Et liv i tørvemosen. Mit hjem. Af Gustav Nørgaard *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et liv i tørvemosen. Mit hjem. Af Gustav Nørgaard *"

Transkript

1 Et liv i tørvemosen Af Gustav Nørgaard * Mit hjem Jeg kan endnu se den store stak af rugbrød og sigtebrød, som bager Nørgaard i Ejsing hver fredag kom og lagde på vort køkkenbord. Ved siden af stod cigarkassen med pengene til ham, så han selv kunne tage, hvad han skulle have for brødet. Det var dengang et 8 punds brød kostede 1 kr.»det er skønt å ha' så'en en flok kunder, der er ik' en øre der mangler,«sagde han altid, og det var jo rigtigt, for når konerne hver fredag aften skulle hjem fra mosen, gik de først op til os og hentede brødet på køkkenbordet og lagde samtidig penge i cigarkassen til brug til købet i næste uge. Jeg ser endnu for mig Kristiane Kås komme gående tværs over mosen ude fra Trindmose af på den smalle sti med fire piger bag sig i gåsegang. De skulle alle ud til tørrepladsen for at rejse tørv, men for ikke at spide tiden strikkede Kristiane bindehoser (strømper), mens hun gik til og fra arbejdet. Garnnøglet havde hun under armen. Jeg husker brødkuskene Alfred Bailum eller Martin Møller komme med hestevogn, senere, da bager Nørgaard fik bil, var det ham selv, der kom til os. Mit hjem lå lige ved landevejen fra Vinderup mod Skive, nær ved stenen der viser 23 km fra Holstebro, eller sagt på en anden måde ca. 5 km fra Vinderup i Tværmose i Ejsing sogn. Min far, Anders Nørgaard, og min mor Louise havde her en lille ejendom på 13½ tdr. land med 3-4 køer, 2-3 får, høns og gæs, i hest - senere 2. Her blev jeg født i 1913 som den sidste af en søskendeflok på 10. Jeg gik for at være svagelig og kom derfor ikke så tidligt ud at tjene som mine søskende. Jeg led nemlig af astma. Jeg var overfølsom over for ét eller andet, men hvad? Ved et tilfælde fandt vi ud af det. Gulvet i vores sovekammer skulle næsten hvert andet år udskiftes, da der gik svamp i det. Engang da vi fik en ny tømrer til huse for at udbedre det, nægtede han at lægge nye brædder direkte på jorden. Der skulle luft under, sagde han. Det var min far meget imod, for så ville der komme rotter og mus ind, men tømreren holdt på sit, så der blev gravet ud og strøet kalk, så gulvet var hævet fra jorden. Siden den tid har der ikke været svamp i gulvet, og min astma forsvandt. I mine drengedage gik jeg derfor og tussede rundt og måtte finde på andet at lave. Måske er det grunden til, at jeg som årig blev»kromand«. Jeg solgte nemlig bajere til arbejderne ved tørvebruget. Ofte lød der et par råb eller nogle fløjt, og så vidste jeg, hvad det betød.»skynd dig at komme med to bajere. «Derfor løb jeg altid med en pung i lommen. Øllene fik jeg ved at stoppe ølbilen fra Thordal i Skive, når den kom forbi på landevejen. Til andre

2 tider fik jeg dem bragt med mælkekusken fra købmanden i Ejsing. Jeg havde således altid et lille lager stående. Skulle jeg have hørt forkert, når de fløjtede efter øl, og fik én for mange med derned, så var jeg jo også mand for selv at drikke den. Jeg fik derfor i god tid begyndt at drikke bajere. En bajer kostede dengang 23 øre, men det var svært at regne med. Det gik bedre med 25 øre, så det fik jeg for dem og tjente på den måde 2 øre pr. bajer. En timeløn var dengang 3 bajere - altså 75 øre. Tværmose Mit hjem var om sommeren på de tre sider omringet af tørv. Det lå i yderkanten af det store område Havris Hede, hvor der i alt i begyndelsen af dette århundrede var omkring 10 tørvefabrikker foruden de store værker i Rønbjerg, der fik mange af tørvene kørt til Hvidmose Station, så de kunne komme med jernbane herfra. Ved selve Tværmose lå i min drengetid tre værker. Det var Bjerregaards værk, der lå sydligst, dernæst»æ Central«ved mit hjem og nordligst»æ Narværk«. Jeg havde derfor mest med folkene på»centralen«at gøre, og det var tørvene herfra, der blev tørret og rejst på fars marker. Her stod sommeren igennem den ene skrue ved siden af den anden i tusindvis. Her kunne vi rigtig lege skjul. Det var ikke bare fabrikstørv, der blev lavet her. Mange lodsejere kom selv efter forårsarbejdet i marken for at grave tørv til eget brug. Jeg kan f.eks. huske husmand Peder Kristiansen (altid kaldet Stadsbjerg) komme kørende fra Bjert til Tværmose med sin hestevogn. Denne lod han stå hos os, og jeg skulle så passe hesten. For at vande og fodre hesten i den uges tid, som han gravede tørv i mosen, fik jeg 2 sølvénkroner af ham. Den ene af dém har jeg endnu. Han havde selv redskaberne til tørvegravningen med sig, og det var æ ræærkniv, æ stykspade, æ gravespade og æ klynekniv. Dertil kom så trillebøren til at køre klynerne på. Når det blev middag, kom han op til mit hjem, hvor der var åbent hus. Han kom ind og satte sig ved langbordet i stuen, og her spiste han så den medbragte mad, der kunne bestå af grød og æggekage en flæskpandekååg. Grøden stod i en riskurv og pakket godt ind i halm. Pandekagen stod oven på gryden, så begge retter kunne varme hinanden. En flaske med to potter mælk var også med. Efter måltidet gik han ud i laden og sov middagssøvn en time, inden han igen skulle i mosen til arbejdet, der ofte varede til ved 18-tiden, selv om han dernæst havde den lange tur til Bjert. En arbejdsdag på timer var jo almindelig dengang.

3 De første tørvefabrikker Det meste af min fars mark - ca. 7 tdr. land - var udlejet i 49 år til tørveværket. Det fik far 150 kr. om året for, og det var lige nok til at betale de faste udgifter på ejendommen. Lejemålet gik fra Markerne skulle bruges til at lægge tørvene på, og her blev de efter en tørretid på ca. 2 uger rejst op på siden og en uge efter sat i skrue af omegnens koner og børn. Jeg har fået fortalt, at det første tørveværk her hed Trindmoseværket, og at det var startet før århundredeskiftet. Det næste, der startede, hed»æ Raltværk«og lå lidt NV for Skånsø. Det blev startet af N. Bjerregaard i Her fyrede min far en overgang i lokomobilet, der kaldtes»den swott«. Det trak en vandsnegl, der pumpede vand op af tørvegravene. Det første værk i selve Tværmose var Poul Hyldgaards, kaldet»centralen«. Det begyndte i og lå dengang ca. 100 m syd for fars ejendom. Fjerne var foruden Poul Hyldgaard, der var den daglige leder, gdr. Mads Ravnholt, Ejsing, gdr. Jens Skov, Egebjerg og mejeribestyrer Tanderup, Ejsing. I 1916 blev det flyttet Ca. 100 m nord for fars ejendom og kom til at ligge nærmere det nordlige værk med de samme ejere,»æ Narværk«, der var startet i Det sydligste værk kaldtes»æ Dorres værk«og begyndte i Det ejedes af Rydbj. Windfeldt, Råstgård, og N. Bjerregaard, Ejsing. Navnet fik det efter konen, Dorre Lau, i ejendommen lige ved siden af, hvor værket blev anlagt.

4 Æltetørv Tørvene her fra Tværmose var æltetørv, og de blev fremstillet på følgende måde. Seks mand stod i tørvegraven og læssede dynd på den hestetrukne vogn, der på skinner blev trukket til ælteværket. Tørvefabrikken med ælteværket lå ved landevejen på fast grund. Selve æltemøllen, der gik ved dampkraft, var nedgravet således, at overkanten var i niveau med jordoverfladen, og her i blev dyndet tippet ned. Møllekarlen tilførte nu vand i passende mængde, og således blev dyndet fra graven æltet til en tynd grød -»blæver«, som vi sagde. Ved hjælp af en skrabeelevator (transportør) førtes den æltede masse nu op i dyndbeholderen (»æ pot«), der var bygget så højt oppe, at tipvognene kunne køre under den. Herfra kunne flere lemme åbnes, så dyndet kunne falde ned i tipvognene, der kørte dyndet ud på tørrepladsen, kaldet»æ hede«. Her krævedes fire mand:»æ blæverkusk«, to»formeslæbere«og en»rager«. Blæverkusken skulle passe hesten, de to formeslæbere skulle flytte formene og tippe dyndet ned der i, mens den fjerde mand med sin rager skulle skrabe det ned i formens huller - altså fordele dyndet. Således gik det fra morgen til aften i de tre sommermåneder maj, juni og juli. Omkring 1920 afløstes formen af den hestetrukne tørvetromle (formemaskinen), der skar tørvemassen ud til tørv, og nu da tørvefabrikken»centralen«var flyttet de 200 m nordpå, kunne én mand køre med tromlen ud i én køre fra»centralen«til»æ Narværk«, da dyndet fra de to fabrikker nu nåede sammen. På den måde sparede» der et par mand, og det hele gik hurtigere. Men et stort slid var det dog stadig. Særlig hårdt var det at stå i graven og læsse dynd på hestevognen fra morgen til aften. Da havde folk nogle mægtige»goddaw-hænder«. Mor og fars arbejde Det var en storhed for far og mor at få de 150 kr. og så begge komme til at arbejde ved tørvefabrikken. Så længe tørvene ikke var tørre kunne mor og vi børn få arbejdet med»at rejse tørvene«(vende dem så de kom til at stå på siden to og to) og senere sætte dem»i skrue«, som det kaldtes. Når så tørvene var tørre, stod mor for udleveringen af dem. Der kom folk helt fra Salling, Struer og Hjerm, ja alle vegne fra i deres kassevogne for at hente tørv. Der var kun én fjæl på kassen, så det var begrænset, hvor mange tørv der kunne være derpå. Derfor måtte tørvene stables på vognen. Mor skulle nu tælle tørvene, i hvert fald så længe de brugte forme - det var først senere, at de blev skruet op i et bestemt antal. Jo, de kom forøvrigt også til at tælle formene, idet der blev 55 tørv pr. form, så fire forme blev en skrue - altså 220 tørv. Da så formemaskinen (tørvetromlen) kom omkring 1920, blev der 300 tørv i en skrue, da maskinen lavede 150 på en»rundtenom«.

5 Når tørvene skulle på vognen, tog mor altid fire ad gangen, og hvergang hun havde kastet 25 gange, smed hun en tørv til side, så hun nemt kunne se, hvor mange hundreder der var kommet på vognen. Den gang mor begyndte at levere tørv, var der tre blandinger. Der var de brune tørv med»fust«i, som kostede 3,10 kr. for 1000, så var der en mellemblanding til 3,60kr. for 1000 også de helt sorte til 4,10 kr. pr Den sidste 10-øre for hver 1000 var den, som mor fik for at stå for udleveringen af tørvene. Mor passede desuden ejendommen, da far hver sommer arbejdede i mosen. Her havde han forskelligt arbejde, nok mest som»gravkusk«, som vi sagde. Dvs. han kørte dynd fra æ grav til æ tørvværk.»æ blæverkusk«var til gengæld ham, der kørte det æltede dynd ud på tørrepladsen,»æ hede«, fra»æ pot«ved tørveværket. Desuden kørte far ud med tørv til folk - altså en slags vognmandsforretning. Mange læs kørte han f.eks. hvert år til bageriet og mejeriet i Ejsing, men også mange ture til Vinderup. Men far var én af de få, der var helårsansat ved tørveværket, forstået på den måde, at han også arbejdede om vinteren. Da skulle han nemlig hjælpe tørveværkets smed, Niels Johan, med alt smedearbejde. Smeden skulle selv lave alt, hvad der skulle bruges ved tørveværket om sommeren. Der skulle laves spor og spiger til at sætte sporene fast i svellerne med, tipvogne skulle repareres og meget andet laves. Lidt syd for fars ejendom lod Poul Hyldgaard bygge et lille familiehus, hvori smeden kom til at bo i den ene ende og æ formand i den anden. Sammen med smeden stod far fra kl. 7 om morgenen til kl. 6 om aftenen med æ forhammer og fik herfor kun 90 øre om dagen. Far forlangte dog snart én krone, for ellers kunne han ikke føde os derhjemme, så det fik han herefter. Mens smeden og far med æ forhammer stod i den ene ende af maskinhuset på tørveværket, stod æ formand i den anden ende og tog det slidte bundjern af formene for bagefter at sætte nyt bundjern på, da det jo sommeren igennem blev meget slidt af rageren, der hele tiden blev trukket hen over formen. Tørveværket havde således 3 mand beskæftiget vinteren igennem. Om sommeren gravede far naturligvis også tørv til vort eget brug. Jeg kan i den forbindelse nævne, at tørveværkeme ofte lod hjørner stå, da det var for besværligt at lægge spor helt derud. Disse hjørner måtte arbejderne grave tørv på til eget brug, hvilket de så gjorde søndag formiddag ved håndkraft, for arbejdsdagen gik jo til kl. 19 alle de øvrige dage, også lørdag. Min bror Kresten Selv har jeg aldrig været ansat ved tørveværket. Jeg har hjulpet derhjemme og kørt tørv ud. Derfor vil jeg fortælle lidt om min ældre bror Kresten for at give et indtryk af en tørvearbejder. Han overtog i 1932 min fars ejendom for kr., og hos ham tjente jeg nogle år om sommeren for kr. om

6 måneden. Da havde jeg travlt med at køre tørv til Ejsing, Vinderup og mange andre steder. I 1915 og da Kresten var 19 og 20 år - stod han i Poul Hyldgaards tørvegrav sammen med 5 andre og læssede dynd. Han var så borte til 1920, hvor han kom hjem for at slæbe forme på»æ hede«(tørrepladsen), hvor hans vigtigste værktøj var»æ hassiknag«, krogen hvormed han slæbte slæbesporene. Men så kom formemaskinen (tørvetromlen), og han kom til at køre med den. Men det varede ikke ret længe, da Morgen Baunsgaard ikke kunne holde ud at stå i graven, så Kresten og han byttede, og her stod han så hver sommer i fire år. Nu kom de til at mangle en mand på»æ hede«, og Kresten blev overkusk, men det gav fire øre mindre for hver 1000, så han valgte at tage til Vester Kjellerup tørvefabrik, der lå 3 km nordpå mod Skive til. Her slæbte han spor i 6 år, og han lavede et så godt stykke arbejde, at Poul Hyldgaard fik ham tilbage til»centralen«. Efter at have købt fars ejendom i 1932 kom han til at passe hestene ved tørveværket, hvilket han fik 400 kr. for i de tre sommermåneder. Han skulle da op kl. fire om morgenen og over for at fodre hestene i tørveværkets hestestald, så de kunne være klar til dagens gerning. Kl. seks blev de spændt for, så halv syv var Kresten hjemme igen for at få noget at spise, inden han skulle af sted igen. Om dagen var han nemlig blæverkusk, hvilket han tjente 600 kr. ved, således at han i alt fik 1000 kr. i tørvesæsonen Resten af året gik mange dage så med at køre tørv ud til forbrugerne - altså en slags vognmandskørsel. Der var et godt kammeratskab mellem arbejderne. Men fortalte hinanden historier - særlig om folkene på de andre værker. En overgang omkring 1920 var der lidt splid mellem et par værker p.gr.a. fagforeningen. Tørvearbejderne skulle jo nemlig være medlemmer af denne, ellers så man skævt til dem. Arbejderne ved Bjerregaards værk var medlemmer, mens min bror og de andre ved Poul Hyldgaards ikke var det, men en dag kom Hyldgaard selv og sagde, at»det der med æ fagforening«skulle de ikke tage sig af, for det ordnede han, idet han havde meldt dem ind i KdF (Kristelig Fagforening). Somme tider kom fagforeningsformanden fra Vinderup ud i mosen og snakkede med arbejderne og sagde, at sådan kunne det ikke blive ved med at gå, men det gik da. Udvikling og fremskridt Det var ikke bare et stort slid at stå i tørvegraven dagen lang i 3 måneder, det var også et stort slid at være formslæber og hårdt for ragerformanden hele dagen at skulle balancere på formenes kanter, så det var en stor lettelse, da man fik formemaskinen, der skar dyndet ud til tørv. En plade foran på maskinen udjævnede dyndet i et jævnt lag, hvori tørvene så blev udstykket ved gennemkørslen med den ristformede tromle. Hestene gik bare foran i dyndet og trak.

7 I Tværmose - i modsætning til i Sevel - blev der aldrig anvendt gravemaskiner og flydekraner, alt blev gravet op ved håndkraft, og hele tiden blev der anvendt spor til at køre vognen til fabrikken på (til æltemøllen) og ligeledes spor ud herfra til tørrepladsen»æ hede«. Men efterhånden som tørvegraven kom længere og længere væk fra fabrikken, desto længere tid tog det jo at køre dertil, og derfor måtte man indsætte en ekstra hest og vogn, således at en kusk (»overkusk«) kørte fra tørveværket og langt ned mod mosen, hvor han så modtog den fyldte dyndvogn fra graven for at køre den til møllen på tørveværket. Senere igen fik man en såkaldt»gris«i stedet - en lille traktor, der kunne køre på sporene - til at klare turen fra mosen til tørveværket. Selve æltemøllen gik på damp i begyndelsen, men kom i 20rne til at gå ved elektricitet. Pumpearbejdet i mosen blev også et større arbejde, således at der nu måtte pumpes vand op i døgndrift, og sneglene måtte pumpe vand op ca. 1 måned før tørvegravningen kunne begynde. To trediedele af Tværmose har konsortiet Poul Hyldgaard gravet op, og almindeligvis blev der i 20rne og 30rne fabrikeret ca tørv om dagen af 10 mand i 10 timer - 6 mand i æ grav, 1 til at køre æ gris, 2 på æ hede (1 til at køre og 1 til at tippe dyndet af og slæbe spor), 1 til at rage dyndet i møllen, som nu gik ved elektricitet og således ikke mere krævede en fyrbøder. Man fremstillede normalt 3 mill. tørv om året, hvilket under anden verdenskrig kom helt op på 10 mill. tørv om året, men da gik tørvearbejdet også på en anden måde, idet der blev indført skifteholdsarbejde, så der i alt var ansat 15 mand. Først omkring 1950 ophørte tørvefabrikationen helt, og»æ hede«- de mange tønder land tørreplads - blev nu igen opdyrket. Området strakte sig på begge sider af landevejen fra det sted, hvor nu glasfiberfabrikken ligger, og helt op forbi hvor rideskolen lå for få år siden. Tørveeventyret var forbi, og i stedet for høj mosen - som fandtes her ved århundredskiftet - findes så i dag en vandfyldt mose på 1 km i længden og m i bredden. Kun resterne af de gamle tørvefabrikker - fundament, dæmning, brønd og de gamle sportilkørsler - kan i dag findes i Tværmose. *) Artiklen er fremkommet i samarbejde med Vinderup Egnshistoriske Arkiv og bygger på flere interviews med Gustav Nørgaard og dennes bror, Kresten Nørgaard. Den sproglige bearbejdning af materialet er foretaget af Leif Novrup, Sevel. Kort efter artiklens færdiggørelse døde Gustav Nørgaard, 22. juli 1982.

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Give-egnens Klondyke Jesper Bækgaard, Give-Egnens Museum

Give-egnens Klondyke Jesper Bækgaard, Give-Egnens Museum Give-egnens Klondyke Jesper Bækgaard, Give-Egnens Museum Artiklen er baseret på interviews med Marinus Sørensen og Hans Jørgen Lauritzen, begge Give Når man cyklede ud igennem Bæksgaard Mose til Vorslunde

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Besøg på en kartoffelpulverfabrik - og et brunkulsmuseum Tekst og billder N.M. Schaiffel-Nielsen

Besøg på en kartoffelpulverfabrik - og et brunkulsmuseum Tekst og billder N.M. Schaiffel-Nielsen Besøg på en kartoffelpulverfabrik - og et brunkulsmuseum Tekst og billder N.M. Schaiffel-Nielsen Den muntre informant, Christian Seder, på Kartoffelpulverfabrikken, Christian Seder, foran et bjerg af kartofler,

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening BLAD NR 2 / 2009 Karlebo Jæger post FORÅR o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening Formanden har ordet! Uge 15. Så er det blevet forår!

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Regnehistorier 4 B. Navn:

Regnehistorier 4 B. Navn: Regnehistorier 4 B Navn: Der var en gang en mor og en far de havde 10 børn. Deres alder var: 13 år 9 år 5 år 11 år 10½ år 20½ år 17 år 14 år 16 år 1 år Hvor mage år var de tilsammen? Skrevet af Mads L.

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Langdyssen ved Lundsbjergvej

Langdyssen ved Lundsbjergvej Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten BESÆTTELSEN ROLLER Værnemagten ANTON SCHMIDT Du er 27 år gammel, og det er dig, der bestemmer over den deling af soldater, som Værnemagten har sendt til Vimmerslev. Du er stolt af at være soldat i den

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk

Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk Klik på lydikonet i nederste højre hjørne for at få lyden til siden frem. Vælg Afspil på boksen der evt.

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Vestegnens tørvemoser

Vestegnens tørvemoser En Vej er sunket i Jorden. Den usædvanlige Begivenhed har fundet Sted ved Ledøje Mose (Ammetofte Mose), hvor en københavnsk Fabrikant Nielsen-Johansen er i gang med et meget betydeligt Tørvearbejde. Der

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

NATURDAGPLEJER TOVE HANSEN

NATURDAGPLEJER TOVE HANSEN Dagplejen NATURDAGPLEJER TOVE HANSEN ASKEVÆNGET 21 4550 ASNÆS TLF. 5965 1975 VELKOMMEN I MIT HJEM Mit navn er Tove Hansen. Jeg har været dagplejer siden 1985 og blev i 2009 godkendt som naturdagplejer.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Var det din bror, der giftede sig? Ja, og så var vi hjemme og det var det store sus, jeg gik jo ellers og havde det godt.

Var det din bror, der giftede sig? Ja, og så var vi hjemme og det var det store sus, jeg gik jo ellers og havde det godt. Arbejdererindring J.nr. 03/117/01 - Kvinde Hvornår er du født? 11.6. 1908 Hvor henne? I Horsens Hvad lavede dine forældre? Min far var barbermester og musiker Og musiker? Egen forretning? Var der flere

Læs mere

Kina i dag. Kina i dag

Kina i dag. Kina i dag Kina i dag Kina i dag I Kina bor der cirka 1,3 milliard indbyggere. 300 millioner af dem er lige så rige eller meget rigere end folk i Danmark. 1 milliard kinesere er fattige. Der er stor forskel på, hvordan

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Fik han senere en stor forretning? Nej, han havde et ganske almindeligt snedkerværksted med reparationer, og så havde han ligkisteforretning

Fik han senere en stor forretning? Nej, han havde et ganske almindeligt snedkerværksted med reparationer, og så havde han ligkisteforretning Arbejdererindring, J.nr. 03/011/01 Mit navn er KN Hvornår er du født? 23.10.1912. Hvor henne? I Horsens. Hvad lavede dine forældre? Min far var snedker. Hvor henne? Også her i byen, han blev selvstændig

Læs mere

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen.

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen. Kære Dig Tillykke med fødselsdagen. Du får talen på papir, da jeg jo ikke er som den pinlige onkel, der bare rejser sig og tager ordet til din fødselsdagsfest. Det er kun godt og så har det også den fordel

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Sept 2011 No. 61 SPEJLET ET TILBAGEBLIK. Østervrå Lokalhistoriske Forening

Sept 2011 No. 61 SPEJLET ET TILBAGEBLIK. Østervrå Lokalhistoriske Forening Sept 2011 No. 61 SPEJLET ET TILBAGEBLIK Østervrå Lokalhistoriske Forening Minder fra barndommen i en husmandsfamilie i 1920ernes og 30ernes Vendsyssel. Brødrene Poul Karlsen, Østervrå, og Egon Karlsen,

Læs mere

Murer Murerske og håndbræt

Murer Murerske og håndbræt Murer Murerske og håndbræt Som ved andre håndværk var arbejdsopgaverne fordelt mellem mændene på en murerarbejdsplads: De faglærte svende udførte selve arbejdet med at lægge stenene. De brugte murerskeen

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

søskende strides! KAIN og ABEL

søskende strides! KAIN og ABEL Rembrandt: Kain slår Abel ihjel 1650 Når søskende strides! KAIN og ABEL Der var engang en dreng. Han hed KAIN. Han fik en lillebror. Han hed ABEL. KAIN syntes ikke, at hans forældre lagde mærke til ham

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

INDHOLD. 17 Bedstemor Ands æg. 18 100 magiske døre. 19 To ure. 20 Send more money. 21 Minen. 22 Andersens børn. 23 Missionæren. 24 Træer på stribe

INDHOLD. 17 Bedstemor Ands æg. 18 100 magiske døre. 19 To ure. 20 Send more money. 21 Minen. 22 Andersens børn. 23 Missionæren. 24 Træer på stribe INDHOLD 5 Trolden ved broen 6 Konen med æggene 7 Abdallahs hjælp 8 Cigaretskodderne 9 Bennys badekar 10 Landmandens ekspropriering 11 Den mindre kvikke tjener 12 Edderkoppen 13 Ræven, hønen og majskolben

Læs mere

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og Kære forældre Tirsdag morgen kl. 8.15 tog vi afsted mod Paris og i første omgang Maastricht. Vi gjorde nogle ophold undervejs og nåede frem kl. 20 til vores vandrehjem. Vi fik lidt at spise og gik meget

Læs mere