RENTABILITETEN AF KURSET ENERGIRIGTIG DRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RENTABILITETEN AF KURSET ENERGIRIGTIG DRIFT"

Transkript

1 RENTABILITETEN AF KURSET ENERGIRIGTIG DRIFT

2

3 Indhold Indholdsfortegnelse Forord 4 En god business case 6 Konklusion 7 Anbefaling 10 De økonomiske konsekvenser af undervisning i energirigtig drift 12 Introduktion til kurset i Energirigtig Drift 20 Casebeskrivelser 22 Værdi i Valby 23 Benny, Kristian og PVG-Bjørnen 26 Ingen er sure i Rønnebo 30 Kolde kontanter i Gammel Kloster 33 Bystævneparken - Teknisk Afdeling 36 Deltagernes evaluering 40 Bilag: Den løbende evaluering 43 3

4 Forord Hvad har en kirkegård i Bispebjerg, en skole i Valby og en svømmehal på Østerbro tilfælles? De har alle været på kursus i energirigtig drift og sparet mange penge på budgettet alene gennem adfærdsændringer og gennemgang af tekniske anlæg. Valby Skole estimeres eksempelvis til fremover at kunne spare mere end kroner årligt, alene på grund af det endagskursus i energirigtig drift, som skolens ejendomsfunktionær deltog på i

5 Forord Det er Københavns Kommunes mål at reducere det samlede CO 2 - udslip med 20 % i 2015 i forhold til Endvidere er det ambitionen, at København skal være CO 2 -neutral i Nærværende projekt har vist sig som et eksempel på, at den ambitiøse målsætning også kan være en god forretning for Københavns Kommune og dens borgere. Det fremgår af denne rapports konklusion og afsnittet om de økonomiske konsekvenser af undervisningen i energirigtig drift. Alene den øgede fokus på energirigtig drift kan være penge værd. Det viser tallene fra en gruppe på ti ejendomme, som er særligt fokuserede på energibesparende drift. Gruppen har fra 2008 til 2009 sparet over 5 % på deres el-regning og derved mindsket deres CO 2 - udslip med over 36,5 ton årligt, et forhold, som der kan læses mere om senere i denne rapport. Som led i at nå målet omkring reduktion af CO 2 - udslippet blev det i begyndelsen af 2008 bestemt, at Københavns Ejendomme skulle varetage projektledelsen for et energi- og klimaprojekt med det formål at uddanne driftsansvarlige i kommunen i energirigtig drift. Opgaven lød på at skabe et kursus, der skulle opkvalificere og derigennem motivere de enkelte medarbejdere i forvaltningerne til i hverdagen at nedsætte energiforbruget i Københavns Kommunes ejendomme. Sigtet var at gennemføre en række her-og-nu tiltag på forskellige anlæg og installationer, og samtidigt skulle der ske en generel adfærdsændring hos ejendommenes brugere. Derudover skulle der udvikles en energiguide til støtte for de enkelte medarbejdere efter kurset. Efter et testforsøg i maj 2009, etableredes det første pilotkursus i efteråret 2009, hvor flere end 300 medarbejdere fik tilbudt et gratis kursus i energirigtig drift, samt forplejning og fri transport. I samme periode gik projektets hjemmeside i luften, hvor ansatte i kommunen kan finde informationer om projektet, samt læse gode historier om ansatte og deres resultater med energibesparende tiltag. Ud over at få indholdet præciseret, var det også et hovedformål med testkurset at vurdere om det umiddelbart ville have en effekt at undervise - ville det overhovedet føre til reelle energibesparelser rundt omkring i de enkelte ejendomme? 5

6 Forord En god businesscase Ganske kort tid efter testkurset var gennemført, fremkom de første små cases med gode resultater fra testpersonernes energibesparende tiltag. Projektets økonomi skulle nemlig vurderes i tråd med det princip som Københavns Ejendomme arbejder ud fra: Det viste sig umiddelbart at have en energibesparende effekt at undervise driftsansvarlige i energirigtig drift, og ydermere havde kurset en hurtig tilbagebetalingstid indenfor dette felt, nemlig kortere end et år. Det, der desuden faldt i øjnene ved testkursets resultater, var den store økonomiske gevinst der potentielt lå i at udrulle kurset i større omfang. Det så nemlig ud til, at nogle af deltagerne på testkurset skabte besparelser, der klart oversteg kursets omkostninger. Dette skulle dokumenteres yderligere, hvilket var grunden til at eksterne konsulenter blev sat til at evaluere det efterfølgende pilotkursus. Det er sund fornuft at bruge vores ressourcer, der hvor tilbagebetalingstiden er kortest, altså hvor CO - 2 besparende tiltag hurtigst er tjent ind. Testkurset i maj 2009 antydede at undervisning i energirigtig drift kunne blive en rigtig god forretningscase for Københavns Kommune. Med denne rapport er det dels ønsket at præsentere resultaterne fra kurset gennem en række cases, dels at belyse om det, set alene fra et økonomisk perspektiv, er en god forretning at undervise i energirigtig drift. Med Københavns Kommunes begrænsede ressourcer, er det netop relevant at få rådgivere, som TCG Consult, til at kigge på, hvordan vi kan gøre mest muligt, hurtigst muligt. Niels-Arne Jensen Chefkonsulent Gyrithe Saltorp Ejendomsdirektør for Københavns Ejendomme 6

7 Konklusion Konklusion > Kurset er en økonomisk succes Det må ud fra et økonomisk synspunkt konkluderes, at det godt kan betale sig at undervise driftsansvarlige i Københavns Kommune i energirigtig drift. Konservativt estimeret ud fra Teknologisk Instituts modeller for energibesparelser, så er der opnået besparelser på mellem to og fire millioner kroner årligt. Dette estimat er fremkommet ved at sammenholde de tilbagemeldinger om ændringer, der er kommet fra kursusdeltagerne, sammen med enkelte cases, der er blevet undersøgt dybere. Disse besparelser er opnået ved at undervise knapt 165 driftsfolk i energirigtig drift. Det vil altså sige, at projektet med en budgetramme på to millioner kroner, har betalt sig hjem indenfor ét år. Desuden vil kurset også fremover bidrage positivt til Københavns Kommunes økonomi og dens påvirkning af miljøet. Der er dog stadig rum for en del forbedringer, sådan som det kan læses i afsnittet med anbefalinger. Særligt anbefales det, at kurset bliver obligatorisk for alle medarbejdere der er energiansvarlige for ventilationsanlæg, eftersom den økonomiske succes med kurset især bliver båret af ændringer i indstillingerne på ventilationsanlæg. 7

8 Konklusion Kort tilbagebetalingstid Hos TCG Consult arbejder vi inden for feltet forretningsudvikling, værditilførsel og økonomi. Det er derfor naturligt for os at kigge på resultaterne ud fra en økonomisk anskuelse om return on investment - altså det afkast der opstår som følge af at have investeret i kursusforløbet. Med andre ord: er projektet rentabelt? På baggrund af de ændringer, som er foretaget af deltagerne efter kurset, kan det konkluderes, at tilbagebetalingstiden for selve kurset i energirigtig drift er meget kort, nemlig under ét år. Hvilket er et meget interessant resultat set med forretningsmæssige briller. De bedste tilbagebetalingstider for energirenoveringer er som regel på tre år eller derover. Er et kursusforløb af denne slags den bedste måde at bruge kommunens penge på? Ved kun at kigge på de direkte økonomiske effekter af kurset, har vi derved fravalgt at se nærmere på en hel række af andre potentielt meget positive effekter såsom; indeklima forbedringer, ejendomsmodernisering og arbejdseffektivisering. Derfor er det vores vurdering, at kurset, set med økonomiske øjne, hører til blandt toppen af energibesparende tiltag. Dermed er det også det mest fornuftige sted for kommunen at sætte ind først. Til sammenligning kan det nævnes at tilbagebetalingstiden for solcelleanlæg ligger mellem 13 og 30 år. Udgifterne til projektet bliver tilbagebetalt indenfor samme budgetår. Herefter bidrager besparelsen positivt til kommunens budgetter. Et konservativt estimat viser at Københavns Kommune sparer 2-4 millioner kroner årligt gennem de initiativer, som kursusdeltagerne 8 har iværksat i kølvandet af kurset.

9 Konklusion Flere af de deltagere, der har deltaget i en nærmere undersøgelse, har i dagene efter kurset iværksat tiltag, der i det kommende år vil dække kursusudgiften for hele det hold de var på kursus med. Eksempelvis kan nævnes en skole hvor ejendomsfunktionæren ændrede driftstiderne på ventilationsanlægget dagen efter, at han havde været på kursus. Ud fra Teknologisk Instituts guidelines har vi estimeret, at ejendomsfunktionærens ændringer medfører en årlig besparelse på 8 % af varmeudgifterne. Der er helt klart energi effektiviseringsgevinster, der er for komplekse til at dække ind på et endagskursus om energi rigtig drift, men kurset giver både deltagerne og andre medarbejdere i Københavns Kommune, en mulighed for at identificere de ejendomme, hvor mere specifik rådgivning er nødvendig for at opnå energieffektivisering. Det må derfor konkluderes, at ændringer foretaget af driftsfolk, der kommer fra større institutioner som for eksempel skoler, plejehjem og større daginstitutioner, kan føre til store absolutte besparelser. Skolen har et årligt varmeforbrug på omkring kroner og besparelserne beløber sig dermed til kroner årligt. Ligeledes estimeres det, at en ejendomsfunktionær på et af kommunens plejehjem kan reducere plejehjemmets varmeregning med næsten kroner årligt. Samlet set konkluderer vi, at kurset har en meget høj forrentning, og at det derfor, ud fra et kommercielt perspektiv, i høj grad kan betale sig at undervise i energirigtig drift. Københavns Kommune vil, i følge vores estimater, opnå at spare penge i samme budgetår, som midlerne til kurset tages fra. Filip Poulsen CEO, TCG Consult Louise Feldt Partner, TCG Consult De 29 skoler, der har deltaget i kurset, sparer fremover Københavns Kommune for cirka 1,7 millioner kroner årligt. Især ændrede ventilationsindstillinger bidrager til besparelsen. 9

10 Anbefaling Anbefaling> TCG Consult anbefaler kurset Set ud fra et økonomisk perspektiv anbefaler TCG Consult helt grundlæggende, at Københavns Kommune udbreder kurset i energirigtig drift til at omfatte alle driftsansvarlige medarbejdere. Udføres denne anbefaling kan vi på baggrund af vores evaluering og ovenstående konklusioner anbefale at følgende specifikke tiltag gennemføres, for at forbedre resultaterne yderligere. Kurset i energirigtig drift skal gøres obligatorisk for alle driftsansvarlige medarbejdere ved Københavns Kommune - især for medarbejdere med ansvar for store ventilationsanlæg. Gør kurset institutionsopdelt så det er bedre tilpasset de forskellige institutioners særegne karakteristika og præmisser. Forbedre medarbejdernes forudsætninger for at anvende den interne database. De to store fordele ved at have opdateret data omkring de enkelte ejendommes forbrug er: Man kan identificere best practises. Man får et early warning system i tilfælde af uopdagede fejl, uheld og lignende uønskede forhold. Del den tavse viden der ligger hos engagerede medarbejdere. Dette kan eventuelt gøres gennem praktisk orienterede netværksmøder, samt på den allerede etablerede hjemmeside for kurset. Yderligere individuel rådgivning kan højest sansynligt også betale sig, da der er energimæssige problematikker, der er så komplekse, at de kræver rådgivning udover et endagskursus. På de efterfølgende sider findes begrundelserne for konklusionen og anbefalingerne. Først gennemgår vi de økonomiske beregninger og dernæst findes en række case-beskrivelser af ejendomme fra nogle af deltagerne på kurset. Til sidst ser vi nærmere på hvordan deltagerne selv har evalueret kurset. 10

11 Anbefaling

12 Besparelser Besparelser> Kurset giver økonomisk gevinst Overordnet set, viser vores konservative estimat, at Københavns Kommune årligt kan spare mellem to og fire millioner kroner ved at få undervist driftsfolk i energirigtig drift. Besparelsen er dog ikke ligeligt fordelt på hverken ejendomme eller fagområder. Langt størstedelen af besparelsen kommer fra ejendomme, hvor ventilationsanlæg bliver indstillet rigtigt - eller slukket helt - i kølvandet af, at de ansvarlige medarbejdere har været på kurset om energirigtig drift. 12

13 Besparelser Det forventes, at de opnåede økonomiske besparelser fra kurset generelt er vedvarende, da de hovedsageligt stammer fra at ændre indstillinger på ventilationsanlæg. Derfor anser vi det også for mest sandsynligt, at besparelserne vil kommer igen år efter år. Det er dog muligt, at enkelte anlæg bliver stillet tilbage til tidligere indstillinger, hvor besparelsen forsvinder. Derfor bør der være initiativer, der sikrer at opnåede besparelser bliver vedligeholdt. Besparelserne kan give økonomisk råderum, således at yderligere skridt i retning mod et mere bevidst energiforbrug kan tages. Man kan ikke med rimelighed, allerede nu, så kort tid efter kursets afslutning, påvise nogen nøjagtig økonomisk effekt af kurset. Det skyldes forholdene omkring de tilgængelige data vedrørende el, vand og varme. Dels er det for tidligt i forhold til kursusforløbets afholdelse, dels er dataene i flere tilfælde for ufuldstændige. Det er desuden væsentligt at notere sig, at der kan være mange andre faktorer, der gør sig gældende omkring de enkelte ejendommes forbrug. Det kan dreje sig om blandt andet nyrenoveringer, byggeri, uheld eller ændringer i aktiviteterne omkring de enkelte ejendomme. Der kan for eksempel laves flere energirigtige renoveringer eller investeres i grundigere gennemgange af ejendomme, som eksempelvis de 0-tjek rapporter, der bliver lavet på visse kursusdeltageres bygninger. 0-tjek rapporter har vist, at der, når kommunens bygninger gennemgås af fagfolk, kan identificeres flere muligheder for energibesparende tiltag end dem, som det har været muligt at undervise kommunens driftsmedarbejdere i. Til gengæld er det på nuværende tidspunkt muligt at kigge på de enkelte cases, der er blevet undersøgt. På det grundlag estimeres de økonomiske effekter, som det samlet set ville have på Københavns Kommunes ejendomme, hvis de erfaringer der er gjort gennem kursusforløbet, bliver udbredt i hele kommunen. Desuden er det også muligt at kigge på grupper af ejendomme og udlede tendenser, der kan have store økonomiske konsekvenser - både af positiv og negativ art. 13

14 Skolerne, der har deltaget i kurset om energirigtig drift sparer fremover Besparelser Københavns Kommune for 1,7 millioner kroner årligt. Det sker især ved at ændre på ventilationsindstillingerne. Et skole eksempel på besparelser Det er meget interessant at se på de mulige besparelser, der er for Københavns Kommunes skoler. Der er to gode cases, der kan illustrere de store besparelser, der kan opnås ved at undervise i energirigtig drift. Valby Skole, hvor den estimerede besparelse er på over kroner om året, og Skolen i Peter Vedels Gade, der i følge beregningsmodellerne fra Teknologisk Institut kommer til at spare over kroner om året på baggrund af de nye tiltag efter kurset, er begge gode eksempler på den værdi som kurset - alt afhængig af skolens størrelse og karakteristika - kan have for skoler i Københavns Kommune. Der kan være enkelte skoler, der allerede inden kurset har indstillet ventilationsanlæggene fornuftigt, men de skoler, vi har talt med, har alle foretaget ændringer som følge kurset. Det er væsentligt at bemærke at ifølge de deltagerlister, vi har fået, så mangler 27 skoler fortsat at være repræsenteret på kurset. Der har været 29 skoler repræsenteret på kurset, og vi anser det for sandsynligt, at kurset vil medføre en besparelse på omkring 1,7 millioner kroner årligt, alene på ventilation for sådanne institutioner. Der er derfor, alene omkring ventilationsanlæggene, store besparelser at opnå - besparelser som vel at mærke ikke kræver yderligere investeringer end kursets omkostninger. Dertil kommer så besparelser fra andre dele af kurset så som varme, belysning og øvrig adfærd. Når man skalerer disse erfaringerne ud på alle folkeskoler i Københavns Kommune, så udgør den samlede potentielle besparelse for skolerne i København: 56 * ( ) 3,3 millioner kroner 2 Dette resultat opnås alene ved at indstille ventilationsanlæggene fornuftigt. Det er værd at bemærke, at selvom en institution eller en ejendom er mindre end skolerne som er benyttet i ovennævnte eksempel, så repræsenterer de, samlet set, stadig en stor potentiel besparelse. Særligt hvis man fik alle driftsansvarlige undervist. Et andet eksempel er Vibenshus Skole Efter at have deltaget i kurset fik de lavet et såkaldt 0-tjek. Det betyder at rådgivere gennemgår hele ejendommen for mulige energibesparende forbedringer. 14

15 Besparelser En af disse mulige forbedringer der blev identificeret var, at udsugningen sendte m3 mere luft ud af bygningen end indsugningen tog ind. gøre dette estimeres til at være kroner. Dette er kun en af flere anbefalinger i en sådan 0-tjeks rapport. Denne forskel er et problem, eftersom den ekstra luft der kommer ind i bygningen, ikke kommer ind gennem indsugningen og passerer varmegenindvindingsanlægget. Luften kommer derimod ind via revner og andre utætheder i bygningen og skal varmes op af varmeanlægget hvilket er en hel del dyrere. Det vil koste under kroner at eliminere denne forskel i ud- og indsugningen og gevinsten ved at Konklusionen er, at jo større ventilationsanlæg der er på ejendommen, desto større er de potentielle besparelser. Der er som hovedregel tale om besparelser der er meget interessante ud fra et økonomisk perspektiv. Det skyldes, da tilbagebetalingstiden oftest er på under ét år, også selv om man regner eventuelle konsulentydelser og renoveringer med. 40 kwh 1 * m³ * driftstimer * 0,64665 = kroner (timer pr. år) 1 Ud fra Teknologisk Instituts modeller koster det 40 kwh at opvarme 1 m3 til 21 ved 24 timers drift Besparelser på andre bygningstyper Selvom de største enkeltbesparelser ofte finder sted på skolerne, er der i de gennemgåede cases også flere eksempler på, at mindre ejendomme kan finde forholdsmæssigt store besparelser i energiforbruget. Som eksempel herpå findes Bispebjerg Kirkegård. Her kunne man helt slukke et ventilationsanlæg og derved spare kroner årligt. Case-materialet indeholder ikke data nok til at komme med et retvisende bud på, hvor meget Københavns Kommune har sparet ved at sende de mindre ejendomme på kursus. (læs mere på Men ud fra de svar vi har fået på den løbende evaluering, så er der mange af de mindre ejendomme, der har opnået væsentlige besparelser som klart overstiger omkostningerne ved kurset. Når man tager med i betragtningen, at der er over 750 børneinstitutioner i Københavns Kommune (udover skolerne), er der også på dette område et stort potentiale for besparelser. 15

16 Besparelser Effekten af fokus på energibesparelser Grundet mangel på retvisende data, er de ejendomme i Københavns Kommune, hvor tilstrækkelig data er tilgængeligt, blevet delt op i grupperinger - alt efter hvor stort fokus de enkelte ejendomme har på at deltage i kommunens energispareinitiativer. Man kan kategorisere en gruppe af ejendomme som Good Guys. Disse ejendomme har det tilfælles, at de trofast rapporterer deres energiforbrug til Københavns Kommune og samtidigt har sat tid af til at deltage i kurset i energirigtig drift. Ønsket om at deltage i initiativerne ses som en indikator på, hvor stort fokus den enkelte ejendom generelt har på energibesparende tiltag. Ved at gruppere ejendomme i forhold til hvor mange kommunale initiativer de deltager i, viser der sig en tendens til, at de ejendomme, der fokuserer meget på mulighederne for at opnå energibesparelser - rent faktisk også opnår ganske betragtelige energibesparelser. Man kan kategorisere en gruppe af ejendomme som Good Guys. Disse ejendomme har det tilfælles, at de trofast rapporterer deres energiforbrug til Københavns Kommune og samtidigt har sat tid af til at deltage i kurset i energirigtig drift. Denne gruppe af ejendomme er vist på næste side. Gruppen af ejendomme, der både rapporterer forbrug og har deltaget i kurset om energirigtig drift, har altså sparet 5,21 % af deres elforbrug fra 2008 til En ganske betragtelig besparelse på blot ét år. Det betyder at disse ejendomme, alene på el, har sparet kroner 2 fra 2008 til "Hvis forbruget fra disse ejendomme ikke stiger i fremtiden vil dette frigive disse midler til anden brug. Omregnet til CO 2 svarer den årlige besparelse til 36,5 ton CO 2 for disse ti ejendomme alene". Den næste gruppe vi har kigget på er ejendomme, der rapporterer data omkring deres forbrug ind til Københavns Kommune, men som ikke har været på kursus. Vi har udvalgt en gruppe på ti tilfældige ejendomme, som har et elforbrug der størrelsesmæssigt nogenlunde ligner gruppen af Good Guys. 2 Med udgangspunkt i gældende dagspriser på el. Københavns Kommune har dog storkunderabat, og det har 16naturligvis betydning for flere af udregningerne i denne rapport. Denne storkunderabat er dog på ganske få procent.

17 Good Guys Disse ejendomme har det tilfælles, at de trofast rapporterer deres energiforbrug til Københavns Kommune og samtidigt har sat tid af til at deltage i kurset i energirigtig drift. Alm. ejendomme Disse ejendomme har ikke deltaget i kurset energirigtig drift men rapporterer deres energiforbrug til Københavns Kommune. Verdenskulturcentret Skolen i Ryparken Kløvemarkens Idrætsanlæg Gasværksvejens Skole Team Nørrebro/Østerbro/Nørrebrohallen Skolen i Charlottegården Børnehaven Poppelhuset Kulturhuset Islands Brygge Rødkilde Skole Valby Skole Baldersgade 24 Bispevej 23 Bispebjerg Bakke 13 Aldersrogade 28 Bredelandsvej 20 Annexstræde 2 Bellmansgade 5 A & B, 7 Teglværksgade 31 Angelgade 4 Hejrevej 10 De mest sammenlignelige data er ejendommenes elforbrug, som derfor bliver anvendt her: Forbrug af el i 2008 Forbrug af el i kwh kwh Procentvis besparelse på el fra 2008 til ,21 % Forbrug af el i 2008 Forbrug af el i kwh kwh Procentvis besparelse på el fra 2008 til ,67 % Testgruppen af ejendomme med stort fokus på energirigtig drift har skabt besparelser i Københavns Kommune for kroner på årsbasis. Desuden er CO 2 - udslippet mindsket med 36,5 ton årligt. 17

18 Besparelser Det er positivt at også denne gruppe af ejendomme har haft besparelser på deres elforbrug. Det er dog værd at bemærke, at de har sparet væsentligt mindre end de ejendomme, der har valgt at sende deres driftsfolk på kursus. Dette kan være udtryk for, at der er gevinst at hente blot ved at have et stort fokus på besparelser via energirigtig drift. Forbruget er ikke en fast størrelse, og det ser ud til, at jo mere viden driftsfolkene har omkring energirigtig drift, desto mindre er de energiregninger, der lander i postkassen hos de ejendomme de betjener. Vi kan kun antage, hvordan elforbruget har udviklet sig for de ejendomme, der ikke rapporterer forbruget ind og ikke har deltaget på kurset. Konklusionen er her, at der er tydelige besparelser at hente på blot at skabe et fokus på energibesparelser. Hvis man kigger på hele Københavns Kommunes elforbrug, som ligger på omkring 100 GWh årligt, så vil en reduktion på 5 % medføre en besparelse på omkring 7,5 millioner kroner. Man kan ikke forvente, at et én-dagskursus i energibesparelse kan skabe en 5 % besparelse på alt elforbrug i Københavns Kommune. Men det er forventeligt, at et kontinuerligt fokus på energiforbruget kan være med til at udbrede besparelser til flere af Københavns Kommunes ejendomme. Det er forventeligt at disse ejendomme ikke på nuværende tidspunkt har større besparelser end de grupper af ejendomme der rapporterer forbruget og/eller har deltaget på kurset i energirigtig drift. 18

19 Besparelser Netværk og rollemodeller Både i vores evaluering og gennem hele projektforløbet har det været tydeligt, at man ikke kan skære alle driftsfolk og ejendomme over en kam. Hvis man kunne aktivere denne interne viden i stedet for at betale for eksterne rådgivere, så kunne Københavns Kommune både effektivisere og spare penge. Dette kan selvfølgelig ses som en udfordring, men det er også meget positivt. For det betyder, at der er et stort potentiale gemt i at vidensdele mere mellem kommunens egne medarbejdere. I de cases der beskrives senere i denne rapport, kan man for eksempel læse om ejendomsfunktionærer der har fundet frem til LED-belysning, der kun bruger en syvendedel af den energi som de gængse Halogen-spots bruger, og som tilmed skal skiftes meget sjældnere. Det er vores klare opfattelse, at de ejendomsfunktionærer, der virkelig går op i energirigtig drift, med glæde deler ud af deres viden. I det efterfølgende afsnit introduceres selve kurset, og desuden bliver en række af forskellige cases fra kursusdeltagerne præsenteret. Hvis hele Københavns Kommune sparede det samme på elforbruget, som de ejendomme der har det største fokus på energibesparelser, så ville Københavns Kommune spare 7,5 millioner årligt. 19

20 Introduktion til kurset i Energirigtig Drift Introduktion til kurset i Energirigtig Drift Én-dagskurserne i kursusforløbet om energirigtig drift blev afholdt i perioden fra den 20. oktober til og med den 17. december Der er på hjemmesiden også små videoklip fra undervisningsdagen, samt interviews med nogle af deltagerne. Kurset blev afholdt ved Teknologisk Institut, som fik tildelt opgaven efter udbudsrunden. Der har typisk været afholdt 2-3 kursusdage ugentligt - dog med enkelt aflysninger undervejs grundet manglende tilmeldinger. Indledningsvist blev der oprettet en ny hjemmeside, dels med det formål at være et informationsforum for kommende kursister, dels som formidlingsplatform efter kurset, så gode resultater, erfaringer og inspiration blev let tilgængelig. Udover at tilmelde sig til kurset, finde praktiske oplysninger om transport, adresser og lignende, er der nu også mulighed for at læse om de første deltagere og deres oplevelse af kurset. Hjemmesiden findes på: Kurset blev betalt gennem projektet Energirigtig Drift og alle kursister blev tilbudt fri transport både til og fra kursusstedet. Der har deltaget mellem 15 og 30 kursister per kursusdag og samlet set har 165 ansatte deltaget. Dog skal det nævnes, at ikke samtlige 165 deltagere har været drifts- eller energiansvarlige. Kursusdagen bestod af både teoretisk og praktisk undervisning, dog primært undervisning i klasselokale. Kursets mødetidspunkt i København var klokken 8:30 og undervisningen sluttede klokken 16:00. Den praktiske del af kurset foregik i Teknologisk Instituts laboratorium, som råder over både et ventilationsanlæg og et varmeanlæg til undervisningsbrug. 20

21 Introduktion til kurset i Energirigtig Drift Der er til kurset udviklet en energiguide, som alle kursister har fået udleveret på kursusdagen. Energiguiden blev benyttet som undervisningsmateriale på selve kursusdagen, men fungerer også som opslagsværk for kursisterne efter kurset. Medarbejdere med driftsansvar i Københavns Kommune undervises jævnligt i at rapportere data hver måned, men uden at det endnu har medført konsistent indrapportering. Et aspekt som man blandt andet har forsøgt at rette op på gennem kurset. Energiguiden behandler el, varme og ventilation og findes i bogform. Formålet var at give kursisterne nogle gode redskaber i forbindelse med reduktion af energiforbruget. Ydermere skulle deltagerne blive bekendt med, at der findes adskillige muligheder for at ændre i energistyringen og derved spare væsentligt på både energien og pengene. Som opgave inden kurset skulle de enkelte kursister rapportere forbruget af el, vand og varme til kommunens datastyringsprogram. I tiden efter kurset skulle kursisterne følge op på energiforbruget ved igen at benytte styringsprogrammet og de tidligere indberetninger. Således kunne effekten af kurset og de andre tiltag opgøres. Energi Teamet hos Københavns Ejendomme fungerede i denne sammenhæng som rådgivningsteam. Der har været særligt fokus på tre emner: Varme, ventilation og el. Teknologisk Instituts undervisningsteam bestod af tre medarbejdere, mens Københavns Ejendommes Energi Team, har haft én medarbejder tilknyttet til at undervise i kommunens eget interne energistyringsprogram. Kurset har været henvendt til alle Københavns Kommunes syv forvaltninger og har fungeret som et åbent frivilligt tilbud for alle medarbejdere, der har berøringsflade med energi og drift i deres daglige arbejde. 21

22 Cases Casebeskrivelser> Værdi i Valby 23 Benny, Kristian og PVG-Bjørnen 27 Ingen er sure i Rønnebo 30 Kolde kontanter i Gammel Kloster 33 Bystævneparken - Teknisk Afdeling 36 22

23 23

24 Cases Værdi i Valby Kenn Joensen blev meget inspireret af kurset. Det har de haft stor nytte af på Valby Skole. De har i længere tid haft nogle gode og systematiske målsætninger, som både inkluderer besparelser på lys, varme og ventilation. Med kurset i baghånden bliver det nu endnu mere realistisk at nå disse målsætninger. Ventilation på Valby Skole Besparelser, der ifølge modellerne fra Teknologisk Institut, giver en årlig besparelse på kroner fra 2010, og i årene fremover. Andre besparelser Cirkulationspumpen til varmt vand kørte før kurset i 66,5 timer hver uge. Det er ændret så den nu kører 20 timer ugentligt. Det giver en besparelse på 70 % på strøm og varmetab relateret til cirkulationspumpen. Før kurset kørte ventilationen i 65,5 timer om ugen. Det er ændret, så den nu kører i 24 timer om ugen. Det har medført en besparelse på varmeflade og strøm på 64 %. Da ventilationen tidligere kørte i en længere periode, så har ændringerne faktisk også medført et varmere indeklima. Der slukkes nu også for ventilationen i pauserne. Natsænkningen er også blevet ændret. Hvor den før kurset stod på 19-05, står den nu på Natsænkningen sænker temperaturen fra 21 til 16 grader - altså 5 grader. Ifølge Teknologisk Institut vil det samlede varmeforbrug falde med ca. 7 % for hver grad temperaturen sænkes. Med alle ændringer in mente opnår Valby Skole et fald i det samlede varmeforbrug på ca. 8 % 4. Lysvanerne er der også blevet ændret på efter kurset. Tidligere stod de fleste lamper via en timer til mellem tre og otte timers brændetid. Nu står de færreste lamper til at være tændte i over en time - en besparelse, der vurderes at være 30 %. Desuden stod udelyset tændt fra 15-09, et tidsrum der nu er forkortet til at være En umiddelbar besparelse på ca. 16 %, som formentlig bliver endnu større takket være planerne om en yderligere forkortelse af udelysets brændetid til foråret. Desuden slukkes lyset selvfølgelig også i pauserne i løbet af dagen, og en gennemgang af al belysning vil medføre at al belysning fremover kommer fra energisparepærer For hver grad temperaturen sænkes, falder forbruget med 7 % (Teknologisk Institut) - 5 grader, vil derfor give et fald på 1-(1-(0,7) 5) 30 %. Da varmeperioden er blevet ændret hedder regnestykket således: * * 21=X Før 17 > 24 * * 21=X Efter (X Før - X > Efter) 8% X Før

25 cases Har ændringerne påvirket arbejdsmiljøet? På trods af de relativt store ændringer har Kenn Joensen ikke oplevet nogle reaktioner på ændringerne. Dette tolkes på den måde, at personalets og skolebørnenes arbejdsmiljø ikke er blevet belastet af de energibesparende tiltag. Energibesparende tiltag Ventilation Tidligere 66,5 timer om ugen nu 24 timer om ugen. Det har medført en besparelse på 64 % på strøm og varmeflade. Varme Natsænkningen kører nu i et længere tidsrum, nemlig fra klokken i stedet for klokken Natsænkningen betyder at temperaturen sænkes med fem grader helt ned til seksten grader således at der opstår en besparelse på ca. 8 % på det samlede varmeregnskab. Med et varmeforbrug for 2008 på ca kroner vil dette kunne give en varmebesparelse på ca kroner årligt. Belysning Brændingstiden for indendørsbelysningen er ændret fra at være mellem tre og otte timer til nu maksimalt at være én time. Det giver en besparelse på 30 %. Udendørsbelysningen var tidligere tændt i tidsrummet 15-09, men er nu ændret til Det medfører en besparelse på 16 %. 25

26 Cases Benny, Kristian og PVG-bjørnen Skolen i Peter Vedels Gade har to meget dedikerede medarbejdere, som gennem mange år har lært sig så meget som muligt om energirigtig drift. De har både deltaget i Københavns Kommunes initiativ Vores Vaner, Vores Klima og deltaget i kurser som eksempelvis det om energirigtig drift. Gennem flere år har de også registreret energiforbruget i de ejendomme de har arbejdet i. PVG-Bjørnen er centrum i den brugeradfærdskampagne, som Benny og Kristian udviklede og iværksatte allerede i september 2009, men som den dag i dag, stadig skaber opmærksomhed om hverdagens små adfærdsændringer, der er med til at gøre en forskel for miljøet. Det var i sin tid vigtigt for Benny og Kristian at skabe en kampagne, som alle børnene på skolen skulle kunne forstå og samtidig finde både sjov og interessant. PVG-Bjørnen Benny og Kristian har sammen skabt stor bevidsthed blandt elever og lærere ved hjælp af den energibesparende kampagne om at redde isbjørnen kaldet PVG-Bjørnen! 26 Men samtidigt skulle den dels være lærerig - og dels skabe de ønskede adfærdsændringer.

27 Isbjørnen er et dyr, som kan komme i vanskeligheder på grund af klimaændringerne. Ved at benytte dette konkrete eksempel blev børnene i stand til at forstå, hvorledes de selv kan bidrage positivt og derved hjælpe isbjørnen - eller PVG-Bjørnen, som den hedder i dette tilfælde. Benny og Kristian har udviklet et levende præsentationsmateriale, som de præsenterede for hver enkelt klasse. Børnene har efterfølgende fået til opgave at slukke lys og apparater efter brug. For at gøre kampagnen endnu mere spændende, blev der udlovet en motiverende dusør til de bedste klasser i form af en tur i biografen for hele klassen, mens en PVG-Bjørnebamse udgjorde andenpræmien. Københavns Kommune har tidligere gennem kampagnen Vores Vaner, Vores Klima bidraget med tiltag, som Benny og Kristian har kunnet bruge i deres arbejde med at reducere energiforbruget. PVG-Bjørnen og de øvrige tiltag har været store succeser og har betydet, at stort set alle børn er opmærksomme på at fortsætte de gode intentioner i fremtiden. Udbytte fra kurset om energirigtig drift Benny har allerede været på kurset om energirigtig drift og Kristian følger snart trop. De to kollegaer er enige om at kurser på energiområdet, som eksempelvis det for energirigtig drift, er gode. Og på trods af, at de begge to allerede havde fokus på energibesparende tiltag inden kurset, så har de nu, takket være Benny s kursusdeltagelse, fået øjnene op for nye måder hvorpå, der kan spares energi. 27

28 Energihåndbogen har også været god sparring efter kurset. Benny modtog på kursusdagen et ark med energibesparende tiltag foreslået fra Teknologisk Institut. Dette ark er blevet anvendt som udgangspunkt for de seneste tiltag på skolen. Benny og Kristian har gennem længere tid iværksat mange gode energitiltag, men håber også i fremtiden på, at kunne lave yderligere besparelser - eksempelvis ved at få monteret termostatblokeringer på radiatorerne rundt omkring på skolen. Et eksempel på, hvorledes de nye initiativer sparer både tid og penge, er udskiftningen af halogen-spots forskellige steder på skolen. De tidligere spots kostede 75 kroner stykket og var på 35 watt med en levetid på timer. De nye spots, der lyser ligeså godt, koster 150 kroner stykket og er på fem watt med en levetid på timer. Ud over at de nye spots elforbrug er 86 % mindre, så skulle de gamle spots skiftes fjorten gange oftere. Altså koster indkøbet af de nye spots syv gange mindre end, hvad de gamle gjorde når man tager levetiden med i betragtningen, og samtidigt medfører den sjældnere udskiftning, at der fremover bruges mindre arbejdstid på vedligeholdelse af belysningen. Derudover reduceres elforbruget markant takket være de nye spots. Har ændringerne påvirket arbejdsmiljøet? Benny og Kristian har kun modtaget positive tilbagemeldinger omkring de gennemførte energibesparende tiltag. 28

29 cases Energibesparende tiltag på Skolen i Peter Vedels Gade Ventilation Ventilationens driftstider er blevet ændret. Tidligere kørte den i tidsrummet 06-18, mens den nu kører fra og desuden slukkes i weekenden. Også omdrejninger og indblæsningstemperatur er blevet sænket. Ventilation: Antal m3 luft der bliver udskiftet * luftudskiftning * Varmegenindvindingsgraden * 40 kwh 8750 * Sparet driftstid * Pris = Besparelse i kroner * 2,5 * 3 * 0,5 * 40 kwh * 54 * 52 * 0, kroner Besparelser (CO 2 og kroner) Varme Besparelsen er beregnet ud fra Teknologisk Instituts modeller og gældende dagspriser på fjernvarme. Det er dog usikkert hvorvidt man kan bruge modellerne ved så store ændringer i ventilationsindstillingerne. Men eftersom en lineær nedskrivning af forbruget giver en lignende besparelse antager vi at modellen er nogenlunde retvisende. Dog skal der tages forbehold for at denne beregning er lavet med udgangspunkt i at hele skolen har ventilation, hvilket ikke helt er tilfældet. Fremløbstemperaturen er sænket med ca. to grader. Yderligere er driftstiderne ændret, således at for eksempel cirkulationspumpen, der tidligere kørte i døgndrift nu kun kører i tidsrummet El-udstyr og elektriske apparater Tidsstyring er blevet monteret på alle kopimaskiner så de slukker ved endt arbejdsdag. Det samme gælder for alle kaffemaskiner. Belysning Der er blevet udskiftet 82 armaturer således at de nu har LED-belysning. Benny og Kristian har selv beregnet den besparelse som forventes at opstå som følge af den nye belysning. Besparelsen lander på ca. 20 kroner per dag. Med 220 aktive dage om året, så bliver det til en årlig besparelse på omtrent kroner. Brugeradfærd Har gjort lærerteam/pædagoger opmærksomme på at alle radiatorer skal stå på 3. Har gennemført klimakampagnen PVG-Bjørnen for børn og voksne på skolen. Har efterfølgende starter klubben PVG-Bjørnens Venner en gratis klub som forsat skal motivere til at spare energi i hverdagen. 29

30 cases Ingen er sure i Rønnebo Claus Folke Petersen oplevede energikurset som meget positivt og mener bestemt, at det kan bruges fornuftigt i fremtiden. Café-dagen gennemføres sammen med plejecenterets sikkerhedsrepræsentant, og Claus forventer at omkring 40 deltagere vil møde op. Der var allerede fokus på energibesparende tiltag inden kurset, men det betyder ikke, at han ikke har fået noget ud af kurset. Dagen skal medvirke til at skabe mere bevidsthed om energiforbruget, og hvorledes gamle vaner kan ændres, så man for eksempel husker at skrue ned for varmen, lufte ud og slukke lyset efter brug. Claus har planlagt en kampagne/café-dag, som skal påvirke medarbejdernes energiforbrug. 30

31 Cases Cases Udskiftning af belysning Udskiftning af inventar På Plejecenteret Rønnebo er man allerede i gang med at udskifte belysningen i fællesområderne. I første omgang har der været fokus på de lange kældergange under Rønnebo. De tidligere anvendte lysstofrør bruger watt. Disse nedlægges og udskiftes med LED belysningsskinner. En LED-skinne bruger til sammenligning kun 15 watt. Det er også besluttet, at den gamle opvaskemaskine skiftes ud. Den har efterhånden år på bagen, så den skal skiftes ud med en ny energibesparende model. Der skal også indkøbes nye energivenlige vaskemaskiner. Selvom Rønnebo allerede er godt i gang, har de ikke planer om at stoppe her. Claus kan ikke skifte belysningen i beboernes egne boliger, eftersom disse betragtes som værende privat område. Claus hjælper dog gerne beboerne med at købe energisparepærer selvom det kræver en tur til det lokale supermarked. Energibesparelser og klima vil fortsat være i fokus i fremtiden. Eksempelvis ønskes bevægelsessensorer installeret i samtlige fællesarealer. Udover nye belysningsskinner i kælderområdet er der også sket en ændring på gangene. Gangene på Rønnebo har fået udskiftet de gamle pærer til mere energivenlig belysning. 31

32 cases Opgørelse af energiforbrug Har ændringerne påvirket arbejdsmiljøet? Rønnebo registrerer ikke for øjeblikket deres energiforbrug i Københavns Kommunes database. Claus har ikke oplevet at medarbejdere eller beboere har været utilfredse med ændringerne. Det er ikke specificeret klart nok, hvem der står for indberetning, og ydermere er det ikke soleklart, hvilke procedurer, der skal følges. Udbytte fra kurset om energirigtig drift Rønnebo har allerede indført mange energibesparende tiltag og har derfor ikke lavet direkte ændringer som følge af kurset. Claus er dog meget positiv overfor kurset og undervisningen. Energibesparende tiltag Belysning Der er sket en stor udskiftning til energivenlig belysning, samt montering af bevægelsessensorer. Lysstofrør på watt er flere steder blevet skiftet ud med LED-skinner på 15 watt. Brugeradfærd Der vil blive gennemført en klimakampagne/café-dag med gode råd og anbefalinger for at ændre medarbejdernes forbrugsmønstre og tankegang. 32

33 Kolde kontanter i Gammel Kloster Der er sket mange nye tiltag siden Bo Lehnert var på kursus i energirigtig drift i november Bo har efter kurset fået mod på at gennemføre flere energibesparende tiltag. Bo Lehnert har ændret ventilationens indblæsningstemperatur fra 22 til 19 grader og nævneværdigt er det, at for hver grad indblæsningstemperaturen sænkes, så falder varmeforbruget med 20 %. Ventilationsanlæggets driftstid er også halveret. Ventilationen var tidligere i drift fra klokken 8-24, mens det nu - i kølvandet af kurset - kun anvendes i dagtimerne fra Samlet set giver dette en besparelse på ca. 68 % på varme 5, og 50 % på el 6. Dette giver en forventet årlig besparelse på kroner. Ændringer i brugeradfærd Bo har også påvirket kollegaer og beboere til at ændre deres forbrugsvaner. Han forsøger at øge motivationen og sprede det gode budskab om at spare på energien. Alle radiatorer står nu altid på 3, hvor de tidligere unødigt ofte stod på fuld styrke. Ydermere opfordrer Bo Lehnert alle til at tage trappen i stedet for den ressourcekrævende elevator. Bo kunne fortælle at elevatoren bruger 25 kilowatt hver gang den kører én tur op, hvilket ofte sker mange gange i løbet af en almindelig dag. > 5 Varme: 1- (1-0,2)2 = 36 % 1- ((1-0,5) (1-0,36) ) = 68 % 6 El: Før 16 timer dagligt - nu 8 timer dagligt = 50 % besparelse på el 33

34 (1400 (berørt areal)) (7000 (det totale areal) * (årlig varmeudgift) *0,68 (besparelse ) kroner Udskiftning af inventar Bo har gennemgået alle armaturer og monteret vandbesparende elementer de steder hvor det har været muligt både på vandhaner og på toiletter. Det har betydet en reduktion i forbruget af skyllevand på toiletterne og har desuden sænket vandforbruget fordi utætheder ikke længere findes. Armaturerne havde tidligere et vandforbrug på cirka tyve liter per udskylning, hvor det nu ligger på omkring tretten liter per armatur. Rapportering til Københavns Kommunes database Gammel Kloster Plejehjem har ikke rapporteret sit energiforbrug i perioden frem til april 2009 og desuden bogføres kun institutionens elforbrug. De energiansvarlige ved Gammel Kloster Plejehjem vil gerne anvende Københavns Kommunes database bedre, men dette har dog en vanskelig udfordring. Institutionens bygninger er ikke selvejende, hvilket betyder, at de deler flere af forbrugsregningerne med de omkringliggende boligblokke. Har ændringerne påvirket arbejdsmiljøet? Bo Lehnert er kun blevet mødt med positiv feedback efter han har gennemført de nye energibesparende tiltag. 34

35 Energibesparende tiltag Ventilation Varme El-udstyr og elektriske apparater Belysning Brugeradfærd Vand Ventilationens driftstider er ændret fra tidligere at køre i tidsrummet 8-24, til nu at køre fra Desuden slukkes den i weekenden. Ydermere er indblæsningstemperaturen sænket fra 22 til 19 grader. Alle radiatorer står nu fast på 3. Reduktion i forbruget af elevatorerne i bygningen. Besparelse er på 25 kilowatt per tur. Lysarmaturer er skiftet fra 72 watt til 34 watt 143 lamper: (72-34 watt) * 143 = 5434 watt Disse pærer har en levetid på timer 143 lamper svarer til en udgift på kroner. Den forventede besparelse er på ca kroner per år, altså en tilbagebetaling på under to år. Har gjort medarbejdere opmærksomme på at alle radiatorer skal stå på 3. Forventet besparelse på vand som følge af nye spareperlatorer og forskellige tiltag på toiletcisternerne. 35

36 36

37 Cases cases Bystævneparken - Teknisk Afdeling Bystævneparkens tekniske afdeling ligger ved siden af det store industrielle køkken. Køkkenet bespiser de mange beboere i alle Bystævneparkens forskellige afdelinger. Der er virkelig tryk på hele tiden, da de skal kunne levere mad til næsten mennesker. Der bruges derfor rigtig mange ressourcer i processen, hvor maden forberedes såvel som når den skal opbevares inden den serveres for beboerne rundt omkring i afdelingerne. I køkkenet har de allerede gennemført et stort energibesparende tiltag. Der er sket en radikal ændring i processen omkring, hvordan mad nedkøles inden opbevaringen. Tidligere var processen, således at maden blev kølet i store køleskabe. Den varme mad tog ofte lang tid at nedkøle idet nedkølingen skete via køleskabenes kolde luft. I dag er processen anderledes og det tager kun en time fra maden er lavet, til den står færdig og nedkølet i det store kølerum. Den store forskel fra tidligere er, at man i dag anvender is - i stedet for luftkøling. I dag laves maden i køkkenet, pakkes efterfølgende i poser som sænkes ned i en ismasse i kurve, hvor den ligger omkring en time. Maden er derefter så nedkølet, at det kan placeres direkte i kølerummet til opbevaring. Denne nye måde at køle maden på har haft en stor energibesparende effekt. Man anvender stadigvæk køleskabene dog ikke i samme omfang. Den helt store besparelse er køleprocessen, der er væsentligt reduceret fra at være en meget lang proces til nu at være væsentligt kortere. 37

38 Cases Begrænset læring på kurset i energirigtig drift Ydermere har de monteret lysfølere, hvorved lyset kun tændes når området er i brug. Carsten Riis kunne godt lide kurset i energirigtig drift. De lærte dog som sådan ikke noget nyt. Han mener, at han allerede inden kurset var godt rustet til at gennemføre eventuelle energibesparelser i Bystævneparken. Det kunne tænkes at Carsten Riis og hans team ville få mere ud af et mere avanceret kursus - et kursus som kunne give dem nye idéer og informationer om potentielle energitiltag. I et gangareal, magen til det der er på billedet her på siden, blev der tidligere brugt tolv armaturer med et samlet energiforbrug på mere end 1000 watt. Udskiftninger har betydet, at der nu kun bruges 150 watt på hele gangen og kun ved bevægelse. Hele køkkenområdet har også gennemgået en belysningsoptimering med mere energibesparende belysning. Har ændringerne påvirket arbejdsmiljøet? Belysning i Bystævneparken I Bystævneparken har de allerede udskiftet mange af deres gamle lysstofrør og indsat LED belysning i gangarealerne. Der har ikke været nogen negative reaktioner på de energibesparende tiltag. Måske fordi Teknisk Afdeling har brugt tid på at finde energibesparende lyskilder med samme lux, som de tidligere lyskilder. Køleprocessen før Maden forberedes > maden pakkes > maden placeres i køleskab til nedkøling > til sidst placeres maden i et kølerum inden servering 38

39 Cases Energibesparende tiltag El-udstyr og elektriske apparater Belysning Ændringer i kølemetoder har medført store besparelser i køkkenets energiforbrug. Udskiftning af lysarmaturer har skabt store besparelser, både på grund af det lavere energiforbrug og den kortere brændingstid takket være bevægelsessensorer. Køleprocessen efter Maden forberedes > maden pakkes på maskine > maden placeres i kølemontre til nedkøling > til sidst placeres maden i kølerummet inden servering. 39

40 Evaluering Deltagernes evaluering > Hver enkelt kursusdeltager er blevet tilbudt at deltage i en efterfølgende evaluering for at samle op på de erfaringer der er blevet gjort i forbindelse med kurset. I rapportens bilag forefindes en række figurer der viser resultaterne fra de enkelte elementer i spørgeskemaet. Nedenfor er hovedkonklusionerne fra deltagernes evaluering opsummeret. Deltagernes vurdering af økonomien i kurset En del af kursisterne mener, at de efter kurset er i stand til at gennemføre besparelser på over kroner om året. Omkring 80 % tilkendegav efter kurset at være i stand til at gennemføre besparelser på mere end det beløb, som kurset koster per deltager. Når man tager i betragtning, at der blandt kursusdeltagerne også var medarbejder, der ikke direkte havde dagligt ansvar overfor vand, varme og elinstallationer, kan man tolke dette som et udtryk for, at medarbejderne mener, de har fået noget med hjem, de kan bruge til direkte at mindske energiforbruget i Københavns Kommunes ejendomme. Det potentielle antal af deltagere på kurset er omkring 900, men det var været gældende for alle forvaltninger, at det har været svært at få tilstrækkeligt med tilmeldinger til kurset. Generelt om kurset Den klart overvejende andel, 86 % af deltagerne, har givet udtryk for enten at være tilfredse eller meget tilfredse med kurset. Langt de fleste mener også at antallet af emner der bliver gennemgået er passende. 40

41 Evaluering Efter det første pilotkursus afholdt i foråret 2009, viste det sig tydeligt at der var behov for en praktisk del i kurset i form af nogle fysiske anlæg, som deltagerne kunne afprøve deres nye viden på. pædagoger ikke kommer på det samme kursus som ejendomsfunktionærer. Ventilation er den store topscorer Deltagerne i efteråret, under det egentlige kursus, har ikke på samme måde vægtet den praktiske del som vigtig. Det er kun omkring 19 % af deltagerne der mente at de fik noget brugbart ud af de praktiske øvelser under kurset. Det fremkommer af evalueringsundersøgelsen at hele 80 % af deltagerne mente at kurset motiverede dem til at dele deres nyerhvervede viden omkring energibesparende drift med deres kollegaer, samt hjælpe med til, at også deres kollegaer vil ændre adfærd i forhold til bygningens energiforbrug. Af de emner der blev gennemgået er det ventilation der bliver anset for at have det højeste faglige niveau. Emnet er også det emne der gav det største brugbare faglige udbytte. Mere end 65 % af deltagerne mente, at de havde fået stort udbytte af ventilationsdelen. Når man tager i betragtning at det ikke var alle deltagerne der har ansvar for et ventilationsanlæg på deres arbejdsplads, må vi antage at langt de fleste af de deltagere der rent faktisk har ansvar for ventilationsanlæg, har fået et stort udbytte af kurset. Cirka en tredjedel af deltagerne mente ikke at kurset passede til deres faglighed. Det indikerer at det måske ville være en god idé at opdele kurser som dette ud fra deltagernes fagligheder, så eksempelvis Dette resultat er ud fra et økonomisk synspunkt temmelig bemærkelsesværdigt da der er meget store besparelser at hente på at indstille ventilationsanlæggene fornuftigt. 41

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Produktbeskrivelse 1. juni 2016

Produktbeskrivelse 1. juni 2016 Produktbeskrivelse 2 Indhold Indledning 3 Formål 4 Målgruppen 4 Forberedelse 5 Pris på energitjek 6 Tilskud 6 Opstart af Energitjek 7 Brochure, flyer og opslag 7 Tjeklisten til Energitjek i boligen 8 Fane

Læs mere

Energiresultat Transportministeriets Departement

Energiresultat Transportministeriets Departement Energiresultat Transportministeriets Departement Resultat af energiforbedringer foretaget i Transportministeriets Departement i perioden 2008 og 2009 Beregninger udført af Lene Kuszon, Dansk Standard maj

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet for Beskæftigelsesministeriet 2008 Oversigt: Grundlag for handlingsplanen side 3 Beskæftigelsesministeriet forbrug side 5 Tekniske besparelsestiltag side 6 Håndbog i energirigtigt indkøb side 20 Energimærke

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sandbakkevej 19 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-076127 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernets Kvarter 22 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2013 Til den 16. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsnæbsvej 52 Postnr./by: 4673 Rødvig Stevns BBR-nr.: 336-006987 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndervang 42 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-081740 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Råd til det sjove. Til daginstitutioner: Energibesparelser i daginstitutioner

Råd til det sjove. Til daginstitutioner: Energibesparelser i daginstitutioner Til daginstitutioner: Råd til det sjove Energibesparelser i daginstitutioner Børneinstitutionen Stenen i Hvidovre Kommune havde i marts 2004 sparet 43 % på elregningen og ca. 16 % på varmeregningen i forhold

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima HVORFOR SKAL VI SPARE PÅ VANDET? Det koster fra 20 til 80 kr. pr. m 3 Ressourcer Vandløb løber tør om

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Repetition fra workshop 2 og 3

Repetition fra workshop 2 og 3 Repetition fra workshop 2 og 3 Kortlægning af energiforbruget Medarbejderinvolvering Hvem er jeg? Christine Weibøl Bertelsen DTU Maskinlinje, energi DONG Energirådgiver i produktionsvirksomheder, kommuner

Læs mere

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8900 Randers C BBR-nr.: 730-009955-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energigennemgang af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn

Energigennemgang af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn 1 Energigennemgang af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især

Læs mere

Spar el Spar 10-35 % af elforbruget i jeres afdeling

Spar el Spar 10-35 % af elforbruget i jeres afdeling www.elspareportalen.bl.dk Spar el Spar 10-35 % af elforbruget i jeres afdeling Foto: Colourbox Kaysergården. Foto: Boligforeningen 3B Kaysergården sparer år efter år Kaysergården i København har de sidste

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy.

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy. Energirådgivning Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10 Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 Mail: peruh@dongenergy.dk Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 UDSUGNING KØKKEN... 5 3 UDSUGNING

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder

Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sigynsvej 23 Postnr./by: 3140 Ålsgårde BBR-nr.: 217-19850 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klintevej 411 Postnr./by: 4791 Borre BBR-nr.: 390-005272 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer

Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer LED-belysning Indendørs belysning Fleggaard Saniståls Centrallager Case Study Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer Philips' rådgivere agerede utroligt professionelt,

Læs mere

Energigennemgang på Materialegården

Energigennemgang på Materialegården 12.11.2012 Energigennemgang på Materialegården Agendacenteret foretog en gennemgang af Materialegårdens bygninger d. 6. november 2012. Formålet var at afsøge potentielle strøm- og vandbesparelser, der

Læs mere

Energirigtig drift. Efteruddannelse for teknisk servicepersonale

Energirigtig drift. Efteruddannelse for teknisk servicepersonale Energirigtig drift Efteruddannelse for teknisk servicepersonale ENERGIRIGTIG DRIFT 3 Indhold Forord Forord 3 Fokus på bæredygtighed 4 Behov for kompetenceudvikling 7 Konkrete uddannelsesforløb 8 Særlige

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Lærer børnene at spare på forbrug Affaldssortering (- kompost) Grønne indkøb (rengørings- og vaskemidler + hårde hvidevarer) Ikke

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Søndervangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3

Læs mere

Brugerfladen: Indtastning af data vedrørende energiforbrug og energibesparelse

Brugerfladen: Indtastning af data vedrørende energiforbrug og energibesparelse Brugerfladen: Indtastning af data vedrørende energiforbrug og energibesparelse Institutionen (navn og adresse) Klima- og Energiministeriets departement Dato ved sidste ændringer dd.mm.åååå 04.11.2011 Navn

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Energimærkning nr.: 100135720 Gyldigt 5 år fra: 28-09-2009 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

Energimærkning nr.: 100135720 Gyldigt 5 år fra: 28-09-2009 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Allingvej 62 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-001742 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689

Læs mere

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån At tage et realkreditlån, er formentligt den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe i dit liv. De fleste af os erkender, at vi ikke

Læs mere

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Skovvangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mølleparken 446 Postnr./by: 7190 Billund BBR-nr.: 530-002467 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere