Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 I Norge, Sverige og Finland varer både de almene og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 3 år dog 4 år, hvis der indgår praktik på en virksomhed i Norge. Ungdomsuddannelserne gennemføres på adskilte institutioner for de almene og de erhvervsrettede i Finland men på fælles skoler i Norge og Sverige. Både i Norge og Sverige kan erhvervsrettede ungdomsuddannelser gennemføres på private skoler. Sammensætningen af uddannelseselementer i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser er især fleksibel i Norge og Sverige, hvor der også er fælles fag med de almene uddannelser. I Finland skal skolerne til gengæld samarbejde, så det er muligt for den studerende gennem sin individuelle uddannelsesplan at inddrage elementer fra de almene ungdomsuddannelser. Praktikken aftales i Norge mellem en studerende og en virksomhed, i Sverige er der arbejdspladsforlagt undervisning som en del af skoleuddannelsen, og i Finland sker aftalen om praktik mellem skolen og virksomheden. I Sverige og Finland kan uddannelsen dog også gennemføres som vekseluddannelse. Både i Sverige og Finland er der alternative forløb for unge og voksne som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. I Finland er der et ikke-lovreguleret forløb, der retter sig mod unge, der ikke kan følge et normalt forløb og er i risiko for at blive marginaliseret og mod voksne, som har forældede kvalifikationer. I Norge er der til gengæld en intensiv opfølgning af studerende, der falder fra ungdomsuddannelserne. De erhvervsrettede ungdomsuddannelser er typisk styret gennem mål og rammer, og parterne har både formel indflydelse gennem råd og udvalg centralt og lokalt. II. Ungdomsuddannelserne i Norge a. Struktur og indhold Erhvervsrettede og almene ungdomsuddannelser er integrerede og betegnes videregående oplæring. Uddannelserne er i princippet alle 3-årige, men hovedvejen i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser er 4 år. De to første år gennemføres på skole med praktisk træning på skolen og korte virksomhedsophold. De sidste 2 år gennemføres på en virksomhed eller i en offentlig institution (2+2 modellen). I 1 Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papirerne er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for arbejdspapirerne. Informationerne er hentet fra Cedefops database om nationale erhvervsrettede uddannelsessystemer,

2 disse 2 år indgår uddannelse, der svarer til 1 år på skole. Hvis eleverne ikke kan få en praktikplads, kan de to års praktik erstattes af 1 år på skole. Alle unge har ret til en 3-årig ungdomsuddannelse. Der er 15 grundkurser af 1 års varighed. Indholdet er bygget op om: generelle fag, fag-specifikke fag og valgfag. Uddannelserne er bygget op i moduler. Eleven kan på et hvilket som helst tidspunkt få et kompetencedokument for de helt eller delvis gennemførte moduler. Eleven indgår en praktikkontrakt med virksomheden efter de første 2 år på skole. Virksomheden får et tilskud - svarende til et års tilskud til skolen - for at oplære eleven i det 3. uddannelsesår, eleven selv modtager først løn i det 4. år, hvor der bidrages til produktionen/merarbejde. I 2003 blev det muligt for elever at starte direkte i virksomheden, idet eleven også her er under oplæring af skolen, men der ydes ingen tilskud til virksomheden. Eleven skal blandt de 15 grundkurser pege på tre i prioriteret rækkefølge. Herefter er de garanteret optagelse på en af de tre valgte grundkurser. Langt de fleste bliver tilbudt deres første prioritet. Vejlederne på ungdomsuddannelserne skal kontakte elever, der er faldet fra ungdomsuddannelserne. Hvis det ikke lykkes at bringe eleven tilbage til studierne, vil fylkets (amt) opfølgningsservice tage over. Denne service fortsætter, indtil eleven har skrevet under på at have modtaget et tilbud eller ikke ønsker at have yderligere kontakt med opfølgningsservicen. Der følges også op på unge, der ikke er påbegyndt et ungdomsuddannelsesforløb. b. Styring Uddannelsernes indhold fastlægges centralt, men fylket har det fulde ansvar for ungdomsuddannelserne. Skolerne udbyder for størstepartens vedkommende både erhvervsrettede og almene ungdomsuddannelser. De fleste skoler er offentlige og ejes af fylkerne. De private skoler, som er godkendt af Undervisningsministeriet, får støtte på samme niveau som de offentlige skoler. Undervisningsministeriet har ansvar for de nationale regler for løbende vurdering og vurdering i forbindelse med eksaminer. Eksamination i erhvervsrettede emner tilrettelægges dog lokalt eller af fylket ud fra nationale retningslinjer. Den afsluttende praktiske eksamen tilrettelægges af eksperter fra det relevante fag udpeget af Yrkesopplæringsnemnden (svarende til et fagligt udvalg). Der er en lang tradition for samarbejde både formelt og uformelt mellem myndighederne og arbejdsmarkedets parter. Parterne og virksomhederne er centrale aktører og deltager aktivt i de fleste erhvervsuddannelser. Parterne er repræsenteret i og udgør majoriteten af: Rådet for fagopplæring i arbejdslivet. Rådgiver ministeren og fastlægger bl.a. rammerne for anerkendelse af fag/beskæftigelse og godkender nye fag. Formanden og næstformanden vælges altid blandt arbejdsmarkedets parter. Opplæringsrådene. Rådgiver ministeriet og Rådet for fagopplæring i arbejdslivet og repræsenterer forskellige sektorer og beskæftigelsesområder. Arbejdsområdet er kvalifikationsstandarder, udvikling af curricula, forslag om nye fag, anerkendelse af opnåede uddannelseskvalifikationer 2

3 andre steder inkl. udlandet, forberedelse af teoretisk eksamen og retningslinjer for den praktiske del af eksaminationen. Yrkesopplæringsnemnd. Rådgiver og er udpeget af - fylket og har ansvar for at implementere erhvervsuddannelserne. De godkender praktiksteder, elevernes kontrakter og har myndighed til at ophæve retten igen. De udsteder certifikater. Prøvenemnder findes i hver fylke for hvert erhverv dog fælles med andre fylker i tilfælde af uddannelser med få kandidater. Hvert nemnd har to medlemmer med formel kompetence inden for området. De tilrettelægger den praktiske del af eksamen og evaluerer resultaterne. III. Ungdomsuddannelserne i Sverige a. Struktur og indhold Ungdomsuddannelserne er 3-årige og bygger på et pointsystem. De erhvervsrettede og de almene ungdomsuddannelser har fælles kernefag. Der er 17 nationale uddannelsesprogrammer, hvoraf 15 er erhvervsrettede. Læreplanen giver eleverne stor indflydelse på, hvordan den konkrete uddannelse udformes, da de har ret til at vælge program og sammensætning. Kommunerne er forpligtet til at udbyde ungdomsuddannelser til alle, inden de er fyldt 20 år. Skolerne har ansvaret for at tilvejebringe arbejdspladsforlagt undervisning og for at vejlede de studerende. De erhvervsrettede ungdomsuddannelser udgør en kombination af praktisk og teoretisk undervisning. Specialiseringen sker i det 2. eller 3. studieår. Alle skal deltage i mindst 15 ugers arbejdspladsforlagt undervisning svarende til mindst 15 pct. af uddannelsen - enten på en arbejdsplads eller som brobygning til en videregående uddannelse. De erhvervsrettede ungdomsuddannelser giver en dobbeltkompetence både til arbejdsmarkedet og til at læse videre. For unge, der ikke kan optages eller ikke straks begynder i gymnasieskolen (fælles skole for alle ungdomsuddannelser), er der følgende muligheder: Specialudformede programmer er lokalt udformede programmer ud fra nationale mål - men med en mere utraditionel tilgang. De individuelle programmer har friere rammer og har ikke krav om bestemte fag. Sammensætningen og varigheden bestemmes af den enkelte studerendes skole. Det individuelle program kan skræddersys til indvandrere med f.eks. specialkurser i svensk som andet sprog og samfundslære. Kvalificeret yrkesutbildning er typisk for voksne med arbejdslivserfaring, som vil dygtiggøre sig yderligere. En tredjedel af uddannelsen foregår i en virksomhed. En variant er påbygningsutbildning inden for et erhverv/fag med en varighed på ½ til 1 år. 3

4 b. Styring Mål og regler fastlægges centralt. Skolverket udarbejder kursusplaner, kriterier for uddannelsesbeviser og udøver kvalitetskontrol gennem opfølgning, vurdering og tilsyn med uddannelserne. I en lokal skoleplan beskrives økonomi, organisation, udvikling og evaluering af skolernes aktiviteter. Skolens leder udarbejder en lokal arbejdsplan for skolen. Ungdomsuddannelserne er samlet på offentlige gymnasieskoler. De private skoler kan etableres med offentlig støtte. Skolverket tager stilling til, om en uafhængig skole kan få støtte eller ej. Der er ca. 520 kommunale skoler og ca. 200 private. Kommunerne er forpligtet til at betale for ungdomsuddannelse på tilsvarende private uddannelsesinstitutioner for egne borgere på samme måde som i de offentlige skoler eller hvis kommunen ikke udbyder den pågældende uddannelse. Der er ingen afsluttende eksamen i ungdomsuddannelserne. For at få uddannelsesbevis skal eleverne have færdiggjort uddannelsen og fået vurdering i alle fag såvel som i det projektarbejde, der indgår i uddannelsen. Eleven bedømmes med: Ikke godkendt, godkendt, väl godkendt eller mycket väl godkendt. Skolverket fastlægger kriterierne for de nationale kurser, mens de kommunale uddannelsesråd fastlægger kriterierne for de lokale kurser. Der er en lang tradition for både formelt og uformelt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Centralt rådgives undervisningsministeren af talsmænd fra arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne. Kommunerne er ansvarlige for samarbejdet med arbejdsmarkedets parter for at sikre sammenhæng til arbejdsmarkedet. Flertallet af kommuner har oprettet Yrkesråd eller Programråd, hvor skolerne samarbejder med de lokale virksomheder og f.eks. planlægger arbejdspladsforlagt undervisning. Der er desuden andre frivillige samarbejder mellem skolerne og erhvervslivet, f.eks. referencegrupper, uformelle netværk, seminarer og konferencer. III. Ungdomsuddannelserne i Finland a. Struktur og indhold Ungdomsuddannelserne varer generelt 3 år og er delt i to: De almene og de erhvervsrettede. De bygger på et pointsystem og har fælles almene fag. Begge uddannelsesretninger giver adgang til universiteter og højskoler. Der findes 75 erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Kvalifikationerne kan opnås ad forskellige veje: Skolebaseret uddannelse, vekseluddannelse eller gennem kompetencebaserede kvalifikationer: Skolebaserede uddannelser indeholder områdefag, specialefag samt valgfag. Valgfagene kan frit søges fra egen eller anden uddannelsesinstitution. Eleven får en individuel sammensat uddannelsesplan. Da forløbet bygger på kurser, kan uddannelserne gennemføres på både kortere og længere tid. Praktikken aftales i en kontrakt mellem virksomheden og skolen. Eleven får ikke løn. Vekseluddannelse kan gennemføres for alle skolebaserede erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Den studerende skal være over 15 år, når kontrakten underskrives men der er ingen maximumsalder. Kontrakten kan vare fra 1-3 år og skal godkendes af skolen. Virksomheden får et 4

5 tilskud, og eleven får løn. Der gennemføres teoretisk undervisning på godkendte skoler. I skoleperioderne modtager eleven støtte fra staten. Praktiktiden optager normalt pct. af uddannelsestiden. Kompetencebaserede kvalifikationer skal øge deltagelsen i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Målgruppen er voksne. Der er tre niveauer: erhvervsrettede ungdomsuddannelser, videregående erhvervsrettede uddannelser og specialistkvalifikationer. Denne vej giver ikke adgang til universitet og højere læreanstalter. Deltagerne kan opnå et kvalifikationsbevis, der godkender deres kvalifikationer uafhængigt af hvor og hvordan, de er opnået. Desuden gennemføres workshops for særlige målgrupper. Deltagerne er ofte unge, der har problemer med at deltage i almindelig uddannelse eller at finde et arbejde - på grund af dårlige resultater i skolen, forskellige sociale problemer o.l. De voksne deltagere er ofte langtidsledige med forældede kvalifikationer. b. Styring Mål og rammer for uddannelserne og for institutionerne fastlægges centralt. De erhvervsrettede ungdomsuddannelser gennemføres på erhvervsskoler, mens de almene ungdomsuddannelser gennemføres på gymnasier. Skolerne har fælles tilrettelæggelse af undervisningen. Eleven kan gennemføre studentereksamen parallelt med gennemførelse af den erhvervsrettede ungdomsuddannelse - eller kombinere de to studieretninger. Eleverne får et kvalifikationscertifikat. For at bestå skal eleven have excellent (5), god (4-3) eller tilfredsstillende (2-1). I valgfagene kan man nøjes med bestået. Vejledning er en naturlig del af uddannelserne. De konkrete beslutninger om uddannelserne ligger i kommunerne og på skolerne. Skolerne ejes primært af kommunerne, men kommunerne kan købe uddannelser fra andre kommuner eller private udbydere. De private skoler udgør omkring 27 pct. af de erhvervsrettede institutioner, og eleverne udgør 17 pct. af de samlede antal elever på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. De private skoler får statsstøtte. Arbejdsmarkedets parter deltager i forskellige nationale råd og udvalg samt i bestyrelser og rådgivende komiteer på uddannelsesinstitutionerne: Det nationale uddannelsesråd godkender indholdet i kernefagene samt kravene til de kompetencebaserede kvalifikationer. Rådgivningen omfatter både de almene og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Rådet udpeger kvalifikationskomiteer. Rådet skal desuden stille forslag om udvikling af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser både kvantitativt og kvalitativt. Kvalifikationskomiteerne skal organisere og kontrollere kvalifikationerne for en eller flere uddannelser. De skal overvåge de kompetencebaserede tests, forestå aftaler med uddannelsesinstitutionerne om testene, og de skal stille forslag om at udvikle systemet og retningslinjerne. 5

6 Arbejdsmarkedets parter er repræsenteret i bestyrelserne på uddannelsesinstitutionerne. Desuden er parterne repræsenteret i de rådgivende komiteer, som institutionen kan vælge at nedsætte for bl.a. at fremme samarbejdet med det lokale arbejdsmarked. For eventuelle faktuelle spørgsmål: Undervisningskonsulent Philip Pedersen, Undervisningsministeriet, telefon

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Forslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Forslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser 2007/2 LSV 143 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 052.017.021 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2008 Forslag

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B.

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B. Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Ansøgningsprocedure 7. november 2012

Ansøgningsprocedure 7. november 2012 Ansøgningsprocedure 7. november 2012 2 Hvem kan søge? Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder erhvervsuddannelser (herefter betegnet erhvervsskoler) kan ansøge om midler fra puljen. Det

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold.

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om tilskudsmuligheder for danske elever,

Læs mere

Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser.

Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser. Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser. I medfør af 1 i lov nr. 582 af 29. november 1978 for Grønland om erhvervsmæssige uddannelser fastsættes:

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 987 af 16/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.19G.121 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold

Læs mere

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.97G.251 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

nyborgungdomsskole.dk

nyborgungdomsskole.dk nyborgungdomsskole.dk Erhvervsfaglig Grunduddannelse er en toårig erhvervsuddannelse for unge under 29, som lærer bedst gennem praktiske aktiviteter og individuelt tilrettelagte forløb Praktiske oplysninger

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsgrunduddannelse

Bekendtgørelse om erhvervsgrunduddannelse BEK nr 704 af 10/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som entreprenørmaskinmekaniker I entreprenørmaskinmekaniker specialet bliver du uddannet til specialist i reparation af personlifte

Læs mere

Håndbog for private EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik

Håndbog for private EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik Håndbog for private EGU-elevpladser Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen EGU Folderen er delt op i afsnit der omhandler:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Gymnasial kursusplan for NI-1

Gymnasial kursusplan for NI-1 Gymnasial kursusplan for NI-1 Udarbejdet af Campus Kujalleq & Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2014 Revideret marts 2016 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Adgangskrav... 3 3. NI-1 fagsammensætning...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 04/06/2009 Udstedt af det faglige udvalg for Ejendomsserviceteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om

Læs mere

Erhvervsrettet Andetsprogsdansk

Erhvervsrettet Andetsprogsdansk Erhvervsrettet Andetsprogsdansk - Et centralt udviklet valgfag i erhvervsuddannelserne Side 1 af 6 Side 2 af 6 Formål...4 Mål...4 Niveau F...4 Niveau E...5 Niveau D...5 Rammer for valg af indhold...6 Sprogbrug...6

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4 Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi en lang tradition for erhvervsuddannelser, der består af en kombination af skoleuddannelse og oplæring

Læs mere

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Version: 3.0 Den 21. januar 2011 NOTAT 21. januar 2011 J.nr. 2009-0008415 Vejledning til registrering af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut LBK nr 782 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 002.96Q.541 Senere ændringer til

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Hvad indebærer det at være klinisk underviser/klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende?

Hvad indebærer det at være klinisk underviser/klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende? Hvad indebærer det at være klinisk underviser/klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende? Indholdsfortegnelse Indledning Rammer for den kliniske undervisers funktioner Den kliniske undervisers

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSES- BEKENDTGØRELSEN OG -ORDNINGEN De faglige udvalg er i fuld gang med at udarbejde uddannelsesordninger og uddannelsesbekendtgørelser

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 228 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale ved samråd med Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. Del. Spørgsmål Å, AA og AB. Spørgsmålene

Læs mere

Finans. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: Finans. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Finans. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: Finans. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Finans Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: Finans Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse inden

Læs mere

Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse

Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse Forhistorie Fri Ungdomsuddannelse Fleksuddannelse Kombineret Ungdomsuddannelse Et Danmark, der står sammen Til unge, der ikke har forudsætninger for

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

HVORFOR ANSÆTTE EN ELEV? Hvad det indebærer for virksomheden at ansætte en elev i praktik?

HVORFOR ANSÆTTE EN ELEV? Hvad det indebærer for virksomheden at ansætte en elev i praktik? HVORFOR ANSÆTTE EN ELEV? Hvad det indebærer for virksomheden at ansætte en elev i praktik? HVORFOR ANSÆTTE EN ELEV? Som praktiksted er virksomheden/institutionen med til at uddanne den fremtidige arbejdskraft.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne Når jeg har taget engelsk på en anden uddannelse, skal jeg vel ikke have engelsk igen, vel? Citatet illustrerer en ofte hørt situation

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse

Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse Svendborg Erhvervsskole Hovedforløb EUD/EUX Business 1 Indhold VELKOMMEN TIL DET MERKANTILE HOVEDFORLØB KONTOR MED SPECIALER PÅ Svendborg Erhvervsskole 4 1. GENERELT

Læs mere

Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser

Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser Program 1. Kort oplæg om projektet v. Projektleder Michael Kjær Pedersen 2. Erfaringer set fra et underviserperspektiv v. Underviser Christian

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Virksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan

Virksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan Virksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan - Information til virksomheder om lærlinge Positive tendenser i erhvervsuddannelsen Stigning i lærlinge/elever fra 2005-2006 I løbet af det sidste

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Kølemontørcertifikat. Indholdsfortegnelse

Kølemontørcertifikat. Indholdsfortegnelse Kølemontørcertifikat Vejledning ved udstedelse af certifikat til montører ved udførelse af visse arbejdsopgaver på Køleanlæg. SBC/ Særlige Bestemmelser for Certificering ved udstedelse af Kølemontørcertifikat

Læs mere

Vejledning angående kontrakten

Vejledning angående kontrakten Vejledning angående kontrakten Kontrakten udarbejdet af Fredericia Maskinmesterskole er en minimumkontrakt, der kort beskriver hver af parternes forpligtigelser. Derudover er der vedlagt udsnit af bekendtgørelsen

Læs mere