Lokal undervisningsplan for tømrer grundforløb på Københavns Tekniske Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal undervisningsplan for tømrer grundforløb på Københavns Tekniske Skole"

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for tømrer grundforløb på Københavns Tekniske Skole 1. Generelt for skolen Afsnit 1, der er generelt for skolen, er udformet således, at beskrivelserne gælder for både grund og hovedforløb. Formålet er at lette arbejdet lokalt i centrene samt at sikre en fælles standard omkring centrale områder som eksamensafvikling, realkompetencevurdering, optagelse i skolepraktik m.m. Da afsnittet er fælles for alle uddannelser på KTS, skal det således kun udarbejdes én gang : 1.1 Overordnet Pædagogisk didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på KTS Det pædagogisk didaktiske grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Københavns Tekniske Skole (KTS) hviler på systematisk og strategisk anvendelse af LP-modellen ( Læringsmiljø og pædagogisk analyse ) i alle uddannelser og på alle niveauer i organisationen og rummer følgende hoved-målsætninger ( : Udarbejdelsen af personlig uddannelsesplan for skolens elever sker i et samarbejde med eleven og tager afsæt i en vurdering af den enkeltes kompetencer Skolens tilrettelæggelse af uddannelserne og anvendelse af LP-modellen søger vedvarende at sikre et læringstilbud, der differentieret matcher den enkeltes særlige forudsætninger og uddannelsesønske Skolen kvalificerer elever til deltagelse på arbejdsmarkedet gennem 37 timers ugentlig læring Undervisningen er overvejende praksisnær, problemorienteret og projektbaseret. Det betyder, at lærlingene på KTS individuelt eller i projektgrupper arbejder selvstændigt med aktuel og virksomhedsnær opgaveløsning Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne på KTS hviler på ligeværdighed, medindflydelse og aktiv inddragelse Skolen evaluerer generelt, vedvarende og i faste intervaller på kvaliteten af sine erhvervsuddannelser og udvikler dem i dialog med skolens elever Lærerne er organiseret i teams og løser her faglige og pædagogiske problemstillinger i relation til undervisningen Skolen prioriterer et godt og tidssvarende skole- og studiemiljø både hvad angår fysiske rammer, indretning, materialer og læringsfaciliteter. 1

2 1.2 Overordnet bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på KTS Afsnit 1.2 udspringer af hovedbekendtgørelsens (HB) 78 og 46, stk. 1, nr. 6. Følgende mål indgår overordnet i skolens bedømmelsesplaner : Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt. Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau. Udpege områder, som kræver forstærket indsats. Informere praktiksted og skolesystem om progression i elevens uddannelsesforløb Inspirere eleven til yderligere læring. Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på uddannelsesniveau: Den løbende evaluering. Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). Eksamen Hertil er der nedenfor ( afsnit 2) beskrevet en bedømmelsesplan for den enkelte uddannelse herunder hvordan bedømmelsen af det enkelte læringselement/modul i praksis finder sted! 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Afsnit 1.3 udspringer af hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, nr. 1, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ved udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. Kompetencevurderingen kan have forskellig form og varighed afhængigt af elevens forudsætninger men skal være afsluttet senest 2 uger efter, at eleven er begyndt på uddannelsen (Jf. HB 56 stk. 3). I skolens kompetencevurdering indgår følgende overordnede kriterier ved optagelse i alle skolens erhvervsuddannelser: 2

3 Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på via tidligere uddannelse. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om f.eks. sprog- eller matematikkundskaber og er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. 1.4 Eksamensregler Afsnit 1.5 udspringe af hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, nr. 4, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i de erhvervsrettede uddannelser (Jf. BEK nr. 41 af ). Omfanget af prøver og eksaminer i den enkelte uddannelse fremgår nedenfor i beskrivelsen af læringsaktiviteter og bedømmelseskriterier i den konkrete uddannelse (afsnit 2). Skolens centrale eksamensreglement følges i alle skolens erhvervsuddannelser og rummer følgende bestemmelser: 1.4 Eksamensregler på Københavns Tekniske Skole - erhvervsuddannelserne Organisation Centerchefen er eksamensansvarlig. 3

4 Uddannelseslederen forestår arbejdet med udarbejdelse af eksamensplaner, tilrettelæggelse af eksaminer og svendeprøver m.m. i henhold til sit ansvarsområde. Den praktiske gennemførelse kan varetages af en eksamensansvarlig lærer for området Information Alle elever informeres skriftligt, om tid og sted for afholdelse af de eksaminer/prøver den enkelte skal deltage i. I tilfælde af regler om lodtrækning mellem flere fag gælder følgende: EUD: Eleverne informeres ved starten af skoleperioden om, hvilke grundfag der kan være eksamen i. Tidligst tre uger og senest syv dage før første eksamensdag informeres eleverne skriftligt om, hvilke fag de skal til eksamen i. Antal grundfagseksaminer i grundforløbets 1. og 2. del samt i de respektive hovedforløb fremgår af EUD-hovedbekendtgørelsen 26 og 27. Samtidig med denne information udleveres skolens eleveksamensreglement - se bilag A nedenfor Eksamen Eksamen består af prøver og bedømmelse af disse. Mundtlige og skriftlige prøver gennemføres normalt i slutningen af en skoleperiode/semester. Indstilling til eksamen. Seneste 14 dage før eksamensdagen træffer skolen afgørelse om eksamensindstilling af den enkelte elev. Elever, der ikke indstilles til eksamen, får umiddelbart efter afgørelsen besked med angivelse af årsag til den manglende indstilling. Der gives endvidere besked om klageadgang. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stillet til områdets centerchef. Såfremt eleven ønsker at anke skolens afgørelse, og skolen ikke følger anken videresendes klagen til ministeriet inden 10 dage(jf. 12 i Bekendtgørelse om grundfag erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne nr af 22/09/2014! Beskrivelse af prøveformer Mundtlige grundfagsprøver gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator, og bør indeholde dels en selvstændig fremlæggelse dels besvarelse af spørgsmål. Prøven tager udgangspunkt i fagbilaget for det aktuelle grundfag og spørgsmålene skal afspejle faget som helhed (Jf. 8 i BEK 1009, ). Censor kan stille spørgsmål efter aftale med eksaminator. Eksaminator og censor er tilstede under hele prøveforløbet. Skriftlige prøver gennemføres som individuelle skriftlige besvarelser af skriftlige opgaver, som ikke på forhånd er kendt af eleven. Besvarelserne udarbejdes skriftligt uden vejledning og indenfor et fastsat begrænset tidsrum. Praktisk prøve gennemføres ved at eleven demonstrerer sine færdigheder i forhold til en praktisk opgave i henhold til et afgrænset tidsrum i henhold til reglerne for det pågældende fag. 4

5 Projektprøve. Projektet er en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt indenfor et eller flere faglige områder og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for den eller de studerende som bedømmelsesgrundlag for eksamen. Projektet afleveres som skriftlige rapporter med evt. tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Der henvises i øvrigt til de enkelte uddannelsers regler for eksamensafvikling herunder de lokale bedømmelsesplaner, der er beskrevet i de lokale undervisningsplaner nedenfor i afsnit 2 ( Jf. 3 i BEK nr. 41, om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser ). Beskrivelsen nedenfor af prøve- og eksamensformer for de enkelte uddannelser oplyser generelt om om: a) adgangskrav for deltagelse i prøve eller eksamen i form af eksempelvis projekt- eller opgaveafleveringer b) anvendelse af hjælpemidler c) prøveformer herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer d) eksamensgrundlag - det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra e) bedømmelsesgrundlag - hvilke produkter, processer og præstationer indgår i bedømmelsen og hvordan vægtes de enkelte elementer f) anvendelse af 7-trinscala eller anden form for bedømmelse Regler for eksamensafvikling Eleven møder senest 15 minutter før prøvens fastsatte starttidspunkt i det anviste lokale. Starttidspunkt for centralt stillede skriftlige prøver og skriftlige eksaminer er normalt ens for alle elever i det pågældende fag, for mundtlige prøver udarbejder eksaminator en rækkefølge, som udleveres til eleverne samt ophænges foran eksamenslokalet. Skolen kan bede eleven identificere sig med billedidentifikation. Eleven må under skriftlige og mundtlige prøver ikke modtage anden hjælp eller benyttet andre hjælpemidler end de til den aktuelle prøve fastsatte. Elektroniske hjælpemidler er som udgangspunkt tilladt med mindre andet er anført i fagbeskrivelse. For elever med særlige forudsætninger tilrettelægges prøveforløbet under former og vilkår, der imødekommer elevernes forudsætninger i overensstemmelse med reglerne om specialpædagogisk støtte (Jf. Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne m.m. nr af ) Regler for hjælpemidler og andre særlige forhold fremgår af de lokale undervisnings- og bedømmelsesplaner for den enkelte uddannelse og fag. En eksamen anses for igangsat, når alle elever har modtaget de til prøven hørende opgaver, den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder meddeler tydeligt start og afslutning af prøvetiden. Ved skriftlige prøver afleveres normalt kun renskrevet besvarelse. Eleven kan aflevere når han/hun mener sig færdig dog ikke det sidste kvarter inden afslutningen af prøven, for at undgå forstyrrelse af de øvrige eksaminander. 5

6 I det materiale der skal afleveres til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det og hvad der ønskes bedømt. Under prøveforløbet må eleven ikke udvise forstyrrende adfærd og henstillinger fra tilsynet skal følges. Ved prøven må kun anvendes papir, hæfter m.v., der udleveres af skolen umiddelbart før prøvens begyndelse. Eksaminanden medbringer selv tegnerekvisitter, skriveredskaber og elektroniske hjælpemidler med mindre andet er aftalt. Evt. mulighed for elektronisk aflevering fremgår af den aktuelle fagbeskrivelse. Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske med den tilsynshavendes eller dennes foresattes tilladelse og kun under ledsagelse. Ved alle skriftlige prøver skal der være tilsynsførende tilstede i eksamenslokalet. Den tilsynsførende må ikke have undervist de pågældende elever i eksamensfaget Sanktioner ved overtrædelse af regler Såfremt henstillinger fra tilsynet ikke følges eller eleven uretmæssigt modtager hjælp eller forsøg herpå, bortvises eleven fra prøven og elevens præstation vil normalt ikke blive bedømt. Bortvisning foretages af den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder. Elever der er bortvist har selv ansvar for tilmeldelses til ny eksamen. Eleven skal gøres bekendt med klageadgang i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 (BEK nr. 41, ) Elever, der kommer for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve, kan normalt ikke deltage i den pågældende prøve. Evt. deltagelse afgøres af den eksamensansvarlige. Eleven kan under særlige omstændigheder deltage i sygeeksamen. Bliver en elev på grund af sygdom forhindret i at møde til eksamen, skal dette straks meddeles skolen, der kan forlange lægeerklæring. Eleven skal snarest muligt have mulighed for at gennemføre prøve/eksamen i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 7. Bliver en elev væk fra eksamen uden gyldig grund, er det elevens ansvar at tilmelde sig eksamen på et andet tidspunkt Klager over eksamen Eleven kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer indtil to uger efter at karakteren er meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stilet til områdets centerchef. Er klageren under 18 år og ugift kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagen kan vedrøre: Eksamens/prøveforløbet De stillede spørgsmål ellers deres forhold til fagets mål Bedømmelsen Hvis der er tale om centralt stillede opgaver fremsender skolen straks klagen til ministeriet ledsaget af skolens kommentarer. Skolen forelægger i alle tilfælde klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse. Disse udtalelser forelægges klageren, som indenfor en uge kan fremkomme med sine kommentarer. 6

7 Klager som vedrører svendeprøver eller lignende afgøres i samråd med det faglige udvalg for uddannelsen. Skolen tilstræber, at klagen er besvaret indenfor en tidsramme på samlet en måned. Hvor der ikke er tale om centralt stillede opgaver træffer skolen afgørelsen, som straks forelægges klageren og evt. andre berørte. Denne afgørelse kan indeholde: Meddelelse om, at der foretages en ny bedømmelse Tilbud til eleven om ny prøve(omprøve) eller Meddelelse om at klagen er afvist Klager over skolens afgørelse indgives til skolen senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven Hvis ikke klagen kan tages til følge af skolen og eleven fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens afgørelse. Der henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 Bilag A: Eksamensreglement for elever 1) Eksaminanderne skal indtage deres pladser 15 minutter før prøvens start, det gælder både for skriftlig og mundtlig eksamen. 2) Ved prøven må kun benyttes det af skolen udleverede papir. Navn, klasse, fag og cpr.nr. anføres straks på alle modtagne ark også kladdepapir. 4) Eksaminanderne må kun medbringe tilladte hjælpemidler. Hvis ikke tilladte hjælpemidler medbringes, skal de straks afleveres til tilsynsførende. Eksaminanderne medbringer selv skrive- og tegneredskaber. For elever med særlige forudsætninger henvises til bekendtgørelsen om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser 6. 5) Under prøven er det ikke tilladt eksaminanderne at give eller modtage hjælp til opgavens løsning, eller forsøge på dette. Hvis en eksaminand ønsker at henvende sig til tilsynsførende, markeres dette ved håndsoprækning, og eksaminanden bliver på sin plads indtil tilsynsførende henvender sig. Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske efter tilsynsførendes tilladelse og kun under opsyn af en tilsynsførende 6) Når eksaminanden er færdig med sit arbejde, afleveres alt modtaget papir til tilsynsførende. Hvis eksaminanden forlader lokalet inden prøvens afslutning skal opgaveteksten også afleveres. Hvis en eksaminand bliver færdig indenfor de sidste 15 minutter inden eksamens afslutning, bedes eksaminanden vente med at aflevere indtil eksamensafslutning. 7) Overtræder en eksaminand en af ovennævnte regler, skal han/hun øjeblikkeligt bortvise 7

8 fra eksamen. Eksaminanden kan søge om tilladelse til at gennemføre eksamen på et senere tidspunkt. 8) I tilfælde af sygdom gives besked til skolen hurtigst muligt. Skolen forbeholder sig ret til at kræve lægeerklæring. 9) tilfælde af udeblivelse uden gyldig grund, er det elevens eget ansvar at tilmelde sig eksamen på et nyt tidspunkt. 10) Eleven kan indgive klage over eksamen. Klagen skal være skriftligt og begrundet og afleveres til skolen senest to uger efter at karakteren eller resultatet af prøven er meddelt eleven. Klagen kan vedrøre: - eksamensforløbet - de stillede spørgsmåls eller opgavers forhold til fagets mål - bedømmelse -Klagen skal være skolen i hænde senest to uger efter, at karakteren er meddelt eleven på normal måde 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Inden afslutning af grundforløb, indkalder skolen skriftligt til orienteringsmøde omkring vilkårene for optagelse i skolepraktikordningen. Der er mødepligt til orienteringsmødet, møder eleven ikke fortaber han/hun retten til at blive optaget i skolepraktikordningen. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed (EMMA kriterierne ) til at gennemføre hele uddannelsen. Her gælder følgende optagelseskrav, der alle skal opfyldes( jf. 66a i BEK af Lov om erhvervsuddannelser nr. 1309, samt Hovedbekendtgørelsen ) : Egnede, praktikpladssøgende elever påbegynder skolepraktikken en måned efter, de har afsluttet grundforløbet på det adgangsgivende forløb Elever som senest ved afslutningen af grundforløbet har ladet sig registrere som praktikpladssøgende på og her indsat oplysninger om sig selv, der er egnede til at give virksomheder mulighed for at træffe beslutning om en eventuel praktikpladsaftaler Elever som forgæves har søgt praktikplads også i andre relevante erhvervsuddannelser, hvor der er praktikpladser Elever som forgæves har søgt praktikplads i hele landet på indenfor de hovedforløb, eleven i følge sit/sine grundforløb har adgang til Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse 8

9 Elever som har mistet sin uddannelsesaftale, og hvorom der køres tvistighedssag, kan ikke optages i skolepraktikordningen før sagen er afgjort. Der kan ikke dispenseres fra reglen. Skolen vurderer løbende om skolepraktikeleverne opfylder ovenstående kriterier - herunder om eleven kontinuerligt er aktivt søgende. 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddanne4lser (afventer indstilling fra de adgangsbegrænsede uddannelser på KTS ) 1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser (Afventer indstilling fra centercheferne) 1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid " Elevens læring i skoleundervisningen i de respektive grundforløb på KTS har et tidsmæssigt omfang, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Nedenfor i del 2 ses en konkret redegørelse for elevernes læringsarbejde i de enkelte moduler " 2.0 Fagenes formål og profil 2.1 Struktur og indhold i undervisningsforløbet Formålet med grundforløbet er at eleverne opnår overgangskravene til hovedforløbet og derved instrueres i fagets indhold og opgaver. Grundforløbet er planlagt således at der er tæt samspil imellem de forskellige fag og emner. Forløbet indeholder 5 emner med hvert sit tema. Sværhedsgraden, kompleksiteten og forventningerne stiger gradvist i løbet af forløbet. I starten vil fokus være på at eleven lærer at indgå i et samarbejde med øvrige elever og derved opbygger relationer til de øvrige elever. Senere i forløbet vil fokus mere være på elevens individuelle kompetencer. Undervisningen består delvist af projekter hvor eleverne selv har indflydelse på sværhedsgrad og kompleksitet. Herigennem sikres det at undervisningen differentieres således at eleven får optimalt udbytte af undervisningen uanset elevens startniveau. Eleven vil løbende skulle dokumentere sin opnåede viden, færdigheder og kompetencer i en arbejdes port-folie. Port-folien er et bærende element i undervisningen som sikrer sammenhæng imellem undervisningen i de teoretiske fag og de praktiske fag. Port folien er også en vigtig del af den løbende evaluering og indgår desuden som bedømmelsesgrundlag både til grundforløbsprøven og til faget teknologi. 9

10 Motion og bevægelse i undervisningen Undervisningen tilrettelægges således at mindst 50 % af undervisningen består af fysisk arbejde. Eleverne vil således løbende, og gennem hele uddannelsen, komme til at anvende deres teoretiske viden, i en praktisk sammenhæng. Ud over de praktiske øvelser i værkstedet, vil der i en lang række øvelser indgår motion og bevægelse i undervisningen. Eksempler fra tømreruddannelsen: Eleverne lærer og øver ergonomisk rigtige løfte og arbejdsstillinger. Eleverne laver arbejdsmiljø staffet med øvelser fordelt på skolens områder. Eleverne anvender matematik en praktisk sammenhæng hvor de eksempelvis laver opmålinger af bygninger og tegner store vinkler på gulve. Byvandringer hvor elever lærer om arkitektur og design Vikingespil med materialer eleverne selv producere Fodboldbreaks og løb GF 2 for tømreruddannelsen Uger Afsluttende Moduler Intro MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 projekt Sikkerhed, Samarbejde og Valg Valg Tema Glæden ved at bygge Byggeteknik Byg selv GF prøve Stolt Håndværk fag fag Certifikatfag Grundfag FØHJ/Brand,stillads Teknologi, Matematik Teknologi, Matematik Teknologi/Matematik Teknologi/Matematik Motion og bevægelse Eksamen Matematik Fagenes formål og profil Uddannelsen indeholder følgende fag: Et uddannelsesspecifikt fag Varighed 12 uger (incl certifikatfagene førstehjælp og brand, samt undervisning i rulle/ bukkestillads) Matematik F niveau 2 uger Teknologi F niveau 2 uger Valgfag 4 uger Formål og profil for det uddannelsesspecifikke fag på tømrer grundforløbet Formålet med det uddannelsesspecifikke fag er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for tømreruddannelsen. Derudover er formålet at elevenen kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger i forhold til uddannelsen. Eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. 10

11 Eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber samt at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser via praktiske projekt samt overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. Formål og profil for faget matematik Matematiske kompetencer og talfærdighed er en forudsætning for at løse såvel teoretiske som praktiske opgaver i tømreruddannelsen, og samtidig er matematik et vigtigt redskab i hverdagen. Endelig er matematik et værktøj for alle borgere, når vi skal have indsigt i samfundet og vores samspil med de offentlige myndigheder. Faget matematik omfatter metoder til modellering, som forenkler, strukturerer, skaber forståelse og muliggør løsning af opgaver i erhvervet, det private og i forhold til samfundet. I tømreruddannelsen er matematik karakteriseret ved dels at bidrage til den erhvervsfaglige kvalificering, dels at give almene kompetencer, herunder studiekompetence. Det er derfor relevant at understrege, at undervisningen i matematik, ud over de erhvervsfaglige og almene kompetencer skal give eleverne et solidt grundlag for en videregående uddannelse. Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at anvende matematisk modellering til analyse eller løsning af praktiske opgaver for derved at øge deres kompetencer inden det almene, erhvervsfaglige og samfundsfaglige område. Eleverne skal dermed kunne foretage beregninger inden for de nævnte områder og samtidig kunne kommunikere med sine omgivelser om processen og resultaterne i forhold til relevansen i den aktuelle situation. Undervisningen i matematik tager som hovedregel udgangspunkt i praktiske tømreropgaver, der viser matematikkens anvendelse i forskellige relevante situationer. Denne fremgangsmåde skal samtidig give eleverne mulighed for at vedligeholde og udbygge sine matematiske kompetencer for at kunne sætte dem i stand til at foretage de beregninger, der hører til uddannelsens samlede faglighed. Desuden kan undervisningen indeholde opgaver fra elevernes hverdag eller det omgivende samfund. Vores fokusområde er som nævnt de matematiske kompetencer og matematikkens anvendelse til løsning af praktiske opgaver. Det er vigtigt, at eleverne kan identificere matematikken i de enkelte udfordringer, som de møder i deres erhverv, hverdag og i samfundet generelt. I denne forbindelse er det vigtigt at eleverne er i stand til at vælge de relevante modeller blandt kernestoffet og det supplerende stof for at kunne løse de pågældende praktiske opgaver, og der skal både være åbne og lukkede opgaver. 11

12 Eleverne skal endvidere modtage undervisning i at læse og forstå matematik i tekster, diagrammer m.v., og efterfølgende skal de kunne udarbejde den nødvendige dokumentation i relation til deres analyse af de nævnte fakta. Matematikkens kerneområde på niveau F og E er den matematiske modellering, hvor forskelligartede aktiviteter og arbejdsformer tilsammen udvikler elevernes samlede matematiske kompetenceprofil. En betydelig del af undervisningen omfatter identifikation og løsning af matematikholdige opgaver fra elevernes uddannelse, men der kan endvidere arbejdes med opgaver af mere almen karakter. For at fremme elevernes forståelse af matematikken og dens anvendelse skal undervisningen både indeholde mundtlig og skriftlig formidling. Arbejdet med undervisningen i matematik tilrettelægges desuden i sammenhæng med tømreruddannelses øvrige fag i det omfang, der indgår matematikholdige opgaver i disse fag. Formål og profil for faget teknologi Faget teknologi beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter, materielle som immaterielle og forudsætningerne herfor. Teknologi bygger på viden, organisation, teknik og produkt. Faget integrerer konkrete håndværksmæssige færdigheder med en række andre færdigheder, som er nødvendige for at produktudvikle og imødekomme kunde- og brugerbehov. Faget har dermed et praktisk-erhvervsmæssigt sigte. Fagets almene sigte er viden om teknologisk udvikling og om den centrale rolle, som håndværk og teknologi spiller i samfundets udvikling. Formålet med faget er, at eleverne opnår forståelse for, hvordan man løser virkelighedsnære problemstillinger i et samspil mellem håndværk, teknologi og naturvidenskab, og at succesfuld teknologiudvikling forudsætter integration af en række forskellige kompetencer ved følgende delelementer: Formulering af problemer Opstilling af løsningsmuligheder Bearbejdnings og fremstillings principper Miljømæssige aspekter i forbindelse med produktion Materialevalg under hensynstagen til produktion, funktion og pris Anvendelse af enkel naturvidenskabelig viden i forbindelse med produktudvikling. Formål og profil for valgfag Alle elever uanset uddannelse skal have min 2 ugers valgfag i hele uger på tværs af uddannelsesretningerne. De 2 valgfagsuger fordeles således at den ene uge placeres i de første 10 uger af forløbet, og den anden uge placeres i de sidste 10 uger af forløbet. Der kan dog ikke placeres valgfag i de første 2 samt i de sidste 2 uger af et grundforløb. Derudover har eleverne på de enkelte uddannelser yderligere 2 ugers valgfag som fordeles individuelt på grundforløbet. 12

13 Lovgivning: 32. Skolen skal give eleverne mulighed for at vælge fag i grundforløbet inden for mindst tre af følgende faggrupper, hvoraf støttefag skal være den ene: 1) Støttefag - fag der støtter elevens boglige eller praktiske læring. 2) Bonusfag - fag der giver elever mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer og problemstillinger. 3) Grundfag, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. 4) Erhvervsfag 3 på niveau 2, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. Placering af valgfag Følgende valgfag tænkes udbudt på tømrerforløbet i ugemoduler. Design C Modulet strækker sig over 2 valgfagsuger (64 lektioner i alt) med afsluttende mundligt eksamen på niveau C. Modulet vil være delt op i en teoriuge (8) samt en praktikuge (13). I den teoretiske del vil vi blandt andet beskæftige os med: Farvelære, Anatomi/Ergonomi, Designhistorie, Stilhistorie, Idéskitsering, Perspektivtegning samt fremstilling af Portfolio. I den praktiske del skal vi forsøge at gøre jeres design idéer til virkelighed ved at lave skalamodeller og mock-up s og evt. et færdigt produkt. Som udgangspunkt vil I blive stillet en bunden opgave fra jeres lærere. Det kan være at vi beder jer om at designe en taburet, et sofabord, et toiletmøbel en lampe eller en legetøjsbil. Det kan også være at vi begrænser jer, således at I skal løse en opgave med et forudbestemt materialevalg og materialemængde. Det kan være at I f.eks. får tildelt en pakke bøgefinér eller en ahorn planke og at I ud fra det skal kunne designe noget brugbart. Eksamen: Eksamen bliver holdt som en uformel fremlæggelse i 20 min i plenum for hele holdet. Designprocessen og teorien bag fremlægges sammen med produkt eller mock-up og der foretages fælles evaluering. Læreren noterer og giver karakterer efter endt forløb. 13

14 Praktikpladssøgning og erhvervsfag uger I dette valgfag lærer du teknikker til at søge en praktikplads. Der arbejdes bla andet med udarbejdelse af CV og jobansøgninger, og eleverne lærer at præsentere sig på en høflig og imødekommende måde. Derudover er der fokus på arbejdsmarkedets regler og i vil besøge virksomheder, fagforeninger og evt. Dansk Industri med henblik på at forstå sammenhængen mellem arbejdsmarkedets parter i den danske model. Undervisningen tilrettelægges som en delt teoretisk og praktisk undervisning, hvor vi vil tage udgangspunkt i behovet for aktivt at kunne søge læreplads efter endt grundforløb. Emner Praktikpladssøgning CV skrivning Den danske model Iværksætteri Den teoretiske undervisning vil bestå af oplæg fra tavlen og Cooperative Learning hvor eleven vil blive undervist i at skrive motiverede og målrettede ansøgninger og læse om opbygningen af branchen i Danmark og udlandet. Som en del af undervisningen i erhvervsfag vil eleven skulle være en uge i en virksomhed. Fokus i den uge kan være at lære om virksomhedens organisering og arbejdsprocesser. Alternativt kan fokus være på at indgå i den daglige produktion og derved lære om hverdagsrelaterede arbejdsopgaver i en byggevirksomhed. Bæredygtigt byggeri og bygningsfysik uger I dette valgfag lærer du om hvordan konstruktioner opbygges samt om alternative materialer og konstruktionstyper. Undervisningen tilrettelægges som en delt teoretisk og praktisk undervisning, hvor vi vil have en kritisk tilgang til materialer på markedet og producenternes produktbeskrivelser. Under emnet bæredygtighed vil vi fokusere på hvilke alternative materialer der er på markedet, herunder papiruld, træuld mm. Vi vil derudover undersøge mulighederne for at kunne bygge moderne huse uden anvendelse af kemikalier og andre farlige stoffer. 14

15 Under emnet bygningsfysik vil vi analysere bygningers energibehov samt hvorledes bygninger bygges bedst muligt under hensyntagen til problemstillinger som fugt, indeklima, og energibesparelse. Eleverne skal kunne forstå de miljømæssige fordele ved at bygge bæredygtigt. De skal lave en produktbeskrivelse/udvikling og en mockup, der feks kan redegøre for: Praktik Opbygge konstruktioner, der er vedligeholdelsesfri ved hjælp af konstruktiv træbeskyttelse. Opskærring af træ på en måde der holder. Opbygge konstruktioner, hvor der kan indblæses papirgranulat Udformning af konstruktioner med genbrugsmaterialer. Massivt træhus i model. Lav en model af hus der udnytter solens placering på himlen i forhold til varme og lys. Teori De brandtekniske og varmetekniske fordele ved at bruge træfiberisolering. Miljømæssige fordele ved bortskafning af affald på korrekt vis. De arbejdsmiljømæssige forhold. Udføre mængdeberegning Udregne spild Hvad er co2 neutralitet? Forstå økonomiske og samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved bæredygtigt byggeri. Tegninger og produkter 1+1 uger Dette valgfag er målrettet eleven som gerne vil blive endnu bedre til at udarbejde arbejdstegninger og laver mindre produkter i værkstedet. Faget kan vælges i én eller 2 uger afhængigt af behov. Undervisningen vil veksle imellem værkstedsundervisning og tegningslære i IT lokale. Undervisningen vil blive tilpasset elevens individuelle behov og tage udgangspunkt i hvor langt eleven er nået på grundforløbet. Følgende valgfag tænkes udbudt på tømrerforløbet som fredagsvalgfag: Avanceret tømrerarbejde /Japanske tømrersamlinger Valgfaget tilbydes til elever som gerne vil arbejde med avancerede teknikker til tilskæring og tildannelse af tømmer. Portfolie/ Tegningslære Valgfaget tilbydes til elever som gerne vil have ekstra hjælp til udarbejdelse af tegninger eller som har behov for støtte og inspiration til udarbejdelse af portfolie. 15

16 Certifikatfag: Førstehjælp Formål og profil: At give eleven viden, færdigheder og holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde genoplivning og førstehjælp svarende til mellem niveau, jf. Dansk Førstehjælpsråd, DFR. Mellem niveau består af: Livreddende førstehjælp, LRF Hjerte-lungeredning, HLR Førstehjælp ved tilskadekomst, TSK Førstehjælp ved sygdom, SGD Elementær brand Formål og profil: At give eleven viden, færdigheder og holdninger, der gør eleven i stand til at brandforebygge og yde trinvis brandbekæmpelse ved: - Yde trinvis brandbekæmpelse - Anvende håndslukkere - Redning og alarmering Rulle/bukkestillads Formål og profil: At eleven kan opstille, ændre og nedtage rulle- /bukkestilladser i henhold til brugsanvisningen for pågældende stilladsopstilling samt gældende lovgrundlag, således at stilladset er sikkert at arbejde på for de brugere, der efterfølgende skal anvende stilladset ved: - Kendskab til gældende lov - Følge en brugsanvisning for pågældende stillads - Varetage egen og andres sikkerhed ved opstilling - Ansvarsfordelingen i forhold til relevante aktører Vurdere stilladsmateriellet er forsvarligt, dvs. uden skadelig råd og korrosionsskader Struktur og indhold i undervisningsforløbet Intromodul: Formålet med intromodulet er dels at introducere eleverne til det at gå i teknisk skole, men det er også her de skal skabe de (første) relationer som skal give dem tryghed og lyst til at fokusere på den valgte uddannelse. I intromodulet afklares det hvilke kompetencer eleven tidligere har opnået og der laves en individuel uddannelsesplan for eleven. Eleven vælger desuden (sammen med læreren) hvilke valgfag han/hun vil vælge på grundforløbet. Særligt fokus på intromodulet er på samarbejdsøvelser og på info om valg og muligheder. 16

17 Eleven præsenteres allerede på intromodulet for teknologifaget i form af portfolio mappen. Dette grundfag er beskrevet i særskilt afsnit. Modul 1: Sikkerhed, samarbejde og stolt håndværk På det første modul er det sikkerhed og arbejdsmiljø der er i fokus. Eleven lærer at arbejde med fagets almindligste håndværktøj, elmaskiner og materialer som kendetegner uddannelsen således at de efterfølgende på egen hånd kan håndtere disse. Det er også på første modul at eleverne bliver undervist i førstehjælp, brandslukning, og opstilling af stillads. På første modul gøres der fortsat meget for at lære eleverne at arbejde i grupper og der er større opmærksomhed på elevens samarbejdsevner frem for den enkeltes præstation. Der vil også i første modul blive lagt vægt på at eleven får forståelse for begrebet stolt håndværk, lærer om måletekniske standarter og om grundlæggende teknikker til opsnøring og tilridsning af tømmer samt tegningslære. Der lægges stor vægt på produktets håndværksmæssige kvalitet og æstetik. Modul 2: Byggeteknik På det andet modul er fokus rettet mod det korrekte håndværk. Man er nødt til at tage hensyn til gældende regler om statik og dimensionering når man bygger og eleverne lærer at udarbejde og anvende digitale arbejdstegninger. Der vil blive lagt vægt på pænt og korrekt udført håndværk og stoltheden ved tømrerfaget og at tage ansvar for egen læring. Der arbejdes også med avancerede måleinstrumenter og forskellige gulvkonstruktioner. Modul 3: Byg selv På det tredje modul skal elevens tilegnede viden bruges til selvstændigt, at arbejde projektorienteret. Her lærer eleverne at opbygge mere komplicerede konstruktioner (mockups) og korrekt anvendelse af avancerede materialer. Der vil også blive lagt vægt på at eleverne kan evaluere eget og deres klassekammeraters arbejde og at de opnår en dybere forståelse for begrebet konstruktiv træbeskyttelse og korrekt håndværk. Derudover vil der blive undervist opmålings og beregningsøvelser for faget. På det tredje modul er undervisningen tilrettelagt således at elevens evner til at arbejde selvstændigt kommer i fokus. Afluttende projekt: Grundforløbsprøven er en individuel prøve hvor eleven skal demonstrere sine opnåede kompetencer og færdigheder. Prøven består af 3 dele som alle skal bestås. Der er en teoretisk del, en praktisk del og en tegneprøve. Derudover er der en prøve i faget matematik som også skal bestås. 17

18 2.2 Faglige mål Træfagenes byggeuddannelse 1. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for træfagenes byggeuddannelse: 1.1. Anvendelse af de almindeligste materialer og konstruktioner i bygge- og anlægsbranchen 1.2. Sammenhængen i den samlede byggeproces og samarbejde mellem involverede faggrupper Symboler og tegningsstandarder, der anvendes i byggeriets tegninger 1.4. Måletekniske standarder, værdier og tolerancer 1.5. Geometriske betegnelser for bestanddelene i trekant, firkant, kvadrat, prisme, kegle og cirkel samt deres anvendelse 1.6. Regler for kvalitetskontrol 1.7. Principper for bæredygtigt byggeri 1.8. Regler for sortering og bortskaffelse af byggeaffald 1.9. Gældende sikkerhedsregler i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver Forebyggelse af arbejdsbetingede belastningslidelser samt fysisk, kemisk-biologisk og psykosocialt arbejdsmiljø Håndtering af farlige stoffer Indholdet i en APV Forankring og afstivning af enkle konstruktioner Bygningsfysiske begreber og problemstillinger i forhold til energi, energioptimering, brand, lyd, lys og fugt Egenskaber, begreber og fagudtryk om træ, befæstigelser og pladematerialer Problemstillinger vedrørende råd, svamp og skimmel 2. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter Grundlæggende metoder og redskaber: 18

19 Geometriske metoder til at konstruere og kontrollere de almindeligste vinkler, tre- kanter, cirkler og firkanter i forbindelse med praktisk arbejde Betjening og afsætning højder ved hjælp af nivelleringsinstrument Håndtegnede skitser Håndværktøj og transportabelt el-håndværktøj og vedligeholde dette Opmåling og materialeberegning Identifikation af farer og ulykker før løsning af opgaver Arbejdsstillinger, bevægelser og arbejdsgange og vælge med henblik på at forebygge belastninger Sortering og bortskaffelse af byggeaffald Arbejdsbeskrivelser og producenters produkt- og arbejdsanvisninger på dansk Udførelse af målfaste arbejdstegninger og projektionstegninger i et digitalt tegneprogram, herunder drejning, omkantning og udfoldning af enkle figurer i plan og lodret billede Opsnøring af profil og tilridsning af emner til konstruktioner Udførsel og beklædning af gulv- væg- eller tagkonstruktioner Fejlmelding af el-værktøj i forhold til sikkerhedskrav 2.2. Eksempler på enkle opgavetyper: Der er ikke angivet eksempler på enkle opgavetyper 3. Eleven skal have færdigheder i at kunne korrigere for følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller standard: 3.1. Den færdige opgaves manglende opfyldelse af fastsatte kvalitetsmæssige krav 3.2. Forkert udvælgelse og frasortering af afgrænsede materialer ift. opstillede kvalitetskrav 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 4.1. vælge, begrunde og praktisk anvende de faglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation 4.2. planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces 4.3. samarbejde med andre om løsning af opgaver, herunder samarbejde med de forskellige faggrupper i bygge- og anlægsbranchen 19

20 4.4. anvende innovative metoder i opgaveløsning 4.5. varetage egen og andres sikkerhed i kendte arbejdssituationer 4.6. forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge vejledninger og arbejdstegninger 4.7. dokumentere, formidle og evaluere egne arbejdsprocesser, metoder og resultater 4.8. anvende faglige udtryk og begreber 4.9. søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser vælge kommunikationsformer og - metoder, der er afpasset modtageren 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag: 5.1. Matematik på F-niveau, bestået 5.2. Teknologi F-niveau, bestået 5.3. Det uddannelsesspecifikke fag i grundforløbet med mindst 2 som standpunktskarakter 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater o.l. : 6.1. Dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav til opstilling af rulle- og bukkestillads 6.2. Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september Beskrivelse af det faglige formål, indhold og opgaver i de enkelte læringsmoduler. Strukturen på grundforløb træfagenes byggeuddannelse Uddannelsen opdeles i moduler som hvert for sig har tilknyttede mål fra det uddannelsesspecifikke fag. Ud over de uddannelsesspecifikke mål har hvert modul også sigte på at elevernes personlige kompetencer udvikles. 20

21 Intromodul Modul 1 Modul 2 Modul 3 Prøvemodul 2 uger 5 uger - valgfag 4 uger - valgfag 5 uger - valgfag 2 uger Lære at gå i teknisk skole Optimisme Kreativitet Ansvar for egen læring Samarbejdende Projektarbejdende Kommunikerende Reflekterende Kvalitetsbevidsthed Sikkerhed Planlæggende Informationssøgende Eksperimenterende Analyserende Faglig stolthed Selvstændighed Helhedsorienteret Analyserende Selvstændighed Helhedsorienteret Analyserende 1.5. Geometriske betegnelser for bestanddelene i trekant, firkant, kvadrat, prisme, kegle og cirkel samt deres anvendelse 1.1. Anvendelse af de almindeligste materialer og konstruktioner i bygge- og anlægsbranchen 1.3. Symboler og tegningsstandarder, der anvendes i byggeriets tegninger 1.4. Måletekniske standarder, værdier og tolerancer 1.8. Regler for sortering og bortskaffelse af byggeaffald 1.9. Gældende sikkerhedsregler i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver Forebyggelse af arbejdsbetingede belastningslidelser samt fysisk, kemisk-biologisk og psykosocialt arbejdsmiljø Håndtering af farlige stoffer Indholdet i en APV 1.2. Sammenhængen i den samlede byggeproces og samarbejde mellem involverede faggrupper Måletekniske standarder, værdier og tolerancer Forankring og afstivning af enkle konstruktioner Bygningsfysiske begreber og problemstillinger i forhold til energi, energioptimering, brand, lyd, lys og fugt Egenskaber, begreber og fagudtryk om træ, befæstigelser og pladematerialer 1.2. Sammenhængen i den samlede byggeproces og samarbejde mellem involverede faggrupper Regler for kvalitetskontrol 1.7. Principper for bæredygtigt byggeri Forankring og afstivning af enkle konstruktioner Bygningsfysiske begreber og problemstillinger i forhold til energi, energioptimering, brand, lyd, lys og fugt Problemstillinger vedrørende råd, svamp og skimmel Håndværktøj og transportabelt elhåndværktøj og vedligeholde dette Fejlmelding af el-værktøj i forhold til sikkerhedskrav Geometriske metoder til at konstruere og kontrollere de almindeligste vinkler, trekanter, cirkler og firkanter i forbindelse med praktisk arbejde Håndtegnede skitser Identifikation af farer og ulykker før løsning af opgaver Arbejdsstillinger, bevægelser og arbejdsgange og vælge med henblik på at forebygge belastninger Sortering og bortskaffelse af byggeaffald Udførelse af målfaste arbejdstegninger og Betjening og afsætning højder ved hjælp af nivelleringsinstrument Opmåling og materialeberegning Arbejdsbeskrivelser og producenters produktog arbejdsanvisninger på dansk Udførelse af målfaste arbejdstegninger og projektionstegninger i et digitalt tegne- program, herunder drejning, omkantning og udfoldning af enkle figurer i plan og lodret billede Udførsel og beklædning af gulv- vægeller tagkonstruktioner Opmåling og materialeberegning Udførelse af målfaste arbejdstegninger og projektionstegninger i et digitalt tegne- program, herunder drejning, omkantning og udfoldning af enkle figurer i plan og lodret billede Udførsel og beklædning af gulvvæg- eller tagkonstruktioner 3.1. Den færdige opgaves manglende opfyldelse af fastsatte kvalitetsmæssige krav 3.2. Forkert udvælgelse og frasortering af afgrænsede materialer 21

22 projektionstegninger i et digitalt tegne- program, herunder drejning, omkantning og udfoldning af enkle figurer i plan og lodret billede Opsnøring af profil og tilridsning af emner til konstruktioner ift. opstillede kvalitetskrav 4.3. samarbejde med andre om løsning af opgaver, herunder samarbejde med de forskellige faggrupper i bygge- og anlægsbranchen 4.5. varetage egen og andres sikkerhed i kendte arbejdssituationer 4.7. dokumentere, formidle og evaluere egne arbejdsprocesser, metoder og resultater 4.8. anvende faglige udtryk og begreber vælge kommunikationsformer og - metoder, der er afpasset modtageren 4.7. dokumentere, formidle og evaluere egne arbejdsprocesser, metoder og resultater 4.9. søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser vælge kommunikationsformer og - metoder, der er afpasset modtageren 4.1. vælge, begrunde og praktisk anvende de faglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation 4.2. planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces 4.4. anvende innovative metoder i opgaveløsning 4.6. forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge vejledninger og arbejdstegninger 4.7. dokumentere, formidle og evaluere egne arbejdsprocesser, metoder og resultater vælge kommunikationsformer og - metoder, der er afpasset modtageren 22

23 2.3.1 Tilknyttede mål i de enkelte undervisningsmodul For hvert undervisningsmodul omformes fagmålene til lokale fag (se nedenstående tabeller). Intro 2uger Modul 1 5uger Valgfag Modul 2 4uger Valgfag Modul 3 5uger Eksamen 2uger sum Teori Praktik Teori Praktik Teori Praktik Teori Praktik Teori Praktik Matematik Teknologi Intro RKV 8 8 M 1,2,3, Værksted Brand 4 4 Stillads 8 8 Valgfag Valgfag Valgfag Valgfag Tegning Konstruktion Opsnøring/geometri 8 8 Måleteknik 4 4 Materialer Arbejdsmiljø Nivellering Gulv Proces 8 8 Byggefysik 0 Design 8 8 Muck-Up Projekt Evaluering F 5 5 Prøve Eksamen 8 8 Afslutning Intromodul: Formål: For at tilpasse grundforløbet specifikt til eleven og dennes kompetencer startes der med at lave en realkompetenceafklaring. En realkompetenceafklaring er en række øvelser eleven skal udføre, således vi får et billede af elevens faglige niveau og muligheder. Der er således ikke tale om prøver der skal bestås. Der lægges vægt på både personlige, almene og faglige kompetencer. Dvs. der kigges på hvor godt eleven klarer sig i værkstedet og i klasselokalet, men også på hvor god eleven er til at samarbejde, til at møde til tiden og til at løse opgaver selvstændigt. Formål med Intromodulet Formålet med intromodulet er at introducere eleven til erhvervsskolen, og skabe de (første) relationer, som skal give eleven tryghed og lyst til at fokusere på sin uddannelse. I intromodulet afklares det, hvilke kompetencer eleven tidligere har opnået, og der laves en individuel uddannelsesplan. Eleven skal desuden vælge de valgfag som han/hun siden hen skal have på grundforløbet. Særligt fokus på intromodulet er samarbejdsøvelse og på info om valg og muligheder. 23

24 Målpinde taksonomi: 1. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for tømrerfaget: 2. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 3. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: Markeret med gult, evt./også et andet fag. Fag Intro Eleven skal opnå følgende kompetencer: Lære øvrige klassekammerater og undervisere at kende Kende skolens funktioner og indretning, herunder kontor, vejledning, lærerværelse. Kende til ordensreglement mm Informeres om fraværsprocedurer Informeres om RKV Informeres om uddannelsens struktur mm Have udleveret diverse passwords og logge på skolens netværk Udarbejde personlig uddannelsesplan i Elevplan Oprette profil på Praktikpladsen.dk Vælge valgfag Introduceres til skolens portfolie Eleven skal have udleveret håndværktøj og informeres om ansvar og forpligtelser Lektio ner Indhold og undervisningsmateria ler. 16 NOTE: Undervisningen gennemføres i både teori og praktiklokaler afhængig af emne Kopier af ordensreglement gennemgås og udleveres til alle Der arrangeres ryste sammen arrangement. Eleven for udleveret håndværktøj og Målpinde Håndværktøj og transportabelt el-håndværktøj og vedligeholde dette Fejlmelding af el-værktøj i forhold til sikkerhedskrav 24

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDANNELSE SPECIALE Træfagenes Byggeuddannelse Tømrer NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation,

Læs mere

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) UDDANNELSESRETNING Tømrer SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA

Læs mere

Lokal undervisningsplan GF2 VVS

Lokal undervisningsplan GF2 VVS Københavns Tekniske Skole Lokal undervisningsplan GF2 VVS Bygge & anlæg 03-08-2015 1 Indhold 1 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Lokal undervisningsplan GF2 Guld- og sølvsmed

Lokal undervisningsplan GF2 Guld- og sølvsmed Københavns Tekniske Skole Lokal undervisningsplan GF2 Guld- og sølvsmed Industri og design 03-08-2015 1 Indhold 1 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Skabelon for udarbejdelse af lokal undervisningsplan for GF2 i erhvervsuddannelserne på KTS (særskilt undervisningsplan for eux) januar 2015

Skabelon for udarbejdelse af lokal undervisningsplan for GF2 i erhvervsuddannelserne på KTS (særskilt undervisningsplan for eux) januar 2015 Skabelon for udarbejdelse af lokal undervisningsplan for GF2 i erhvervsuddannelserne på KTS (særskilt undervisningsplan for eux) januar 2015 1. Generelt for skolen Afsnit 1, der er generelt for skolen,

Læs mere

Lokal undervisningsplan GF2 Bygningsmaler

Lokal undervisningsplan GF2 Bygningsmaler Københavns Tekniske Skole Lokal undervisningsplan GF2 Bygningsmaler Bygge & anlæg 01-08-2015 1 Indhold 1 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 5 Overgangsordning... 5 Undervisningen... 5 Undervisnings-

Læs mere

Lokal undervisningsplan GF2 Værktøjsuddannelsen

Lokal undervisningsplan GF2 Værktøjsuddannelsen Københavns Tekniske Skole Lokal undervisningsplan GF2 Værktøjsuddannelsen Industri og design 03-08-2015 1 Indhold 1 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af

Læs mere

Din forberedelse. Information til

Din forberedelse. Information til Eksamensreglement / Lærerudgave Information om eksamen: Ved skoleperiodens start 1. Ved skoleperiodens start 2. Eksamensregler for Grundforløb og Hovedforløb 3. Din forberedelse 4. Regler ved mundtlig

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Generel information om skolen

Generel information om skolen Generel information om skolen Generel information om skolen 1.3 Overordnet bedømmelsesplan Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole

Læs mere

Lokal undervisningsplan for KTS Web-integrator Grundforløb 2 august 2015

Lokal undervisningsplan for KTS Web-integrator Grundforløb 2 august 2015 Lokal undervisningsplan for KTS Web-integrator Grundforløb 2 august 2015 1. Generelt for skolen 1.1 Overordnet Pædagogisk didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på KTS Det pædagogisk didaktiske

Læs mere

Lokal undervisnings plan Ejendomsserviceteknikker

Lokal undervisnings plan Ejendomsserviceteknikker Lokal undervisnings plan Ejendomsserviceteknikker 1. Generelt for skolen 1.1 Overordnet Pædagogisk didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på KTS Overordnet bestemmelse om elevers arbejdstid.

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser:

Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser: Eksamens-reglement HG 2015 Regelgrundlag Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

LOKAL UDDANNELSESPLAN EUD SIKKERHEDSVAGT

LOKAL UDDANNELSESPLAN EUD SIKKERHEDSVAGT LOKAL UDDANNELSESPLAN EUD SIKKERHEDSVAGT 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet Pædagogisk didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på KTS... 4 1.1.1 Didaktiske principper

Læs mere

Lokal undervisningsplan for GF2 i erhvervsuddannelserne på KTS (særskilt undervisningsplan for eux) januar 2015

Lokal undervisningsplan for GF2 i erhvervsuddannelserne på KTS (særskilt undervisningsplan for eux) januar 2015 Lokal undervisningsplan for GF2 i erhvervsuddannelserne på KTS (særskilt undervisningsplan for eux) januar 2015 1. Generelt for skolen Afsnit 1, der er generelt for skolen, er udformet således, at beskrivelserne

Læs mere

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg Eksamensreglement Teknisk Gymnasium Silkeborg Maj 2015 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Adgang til prøver... 3 3. Antal prøver... 3 4. Beståelseskriterier... 4 5. Projekteksamen... 4 6. Skriftlige prøver...

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Lokal undervisningsplan GF2 Elektriker

Lokal undervisningsplan GF2 Elektriker Københavns Tekniske Skole Lokal undervisningsplan GF2 Elektriker Bygge & anlæg 03-08-2015 1 Indhold 1 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Eksamensreglementet er generelt og gældende for prøver ved Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen & Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Elevplankonference marts 2015

Elevplankonference marts 2015 Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Grundforløb tømrer og elektriker

Grundforløb tømrer og elektriker Grundforløb tømrer og elektriker EUX på DjH Studieforberedende samtaler Kommende EUX-grundforløbselever bliver indkaldt til en studieforberedende samtale før studiestart. Samtalen varer omkring 20 minutter,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Eksamenshåndbog EUD. Tekniske uddannelser på Mercantec

Eksamenshåndbog EUD. Tekniske uddannelser på Mercantec Eksamenshåndbog EUD Tekniske uddannelser på Mercantec Revideret september 2014 Formål Eksamensreglementet skal sikre, at prøver i de tekniske erhvervsuddannelser på Mercantec gennemføres i overensstemmelse

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3. Teori... 3. Praktik... 3. Tegningslære... 3. Grundfag... 3. Projekt...

Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3. Teori... 3. Praktik... 3. Tegningslære... 3. Grundfag... 3. Projekt... Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3 Teori... 3 Praktik.... 3 Tegningslære.... 3 Grundfag.... 3 Projekt... 3 Valgfag... 4 Bogpakke.... 4 2. Hovedforløb.... 5 Teori...

Læs mere

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Mødetidspunkter 1. Du skal overholde mødetidspunkter mv. for eksamen. 2. Din eksamensplan offentliggøres i Lectio. Planen indeholder oplysninger om fag,

Læs mere

Pauser Ingen eksaminand må forlade sin plads uden tilladelse fra tilsynsførende.

Pauser Ingen eksaminand må forlade sin plads uden tilladelse fra tilsynsførende. Teknisk Gymnasium, Eksamensreglement (Gælder også TERMINSPRØVER og ÅRSPRØVER, med mindre andet er meddelt) Skolens eksamensansvarlige: Inspektørerne Gisela Tolstoy og Carsten Clausen. Skriftlig eksamen

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbets anden del PA Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. august 2015 Indhold Generelt om skolen... 2 2.0 grundforløbets anden del...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Tømrerkonference 26. juni 2012

Tømrerkonference 26. juni 2012 Tømrerkonference 26. juni 2012 Ønsker og udfordringer Afvikling af den praktiske prøve på sidste ophold Sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske opgave Mere fokus på energi / bæredygtighed Tegning

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX

EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX Skoleåret 2012/13 Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole Bestemmelser vedrørende eksamen findes i: Bekendtgørelse om uddannelse til højere handelseksamen BEK nr. 691 af 23/06/2010

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU)

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Viborg Redigeret nov 2012 Indholdsfortegnelse Eksamensreglement... side 4 Tilsyn...... side 5 Placering af eksaminander...... side 6 Prøverne... side 6

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets anden del på SOPU Den pædagogiske assistentuddannelse GF 2 PAU

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets anden del på SOPU Den pædagogiske assistentuddannelse GF 2 PAU Lokal undervisningsplan for Grundforløbets anden del på SOPU Den pædagogiske assistentuddannelse GF 2 PAU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Beskrivelse

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Kriterier og indstilling til eksamen (nuværende 3.g elever)

Kriterier og indstilling til eksamen (nuværende 3.g elever) Eksamensreglement for Københavns Tekniske Gymnasium, HTX Sukkertoppen Eksamensreglementet er udarbejdet på baggrund af Undervisningsministeriets "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Skuemestervejledning

Skuemestervejledning Juni 2013 Skuemestervejledning Fotograf Billedmediernes Faglige Udvalg Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk FORMÅL MED VEJLEDNINGEN... 3 INDEN SVENDEPRØVEN...

Læs mere

Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen.

Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen. Eksamensavis HG, HG2, HGV, HGS Til eksaminanderne på Tietgen HG Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen. Det er dit eget ansvar at komme til tiden

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Eksamens- og prøvereglement tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty HF, HF e og SK uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui 2013/2014 opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Læs mere

HJØRRINGHTX HTXFREDERIKSHAVN TEKNISK GYMNASIUM. eucnord.dk. PRØVER OG EKSAMEN Information til elever på htx 2015

HJØRRINGHTX HTXFREDERIKSHAVN TEKNISK GYMNASIUM. eucnord.dk. PRØVER OG EKSAMEN Information til elever på htx 2015 HJØRRINGHTX TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN PRØVER OG EKSAMEN Information til elever på htx 2015 eucnord.dk FORORD Dette hæfte er lavet for, at afklare nogle af de spørgsmål, der naturligt melder sig

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse De skriftlige prøver... 1 Fremmøde... 1 Hvad skal du huske at medbringe til skriftlig prøve?... 1 Det må du godt have med til prøven... 1 Det må

Læs mere

Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner.

Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner. 1 Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner. Miniguide 2015.v 5 2 Terminalarbejder & Affaldsuddannelse 2015 Havneterminalarbejder 2 H2-7 uger H3-7 uger

Læs mere

Lokal undervisningsplan Grundforløb

Lokal undervisningsplan Grundforløb Lokal undervisningsplan Grundforløb 1. Generelt om Kalø Økologisk Landbrugsskole. 1.1 Praktiske oplysninger Skolens navn: Kalø Økologisk Landbrugsskole Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilmelding og framelding til eksamen... 3. Dispensation... 3

Indholdsfortegnelse. Tilmelding og framelding til eksamen... 3. Dispensation... 3 HF: Eksamen Indholdsfortegnelse Tilmelding og framelding til eksamen... 3 Dispensation... 3 Start på eksamen... 3 Påbegyndelse af prøve... 3 Mødetidspunkter... 4 For sent fremmøde... 4 Sygdom... 4 Snyd...

Læs mere

SOSU Nykøbing Falster Undervisningsplan afsnit 1

SOSU Nykøbing Falster Undervisningsplan afsnit 1 Indholdsfortegnelse: Ikke hj 1.1 Praktiske oplysninger... 2 1.2 Pædagogiske og didaktiske overvejelser.... 2 1.3 Lærerkompetencer samt ressourcer og udstyr.... 3 1.4 Principper for uddannelsernes tilrettelæggelse....

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløbet SOSU 20 uger. April 2014

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløbet SOSU 20 uger. April 2014 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Grundforløbet SOSU 20 uger April 2014 1 Den lokale undervisningsplan refererer til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 816 af 20/07/2012 Bekendtgørelse om uddannelsen i den

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2015

Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2015 Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2015 Studentereksamen Studentereksamen er en samlet eksamen som omfatter mindst 8 prøver og et studieretningsprojekt. Fagene bestemmes ved udtrækning af Undervisningsministeriet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere