Ingerlatsivimmit nutaarsiassat

Transkript

1 Ingerlatsivimmit nutaarsiassat Aprilip ulluisa 29-ianni 2008 Namminersornerullutik Oqartussat nittartagaq ammarpaat. Tassani nittartakkamiipput nunap assingi paasiuminartut Kalaallit Nunaat pillugu paasissutissartarpassuallit. Nittartakkamiissapput sumiiffinnik piniarfissanik nunat assingi piffissat piniarfiusussat ilanngullugit. Nittartagartaaq siunissami ungasinnerusumi piniarnermik nalunaaruteqartarnermut atorneqarsinnaalerumaarpoq. Inuussutissarsiutigalugu piniartunut Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinnera pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 1, 16. maj 2008-meersoq %-imik piumasaqaatip allanngortinneqarneranut atatillugu takornarialerinermit ilisimatusarnermullu ikiuuttarnermit isertitat isertitanut sunniuteqartussaajunnaarlugit allanngortinneqarput taamaalillutillu inuussutissarsiutigalugu piniarnermut allagartat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat naapertorlugu isertitanut tamarmiusunut ilaasussaajunnaarlutik. Taamatut pisoqarneratigut inuussutissarsiutigalugu piniartut saniatigut isertitaqarsinnaalerput, taamaaliornikkut inuussutissarsiutigalugu piniarnermut allagartaminnik annaasaqarsinnaajunnaarlutik. Inatsit kingumoortumik atuutilersumik 1/ miit atuuttussanngorlugu akuersissutigineqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussat 2006-imi qilalukkat qernertat avammut tuniniaqqujunnaarpaat, CITES-imi aalajangersakkat atuuttut innersuussutigalugit. CITES tassaavoq Convention on International Trade in Endangered Species of wild flora and fauna Uumasut nujuartat naasullu nammineq naasartut ulorianartorsiortitaasut nunani tamalaani nioqqutigineqartarnerat pillugu nunat tamalaat isumaqatigiissutaat. Washingtonimi isumaqatigiissut periarfissiivoq uumasunik ulorianartorsiortitaasunik ilaatigulluunniit ulorianartorsiortitaasunik nioqquteqarnerup annertussusiata malinnaavigineqarnissaanut. Anguniagaavoq naasunut uumasunullu tunngatillugu piujuartitsinissamik tunngavilimmik taamaallaat niuertoqarsinnaalernissaa mi Namminersornerullutik Oqartussat nannunit tunisassiat avammut nioqqutigineqarsinnaajunnaarsippaat. Inerteqqut atuukkallartussatut isigineqarpoq ingerlatiinnarneqassallunilu Ilisimatuussutsimut Siunnersuisoqatigiinnit piujuartitsinissamik tunngaveqartoqarnerata akuersaartumik nalunaarutigineqarnissaata tungaanut. Nunap ilaani piniarfiusumi 3-mi (Nuup Kangerlussuullu akornanni) tuttut pissusaannik Pinngortitaleriffik misissuivoq. Tuttut 40-it qaammataasiamit tigooraassumik qungasimikkut ikkussiffigineqarsimapput tuttut sumiissusaannik paasissutissanik nalunaaruteqartartunik. Tuttut taakku eqqissisimatitaalluinnarput. Taakku ajornanngitsumik ilisarineqarsinnaapput qungasequteqaramik aappaluartumik imaluunnit sungaartumik. Tuttut sumut ingerlaartarneri, sumiittarneri, piaqqisarfiilu pillugit tigooraassutit Pinngortitaleriffimmut nutaanik ilisimasaqalersitsisussaapput. Tuttut amerlassutsimikkut ineriartornerisa paasisaqarfigineqarnissaannut paasissutissat tamarmik iluaqutaasussaapput. Aallaaniarluarisi! Namminersornerullutik Oqartussat Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Aqutsisoqarfik

2 Uumasut piniagaasarfii 2008/2009 Eqqaamajuk piniagaasarfiit taagorneqartut missiliuutaannaammata ilinnulli ikiuutissatut isigineqarlutik. Kommunit ilaanni uumasut ilaasa piniagaasarfii kommunip ileqqoreqqusaatigut allanngortitaasimasarput. Nalorniguit taava kommunit saaffigisinnaavat. Aamma mappersakkap aaqqissuunnera 2008-imi junimi naammassivoq taamaattumillu allannguutinik uaniinngitsunik ilaqalersimasinnaapput. Taamaattumik tusagassiorfiit nittartagarpullu arajutsinaveersaakkit. Sumiiffiit piniarfiusinnaasut piffissallu piniarfiusinnaasut kingulliit Pisuussutit uumassusillit toorlugu takuneqarsinnaapput. T i m m i s s a t Paasissutissanut annertunerusunut innersuunneqassaaq timmissat pillugit nalunaarut. Timmissat pillugit suleqatigiissitaq timmissat pillugit nalunaarutissamut nutaamut siunnersuusiorpoq 2008-p ukiaanerani akuerineqartussatut naatsorsuutigineqartumik. Allannguutit atuutileriarpata tusagassiorfinnut nalunaaruteqartoqarumaarpoq. Timmissat killilersugaasut ukiuunerani piniarneq Inuussutissarsiutigalugu piniartut timmissat killilersukkat katillugit amerlanerpaamik ullormut 30-t pisarisinnaavaat, sunngiffimmili aallaaniartartut ullormut tallimat pisarisinnaallugit. Sineriak Nunap Isuaniit Kangaatsiap kommuniata avannamut killinganut: Appa, appa sigguttooq, miteq siorartooq, miteq siorakitsoq Sineriak Kangaatsiap avannamut killinganiit Qaanaap kommuniata avannamut killinganut Tunumullu: Appa, appa sigguttooq Miteq siorartooq, miteq siorakitsoq Timmissat killilersugaasut upernaakkut piniarneq Timmissat killersukkat katillugit tallimat ullormut pisarineqarsinnaapput. Ittoqqortoormiit kommuniat: Appa, appa sigguttooq, miteq siorartooq, miteq siorakitsoq Qaanaap kommunia: Appa, appa sigguttooq, miteq siorartooq, miteq siorakitsoq Timmissat killilersugaanngitsut Tuullik: Nerleq, Canadap nerlia: Qeerlutooq, alleq, serfaq, taateraaq, tulugaq: Naajarnaq, naajarujussuaq, naajarluk, aqisseq: Nerleq siggukitsoq, nerlernaq: Ittoqqortoormiit kommuniani: ingerlaat pisarineqarsinnaapput tikillugu. Qaqulluk: Oqaatsoq: Appaliarsuk: Qaanaap Ittoqqortoormiillu kommuniini appaliarsunniarneq piaraanillu katersineq ukioq naallugu ajornanngilaq.

3 Mannissarniarneq Mannissarniarneq inerteqqutaavoq. Taamaakkaluartoq qaqulluit (malamuit), naajarluit, naajarujussuillu inunnit atuuttumik piniarnermut allagartalinnit nammineq atugassaannarnik mannissarneqarsinnaapput 31. maj ilanngullugu. Ittoqqortoormiit Qaanaallu Kommuniini najugallit nammineq atugassaminnik appaliarsuit manniinik katersisinnaapput. Inuussutissarsiortutut piniarnermut allagartallit naajarujussuit naajarluillu manniinik 31. maj ilanngullugu katersisinnaapput najukkaminni taamaatiinnarlugit tunisinnaasaminnik. Mannissarniarnermi ningittaarneq, tummeqqat innartornermilu atortut allat atornissaat inerteqqutaavoq. MALUGIUK! Timmissat pisarisuukkat tuniniarneqarnissaat inerteqqutaavoq. Piniagassanut killersukkanut pisassiissutit piniarneqarnerannullu atugassarititaasut tusagassiorfinnut nalunaarutikkut www. nanoq.gl-imilu saqqummiunneqartarput. M i l u u m a s u t n u n a m i u t Nanoq Nanuaqqat arnavissallu ataatsimik amerlanerusunilluunniit piaqqisartut nunami imaanilu aalisarnikkut Kalaallit Nunaata oqartussaaffigisaani eqqissisimatitaalluinnarput. Nanuaqqat tassaapput nanuaqqat utoqqaassusiat apeqqutaatinnagu arnaminnik pinngitsuuisinnaanngitsut. Nannut apissiminniittut akornusersornissaat tassunga ilanngullugu apissiinik assaanissaq inerteqqutaavoq. Naalakkersuisut nannunik ukiumut pisassanik aalajangersaasarput. Nannut pisassiissutigineqartut taamaallaat piffissami septembarip ulluisa aallaqqaataanniit juunip ulluisa 30-annut, ullut taaneqartut ilanngullugit, piniarneqarsinnaapput. Tamatumanili pineqanngillat Ittoqqortoormiit Ammassaliullu Kommunii, taakkunani nannut pisassiissutigineqartut taamaallaat piffissami oktobarip ulluisa aallaqqaataannit juulip ulluisa 31-annut, ullut pineqartut ilanngullugit, piniarneqarsinnaapput. Inuit inuussutissarsiutigalugu piniarnermut atuuttumik allagartallit kisimik nannunniarnermi peqataasinnaapput. Avannaarsuani Tunumilu Nunamut Allanngutsaaliukkamut kiisalu Qimusseriarsuarmi Uumasunik eqqissisimatitsivimmut appakaassinnaanermut, tassunga ilanngullugu sumiiffinni pineqartuni piniarsinnaatitaasut piniarnerannut, immikkut aalajangersakkat atuupput. Terianniaq: Eqqissisimatitaanera kommunini arlalinni atuutinngilaq perlerortoqarnera pissutigalugu. Ukaleq: Kommunini arlalinni piniagaasarnera assigiinngisitaarpoq. T u t t u t u m i m m a a l l u piniagaanerat pillugu Naalakkersuisut aalajangiisarneri malinnaaffigikkit. M i l u u m a s u t i m a r m i u t Puisit* *Qasigissat inersimasut piaqqiortut Aaveq Inuussutissarsiutigalugu piniartut kisimik aaffassinnaapput. Toqussutaasumik aallaasoqartinnagu naaleqqaarneqarnissaa piumasaqaataalernikuuvoq. Arnavissat arnavissallu piaqqisartut ukioq naallugu eqqissisimatitaapput. Qaanaap Kommuniani tamanna atuutinngilaq tamaani arnavissat piaqqallu piniagaammata. Aarrinik 3

4 piniarnermi ukiumut pisassiissutit Naalakkersuisunit aalajangersarneqartarput. Kitaani allorniusap sanimukartup 66 A kujataani: Ukioq kaajallallugu eqqissisimatitaavoq. Kitaani allorniusat 66 A aamma A akornanni: Kitaata Avannaani 70º30 A-ip avannaani, kiisalu Tunumi Nunap allanngutsaaliukap kujataani: Qilalukkat qaqortat qernertallu Piaqqat arnavissallu piaqqisartut ukioq tamaat eqqissisimatitaapput. Kitaani ukiumut pisassiissutinik Naalakkersuisut aalajangersaasarput. Kitaani ukioq pisassiissuteqarfik juulip 31-anit ukiup tulliani juunip 30-anut ingerlavoq. Inuussutissarsiutigalugu piniartut Kitaani piniarsinnaatitaapput, sunngiffimmilu piniartut piniarsinnaaneri pillugit kommunit ataasiakkaat aalajangersaasarlutik. Tunumi, atuuttumik piniarsinnaanermut allagartallit tamarmik piniarfigisinnaasanni, pisassat killiligaanngillat. Taamaakkaluartoq immikkut ittunik Tunumi Pinngortitamik Eqqissisimatitsivimmut Qimusseriarsuarmilu pinngortitami eqqissisimatitamut tunngasunik nalunaaruteqarpoq. Arferit mikisut allat Niisa, Anarnaq, Aarluarsuk, Niisarnaq aammalu Aarluk. Arferit angisuut: Tikaagulliusaaq Tikaagullik Arferit angisuut eqqarsaatigalugit Arfanniartarneq pillugu Ataatsimiititaluarsuaq ( ukiunut tallimanut atuutunik pisassiissuteqartarpoq imiit tikaagulliusaartassat (19) tikaagullittassallu (212) saniatigut nunarput ukiumut marlunnik arfivittassinneqarpoq. Qaqugukkut piniarneqarsinnaassanersut 2008-mi ukiakkut aalajangersarneqarumaarpoq. Inuussutissarsiutigalugu piniartut nammineq angallatillit kisimik angisuunik arfanniarsinnaapput. Ukiumoortumik immersugassaq aamma Pisanik immikkut nalunaarutit Uumasut ilaannut tunngatillugu piniarneq pillugu kisitsisitigut paasissutissat nassuiarneqarsinnaanngitsumik allanngorarput. Taakku pillugit sumiiffimmi piniartunik oqaloqateqareernerup kingorna paasinarsivoq uumasunut arlalinnut tunngatillugu pisat pillugit nalunaarsuinerit kukkusuusut. Pisat pillugit kisitsisit eqqortut pisuussutitta uumassusillit pitsaanerpaamik iluaqutigineqarnissaannut qulakkeeriniarnermi pingaaruteqarluinnartuupput. Taamaattumik piniagassat taakku eqqarsaatigalugit pisaqarnermik nalunaarutit sukumiinerusunik paasissutissartallit immersorlugit utertinneqartassapput. Ukiuni kingullerni Kitaani nunap ilaani arlalinni umimmannut tuttunullu pisassiissutit qummut killeqarsimanngillat. Umimmaat tuttullu pillugit pisanik immikkut nalunaarutit tigusimasagut amerlassusii 90-ikkut qiteqqunneraniit allanngujaatsumik ikiliartorsimapput naak pisat amerliartoraluartut. Tamatumani paasinarpoq uumasunut taakkununnga akuersissuteqarnissaq aamma pisanik immikkut nalunaarutit tunniunneqarnissaat kikkunnit tamanit suli paasineqarsimanngitsoq. Tamatuma saniatigut piniagassat killilersukkat pillugit pisanik 4

5 immikkut nalunaarummik kina nassiussissanersoq aamma ukiumoortumik immersugassiami piniagassat killilersukkat kimit nalunaarusiornissaasa akornanni naapertuuttoqanngilaq. Taamaattumik ukiumoortumik immersugassaq aamma pisanik immikkut nalunaarut pillugu matumani erseqqinnerusumik paasissutissiissaagut. Ukiumoortumik immersugassaq Ukiumoortumik immersugassaq immersugassaavoq ukiumi piniarfiusup naanerani illit immersugassat. Immersugassaq PINIAR- NEQ pillugu mappersakkap qeqqaniittoq nassaarisinnaavat. Ukiumoortumik immersugassaq septembarip 30-iata kingorna piaarnerpaamik immersussavat kingusinnerpaamillu oktobarip 15-iani piniarnermut immikkoortortaqarfimmut nassiullugu. Paasissutissat eqqoqqinnaartut ingerlatsivimmit tiguneqarnissaat qulakkeerniarlugu ukiup ingerlanerani pisarisavit allattortarnissaannut kaammattussavatsigit. Allattuillutit immersuiffissaq mappersakkami matumani nassaarisinnaavat. Ukiumoortumik immersugassap Piniarnermut immikkoortortamut nassiunneqarnissaa sioqqullugu nammineq pisarisavit kisitsisitaasa kukkussuteqarsinnaaneri iluarsisinnaajumallugit najukkanni KNAPP (imaluunniit piniariaqatigisartakkat) misissuinissamut isumaqatigiissuteqarfigisinnaavat. EQQAAMAJUK ukiumoortumik immersuiffimmi CPR-normut allattussaagakku Pingaaruteqarpoq ilisimassallutigu pisat pillugit paasissutissanik kina nassiussisuunersoq, taamaattoqanngippami piniarnermut allagartamik nutaamik tunniussisinnaanngilagut. Taamaattumik immersugassaq immersulerukku piffissaqarluarit. Pisat eqqortumik allassimaneri ukiumoortumillu immersugassap nassiunneqarnissaa pitinnagu illit inuttut paasissutissaatitit ilaanissaat isumagikkit. Piniagassat killilersukkat pillugit pisanik immikkut nalunaarut Piniagassat killilersukkat piniarsinnaajumallugit kommunimiit akuersissummik peqartariaqarpoq. Pisanik immikkut nalunaarut tassaavoq immersugassaq piniagassanut killilersukkanut akuersissummut ilaatillugu tunniunneqartartoq. Pisanik immikkut nalunaarummi uumasoq pisarineqartoq pillugu paasissutissat immikkuualuttut allanneqassapput. Pisanik immikkut nalunaarut pisaqareernerup kingunitsianngua immersorneqassaaq kommunimullu tunniunneqassalluni. Eqqaamajuk uumasut pissatat annaaneqartullu aamma nalunaarutigineqartussaammata. Uumasut pisassiissutigineqartut ilaannik tunisineq Uumasut pisassiissutigineqartut ilaannik piniartup tunisinissaa pitinnagu kommuni akuersissummut naqissuseeqqaartariaqarpoq. Kommuni akuersissummik naqissusiisinnaanngilaq pisanik immikkut nalunaarutip eqqortumik immersorneqarsimanera qulakkeeqqaartinnagu. Eqqaamajuk: Nanup amianik, qilalukkap qernertap tuugaavanik ilivitsumik aamma aarrit niaquanik tunisisoqartillugu akuersissutip naqissuserneqarsimasup assilinera tunisinermut ilaatinneqassammat. Taassuma assilinera avammut niuernissamut CITES-imut akuersissummik qinnuteqarnermi takutinneqartussaavoq. (Annertunerusunik paasisaqarusukkut attareqarfigiuk). 5

6 Piniaqatigiinnermi pisaqarnermi pisat kia PINIARNEQ-mut nalunaarutigissavai Piniarnermut immikkoortortaqarfik akuttunngitsumik pisamut ataatsimut pisaqarnernik nalunaarutinik arlalinnik tigusaqartarpoq. Tamanna pitsaavallanngilaq tassa uumasunik ataasiakkaanik nakkutilliinermi iluarsiiniarnermi pisat pillugit kisitsisit piniarnermut immikkoortortaqarfimmit atorneqartarmata. Taamaattumik uumasut pisarineqartut PINIARNEQ-mi ukiumoortumik immersugassami kimit nalunaarutigineqassanersut piniaqatitillu isumaqatigiissuteqartassaasi. Taamaalilluta piniagassat ataasiakkaat iluaqutiginiarneqarnerisa aqunneqarnerannik ataasiaannarluni nalunaarutigineqarnera qulakkeersinnaavarput. Isumaqatigiissutigineqarsinnaavoq niaqumik pissarsisup pisaq pillugu kisimi nalunaaruteqassasoq. 6

7 Sumiiffinni piniarneq pillugu aalajangersakkat pillugit nalornissuteqaruit kina aperissaviuk Sumiiffinni piniarneq pillugu aalajangersakkat pillugit nalornissuteqaruit kommunimi inuussutissarsiornermut siunnersorti imaluunniit namminersornerullutik oqartussani ingerlatsiviit tamatigut aperisinnaavatit. Illit kommuninni piniarneq pillugu apeqquterpassuarnut kommuni akissuteqarsinnaavoq, assersuutigalugu illit najukkanni piffissat piniarfiit suut atuunnersut, piniagassanut killilersukkanut akuersissutinik qanoq pissarsisoqarsinnaanersoq, piniagassanut killilersukkanut pisanik immikkut nalunaarut qanoq immersorneqassanersoq, il.il. inatsit, CITES (Nunat tamalaat akornanni uumasunik nujuartanik naasunillu pinngortitami namminermi naasartunik nungutaaqqajaasunillu niuerneq). Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalernermullu Naalakkersuisoqarfiup (APNN) akisussaaffigai: Arferit, nannut, aarrit, tuttut, umimmaat, puisit, timmissat, terianniat, ukallit, amaqqut aamma qappik, piniarsinnaanermut allagartat, Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit aamma piniarnermi nakkutilliisut. Pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarniarnermik aqutsineq Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfinnit arlalinnit avinneqarsimavoq. Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfiup (AAN) akisussaaffigai: Pinngortitamik illersuineq pillugu Kiisalu aamma Aalisarnermut, Piniarner - mut Nunalernermullu Naalakkersuisoqarfiup maannakkut tuttunik umimmannillu kiisalu puisinik allanillu piniakkanik akiliilluni piniartitsinerit Nunatsinni Takornariartitsinermut Inuussutissarsiutinullu Siunnersuisoqatigiit ( suleqatigalugit isumagisaraat. 7

8 Kalaallit Nunaanni piniarnermi ileqqussat pitsaasut Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnit Pinngortitami misigisat aamma igitat Pinngortitaq alianaatsuuvoq nunatsinni sumuuluunniit pigaluaraanni. Ukiunili kingullerni nunani tikitani alianaatsortaa takujuminaallisimavoq. Siusinnerusukkut nunat alianaatsorsuusimasut maannakkut igitanik qimanneqarsimasunik mingutsinneqarsimapput. Taamatut ileqqoqalersimaneq piaarner paamik unitsittariaqarparput. Pinngortitameereernerup kingorna saliinissaq igitassallu illoqarfimmut nassarnissaat ajornartorsiutaasariaqanngilaq. Illoqarfinni amerlanerni umiarsualiviit eqqaanni containerit eqqaaviit inissinneqarsimapput, igitassallu iginneqarnissaat akeqarnani. Taamaattumik angalasimagaangavit igitassatit tamatigut nassartakkit. Taamaasiorneq uagutsinnut, kingulissatsinnut, pinngortitami piniarnermilu pitsaanerpaamik misigisaqartitsissaaq. Piniarnermi ileqqussat pitsaasut Piniakkagut assigiinngitsorpassuit pinngortitarlu alutornartorsuaq piniarnermi naleqanngitsunik misigisaqarnissamut periarfissiipput, pisaq puisiuppat, arfiuppat timmiaappalluunniit apeqqutaatinnagu. Nunatsinni piniarnermi ileqqorissaarnertut isigineqartut immikkoortut tallimat tulliuttumi allaaserineqarput. 8

9 1) Piniarneq tamarmi inatsisit atuuttut naapertorlugit ingerlanneqassaaq. Taamaattumik piffissat piniarfissat, nunat piniarfissat pisassiissutillu atuuttut paasiniakkit, aamma illit kommunerpit avataani aalajangersarneqartut. Nunat eqqissimatinneqartut aamma timmiaqarfiit eqqaaniittut nunat illersugaasut ataqqikkit taamaalilluni timmissat eqqissisimallutik piaqqisinnaaqqullugit. 2) Piniarnerup nuannersuuneranut ilaavoq uumasup pisariaqanngitsumik naalliutsinneqannginnissaa. Taamaattumik pingaaruteqarpoq sulloqqortussutsip eqqortup atorneqarnissaa isumannaatsumillu toqqinnissinnaanermiit ungasinnerusumiit allaanninngisaannarit. Uumasup aattorneqarsimasup nammanneqarnissaa qanillisarniarlugu uumasut pissatarineqassanngillat unguneqassanatillu. 3) Nunatsinni atuinitsinni uumasup tamarmiusup atorneqarnissaa ileqqoraarput. Taamaattumik pisaqaruit neqi ilaalu nerineqarsinnaasut tamakkerlugit nassartakkit. Taamaaliornikkut pisuussutit uumassusillit pitsaanerpaamik pissarsiffigissavagut. 4) Piniariarlutit aallannginninni sakkutit misissoqqaakkit aallaasivillu piniagassanut atorneqartinnagu ooqattaatigineqarsimanissaa isumannaarlugu. Uumasup aallaaniakkavit tunuaniittoqarnersoq tamatigut misissoqqaartassavat. Inuit allat, inissiat, angallatit allallu tungaannut aamma illoqarfiup iluani seqqunngisaannarit. 5) Uumasut pisarisatit pillugit tamatigut allattuiuaannarit taamaalillutit piniarnermut allagartat nutarterneqartussanngorpat ukiumoortumik immersugassat ajornannginnerusumik immersorsinnaaqqullugu. Piniagassat killilersukkat tamaasa pillugit pisanik immikkut nalunaarsuiffissaq immersoruk, taamaalilluni piniagassaqassutsip ineriartorneri pillugit ingerlatsivik sapinngisamik pitsaanerpaamik ilisimasaqalersillugu. Pinngortitaq imaannaanngitsoq nunalu annertooq isumaqarpoq isumannaallisaaneq annertuumik pingaartinneqassasoq. Mappersakkap matuma ungaluani imaatigut isumannaallisaaneq pillugu annertunerusumik atuarit. Piniarluarna! 9

10 Piniarnermut aallaaniarnermullu Namminersornerullutik Oqartussat aalajangersagaat atuuttut (1. august 2008-imi) Inatsisit uani nassarikkit ukiua tooruk, inatsisillu imaluunniit nalunaarutip normua nassaaralugu. Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit inatsit Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 12, 29. oktober 1999-imeersoq Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaat nr. 11, 12. november 2001-imeersoq Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaat nr. 9, 15. april 2003-meersoq Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinnera pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 1, 16. maj 2008-imeersoq Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuusutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartut aallarteqqinnissamut tapiiffigineqartarnerat pillugu inatsisartut nr. 3, 21. maj 2004-imeersoq Miluumasut imarmiut Aaavernik illersuineq piniarnerlu pillugit nalunaarut nr. 20, 27. oktober imeersoq. Nannunik illersuineq piniarnerlu pillugit nalunaarut nr. 21, 22. september imeersoq Arfernik angisuunik piniarneq pillugu nalunaarut nr. 10, 13. april 2005-imeersoq Qilalukkanik qaqortanik qernertanillu illersuineq piniarnerlu pillugit nalunaarut nr. 2, 12. februar 2004-meersoq Arfattat pissatallu nalunaarutigineqartarnerat pillugu nalunaarut nr. 13, 3. april 1998-imeersoq Qamutilinnik tuukkartalinnik immikkut misissuisarneq akuersissuteqartarnerlu pillugit nalunaarut nr. 26, 24. oktober 1997-imeersoq Aarrit eqqissisimatitaanerat piniagaanerallu pillugit nalunaarut nr. 9, 5. juli 2006-meersoq. Qasigissat eqqissisimatinneqarnissaanik 31. august 1959-imi landsrådip ileqqoreqqussanngortitaa 12. februar 1960-imi aalajangersarneqartoq. Tuttu Tuttut piniagaanerat pillugu nalunaarutip (nr. 6, 8. februar 2001) allannguutaa nr. 19, 16. juli 2002 Tuttut illersugaanerat pillugu nalunaarut nr. 8, 8. februar 2001-imeersoq Tuttut piniagaanerat pillugu nalunaarut nr. 6, 8. februar 2001-imeersoq Umimmak Umimmaat piniagaanerat pillugu nalunaarutip (nr. 7, 8. februar 2001) allannguutaa, nr. 24, 9. september 2002-imeersoq Umimmaat illersugaanerat pillugu nalunaarut nr. 9, 8. februar 2001-imeersoq Umimmaat piniagaanerat pillugu nalunaarut nr. 7, 8. februar 2001-imeersoq Nunami uumasut allat Kukiffaajuup eqqissisimatitaanera pillugu nalunaarut nr. 13, 13. september imeersoq 10

11 Kalaallit Nunaanni teriannissanik eqqissimatitsineq pillugu nalunaarut nr. 20, 17. maj 1989-imeersoq Kalaallit Nunaanni ukallinik eqqissisimatitsineq pillugu nalunaarut nr. 19, 17. maj 1989-imeersoq Kalaallit Nunaanni amaqqut eqqissisimatinneqarnissaat pillugu nalunaarut nr. 9, 5. maj 1988-imeersoq Timmissat Timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 5, 29. februar 2008-imeersoq Piniarnermut allagartaq Sunngiffimmi aallaaniarsinnaanermut allagartat pillugit nalunaarut nr. 21, 28. november 2003-meersoq Inuussutissarsiutigalugu piniarnermut allagartat pillugit nalunaarut nr. 20, 27. november 2003-meersoq Piniarmik nakkutilliisut Piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut suliassaat pisinnaatitaaffiilu pillugit nalunaarut nr. 28, 30. oktober imeersoq Tammajuitsussarsiniarluni aallaaniarneq Akiliuteqarluni aallaaniarneq aalisarnerlu pillugit nalunaarut nr. 22, 19. august 2002-meersoq Qimmit qimuttut Qimmit qimuttut kiisalu qimmeqarneq qitsuuteqarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 18, 30. oktober 1998-imeersoq Aalisarneq Eqalunniarneq pillugu nalunaarut nr. 20, 25. august 2005-imeersoq Nipisanniarneq pillugu nalunaarut nr. 13, 13. maj 2005-imeersoq Kapisilinniarneq pillugu nalunaarut nr. 21, 10. august 2002-imeersoq Aallaasit Våbenlov for Grønland nr af 19/ (takuuk: Nunat eqqissisimatitat Kuussuup (Austmannadalen) eqqissisimatitaanera pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 23, 14. juli 2008-imeersoq Kitsissunnguit eqqissisimatitaanerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 11, 17. april imeersoq Ilulissat Kangerluata, Kangiata, eqqissisimatitassanngortinnera pillugu nalunaarut nr. 10, 15. juni 2007-meersoq Qinnguata Qooruata, Qinngup Kujalliup, Tasersuup, Kuussuup kiisalu Kuussuarmiit Qasigeernermi orpeqarfiup tungaanut nunatap eqqissisimatitaanissaat pillugit nalunaarut nr. 12, 19. april imeersoq Qeqertap Uunartup ilaata, Nanortallup Kommunianiittup, eqqissisimatitaanissaa pillugu nalunaarut nr. 11, 19. april imeersoq Kalaallit Nunaata avannaarsuani kangianilu Nuna Allanngutsaaliugassatut Immikkoortitaq pillugu nalunaarut nr. 7, 17. juni 1992-imeersoq Arnangarnup Qooruata allanngutsaaliorneqarnera pillugu nalunaarut nr. 31, 20. oktober 1989-imeersoq Qimusseriarsuarmi uumasunik eqqissisimatitsivik pillugu nalunaarut nr. 21, 17. maj 1989-imeersoq Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsit Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 29, 18. december 2003-meersoq 11

12 Uumasunik illersuineq pillugu inatsit Uumasunik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 25, 18. december meersoq Assartuutit Uummannap Upernaviullu eqqaanni assartuutit motorinik ingerlatillit atorneqarneri pillugit nalunaarut nr. 16, 13. juli 2000-imeersoq Sisimiut, Kangerlussuup Maniitsullu eqqaanni assartuutit motorinik ingerlatillit atorneqarneri pillugit nalunaarut nr. 5, 25. maj 1999-imeersoq Aallaaniarnermi angallatit ilaasa inerteqqutaanerat pillugu nalunaarut nr. 241, 2. juni 1972-imeersoq Inuussutissat pillugit inatsisiliorneq Suliffeqarfiit inuussutissaleriffiusut pillugit nalunaarut nr. 21, 27. juli imeersoq Inuussutissanik nersutillu nappaataannik inunnut tunillaassorsinnaasunik nakkutilliineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutaat nr. 7, 2. maj 1996-imeersoq Inuussutissanik nersutillu nappaataannik inunnut tunillaassorsinnaasunik nakkutilliineq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 17, 28. oktober 1993-imeersoq Tunisineq Aalisakkanik, piniakkanik savaateqarnermillu tunisassianik tunisaqarnermi nalunaaruteqartarneq pillugu nalunaarut nr. 14, 25. maj 1987-imeersoq Kommunimi ileqqoreqqusat Kommunini ileqqoreqqusaliat arlallit pigineqarput piniarnermik malittarisassaqartitsinerulersitsisut. Taamaattumik kommunimut angerlarsimaffigisannut saaffiginnigit ileqqoreqqusat sorliit kommuninni atuunnersut paasiniarlugu. Assersuutigalugu nunatsinni kommunit ilaanni makkununnga tunngasuni ileqqoreqqusaqartitsisoqarpoq: puisinniarnermi, puisinut qassusersornermi, timmiarniarnermi, eqaloqarfinnik eqqissisimatitsinerni, qilalukkanut qaqortanut qassusersornermi, qilalukkanut qernertanut, arfernik pilannermi, assartuutinut. 12

13 Kapisillit Kalaallit Nunaanni kapisilinnut pisassiissutinik aalajangersaasoqarneq ajorpoq. Taamaattorli Naalakkersuisut akueraat Kalaallit Nunaanni nammineq najukkami atugassanik kapisilinniartoqarsinnaasoq. Naalakkersuisut ukiut tamaasa KNAPK suleqatigalugu kapisilinniarnissamut ulloq aallartiffissaq aalajangertarpaat. Inuussutissarsiutigalugu taamaallaat kapisilinniartoqarsinnaavoq najukkami kalaalimineerniarfiit, hotellit, neriniartarfiit, napparsimmaviit, ilinniagaqarfiit aamma pisortat nerisaqarfii allat aqqutigalugit tunisinissamik siunertaqarluni. Inuussutissarsiutigalugu kapisilinniarnissamut akuersissut piumasaqaataavoq. Qinnuteqarnermi immersuiffissaq pissarsiarineqarsinnaavoq. Inuussutissarsiutigalugu kapisilinniarnermi taamaallaat oqummersat imaluunniit qassutit minnerpaamik tasillugit 140 mm-inik nigartallit atorneqarsinnappat. Qassutit tissukartittakkat taamaattorli amerlanerpaamik atuinermi ataatsimi uiguleriit 20-it atorneqarsinnaapput. Nammineq nerisassanik kapisilinniarnissami akuersissummik peqarnissaq piumasaqaataanngilaq. Nammineq nerisassanik kapisilinniarnermi taamaalaat oqummersat, qissattaatit aamma qassutit amerlanerpaamik 2000-inik qilernillit, tasillugit minnerpaamik 140 mminik nigartallit atorneqarsinnaapput. Kapisilinniarnerni tamani aamma nammineq nerisassanik pisat KANUAANAmut nalunaarutigineqassapput. Pisanik nalunaaruteqarfissaq aaneqarsinnaavoq tassanilu takuneqarsinnaalluni kapisilinniarnissamut ulluliiffiit. Pisanik nalunaarutiginninneq pisaqarnermik nalunaaruteqarfissaq atorlugu, qarasaasiakkut, faxikkut oqarasuaatikkulluunniit uunga pisassaaq: KANUAANA Postboks Nuuk Oq.: , Fax: qarasaasiakkut Pisat niaquerlugit erlaveerlugillu kiilunngorlugit nalunaarutigineqartassapput. 13

14 Pisat nalunaarsorneri Fangststatistik for * Miluumasut nunamiut / Landpattedyr Tuttu / Rensdyr Umimmak / Moskusokse Ukaleq / Polarhare Terianniaq / Polarræv Nanoq / Isbjørn Arferit / Hvaler Niisa / Marsvin Aarluk / Spækhugger Niisarnaq / Grind Tikaagulliusaaq / Finhval** Tikaagullik / Vågehval (sildepisker)** Qil. Qaqortaq / Hvidhval*** Qil. Qernertaq / Narhval***

15 Pisat nalunaarsorneri Fangststatistik for * Timmissat / Fugle Tuullik / Islom Oqaatsoq / Skarv Timmiakuluk / Mallemuk mannii / Mallemukæg Nerleq / Gås Qeerlutooq / Gråand Miteq siorakitsoq / Kongeedderfugl pisarisuugaq / bifangst Miteq / Edderfugl pisarisuugaq / bifangst Alleq / Havlit Appa / Lomvie pisarisuugaq / bifangst Serfaq / Tejst Appaliarsuk / Søkonge mannii / Søkongeæg Naajarluk / Svartbag mannii / Svartbagæg Naajarujussuaq / Gråmåge mannii / Gråmågeæg Taateraaq / Ride Aqisseq / Rype Puisit / Sæler Qasigiaq / Spættet Sæl Natseq / Netside Allattooq / Blåside Aataaq / Sortside Natsersuaq / Klapmyds Ussuk / Remmesæl Aaveq / Hvalros Kisitsisit paasissutissanik toqqortaasivitsinnit 1. august 2008-imi anillatsitat. / Tal trukket fra jagtdatabasen pr. 1. august * Malugiuk kisitsisit 2007-meersut januarimiit septemberimoormata. / Bemærk, 2007 er kun fangsttal fra januar til september. ** 2006-mi tikaagulliusaartat tikaagullittallu ukioq 2007 tamakkerlugu pisaapput. / Fangsttal i 2007 for fin- og vågehval er for hele år *** Kisitsisit utaqqiisaagallarput. / Tal for er foreløbige. 15

16 Piniarnermit nalunaarsuiffik 1. oktober september 2009 Jagtjournal Tuttu / Rensdyr Umimmak / Moskusokse Ukaleq / Polarhare Terianniaq / Polarræv Niisa / Marsvin Anarnaq / Døgling Aarluarsuk / Hvidskæving / Hvidnæse Niisarnaq / Grindehval Natseq / netside (Ringsæl) Natseq qassutinik / Netside m / garn Aataaq / Sortside Allattooq / Blåside (Ung Grønlandssæl) Natsersuaq / Klapmyds Ussuk / Remmesæl Taateraaq / Ride Tulugaq / Ravn Appa / Lomvie pisarisuugaq / bifangst Aqisseq / Fjeldrype Appaliarsuk / Søkonge mannii / Søkongeæg 16

17 Serfaq / Tejst Miteq siorart. / Edderfugl pisarisuugaq / bifangst Alleq / Havlit Miteq sioraki. / Kongeedderfugl pisarisuugaq / bifangst Qeerlutooq / Gråand Nerleq / Blisgås Canadap nerlia / Canadagås Nerleq siggukit. / Kortnæbet gås Nerlernaq / Bramgås Oqaatsoq / Skarv Tuullik / Islom Naajaannaq / Hvidvinget Måge Naajarluk / Svartbag mannii / Svartbagæg Naajarujussuaq / Gråmåge mannii / Gråmågeæg Timmiakuluk / Mallemuk mannii / Mallemukæg Nanoq / Isbjørn Aaveq / Hvalros Qilalugaq qernertaq / Narhval Qasigiaq / Spættet sæl Aarluk / Spækhugger Qilalugaq qaqortoq / Hvidhval 17

26 Nyt fra forvaltningen Den 29. april 2008 åbnede Grønlands Hjemmestyre hjemmesiden Denne side indeholder let overskuelige kort med mange oplysninger om Grønland. På siden vil der komme kort over jagtområder, med tilhørende jagttid. Desuden vil siden på længere sigt kunne bruges til indberetning af jagt. I forbindelse med ændring af % kravet for erhvervsfangere ved Landstingslov nr. 1 af 16. maj 2008 om ændring af landstingslov om fangst og jagt, er indtægter fra turismevirksomhed og assistance til forskning, ændret til at være indkomstneutrale, og tæller dermed ikke med i bruttoindkomst i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse om erhvervjagtsbeviser. Herved kan erhvervsfangere opnå supplerende indtægter, uden at dette medfører risiko for at miste deres erhvervsfangstbevis. Loven vedtages med tilbagevirkende kraft fra 1/ Grønlands Hjemmestyre indførte i 2006 eksportforbud for narhval, under henvisning til eksisterende CITES bestemmelser. CITES står for Convention on International Trade in Endangered Species of wild flora and fauna. Konventionen om international handel med truede arter af vilde dyr og planter. Washington-konventionen gør det muligt at følge omfanget af handlen med visse truede eller delvist truede dyrearter. Målet er, kun at tillade en handel der er bæredygtig i forhold til planter og dyr. I 2008 så Hjemmestyret sig nødsaget til at indføre eksportforbud for isbjørneprodukter. Forbudet betragtes som midlertidigt, og vil blive opretholdt, indtil der foreligger en positiv bæredygtighedserklæring fra Videnskabsrådet. Grønlands Naturinstitut foretager frem til næste forår, en undersøgelse af rensdyradfærd i jagtområde 3(mellem Nuuk og Kangerlussuaq). 40 dyr har fået påsat halsbånd med satellitsendere, som sender informationer om dyrets position. Disse rensdyr er totalfredede. De kan kendes på tydelige halsbånd der er orange eller gule. Senderne giver Naturinstituttet ny viden om rensdyrenes vandringsruter, opholdssteder, kælvningsområder og aktivitet. Alt sammen oplysninger, som bidrager til forståelse af rensdyrenes bestandsudvikling. God Jagt! Grønlands Hjemmestyre Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug Fangst- og Jagtafdelingen 26

27 Jagttider 2008/2009 Husk at nedenstående jagttider kun er vejledende, og ment som en hjælp til dig. I visse kommuner er jagttiden på nogle at arterne ændret ved kommunale vedtægter. Ret derfor henvendelse til din bopælskommune, hvis du er i tvivl. Yderligere er redaktionen afsluttet juni 2008, og der kan derfor forekomme ændringer, som af den grund ikke er med her. Hold derfor øje med dagspressen eller vores hjemmeside Oversigt over jagtområder og opdaterede jagttider findes på under levende ressourcer. F u g l e Der henvises til fuglebekendtgørelsen for nærmere forklaring.fuglearbejdsgruppen har udarbejdet forslag til en ny fuglebekendtgørelse, som forventes vedtaget i efteråret Der vil blive udsendt en pressemeddelse, når ændringerne træder i kraft. Kvoterede fuglearter vinterjagt Erhvervsfangere må højest skyde 30 kvoterede fugle pr. jagtdag, mens fritidsjægere må skyde 5 pr. jagtdag. Området fra Kap Farvel til Kangaatsiaq kommunes nordlige grænse: Polarlomvie, Atlantisk Lomvie, Alm. Edderfugl, Kongeedderfugl Ittoqqortoormiit Kommune: Polarlomvie, Atlantisk Lomvie, Alm. Edderfugl, Kongeedderfugl Qaanaaq Kommune: Polarlomvie, Atlantisk Lomvie, Alm. Edderfugl, Kongeedderfugl Fuglearter uden kvotering Islom: Blisgås, Canadagås: Gråand, Havlit, Tejst, Ride, Ravn: Hvidvinget Måge, Gråmåge, Svartbag, Fjeldrype: Kortnæbbet Gås, Bramgås: I Ittoqqortoormiit Kommune må trækkende fugle skydes indtil Mallemuk: Skarv: Søkonge: I Qaanaaq og Ittoqqortoormiit kommuner er fangst af søkonger og indsamling af unger af søkonger tilladt hele året. Området fra Kangaatsiaq kommunes nordlige grænse til Qaanaaq kommunes nordlige grænse samt Østgrønland: Polarlomvie, Atlantisk Lomvie Alm. Edderfugl, Kongeedderfugl Kvoterede fuglearter forårsjagt Der må højest skydes 5 fugle af de kvoterede arter pr. jagtdag. Ægindsamling Ægindsamling er ikke tilladt. Dog kan æg fra mallemuk, svartbag og gråmåge indsamles til privat brug til og med 31. maj i indsamlingsåret af personer med gyldigt jagtbevis. Personer bosiddende i Ittoqqortoormiit og Qaanaaq kommuner kan til privat brug indsamle æg fra søkonge. Personer med erhvervsjagtbevis kan indsamle æg af gråmåge og svartbag til og med 31. maj i indsamlingsåret til salg i bopælskommunen i rå og uforarbejdet tilstand til den endelige forbruger. 27

28 Ved ægindsamling er det ikke tilladt at anvende reb, stiger, klatretov eller andet klatreudstyr. Bemærk! Salg af fugle fanget som bifangst er forbudt. Årlige fangstkvoter for kvoterede pattedyr, samt vilkår for jagten, offentliggøres via pressemeddelelser og på L a n d p a t t e d y r Isbjørn Unger og hunner med en eller flere unger er totalfredet på Grønlands land- og fiskeriterritorium. Med unger forstås unger, der uanset deres alder, er i et afhængighedsforhold til moderen. Det er forbudt at forstyrre, herunder udgrave, isbjørne, der ligger i hi. Landsstyret fastsætter en årlig kvote for fangst på isbjørne. Det er kun tilladt at drive kvoteret jagt på isbjørne i perioden 1. september til 30. juni begge dage inklusive. Undtaget herfra er Ittoqqortoormiit og Ammassalik Kommune, hvor det er tilladt at drive kvoteret jagt på isbjørne i perioden 1. oktober til 31. juli, begge dage inklusive. Kun personer med gyldigt erhvervsjagtbevis kan deltage i isbjørnefangsten. Der gælder særlige bestemmelser om fangst i Nationalparken i Nordog Østgrønland, samt i Naturreservatet i Melville Bugt. Polarræv Fredningen er suspenderet i flere kommuner pga. rabies. Polarhare I flere kommuner er jagttiden anderledes. R e n s d y r o g M o s k u s o k s e r Følg med på og læs her om Landsstyrets beslutninger for jagten. H a v p a t t e d y r Sæler* * Voksne og ynglende sæler af Spættet Sæl (spraglet sæl) Hun og diende unge i følgeskab er fredet. Hvalros Hvalrosfangst er forbeholdt personer med gyldigt erhvervsjagtbevis. Der er indført krav om harpunering inden dræbende skud afgives. Hunner og hunner med unger er fredet hele året. Undtaget herfra er Qaanaaq Kommune, hvor hunner og unger må jages. Landsstyret fastsætter en årlig kvote for fangst af hvalrosser. I Vestgrønland syd for breddegrad 66ºN: Totalt fredet hele året. I Vestgrønland mellem 66ºN og 70º30 N: I Vestgrønland nord for 70º30 N, samt Ittoqqortoormiit og Ammassalik Kommune Hvidhvaler og Narhvaler Unger og hunner ledsaget af unger er fredet hele året. Landsstyret fastsætter en årlig kvote for Vestgrønland. Kvoteåret for Vestgrønland er Erhvervsfangere har adgang til jagten i Vestgrønland, mens de enkelte kommuner bestemmer, hvorvidt fritidsjægere skal have adgang. Der fastsættes ikke kvoter for Østgrønland, hvor personer med gyldigt erhvervseller fritidsjagtbevis kan drive fangst på hvid- og narhvaler uden kvot begrænsning. Der findes særskilte bekendtgørelser for Nationalparken og naturreservatet i Melville Bugt. Øvrige små hvaler Marsvin, Døgling, Hvidskæving, Hvidnæse, Grindehval samt Spækhugger. 28

29 Store hvaler: Finhval Vågehval (sildepisker) Den Internationale Hvalfangstkommission ( fastsætter 5-årige kvoter for store hvaler. Fra 2008 har Grønland udover kvoter på finhvaler (19) og vågehvaler (212) også fået en kvote på 2 grønlandshvaler om året. Fangstperiode vil blive fastsat efteråret Fangsten er forbeholdt erhvervsfangere med egne fartøjer. Årsskema og Særmeldingsskemaer Fangststatistikken viser for nogle arters vedkommende nogle uforklarlige svingninger. Efter at have diskuteret disse med lokale fangere blev det klart, at fangstopgørelser for flere arters vedkommende er forkerte. For kvoterede arter er det vigtigt med korrekte fangsttal for at sikre den bedst mulige udnyttelse. Derfor skal der afleveres særmeldingsskemaer med uddybende information for disse arter. Der har de senere år været åben kvotejagt på moskusokser og rensdyr i en række områder i Vestgrønland. let af særmeldingsskemaer vi modtager for moskusokser og rensdyr, er dog faldet støt siden midten af 90 erne på trods af stigende fangster. Det tyder på, at ikke alle er klar over, at man stadig skal være i besiddelse af licens og aflevere særmeldingsskema for disse arter. Derudover er der uoverensstemmelser mellem hvem, der indsender særmeldingsskemaer for kvoterede arter, og hvem der rapporterer kvoterede arter på årsskemaet. Derfor kommer her præciserende information om årsskema og særmeldingsskemaer. Årsskema Årsskemaet er det skema, du udfylder ved udgangen af jagtsæsonen. Skemaet finder du midt i PINIARNEQ hæftet. Årsskemaet skal udfyldes hurtigst muligt efter 30. september og sendes til Fangst- og Jagtafdelingen senest 15. oktober. For at sikre, at forvaltningen får de mest præcise oplysninger, opfordrer vi dig til at føre journal over de dyr, du nedlægger i løbet af året. Journal-skemaer finder du i dette hæfte. Eventuelt kan man aftale, at den lokale KNAPK (eller en jagtkammerat) kontrollerer ens fangsttal for at korrigere eventuelle fejl inden årsskemaet sendes til Fangstafdelingen. HUSK at skrive dit CPR nummer på årsskemaet. Det er vigtigt, at vi ved hvem, der fremsender fangstoplysninger, ellers kan vi ikke udskrive et nyt jagtbevis. Giv dig derfor god tid, når du udfylder skemaet. Sørg for at fangsterne er korrekt anført, og at dine personlige oplysninger er med, inden du sender årsskemaet. Husk også at indløse jagtbevis inden 1. maj. Hvis du ønsker at få licens til at nedlægge moskusokse eller rensdyr i det kommende fangstår. Særmeldingsskema for kvoterede arter For at jage kvoterede arter skal man have en licens fra kommunen. Særmeldingsskemaer er de skemaer, der udleveres sammen med licenser på kvoterede arter. På særmeldingsskemaet noteres detaljeret information om det dyr man nedlægger. 29

30 Særmeldingsskemaer skal udfyldes umiddelbart efter fangsten og afleveres til kommunen senest 3 uger efter jagten. Husk at anskudte og mistede dyr også skal rapporteres. Salg af dele fra kvoterede arter Før fangeren må sælge dele af kvoterede arter, skal kommunen påstemple licensen. Kommunen kan ikke stemple en licens før de har sikret sig, at særmeldingsskemaet er korrekt udfyldt. Husk: ved salg af hele isbjørneskind, narhvalstænder, samt isbjørne- og hvalroskranier, skal en kopi af den stemplede licens følge med salget. Denne kopi skal forevises ved ansøgninger om CITES eksport tilladelser (For yderligere information kontakt citeskontor@gh.gl.). Aftal hvem der skal melde fangsten til PINIARNEQ ved fællesfangst Fangst- og Jagtafdelingen modtager ofte flere fangstmeldinger for det samme dyr. Dette er uheldigt, da netop fangsttal bruges af Hjemmestyret til at justere forvaltningen af de enkelte arter. Aftal derfor med dine jagtkammerater, hvem der rapporterer nedlagte dyr på årsskemaet PINIARNEQ. Så er vi sikre på, at nedlagte dyr kun rapporteres en gang. Man kan evt. aftale, at kun den der får hovedet, melder fangsten. Hvem skal du spørge om lokale jagtbestemmelser, hvis du er i tvivl Hvis du er i tvivl om jagtbestemmelserne i dit lokalområde, kan du altid spørge kommunens erhvervskonsulent eller hjemmestyrets forvaltninger. Kommunen kan svare på mange spørgsmål om jagt i din kommune, for eksempel hvilke jagttider, der gælder i dit lokalområde, hvordan man får licenser til kvoterede arter, hvordan særmeldingsskemaer for kvoterede arter skal udfyldes, m.m. Forvaltningen af de levende ressourcer er delt mellem flere departementer i Grønlands Hjemmestyre. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFFL) er ansvarlig for: Hvaler, isbjørn, hvalros, rensdyr, moskus, sæler, fugle, polarræv, polarhare, ulv og jærv, jagtbeviser, Fangstrådet og jagtbetjentene. Endelig varetager Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug nu også betalingsjagten på rensdyr og moskusokser, samt sæler og småvildt i samarbejde med Grønlands Turist- og Erhvervsråd ( Departementet for Infrastruktur og Miljø (DIM) er ansvarlig for: Naturbeskyttelsesloven, CITES (international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter) 30

31 God jagtskik i Grønland Af Fangstrådet. Naturoplevelser og affald Kommer man ud i naturen, er det skønt, uanset hvor man kommer til i Grønland. Men i de senere år er det blevet sværere at få øje på det smukke i de områder man kommer til. Det der tidligere har været naturskønne arealer, er forurenet med efterladt affald. Vi må snarest stoppe denne vane. Det bør ikke være et problem at rydde op efter sig i naturen og tage sit affald med til byen. I de fleste byer er der opstillet affaldscontainere ved bådpladserne, og det er gratis at smide sit affald ud. Tag derfor altid dit affald med hjem når du er på tur. Det giver de bedste natur- og jagtoplevelser for os selv og vore efterkommere. God jagtskik Vore forskelligartede fangstdyr og storslåede natur giver mulighed for unikke fangstoplevelser, hvad enten byttet er en sæl, hval eller fugl. I den følgende tekst beskrives fem punkter, der i Grønland opfattes som god jagtskik. 1) Al jagt skal ske i overensstemmelse medden gældende lovgivning. Sæt dig derforind i gældende jagttider, jagtområder og kvoteringer, også dem der fastsættes af din kommune. Respekter fredede områder og beskyttelseszoner omkring fuglekolonier så fuglene får ro til at yngle. 2) En del af skønheden i jagten ligger i, at dyret ikke udsættes for unødig lidelse. Det er derfor vigtigt, at du bruger den rette størrelse kaliber, og aldrig skyder på afstande, der er større, end at du med sikkerhed kan ramme uden at anskyde dyret. Dyr må ikke anskydes og drives, for at mindske den afstand det parterede dyr skal bæres. 3) I Grønland har vi stor tradition for at anvende hele dyret i husholdningen. Medbring derfor alt kød og andre spiselige dele når du nedlægger vildt. På den måde får vi mest ud af vores levende ressourcer. 4) Kontroller dit udstyr inden du drager på fangst og sikre dig, at våbnet er skudt ind, inden du afgiver skud mod vildtet. Du skal altid være opmærksom på, hvad der er bagved det dyr, du skyder på. Skyd aldrig i retning af andre mennesker, boliger, både etc. og aldrig indenfor bygrænsen. 5) Før altid journal over nedlagt vildt så du let kan udfylde årsskemaet, når dit jagtbevis skal fornys. Udfyld særmeldingsskema for alle kvoterede arter, så forvaltningen får den bedst mulige viden om udviklingen i vildtbestandene. Den barske natur og vidtstrakte områder betyder, at man skal vægte sikkerhed højt. Læs mere om sikkerhed til søs i omslaget til dette hæfte. God jagt! 31

Vis mere