Partikelfysikkens Hvad & Hvorfor
|
|
- Mikkel Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jagten på universets gåder Rejsen til det ukendte Standardmodellens herligheder Og dens vitale mangler Partikelfysikkens Hvad & Hvorfor Jørgen Beck Hansen Niels Bohr Institutet Marts 2016
2 Vores nuværende viden om partiklernes verden: Standard-Modellen Det repræsenterer en kæmpe intellektuel indsats i anden halvdel af det 20 ende århundrede Klassisk fysik (1687) Småt hurtigt Teorien er formuleret indenfor rammerne af Relativistisk Kvante- Felt-Teori Kvantemekanik (1913) Speciel Relativitetsteori (1905) Kvante-Felt-Teori (1940 s)
3 Partikelfysikkens paradigme: Foreningen af teorier Op gennem tiden er der sket en stadig forening af teorier Maxwell forenede elektricitet og magnetisme med sine berømte ligninger (1873)
4 Partikelfysikkens paradigme: Foreningen af teorier Op gennem tiden er der sket en stadig forening af teorier Dirac introducerede elektronteori (1926) Teoretisk arbejde af Feynman, Schwinger og Tomonga resulterede i en teori for elektroner og fotoner med meget præcise forudsigelser
5 Partikelfysikkens paradigme: Foreningen af teorier Op gennem tiden er der sket en stadig forening af teorier Opdagelsen af radioaktivt henfald Becquerel: uranium (1896) Marie og Pierre Curie: radium (1898)
6 Partikelfysikkens paradigme: Foreningen af teorier Op gennem tiden er der sket en stadig forening af teorier beta Energi: Beskrevet ved indførelsen af neutrinoen ν e n e - p +
7 Partikelfysikkens paradigme: Foreningen af teorier Op gennem tiden er der sket en stadig forening af teorier Glashow, Weinberg og Salam (1967/1968) beskrev hvorledes elektromagnetismen (formidlet af fotonen) og den svage kernekraft kunne forenes Dette krævede en teori, hvor den svage kernekraft blev formidlet af tre partikler: W +, W - og Z 0 Disse partikler blev observeret ved CERN i 1983
8 Partikelfysikkens paradigme: Foreningen af teorier Op gennem tiden er der sket en stadig forening af teorier Glashow, Weinberg og Salam (1967/1968) beskrev hvorledes elektromagnetismen (formidlet af fotonen) og den svage kernekraft kunne forenes Dette krævede en teori, hvor den svage kernekraft blev formidlet af tre partikler: W +, W - og Z 0 Disse partikler blev observeret ved CERN i 1983
9 Partikelfysikkens paradigme: Foreningen af teorier Op gennem tiden er der sket en stadig forening af teorier
10 Nye Typer af Stof Et væld af partikler er opdaget igennem tiden og mange flere! Fermilab: Bubble Chamber Photo Mere end 200 partikler Der må være et system
11 Standardmodellen: Det nye periodiske system Vores forståelse af universets opbygning og virkemåde på den mindste skala er idag samlet i partikelfysikkens Standardmodel Atomer består af protoner, neutroner og elektroner Leptoner Kvarker Protoner og neutroner Atomkerne Atom Vi har nu alle ingredienser til at opbygge vores verden! Hvem bad om det? Isidor I. Rabi (1936)
12 Partiklernes egenskaber Kvantetal Historisk bestemt ud fra reaktioner mellem partiklerne Elektrisk Ladning Baryontal (B) Strangeness (S) Charmness (C) Beauty (B ) Truth (T) Elektron-leptontal (L e ) Muon-leptontal (L μ ) Tau(on)-leptontal (L τ ) Nul for Leptoner Nul for kvarker Elektrisk ladning, Baryontal og alle Leptontal er bevaret i ALLE kendte vekselvirninger og processer Strangeness, Charm, Beauty og truth er IKKE bevaret i den svage vekselvirkning Anti-partiklerne har modsat fortegn!
13 Tilbage til: Zoo af nye partikler Kollisioner mellem elektroner og kerner i kosmiske stråler og ved partikel-acceleratorer startende i 1930 erne førte til opdagelsen af mange nye partikler Nogle var forudsagt; mange andre var uventede og mange flere Først regnede man dem alle for elementære Fra 1960 erne forklaring gennem Kvark-modellen
14 Kvarkmodellen Slutning af 1950 erne begyndelsen af 1960 erne Opdagelse af many nye partikler med meget kort levetid Langt over 100 partikler Kollektivt benævnt hadroner Tidligt indså man at disse nye partikler havde et mønster Pioner: π + (140 MeV) π - (140 MeV)π o (135 MeV) Kaoner: k + (496 MeV) k - (496 MeV) k o (498 MeV) Gell-Mann, Nakano og Nishijima: Partiklernes ladning kunne relateres til andre egenskaber (kvantetal)
15 Hadroner To klasser af hadroner tilladt i kvarkmodellen: BARYONER q1 q3 q2 Eksempler: proton uud ; neutron udd MESONER q q q q q q Eksempler: Pioner π Kaoner K su + ; ud K ; π sd ud K ; π 0 ( dd su uu)/ ; ; K 2 sd Anti-baryoner består tilsvarende af anti-kvarker Anti-mesoner får ombyttet kvark <-> anti-kvark Man har søgt efter andre mulige kombinationer indtil videre uden succes
16 Farveladning kvantetal For at passe med kvark modellen, er det nødvendigt med tre forskellige farveladninger, benævnt: Rød, Grøn og Blå Navnene angiver matematiske frihedsgrader og har INTET med synlige farver at gøre (men drager nytte af analogier fra farvelæren) Kvarker er bundet sammen i en proton (hadron), ved at udveksle en voldsom masse gluoner og skaber derved et farvefelt stærkt nok til at overvinde den elektriske frastødning mellem kvarkerne Protonen består af en gigantisk suppe af gluoner og ekstra (anti)- kvarker
17 Kvarkernes evige fangeskab Den stærke kraft bliver stærkere ved store afstande Partikler med farve-ladning kan derfor ikke isoleres Kvarker (og gluoner) derfor fængslede indeni hadroner Derfor ingen frie kvarker: Kvarker i hadroner udveksler gluoner Hvis en kvark trækkes væk fra sin nabo, strækkes farve-feltet mellem de to Tilsidste bliver energien i farvefeltet så stor at nye kvarkantikvark-par dannes i feltet
18 Kvarkernes evige fangeskab Den stærke kraft bliver stærkere ved store afstande Partikler med farve-ladning kan derfor ikke isoleres Kvarker (og Ikke gluoner) se en derfor kvark? fængslede Men er det indeni så ikke fup? hadroner Nej det er eksperimentelt bekræftet ud over enhver tvivl at protonen og andre hadroner Derfor består ingen af frie dele kvarker: med egenskaber magen til kvarkerne! Kvarker Ydermere i hadroner viser udveksler eksperimenterne at der er 3 farver! gluoner Hvis en kvark trækkes væk fra sin nabo, strækkes farve-feltet mellem de to Tilsidste bliver energien i farvefeltet så stor at nye kvarkantikvark-par dannes i feltet
19 Tilbage til kvarkmodellen Den stærke kraft kraften mellem farveladninger tillader kun farveløse frie partikler: BARYONER q1 q3 q2 RØD + GRØN + BLÅ = HVID ELLER FARVELØS MESONER q q q q q q GRØN + ANTIGRØN = FARVELØS RØD + ANTIRØD = FARVELØS BLÅ + ANTIBLÅ = FARVELØS Alle hadroner opdaget til dags dato er farveløse..
20 Standardmodellen: Hvad holder det sammen? Partiklerne er bundet sammen og vekselvirker via forskellige kræfter det sker gennem udveksling af kraftbærende partikler Leptoner Kvarker Komponenter og teori er i det store hele forstået Underliggende for al fysik, astronomi, kemi og liv! Næsten alt er testet med høj præcision gennem 40 år Tyngdekraften ignoreres, men tilskrives en uopdaget partikel: Gravitonen
21 Standardmodellen: Hvad holder det sammen? Partiklerne er bundet sammen og vekselvirker via forskellige kræfter det sker gennem udveksling af kraftbærende partikler Fermion 1 Leptoner Kvarker Fermion 2 Boson Komponenter og teori er i det store hele forstået Underliggende for al fysik, astronomi, kemi og liv! Næsten alt er testet med høj præcision gennem 40 år Tyngdekraften ignoreres, men tilskrives en uopdaget partikel: Gravitonen
22 Standardmodellen: Hvad holder det sammen? Partiklerne er bundet sammen og vekselvirker via forskellige kræfter det sker gennem udveksling af kraftbærende partikler e - Elektron e - Leptoner Kvarker e + γ Positron e + Komponenter og teori er i det store hele forstået Underliggende for al fysik, astronomi, kemi og liv! Næsten alt er testet med høj præcision gennem 40 år Tyngdekraften ignoreres, men tilskrives en uopdaget partikel: Gravitonen
23 Standardmodellen: Hvad holder det sammen? Partiklerne er bundet sammen og vekselvirker via forskellige kræfter det sker gennem udveksling af kraftbærende partikler Leptoner Kvarker Neutron u d d W - u d u ν e - Proton Komponenter og teori er i det store hele forstået Underliggende for al fysik, astronomi, kemi og liv! Næsten alt er testet med høj præcision gennem 40 år Tyngdekraften ignoreres, men tilskrives en uopdaget partikel: Gravitonen
24 Standardmodellen: Hvad holder det sammen? Partiklerne er bundet sammen og vekselvirker via forskellige kræfter det sker gennem udveksling af kraftbærende partikler Leptoner Kvarker Partiklerne har masse! [MeV] è Protonen vejer ca MeV Komponenter og teori er i det store hele forstået Underliggende for al fysik, astronomi, kemi og liv! Næsten alt er testet med høj præcision gennem 40 år Tyngdekraften ignoreres, men tilskrives en uopdaget partikel: Gravitonen
25 Hvad er masse? Ifølge teorien Standard-modellen kan partikler ikke have masse. Men det har de altså! Løsningen er Higgs-mekanismen: En fest med mange mennesker Holger Bech Nielsen kommer og prøver at komme til baren i den anden ende Folk stimler sammen om ham, og han får vanskeligere ved at komme frem; han har fået større masse p.g.a. vekselvirkning med omgivelserne Partikel På samme måde er hele universet fyldt med et energifelt: Higgs-feltet som giver partikler masse
26 Jagten på Higgs partiklen: Passer det med Standard Modellen? Status per 14. marts 2013 OK GODT Higgs partiklens masse passer rimeligt GODT med en Standard Model Higgspartikel s favorit-værdi!
27 Naturens mindste byggestene Ekstra forstørrelse? 50 μm x 25 tusinde 2 nm x 1 million Tyve per mm DNA Fem hundrede tusinde per mm x 2 tusinde Mikroskop Elektron mikroskop ATOMKERNER Fem hundrede milliarder per mm 2 fm < 1 am CELLER Partikelacceleratorer Kvarker Mere end en million milliarder per mm Partikelfysik er (NANO)2=ATTO-fysik!
28 Hvad ved vi om universet?hvad kan LHC vise os? Skabt ved ur-braget med ekstrem Universets historie Temperatur Stoftæthed Universet består af fundamentale byggestene Som studeres med partikelacceleratorer (i stedet for teleskoper) LHC er vores mikroskop til at se partiklernes verden Ældre.. Større Koldere mindre energi Og vores teleskop til universet en ti milliardedel af et sekund efter dets fødsel
29 Den Kosmiske forbindelse: Hvad ved vi om Fra Kvarker til Kosmos universet?hvad kan LHC vise os? Skabt ved ur-braget med ekstrem Universets historie Temperatur Stoftæthed Universet består af fundamentale byggestene Som studeres med partikelacceleratorer (i stedet for teleskoper) Alle de kendte (og ukendte) fundamentale partikler eksisterede i et kort øjeblik efter Big Bang. LHC er vores mikroskop til at se partiklernes verden Studiet af partikelkollisioner er som at kigge tilbage i tiden Ogfødsel. vores teleskop til og genskabe tilstanden i universet ved dets universet en ti milliardedel af et sekund efter dets fødsel Ældre.. Større Koldere mindre energi
30 Moderne partikelfysik i en nøddeskal?
31 Partikelfysikerens Værktøjskasse Hurtige partikler beskrives med Speciel relativitetsteori Små partikler beskrives med Invariant masse (hvilemasse) Kvantemekanik Anvendt speciel relativitetsteori og kvantemekanik! Plus en stor pose med nye partikler og begreber Resultatet er: Kvante-felt-teori
32 Den magiske ligning Heisenbergs usikkerhedsrelation Werner Heisenberg Jo mindre en partikel er Jo hurtigere bevæger den sig.. Giver os kvantemekanik og strengteori Endnu vigtigere: Hvad gør naturen der hvor vi ikke kan se? Naturens dybeste hemlighed hvor dybt kan vi se? Den intuitive forståelse af partikelfysik
33 Tak til: Louis de Broglie Partikler har også bølgenatur Den totale energi E og impuls p af en partikel, er relateret til frekvensen ν af den bølge forbundet med dets bevægelse via Plancks konstant E = hν; λ = h/p Dette er de Broglie s formel som også forudsiger bølgelængden forbundet med bevægelsen af en partikel med impuls p En partikel med impuls p er afbilledet som en bølge Prince de Broglie, En fri partikel med lineær impuls p Stof-bølge med de Broglie bølgelængde λ = h/p
34 Altså: Usikkerhedsrelation En radikal ide: En partikel er også en bølge Impulsen, p, bestemmer bølge-længden / frekvens! ( ) Δx Δx î Δpì Δp Kan ikke bruges til at forklare fejl i en fysik-rapport!
35 Radioaktivt henfald Naturens dybeste hemlighed kan lade sig gøre hvis t x E ħ/2 En partikel må gøre noget ulovligt (låne energi E) bare den er på plads igen i løbet af kort tid ( t) Vekselvirkninger er udveksling af virtuelle partikler Virtuelle partikler er specielle: Eksempel: En virtuel foton har m 2 0!
36 Feynman diagrammer R. Feynman udviklede en diagram teknik til at repræsentere processer i partikelfysik (1940+). Elektromagnetisk vertex à Vekselvirkning! Regler og betingelser Tid løber fra venstre mod højre En pil pegende mod højre indikerer en partikel mod venstre en antipartikel Hver gruppe af partikler har en separate stil For hvert vertex gælder: Bevaret: farveladning (kvarker/gluoner), elektrisk ladning, impuls, og angulær impuls Brudt: energi ( ) (virtuel) Rum Instantaneous space-time moving At rest Tid
37 Feynman Diagrammer Feynman diagrammer er en billedlig repræsentation af Sandsynligheder for partikelreaktioner Et feynman diagram angiver Amplitude-kvadrat / sandsynlighed (kvantemekanik) Feynman diagrammer og tilhørende regler gør beregninger nemme Eksempler: µ e - ν e ν µ or e + e - µ + µ - sammenstød. Feynman og hans diagrammer Hver linje og knude har en streng matematisk betydning for den endelige beregning. Regler og regneteknik er for komplicerede til dette kursus!
38 Slut? Higgs en er jo fundet? Nej! Mange fundamentale spørgsmål er ubesvaret Faktisk burde universet eller vi ikke eksistere! Problemer, Problemer, Problemer!
39 Hvor er alt anti-stoffet? Det kosmiske spejl virkede tilsyneladende ikke korrekt Stof og anti-stof burde være blevet skabt i lige store mængder Universet gemmer over en subtil forskel mellem stof og anti-stof Hvad er årsagen til denne forskel? Det er derfor vi OVERHOVEDET er her! Vi er skabt af det stof som blev til overs ved universets fødsel
40 Hvad er Mørkt stof? Normalt: Består af atomer Inkluderer stjerner, planeter, mennesker Mørkt Stof: Ukendt natur (ikke atomer) kunne være en tung fætter til fotonen: super-tungt LYS Se det ved at prøve at skabe det Mørkt energi: Endnu mere mærkeligt! Det accelererer universets udvidelse
41 Hvad er mørk energi? Mørk energi frastøder stof og dermed accelererer det universets udvidelse The Wilkinson Microwave Anisotropy Probe (WMAP) full-sky map
42 Er det nok at finde Higgs en? NEJ! à Kvanteeffekter er katastrofale for Higgs-partiklen! Fermion loop Stof Virtuelle Kvante -partikler Boson loop Kræfter èkorrektion til Higgs partiklen masse δm H Resultat i Standardmodellen m H + δm H??? ( ) GeV! Catch 22 Higgs-partiklen skal være let for at Standard modellen virker Men beregner vi Higgs-partiklens masse i Standard modellen bliver den (næsten) uendelig tung Stephen Hawking: We have not yet observed an elementary spin-0 (Higgs) particle, and I predict we never will.
43 Hvorfor er tyngdekraften så svag? Tyngdekraften mellem 2 elektroner er 42 størrelsesordener svagere end den elektriske kraft imellem dem = 1,000,000,000,000,000,000,00 0,000,000,000,000,000,000,0 00 Alle de andre kræfter har omkring den samme styrke som den elektriske kraft Der må være noget vi ikke har forstået Styrke Elektromagnetisk kraft Tyngdekraft Afstand
44 Einstein s drøm. eller mareridt? Foreningen af naturkræfterne hvorfor er de ikke lige stærke?? 10 2 GeV GeV GeV Stærk kernekraft Svag kernekraft Elektromagnetisme? Standardmodellen Energi Tyngdekraften Kvantegravitation Standardmodellen forklarer IKKE tyngdekraften Derfor VED vi at modellen ikke kan være den? endelige teori og noget nyt skal dukke op Standardmodel + Relativitetsteori =? Strengteori?
45 Strengteori Strengteori ser ud til at realisere Einsteins drøm om en konsistent teori for kvantegravitation og en forenet teori for alle kræfter og partikler Teorien Om Alting (TOE) Der skal være ekstra rumlige dimensioner En unik teori for kvantestrenge kræver 10 dimensioner Der skal være supersymmetri Strenge er MEGET SMÅ ca gange mindre end kvarker Vi kan ikke opdage strenge ved LHC àskal bruge en accelerator på størrelse med Mars bane Strengteori har inspireret til 2 teorier ved LHC m Vibrationer à Partikler Up-kvark Down-kvark electron
46 Hvad er Supersymmetri? Der er 2 klasser af partikler i naturen: Fermioner og bosoner. Fermioner er spin-1/2 partikler hvilket betyder at de SKAL følge Pauli s udelukkelsesprincip holder sig fra hinanden bor ALTID på eneværelser Bosoner er spin-0 eller spin-1 og elsker hinandens selskab bor i store fælles rum på vandrehjem Supersymmetri siger at for enhver fermion i naturen er der en boson og omvendt Men symmetrien er ikke perfekt: Supersymmetriske partikler er ikke set De må være tunge
47 Hvorfor Supersymmetri? Higgs-partiklens masse spartikler giver næsten samme bidrag Modsat fortegn! Higgs-partiklens masse bliver nu automatisk lille Men spartiklerne skal veje mindre end ca GeV Facit: δm H higgs higgs top higgs stop higgs LHC er perfekt til at opdage en masse SUSY partikler Spartikler kunne være mørkt stof Supersymmetri forbedrer kræfternes forening! Superstrengteori Teorien Om Alting kræver supersymmetri 1/α +SUSY Hit! Log 10 (µ / GeV)
48 Ekstra dimensioner - hovedideen Det traditionelle billede Det nye billede
49 Ekstra dimensioner er svære at visualisere Alternativt billede: ekstra dimensioner er for små til at kunne ses de er krøllet sammen og kompakte Personen på rebet ser kun én dimension: frem & tilbage. Myren ser to dimensioner: frem & tilbage rundt om cirklen
50 Problemet med tyngdekraften Svag? Løsningen på problemet med Higgspartiklens masse: Tyngdekraften er ikke svag è bevæger sig i ekstra dimensioner Facit: δm H 0 Modeller med Ekstra dimensioner har også ekstra partikler KK-partikler kunne være mørkt stof Ekstra dimensioner forbedrer kræfternes forening! Der findes modeller med ekstra dimensioner UDEN en Higgspartikel Kraftstyrke Hit! Tyngdekraft R Elektromagnetisme 1/m strong Afstand
51 Er verden supersymmetrisk? ATLAS scoretavle Ser ikke ud til det..
52 Har vi glemt en ekstra dimension? Ser ikke ud til det.. Ingen opdagelser ENDNU! * 1 TeV
53 At tænke sig Elektronen synes idag at være en udelelig elementarpartikel Men hvad sker der så hvis vi zoomer, Zoomer, ZOOMER, Og laver en mindre og mindre kasse omkring elektronen Tilsidst bliver kassen presset så lille at der opstår et sort hul Men hvad er så elektronen? Partikler, Partikler, Partikler
54 Not only is the universe stranger than we imagine, it is stranger than we can imagine. Sir Arthur Eddington There are more things in heaven and earth, Horatio, than are dreamt of in our philosophy. Shakespeare, Hamlet, act 1, sc. 5, l.
Standardmodellen og moderne fysik
Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?
Læs mereTillæg til partikelfysik (foreløbig)
Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Vekselvirkninger Hvordan afgør man, hvilken vekselvirkning, som gør sig gældende i en given reaktion? Gravitationsvekselvirkningen ser vi bort fra. Reaktionen Der skabes
Læs mereStandardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013
Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: alfin@alfin.dk www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder
Læs mereVelkommen til CERN. Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner. LHC ring: 27 km omkreds. LHCb CMS ATLAS ALICE. Jørn Dines Hansen 1
Velkommen til CERN LHCb CMS ATLAS Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner ALICE LHC ring: 27 km omkreds Jørn Dines Hansen 1 CERN blev grundlagt i 1954 af 12 europæiske lande. Science for Peace ~ 2300 staff
Læs mereModerne Fysik 8 Side 1 af 9 Partikelfysik og kosmologi
Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 I dag: Noget om det allermest fundamentale i naturen; nemlig naturens mindste byggesten og de fundamentale naturkræfter, som styrer al vekselvirkning mellem stof. Desuden skal
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereHolder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet
Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet Velkommen Om mig Kandidat i eksperimentel partikelfysik fra KU Laver Ph.D i
Læs mereSkriftlig Eksamen i Moderne Fysik
Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende
Læs mereSuperstrenge: I grove træk (1)
Superstrenge Superstrenge Superstrenge i grove træk Kendte ubesvarede spørgsmål Standard modellen Hvorfor superstrenge? Historik og teori Hvor er fysikken? Det sidste; M-branes Hvad forklarer strengteori?
Læs mereAtomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 Naturens byggesten
Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 I dag: Hvad er det for byggesten, som alt stof i naturen er opbygget af? [Elektrondiffraktion] Atomet O. 400 fvt. (Demokrit): Hvis stof sønderdeles i mindre
Læs mereJuly 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
Læs mereAcceleratorer og detektorer
Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet Acceleratorer og detektorer CERN, 16. marts 2016 Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet, København Naturens byggestene Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet
Læs mereG-2-eksperimentet den mest nøjagtige test af kvanteelektrodynamikken
G-2-eksperimentet den mest nøjagtige test af kvanteelektrodynamikken Af Bernhard Lind Schistad, Viborg Tekniske Gymnasium Målingen af myonens anomale magnetiske moment er en af de mest nøjagtige målinger,
Læs mereLHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas
LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas Af Mads Toudal Frandsen Mads Toudal Frandsen er PhD på NBI og SDU, hvor han arbejder på Theory and Phenomenology of the Standard Model and Beyond. E-mail: toudal@
Læs mereNaturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.
Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger
Læs mere24 Jagten på de ekstra dimensioner
Jagten på de ekstra dimensioner Af Jørgen Beck Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Idéen om ekstra dimensioner ud over vores, fra dagligdagen, velkendte fire dimensioner, har eksisteret
Læs merePå jagt efter Higgs-bosonen
På jagt efter Higgs-bosonen Af Stefania Xella, Niels Bohr Institutet Higgs-bosonen er den eneste partikel forudsagt af partikelfysikkens Standardmodel, som ikke er blevet observeret eksperimentelt endnu.
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereOm stof, atomer og partikler. Hans Buhl Steno Museet Aarhus Universitet
Om stof, atomer og partikler Hans Buhl Steno Museet Aarhus Universitet Hvad består alting af? Thales fra Milet (ca. 635-546 f.kr.) Alt er vand Første eks. på reduktionisme Fra mytisk til rationel verdensforståelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard
Læs mereTheory Danish (Denmark)
Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large
Læs mereTest af en simpel kvarkmodel for hadronmasser
Test af en simpel kvarkmodel for hadronmasser S. Holbek, A. Karlberg, S. Nissen & R. Viskinde 10. april 2008 Indhold 1 Introduktion 3 2 Teori 3 2.1 Standardmodellen 1.............................. 3 2.2
Læs mereFrie øvelser Fysik 3 Elementarpartiklers Henfald
Frie øvelser Fysik 3 Elementarpartiklers Henfald Alexander S Christensen Asger E. Grønnow Magnus E. Bøggild Peter D. Pedersen xkcd.com Københavns Universitet Forår 2010 Indhold 1 Indledning 2 2 Standardmodellen
Læs mereFYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET
FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT
Læs mereStoffers opbygning og egenskaber 2 Side 1 af 16 Elementarpartikler og partikel-bølge-dualiteten
Stoffers opbygning og egenskaber 2 Side 1 af 16 Sidste gang: Den specielle relativitetsteori. I dag: Atommodeller, partikelfamilier samt partikel-bølge-dualiteten og det heraf følgende kvantemekaniske
Læs mereRela2vitetsteori (iii)
Rela2vitetsteori (iii) Einstein roder rundt med rum og.d Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Udgangspunktet: Einsteins rela2vitetsprincip Einsteins postulater: 1. Alle iner*alsystemer er ligeværdige for udførelse
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereKvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900
Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereMørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse
Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse Mads Toudal Frandsen m.frandsen1@physics.ox.ac.uk NSFyn, SDU, 10 April, 2012! Outline! Introduction til universets sammensætning! Universet, mikroskopisk!
Læs mereModerne Fysik 3 Side 1 af 7 Kvantemekanikken
Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Indførelsen af kvantiseringsbegrebet for lysenergi (lysets energi bæres af udelelige fotoner med E = hν). I dag: Yderligere anvendelse af kvantiseringsbegrebet
Læs mereForventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie
Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger
Læs mere6 Elementarpartikler og kræfter
6 Elementarpartikler og kræfter Et af de første spørgsmål, jeg mindes at have spekuleret over som barn, var: Hvad er det alt sammen lavet af? Består vores verden af en forvirrende mangfoldighed af stoffer,
Læs mereDen specielle rela2vitetsteori
Den specielle rela2vitetsteori Einstein roder rundt med -d og rum Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Hvor hur2gt bevæger du dig netop nu?? 0 m/s i forhold 2l din stol 400 m/s i forhold 2l Jordens centrum
Læs mereUniverset. Fra superstrenge til stjerner
Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: gsfya403 S13/14 Fysik B->A, STX
Undervisningsbeskrivelse for: gsfya403 S13/14 Fysik B->A, STX Fag: Fysik B->A, STX Niveau: A Institution: Københavns VUC - Sankt Petri Passage 1 (280103) Hold: Fysik B-A 4 uger Termin: August 2013 Uddannelse:
Læs merePartikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse
Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse Niels Bassler bassler@phys.au.dk Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Partikelacceleratorer p.1/24 Standardmodellen H O
Læs mereMads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er
Mads Toudal Frandsen frandsen@cp3- origins.net Mørkt Stof 4% Dark 73% energy Dark 23% ma)er Disposition! Ø Hvad er mørkt stof?! Astronomisk, partikelfysisk, astropartikelfysisk! Ø Hvorfor mørkt stof?!
Læs mereCERN og partikelfysikken Af Peter Hansen
CERN og partikelfysikken Af Peter Hansen CERNs fødsel I 2008 vil den største atomknuser, som verden endnu har set, begynde at kollidere protoner mod hinanden med hver en energi på 7 TeV, d.v.s. energien
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereLys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Læs mereKapitel 6. CERN og partikelfysikken. Af Peter Hansen. CERNs fødsel
Kapitel 6 CERN og partikelfysikken Af Peter Hansen CERNs fødsel I 2008 vil den største atomknuser, som verden endnu har set, begynde at kollidere protoner mod hinanden med hver en energi på 7 TeV, dvs.
Læs mereHeisenbergs Usikkerhedsrelationer Jacob Nielsen 1
Heisenbergs Usikkerhedsrelationer Jacob Nielsen 1 Werner Heisenberg (1901-76) viste i 1927, at partiklers bølgenatur har den vidtrækkende konsekvens, at det ikke på samme tid lader sig gøre, at fastlægge
Læs mereElementarpartikler. Om at finde orden i partikel Zoo
Elementarpartikler Om at finde orden i partikel Zoo Da man begyndte at kollidere partikler i accelleratorer, fandt man et hav af nye partikler. Først da kvarkerne blev fundet, var man nået til standardmodellen,
Læs mereAlt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereØvelse 2: Myonens levetid
Øvelse 2: Myonens levetid Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment (og,
Læs mereKernereaktioner. 1 Energi og masse
Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener
Læs mereMyonens Levetid. 6. december 2017
Myonens Levetid 6. december 2017 Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment
Læs mereMirakler og bevidsthed
Titel: Mirakler og bevidsthed Forfatter: Otte Krog Dato: 13. september 2018 Hjemmeside: www.ottokrog.dk/ Mirakler og bevidsthed Ideen om at det fysiske univers er halvdelen af eksistens, mens bevidsthed
Læs mereForløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels
Læs mereAtomets opdagelse (1-3)
(1-3) Tema: Atomet Fag: Kemi A+B+C, Fysik A+B+C Målgruppe: Ungdomsuddannelser QR-kode Fører til posten i mitcfu Tv-serie i 3 afsnit: DR2, 24.08.2009-26.08.2009, afsn.1/50min, afns.2/50min, afsn.3/50min
Læs mereZ 0 -bosonens Henfaldskanaler. Casper Drukier Andreas Hasseriis Kamstrup Peter Krogstrup Kim Georg Lind Pedersen
Z 0 -bosonens Henfaldskanaler Casper Drukier Andreas Hasseriis Kamstrup Peter Krogstrup Kim Georg Lind Pedersen 4. april 2005 Resumé I det følgende projekt bestemmes først forgreningsforholdet mellem Z
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereModerne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori
Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører
Læs mere1.x 2004 FYSIK Noter
1.x 004 FYSIK Noter De 4 naturkræfter Vi har set, hvordan Newtons. lov kan benyttes til at beregne bevægelsesændringen for en genstand med den træge masse m træg, når den påvirkes af kræfter, der svarer
Læs mereProgram 1. del. Kvantemekanikken. Newton s klassiske mekanik. Newton s klassiske mekanik
Kvantemekanikken Kvantemekanikken som fysisk teori Kvantemekanikkens filosofiske paradokser og paradoksale anvendelser. Program 1. del. Introduktion til klassisk fysik Niels Bohrs atom (1913) Kvantemekanikken
Læs merePartikelacceleratorer: egenskaber og funktion
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereOM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET?
38 5 OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET? Af JEFFREY HANGST PROFESSOR, PH.D. INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI, AARHUS UNIVERSITET MODTAGET STØTTE TIL SEMPER ARDENS-PROJEKTET: THE ALPHA-G
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereMørkt stof og mørk energi
Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele
Læs mereKvantecomputing. Maj, Klaus Mølmer
Kvantecomputing Maj, 2009 Klaus Mølmer Virkelighed Drøm: Intel Pentium Dual Core T4200-processor, 2,0 GHz, 3072 MB SDRAM. (250 GB harddisk) 5.060 kr Kvantecomputer Ukendt processor 1 khz er fint, 100 Hz
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereDa den berømte engelske
KVANTEFELTTEORI FRA EN OTTE SIDER LANG FORMEL TIL BAGSIDEN AF EN SERVIET Vores forståelse af vekselvirkninger på naturens mest fundamentale niveau bygger på drabelige beregninger inden for såkaldt kvantefeltteori.
Læs mereLærebogen i laboratoriet
Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,
Læs mereAtomers elektronstruktur I
Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereTechnicolor ved LHC. Mads T. Frandsen
Technicolor ved LHC Af er ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet og High Energy Physics Center, Syddansk Universitet. E-mail:toudal@ nbi. dk Resumé I denne artikel vil jeg beskrive Technicolor som
Læs mereLyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen FYSIKKEN
Læs mereTyngdekraft og kvanteteori
Tyngdekraft og kvanteteori Af N. Emil J. Bjerrum-Bohr, Niels Bohr Internationale Akademi & Discovery Center, Niels Bohr Institutet Den almene relativitetsteori kan formuleres som en effektiv feltteori.
Læs mereStjernernes død De lette
Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen
Læs mereAntistofteorien, en ny teori om universets skabelse.
Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Hvad er mørk energi? Big Bang har længe været en anerkendt model for universets skabelse. Den har imidlertid mange mangler. For at forklare universets
Læs mereFremtidige acceleratorer
Fremtidige acceleratorer Af Mogens Dam, Discovery Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Med Large Hadron Collider har CERN et banebrydende fysik-program, der strækker sig omkring to årtier
Læs mereThe Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Læs mereAtomare kvantegasser. Michael Budde. Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik
Atomare kvantegasser Når ultrakoldt bliver hot Michael Budde Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik Aarhus Universitet Plan for foredraget Hvad
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereAtomer og kvantefysik
PB/2x Febr. 2005 Atomer og kvantefysik af Per Brønserud Indhold: Kvantemekanik og atommodeller side 1 Elektronens bindingsenergier... 9 Appendiks I: Bølgefunktioner 12 Appendiks II: Prikdiagrammer af orbitaler
Læs mereLYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29
LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen
Læs mereEn lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/
Læs mereNoget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger. Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet
Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære
Læs mereTil at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.
I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik A Jørgen Ebbesen
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereOPGAVE I FYSIK 315. Introduktion. Partikelfysik historie CARSTEN FRIGAARD. Atommodeller, 1911
OPGVE I FYSIK 315 DET 20. ÅRHUNDREDES EKSPERIMENTLFYSIK HISTORIE BSERET PÅ RTIKLEN DETECTION OF THE FREE NTINEUTRINO F F. REINES, C.L. COWN, JR., F.B. HRRISON,.D. MCGUIRE OG H.W. KRUSE CRSTEN FRIGRD KØBENHVNS
Læs mereBig Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.
Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor
Læs mereEinsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse
Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereBottomonium (Υ) Partikelresonanser i myonparproduktion
D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Førsteårsprojekt nr. 213-27 Stefan Suadicani, Mathias Mikkelsen, Michael Spange Olsen Bottomonium (Υ)
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereBitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Læs mereStrålende eksperimenter 2 dele:
Strålende eksperimenter 2 dele: Relativitetsteori Lys-eksperimenter All the fifty years of conscious brooding have brought me no closer to the answer to the question, 'What are light quanta?' Of course
Læs mere