, der for nylig fik arbejdsgiverforeningen Horesta og Restaurations- Branchens Forbund (RBF) til at foretage en fælles henvendelse til indenrigs- og sundhedsminister Lars Lykke Rasmussen (V) for at få ham til at arbejde for et totalt forbud mod rygning i restaurationer og barer. Miljøsekretær i RBF Henrik Hansen er utilfreds med, at ministeren endnu ikke har svaret. Han er overbevist om, at der straks ville komme et politisk indgreb, hvis man overførte tallene til f.eks. buspassagerer eller skoleelever. Arbejdsmiljøinstituttet afviser, at der skulle være økonomiske tab forbundet med et rygeforbud på restauranter. Hele rapporten kan læses på Lærerne vil af med Ny Løn Forbedring af reallønnen ved generelle lønstigninger og opsigelse af aftalen om Ny Løn er blandt hovedkravene fra Danmarks Lærerforening ved de kommende overenskomstforhandlinger. I stedet for Ny Løn ønsker lærerne en lønmodel, der bygger på centrale aftaler og et forbedret centralt lønforløb. Kongressen i Danmarks Lærerforening tidligere i denne måned gav samtidig de lokale aftaler om løn dødsstødet, da lærerne var enige om ikke at anvende lønrammen til lokale lønaftaler. Kravet om, at en ny arbejdstidsaftale skal være en del af den kommende overenskomstaftale, kom ind på tredjepladsen, da kongressen prioriterede overenskomstkravene. Piger overhaler drengene Det er fortsat mændene, der har de højeste lønninger, men de unge kvinder vinder langsomt ind. Kvinderne dominerer de længerevarende uddannelser, og det kan betyde, at deres løn efterhånden bliver større end mændenes. Der er sket en kolossal udvikling i fordelingen af kvinders og mænds uddannelse over de seneste årtier, skriver Socialforskningsinstituttet i en ny ligelønsundersøgelse. Tallene viser, at pigerne i de yngste grupper på arbejdsmarkedet er ved at overhale drengene, hvad angår uddannelse. Antallet af mænd i aldersgruppen år, der kun har en grundskoleuddannelse, er 19,6 procent, men kun 11,6 procent for kvinderne i samme aldersgruppe. Uddannelsesforskellen er den væsentligste årsag til, at de kønsbestemte lønforskelle i denne gruppe er langt mindre end for hele arbejdsmarkedet ekstra pr. måned ved ledighed Dansk Metal tilbyder i samarbejde med forsikringsselskabet ALKA en lønforsikring, som sammen med dagpenge fra a-kassen kan sikre forbundets medlemmer ved ledighed med op til 80 procent af deres hidtidige løn. I dag får mange arbejdsløse kun omkring 50 procent af deres tidligere løn i dagpenge. Lønforsikringen kan udløse op til kroner ekstra om måneden ved ufrivillig ledighed. Ordningen kan dække i 3, 6 eller 12 måneder. Præmien til lønforsikringen er fradragsberettiget. Præmien er for eksempel 24 kroner for kroner mere om måneden i en tre måneders udbetalingsperiode, 210 kr. pr. måned ved udbetaling af ekstra i seks måneder og 540 kr. pr. måned med en udbetaling på kroner i 12 måneder. Medlemmer skal tjene mindst kroner om måneden for at lønforsikringen vil være interessant. I dag er gennemsnitsindtægten for Metals medlemmer kr. pr. måned. Ved ledighed kan de få op til kr. i dagpenge pr. måned. Du kan se mere på FOA og PMF klar til fusion Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) har på et fælles hovedbestyrelsesmøde godkendt oplægget til en fusion i Oplægget skal til godkendelse på de to forbunds kongresser den 6. november, og hvis det bliver godkendt her, skal medlemmerne tage stilling til planen ved en urafstemning frem til den 10. december. Ender urafstemningen i december med et ja til fusionen, holder det nye forbund en stiftende kongres den 25. januar Derefter skal de lokale afdelinger fusionere. Der er endnu ikke sat tidsfrister for den del af processen. Det nye LO-forbund bliver på omkring medlemmer, fra FOA og fra PMF. Det nye forbund vil blive største aktør på det pædagogiske område. FOA s pædagogiske sektor tæller allerede i dag omkring medlemmer, hovedsagelig kommunale dagplejere.

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER CO-industri, Vester Søgade 12.2. sal Tlf. 33638000 Fax 33638099 www.co-industri.dk E-mail:co@co-industri.dk MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER hvilken indflydelse har de? BAT-kartellet Kampmannsgade

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr.

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr. Nr. 1 - august 2004 A/S NYT Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference Leder I oktober holdes CO-industris A/S-konferencer, hvor medarbejdervalgte,

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse af 17. marts 2010 i faglig voldgift FV2010.0046: Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (advokat Ulrik Mayland)

Protokollat med tilkendegivelse af 17. marts 2010 i faglig voldgift FV2010.0046: Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (advokat Ulrik Mayland) Protokollat med tilkendegivelse af 17. marts 2010 i faglig voldgift FV2010.0046: Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (advokat Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for W. Lynggaard Petersen A/S (afdelingschef

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund. PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I v/di for Beauvais Foods A/S Tvisten Tvisten angår

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Medarbejdervalgt i selskabets øverste ledelse. Vejen til indflydelse

Medarbejdervalgt i selskabets øverste ledelse. Vejen til indflydelse Medarbejdervalgt i selskabets øverste ledelse Vejen til indflydelse 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Hvad laver bestyrelsen, og hvad er forskellen på en bestyrelse og et tilsynsråd? 4 Hvem kan vælge medarbejderrepræsentanter?

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter Skift af pensionsordning Vejledning til tillidsrepræsentanter 07 Skift af pensionsordning Udgivet af CO-industri Tekst: Bjarne Kjær (DJ) Foto: Arkiv Oplag: 2.000 ISBN: 978-87-92141-55-2 CO-Meddelelsesnr.:

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FORRETNINGSORDEN for Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bestyrelse I medfør af 14, stk. 1 i vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fastsættes herved følgende forretningsorden for Danmarks

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling.

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag den 23.januar 2008. kl. 19.30 i 3F s bygning Søndergade

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte

Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte til Fotosafari og Medarbejderbytte Arbejdshæftet findes på CD som pdf-fil. Skemaer er vedlagt som wordfiler Denne CD er udgivet af: 2 Arbejdshæfte til Fotosafari og Medarbejderbytte 3 Værktøjer til erfaringsudveksling

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Usaglig afskedigelse 1

Usaglig afskedigelse 1 Usaglig afskedigelse 1 Usaglig afskedigelse Udgivet af CO-industri oktober 2009 Redaktion: Azad Cakmak Layout: Lise Trampedach Tryk: Hellbrandt Trykcenter Oplag: 5000 stk ISBN/EAN EAN 9788792141026 CO-Meddelelse

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

A SNyt. -Jeg var ikke klædt på til de uskrevne regler side 3. hvordan håndterer man et tillidsbrud? side 8. Flere kvinder i bestyrelserne side 12

A SNyt. -Jeg var ikke klædt på til de uskrevne regler side 3. hvordan håndterer man et tillidsbrud? side 8. Flere kvinder i bestyrelserne side 12 A SNyt nr. 1 2013 -Jeg var ikke klædt på til de uskrevne regler side 3 hvordan håndterer man et tillidsbrud? side 8 Flere kvinder i bestyrelserne side 12 side 1 -Jeg var ikke klædt på til de uskrevne regler

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse

Protokollat med tilkendegivelse Protokollat med tilkendegivelse meddelt tirsdag den 29. april 2014 i faglig voldgiftssag 2014.0022 Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Kim Bøg Brandt) mod Tekniq for VVS og Varmeteknik A/S (konsulent

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Industrigruppen 2013. Oplæg Mads Andersen 1

Industrigruppen 2013. Oplæg Mads Andersen 1 Industrigruppen 2013 Oplæg Mads Andersen 1 Intet er smukkere end Danske Arbejdspladser Oplæg Mads Andersen 2 Industriarbejdspladser i DK Har din virksomhed flyttet produktion ud af Danmark inden for de

Læs mere

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Pressemeddelelse, 15. august 2005 Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse har afsluttet sit arbejde med at revidere Anbefalingerne

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Regionens formand Torben Ellgaard bød velkommen.

Regionens formand Torben Ellgaard bød velkommen. REFERAT Generalforsamling IDA København 19. marts 2014, kl. 18.00 Ingeniørhuset, København 20. marts 2014 Fremmødte: 36 Velkomst Regionens formand Torben Ellgaard bød velkommen. 1. Valg af dirigent Ellen

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014 Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dagsreferat onsdag den 22. oktober 2014 Der var hilsner til kongressen fra: Arbejdernes Landsbank Christian Juhl, Enhedslisten

Læs mere

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Boykotten rammer bredt - Det er ikke sjovt - Ugebrev for Bestyrelser. Nr. 1 - maj 2006. A/S NYT nr.

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Boykotten rammer bredt - Det er ikke sjovt - Ugebrev for Bestyrelser. Nr. 1 - maj 2006. A/S NYT nr. Nr. 1 - maj 2006 A/S NYT Læs i dette nummer: - Boykotten rammer bredt - Det er ikke sjovt - Ugebrev for Bestyrelser Steen Jacobsen, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem A/S NYT nr. 1-2006 Foto: Heidi Lundsgaard

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Referat af Ordinær generalforsamling i GF NORDVEST 10/4 2013 kl. 19.00 på Café Utopia, Holstebro

Referat af Ordinær generalforsamling i GF NORDVEST 10/4 2013 kl. 19.00 på Café Utopia, Holstebro Referat af Ordinær generalforsamling i GF NORDVEST 10/4 2013 kl. 19.00 på Café Utopia, Holstebro Nr. 33 04-2013 Referent: Tina Nielsen Fremmødte: 36 personer med i alt 29 stemmer Dagsorden ifølge udsendt

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

REFERAT Roskilde Køge Afdeling Dato 27.02.2014 26. februar 2014 Referent Ernst Theill

REFERAT Roskilde Køge Afdeling Dato 27.02.2014 26. februar 2014 Referent Ernst Theill REFERAT Roskilde Køge Afdeling Dato 27.02.2014 26. februar 2014 Referent Ernst Theill Fremmødte: 34 Antal stemmeberettigede: 33 Velkomst Formand Nicolai Schiørring (NS) bød velkommen. 1. Valg af dirigent

Læs mere

Kendelse af 5. juli 2010 i faglig voldgiftsagerne FV2009.0176 og FV 2009.0190: Dansk El-Forbund (advokat Noaman Azzouzi) mod

Kendelse af 5. juli 2010 i faglig voldgiftsagerne FV2009.0176 og FV 2009.0190: Dansk El-Forbund (advokat Noaman Azzouzi) mod Kendelse af 5. juli 2010 i faglig voldgiftsagerne FV2009.0176 og FV 2009.0190: Dansk El-Forbund (advokat Noaman Azzouzi) mod Globel Danmark A/S, nu under konkurs CVR-nr. 31774497 Viengevej 100 8240 Risskov

Læs mere

Afstemninger gøres skriftlige, såfremt mindst fem repræsentanter ønsker det.

Afstemninger gøres skriftlige, såfremt mindst fem repræsentanter ønsker det. Organisationsudvalgets forslag (Organisationsudvalget består af Anja Clausen, Lars Grønlund, Kim Hansen, Tine Heerup, og Kari Overhalden) Forslag til ændringer af vedtægterne: 3 Formål ændres til: Landsforeningens

Læs mere

Skamlebæk Vandværk A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 25/7-2009 kl. 10.00 ved vandværket

Skamlebæk Vandværk A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 25/7-2009 kl. 10.00 ved vandværket Skamlebæk Vandværk A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 25/7-2009 kl. 10.00 ved vandværket Mogens Taarup bød velkommen til denne 49. Generalforsamling for Skamlebæk Vandværk. Der var mødt 58 medlemmer

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Valgregulativ. for valg af bestyrelsesmedlemmer til RVV a.m.b.a.

Valgregulativ. for valg af bestyrelsesmedlemmer til RVV a.m.b.a. Valgregulativ for valg af bestyrelsesmedlemmer til RVV a.m.b.a. Indhold 1. Formål og baggrund... 3 2. Selskabets vedtægter... 3 3. Valggrupper... 3 4. Valgperiode... 4 5. Stemmeret... 4 6. Valgbarhed...

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 27. maj 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen (advokat Evelyn Jørgensen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Dansk Supermarked

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere