Partikelfysikkens Hvad & Hvorfor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Partikelfysikkens Hvad & Hvorfor"

Transkript

1 Jagten på universets gåder Rejsen til det ukendte Standardmodellens herligheder Og dens vitale mangler Partikelfysikkens Hvad & Hvorfor Jørgen Beck Hansen Niels Bohr Institutet Marts 2016

2 Vores nuværende viden om partiklernes verden: Standard-Modellen Det repræsenterer en kæmpe intellektuel indsats i anden halvdel af det 20 ende århundrede Klassisk fysik (1687) Småt hurtigt Teorien er formuleret indenfor rammerne af Relativistisk Kvante- Felt-Teori Kvantemekanik (1913) Speciel Relativitetsteori (1905) Kvante-Felt-Teori (1940 s)

3 Partikelfysikkens paradigme: Foreningen af teorier Op gennem tiden er der sket en stadig forening af teorier Maxwell forenede elektricitet og magnetisme med sine berømte ligninger (1873)

4 Partikelfysikkens paradigme: Foreningen af teorier Op gennem tiden er der sket en stadig forening af teorier Dirac introducerede elektronteori (1926) Teoretisk arbejde af Feynman, Schwinger og Tomonga resulterede i en teori for elektroner og fotoner med meget præcise forudsigelser

5 Partikelfysikkens paradigme: Foreningen af teorier Op gennem tiden er der sket en stadig forening af teorier Opdagelsen af radioaktivt henfald Becquerel: uranium (1896) Marie og Pierre Curie: radium (1898)

6 Partikelfysikkens paradigme: Foreningen af teorier Op gennem tiden er der sket en stadig forening af teorier beta Energi: Beskrevet ved indførelsen af neutrinoen ν e n e - p +

7 Partikelfysikkens paradigme: Foreningen af teorier Op gennem tiden er der sket en stadig forening af teorier Glashow, Weinberg og Salam (1967/1968) beskrev hvorledes elektromagnetismen (formidlet af fotonen) og den svage kernekraft kunne forenes Dette krævede en teori, hvor den svage kernekraft blev formidlet af tre partikler: W +, W - og Z 0 Disse partikler blev observeret ved CERN i 1983

8 Partikelfysikkens paradigme: Foreningen af teorier Op gennem tiden er der sket en stadig forening af teorier Glashow, Weinberg og Salam (1967/1968) beskrev hvorledes elektromagnetismen (formidlet af fotonen) og den svage kernekraft kunne forenes Dette krævede en teori, hvor den svage kernekraft blev formidlet af tre partikler: W +, W - og Z 0 Disse partikler blev observeret ved CERN i 1983

9 Partikelfysikkens paradigme: Foreningen af teorier Op gennem tiden er der sket en stadig forening af teorier

10 Nye Typer af Stof Et væld af partikler er opdaget igennem tiden og mange flere! Fermilab: Bubble Chamber Photo Mere end 200 partikler Der må være et system

11 Standardmodellen: Det nye periodiske system Vores forståelse af universets opbygning og virkemåde på den mindste skala er idag samlet i partikelfysikkens Standardmodel Atomer består af protoner, neutroner og elektroner Leptoner Kvarker Protoner og neutroner Atomkerne Atom Vi har nu alle ingredienser til at opbygge vores verden! Hvem bad om det? Isidor I. Rabi (1936)

12 Partiklernes egenskaber Kvantetal Historisk bestemt ud fra reaktioner mellem partiklerne Elektrisk Ladning Baryontal (B) Strangeness (S) Charmness (C) Beauty (B ) Truth (T) Elektron-leptontal (L e ) Muon-leptontal (L μ ) Tau(on)-leptontal (L τ ) Nul for Leptoner Nul for kvarker Elektrisk ladning, Baryontal og alle Leptontal er bevaret i ALLE kendte vekselvirninger og processer Strangeness, Charm, Beauty og truth er IKKE bevaret i den svage vekselvirkning Anti-partiklerne har modsat fortegn!

13 Tilbage til: Zoo af nye partikler Kollisioner mellem elektroner og kerner i kosmiske stråler og ved partikel-acceleratorer startende i 1930 erne førte til opdagelsen af mange nye partikler Nogle var forudsagt; mange andre var uventede og mange flere Først regnede man dem alle for elementære Fra 1960 erne forklaring gennem Kvark-modellen

14 Kvarkmodellen Slutning af 1950 erne begyndelsen af 1960 erne Opdagelse af many nye partikler med meget kort levetid Langt over 100 partikler Kollektivt benævnt hadroner Tidligt indså man at disse nye partikler havde et mønster Pioner: π + (140 MeV) π - (140 MeV)π o (135 MeV) Kaoner: k + (496 MeV) k - (496 MeV) k o (498 MeV) Gell-Mann, Nakano og Nishijima: Partiklernes ladning kunne relateres til andre egenskaber (kvantetal)

15 Hadroner To klasser af hadroner tilladt i kvarkmodellen: BARYONER q1 q3 q2 Eksempler: proton uud ; neutron udd MESONER q q q q q q Eksempler: Pioner π Kaoner K su + ; ud K ; π sd ud K ; π 0 ( dd su uu)/ ; ; K 2 sd Anti-baryoner består tilsvarende af anti-kvarker Anti-mesoner får ombyttet kvark <-> anti-kvark Man har søgt efter andre mulige kombinationer indtil videre uden succes

16 Farveladning kvantetal For at passe med kvark modellen, er det nødvendigt med tre forskellige farveladninger, benævnt: Rød, Grøn og Blå Navnene angiver matematiske frihedsgrader og har INTET med synlige farver at gøre (men drager nytte af analogier fra farvelæren) Kvarker er bundet sammen i en proton (hadron), ved at udveksle en voldsom masse gluoner og skaber derved et farvefelt stærkt nok til at overvinde den elektriske frastødning mellem kvarkerne Protonen består af en gigantisk suppe af gluoner og ekstra (anti)- kvarker

17 Kvarkernes evige fangeskab Den stærke kraft bliver stærkere ved store afstande Partikler med farve-ladning kan derfor ikke isoleres Kvarker (og gluoner) derfor fængslede indeni hadroner Derfor ingen frie kvarker: Kvarker i hadroner udveksler gluoner Hvis en kvark trækkes væk fra sin nabo, strækkes farve-feltet mellem de to Tilsidste bliver energien i farvefeltet så stor at nye kvarkantikvark-par dannes i feltet

18 Kvarkernes evige fangeskab Den stærke kraft bliver stærkere ved store afstande Partikler med farve-ladning kan derfor ikke isoleres Kvarker (og Ikke gluoner) se en derfor kvark? fængslede Men er det indeni så ikke fup? hadroner Nej det er eksperimentelt bekræftet ud over enhver tvivl at protonen og andre hadroner Derfor består ingen af frie dele kvarker: med egenskaber magen til kvarkerne! Kvarker Ydermere i hadroner viser udveksler eksperimenterne at der er 3 farver! gluoner Hvis en kvark trækkes væk fra sin nabo, strækkes farve-feltet mellem de to Tilsidste bliver energien i farvefeltet så stor at nye kvarkantikvark-par dannes i feltet

19 Tilbage til kvarkmodellen Den stærke kraft kraften mellem farveladninger tillader kun farveløse frie partikler: BARYONER q1 q3 q2 RØD + GRØN + BLÅ = HVID ELLER FARVELØS MESONER q q q q q q GRØN + ANTIGRØN = FARVELØS RØD + ANTIRØD = FARVELØS BLÅ + ANTIBLÅ = FARVELØS Alle hadroner opdaget til dags dato er farveløse..

20 Standardmodellen: Hvad holder det sammen? Partiklerne er bundet sammen og vekselvirker via forskellige kræfter det sker gennem udveksling af kraftbærende partikler Leptoner Kvarker Komponenter og teori er i det store hele forstået Underliggende for al fysik, astronomi, kemi og liv! Næsten alt er testet med høj præcision gennem 40 år Tyngdekraften ignoreres, men tilskrives en uopdaget partikel: Gravitonen

21 Standardmodellen: Hvad holder det sammen? Partiklerne er bundet sammen og vekselvirker via forskellige kræfter det sker gennem udveksling af kraftbærende partikler Fermion 1 Leptoner Kvarker Fermion 2 Boson Komponenter og teori er i det store hele forstået Underliggende for al fysik, astronomi, kemi og liv! Næsten alt er testet med høj præcision gennem 40 år Tyngdekraften ignoreres, men tilskrives en uopdaget partikel: Gravitonen

22 Standardmodellen: Hvad holder det sammen? Partiklerne er bundet sammen og vekselvirker via forskellige kræfter det sker gennem udveksling af kraftbærende partikler e - Elektron e - Leptoner Kvarker e + γ Positron e + Komponenter og teori er i det store hele forstået Underliggende for al fysik, astronomi, kemi og liv! Næsten alt er testet med høj præcision gennem 40 år Tyngdekraften ignoreres, men tilskrives en uopdaget partikel: Gravitonen

23 Standardmodellen: Hvad holder det sammen? Partiklerne er bundet sammen og vekselvirker via forskellige kræfter det sker gennem udveksling af kraftbærende partikler Leptoner Kvarker Neutron u d d W - u d u ν e - Proton Komponenter og teori er i det store hele forstået Underliggende for al fysik, astronomi, kemi og liv! Næsten alt er testet med høj præcision gennem 40 år Tyngdekraften ignoreres, men tilskrives en uopdaget partikel: Gravitonen

24 Standardmodellen: Hvad holder det sammen? Partiklerne er bundet sammen og vekselvirker via forskellige kræfter det sker gennem udveksling af kraftbærende partikler Leptoner Kvarker Partiklerne har masse! [MeV] è Protonen vejer ca MeV Komponenter og teori er i det store hele forstået Underliggende for al fysik, astronomi, kemi og liv! Næsten alt er testet med høj præcision gennem 40 år Tyngdekraften ignoreres, men tilskrives en uopdaget partikel: Gravitonen

25 Hvad er masse? Ifølge teorien Standard-modellen kan partikler ikke have masse. Men det har de altså! Løsningen er Higgs-mekanismen: En fest med mange mennesker Holger Bech Nielsen kommer og prøver at komme til baren i den anden ende Folk stimler sammen om ham, og han får vanskeligere ved at komme frem; han har fået større masse p.g.a. vekselvirkning med omgivelserne Partikel På samme måde er hele universet fyldt med et energifelt: Higgs-feltet som giver partikler masse

26 Jagten på Higgs partiklen: Passer det med Standard Modellen? Status per 14. marts 2013 OK GODT Higgs partiklens masse passer rimeligt GODT med en Standard Model Higgspartikel s favorit-værdi!

27 Naturens mindste byggestene Ekstra forstørrelse? 50 μm x 25 tusinde 2 nm x 1 million Tyve per mm DNA Fem hundrede tusinde per mm x 2 tusinde Mikroskop Elektron mikroskop ATOMKERNER Fem hundrede milliarder per mm 2 fm < 1 am CELLER Partikelacceleratorer Kvarker Mere end en million milliarder per mm Partikelfysik er (NANO)2=ATTO-fysik!

28 Hvad ved vi om universet?hvad kan LHC vise os? Skabt ved ur-braget med ekstrem Universets historie Temperatur Stoftæthed Universet består af fundamentale byggestene Som studeres med partikelacceleratorer (i stedet for teleskoper) LHC er vores mikroskop til at se partiklernes verden Ældre.. Større Koldere mindre energi Og vores teleskop til universet en ti milliardedel af et sekund efter dets fødsel

29 Den Kosmiske forbindelse: Hvad ved vi om Fra Kvarker til Kosmos universet?hvad kan LHC vise os? Skabt ved ur-braget med ekstrem Universets historie Temperatur Stoftæthed Universet består af fundamentale byggestene Som studeres med partikelacceleratorer (i stedet for teleskoper) Alle de kendte (og ukendte) fundamentale partikler eksisterede i et kort øjeblik efter Big Bang. LHC er vores mikroskop til at se partiklernes verden Studiet af partikelkollisioner er som at kigge tilbage i tiden Ogfødsel. vores teleskop til og genskabe tilstanden i universet ved dets universet en ti milliardedel af et sekund efter dets fødsel Ældre.. Større Koldere mindre energi

30 Moderne partikelfysik i en nøddeskal?

31 Partikelfysikerens Værktøjskasse Hurtige partikler beskrives med Speciel relativitetsteori Små partikler beskrives med Invariant masse (hvilemasse) Kvantemekanik Anvendt speciel relativitetsteori og kvantemekanik! Plus en stor pose med nye partikler og begreber Resultatet er: Kvante-felt-teori

32 Den magiske ligning Heisenbergs usikkerhedsrelation Werner Heisenberg Jo mindre en partikel er Jo hurtigere bevæger den sig.. Giver os kvantemekanik og strengteori Endnu vigtigere: Hvad gør naturen der hvor vi ikke kan se? Naturens dybeste hemlighed hvor dybt kan vi se? Den intuitive forståelse af partikelfysik

33 Tak til: Louis de Broglie Partikler har også bølgenatur Den totale energi E og impuls p af en partikel, er relateret til frekvensen ν af den bølge forbundet med dets bevægelse via Plancks konstant E = hν; λ = h/p Dette er de Broglie s formel som også forudsiger bølgelængden forbundet med bevægelsen af en partikel med impuls p En partikel med impuls p er afbilledet som en bølge Prince de Broglie, En fri partikel med lineær impuls p Stof-bølge med de Broglie bølgelængde λ = h/p

34 Altså: Usikkerhedsrelation En radikal ide: En partikel er også en bølge Impulsen, p, bestemmer bølge-længden / frekvens! ( ) Δx Δx î Δpì Δp Kan ikke bruges til at forklare fejl i en fysik-rapport!

35 Radioaktivt henfald Naturens dybeste hemlighed kan lade sig gøre hvis t x E ħ/2 En partikel må gøre noget ulovligt (låne energi E) bare den er på plads igen i løbet af kort tid ( t) Vekselvirkninger er udveksling af virtuelle partikler Virtuelle partikler er specielle: Eksempel: En virtuel foton har m 2 0!

36 Feynman diagrammer R. Feynman udviklede en diagram teknik til at repræsentere processer i partikelfysik (1940+). Elektromagnetisk vertex à Vekselvirkning! Regler og betingelser Tid løber fra venstre mod højre En pil pegende mod højre indikerer en partikel mod venstre en antipartikel Hver gruppe af partikler har en separate stil For hvert vertex gælder: Bevaret: farveladning (kvarker/gluoner), elektrisk ladning, impuls, og angulær impuls Brudt: energi ( ) (virtuel) Rum Instantaneous space-time moving At rest Tid

37 Feynman Diagrammer Feynman diagrammer er en billedlig repræsentation af Sandsynligheder for partikelreaktioner Et feynman diagram angiver Amplitude-kvadrat / sandsynlighed (kvantemekanik) Feynman diagrammer og tilhørende regler gør beregninger nemme Eksempler: µ e - ν e ν µ or e + e - µ + µ - sammenstød. Feynman og hans diagrammer Hver linje og knude har en streng matematisk betydning for den endelige beregning. Regler og regneteknik er for komplicerede til dette kursus!

38 Slut? Higgs en er jo fundet? Nej! Mange fundamentale spørgsmål er ubesvaret Faktisk burde universet eller vi ikke eksistere! Problemer, Problemer, Problemer!

39 Hvor er alt anti-stoffet? Det kosmiske spejl virkede tilsyneladende ikke korrekt Stof og anti-stof burde være blevet skabt i lige store mængder Universet gemmer over en subtil forskel mellem stof og anti-stof Hvad er årsagen til denne forskel? Det er derfor vi OVERHOVEDET er her! Vi er skabt af det stof som blev til overs ved universets fødsel

40 Hvad er Mørkt stof? Normalt: Består af atomer Inkluderer stjerner, planeter, mennesker Mørkt Stof: Ukendt natur (ikke atomer) kunne være en tung fætter til fotonen: super-tungt LYS Se det ved at prøve at skabe det Mørkt energi: Endnu mere mærkeligt! Det accelererer universets udvidelse

41 Hvad er mørk energi? Mørk energi frastøder stof og dermed accelererer det universets udvidelse The Wilkinson Microwave Anisotropy Probe (WMAP) full-sky map

42 Er det nok at finde Higgs en? NEJ! à Kvanteeffekter er katastrofale for Higgs-partiklen! Fermion loop Stof Virtuelle Kvante -partikler Boson loop Kræfter èkorrektion til Higgs partiklen masse δm H Resultat i Standardmodellen m H + δm H??? ( ) GeV! Catch 22 Higgs-partiklen skal være let for at Standard modellen virker Men beregner vi Higgs-partiklens masse i Standard modellen bliver den (næsten) uendelig tung Stephen Hawking: We have not yet observed an elementary spin-0 (Higgs) particle, and I predict we never will.

43 Hvorfor er tyngdekraften så svag? Tyngdekraften mellem 2 elektroner er 42 størrelsesordener svagere end den elektriske kraft imellem dem = 1,000,000,000,000,000,000,00 0,000,000,000,000,000,000,0 00 Alle de andre kræfter har omkring den samme styrke som den elektriske kraft Der må være noget vi ikke har forstået Styrke Elektromagnetisk kraft Tyngdekraft Afstand

44 Einstein s drøm. eller mareridt? Foreningen af naturkræfterne hvorfor er de ikke lige stærke?? 10 2 GeV GeV GeV Stærk kernekraft Svag kernekraft Elektromagnetisme? Standardmodellen Energi Tyngdekraften Kvantegravitation Standardmodellen forklarer IKKE tyngdekraften Derfor VED vi at modellen ikke kan være den? endelige teori og noget nyt skal dukke op Standardmodel + Relativitetsteori =? Strengteori?

45 Strengteori Strengteori ser ud til at realisere Einsteins drøm om en konsistent teori for kvantegravitation og en forenet teori for alle kræfter og partikler Teorien Om Alting (TOE) Der skal være ekstra rumlige dimensioner En unik teori for kvantestrenge kræver 10 dimensioner Der skal være supersymmetri Strenge er MEGET SMÅ ca gange mindre end kvarker Vi kan ikke opdage strenge ved LHC àskal bruge en accelerator på størrelse med Mars bane Strengteori har inspireret til 2 teorier ved LHC m Vibrationer à Partikler Up-kvark Down-kvark electron

46 Hvad er Supersymmetri? Der er 2 klasser af partikler i naturen: Fermioner og bosoner. Fermioner er spin-1/2 partikler hvilket betyder at de SKAL følge Pauli s udelukkelsesprincip holder sig fra hinanden bor ALTID på eneværelser Bosoner er spin-0 eller spin-1 og elsker hinandens selskab bor i store fælles rum på vandrehjem Supersymmetri siger at for enhver fermion i naturen er der en boson og omvendt Men symmetrien er ikke perfekt: Supersymmetriske partikler er ikke set De må være tunge

47 Hvorfor Supersymmetri? Higgs-partiklens masse spartikler giver næsten samme bidrag Modsat fortegn! Higgs-partiklens masse bliver nu automatisk lille Men spartiklerne skal veje mindre end ca GeV Facit: δm H higgs higgs top higgs stop higgs LHC er perfekt til at opdage en masse SUSY partikler Spartikler kunne være mørkt stof Supersymmetri forbedrer kræfternes forening! Superstrengteori Teorien Om Alting kræver supersymmetri 1/α +SUSY Hit! Log 10 (µ / GeV)

48 Ekstra dimensioner - hovedideen Det traditionelle billede Det nye billede

49 Ekstra dimensioner er svære at visualisere Alternativt billede: ekstra dimensioner er for små til at kunne ses de er krøllet sammen og kompakte Personen på rebet ser kun én dimension: frem & tilbage. Myren ser to dimensioner: frem & tilbage rundt om cirklen

50 Problemet med tyngdekraften Svag? Løsningen på problemet med Higgspartiklens masse: Tyngdekraften er ikke svag è bevæger sig i ekstra dimensioner Facit: δm H 0 Modeller med Ekstra dimensioner har også ekstra partikler KK-partikler kunne være mørkt stof Ekstra dimensioner forbedrer kræfternes forening! Der findes modeller med ekstra dimensioner UDEN en Higgspartikel Kraftstyrke Hit! Tyngdekraft R Elektromagnetisme 1/m strong Afstand

51 Er verden supersymmetrisk? ATLAS scoretavle Ser ikke ud til det..

52 Har vi glemt en ekstra dimension? Ser ikke ud til det.. Ingen opdagelser ENDNU! * 1 TeV

53 At tænke sig Elektronen synes idag at være en udelelig elementarpartikel Men hvad sker der så hvis vi zoomer, Zoomer, ZOOMER, Og laver en mindre og mindre kasse omkring elektronen Tilsidst bliver kassen presset så lille at der opstår et sort hul Men hvad er så elektronen? Partikler, Partikler, Partikler

54 Not only is the universe stranger than we imagine, it is stranger than we can imagine. Sir Arthur Eddington There are more things in heaven and earth, Horatio, than are dreamt of in our philosophy. Shakespeare, Hamlet, act 1, sc. 5, l.

Standardmodellen og moderne fysik

Standardmodellen og moderne fysik Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?

Læs mere

Tillæg til partikelfysik (foreløbig)

Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Vekselvirkninger Hvordan afgør man, hvilken vekselvirkning, som gør sig gældende i en given reaktion? Gravitationsvekselvirkningen ser vi bort fra. Reaktionen Der skabes

Læs mere

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013 Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: alfin@alfin.dk www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder

Læs mere

Velkommen til CERN. Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner. LHC ring: 27 km omkreds. LHCb CMS ATLAS ALICE. Jørn Dines Hansen 1

Velkommen til CERN. Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner. LHC ring: 27 km omkreds. LHCb CMS ATLAS ALICE. Jørn Dines Hansen 1 Velkommen til CERN LHCb CMS ATLAS Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner ALICE LHC ring: 27 km omkreds Jørn Dines Hansen 1 CERN blev grundlagt i 1954 af 12 europæiske lande. Science for Peace ~ 2300 staff

Læs mere

Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 Partikelfysik og kosmologi

Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 Partikelfysik og kosmologi Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 I dag: Noget om det allermest fundamentale i naturen; nemlig naturens mindste byggesten og de fundamentale naturkræfter, som styrer al vekselvirkning mellem stof. Desuden skal

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet

Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet Velkommen Om mig Kandidat i eksperimentel partikelfysik fra KU Laver Ph.D i

Læs mere

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende

Læs mere

Superstrenge: I grove træk (1)

Superstrenge: I grove træk (1) Superstrenge Superstrenge Superstrenge i grove træk Kendte ubesvarede spørgsmål Standard modellen Hvorfor superstrenge? Historik og teori Hvor er fysikken? Det sidste; M-branes Hvad forklarer strengteori?

Læs mere

Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 Naturens byggesten

Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 Naturens byggesten Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 I dag: Hvad er det for byggesten, som alt stof i naturen er opbygget af? [Elektrondiffraktion] Atomet O. 400 fvt. (Demokrit): Hvis stof sønderdeles i mindre

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Acceleratorer og detektorer

Acceleratorer og detektorer Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet Acceleratorer og detektorer CERN, 16. marts 2016 Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet, København Naturens byggestene Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet

Læs mere

G-2-eksperimentet den mest nøjagtige test af kvanteelektrodynamikken

G-2-eksperimentet den mest nøjagtige test af kvanteelektrodynamikken G-2-eksperimentet den mest nøjagtige test af kvanteelektrodynamikken Af Bernhard Lind Schistad, Viborg Tekniske Gymnasium Målingen af myonens anomale magnetiske moment er en af de mest nøjagtige målinger,

Læs mere

LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas

LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas Af Mads Toudal Frandsen Mads Toudal Frandsen er PhD på NBI og SDU, hvor han arbejder på Theory and Phenomenology of the Standard Model and Beyond. E-mail: toudal@

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

24 Jagten på de ekstra dimensioner

24 Jagten på de ekstra dimensioner Jagten på de ekstra dimensioner Af Jørgen Beck Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Idéen om ekstra dimensioner ud over vores, fra dagligdagen, velkendte fire dimensioner, har eksisteret

Læs mere

På jagt efter Higgs-bosonen

På jagt efter Higgs-bosonen På jagt efter Higgs-bosonen Af Stefania Xella, Niels Bohr Institutet Higgs-bosonen er den eneste partikel forudsagt af partikelfysikkens Standardmodel, som ikke er blevet observeret eksperimentelt endnu.

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Om stof, atomer og partikler. Hans Buhl Steno Museet Aarhus Universitet

Om stof, atomer og partikler. Hans Buhl Steno Museet Aarhus Universitet Om stof, atomer og partikler Hans Buhl Steno Museet Aarhus Universitet Hvad består alting af? Thales fra Milet (ca. 635-546 f.kr.) Alt er vand Første eks. på reduktionisme Fra mytisk til rationel verdensforståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard

Læs mere

Theory Danish (Denmark)

Theory Danish (Denmark) Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large

Læs mere

Test af en simpel kvarkmodel for hadronmasser

Test af en simpel kvarkmodel for hadronmasser Test af en simpel kvarkmodel for hadronmasser S. Holbek, A. Karlberg, S. Nissen & R. Viskinde 10. april 2008 Indhold 1 Introduktion 3 2 Teori 3 2.1 Standardmodellen 1.............................. 3 2.2

Læs mere

Frie øvelser Fysik 3 Elementarpartiklers Henfald

Frie øvelser Fysik 3 Elementarpartiklers Henfald Frie øvelser Fysik 3 Elementarpartiklers Henfald Alexander S Christensen Asger E. Grønnow Magnus E. Bøggild Peter D. Pedersen xkcd.com Københavns Universitet Forår 2010 Indhold 1 Indledning 2 2 Standardmodellen

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

Stoffers opbygning og egenskaber 2 Side 1 af 16 Elementarpartikler og partikel-bølge-dualiteten

Stoffers opbygning og egenskaber 2 Side 1 af 16 Elementarpartikler og partikel-bølge-dualiteten Stoffers opbygning og egenskaber 2 Side 1 af 16 Sidste gang: Den specielle relativitetsteori. I dag: Atommodeller, partikelfamilier samt partikel-bølge-dualiteten og det heraf følgende kvantemekaniske

Læs mere

Rela2vitetsteori (iii)

Rela2vitetsteori (iii) Rela2vitetsteori (iii) Einstein roder rundt med rum og.d Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Udgangspunktet: Einsteins rela2vitetsprincip Einsteins postulater: 1. Alle iner*alsystemer er ligeværdige for udførelse

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse

Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse Mads Toudal Frandsen m.frandsen1@physics.ox.ac.uk NSFyn, SDU, 10 April, 2012! Outline! Introduction til universets sammensætning! Universet, mikroskopisk!

Læs mere

Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Kvantemekanikken

Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Kvantemekanikken Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Indførelsen af kvantiseringsbegrebet for lysenergi (lysets energi bæres af udelelige fotoner med E = hν). I dag: Yderligere anvendelse af kvantiseringsbegrebet

Læs mere

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger

Læs mere

6 Elementarpartikler og kræfter

6 Elementarpartikler og kræfter 6 Elementarpartikler og kræfter Et af de første spørgsmål, jeg mindes at have spekuleret over som barn, var: Hvad er det alt sammen lavet af? Består vores verden af en forvirrende mangfoldighed af stoffer,

Læs mere

Den specielle rela2vitetsteori

Den specielle rela2vitetsteori Den specielle rela2vitetsteori Einstein roder rundt med -d og rum Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Hvor hur2gt bevæger du dig netop nu?? 0 m/s i forhold 2l din stol 400 m/s i forhold 2l Jordens centrum

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: gsfya403 S13/14 Fysik B->A, STX

Undervisningsbeskrivelse for: gsfya403 S13/14 Fysik B->A, STX Undervisningsbeskrivelse for: gsfya403 S13/14 Fysik B->A, STX Fag: Fysik B->A, STX Niveau: A Institution: Københavns VUC - Sankt Petri Passage 1 (280103) Hold: Fysik B-A 4 uger Termin: August 2013 Uddannelse:

Læs mere

Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse

Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse Niels Bassler bassler@phys.au.dk Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Partikelacceleratorer p.1/24 Standardmodellen H O

Læs mere

Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er

Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er Mads Toudal Frandsen frandsen@cp3- origins.net Mørkt Stof 4% Dark 73% energy Dark 23% ma)er Disposition! Ø Hvad er mørkt stof?! Astronomisk, partikelfysisk, astropartikelfysisk! Ø Hvorfor mørkt stof?!

Læs mere

CERN og partikelfysikken Af Peter Hansen

CERN og partikelfysikken Af Peter Hansen CERN og partikelfysikken Af Peter Hansen CERNs fødsel I 2008 vil den største atomknuser, som verden endnu har set, begynde at kollidere protoner mod hinanden med hver en energi på 7 TeV, d.v.s. energien

Læs mere

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Kapitel 6. CERN og partikelfysikken. Af Peter Hansen. CERNs fødsel

Kapitel 6. CERN og partikelfysikken. Af Peter Hansen. CERNs fødsel Kapitel 6 CERN og partikelfysikken Af Peter Hansen CERNs fødsel I 2008 vil den største atomknuser, som verden endnu har set, begynde at kollidere protoner mod hinanden med hver en energi på 7 TeV, dvs.

Læs mere

Heisenbergs Usikkerhedsrelationer Jacob Nielsen 1

Heisenbergs Usikkerhedsrelationer Jacob Nielsen 1 Heisenbergs Usikkerhedsrelationer Jacob Nielsen 1 Werner Heisenberg (1901-76) viste i 1927, at partiklers bølgenatur har den vidtrækkende konsekvens, at det ikke på samme tid lader sig gøre, at fastlægge

Læs mere

Elementarpartikler. Om at finde orden i partikel Zoo

Elementarpartikler. Om at finde orden i partikel Zoo Elementarpartikler Om at finde orden i partikel Zoo Da man begyndte at kollidere partikler i accelleratorer, fandt man et hav af nye partikler. Først da kvarkerne blev fundet, var man nået til standardmodellen,

Læs mere

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Øvelse 2: Myonens levetid

Øvelse 2: Myonens levetid Øvelse 2: Myonens levetid Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment (og,

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

Myonens Levetid. 6. december 2017

Myonens Levetid. 6. december 2017 Myonens Levetid 6. december 2017 Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment

Læs mere

Mirakler og bevidsthed

Mirakler og bevidsthed Titel: Mirakler og bevidsthed Forfatter: Otte Krog Dato: 13. september 2018 Hjemmeside: www.ottokrog.dk/ Mirakler og bevidsthed Ideen om at det fysiske univers er halvdelen af eksistens, mens bevidsthed

Læs mere

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels

Læs mere

Atomets opdagelse (1-3)

Atomets opdagelse (1-3) (1-3) Tema: Atomet Fag: Kemi A+B+C, Fysik A+B+C Målgruppe: Ungdomsuddannelser QR-kode Fører til posten i mitcfu Tv-serie i 3 afsnit: DR2, 24.08.2009-26.08.2009, afsn.1/50min, afns.2/50min, afsn.3/50min

Læs mere

Z 0 -bosonens Henfaldskanaler. Casper Drukier Andreas Hasseriis Kamstrup Peter Krogstrup Kim Georg Lind Pedersen

Z 0 -bosonens Henfaldskanaler. Casper Drukier Andreas Hasseriis Kamstrup Peter Krogstrup Kim Georg Lind Pedersen Z 0 -bosonens Henfaldskanaler Casper Drukier Andreas Hasseriis Kamstrup Peter Krogstrup Kim Georg Lind Pedersen 4. april 2005 Resumé I det følgende projekt bestemmes først forgreningsforholdet mellem Z

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører

Læs mere

1.x 2004 FYSIK Noter

1.x 2004 FYSIK Noter 1.x 004 FYSIK Noter De 4 naturkræfter Vi har set, hvordan Newtons. lov kan benyttes til at beregne bevægelsesændringen for en genstand med den træge masse m træg, når den påvirkes af kræfter, der svarer

Læs mere

Program 1. del. Kvantemekanikken. Newton s klassiske mekanik. Newton s klassiske mekanik

Program 1. del. Kvantemekanikken. Newton s klassiske mekanik. Newton s klassiske mekanik Kvantemekanikken Kvantemekanikken som fysisk teori Kvantemekanikkens filosofiske paradokser og paradoksale anvendelser. Program 1. del. Introduktion til klassisk fysik Niels Bohrs atom (1913) Kvantemekanikken

Læs mere

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET?

OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET? 38 5 OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET? Af JEFFREY HANGST PROFESSOR, PH.D. INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI, AARHUS UNIVERSITET MODTAGET STØTTE TIL SEMPER ARDENS-PROJEKTET: THE ALPHA-G

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Mørkt stof og mørk energi

Mørkt stof og mørk energi Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele

Læs mere

Kvantecomputing. Maj, Klaus Mølmer

Kvantecomputing. Maj, Klaus Mølmer Kvantecomputing Maj, 2009 Klaus Mølmer Virkelighed Drøm: Intel Pentium Dual Core T4200-processor, 2,0 GHz, 3072 MB SDRAM. (250 GB harddisk) 5.060 kr Kvantecomputer Ukendt processor 1 khz er fint, 100 Hz

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Da den berømte engelske

Da den berømte engelske KVANTEFELTTEORI FRA EN OTTE SIDER LANG FORMEL TIL BAGSIDEN AF EN SERVIET Vores forståelse af vekselvirkninger på naturens mest fundamentale niveau bygger på drabelige beregninger inden for såkaldt kvantefeltteori.

Læs mere

Lærebogen i laboratoriet

Lærebogen i laboratoriet Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,

Læs mere

Atomers elektronstruktur I

Atomers elektronstruktur I Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Technicolor ved LHC. Mads T. Frandsen

Technicolor ved LHC. Mads T. Frandsen Technicolor ved LHC Af er ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet og High Energy Physics Center, Syddansk Universitet. E-mail:toudal@ nbi. dk Resumé I denne artikel vil jeg beskrive Technicolor som

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen FYSIKKEN

Læs mere

Tyngdekraft og kvanteteori

Tyngdekraft og kvanteteori Tyngdekraft og kvanteteori Af N. Emil J. Bjerrum-Bohr, Niels Bohr Internationale Akademi & Discovery Center, Niels Bohr Institutet Den almene relativitetsteori kan formuleres som en effektiv feltteori.

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse.

Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Hvad er mørk energi? Big Bang har længe været en anerkendt model for universets skabelse. Den har imidlertid mange mangler. For at forklare universets

Læs mere

Fremtidige acceleratorer

Fremtidige acceleratorer Fremtidige acceleratorer Af Mogens Dam, Discovery Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Med Large Hadron Collider har CERN et banebrydende fysik-program, der strækker sig omkring to årtier

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Atomare kvantegasser. Michael Budde. Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik

Atomare kvantegasser. Michael Budde. Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik Atomare kvantegasser Når ultrakoldt bliver hot Michael Budde Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik Aarhus Universitet Plan for foredraget Hvad

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Atomer og kvantefysik

Atomer og kvantefysik PB/2x Febr. 2005 Atomer og kvantefysik af Per Brønserud Indhold: Kvantemekanik og atommodeller side 1 Elektronens bindingsenergier... 9 Appendiks I: Bølgefunktioner 12 Appendiks II: Prikdiagrammer af orbitaler

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger. Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet

Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger. Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik A Jørgen Ebbesen

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

OPGAVE I FYSIK 315. Introduktion. Partikelfysik historie CARSTEN FRIGAARD. Atommodeller, 1911

OPGAVE I FYSIK 315. Introduktion. Partikelfysik historie CARSTEN FRIGAARD. Atommodeller, 1911 OPGVE I FYSIK 315 DET 20. ÅRHUNDREDES EKSPERIMENTLFYSIK HISTORIE BSERET PÅ RTIKLEN DETECTION OF THE FREE NTINEUTRINO F F. REINES, C.L. COWN, JR., F.B. HRRISON,.D. MCGUIRE OG H.W. KRUSE CRSTEN FRIGRD KØBENHVNS

Læs mere

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Bottomonium (Υ) Partikelresonanser i myonparproduktion

Bottomonium (Υ) Partikelresonanser i myonparproduktion D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Førsteårsprojekt nr. 213-27 Stefan Suadicani, Mathias Mikkelsen, Michael Spange Olsen Bottomonium (Υ)

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur

Læs mere

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne

Læs mere

Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet

Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5

Læs mere

Strålende eksperimenter 2 dele:

Strålende eksperimenter 2 dele: Strålende eksperimenter 2 dele: Relativitetsteori Lys-eksperimenter All the fifty years of conscious brooding have brought me no closer to the answer to the question, 'What are light quanta?' Of course

Læs mere