Borgmesteren: Og vi går videre til sag nummer 2, som er resultatrevision 2012 for Jobcenter Aarhus.

Transkript

1 Sag 2: Resultatrevision 2012 for Jobcenter Aarhus Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Og vi går videre til sag nummer 2, som er resultatrevision 2012 for Jobcenter Aarhus. Tatiana Sørensen: Inden længe tager vi hul på arbejdet med beskæftigelsesplanen for I dag skal vi dog koncentrerer os om, hvordan resultaterne af indsatsen tilbage i 2012 ser ud. Der er ingen tvivl om, at man i jobcentret hver eneste dag leverer en stor indsats. Der skal manøvreres i en lovjungle af nærmest uhørte dimensioner. Og der skal ydes hjælp til både virksomheder og personer med vidt forskellige kompetencer og behov. Derfor er det også godt at se, at vi her i Aarhus til trods for et fortsat trængt arbejdsmarked formår at få udviklingen til at gå den rigtige vej. Om end alt ikke er rosenrødt, så er vi altså inde i en positiv udvikling. Det er klart, at vi har nogle udfordringer. Ikke mindst Aarhus status som uddannelsesby har jo betydet, at vi ser en del dimittendledighed. Ungeledigheden er dog trods en svag stigning stadigvæk lavere end i de fleste andre større byer. En anden særlig udfordring er ledigheden blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere. En udfordring, som vi jo også allerede er i fuld gang med at adressere, da vi med beskæftigelsesplanen for 2013 vedtog en særlig indsats, først og fremmest for de ikke-vestlige kvinder. Socialdemokraterne hilser med tilfredshed, at samarbejdet med erhvervslivet fortsat vil spille en stor og vigtig rolle. Og vi vil også gerne rose det fokus på udviklingsforløb til unge med fysiske og psykiske handikaps, der gør, at de unge via samarbejde med virksomhederne kommer ind på arbejdsmarkedet eller måske kommer i uddannelse. Også i høringssvarene kan man finde ros til indsatsen og forståelse for, at jobcentrets opgaver bliver udført i en tid med svære konjunkturer. Vi kan godkende resultatrevisionen her i dag og ser frem til arbejdet ved den kommende beskæftigelsesplan for Thomas Medom: Der er den gode side af historien, og det er, at vi ligger rigtig godt sammenlignet med andre byer, med resten af landet. Og så er der også den mindre gode historie. Det er, at der stadigvæk er krise i Danmark. Der er en svag stigning i antallet af unge på offentlige ydelser og også i antallet af arbejdsløse. Der bliver gjort rigtig meget for at sikre den lavest mulige ledighed. Og jobcentret er kommet rigtig langt. Der tages udgangspunkt i borgerens situation. Og der tages udgangspunkt i ret og pligt. Indsatsen i forbindelse med mange store byggerier i vores by er et eksempel på, at der er et potentiale for os at arbejde videre med. Det er eksempler på noget, hvor jobcentrets indsats skal gå hånd i hånd med blandt andet politikernes indsats for at sikre størst mulig andel af lokal arbejdskraft til de opgaver. 1

2 Så har det lokale beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesudvalget jo lige været samlet for blandt andet at se på, hvordan vi kommer videre oven på resultatrevisionen og får lavet en god beskæftigelsesplan. Og vi har alle muligheder for at slå ned på nogle af de områder, hvor der er plads til forbedring. Et par eksempler til inspiration er samarbejdet mellem kommunen. Og nogle af de små og mellemstore virksomheder, hvordan de kommer hurtigst muligt igennem. Der er stadigvæk brug for at levere på nogle af de ambitioner, vi har sat op. Og selvfølgelig også at få et endnu bedre tag i ungdomsarbejdsløsheden. Eksempelvis med rotationsordninger. Ellers er der ikke så meget andet at sige, end at vi har en resultatrevision her, som vi tager til efterretning. Der er rigtig meget, der går godt. Men der er også nogle store udfordringer at tage fat på fremadrettet. Gert Bjerregaard: I dagens medier var overskriften: Dumpekarakterer til jobcentrene i Danmark. Og det er desværre også Aarhus, der er en del af det. Når de, der bruger vores jobcentre, oplever, at det ikke er tilstrækkeligt, så er det jo bekymrende. Fire ud af ti dumper vores jobcentre. Det er en voldsom stigning fra sidste nedslag, vi havde på området, hvor det var 25 procent. Og det er bekymrende, at de, der benytter sig af jobcentret, har den oplevelse. I Venstre tror vi, at selvom man nu siger, både fra rådmanden og forvaltningen, at vi styrer hen mod en mere rettet indsats, der kobles op på virksomhederne. Så er vi bekymrede for, at man ikke får vendt supertankeren i tide. Fordi, vores beskæftigelsessystem er en supertanker. Vores forvaltning og måden at gribe tingene an på er en supertanker, der tager tid at vende. I Venstre anerkender vi, at vi er et skridt i den rigtige retning. Men det er bekymrende, at man fastholder gamle principper og desværre ikke prøver at målrette indsatsen hen mod netop små og mellemstore virksomheder, som er et kæmpe potentiale, som man vel knap nok har opdyrket endnu. Det er korrekt, at der har været samarbejde med virksomhederne. Og der taler vi om de store virksomheder, de nemme muligheder. Nu har vi en underskov af mellemstore og små virksomheder, som også kan byde ind. Det handler om, at man retter fokus det rigtige sted og ser på at drosle interne indsatser markant ned. Når vi ser på de fire minister-mål, så har der været en stigning i arbejdskraftreserven. Det vil sige ledige med mere end 13 ugers ledighed. Der har været en stigning i antal af unge på offentlig forsørgelse. En stigning i antal af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Og her har vi en særlig udfordring i Aarhus. Aarhus Kommune står svagt her. Der er tale om, at efterkommer af ikke-vestlige indvandrere ligger på et antal på 42,7 procent, når vi taler om målgruppen for 35 til 65-årige. Og for Venstre at se, så ser det ud som, og der vil jeg nøjes med at pege på rådmanden, at man har opgivet den her målgruppe. Det er skæmmende at se på, at netop den her målgruppe er efter- 2

3 ladt til sig selv. Rådmanden burde have fokus på at få dem ud af lejlighederne og sikre, at der er et netværk, som vil få dem i uddannelse og beskæftigelse. Hvad gør rådmanden? I Venstre mangler vi handlinger. Ja, vi anerkender, at det er et svært område. Men det er netop ikke løsningen at vende ryggen til og lukke øjnene og sige, at det ikke er her, indsatsen er. Det, man må huske på, er, at de er en rollemodel for børn, der vokser op i det her samfund. Og derfor er det uhyre vigtigt, at vi også sætter ind her. Så en tur i udvalg for at få udfoldet de her minister-mål. Og en handleplan ned til detalje på, hvad rådmanden har af forventninger. Vi må jo konstatere, at tingene ikke er i den rigtige retning. Jette Jensen: Flere af de tidligere ordførere har været inde på, at vi står med nogle problemer, når vi taler beskæftigelse. Og selvom flere også har peget på, at Aarhus som kommune klarer sig bedre, end landsplanet gør, så må vi alligevel konstatere, at når vi ser en stigning i antallet af arbejdsløse, når vi ser en stigning i antallet af unge uden arbejde, og når vi ser en stigning i antallet af flygtninge og indvandrere med ikke-vestlig baggrund og deres efterkommere, som også er ledige, så har vi et problem. Og det er da noget, vi skal arbejde med. Nu er sagen sendt til udvalgsbehandling. Og i udvalgsbehandlingen vil jeg hæfte mig ved en anden ting, som også er i forlængelse af ministerens målsætning, nemlig det at der i Aarhus er sket et markant fald i tilgangen af personer til de permanente forsørgelsesordninger, altså fleksjob, ledighedsydelser og førtidspension. Jeg vil gerne have for det første en uddybning af, hvorfor det markante fald er sket? Hvor er de her personer, som tidligere har fået fleksjob, ledighedsydelse eller førtidspension, går hen? Og er det især inden for et eller to af områderne, at der er det her markante fald? Lars Skov: Jamen, nu får vi den jo i udvalg. Og så kan vi tage en drøftelse af det. Men jeg har også læst, at 33 procent af tilkendelserne af førtidspension i 2012 er gået til personer med anden etnisk herkomst. Det er altså en ret høj procent. Og jeg vil gerne have belyst i udvalgssamarbejdet generelt, hvor mange under 40 år, der har fået tilkendt førtidspension sidste år, og hvor stor en andel i procent og antal af dem, der er af anden etnisk herkomst. Det kunne være meget sjovt at få det analyseret. Nu ved vi selvfølgelig godt, at folk får førtidspension ud fra en lægefaglig vurdering og alt det der. Det tvivler jeg heller ikke på. Men det er jo alligevel sådan, at Folketinget har vedtaget, at med den nye førtidspensionsreform, så er det meget svært at få, hvis man er under 40 år. Så derfor er det spørgsmål her meget relevant. Er der sket en kraftig stigning i den aldersgruppe under 40 år? Og der er i hvert fald sket en særlig kraftig stigning af folk af anden etnisk herkomst, som har fået førtidspension sidste år. Og det, synes jeg, at jeg godt vil have svar på i udvalget. 3

4 Rådmand Hans Halvorsen: Nu afstod jeg fra at kommentere sag 1 og sag 17, fordi sagen var sendt til udvalg. Og det er den her jo også. Men lad mig nu lige alligevel komme med et par bemærkninger til det, der er blevet sagt her ved første behandling. Gert Bjerregaard siger, at ugebrevet A4 i dag uddeler dumpekarakterer til jobcentrene. Og det er jo rigtigt, at når man læser artiklen, så er det næsten fire ud af ti, der uddeler dumpekarakterer. Men hvad er det, de gør det på baggrund af? Ja, det gør de på baggrund af, at de møder ned til, hvad de opfatter som en fuldkommen meningsløs samtale. Og den, der bliver citeret her i artiklen, siger: Jamen, jeg kunne lige så godt sidde hjemme bag skærmen og udfylde de skemaer. Det skal de så i øvrigt også. Men det, vi bliver nødt til at forholde os til, Gert Bjerregaard, det er jo, at den lovgivning, der ligger bag ved de nuværende jobcentre, det er jo en lovgivning, der er lavet af den tidligere borgerlige regering, dengang beskæftigelsesministeren hed Claus Hjort Frederiksen. Og det er jo det lovkompleks, der stadigvæk hænger som en tung jernbrynje ned over jobcentrene og ikke mindst medarbejderne i jobcentret, som jo hellere end gerne vil lave noget andet end at følge et bureaukrati, som efterhånden er blevet så tungt, at det næsten ikke er til at ånde for vores medarbejdere dernede. Og det er jo det, vi skal have lavet om. Og det er jo i øvrigt et arbejde, der er sat i gang i og med, det såkaldte Carsten Kock-udvalg jo nu her i løbet af efteråret skal komme med en betænkning til, hvordan beskæftigelsessystemet for de arbejdsmarkedsparate ledige kan indrettes fremover. Det forventer jeg mig meget af, og jeg vil hilse med tilfredshed. Ikke at jobcentrene bliver flyttet, som nogen gerne vil have, for det, synes jeg, er fuldkommen meningsløst. Jobcentrene ligger rigtig godt, hvor de gør. Men at vi får nogle mere administrative regler, som er til at leve med, og som er til at administrere. Så siger Gert Bjerregaard også, at vi skal rette indsatsen mod små og mellemstore virksomheder. Ja, og det gør vi. Vi har lige, som den Socialdemokratiske ordfører Tatiana Sørensen sagde, afholdt en konference i det lokale beskæftigelsesråd, hvor der er stor tilfredshed fra virksomhedernes side med den service, de får fra jobcentrene. De ser gerne virksomhedsindsatsen og virksomhedskontakten intensiveret endnu mere. Og det er vi i fuld gang med. Og Aarhus er jo heldigvis beriget med en masse små og mellemstore virksomheder. Så det klør vi rigtig godt på med. Og det er jo ikke rigtigt, når Gert Bjerregaard står her og siger, at det kun er de store virksomheder, vi forholder os til. Sådan er det altså ikke. Endelig siger Gert Bjerregaard, at rådmanden ikke har fokus på de svage. Altså, man skal høre meget, før ørene falder af. Jeg har stået her i den her byrådssal. Jeg har sagt det i udvalget. Jeg har sagt det offentligt. Lige præcis at de, der er rigtig langt væk fra arbejdsmarkedet, skulle vi helst kunne skabe nogle netværk for, så vi får dem ud af lejlighederne, så de bliver gode eksempler for deres børn. Det latterliggjorde Gert Bjerregaard. Var det virkelig det bedste bud, rådmanden havde, sagde han dengang. Jeg vil bare sige, Gert Bjerregaard, jeg forfølger stadigvæk mål. For jeg 4

5 tror på, at ved at give de her mennesker en meningsfuld tilværelse, så kan vi også lige så stille få dem aktiveret over i noget beskæftigelse, sådan at de bliver gode eksempler for deres børn. Tatiana Sørensen: Jeg har sådan set bidt mærke i noget af det samme, som rådmanden havde. Gert Bjerregaard siger, at Venstre efterlyser handlinger. Nu har rådmanden jo lige redegjort for, at der er en masse ting i gang. Og det synes jeg også, jeg sagde i mit indlæg. Men det er jeg nødt til at sige igen. Den her indstilling er jo per definition bagud-skuende. Det er en resultatrevision. Og det fremadrettede tager vi hul på, når vi skal lave den kommende beskæftigelsesplan for I øvrigt har vi jo også her i byrådet vedtaget beskæftigelsesplanen for 2013 med en hel masse nye initiativer i forhold til den, vi har på dagsordenen i dag. Jeg synes i det hele taget godt, at Venstres ordfører kunne skrue lidt ned for kritikken. Det er jo sådan, af de syv jobcentre Aarhus sammenlignes med, der er vi kun overgået af Odense. Prøv og lige og tænk, hvis det var i Superligaen. Så ville vi da have svært ved at få armene ned igen. Hvorfor så være så kritiske på den her måde. Ministeren udtaler også i dag, at vi kan og skal have et bedre beskæftigelsessystem. Og det er vi da fuldstændig enige med hende i. Vores jobcentre er så fleksible og omstillingsparate, som lovgivningen giver dem mulighed for. Og vi er også rigtig glade for, at ekspertudvalget er i fuld gang med at analysere de muligheder, vi har, fremadrettet. Og herunder også virksomhedskontakten, som Venstres ordfører efterlyser. Gert Bjerregaard: Rådmanden henviser til, at grunden til, det går så skidt, det er fordi, man har haft en borgerlig regering, hvor der har været en minister, som har trukket en masse grimme ting ned over kommunerne og jobcentrene, og det er det, man lider under. Jeg har hørt siden, at den nye regering tiltrådt, man kan vel ikke sige ny længere efter to år, at man ville ændre tingene. Der er kommet lidt på førtidspensionsområdet. Der er kommet nogle andre tiltag. Men nu har man siddet i to år. Og hvis det er det, der er problemet, at den tidligere minister fra den borgerlige side har skabt den situation, så må jeg jo side, at man er handlingslammet. Så har man jo ikke valgt at bruge sit flertal rigtigt. Når vi ser på Aarhus Kommune. Hvad har rådmanden gjort for at stoppe internt bureaukrati og dermed lette den måde, vores borger opfatter mødet med systemet? Til udvalgsbehandlingen vil jeg gerne bede om at få en oplistning af de ting, rådmanden har sikret, så tingene er blevet nemmere. Desværre tror jeg, at den papirtiger lever sit bedste velgående i Aarhus Kommune. Og det er nok her, man kunne starte med at tage fat. Og så kunne man jo hviske ministeren i øret, at man ikke er tilfreds med den lovgivning, der er, også rykker tingene. Den socialdemokratiske ordfører nævner, at vi er i Superligaen. Problemet er bare med de kommuner, vi sammenligner os med, så ligger vi ikke i Superligaen. Vi ligger i tredjedivision. Og der er det fint nok, at man ligger i toppen. Men vi er langt bagefter. 5

6 Lars Skov: Jeg synes ikke rigtig, rådmanden svarede på jeg går selvfølgelig ud fra, at jeg får de her notater her til udvalget. For det er meget relevant, at vi ser på, hvorfor der er den her stigning af førtidspensioner. Og derfor har jeg også kun bedt om det fra Der har jo været en anden regering og derfor et andet grundlag. Og det står jo i rapporten, at der er 33 procent af folk fra ikke-vestlige lande, som der står, der har fået førtidspension. Og det er et meget højt tal. Og derfor vil jeg gerne have af vide, hvad totalen er på dem, der har fået førtidspension under 40 år, og hvor mange af dem, der er ikke-vestlige indvandrere. For det er vi nødt til at diskutere ud fra for at se, om der lige pludselig er sket et markant hop her. Og jeg synes ikke, det er godt nok, hvis det tal viser sig at være særlig stort. Men det må vi jo se under udvalgssamarbejdet og så få en drøftelse af det og en forklaring. Jeg har sådan set ikke så meget med de øvrige ting. For vi er i en nedgangstid, så der kommer flere på overførselsindkomst. Men jeg har bare fokus på, at folk, der bliver overført til førtidspension, ikke kommer tilbage på jobmarkedet. Så det er en særlig stor bekymring for mig, at vi ikke øger til den gruppe. Og det kan man jo altså heller ikke, fordi Folketinget har vedtaget, at folk under 40 år ikke så nemt kan få førtidspension. Derfor synes jeg, mine spørgsmål er meget relevante. Gert Bjerregaard: Jeg glemte i min første indlæg, eller så var det fordi, jeg blev stoppet af taletiden, at sige, at der også skal være noget ros til rådmanden. I modsætning til Jette Jensen er vi ikke så bekymrede for, at tallene omkring tildeling af førtidspension er gået i den rigtige retning. Og det er endda før, at der er blevet lavet ny lovgivning på førtidspensionsområdet. Hvis det er det, vi forstår med indstillingen. Så skal der kun være ros der. Og så kunne man jo håbe på, at det var det, vi havde talt om i den her byrådsperiode, der er ved at slå igennem. Borgmesteren: Godt. Tak for det. Sagen er sendt til behandling i Beskæftigelsesudvalget. 6