EJENDOMSREGISTRERINGSSYSTEMER MED GRØNLAND SOM CASE. Forside Kort over Grønland med matrikelkort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EJENDOMSREGISTRERINGSSYSTEMER MED GRØNLAND SOM CASE. Forside Kort over Grønland med matrikelkort"

Transkript

1 Forside Kort over Grønland med matrikelkort 1

2 Forside: Udarbejdet af projektgruppen. Kort over Grønland fra hentet d og matrikelkort fra hentet d Begge billeder er modificeret af projektgruppen. 2

3 Titel: Ejendomsregistreringssystemer med Grønland som case EJENDOMSREGISTRERINGSSYSTEMER Tema: Fast ejendom Projektperiode: 2. september januar 2006 Projektgruppe: Gruppe 7.5 Deltagere: Flemming Munk Henrik Jensen Mie Møller Jakobsen Åse Christensen Vejleder: Line Træholt Hvingel Bivejleder: Stig Enemark Oplagstal: 9 stk. Sideantal: 123 sider Bilag: 3 stk. Appendiks: 4 stk. Tryk: UNI Print Myrdalsstræde Aalborg Synopsis: Denne rapport omhandler ejendomsregistreringssystemer, herunder disses formål og funktioner. Grønland anvendes i denne forbindelse som casestudie og problemformuleringen er følgende: Hvad betyder det retligt for den enkelte grønlandske grundejer, at denne ikke er sikret ejerrettigheder til jorden/arealet, hvorpå dennes bolig er beliggende? Problemformuleringen og diverse underspørgsmål bliver besvaret gennem en række analyser af teoretisk henholdsvis beskrivende karakter. Teorien vedrørende ejendomsregistreringssystemer skal give læseren forståelse for vigtigheden af et ejendomsregistreringssystem, de værktøjer et sådant består af, samt de globalt mest udbredte modeller af ejendomsregistreringssystemer. Desuden beskrives hvilke funktioner fremtidens matrikel forventes at skulle opfylde, idet ejendomsregistreringssystemer i dag udgør multifunktionelle anvendelsesområder. Den beskrivende analyse omhandler Det danske Rigsfællesskabs forskellige typer af ejendomsregistreringssystemer og anvendes i en komparativ analyse af disse samt i forbindelse med besvarelse af problemformuleringen. Desuden foretages en vurdering af det grønlandske system for arealtildelinger for så vidt angår hvilke muligheder og begrænsninger systemet besidder. Ovenstående analyser konkluderer at Det danske Rigsfællesskab indbefatter/rummer tre forskellige ejendomsregistreringssystemer. Forklaringen herpå er, at ejendomsregistreringssystemer afspejler et lands samfundsmæssige udvikling og da denne har været forskellig i de tre lande har de heller ikke ens ejendomsregistreringssystemer. Det grønlandske system er funktionsmæssigt at betragte som et ejendomsregistreringssystem byggende på en tildeling af brugsrettighed og registrering af hhv. arealtildeling og brugsrettighed og, samt registrering af ejendomsret over bygning. Retligt betyder dette at grundejeren ikke er sikret en omsætningsbeskyttelse af sin faste ejendom, samt at grundejeren (boligejeren) ikke har mulighed for pantsætning af grunden. 3

4 4

5 Forord Denne projektrapport er udarbejdet på landinspektørstudiets 7. semester på Det teknisknaturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet i perioden 2. september 2005 til 20. januar Den omhandler temaet ejendomsregistreringssystemer, herunder disses formål, funktion, indhold samt betydningen og vigtigheden af disse. Grønland anvendes i denne forbindelse som casestudie. I teksten angives kilder i kantet parentes, umiddelbart efter de er anvendt og på følgende måde: [Forfatter, årstal for udgivelsen, sidetal]. I litteraturlisten, bagerst i rapporten, findes yderligere informationer om kilderne og disse angives således: Efternavn, fornavn, årstal for udgivelsen, artiklens/bogens titel, udgiver, udgiverens hjemby, udgiverens nationalitet. Det har i enkelte tilfælde ikke været muligt at fremskaffe samtlige ovennævnte oplysninger om litteraturen, hvorfor de i enkelte tilfælde er udeladt. I tilfælde af manglende oplysninger om forfatterens navn, er angivet instituttet, hvorfra artiklen er publiceret. Internetkilder er, i teksten, angivet med indekssidens sti, mens den komplette sti og dato for besøg er angivet i litteraturlisten. I tilfælde, hvor der ikke er angivet kilde, er figuren udarbejdet af projektgruppen og figurer, tabeller, kort etc. benævnes alle som figurer og nummereres fortløbende. Når kildeangivelsen er efterfulgt af et punktum, er kilden tilknyttet den sidst skrevne sætning hvorimod kildeangivelsen er tilknyttet det sidst skrevne afsnit, når et punktum er angivet før kilden. Fodnoter benyttes til uddybende forklaringer og er fortløbende nummereret, desuden er citater anført i citationstegn og i kursiv. Dette projekt har sit omdrejningspunkt i en række møder og samtaler med forskningskoordinator for Grønlands Hjemmestyre, Tom Greiffenberg og lektor Jens Brøsted, som har udvist stor interesse for emnet og udarbejdelse af projektet. Yderligere har disse samtaler givet os en fundamental forståelse for de grønlandske forhold, og virket som stor empirikilde til syntesedannelsen. Der rettes derfor en særlig tak til disse. Endvidere rettes en tak til: Johannes Heyer ved Kontoret for Fysisk Planlægning under Grønlands Hjemmestyre, advokat Nicolas Symes, dommerfuldmægtig ved Grønlands Landsret Lars-Christian Sinkbæk og afdelingsleder ved Matrikulstovan Bjarni Hansen, 5

6 der ligesom Tom Greiffenberg og Jens Brøsted har været behjælpelige med udredelse af spørgsmål gennem -korrespondance og telefonsamtaler. Gennem samtalerne har personerne givet udtryk for deres synsvinkel og har ofte henvist til andre kilder. Flemming Munk Henrik Jensen Mie Møller Jacobsen Åse Christensen 6

7 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Problemformulering METODEREDEGØRELSE Teori vedrørende ejendomsregistreringssystemer Beskrivende analyse af de forskellige ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab Beskrivelse af analysemodellens parametre Syntese Perspektivering TEORI VEDRØRENDE EJENDOMSREGISTRERINGSSYSTEMER Formål med et ejendomsregistreringssystem Matrikel Tingbog Ejendomsregistreringsmodeller Den franske model Den engelske model Torrensmodellen Den germanske model Fremtidens matrikel Hvad er et velfungerende ejendomsregistreringssystem? Delkonklusion BESKRIVENDE ANALYSE AF DE FORSKELLIGE EJENDOMS- REGISTRERINGSSYSTEMER I DET DANSKE RIGSFÆLLESSKAB Det danske ejendomsregistreringssystem Den samfundsmæssige kontekst Rettigheder Definition af fast ejendom

8 4.1.4 Identifikation af fast ejendom Ejendomsdannelse Ejendomsoverdragelse Det færøske ejendomsregistreringssystem Den samfundsmæssige kontekst Rettigheder Definition af fast ejendom Identifikation af fast ejendom Ejendomsdannelse Ejendomsoverdragelse Grønlands historie Tilknytningen til Norge og Danmark Det grønlandske system Den samfundsmæssige kontekst Matrikel Tingbog Rettigheder Definition af fast ejendom Identifikation af fast ejendom Ejendomsdannelse Ejendomsoverdragelse Pantsætning af fast ejendom Beskatning af fast ejendom KOMPARATIV ANALYSE AF DE FORSKELLIGE EJENDOMS- REGISTRERINGSSYSTEMER I DET DANSKE RIGSFÆLLESSKAB SYNTESE Konklusion PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG I APPENDIKS. VI 8

9 1 Indledning Ejendomsregistreringssystemer (ERS) har, i den vestlige verden, fungeret som institution til sikring af ejendomsrettigheder siden starten af 1800-tallet. Der har således udviklet sig en opfattelse af, at ejendomsretten og beskyttelsen heraf er en fundamental grundsten i et moderne samfund set ud fra et kapitalistisk perspektiv. Ejendomsregistreringssystemerne i Norden er, set ud fra et globalt perspektiv, forholdsvis ens. En fælles historisk baggrund har medført, at de alle har rod i den germanske ejendomsregistreringsmodel med definitionen af fast ejendom som et fælles karakteristika. Ét land skiller sig fra starten ud fra de andre nordiske lande, Grønland, som frem til 1953 var en dansk koloni. Under 2. verdenskrig var Grønland imidlertid afskåret fra kontakt med Danmark og blev i stedet præget af amerikanerne, da de overtog vareforsyningen til Grønland og derved indførte et nyt og ukendt varesortiment. Denne påvirkning bevirkede at der, fra grønlandsk side, opstod et ønske om modernisering af Grønland. I 1960 erne gennemførtes en planlagt modernisering af Grønland, så landet på rekordtid gik fra en traditionel fangerkultur til et moderne samfund med inspiration fra det danske. Til trods for denne modernisering blev der ikke implementeret et tilsvarende ejendomsregistreringssystem i Grønland, ej heller privat ejendomsret. Det er således ikke muligt for private at eje jord i Grønland, men kun muligt at erhverve sig en brugsbetinget fortrinsret, idet der i Grønland stadig opereres med kollektiv ejendomsret. Som følge heraf er det ikke muligt for den enkelte borger at købe, sælge eller pantsætte jorden. Dette er fuldstændigt modstridende med den private ejendomsret i Danmark, som har foranlediget, at det er normen at stå stærkt på sin ret i forhold til sin ejendom. Skulle man blive frataget sin ret alligevel, af hensyn til almenvellet, har man jævnfør Grundlovens 73 krav på erstatning. Ligeledes bevirker den private ejendomsret til jord, at man, i modsætning til Grønland, kan købe, sælge eller pantsætte sin jord. Privat ejendomsret til jord medfører, at der opnås mulighed for dels at erhverve jord til brug for eksempelvis dyrkning eller til fundamentet for en bygning, dels mulighed for at geninvestere friværdien i jorden. Jordens værdi fremstår således som levende kapital, der er et fundamentalt element i udviklingen af et moderne kapitalistisk samfund jævnfør den peruvianske økonom Hernando de Soto. 9

10 Det kan umiddelbart undre, at der indenfor Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland, eksisterer et samfund, som ikke har implementeret et ejendomsregistreringssystem, det grønlandske. Omvendt kan forklaringen til dette fænomen være, at på samme måde som den fælles historiske baggrund kan have haft betydning for de forholdsvis ens ejendomsregistreringssystemer, på samme måde kan den væsensforskellige kulturelle baggrund have haft indflydelse herpå. Lige præcis dette adskiller Grønland fra de resterende lande, idet Grønland tidligere var en fangerkultur i modsætning til de andre landes landbrugskultur. Denne forskel har endvidere influeret på de førnævnte opfattelser af ejendomsretten til jord. Afstanden mellem disse forskellige opfattelser af, hvordan ejendomsretten skal respekteres, kan illustreres med Thulesagen, hvor inuitter med boplads i Thuleområdet blev fordrevet til fordel for den amerikanske militærbase. Disse fordrevne inuitter blev tilkendt en erstatning for deres tab af livsgrundlag i form af fangstområde af den danske stat. Grønlands Hjemmestyre mente derimod, at denne erstatning burde gives til det grønlandske samfund frem for de respektive inuitter, grundet den kollektive ejendomsret. Hvilken betydning har det for den grønlandsk grundejer 1, at det grønlandske samfund, repræsenteret ved Hjemmestyret, udøver den kollektive ejendomsret frem for den private ejendomsret? Medfører den kollektive ejendomsret, at grundejeren for eksempel er økonomisk dårligere stillet, med hensyn til eksempelvis pantsætning, end hvis et ejendomsregistreringssystem, funderet i privat ejendomsret, havde været implementeret. I Grønland findes der i stedet for den private ejendomsret, et arealtildelingssystem til tildeling af brugsret over et areal. Er dette arealtildelingssystem tilstrækkeligt til at sikre den enkelte rettighedshaver mod andres råden over det tildelte areal og i givet fald hvordan? Dette giver anledning til fundering over, hvorledes det grønlandske samfund via det lovgivende organ, Landsstyret, forholder sig til problemer vedrørende anden persons fysiske færden over arealet, sikring af herligheder ved det enkelte areals 1 En person der ejer fast ejendom, dvs. hus eller grund. I Grønland er en grundejer, pga. den kollektive ejendomsret, ejeren af en bolig. 10

11 lokalisering i form af eksempelvis udsigt, samfundsmæssige restriktioner af brugen af arealet, og beskyttelse af omkringboende privatpersoner mod den arealtildeltes gøren og laden på arealet. Hertil bør tages forbehold for, at de omtalte problemer er set ud fra en dansk normativ opfattelse. Ved en nærmere undersøgelse af problematikkerne, bør de grønlandske samfundsmæssige forhold derfor tages i betragtning og ved brug af begreberne brugsret og ejendomsret, bør man være sig bevidst, at disse ikke direkte kan omsættes til dansk terminologi. Ejendomsregistreringssystemer antages at fordre et velfungerende ejendomsmarked, det vil med andre ord sige, at et land med et velfungerende ejendomsmarked også må have et ejendomsregistreringssystem. Grønland har som før nævnt ikke et ejendomsregistreringssystem men alligevel fungerer deres ejendomsmarked. Spørgsmålet er derfor, hvordan det førnævnte arealtildelingssystem er, og hvordan det administrerer de forhold der eksisterer i Grønland. 1.1 Problemformulering I indledningen postuleres det, at et ejendomsregistreringssystem ikke bare opstår ud af det blå, grundet en fiks idé eller politik, men at det udspringer af et samfundsskabt behov og løbende udvikles i takt med det samfund det indgår i. Projektet skal undersøge og klarlægge denne sammenhæng, og det er derfor nødvendigt generelt at belyse, hvad formålet med et ejendomsregistreringssystem er, hvilken betydning et ejendomsregistreringssystem har for et samfund, samt hvad der katalyserer behovet for et ejendomsregistreringssystem. Endvidere påpeges det i indledningen, at det i Grønland ikke er muligt for private at eje jord men kun bygningen på jorden, mens et ejendomsregistreringssystems fundamentale funktion er en entydig identifikation af den faste ejendom og sikring af rettigheder over den pågældende ejendom med henblik på både en eventuel bygning og den jord bygningen er beliggende på. Herved opstår problematikken, at ejendomsregistreringssystemer almindeligvis omfatter både bygninger og det dertilhørende areal, mens det i Grønland ikke er muligt at medtage jordarealet under registrering af ejendom. Dette 11

12 fører til spørgsmålet. Hvilket system har de i Grønland, hvis det ikke er et egentligt ejendomsregistreringssystem? I indledningen undres der over hvorledes tre lande indenfor det samme rigsfællesskab kan udvikle sig så forskelligt som det er tilfældet for Danmark, Færøerne og Grønland. En besvarelse heraf forventes at medvirke til en forståelse af samspillet mellem samfundet og et ejendomsregistreringssystem. Det umiddelbart paradoksale i, at der i Grønland er opbygget et samfund ud fra danske normer med et aktivt ejendomsmarked, men opereres med en normativ modsætning til disse danske normer - kollektiv ejendomsret frem for privat ejendomsret finder vi er det mest spændende at forfølge, og det leder frem til følgende problemformulering: Hvad betyder det retligt for den enkelte grønlandske grundejer, at denne ikke er sikret ejerrettigheder til jorden/arealet, hvorpå dennes bolig er beliggende? For at give en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen, anvendes de føromtalte betragtninger som delelementer i analysen. Analysen skal derfor give svar på følgende underspørgsmål: Hvilken funktion har et ejendomsregistreringssystem? Samt hvilken betydning har et ejendomsregistreringssystem for det pågældende samfund? Hvilke ejendomsregistreringssystemer eksisterer der i rigsfællesskabet, det vil sige Danmark, Færøerne og Grønland? Hvilket system har de i Grønland? Den opnåede viden forventes at give et eksempel på, hvorledes fast ejendom og de førnævnte brugsrettigheder kan administreres og registreres, når der ikke opereres med et ejendomsregistreringssystem. Ved hjælp af en analyse af disse underspørgsmål udledes, hvorvidt det overhovedet er muligt for et moderne samfund at fungere og udvikle sig uden et ejendomsregistreringssystem. Ligeledes vil analysen give svar på, hvad det betyder for en grønlandsk grundejer ikke at have ejendomsrettigheden over byggegrunden. 12

13 2 Metoderedegørelse I dette kapitel følger en beskrivelse og forklaring af hvorledes problemformuleringen, herunder diverse underspørgsmål, besvares, samt hvilke metoder der anvendes. Som fundament for besvarelsen af problemformuleringen er det nødvendigt at opbygge en teoretisk Indledning Problemformulering forståelse for ejendomsregistreringssystemer generelt, illustreret af tredje kasse oppefra i figur 1. Metoderedegørelse Den teoretiske forståelse er Teori vedrørende nødvendig for henholdsvis den ejendomsregistreringssystemer senere komparative analyse af Det Beskrivende analyse af ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab danske Rigsfællesskabs ejendomsregistreringssystemer, illustreret i tredje nederste kasse på figuren, samt en besvarelse af hvilket system der findes i Grønland, som kommer til udtryk i syntesen, der er illustreret ved anden nederste kasse. For at kunne analysere Det danske Rigsfællesskabs forskellige Færøerne Danmark Komparativ analyse Syntese Perspektivering Grønland ejendomsregistreringssystemer Figur 1 illustrerer strukturen for rapporten. Analysen af Grønland er symboliseret med en større foretages en beskrivende analyse af box, da der lægges større vægt på denne analyse end de involverede landes forskellige på analysen af de andre landes systemer. ejendomsregistreringssystemer, illustreret ved den mellemste kasse på figuren. Grønland afviger fra de øvrige lande, idet der ikke findes et egentligt ejendomsregistreringssystem, hvilket bevirker, at en beskrivende og vurderende analyse af de faktiske forhold og de værktøjer, der typisk udgør et ejendomsregistreringssystem, foretages, for således at kunne konkludere, 13

14 hvilket system Grønland har. Endelig foretages en perspektivering af det grønlandske system illustreret af den nederste kasse på figuren. De implicerede elementer i et ejendomsregistreringssystem er illustreret i figur 2. Til den beskrivende analyse af ejendomsregistreringssystemerne i rigsfællesskabet tages udgangspunkt i Enemarks model til sammenligning af forskellige ejendomsregistreringssystemer. Analysemodellen er en funktionel metode i modsætning til eksempelvis Cadastral templates analysemodel, som også er en funktionel metode, men som er mere omfattende og i højere grad fokuserer på organisationerne. Enemarks analysemodel fokuserer på, hvilke funktioner og processer der udøves og af hvilke institutioner og aktører disse udøves. Cadastral template analysemodellen er en institutionel metode der Figur 2 illustrerer de implicerede elementer i et fokuserer på forhold som systemernes effektivitet og ejendomsregistreringssyste m. Element-erne er af ydeevne, herunder forhold som eksempelvis årligt antal statisk karakter og har stor ind-byrdes sammenhæng, udstykninger, ejendomsoverdragelser eller pantehæftelser. Disse parametre udtrykker hvorvidt og der er kun tale om et ejendomsregistreringssyste m, hvis alle tre elementer samfundet har tillid til systemerne og om indgår. [Dalby et.al., 2004] ejendomsmarkedet og ejendomsøkonomien har haft gennemslagskraft. Et af formålene med dette projekt er analyse af Det danske Rigsfællesskabs forskellige ejendomsregistreringssystemer. Denne analyse skal give en praktisk tilgang til ejendomsregistreringssystemer for at modsvare den teoretiske tilgang i kapitel 3, og derved danne en bred kontekst i forståelsen af ejendomsregistreringssystemer. Til dette formål findes Enemarks analysemodel bedst anvendelig, idet det undersøges, hvorvidt funktionerne og processerne er til stede i de implicerede lande. Tilliden til systemerne og disses effektivitet analyseres ikke særskilt. I besvarelsen af, hvad det retligt betyder for den enkelte grønlandske grundejer, at denne ikke er sikret ejerrettigheder til jorden/arealet, hvorpå dennes bolig er beliggende, inddrages en række underspørgsmål. Disse underspørgsmål er tilknyttet en statisk henholdsvis en dynamisk anskuelse af et ejendomsregistreringssystem. Elementerne som indgår i figur 2 er af statisk karakter og har stor indbyrdes sammenhæng, idet der 14

15 kun er tale om et ejendomsregistreringssystem, hvis alle tre elementer indgår. Den statiske model fokuserer på hvilke informationer der kollekteres om hvilke objekter og med hvilken identifikation og figur 2 repræsenterer den almindelige opfattelse af en statisk model af et ejendomsregistreringssystem. På baggrund af figuren kan stilles spørgsmålet Hvilken person besidder hvilken parcel med hvilken rettighed? og dette kan aflede følgende spørgsmål som analyseres i projektrapporten: Hvorledes identificeres arealrettigheder til fast ejendom? Hvorledes identificeres indehavere af arealrettigheder til fast ejendom? Hvorledes identificeres rettigheder til fast ejendom? I besvarelsen af disse spørgsmål forekommer aspekter af juridisk, organisatorisk henholdsvis teknisk karakter, idet disse er væsentlige for, om forudsætningerne for et velfungerende ejendomsregistreringssystem er til stede. Disse aspekter muliggør en holistisk betragtning af et givent ejendomsregistreringssystem, hvorved der tages udgangspunkt i de delelementer og delfunktioner, som i samspil gør systemet funktionsdygtigt, med andre ord sikrer rettigheder. Den dynamiske model af et ejendomsregistreringssystem er illustreret i figur 3 og er en Ejendomsforandring Figur 3 illustrerer de dynamiske processer og funktioner som effektuerer de tre primære funktioner et ejendomsregistreringssystem skal kunne håndtere: ejendomsdom, ejendomsoverdragelse og ejendomsforandring. Figuren er modificeret af projektgruppen. [Dalby et.al., 2004] 15

16 beskrivelse af processerne som effektuerer de tre primære funktioner et ejendomsregistreringssystem skal kunne håndtere, idet disse er fundamentale for, og en forudsætning for, et velfungerende ejendomsregistreringssystem. Disse processer er henholdsvis ejendomsdom 2, ejendomsoverdragelse og ejendomsforandring. I figur 3 illustrerer venstre del en uregistreret ejendomssituation, som gennem ejendomsdom, illustreret i figurens midte, bliver til en registreret situation. Den registrerede situation kan herefter gennemgå en af to fortløbende dynamiske processer, ejendomsoverdragelse henholdsvis ejendomsforandring og er illustreret i figurens højre del. Efter fuldendt førstegangsregistrering og oprettelse af register, er der behov for at systemet ligeledes kan håndtere ændringer, som eksempelvis ejendomsoverdragelser og udstykninger, samt at disse løbende ajourføres. Overdragelse af rettigheder via en aftale mellem to parter eller aktører drejer sig om, at en person overdrager rettigheden til et stykke jord eller et hus til en anden person, uden at ejendomsgrænsen ændres. Hvis førstegangsregistreringen er foregået korrekt, har systemet kendskab til den tidligere ejer og kan efterfølgende opdateres med oplysninger om den nye ejer. Systemet skal ligeledes kunne opdatere udstykninger eller som det er tilfældet for Grønland, arealtildelinger. Når ejendomsgrænserne ændres på en parcel, skal såvel kortværket som registret ajourføres, således entydigheden bevares. I et overordnet perspektiv er det væsentligt at procedurerne, som ejendomsregistreringssystemet indeholder, holdes relativt simple og implicerer få instanser, således systemet ikke bliver for langsomt, omkostningsfuldt eller ressourcekrævende. Afledt af ovenstående undersøger denne projektrapport ligeledes hvorledes en ejendomsoverdragelse og en ejendomsforandring gennemføres, hvilket muliggør sammenligning af landenes fremgangsmåder og således påpege styrker henholdsvis svagheder. De statiske analyseparametre er vigtige i forståelsen af de respektive landes ejendomsregistreringssystemer og beskrivelsen af processerne og funktionerne er 2 Ejendomsdom benyttes i denne sammenhæng om det engelske udtryk adjudication. Ejendomsdom er udtryk for den proces der foregår når eksisterende rettigheder til en bestemt jordlod officielt fastslås. Det er normalt anerkendt, at denne proces ikke ændrer eksisterende rettigheder eller danner nye. Ejendomsdom fastslår hvilke eksisterende rettigheder der findes, hvem der er rettighedshavere og eventuelle begrænsninger i forbindelse med rettigheden. [Dalby et.al., 2004] 16

17 væsentlig i forbindelse med hvordan systemerne ajourføres. Analyserne besvarer således om landenes ejendomsregistreringssystemer indeholder forudsætningerne for et velfungerende system. Denne projektrapport beskæftiger sig imidlertid ikke med analyse af hvorvidt der er tillid til systemerne, deres effektivitet og i hvor vid udstrækning de anvendes. 2.1 Teori vedrørende ejendomsregistreringssystemer Kapitel 3 Teori vedrørende ejendomsregistreringssystemer skal give læseren en fundamental og generel forståelse for, hvad et ejendomsregistreringssystem er samt funktionen af et sådant i en samfundsøkonomisk kontekst. Desuden belyser kapitlet, hvilke karakteristika et velfungerende ejendomsregistreringssystem bør være i besiddelse af. Denne belysning foretages dels via beskrivelser af forskellige typer af eksisterende ejendomsregistreringsmodeller, dels ved hjælp af beskrivelse af teori vedrørende formål med et ejendomsregistreringssystem. Den anvendte metode, i forbindelse med udarbejdelse af dette kapitel, er litteraturstudier samt teori og empiri introduceret i forelæsninger i kursusrækken Land Administration Systems samt Metodelære og videnskabsteori. I afsnit 3.1 Formål med et ejendomsregistreringssystem beskrives den historiske udvikling af ejendomsregistreringssystemers formål og funktion, i et dansk henholdsvis et globalt perspektiv. Det danske ejendomsregistreringssystem består af delelementerne matrikel og tingbog i samhørighed, men idet disse elementer har forskellige funktioner og da denne konstellation ikke er ens for samtlige ejendomsregistreringssystemer beskrives disse elementer særskilt. Der foretages derfor begrebsafklaringer af de generelle formål og funktioner af elementerne matrikel henholdsvis tingbog i afsnittene 3.2 og 3.3. I afsnit 3.4 Ejendomsregistreringsmodeller skelnes der mellem ejendomsregistreringssystemer og ejendomsregistreringsmodeller. For at klarlægge hvad der forstås ved henholdsvis systemer og modeller, beskrives dette kort: Et system kan enten være et virkeligt system eller en model af et system. [Nielsen, J., s. 160] Typisk er formålet, ved 17

18 en bevidst anvendelse af modeller, at simplificere noget komplekst, eksempelvis virkeligheden eller et system, gennem en systemafgrænsning af, hvad man ønsker at arbejde med, en udvælgelse af de elementer der ønskes arbejdet med, indenfor den valgte systemafgrænsning, samt en udvælgelse af relationerne mellem de udvalgte elementer. [Adolphsen, Forelæsningsnoter, 1998] Der skelnes derfor i rapporten mellem systemer, som værende de enkelte landes ejendomsregistreringssystemer, og modeller, som værende de fire overordnede ejendomsregistreringsmodeller, som de enkelte landes ejendomsregistreringssystemer kan inddeles efter. Afsnittet anskueliggør hvilke karakteristika et velfungerende ejendomsregistreringssystem er i besiddelse af, og dette foretages via beskrivelse og analyse af de fire ejendomsregistreringsmodeller; den franske model, den engelske model, den germanske model og Torrensmodellen. Karakteristikaene omhandler de grundlæggende registreringsmetoder, deed- henholdsvis title-registrering samt andre elementer, herunder modellernes historie, organisering og funktion, som adskiller de forskellige typer af ejendomsregistreringssystemer fra hinanden. Dette skal medvirke til at give en fundamental forståelse for opbygningen og funktionen af et velfungerende ejendomsregistreringssystem, idet dette er væsentligt for at forstå de analyser, som udarbejdes i kapitel 4 Beskrivende analyse af de forskellige ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab af det danske ejendomsregistreringssystem, det færøske ejendomsregistreringssystem og det grønlandske system. Ydermere skal denne forståelse underbygge en diskussion af, hvilke muligheder, begrænsninger, funktioner og eventuel udvikling den eksisterende registrering og tildeling af arealrettigheder i Grønland tillader og/eller medfører. Afsnit 3.5 Fremtidens matrikel giver et indblik i hvilke funktioner ejendomsregistreringssystemer forventes at skulle opfylde i fremtiden. Der indgår beskrivelser af, hvilke generelle muligheder eksisterende ejendomsregistreringssystemer, eller såkaldte landadministrationssystemer, har for videreudvikling indenfor såvel traditionelle som nye anvendelsesområder. Afsnittet skal desuden medvirke til perspektivdannelse samt vurdering af det grønlandske system, herunder, ligesom i afsnit 3.4, underbygge en diskussion af de muligheder, begrænsninger, funktioner og eventuel udvikling den eksisterende registrering og tildeling af arealrettigheder i Grønland besidder. Teorien 18

19 vedrørende ejendomsregistreringssystemer anvendes til analyse af, hvilket system der findes i Grønland, samt om dette er tilstrækkeligt til at opfylde de kriterier, der stilles til et velfungerende ejendomsregistreringssystem i dag som i fremtiden. I afsnit 3.6 Hvad er et velfungerende ejendomsregistreringssystem? beskrives hvilke funktioner og kriterier et velfungerende ejendomsregistreringssystem skal kunne håndtere. Der indgår elementer som brugertilgængelighed, troværdighed, effektivitet. Formålet med afsnittet er at skabe basis for en vurdering af om det grønlandske system for arealtildelinger er eller kan udbygges til et velfungerende ejendomsregistreringssystem. 2.2 Beskrivende analyse af de forskellige ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab Kapitel 4 Beskrivende analyse af de forskellige ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab er en konkret analyse af det danske og det færøske ejendomsregistreringssystem samt det grønlandske system for arealtildelinger. Analyserne af de tre systemer foretages med udgangspunkt i Enemarks analysemodel, som er tilsigtet analyse og sammenligning af forskellige ejendomsregistreringssystemer. I denne angives følgende parametre til opbygning af en sådan analyse: Den samfundsmæssige kontekst Definition af fast ejendom Identifikation af fast ejendom Ejendomsdannelse Ejendomsoverdragelse [Enemark, Forelæsningsnoter, 2005] De ovennævnte parametre undersøges for så vidt angår hvilke institutioner og aktører, som er impliceret, samt processerne som udføres. Formålet er at skabe en karakteristik af det givne ejendomsregistreringssystem, som skal anvendes i den komparative analyse af Det danske Rigsfællesskabs forskellige typer af ejendomsregistreringssystemer. For så vidt angår det danske ejendomsregistreringssystem anses dette som velfungerende, ajourført, troværdigt og skal i denne analyse ligeledes danne udgangspunkt og/eller 19

20 fundament for at foretage analysen af, hvilket system Grønland har på nuværende tidspunkt. Analysen af det danske ejendomsregistreringssystem og det grønlandske system er, i forhold til Enemarks analysemodel, udvidet med analyseparametre for at give et mere nuanceret indtryk af, hvilket system Grønland har. Disse parametre er ikke stringent ens for de to forskellige systemer, idet en konkret vurdering af kendskab og relevans er grundlag for selekteringen. Parametrene inkluderer eksempelvis rettighedsbegrebet og pantsætning af fast ejendom. Den beskrivende analyse af det danske ejendomsregistreringssystem til at foretage en kritisk vurdering af det grønlandske system for arealtildelinger. Til dette formål anvendes desuden baggrundsanalysen, som foruden medvirker til syntesedannelse og perspektivering af det grønlandske system i relation til såvel Det danske Rigsfællesskabs ejendomsregistreringssystemer som de forskellige ejendomsregistreringsmodellerer. Den anvendte metode, i forbindelse med udarbejdelse af dette kapitel, er litteraturstudier samt teori og empiri introduceret i forelæsninger i kursusrækken Land Administration Systems og Juridisk Metode. Desuden er der, for så vidt angår analysen af det grønlandske system, anvendt interview i form af samtaler og korrespondance. Dokumentationen for disse kan rekvireres hos projektgruppen. Den ovenfor nævnte metode, juridisk metode, er ikke en egentlig metode, men en angivelse af hvordan retskilder, som kan være relevante at inddrage i forbindelse med fortolkning af love, kan opstilles. For yderligere beskrivelse af juridisk metode se Appendiks A Juridisk metode. Analysen af det færøske system udføres på samme detaljeringsniveau som analysen af det danske ejendomsregistreringssystem, men på et lavere detaljeringsniveau end det grønlandske system for arealtildelinger. Analysen skal primært anvendes i forbindelse med den komparative analyse af Det danske Rigsfællesskabs forskellige typer af ejendomsregistreringssystemer samt årsagen til disse forskelligheder Beskrivelse af analysemodellens parametre Kapitel 4 består af analyser af de forskellige ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab, og for hvert system analyseres, jævnfør Enemarks analyse- 20

21 model, følgende parametre: Den samfundsmæssige kontekst, Rettigheder, Definition af fast ejendom, Identifikation af fast ejendom, Ejendomsdannelse og Ejendomsoverdragelse. Afsnittene Den samfundsmæssige kontekst beskriver landenes historiske udvikling, geografi og befolkning og skal give forståelse for, hvorfor netop disse elementer har indflydelse på, og måske endda er af afgørende betydning for, hvilket ejendomsregistreringssystem, der er implementeret i den pågældende del af det danske kongerige, samt hvorfor der tilsyneladende findes tre forskellige ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab. I afsnittene Definition af fast ejendom beskrives, hvorledes en ejendom defineres i de respektive ejendomsregistreringssystemer. Denne definition foretages i et juridisk, økonomisk såvel som et fysisk koncept, idet disse ikke nødvendigvis benytter samme definition. Vigtigheden af dette skyldes, at ejendomsregistreringssystemer er centreret omkring netop ejendomsdefinitionen. Afsnittene omhandlende identifikation af fast ejendom belyser, hvorledes de forskellige ejendomsregistreringssystemer fastlægger ejendomsgrænserne. Er det tilstrækkeligt med generelle ejendomsgrænser, eller skal disse være fikserede og fastlagte ved opmåling, og hvilke institutioner og aktører foretager fastlæggelsen henholdsvis identifikationen af ejendomsgrænserne? Identifikationen af fast ejendom er vigtig at belyse, idet denne anvendes i forbindelse med sikring af rettigheder og ved registrering af ejendomsretten, og er således en del af fundamentet i et ejendomsregistreringssystem. Afsnittene Ejendomsdannelse beskriver procedurerne, institutionerne og aktørerne, der udfører de aktuelle opgaver i forbindelse med dannelse af en ny ejendom eller ved ændringer af eksisterende ejendom. Der er typisk involveret flere forskellige institutioner og aktører, som kan være såvel offentlige myndigheder som bemyndigede private afhængig af det givne ejendomsregistreringssystem. Processerne omhandler både udførelsen af selve ejendomsdannelsen samt kontrollen af denne. Det er i denne sammenhæng af betydning at undersøge hvilket lovgrundlag samt hvilke kontrolfunktioner, der eksisterer på området i forhold til korrekt registrering og sagsbehandling. I afsnittene Ejendomsoverdragelse er ændringer, som foretages i forbindelse med køb og salg af fast ejendom, beskrevet. Det klarlægges hvilke institutioner og aktører, der 21

22 indgår i de givne processer i forbindelse med en ejendomsoverdragelse. Desuden belyses, hvilke sikkerhedsforanstaltninger en overdragelse er omfattet af, idet dette er væsentligt for sikkerheden i ejendomsregistreringssystemet og troværdigheden til dette. Ydermere beskrives eksisterende lovgivning og kontrolfunktioner for området, og hvilke institutioner og aktører dette indbefatter, samt hvilke juridiske konsekvenser en ejendomsoverdragelse medfører. Ovenstående analyseparametre er udvidet med parameteret Rettigheder. Formålet er at kunne fremstille rigsfællesskabets forskellige ejendomsregistreringssystemer, og årsagerne til disse forskelligheder, så nuancerede og unikke som muligt, for således at kunne karakterisere de gældende systemer samt vurdere fremtidsmulighederne og begrænsningerne i dette. Formålet er desuden at analysere, hvordan ejendomsregistreringssystemer afspejler et samfunds historiske og kulturelle baggrund, og den udvikling landet har gennemgået. For at give læseren en basal viden og kendskab til Grønland og dets historie indledes analysen af det grønlandske system med en sådan introduktion. Karakteristikken af Det grønlandske system, afsnit 4.4, foretages qua en analyse af de eksisterende forhold, i henhold til Enemarks tidligere omtalte analysemodel. For så vidt angår analyseparameteret Den samfundsmæssige kontekst fokuseres der primært på bosætningsmønster, befolkningssammensætning, sædvaner og retspraksis, idet afsnit 4.3 Grønlands historie beskriver landets generelle historie. Desuden analyseres, i afsnittene , hvilke muligheder befolkningen har for eksempelvis køb, salg og pantsætning af deres faste ejendom, samt i hvor høj grad rettigheder til et areal kan sikres. Formålet med analysen af disse delelementer er at foretage en samlet karakteristik af hvad, hvor og hvor meget der eksisterer af de, for os, velkendte elementer i et ejendomsregistreringssystem. På baggrund af disse analyser foretages en vurdering af, hvorvidt dette system kan imødekomme de behov som kræves af et samfund som det grønlandske, og om der er et reelt behov for ekspansion og adaption af det gældende system. Således er det væsentligt med indgående kendskab til såvel institutionernes og aktørernes funktioner, samt til hvordan og hvorfor praksis og sædvaner er, som de er, idet blandt andet disse elementer er af afgørende betydning for, at kunne foretage 22

23 syntesedannelse og udarbejde en karakteristik af, hvilket system der eksisterer i Grønland, for så vidt angår sikring af rettigheder til jord for den enkelte boligejer. 2.3 Syntese Syntesen vil danne et helhedsindtryk af det grønlandske system for arealtildelinger. Desuden vil den besvare problemformuleringen og de dertil hørende underspørgsmål. Kapitlet vil belyse om, og i givet fald hvordan, det grønlandske system for arealtildelinger opfylder funktionerne og kriterierne til et ejendomsregistreringssystem. Ligeledes anskueliggøres hvilke eventuelle muligheder, problemer og begrænsninger den grønlandske grundejer er påvirket af. Det danske ejendomsregistreringssystem anvendes som sammenligningsgrundlag og base for så vidt angår et ejendomsregistreringssystems funktioner. Kapitlet vil belyse de fordele og ulemper den grønlandske befolkning oplever i kraft af det gældende system. Hvilke argumenter der eksisterer i forhold til bevarelse henholdsvis afskaffelse af den kollektive ejendomsret til jord belyses også. Syntesedannelsen vil bygge på analyserne af teorien vedrørende ejendomsregistreringssystemer og den beskrivende analyse af de forskellige ejendomsregistreringssystemer i Det danske Rigsfællesskab. Desuden vil den komparative analyse indgå i syntesedannelsen foruden samtaler, møder og -korrespondancer. 2.4 Perspektivering I forhold til analysen af det grønlandske system for arealtildelinger foretages en vurdering, af hvilke perspektiver det grønlandske system besidder. Perspektivdannelsen foretages ud fra såvel ønsket om bevarelse af den kollektive ejendomsret til jord som hvilke konsekvenser dette kan medføre, samt hvorvidt den grønlandske kollektive ejendomsret til jord, som paradigme, fortsat kan modstå anomalien, at jord kan betragtes som en værdi, i et moderne kapitalistisk samfund. Derudover vurderes på den i projektet anvendte metode og dertilhørende analyser. Ovenstående metoderedegørelse er en beskrivelse af indholdet i de enkelte afsnit, samt metoderne brugt til besvarelse af analyserne, hvilket giver en forståelse for rapportens 23

24 opbygning og baggrunden for besvarelserne af problemformuleringen samt tilhørende underspørgsmål. 24

25 3 Teori vedrørende ejendomsregistreringssystemer For at kunne svare på problemformuleringen og de tilhørende underspørgsmål, er det nødvendigt at foretage analyser, for at kunne identificerer de elementer, som kan underbygge og forklare Grønlands eventuelle brug af et ejendomsregistreringssystem. For at analysere om Grønland har behov for et ejendomsregistreringssystem, samt hvilke behov et sådant kan opfylde, er det nødvendigt at undersøge, hvad der ligger til grund for, at et land overhovedet har et ejendomsregistreringssystem. Derfor gennemgås, hvilke formål et ejendomsregistreringssystem opfylder for det enkelte land. Herefter vil de fire overordnede modeller, som majoriteten af ejendomsregistreringssystemer, på den ene eller den anden måde har rod i, blive gennemgået. Ud fra disse modellers opståen og virke vil det blive belyst, hvad der katalyserer et lands behov for et ejendomsregistreringssystem. 3.1 Formål med et ejendomsregistreringssystem Begreberne ejendomsregistreringssystemer og matrikulære systemer bruges, i den anvendte litteratur, i flæng, idet der er tale om systemer, der registrerer rettigheder og byrder på en given ejendom eller jordparcel. En matrikelfortegnelse er et register over faste ejendomme, og tinglysning er en instans til sikring af rettigheder, primært over fast ejendom. Disse registre kan forekomme i såvel separerede former som samhørende enheder afhængig af hvilken type ejendomsregistreringssystem, den pågældende stat eller nation anvender. I denne projektrapport anvendes betegnelsen ejendomsregistreringssystem om funktionen af matrikel og tingbog i samspil. Et ejendomsregistreringssystem har til formål, dels at identificere en given ejendom, dels at sikre rettigheder over denne ejendom, med den fundamentale hensigt at anvende disse oplysninger til skatteopkrævning henholdsvis sikring af rettigheder. En sådan sikring og identifikation kan foretages på forskellig vis, afhængig af det pågældende lands kulturelle baggrund og udviklingsstadie samt landets organisatoriske opbygning og institutioner, hvilket er baggrunden for, at ejendomsregistreringssystemer kan 25

26 inddeles i fire principale registreringsmodeller. Disse benævnes; den engelske, den franske og den germanske model samt Torrensmodellen, og beskrives senere i dette kapitel. Ejendomsregistreringssystemer med skatteopkrævning som incitament blev derfor hovedsageligt indført i landbrugslande, hvor jorden og dens dyrkningsmæssige værdi var den primære ressource. Som følge heraf blev det lige så vigtigt at sikre den enkelte ejer ejendomsretten til ejendommen og afkastet af denne. En sådan sikring af ejendomsretten er ligeledes medvirkende som motivationsfaktor til at investere i og dyrke sin ejendom, geninvestere afkastet i eksempelvis bygninger eller jord og således være medvirkende til generering af vækst og udvikling, jævnfør Cohens beskrivelse af hvorledes arbejdsteorien påpeger et behov for opmuntring til initiativ, og at denne opmuntring sker gennem retten til udbyttet af sit arbejde [Macpherson, 1981, s. 164]. I andre lande var det selve sikringen af rettigheder, som var incitamentet for implementeringen af et ejendomsregistreringssystem. Ejendomsregistreringssystemernes funktioner, i de respektive lande, afspejler det enkelte lands udviklingsstadie, idet systemernes udvikling er en dynamisk proces, som afledes af den samfundsmæssige struktur, deriblandt forholdet mellem befolkningen/mennesker og behovet for jord. Systemernes udvikling er beskrevet i det efterfølgende, og er ligeledes illustreret i figur 4. Figur 4 illustrerer udviklingen af de vestlige landes landadministrationssystemer. [Enemark, 2000, s. 369] 26

27 Industrialiserede lande, som eksempelvis Danmark, har gennemgået en udvikling fra feudalismen, hvor jorden blev betragtet som en værdi, og det matrikulære system udelukkende var tiltænkt beskatning af jorden. I løbet af den industrielle revolution blev det legalt for den almene befolkning at eje jord, hvilket medførte, at jorden gik fra at have en værdi, baseret udelukkende på ydeevne, til desuden at være en reel handelsvare. Dette medførte, at matriklen blev udviklet til også at skulle varetage en retlig sikring af rettigheden til fast ejendom. I efterkrigstiden fokuseredes på jorden som en begrænset ressource, hvilket medførte et behov for at administrere jorden, og hertil kunne matriklen anvendes. Med det bæredygtige paradigmes indtog i 1980 erne er der sat fokus på, at jorden ikke kun nationalt er en begrænset ressource, men at den som begrænset ressource er et fælles problem, som rækker ud over de enkelte landes grænser. Desuden var der generelt en øget opmærksomhed på naturen, og termer, som netop bæredygtig udvikling og Agenda 21, var en del af den offentlige og politiske diskurs. Denne udvikling medførte, at matrikulære systemer fik en udvidelse af funktionsområdet, idet et øget behov for informationer angående arealanvendelsen og øvrige ejendomsrelaterede forhold blev aktuel. Denne nye funktion benævnes en såkaldt multifunktionel matrikel og skal danne grundlaget for juridisk sikring af rettigheder over fast ejendom, se eventuelt afsnit 3.5 Fremtidens matrikel [Enemark, 2000, s ]. Medvirkende til udvidelsen af funktionsområdet for matriklen til den multifunktionelle matrikel er, foruden globaliseringen ved den ovenfor nævnte politiske diskurs, den kraftige vækst indenfor teknologi- og IT-udvikling, herunder GIS, GPS og Internet, som muliggør behandling, bearbejdning og kollektion af store mængder data og informationer. Et ejendomsregistreringssystem i et moderne land er således et forholdsvis avanceret system, som ikke kun anvendes til beskatning og sikring af rettigheder, men også fungerer som planlægningsredskab. Anvendelsen er mangfoldig og indbefatter blandt andet oplysninger angående beliggenhed, besiddelse, belåning, bebyggelse, benyttelse og beskyttelse af ejendomme og arealer. Med andre ord er et ejendomsregistreringssystem den infrastruktur i samfundet, som gennem en afstemning af ovennævnte behov i forhold til de samfundsmæssige impulser, heriblandt bæredygtig udvikling, sikrer, at disse virkeliggøres. [Sørensen et.al., 2000, s. 54] 27

28 I et globalt perspektiv er ejendomsregistreringssystemer, af væsentlig betydning, idet lovmæssig beskyttelse og sikring af ejendom, ifølge blandt andet den peruvianske økonom Hernando de Soto, er afgørende for udvikling og innovation i ethvert samfund. Desuden er ejendomsregistreringssystemers samfundsmæssige funktion sikring af såvel social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, social stabilitet samt bekæmpelse af social og økonomisk fattigdom, idet rettigheder til jord er af afgørende betydning for disse forhold. Systemerne har endvidere indflydelse på og understøtter et velfungerende ejendomsmarked, belåning og kredit med sikkerhed i fast ejendom, øget produktivitet og likviditet samt en bevægelig arbejdskraft, som det fremgår af figur 5 [Enemark, Forelæsningsnoter, 2005]. Disse faktorer er afledte af det faktum, at en sikring af Figur 5 illustrerer de funktioner et landadministrationssystem skal varetage for at få en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling. [www.sli.unimelb.edu.au] rettigheder over fast ejendom medfører større kreditværdighed for den enkelte grundejer, idet kreditforeninger, banker og pengeinstitutter er garanteret deres kapital. Belåningen eller pantsætningen er således medvirkende til, at grundejeren kan investere den frigivne kapital i forbedringer, udvidelser, forbrug etc., som igen er medvirkende til skabelse af vækst og innovation i et samfund, således dette kan blive bæredygtigt og konkurrencedygtigt i et nationalt og globalt perspektiv, herunder indgå i den 28

29 kapitalistiske markedsøkonomi, jævnfør figur 6. Dermed kan hændelser og udvikling i én del af verden have indflydelse på og påvirke mennesker og samfund i andre dele af verden. [Enemark, Forelæsningsnoter, 2005] Et ejendomsregistreringssystem kan både virke som et værktøj for myndigheder, og som sikring af den enkelte borgers adkomst såvel som rettigheder over ejendom. Midlerne til at opnå sikring af rettigheder samt fremtidens værktøjer for sikring af rettigheder beskrives i de følgende afsnit 3.2 Matrikel, 3.3 Tingbog og 3.4 Ejendomsregistreringsmodeller. 3.2 Matrikel Belåning, pantsætning Forbedringer, udvidelser, forbrug Vækst, innovation Bæredygtighed, konkurrencedygtighed Figur 6 illustrerer den udvikling, som et ejendomsregistringssystem er medvirkende til at fremme. Beskatning af jord kendes langt tilbage i tiden og fortegnelser - matrikler - over ejendomme til fastlæggelse af beskatningsgrundlag har været kendt lige så længe [Sørensen et.al., 2000, s. 54]. Som eksempler kan nævnes Domesday Book fra 1086 [Larsson, 1991, s. 41] og Guldvurderingen fra 1200-tallet [Sørensen et.al., 2000, s. 54]. Napoleon d. 1. s etablering af det franske cadastre har dog siden etableringen haft betydelig indflydelse på udviklingen af de europæiske matrikelsystemer. Selve ordet og betegnelsen cadastre stammer muligvis fra det græske ord katastikhon hvilket betyder linje efter linje. Det diskuteres dog, hvorvidt ordet i stedet udspringer af det latinske ord capitastrum betydende et register over ejendom inklusiv løsøre. I Europa har ordet imidlertid fået betydningen: A systematic classification and valuation of land, under the control of the central government, by means of maps of parcels drafted on the basis of topographical surveys and recorded according to parcels in a register [Henssen, 1971]. Netop ved tilføjelsen af et kortværk med parcellernes indbyrdes placering i forhold til hinanden adskiller det franske cadaster sig fra tidligere fortegnelser/matrikler. Hvorvidt et cadaster er et register, der specifikt indeholder information om arealet, arealanvendelsen, ejendomsværdien og ejerskab understøttet af et kort, er der forskellige 29

Afgangsprojekt Humanøkologi 2002

Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Medarbejderdeltagelsen betydning i forhold til virksomhedens forebyggende miljøindsats M iljøkortlægning Gennem førelse og erfaringsopsamling Vurdering M iljøhandlingsprogram

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Appendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen

Appendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen Introduktion Denne introduktion til rapporten har til formål at introducere rapportens struktur, med en kort angivelse af indholdet af hvert kapitel. I introduktion gives der også en læsevejledning til

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Landinspektøruddannelsen

Landinspektøruddannelsen Landinspektøruddannelsen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Titel: Ejendomsregistrering i Østog Centraleuropa Projektperiode: 03.02.03 20.06.03 Projektgruppe: L10af-02 Gruppemedlemmer:

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Det danske og grønlandske plan- og reguleringssystem. Synopsis:

Det danske og grønlandske plan- og reguleringssystem. Synopsis: Titel: Det danske og grønlandske Tema: Arealforvaltning og Planlægning Projektperiode: 1. februar 2006 15. juni 2006 Projektgruppe: Gruppe 8.1 Deltagere: Mie Møller Jakobsen Åse Christensen Vejleder: Stig

Læs mere

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG ADAM GOLDSCHMIDT søfart & pengevæsen Om en af tredjemand stillet sikkerhed til sikring af opfyldelsen af aftaler, som angår tilvejebringelsen af et skib JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Søfart & Pengevæsen

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 24. november 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-792-1079

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Borgernes retssikkerhed beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Oplæg om det offentliges forpligtelser i forhold til borgernes retssikkerhed og ejendomsret for medlemmer

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Dette skyldes, at vi mener, at du ikke er klageberettiget i forhold til kommunens beslutning om placeringen

Dette skyldes, at vi mener, at du ikke er klageberettiget i forhold til kommunens beslutning om placeringen Dato 30. november 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon +45 7244 3135 Dokument 15/12960-13 Side 1/6 Klage over placering af lystmast på den private fællesvej Fælledfold, København Vejdirektoratet

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

NOTAT. 8. kontor. J.nr Ref. KNI. Den 1. juli 1998

NOTAT. 8. kontor. J.nr Ref. KNI. Den 1. juli 1998 NOTAT ENERGISTYRELSEN 8. kontor J.nr. 53341-0003 Ref. KNI Energistyrelsens vurdering af udvalgte problemstillinger vedr. vindmøllers tilslutning til elnettet Den 1. juli 1998 I dette notat beskrives og

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger.

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger. Akademiuddannelser Vejledning i kildehenvisninger. INDHOLD INDLEDNING... 3 KILDEHENVISNINGER... 3 SAMME KILDE LIGE EFTER HINANDEN:... 4 HENVISES DER TIL FLERE SIDER SKAL DER SKRIVES:... 4 CITATER... 4

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere