Høje-Taastrup Roterer Del 1

Transkript

1 FEBRUAR 2012 Høje-Taastrup Roterer Del 1 EVALUERINGSRAPPORT: RESULTATER OG DATABANK LO STORKØBENHAVN PROJEKT & ANALYSE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 4 BAGGRUND... 4 FORMÅL CENTRALE RESULTATER OG ANBEFALINGER OM PROJEKT HØJE-TAASTRUP ROTERER... 6 MÅLGRUPPE OG JUSTERING... 6 INTERESSER OG BEGRÆNSNING... 6 PROJEKTETS ETAPER... 7 METODE RESULTATER AF BAGGRUNDSINTERVIEWS (ETAPE 1)... 9 BAGGRUND... 9 RESULTATER... 9 MULIGE BARRIERER OPFØLGNING RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE (ETAPE 2) BAGGRUND VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL TIL INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL TIL IKKE-INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER UDFORMNING OG UDSENDELSE SVAR FRA 106 VIRKSOMHEDER INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER VIGTIGE FAKTORER ANTAL JOBROTATIONER EFTERUDDANNELSESBEHOV FAGSPECIFIKKE KOMPETENCER EFTERLYSES HOS VIKARER IKKE-INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER BARRIERER: VIRKSOMHEDSSTØRRELSE OG VIKARKOMPETENCER MULIGHED FOR JOBROTATION SENERE INTERESSE FOR MERE INFORMATION INFORMATIONSBEHOV OPSAMLING PÅ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN RESULTATER AF VIRKSOMHEDSBESØG (ETAPE 3) BAGGRUND H.J. BYG IMPREX BRANDSIKRING APS IKEA DANSK AUTOGENBRUG OPSAMLING PÅ VIRKSOMHEDSMØDERNE

3 7. KONKLUSION OG ANBEFALINGER KONKLUSIONER ANBEFALING: FØLG OP PÅ INTERESSETILKENDEGIVELSER ANBEFALING: HÅNDHOLDT INDSATS ANBEFALING: FAST KONTAKT PERSON ANBEFALING: INSPIRATION TIL SPECIFIK UDDANNELSE ANBEFALING: INDDRAGELSE AF TILLIDSREPRÆSENTANTER ANBEFALING: INFORMÉR OM JOBCENTRETS TILBUD BILAG BILAG 1: SPØRGEGUIDE TIL MØDE MED NØGLEPERSONER (ETAPE 1) BILAG 2: SPØRGESKEMA TIL VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSE (ETAPE 2) BILAG 3: FØLG TIL VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSE BILAG 4: MATERIALE TIL INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER (ETAPE 3) BILAG 5: VIRKSOMHEDERNES SVAR

4 1. Indledning Baggrund Projekt Høje-Taastrup Roterer Del 1 er udført af LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd i Høje-Taastrup. Projektet har kørt fra september 2011 til februar I denne rapport gennemgås og evalueres projektets indhold, og der samles op på den viden, som projektet har genereret. Endvidere fremlægges et bilag over de virksomheder, som har svaret på projektets henvendelse (bilag 5). Dette bilag er også tilsendt i en udvidet elektronisk udgave (databank) indeholdende alle kontaktede virksomheder. Formål Formålet med projekt Høje-Taastrup Roterer Del 1 har været at informere virksomheder i Høje-Taastrup Kommune om jobrotationsordningen og de muligheder for efteruddannelse og økonomisk støtte, som ordningen indeholder. Endvidere har formålet været at afdække virksomhedernes interesse for at modtage yderligere information samt at få deres vurdering af, om jobrotation kunne være relevant på deres arbejdsplads. Jobrotation går ud på, at en virksomhed kan modtage økonomisk støtte, mens en eller flere medarbejdere efteruddannes, såfremt virksomheden samtidig ansætter en ledig til at vikariere, mens efteruddannelsen foregår. På de følgende sider følger først en kortfattet opsummering af projektets resultater; dernæst et kapitel om metode, målgruppe m.m. efterfulgt af tre kapitler med resultater fra hver af projektets etaper. Afslutningsvist følger et kapitel med anbefalinger, baseret på projektets resultater. 4

5 2. Centrale resultater og anbefalinger Der er i Høje-Taastrup et flot potentiale for at iværksætte jobrotationer: 25 virksomheder har udtrykt interesse for at jobrotere, og flere af virksomhederne er interesserede i at iværksætte rotationsforløb for mere end én medarbejder. Desuden har 7 virksomheder bedt om og fået yderligere information om jobrotationsordningen. (Se mere i kapitel 5). Repræsentanter fra Jobcenter Høje-Taastrup, Høje-Taastrup Erhvervsråd og de lokale fagforeninger har været positivt indstillede og behjælpelige i forbindelse med projektet. (Se mere i kapitel 4). Virksomhedernes interesse for jobrotation er påvirkelig af, om de kan få en fast kontaktperson i forløbet og en konkret økonomisk beregning. Ligeledes er det væsentligt for virksomhederne, at de kan få mulighed for at vælge imellem forskellige vikarer. (Se mere i kapitel 5 og i bilag 5). Virksomhederne angiver, at deres medarbejdere har behov for at få øget deres faglige kompetencer og i mindre grad deres almene kompetencer. Det er dog de færreste, som har en helt klar forestilling om hvilken eksakt efteruddannelse, der er relevant. Der er således et behov for sparring omkring efteruddannelsesmuligheder blandt virksomhederne. (Se mere i kapitel 5 og i bilag 5). Ligeledes er det fagspecifikke kompetencer, der efterlyses hos vikarerne. (Se mere i kapitel 5 og i bilag 5). Ud fra de 4 virksomhedsbesøg, der er gennemført, kan det konstateres, at der generelt er et større fokus på muligheder end på barrierer i forhold til jobrotationsordningen. Dog er det vigtigt for de fleste virksomheder, at de kan få hjælp til det administrative arbejde og at de kan være med til at udvælge vikaren. (Se mere i kapitel 6). Virksomhedsbesøgene har ligeledes gjort det klart, at virksomhederne har brug for sparring vedrørende uddannelsesmuligheder. (Se mere i kapitel 6). Det anbefales at følge op på de interesserede virksomheder - både fordi der er et godt potentiale for at få ledige ud i jobrotationsvikariater og for ikke at lade virksomhedernes interessetilkendegivelser hænge i luften. (Se mere i kapitel 7). 5

6 3. Om projekt Høje-Taastrup Roterer Målgruppe og justering Målgruppen i projekt Høje-Taastrup Roterer del 1 har været private virksomheder med en overvægt af faglært og ufaglært arbejdskraft (ikkeakademiske medarbejdere). Dette er valgt, fordi jobrotationsordningen primært henvender sig til medarbejdere, der højst har en erhvervsuddannelse. Den private sektor er valgt, fordi jobrotation i høj grad har stået stille på dette område. Oprindeligt var det planlagt at henvende sig til virksomheder inden for brancherne: Hotel og Restauranter, Transport og Privat Service. Denne afgrænsning blev dog, efter aftale med Jobcenter Høje-Taastrup, udvidet, da det viste sig, at det ikke var muligt at fremskaffe kontaktdata på et stort nok antal virksomheder inden for disse brancher. Justeringen har betydet, at projektet har henvendt sig til 11 brancher i stedet for de planlagte 3. Ligeledes har den betydet, at projektet har henvendt sig til 543 virksomheder i stedet for de oprindeligt angivne ca. 350 virksomheder (Elektronisk database med oversigt over samtlige kontaktede virksomheder er fremsendt til LBR sekretariatet i Høje-Taastrup sammen med denne rapport). De 11 brancher er: Bygge og anlæg Energiforsyning Andre serviceydelser mv. Handel Hoteller og restauranter Industri Landbrug, skovbrug & fiskeri Råstofudvinding Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Transport Vandforsyning og renovation Interesser og begrænsning Som led i undersøgelsen har det været en målsætning at søge indblik i hvilke efteruddannelsesområder, virksomhederne er interesserede i, og hvilke kompetencer, de efterlyser hos eventuelle fremtidige vikarer. Endvidere har det været en målsætning at undersøge hvilke faktorer, der spiller ind på virksomhedernes vel- eller modvilje i forhold til at jobrotere. Projektet udgør 1. del af det oprindeligt ansøgte projekt. På anmodning af LBR er der lagt en stopklods ind i projektet, således at nærværende evalueringsrapport 6

7 kan danne grundlag for beslutning om videreførelse af projektet. Det har således ikke ligget inden for projektets beføjelser at opstarte og koordinere jobrotationer. Det anbefales, at Jobcenter Høje-Taastrup følger op på de interessetilkendegivelser, som virksomhederne er kommet med i løbet af projektet. Dette kan enten ske ved, at Det lokale Beskæftigelsesråd vælger at bevillige midler til at fortsætte projektet (jf. projektansøgning fra LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse om dette fremsendt til LBR mødet i februar 2012), eller ved at Jobcenter Høje-Taastrup selv står for at iværksætte og koordinere jobrotationerne. Projektets etaper Projektet har fulgt 3 etaper bestående af 1) baggrundsinterviews med nøglepersoner, 2) undersøgelse blandt virksomhederne i Høje-Taastrup og 3) uddybning af virksomhedernes interesse for jobrotation: Etape 1: Dialog med repræsentanter fra Jobcenter Høje-Taastrup, relevante fagforeninger samt Erhvervsrådet i Høje-Taastrup. Formålene med denne etape var: At belyse hvilke informationer repræsentanterne fandt vigtige at få frem i projektet. At søge indsigt i repræsentanternes oplevelse af motiverende og hæmmende faktorer i forhold til jobrotation i Høje-Taastrup. At få belyst hvilke virksomheder Jobcenter Høje-Taastrup allerede havde kontakt med på undersøgelsestidspunktet for at undgå, at virksomhederne følte sig overrendte med henvendelser fra systemet. Etape 2: Spørgeskemaundersøgelse udført blandt virksomheder i Høje-Taastrup. Formålene med denne etape var: At informere virksomhederne om fordele ved jobrotationsordningen. At indsamle viden om virksomhedernes interesse eller mangel på samme vedrørende jobrotation. Etape 3: Møder med udvalgte interesserede virksomheder. Formålene med denne etape var: At søge en dybere indsigt i virksomhedernes viden, spørgsmål og veleller modvilje over for jobrotation. At motivere interesserede virksomhederne til at udvide deres velvillighed over for jobrotation ved at imødekomme deres eventuelle behov for sparring omkring efteruddannelsesmuligheder, økonomisk beregning eller andet. At opnå supplerende viden om ønsker til hhv. efteruddannelse og 7

8 vikarkompetencer. Metode Projektet har gjort brug af både kvalitative og kvantitative metoder for at sikre indsigt i såvel dybden som bredden. Som forberedelse til spørgeskemaundersøgelsen er virksomhedsinformationer trukket via Experians virksomhedsdatabase. Desuden er Jobcenter Høje-Taastrup og relevante fagforeninger blevet inddraget for at identificere mulige relevante kontakter på virksomhederne. Spørgeskemaet er udarbejdet i onlineværktøjet SurveyMonkey. Der er indhentet forhåndsgodkendelse til at udføre spørgeskemaundersøgelsen hos forbrugerombudsmanden for at sikre, at projektets etape 2 ikke strider imod markedsføringslovgivningen. Spørgeguides til etape 1 forefindes i bilag 1. Ligeledes ligger spørgeskemaet til etape 2 i bilag 2 i en forsimplet udgave, idet det ikke er muligt at vise de mange forgreningsmuligheder, som spørgeskemaet rummer i elektronisk form. I bilag 3 findes den følg , som spørgeskemaet blev formidlet igennem. 8

9 4. Resultater af baggrundsinterviews (etape 1) Baggrund I oktober 2011 blev der afholdt personlige og telefoniske møder med hhv. repræsentanter fra Jobcenter Høje-Taastrup, repræsentanter fra HK Hovedstaden og 3F Høje-Taastrup samt Høje-Taastrup Erhvervsråd. Resultater Møderne var givtige og positive, idet der var interesse for projektet og stor velvilje til at samarbejde om det. Høje-Taastrup Erhvervsråd var behjælpelig med at gennemgå virksomhedslister for at identificere eventuelle kontaktpersoner samt aktive mailadresser. Møderne med hhv. jobcentret samt 3F Høje-Taastrup og HK Hovedstaden førte følgende betragtninger med sig: Det vil være en fordel at inkludere et eksempel fra den virkelige verden i materialet for at motivere virksomhederne og for at illustrere hvordan, jobrotation virker. Nævn evt. forskellige mulige efteruddannelser som inspiration. Tag udgangspunkt i virksomhedernes behov og tankegang i formuleringerne fx: Vidste du, at hvis dine medarbejdere skal efteruddannes, kan vi tage os af det praktiske og papirarbejdet. Du får økonomisk støtte til lønnen. Forklar evt. virksomhederne om mulighederne for at kombinere med fx virksomhedspraktik, 6-ugers selvvalgt uddannelse (til vikarerne) eller mentorstøtte. Forklar, at hvis der er ønske om at efteruddanne flere medarbejdere, så behøver de ikke alle være væk på samme tidspunkt. Gør opmærksom på, at mange forskellige medarbejdergrupper kan jobrotere, fx kantine, rengøring, kontormedarbejdere m.m. På virksomheder, hvor der iværksættes jobrotationer, bør eventuelle tillidsrepræsentanter inddrages for at støtte op om jobrotationsansættelserne, sparre om uddannelsesbehov, og undgå evt. misforstået modstand blandt medarbejderne. Gør det tydeligt for arbejdsgiverne, at de ikke bare bliver tildelt en vikar, som de så er forpligtede til at ansætte. De kan selv vælge mellem relevante kandidater. 9

10 Mulige barrierer Virksomhederne kan godt føle sig overrendte med henvendelser, så der er risiko for, at de vil være uinteresserede i spørgeskemaundersøgelsen. (Jobcentret kører dog ikke pt. øvrige kampagner eller henvendelser, hvilket mindsker risikoen for, at virksomhederne føler sig overrendte. Til gengæld kører der et andet jobrotationsprojekt i kommunen samtidig.) Jobrotation kan godt medføre et stort dokumentationsarbejde for arbejdsgiverne (Fx omkring medarbejdernes uddannelsesbaggrund). Sørg for, at de ikke bliver afskrækkede. Det kan være svært at finde kvalificerede ledige til at indgå som vikarer. Opfølgning På baggrund af møderne blev det besluttet at sende listen med relevante virksomheder ud til gennemsyn hos Jobcenter Høje-Taastrup, Høje-Taastrup Erhvervsråd samt de relevante faglige organisationer hhv. HK Hovedstaden og 3F Høje-Taastrup. Formålet med dette gennemsyn var dels at søge indsigt i kontaktpersoner/direkte mailadresser til virksomhederne, dels at orientere om, at netop disse virksomheder ville modtage spørgeskemaet, således at både jobcentret og fagforeningerne kunne støtte positivt op om projektet, hvis arbejdsgivere eller medarbejdere skulle henvende sig med spørgsmål. Desuden blev der som resultat af møderne udarbejdet en pjece Viden om Jobrotation, rettet mod de virksomheder, som i spørgeskemaundersøgelsen udtrykker interesse enten for at jobrotere eller for at modtage yderligere viden. Pjecen kan ses i bilag 4. 10

11 5. Resultater af spørgeskemaundersøgelse (etape 2) Baggrund Med udgangspunkt i de råd og idéer, som kom frem på møderne i etape 1, blev materialet til spørgeskemaet udformet. Materialet blev opbygget således, at det først præsenterer modtageren for kortfattet information om mulighederne ved jobrotationsordningen samt en case for at illustrere elementerne i ordningen. Efter de korte informationer stilles respondenten over for en række spørgsmål. Alt efter modtagerens svar føres denne videre i spørgeskemaet, således at der opleves et fornuftigt flow uanset om, man har svaret be- eller afkræftende på interesse for jobrotation. Fx bliver kun respondenter, som har svaret ja tak til yderligere information, bedt om at udfylde kontaktdata, hvorimod de, der har takket nej, bliver ført videre til et par afklarende spørgsmål. Væsentlige spørgsmål til interesserede virksomheder Virksomheder, som ved første spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen svarer ja til at være interesserede i jobrotation (uforpligtende), bliver bedt om at uddybe hvilke faktorer, som spiller ind på deres interesse. De modtager en række svarmuligheder og mulighed for selv at angive faktorer. Dette spørgsmål stilles for at indkredse faktorer, som kan være vigtige for at få interesserede virksomheder til at gå fra interessetilkendegivelse til reel jobrotation. Endvidere spørges interesserede virksomheder om antallet af medarbejdere, som de vurderer, det er relevant at efteruddanne, og om hvilke efteruddannelsesområder, de finder relevante. Sidst, men ikke mindst, spørges de om hvilke kvalifikationer, eventuelle vikarer skal besidde for at kunne træde til, mens de faste medarbejdere efteruddannes. Væsentlige spørgsmål til ikke-interesserede virksomheder Virksomheder, som svarer nej til at være interesserede i jobrotation, stilles ikke ovenstående spørgsmål. De bliver til gengæld spurgt om, hvorfor de ikke finder det interessant at opstarte jobrotationer på deres virksomhed. Spørgsmålet stilles for at få indblik i, hvilke barrierer virksomhederne oplever. Respondenterne bliver endvidere spurgt, om de skønner, at virksomheden på et senere tidspunkt kunne have interesse for jobrotation. Udformning og udsendelse Spørgeskemaet/informationsmaterialet er udformet ud fra en hensynstagen til virksomhedernes virkelighed for at gøre materialet så indbydende og letlæseligt som muligt. Fx benyttes termerne efteruddannelse af medarbejdere og økonomisk støtte mere end termerne jobrotation, ledige, refusion osv. Det tager i gennemsnit 4 minutter at gennemføre spørgeskemaet. Spørgeskemaet blev sendt til 543 virksomheder i Høje-Taastrup Kommune via en mailhenvendelse med link til online-spørgeskemaet. Ud af disse nåede 11

12 spørgeskemaet frem til 465 virksomheder, da ikke alle mailadresser kunne modtage henvendelsen enten pga. inaktive adresser eller spamfilter. Virksomheder, der ikke havde svaret efter 7 dage, modtog en ny mail med endnu en opfordring til at svare. Svar fra 106 virksomheder Ud af de 465 virksomheder, som fik mailhenvendelsen, svarede 106 virksomheder. Det vil sige, at 23 % af henvendelserne førte svar med sig en tilfredsstillende svarprocent, når det drejer sig om en uopfordret henvendelse. Nedenfor følger en gennemgang af spørgeskemaundersøgelsens vigtigste resultater. På grund af spørgeskemaets fleksibilitet vil antallet af virksomheder, som indgår i de enkelte delanalyser, variere. Det vil sige, at der ved nogle spørgsmål fx er 81 virksomheder, der har svaret, mens der ved andre kun er 25. Dette skyldes, at virksomhederne har fået forskellige spørgsmål afhængig af deres svar: Har de fx svaret nej til, at jobrotation er relevant for dem, så får de ikke spørgsmålet om hvor mange medarbejdere, det kunne være relevant at inddrage i jobrotation. Antallet af virksomheder, som har indgået ved hvert spørgsmål, står anført under de enkelte figurer. 25 interesserede virksomheder Som projektets væsentligste resultat viser det sig, at 25 virksomheder (24 % af dem, som har svaret) er interesserede i at opstarte jobrotation. Dette er et meget tilfredsstillende resultat. Resultatet bliver yderligere positivt, når man tager i betragtning, at flere virksomheder udtrykker interesse for at mere end én medarbejder kan jobrotere. Figur 1: Relevant med efteruddannelse af medarbejdere via jobrotation Ja 24% Nej 76% Antal respondenter: 106 virksomheder i Høje-Taastrup kommune. Kilde: LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse 2012 Vigtige faktorer De interesserede virksomheder er som nævnt blevet bedt om at forholde sig til hvilke faktorer, der er vigtige for dem, for at de vil opstarte jobrotation. 12

13 Virksomhederne har fået en række muligheder, og i figuren herunder fremgår deres tilkendegivelser, (virksomhederne har kunnet afkrydse mere end én mulighed). Figur 2: Følgende er vigtigt for virksomhederne for at opstarte jobrotation Fast kontaktperson i forløbet 18 Flere vikarer at vælge imellem 17 Konkret beregning af økonomien 16 Mere information om ordningen 15 Hjælp til papirarbejdet 13 Inspiration til efteruddannelser 11 Andet Antal respondenter: 25 virksomheder i Høje-Taastrup kommune. Kilde: LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse 2012 Antal virksomheder Af svarene fremgår det, at samtlige af de nævnte muligheder er vigtige for virksomhederne. Muligheden for at få en fast kontaktperson er den mest centrale for virksomhedernes villighed til at iværksætte jobrotationer. Hovedparten af virksomhederne er samtidig interesserede i at få flere vikarer at vælge imellem, en konkret beregning af økonomien, mere information om ordningen, og hjælp til papirarbejdet. Det er især små virksomheder inden for handel og service, der ønsker hjælp til papirarbejdet. Således lader det ikke til, at virksomhederne selv oplever, at de ved nok om ordningen eller har de fornødne kompetencer til at opstarte jobrotation, idet de både efterspørger information om ordningen, og en fast kontaktperson og hjælp i forbindelse med jobrotation. Ingen af virksomhederne har selv angivet øvrige faktorer, som de finder relevante for at opstarte jobrotation. Antal jobrotationer De interesserede virksomheder er blevet bedt om at angive hvor mange medarbejdere, de skønner, det kan være relevant at efteruddanne via jobrotationsordningen. Svarene fremgår af nedenstående figur: 13

14 Antal medarbejdere Mere end 10 Figur 3: Antal medarbejdere det kan være relevant at jobrotere Ved ikke Antal respondenter: 25 virksomheder i Høje-Taastrup kommune. Kilde: LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse 2012 K Antal virksomheder Hovedparten af virksomhederne (19 ud af 25 virksomheder) forestiller sig jobrotationer, der involverer mellem 1-5 medarbejdere, heriblandt er der 9 virksomheder, som overvejer at 2 ansatte kan deltage i jobrotation. Der er dog også eksempler på virksomheder, der ønsker at iværksætte jobrotationer, som involverer 6-10 medarbejdere, mens en enkelt virksomhed forestiller sig jobrotationer, der involverer mere end 10 ansatte. Hvis man lægger antallet af medarbejdere sammen, viser der sig et samlet potentiale på mellem jobrotationer i Høje-Taastrup Kommune. Disse tal indeholder imidlertid en usikkerhed af to grunde: 1. En af svarmulighederne er, som det ses af figuren, at virksomheden ønsker at iværksætte rotationer for mere end 10 medarbejdere. I disse tilfælde er det således ikke muligt at fastslå præcis hvor mange medarbejdere, de ønsker at efteruddanne. Virksomheden fra denne kategori er talt op som 11 - altså et konservativt bud. Ligeledes er der 2 virksomheder, som angiver, at de ikke ved hvor mange medarbejdere, de forestiller sig det kan være relevant at inddrage i jobrotation. Disse virksomheder er blevet medregnet med hver 1 rotation. Dette forsigtighedsprincip kan således være med til at bringe antallet af potentielle jobrotationer op. 2. Det er muligt, at nogle svar er behæftet med fejl og andre med misforståelser. Samtidig står der i spørgeskemaet, at virksomhedernes svar er helt uforpligtende, og dette kan bringe antallet af potentielle rotationer ned. Efteruddannelsesbehov De interesserede virksomheder er endvidere blevet spurgt om hvilke efteruddannelsesbehov, de oplever hos medarbejderne: 14

15 Figur 4: Hvilke efteruddannelser vil være relevante for dine medarbejdere / din medarbejder? Faglige kompetencer 19 Almene kompentecer (fx. kommunikation, samarbejde, IT, dansk ell. matematik) 8 Angiver specifik uddannelse/kursus 6 Ved ikke 4 Antal respondenter: 25 virksomheder i Høje-Taastrup kommune. Kilde: LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse Antal virksomheder Her fremgår det tydeligt, at det primært er faglige kompetencer, som efterspørges men også at enkelte virksomheder er interesserede i almene kompetencer. Her skal det noteres, at virksomhederne har haft mulighed for at sætte flere kryds, og at enkelte har benyttet sig af dette. Dette vil sige, at nogle ønsker, at medarbejderne tilegner sig både faglige og almene kompetencer via efteruddannelse. Specielt de større virksomheder angiver, at de ønsker at styrke medarbejdernes faglige kompetencer. Det er kun ganske få (4), som har svaret ved ikke. Dog er det også kun et mindretal (6), som har angivet en specifik efteruddannelse, hvilket kan tyde på, at en del af virksomhederne har et vist sparringsbehov på dette område. En samtale med en uddannelsessagkyndig kunne således være interessant for dem. Dette viser sig også ved, at flere virksomheder (11 ud af 25 virksomheder) har angivet muligheden for, at vi kan få inspiration til efteruddannelse som en vigtig faktor for at ville/kunne indgå i jobrotationer (se figur 2). De specifikke efteruddannelsesbehov, som er anført af 6 virksomheder, fremgår af bilag 5.1. Fagspecifikke kompetencer efterlyses hos vikarer Til sidst er de interesserede virksomheder blevet spurgt om hvilke kompetencer, de søger hos vikarerne. Her har 16 af virksomhederne angivet specifikke kompetencer for vikarerne, mens 8 virksomheder ikke har formuleret nogen specifikke kompetencer. Halvdelen af virksomhederne, som har angivet specifikke kompetencer, søger en vikar med kørekort. Derudover er der en klar tendens til, at flere virksomheder søger fagspecifikke kompetencer de efterlyser kompetencer inden for netop det område, deres virksomhed repræsenterer. Fx efterlyser en slagter en vikar, som er ekspeditionsvant og faguddannet inden for detailslagteri, mens en autolakerer søger en pladesmed. (Se bilag 5.1) Ikke-interesserede virksomheder En stor del (81) af virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen ønsker ikke at opstarte jobrotation. Disse virksomheder er blevet bedt om at uddybe, hvorfor de ikke finder jobrotation interessant. Svarene fremgår af følgende figur: 15

16 Figur 5: Hvorfor er det ikke interessant at opstarte jobrotation på din virksomhed? Jeg har ikke nogen medarbejdere, der trænger til efteruddannelse. 42% Jeg synes vores virksomhed er for lille. Jeg mener ikke, at jeg kan få en vikar med de rette kvalifikationer. Jeg mener, vi har for travlt. Jeg tror, det bliver dyrt. Jeg tror, der vil være en masse papirarbejde involveret. Jeg synes ikke, jeg ved nok om det. Jeg har dårlige erfaringer med jobcenteret. 9% 7% 6% 4% 1% 21% 36% Andet (angiv venligst) 28% Ved ikke. 8% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Andel af virksomhederne Antal respondenter: 81 virksomheder i Høje-Taastrup kommune. Kilde: LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse 2011 Barrierer: Virksomhedsstørrelse og vikarkompetencer Virksomhederne angiver forskellige grunde til deres manglende interesse, hvor især fire årsager deles af flere virksomheder. Den hyppigste årsag (angives af 34 ud af 81 virksomheder / 42 %) er, at virksomhederne slet og ret ikke mener, at de har nogen medarbejdere, der trænger til efteruddannelse. Den næsthyppigste årsag (angives af 26 ud af de 81 virksomheder / 36 %) er, at virksomheden har for få medarbejdere til jobrotation. I spørgeskemaet blev der informeret om, at jobrotation både kan foregå på store og små virksomheder, og at en enkelt medarbejder er nok til, at man kan iværksætte jobrotation. Projektet har således også fået positive tilbagemeldinger fra små virksomheder. Men, som det fremgår af svarene, må man konstatere, at flere virksomheder mener, at jobrotation kun er anvendeligt på større arbejdspladser. En tredje markant angivelse er, at virksomhederne mener, at de ikke kan få vikarer med de rette kvalifikationer (angives af 17 ud af de 81 virksomheder / 21 %). Endelig har 28 % (23 virksomheder) valgt at angive en specifik begrundelse for den manglende interesse for jobrotation. Virksomhederne understreger her 16

17 størrelsen som det væsentligste problem for jobrotation. Derudover er der flere virksomheder, som ikke finder jobrotation relevant på grund af medarbejdernes høje uddannelsesniveau eller specialiserede kompetencer. Én virksomhed skriver for eksempel, at alle medarbejdere har en højere uddannelse, hvorfor jobrotation ikke er relevant, mens en anden virksomhed svarer, at de primært har behov for højt specialiseret arbejdskraft i virksomheden. Mulighed for jobrotation senere Omkring halvdelen af de ikke-interesserede virksomheder er imidlertid åbne over for muligheden for at iværksætte jobrotationer på et senere tidspunkt. Således har 6 ud af de 74 ikke-interesserede virksomheder svaret, at det kan blive relevant med jobrotation på et senere tidspunkt, mens 34 virksomheder er uafklarede i forhold til et fremtidigt behov. Det betyder, at op til 54 % (40 virksomheder) af de ikke-interesserede virksomheder er åbne overfor jobrotation, mens 46 % (34 virksomheder) overhovedet ikke finder det relevant med jobrotation. I spørgeskemaet er de virksomheder, som er uafklarede eller, som skønner, at jobrotation kan blive relevant på et senere tidspunkt, blevet bedt om at angive hvilke forhold, der skal ændre sig, hvis de skal opstarte et jobrotationsforløb. I nedenstående figur ses virksomhedernes angivelser: Figur 6: Hvad skal ændre sig for, at jobrotation kan blive aktuelt? Flere medarbejdere i virksomheden 53% Bedre økonomi 28% Mindre travlhed Mere viden om jobrotation Fast kontaktperson i jobcentret 3% 3% 5% Angivet andre forhold Ved ikke 20% 20% Antal respondenter: 40 virksomheder i Høje-Taastrup kommune. Kilde: LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse % 10% 20% 30% 40% 50% Andel af virksomhederne Her fremgår det således igen, at virksomhedens størrelse spiller ind på interessen for jobrotation, idet størstedelen angiver, at de skal have flere medarbejdere i virksomheden for at jobrotation kunne være relevant for dem. Derudover spiller økonomien også en væsentlig rolle for, at jobrotation vil blive relevant for virksomhederne. Flere virksomheder har desuden selv angivet andre forhold, som skal ændre sig før, jobrotation kan blive aktuelt. Her har virksomhederne igen svaret, at de har medarbejdere med en specialiseret faglig viden, som gør jobrotation vanskeligt idet det vil være svært at finde kvalificerede vikarer. Interesse for mere information Samtlige virksomheder er blevet bedt om at forholde sig til, om de ønsker mere information om ordningen. I figuren herunder ses virksomhedernes svar. De to øverste bjælker viser svarene blandt de virksomheder, som skønner, at det er 17

18 Nej til jobrotation Ja til jobrotation Evalueringsrapport Høje-Taastrup Roterer relevant at iværksætte jobrotationer, og de nederste to bjælker viser svarene blandt dem, som ikke mener, at jobrotation er relevant for dem: Figur 7: Interesse for mere information om jobrotation Nej 12% Ja 88% Nej 91% Ja 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal respondenter: 106 virksomheder i Høje-Taastrup kommune. Kilde: LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse 2011 Andel af virksomhederne Ikke overraskende er der flere ja-sigere end nej-sigere, som udtrykker ønske om yderligere information. Faktisk ønsker stort set alle de interesserede virksomheder mere information (88 % svarende til 22 virksomheder). Dog er der også en mindre gruppe blandt de ikke-interesserede virksomheder, som ønsker yderligere information. Her har 7 ud af 81 ikke-interesserede virksomheder (9 %) sagt ja tak til at modtage mere information. Dette er positivt, da det vidner om en nysgerrighed, som måske på et senere tidspunkt kan udmønte sig i en vilje til at opstarte jobrotation. De virksomheder, som har udtrykt interesse for yderligere information, har alle fået tilsendt pjecen Viden om Jobrotation, som er udarbejdet til brug for dette projekt (bilag 4). 8 virksomheder har bedt om at få tilsendt materialet med brev, mens de resterende 21 har foretrukket en elektronisk variant via . Informationsbehov Den meget større procentvise interesse blandt ja-sigerne end blandt nej-sigerne understreger formodningen om, at det er en god idé at holde den indledende informationsmængde let. Interessen for uddybende information opstår typisk først, når indholdet i informationerne opleves som relevant for den enkelte virksomhed. Derfor skønnes det velfungerende kun at have præsenteret let information via spørgeskemaet og derudover at tilbyde uddybende information, som interesserede virksomheder efterfølgende selv har kunnet tilvælge. 18

19 Opsamling på spørgeskema undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen har været velfungerende og vurderes ud fra to parametre at have været en succes: 1) Resultaterne Undersøgelsen har resulteret i, at 25 virksomheder i Høje-Taastrup har udtrykt interesse for at opstarte jobrotationer. Der er på baggrund af undersøgelsen potentiale for at efteruddanne 69 medarbejdere og dermed få adskillelige ledige Høje-Taastrup borgere ud i vikariater. 465 virksomheder i Høje-Taastrup har via undersøgelsen modtaget information om jobrotationsordningen. 29 virksomheder har bedt om og fået mere information om ordningen. 2) Udformning og svar Undersøgelsen har givet et relevant indblik i både virksomheder, som er interesserede og ikke-interesserede i jobrotation. Undersøgelsen har givet et konkret indblik i de interesserede virksomheders efteruddannelsesbehov og de kvalifikationer, de ønsker hos mulige vikarer. Undersøgelsen har haft en fin svarprocent (23 % af de 465 virksomheder), og af disse var der kun 10 (9 %), der ikke gennemførte spørgeskemaet. Dette vidner om, at emnet jobrotation er interessant, og at spørgeskemaet er nemt at forstå og gennemføre. 19

20 6. Resultater af virksomhedsbesøg (etape 3) Baggrund For at nuancere den viden, som spørgeskemaundersøgelsen bragte med sig, er 4 virksomheder fra 3 forskellige brancher blevet interviewet med henblik på uddybning af deres interesse for efteruddannelse via jobrotation. Formålet med virksomhedsmøderne har især været at generere indsigt i hvad, det er, der virker appellerende på virksomhederne, men også i hvad, det evt. er, som bekymrer dem og kan få dem til at slå bremserne i. De 4 virksomheder er valgt blandt de respondenter i spørgeskemaundersøgelsen, som har udvist interesse for at iværksætte jobrotationer. Nedenfor følger indsigt i de 4 virksomhedsmøder. Ved møderne blev virksomhederne præsenteret for et konkret regneeksempel på en fiktiv jobrotation. Endvidere blev de præsenteret for pjecen Viden om Jobrotation (bilag 4). H.J. Byg H.J. Byg er et tømrer- og snedkerfirma med 8 ansatte. Virksomhedslederen er i udgangspunktet interesseret i at få sine medarbejdere på et vinkelsliberkursus, men muligvis også på anden efteruddannelse. Økonomien og vikarmulighederne ved jobrotationsordningen virker positivt ind på virksomhedslederens interesse. Virksomhedslederen havde ikke før hørt om jobrotation. Følgende emner påpeges som vigtige for virksomheden: At man kan få en fast kontaktperson, som man kan koordinere med og være i løbende dialog med. Sparring vedrørende relevante efteruddannelsesmuligheder. Uddannelsesbehov Vinkelsliberkursus Evt. også øvrig uddannelse, som lederen undersøger pt. Ønsker til vikaren /Opmærksomhedspunkter: Virksomhedslederen udtrykker bekymring over muligvis ikke at kunne få kompetente vikarer via jobcentret og/eller relevante a-kasser. Ved tre tidligere lejligheder (dog ikke i forbindelse med jobrotation) er der blevet sendt arbejdskraft ud, som ikke svarede til forventningerne. Virksomhedslederen blev informeret om, at det ikke umiddelbart er muligt at opstarte jobrotation med fx 5 medarbejdere, der hver skal på et 1-dags kursus. Der skal lidt mere til, før jobrotationsordningen giver mening. Virksomhedslederen undersøger derfor pt. øvrige uddannelsesmuligheder og vil gerne kontaktes på ny med henblik på opfølgning, når han har haft mulighed for at tænke over mulighederne. 20

21 Imprex Brandsikring Aps Imprex Brandsikring Aps er en virksomhed, der beskæftiger sig med passiv brandsikring af bygninger. Virksomheden har ca. 15 medarbejdere, der arbejder ude af huset. Medarbejderne er en blanding af ufaglærte og faglærte håndværkere. Imprex Brandsikring har ikke hørt om jobrotationsordningen før, men er meget interesseret i at bruge den i forbindelse med efteruddannelse af medarbejderne. De kurser, virksomheden finder relevante, har en varighed fra 1 til 7 dage, og det kræver derfor en god koordinering at få medarbejderne sendt på kurser på skift, så det passer med et sammenhængende og fornuftigt forløb for vikaren. Virksomheden er positivt stemt, da de bliver præsenteret for en beregning af økonomien og kommenterer: Medarbejderens løn er den største udgift, når han er på kursus, men med denne ordning er udgifterne betydeligt mindre, hvilket gør efteruddannelse mere attraktivt. Følgende emner påpeges som vigtige for virksomheden: At vi kan få hjælp til papirarbejdet At vi kan være med til at udvælge vikarerne At vi kan få en fast kontaktperson Uddannelsesbehov: Truckcertifikat Stillads Epoxy Trailerkørekort IT Vil undersøge om, medarbejderne har andre ønsker Ønsker til vikaren: En håndværksmæssig baggrund eller erfaring med et håndværkerfag Truckcertifikat Kørekort Opmærksomhedspunkter: Da man ikke direkte kan uddanne sig inden for brandsikringsfaget, er det vigtigt for virksomheden, at vikaren kan komme i virksomhedspraktik før vikariatets start. Virksomheden spørger ind til, hvad de stiller op, hvis der fx i løbet af et forløb på 5 måneder, hvor medarbejdere er på efteruddannelse på skift, er nogle dage med huller, som samlet løber op i nogle uger, hvor der ikke er en medarbejder på kursus. Skal de så pludselig hive vikaren ud af det igangværende projekt de dage? LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse er pt. i gang med at undersøge hvilke muligheder og barrierer, der forefindes for at få medarbejderne på uddannelse lige efter hinanden uden huller i vikariatet. Virksomheden informeres om 21

22 dette, når der foreligger svar fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. IKEA IKEA Taastrup har ca. 400 medarbejdere, hvoraf en betydelig del er ufaglærte. HR-afdelingen kendte ikke til jobrotationsordningen før henvendelsen i dette projekt, men er særdeles positiv og ser mange fordele og muligheder ved ordningen. HR-chefen konstaterer, at de har brug for sparring i forhold til hvilke uddannelser, der kan være relevante at tilbyde medarbejderne, da IKEA spreder sig ud over mange forskellige arbejdsområder. Samtidig konstaterer hun, at jobrotationsordningen er en god måde at tage socialt ansvar på i forhold til fx at ansætte ledige, der er på kanten af at ryge ud af dagpengesystemet. Følgende emner påpeges som vigtige for virksomheden: At vi kan få hjælp til papirarbejdet. At vi selv er med til at udvælge vikarerne. At vi kan få sparring og inspiration i forhold til uddannelsesmuligheder. At den økonomiske støtte bliver udbetalt inden for rimelig tid. Uddannelsesbehov: Logistikuddannelse til de ufaglærte logistikmedarbejdere. Uddannelse til de ufaglærte inden for forskellige arbejdsområder såsom køkken, dekoration, salg. Danskundervisning til medarbejdere med udenlandsk baggrund. Ønsker til vikaren: Vikarens faglige baggrund er ikke det vigtigste, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at vikaren fx har truckerkørekort eller hygiejnekursus. Det vigtigste er, at vikaren har entusiasme, kundefokus og en god personlighed. Vikaren skal have lyst til at arbejde i IKEA og at arbejde for kunderne. Det er et krav, at vikaren kan arbejde på skæve arbejdstider. Opmærksomhedspunkter: IKEA har mulighed for at oprette skræddersyede uddannelser til deres medarbejdere, hvis de sender nok af sted på samme tid. Dette vil ske i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. IKEA er bekymret for, at det kræver meget papirarbejde at opstarte jobrotationer og er samtidig bekymret for hvor lang tid, der går, før de modtager støtten fra kommunen. Ved mødets afslutning fortæller HR-chefen, at hun vil lave en nærmere undersøgelse af uddannelsesbehovet i IKEA, men at dette højst sandsynligt vil kræve mere hjælp og sparring. 22

23 Dansk Autogenbrug Dansk Autogenbrug (DAG) er en brancheforening for 50 autogenbrug/ophug fordelt i hele Danmark. Hvert værksted har mellem 3 og 40 ansatte. Direktøren for DAG havde udfyldt spørgeskemaet på vegne af sine medlemmer, da han er sikker på, at de vil være interesserede i ordningen. Det er virksomheder, der gerne vil videre og derfor gerne vil efteruddanne deres medarbejdere. Men de kan ikke undvære folk, og derfor er jobrotation en rigtig god mulighed for dem. Direktøren giver udtryk for, at jobrotation kunne være relevant for flere forskellige grupper af medarbejdere fx inden for bogholderi, salg, lager, transport og autogenbrug/ophug. Der er tale om både ufaglærte og faglærte medarbejdere. Desuden kunne jobrotationsordningen være relevant i forhold til en række medarbejdere og ledere, som er ordblinde. Følgende emner påpeges som vigtige for virksomheden: At de kan få hjælp til papirarbejdet, da en del af lederne er ordblinde Økonomien Uddannelsesbehov: Truckcertifikat Førstehjælp og brandslukning IT Regnskab Automekaniker Kundeservice Ønsker til vikaren: Faglige kompetencer, som passer til den stilling, som vikaren skal overtage Allround medarbejdere, som er åbne for at varetage forskellige opgaver Opmærksomhedspunkter: Hvis flere af DAGs medlemmer har brug for kurser, der er specielle for branchen, kan mulighederne for skræddersyede kurser undersøges. Direktøren har på baggrund af henvendelsen i dette projekt aftalt møde med brancheforeningens uddannelsesudvalg for at identificere hvilke uddannelser, der kunne være relevante til jobrotation. Opsamling på virksomhedsmøderne Møderne med de interesserede virksomheder har været meget konstruktive, idet de har bekræftet, at der er et fint potentiale for jobrotation i Høje-Taastrup Kommune. Virksomhederne har været positive over initiativet med at sende dem spørgeskemaet og over selve jobrotationsordningen. Møderne har med al tydelighed vist, at det er en god idé at informere virksomheder om jobrotations- 23

24 ordningen, idet ingen af de 4 virksomheder forud for spørgeskemahenvendelsen kendte til denne ordning. Generelt har der på møderne været et større fokus på muligheder end på barrierer og udfordringer. Virksomhederne fremhæver specielt den økonomiske støtte og vikaren, som kan overtage medarbejders opgaver som positive faktorer ved at gøre brug af jobrotation. Samtidig understreger flere af virksomhederne, at det er vigtigt for dem at få hjælp til administrationen, hvis de skal iværksætte jobrotationer. Én virksomhed begrunder det med, at de har alt for meget administration i forvejen, mens en anden forklarer, at en del af lederne er ordblinde og derfor har brug for hjælp. Desuden udtrykkes der bekymring for hvorvidt, der kan findes egnede ledige til at vikariere. Én virksomhed har dårlige erfaringer fra tidligere vikarer (dog ikke i forbindelse med jobrotation), mens en anden virksomhed beskæftiger sig inden for et fag, som man ikke decideret kan uddannes til. Der er derfor på visse virksomheder et behov for oplæring, hvorfor en kombination mellem jobrotation og virksomhedspraktik eller 6-ugers selvvalgt uddannelse evt. kan komme på tale. 24

25 7. Konklusion og anbefalinger Konklusioner Der er konkluderet løbende i denne rapport, hvorfor her blot følger en kortfattet opsummering efterfulgt af mere uddybende anbefalinger, som er baseret på projektets konklusioner: Undersøgelsen blandt udvalgte private virksomheder i Høje-Taastrup Kommune har vist et godt potentiale for at iværksætte jobrotationer. I alt har 25 virksomheder meldt interesse for at opstarte jobrotationer. Virksomhederne fordeler sig på 7 forskellige brancher, og tilsammen rummer de et potentiale for at mere end 60 medarbejdere indgår i jobrotationer, idet nogle af virksomhederne ønsker at efteruddanne mere end én medarbejder. Virksomhedsbesøgene har bekræftet en formodning om, at mange virksomheder ikke kendte til mulighederne i jobrotationsordningen forud for nærværende undersøgelse. De virksomheder, som udtrykker interesse for jobrotation, er meget forskellige hvad angår størrelse, branche, efteruddannelsesbehov og vikarbehov. Det vil derfor være fordelagtigt med en individuel og håndholdt tilgang, når der skal iværksættes og koordineres jobrotation. Fast kontaktperson, indflydelse på valget af vikar og en konkret beregning af økonomien er vigtige faktorer for virksomhederne. Undersøgelsen viser, at det primært er faglige kompetencer, som virksomhederne ønsker, at deres medarbejdere skal have opkvalificeret (i modsætning til fx kommunikation, personlig udvikling eller andet). De er imidlertid kun i ringe grad afklarede omkring hvilke specifikke uddannelser, de ønsker for deres medarbejdere. Der er således et behov for sparring på dette område. Virksomhederne er bekymrede for, om de kan få velegnede vikarer. Nogle fordi de har dårlige erfaringer med at få tildelt vikarer, og andre, fordi deres fag er så specielt, at det kræver særlige kompetencer. Denne bekymring udtrykkes både af virksomheder, der har meldt positivt tilbage omkring jobrotation og af virksomheder, der har meldt negativt tilbage. For nogles vedkomne er denne bekymring således med til, at man fravælger jobrotation som en mulighed. De ikke-interesserede virksomheder angiver 3 primære årsager til deres manglende interesse for jobrotation: 1) at der ikke er et efteruddannelsesbehov blandt medarbejderne, 2) at de mener, at deres virksomhed er for lille, og 3) at deres medarbejdere er for specialiserede til at kunne erstattes af vikarhjælp. Det er således ikke 25

26 manglende tiltro til jobrotationsordningen i sig selv, der er årsag til deres manglende interesse. Undersøgelsen har resulteret i en oversigt over alle virksomheder, som har medvirket i spørgeskemaundersøgelsen - inklusiv deres kontaktdata. Se bilag 5 og den elektroniske databank, (fremsendt til LBR sekretariatet i Høje-Taastrup sammen med denne rapport), for en udvidet oversigt. Anbefaling: Følg op på interessetilkendegivelser Den primære anbefaling er, at der følges op på de virksomheder, som har udtrykt interesse for at iværksætte jobrotationer. Dette kan enten ske ved, at Jobcenter Høje-Taastrup løfter opgaven, eller ved at LBR Høje-Taastrup vælger at imødekomme LO Storkøbenhavns ansøgning om at igangsætte næste del af projektet med udførelse og koordinering af jobrotation på de interesserede virksomheder. Uanset fremgangsmåde vurderes det som vigtigt at følge op på virksomhedernes interessetilkendegivelser. Samtlige virksomheder, som har udtrykt interesse for enten at iværksætte jobrotationer eller at modtage mere information, har fået tilsendt pjecen Viden om Jobrotation. Heri opfordres de til at tage kontakt til LO Storkøbenhavn, hvis de ønsker at iværksætte jobrotationer. Således er det sikret, at virksomhederne oplever, at der umiddelbart er blevet taget hånd om dem. Dog er det ikke forventeligt, at mange af sig selv vil tage initiativ til at sætte jobrotation i værk og derfor kontakte LO Storkøbenhavn. Det anbefales således, at virksomhederne kontaktes enkeltvis med henblik på at iværksætte næste skridt. Hvis det bliver Jobcenter Høje-Taastrup, som skal løfte den videre opgave, vil LO Storkøbenhavn naturligvis videreformidle kontakten, såfremt virksomheder responderer på pjecen. Anbefaling: Håndholdt indsats Det anbefales, at der i opfølgningen på de interesserede virksomheder tages hensyn til, at virksomhederne har forskelligartede behov. Eksempelvis har visse virksomheder behov for sparring angående uddannelsesmuligheder, mens andre har behov for, at jobrotation kombineres med oplæring af vikaren inden opstart. Disse forhold gør, at det anbefales at foretage en håndholdt, koordinerende indsats. Anbefaling: Fast kontakt person I forlængelse af ovenstående anbefales det at tilbyde virksomhederne en fast kontaktperson til at varetage den koordinerende indsats. Jobrotationer kan tage tid at få i værk, idet der skal afventes endeligt tilsagn, udvælgelse af kvalificerede vikarer, opstart på uddannelse m.m. Undervejs i dette forløb skal virksomhederne gerne tilbydes en fast kontakt, som kan følge dem over tid. Dette kan imødekomme det ønske, som virksomhederne selv giver udtryk for i spørgeskemaundersøgelsen, og samtidig kan det øge chancerne for vellykkede indsatser med forventningsafklaring og løbende kommunikation. I tillæg åbner en fast kontaktperson op for muligheden af at evaluere på indsatserne. 26

27 Anbefaling: Inspiration til specifik uddannelse Den faste kontaktperson skal meget gerne være vidende om efteruddannelsesmuligheder, idet undersøgelsen viser, at kun ganske få af virksomhederne ved specifikt hvilken uddannelse, der er relevant for medarbejderne de ligefrem efterlyser inspiration på dette område. Anbefaling: Inddragelse af tillidsrepræsentanter Med udgangspunkt i baggrundsinterviewene anbefales det at inddrage eventuelle tillidsrepræsentanter på virksomheder, hvor der skal iværksættes jobrotationer. Dette for at skabe gennemsigtighed omkring ordningens indhold, for at synliggøre medarbejdernes uddannelsesønsker og for at undgå eventuel misforstået modstand over for ordningen. Anbefaling: Informér om jobcentrets tilbud Det anbefales at tage til efterretning, at de virksomheder, som projektet har været i kontakt med, ikke på forhånd kendte til jobrotationsordningen. Således kan det anbefales at informere øvrige virksomheder i kommunen om ordningen, såfremt det ønskes yderligere at udbrede kendskabet. 27

28 8. Bilag 8.1 Bilag 1: Spørgeguide til møde med nøglepersoner (etape 1) Hvad kan være motiverende for virksomhederne i relation til at indgå jobrotationer? (Fokus på gode råd og idéer) Hvad kan være hæmmende for virksomhederne i relation til at indgå jobrotationer? (Fokus på væsentlig indsigt, advarsler, indsigt i problemstillinger) Hvilke informationer mener I, det er vigtigt, at projektet frembringer? (Hvad skal jobcentermedarbejdere/a-kassemedarbejdere bruge af viden, såfremt de skal føre virksomhederne videre fra interesse til udførsel? Hvad skal med i databasen?) Har I nogle forslag til emner, vi skal have med i spørgeskemaundersøgelsen? Til jobcentermedarbejdere: Har I for nyligt haft kontakt med virksomheder i andre sammenhænge? (Undgå at virksomhederne føler sig overrendte) Især til de faglige: Kunne det være en god idé at tage kontakt til tillidsfolkene og få kontakt til virksomhederne den vej rundt? (Positiv påvirkning af virksomhederne via flere kanaler) Undersøg evt. interesse i at samarbejde med de øvrige kommuner, som udfører jobrotationsprojekt på Vestegnen i en eventuel koordinerende fase 2 af projektet. 8.2 Bilag 2: Spørgeskema til virksomhedsundersøgelse (etape 2) Tak for din deltagelse. På de følgende sider får du kort information om mulighederne for økonomisk støtte til efteruddannelse af medarbejdere. Desuden vil vi bede dig svare på nogle enkelte spørgsmål, så vi kan få indsigt i din virksomheds behov. Jobrotation går ud på at du kan lade en eller flere af dine medarbejdere efteruddanne sig med løn. Du modtager en ydelse fra jobcenteret på 165 kr./t., hvis u samtidig ansætter en ledig som vikar i den periode, hvor din medarbejder er på uddannelse. FORDELE FOR DIN VIRKSOMHED: 28

29 Ydelsen gør det økonomisk muligt at efteruddanne en eller flere medarbejdere. Med en kvalificeret vikar sikrer du, at din virksomhed ikke står stille mens medarbejdere efteruddannes. Efteruddannelse medvirker til at udvikle din virksomhed, styrke jeres konkurrenceevne og sikre tilfredse og kompetente medarbejdere. JOBROTATION I KORTE TRÆK: Jobrotation kan både foregå på store og små virksomheder. Du kan vælge at efteruddanne en enkelt medarbejder eller et helt hold. Ønsker I at efteruddanne flere medarbejdere, er det ikke nødvendigt, at de arbejder med det samme / uddanner sig indenfor samme område. For at modtage ydelsen er det nødvendigt, at medarbejdere, som efteruddannes højst har en erhvervsuddannelse. Du og din medarbejder finder selv ud af hvilken efteruddannelse, der er interessant (vi vejleder gerne). På baggrund af dine behov, kan jobcenteret finde velegnede vikarer til din virksomhed (du vælger selv den rette). Hvis det er nødvendigt bliver vikarerne opkvalificeret, inden de starter hos dig. EKSEMPEL PÅ ET JOBROTATIONSPROJEKT PÅ EN LAGERVIRKSOMHED: Fire medarbejdere, som manglede de fornødne kompetencer til at håndtere et nyt logistiksystem blev sendt på efteruddannelse i 6 måneder. Efter aftale med jobcenteret modtog virksomheden relevante CV er på ledige, hvor seks kom til samtale om vikarjobbet. Fire blev udvalgt og begyndte straks et opkvalificeringskursus. En uge inden medarbejderne skulle væk på kursus, startede vikarerne på lagerkontoret og blev introduceret til arbejdet. Virksomheden modtog rotationsydelse til forløbet. 29