BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER ET URBACT II PROJEKT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER ET URBACT II PROJEKT"

Transkript

1 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER ET URBACT II PROJEKT CASH projektet samler et netværk af 10 europæiske byer, koordineret af byen Echirolles (Frankrig) og fordelt over 9 lande: Bridgend-UK, Brindisi-IT, Rhône Alpes Regional Council-FR, Echirolles-FR, Frankfurt-DE, Les Mureaux-FR, Eordea-EL, Tatabanya-HU, Utrecht-NL, Yambol-BG. Formålet: at foreslå nye løsninger og fremme nye politikker i den Europæiske Union for energivenlig renovering af socialt boligbyggeri.

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING DEN POLITISKE KONTEKST I EU TEKNOLOGISK UDVIKLING JURIDISK RAMME FINANSIEL ENGINEERING BORGERINVOLVERING ENERGIPRODUKTION OG DISTRIBUTION SYSTEMISK PROJEKTLEDELSE CASH GUIDE konklusion Rådhuset i Echirolles hvor CASH netværket afholdt sit indledende møde i september Ansvarsfrasigelse: Forfatterne er alene ansvarlige for indholdet i denne rapport. Den genspejler ikke nødvendigvis EU's opfattelse eller holdning. BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 3

4

5 INDLEDNING ET URBACT II PROJEKT BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 5

6

7 En guide for integreret energieffektiv fornyelse af sociale boliger 1. Teknologiske udviklinger CASH (Cities Action for Sustainable Housing) er et netværk med 11 partnere (10 byer - Utrecht, Tatabanya, Sønderborg, Les Mureaux, Brindisi, Bridgend, Frankfurt, Yambol, Eordea, Echirolles - og en region Region Rhône-Alpes), som ledes af byen Echirolles i Frankrig. CASH projektets ambition er at foreslå nye løsninger og fremme nye politikker for bæredygtig renovering af sociale og billige boliger i den Europæiske Union. Netværket har organiseret lokale, tekniske seminarer og møder for at udveksle erfaringer og indsamle eksempler på God praksis om spørgsmål såsom juridisk ramme i forbindelse med nyindretning af sociale boliger, borgernes involvering, tekniske og finansielle aspekter vedrørende energieffektive investeringer. Teknologiske muligheder for energieffektiv renovering udvikles hurtigt. Tilgængelighed af teknikker er ikke en garanti at de altid vil blive brugt på den bedste og mest effektive måde. CASH partnerne er kommet med nogle forslag vedrørende energirenovering af sociale boliger i byer. Generel begrundelse: Enhver renoveringsplan omfatter valg af metode, mål, energikilder, tekniske installationer, anordninger og deres dimensionering. Den kræver også, at interessenter er involveret under hele processen. Renoveringsmetode, uanset om den er global eller trin for trin, er også et vigtigt punkt. Mange interesserede parter, specielt ejerforeninger og sociale boligselskaber, spørger ofte sig selv om de skal arbejde på en begrænset antal bygninger for at opnå forventet EE renoveringsgmål (80 kwh/ m².år) eller om de kun skal behandle nogle få komponenter (f.eks. isolering og vinduer eller energiforsyning og udstyr m.m.) over et stort antal bygninger. Der skal træffes en omhyggelig afgørelse for at overholde kommunale energireduktionsmål, tilgængelige finansielle ressourcer, andre retningslinjer der skal overholdes, samt tidshorisont mellem større renoveringsprojekter (gennemsnit på 20 til 30 år). Konkrete forslag: - Udfør en undersøgelse af varmeenergibehovet (opvarmning og varmt brugsvand DHW). - Se efter potentielle reduktioner i behov (gennem isolering, vandbesparelse ). - Foretag en sammenligningskalkulation af forskellige varmesystemer (kun kedel, kedel og CHP, varmepumpe, biomasse varmesystemer -ovne, kedler...-distriktsopvarmning), sammenlignende ikke kun indkøbet, installation og vedligeholdelsesomkostninger, men brændstofafhængighed og emissioner (CO 2 og andre) - med opmærksomhed på energiprisernes udvikling for fremtiden. - Foretag en langsigtet års kalkulation. For at undgå løbende afgørelser bør sociale boligselskaber og husejere udforme en strukturel renoveringsplan hvor tekniske, sociale og økonomiske aspekter samt miljøaspekter er inkluderet. Den grå (skjulte) energi inkluderer energi der kræves for transport og genbrug af forskellige materialer / teknologi efter udstået levetid, skal medtages. BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 7

8 2. Juridisk ramme Baseret på forhindringer, behov og aktiverende faktorer, har de identificeret anbefalinger for en effektis juridisk EE ramme, som anført i efterfølgende "Brindisi Manifesto". Generel begrundelse: Som nævnt i indledningen, findes der mange EU-lovtekster, som er gældende for renovering af sociale boliger i byer. Det drejer sig ikke alene om EU direktiver om energi eller regulering af strukturfonde, men for eksempel også om EU s Udbudsdirektiv eller nationale reguleringer af husleje. Byer og forvaltningsmyndigheder skal implementere denne lovgivning og indhente ekspertise om, hvordan de gør det positivt for lokale projekter. Konkrete forslag: - Opret lokale kompetenceklynger omkring grønne, sociale boliger. Der skal udvikles lokale klynger for hele forsyningskæden af energieffektiv renovering lige fra leverandør, planlæggere, arkitekter og montører til brugere. Det er muligt at udvikle kvalitetsstyring ved hjælp af energimærkning i en sådan klynge. - Flaksible mekanismer for leje skal tilpasses lokal kontekst (dårligt stillede bydele) og der bør sikres en form for beskyttelse mod lejestigninger for eksisterende sociale lejer. 3. Finansielle instrumenter For at forbedre finansieringsmuligheder for energieffektiv renovering i stor skala, har CASH foreslået en serie anbefalinger, der er præsenteret i Frankfurt resolutionen : Generel begrundelse: Det er blevet anslået at omkostningerne ved en omfattende energirenovering af en bolig er i gennemsnit Euro (i Frankrig). For at nå de etablere EU mål for CO 2 reduktion i boliger, skal anslået 70 til 180 millioner boligenheder i EU renoveres i henhold til standarder for lavt energiforbrug. Dette vil kræve fra til op mod mia Euro til energirenoveringsinvesteringer i boligsektoren inden 2050, hvilket repræsenterer ca. 27% af energiforbruget i EU. Hvordan kan det lade sig gøre? For at nå nationale og internationale mål for klima og energi, er der behov for flere midler og større bidrag fra Europa og nationale regeringer for alle husejere. Baseret på langsigtet planlægning, være bedre koordineret, ubureaukratisk og tilgængeligt for husejere. Konkrete forslag: - Nationale og regionale roterende fonde (støttet af ekstra gebyrer på leje eller energiregninger) kan være et vigtigt instrument, med præference for store, langsigtede projekter. - Der bør oprettes eller støttes en uafhængig tredjeparts administrativ enhed der organiserer tekniske, finansielle og organisatoriske aspekter og overvåger foranstaltningerne. Denne kan fungere som forbindelse mellem udlejere/ejere af boligenheder og lejere. Rollen kan påtages af lokal/regional fond eller energiservice/leveringsselskaber eller af lejerorganisationer. - For at implementere energiforbedringer på en integreret og optimal måde, bør der inkluderes foranstaltninger for reduktion af løbende omkostninger til vand, elektricitet og renovation - "den anden leje". - Europæiske midler som Europæisk regional udviklingsfond (ERDF) bør ikke kun benytttes for generelle energiforanstaltninger, men også være fokuseret på socialt boligbyggeri med en integreret adgang (energi, livsmiljø, vedligeholdelse og integration). 8 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

9 4. Borgerengagement Nøgleanbefalinger for en effektiv borgerinvolvering i energirenoveringsprocessen og i reduktion af energiforbrug er everet af CASH partnere gennem BRIDGEND RESOLUTIONEN: Generel begrundelse: Kombination af klimaændringer behøver ambitiøse politikker og bymæssige klimapolitikker kan kun væe effektive med borgerdeltagelse, af følgende årsager: Først og fremmest fordi der i boligsektoren kan der spares meget energi ikke kun ved tekniske foranstaltninger, men også ved adfærdsændringer. Studier har vist at ca. 10% af energien kan spares blot ved ændring af rutiner (slukning a lys, sænkning af temperatur m.m.). For det andet vil mange tekniske foranstaltninger være mindre effektive hvis der ikke sker en tilsvarende adfærdsændring. For det tredje er der en "investeringsadfærd". Valget om at investere i køb af energieffektive husholdningsapparater er afhængig af kendskabet og bevidstheden i offentligheden. Af disse tre årsager er borgernes deltagelse en afgørende og essentiel del af enhver klimaændringspolitik. Konkrete forslag: CASH partnerne giver følgende råd: Det er vigtigt at involvere borgerne i alle trin i en politik som f.eks.: - fra planlægingsfase og under alle trin i renoveringsprocessen for samlet udvikling af energirenovering for at sikre tilpasning af udstyr og systemer og korrekt funktion af energirenoverede bygninger - i samskabelse af planer med lejere ikke kun for forbedring af energiefektivitet i hjem, men for at forbedre borgeres sundhed og deres miljø i kvarterer for at overdrage ejerskab og bemyndige lejere til at inkludere energieffektive foranstaltninger og ændre deres adfærd - brug af en blanding af innovative værktøjer der favoriserer udvekslinger mellem alle deltagere, som uafhængige energirådgivere, oplærte chamipons, energiambassadører, oplært til at ændre adfærd og attitude og uddanne borgere til at indse fordelene ved energirigtig renovering. 5. Energiproduktion og distribution Hovedanbefalinger for effektiv energiproduktion og distributionssystemer for sociale boligselskaber leveres af CASH partnere gennem Sønderbord deklarationen: Generel begrundelse: Energieffektiv renovering behandler mikke kun tekniske aspekter som isolering, varme og ventilationssystemer, men også energikilder og deres distribution til boliger, med effekt på de omkostninger der betales af lejerne samt CO 2 udledninger. Hvordan renoveringen kan udføres, de tekniske muligheder og effektiviteten af foranstaltningerne er ofte relateret til energiformer og kilder der er tilgængelige for bygningen. Kulstofudledningen pr enhed af energi varirerer kraftigt mellem forskellige energiblandinger, og også omkostningerne pr energienhed. Derfor har CASH partnerne foreslået at bruge strategisk energiplanlægning for at vælge det mest egnede energiscenario til en bestemt by (f.eks. lavprisenergiscenario eller scenario med laveste energiindvirkning?) og de mest egnede energikilder. - Fossil energiforsyning er kkarakteriseret ved lav konstruktionsomkostning pr kwh og høje produktionsomkostninger, der repræsenterer variable energiomkostninger for slutbrugeren. Fossil energiforsyning er kendetegnet ved lave konstruktionsomkostninger og høje produktionsomkostninger pr. kwh, hvilket betyder variable energiomkostninger for slutbrugeren BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 9

10 Konkrete forslag: - Spredning på flere grønne energikilder er vigtig og bør støttes. - Grøn kombineret kraft-varme samgenerering skal fremmes, da den er fleksibel og effektiv for energiomdannelse. Grøn kombineret varmeeffekt bør opmuntres, fordi det er en fleksibel og effektiv metode til omdannelse af energi. Kraftvarmeproduktion tilbyder en strålende effektivitet og besparelse af udgifter (over 30 % af samlet primær energi sammenlignet med separate produktionsprocesser) og kan implementeres af energivirksomheder (kontraherende), sociale boligselskaber eller lejerorganisationer. - Lejerforeninger kan involveres i produktion og distribution af vedvarende energi, for at reducere transportledninger og faste omkostninger. - Europæiske direktiver og finansiering skal medtage, at sociale boligselskabers bebyggelser og områder med behov for modernisering kan være centre i lokale energiforsyningsnetværk, og herved levere bedre praktiske og økonomiske betingelser for implementering af samgererende enheder og omdannelse af fødning fra fossil til vedvarende energi. - Regioner bør bruge mere end 10 % af støtten fra deres Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til modernisering af energiproduktion forbundet med sociale boliger. 6. Social Housing Energy Efficient Renovation SHEER projektstyring CASH partnernes væsentlige anbefalinger for en effektiv energirenovering af sociale boliger findes i Yambol-deklarationen. Generel begrundelse: Under den s års implementeringsfase af CASH projektet blev flere emner med effekt på energirigtig renovering af socialt boligbyggeri behandlet, inklusive tekniske, juridiske, økonomiske, sociale og energiproduktionskomponenter. Det er dog væsentligt at sikre en fornuftig brug af disse komponenter gennem en passende deltagelse af de forskellige aktørgrupper inden for energirenovering og udvikling af synergier mellem disse grupper. En sådan optmering af udvikling og styring af et energirenoveringsprojekt for socialt boligbyggeri (SHEER) projekt skal bidrage til en øget effektivitet og reduceretomkostning ved SHEER handlinger der behandler lavindkomstlejere og/eller ejere, og som skal replikeres i større skala, med socialt boligbyggeri repræsenterende 12% af den europæiske boligmasse og 20% af CO 2 udlednmingen. Konkrete forslag: - Udvikle en ny model som sikrer en systemisk tilgang til SHEER projektet med integration af sociale, politiske, miljømæssige, juridiske og finansielle elementer og kompetencer. - Opsætning af uafhængig projetsyringsorgan specielt oprettet for projektet, med integration af vigtigste deltagere - Involvere så mange strategiske deltagere som muligt i planlægningen - Tage højde for de forskellige tidsplaner for deltagerne og sikre handlinger der afspejler de forskellige behov - energieffektivt, let at bruge, krævende lav vedligeholdelse, anvendelig i stor skala, med konkurrencedygtige priser - Matche finansieringsplaner til tidsrammer / rytme i projektet og tillade justeringer i henhold til projektets udvikling - Levere projektdetaljer til slutbrugere på forskellige stadier for at øge transparensen og forbedre den offentlige opfattelse 10 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

11 DEN POLITISKE KONTEKST I EU ET URBACT II PROJEKT BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 11

12 DEN POLITISKE KONTEKST I EU Byer forbruger mellem 60 til 80 % af hele verdens energiproduktion og i store træk den samme andel af CO 2 -udslip Den måde hvorpå byer vokser og fungerer har indflydelse på energiforespørgslen og dermed på emissioner af drivhusgasser. Livstil, rumlig form og tilgængelighed af offentlig transport, men også måden hvorpå boliger bliver bygget og brugt er af stor betydning. På baggrund af denne realitet har EU vedtaget et stort antal initiativer (lovtekster eller "bløde" foranstaltninger), som har en indflydelse på den måde, hvorpå byer kan bidrage til en afdæmpning af og en tilpasning til den globale klimaopvarmning. Boligbygninger, som i gennemsnit står for 40 % af energiforbruget og 30 % af CO 2 -udslippet i byer, er en væsentlig sektor at tage i betragtning, hvis byerne skal gennemgå den nødvendige energirevolution, der vil tillade en bedre afdæmpning af og tilpasning til klimaændring. Man kan dele EU-initiativerne på bolig- og energiområdet op i 2 kategorier: Initiativer, som pålægger nye standarder og dermed fremkalder omkostninger på kort sigt Initiativer, som hjælper byerne med at klare disse omkostninger på kort sigt Den første kategori består hovedsageligt af lovgivningen i forbindelse med bygningernes energieffektivitet og energimæssige ydeevne. Energieffektivitetsdirektivet (EED) vedtaget for nylig anses for at være et vigtigt skridt fremad for at nå målsætningen med en reduktion på 20 % af energiforbruget i EU i 2020 sammenlignet med Nogle af de vigtigste bestemmelser, som har indflydelse på boliger, er følgende: - Medlemsstaterne skal iværksætte en række bindende, fleksible foranstaltninger og opstille en national energieffektivitetsmålsætning - som skal svare til en energibesparelse på 20 % for EU i sin helhed i Energivirksomheder bedes om at reducere deres salg af energi til industrielle og private kunder med mindst 1,5 % hvert år; - En renoveringsrate på 3 % for offentlige bygninger, som er ejes og bruges af centralforvaltningen ; - En forpligtelse for alle EU-medlemsstater om at opstille en køreplan for atgøre hele bygningssektoren mere energieffektiv i 2050 (inklusiv erhvervsmæssige, offentlige og private boliger); - Det nye direktiv omfatter også ekstra foranstaltninger om energihøringer og energistyring for store virksomheder, cost-benefit analyse for opstilling af kombineret kraftvarmeanlæg og offentlig tilvejebringelse. - En artikel (art.15) henviser til de finansieringsmekanismer, der er blevet sat op for at opfylde de nye forpligtelser (især nationale energieffektivitetsfonde). Et andet direktiv har en direkte indvirkning på, hvordan boliger bliver bygget, renoveret og brugt: Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD-direktivet). EPBD-direktivet er det vigtigste lovgivningsinstrument på EU niveau for at opnå en energimæssig ydeevne i bygninger, som tager hensyn til udendørs klimatiske forhold og lokale forhold Hovedelementerne er: - Udvidelse af minimumskrav til alle nye og renoverede bygninger - Styrket energiattest (EPC) for en bygnings energimæssige ydeevne ved: Uafhængigt kontrolsystem for EPC'er Offentliggørelse af EPC'er i alle kommercielle meddelelser Udvidelse af visning (>500m2, 2015>250m2) - Metodologi for beregning af kostoptimale niveauer for minimumskrav for energimæssig ydeevne - Introduktion af næsten energineutrale bygninger (NZEB) for nnye bygninger i 2018 For at give en oversigt over iværksættelsen af disse 2 direktiver, har vi sat køreplanen op nedenfor (MS = Medlemsstater) Forslag til nyt Energieffektivitetsdirektiv (EED) EBDP ikrafttrædelse Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) Iværksættelse mellem 09/01/2013 og 09/07/2013 EED -National implementering Næsten energineutrale bygninger (NZEB) MS rapport om fremskridt NZEB Alle nye offentlige bygninger NZEB-MS rapport om fremskridt EPDB- National implementering Europæisk samarbejdsplatform NZEB- MS rapport om fremskridt vedr. elektricitet (EPED) EED- Ikrafttrædelse MS liste over foranstaltninger og instrumenter RES-Direktivet om vedvarende energikilder Minimum niveauer for RES EED Vurdering EPBD MS opdateret liste over foranstaltninger og instrumenter 2020 NZEB Alle nyrenoverede bygninger 12 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

13 Den anden kategori af EU initiativer på området med klimaændringer og boliger sigter til lovgivningen og "bløde" foranstaltninger, som forventes at hjælpe byerne med at klare de nye standarder i forbindelse med energieffektivitet. EU's strukturfonde hører ind under denne kategori, da de nye bestemmelser giver regionerne og byerne nye muligheder for at støtte sociale boliger, isæt på området med energieffektivitet. Der findes mindst 3 områder, hvor investering i boliger kan medfinansieres af den Europæiske Fond for Regionaludvikling: 1. Energieffektivitet Tidligere målsætning: 2 regioner (de mest udviklede EU regioner i EU) skal afsætte mindst 20 % af deres operationelle programmer til investering i støtte for at skifte over til lavkulstoføkonomi i alle sektorer. Der skal især foretages investeringer for at støtte energieffektivitet og brug af vedvarende energi i boligsektoren; derfor er der ikke mere noget loft for investering i energirenovering af boliger, hvilket betyder, at en region frit kan investere så meget EFRU, de ønsker, til energirenovering af boliger. Vi er nødt til at bemærke, at der henvises til boligsektoren helt generelt, hvilket betyder at alle slags boliger (inklusiv andelsboliger) kan opnå støtte. 2. Sociale infrastrukturer Europa-Kommissionen forudser muligheden for at investere i sociale boliger under 2 omstændigheder: (a) investering i sundhedsmæssige og sociale infrastrukturer, som bidrager til national, regional og lokal udvikling, hvilket reducerer uligheder i sundhedsstatus, og overgang fra institutionelle til fællesskabsbaserede tjenesteydelser; (b) fysisk og økonomisk regenerering af fattige by- og landsamfund. 3. Bymæssig udvikling Reguleringen understreger, at mindst 5 % af EFRU-kilder, som tildeles på et nationalt niveau, skal gives til integrerede handlinger for at fremme bæredygtig byudvikling, som overdrages til og styres direkte af byerne. It means that cities will manage at least 5% of the ERDF national pot directly to support urban development/renewal. Det betyder, at byerne vil direkte forvalte mindst 5 % af den nationale EFRU pulje for at støtte byudvikling/fornyelse. Desuden vil byerne have mulighed for at støtte pilotprojekter og undersøgelser for at teste innovative løsninger forbundet med bæredygtig byudvikling. Der findes derfor store muligheder for samarbejde mellem byerne og billige boligorganisationer. Den Europæiske Socialfond giver også nye muligheder for at få tildelt fondsmidler til initiativer i boligsektoren i forbindelse ned klimaændringer, eftersom den kan støtte overgangen til en klimaresistent, ressourceeffektiv og miljømæssigt bæredygtig økonomi med lave CO 2 -emissioner gennem reform af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, opkvalificering af arbejdsstyrken og skabelse af nye arbejdspladser på miljø- og energiområdet Ud over Strukturfonde er vi også nødt at nævne et blødt initiativ, der fungerer som en katalysator for byernes anstrengelser for at tage klare den energieffektive udfordring: Borgmesterpagten. Efter vedtagellsen i 2008 af EU's Klima- og energipakke, iværksatte Europa-Kommissionen Borgmesterpagten for at bifalde og støtte den indsats, som lokale myndigheder lægger for dagen med gennemførelsen af bæredygtige energipolitikker. For at omsætte deres politiske engagement til konkrete foranstaltninger og projekter, har Pagtens underskrivere blandt andet påtaget sig atudarbejde et oprindeligt CO 2 - regnskab og indgive en handlingsplan for bæredygtig energi i løbet af året efter deres underskrift med de væsentlige handlinger, som de planlægger at iværksætte. Ud over energibesparelser er resultaterne af underskrivernes handlinger mangfoldige: Oprettelse af kvalificerede og stabile arbejdspladser, som ikke risikerer at blive flyttet; sundere miljø og livskvalitet; øget økonomisk konkurrencedygtighed og større energiuafhængighed. På indeværende tidspunkt har over 4000 byer underskrevet Borgmesterpagten inklusiv de fleste af CASH partnerne. For at resumere den politiske kontekst kan vi sige, at byerne handler inden for rammerne af nye fælles aftalte begrænsninger i EU og også nye muligheder. CASH partnerbyerne har i løbet af projektet udviklet anbefalinger, som er henvendt til fondenes ledende myndigheder og mere generelt til EU's eslutningstagere, om hvordan man gør den bedste brug af EU muligheder på dette område. Disse anbefalinger præsenteres i følgende afsnit. 3 I skrivende stund var den nye lovgivning stadig genstand for forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet Der kan derfor blive foretaget mindre ændringer af det, der blev foreslået af Europa-Kommissionen. 4 pdf/2014/proposals/regulation/erdf/erdf_proposal_en.pdf 5 proposals/regulation/esf/esf_proposal_en.pdf BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 13

14 14 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

15 TEKNOLOGISK UDVIKLING ET URBACT II PROJEKT Hvad kan der gøres? Hvilken teknologi skal vi bruge? Hvilken energivenlig renovering skal vi benytte? Er certificering nødvendig? Er mærkning vigtig? BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 15

16 Indhold Indledning og emnebetyding OVERSIGT OVERSIGT BYGNINGENS KUVERT KUVERT LUFTTÆTHED TEKNISKE INSTALLATIONER Ventilation ENERGIPRODUKTION OG TRANSFORMATION Opvarmning Varmt brugsvand (DHW) OVERVÅGNING NOGLE TIPS FOR VALG AF ENERGISYSTEM OG TEKNOLOGISKE ASPEKTER NØGLEEMNER DISKUTERET CERTIFICERING ENERGIYDELSESMÆRKNING RENOVERINGSMETODE EKSEMPLER 22 RENOVERINGSMETODE: RHONE-ALPES REGIONALE RÅD ENERGIRENOVERINGSPLAN FOR SOCIALT BOLIGBYGGERI AFGØRELSESVÆRKTØJER: RENOVERING I EN PORTFOLIO STRATEGI MITROS SHARED ENERGY SKILL CENTER LES MUREAUX KONKLUSION LÆR MERE Et netværk af 11 europæiske byer og regioner involveret i European URBACT Cities Action for Sustainable Housing CASH projekt, underledelse af Echirolles by (Frankrig), arbejder med temaer for energieffektivitet (EE) og bæredygtig renovering af socialt boligbyggeri. I projektet analyseres aspekter af teknologisk udvikling, juridiske rammer, financiel engineering, borgerinvolvering, energiproduktion og projektledelse under tematiske seminarer. Hver fører til produktion af en miniguide der præsenterer emnets type, nøgleemner, råd med tilknyttede erfaringer i partnerbyer og kilder til information. Denne udgave dækker temaet teknologisk udvikling og er den første en serie på 6 miniguider. Hvilken teknologi skal vi bruge? Hvilken renoveringsmetode skal vi benytte? Er certificering nødvendig? Er mærkning vigtig? Denne miniguide om teknologisk udvikling hjælper til at pointere: nøgleelementer der skal fokuseres på (varmesystemer, isolering, ruder, ventilation...) ved renovering, samt renoveringstype og metoder, alle emner underlagt Europæisk direktiv2010/31 EU om energiydelse på bygninger. Dens formål er at yde en praktisk støtte til byer der er interesseret i at identificere effektive metoder til forbdret energiydelse på eksisterende byggeri. Det centrale mål med denne oversigt over vigtigste teknologiske udvikling og teknikker er at levere nøgleelementer til lokale myndigheder til overvejelse og valg ved planlægning af energirenovering. Den dækker: bygningens kuvert og kuvertens lufttæthed: tekniske installationer; energiproduktion og transformation: overvågning. Bygningens kuvert Energieffektiv (EE) materialer og værktøjer for vægge, tage, lofter og vinduer, er sammenfattet herefter: Vægge Effektiv isolering eller inerti er nøglen. Det mest almindelig er isolering af ydervægge. Isoleringspaneler er typisk fremstillet af polystyrenskum, men mineralfibre har langt bedre brandsikringsværdi (påkrævet ved høje bygninger). Naturlige isoleringsprodukter, som celluloseflager, træfibermåtter, hemp, fåreuld m.m. har ikke dårligere ydelse end de fabrikerede materialer. De er ofte langt bedre i relation til ydelse, levetid, og medfører derudover sundhedsmæssige forbedringer. De repræsenterer yderligere et lavere kul aftryk og grå energi og har en karakteristik der medfører beskyttelse mod kolde vintre og optimal varmebeskyttelse om sommeren. Hvis hulmure er til rådighed, kan de fyldes med isoleringsmaterialer som perlite. Den nyetrend er at fylde hulmure med gas (f.eks. CO 2 ) eller vacuum. Denne teknik er endnu ikke afprøvet: det er usikert om 16 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

17 fastholdelse af vakuum kan ske over tid, isolering kan ikke punkteres og dampmigrering over aluminiumsafdækning er stadig en ukendt faktor. Med hensyn til silica aerogel baseret isolering, er den kun tilgængelig i semi-transparent glas. Ventilerede gardinvægge er et alternativ til termiske isoleringspaneler. Det består af en understruktur (træ eller aluminiumsprofiler) fastgjort til ydermure, med isoleringsmateriale indsat mellem og et luftmellemrum for ventilation mellem isolering. Denne teknik hjælper til at forebygge fugt og mug. Intern isolering byder på et alternativ for huse med facader der er bevaringsværdige og er mindre dyrt end ekstern isolering. Ulemperne: dem reducerer boligareal, kræver ofte at beboere flytter midlertidigt og medføre øget risiko for fugtproblemer. Den nye trend er at bruge Ultra-letvægts porebeton. Udover lavere termisk ledeevne er dette materiale også hygroskopisk (fugtbuffer) og har lav vanddampsmodstand. Ved udførelse af vægisolering er det fundamentalt at styre fugtbalance og kondensation i vægge. Da effekten af termisk isolering på vanddamps fordeling er lav, benyttes vanddampshæmmere som membraner eller belægninger. De reducerer raten for bevægelse af vanddamp gennem en bygnings kuvert og forebygger lækage gennem kuvert. Flere lag af maling i eksisterende boligenheder fungerer allerede som dampspredningshæmmere. Tag Taget er mest udsat for miljømæssig påvirkning. For individuelle huse er det første kriterie der skal overvejes. Høj isoleringstykkelse er stærkt anbefalet. Herudover er der specielt v igtigt at observere høj lufttæthed. I modsat fald kan det medføre fugtskader, specielt i trækonstruktioner. Tagetage loft For isolering af loft i tagetage kan der benytttes isoleringsplader (mineraluld, skum...) eller magasiner (perlite, cellulose). Isolering anbringes på loftet og/eller mellem eksisterende bjælker. For at forebygge flow af kold luft omkring isoleringsmateriale skal samlinger undgås og isoleringsplader skal lægges med forskudte samlinger. Ved ujævne overflader med mange gennemføringer kan der benyttes magasiner af cellulose-flager eller perlite. Grøn tagisolering kan reducere kølingsbelastning på en bygning med 50% eller mere, men skal benyttes korrekt for at undgå vandlækager og nedbrydning af materialer, og vedligeholdelsesomkostninger skal medregnes. Kælderloft For at reducere varmetab fra kælder kan der fastgøres isoleringsplader til kælderloft. Ved ujævne eller buede lofter kan der fastgøres lufttætte stoffer der fungerer som luftkamre og danner et naturligt isoleringslag. Vinduer Moderne vinduer med varmeresistent glas byder på en markant reduktion af varmetab (ca. 40 til 70%). Dette er opnået ved et usynligt metallag (holder varme inde) og en fyldnig med inert gas mellem pladerne. Trelags isoleringsglas (Ug = 0,5 til 0,6 W/m²K) er tilgængelige på markedet og byder på ekstra reduktion af varmetab på 30% sammenlignet med tolags ruder og benyttes i vid udstrækning. Deres priser varierer og kan kraftigt øge budgettet for en renovering. Ikke kun U-værdien for glasset skal være kendt, men også værdien for hele vinduet påvirket af kvaliteten af rammen. Der findes højisoelerede rammer som passiv hus vindue. Hvis vinduesrammen er dækket med isolering op til 2 til 4 cm, kan der sikres en isolering næsten fri for termiske broer. Øverst til venstre i orange indikerer infiltration fra rulleskodder efetr isolering, Echirolles, Frankrig. Den nye trend er dobbelt vakuum ruder (Ug = 1,4 W/m²K), men de er stadig meget dyre. Kuvert lufttæthed Der skal være opmærksomhed på en god balance mellem energieffektivitet (lufttæthed og luftfornyelse) og sanitære betingelser. Lufttæthed (luftgennemtrængelighed eller lækagerate) for kuvert er et afgørende emne. Styring af påvirkninger fra: samlinger-væg, samlinger-gulv og loft-væg samlinger, samt ekspansionssamlinger, membraner, evakueringer, elektriske kabelføringer, rulleskodder m.m. skal sikres da de kan generere op til 50% overforbrug af varme i velisolerede boligenheder. Det er vigtigt at enhver tape eller forsegling der bruges fastholder høj fleksibilitet over tid for at sikre at de modstår bevægelser og høje og lave temperaturer gennem bygningens levetid,. De skal også fungere under betingelser med høj fugtighed. BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 17

18 Tekniske installationer Ventilation Central mekanisk ventilation bruger en ventilator der flytter luft fra de mest belastede lokaler (køkken, bad og toilet) via et rørsystem til udledning. Resutatet er et let undertryk i bygningen, der medfører at filtreret udeluft til at strømme, via fødeventiler i ydervægge, til boligområder. Energibesparelser kan opnås ved valg af ventilator, uudlæedningsgrill og evt. styret eller CO 2 styret udledning. Hygro-justerbar ventilation og dobbelt flux ventilation er de mest almindeligt brugte ventilationssystemer og er bredt tilgængelige. Det første tillader energibesparelser gennem reduktion af luftflow (0,3 vol/h) men uden styring af indendørs luftkvalitet (dets reducerede flow kræver brug af indendørs materialer der er fri for flygtige organiske forbindelser og formaldehyder). Det andet tillader energibesparelser uden reduceret luftflow (0,54 vol/h) gennem varmegendannelse fra udledt luft. Nye løsninger er orienteret mod små decentrale anordninger, med simultan eller skiftende indblæsning og luftudledning som ventilation af et enkelt lokale. De kan integreres i vinduer uden at kræve ventilationsnetværk installeret i bestående boliger. Disse er endnu ikke frit tilgængelige. Energiproduktion og transformation træbearbejdning. Der findes flere typer biomasse varmesystemer, de mest almindelige er ovne der varierer fra værelsesovne på 1,5 kw op til omkring 12kW, og kedler > 25kW. Biomasse fyrede kedler kan integreres i eksisterende varmesystemer og er derfor et reelt alternativ ved renoveringsprojekter hvis de vælges korrekt (høj ydelse og lav partikelemission). Kondenserende kedler Kondenserende kedler er en videreudvikling af lavtemperaturskedler. De er mere energivenlige da de benytter to varmevekslere: en tager vanddamp 8varme gasser) produceret ved brænding af hydrogenindhold i brændstof til opvarmning af vand der strømmer tilbage fra radiatorer til kondenserende kedel, en optager varmen fra kondenseringsproces under køling af vanddamp der kondenseres til flydende vand. Effektiviteten af denne kondenseringsproces afhænger af temperaturen på vandet der flyder tilbage til kedlen. Systemdesign og installation er nøglen (længere kæde af distribution medfører koldere vand). Da kondensationskedler er en lavtemperatursanordning anbefales det pr. dekret i mange europæiske lande ved renovering / rekonstruktion. 50 elektriske kw motor administreret af sociale boligselskabers forening Rödelheim, Frankfurt, Tyskland. Der findes flere uafhængige energiforsyningsenheder der kan installeres i bygninger og huse for opvarmning og varmt brugsvand (DHW). Cogen motor 5 electrical kw SENERTEC Dachs maskine, Frankfurt, Tyskland. Opvarmning Biomasse opvarmning Biomasse er en vedvarende energikilde med lav kulstof og producerer en brøkdel af kulstof emissioner af fossile bændstoffer hvis håndteret korrekt. Der kan benyttes et bredt udvalg af biomasse brændstoffer: træ, eneriafgrøder, landbrugs, fødevare og industrielle restprodukter. Mest almindelig for mindre varmesystemer er træpiller og spåner fra Micro CHP, source CASH Utrecht, Holland. CHP motor 611 elektriske kw, 800 termal kw effekt gasmotor for distrikts varmenetværk, Sossenheim, Frankfurt, Tyskland. 18 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

19 Passive og aktive solfanger varmesystemer Disse solvarmesystemer med luftvarmeoptagere (med eller uden glas) eller med væskeoptagere, kan være > 25 gange mere omkostnings-effektive end elektriske solfangersystemer. Evakueret rør solfanger monteret på tag eller anden struktur skal have en høj ydelse så der kan opnås høje temperaturer selv under kolde betingelser udendørs. Elektriske varmepumper En varmepumpe kan levere varme elle rkøling ved at flytte varme fra en naturlig kilde - med den højeste temperatur (udendørs luft, jord, grundvand, vandmasse, med konstant temperatur fra 5-10 C), til en heat sink ved laveste temperatur. For at fastholde termodynamiske cyklus skal varmepumpen bruge elektricitet fra elektrisk eller gasmotor, eller fra vedvarende kilder. Mest omkostningseffektiv er luft / vand varmepumper, men disse bivalente systemer er mindre effektive. Luftkilde varmepumper er mindst effektive men kans tadig bruges på steder med lavt energiforbrug. De har den ulempe at høj udendørs temperaturdifferentiale medfører lavere effektivitet. Geotermale varmepumper har typisk højere effektivitet da de trækker varme fra grundvand der holder en relativt konstant temperatur hele året, men er dyrere da de kræver udgravning. En ydelseskoefficiens på COP > 4 skal vælges (for 1kWh af elektricitet forbrugt, 4kWh varme produceres). De mest effektive systemer har en COP på 7. Deress kapacitet skal matche opvarmnningsog nedkølingskravene unden at være underdimensioneret (risiko for utilstrækkelig køling), eller overdimensioneret (risiko for ukorrekt affugtning). De fleste varmepumper skal bruge en ekstern varmekilde til dækning af spidsbelastninger (kolde dage m.m.) Intelligente varmepumper (som Syd Energi enheder installeret i Sønderbord, Danmark) med en styreenhed der indhenter vejrdata, husholdningsforbrug og el-priser, producerer varme når priser er lave og leverer varme gennem deres varmelagringsanordning under spidsbelastninger. Co-genererende enheder Kombineret varme og el (CHP) Co-genererende enheder (kombineret varme og el - CHP), genererer varme og elektricitet samtidig, den resulterende varme fra produktionen af elektricitet eller omvendt. Dette decentraliserede energiproduktionssystem undgår transport og reducerer kulaftryk. CHP sparer mere end 30% primær energi og CO 2 sammenlignet med en separat produktion af varme og el. Der findes forskellige løsninger fra mikro CHP (<36 elektriske kw, 1-5 elektriske kw) for enkeltfamiliehuse, 50 elektriske kw for beboelsesejendomme og op til flere elektriske kw varmenet for områder med socialt boligbyggeri. CHP enheder arbejder oftest på naturgas, men der er et bredt udvalg af biomasse brændstoffer der kan benyttes (biogas, træ, slam...), deres system er udviklet til at acceptere materiale med højt fugtindhold. Det skal bemærkes at CHP er bedst egnet til helårs behov for varme til at afbalancere behovet for elektricitet. District heating Cie., Grenoble, Frankrig. Distriktsopvarmning Flere og flere boligselskaber og ejere anvender distriktsopvarmning. I byen Echirolles (Frankrig) opvarmer den mere end 75% af solciale boliger. Dette system distribuerer varmt vand (eller damp) til tilsluttede bygninger og individuelle huse, gennem højisolerede flow og retur rør og en varmeveksler (substation) i hver bygning. Varmen er ofte hentet fra en forbrænding af fossile brændstoffer (olie / naturgas) eller biomasse, men enkeltkedel installation, eller geotermnisk opvarmning eller central solvarme kan også anvendes. Distriktsopvarmning undgår omkostninger til energi når baseret på biomasse eller genanvendelige energikilder og reducerer investeringer i husholdniger eller bygningers varmesystemer. Det kræver dog en initial investering og er derfor mindre attraktiv for områder der er lavt beboet. Med CHP har distriktsopvarmning Solar vandvarmesystem, Echirolles, Frankrig. District heating substation, Grenoble, Frankrig. Solar vandvarmesystem, Utrecht, Holland. BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 19

20 det laveste kulaftryk af noget varmesystem. I sig selv er distriktsopvarmning ca. 30% mere effektiv. Dog skal ejerskabsmonopoler medtages i overvejelserne. Varmt brugsvand (DHW) Solar vandopvarmnings systemer (SWH) De kan dække op til 2/3 af varmt brugsvand. Der findes enkle anordninger med en lagertank monteret over solfangere på taget lukketkoblet SWH). Andre har jord eller etagemonterede lagertanke. Om vinteren kan det være utilstrækkeligt med solvarme til levering af varmt vand. Ydelsen af et SWH system kan defineres ved dets solfraktion (modsvarende fraktion af en bygnings vandopvarmningskrav til opfyldelse) der afhænger af solkarakteristik for systemet, men også vandforbrugsmønster og solressource. Varmepumpe brugende udstødningsluft En integreret varmtvandspumpe der aktivt benytter op til 70% af energien fra udledningsluften (fra ventilationssystemer) til at sikre centralt varmt brugsvand hele året, uafhængigt af eksisterende varmesystem. Overvågning Overvågningsanordninger (f.eks. individuelle målere, checkmålere og digitale smartmeters) er nødvendige for at måle effekten af en renovering på energiforbruget, for at evaluere effekten af hver ny teknologisk og tekniks implementering, for at identificere mulige fejlfunktioner og opnå viden om beborenes adfærd med henblik på promovering af energibevarelsesforanstaltninger og fastholdelse af energiydelse for boligenheden. Instrumentering skal dog være let at anvende, en energi-baselinje skal være tilgængelig, data skal være troværdigt registreret og lagret, målevarigheder skal tilpasses til overvågningsobjektiv og prøvestørrelser og struktur skal være repræsentativ. Feedback fra måling skal være hurtig, klar og forståelig, og muliggøre handling og direkte oversættelse til omkostningsrelateret energiregning. Klar kommunikation er nødvendig. Visse tips for valg af energisystemr og teknologiske aspekter Udfør en undersøgelse af varmeenergibehovet (opvarmning og varmt brugsvand DHW). Se efter potentielle reduktioner i behov (gennem isolering, vandbesparelse ). Foretag en sammenligningskalkulation af forskellige varmesystemer (kun kedel, kedel og CHP, varmepumpe, biomasse varmesystemer -ovne, kedler...-distriktsopvarmning), sammenlignende ikke kun indkøbet, installation og vedligeholdelsesomkostninger, men brændstofafhængighed og emissioner (CO 2 og andre) - med opmærksomhed på priser for forskellige brændstoffers udvikling i fremtiden. Foretag en langsigtet års kalkulation. For at undgå løbende afgørelser bør sociale boligselskaber og husejere udforme en strukturel renoveringsplan hvor tekniske, sociale og økonomiske aspekter samt miljøaspekter er inkluderet. Den grå (skjulte) energi inkluderer energi der kræves for transport og genbrug af forskellige materialer / teknologi efter udstået levetid, skal medtages ved udvalget. NØGLEEMNER DISKUTTERET MELLEM CASH PARTNERE Certificering af materialer og bygninger, aspekter af energiydelsesmærkning, samt renoveringsmetoder, var nøgleemner der blev diskuteret under CASH temaseminar om teknologisk udvikling afholdt i Utrecht i januar Her er hovedfaktorerne identificeret: Certificering Certificering af materialer Selv om miljømæssige aspekter af produkter endnu ikke spiller en afgørende rolle i certificeringsprocessen for European Organisation for Technical Approval, findes der specialiserede databaser med validerede og mærkede byggematerialer baseret på livstidscyklus analyser (kulstofemission og energiforbrug for materialeproduktion, transport, genanvendelse...). Ikke alle nationale valideringer kommer frem til samme resultat, afhængig af forudsætninger for kalkulationer og forskelle på anvendelse af materialer. I Holland er et nationalt kalkulationssystem under udvikling, og samler mindst syv andre systemer i et. Certificering af bygninger Certificering af bygninger demonstrerer engagementet i energieffektivitet, bæredygtighed og indendørs miljøkvalitet. Det er ikke påkrævet, men giver en mulighed for at sikre at specifikke energieffektivitets (EE) mål er opfyldt. 20 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

21 Der findes ikke et standardiseret europæisk certificeringsværktøj men flere nationale certificeringsværktøjer. Nogle foreslåede integrerede kalkulatinsmetodologi inkluderende alle EE aspekter, som opvarmning, teknologisk køling og belysningsinstallationer, position og orientering af bygning, varmegendannelse m.m., og ikke kun graden af bygningens tekniske isolering. Visse anvendte i lande i CASH netværk er præsenteret herefter: GPR Building GPR Building er et ydelsesbaseret værktøj udviklet af Tilburg kommune og W/E Consultants i Holland. Målet med denne hurtige og let anvendte software er at øge bygningers kvalitet og reducere miljøbelastniger fra bygninger ved brug af fem indikatorer: Energi, miljø, sundhed, brugerkvalitet og langtidsværdi. Det tillader visualisering af effekten af hver måling for bæredygtighed og leverer opnået CO 2 reduktion. Aktuelt udvides GPR Building så det kan bruges internationalt. La Bruyère BBC niveau, renovering OPATB program, Echirolles, Frankrig. ITACA Protocol ITACA Instituttet (Federal Association of Italian Regions) i Italien, udviklede ITACA Protocol som et værktøj for certificering af offentlitge beboelsesejendomme. Anvendte indikatorer er: Sted, forbrug af ressourcer, miljøbelastninger, indendørs miljøkvalitet, kvalitet af service og socialt-økonomiske aspekter. Det hjælper til at levere en fælles baselinje for alle interesserede (bygnigsejere, byggefirmaer, designere og operatører i sektoren). Mens ITACA Protocol definerer strategiske retningslinjer og overvåger certificeringssystem, skal regioner og provinser definere deres egen procedure for certificering og akkrediteringssystemer og udstedelse af certifikater. Passive House Planning Package PHPP Kalkulation af energibalance for bygninger med meget lavt energiforbrug er en krævende opgave - eksisterende lovgivninger, standarder og præ-standarder mangler krævet præcision. Metoden der er udviklet af Passivhaus Institut i Darmstadt Tyskland er den mest anerkendte metode i Europa for kalkulation af designproces for passiv hus renovering. Energiydelsesmærker Under Europæisk Direktiv om energiydelse på bygninger (2002/91/ EF) for opnået energiydelse i bygninger, er medlemsstater ansvarlige for: fastlæggelse af minimumsstandarder for energiydelse på nye og eksisterende bygninger. For at overholde deres krav og fremme opnåelse af højenergi ydelsesniveauer, har lande udviklet serier af energiydelsesmærkninger (EPL). I mangel å en europæisk standard har de udviklet deres egne nationale standarder der ikke er direkte sammenlignelige. Dette er fordi landene inkluderer forskellige komponenter i bygningens totale tilladte energibudget (visse lande ignorerer f.eks. varmt brugsvand, udstyr, belysning eller blæsere), de styrer forskellige trin af energikæden (f.eks. netenergi krav, leveret energi elle rprimær energi) og har afvigende forudsætninger til systemeffektivitet (f.eks. kedler) og primære energifaktorer. Herudover er områder og volumener kalkuleret på forskellig måde i forskellige lande, hvilket komplicerer en enkel sammenligning af kravene der er normaliserede i relation til gulvareal eller facadeareal, som energiforbrug [kwh/m².år] eller lufttæthed. Klimabetingelser er også forskellige i de enkelte lande og regioner. Visse europæiske eksempler på EPL, baseret på reduktion af langtidsforbrug i bygninger er: Passivhaus, i Tyskland, med mindre end 15 kwh/m 2.år energiforbrug for opvarmning og det samme for køling, Low Energy Consumption Building (BBC), i Frankrig, for bygninger med primær energiforbrug på 50 kwh/m 2.år (niveau A) for nye bygninger og 80 kwh/m 2.år for renoverede bygninger eller Effinergie integrerende konceptet af lufttæthed. Initiativer som European EPLabel project foreslår at harmonisere disse rammer i offentlige bygninger på tværs af Europa. Mens niveauet for Passivhaus er opnåeligt ved renovering, skal spørgsmålet om levevis på grund af lufttæthed observeres. Renoveringsmetode Hvilke EE renoveringsmål skal opnås af sov ciale boligselskaber eller ejerforeninger eller private husejere og hvad skal metoden være: global eller trin for trin? Mens minimumsydelse er styret af europæisk direktiv, varierer specifikke mål der skal opnås gennem renovering fra land til land og er defneret af deres juridiske rammer der vil blive præsenteret i anden CASH miniguide. Med hensyn til metode, varierer svarene fra CASH partnere: Tatabanya (Hungary), foretrækker opnåelse af bedste tilgængelige og mest komplette bygningsenergi renovering fremfor en renovering rettet od lavere krav, da disse energiarbejder er lantidsinvesteringer og de uventede arbejder ofte udelades senere. BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER 21

22 EKSEMPLER FRA PARTNERE Rhône-Alpes Regional Council (Frankrig), har udviklet (med vigtigste partnere) en trin for trin løsning for Rhône-Alpes region der koncentrerer sig om metoder (arbejdspakke) mere end målsætninger. Denne progressive metode der ikke fokuserer på at opnå BBC renoveringsniveau straks, men forblivende kompatibel med den, tillader sociale boligselskaber at investere i renoveringsarbejder selv om de ikke har økonomiske midler til at opnå disse høje mål. Echirolles (Frankrig), har indtil nu favoriseret den globale løsning med renoveringsintegrering af ale elementer i kuverten, energiprodktion og teknisk installation (f.eks: nylige Village 2 distrikt renoveringsprogram med nye og renoverede bygninger på BBC niveau). I den aktuelt svære økonomiske situation er værdierne i en trnvis metode dog under debat i Echirolles URBACT CASH Local Action Plan. Veringsmetode: Rhône-Alpes regionale råd renoveringsplan for socialt boligbyggeri Startende med udfordringen i nationale EE mål fastlagt i den ye franske miljølov Grenelle 2 for renoveringer i 2020 i Rhône-Alpes regionen med et energiforbrugsniveau på <150kWh/m²/ year), har CASH partner Rhône-Alpes Regional Council (RARC) anvendt en ambitiøs regional energirenoveringsplan for socialt boligbyggeri, både offentligt og privat, for perioden Denne plan der er baseret på regionale partnerskab mellem RARC, det franske agentur for energiog miljøstyring (ADEME) og regionale foreninger for sociale boligselskaber (ARRA-HLM), vil levere teknisk assistance og financiel støtte til offentlige sociale boligselskaber og ejerforeninger. Objektiver for denne plan er at generalisere målet for høj energiydelse og udvikle en projektstyring der integrerer en multikriterie metode (arkitektur, ventilation, komfort, øko-materialer m.m.). Energikrav er opsat så fleksibilitet og kapacitet for tilpasning er garanteret for operatører. Der er derfor 2 metoder der deler et fælles mål på en minimum energibesparelse på 35%: 1. en trin for trin løsning der når mindst et niveau <150kWH/ m²/år, baseret på tekniske løsninger eller arbejdspakker kompatible med lavenergi bygningers standard (BBC niveau <80kWh/ m²/år), der ikke vil påvirke fremtidigt energibesparelsespotentiale. Der er givet prioritet til kuvert/skal (mindst to arbejder), med sikkerhed for opnåelse (f.eks. minimum termisk modstand) og en teknisk konsistens (f.eks. påkrævet arbejde på ventilation hvis arbejdsprogram inkluderer udskiftning afvinduer); 2. en global metode der opnår BBC lavenergi forbrugsniveau (<80 kwh/m²/år) og opnår Fransk mærkning BBC Effinergie Renovation. Det er en progressiv plan, med en pilotdrift det første år (2011) på hvis basis det næste to års aktiviteter vil blive revideret og optimeret. Rhône-Alpes eksemplet viser at høje mål kan føre til nye arbejdsmetoder og udvikling og implementering af nye teknologier. For yderligere information om tekniske krav, se Slingsværktøjer: renovation in a portfolio strategy - Mitros Det hollandske boligselskab Mitros benytter en beslutningsmodel for sin portefølje, baseret på afkast af investering fra EE renovering. Det primære mål er ikke at minimere omkostninger, men at forsøge at øge værdien af porteføljen. Udover markedsværdi for bygninger, er det også udlejningsværdien og værdien af livskvalitet ( socialt udbytte ). Afkast af investering opnået gennem øgetlevetid og værdi for bygninger er også et ledelseskriterie. Afkastet fra renovering kan opsummeres som følger: At opstille sådan fremtidsorienterede kalkulationer stimulerer ejere, lejere og boligselskaber til at søge efter de seneste teknikker Vantaggi per gli inquilini: og teknologier for minore "costo dell'alloggio" energirenovering. Med clima migliore (salute) en sådan model kan der træffes en rationel afgørelse mellem Fortsat brug, Disposition, Renovering eller Nedrivning / genopbygning. maggiore comodità/sicurezza (benessere) Vantaggi per il proprietario dell'abitazione: estensione dello sfruttamento (diretto + indiretto) aumento dell'affitto (diretto) minore rischio di utilizzo futuro (diretto) incremento del valore (indiretto) 22 BYERNES VEJLEDNING OM BÆREDYGTIGE BOLIGER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovgyden 2 Postnr./by: 5642 Millinge BBR-nr.: 430-008056 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere

1klik. Det har aldrig været lettere at installere ventilation. www.danfoss.com. Plug and Play

1klik. Det har aldrig været lettere at installere ventilation. www.danfoss.com. Plug and Play MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Det har aldrig været lettere at installere ventilation Tid er penge så derfor vil du sikkert sætte pris på, at indregulering og aflevering aldrig har været nemmere. Selv dimensionering

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hans Tausensgade 1 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-006644 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

En svær fødsel men nu sker det!!

En svær fødsel men nu sker det!! En svær fødsel men nu sker det!! Komforthusene med 10 en -familie som passivhuse (2008) En`-familiehus i Ebeltoft (2007) Kollegium (Fruehøjgård) i Herning med 66 små lejligheder (2008) Hjortshøj bogruppe

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kippingevej 25 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-016456 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsagervej 18 Postnr./by: 4874 Gedser BBR-nr.: 376-028928 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007

LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007 Erhvervs- og Byggestyrelsen og Dansk Bygningsinspektørforening LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007 Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til vandbaserede forsyningsanlæg

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til vandbaserede forsyningsanlæg RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 15. januar 2014 (OR. en) 5303/14 ENV 29 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 10. januar 2014 til: Komm. dok. nr.: D029990/02 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Skærpede regler for energieffektivitet i EU

Skærpede regler for energieffektivitet i EU Skærpede regler for energieffektivitet i EU Claus Bugge Garn Agenda Hvorfor fokus på energieffektivitet i EU? Hvilken rolle spiller bygninger? Nye Bygninger Det nemme tiltag Eksisterende bygninger Dyb

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO GAS-PRO.dk IG gasfyr Så økonomisk kan komfort være GAS-PRO.dk Det ideelle gasfyr eksisterer Det ideelle gasfyr tilbyder høj komfort, et meget lavt energiforbrug og en attraktiv pris. Står disse ting øverst

Læs mere

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udkast til betænkning (PE 309.055) Alejo Vidal-Quadras Roca Bygningers energimæssige ydeevne

EUROPA-PARLAMENTET. Udkast til betænkning (PE 309.055) Alejo Vidal-Quadras Roca Bygningers energimæssige ydeevne EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 22. november 2001 PE 309.055/25-50 ÆNDRINGSFORSLAG 25-50 Udkast til betænkning (PE 309.055)

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Fbbb temadag boligselskabet KAB d. 2. oktober 2012

Fbbb temadag boligselskabet KAB d. 2. oktober 2012 Peder Vejsig Pedersen, Director, M.Sc Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Denmark Tlf.: +45 44 66 00 99, mobile: +45 20 46 67 55, e mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Forslag

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Ryttermarken 4 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-025195-001 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere