Med barnet i centrum. Fremmedadoption

Transkript

1 Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Fremmedadoption Kort om adoptionsprocessen FREMMEDADOPTION 1

2 Indhold Kort om adoptionsprocessen...1 Undersøgelsesforløbet...1 Fase Fase Fase Tidsforløb...3 Udenlandsk barn i forslag...3 Dansk barn i forslag...3 Generel vejledning...5 Udgifter og tilskud i forbindelse med adoption...5 Nyttige hjemmesider FREMMEDADOPTION

3 Kort om adoptionsprocessen En adoption skal være til gavn for barnet. Derfor bliver både barnets og adoptionsansøgerens forhold undersøgt, for at det kan vurderes, om barnet har gavn af adoptionen. Det er Statsforvaltningens opgave at undersøge, om en ansøger kan godkendes som adoptant. Undersøgelsesforløbet Undersøgelses- og godkendelsesforløbet er opdelt i tre adskilte faser: Fase 1 undersøgelse af de objektive kriterier Fase 2 det adoptionsforberedende kursus Fase 3 individuel undersøgelse af dine ressourcer For at blive godkendt som adoptant, skal du opfylde de generelle godkendelseskrav og der skal laves en konkret undersøgelse af dig og dine forhold. Det er Statsforvaltningen, der foretager undersøgelsen af dig. I Statsforvaltningen er der nedsat et adoptionssamråd, der træffer afgørelse om, du kan godkendes som adoptant. Adoptionssamrådet består af en jurist, en læge og en socialrådgiver. Statsforvaltningen indsamler de oplysninger om dig, som er nødvendige for samrådets afgørelse. Fase 1 Du bliver indkaldt til en samtale, hvor oplysningerne i din adoptionsansøgning kan uddybes nærmere. Her vil du også få information om og lejlighed til at stille spørgsmål om den videre proces. Efter samtalen modtager du den rapport, som bl.a. er grundlaget for afgørelsen i fase 1. I fase 1 vurderes det, om du opfylder de krav, som stilles til din alder, dit eventuelle samliv, dit helbred, dine strafforhold, dine boligforhold og din økonomi. De generelle godkendelseskrav er nærmere beskrevet herunder: Der må højst være 42 års aldersforskel mellem barnet og ansøgeren. Det betyder, at en ansøgning om godkendelse til adoption af et barn i alderen 0-36 måneder skal indgives, inden ansøgeren fylder 43 år. Der er i særlige tilfælde mulighed for dispensation fra denne regel. Ansøgere, der ønsker at adoptere sammen, skal have boet sammen i minimum 2½ år, når de indgiver ansøgningen. Samlevende kan dog godkendes som adoptanter, hvis de på ansøgningstidspunktet har levet sammen i mindst 1½ år, og den ene ansøger allerede er godkendt som adoptant. Ansøgerens fysiske og psykiske helbredstilstand må ikke forringe mulighederne for, at adoptionen bliver til barnets bedste. Ansøgerens bolig skal være egnet til at danne ramme for opfostring af barnet. Ansøgeren skal have forsvarlige økonomiske forhold. Ansøgeren må ikke være straffet for forhold, der giver anledning til berettiget tvivl om egnetheden til at adoptere. Du kan læse mere om godkendelseskravene og mulighederne for dispensation på Adoptionsnævnets hjemmeside under regler og afgørelser. FREMMEDADOPTION 1

4 Hvis du opfylder de generelle betingelser, kan dit undersøgelses- og godkendelsesforløb fortsætte. Hvis samrådet er i tvivl om, du opfylder betingelserne, har samrådet mulighed for at indhente yderligere oplysninger, inden din sag samrådsbehandles igen. Opfylder du ikke betingelserne, giver samrådet afslag på din ansøgning. Fase 2 Fase 2 består af et adoptionsforberedende kursus. Kurset er obligatorisk for alle, der søger om adoption for første gang. Du kan først komme på kursus, når der er truffet afgørelse om, du opfylder de generelle godkendelseskrav i fase 1. Flergangsansøgere kan vælge frivilligt at deltage i kurset, hvis der er ledige pladser. Hvis samrådet vurderer, at du har behov for det, kan du blive pålagt at deltage i kurset, selvom du tidligere har adopteret et barn. Det er Familieretsafdelingen i Ankestyrelsen, der tilrettelægger og udbyder de adoptionsforberedende kurser. Kurset foregår over to weekender som internatkursus og afholdes tre forskellige steder i landet. Du skal selv tilmelde dig kurset ved kursussekretariatet i Ankestyrelsen. Du kan læse mere om kurset på Ankestyrelsens hjemmeside Fase 3 Ønsker du at påbegynde fase 3, skal du ansøge om det inden for et år fra den dato, du blev godkendt i fase 1. Hvis du tidligere har adopteret et barn, skal du ansøge om påbegyndelse af fase 3 inden for 3 måneder fra den dato, hvor du blev godkendt i fase 1. Forud for fase 3 skal du tilmelde dig enten en formidlende organisation, hvis du ønsker at søge international adoption eller Adoptionsnævnet, hvis du ønsker at søge national adoption. Sammen med anmodning om iværksættelse af fase 3 skal du indsende dokumentation for tilmeldingen og kopi af kursusbevis fra fase 2. I fase 3 skal det undersøges, om du også efter en individuel vurdering kan anses for egnet til at adoptere. Inden den første samtale i fase 3 får du mulighed for at lave en kort beskrivelse af dine egne forhold og Statsforvaltningen vi sender i forbindelse med indkaldelsen til samtalerne nogle stikord, som du kan tage udgangspunkt i. Statsforvaltningens sagsbehandler vil gennem 2-3 samtaler, hvoraf den ene foregår i dit hjem, lave en beskrivelse af dig. Under samtalerne vil det være naturligt bl.a. at tale om din egen opvækst, personlighed, interesser, parforhold, adoptionsmotiv samt kendskab og indstilling til børn. Hver samtale varer omkring 2-3 timer. Hvis du søger om godkendelse som adoptant sammen med din ægtefælle/samlever, skal I altid begge være til stede ved samtalerne. Efter samtalerne modtager du den rapport, som bl.a. er grundlaget for, om samrådet kan godkende dig som adoptant. 2 FREMMEDADOPTION

5 Tidsforløb Statsforvaltningens aktuelle gennemsnitlige sagsbehandlingstider for fase 1 og fase 3 kan du finde på Statsforvaltningens hjemmeside. Det adoptionsforberedende kursus i fase 2 skal være afsluttet og anmodning om opstart af fase 3 skal være modtaget inden 1 år fra afgørelsen i fase 1. Udenlandsk barn i forslag Formidlingen af udenlandske børn til danske adoptionsansøgere er hidtil blevet varetaget af to private organisationer: AC Børnehjælp og DanAdopt. Organisationerne er i januar 2015 blevet sammenlagt til organisationen Danish International Adoption. Hvis et konkret barn bringes i forslag til dig, er det den formidlende organisation, som i første omgang vurderer, om barnet ligger inden for din godkendelsesramme. Er det tilfæl- det, sender organisationen forslaget direkte til dig, og du skal herefter i løbet af kort tid beslutte, om du er indstillet på at modtage barnet. Hvis den formidlende organisation er i tvivl om, barnet ligger inden for din godkendelse, skal sagen forelægges adoptionssamrådet. Samrådet tager herefter stilling til, om barnet ligger inden for din godkendelse. Hvis barnet ligger uden for din godkendelse, kan du søge om at få din godkendelse udvidet til at omfatte det konkrete barn. Vælger du at søge udvidet godkendelse til det konkrete barn, skal du som udgangspunkt have en samtale med en uvildig børnelæge ansat af Adoptionsnævnet, inden du kommer til en samtale i Statsforvaltningen. Statsforvaltningen skal ved samtalen vurdere, om du har de nødvendige ressourcer til at adoptere det konkrete barn. Det er adoptionssamrådet, der afgør, om godkendelsen kan udvides. Dansk barn i forslag Hvis du ønsker at komme på venteliste til national adoption, sender Statsforvaltningen din sag til Adoptionsnævnet. Når der kommer et barn til national bortadoption, udarbejder Adoptionsnævnets børnelæge en vurdering af barnet. På baggrund af oplysningerne om barnet, bl.a. børnelægens vurdering og oplysningerne om de biologiske forældre, vurderer Adoptionsnævnet, hvem af de godkendte ansøgere på den danske venteliste, der er bedst egnet til at adoptere det konkrete barn. FREMMEDADOPTION 3

6 I forbindelse med vurderingen af, hvilken ansøger der er bedst egnet til at adoptere et konkret barn, har bl.a. følgende forhold betydning: At barnet placeres i en passende geografisk afstand fra de biologiske forældre og deres netværk for at minimere sandsynligheden for, at anonymiteten brydes. At de biologiske forældres ønsker til barnets kommende forældre og miljø så vidt muligt respekteres. At der i adoptivforældrenes baggrund er forhold, værdier og interesser, som stemmer overens med de biologiske forældres. Dette kan f.eks. have betydning, hvis barnet senere i livet vil søge tilbage til dets biologiske familie og for adoptivfamiliens mulighed for at støtte barnets medfødte evner. At ansøgerne har indsigt og rummelighed i forhold til barnets eventuelle familiære dispositioner for sygdomme eller fysiske og psykiske handicap. At hel- og halvsøskende som udgangspunkt placeres i samme familie. Når Adoptionsnævnet har vurderet, hvilken adoptant der er bedst egnet til det konkrete barn, giver Adoptionsnævnet besked til Statsforvaltningen, som kontakter den udvalgte adoptant. I Danmark er der kun få børn til bortadoption. Statistik om nationale adoptioner findes på Adoptionsnævnets hjemmeside. 4 FREMMEDADOPTION

7 Generel vejledning Du har mulighed for at få akt-/dataindsigt i din sag. Hvis vi indhenter eller modtager nye oplysninger til din sag - f.eks. helbredsoplysninger - sender vi dem til dig til orientering, så du har mulighed for at komme med bemærkninger. Samrådet kan træffe afgørelse om at indhente yderligere undersøgelser i fase 1 og fase 3, f.eks. ved speciallæge eller psykolog. Fortsat fertilitetsbehandling vil indgå i vurderingen af ansøgerens parathed til at adoptere i fase 3. Du har mulighed for at klage over en samrådsafgørelse inden 6 måneder efter afgørelsen. Det er Adoptionsnævnet, der behandler klagen. Når du har fået en godkendelse til at adoptere, gælder den i 4 år. Hvis du efter 4 år ikke har fået barn i forslag, kan du søge om at få godkendelsen forlænget hvert andet år, indtil din alder overstiger barnets alder med mere end 47 år. Du har oplysningspligt om relevante ændringer i dine forhold, så længe adoptionssagen kører dvs. indtil du har adopteret et barn. Ved graviditet frem til 22. uge kan din sag stilles i bero. Graviditet herefter vil formodentligt medføre, at betingelserne for godkendelse som adoptant ikke længere er opfyldt. Når du adopterer, stiller Statsforvaltningen krav om, at du skal holde orlov, og dermed er du berettiget til adoptionsorlov. Når du har adopteret et barn, gælder de samme retsvirkninger, som hvis barnet var dit biologiske barn. Retsvirkningerne ophæves i forhold til barnets biologiske slægt. Udgifter og tilskud i forbindelse med adoption Der er udgifter forbundet med at adoptere et barn fra et andet land. Den største udgift består af de gebyrer, som skal betales til den formidlende organisation. Læs mere om gebyrer på de formidlende organisationers hjemmeside. Herudover er der udgifter til de adoptionsforberedende kurser (2.500 kr. pr. deltager i 2015). Endelig er der rejseudgifter, som varierer meget fra land til land. Du kan også forvente udgifter til lægeattester, eventuelle vaccinationer og andet. Der ydes et adoptionstilskud fra staten, når barnet adopteres gennem en godkendt adoptionsorganisation. Tilskuddet kan søges, efter barnet er hjemtaget. Tilskuddet udgør ,- kr. i 2015). Tilskuddet er skattefrit. Der er ikke udgifter (udover rejse-, opholdsudgifter m.m. i Danmark), ligesom der ikke er mulighed for tilskud i forbindelse med national adoption. Nyttige hjemmesider (Ankestyrelsen) FREMMEDADOPTION 5

8 Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa Statsforvaltningens INFO-center Telefon FREMMEDADOPTION