BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER ET URBACT II PROJEKT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER ET URBACT II PROJEKT"

Transkript

1 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER ET URBACT II PROJEKT CASH projektet samler et netværk af 10 europæiske byer, koordineret af byen Echirolles (Frankrig) og fordelt over 9 lande: Bridgend-UK, Brindisi-IT, Rhône Alpes Regional Council-FR, Echirolles-FR, Frankfurt-DE, Les Mureaux-FR, Eordea-EL, Tatabanya-HU, Utrecht-NL, Yambol-BG. Formålet: at foreslå nye løsninger og fremme nye politikker i den Europæiske Union for energivenlig renovering af socialt boligbyggeri.

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING DEN POLITISKE KONTEKST I EU TEKNOLOGISK UDVIKLING JURIDISK RAMME FINANSIEL ENGINEERING BORGERINVOLVERING ENERGIPRODUKTION OG DISTRIBUTION SYSTEMISK PROJEKTLEDELSE CASH GUIDE konklusion Rådhuset i Echirolles hvor CASH netværket afholdt sit indledende møde i september Ansvarsfrasigelse: Forfatterne er alene ansvarlige for indholdet i denne rapport. Den genspejler ikke nødvendigvis EU's opfattelse eller holdning. BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 3

4

5 INDLEDNING ET URBACT II PROJEKT BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 5

6

7 En guide for integreret energieffektiv fornyelse af sociale boliger 1. Teknologiske udviklinger CASH (Cities Action for Sustainable Housing) er et netværk med 11 partnere (10 byer - Utrecht, Tatabanya, Sønderborg, Les Mureaux, Brindisi, Bridgend, Frankfurt, Yambol, Eordea, Echirolles - og en region Region Rhône-Alpes), som ledes af byen Echirolles i Frankrig. CASH projektets ambition er at foreslå nye løsninger og fremme nye politikker for bæredygtig renovering af sociale og billige boliger i den Europæiske Union. Netværket har organiseret lokale, tekniske seminarer og møder for at udveksle erfaringer og indsamle eksempler på God praksis om spørgsmål såsom juridisk ramme i forbindelse med nyindretning af sociale boliger, borgernes involvering, tekniske og finansielle aspekter vedrørende energieffektive investeringer. Teknologiske muligheder for energieffektiv renovering udvikles hurtigt. Tilgængelighed af teknikker er ikke en garanti at de altid vil blive brugt på den bedste og mest effektive måde. CASH partnerne er kommet med nogle forslag vedrørende energirenovering af sociale boliger i byer. Generel begrundelse: Enhver renoveringsplan omfatter valg af metode, mål, energikilder, tekniske installationer, anordninger og deres dimensionering. Den kræver også, at interessenter er involveret under hele processen. Renoveringsmetode, uanset om den er global eller trin for trin, er også et vigtigt punkt. Mange interesserede parter, specielt ejerforeninger og sociale boligselskaber, spørger ofte sig selv om de skal arbejde på en begrænset antal bygninger for at opnå forventet EE renoveringsgmål (80 kwh/ m².år) eller om de kun skal behandle nogle få komponenter (f.eks. isolering og vinduer eller energiforsyning og udstyr m.m.) over et stort antal bygninger. Der skal træffes en omhyggelig afgørelse for at overholde kommunale energireduktionsmål, tilgængelige finansielle ressourcer, andre retningslinjer der skal overholdes, samt tidshorisont mellem større renoveringsprojekter (gennemsnit på 20 til 30 år). Konkrete forslag: - Udfør en undersøgelse af varmeenergibehovet (opvarmning og varmt brugsvand DHW). - Se efter potentielle reduktioner i behov (gennem isolering, vandbesparelse ). - Foretag en sammenligningskalkulation af forskellige varmesystemer (kun kedel, kedel og CHP, varmepumpe, biomasse varmesystemer -ovne, kedler...-distriktsopvarmning), sammenlignende ikke kun indkøbet, installation og vedligeholdelsesomkostninger, men brændstofafhængighed og emissioner (CO 2 og andre) - med opmærksomhed på energiprisernes udvikling for fremtiden. - Foretag en langsigtet års kalkulation. For at undgå løbende afgørelser bør sociale boligselskaber og husejere udforme en strukturel renoveringsplan hvor tekniske, sociale og økonomiske aspekter samt miljøaspekter er inkluderet. Den grå (skjulte) energi inkluderer energi der kræves for transport og genbrug af forskellige materialer / teknologi efter udstået levetid, skal medtages. BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 7

8 2. Juridisk ramme Baseret på forhindringer, behov og aktiverende faktorer, har de identificeret anbefalinger for en effektis juridisk EE ramme, som anført i efterfølgende "Brindisi Manifesto". Generel begrundelse: Som nævnt i indledningen, findes der mange EU-lovtekster, som er gældende for renovering af sociale boliger i byer. Det drejer sig ikke alene om EU direktiver om energi eller regulering af strukturfonde, men for eksempel også om EU s Udbudsdirektiv eller nationale reguleringer af husleje. Byer og forvaltningsmyndigheder skal implementere denne lovgivning og indhente ekspertise om, hvordan de gør det positivt for lokale projekter. Konkrete forslag: - Opret lokale kompetenceklynger omkring grønne, sociale boliger. Der skal udvikles lokale klynger for hele forsyningskæden af energieffektiv renovering lige fra leverandør, planlæggere, arkitekter og montører til brugere. Det er muligt at udvikle kvalitetsstyring ved hjælp af energimærkning i en sådan klynge. - Flaksible mekanismer for leje skal tilpasses lokal kontekst (dårligt stillede bydele) og der bør sikres en form for beskyttelse mod lejestigninger for eksisterende sociale lejer. 3. Finansielle instrumenter For at forbedre finansieringsmuligheder for energieffektiv renovering i stor skala, har CASH foreslået en serie anbefalinger, der er præsenteret i Frankfurt resolutionen : Generel begrundelse: Det er blevet anslået at omkostningerne ved en omfattende energirenovering af en bolig er i gennemsnit Euro (i Frankrig). For at nå de etablere EU mål for CO 2 reduktion i boliger, skal anslået 70 til 180 millioner boligenheder i EU renoveres i henhold til standarder for lavt energiforbrug. Dette vil kræve fra til op mod mia Euro til energirenoveringsinvesteringer i boligsektoren inden 2050, hvilket repræsenterer ca. 27% af energiforbruget i EU. Hvordan kan det lade sig gøre? For at nå nationale og internationale mål for klima og energi, er der behov for flere midler og større bidrag fra Europa og nationale regeringer for alle husejere. Baseret på langsigtet planlægning, være bedre koordineret, ubureaukratisk og tilgængeligt for husejere. Konkrete forslag: - Nationale og regionale roterende fonde (støttet af ekstra gebyrer på leje eller energiregninger) kan være et vigtigt instrument, med præference for store, langsigtede projekter. - Der bør oprettes eller støttes en uafhængig tredjeparts administrativ enhed der organiserer tekniske, finansielle og organisatoriske aspekter og overvåger foranstaltningerne. Denne kan fungere som forbindelse mellem udlejere/ejere af boligenheder og lejere. Rollen kan påtages af lokal/regional fond eller energiservice/leveringsselskaber eller af lejerorganisationer. - For at implementere energiforbedringer på en integreret og optimal måde, bør der inkluderes foranstaltninger for reduktion af løbende omkostninger til vand, elektricitet og renovation - "den anden leje". - Europæiske midler som Europæisk regional udviklingsfond (ERDF) bør ikke kun benytttes for generelle energiforanstaltninger, men også være fokuseret på socialt boligbyggeri med en integreret adgang (energi, livsmiljø, vedligeholdelse og integration). 8 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

9 4. Borgerengagement Nøgleanbefalinger for en effektiv borgerinvolvering i energirenoveringsprocessen og i reduktion af energiforbrug er everet af CASH partnere gennem BRIDGEND RESOLUTIONEN: Generel begrundelse: Kombination af klimaændringer behøver ambitiøse politikker og bymæssige klimapolitikker kan kun væe effektive med borgerdeltagelse, af følgende årsager: Først og fremmest fordi der i boligsektoren kan der spares meget energi ikke kun ved tekniske foranstaltninger, men også ved adfærdsændringer. Studier har vist at ca. 10% af energien kan spares blot ved ændring af rutiner (slukning a lys, sænkning af temperatur m.m.). For det andet vil mange tekniske foranstaltninger være mindre effektive hvis der ikke sker en tilsvarende adfærdsændring. For det tredje er der en "investeringsadfærd". Valget om at investere i køb af energieffektive husholdningsapparater er afhængig af kendskabet og bevidstheden i offentligheden. Af disse tre årsager er borgernes deltagelse en afgørende og essentiel del af enhver klimaændringspolitik. Konkrete forslag: CASH partnerne giver følgende råd: Det er vigtigt at involvere borgerne i alle trin i en politik som f.eks.: - fra planlægingsfase og under alle trin i renoveringsprocessen for samlet udvikling af energirenovering for at sikre tilpasning af udstyr og systemer og korrekt funktion af energirenoverede bygninger - i samskabelse af planer med lejere ikke kun for forbedring af energiefektivitet i hjem, men for at forbedre borgeres sundhed og deres miljø i kvarterer for at overdrage ejerskab og bemyndige lejere til at inkludere energieffektive foranstaltninger og ændre deres adfærd - brug af en blanding af innovative værktøjer der favoriserer udvekslinger mellem alle deltagere, som uafhængige energirådgivere, oplærte chamipons, energiambassadører, oplært til at ændre adfærd og attitude og uddanne borgere til at indse fordelene ved energirigtig renovering. 5. Energiproduktion og distribution Hovedanbefalinger for effektiv energiproduktion og distributionssystemer for sociale boligselskaber leveres af CASH partnere gennem Sønderbord deklarationen: Generel begrundelse: Energieffektiv renovering behandler mikke kun tekniske aspekter som isolering, varme og ventilationssystemer, men også energikilder og deres distribution til boliger, med effekt på de omkostninger der betales af lejerne samt CO 2 udledninger. Hvordan renoveringen kan udføres, de tekniske muligheder og effektiviteten af foranstaltningerne er ofte relateret til energiformer og kilder der er tilgængelige for bygningen. Kulstofudledningen pr enhed af energi varirerer kraftigt mellem forskellige energiblandinger, og også omkostningerne pr energienhed. Derfor har CASH partnerne foreslået at bruge strategisk energiplanlægning for at vælge det mest egnede energiscenario til en bestemt by (f.eks. lavprisenergiscenario eller scenario med laveste energiindvirkning?) og de mest egnede energikilder. - Fossil energiforsyning er kkarakteriseret ved lav konstruktionsomkostning pr kwh og høje produktionsomkostninger, der repræsenterer variable energiomkostninger for slutbrugeren. Fossil energiforsyning er kendetegnet ved lave konstruktionsomkostninger og høje produktionsomkostninger pr. kwh, hvilket betyder variable energiomkostninger for slutbrugeren BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 9

10 Konkrete forslag: - Spredning på flere grønne energikilder er vigtig og bør støttes. - Grøn kombineret kraft-varme samgenerering skal fremmes, da den er fleksibel og effektiv for energiomdannelse. Grøn kombineret varmeeffekt bør opmuntres, fordi det er en fleksibel og effektiv metode til omdannelse af energi. Kraftvarmeproduktion tilbyder en strålende effektivitet og besparelse af udgifter (over 30 % af samlet primær energi sammenlignet med separate produktionsprocesser) og kan implementeres af energivirksomheder (kontraherende), sociale boligselskaber eller lejerorganisationer. - Lejerforeninger kan involveres i produktion og distribution af vedvarende energi, for at reducere transportledninger og faste omkostninger. - Europæiske direktiver og finansiering skal medtage, at sociale boligselskabers bebyggelser og områder med behov for modernisering kan være centre i lokale energiforsyningsnetværk, og herved levere bedre praktiske og økonomiske betingelser for implementering af samgererende enheder og omdannelse af fødning fra fossil til vedvarende energi. - Regioner bør bruge mere end 10 % af støtten fra deres Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til modernisering af energiproduktion forbundet med sociale boliger. 6. Social Housing Energy Efficient Renovation SHEER projektstyring CASH partnernes væsentlige anbefalinger for en effektiv energirenovering af sociale boliger findes i Yambol-deklarationen. Generel begrundelse: Under den s års implementeringsfase af CASH projektet blev flere emner med effekt på energirigtig renovering af socialt boligbyggeri behandlet, inklusive tekniske, juridiske, økonomiske, sociale og energiproduktionskomponenter. Det er dog væsentligt at sikre en fornuftig brug af disse komponenter gennem en passende deltagelse af de forskellige aktørgrupper inden for energirenovering og udvikling af synergier mellem disse grupper. En sådan optmering af udvikling og styring af et energirenoveringsprojekt for socialt boligbyggeri (SHEER) projekt skal bidrage til en øget effektivitet og reduceretomkostning ved SHEER handlinger der behandler lavindkomstlejere og/eller ejere, og som skal replikeres i større skala, med socialt boligbyggeri repræsenterende 12% af den europæiske boligmasse og 20% af CO 2 udlednmingen. Konkrete forslag: - Udvikle en ny model som sikrer en systemisk tilgang til SHEER projektet med integration af sociale, politiske, miljømæssige, juridiske og finansielle elementer og kompetencer. - Opsætning af uafhængig projetsyringsorgan specielt oprettet for projektet, med integration af vigtigste deltagere - Involvere så mange strategiske deltagere som muligt i planlægningen - Tage højde for de forskellige tidsplaner for deltagerne og sikre handlinger der afspejler de forskellige behov - energieffektivt, let at bruge, krævende lav vedligeholdelse, anvendelig i stor skala, med konkurrencedygtige priser - Matche finansieringsplaner til tidsrammer / rytme i projektet og tillade justeringer i henhold til projektets udvikling - Levere projektdetaljer til slutbrugere på forskellige stadier for at øge transparensen og forbedre den offentlige opfattelse 10 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

11 DEN POLITISKE KONTEKST I EU ET URBACT II PROJEKT BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 11

12 DEN POLITISKE KONTEKST I EU Byer forbruger mellem 60 til 80 % af hele verdens energiproduktion og i store træk den samme andel af CO 2 -udslip Den måde hvorpå byer vokser og fungerer har indflydelse på energiforespørgslen og dermed på emissioner af drivhusgasser. Livstil, rumlig form og tilgængelighed af offentlig transport, men også måden hvorpå boliger bliver bygget og brugt er af stor betydning. På baggrund af denne realitet har EU vedtaget et stort antal initiativer (lovtekster eller "bløde" foranstaltninger), som har en indflydelse på den måde, hvorpå byer kan bidrage til en afdæmpning af og en tilpasning til den globale klimaopvarmning. Boligbygninger, som i gennemsnit står for 40 % af energiforbruget og 30 % af CO 2 -udslippet i byer, er en væsentlig sektor at tage i betragtning, hvis byerne skal gennemgå den nødvendige energirevolution, der vil tillade en bedre afdæmpning af og tilpasning til klimaændring. Man kan dele EU-initiativerne på bolig- og energiområdet op i 2 kategorier: Initiativer, som pålægger nye standarder og dermed fremkalder omkostninger på kort sigt Initiativer, som hjælper byerne med at klare disse omkostninger på kort sigt Den første kategori består hovedsageligt af lovgivningen i forbindelse med bygningernes energieffektivitet og energimæssige ydeevne. Energieffektivitetsdirektivet (EED) vedtaget for nylig anses for at være et vigtigt skridt fremad for at nå målsætningen med en reduktion på 20 % af energiforbruget i EU i 2020 sammenlignet med Nogle af de vigtigste bestemmelser, som har indflydelse på boliger, er følgende: - Medlemsstaterne skal iværksætte en række bindende, fleksible foranstaltninger og opstille en national energieffektivitetsmålsætning - som skal svare til en energibesparelse på 20 % for EU i sin helhed i Energivirksomheder bedes om at reducere deres salg af energi til industrielle og private kunder med mindst 1,5 % hvert år; - En renoveringsrate på 3 % for offentlige bygninger, som er ejes og bruges af centralforvaltningen ; - En forpligtelse for alle EU-medlemsstater om at opstille en køreplan for atgøre hele bygningssektoren mere energieffektiv i 2050 (inklusiv erhvervsmæssige, offentlige og private boliger); - Det nye direktiv omfatter også ekstra foranstaltninger om energihøringer og energistyring for store virksomheder, cost-benefit analyse for opstilling af kombineret kraftvarmeanlæg og offentlig tilvejebringelse. - En artikel (art.15) henviser til de finansieringsmekanismer, der er blevet sat op for at opfylde de nye forpligtelser (især nationale energieffektivitetsfonde). Et andet direktiv har en direkte indvirkning på, hvordan boliger bliver bygget, renoveret og brugt: Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD-direktivet). EPBD-direktivet er det vigtigste lovgivningsinstrument på EU niveau for at opnå en energimæssig ydeevne i bygninger, som tager hensyn til udendørs klimatiske forhold og lokale forhold Hovedelementerne er: - Udvidelse af minimumskrav til alle nye og renoverede bygninger - Styrket energiattest (EPC) for en bygnings energimæssige ydeevne ved: Uafhængigt kontrolsystem for EPC'er Offentliggørelse af EPC'er i alle kommercielle meddelelser Udvidelse af visning (>500m2, 2015>250m2) - Metodologi for beregning af kostoptimale niveauer for minimumskrav for energimæssig ydeevne - Introduktion af næsten energineutrale bygninger (NZEB) for nnye bygninger i 2018 For at give en oversigt over iværksættelsen af disse 2 direktiver, har vi sat køreplanen op nedenfor (MS = Medlemsstater) Forslag til nyt Energieffektivitetsdirektiv (EED) EBDP ikrafttrædelse Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) Iværksættelse mellem 09/01/2013 og 09/07/2013 EED -National implementering Næsten energineutrale bygninger (NZEB) MS rapport om fremskridt NZEB Alle nye offentlige bygninger NZEB-MS rapport om fremskridt EPDB- National implementering Europæisk samarbejdsplatform NZEB- MS rapport om fremskridt vedr. elektricitet (EPED) EED- Ikrafttrædelse MS liste over foranstaltninger og instrumenter RES-Direktivet om vedvarende energikilder Minimum niveauer for RES EED Vurdering EPBD MS opdateret liste over foranstaltninger og instrumenter 2020 NZEB Alle nyrenoverede bygninger 12 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

13 Den anden kategori af EU initiativer på området med klimaændringer og boliger sigter til lovgivningen og "bløde" foranstaltninger, som forventes at hjælpe byerne med at klare de nye standarder i forbindelse med energieffektivitet. EU's strukturfonde hører ind under denne kategori, da de nye bestemmelser giver regionerne og byerne nye muligheder for at støtte sociale boliger, isæt på området med energieffektivitet. Der findes mindst 3 områder, hvor investering i boliger kan medfinansieres af den Europæiske Fond for Regionaludvikling: 1. Energieffektivitet Tidligere målsætning: 2 regioner (de mest udviklede EU regioner i EU) skal afsætte mindst 20 % af deres operationelle programmer til investering i støtte for at skifte over til lavkulstoføkonomi i alle sektorer. Der skal især foretages investeringer for at støtte energieffektivitet og brug af vedvarende energi i boligsektoren; derfor er der ikke mere noget loft for investering i energirenovering af boliger, hvilket betyder, at en region frit kan investere så meget EFRU, de ønsker, til energirenovering af boliger. Vi er nødt til at bemærke, at der henvises til boligsektoren helt generelt, hvilket betyder at alle slags boliger (inklusiv andelsboliger) kan opnå støtte. 2. Sociale infrastrukturer Europa-Kommissionen forudser muligheden for at investere i sociale boliger under 2 omstændigheder: (a) investering i sundhedsmæssige og sociale infrastrukturer, som bidrager til national, regional og lokal udvikling, hvilket reducerer uligheder i sundhedsstatus, og overgang fra institutionelle til fællesskabsbaserede tjenesteydelser; (b) fysisk og økonomisk regenerering af fattige by- og landsamfund. 3. Bymæssig udvikling Reguleringen understreger, at mindst 5 % af EFRU-kilder, som tildeles på et nationalt niveau, skal gives til integrerede handlinger for at fremme bæredygtig byudvikling, som overdrages til og styres direkte af byerne. It means that cities will manage at least 5% of the ERDF national pot directly to support urban development/renewal. Det betyder, at byerne vil direkte forvalte mindst 5 % af den nationale EFRU pulje for at støtte byudvikling/fornyelse. Desuden vil byerne have mulighed for at støtte pilotprojekter og undersøgelser for at teste innovative løsninger forbundet med bæredygtig byudvikling. Der findes derfor store muligheder for samarbejde mellem byerne og billige boligorganisationer. Den Europæiske Socialfond giver også nye muligheder for at få tildelt fondsmidler til initiativer i boligsektoren i forbindelse ned klimaændringer, eftersom den kan støtte overgangen til en klimaresistent, ressourceeffektiv og miljømæssigt bæredygtig økonomi med lave CO 2 -emissioner gennem reform af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, opkvalificering af arbejdsstyrken og skabelse af nye arbejdspladser på miljø- og energiområdet Ud over Strukturfonde er vi også nødt at nævne et blødt initiativ, der fungerer som en katalysator for byernes anstrengelser for at tage klare den energieffektive udfordring: Borgmesterpagten. Efter vedtagellsen i 2008 af EU's Klima- og energipakke, iværksatte Europa-Kommissionen Borgmesterpagten for at bifalde og støtte den indsats, som lokale myndigheder lægger for dagen med gennemførelsen af bæredygtige energipolitikker. For at omsætte deres politiske engagement til konkrete foranstaltninger og projekter, har Pagtens underskrivere blandt andet påtaget sig atudarbejde et oprindeligt CO 2 - regnskab og indgive en handlingsplan for bæredygtig energi i løbet af året efter deres underskrift med de væsentlige handlinger, som de planlægger at iværksætte. Ud over energibesparelser er resultaterne af underskrivernes handlinger mangfoldige: Oprettelse af kvalificerede og stabile arbejdspladser, som ikke risikerer at blive flyttet; sundere miljø og livskvalitet; øget økonomisk konkurrencedygtighed og større energiuafhængighed. På indeværende tidspunkt har over 4000 byer underskrevet Borgmesterpagten inklusiv de fleste af CASH partnerne. For at resumere den politiske kontekst kan vi sige, at byerne handler inden for rammerne af nye fælles aftalte begrænsninger i EU og også nye muligheder. CASH partnerbyerne har i løbet af projektet udviklet anbefalinger, som er henvendt til fondenes ledende myndigheder og mere generelt til EU's eslutningstagere, om hvordan man gør den bedste brug af EU muligheder på dette område. Disse anbefalinger præsenteres i følgende afsnit. 3 I skrivende stund var den nye lovgivning stadig genstand for forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet Der kan derfor blive foretaget mindre ændringer af det, der blev foreslået af Europa-Kommissionen. 4 pdf/2014/proposals/regulation/erdf/erdf_proposal_en.pdf 5 proposals/regulation/esf/esf_proposal_en.pdf BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 13

14 14 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

15 TEKNOLOGISK UDVIKLING ET URBACT II PROJEKT Hvad kan der gøres? Hvilken teknologi skal vi bruge? Hvilken energivenlig renovering skal vi benytte? Er certificering nødvendig? Er mærkning vigtig? BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 15

16 Indhold Indledning og emnebetyding OVERSIGT OVERSIGT BYGNINGENS KUVERT KUVERT LUFTTÆTHED TEKNISKE INSTALLATIONER Ventilation ENERGIPRODUKTION OG TRANSFORMATION Opvarmning Varmt brugsvand (DHW) OVERVÅGNING NOGLE TIPS FOR VALG AF ENERGISYSTEM OG TEKNOLOGISKE ASPEKTER NØGLEEMNER DISKUTERET CERTIFICERING ENERGIYDELSESMÆRKNING RENOVERINGSMETODE EKSEMPLER 22 RENOVERINGSMETODE: RHONE-ALPES REGIONALE RÅD ENERGIRENOVERINGSPLAN FOR SOCIALT BOLIGBYGGERI AFGØRELSESVÆRKTØJER: RENOVERING I EN PORTFOLIO STRATEGI MITROS SHARED ENERGY SKILL CENTER LES MUREAUX KONKLUSION LÆR MERE Et netværk af 11 europæiske byer og regioner involveret i European URBACT Cities Action for Sustainable Housing CASH projekt, underledelse af Echirolles by (Frankrig), arbejder med temaer for energieffektivitet (EE) og bæredygtig renovering af socialt boligbyggeri. I projektet analyseres aspekter af teknologisk udvikling, juridiske rammer, financiel engineering, borgerinvolvering, energiproduktion og projektledelse under tematiske seminarer. Hver fører til produktion af en miniguide der præsenterer emnets type, nøgleemner, råd med tilknyttede erfaringer i partnerbyer og kilder til information. Denne udgave dækker temaet teknologisk udvikling og er den første en serie på 6 miniguider. Hvilken teknologi skal vi bruge? Hvilken renoveringsmetode skal vi benytte? Er certificering nødvendig? Er mærkning vigtig? Denne miniguide om teknologisk udvikling hjælper til at pointere: nøgleelementer der skal fokuseres på (varmesystemer, isolering, ruder, ventilation...) ved renovering, samt renoveringstype og metoder, alle emner underlagt Europæisk direktiv2010/31 EU om energiydelse på bygninger. Dens formål er at yde en praktisk støtte til byer der er interesseret i at identificere effektive metoder til forbdret energiydelse på eksisterende byggeri. Det centrale mål med denne oversigt over vigtigste teknologiske udvikling og teknikker er at levere nøgleelementer til lokale myndigheder til overvejelse og valg ved planlægning af energirenovering. Den dækker: bygningens kuvert og kuvertens lufttæthed: tekniske installationer; energiproduktion og transformation: overvågning. Bygningens kuvert Energieffektiv (EE) materialer og værktøjer for vægge, tage, lofter og vinduer, er sammenfattet herefter: Vægge Effektiv isolering eller inerti er nøglen. Det mest almindelig er isolering af ydervægge. Isoleringspaneler er typisk fremstillet af polystyrenskum, men mineralfibre har langt bedre brandsikringsværdi (påkrævet ved høje bygninger). Naturlige isoleringsprodukter, som celluloseflager, træfibermåtter, hemp, fåreuld m.m. har ikke dårligere ydelse end de fabrikerede materialer. De er ofte langt bedre i relation til ydelse, levetid, og medfører derudover sundhedsmæssige forbedringer. De repræsenterer yderligere et lavere kul aftryk og grå energi og har en karakteristik der medfører beskyttelse mod kolde vintre og optimal varmebeskyttelse om sommeren. Hvis hulmure er til rådighed, kan de fyldes med isoleringsmaterialer som perlite. Den nyetrend er at fylde hulmure med gas (f.eks. CO 2 ) eller vacuum. Denne teknik er endnu ikke afprøvet: det er usikert om 16 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

17 fastholdelse af vakuum kan ske over tid, isolering kan ikke punkteres og dampmigrering over aluminiumsafdækning er stadig en ukendt faktor. Med hensyn til silica aerogel baseret isolering, er den kun tilgængelig i semi-transparent glas. Ventilerede gardinvægge er et alternativ til termiske isoleringspaneler. Det består af en understruktur (træ eller aluminiumsprofiler) fastgjort til ydermure, med isoleringsmateriale indsat mellem og et luftmellemrum for ventilation mellem isolering. Denne teknik hjælper til at forebygge fugt og mug. Intern isolering byder på et alternativ for huse med facader der er bevaringsværdige og er mindre dyrt end ekstern isolering. Ulemperne: dem reducerer boligareal, kræver ofte at beboere flytter midlertidigt og medføre øget risiko for fugtproblemer. Den nye trend er at bruge Ultra-letvægts porebeton. Udover lavere termisk ledeevne er dette materiale også hygroskopisk (fugtbuffer) og har lav vanddampsmodstand. Ved udførelse af vægisolering er det fundamentalt at styre fugtbalance og kondensation i vægge. Da effekten af termisk isolering på vanddamps fordeling er lav, benyttes vanddampshæmmere som membraner eller belægninger. De reducerer raten for bevægelse af vanddamp gennem en bygnings kuvert og forebygger lækage gennem kuvert. Flere lag af maling i eksisterende boligenheder fungerer allerede som dampspredningshæmmere. Tag Taget er mest udsat for miljømæssig påvirkning. For individuelle huse er det første kriterie der skal overvejes. Høj isoleringstykkelse er stærkt anbefalet. Herudover er der specielt v igtigt at observere høj lufttæthed. I modsat fald kan det medføre fugtskader, specielt i trækonstruktioner. Tagetage loft For isolering af loft i tagetage kan der benytttes isoleringsplader (mineraluld, skum...) eller magasiner (perlite, cellulose). Isolering anbringes på loftet og/eller mellem eksisterende bjælker. For at forebygge flow af kold luft omkring isoleringsmateriale skal samlinger undgås og isoleringsplader skal lægges med forskudte samlinger. Ved ujævne overflader med mange gennemføringer kan der benyttes magasiner af cellulose-flager eller perlite. Grøn tagisolering kan reducere kølingsbelastning på en bygning med 50% eller mere, men skal benyttes korrekt for at undgå vandlækager og nedbrydning af materialer, og vedligeholdelsesomkostninger skal medregnes. Kælderloft For at reducere varmetab fra kælder kan der fastgøres isoleringsplader til kælderloft. Ved ujævne eller buede lofter kan der fastgøres lufttætte stoffer der fungerer som luftkamre og danner et naturligt isoleringslag. Vinduer Moderne vinduer med varmeresistent glas byder på en markant reduktion af varmetab (ca. 40 til 70%). Dette er opnået ved et usynligt metallag (holder varme inde) og en fyldnig med inert gas mellem pladerne. Trelags isoleringsglas (Ug = 0,5 til 0,6 W/m²K) er tilgængelige på markedet og byder på ekstra reduktion af varmetab på 30% sammenlignet med tolags ruder og benyttes i vid udstrækning. Deres priser varierer og kan kraftigt øge budgettet for en renovering. Ikke kun U-værdien for glasset skal være kendt, men også værdien for hele vinduet påvirket af kvaliteten af rammen. Der findes højisoelerede rammer som passiv hus vindue. Hvis vinduesrammen er dækket med isolering op til 2 til 4 cm, kan der sikres en isolering næsten fri for termiske broer. Øverst til venstre i orange indikerer infiltration fra rulleskodder efetr isolering, Echirolles, Frankrig. Den nye trend er dobbelt vakuum ruder (Ug = 1,4 W/m²K), men de er stadig meget dyre. Kuvert lufttæthed Der skal være opmærksomhed på en god balance mellem energieffektivitet (lufttæthed og luftfornyelse) og sanitære betingelser. Lufttæthed (luftgennemtrængelighed eller lækagerate) for kuvert er et afgørende emne. Styring af påvirkninger fra: samlinger-væg, samlinger-gulv og loft-væg samlinger, samt ekspansionssamlinger, membraner, evakueringer, elektriske kabelføringer, rulleskodder m.m. skal sikres da de kan generere op til 50% overforbrug af varme i velisolerede boligenheder. Det er vigtigt at enhver tape eller forsegling der bruges fastholder høj fleksibilitet over tid for at sikre at de modstår bevægelser og høje og lave temperaturer gennem bygningens levetid,. De skal også fungere under betingelser med høj fugtighed. BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 17

18 Tekniske installationer Ventilation Central mekanisk ventilation bruger en ventilator der flytter luft fra de mest belastede lokaler (køkken, bad og toilet) via et rørsystem til udledning. Resutatet er et let undertryk i bygningen, der medfører at filtreret udeluft til at strømme, via fødeventiler i ydervægge, til boligområder. Energibesparelser kan opnås ved valg af ventilator, uudlæedningsgrill og evt. styret eller CO 2 styret udledning. Hygro-justerbar ventilation og dobbelt flux ventilation er de mest almindeligt brugte ventilationssystemer og er bredt tilgængelige. Det første tillader energibesparelser gennem reduktion af luftflow (0,3 vol/h) men uden styring af indendørs luftkvalitet (dets reducerede flow kræver brug af indendørs materialer der er fri for flygtige organiske forbindelser og formaldehyder). Det andet tillader energibesparelser uden reduceret luftflow (0,54 vol/h) gennem varmegendannelse fra udledt luft. Nye løsninger er orienteret mod små decentrale anordninger, med simultan eller skiftende indblæsning og luftudledning som ventilation af et enkelt lokale. De kan integreres i vinduer uden at kræve ventilationsnetværk installeret i bestående boliger. Disse er endnu ikke frit tilgængelige. Energiproduktion og transformation træbearbejdning. Der findes flere typer biomasse varmesystemer, de mest almindelige er ovne der varierer fra værelsesovne på 1,5 kw op til omkring 12kW, og kedler > 25kW. Biomasse fyrede kedler kan integreres i eksisterende varmesystemer og er derfor et reelt alternativ ved renoveringsprojekter hvis de vælges korrekt (høj ydelse og lav partikelemission). Kondenserende kedler Kondenserende kedler er en videreudvikling af lavtemperaturskedler. De er mere energivenlige da de benytter to varmevekslere: en tager vanddamp 8varme gasser) produceret ved brænding af hydrogenindhold i brændstof til opvarmning af vand der strømmer tilbage fra radiatorer til kondenserende kedel, en optager varmen fra kondenseringsproces under køling af vanddamp der kondenseres til flydende vand. Effektiviteten af denne kondenseringsproces afhænger af temperaturen på vandet der flyder tilbage til kedlen. Systemdesign og installation er nøglen (længere kæde af distribution medfører koldere vand). Da kondensationskedler er en lavtemperatursanordning anbefales det pr. dekret i mange europæiske lande ved renovering / rekonstruktion. 50 elektriske kw motor administreret af sociale boligselskabers forening Rödelheim, Frankfurt, Tyskland. Der findes flere uafhængige energiforsyningsenheder der kan installeres i bygninger og huse for opvarmning og varmt brugsvand (DHW). Cogen motor 5 electrical kw SENERTEC Dachs maskine, Frankfurt, Tyskland. Opvarmning Biomasse opvarmning Biomasse er en vedvarende energikilde med lav kulstof og producerer en brøkdel af kulstof emissioner af fossile bændstoffer hvis håndteret korrekt. Der kan benyttes et bredt udvalg af biomasse brændstoffer: træ, eneriafgrøder, landbrugs, fødevare og industrielle restprodukter. Mest almindelig for mindre varmesystemer er træpiller og spåner fra Micro CHP, source CASH Utrecht, Holland. CHP motor 611 elektriske kw, 800 termal kw effekt gasmotor for distrikts varmenetværk, Sossenheim, Frankfurt, Tyskland. 18 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

19 Passive og aktive solfanger varmesystemer Disse solvarmesystemer med luftvarmeoptagere (med eller uden glas) eller med væskeoptagere, kan være > 25 gange mere omkostnings-effektive end elektriske solfangersystemer. Evakueret rør solfanger monteret på tag eller anden struktur skal have en høj ydelse så der kan opnås høje temperaturer selv under kolde betingelser udendørs. Elektriske varmepumper En varmepumpe kan levere varme elle rkøling ved at flytte varme fra en naturlig kilde - med den højeste temperatur (udendørs luft, jord, grundvand, vandmasse, med konstant temperatur fra 5-10 C), til en heat sink ved laveste temperatur. For at fastholde termodynamiske cyklus skal varmepumpen bruge elektricitet fra elektrisk eller gasmotor, eller fra vedvarende kilder. Mest omkostningseffektiv er luft / vand varmepumper, men disse bivalente systemer er mindre effektive. Luftkilde varmepumper er mindst effektive men kans tadig bruges på steder med lavt energiforbrug. De har den ulempe at høj udendørs temperaturdifferentiale medfører lavere effektivitet. Geotermale varmepumper har typisk højere effektivitet da de trækker varme fra grundvand der holder en relativt konstant temperatur hele året, men er dyrere da de kræver udgravning. En ydelseskoefficiens på COP > 4 skal vælges (for 1kWh af elektricitet forbrugt, 4kWh varme produceres). De mest effektive systemer har en COP på 7. Deress kapacitet skal matche opvarmnningsog nedkølingskravene unden at være underdimensioneret (risiko for utilstrækkelig køling), eller overdimensioneret (risiko for ukorrekt affugtning). De fleste varmepumper skal bruge en ekstern varmekilde til dækning af spidsbelastninger (kolde dage m.m.) Intelligente varmepumper (som Syd Energi enheder installeret i Sønderbord, Danmark) med en styreenhed der indhenter vejrdata, husholdningsforbrug og el-priser, producerer varme når priser er lave og leverer varme gennem deres varmelagringsanordning under spidsbelastninger. Co-genererende enheder Kombineret varme og el (CHP) Co-genererende enheder (kombineret varme og el - CHP), genererer varme og elektricitet samtidig, den resulterende varme fra produktionen af elektricitet eller omvendt. Dette decentraliserede energiproduktionssystem undgår transport og reducerer kulaftryk. CHP sparer mere end 30% primær energi og CO 2 sammenlignet med en separat produktion af varme og el. Der findes forskellige løsninger fra mikro CHP (<36 elektriske kw, 1-5 elektriske kw) for enkeltfamiliehuse, 50 elektriske kw for beboelsesejendomme og op til flere elektriske kw varmenet for områder med socialt boligbyggeri. CHP enheder arbejder oftest på naturgas, men der er et bredt udvalg af biomasse brændstoffer der kan benyttes (biogas, træ, slam...), deres system er udviklet til at acceptere materiale med højt fugtindhold. Det skal bemærkes at CHP er bedst egnet til helårs behov for varme til at afbalancere behovet for elektricitet. District heating Cie., Grenoble, Frankrig. Distriktsopvarmning Flere og flere boligselskaber og ejere anvender distriktsopvarmning. I byen Echirolles (Frankrig) opvarmer den mere end 75% af solciale boliger. Dette system distribuerer varmt vand (eller damp) til tilsluttede bygninger og individuelle huse, gennem højisolerede flow og retur rør og en varmeveksler (substation) i hver bygning. Varmen er ofte hentet fra en forbrænding af fossile brændstoffer (olie / naturgas) eller biomasse, men enkeltkedel installation, eller geotermnisk opvarmning eller central solvarme kan også anvendes. Distriktsopvarmning undgår omkostninger til energi når baseret på biomasse eller genanvendelige energikilder og reducerer investeringer i husholdniger eller bygningers varmesystemer. Det kræver dog en initial investering og er derfor mindre attraktiv for områder der er lavt beboet. Med CHP har distriktsopvarmning Solar vandvarmesystem, Echirolles, Frankrig. District heating substation, Grenoble, Frankrig. Solar vandvarmesystem, Utrecht, Holland. BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 19

20 det laveste kulaftryk af noget varmesystem. I sig selv er distriktsopvarmning ca. 30% mere effektiv. Dog skal ejerskabsmonopoler medtages i overvejelserne. Varmt brugsvand (DHW) Solar vandopvarmnings systemer (SWH) De kan dække op til 2/3 af varmt brugsvand. Der findes enkle anordninger med en lagertank monteret over solfangere på taget lukketkoblet SWH). Andre har jord eller etagemonterede lagertanke. Om vinteren kan det være utilstrækkeligt med solvarme til levering af varmt vand. Ydelsen af et SWH system kan defineres ved dets solfraktion (modsvarende fraktion af en bygnings vandopvarmningskrav til opfyldelse) der afhænger af solkarakteristik for systemet, men også vandforbrugsmønster og solressource. Varmepumpe brugende udstødningsluft En integreret varmtvandspumpe der aktivt benytter op til 70% af energien fra udledningsluften (fra ventilationssystemer) til at sikre centralt varmt brugsvand hele året, uafhængigt af eksisterende varmesystem. Overvågning Overvågningsanordninger (f.eks. individuelle målere, checkmålere og digitale smartmeters) er nødvendige for at måle effekten af en renovering på energiforbruget, for at evaluere effekten af hver ny teknologisk og tekniks implementering, for at identificere mulige fejlfunktioner og opnå viden om beborenes adfærd med henblik på promovering af energibevarelsesforanstaltninger og fastholdelse af energiydelse for boligenheden. Instrumentering skal dog være let at anvende, en energi-baselinje skal være tilgængelig, data skal være troværdigt registreret og lagret, målevarigheder skal tilpasses til overvågningsobjektiv og prøvestørrelser og struktur skal være repræsentativ. Feedback fra måling skal være hurtig, klar og forståelig, og muliggøre handling og direkte oversættelse til omkostningsrelateret energiregning. Klar kommunikation er nødvendig. Visse tips for valg af energisystemr og teknologiske aspekter Udfør en undersøgelse af varmeenergibehovet (opvarmning og varmt brugsvand DHW). Se efter potentielle reduktioner i behov (gennem isolering, vandbesparelse ). Foretag en sammenligningskalkulation af forskellige varmesystemer (kun kedel, kedel og CHP, varmepumpe, biomasse varmesystemer -ovne, kedler...-distriktsopvarmning), sammenlignende ikke kun indkøbet, installation og vedligeholdelsesomkostninger, men brændstofafhængighed og emissioner (CO 2 og andre) - med opmærksomhed på priser for forskellige brændstoffers udvikling i fremtiden. Foretag en langsigtet års kalkulation. For at undgå løbende afgørelser bør sociale boligselskaber og husejere udforme en strukturel renoveringsplan hvor tekniske, sociale og økonomiske aspekter samt miljøaspekter er inkluderet. Den grå (skjulte) energi inkluderer energi der kræves for transport og genbrug af forskellige materialer / teknologi efter udstået levetid, skal medtages ved udvalget. NØGLEEMNER DISKUTTERET MELLEM CASH PARTNERE Certificering af materialer og bygninger, aspekter af energiydelsesmærkning, samt renoveringsmetoder, var nøgleemner der blev diskuteret under CASH temaseminar om teknologisk udvikling afholdt i Utrecht i januar Her er hovedfaktorerne identificeret: Certificering Certificering af materialer Selv om miljømæssige aspekter af produkter endnu ikke spiller en afgørende rolle i certificeringsprocessen for European Organisation for Technical Approval, findes der specialiserede databaser med validerede og mærkede byggematerialer baseret på livstidscyklus analyser (kulstofemission og energiforbrug for materialeproduktion, transport, genanvendelse...). Ikke alle nationale valideringer kommer frem til samme resultat, afhængig af forudsætninger for kalkulationer og forskelle på anvendelse af materialer. I Holland er et nationalt kalkulationssystem under udvikling, og samler mindst syv andre systemer i et. Certificering af bygninger Certificering af bygninger demonstrerer engagementet i energieffektivitet, bæredygtighed og indendørs miljøkvalitet. Det er ikke påkrævet, men giver en mulighed for at sikre at specifikke energieffektivitets (EE) mål er opfyldt. 20 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

21 Der findes ikke et standardiseret europæisk certificeringsværktøj men flere nationale certificeringsværktøjer. Nogle foreslåede integrerede kalkulatinsmetodologi inkluderende alle EE aspekter, som opvarmning, teknologisk køling og belysningsinstallationer, position og orientering af bygning, varmegendannelse m.m., og ikke kun graden af bygningens tekniske isolering. Visse anvendte i lande i CASH netværk er præsenteret herefter: GPR Building GPR Building er et ydelsesbaseret værktøj udviklet af Tilburg kommune og W/E Consultants i Holland. Målet med denne hurtige og let anvendte software er at øge bygningers kvalitet og reducere miljøbelastniger fra bygninger ved brug af fem indikatorer: Energi, miljø, sundhed, brugerkvalitet og langtidsværdi. Det tillader visualisering af effekten af hver måling for bæredygtighed og leverer opnået CO 2 reduktion. Aktuelt udvides GPR Building så det kan bruges internationalt. La Bruyère BBC niveau, renovering OPATB program, Echirolles, Frankrig. ITACA Protocol ITACA Instituttet (Federal Association of Italian Regions) i Italien, udviklede ITACA Protocol som et værktøj for certificering af offentlitge beboelsesejendomme. Anvendte indikatorer er: Sted, forbrug af ressourcer, miljøbelastninger, indendørs miljøkvalitet, kvalitet af service og socialt-økonomiske aspekter. Det hjælper til at levere en fælles baselinje for alle interesserede (bygnigsejere, byggefirmaer, designere og operatører i sektoren). Mens ITACA Protocol definerer strategiske retningslinjer og overvåger certificeringssystem, skal regioner og provinser definere deres egen procedure for certificering og akkrediteringssystemer og udstedelse af certifikater. Passive House Planning Package PHPP Kalkulation af energibalance for bygninger med meget lavt energiforbrug er en krævende opgave - eksisterende lovgivninger, standarder og præ-standarder mangler krævet præcision. Metoden der er udviklet af Passivhaus Institut i Darmstadt Tyskland er den mest anerkendte metode i Europa for kalkulation af designproces for passiv hus renovering. Energiydelsesmærker Under Europæisk Direktiv om energiydelse på bygninger (2002/91/ EF) for opnået energiydelse i bygninger, er medlemsstater ansvarlige for: fastlæggelse af minimumsstandarder for energiydelse på nye og eksisterende bygninger. For at overholde deres krav og fremme opnåelse af højenergi ydelsesniveauer, har lande udviklet serier af energiydelsesmærkninger (EPL). I mangel å en europæisk standard har de udviklet deres egne nationale standarder der ikke er direkte sammenlignelige. Dette er fordi landene inkluderer forskellige komponenter i bygningens totale tilladte energibudget (visse lande ignorerer f.eks. varmt brugsvand, udstyr, belysning eller blæsere), de styrer forskellige trin af energikæden (f.eks. netenergi krav, leveret energi elle rprimær energi) og har afvigende forudsætninger til systemeffektivitet (f.eks. kedler) og primære energifaktorer. Herudover er områder og volumener kalkuleret på forskellig måde i forskellige lande, hvilket komplicerer en enkel sammenligning af kravene der er normaliserede i relation til gulvareal eller facadeareal, som energiforbrug [kwh/m².år] eller lufttæthed. Klimabetingelser er også forskellige i de enkelte lande og regioner. Visse europæiske eksempler på EPL, baseret på reduktion af langtidsforbrug i bygninger er: Passivhaus, i Tyskland, med mindre end 15 kwh/m 2.år energiforbrug for opvarmning og det samme for køling, Low Energy Consumption Building (BBC), i Frankrig, for bygninger med primær energiforbrug på 50 kwh/m 2.år (niveau A) for nye bygninger og 80 kwh/m 2.år for renoverede bygninger eller Effinergie integrerende konceptet af lufttæthed. Initiativer som European EPLabel project foreslår at harmonisere disse rammer i offentlige bygninger på tværs af Europa. Mens niveauet for Passivhaus er opnåeligt ved renovering, skal spørgsmålet om levevis på grund af lufttæthed observeres. Renoveringsmetode Hvilke EE renoveringsmål skal opnås af sov ciale boligselskaber eller ejerforeninger eller private husejere og hvad skal metoden være: global eller trin for trin? Mens minimumsydelse er styret af europæisk direktiv, varierer specifikke mål der skal opnås gennem renovering fra land til land og er defneret af deres juridiske rammer der vil blive præsenteret i anden CASH miniguide. Med hensyn til metode, varierer svarene fra CASH partnere: Tatabanya (Hungary), foretrækker opnåelse af bedste tilgængelige og mest komplette bygningsenergi renovering fremfor en renovering rettet od lavere krav, da disse energiarbejder er lantidsinvesteringer og de uventede arbejder ofte udelades senere. BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 21

22 EKSEMPLER FRA PARTNERE Rhône-Alpes Regional Council (Frankrig), har udviklet (med vigtigste partnere) en trin for trin løsning for Rhône-Alpes region der koncentrerer sig om metoder (arbejdspakke) mere end målsætninger. Denne progressive metode der ikke fokuserer på at opnå BBC renoveringsniveau straks, men forblivende kompatibel med den, tillader sociale boligselskaber at investere i renoveringsarbejder selv om de ikke har økonomiske midler til at opnå disse høje mål. Echirolles (Frankrig), har indtil nu favoriseret den globale løsning med renoveringsintegrering af ale elementer i kuverten, energiprodktion og teknisk installation (f.eks: nylige Village 2 distrikt renoveringsprogram med nye og renoverede bygninger på BBC niveau). I den aktuelt svære økonomiske situation er værdierne i en trnvis metode dog under debat i Echirolles URBACT CASH Local Action Plan. Veringsmetode: Rhône-Alpes regionale råd renoveringsplan for socialt boligbyggeri Startende med udfordringen i nationale EE mål fastlagt i den ye franske miljølov Grenelle 2 for renoveringer i 2020 i Rhône-Alpes regionen med et energiforbrugsniveau på <150kWh/m²/ year), har CASH partner Rhône-Alpes Regional Council (RARC) anvendt en ambitiøs regional energirenoveringsplan for socialt boligbyggeri, både offentligt og privat, for perioden Denne plan der er baseret på regionale partnerskab mellem RARC, det franske agentur for energiog miljøstyring (ADEME) og regionale foreninger for sociale boligselskaber (ARRA-HLM), vil levere teknisk assistance og financiel støtte til offentlige sociale boligselskaber og ejerforeninger. Objektiver for denne plan er at generalisere målet for høj energiydelse og udvikle en projektstyring der integrerer en multikriterie metode (arkitektur, ventilation, komfort, øko-materialer m.m.). Energikrav er opsat så fleksibilitet og kapacitet for tilpasning er garanteret for operatører. Der er derfor 2 metoder der deler et fælles mål på en minimum energibesparelse på 35%: 1. en trin for trin løsning der når mindst et niveau <150kWH/ m²/år, baseret på tekniske løsninger eller arbejdspakker kompatible med lavenergi bygningers standard (BBC niveau <80kWh/ m²/år), der ikke vil påvirke fremtidigt energibesparelsespotentiale. Der er givet prioritet til kuvert/skal (mindst to arbejder), med sikkerhed for opnåelse (f.eks. minimum termisk modstand) og en teknisk konsistens (f.eks. påkrævet arbejde på ventilation hvis arbejdsprogram inkluderer udskiftning afvinduer); 2. en global metode der opnår BBC lavenergi forbrugsniveau (<80 kwh/m²/år) og opnår Fransk mærkning BBC Effinergie Renovation. Det er en progressiv plan, med en pilotdrift det første år (2011) på hvis basis det næste to års aktiviteter vil blive revideret og optimeret. Rhône-Alpes eksemplet viser at høje mål kan føre til nye arbejdsmetoder og udvikling og implementering af nye teknologier. For yderligere information om tekniske krav, se Slingsværktøjer: renovation in a portfolio strategy - Mitros Det hollandske boligselskab Mitros benytter en beslutningsmodel for sin portefølje, baseret på afkast af investering fra EE renovering. Det primære mål er ikke at minimere omkostninger, men at forsøge at øge værdien af porteføljen. Udover markedsværdi for bygninger, er det også udlejningsværdien og værdien af livskvalitet ( socialt udbytte ). Afkast af investering opnået gennem øgetlevetid og værdi for bygninger er også et ledelseskriterie. Afkastet fra renovering kan opsummeres som følger: At opstille sådan fremtidsorienterede kalkulationer stimulerer ejere, lejere og boligselskaber til at søge efter de seneste teknikker Vantaggi per gli inquilini: og teknologier for minore "costo dell'alloggio" energirenovering. Med clima migliore (salute) en sådan model kan der træffes en rationel afgørelse mellem Fortsat brug, Disposition, Renovering eller Nedrivning / genopbygning. maggiore comodità/sicurezza (benessere) Vantaggi per il proprietario dell'abitazione: estensione dello sfruttamento (diretto + indiretto) aumento dell'affitto (diretto) minore rischio di utilizzo futuro (diretto) incremento del valore (indiretto) 22 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

En svær fødsel men nu sker det!!

En svær fødsel men nu sker det!! En svær fødsel men nu sker det!! Komforthusene med 10 en -familie som passivhuse (2008) En`-familiehus i Ebeltoft (2007) Kollegium (Fruehøjgård) i Herning med 66 små lejligheder (2008) Hjortshøj bogruppe

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Tværvej 3 D 4700 Næstved BBR-nr.: 370-033461 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO GAS-PRO.dk IG gasfyr Så økonomisk kan komfort være GAS-PRO.dk Det ideelle gasfyr eksisterer Det ideelle gasfyr tilbyder høj komfort, et meget lavt energiforbrug og en attraktiv pris. Står disse ting øverst

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gothersgade 23 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-034582 Energikonsulent: Ing. Ib Borregaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Vmi-ingeniørfirma

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Maskinhus Vadgårdsvej 45 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. juni 2014 Til den 25. juni 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sibirien 7 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-024587 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss. Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.dk Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger,

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Labofaparken 20 4230 Skælskør Bygningens energimærke: Gyldig fra 27. november 2012 Til den 27. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere