BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR"

Transkript

1 BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL

2 BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: INDHOLD: Forord Bevægeapparatbesvær et almindeligt symptom Baggrund Resultater Sammenhæng mellem arbejdsmiljø og besvær Metode Litteratur ISBN København BEVÆGEAPPARATBESVÆR

3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende pjece er skrevet af Hermann Burr, sociolog, Ph.D, og fysiolog, Ph.D. Chris Jensen, begge Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af programmør Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 BEVÆGEAPPARATBESVÆR ET ALMINDELIGT SYMPTOM Besvær i lænderyggen og nakken er de mest almindelige typer af besvær blandt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Kvinder oplever mere besvær end mænd i de fleste kropsregioner bortset fra knæene (tabel 1). Kvinder udvikler også mere besvær end mænd (tabel 16). MERE BESVÆR HOS ÆLDRE Jo ældre både mænd og kvinder bliver, jo mere oplever de skulder- og knæbesvær inden for den seneste uge. Lænderygbesvær inden for den seneste uge forekommer oftere hos ældre mænd sammenlignet med yngre, mens der ikke er nogen forskel hos kvinder (tabel 2). Udvikling af nyt besvær i højre hånd og i nakken forekommer hyppigere hos unge sammenlignet med ældre (tabel 16). BESVÆR I JOBGRUPPER Blandt mænd forekommer knæbesvær mest hos blikkenslagere og ekspedienter. Lænderygbesvær forekommer mest hos tømrere og snedkere (tabel 3). Blandt kvinder forekommer nakkebesvær mest hos lærlinge og elever inden for service, kontor mv og pædagogmedhjælpere. Knæbesvær forekommer mest hos lærlinge og elever inden for service, kontor mv og ekspedienter (tabel 4). BESVÆR I BRANCHER Blandt lønmodtagerne har social- og sundhedsområdet en forøget forekomst af lænderygbesvær. Inden for bygge- og anlægsbranchen har lønmodtagerne en forøget forekomst af knæbesvær. Hos både mænd og kvinder er der en stor variation i forekomsten af knæbesvær, som ser ud til at hænge sammen med gående og stående arbejde (tabel 5). ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER OG BESVÆR Ergonomisk arbejdsmiljø ser ud til at spille en større rolle for udvikling af nyt besvær sammenlignet med psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøpåvirkninger knyttet til fastlåst arbejdsstilling ser især ud til at hænge samme med udvikling af besvær i kropsregionerne nakke, skuldre og hænder. Arbejdsmiljøpåvirkninger knyttet til gående og stående arbejde ser især ud til at hænge sammen med udvikling af lænderyg- og knæbesvær. 4 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

5 BAGGRUND I Danmark forekommer sygdomme og symptomer i bevægeapparatet særdeles hyppigt. Bevægeapparatsygdomme har en andel på 15% af alle langvarige sygdomme (Kjøller, Rasmussen, Keiding et al., 1995). Omfanget af besvær i lænderyg, nakke, skuldre, arme og hænder er igennem de sidste år rapporteret at være specielt højt i nogle brancher i Danmark (Xu, Bach og Ørhede, 1996; Jensen, 1995). En undersøgelse Invaliditet og erhverv beskriver sammenhæng mellem invaliditet (helbredsbetinget førtidspensionering), branche og job i den danske befolkning. Hos kvinder er sygdomme i knogler og bevægeapparat den største diagnosegruppe. Erhverv med fysisk belastende arbejde har ligeledes langt højere andel af personer, der får helbredsbetinget førtidspension, end gennemsnittet (Assurandørsocietetet, 1992). Både i Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen er registreret et stigende antal anmeldelser af arbejdsskader med diagnosen bevægeapparatbesvær. Det er derfor relevant at se på, hvordan forekomsten af bevægeapparatbesvær ser ud i dag, og om den er forskellig i forskellige grupper af den del af befolkningen, der er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Dette kan pege på, at i hvert fald en del af bevægeapparatbesværet er arbejdsbetinget. RESULTATER Tabel 1. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende efter køn Procent. Tabel 1 Mand Kvinde I alt Besvær højre hånd Besvær højre skulder Nakkebesvær Lænderygbesvær Knæbesvær Forekomster hvor der er signifikant kønsforskel er fremhævet med fed skrift. HVOR MANGE HAR BESVÆR? Besvær i lænderyggen og nakken er de mest almindelige typer af besvær blandt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Mellem hver femte og sjette har oplevet disse typer af besvær inden for den seneste uge. Besvær i højre hånd forekommer ikke så meget som de andre typer af besvær. Kvinder oplever betydeligt mere besvær end mænd i de fleste kropsregioner bortset fra knæene. Besvær i nakken og i højre hånd forekommer næsten dobbelt så ofte hos kvinder sammenlignet med mænd. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 Tabel 2. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende efter alder og køn Procent. Tabel 2 Besvær højre hånd Besvær højre skulder Nakkebesvær Lænderygbesvær Knæbesvær Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, i alt Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, i alt Forekomster i aldersgruppen år der afviger signifikant fra årige er fremhævet med fed skrift. BESVÆR I ALDERSGRUPPER Både skulder- og knæbesvær er afhængigt af alder for begge køn. Begge typer af besvær forekommer op til dobbelt så meget hos de årige sammenlignet med de årige. Lænderygbesvær forekommer oftere hos ældre mænd sammenlignet med yngre, mens der ikke er nogen forskel hos kvinder. Besvær i højre hånd forekommer oftere hos ældre kvinder sammenlignet med yngre kvinder, hvorimod der ikke er nogen forskel blandt mænd. Nakkebesvær er ikke relateret til alder hos hverken mænd eller kvinder. BESVÆR I JOBGRUPPER MÆND Besvær i knæene og lænderygbesvær blandt mænd varierer en del i jobgrupperne. Knæbesvær forekommer mest hos blikkenslagere, ekspedienter, tømrere og snedkere, postbude, bygningsarbejdere, landbrugsarbejdere og ejendomsfunktionærer. Alle disse jobgrupper har knæbesvær mere end dobbelt så hyppigt sammenlignet med andre mænd. Lænderygbesvær forekommer mest hos tømrere og snedkere og metalarbejdere. Variationen i jobbene mht besvær i højre hånd er lige så stor som ved lænderygbesvær, men da denne type besvær kun forekommer hos 5% af mændene, kan vi ikke se signifikant forhøjede forekomster i nogen af jobgrupperne. Variationen i jobbene mht besvær i højre skulder og nakke er mindre end ved knæbesvær og lænderygbesvær. Derfor er der heller ikke nogen jobgrupper her, der har signifikant forhøjede forekomster. 6 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

7 Tabel 3. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende efter job. Mænd Prævalensproportionsratio (PPR). Tabel 3 Besvær nedre ryg Knæbesvær Akademikere 0,82 0,93 Ingeniører og arkitekter 1,08 1,33 Edb-folk 0,80 1,03 Folkeskolelærere 0,72 1,59 Andre lærere 0,99 0,92 Teknikere og konstruktører 0,87 0,55 Chefer 0,48 0,60 Selvstændige, byggeri 1,02 0,88 Selvstændige, service 0,81 1,07 Kontorassistenter, privatansat 0,16 0,97 Postbude 1,60 2,51 Lagerekspedienter 1,31 1,57 Butiksindehavere 1,21 1,24 Ekspedienter 0,32 2,75 Sælgere 1,16 0,60 Ejendomsfunktionærer 1,35 1,94 Landbrugere 0,82 0,87 Landbrugsarbejdere 1,27 2,06 Arbejdsledere 0,54 0,73 Maskinarbejdere 0,85 0,64 Mekanikere 0,79 1,80 Blikkenslagere 0,98 3,12 Metalarbejdere, ufaglærte 1,69 1,31 Elektrikere 1,05 1,53 Træindustriarbejdere 1,19 1,29 Tømrere og snedkere 2,03 2,55 Bygningsarbejdere 1,44 2,28 Slagteriarbejdere 1,78 1,84 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere 0,81 1,08 Lager- og havnearbejdere 0,81 1,62 Godstrafikchauffører 1,41 0,82 Lærlinge og elever, industri, håndværk 0,93 1,80 I alt, andel med besvær i procent Signifikante forkomster er fremhævet med fed skrift. Prævalensproportionsratioer for besvær i højre hånd, højre skulder og nakke kunne ikke beregnes da forekomsten var for lille eller forskellene mellem de enkelte job for små. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 Tabel 4. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende efter job. Kvinder Prævalensproportionsratio (PPR). Tabel 4 Nakkebesvær Knæbesvær Akademikere 1,41 0,43 Edb-folk 1,26 0,51 Folkeskolelærere 1,18 1,25 Andre lærere 1,05 1,20 Teknikere og konstruktører 1,14 0,87 Sygeplejersker 0,88 0,76 Social- og sundhedsassistenter, hospital 1,36 1,55 Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje 0,95 1,59 Pædagoger, daginstitution 1,16 0,92 Pædagoger, døgninstitution 1,22 1,52 Pædagogmedhjælpere 1,52 1,04 Dagplejemødre 1,28 1,26 Chefer 0,82 1,27 Selvstændige, service 1,11 1,16 Kontorassistenter, privatansat 1,22 0,90 Kontorassistenter, offentligt ansat 1,39 1,03 Bogholdere og revisorer 1,07 1,07 Bankassistenter 1,04 0,46 Ekspedienter 1,17 1,73 Sælgere 1,35 1,68 Køkkenmedhjælpere, økonomaer 0,94 0,98 Rengøringsassistenter 1,43 1,19 Elektronikarbejdere, ufaglærte 0,94 0,80 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere 0,94 0,00 Lærlinge og elever, service, kontor mv 2,04 2,43 I alt, andel med besvær i procent Signifikante forkomster er fremhævet med fed skrift. Prævalensproportionsratioer for besvær i højre hånd, højre skulder og lænderyg er ikke beregnet, dvs forekomster er for lille eller forskellene mellem de enkelte job er for små. KVINDER Blandt kvinder varierer forekomsten af nakkebesvær og besvær i knæene i jobgrupperne. Nakkebesvær forekommer mest hos lærlinge og elever inden for service, kontor mv, pædagogmedhjælpere og offentligt ansatte kontorassistenter. Knæbesvær forekommer mest hos lærlinge og elever inden for service, kontor mv, ekspedienter samt socialog sundhedsassistenter i hjemmeplejen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at jobgruppen lærlinge og elever inden for service, kontor mv fordeler sig ligeligt mellem butikselever og kontorelever. Variationen i jobbene mht besvær i højre hånd, højre skulder og lænderyg er ikke stor nok til, at der kan peges på jobgrupper med særlig høj forekomst af besvær. 8 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

9 Tabel 5. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere efter branche Procent Tabel 5 Lænderygbesvær Knæbesvær Industri Bygge og anlæg Grafisk 12 5 Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug 21 7 Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og administration Privat kontor og administration 16 9 I alt Signifikante forkomster er fremhævet med fed skrift. Forekomsten af besvær i højre hånd, højre skulder og nakke er ikke vist da forskellene mellem de enkelte brancher for små. BESVÆR I BRANCHER Blandt lønmodtagerne har social- og sundhedsområdet en forøget forekomst af lænderygbesvær. Inden for bygge og anlæg har lønmodtagerne en forøget forekomst af knæbesvær. Når mange i social- og sundhedsområdet har lænderygbesvær, kan det hænge sammen med to ting. For det første er der inden for dette område en høj andel af kvinder, der har mere besvær end mænd. For det andet har mange pædagoger og pædagogmedhjælpere lænderygbesvær denne forøgede forekomst er dog ikke signifikant. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 SAMMENHÆNG MELLEM ARBEJDSMILJØ OG BESVÆR Tabel 6. Nyt besvær i højre hånd Lønmodtagere uden besvær i hænder Odds ratioer. Antal og procent. Tabel 6 Antal Procent Nej Ja I alt På de følgende sider ser vi på, om der er særlige forhold i det ergonomiske eller i det psykosociale arbejdsmiljø, der hænger sammen med bevægeapparatbesvær. Dette gør vi ved at undersøge, hvilke særlige påvirkninger der har været i arbejdsmiljøet i 1995 hos lønmodtagere, der fik besvær i 2000, sammenlignet med lønmodtagere, der forblev uden besvær i Vi koncentrerer os derfor om de lønmodtagere, der ikke havde besvær inden for det seneste år i 1995, og som deltog i undersøgelsen i Personer, der var selvstændige erhvervsdrivende i 1995, indgår ikke i analyserne, da de i 1995 hverken blev spurgt om deres arbejdsmiljø eller deres helbred. BESVÆR I HØJRE HÅND Hver syvende lønmodtager uden besvær i 1995 oplevede besvær i 2000 (tabel 6). Tabel 7 og de følgende lignende tabeller (tabel 9, 11, 13 og 15) læses på følgende måde: Se på arbejdsmiljøpåvirkningen jobusikkerhed nederst i tabel 7. De 545 personer, der oplevede jobusikkerhed, havde en forøget risiko for at udvikle besvær i højre hånd sammenlignet med de personer, der ikke oplevede jobusikkerhed. Det ses ved, at odds ratioen for at udvikle besvær i højre hånd er signifikant højere end 1; den er derfor fremhævet med fed skrift. Ser vi på tabellen samlet, har kun køn en stærkt signifikant sammenhæng med udvikling af besvær i højre hånd. Men også ung alder, det at arbejde i en fastlåst arbejdsstilling, at være udsat for rollekonflikter i arbejdet og at gentage finger- og armbevægelser var relateret til udvikling af besvær i højre hånd. Meget gående og stående arbejde var marginalt signifikant relateret til udvikling af besvær i højre hånd. 10 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

11 Tabel 7. Nyt besvær i højre hånd 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø Lønmodtagere uden besvær i hænder Odds ratioer. Tabel 7 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,00 Mand Kvinde ,53 1,27 1,83 ALDERSGRUPPER 0, år år ,94 0,74 1, år ,83 0,65 1, år 612 0,62 0,46 0, år 79 0,54 0,24 1,21 ENSIDIGE GENTAGNE FINGER- OG ARMBEVÆGELSER 0,04 Nej Ja 486 1,31 1,01 1,69 FASTLÅST ARBEJDSSTILLING 0,03 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 749 1,28 1,02 1,61 GÅENDE/STÅENDE ARBEJDE 0,05 Aldrig til 1/2 af tiden Mindst 3/4 af tiden ,21 1,00 1,46 ROLLEKONFLIKTER 0,03 Nej Ja ,23 1,02 1,49 JOBUSIKKERHED 0,03 Nej Ja 545 1,31 1,03 1,66 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 Tabel 8. Nyt besvær i højre skulder Lønmodtagere uden besvær i skuldre Antal og procent. Tabel 8 Antal Procent Nej Ja I alt BESVÆR I HØJRE SKULDER Næsten hver femte lønmodtager, der ikke havde skulderbesvær i 1995, oplevede besvær i højre skulder i 2000 (tabel 8). Både køn og arbejde med bøjet nakke har en stærk sammenhæng med udvikling af besvær i højre skulder (tabel 9). Også arbejde i en fastlåst arbejdsstilling har sammenhæng med skulderbesvær. 12 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

13 Tabel 9. Nyt besvær i højre skulder 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø Lønmodtagere uden besvær i skuldre Odds ratioer. Tabel 9 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,00 Mand Kvinde ,42 1,16 1,74 ALDERSGRUPPER 0, år år 707 0,89 0,68 1, år 704 0,94 0,72 1, år 426 0,76 0,55 1, år 65 0,36 0,14 0,92 FASTLÅST ARBEJDSSTILLING 0,04 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 463 1,30 1,01 1,68 NAKKE FOROVERBØJET 0,01 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 332 1,45 1,09 1,94 FYSISK ANSTRENGENDE 0,11 Hele til 1/4 af tiden Aldrig til 1/2 af tiden ,58 0,90 2,77 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 Tabel 10. Nyt besvær i nakke Lønmodtagere uden besvær i nakke Antal og procent. Tabel 10 Antal Procent Nej Ja I alt BESVÆR I NAKKE Mellem hver tredje og fjerde lønmodtager oplevede nakkebesvær i 2000 blandt dem, der ikke havde nakkebesvær i 1995 (tabel 10). Køn og ung alder har en stærk sammenhæng med udvikling af nakkebesvær (tabel 11). Jo ældre man bliver, jo mindre er risikoen for at få nakkebesvær. Også det at arbejde i en fastlåst arbejdsstilling ser ud til at hænge sammen med nakkebesvær. 14 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

15 Tabel 11. Nyt besvær i nakke 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø Lønmodtagere uden besvær i nakke Odds ratioer. Tabel 11 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,00 Mand Kvinde ,67 1,41 1,98 ALDERSGRUPPER 0, år år 737 0,87 0,70 1, år 738 0,75 0,60 0, år 468 0,50 0,38 0, år 75 0,47 0,25 0,87 FASTLÅST ARBEJDSSTILLING 0,04 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 478 1,26 1,02 1,56 JOBUSIKKERHED 0,08 Nej Ja 418 1,22 0,97 1,54 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 Tabel 12. Nyt besvær i lænderyg Lønmodtagere uden besvær i lænderyg Tabel 12 Antal Procent Nej Ja I alt BESVÆR I LÆNDERYG Hver tredje lønmodtager fik lænderygbesvær i 2000 blandt dem, der var uden lænderygbesvær i 1995 (tabel 12). Køn og arbejde med foroverbøjet nakke har en stærk sammenhæng med udvikling af lænderygbesvær (tabel 13). Gående og stående arbejde samt jobusikkerhed ser også ud til at hænge sammen med lænderygbesvær. 16 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

17 Tabel 13. Nyt besvær i lænderyg 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø Lønmodtagere uden besvær i lænderyg Odds ratioer. Tabel 13 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,00 Mand Kvinde ,28 1,08 1,52 ALDERSGRUPPER 0, år år 669 0,86 0,69 1, år 692 0,85 0,68 1, år 411 0,67 0,51 0, år 57 0,82 0,46 1,47 NAKKE FOROVERBØJET 0,01 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 340 1,41 1,11 1,79 HÆNDER LØFTET OVER SKULDERHØJDE 0,07 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 240 1,30 0,98 1,72 GÅENDE/STÅENDE ARBEJDE 0,03 Aldrig til 1/2 af tiden Mindst 3/4 af tiden ,21 1,02 1,44 JOBUSIKKERHED 0,03 Nej Ja 332 1,31 1,03 1,67 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

18 Tabel 14. Nyt besvær i knæ Lønmodtagere uden besvær i knæ Antal og procent. Tabel 14 Antal Procent Nej Ja I alt BESVÆR I KNÆ Hver femte lønmodtager fik knæbesvær i 2000 blandt dem, der ikke havde knæbesvær i 1995 (tabel 14). Gående og stående arbejde og fysisk anstrengende arbejde har en stærk sammenhæng med udvikling af knæbesvær (tabel 15). Også høje udviklingsmuligheder og lav indflydelse ser ud til at hænge sammen med knæbesvær. 18 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

19 Tabel 15. Nyt besvær i knæ 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø Lønmodtagere uden besvær i knæ Odds ratioer. Tabel 15 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,46 Mand Kvinde ,94 0,79 1,11 ALDERSGRUPPER 0, år år 988 1,11 0,88 1, år 938 1,19 0,94 1, år 563 1,22 0,94 1, år 77 0,57 0,27 1,21 FASTLÅST ARBEJDSSTILLING 0,08 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 756 1,20 0,98 1,48 HUGSIDDENDE 0,06 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 364 1,29 0,99 1,68 GÅENDE/STÅENDE ARBEJDE 0,01 Aldrig til 1/2 af tiden Mindst 3/4 af tiden ,29 1,07 1,55 FYSISK ANSTRENGENDE 0,01 Aldrig til 1/2 af tiden Mindst 3/4 af tiden 59 2,11 1,21 3,66 UDVIKLINGSMULIGHEDER 0,03 Høj, =< 1. kvartil Lav, > 1. kvartil 723 0,78 0,63 0,98 INDFLYDELSE 0,04 Høj, =< 1. kvartil Lav, > 1. kvartil 695 1,24 1,01 1,54 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

20 Tabel 16. Risikofaktorer 1995 for nyt bevægeapparatbesvær 2000 i udvalgte kropsregioner. Odds ratioer. Tabel 16 Højre hånd Højre skulder Nakke Lænderyg Knæ Kvinde vs. mand 1,53 1,42 1,67 1, år vs år 0,62 0,50 Ensidige gentagne bevægelser vs. varierede 1,31 Fastlåst arbejdsstilling vs. ingen 1,28 1,30 1,26 Nakke foroverbøjet vs. ikke 1,45 1,41 Gående/stående arbejde vs. siddende 1,21 1,21 1,29 Fysisk anstrengende vs. ikke 2,11 Lave udviklingsmuligheder vs. høje 0,78 Lav indflydelse vs. høj 1,24 Rollekonflikter vs. ingen 1,23 Jobusikkerhed vs. ingen 1,31 1,31 Resultaterne bygger på tabellerne 7, 9, 11, 13 og 15. OPSAMLING Der ser ud til at gøre sig følgende gældende, når vi ser på arbejdsmiljøpåvirkninger og bevægeapparatbesvær. For det første ser ergonomiske påvirkninger ud til at spille en større rolle for bevægeapparatbesvær end psykosociale påvirkninger. For det andet ser fastlåst arbejdsstilling nogle gange kombineret med ensidige gentagne bevægelser eller arbejde med foroverbøjet nakke ud til at hænge samme med besvær i kropsregionerne nakke, skuldre og hænder. For det tredje ser gående/stående arbejde evt sammen med fysisk anstrengende arbejde eller arbejde med foroverbøjet nakke ud til at hænge sammen med lænderyg- og knæbesvær. Gående/ stående arbejde ser dog også ud til at hænge sammen med besvær i hænderne. For det fjerde: Bortset fra knæbesvær udvikler kvinder mere besvær end mænd. For det femte ser ung alder ud til i nogle tilfælde (besvær i hænder og nakke) at hænge sammen med udvikling af besvær. 20 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

21 METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Tallene her er opgjort for alle, der var år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de årige. I opgørelserne efter job i 2000 sammenlignes kvinder hhv mænd i de enkelte job med kvinder hhv mænd i alle øvrige job. Opgørelserne efter job er suppleret med en opgørelse, hvor der er kontrolleret for alder ved at beregne en PPR-værdi. En PPR-værdi på 1,5 for en bestemt jobgruppe betyder, at forudsat jobgruppen havde samme aldersfordeling som øvrige lønmodtagere og selvstændige, så er der 50% flere i gruppen, der har problemet. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke blev stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders- eller jobgruppe. I alle ovennævnte opgørelser er der taget udgangspunkt i besvarelserne på følgende spørgsmål: Har du haft besvær i nakken inden for de sidste 7 dage? Har du haft besvær i højre hånd/håndled inden for de sidste 7 dage? Har du haft besvær i højre skulder inden for de sidste 7 dage? ARBEJDSMILJØ I DANMARK

22 Har du haft besvær i lænderyggen inden for de sidste 7 dage? Har du haft besvær i det ene eller begge knæ inden for de sidste 7 dage? Svarmulighederne til alle spørgsmål var Ja eller Nej. I analyserne af sammenhænge mellem ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø og udvikling af besvær er der foretaget en række logistiske regressionsanalyser med baglæns sletning af variable kun køn og alder er tvunget inde i modellerne. I analyserne af besvær i hver kropsregion er de, der i 1995 havde besvær inden for det sidste år i nævnte region, udeladt af analysen. Ved besvær i højre hånd og højre skulder er alle med besvær uanset side i 1995 udeladt af analysen. Der er taget hensyn til venstrehåndethed i analyserne, således at besværet hos venstrehåndede er vendt i analyserne. I alle analyserne af sammenhænge mellem ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø og udvikling af besvær er der taget udgangspunkt i besvarelserne på følgende spørgsmål: Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i nakken de sidste 12 måneder? Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i højre hånd/håndled de sidste 12 måneder? Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i højre skulder de sidste 12 måneder? Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i lænderyggen de sidste 12 måneder? Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i det ene eller begge knæ de sidste 12 måneder? Svarmulighedene 0 dage er kategoriseret som fravær af besvær, og 1-7 dage, 8-30 dage, Mere end 30 dage samt Hver dag er kategoriseret som tilstedeværelse af besvær. 22 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

23 LITTERATUR Assurandørsocietetet, Danmarks Statistik, Pensionskasserådet, Foreningen til Bedømmelse af Pensionsforsikringsrisiko (1992). Invaliditet og erhverv Helbredsbetingede førtidspensioneringer i Danmark København: Forlaget Forsikring. Jensen BR (1995). Forekomst af besvær i bevægeapparatet, i: Sjøgaard G, red. Arbejdsfysiologi. bind II, København: Arbejdsmiljøinstituttet 1995: Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L, Petersen CP og Nielsen GA (1995). Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. Xu Y, Bach E og Ørhede E (1996). Occupation and risk for the occurrence of low back pain (LBP) in Danish employees. Occup Med 1996;46: Burr H, Bach E og Borg V (2001). Arbejdsmiljø i Danmark En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet (2002). ARBEJDSMILJØ I DANMARK

24 Mange lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende har besvær i lænderyg og nakke. Kvinder oplever mere besvær end mænd i de fleste kropsregioner. Blandt mænd forekommer knæbesvær mest hos blikkenslagere og ekspedienter. Lænderygbesvær forekommer mest hos tømrere og snedkere. Blandt kvinder forekommer nakkebesvær mest hos pædagogmedhjælpere samt lærlinge og elever inden for service og kontor. Knæbesvær forekommer mest hos ekspedienter og lærlinge og elever inden for service, kontor mv. Fastlåst arbejdsstilling hænger samme med udvikling af besvær i kropsregionerne nakke, skuldre og hænder. Gående og stående arbejde ser især ud til at hænge sammen med udvikling af lænderyg- og knæbesvær. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post:

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom.

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom. Arbejdsmiljøet 24 n Der er store forskelle i arbejdsmiljøet alt efter hvilke job, lønmodtagere og selvstændige har. For eksempel er der ikke blot klager over støj indenfor industri- og håndværksjob, men

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4 Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær Maj 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen Projektgruppe Seniorforsker Anne Helene Garde Seniorforsker Roger Persson Seniorforsker

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

RAPPORT for projektet

RAPPORT for projektet RAPPORT for projektet Undersøgelse blandt 700 væksthusmedarbejdere i Afdelingen for Folkesundhed SOCIALMEDICINSK ENHED Olof Palmes Allé 17, 1. * 8200 N Tlf.: 8739 7550 December 2003 ÅRHUS AMT Forord Sygefravær

Læs mere

Skru op for arbejdsmiljøet i køkkenet. Inspirations- og instruktionspjece med gode råd om arbejdsstillinger og tunge løft ved køkkenarbejde.

Skru op for arbejdsmiljøet i køkkenet. Inspirations- og instruktionspjece med gode råd om arbejdsstillinger og tunge løft ved køkkenarbejde. Skru op for arbejdsmiljøet i køkkenet Inspirations- og instruktionspjece med gode råd om arbejdsstillinger og tunge løft ved køkkenarbejde. Forord Pas godt på dine medarbejdere! Som arbejdsleder har du

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

FOA KONFERENCEN RENGØRING ET GODE VI SKAL VÆRNE OM ODENSE KONGRESCENTER 6. MARTS 2001 LONE DYBKJÆRS INDLÆG KL. 10.20 10.50

FOA KONFERENCEN RENGØRING ET GODE VI SKAL VÆRNE OM ODENSE KONGRESCENTER 6. MARTS 2001 LONE DYBKJÆRS INDLÆG KL. 10.20 10.50 FOA KONFERENCEN RENGØRING ET GODE VI SKAL VÆRNE OM ODENSE KONGRESCENTER 6. MARTS 2001 LONE DYBKJÆRS INDLÆG KL. 10.20 10.50 Hvordan bliver rengøring et sundt og udviklende arbejde? Tak for indbydelsen til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd?

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd? Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd? Seniorforsker Karen Albertsen Arbejdsmiljøkonferencen 2009/ Tirsdag den 10. november Plan Selvværd hvad er det? Stress-as-offence-to-self

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK RESULTATER OG KONKLUSIONER Tekst: Vilhelm Borg, Isabella Gomes Carneiro, Thomas Clausen, Anne Faber, Nils Fallentin, Mari- Ann Flyvholm, Charlotte Lundtoft Frandsen,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Projektgruppen (projektleder; Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D.) Niels Berthelsen (Stud.scient.ant.) til marts 2009 Henriette Bjerg Mahrt (Forskningsass.,

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR

ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR AMI RAPPORT OM ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Chris Jensen Thomas Lund Robert Mossing Martin Lindhardt Nielsen Merete Labriola Herman Burr Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2002 AMI rapport om Arbejdsmiljø

Læs mere

ARBEJDSRELATERET KNÆBESVÆR,

ARBEJDSRELATERET KNÆBESVÆR, AMI RAPPORT 55 ARBEJDSRELATERET KNÆBESVÆR, PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ, ARBEJDSEVNE OG AFGANGSÅRSAGER BLANDT BLIK- OG RØRARBEJDERE Winnie S. Eenberg, Jette Nielsen, Kim Lyngby Mikkelsen, Elsa Bach Ebbe Villadsen

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16 Vold og trusler i ældreplejen Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen SOSU-rapport nr. 16 VOLD OG TRUSLER I ÆLDREPLEJEN Annie Høgh Muborak Sharipova Vilhelm Borg Elisabeth

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Arbejdsmiljø og helbred i Danmark Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012 Resumé og resultater

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og helbred

Psykisk arbejdsmiljø og helbred NR. 4 - Maj 2012 Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 11 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN SAMMENLIGNING

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA)

Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Statusrapport med resultater fra intervention med fysisk aktivitet for reducering af bevægeapparatbesvær blandt kontoransatte Anne Katrine Blangsted Dorte Ekner Åse

Læs mere

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2006 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen Konference 26.-28.maj 214 i København Nyeste viden og erfaringer om hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø www.nrcwe.dk/waw214... eller Google: waw214 Obs: Begrænset til 3 pladser Integreret motion på

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Fra undersøgelse til handling Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Lasse Holm Lahol@aarhus.dk Arbejdsmiljøkonsulent Børn & Unge Aarhus kommune Sagt om vold og trusler Vi genkender, at vi ser flere trusler

Læs mere