BERETNING ARBEJDSSTRIDIGHEDER FÆLLESUDVALGET AF 1. JUNI 1915 FRA ANGAAENDE KØBENHAVN TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BERETNING ARBEJDSSTRIDIGHEDER FÆLLESUDVALGET AF 1. JUNI 1915 FRA ANGAAENDE KØBENHAVN TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S"

Transkript

1 BERETNING FRA FÆLLESUDVALGET AF 1. JUNI 1915 ANGAAENDE ARBEJDSSTRIDIGHEDER KØBENHAVN TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S 1918

2 I Henhold til Lov Nr. 81 af 12. April har Indenrigsministeriet under 1. Juni 1915 nedsat et Udvalg for at foretage Gennemsyn af Loven og eventuelt foreslaa Forandringer i samme. Til Medlemmer af Udvalget udnævntes som Repræsentanter for»dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening«: Peder Hedebol til Medlem af Udvalget, og efter at Typograf Viggo Christensen, der var udnævnt til Borgmester i København, havde ønsket at udtræde af Udvalget, udnævntes ligeledes efter Indstilling af»de samvirkende Fagforbund«under 11. Oktober 1917 Sekretær Anthon Andersen til Medlem af Udvalget. Murermester A. Andersen, Direktør Max Ballin, Ingeniør Alex. Foss, Direktør S. C. Hauberg, Oldermand O. V. Kayser, Bogtrykker H. LangJcjær, Konsul H. Pagh, Landstingsmand H. Stilling, Direktør G. Waidtløw og Direktør C. Weitemeyer. og som Repræsentanter for»de samvirkende Fagforbund i Danmark«: Skræder V. Arup, Typograf Viggo Christensen, Tobaksarbejder Alfr. Christiansen, Smed J. A. Hansen, Maler Axel Jensen, Snedker I. Chr. Jensen, Borgerrepræsentant M. C. Lyngsie, Formand for»de samvirkende Fagforbund i Danmark«Carl F. Madsen, Sekretær Otto Smith og Kasserer E. Svendsen. Efter at Sekretær Otto Smith var afgaaet ved Døden, udnævnte Ministeriet efter Indstilling af»de samvirkende Fagforbund«under 2. Februar 1917 Sekretær Efter Indenrigsministeriets Anmodning er Udvalget tiltraadt som dets Formand af Nationalbankdirektør. Dr. jur. C. TUssing, som aflægger nedenstaaende Beretning. I. Foruden det ovennævnte Arbejde vedrørende Den faste Voldgiftsret, der findes omtalt i Beretningen Side 3 12, har Udvalget efter Indenrigsministeriets Anmodning beskæftiget II. sig med Lov Nr. 3 af 5. Januar 1914 om Udnævnelse af en Forligsmand, hvilken Lov ifølge dens 7 gælder til 1. April 1918, medens Forslag om dens Fornyelse eller Revision skal forelægges i den sidste Rigsdagssamling forinden Lovens Udløb. Udvalgets Svar paa Ministeriets Skrivelse findes aftrykt Beretningens Side 13. III. Udvalget har endvidere sluttet sig til en af Formanden foreslaaet Vejledning til Brug ved Forretningsgangen ved de faglige Voldgiftsretter. Se derom Beretningens Side IV. Ligeledes har Udvalget drøftet, men paa Grund af Meningsulighed ikke sluttet sig til et af Formanden udarbejdet Forslag angaaende Revision af faglige Voldgiftskendelser. Jfr. Beretningens Side

3 2 Udvalgets Sekretær, fung. Fuldmægtig i Indenrigsministeriet V. Hvidt, har tilvejebragt Beretningens Bilag, nemlig: I) en af Sekretær i Arbejdsløshedsinspektoratet B. Gloerfelt-Tarp udarbejdet Fremstilling om Mægling og Voldgift i Udlandet, der fremtræder som et Supplement til den Redegørelse for udenlandsk Ret, der som Bilag fulgte den i sin Tid afgivne Beretning om Fællesudvalget af 17. August 1908 angaaende Arbejdsstridigheder. Som Bilag til denne Fremstilling er aftrykt de vigtigste Love og Lovforslag om Mægling og Voldgift, der i de sidste Aar er fremkomne i Udlandet. II III) 2 af Sekretæren ved den faste Voldgiftsret, E. Steincke, udarbejdede Fremstillinger:»Nogle Træk af Næringsliv og Arbejdsstrid i Danmark før Aar 1900,«og»Oplysninger om den faste Voldgiftsrets Virksomhed i Aarene «samt IV) et af Kontorchef i det statistiske Departement Johs. Dalhoff foretaget Uddrag af den forhaandenværende Statistik over Arbejdsstandsninger. København, November Paa Udvalgets Vegne: C. Ussing.

4 3 I. Forslag til Lov 0111 Den faste Voldgiftsret. 1- Den faste Voldgiftsret bestaar af 6 ordinære Dommere og 12 Suppleanter, en Formand. 2 Næstformænd eller, hvis Voldgiftsretten finder det fornødent, 3 Næstformænd samt en Sekretær. Saalænge»Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening«og»De samvirkende Fagforblind i Danmark«i overvejende Grad repræsenterer Landets ved Industri, Haandværk, Transport og Jordarbejde beskæftigede organiserede Arbejdsgivere og Arbejdere, vælger disse Foreninger hver 3 af de ordinære Medlemmer og 6 Suppleanter. Er det nævnte Repræsentationsforhold ikke længer til Stede for en af de paagældende Foreningers Vedkommende, bliver Forslag til Ændring i Valgmaaden efter Forhandling mellem Foreningerne af disse at indsende til Indenrigsministeriet, som da gør Skridt til at søge Loven ændret. Valget, som gælder for 2 Aar, foregaar hvert 2det Aar i Oktober Maaned, og Resultatet skal straks meddeles Rettens Sekretær, der hvert Aar indkalder de valgte ordinære Medlemmer eventuelt ved Tilkaldelse af Suppleanter til Valg af Formand og Næstformænd for det følgende Kalenderaar, hvilket Valg, der sker ved Stemmeflerhed, skal foregaa før den 1. December. Kommer Valget af Formand eller Næstformænd ikke i Stand indenfor den fastsatte Frist, gør Sekretæren Indstilling til Justitiarius i Højesteret, der i Forening med Formændene for de øvrige københavnske kollegiale Retter foretager Valget blandt disse Retters juridiske Medlemmer. Kommer noget af de øvrige i denne Paragraf omtalte Valg ikke i fuldgyldig Stand inden den for samme fastsatte Frist, gør Sekretæren derom Indstilling til Indenrigsministeriet, der med behørigt Hensyn til en ligelig Repræsentation indenfor Retten af Arbejdsgiver- og Arbejder-Interesser erstatter det manglende Valg ved Udnævnelse. Rettens Sekretær udnævnes af Indenrigsministeriet efter Rettens Indstilling. I Sekretærens Forfald beskikkes en Stedfortræder midlertidig af Rettens Formand, men for længere Tid end en Maaned efter Rettens Indstilling af Indenrigsministeriet. Rettens Sekretær indkalder til Retsmøderne de ordinære Dommere eller, efter den Rækkefølge han forud med disse har aftalt, Suppleanterne. 2. De ordinære Medlemmer og Suppleanter maa have Indfødsret, være fuldmyndige, ikke være dømte for en i den offentlige Me-

5 4 ning vanærende Handling og ikke være ude af Raadighed over deres Bo. Formanden, Næstformændene samt et af de fra hver Side valgte 3 ordinære Medlemmer og et tilsvarende Antal Suppleanter maa opfylde Lovens Betingelser for Beskikkelse til fast Dommer i en ordinær Ret. De juridiske Medlemmer af kollegiale Retter i København afset fra disses Formænd er pligtige at modtage Valg til Formands- og Næstformands-Stillingerne. Denne Pligt gælder dog ikke, naar Vedkommende i 3 Aar har beklædt Stillingen. Viser Arbejdet som Formand eller Næstformand ved Voldgiftsretten sig at være saa omfattende, at det hindrer et til denne Stilling valgt Medlem af de nævnte Retter i at varetage de ham som saadan paahvilende Embedspligter, bliver den fornødne Arbejdskraft for Retterne at tilvejebringe. Hvis det viser sig, at det Voldgiftsretten paalagte Arbejde overstiger en enkelt Rets Kræfter, foranlediger Indenrigsministeriet efter Voldgiftsrettens Indstilling en eller flere tilsvarende Retter oprettede med afgrænsede Omraader. De nærmere hertil sigtende Bestemmelser kan træffes ved kongelig Anordning efter forudgaaende Forhandling med»dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening«og»De samvirkende Fagforbund«. Honorar for Formand. Næstformænd og Sekretær samt Diæter for Rettens Medlemmer udredes ligesom Rettens Kontorudgifter, for saa vidt de ikke dækkes gennem de ved Rettens Kendelser paalagte Sagsomkostninger, af Staten gennem Bevilling paa Finansloven. 4. A. For Voldgiftsretten indbringes Spørgsmaal om Overtrædelse af den mellem»dansk Arbejdsgiver- og Mester forening«og»de samvirkende Fagforbund i Danmark«bestaaende Overenskomst af 5. September B. Endvidere skal i følgende Tilfælde Overtrædelser af Overenskomster mellem en Arbejderorganisation paa den ene Side og enten en Arbejdsgiverorganisation eller en Enkeltvirksomhed (Enkeltmand, Firma. Aktieselskab) paa den anden Side, for saa vidt vedkommende Overenskomst ikke indeholder Bestemmelser i modsat Retning, kunne indklages for Voldgiftsretten efter nedennævnte Regler og med de i 5 nævnte Følger: 1. Naar en Arbejdsgiverorganisation gør sig skyldig i et Forhold, hvorved en Overenskomst med en Arbejderorganisation krænkes, 2. naar et eller flere Medlemmer af en Arbejdsgiverorganisation i Strid med en af Organisationen indgaaet Overenskomst foretager noget, hvorved den vedkommende Arbejderorganisation eller dennes enkelte Medlemmers Ret efter Overenskomsten krænkes. 3. eller omvendt naar en Arbejderorganisation gør sig skyldig i et Forhold, eller Medlemmer af en saadan i Fællesskab foretager noget, hvorved en Overenskomst med en Arbejdsgiverorganisation krænkes, kan den Organisation, hvis Ret eller hvis Medlemmers Ret er krænket, paaklage dette Forhold ved at indklage den paagældende modstaaende Organisation for Voldgiftsretten. 4. Naar en Enkeltvirksomhed har sluttet Overenskomst med en Arbejderorganisation, kan Organisationen og Enkeltvirksomheden indklage hinanden for Voldgiftsretten for lignende Overtrædelser som de under 1 3 nævnte. 5. Naar en Arbejdsgiverorganisation eller Medlemmer af samme, henholdsvis en Enkeltvirksomhed, varsler Lockout overfor en Arbejderorganisation eller Medlemmer af samme, og den Arbejderorganisation, mod hvis Medlemmer den bebudede Lockout er rettet, vil gøre gældende, at Lockouten eller det uopfyldte Krav, hvorpaa den erklæres, er i Strid med indgaaede Overenskomster, og ved anbefalet Brev inden 5 Dage overfor

6 5 den Organisation, der selv eller hvis Medlemmer har bebudet Arbejdsstandsningen henholdsvis overfor den Enkeltvirksomhed, der har bebudet Arbejdsstandsningen har protesteret mod Lockoutens Lovlighed, kan enhver af Parterne inddrage Spørgsmaalet om Lockoutens Lovlighed for Voldgiftsretten. Efter tilsvarende Regler kan ogsaa Spørgsmaalet om Lovligheden af en Strejke, der af en Arbejderorganisation eller Medlemmer af samme varsles overfor en Arbejdsgiverorganisation eller Medlemmer af en saadan eller overfor en Enkeltvirksomhed, af enhver af Parterne indbringes for Voldgiftsretten. 6. Naar en Arbejdsgiverorganisation eller Medlemmer af samme, henholdsvis en Enkeltvirksomhed, iværksætter eller fortsætter Lockout overfor en Arbejderorganisation eller Medlemmer af samme, kan sidstnævnte Organisation, naar den formener, at Lockouten i og for sig eller det uopfyldte Krav, hvorpaa den erklæres, er i Strid med bestaaende Overenskomster, lovlig afsagte Voldgiftskendelser eller en af den heromhandlede Voldgiftsret afsagt Dom, sagsøge Arbejdsgiverorganisationen, henholdsvis Enkeltvirksomheden, for Voldgiftsretten. 7. Naar en Arbejderorganisation eller Medlemmer af samme paa lignende Maade i Strid med bestaaende Overenskomster, Voldgiftskendelser eller den heromhandlede Voldgiftsrets Dom iværksætter eller fortsætter Strejke overfor en Arbejdsgiverorganisation eller Medlemmer af samme, henholdsvis overfor en Enkeltvirksomhed, kan Arbejdsgiverorganisationen, henholdsvis Enkeltvirksomheden, sagsøge Arbejderorganisationen for Voldgiftsretten. C. Ogsaa andre Tvistepunkter mellem Arbejdsgivere og Arbejdere kan, naar Voldgiftsretten med en Majoritet af mindst 5 billiger det, indbringes for samme, naar der mellem en Arbejdsgiver- og Arbejderorganisation eller mellem en Enkeltvirksomhed og en Arbejderorganisation derom er truffet en almindelig eller for det enkelte Tilfælde speciel Aftale. D. For saa vidt en af de ovennævnte Organisationer eller Enkeltvirksomheder er Medlem af en mere omfattende Organisation, skal Søgsmaalet anlægges af og mod den mere omfattende Organisation, der hænder Dom og lider Dom paa Sagsøgerens og sagsøgtes Vegne. 5- A. 1. I de i 4 B. Nr. 1 4 nævnte Tilfælde afgør Voldgiftsretten, hvorvidt det paaklagede Forhold er i Strid med indgaaede Overenskomster, og hvorvidt den paaklagede Beslutning som overenskomststridig er ugyldig, og kan den eller de for det paaklagede Forhold ansvarlige ikendes en Bod, der, saafremt Skade er sket, skal tilfalde den skadelidende og i andre Tilfælde tilfalde Sagsøgeren. Bestaar Overenskomstkrænkelsen i Undladelse af at betale et skyldigt Pengebeløb, kan Dommen i Stedet for Bod gaa ud paa Betaling af Beløbet. Naar ikke andet forud er vedtaget, kan der kun paalægges Organisationen som saadan retligt Ansvar, naar den har gjort sig delagtig i det paaklagede Forhold. 2. Hvis Skade er lidt, beregnes Boden, under behørigt Hensyn til, i hvilken Grad Overtrædelsen har været undskyldelig fra Overtræderens Side, efter den skete Skades Størrelse. Ligesom Boden i øvrigt under særlig formildende Omstændigheder ganske kan bortfalde, skal Boden for en ulovlig Arbejdsstandsning bortfalde, naar overenskomststridig Adfærd fra dens Side, mod hvem Arbejdsstandsningen er rettet, skønnes at have givet rimelig Grund til Arbejdsstandsningen. 3. Som særlig skærpende Omstændighed skal det anses, at Overtræderen har nægtet at lade Sagen afgøre ved Voldgift,

7 6 skønt efter Overenskomst pligtig hertil, eller har handlet i Strid med lovlig afsagt Voldgiftskendelse eller en af den heromhandlede Voldgiftsret afsagt Dom. 4. I de under 4 B. Nr. 6 og 7 nævnte Tilfælde kan den eller de for det paaklagede Forhold ansvarlige ikendes en Bod efter de i denne Paragrafs 1ste til 3die Stykke givne Regler. Hvis der i de heromhandlede Tilfælde bliver Spørgsmaal om dels at erklære en paabegyndt Arbejdsstandsning for ulovlig, dels at ikende Bod, kan Voldgiftsretten, naar det sidste Spørgsmaal kræver længere Tids Undersøgelse, foreløbig afgøre det første Spørgsmaal. Naar ikke andet forud er vedtaget, kan der kun paalægges Organisationen som saadan retligt Ansvar, naar den har gjort sig delagtig i den paaklagede Arbejdsstandsnings Iværksættelse eller Fortsættelse, eller den paagældende Konflikt vedrører Forstaaelsen af en foreliggende Priskurant med almindelige Bestemmelser eller en almindelig mellem Organisationerne bestaaende Overenskomst. 5. Efter de i denne Paragraf givne Begler kan Bod ogsaa paalægges i de Sager, der anlægges for Voldgiftsretten ifølge 4 A. og C. B. 1. Hvor der haves Ret til Søgsmaal ved Voldgiftsretten, er Søgsmaal ved de almindelige Domstole afskaaret; dog er den enkelte Arbejder ikke. dermed afskaaren fra ved disse at søge sig tilgodehavende Arbejdsløn tilkendt, medmindre Organisationen under Søgsmaalet for Voldgiftsretten har frafaldet saadan Ret paa Arbejderens Vegne. 2. Naar en Strejke eller Lockout ikke er retsstridig, er den blotte offentlige Meddelelse om dens Varsling eller Ikrafttræden heller ikke retsstridig. 6. Rettens ordinære Sæde er i København, men naar det af Retten skønnes formaalstjenligt, kan den sættes andet Sted. Mødetid bestemmes af Formanden. Retsbog føres i Overensstemmelse med de i Lov om Rettens Pleje Kap. 3 givne Regler. Rettens Sekretær fungerer som Retsskriver. Næstformændene fungerer i Formandens Forfald. 7. Sag anlægges ved, at Sagsøgeren til Retten indgiver Klageskrift i mindst to Eksemplarer. Formanden indkalder Parterne til et snarest muligt berammet Retsmøde, idet han samtidig tilstiller sagsøgte et Eksemplar af Klageskriftet. Formanden kan tillige bestemme en Frist, inden hvilken sagsøgte før Retsmødet skal indlevere Svarskrift, Undtagelsesvis kan yderligere Skriftveksel tillades og Retsmødet udsættes. Formanden kan efter Voldgiftsrettens Bemyndigelse, forinden den egentlige Domsforhandling, for at mægle Forlig mellem Parterne eller for til Forberedelse af Domsforhandlingen at foranledige yderligere Udtalelser af Parterne indkalde til et forberedende Retsmøde, hvortil Rettens øvrige Dommere ikke behøver at indkaldes. Om Procesmaaden gælder i øvrigt med de nødvendige Forandringer de for borgerlige Sager gældende Grundsætninger i Lov om Rettens Pleje, 2den Bog, samt Kap Den i Lovens Kap. 39 angivne særlige Procesmaade er anvendelig. I Retten til at lade møde ved Rettergangsfuldmægtig for den faste Voldgiftsret gælder ingen Indskrænkninger for Parterne. I hvilket Omfang en Part er berettiget til at deltage i Forhandlingerne for Retten ved Hjælp af flere Fuldmægtige, afgør Retten, ligesom Retten træffer Afgørelse om, hvem der foruden Parterne og Retter gangs fuldmægtigene, bør have Adgang til Retsmøderne. Hvor en Organisation sagsøger eller sagsøges paa en Underorganisations Vegne, er de i fornævnte Lovs 282 og Kap. 29 indeholdte Regler om Partsafhøring og Partsed ogsaa anvendelige paa den eller dem, paa hvis Vegne Sagen føres. 9. Formanden kan, om det findes fornødent, lade Stævning forkynde for sagsøgte

8 7 efter Reglerne i Lov om Rettens Pleje 155, og uden at dette har fundet Sted, kan de i 341, jfr. 363 og 434, bestemte Følger af sagsøgtes Udeblivelse ikke bringes til Anvendelse. Den, mod hvem Sagen anlægges, er pligtig at møde for Voldgiftsretten ogsaa udenfor den Retskreds, hvor han har Værneting. 10. Retten bør virke hen til, at de mellem Parterne indgaaede Voldgiftsaftaler overholdes. Hvis Sagen i sin Helhed henhører under en faglig Voldgiftsret, kan Retten afvise Sagen; men hvis det maa antages at være ugørligt eller dog forbundet med uforholdsmæssigt Besvær eller Ophold at faa tilvejebragt en faglig Voldgiftskendelse, eller hvis begge Parter ønsker det, kan Retten dog selv træffe Afgørelsen. Henhører det foreliggende Spørgsmaal for en Del under en faglig Voldgiftsret, kan Retten ogsaa udsætte Domsafsigelsen, til Voldgiftskendelsen er indhentet. Retten kan til Oplysning i en faglig Tvist sætte sig i direkte Forbindelse med Fagenes Voldgiftsretter, og, naar den skønner det fornødent, tilkalde Bistand af fagkyndige, der saa vidt muligt skal være til Stede i lige Antal for hver af Parterne. Efter Voldgiftsrettens Bestemmelse kan de fagkyndige overvære Voteringen. 11 Den i Lov om Rettens Pleje Kap. 29 omtalte Pligt for Parten til at give Møde personlig for Voldgiftsretten for at besvare Spørgsmaal gælder uden Afstandsbegrænsning. Efter Voldgiftsrettens Bestemmelse kan Afhøringen dog undtagelsesvis foretages for Underretten paa det Sted, hvor Parten bor eller opholder sig. 12. Som Vidne er enhver pligtig uden Afstandsbegrænsning at give Møde for Voldgiftsretten, naar denne bestemmer det. I øvrigt er enhver til Oplysning i Sager, der foreligger Voldgiftsretten til Afgørelse, pligtig at møde som Vidne for den Underret, i hvis Retskreds han bor eller opholder sig, efter Indkaldelse i Overensstemmelse med de til enhver Tid gældende Regler om Vidners Stævning. Indtil Loven om Rettens Pleje træder i Kraft, foretages Vidneførselen for Underretterne efter Reglerne for Gæsteretsbehandling efter Stævning, udtagen af den af Parterne, som har Interesse af Vidneførselen, saaledes at Fordringen om Forligsmægling bortfalder, naar Stævningen har Paategning af Voldgiftsrettens Formand om, at Tingsvidnet agtes optaget til Brug ved Voldgiftsretten. 13. Med Hensyn til Rettens Bemyndigelse til at udmelde Syns- og Skønsmænd skulle Grænserne for Rettens Embedsomraade (Lov om Rettens Pleje 196, 2det Stykke) anses at være den i 171, 2det Stykke, 2det Punktum, angivne Afstand fra Voldgiftsrettens Mødested. For Syns- og Skønsmænds Pligt til at give Møde til Afhjemling finder Reglerne i nærværende Lovs 12 tilsvarende Anvendelse. 14. Voldgiftsrettens Formand afgør ved Kendelse de Tvistigheder, som under Vidneførselen eller Syns- og Skøns-Optagelse opstaa for Retten. Indtil Lov om Rettens Pleje træder i Kraft, indankes de saaledes afsagte Kendelser for Landsoverretten i Viborg, hvis de afsiges under et i Jylland afholdt Retsmøde; ellers for Landsoverretten i København. Efter Ikrafttræden af Lov om Rettens Pleje foregaar Kære med Hensyn til de afsagte Kendelser efter tilsvarende Regler til Landsretterne. 15- Om Godtgørelse til Vidner, Syns- og Skønsmænd gælder Lov om Rettens Pleje henholdsvis 192 og De af Voldgiftsretten afsagte Domme bliver at fuldbyrde som endelige og retskraftige Domme. Idømte Sagsomkostninger

9 8 bliver at tillægge Voldgiftsrettens Kasse (jfr. 3). 17. Ved en Organisation forstaas i denne Lov enten en Flerhed af Arbejdsgivere, der beskæftiger Arbejdere ved Industri, Haandværk, Jord- eller Transportarbejde, og som ved en dem alle forbindende med en Flerhed af Arbejdere indgaaet Overenskomst mod Overholdelse af visse Pligter fra Arbejdernes Side er forpligtede til at yde disse visse Arbejdsbetingelser, naar Arbejderne beskæftiges af dem ved de nævnte Virksomheder, eller en Flerhed af Arbejdere, hvem der ved en saadan med en Arbejdsgiverorganisation eller en Enkeltvirksomhed indgaaet Overenskomst mod Overholdelse af visse Pligter er tilsikret visse Arbejdsbetingelser, naar de nævnte Arbejdere beskæftiges hos de paagældende Arbejdsgivere. Ved kongelig Resolution, udfærdiget gennem Indenrigsministeriet kan Voldgiftsrettens Myndighedsomraade dog udvides til Arbejdsforhold i Virksomheder, der ikke henhører til Industri, Haandværk, Jord- og Transportarbejde, naar det dog gælder Arbejdsforhold, af lignende Art, og Den faste Voldgiftsret enstemmig anbefaler Udvidelsen. Saafremt den Organisation, som anlægger eller mod hvem der anlægges Sag ved Voldgiftsretten, er saa ringe i Omfang eller Betydning, at den Nytte, Sagens Behandling ved Voldgiftsretten kan stifte, ikke skønnes at staa i rimeligt Forhold til det med Voldgiftsbehandlingen forbundne Tab af Tid og Penge, er Voldgiftsretten beføjet til at afvise Sagen. Ligeledes er Voldgiftsretten beføjet til at afvise Sagen, saafremt der mellem de tvistende Parter mangler betryggende Regler til Sikring af en regelmæssig, voldgiftsretlig Afgørelse af faglig Strid. 18. Saa snart 5 Aar er forløbne efter Lovens Ikrafttræden, foranlediger Indenrigsministeren nedsat et Udvalg med lignende Sammensætning som det, der har forberedt Forslaget til nærværende Lov, for at foretage Gennemsyn af Loven og eventuelt foreslaa Forandringer i samme. Motiver. De Ændringer, der ved ovenstaaende Lovforslag foreslaas foretagne i den gældende Lov, er i Teksten trykte med Kursiv, og enhver Ændring er ledsaget af Motiver. 1- Den ændrede Lov bør formentlig omtale»den faste Voldgiftsret«som en eksisterende Institution, ikke som en Institution, der bliver at oprette. Rettens Navn, som nu findes i 18, foreslaas allerede anvendt i 1, hvorefter 18 bortfalder. Det Navn, som Lovgivningsmagten i 18 har givet Institutionen, er noget vildledende ligesom i øvrigt ogsaa det af Fællesudvalget af 17. August 1908 i sin Tid foreslaaede Navn»Den permanente Voldgiftsret«; idet Institutionen i Virkeligheden ikke er en Voldgiftsret, men en Domstol. Dens Jurisdiktion beror ikke paa privat Aftale men paa Lov; dens Domme er exigible ved Fogden o. s. v. Navnet:»Den permanente Voldgiftsret«havde dog sin historiske Berettigelse, idet Institutionen er groet ud af denne. Det er»den permanente Voldgiftsret«der paa en Maade er bleven forsynet med Domstolsmvndighed og udvidet Jurisdiktion. Alligevel vilde det betegne Institutionens Karakter mere at kalde den f. Eks.»Arbejdsretten«, men da Fasthængen ved det historisk overleverede og ved de kendte Benævnelser i forskellige Retninger kan have sin store Betydning, foreslaas ikke nogen Navneforandring.

10 Antallet af Suppleanter foreslaas forøget med 6. Arbejdsgiverne havde ønsket Antallet af de ordinære Dommere forøget med dette Antal, idet de anser det for heldigt, at Dommerne i større Antal tager Del i Retsforhandlingen (efter Tur) uden Hensyn til, om der kan paaberaabes egentlig Forfald fra dens Side, der skal afløses. Dels anser Arbejdsgiverne Dommerpligten som saa byrdefuld, at den efter deres Mening bør deles mellem flere, dels anser de det for heldigt, at flere end det nu er Tilfældet gennem hyppig Virksomhed som Dommer bliver gjort fortrolig med de indenfor Retten raadende Synspunkter. Arbejderrepræsentanterne fremhæver for deres Vedkommende, at hvor byrdefuld end Dommervirksomheden er, maa det, at Dommerne saa stadigt som muligt følger Rettens Virksomhed, anses som saa vigtigt, at de ikke bør kunne afløses af Suppleanter uden ved forekommende Forfald. Forslaget i 1 Slutningen, der gør det til Pligt for Sekretæren forud med de ordinære Dommere at aftale den nærmere Rækkefølge i Indkaldelsen af Suppleanter, lader i sin Formulering aabent for hver af Parterne at anvende Suppleanterne efter deres bedste Skøn. Valgtiden er forøget fra et til to Aar, netop fordi en alt for hyppig Skiften let vilde kunne bringe noget tilfældigt og vaklende ind i Rettens Praksis. Næstformændenes lovbestemte Antal er forøget til 2 for at undgaa mulig Standsning i Rettens Arbejde ved forekommende Forfald hos Formand og Næstformand. Muligheden for at kunne udnævne en 3die Næstformand er holdt aaben. Formandens Forslag desangaaende skyldtes navnlig Hensynet til det samtidig udarbejdede Forslag om et Revisionsudvalg, se nedenfor Side 17 18, for hvilket en af Rettens Næstformænd skulde være Formand, men uagtet dette Forslag ikke har vundet Tilslutning fra alle Sider i Udvalget, finder man det dog rettest at bevare Muligheden for den omtalte Forøgelse af Næstformændenes Antal. For de valgte juridiske Dommeres Vedkommende er den Praksis fra hver Side at vælge en Jurist, noget der har vist sig meget nyttigt, fæstnet som Lov (i 2). Efter 52, 2det Stk. i Retsplejeloven af 11. April 1916 skal en midlertidig Beskikkelse af en Justitssekretær hvorved nærmest maa sammenstilles Voldgiftsrettens Sekretær naar den er foretaget af Rettens Formand, straks indberettes til Justitsministeriet. For Voldgiftsrettens Vedkommende træder Inden- 9 rigsministeriet i Stedet for Justitsministeriet; men det synes lidet praktisk, at en ganske kortvarig Konstitution skal indberettes, da den jo dog overvaages af selve Retten. Samtidig med et Forslag om, at Retten skal have Indstillingsretten hvorom der i Udvalget blev udtalt Ønske er det derfor foreslaaet, at kun Konstitutioner, der varer over en Maaned, skal indberettes. Sidste Sætning i 1 er udeladt. Det har vist sig upraktisk, og er heller aldrig forlangt, at Parterne forinden det er godtgjort, at der haves Trang til sagkyndige, skal udpege saadanne. 2. indeholder den Forandring, at en af de valgte ordinære og 2 af de valgte ekstraordinære Dommere paa hver Side skal være Jurister; se derom ovenfor. Tillige turde det være rigtigt for de kollegiale Dommeres Vedkommende her i Byen at gøre det til Pligt at modtage Valg ikke blot som Formand men som Næstformænd. Naturligvis vil Retten være varsom med at vælge nogen uden først at opnaa hans Tilslutning; men dels synes Staten at være pligtig til at stille den fornødne Dommerkraft til Disposition ikke mindst, fordi Domstolene for en væsentlig Del aflastes ved det hele Voldgiftssystem, som Den faste Voldgiftsrets-Institution er et Led af, dels er det for de kollegiale Retters Medlemmer med Hensyn til Arbejdsfordelingen indenfor deres Ret ikke uden Betydning for dem, at det her ikke drejer sig om et Arbejde, de frivilligt har paataget dem, men om et Hverv, som de er pligtige at overtage, og hvortil der altsaa maa levnes dem behørig Tid og Lejlighed. Efter de indhøstede Erfaringer er der ingen Udsigt til, at Paragraffens sidste Stykke kan ventes bragt i Anvendelse; og under Hensyn til det vigtige i at bevare Enhed i Retsafgørelserne, vil Udvalget ogsaa anse det for meget uheldigt, om Oprettelse af en sideordnet»fast Voldgiftsret«skulde blive nødvendig. Alligevel har man ikke kunnet opnaa Enighed om, som Arbejderne have foreslaaet, at slette Bestemmelsen, idet Arbejdsgiverne anser det for ønskeligt, at Muligheden for Oprettelse af en supplerende»fast Voldgiftsret«ikke afskæres. Til Oplysning skal bemærkes, at Grunden til, at det Voldgiftsretten paalagte Arbejde for Tiden ikke»overstiger en enkelt Rets Kræfter«, nærmest er den, at der rundt i Fagene er indrettet faglige Voldgiftsretter, der paadømmer de sædvanlig forekommende

11 faglige Uenigheder, hvilket saa længe dette Forhold vedvarer vil aflaste den faste Voldgiftsret for Arbejde. 3. Ordet:»Næstformand«er ændret til»næstformænd«. 4. A. Den under dette Litra udtrykte Tanke, at Sager vedrørende Septemberforliget henhører under den faste Voldgiftsret, har man ønsket formuleret som nu foreslaaet. Ændringen indeholder ikke nogen reel Forandring, kun en Tydeliggørelse. B. Nr. 6 og 7. I Nr. 6 anden Linje i den gældende Lov bruges Udtrykket»foranstalter«Lockout, medens Nr. 7 i tredie Linie for Strejkers Vedkommende siger:»iværksætter«. Da de to Stykker tilsigter ensartede Bestemmelser for de to Arter af Arbejdsstandsninger, har man anset det for heldigst, at Bestemmelserne ogsaa anvendte det samme Ordvalg for henholdsvis Lockout og Strejke, og Udvalget foreslaar derfor Udtrykket:»foranstalter«i Nr. 6 forandret til»iværksætter«. C. Her foreslaas en Ændring i Udtrykkene. Som det vil være bekendt, vil den enkelte Arbejder som Regel ikke isoleret kunne overtræde Overenskomsterne. Arbejderovertrædelser er af kollektiv Art, og dette er ogsaa til Overflod mere for Sikkerheds Skyld udtrykkelig udtalt i B. Nr. 3, der siger, at Arbejderovertrædelser enten foretages af Organisationen eller af Medlemmer i Fællesskab. Der kan dog undtagelsesvis i de indgaaede Overenskomster paalægges Enkeltarbejdere Overenskomstpligter; f. Eks. kræver visse Fag et bestemt Opsigelsesvarsel; og uagtet Brud paa slige Pligter som Regel vil blive at paadømme af den faglige Voldgiftsret, kan det hænde, at dette ikke lader sig gøre, f. Eks. naar Overtrædelsen netop bestaar i, at et Medlem af Voldgiftsretten hindrer dennes Sammentræden. Saadanne Tvistepunkter burde, naar det faglige Voldgiftsmaskineri svigter, kunne indbringes for den faste Voldgiftsret. Men Litra C. (hvis Hensigt var at omfatte alle saadanne faglige Tvistepunkter, som ikke faldt ind under 4 B. og hvor Partierne har aftalt, at de skal kunne paadømmes af Retten), er i sine Udtryk noget for snæver, idet de kun omfatter Tvistepunkter mellem en Arbejdsgiverorganisation og en Arbejderorganisation, medens Tvisten altsaa (naar Overenskomsten udtrykkelig hjemler det), ogsaa kan tænkes opstaaet med en Enkeltarbejder, og naar dette er 10 Tilfældet, bør man formentlig ikke staa uden Retsmiddel, saa at man paa et Punkt som dette maa søge Hjælp ved Sagsanlæg ved de ordinære Domstole. 5. Nr. 1. Her er foreslaaet indført en Bestemmelse om, at Dommen kan gaa ud paa Betaling af et vist skyldigt Pengebeløb i Stedet for paa Bod. Loven forudsætter, at det en Arbejder tilkommende Beløb kan være at tilkende ham under en Sag for Den faste Voldgiftsret, men kun i Form af en Modparten paalagt Bod. 5 Nr. 6 forbeholder saaledes Arbejderen hans Ret til at søge de almindelige Domstole, medmindre Organisationen under Søgsmaalet for Voldgiftsretten frafalder saadan Ret. Men selvfølgelig vil en saadan Frafalden af den enkelte Arbejders Ret til at sagsøge Arbejdsgiveren ikke kunne tænkes, uden at Den faste Voldgiftsret virkelig var kompetent til at skaffe Arbejderen Beløbet. Det kan den ogsaa. Da Bestemmelsen kom ind i Loven, var Meningen den, at Beløbet vilde blive tilkendt Arbejderen som den Skadelidende gennem den Bod, man idømte Arbejdsgiveren; idet Undladelsen af at betale et pligtigt Beløb til en Arbejder, var et overenskomststridigt Forhold, der maatte medføre Bod til den Skadelidende. Imidlertid har det i Praksis vist sig mindre heldigt, at Beløbet i alle Tilfælde skal tilkendes under Benævnelsen»Bod«. Der kan være saa undskyldelige Forhold til Stede til Forklaring af, at et pligtigt Beløb ikke er betalt, at Udtrykket»Bod«for den pligtige Betaling bliver mindre heldig. Nr. 4. Hvad det kollektive Ansvar angaar, er derikke stillet noget Forslag. Arbejdsgiverne have ønsket, at det kollektive Ansvar cinv: Organisationernes Ansvar for Enkeltmedlemmers Overenskomstbrud, skulde indføres i sit fulde Omfang i Henhold til de i Beretningen fra Fællesudvalget af 1908 Side anførte Betragtninger. Arbejderne mener derimod i Henhold til Betragtninger, som ere anførte samme Sted at man i Lovens 5 B., Nr. 4. 2det Stykke er gaaet for langt i den paagældende Retning, og de foreslaar derfor slettet af Loven Sætningen:»eller den paagældende Konflikt vedrører Forstaaelsen af en foreliggende Priskurant med almindelige Bestemmelser eller en almindelig mellem Organisationerne bestaaende Overenskomst«. Efter Formandens Opfattelse vil det ikke være muligt retligt at opretholde de kollektive Løfter, som Overenskomsterne

12 indeholde, naar de Organisationer, som afgive Løfterne, ikke til en vis Grad staar til Ansvar for, at deres Medlemmer overholde dem. Den citerede Bestemmelse er dog efter Formandens Mening noget uklar. Dens Formulering skriver sig fra Normen for faglig Strid, hvor man har brugt det samme Udtryk til Betegnelse af de Konflikter, der i Egenskab af»retskonflikter«var underkastet tvungen Voldgift. Egentlig vilde det efter hans Mening være heldigere, om der begge Steder i Stedet for»eller den paagældende Konflikt vedrører Forstaaelsen af...«stod»eller den paagældende Konflikt vedrører Rettigheder efter en foreliggende Priskurant eller...«; men efter den Stilling, som man fra begge Sider i Udvalget har indtaget til den heromtalte Lovbestemmelse, har han anset det for udsigtsløst at naa til Enighed om nogensomhelst Forandring i Bestemmelsen. Nr. 5. Der har ved en enkelt Lejlighed i Den faste Voldgiftsret været rejst Tvivl om Retten til at idømme Bod i Sager, der indbringes i Henhold til 4 C, og der har været Trang til en udtrykkelig Bestemmelse desangaaende. 5 handler om den Bod m. m., som Retten kan idømme. De to sidste Stykker (Nr. 6 og 7) har derimod et Indhold af saa forskellig Art, at Udvalget vilde foretrække at se dem anbragte i en selvstændig Paragraf. Dette vilde imidlertid medføre Omnummerering af alle de følgende Paragraffer, og da det for Benyttelsen af Domssamlingen er en Lettelse, hvis Paragraffernes Benævnelse forbliver den samme efter som for Lovrevisionen, foreslaas det at beholde de to nævnte Stykker under 5, men adskille dem fra det foregaaende ved Bogstaverne A. og B. Formanden har endvidere foreslaaet nærmere Begrændsninger angaaende, under hvilke Betingelser en Bod, der idømmes den enkelte Arbejder og skal tilfalde en skadelidende Arbejdsgiver, skal kunne indeholdes i den fortjente Arbejdsløn. For Tiden gælder der formentlig ingen Ind- 11 skrænkning i saa Henseende. Formanden har imidlertid ment, at der for Afdragsretten burde sættes ret snævre Grændser, saaledes at Afdraget kun kunde ske i mindre Rater, der saa til Gengæld indenfor et begrændset Tidsrum f. Eks. et Aar maatte kunne indeholdes paa de forskellige Arbejdspladser, hvor Arbejderen var beskæftiget. Forslaget var saalydende:»hvor enkelte Arbejdere paa Grund af tilføjet Skade er idømt Bod til den skadelidende, kan der i den ugentlig fortjente Arbejdsløn kun ske Fradrag til Bodens Udredelse, naar Den faste Voldgiftsret udtrykkelig har tilladt det. Fradraget kan i det højeste ske med 10 pct. ugentlig af den idømte Bod og kun paa de Arbejdspladser, hvor Arbejderen er beskæftiget i det første Aar efter Dommens Afsigelse. Arbejderen kan forlange Kvittering for hvert Afdrag af Boden.«Imidlertid har Arbejdernes Repræsentanter ikke ønsket at medvirke til en Lovgivning paa dette Punkt, og der foreligger derfor ikke her noget Forslag fra Udvalgets Side. 6. Ordet:»Næstformanden«er ændret til»næstformændene«. 8. Uagtet der neppe er Tvivl om, at der for den faste Voldgiftsret kan procederes af andre som Fuldmægtige end de, der er omtalte i Retsplejelovens 260 (Sagførere, Værger, Frænde og Tjener), bør det formentlig udtrykkelig siges, naar man alligevel kommer ind paa Fuldmægtigspørgsmaalet. Og dette turde være hensigtsmæssigt for at hindre en altfor overvældende Talestrøm af altfor talrige Talere. Retten bør være i Stand til at sætte en Grænse for, hvormange der maa tage Ordet om den samme Sag, lige saavel som Rettens Formand i øvrigt efter Retsplejeloven har Pligt til at standse al anden overflødig Vidtløftighed (se Retsplejelovens 150). Hidtil har der ikke ved Siden af de talrige Tilhørere, der repræsenterer de interesserede Fag eller møde som Vidner, været almindelig Adgang til Retsmøderne, en Ordning som har vist sig gavnlig for deres Formaal; men en udtrykkelig Anerkendelse af Rettens Kompetence til i saa Henseende at træffe Afgørelse, turde være ønskelig. Da Partsafhøringsreglerne bør være de samme for Sagsøgerne som for de Sagsøgte, er der her sket den fornødne Tilføjelse. 10. Som omtalt under 1 har Bestemmelsen i denne Paragrafs sidste Stykke ikke vist sig praktisk og er udgaaet i det foreliggende Forslag. Dermed følger ogsaa, at Henvisningen hertil i 10, 2det Stk., udgaar. Men dermed maa ogsaa udgaa Bestemmelsen om, at Retten, saasnart en af Parterne begærer det, skal tilkalde Sagkyndige fra begge Sider, selv om Retten finder det nok saa overflødigt. Det maa overlades til Retten, om den finder Til-

13 12 kaldelse af sagkyndige nødvendig, lige- om en Myndighed, som Parter underkastes som det er overladt Retten at afgøre, om uden deres Samtykke, er det nødvendigt at Vidnebevis eller andet Bevis i Sagen bør have faste Rammer, saa enhver forud kan føres eller er overflødigt. vide, om han henhører under Loven eller ej. Naar Bestemmelsen og den sig dertil Men Forholdene kan udvikle sig saaledes, at sluttende 1, sidste Stykke, overhovedet en Udvidelse ønskes af alle Vedkommende, kom ind i Loven, skriver det sig fra, at f. Eks. til Fiskeri, Skovarbejde, man ikke dengang var klar paa, hvor ud- ningsvirksomheden i Beværterfaget. En Opvart- bredt den faglige Voldgiftsbehandling af saadan Udvidelse, som altsaa bringer Borfaglige Uenigheder vilde blive, og hvor ofte gere ind under Rettens Myndighed, bør den faste Voldgiftsret vilde blive stillet imidlertid formentlig ikke udelukkende være overfor Afgørelsen af rent faglige Spørgs- afhængig af Rettens Skøn; det synes naturmaal. Man mente derfor at burde skabe ligt, at forlange Udvidelsen godkendt om Muligheder for Etablering af en Slags faglig ikke ved ny Lov saa dog ved kongelig Reso- Voldgiftsbehandling inden selve Den faste lution. For at skabe Sikkerhed for, at Udvidelsen er i alle Partiers Interesse, har man Voldgiftsret. Imidlertid har den stærke videisen Udvikling af det faglige Voldgiftssystem foreslaaet, at Den faste Voldgiftsrets medført, at hele Bestemmelsen som alt faling skal foreligge enstemmig. enstemmig, Anbe- anført er overflødig og derfor ikke bør fastholdes som forpligtende. 17. Denne Paragraf indeholder en Begrænsning af Rettens Myndighedsomraade ved den Bestemmelse, at Loven kun gælder Virksomheder vedrørende Industri, Haandværk, Transport og Jordarbejde. Da der er Tale bortfalder, og har man ment som en ny 18 burde forblive i Loven, der altsaa om fem Aar paany vil være at revidere.

14 13 II. Revision af Lov Nr. 3 af 5. Januar 1914 om Udnævnelse af en Forligsmand i Arbejdsstridigheder. Det af Indenrigsministeriet den 1. Juni 1915 nedsatte Udvalg til Revision af Voldgiftsretsloven København. den 9. November af 12. April I Besvarelse af det høje Ministeriums Skrivelse af 28. April f. A. skal jeg paa Udvalgets Vegne udtale: Den Beskyttelse for en fri Forligsforhandling, som Retsplejeloven yder de Forhandlinger. der foregaa ved Forligskommissionerne, idet Lovens 273, 1. Stykke forbyder Attestudstedelse og Vidneførsel om, hvad der af Parterne tilstaaes eller foreslaaes under Mæglingen, medmindre det vedtages af begge Parter og udgør Punkter under Forliget", den samme Beskyttelse finder Udvalget ogsaa burde lovhjemles for de Forligsforhandlingers Vedkommende, som foregaa under Forligsmandens Ledelse. løvrigt har Udvalget intet at bemærke med Hensyn til Revisionen af Loven om Udnævnelse af en Forligsmand i Arbejdsstridigheder. P. U. V. C. Ussing, Til Indenrigsministeriet,

15 14 III. Vejledning for den faglige Voldgiftsbehandling. 1. Voldgiftsretten eventuelt Opmanden hør. forinden en Sag paadømmes, paase, at Parternes Paastande foreligge skriftligt. Begrundelsen af Paastandene foregaar som Regel mundtligt for Retten af Parterne. Dog er Parterne berettiget til at indgive en kort skriftlig Begrundelse, ligesom Retten ogsaa kan stille Krav om saadan Begrundelse, naar den dertil finder Anledning. Kun undtagelsesvis kan Retten tillade yderligere Skriftveksling. 2. Naar Sagen er indanket til Voldgiftsretten, maa ingen af Dommerne ej heller Opmanden bortset fra, hvad Forligsmæglingen nødvendiggør forhandle med nogen af Parterne enkeltvis; og alle Oplysninger og Henvendelser i Sagen skal modtages saaledes, at begge Parter og samtlige Voldgiftsrettens Medlemmer faar tilstrækkelig Lejlighed til derom at udtale sig, forinden Afgørelsen træffes. 3. Hvor Opmand tiltræder Voldgiftsretten, bliver Kendelsen, forinden den afsiges, at forelægge Voldgiftsmændene. Opmanden skal i sin Kendelse holde sig indenfor Voldgiftsmændenes Standpunkter. Kendelsen afsiges i hele Voldgiftsrettens Navn uden Oplysning om Stemmegivningen indenfor Voldgiftsretten. 4. Spørgsmaal om Forstaaelse (Fortolkning) af en Kendelse skal forelægges Voldgiftsretten eventuelt tillige Opmanden paa samme Maade, som enhver anden Uenighed forelægges til Voldgiftsafgørelse. Særskilt Forhandling med den ene af Parterne om Fortolkning af en Kendelse uden Medoptræden af den anden Part kan altsaa ikke finde Sted. 5. Saafremt i en Sag en Voldgiftsmand eller Opmand staar i et saa nært Familie- eller personligt Forhold til nogen af Parterne eller er saa personlig interesseret i Afgørelsen, at hans Upartiskhed i Sagen efter almindelig naturlig Opfattelse maa anses for at være truet, bør han vige sit Sæde. Det samme gælder, hvis Voldgiftsmanden uden at hans Stilling som Mæglingsmand eller Organisationsleder har nødvendiggjort det paa udpræget Maade har taget afgørende Parti i Sagen, før denne er indbragt for Retten. Om den Paagældende skal vige sit Sæde, afgøres af Voldgiftsretten ved Stemmeflerhed. Den Paagældende selv deltager i Afstemningen.

16 15 Motiver. Vejledningen tænkes ikke formelt vedtaget i de forskellige Fag. Den indeholder ikke stort mere, end der maa anses som selvfølgeligt. Men alligevel turde det være af Betydning at henlede de vedkommendes Opmærksomhed paa. at der er Former, der bør overholdes. Betydningen af Vejledningen er ikke den, at enhver Overtrædelse gør den afsagte Kendelse ugyldig saa maatte Vejledningen vedtages i Faget som en Del af Reglerne for faglig Strid ; men Betydningen er en Paamindelse til rette Vedkommende. Med Hensyn til Vejledningens enkelte Bestemmelser bemærkes: ad 1. Den faglige Voldgiftsrets Virksomhed maa ikke hæmmes af for faste Former; men for at det bagefter kan kontrolleres, om Voldgiftsretten ikke er gaaet udenfor det, der er spurgt den om, bør man holde paa, at Parternes Paastande i Sagen fæstnes skriftligt. ad 2. Det Princip, at der ikke maa dømmes paa andet Materiale end det, som er forelagt Modparten og enhver af Dommerne, er for Domstolenes Vedkommende sikret ved omhyggelige Procedureregler. Her maa man formentlig indskrænke sig til at fremhæve Princippet. Hvad Opmandens Virksomhed angaar, har der hersket forskellig Fremgangsmaade, men Erfaringen har formentlig vist det uheldige i den ikke sjældent anvendte Skik, at Opmanden afsiger en Kendelse ganske uafhængig af de øvrige Voldgiftsmænd uden deres Raad med Hensyn til Kendelsens Indhold og derfor med Fare for at støde an enten i Begrundelsen eller i Konklusionen mod begge Voldgiftspartiernes Opfattelse. ad 3. Man er i Theorien enig om, at Opmanden ikke kan gaa udenfor Parternes Paastande hvis A kun vil give 2, medens B forlanger 5, saa kan Opmanden ikke gaa under 2 og ikke over 5. Men der er theoretisk Uenighed om, hvorvidt han ogsaa skal holde sig indenfor Voldgiftsmændenes Standpunkter. Det ene Parti i Voldgiftsretten vil f. Eks. give 3 og det andet 4; kan Opmanden saa gaa under 3 eller over 4? Kan Opmanden se helt bort fra de uenige Voldgiftsmænd og give A's Paastand om 2 eller B's Paastand om 5 Medhold? Det vilde næppe være heldigt at tillade Opmanden at gaa paa egen Haand ud over de Rammer, som de faglige Voldgiftsmænds Standpunkter repræsentere. I hvert Fald, hvis de faglige Voldgiftsmænds Tal er 4 eller derover, og de have delt sig 2 mod 2, synes det lidet rimeligt, at indenfor det Parti, som Opmanden slutter sig til, og som altsaa bliver 3 i Tallet, skulde Opmandens enkelte Stemme overveje de t'o Lægdommere i Partiet og derved medføre et endnu mere yderligtgaaende Resultat, end hans to Meningsfæller havde ønsket. Men ogsaa, hvor Voldgiftsretten ordinært kun bestaar af to, og disse have delt sig en mod en, vilde det være urimeligt, om Opmanden skulde kunne medføre et Resultat saa langt til den ene Side, at begge de læge Voldgiftsmænd fandt, at det var at gaa for vidt. Under Hensyn hertil er det foreslaaet, at Opmanden skal holde sig indenfor Voldgiftsmændenes Standpunkter. ad 4. Det hænder undertiden, at en af Parterne efter Kendelsens Afsigelse ensidig sætter sig i Forbindelse med Voldgiftsretten eller Opmanden for at faa Ken-

17 16 delsen nærmere fortolket; og en særskilt Forhandling med denne Part om Kendelsens Fortolkning, som Modparten altsaa staar udenfor, kan let føre til Forviklinger. ad 5. Det er ikke anset for nødvendigt at fastsætte bestemte Regler for, i hvilke Tilfælde Slægts- og Svogerskabsforhold bør medføre Inhabilitet. Det vil formentlig være tilstrækkeligt at bestemme, at den Voldgiftsmand eller Opmand, der staar i et saa nært Familie- eller personligt Forhold til nogen af Parterne, at hans Upartiskhed efter almindelig naturlig Opfattelse maa anses truet, bør vige sit Sæde.

18 17 IV. Revision af faglige Voldgiftskendelser. 1- Til Brug for de Fag. hvis Overenskomster derom indeholder Bestemmelser, nedsættes et Udvalg til Afgørelse af, om Revision af en afsagt faglig Voldgiftskendelse kan tillades. Revisionsudvalget bestaar af et af hver af Hovedorganisationerne for to Aar ad Gangen valgt Medlem og af en af Den faste Voldgiftsret blandt Rettens Næstformænd for et Aar ad Gangen valgt Formand. 2. Betingelsen for, at Revision kan tillades, er enten: a) at det oplyses, at Sagen er bleven forelagt Voldgiftsretten uden behørig Voldgifts- Overenskomst, eller der ved Voldgiftsrettens Sammensætning og Sagens Behandling er gaaet frem i Strid med den afsluttede Voldgiftsaftale eller med Regler, som efter Forholdets Natur nødvendigvis bør iagttages for at opnaa en upartisk Afgørelse (jfr. saaledes den ovenfor Side 14 aftrykte Vejledning); eller b) at den afsagte Kendelse indeholder Afgørelse af Spørgsmaal, som ikke af rette Vedkommende ere blevne Retten forelagte til Afgørelse; eller c) at Oplysninger, der ere af Betydning for Sagen, først fremkommer efter Kendelsens Afsigelse, naar det er undskyldeligt, at den Part, som paaberaaber sig Oplysningerne, ikke tidligere har fremskaffet dem. Selv om en af de nævnte Betingelser foreligger, maa Tilladelse til Revision dog kun gives, naar Sagen er af betydelig Vigtighed enten paa Grund af den almindelige Grund-, sætning, den drejer sig om, eller fordi den har betydelig pekuniær Interesse for Enkeltpersoner, naar der er Grund til at antage, at en fornyet Prøvelse vil føre til et andet Resultat, og naar der endnu ikke er forløben 3 Maaneder efter Kendelsens Afsigelse, en Termin, som dog i ganske særlige Undtagelsestilfælde kan fraviges. 3. Revisionsudvalget bestemmer selv, hvilke Oplysninger det ønsker sig forelagte, forinden Beslutning om Revisionstilladelse tages, og hvorvidt Oplysningerne skal forelægges Udvalget mundtligt eller skriftigt, Saafremt Revisions-Ansøgningen afslaas, paalægges der Ansøgeren Sagens Omkostninger. 3

19 18 4. Saafremt Revisionstilladelse gives, bliver Sagen af Ansøgeren at forelægge R e- visionsretten, som bestaar af Revisionsudvalget samt to Medlemmer, valgte af hver af de to stridende Parter. Formanden for Revisionsudvalget, der ogsaa er Formand for Revisionsretten, indkalder til Retsmøder, og Sagen afgøres efter Stemmeflerhed. Angaaende Proceduren og Paalæggelse af Sagsomkostninger følges de samme Regler som ved Den faste Voldgiftsret. 5. Medens Formanden i Revisionsretten oppebærer Honorar som Næstformand i Den faste Voldgiftsret, udreder Hovedorganisationerne de øvrige Udgifter ved Institutionen, forsaavidt de ikke dækkes af Sagsomkostningerne. Motiver. Der maa efter alles Mening stilles meget strenge Betingelser for, at Appel kan tillades af en faglig Kendelse. 1 de fleste faglige Stridsspørgsmaal er Hurtighed og Endelighed meget vigtige Krav. Men der er Indvendinger mod en faglig Kendelses Retfærdighed, som. naar der ikke haves en Ventil, kan give Anledning til megen Uro mange Sigtelser og megen Bitterhed nemlig naar Sagen antages at være gaaet en Part imod ikke paa Grund af Sagens Indhold men af Sagen uvedkommende Grunde, nemlig a. Fejl i Sagens formelle Behandlingsmaade, b. Mangel i Voldgiftsrettens Kompetence og c. fejlagtige eller ufuldstændige Oplysninger. Opstaar der af en af disse Grunde Uro, vil det vistnok være gavnligt, om en ny Autoritet kan faa Lejlighed til at berolige enten ved et: ja, der er nok sket Fejl, men Fejlen skønnes ikke at være af Betydning forsagen, eller: ja, der er sket Fejl, men Spørgsmaalet er for smaat eller for gammelt til at fortsætte Striden om, eller endelig: ja, der er sket Fejl, og Sagen bør prøves forfra. Selv hvor der af de angivne Grunde ikke tillades Appel trods den begaaede Fejl, kan det ofte virke beroligende, at det af Revisionsudvalget til Underretning for fremtidige Tilfælde slaas fast, at det skete formelt har været ukorrekt eller mangelfuldt. Til Dels af pekuniære Grunde er det foreslaaet, at en altsaa af Staten dertil honoreret Næstformand i den faste Voldgiftsret fungerer som Formand i Revisionsudvalget og i Revisionsretten; den derved tilvejebragte Mulighed for Vekselvirkning med Den faste Voldgiftsret er formentlig ogsaa ønskelig.

20 Bilag til Beretningen.

21 Indholdsfortegnelse. Side I. Mægling og Voldgift i Udlandet (ved Sekretær i Arbejdsløshedsinspektoratet, B. Gloerfelt-Tarp) Indledning Norge Sverige England Frankrig Østrig De forenede Stater i Nordamerika Argentina Australien Love og Bestemmelser om Mægling og Voldgift m. m. i Norge,Sverige, England, Frankrig, Østrig. Kanada, De forenede Stater i Nordamerika og Australien II. Nogle Træk af Næringsliv og Arbejdsstrid i Danmark før Aar 1900 (ved E. Steincke, Sekretær ved»den faste Voldgiftsret«) 135 III. Oplysninger om den faste Voldgiftsrets Virksomhed i Aarene (ved E. Steincke, Sekretær ved»den faste Voldgiftsret«) 187 IV. Statistiske Oplysninger om Strejker og Lockouter i Danmark (ved Johs. Dalhoff, Kontorchef i Det statistiske Departement) 193 Alfabetisk Register 203

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 I sag nr.: AR2013.0724 Dansk Arbejdsgiverening DI Overenskomst I ved DI Carlsberg Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark Fagligt Fælles

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed

Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2006) Kapitel 1 Voldgiftsaftalen 1. Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed afgør tvister mellem parter,

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 28. februar 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 28. februar 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 28. februar 2008 26. februar 2008. Nr. 106. Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011 Regler for udvidet voldgift om heste af 15. april 2011 INDLEDENDE BESTEMMELSER Voldgiftsretten har til formål at træffe hurtig og kompetent afgørelse af tvister vedrørende heste. Voldgiftsretten kan tage

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

AFSKRIFT. Bekendtgørelse af lov om en kommunal tjenestemandsret

AFSKRIFT. Bekendtgørelse af lov om en kommunal tjenestemandsret Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Januar 2001 J.nr. APV2119-38990 AFSKRIFT Bekendtgørelse af lov om en kommunal tjenestemandsret Side 2 Indholdsfortegnelse 1... 3 1

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Holbæk Kommune Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Byrådsmøder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 10 i lov om kommunernes

Læs mere

Forretningsorden for Ringsted Byråd

Forretningsorden for Ringsted Byråd Forretningsorden for Ringsted Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. 10 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2.

Læs mere

Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark. Principudtalelse

Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark. Principudtalelse Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark Principudtalelse Den kooperative ide og virksomhedsform har spillet en vigtig rolle i den danske arbejderbevægelses udvikling. Derfor har

Læs mere

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

Forretningsorden for Aabenraa Byråd

Forretningsorden for Aabenraa Byråd Forretningsorden for Aabenraa Byråd Fra 1. maj 2014 Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...

Læs mere

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET 1 Disse regler for mediation gælder, når parterne har aftalt, at mediationen skal foregå efter Regler for mediation ved Voldgiftsinstituttet. Mediation efter

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD BORGMESTERSEKRETARIATET FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder Side 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 Beslutningdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse Side 3 Underudvalg Side 4 Medlemmernes deltagelse

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser Civilafdelingen Dato: 04. februar 2015 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2011-745-0002 Dok.: 1483544 U D K A S T III Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift I

Læs mere

Forretningsorden VEJEN BYRÅD

Forretningsorden VEJEN BYRÅD Forretningsorden VEJEN BYRÅD Indhold Vejen Byråds møder.................................................. 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse........................ 3 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10.

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift Givið út 20. november 2015 17. november 2015. Nr. 1254. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 44

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD Byrådets Forretningsorden Side 1 BYRÅDETS MØDER Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. Lov om kommunernes

Læs mere

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i

Læs mere

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Side 1 Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2.

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme

Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme 1 Nævnet er oprettet af Hotel, Restaurant og Turisterhvervet, HORESTA, og Forbrugerrådet. 2 Nævnets kompetence Ankenævnet for hotel, restaurant

Læs mere

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder.

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder. Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Forretningsorden for Regionsrådet

Forretningsorden for Regionsrådet Forretningsorden for Regionsrådet Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 51 i lov om regioner og om nedlæggelse

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter LOV nr 106 af 26/02/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 29. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedscentret, sag nr. 6150-0002 Senere ændringer

Læs mere

Forretningsorden for KL s bestyrelse

Forretningsorden for KL s bestyrelse Forretningsorden for KL s bestyrelse c KL 2014 Forretningsorden for KL s bestyrelse I henhold til KL loves 7, stk. 3, 4. punktum, fastsættes herved følgende forretningsorden for KL s bestyrelse: 1 Straks

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S og AC-organisationerne Dækningsområde Denne hovedaftale har bindende virkning for 1.AC-organisationerne. Hvorved forstås: a. en organisation, der er medlem af AC og

Læs mere

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Dragør Kommunalbestyrelse KOMMUNALBESTYRELSENS MØDER. 1 Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte

Læs mere

Forretningsorden for Hørsholm Kommune

Forretningsorden for Hørsholm Kommune Forretningsorden for Hørsholm Kommune November 2001 Indholdsfortegnelse 1 Kapitel I... 1 1.1 Kommunalbestyrelsens møder... 1 2 Kapitel II... 1 2.1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1

Læs mere

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Randers Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

Forretningsorden for Faxe Byråd

Forretningsorden for Faxe Byråd Tekst der tilføjes i forretningsordenen er markeret med blåt Tekst der slettes i forretningsordenen er markeret med rødt Forretningsorden for Faxe Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog

Læs mere

BYRÅDETS MØDER UDSENDELSE AF DAGSORDEN OG SAGERNES FREMLÆGGELSE

BYRÅDETS MØDER UDSENDELSE AF DAGSORDEN OG SAGERNES FREMLÆGGELSE BYRÅDETS MØDER Offentlige møder og møder for lukkede døre 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Følgende

Læs mere

Forretningsorden for Økonomiudvalget

Forretningsorden for Økonomiudvalget Forretningsorden for Økonomiudvalget 1 Udvalgets møder Udvalget udøver sin virksomhed i møder. Dog kan udvalget i særlige tilfælde beslutte, at en sag kan afgøres ved skriftlig cirkulation, såfremt der

Læs mere

Forretningsorden for Allerød Byråd

Forretningsorden for Allerød Byråd Forretningsorden for Allerød Byråd Forretningsordenen er udarbejdet i henhold til lov om kommunernes styrelse 2, stk. 4. Byrådets møder Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Forretningsorden for Faxe Byråd

Forretningsorden for Faxe Byråd Forretningsorden for Faxe Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende sager skal medmindre

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Regler for voldgiftsbehandling. inden for bygge- og anlægsvirksomhed

Regler for voldgiftsbehandling. inden for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2010) Kapitel 1 Voldgiftsaftalen 1. Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed afgør tvister mellem parter,

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet

Forretningsorden for Byrådet Initialer: ANE Sag: 306-2014-4887 Dok.: 306-2014-63165 Oprettet: 18. marts 2014 Forretningsorden for Byrådet Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. SAMMENLÆGNINGSUDVALGET i 2006 HERNING BYRÅD HERNING KOMMUNE

FORRETNINGSORDEN. SAMMENLÆGNINGSUDVALGET i 2006 HERNING BYRÅD HERNING KOMMUNE FORRETNINGSORDEN For SAMMENLÆGNINGSUDVALGET i 2006 og herefter HERNING BYRÅD I HERNING KOMMUNE Præambel: I 2006 forstås ved "byrådet" Sammenlægningsudvalget og ved "borgmesteren" Sammenlægningsudvalgets

Læs mere

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven m.v. (Midlertidige afgørelser om forbud og påbud) Justitsministeriet 1 I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET. Forretningsorden. for Solrød Byråd

SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET. Forretningsorden. for Solrød Byråd SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET Forretningsorden for Solrød Byråd Maj 2006 Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes

Læs mere

Forretningsorden Hedensted Kommune

Forretningsorden Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Forretningsorden 2014-2017 Hedensted Kommune Godkendt af Byrådet april/maj 2014 INDHOLD Byrådets møder... 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N

F O R R E T N I N G S O R D E N F O R R E T N I N G S O R D E N for det i henhold til 4, stk. 3 i Hovedaftalen af 1974 med senere ændringer nedsatte permanente nævn Afskedigelsesnævnet for Landbrugsområdet August 2006 Pkt. 1 Afskedigelsesnævnet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets møder 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 3

Indholdsfortegnelse. Byrådets møder 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 3 Forretningsorden for Frederikshavn Byråd Gældende fra 26. maj 2010 Indholdsfortegnelse Byrådets møder 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR HVIDOVRE KOMMUNALBESTYRELSE

FORRETNINGSORDEN FOR HVIDOVRE KOMMUNALBESTYRELSE FORRETNINGSORDEN FOR HVIDOVRE KOMMUNALBESTYRELSE Forretningsordenen for Hvidovre Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Beslutningsdygtighed, mødeledelse

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer.

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. ------------------- Denne hovedaftale er afsluttet mellem Amtsrådsforeningen

Læs mere

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende 2007 Cirkulære af 17. august 2007 Perst. nr. 070-07 PKAT nr. J.nr. 07-333/74-1

Læs mere

Ved glarmesterarbejde forstås efter nærværende vedtægter alt glarmesterarbejde udført af Laugets medlemmer i bygninger, i køretøjer og skibe.

Ved glarmesterarbejde forstås efter nærværende vedtægter alt glarmesterarbejde udført af Laugets medlemmer i bygninger, i køretøjer og skibe. Vedtægter for garantiordning 1 Glarmesterlaugets Garantiordning (GG) har til formål at fremme håndværksmæssig korrekt udførelse af glarmesterarbejde og sikre laugsmedlemmers kunder at: a) en afgørelse

Læs mere

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNNES LANDSFORBUND HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL

Læs mere

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Aftale om behandling af retstvister om aftaler indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet

Aftale om behandling af retstvister om aftaler indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet 05.61 Side 1 Aftale om behandling af retstvister om aftaler indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet KL Forhandlingsfællesskabet Indholdsfortegnelse Side 1. Sagens parter 3 2. Forhandling og mægling

Læs mere

Lovregulativ IV - Ordensudvalgets generelle kompetencer og voldgiftsbestemmelser

Lovregulativ IV - Ordensudvalgets generelle kompetencer og voldgiftsbestemmelser Lovregulativ IV - Ordensudvalgets generelle kompetencer og voldgiftsbestemmelser 05/2016 Indhold Indhold... 1 1. Formål, hjemmel og ændring af lovregulativet... 2 1 Formål... 2 2 Hjemmel og ændring af

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2.

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2. Lov nr. 279 af 11. november 1931 vedrørende internationalprivatretlige Bestemmelser mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om 1 2 Ægteskab, Adoption og Værgemaal. 3, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgåede aftaler.

Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgåede aftaler. 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig og træder i kraft straks, den er underskrevet. Denne aftale har bindende virkning for medlemmer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011 Sag 224/2010 (1. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Rederiforeningen af 2010 (tidligere Rederiforeningen for mindre Skibe) som mandatar for Esvagt

Læs mere

92.12 O.11 45/2011 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Kost & Ernæringsforbundet Dansk Tandpleje rforening

92.12 O.11 45/2011 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Kost & Ernæringsforbundet Dansk Tandpleje rforening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Kost & Ernæringsforbundet og Dansk Tandplejerforening KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Vedtægter for Ankenævnet for Bedemandsbranchen

Vedtægter for Ankenævnet for Bedemandsbranchen ANKENÆVN FOR BEDE- MANDSBRANCHEN www.anfb.dk 20. november 2012 Vedtægter for Ankenævnet for Bedemandsbranchen 1. Ankenævnet er oprettet af Brancheforeningen Danske Bedemænd, Begravelse Danmark samt Forbrugerrådet.

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S 17. oktober 1994 HOVEDAFTALE mellem Tele Danmark A/S og LFLS Denne hovedaftale er indgået mellem Tele Danmark A/S på vegne af Tele Danmark A/S selv, KTAS, Jydsk Telefon A/S, TELECOM A/S, Fyns Telefon A/S,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Stilling sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet

Læs mere

Forretningsorden til Udvalget for Børn og Unge Revideret maj 2016 Indholdsfortegnelse

Forretningsorden til Udvalget for Børn og Unge Revideret maj 2016 Indholdsfortegnelse Forretningsorden til Udvalget for Børn og Unge Revideret maj 2016 Indholdsfortegnelse Politiske udvalgs møder... 2 Forespørgelser... 2 Pressekontakt og formidling af beslutninger... 3 Dagsorden... 3 Udsendelse

Læs mere

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation Regler for mediation J.nr.: K-53 2015 Regler for mediation Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende mediationsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Forretningsorden. for. Fredensborg Byråd

Forretningsorden. for. Fredensborg Byråd Forretningsorden for Fredensborg Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog beslutte at behandle enkelte sager for lukkede døre. Stk. 2. Byrådet behandler følgende sager for lukkede døre, medmindre

Læs mere

Vedtægter. for. Smørumvang Grundejerforening

Vedtægter. for. Smørumvang Grundejerforening Vedtægter for Smørumvang Grundejerforening 2014 side 1 af 6 1 FORENINGENS OMRÅDE Foreningens navn er Grundejerforeningen Smørumvang og er stiftet den 13. februar 1946. Dens område omfatter parceller af

Læs mere

Lov nr. 147 af 13. April 1938 om pressens brug, som senest ændret ved lov nr. 524 af 28. november )

Lov nr. 147 af 13. April 1938 om pressens brug, som senest ændret ved lov nr. 524 af 28. november ) Lov nr. 147 af 13. April 1938 om pressens brug, som senest ændret ved lov nr. 524 af 28. november 1969 3) 1.Stk. 1. Paa ethvert her i Riget trykt Skrift skal Bogtrykkeren anføre sit Navn eller Firma samt

Læs mere

Forretningsorden for Helsingør Byråd FORRETNINGSORDEN FOR HELSINGØR BYRÅD

Forretningsorden for Helsingør Byråd FORRETNINGSORDEN FOR HELSINGØR BYRÅD Forretningsorden for Helsingør Byråd FORRETNINGSORDEN FOR HELSINGØR BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR HELSINGØR BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR HELSINGØR BYRÅD BYRÅDETS MØDER 1 Byrådets ordinære møder afholdes sædvanligvis

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Civile sager 2. instans Anke 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. 368, stk. 8, jf. 371 (Sø- og Handelsrettens afgørelser) Straffesager

Læs mere

SKRÆDDERLAUGET I KJØBENHAVN

SKRÆDDERLAUGET I KJØBENHAVN Vedtægter for SKRÆDDERLAUGET I KJØBENHAVN 2 1. Laugets navn er Skrædderlauget i Kjøbenhavn. 1. Laugets formål er: 2. a) At samle fagfæller til varetagelse af fælles interesser. b) Ved tilvejebringelse

Læs mere