Et liv i tørvemosen. Mit hjem. Af Gustav Nørgaard *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et liv i tørvemosen. Mit hjem. Af Gustav Nørgaard *"

Transkript

1 Et liv i tørvemosen Af Gustav Nørgaard * Mit hjem Jeg kan endnu se den store stak af rugbrød og sigtebrød, som bager Nørgaard i Ejsing hver fredag kom og lagde på vort køkkenbord. Ved siden af stod cigarkassen med pengene til ham, så han selv kunne tage, hvad han skulle have for brødet. Det var dengang et 8 punds brød kostede 1 kr.»det er skønt å ha' så'en en flok kunder, der er ik' en øre der mangler,«sagde han altid, og det var jo rigtigt, for når konerne hver fredag aften skulle hjem fra mosen, gik de først op til os og hentede brødet på køkkenbordet og lagde samtidig penge i cigarkassen til brug til købet i næste uge. Jeg ser endnu for mig Kristiane Kås komme gående tværs over mosen ude fra Trindmose af på den smalle sti med fire piger bag sig i gåsegang. De skulle alle ud til tørrepladsen for at rejse tørv, men for ikke at spide tiden strikkede Kristiane bindehoser (strømper), mens hun gik til og fra arbejdet. Garnnøglet havde hun under armen. Jeg husker brødkuskene Alfred Bailum eller Martin Møller komme med hestevogn, senere, da bager Nørgaard fik bil, var det ham selv, der kom til os. Mit hjem lå lige ved landevejen fra Vinderup mod Skive, nær ved stenen der viser 23 km fra Holstebro, eller sagt på en anden måde ca. 5 km fra Vinderup i Tværmose i Ejsing sogn. Min far, Anders Nørgaard, og min mor Louise havde her en lille ejendom på 13½ tdr. land med 3-4 køer, 2-3 får, høns og gæs, i hest - senere 2. Her blev jeg født i 1913 som den sidste af en søskendeflok på 10. Jeg gik for at være svagelig og kom derfor ikke så tidligt ud at tjene som mine søskende. Jeg led nemlig af astma. Jeg var overfølsom over for ét eller andet, men hvad? Ved et tilfælde fandt vi ud af det. Gulvet i vores sovekammer skulle næsten hvert andet år udskiftes, da der gik svamp i det. Engang da vi fik en ny tømrer til huse for at udbedre det, nægtede han at lægge nye brædder direkte på jorden. Der skulle luft under, sagde han. Det var min far meget imod, for så ville der komme rotter og mus ind, men tømreren holdt på sit, så der blev gravet ud og strøet kalk, så gulvet var hævet fra jorden. Siden den tid har der ikke været svamp i gulvet, og min astma forsvandt. I mine drengedage gik jeg derfor og tussede rundt og måtte finde på andet at lave. Måske er det grunden til, at jeg som årig blev»kromand«. Jeg solgte nemlig bajere til arbejderne ved tørvebruget. Ofte lød der et par råb eller nogle fløjt, og så vidste jeg, hvad det betød.»skynd dig at komme med to bajere. «Derfor løb jeg altid med en pung i lommen. Øllene fik jeg ved at stoppe ølbilen fra Thordal i Skive, når den kom forbi på landevejen. Til andre

2 tider fik jeg dem bragt med mælkekusken fra købmanden i Ejsing. Jeg havde således altid et lille lager stående. Skulle jeg have hørt forkert, når de fløjtede efter øl, og fik én for mange med derned, så var jeg jo også mand for selv at drikke den. Jeg fik derfor i god tid begyndt at drikke bajere. En bajer kostede dengang 23 øre, men det var svært at regne med. Det gik bedre med 25 øre, så det fik jeg for dem og tjente på den måde 2 øre pr. bajer. En timeløn var dengang 3 bajere - altså 75 øre. Tværmose Mit hjem var om sommeren på de tre sider omringet af tørv. Det lå i yderkanten af det store område Havris Hede, hvor der i alt i begyndelsen af dette århundrede var omkring 10 tørvefabrikker foruden de store værker i Rønbjerg, der fik mange af tørvene kørt til Hvidmose Station, så de kunne komme med jernbane herfra. Ved selve Tværmose lå i min drengetid tre værker. Det var Bjerregaards værk, der lå sydligst, dernæst»æ Central«ved mit hjem og nordligst»æ Narværk«. Jeg havde derfor mest med folkene på»centralen«at gøre, og det var tørvene herfra, der blev tørret og rejst på fars marker. Her stod sommeren igennem den ene skrue ved siden af den anden i tusindvis. Her kunne vi rigtig lege skjul. Det var ikke bare fabrikstørv, der blev lavet her. Mange lodsejere kom selv efter forårsarbejdet i marken for at grave tørv til eget brug. Jeg kan f.eks. huske husmand Peder Kristiansen (altid kaldet Stadsbjerg) komme kørende fra Bjert til Tværmose med sin hestevogn. Denne lod han stå hos os, og jeg skulle så passe hesten. For at vande og fodre hesten i den uges tid, som han gravede tørv i mosen, fik jeg 2 sølvénkroner af ham. Den ene af dém har jeg endnu. Han havde selv redskaberne til tørvegravningen med sig, og det var æ ræærkniv, æ stykspade, æ gravespade og æ klynekniv. Dertil kom så trillebøren til at køre klynerne på. Når det blev middag, kom han op til mit hjem, hvor der var åbent hus. Han kom ind og satte sig ved langbordet i stuen, og her spiste han så den medbragte mad, der kunne bestå af grød og æggekage en flæskpandekååg. Grøden stod i en riskurv og pakket godt ind i halm. Pandekagen stod oven på gryden, så begge retter kunne varme hinanden. En flaske med to potter mælk var også med. Efter måltidet gik han ud i laden og sov middagssøvn en time, inden han igen skulle i mosen til arbejdet, der ofte varede til ved 18-tiden, selv om han dernæst havde den lange tur til Bjert. En arbejdsdag på timer var jo almindelig dengang.

3 De første tørvefabrikker Det meste af min fars mark - ca. 7 tdr. land - var udlejet i 49 år til tørveværket. Det fik far 150 kr. om året for, og det var lige nok til at betale de faste udgifter på ejendommen. Lejemålet gik fra Markerne skulle bruges til at lægge tørvene på, og her blev de efter en tørretid på ca. 2 uger rejst op på siden og en uge efter sat i skrue af omegnens koner og børn. Jeg har fået fortalt, at det første tørveværk her hed Trindmoseværket, og at det var startet før århundredeskiftet. Det næste, der startede, hed»æ Raltværk«og lå lidt NV for Skånsø. Det blev startet af N. Bjerregaard i Her fyrede min far en overgang i lokomobilet, der kaldtes»den swott«. Det trak en vandsnegl, der pumpede vand op af tørvegravene. Det første værk i selve Tværmose var Poul Hyldgaards, kaldet»centralen«. Det begyndte i og lå dengang ca. 100 m syd for fars ejendom. Fjerne var foruden Poul Hyldgaard, der var den daglige leder, gdr. Mads Ravnholt, Ejsing, gdr. Jens Skov, Egebjerg og mejeribestyrer Tanderup, Ejsing. I 1916 blev det flyttet Ca. 100 m nord for fars ejendom og kom til at ligge nærmere det nordlige værk med de samme ejere,»æ Narværk«, der var startet i Det sydligste værk kaldtes»æ Dorres værk«og begyndte i Det ejedes af Rydbj. Windfeldt, Råstgård, og N. Bjerregaard, Ejsing. Navnet fik det efter konen, Dorre Lau, i ejendommen lige ved siden af, hvor værket blev anlagt.

4 Æltetørv Tørvene her fra Tværmose var æltetørv, og de blev fremstillet på følgende måde. Seks mand stod i tørvegraven og læssede dynd på den hestetrukne vogn, der på skinner blev trukket til ælteværket. Tørvefabrikken med ælteværket lå ved landevejen på fast grund. Selve æltemøllen, der gik ved dampkraft, var nedgravet således, at overkanten var i niveau med jordoverfladen, og her i blev dyndet tippet ned. Møllekarlen tilførte nu vand i passende mængde, og således blev dyndet fra graven æltet til en tynd grød -»blæver«, som vi sagde. Ved hjælp af en skrabeelevator (transportør) førtes den æltede masse nu op i dyndbeholderen (»æ pot«), der var bygget så højt oppe, at tipvognene kunne køre under den. Herfra kunne flere lemme åbnes, så dyndet kunne falde ned i tipvognene, der kørte dyndet ud på tørrepladsen, kaldet»æ hede«. Her krævedes fire mand:»æ blæverkusk«, to»formeslæbere«og en»rager«. Blæverkusken skulle passe hesten, de to formeslæbere skulle flytte formene og tippe dyndet ned der i, mens den fjerde mand med sin rager skulle skrabe det ned i formens huller - altså fordele dyndet. Således gik det fra morgen til aften i de tre sommermåneder maj, juni og juli. Omkring 1920 afløstes formen af den hestetrukne tørvetromle (formemaskinen), der skar tørvemassen ud til tørv, og nu da tørvefabrikken»centralen«var flyttet de 200 m nordpå, kunne én mand køre med tromlen ud i én køre fra»centralen«til»æ Narværk«, da dyndet fra de to fabrikker nu nåede sammen. På den måde sparede» der et par mand, og det hele gik hurtigere. Men et stort slid var det dog stadig. Særlig hårdt var det at stå i graven og læsse dynd på hestevognen fra morgen til aften. Da havde folk nogle mægtige»goddaw-hænder«. Mor og fars arbejde Det var en storhed for far og mor at få de 150 kr. og så begge komme til at arbejde ved tørvefabrikken. Så længe tørvene ikke var tørre kunne mor og vi børn få arbejdet med»at rejse tørvene«(vende dem så de kom til at stå på siden to og to) og senere sætte dem»i skrue«, som det kaldtes. Når så tørvene var tørre, stod mor for udleveringen af dem. Der kom folk helt fra Salling, Struer og Hjerm, ja alle vegne fra i deres kassevogne for at hente tørv. Der var kun én fjæl på kassen, så det var begrænset, hvor mange tørv der kunne være derpå. Derfor måtte tørvene stables på vognen. Mor skulle nu tælle tørvene, i hvert fald så længe de brugte forme - det var først senere, at de blev skruet op i et bestemt antal. Jo, de kom forøvrigt også til at tælle formene, idet der blev 55 tørv pr. form, så fire forme blev en skrue - altså 220 tørv. Da så formemaskinen (tørvetromlen) kom omkring 1920, blev der 300 tørv i en skrue, da maskinen lavede 150 på en»rundtenom«.

5 Når tørvene skulle på vognen, tog mor altid fire ad gangen, og hvergang hun havde kastet 25 gange, smed hun en tørv til side, så hun nemt kunne se, hvor mange hundreder der var kommet på vognen. Den gang mor begyndte at levere tørv, var der tre blandinger. Der var de brune tørv med»fust«i, som kostede 3,10 kr. for 1000, så var der en mellemblanding til 3,60kr. for 1000 også de helt sorte til 4,10 kr. pr Den sidste 10-øre for hver 1000 var den, som mor fik for at stå for udleveringen af tørvene. Mor passede desuden ejendommen, da far hver sommer arbejdede i mosen. Her havde han forskelligt arbejde, nok mest som»gravkusk«, som vi sagde. Dvs. han kørte dynd fra æ grav til æ tørvværk.»æ blæverkusk«var til gengæld ham, der kørte det æltede dynd ud på tørrepladsen,»æ hede«, fra»æ pot«ved tørveværket. Desuden kørte far ud med tørv til folk - altså en slags vognmandsforretning. Mange læs kørte han f.eks. hvert år til bageriet og mejeriet i Ejsing, men også mange ture til Vinderup. Men far var én af de få, der var helårsansat ved tørveværket, forstået på den måde, at han også arbejdede om vinteren. Da skulle han nemlig hjælpe tørveværkets smed, Niels Johan, med alt smedearbejde. Smeden skulle selv lave alt, hvad der skulle bruges ved tørveværket om sommeren. Der skulle laves spor og spiger til at sætte sporene fast i svellerne med, tipvogne skulle repareres og meget andet laves. Lidt syd for fars ejendom lod Poul Hyldgaard bygge et lille familiehus, hvori smeden kom til at bo i den ene ende og æ formand i den anden. Sammen med smeden stod far fra kl. 7 om morgenen til kl. 6 om aftenen med æ forhammer og fik herfor kun 90 øre om dagen. Far forlangte dog snart én krone, for ellers kunne han ikke føde os derhjemme, så det fik han herefter. Mens smeden og far med æ forhammer stod i den ene ende af maskinhuset på tørveværket, stod æ formand i den anden ende og tog det slidte bundjern af formene for bagefter at sætte nyt bundjern på, da det jo sommeren igennem blev meget slidt af rageren, der hele tiden blev trukket hen over formen. Tørveværket havde således 3 mand beskæftiget vinteren igennem. Om sommeren gravede far naturligvis også tørv til vort eget brug. Jeg kan i den forbindelse nævne, at tørveværkeme ofte lod hjørner stå, da det var for besværligt at lægge spor helt derud. Disse hjørner måtte arbejderne grave tørv på til eget brug, hvilket de så gjorde søndag formiddag ved håndkraft, for arbejdsdagen gik jo til kl. 19 alle de øvrige dage, også lørdag. Min bror Kresten Selv har jeg aldrig været ansat ved tørveværket. Jeg har hjulpet derhjemme og kørt tørv ud. Derfor vil jeg fortælle lidt om min ældre bror Kresten for at give et indtryk af en tørvearbejder. Han overtog i 1932 min fars ejendom for kr., og hos ham tjente jeg nogle år om sommeren for kr. om

6 måneden. Da havde jeg travlt med at køre tørv til Ejsing, Vinderup og mange andre steder. I 1915 og da Kresten var 19 og 20 år - stod han i Poul Hyldgaards tørvegrav sammen med 5 andre og læssede dynd. Han var så borte til 1920, hvor han kom hjem for at slæbe forme på»æ hede«(tørrepladsen), hvor hans vigtigste værktøj var»æ hassiknag«, krogen hvormed han slæbte slæbesporene. Men så kom formemaskinen (tørvetromlen), og han kom til at køre med den. Men det varede ikke ret længe, da Morgen Baunsgaard ikke kunne holde ud at stå i graven, så Kresten og han byttede, og her stod han så hver sommer i fire år. Nu kom de til at mangle en mand på»æ hede«, og Kresten blev overkusk, men det gav fire øre mindre for hver 1000, så han valgte at tage til Vester Kjellerup tørvefabrik, der lå 3 km nordpå mod Skive til. Her slæbte han spor i 6 år, og han lavede et så godt stykke arbejde, at Poul Hyldgaard fik ham tilbage til»centralen«. Efter at have købt fars ejendom i 1932 kom han til at passe hestene ved tørveværket, hvilket han fik 400 kr. for i de tre sommermåneder. Han skulle da op kl. fire om morgenen og over for at fodre hestene i tørveværkets hestestald, så de kunne være klar til dagens gerning. Kl. seks blev de spændt for, så halv syv var Kresten hjemme igen for at få noget at spise, inden han skulle af sted igen. Om dagen var han nemlig blæverkusk, hvilket han tjente 600 kr. ved, således at han i alt fik 1000 kr. i tørvesæsonen Resten af året gik mange dage så med at køre tørv ud til forbrugerne - altså en slags vognmandskørsel. Der var et godt kammeratskab mellem arbejderne. Men fortalte hinanden historier - særlig om folkene på de andre værker. En overgang omkring 1920 var der lidt splid mellem et par værker p.gr.a. fagforeningen. Tørvearbejderne skulle jo nemlig være medlemmer af denne, ellers så man skævt til dem. Arbejderne ved Bjerregaards værk var medlemmer, mens min bror og de andre ved Poul Hyldgaards ikke var det, men en dag kom Hyldgaard selv og sagde, at»det der med æ fagforening«skulle de ikke tage sig af, for det ordnede han, idet han havde meldt dem ind i KdF (Kristelig Fagforening). Somme tider kom fagforeningsformanden fra Vinderup ud i mosen og snakkede med arbejderne og sagde, at sådan kunne det ikke blive ved med at gå, men det gik da. Udvikling og fremskridt Det var ikke bare et stort slid at stå i tørvegraven dagen lang i 3 måneder, det var også et stort slid at være formslæber og hårdt for ragerformanden hele dagen at skulle balancere på formenes kanter, så det var en stor lettelse, da man fik formemaskinen, der skar dyndet ud til tørv. En plade foran på maskinen udjævnede dyndet i et jævnt lag, hvori tørvene så blev udstykket ved gennemkørslen med den ristformede tromle. Hestene gik bare foran i dyndet og trak.

7 I Tværmose - i modsætning til i Sevel - blev der aldrig anvendt gravemaskiner og flydekraner, alt blev gravet op ved håndkraft, og hele tiden blev der anvendt spor til at køre vognen til fabrikken på (til æltemøllen) og ligeledes spor ud herfra til tørrepladsen»æ hede«. Men efterhånden som tørvegraven kom længere og længere væk fra fabrikken, desto længere tid tog det jo at køre dertil, og derfor måtte man indsætte en ekstra hest og vogn, således at en kusk (»overkusk«) kørte fra tørveværket og langt ned mod mosen, hvor han så modtog den fyldte dyndvogn fra graven for at køre den til møllen på tørveværket. Senere igen fik man en såkaldt»gris«i stedet - en lille traktor, der kunne køre på sporene - til at klare turen fra mosen til tørveværket. Selve æltemøllen gik på damp i begyndelsen, men kom i 20rne til at gå ved elektricitet. Pumpearbejdet i mosen blev også et større arbejde, således at der nu måtte pumpes vand op i døgndrift, og sneglene måtte pumpe vand op ca. 1 måned før tørvegravningen kunne begynde. To trediedele af Tværmose har konsortiet Poul Hyldgaard gravet op, og almindeligvis blev der i 20rne og 30rne fabrikeret ca tørv om dagen af 10 mand i 10 timer - 6 mand i æ grav, 1 til at køre æ gris, 2 på æ hede (1 til at køre og 1 til at tippe dyndet af og slæbe spor), 1 til at rage dyndet i møllen, som nu gik ved elektricitet og således ikke mere krævede en fyrbøder. Man fremstillede normalt 3 mill. tørv om året, hvilket under anden verdenskrig kom helt op på 10 mill. tørv om året, men da gik tørvearbejdet også på en anden måde, idet der blev indført skifteholdsarbejde, så der i alt var ansat 15 mand. Først omkring 1950 ophørte tørvefabrikationen helt, og»æ hede«- de mange tønder land tørreplads - blev nu igen opdyrket. Området strakte sig på begge sider af landevejen fra det sted, hvor nu glasfiberfabrikken ligger, og helt op forbi hvor rideskolen lå for få år siden. Tørveeventyret var forbi, og i stedet for høj mosen - som fandtes her ved århundredskiftet - findes så i dag en vandfyldt mose på 1 km i længden og m i bredden. Kun resterne af de gamle tørvefabrikker - fundament, dæmning, brønd og de gamle sportilkørsler - kan i dag findes i Tværmose. *) Artiklen er fremkommet i samarbejde med Vinderup Egnshistoriske Arkiv og bygger på flere interviews med Gustav Nørgaard og dennes bror, Kresten Nørgaard. Den sproglige bearbejdning af materialet er foretaget af Leif Novrup, Sevel. Kort efter artiklens færdiggørelse døde Gustav Nørgaard, 22. juli 1982.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Velkommen i Jensen & Sørensens Plantage

Velkommen i Jensen & Sørensens Plantage Der er dog nogle regler, du skal overholde af hensyn til naturen og dyrelivet samt skovens drift som erhvervsøkonomisk virksomhed: Om natten skal der være fred, så du må være her fra klokken 6 om morgenen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Det var statsbanernes stigende behov for sten og grus, der efter første verdenskrig dannede grundlag for etableringen af Skærvefabrikken i Mogenstrup.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Hjemmefødsel på Violvej 96. Helle Seiersen, sekretær HF Mosevang. Huset SEBA, Violvej 96, Viby J

Hjemmefødsel på Violvej 96. Helle Seiersen, sekretær HF Mosevang. Huset SEBA, Violvej 96, Viby J Hjemmefødsel på Violvej 96 Helle Seiersen, sekretær HF Mosevang Deres udsendte mødte i forsommeren Jane Irming i en bus. Vi kørte ad Åhavevej, og jeg udpegede for min sidekammerat min kolonihave i HF Mosevang.

Læs mere

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter.

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Efter mødet mellem gruppen, Ezai og projektlederen gik gravearbejdet videre lørdag. - - De kom dog ikke så langt.

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen Mit navn er Karen Marie Sørensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg har skænket min mand Peter Martin 8 raske børn: to sønner og seks døtre. Jeg er opvokset på landet, men efter vores bryllup besluttede Peter

Læs mere

DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD

DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD Vi glædede os vist begge rigtig meget til vores første temauge og var nok samtidig lidt spændte på hvordan det hele ville forløbe. Det var jo meget anderledes især for

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Nygift Anna-Christina

Nygift Anna-Christina Kapitel 51, Jeg bor, arbejder og er gift i Kiruna: Sidst i 1976 landede jeg så i Kiruna i Lappland. Jeg kom til at køre på de lange skinner dvs. fra by til by i stedet for rundt i den samme by og dens

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

28/05-2014. Skrevet af: Amira og Mille.

28/05-2014. Skrevet af: Amira og Mille. 28/05-2014 I dag er det anden dagen. I går mødtes vi på stationen, og tog derefter toget til Ringsted, hvor der var en kort ventetid, efterfulgt af en lang tur hele vejen til Aalborg. På denne togtur var

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Min barndom og ungdom på Thyholm

Min barndom og ungdom på Thyholm EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 24-28 Min barndom og ungdom på Thyholm Niels Mortensen Jeg er født ved Tambohus den 16. juli 1894. Min far var Jens

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe. Vi kører blade Jeg er lige kommet hjem fra skole, har klædt om, og ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Jeg går op på mit værelse og tager kassen med mit legetøj. I kassen ligger alt mit Tekno ingeniørsæt,

Læs mere

Marias sommerferieeventyr 2006

Marias sommerferieeventyr 2006 Marias sommerferieeventyr 2006 Vi har i lang tid glædet os til at det blev sommerferie og så endelig skete det, faktisk så var vi så heldig at Mormor kom og legede med os hele fredagen mens mor og far

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Regnehistorier 4 B. Navn:

Regnehistorier 4 B. Navn: Regnehistorier 4 B Navn: Der var en gang en mor og en far de havde 10 børn. Deres alder var: 13 år 9 år 5 år 11 år 10½ år 20½ år 17 år 14 år 16 år 1 år Hvor mage år var de tilsammen? Skrevet af Mads L.

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview Bilag 14 Gitte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) 0.15: Til at starte med vil vi bare gerne bede dig om at introducere dig selv? 0.17: Jamen jeg hedder Gitte Andreasen jeg har

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere