Nr. 3. Ghana Håndslag. Ghana Venskabsgrupperne. Nr. 3 december

Transkript

1 1 Nr. 3 Ghana Håndslag Ghana Venskabsgrupperne Nr. 3 december

2 2 Ghana Håndslag Situationen i Ghana i november 2011 Af Gunnar Brandt, redaktør Selv om Ghana er ved at få olieindtægter, er der stadig store økonomiske problemer. Statens indtægter er stadigvæk i høj grad afhængig af gaver og lån fra udlandet. Der er ambitioner om, at staten kan klare centrale samfundsopgaver som retsvæsen, undervisning, vejvæsen, sundhedssektoren og administration. På grund af den hierarkiske tradition, som naturligvis stadig præger Ghana (Se beskrivelsen af problemerne for unge ghanesere side 11) og som absolut også var gældende i Danmark for nogle generationer siden, er det meget vanskeligt at få en rimelig fordeling af midlerne. Den danske udviklingsminister Christian Friis- Bach har også netop udtalt, at de få meget rige mennesker i Accra ikke tilgodeser deres fattige medborgere. Det er imod ghanesisk kultur at udtrykke uenighed med autoriteter, eller stille spørgsmål. Dette kan også iagttages, når man følger nyhedssiderne på internettet. England har lige stillet det krav, at homoseksualitet ikke længere skal være strafbart i Ghana (ligesom det var i Danmark indtil 1933) for at fortsætte med udviklingshjælp. Alle politiske og religiøse ledere, både kristne og muslimer, erklærer, at der ikke kan være tale om at ændre lovgivningen. Kun en kvindelig professor har turdet gå ind for lovændring. En reaktion til udtalelserne konstaterer, at nu må Ghana sørge for at blive uafhængig af hjælp fra udlandet, en anden at det er politisk selvmord at acceptere homoseksualitet. Det er dog positivt, at sagen ikke bliver tiet ihjel. Ny udviklingsminister nye vinde Af Bjarne Højlund Petersen, generalsekretær for Ghana Venskabsgrupperne Tidligere udviklingsminister Søren Pind lagde vægt på den personlige frihed som en væsentlig forudsætning for udvikling. Med den nye udviklingsminister Christian Friis Bach blæser vindene i retning af mere fokus på rettigheder. Kort tid efter sin udnævnelse udtalte han til flere dagblade, at man ikke får udvikling uden ballade, demonstrationer og brokkerier. Civilsamfundene i syd skal styrkes til at kræve deres rettigheder, og der skal ikke længere gives gaver og almisser, men bistandsmidlerne skal bruges til at sikre borgernes rettigheder i de fattigste lande. Dette falder fint i tråd med Ghana Venskabsgruppernes overvejende rettighedsbaserede tilgang til udvikling. I et mere kontroversielt perspektiv vil ministeren også arbejde for, at Danmark ikke længere skal bestemme detaljeret over, hvad vore samarbejdslande bruger bistanden til. Bistanden bør derfor omlægges fra projekter til en form for bloktilskud. Flere bistandseksperter finder det uheldigt, at bistand udelukkende bliver til en pose penge. Dette vil i lande uden effektive og transparente institutioner og et stærkt civilsamfund være katastrofalt og pengene vil måske være spildt. Modellen vil heller ikke nødvendigvis være mere demokratisk eller behovsorienteret. Det er dog uklart, om ministeren udelukkende taler om et skift i måden at kanalisere den statslige bilaterale og multilaterale bistand til syd, eller om den nye pengeoverførsels- strategi også gælder de midler, der går via de danske NGOer til civilsamfundspartnerne i syd. Det er imidlertid allerede en kendsgerning, at en stigende andel af Danidas støtte til civilsamfundet i syd sendes udenom danske NGOer direkte til store civilsamfunds - fonde i syd. Lokale administrative enheder sender derefter penge videre til lokale udviklingsorganisationer i de pågældende lande. Dette sker blandt andet for at nedsætte transaktionsomkostningerne. I lande som Holland og Canada er man gået langt med denne form for civilsamfundsstøtte til syd, men lige nu er det usikkert, hvordan fremtiden vil forme sig i Danmark. Den kraftige reducering af personalet i Danida, der skal tage sig af administrationen af civilsamfundsstøtten er måske en indikator på, at der er væsentlige ændringer på vej Det er derfor vigtigt at begynde at forholde sig til spørgsmålet; Hvad vil der ske med den folkelige opbakning og forankring til den danske bistand, og hvad skal rollen for danske NGOer være, hvis civilsamfundsstøtten frem over sendes direkte til syd i form af en pose penge? I lyset af dette bliver det vigtigt at diskutere de danske organisationers såkaldte

3 Nr. 3 3 tillægsværdi. Under besøget i Ghana her i oktober berørte vi emnet med vore partnere, og de havde nogle opløftende synspunkter i forhold til GVs tillægsværdi. I partnerskabet med GV lagde partnerne stor vægt på den gensidige læring og programudvikling, venskabstanken, kulturmødet, udvekslingsaktiviteterne, muligheden for gennem GV at komme i kontakt med andre udviklingsaktører og netværk og vores forhold og kendskab til Danida som donor. Ved lejlighed bør vi fortsætte denne diskussion internt i GV for at blive rustet til i fremtiden eventuelt at skulle spille en anden rolle som organisation både i syd og i Danmark. Mange mindre og mellemstore NGOer i Sverige bruger eksempelvis i dag flere midler og ressourcer på oplysning, information, kampagner/ fortalervirksomhed og forskning i Sverige end tilsvarende danske organisationer bruger i Danmark. I den nye regerings oplæg til finanslov lægges der op til, at bistandsmidlerne bliver forøget med 600 millioner kroner i 2012 og 2013, og på længere sigt skal der ske en gradvis stigning af bistanden, så den kommer til at udgøre 1 % af bruttonationalindkomsten (BNI) i Disse midler skal gå til at bekæmpe fattigdom i verdens fattigste lande. Derudover skal der etableres en global ramme, der sigter mod at løse globale udfordringer fra konflikter til klimaproblemer, som senest i 2020 skal udgøre mindst 0,5 % af BNI. Dette er et markant opgør med den tidligere regerings praksis, hvor bistandsmidler eksempelvis også betalte for terrorbekæmpelse i Afghanistan og klimatopmøde i København For GV vil det være interessant, hvis andelen af bistandsmidler, der administreres af danske NGOer får del i den foreslåede stigning i bistanden. For øjeblikket går kun 7 % af den samlede bistand gennem NGOerne i Danmark, hvoraf rammeorganisationerne modtager cirka 4 % og enkeltbevillinger, programorganisationer, puljeordninger og medlemsorganisationer i Projektrådgivningen modtager de resterende 3 %. Flere repræsentanter for de danske NGOer er netop nu i gang med at påvirke politikerne til at give flere midler til civilsamfundsstøtten, der kanaliseres igennem NGOerne. Fællesmøde Af Bjarne Højlund Petersen, generalsekretær for GV Ghana Venskabsgrupperne i Danmark afholdt fællesmøde på Ømborgen den 23. september Mødet var godt besøgt og de 13 ghanesiske deltagere fra Nye Kræfter projektet og lærerudvekslingsprogrammet bidrog til en god stemning. Næstformanden, Erik Fyhn ledte mødet. Følgende punkter blev drøftet indgående. GDCP evalueringen observationer og konklusioner GVs næstformand oplyste at arbejdsudvalget»simli Family«har planlagt sit første møde. Udvalget vil arbejde med at finde måder at støtte og holde kontakt til de tidligere GDCP enkeltprojekter Simli Radio, Simli Pong og Simli Center efter at Danida støtten er bortfaldet. Et par aktuelle lysbilleder fra centret gav bevis på, at centret stadig er funktionsdygtigt og i pæn stand og bliver benyttet af Ngo er og lokalbefolkningen og at nye aktiviteter bliver påbegyndt f.eks. et anti - mygge spredningsprogram. Centret har cirka fem udlejninger per år til organisationer som IBIS og UNICEF. Flere af de tidligere medarbejderboliger er også udlejet til private. Simli Pong er flyttet I dette nummer Side 2 Situationen i Ghana november 2011 Ny udviklingsminister - nye vinde Ghana Håndslag Side 3 Fællesmøde d. 23. september Side 5 Strategisk platforms møder i Ghana Side 7 Ghanaseminar 2011 Side 8 Lørdagens 2 foredrag - referater Side 9 Savannah Accelerated Development Authority Side 10 Hilsen fra Danmarks seminaret Side 11 Udviklingskursus i GV Side 16 ACE Alliance for Change in Education Side 17 Højskoleophold i Ghana Side 19 Ghana-sange og folkeligt engagement Side 20»Parasollen«Side 21 Ghanarejse med Rotarianere og andet godtfolk Side 23 Forkortelser

4 4 Ghana Håndslag til Tamale og har en stigende antal låntagere og omsætningen er næsten tredoblet. Simli Radio ledes af frivillige, og der bliver lyttet meget til den, og der er en pæn indkomst på annoncering. Mange af GDCP projektets komiteer og lyttergrupper er stadig aktive. Dalun har fået et marked, som er en del af markedsturnussen mellem de større landsbyer i området. Specielt Simli Radio har spillet en vigtig og instrumentel rolle i annonceringen og markedsføringen af markedet. Den endelig GDCP evalueringsrapport foreligger ikke endnu, men på baggrund af udkastet gennemgik næstformanden de væsentligste observationer og foreløbige konklusioner, som evalueringsholdets besøg i 12 landsbyer har givet anledning til. En»pixi-udgave«af evalueringen blev runddelt. Pixi-udgaven nævner specifikt 12 punkter, hvor GDCP enkeltprojekterne har haft positiv effekt stigende lokal indkomst, øget tilgang til grundskolen, flere jobmuligheder for unge og kvinder, generel økonomisk og social og politisk styrkelse af kvinderne, reducering af konflikter både internt i familierne og i landsbyerne, større tillid og flere sociale bånd mellem folk, reducering i antallet af unge piger der søger sydpå til storbyerne for at arbejde, styrkelse af lederskab, forbedring af elevernes kunnen i skoleoverbygningen og øgning af adgangen til gymnasier og beskæftigelse under National Youth Employment Programme samt større viden og kapacitet i landsbyerne til at håndtere udfordringer og finde løsninger. Det skal nævnes, at andre donorers og NGOers projekter og interventioner selvfølgelig også har del i disse positive ændringer. Flere mødedeltagerne udtrykte stor glæde over, at rapporten har bevist, at indsatsen er lykkedes og at det glædelige budskab kunne udbredes via regionalmøder i eget GV regi og ved markedsføring af centret, Simli Radio og Simli Pong. Det kunne også være interessant at»spore«de personer som i tidens løb har arbejdet i projektet og prøve at samle dem til eksempelvis et seminar om GVs muligheder. Men rapporten bygger helt ekstraordinært på 25 års erfaring og kunne tilbydes University of Development i Tamale som en case til at eksemplificere metoder, temaer og tendenser indenfor udvikling. Projektrådgivningen kunne også være interesseret i at benytte den som læringsplatform for deres medlemmer. På mødet var der enighed om, at det er en udfordring at tiltrække andre donorer, klienter og kunder. GV kan hjælpe i mindre målestok, men det er vanskeligt for centret at blive akkrediteret og anerkendt som en kommerciel undervisningsinstitution, der kan udføre certificerede kurser. Programmet Alliance for a Green Revolution in Africa, som har fokus på Nordghana blev nævnt som en mulig partner, idet de køber ydelser hos NGOer, institutioner og læreanstalter. GV/ E4Ls anti-korruptionspolitik og adfærdskodeks. GVs projektmedarbejder præsenterede processen med at etablere en anti-korruptionspolitik for Empowerment for Life Programmet. Politikken og adfærdskodekset er blevet til i et tæt samarbejde med repræsentanter for partnerne bl.a. gennem en antikorruptionsworkshop i Ghana. Processen har hentet inspiration fra Danidas definition af korruption samt et omfangsrigt materiale om emnet udarbejdet af Projektrådgivningen. I definitionen på korruption er»gifts and hospitality«nævnt, hvilket tiltrak sig særlig opmærksomhed på workshoppen i Ghana, idet netop»gifts and hospitality«er en ikke uvæsentlig del af protokolprocedurerne for eksempel i samarbejdet med høvdinge og landsbyer. Workshoppen, som benyttede»cases«havde også fokus på betydningen af demokratiske procedurer, accountability strukturer, tilstedeværelsen af manualer og gennemsigtighed. For at anti-korruptionspolitikken ikke skal blive et»uvirksomt«dokument, er det vigtig at alle ansatte er bekendt med dokumentet og diverse procedurer, og at»temperaturen«på emnet bliver taget med jævne mellemrum for at opsamle erfaring og lære. Ved workshoppens afslutning blev der udtrykt lettelse over, at problematikken nu var italesat, og at dokumentet blev betragtet som en styrkelse af organisationerne indadtil, men også udadtil overfor andre donorer, samt at det nu er præciseret, hvordan man skal forholde sig overfor korruption eller forsøg på korruption. Politikken er nu vedtaget af de politiske niveauer både i Ghana og i Danmark og efterfølgende har repræsentanter for ledelsen i School for Life været på et længerevarende anti-korruptionskursus i Kampala. Adfærdskodekset er desuden ved at blive underskrevet af bestyrelsesmedlemmer og ansatte i GV og Empowerment for Life Programmet. GV som opinionsdanner? indspark fra Oplysningsudvalget En repræsentant fra Oplysningsudvalget præciserede, at traditionelt driver GV oplysning via hjemmeside, nyhedsbreve, Ghana seminar, artikler i Håndslag og dagspressen og deltagelse i forskellige kampagner, gade events og udviklingsaktiviteter, men at der også er behov for at lade vores røst blive hørt i den mere politiske debat om udvikling. GV har gennem årene opbygget stor viden om eksempelvis børnearbejde, modersmålsundervisning, klima, mikrokredit, vand og sanitet og folkelig mobilisering. Denne viden kan i sig selv være attraktiv og tiltrække interesse både fra pressen og potentielle nye medlemmer. Vi har således noget at sige, men er vi parate til at blande os via pressen eller har vi behov for et presseberedskab eller større viden om, hvordan man håndterer pressen? Er vi for ydmyge til at bevæge os ind i det politiske rum? Flere erkendte, at vi ikke var så gode som opinions-

5 Nr. 3 5 dannere, men medier som de gratis dagligaviser og sociale medier (blogs) kunne tages mere målrettet i brug. Det er imidlertid en forudsætning, at vi får klarhed over, hvilke menneskelige ressourcer og historier, der er til stede i GV. Det er også vanskeligt præcist at vide, hvilke historier og informationer, pressen efterspørger. Er den for eksempel ikke interesseret i vore positive historier, men satser mere på konfliktfyldte og negative historier, eller skal vi bare blive bedre til at finde den overraskende, sjove og tankevækkende vinkel som f.eks. vores brug af Forum Teater? Der blev gjort opmærksom på, at 2015 kampagnen i år og til næste år sandsynligvis vil gøre brug af historier fra samarbejdet mellem GV og partnere, idet det er planlagt, at Verdens Bedste Nyheder i skikkelse af brødrene Lund Madsen besøger Ghana i starten af næste år. Debattørerne var bevidste om det vigtige emne og det blev foreslået, at»oplysning«kunne være et emne på næste års Ghana Seminar. Erklæring fra deltagerne i projektet Nye Kræfter De unge ghanesiske og danske deltagerne i Development Course viste en række billeder fra kurset. Billederne udstrålede aktivitet, engagement og glæde. Kurset havde specielt fokus på udfordringerne og dilemmaerne i frivilligt arbejde i Ghana og Danmark. Begge grupper er fælles om en udfordring i forhold til at blive en del af de formelle organisationer GV og GDCA. I Danmark har de unge frivillige valgt ikke at skabe en decideret ungdomsafdeling, men lade 4 unge integrere sig i Venskabsudvalget. Konkluderende erklærede de unge danske frivillige, at de er rede til at være aktive; at arbejde for at flere unge kommer ind i GV; at lade sig integrere uden at skabe nye niveauer eller komiteer; at sætte sig ind i GVs lange historie og deltage i planlægningen af næste års Development Course. Et medlem af de nuværende Venskabsudvalg takkede for tilbuddet om at deltage i Venskabsudvalgets arbejde og VU ser frem til det fremtidige samarbejde. Under Eventuelt appellerede en repræsentant fra Oplysningsudvalget til at udvalgene medvirkede til at GVs hjemmeside blev opdateret. Udvalgene bør udpege en ansvarlig til at sende indvendinger, kommentarer og informationer til Oplysningsudvalget, som så kan iværksætte opdateringen. En medarbejder fra GV sekretariatet, som havde deltaget i organisationen CIVICUS s årsmøde i Montreal kunne berette, at et indlæg benyttede Simli Radio som et eksempel på, hvorledes man kan give marginaliserede grupper mulighed for at blande sig i lokale debatter og beslutningsprocesser. Årsmødet er en stor begivenhed med deltagelse af hundredvis af repræsentanter fra NGOer, donorer, pressen og den akademiske verden, så GDCP og organisationerne GDCA og GV har stor ære af, at netop et af de fælles udviklingsprojekter bliver trukket frem i dette globale forum. Strategisk platforms møder i Ghana Af Ole Brøkner, kasserer for Ghana Venskabsgrupperne I slutningen af oktober rejste en større delegation, bestående af folk fra sekretariatet og repræsentanter for alle udvalg, til Ghana for at deltage i de strategiske platforms møder. Vi har bedt GVs nye kasserer, Ole Brøkner, om at fortælle om sin rejse til programområdet og møderne med vores ghanesiske partnere. Ungdomsudvalget har sendt en artikel om deres møde, men redaktionen har besluttet at vente til næste gang med disse rapporter, dels på grund af pladsnød, og dels fordi folk knap nok er kommet hjem fra rejsen og ikke har haft tid til at melde sig. Hen på aftenen den 17. oktober lander vi i Accra efter en fuldstændig uproblematisk rejse fra Billund til Frankfurt og videre til Accra. Flyet fra Frankfurt er kun halvfyldt, så der var masse af plads også til mine lange ben. Det er min første rejse for GV til E4L programmet i Tamale, så jeg er meget spændt på, hvad jeg skal opleve de næste 8 dage. Som nyt medlem i GV er man jo meget lyttende på møderne, hvor meget af det, der tales om, virker en smule abstrakt, fordi man ikke kan sætte billeder på og i øvrigt har svært ved at holde styr på alle forkortelserne. Men det skal rejsen til Ghana jo gerne råde bod på. Hvis man på forhånd har lidt fordomme om, hvordan

6 6 Ghana Håndslag sikkerhed o.lign. fungerer i en afrikansk lufthavn, så bliver de gjort til skamme ved ankomsten i Accra lufthavn; for at komme igennem skal der både scannes fingeraftryk og tages pupilbilleder, og da ingen af os tilsyneladende er på lister over uønskede personer, kommer vi alle gennem pas- og toldkontrollen. Ude i ankomsthallen bliver vi budt velkommen til Ghana af varmen og en mur af taxachauffører. Den første nat i Ghana overnatter vi på universitetet, hvor Kurt Klitten har arrangeret, at vi kan bo i det danske hus; et hus der er bygget i universitetscampus en til brug for danske universitetsfolk. Stedet er rigtig fint og kan kun anbefales til andre, som har brug for en billig overnatning i nærheden af lufthavnen. Flyet til Tamale går jo tidligt om morgenen, selv om de mere garvede GVer siger, at det ikke er noget at tale om i forhold til tidligere, hvor man dårligt nok kunne nå at komme i seng, før man skulle op igen. Mine forventninger til, hvad Tamale er for en by, har jeg primært fra en rejseguide, og i den får man indtryk af en varm by med rødt støv over det hele; det må være på et andet tidspunkt af året, hvor det gælder, for det der møder mig er en grøn by, hvor buskene blomstrer og de små marker med tomater og andre afgrøder er klar til at blive høstet om få uger; men det er rigtigt, at her er varmt. Gadelivet er farverigt; kvinderne i deres flotte, farvestrålende dragter og næsten alle med noget på hovedet; nogle med deres salgsbod samlet i et aluminiumsfad og andre med varer som de skal hjem med. Søndag morgen ser jeg tre kvinder med hver deres salmebog på hovedet på vej til kirke. Trafikken er et kapitel for sig, der er mange cykler, motorcykler, taxaer og ind imellem denne trafik, som på nogle tidspunkter er ret hektisk, løber geder, får og hunde rundt mellem det hele. Så når jeg så en kvinde med et barn bundet fast på ryggen i fuld fart op ad gaden mellem andre trafikanter uden styrthjem - så frygter man, at hun rammer en ged. Jeg så nu ingen uheld, så trafikanterne er nok vokset op med en gedesikker kørsel. Foto: Ole Brøkner at placere mig, så jeg kan se dem, der taler og sætte pris på en power-point præsentation, der er meget detaljeret. I mine mange år i det private erhvervsliv har jeg arbejdet med resultat baseret management og især oplevet, at det kan være vanskeligt at indarbejde i en organisation, fordi det er mere forpligtende for den enkelte frem for udelukkende at måle på aktiviteter. Men i Tamale gik det rigtig fint uden modstand fra deltagerne. Hvorvidt det skyldes, at ghanesere er mere modtagelige for forandringer, end danskere er, kan jeg ikke svare på, men den introduktion der blev givet af Osman, Inger og Lene Marie var ret professionel, og det er jo første forudsætning for en vellykket implementering. For mig som ny i GV er komponentmøderne meget givende, idet de giver et lidt bedre indtryk af, hvad der i praksis ligger bag de mange ord, som jeg hjemme har læst i komponentbeskrivelserne. Samtidig med at man lytter til afrapporteringen af de forskellige aktiviteter, der er gennemført, kan man ikke lade være med at tænke på, at hvis der skulle afrapporteres i form af resultater for almindelige ghanesere i den nordlige region, vil det så også vise, at indsatsen gør gavn? Det håber jeg på, og samtidig får jeg senere lejlighed til at se, hvad der konkret sker ude i landsbyerne i forhold til SfL og CLIP. Formålet med rejsen er Strategic Platform Meeting med et tæt pakket mødeprogram fra tirsdag til og med næste mandag. Den første dag med et planlægningsmøde og et PCC møde, de to næste dage et træningsforløb i RBM (resultatbaseret monitorering), og herefter komponentmøder de efterfølgende dage. Så der er rig lejlighed til at lære GDCAs bygning at kende, såvel mødelokaler, kontorer og udenomsarealer, hvor en del af frokostspisningen foregår. Møderne er et mix af møder for staff-medlemmer alene samt staff-medlemmer og medlemmer af bestyrelse og tekniske kommitéer. På Ghanaseminaret havde jeg allerede fået en oplevelse af, at når ghanesere taler engelsk, så skal jeg holde ørene stive for at følge med og specielt i forhold til dem, som ikke taler særlig højt. På møderne i Tamale lærer jeg så, både Foto: Ole Brøkner Sammen med Inge-Lis, Grace fra SfL og Søren besøger vi to almindelige skoler, som har implementeret SfL metodikken i deres undervisning. Den første skole

7 Nr. 3 7 hører til i den bedre ende af skalaen, den anden i den modsatte ende. For dem begge var det gældende, at de var meget tilfredse med at være trænet i SfL metodikken og brugte den. Der er dog tydelig forskel på skolerne, hvilket måske har mere at gøre med ledelsen af dem; i hvert tilfælde er skolelederen for den første skole velforberedt til vores besøg, viser stolt rundt på skolen, og når også at demonstrere den holdning han ønsker gældende, idet vi går forbi et klasselokale, hvor en pige smider en plasticpose ud af vinduet, og straks han ser det, er han inde i klassen og beder hende gå ud og samle det op. Når man kører fra Tamale til Yendi, kommer man ikke ret langt uden for Tamale før strømforsyningen ophører, og man ser først elmaster igen, når man nærmer sig Yendi. Som Kurt fortalte, oplever man ikke det i den sydlige del af Ghana. Det er et af tegnene på, at der er tydelig forskel på Nord- og Sydghana. Det at være en god skole har også en bagside, idet mange forældre ønsker, deres børn skal gå i den skole. Det giver sig udslag i en første klasse med over 100 elever og én lærer. Det er jo lidt andre klassekvotienter end, vi kender herhjemme. På begge skoler viste det sig, at de manglede skolebøger, så der er stadig forbedringsområder for SfL. Mit andet feltbesøg er sammen med Kurt, hvor vi skal ud og se, hvordan vandforsyningen er i nogle landsbyer. Først drejer det sig om muligheden for at lave en brønd finansieret af private midler, og senere om at se brønde og pumper baseret på simple teknologier, hvor pumperne er smedeproduceret i Ghana. Det første besøg er meget lærerigt, idet vi oplever, hvordan landsbyen får vand til beboerne og kreaturerne i henholdsvis regntiden og tørkeperioden. Specielt er det meget interessant at høre om, hvordan 6 landsbyer i tørkeperioden deles om den samme brønd. De har en komité, som styrer vandforsyningen, så hver landsby har et antal timer, hvor de må tappe vand. Den landsby, vi besøgte, havde i sidste tørkeperiode sit tidspunkt om natten, hvor beboerne så måtte gå et par kilometer efter det daglige vandforbrug. Foto: Ole Brøkner Foto: Ole Brøkner En god uges tid i Ghana giver både mange indtryk, som skal bearbejdes, men også mange tanker om, hvorvidt de aktiviteter programmet står for, har de ønskede effekter, specielt det forhold, at Danida midlerne skal bruges til civilsamfundsopbygning, og ikke til konkrete projekter som etablering af brønde og drift af skoler. Det har jeg ikke fået nogen færdig mening om på turen, men jeg kan da fornemme, at problemstillingen rører sig hos flere GV er. Jeg har været på en spændende og lærerig tur til Ghana, og jeg håber, at jeg fremover kan bidrage til den fortsatte udvikling af GV til gavn for de almindelige ghanesere i den nordlige region. Ghanaseminar Af Erik Fyhn, næstformand for Ghana Venskabsgrupperne Det var det 28. af slagsen en imponerende række af indholdsmættede Ghana-seminarer, som gennem tiden har inspireret, provokeret og animeret alle os, der er optaget af Ghana til at fortsætte ufortrødent med at gøre en indsats i udvalgene, ansøge om midler til at fortsætte projekter og programmer og fortsat udvikle det arbejde, som blev sat i gang kort før det første Ghana-seminar, som i øvrigt også fandt sted på Ømborgen i efteråret Derforuden har Ghanaseminaret også fungeret som indgang til foreningens arbejde for mange, som på en eller anden måde havde fattet interesse for Ghana, og måske havde planer Foto: Kirsten Jepsen

8 8 Ghana Håndslag om at besøge landet enten som studerende, på arbejde eller blot som almindelig nysgerrig turist. Temaet i år var måske en anelse teoretisk og ufolkeligt: Decentralisering en vej til udvikling. Men venskabsudvalget og forretningsudvalget havde i fællesskab valgt dette tema, fordi der i fremtiden bliver endnu større fokus på rettigheder og fortalervirksomhed, hvor det at kunne samarbejde med og støtte de lokale myndigheder og beslutningstagere bliver af største vigtighed. Der var fuldt hus med ca. 65 deltagere, heraf en større delegation fra Ghana på 13 medlemmer: 4 fra School for Life og 9 fra Development Course, som er et nyt initiativ i Ghana Venskabsgrupperne. Programmet startede med to danske foredragsholdere Hanne Binger Holm og Søren Villadsen, som meget fint indførte os i decentraliseringens historie, udvikling og udfordringer se referat andetsteds. Herefter blev det deltagerne fra Development Course: 9 fra Ghana og 9 fra Danmark, som skulle indføre os i forumteaterets muligheder for forståelse og handling. Det blev meget vellykket og inspirerende. Senere var der festmiddag og et kort dias-foredrag v Hanne Frandsen. Søndag var vi klar igen. Nu var det Nyadia Sulemena Nelson, programkoordinator for Youth Empowerment for Life, som er Ghanagruppernes anden samarbejdspartner i Ghana. Nyadia gav et fint oplæg, hvor mange af lørdagens observationer blev sat i relief. Det var manden med den praktiske erfaring fra samarbejdet med lokalrådene, der her berettede. Nyadia Sulemena Nelson Foto: Kirsten Jepsen Til slut blev det de 4 SfL-ansatte, som viste et dramaspil om decentralisering, som også gav anledning til debat og kommentarer. Tak til venskabsudvalget for et fantastisk flot stykke arbejde med at planlægge og gennemføre Ghanaseminaret anno Lørdagens 2 foredrag Referat ved Erik Fyhn, næstformand i Ghana Venskabsgrupperne Lørdag havde vi to foredrag, som på en meget fin måde supplerede hinanden. Karen Binger Holm talte ud fra sin erfaring fra arbejdet med et speciale om lokalpolitikere i East Gonja. I foredraget forklarede Karen Holm dels hvad decentralisering er, hvorledes det ghanesiske regeringssystem fungerer set fra lokalniveau og dels hvordan man overhovedet skal forstå det lokalpolitiske rum, som den lokale administration fungerer i. Foredraget var krydret med mange anekdoter og eksempler på, hvor svært det er at være et district council (byråd) i Ghana. På et tidspunkt lavede Karen Binger Holm en øvelse, som meget illustrativt viste, hvor kompliceret magtforhold og relationer er lokalt. Vi skulle ved hjælp af forskelligt farvede sedler vise hvilke aktører lokalt, Betalingsring: Opkrævning af cykelskat i East Gonja District Foto: Karen Binger-Holm

9 Nr. 3 9 Det var et foredrag med et meget højt vidensindhold. Det kan anbefales at kigge Søren Villadsens PowerPoint show grundigt igennem (findes på Hjemmesiden). Der er informationer og viden om decentraliseringsprocessen, som udvalg og ansatte kan drage stor nytte af. Karen Binger-Holms opgave skabte stor aktivitet. Foto: Kirsten Jepsen der udelukkende agerede inden for lokalsamfundet og hvilke, der rakte ud over det lokale niveau. Afslutningsvis konkluderede Karen Binger Holm, at der er meget stor variation i de lokale aktørers autoritet og indflydelse, men at det er utrolig vigtigt, at NGOer, som fx Ghana Venskabsgrupperne, bliver bedre til at bruge og samarbejde med de folkevalgte organer. På den måde kan vi være med til at ændre handling og holdning og være med at styrke det repræsentative demokrati i Ghana. Over middag kom så Søren Villadsen med foredraget Decentralisering i Ghana, reformer og perspektiv. Søren Villadsens udgangspunkt og erfaring gennem mange år er som rådgiver på nationalt niveau. Søren Villadsen startede med at gennemgå Ghanas politiske historie siden selvstændigheden. Dernæst blev de forskellige decentraliseringsreformer gennemgået. Det viser sig, at Ghana har et utroligt kompliceret lokalstyre, som er fanget i en lang række dilemmaer, som det ikke er nemt at løse. Finansiering er vigtig og fastsat med et minimum i grundloven. Dette minimum er meget lavt og helt utilstrækkeligt, hvilket betyder at mange lokalråd ikke har ret mange penge at gøre godt med. De reformer, der er gennemført i Ghana har været meget velforberedte og Søren Villadsen er i sin konklusion helt på linje med Karen Binger Holm. NGOer og statslige donorer må samarbejde med lokalrådene. Søren Villadsen konkluderede til slut at de statslige donorer ikke altid har været gode til at støtte det lokale niveau. Noget der må større fokus på i fremtiden. To meget inspirerende foredrag, som fungerede fint som ramme for det arbejde vi har udviklet i programmet Empowerment for Life, hvor der er en stor grad af samarbejde med lokalrådene. Savannah Accelerated Development Authority Af Bjarne Højlnd Petersen, generalsekretær for Ghana Venskabsgrupperne Emnet for det 18. Denmark Seminar afholdt i dagene oktober 2011 på Dalun Simli Center var Savannah Accelerated Development Authority (SADA). På seminariet gav Dr. Sulemana Stevenson en præsentation af aktiviteterne og målene for SADA. Deltagerne i seminariet diskuterede efterfølgende programmet og formulerede et kommunike. Sammenfattende er SADA et uafhængigt organ til at koordinere en omfattende udviklingsdagsorden for det nordlige savanna-bælte, der inkluderer de tre nordlige regioner samt nordlige dele af regionerne Brong- Ahafo og Volta. SADA er ikke et traditionelt program, men en proces, der involverer forskellige interessenter til at arbejde gennem en fælles strategi med fælles løsninger. I processen indgår også projekter som implementeres af eksisterende institutioner, privatsektoren, og NGOer. Ligeledes er lokalregeringerne også med som partnere. Processen har en tidshorisont fra 2010 til 2030 og er fokuseret på at promovere en holdbar udvikling baseret på et grønt og skovbevokset nord i et forsøg på at imødegå oversvømmelser og tørke forårsaget af klimaforandringer. Strategien vil søge at give muligheder til fattige bønder, især kvinder til at eje økonomiske træer samt styrke fødevareproduktionen og beskytte det skrøbelige økologiske system i nord. Aktiviteterne vil bl.a. fokusere på kunstvanding, fødevarefremstilling, turisme og mikrofinans. Der bliver også mulighed for at NGO er kan søge om midler til projekter, kapacitetsopbygning, fortalervirksomhed og borgerbaseret monitorering og evaluering. Processen lægger også vægt på, at ungdomsgrupper, bondegrupper og lokale CBOer inddrages. Ifølge de seneste meldinger er der igangværende SADA aktiviteter, der søger at promove-

10 10 Ghana Håndslag re fred. Dette supplerer fint det aktuelle fredsinitiativ Dagbon Mission, hvor et par sydafrikanske konsulenter med stor erfaring i mægling i samarbejde med GDCA, GV og andre fredsaktører i nord søger at støtte op om en varig fred i nord. I kommunikeet fra Denmark Seminariet pointeres det, at midlerne i SADA skal gives til nord som ekstra penge udover, hvad centralregeringen ellers allokerer til udvikling i området. Det foreslås også at starte elektricitetsproduktion ved hjælp af vandkraft, at give lokalbefolkningen mulighed for at besidde lederstillinger indenfor SADA, at en kvalificeret kvinde bliver udpeget til lederstillingen i SADAs Gender and Development Unit, at SADA ikke bliver politiseret både i forhold til rekruttering og målgruppeudvælgelse, at SADA kontinuerligt konsulterer de traditionelle autoriteter samt at alle arbejder for fred i området. I fase II af vores program Empowerment for Life vil især komponent III søge samarbejde med SADA om bl.a. fødevarersikkerhed, men der er absolut også muligheder i SADA processen for CBO netværket og ungdomsaktiviteterne. Det vil sikkert være en god ide i starten af næste år at søge kontakt med SADA for at få mere præcis information om status på processen. Hilsen fra Danmarks Seminaret Af Bjarne Højlund Petersen, generalsekretær for Ghana Venskabsgrupperne Det 18. Danmarks seminar blev afholdt på Dalun Simli Centre fra den 27.til den 29. oktober De forsamlede sender de venligste hilsener til GV medlemmerne. Emnet var»udvikling af den nordlige savanne med SADAs hjælp«(sada er beskrevet af Bjarne Petersen på side 9) Seminaret var godt besøgt. Karaga var vært og sendte tillige med høvdingen Kari-Naa 102 folk fra landsbyerne, hvilket er et smukt bevis for venskab mellem GDCA/GV områderne. Meget kompetente foredragsholdere præsenterede temaer om de muligheder SADA kan give Nord Ghana, om hvordan køn og social involvering kan realiseres og den rolle som SADA spiller i civil samfundet I, vore danske venner, sendte en meget kompetent ambassadør, Inge-Lis Holst til seminaret. Hun gav et fint oplæg om, hvordan landbruget i Danmark havde skiftet fra mindre enheder til større. Oplysningen om ændringen fra beskæftigelse i landbruget fra 90% til 5% var et diskussionsemne på seminaret. Brugen af moderne teknologi i Danmark gav også lejlighed til at drøfte SADAS strategi for indførelse af modernisering i ghanesisk landbrug. Seminaret har været en øjenåbner for deltagerne om SADA initiativet og hvordan mulighederne kan udnyttes Til slut vil vi bede for at venskabsbåndet mellem de danske og ghanesiske partnere fortsætter og styrkes Underskrevet af.prof. Abubakr Al-Hassan ( GDCA formand) og Hajia Samata Gifty Bukari (formand for seminaret) den 29. oktober 2011 På besøg i Den gamle By i Århus Lene Marie viser frem på Gvs kontor Gruppen på Silkeborg Højskole Development Course Glimt fra de ghanesiske deltageres ophold i Jylland. LÆS OM KURSET SIDE Foto: Lawrencia Abakisi

11 Nr Udviklingskursus i GV Nogle kommentarer fra deltagerne samlet af plnlægningsudvalget I perioden 11. til 26. september 2011 afholdtes der et Udviklingskursus for ni unge ghanesere, to ansatte i SfL og YEfL og syv frivillige, udpeget blandt SfL facilitatorer og YEfL bestyrelsesmedlemmer: Unge mennesker, som har potentiale for at blive de nye ledere i GVs partnerorganisationer. Den første uge blev tilbragt på Silkeborg Højskole, delvist sammen med ni unge danskere, der har vist interesse for at arbejde som frivillig i GV, men lige mangler det sidste skub. Shani Mahama var den energiske og indsigtsfulde facilitator, og som det fremgår af følgende beretninger lykkedes det at få tilvejebragt en forståelse for nødvendigheden af frivilligt arbejde og en meget frugtbar debat mellem alle 18 på tværs af kulturelle skel. Ghaneserne tilbragte derefter en uge hos danske GV medlemmer, sluttede af på Ghana seminaret på Ømborgen og havde en sidste sightseeing dag i København. Arrangementet var gjort muligt ved en donation fra fonden»østifterne«på kr. og fra GVs oplysningsfond. Læs i det følgende om deltagernes opfattelse af kursusforløbet. Frivilligt arbejde - i ghanesisk og dansk perspektiv Ved facilitator Shani Mahama og ghanesisk deltager Abdul-Ganiyu Alhassan»Volunteerism«oversat fra dansk»frivilligt arbejde«inkluderer begrebet»fri vilje«hos en person eller en gruppe til at engagere sig i væsentlige sociale aktiviteter. Man har selv valgt det frivillige arbejde for at styrke samfundet og for ens personlige udvikling. Frivilligt arbejde har været et effektivt middel til udvikling på grund af de begreber der knytter sig til det: Effektivitet, kompetence, ansvarlighed, kapacitet og styrkelse, som forøger værdien af social udvikling og sammenhængskraft. Denne opfattelse af frivilligt arbejde er derfor blevet brugt af mange udviklingsorganisationer, specielt GV til udvikling i Nordghana. Pia Sonnenborg fra GV har udtalt uden frivilligt arbejde kunne GV ikke være nået dertil, hvor de er i dag. Dette kunne også siges om YEfLs og GDCAs arbejde. Men relevante spørgsmål kunne stilles: Hvad har været GVs motivation? Hvorfor er frivilligt arbejde en udfordring i Ghana? Er frivilligt arbejde et fremmed begreb i Ghana? Svarene til disse spørgsmål er ikke fjerne, men kan debatteres. Vore perspektiver her er baseret på personlige iagttagelser og erfaringer i Danmark under Udviklingskursets diskussioner. Kulturelt er Nordghana et kollektivistisk samfund, hvor alles tilværelse er afhængig af alle. I et sådant samfund er solidaritet og støtte til hinanden meget centralt for individets overlevelse. Den gamle kone er afhængig af de yngre naboer til hjælp på marken og til at hente vand og bringe brændsel til ildstedet. Landsbyens beboere bruger mindst en uge om året til at hjælpe høvdingen, og borgerne hjælper hinanden med markarbejde, byggeri og så videre. Nu til dags er fællesarbejde blevet et centralt begreb i udviklingsarbejdet. Skolebyggeriet, vandprojektet, den lokale skole har brug for en lærer, og hvordan får vi fat på en til at undervise uden løn? Sådanne aktiviteter er typisk frivilligt arbejde, som man forbinder med tilværelsen i landsbyer i Ghana. Konklusionen er, at frivilligt arbejde i sig selv ikke er et fremmedelement i Ghana, men indholdet kan være forskelligt fra det, der er kendt i Danmark. Efter vores iagttagelse kunne vi være fristede til at konkludere, at Danmark er et individualistisk samfund, hvor talemåden «enhver er sin egen lykkes smed» gælder, og hvor enhver bliver ansvarlig for sit eget liv. Vi må dog erkende, at det danske velfærdssystem er bygget på solidaritet og kollektivistisk tænkning. Velfærdsstaten har overtaget afhængighedskulturen; i hvert fald er afhængigheden rettet mod staten og ikke mod familie og venner som i Ghana. Konklusionen indtil videre er, at frivilligt arbejde i Danmark og Ghana ligner hinanden med hensyn til indholdet, men er forskelligt i holdning og social orientering. Indholdet eller hensigten i forhold til den ghanesiske eller danske tilværelse er i den sidste ende kollektiv interesse og solidaritet. Hvordan kan frivilligt arbejde så indpasses her? Under kurset kom det frem at GVs frivillige er motiverede af de erfaringer de får fra deres frivillige engagement. Disse erfaringer kunne være i forbindelse med familie, sociale eller arbejdsmæssige forbindelser. Det var helt klart at danske og specielt GV medlemmer er motiverede til frivilligt arbejde, fordi de har et sikkerhedssystem gennem arbejde, som sikrer dem løn, og selvfølgelig den dybere tilfredshed, som styrkes ved det frivillige arbejde. Selv om begrebet frivilligt arbejde ikke er fremmed

12 12 Ghana Håndslag for folk i Ghana, har arbejdsløshed og manglende sikkerhedssystemer fremkaldt nogen forvirring med hensyn til frivilligt arbejde. Det gælder især, når frivillige af personlige grunde, men delvist på grund af høje forventninger fra familiemedlemmer, hele tiden beder om betaling for den tid de bruger på deres frivillige arbejde. Mange emner, såsom dagpenge, kørselsgodtgørelse og kost diskuteres i forbindelse med frivilligt arbejde. levestandard. Faktisk kommer mange mennesker og beder mig om penge, fordi jeg er styrelsesmedlem af YEfL. Resultatet af dette er at deltagelse i en hvilken I hvilken grad kan en persons arbejde kaldes frivilligt, når vedkommende ønsker kompensation? Er det OK at give frivillige dagpenge? Kan frivillige søge ledige stillinger i de frivillige organisationer? Fra vores synspunkt og baseret på vores erfaringer fra Danmark er betaling en relevant faktor, som skal tages i betragtning under frivilligt arbejde. Det er en kendsgerning, at frivilligt arbejde kan give indre tilfredshed, prestige, anerkendelse, og opbygge ens kapacitet, men det skaffer ikke altid mad på bordet. Frivilligt arbejde uden løn bliver en udfordring i et relativt fattigt samfund. I den ghanesiske betydning har folk altid hvad man kan kalde «en skjult dagsorden». Den skjulte dagsorden er, at de frivillige aktiviteter konkret vil forbedre ens egen tilværelse. Som rationelle og økonomisk afhængige mennesker, er det så forkert at håbe på, hvad vi kalder rimelig kompensation som både motiverende, men også et bidrag til Foto: Pia Sonnenborg de frivilliges livsophold? Gennem rimelig betaling vil fattige mennesker få mulighed for frivilligt arbejde, som ellers er begrænset til folk, som er sikret en lønningsudbetaling andetsteds. Dette kan illustreres ved belysning af Ganiyus situation: Som bestyrelsesmedlem, oven i købet næstformand i YEfL (Youth Empowerment for Life), en nordghanesisk NGO, er jeg meget stolt af mine tjenester overfor ungdommen og taknemmelig for at have fået den mulighed. De unge mennesker, som jeg repræsenterer og samfundet forventer at se det afspejlet i min som helst frivillig organisation styrker denne afhængighedskultur. Det er både forkert og en udfordring, men en udfordring som ikke skal overses af alle involverede. En anden kolossal vanskelighed, som specielt ungdommen har i forbindelse med det frivillige arbejde i Nordghana, er den måde samfundet er socialt lagdelt efter status. I det ghanesiske samfund er det ukultiveret at betvivle autoritet eller kritisere status quo. Det er simpelt hen ikke legitimt at stille spørgsmål til autoriteter. YEfL (GV partner i E4L programmet) må kæmpe for at blive betragtet som en ligeværdig partner mest på grund af aldersforskellen blandt de frivillige. Heldigvis støtter GV YEfL i den henseende. Sluttelig må man konstatere at sociologen Max Webers udtalelse om, at autoriteten er knyttet til stillingen og ikke til personen er væsentlig, men langt fra nordghanesiske normer. Folk i myndighedsstillinger eller med autoritet skal naturligvis behandles med skyldig respekt og samarbejde, som de fortjener uanset deres etniske baggrund eller politiske holdning eller endnu vigtigere deres alder. Autoritet er knyttet til viden, kundskab, evner og kapaciteter som ikke kender grænser. Det frivillige arbejdes udfordringer skal overvindes med rigtige oplysninger og støtte, for frivilligt arbejde er et vigtigt redskab for at få indflydelse, da mennesker som udfører frivilligt arbejde får autoritet og bliver rolle modeller og kan skabe forandringer. Vi har set, hvordan det virker andre steder og vil bestemt gøre det samme og kæmpe for et forandret samfund med hensyn til frivilligt arbejde. Oplægsholdernes oplevelser af ghanesernes medleven/optagethed Hanne Brandt: Foto: Pia Sonnenborg Sikke en sjov og interessant eftermiddag med nogle meget interessante og interesserede unge mennesker. De allerfleste var dybt engagerede og lyttende og det var rigtig spændende at høre deres refleksio-

13 Nr ner på de ting jeg fortalte om ledelseskultur og læring. Især sammenligningen mellem ghanesiske og danske forhold hvad angår kvinders muligheder på arbejdsmarkedet og som ledere var spændende. De var ved at falde ned af stolen, da jeg fortalte om danske barselsforhold, hvor Mrs Lawrencia kunne supplere med sine helt personlige oplevelser som ny lærer med en få uger gammel baby. Stig Skovbo: Havde gruppen med på vort lokale medborgerhus. Dejligt at facilitere deres dialog med husets ansatte. En dialog, der udstillede deres oprigtige nysgerrighed overfor danske løsninger ikke mindst omkring gensidigt udbytte for huset og for frivillige i huset. En læringsopsamling fra vores halve dag sammen udstillede ghanesergruppens imponerende evne til at reflektere og perspektivere dagens indtryk og udvekslinger. Det var påfaldende at opleve, hvordan ghanesergruppen var i stand til at tage vare på, give plads til alle var så ivrige og deltog så livligt i debatten - også med egne oplevelser, at vi nåede måske en tredjedel af det planlagte. Uddannelse er et brændende emne og ideerne bag den danske Højskole bidrog til debat om»det hele menneske«, om at tage ansvar for sit eget liv, om oplysning kontra uddannelse, den daglige undervisningsform, modersmålsundervisning - alt sammen noget som ghaneserne kendte som lærer, facilitator eller forældre. Alle var enige om, at man lærte bedre og hurtigere på sit eget sprog, men hvordan løse, at der skal være et fælles sprog for hele Ghana - og at man har valgt et europæisk sprog?.»swahili modellen«blev drøftet og forkastet. Ja, læreren skal i dialog med eleverne, men det er ikke nemt, når jeg har over 100 elever i en klasse Ja, det er spild af tid, at jeg nu sidder og retter anden klasses opgaver i otte forskellige fag. Men jeg kan da håbe på, at der dumper nogle af dem, så jeg får færre elever i tredje klasse. Men det er ikke fair overfor børnene. De allerfleste havde selv haft en mærkværdig»skæv«adgang til uddannelse. En af dem havde været»cowboy«indtil han blev 11 år og fik lov til at komme i skole. To af pigerne havde været fosterbørn hos familie og havde ikke fået lov til at komme i skole, før School for Life gav dem chancen. Vi døbte med det samme gruppen til»ghanas nye ledere«. Foto: Pia Sonnenborg og inkludere alle under vores dialog. Flotte repræsentanter for en kollektiv kultur, hvor alle indgår i helheden uden at individuelle talenter begrænses. Mødet med ghanesergruppen bekræftede min forestilling om, at kulturel udveksling rummer en rigdom af utilsigtede tillægsgevinster, der for den enkelte deltager måler sig med det overordnede formål med besøget i DK. Shani levede helt op til forventningerne om at være en eminent formidler og kursusstrateg for ghanesergruppens besøg. Karl Kristian Ægidius og Gunnar og Lis Brandt: De unge ghanesere skulle vide noget om»folkehøjskolen og dens indvirkning på det danske civil samfund«. Desuden skulle Gunnar og Lis fortælle om deres frivillige engagement. Der var hele tre timer til rådighed, så vi havde i fællesskab lavet en nøje plan med oplæg, diskussion i grupper og plenum drøftelse. Men det kunne vi godt have sparet os. Det gik for os som for de andre oplægsholdere: Ghaneserne Poul Kattler Lørdag eftermiddag holdt jeg oplæg i Silkeborg for det samlede hold unge. Jeg viste den gamle lyd-dias serie fra 80 erne, som stadig har aktualitet (se den på hjemmesiden). Det var en meget engageret gruppe mennesker, jeg mødte og den sjoveste samtale, der udspandt sig, var om frivillighed og typen af opgaver man løste. Jeg sagde, at der var en tilbøjelighed til at man brugte mange af de samme evner i ens lønnede job såvel som i det frivillige arbejde. Forskellen er bare, at det giver ekstra motivation, når arbejdet er frivilligt. Forsamlingen havde tydeligt nok diskuteret dette før, og der blev spurgt til, om man ikke netop kunne prøve kræfter med nye områder? Det kunne jeg jo ikke afvise, men jeg fastholdt at det frivillige arbejde typisk vil øve og udvikle kompetencer, der er umiddelbart nyttige også i den professionelle karriere. Søg på Youtube efter»the surprising truth about what motivates us«og se mere om, hvad der motiverer os til frivilligt arbejde. Sofus Rex, Minister sekretær i Klima og energiministeriet. Det var virkelig opløftende og berigende for mig. Jeg

14 14 Ghana Håndslag er helt tryg ved den flok unge ghanesere, der forhåbentlig får en indflydelsesrig fremtid i Ghana. Sikke en dejlig flok. Pia Sonnenborg I København havde vi et mix af turisme og fagligt arbejde. Havnerundfarten blev afløst af en spændende diskussion i Klima- og Energiministeriet. De to ledere gik med Pia og holdt oplæg i Uddannelsesnetværket mens resten så på byen, havnen og Langelinie. Til slut mødtes vi til afskedsmiddag privat hos Poul og Annegrete, og her blev det helt tydeligt, at alle var meget tilfredse med arrangementet. På Ghana Seminaret præsenterede deltagerne fra Development Course det lille stykke om en frivillig facilitators genvordigheder. Det var fedt at mærke, hvordan et lille, enkelt stykke kunne sætte gang i debatten. Særligt det ghanesiske publikum, som virkelig kunne spejle sig i problemstillingen, sad helt ude på kanten af stolene, men også de danske deltagere var ivrige efter at byde ind med ideer. Oplagt med Forum Teater i Ghana Gruppen var velfungerende, fantastisk hjælpsom og kom præcist til alle aftaler! Debat gennem drama, leg og latter Nina Tofte Hansen og Tinne Svane På Development Course prøvede de unge ghanesere og danskere kræfter med Forum Teater, en måde at sætte debat i gang gennem små teaterstykker. Og på Ghana Seminaret fik vi alle en smagsprøve på hvad teknikken kan. SFL facilitatoren forklarer og argumenterer ivrigt, men pigens far ryger uimponeret videre på sin cigaret og afviser ham med en arrogant håndbevægelse: Nej, jeg kan stadig ikke se nogen mening i at sende min datter i skole.! Publikum følger opmærksomt optrinnet, en af dem rykker uroligt frem og tilbage på stolen stop! råber hun med ét og rejser sig. Hvad nu hvis læreren talte med moren først, måske ville det hjælpe? Hun opfordres nu til at afprøve ideen på scenen, at spille facilitatoren der forsøger at snakke med moren. Hvad nu hvis? Konfliktløsningen er i fuld gang. Ikke gennem indviklede og tunge forhandlinger i et mødelokale, men gennem den teknik som hedder Forum Teater, som er interaktiv proces, hvor publikum kan byde ind og selv afprøve deres forslag til løsninger på de problemer og dilemmaer spillet viser. På årets Development Course brugte vi en formiddag til at lege med teknikkerne indenfor Forum Teater under temaet»konflikter i frivilligt arbejde«. Det blev nogle muntre timer, hvor vi fik sat billeder og bevægelse på nogle af de udfordringer man kan komme ud for som frivillig. At arbejde på denne måde, hvor vi udtrykker konflikter i konkrete, fysiske billeder og sparker gang i kreativiteten på en meget effektiv måde. Man får trænet sin evne til at tænke hvad nu hvis? og at få nye ideer til løsninger i fællesskab. Og så er det sjovt! Drama med forskellige temaer har været en tradition og har været brugt i mange år med succes i GV. Efter at Forum Teater metoden som interaktiv teaterform blev introduceret i GV i Tamale for nogle år siden, bliver metoden nu brugt i flere af GV s programmer. Det viser sig at teatergrupperne oplærer hinanden. Det folkelige engagement er stort og metoden som udviklingsredskab spredes i det nordlige Ghana. Mange svære emner tages op og sættes i scene - lige fra korruption til hustruvold! Forum Teater åbner op for en demokratisk debat, hvor alle uanset køn og alder har en mulighed for at være med til at komme med ideer til, hvordan deres problemer kan løses. En vigtigt mål med Forumteater er nemlig også at»empower the dis-empowered!!«når man diskuterer gennem skuespil kan man tillade sig at sige ting, som man måske ikke får sagt under en almindelig debat, for spillet giver os alle sammen en fælles, ufarlig referenceramme. Selvom at metoden allerede bruges i GV programmer er det vigtigt at have fokus på hele tiden at sikre udvikling af metoden så spillere og andre ansvarlige får mulighed for ny inspiration og dygtiggørelse. Det er oplagt at Forum Teater metoden bliver en naturlig del af Ghana Venskabsgruppernes redskaber til at udvikle og skabe folkeligt engagement. Og i Danmark Forum teater på Ghana Seminaret Foto: Kirsten Jepsen Dette gælder ikke blot i Ghana, men også i det danske GV arbejde, hvor metoden kan bruges til at udvikle og skabe nye ideer til engagement i det frivillige arbejde. Et enkelt afsnit fra Louise Østerlunds artikel om hendes oplevelse af brugen af forum teater.

15 Nr Den komplette artikel er på GV Hjemmesiden. (Nyheder - Medlemsblad) Jeg lærte, at forum teater ikke kun er med til at løse konflikter, når skuespillet distancerer os fra de følelsesmæssige situationer, som vi ellers ikke ville kunne tale om, så der skabes rum til at diskutere, forstå og finde løsninger. Det er ligeledes med til at nedbryde kulturelle barrierer, fordomme og minde os om kompleksiteten i verden, og at udvikling handler om mennesker og om at forstå hinanden. Forum teater handler således ikke bare om at se, høre, diskutere og analysere, som er de anerkendte metoder og redskaber, som vi kender fra samfundet og den akademiske verden, men om at se, høre, diskutere, gøre, føle og derigennem at forstå på en hel anden måde og på et helt andet plan. Så der er kun en ting at sige eller nærmere at gøre PRØV DET! for det kan ikke beskrives. Efter Kurset. De unge danskere går ind i GV arbejdet. Og hvad så nu : Evalueringsrapporten er sendt til hoveddonoren Østifternes Fond, som har kvitteret meget positivt. Planlægningsgruppen har opfordret både den danske og den ghanesiske gruppe til at mødes og aftale, hvad der konkret kan komme ud af Udviklingskurset og derefter mødes med henholdsvis ledelserne i Ghana og FU i DK for at aftale helt præcist, hvem gør hvad hvornår. Men danskerne er godt på vej. Efter fællesmødet den 24. september fremlagde de planer for det fremtidige arbejde. Peter F. Hansen skriver: Kurset var tilrettelagt med et program med plads til seriøsitet og ikke mindst snak, sjovt og socialt samvær. Egentlig burde jeg ikke lave et stort skel mellem sjov og seriøsitet for det var netop et af de emner vi berørte i vores mange snakke om frivillighed - at sjov godt kan være en integreret del af seriøst arbejde! Dette møde gav os unge endnu mere lyst til at engagere os i GV og vi snakkede meget om, hvordan vi kunne få andre til at føle den samme entusiasme. Var det et spørgsmål om udveksling, for det havde vi næsten alle til fælles, eller kunne vi også bruge andre midler? lettere kan tiltrække frivillige og gøre organisationen mere attraktiv for unge. Venskabsudvalget fik efterfølgende 4 nye medlemmer med håbet om at føre nogle af de diskuterede ideer ud i livet. Den første konkrete ide, der meldte sig, var derfor at lave aktiviteter for unge mennesker. musikken, dem som ikke helt kan slippe Ghana efter et højskoleophold eller som ryksækrejsende, og dem som ligefrem går med drømme og ideer til små projekter og aktiviteter. At få samlet de unge som har været på udveksling, som savner at tale om deres oplevelser, de unge som har været rygsækrejsende i Ghana, som er fascineret af den ghanesiske kultur, dansen, er højt til loftet i GV, og det kun er ideerne og én selv, der sætter grænserne. Vi har derfor åbnet en Facebook side på nettet kaldet Fans of Ghana, for bredt at skabe et forum og samle de unge, som har en interesse for Ghana, og hvor der kan inviteres til arrangementer og aktiviteter S e : h t t p : / / w w w. f a c e b o o k. c o m / #! / groups/ / Et sted hvor unge eller nye medlemmer kan samles om fælles ideer og interesser, og hvis disse ligger i spænd med de eksisterende udvalgsprojekter, kan der skabes synergi til udvalgsarbejdet. At samle eller indsluse unge og nye medlemmer gennem Venskabsudvalgets aktiviteter kan således fremme GVs venskabstanke, der ofte står i kontrast til det professionaliserede udviklingsmiljø. På denne baggrund er det oplagt for Venskabsudvalget at arbejde med udvekslingsmulighederne mellem Ghana og Danmark i form af eksempelvis planlægningen af et nyt Udviklingskursus i 2012, eller at støtte de ghanesiske frivillighedsambassadørers arbejde ved at lave materialer om deres erfaringerne i Danmark, så informationsdelingen går begge veje, hvilket ligeledes kan styrke partnerskabet. Ideerne er således mange og store, så hvis du kære læser har fået lyst til at give en hånd med til nogle af aktiviteterne eller har fået en god ide, så tøv ikke med at kontakte Venskabsudvalget eller find os på facebook. Louise Østerlund formulerer de konkrete tiltag for at deltage i GV arbejdet. Det er ingen hemmelighed at en organisation som GV, der bygger på frivillighed, har brug for unge kræfter for i fremtiden at sikre videreførelsen af det store stykke arbejde, som de nu lidt ældre men trofaste medlemmer har udført i årevis. På Udviklingskurset diskuterede vi unge, hvordan GV Turister i Købemhavn Foto: Pia SonnenborgA

16 16 Ghana Håndslag ACE - Alliance for Change in Education Af: Inger Millard, programudviklingsrådgiver Når man kommer træt hjem fra en lang dags arbejde i marken...og ser vores skole, så bliver man oplivet og tror på fremtiden. Sådan beskrev en landmand, hvordan det giver energi til landsbyen Goma i Gushegu distriktet, at de igennem Alliance for Change in Education (ACE) har fået en skole, så deres børn nu også får mulighed for at lære at læse, skrive, regne og se bredere fremtidsmuligheder, end deres forældre, som for størstepartens vedkommende er analfabeter. Det betyder dog absolut ikke, at de ikke har holdninger i forhold til udviklingen af deres lokalsamfund! Det danske projektkonsortium, som består af IBIS, Danmarks Lærerforening og Ghana Venskabsgrupperne, mødte en gruppe af landsbyens indbyggere i forbindelse med den årlige monitorering af projektet i slutningen af oktober måned. Fra at nærmeste skolemulighed tidligere lå over 10 km fra landsbyen igennem delvist ufarbart terræn, har landsbyen gennem ACE fået støtte til at oprette en grundskole, hvor landsbyen børn kan gå indtil de bliver omkring 12 år gamle og gennemføre grundskolen. Samtidig fungerer skolen som modtageskole for en wing school i en landsby, som ligger 4 5 km derfra. Dvs. at børnene der kan blive i deres landsby, indtil de bliver 8 9 år gamle og bedre kan klare at gå til Goma. Oprindeligt var tanken bag ACE at arbejde med wing school modellen, hvor der oprettes klasser for de første årgange op til ca. 8 9 års alderen; men i 39 af de 56 landsbyer, hvor projektet arbejder, har der vist sig at være børn nok til at oprette grundskoler, som dækker alle klassetrin. Foto: Inger Millard Udover at der skabes mulighed for at børnene kommer i skole, arbejdes der på at forbedre kvaliteten af undervisningen sammenlignet med det typiske tilbud i den formelle skole. Ifølge ghanesisk lovgivning har børnene i de yngste klasser krav på undervisning på deres modersmål, men ofte sendes der lærere ud på skolerne, som ikke kan undervise i det lokale sprog, og der findes ikke materialer til at undervise i alle fag på lokalsproget, så i bedste tilfælde undervises de alene i læsning og skrivning på lokalsproget, og i andre fag på engelsk. Da børnene typisk ikke kender til engelsk på forhånd, er dette en hindring for en god skolestart. Her har ACE trukket rigtig meget på School for Life s erfaringer. Undervisningsmaterialerne svarer til læseplanerne i den offentlige skole, men SfL har spillet en stor rolle i forhold til udviklingen af materialerne på lokalsprog og med et indhold, som er relevant for den dagligdag, der omgiver børnene. Samtidig er lærerne rekrutteret lokalt, så de kan sproget. De starter som ikke uddannede lærere med et intensivt kursus, svarende til det SfL gennemfører for nye lærere til det 9 måneders SfL forløb. Her lærer de også pædagogiske metoder, der bygger på elevinddragelse og lige behandling af drenge og piger. Der er krav om, at ACE lærerne skal have et minimum af fag bestået på gymnasieniveau, så de - samtidig med at de fungerer som lærere - kan følge fjernundervisning og ende med at have en fuld læreruddannelse og dermed sikkerhed for ansættelse i Ghanas uddannelsesvæsen. Denne ordning omfatter to hundrede lærere, som når de har afsluttet deres uddannelse vil fordoble antallet af uddannede lærere i de to distrikter. Godt 50 af dem er kvinder, som udgør vigtige rollemodeller i forhold til at få pigers uddannelse opprioriteret. Fase 2 af ACE startede i juli i år og løber frem til oktober Hovedformålet med denne afsluttende fase er at konsolidere resultaterne fra fase 1, hvor der blev oprettet 56 skoler i alt i Gushegu og Karaga distrikter i tæt samarbejde med distriktsrådene og Ghana Education Service (GES - det offentlige skolevæsen). Konsolideringen handler om, at distrikterne og GES overtager og viderefører skolerne og sørger for de fornødne lærerkræfter, materialer, skolemøbler og bygninger, samt støtte til lærerne i form af efteruddannelse og supervision. Det er store krav i to distrikter, som i mange år har ligget som nogle af de distrikter, der klarer sig dårligst i forhold til uddannelse. Alle skolerne har modtaget skoleuniformer og nogle undervisningsmaterialer. Godt halvdelen af dem er overtaget af GES på den måde, at de indgår i den nationale registrering (har fået eget EMIS nr. Education Management Information System), hvilket bl.a. giver adgang til den såkaldte capitation grant et mindre beløb pr. elev til den daglige drift. Distriktsrådet har ansvar for skolebygninger og møbler, som nogle af

17 Nr Foto: Inger Millard skolerne er blevet forsynet med, mens de kommende års planer omfatter yderligere skolebyggerier. Myndighedernes planlægningskapacitet er blevet styrket igennem samarbejde med en lokal konsulent, og det har betydet, at de to distrikter nu har bestået en kvalitetsvurdering, der udløser flere udviklingsmidler fra en national kasse. Denne vurdering foretages årligt, og håbet er nu, at næste vurdering, som vil se på, hvordan planlægningen er udmøntet i konkret implementering, vil udløse flere midler, som kan gøre distrikterne bedre i stand til at overtage ansvaret for deres skolevæsen, herunder de skoler der er etableret under ACE. Det har fra begyndelsen af projektet været alfa og omega at tænke i bæredygtighed, så landsbyerne ikke skal opleve den store skuffelse, at skolen ikke kan drives videre eller forringes væsentligt ved overgangen fra at være en ACE projektskole til at blive en del af det offentlige skolevæsen. Væsentlige elementer heri er, at den lokale befolkning bliver bevidste om deres ret til uddannelse og bliver styrket i at henvende sig til myndighederne. Samtidig er det en vigtig del af ACE, at myndighederne er projektpartnere og med i Styregruppen. De er medansvarlige og dybt involverede i den gradvise overdragelsesproces, hvor ACE personalet efterhånden træder i baggrunden og støtter partnerne i at tage over. Samtidig arbejder civilsamfundsorganisationerne i ACE partnerskabet, heriblandt School for Life, på at dokumentere resultaterne af ACE. Vigtige elementer i dokumentationen er dels en beregning af, hvad det koster at oprette og drive wing schools, og dels at børnene opnår gode resultater med de undervisningsmetoder, der anvendes i skolerne. Håbet er naturligvis, at wing school modellen vil vise sig at være en brugbar metode til at få grundskoleuddannelse ud til fjerntliggende landsbyer, hvor der stadig er mange børn, som ikke har mulighed for at komme i skole. Der er vist interesse for modellen fra flere sider, og i 2013 vil overskuddet fra DRs U-landskalender gå til et IBIS projekt med wing schools i East Gonja distriktet i Northern Region, som vil involvere en lang række af de partnere, som også er med i ACE, heriblandt School for Life. Lad os slutte, hvor vi startede, i landsbyen Goma, hvor formanden for forældreforeningen gav et meget konkret bud på, hvad det har betydet at have en skole i landsbyen. Hans kone havde født ugen før vi var på besøg, og han var taget til distriktshovedstaden for at få barnets fødsel registreret. En elev fra skolen havde skrevet en seddel for ham med forældrenes og barnets navne samt fødselsdato, som han havde underskrevet med et tommelfingeraftryk. På distriktskontoret havde de spurgt, hvordan han havde fået skrevet oplysningerne, og han havde med stolthed fortalt, at det kunne de nu gøre selv hjemme i landsbyen, fordi de havde fået en skole. Højskoleophold i Ghana I Juni 2011 drog 17 elever fra Silkeborg Højskole af sted mod Ghana og til hvad der skulle blive et eventyr stoppet med oplevelser. De opholdt sig nogle dage på Simli Center i Dalun for at blive akklimatiseret, men det der virkelig gjorde indtryk på dem var et tre ugers ophold i en landsby. To af eleverne, Helene Biering og Peter Fjeldgaard Hansen har skrevet indlæg til Håndslag. Redaktionen tillader sig at bringe uddrag derfra. Artiklerne kan læses i fuldt omfang på GV Hjemmesiden. (Nyheder - Medlemsblad) Peter skriver blandt andet: Vi stod pludselig selv i situationen foran høvdingen og skulle huske, hvornår man skulle gøre hvad for at følge de stolte traditioner, og vi sad også pludselig selv i compounden om aftenen med en stor skål TZ (majsgrød) og en endnu større flok af nysgerrige øjne, der ivrigt fulgte enhver bevægelse man lavede. Efter denne første aften tænkte jeg, hold da op, det her bliver VIRKELIG en hård omgang. Men tingene i Ghana har det heldigvis med at ændre sig ret hurtigt! Få dage efter fik jeg nemlig øjnene op for, at så fundamentalt anderledes er deres liv faktisk ikke - de er faktisk nærmere fundamentalt ens. Det gik hurtigt op

18 18 Ghana Håndslag for mig, at det, der virkeligt betyder noget for mig, som familie og venner, også ligger højest på deres liste. Det tror jeg også er grunden til, at efter kort tid kunne jeg se udover de praktiske forskelle i måden, hvorpå vi lever vores liv, eller har muligheden for det. Denne erkendelse, tror jeg, gav mulighed for at kunne Arkivoto: Michael Sørensen deltage i deres hverdag på en helt ny måde, den var i hvert fald vigtig for mig selv. For hvis jeg ville, skulle Sadiq (min gode ven og vært) nok give mig mulighed for at deltage i lige hvad jeg havde lyst til - mindre velvilligt dog når det handlede om at vaske tøj, men alligevel. Jeg brugte tid i marken, vi besøgte ældre i hele landsbyen, vi spillede kort og snakkede, når det regnede, og vi legede gamle lege med de mange børn. Vi snakkede om ligestilling, sport, religion og mad. Jeg lærte delvist et andet sprog og en helt anden kultur, og jeg lærte at vores bestemt ikke er overlegen. Jeg lærte, at der flere tusinde kilometer væk i en lille landsby er unge mennesker, der har de samme drømme og håb som jeg selv, og jeg så, at dem jeg deler disse drømme med, ikke venter på, at de kommer af sig selv. De, til dels modsat mig selv, organiserer sig, kæmper for deres håb og udfordrer det bestående. At jeg er født her i Danmark gør mig nemlig ikke til et andet menneske og slet ikke et bedre menneske - jeg har bare været heldig. Derfor har mit ophold i Ghana givet mig en enorm lyst til at deltage i GV-arbejdet og måske være med til at gøre det lidt lettere for Sadiq, at udfri hans drømme. På samme måde har Sadiq været med til at give mig en endnu større lyst til at kæmpe for mine drømme. Det går nemlig begge veje! Helene beskriver blandt andre oplevelser GVs skoleprojekter: At have rejst to måneder i det fantastiske land Ghana med Silkeborg Højskole har gjort, at mange ting nu står mere klart for mig end førhen. Der er mange aspekter af landet, som man ikke kan forstå ved blot at læse om det. Kontrasterne i Ghana er store set i forhold til Danmark. Folk opfører sig anderledes, der er anderledes mad, og husene er bygget op på en anden måde. Men er dette ensbetydende med, at vores hverdag som danskere er bedre end livet i Ghana? Efter at have færdiggjort gymnasiet for to år siden har jeg valgt at rejse så meget som muligt. Men af alle de steder jeg har været, har ghaneserne uden tvivl været det mest venlige og imødekommende folkefærd. Det at give så meget af sig selv og altid være villig til at hjælpe andre ligger ubetinget i den folkelige mentalitet. Forholdet til tid er udvisket, og der findes det såkaldte begreb»ghana-time«. Man kommer og går som det passer én, hvilket for os danskere ofte kan forekomme frustrerende. Dette var også et af de store diskussionsemner på rejsen, idet vi som danskere forsøgte at forklare, at deres forhold til tid kan føre til mangel på produktion. Rejsen i Ghana bestod dels af landsbyophold hos familier dels af skoleundervisning. Vi besøgte School for Life klasserne, som er oprettet med henblik på at samle de børn op i Nordghana, der ikke har fået mulighed for skolegang før en sen alder. Men vi deltog i undervisningen i de såkaldte»wing-schools«, som findes i små landsbyer, hvor der hidtil ikke har været mulighed for skolegang og er for de første tre klassetrin. Allianceprogrammet ACE, som står for»alliance for Change in Education«drives af Ghana Venskabsgrupperne, IBIS og Danmarks Lærerforening sammen med lokale partnere. På den skole, jeg var på, blev der undervist på lokalsproget dagbani. Dog kunne nogle af børnene lidt engelsk, og lærerne var også gode til at oversætte for os. Vores undervisning gik hovedsageligt ud på at komme med nye undervisningsmetoder og bidrage til bedre undervisningsmuligheder. Det kunne f.eks. være sanglege eller læring via sportslige aktiviteter. Selve undervisningsformen på skolen var pædagogisk, og jeg blev meget positivt overrasket over børnenes entusiasme i undervisningen. Vi havde medbragt undervisningsmaterialer fra Danmark, som gladeligt blev modtaget. Jeg vil aldrig glemme den følelse af at være omringet af hundrede glade, syngende ghanesiske børn - alle ivrige efter at lære mere. Har vores projekter i Ghana sat gang i en udvikling? Udover oplevelser for egen vindings skyld, var målet med vores rejse også, at vi ville bidrage til at sætte gang i Nordghanas udvikling via en ændring i ghanesernes tankegang. Ghanesernes selv var meget samarbejdsvillige, og det var vigtigt for os hele tiden at pointere, at i sidste ende er det ghaneserne selv, der må udføre arbejdet. Vi kunne blot komme med ideer. Man skal heller ikke mange generationer tilbage i Danmark, før vores udvikling var på samme stadie som ghanesernes. Dette er også en vigtig pointe at have in mente, da ghaneserne sommetider kan virke opgivende og være af den holdning, at vi i den vestlige del af verden har alle løsninger. Men vi danskere kan også lære utrolig mange ting af ghaneserne. At have så meget livsglæde på trods af mangel på materielle goder er livsbekræftende, fantastisk og misundelsesværdigt.

19 Nr Ghana-sange og folkeligt engagement Af: Leif Rasmussen Hvert efterår har skolerne i Silkeborg fået invitation til at deltage i en Ghana-sangdag på Silkeborg Højskole. I ca. 25 år har skolerne sagt ja tak til denne invitation. Omkring 100 børn hvert år. Det betyder at flere tusinde børn har stået på scenen for at synge om Ghana. Alle sangene handler nemlig om livet i det nordlige Ghana, om manglende drikkevand, om dårlige og vanskelige uddannelsesmuligheder, om forskelle i dansk og ghanesisk hverdag. Hvert år kommer en ny sang til med et nyt tema, men altid et forsøg på at afspejle vilkår fra Ghana-venskabsgruppernes projektområde. Børnene fra de forskellige skoler i Silkeborg har fået sangene tilsendt forud for stævnet, og bruger dernæst en dag sammen på at øve dem, for endelig om aftenen at invitere til koncert med tilhørere. Igennem alle årene har der været en eller flere gæster fra Ghana til stede, som i en kort tale har sat fokus på det tema, som den nye sang har omhandlet. Arrangementet har helt fra starten til i dag haft to formål: at samle børn og unge i en musikalsk oplevelse gennem musik og sang at skabe rammer for et folkeligt oplysningsarbejde i Danmark. Om dette oplysningsarbejde så også har ført til større folkeligt engagement er svært at bevise, men der er ingen tvivl om at Ghana er kommet på landkortet på steder, hvor det ellers ikke ville have været. I år lykkedes det at få TV Øst til at komme forbi under prøverne. TV-holdet havde meget travlt og havde derfor ikke tid til lange interviews om baggrund for sangene eller ideen bag hele projektet. De ønskede stemningsbilleder med musik og måske en hurtig snak med et par af børnene. Det gjorde mig lidt ærgerlig for her var en enestående chance til at få endnu flere folk i tale, og jeg regnede for givet, at børnene først fik den fulde forståelse for hele projektet under aftenens koncert, hvor der også skulle være billeder fra Ghana, samt en ghanesisk gæstetaler. Min skuffelse blev dog gjort til skamme, da jeg senere så nyhedsklippet. Journalisten lader mikrofonen gå til en tilfældig dreng fra 4. klasse, og spørger hvorfor han kun synger sange om Ghana. Og drengen svarer meget enkelt: Det er en god og sjov måde at lære om Ghana på. Kan en tilfældig dreng fra 4 klasse bruges som billede på folkeligt engagement? ja hvorfor ik?

20 20 Ghana Håndslag GHANA-SANG 2011