BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR"

Transkript

1 BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL

2 BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: INDHOLD: Forord Bevægeapparatbesvær et almindeligt symptom Baggrund Resultater Sammenhæng mellem arbejdsmiljø og besvær Metode Litteratur ISBN København BEVÆGEAPPARATBESVÆR

3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende pjece er skrevet af Hermann Burr, sociolog, Ph.D, og fysiolog, Ph.D. Chris Jensen, begge Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af programmør Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 BEVÆGEAPPARATBESVÆR ET ALMINDELIGT SYMPTOM Besvær i lænderyggen og nakken er de mest almindelige typer af besvær blandt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Kvinder oplever mere besvær end mænd i de fleste kropsregioner bortset fra knæene (tabel 1). Kvinder udvikler også mere besvær end mænd (tabel 16). MERE BESVÆR HOS ÆLDRE Jo ældre både mænd og kvinder bliver, jo mere oplever de skulder- og knæbesvær inden for den seneste uge. Lænderygbesvær inden for den seneste uge forekommer oftere hos ældre mænd sammenlignet med yngre, mens der ikke er nogen forskel hos kvinder (tabel 2). Udvikling af nyt besvær i højre hånd og i nakken forekommer hyppigere hos unge sammenlignet med ældre (tabel 16). BESVÆR I JOBGRUPPER Blandt mænd forekommer knæbesvær mest hos blikkenslagere og ekspedienter. Lænderygbesvær forekommer mest hos tømrere og snedkere (tabel 3). Blandt kvinder forekommer nakkebesvær mest hos lærlinge og elever inden for service, kontor mv og pædagogmedhjælpere. Knæbesvær forekommer mest hos lærlinge og elever inden for service, kontor mv og ekspedienter (tabel 4). BESVÆR I BRANCHER Blandt lønmodtagerne har social- og sundhedsområdet en forøget forekomst af lænderygbesvær. Inden for bygge- og anlægsbranchen har lønmodtagerne en forøget forekomst af knæbesvær. Hos både mænd og kvinder er der en stor variation i forekomsten af knæbesvær, som ser ud til at hænge sammen med gående og stående arbejde (tabel 5). ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER OG BESVÆR Ergonomisk arbejdsmiljø ser ud til at spille en større rolle for udvikling af nyt besvær sammenlignet med psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøpåvirkninger knyttet til fastlåst arbejdsstilling ser især ud til at hænge samme med udvikling af besvær i kropsregionerne nakke, skuldre og hænder. Arbejdsmiljøpåvirkninger knyttet til gående og stående arbejde ser især ud til at hænge sammen med udvikling af lænderyg- og knæbesvær. 4 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

5 BAGGRUND I Danmark forekommer sygdomme og symptomer i bevægeapparatet særdeles hyppigt. Bevægeapparatsygdomme har en andel på 15% af alle langvarige sygdomme (Kjøller, Rasmussen, Keiding et al., 1995). Omfanget af besvær i lænderyg, nakke, skuldre, arme og hænder er igennem de sidste år rapporteret at være specielt højt i nogle brancher i Danmark (Xu, Bach og Ørhede, 1996; Jensen, 1995). En undersøgelse Invaliditet og erhverv beskriver sammenhæng mellem invaliditet (helbredsbetinget førtidspensionering), branche og job i den danske befolkning. Hos kvinder er sygdomme i knogler og bevægeapparat den største diagnosegruppe. Erhverv med fysisk belastende arbejde har ligeledes langt højere andel af personer, der får helbredsbetinget førtidspension, end gennemsnittet (Assurandørsocietetet, 1992). Både i Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen er registreret et stigende antal anmeldelser af arbejdsskader med diagnosen bevægeapparatbesvær. Det er derfor relevant at se på, hvordan forekomsten af bevægeapparatbesvær ser ud i dag, og om den er forskellig i forskellige grupper af den del af befolkningen, der er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Dette kan pege på, at i hvert fald en del af bevægeapparatbesværet er arbejdsbetinget. RESULTATER Tabel 1. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende efter køn Procent. Tabel 1 Mand Kvinde I alt Besvær højre hånd Besvær højre skulder Nakkebesvær Lænderygbesvær Knæbesvær Forekomster hvor der er signifikant kønsforskel er fremhævet med fed skrift. HVOR MANGE HAR BESVÆR? Besvær i lænderyggen og nakken er de mest almindelige typer af besvær blandt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Mellem hver femte og sjette har oplevet disse typer af besvær inden for den seneste uge. Besvær i højre hånd forekommer ikke så meget som de andre typer af besvær. Kvinder oplever betydeligt mere besvær end mænd i de fleste kropsregioner bortset fra knæene. Besvær i nakken og i højre hånd forekommer næsten dobbelt så ofte hos kvinder sammenlignet med mænd. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 Tabel 2. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende efter alder og køn Procent. Tabel 2 Besvær højre hånd Besvær højre skulder Nakkebesvær Lænderygbesvær Knæbesvær Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, i alt Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, i alt Forekomster i aldersgruppen år der afviger signifikant fra årige er fremhævet med fed skrift. BESVÆR I ALDERSGRUPPER Både skulder- og knæbesvær er afhængigt af alder for begge køn. Begge typer af besvær forekommer op til dobbelt så meget hos de årige sammenlignet med de årige. Lænderygbesvær forekommer oftere hos ældre mænd sammenlignet med yngre, mens der ikke er nogen forskel hos kvinder. Besvær i højre hånd forekommer oftere hos ældre kvinder sammenlignet med yngre kvinder, hvorimod der ikke er nogen forskel blandt mænd. Nakkebesvær er ikke relateret til alder hos hverken mænd eller kvinder. BESVÆR I JOBGRUPPER MÆND Besvær i knæene og lænderygbesvær blandt mænd varierer en del i jobgrupperne. Knæbesvær forekommer mest hos blikkenslagere, ekspedienter, tømrere og snedkere, postbude, bygningsarbejdere, landbrugsarbejdere og ejendomsfunktionærer. Alle disse jobgrupper har knæbesvær mere end dobbelt så hyppigt sammenlignet med andre mænd. Lænderygbesvær forekommer mest hos tømrere og snedkere og metalarbejdere. Variationen i jobbene mht besvær i højre hånd er lige så stor som ved lænderygbesvær, men da denne type besvær kun forekommer hos 5% af mændene, kan vi ikke se signifikant forhøjede forekomster i nogen af jobgrupperne. Variationen i jobbene mht besvær i højre skulder og nakke er mindre end ved knæbesvær og lænderygbesvær. Derfor er der heller ikke nogen jobgrupper her, der har signifikant forhøjede forekomster. 6 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

7 Tabel 3. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende efter job. Mænd Prævalensproportionsratio (PPR). Tabel 3 Besvær nedre ryg Knæbesvær Akademikere 0,82 0,93 Ingeniører og arkitekter 1,08 1,33 Edb-folk 0,80 1,03 Folkeskolelærere 0,72 1,59 Andre lærere 0,99 0,92 Teknikere og konstruktører 0,87 0,55 Chefer 0,48 0,60 Selvstændige, byggeri 1,02 0,88 Selvstændige, service 0,81 1,07 Kontorassistenter, privatansat 0,16 0,97 Postbude 1,60 2,51 Lagerekspedienter 1,31 1,57 Butiksindehavere 1,21 1,24 Ekspedienter 0,32 2,75 Sælgere 1,16 0,60 Ejendomsfunktionærer 1,35 1,94 Landbrugere 0,82 0,87 Landbrugsarbejdere 1,27 2,06 Arbejdsledere 0,54 0,73 Maskinarbejdere 0,85 0,64 Mekanikere 0,79 1,80 Blikkenslagere 0,98 3,12 Metalarbejdere, ufaglærte 1,69 1,31 Elektrikere 1,05 1,53 Træindustriarbejdere 1,19 1,29 Tømrere og snedkere 2,03 2,55 Bygningsarbejdere 1,44 2,28 Slagteriarbejdere 1,78 1,84 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere 0,81 1,08 Lager- og havnearbejdere 0,81 1,62 Godstrafikchauffører 1,41 0,82 Lærlinge og elever, industri, håndværk 0,93 1,80 I alt, andel med besvær i procent Signifikante forkomster er fremhævet med fed skrift. Prævalensproportionsratioer for besvær i højre hånd, højre skulder og nakke kunne ikke beregnes da forekomsten var for lille eller forskellene mellem de enkelte job for små. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 Tabel 4. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende efter job. Kvinder Prævalensproportionsratio (PPR). Tabel 4 Nakkebesvær Knæbesvær Akademikere 1,41 0,43 Edb-folk 1,26 0,51 Folkeskolelærere 1,18 1,25 Andre lærere 1,05 1,20 Teknikere og konstruktører 1,14 0,87 Sygeplejersker 0,88 0,76 Social- og sundhedsassistenter, hospital 1,36 1,55 Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje 0,95 1,59 Pædagoger, daginstitution 1,16 0,92 Pædagoger, døgninstitution 1,22 1,52 Pædagogmedhjælpere 1,52 1,04 Dagplejemødre 1,28 1,26 Chefer 0,82 1,27 Selvstændige, service 1,11 1,16 Kontorassistenter, privatansat 1,22 0,90 Kontorassistenter, offentligt ansat 1,39 1,03 Bogholdere og revisorer 1,07 1,07 Bankassistenter 1,04 0,46 Ekspedienter 1,17 1,73 Sælgere 1,35 1,68 Køkkenmedhjælpere, økonomaer 0,94 0,98 Rengøringsassistenter 1,43 1,19 Elektronikarbejdere, ufaglærte 0,94 0,80 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere 0,94 0,00 Lærlinge og elever, service, kontor mv 2,04 2,43 I alt, andel med besvær i procent Signifikante forkomster er fremhævet med fed skrift. Prævalensproportionsratioer for besvær i højre hånd, højre skulder og lænderyg er ikke beregnet, dvs forekomster er for lille eller forskellene mellem de enkelte job er for små. KVINDER Blandt kvinder varierer forekomsten af nakkebesvær og besvær i knæene i jobgrupperne. Nakkebesvær forekommer mest hos lærlinge og elever inden for service, kontor mv, pædagogmedhjælpere og offentligt ansatte kontorassistenter. Knæbesvær forekommer mest hos lærlinge og elever inden for service, kontor mv, ekspedienter samt socialog sundhedsassistenter i hjemmeplejen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at jobgruppen lærlinge og elever inden for service, kontor mv fordeler sig ligeligt mellem butikselever og kontorelever. Variationen i jobbene mht besvær i højre hånd, højre skulder og lænderyg er ikke stor nok til, at der kan peges på jobgrupper med særlig høj forekomst af besvær. 8 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

9 Tabel 5. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere efter branche Procent Tabel 5 Lænderygbesvær Knæbesvær Industri Bygge og anlæg Grafisk 12 5 Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug 21 7 Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og administration Privat kontor og administration 16 9 I alt Signifikante forkomster er fremhævet med fed skrift. Forekomsten af besvær i højre hånd, højre skulder og nakke er ikke vist da forskellene mellem de enkelte brancher for små. BESVÆR I BRANCHER Blandt lønmodtagerne har social- og sundhedsområdet en forøget forekomst af lænderygbesvær. Inden for bygge og anlæg har lønmodtagerne en forøget forekomst af knæbesvær. Når mange i social- og sundhedsområdet har lænderygbesvær, kan det hænge sammen med to ting. For det første er der inden for dette område en høj andel af kvinder, der har mere besvær end mænd. For det andet har mange pædagoger og pædagogmedhjælpere lænderygbesvær denne forøgede forekomst er dog ikke signifikant. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 SAMMENHÆNG MELLEM ARBEJDSMILJØ OG BESVÆR Tabel 6. Nyt besvær i højre hånd Lønmodtagere uden besvær i hænder Odds ratioer. Antal og procent. Tabel 6 Antal Procent Nej Ja I alt På de følgende sider ser vi på, om der er særlige forhold i det ergonomiske eller i det psykosociale arbejdsmiljø, der hænger sammen med bevægeapparatbesvær. Dette gør vi ved at undersøge, hvilke særlige påvirkninger der har været i arbejdsmiljøet i 1995 hos lønmodtagere, der fik besvær i 2000, sammenlignet med lønmodtagere, der forblev uden besvær i Vi koncentrerer os derfor om de lønmodtagere, der ikke havde besvær inden for det seneste år i 1995, og som deltog i undersøgelsen i Personer, der var selvstændige erhvervsdrivende i 1995, indgår ikke i analyserne, da de i 1995 hverken blev spurgt om deres arbejdsmiljø eller deres helbred. BESVÆR I HØJRE HÅND Hver syvende lønmodtager uden besvær i 1995 oplevede besvær i 2000 (tabel 6). Tabel 7 og de følgende lignende tabeller (tabel 9, 11, 13 og 15) læses på følgende måde: Se på arbejdsmiljøpåvirkningen jobusikkerhed nederst i tabel 7. De 545 personer, der oplevede jobusikkerhed, havde en forøget risiko for at udvikle besvær i højre hånd sammenlignet med de personer, der ikke oplevede jobusikkerhed. Det ses ved, at odds ratioen for at udvikle besvær i højre hånd er signifikant højere end 1; den er derfor fremhævet med fed skrift. Ser vi på tabellen samlet, har kun køn en stærkt signifikant sammenhæng med udvikling af besvær i højre hånd. Men også ung alder, det at arbejde i en fastlåst arbejdsstilling, at være udsat for rollekonflikter i arbejdet og at gentage finger- og armbevægelser var relateret til udvikling af besvær i højre hånd. Meget gående og stående arbejde var marginalt signifikant relateret til udvikling af besvær i højre hånd. 10 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

11 Tabel 7. Nyt besvær i højre hånd 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø Lønmodtagere uden besvær i hænder Odds ratioer. Tabel 7 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,00 Mand Kvinde ,53 1,27 1,83 ALDERSGRUPPER 0, år år ,94 0,74 1, år ,83 0,65 1, år 612 0,62 0,46 0, år 79 0,54 0,24 1,21 ENSIDIGE GENTAGNE FINGER- OG ARMBEVÆGELSER 0,04 Nej Ja 486 1,31 1,01 1,69 FASTLÅST ARBEJDSSTILLING 0,03 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 749 1,28 1,02 1,61 GÅENDE/STÅENDE ARBEJDE 0,05 Aldrig til 1/2 af tiden Mindst 3/4 af tiden ,21 1,00 1,46 ROLLEKONFLIKTER 0,03 Nej Ja ,23 1,02 1,49 JOBUSIKKERHED 0,03 Nej Ja 545 1,31 1,03 1,66 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 Tabel 8. Nyt besvær i højre skulder Lønmodtagere uden besvær i skuldre Antal og procent. Tabel 8 Antal Procent Nej Ja I alt BESVÆR I HØJRE SKULDER Næsten hver femte lønmodtager, der ikke havde skulderbesvær i 1995, oplevede besvær i højre skulder i 2000 (tabel 8). Både køn og arbejde med bøjet nakke har en stærk sammenhæng med udvikling af besvær i højre skulder (tabel 9). Også arbejde i en fastlåst arbejdsstilling har sammenhæng med skulderbesvær. 12 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

13 Tabel 9. Nyt besvær i højre skulder 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø Lønmodtagere uden besvær i skuldre Odds ratioer. Tabel 9 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,00 Mand Kvinde ,42 1,16 1,74 ALDERSGRUPPER 0, år år 707 0,89 0,68 1, år 704 0,94 0,72 1, år 426 0,76 0,55 1, år 65 0,36 0,14 0,92 FASTLÅST ARBEJDSSTILLING 0,04 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 463 1,30 1,01 1,68 NAKKE FOROVERBØJET 0,01 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 332 1,45 1,09 1,94 FYSISK ANSTRENGENDE 0,11 Hele til 1/4 af tiden Aldrig til 1/2 af tiden ,58 0,90 2,77 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 Tabel 10. Nyt besvær i nakke Lønmodtagere uden besvær i nakke Antal og procent. Tabel 10 Antal Procent Nej Ja I alt BESVÆR I NAKKE Mellem hver tredje og fjerde lønmodtager oplevede nakkebesvær i 2000 blandt dem, der ikke havde nakkebesvær i 1995 (tabel 10). Køn og ung alder har en stærk sammenhæng med udvikling af nakkebesvær (tabel 11). Jo ældre man bliver, jo mindre er risikoen for at få nakkebesvær. Også det at arbejde i en fastlåst arbejdsstilling ser ud til at hænge sammen med nakkebesvær. 14 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

15 Tabel 11. Nyt besvær i nakke 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø Lønmodtagere uden besvær i nakke Odds ratioer. Tabel 11 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,00 Mand Kvinde ,67 1,41 1,98 ALDERSGRUPPER 0, år år 737 0,87 0,70 1, år 738 0,75 0,60 0, år 468 0,50 0,38 0, år 75 0,47 0,25 0,87 FASTLÅST ARBEJDSSTILLING 0,04 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 478 1,26 1,02 1,56 JOBUSIKKERHED 0,08 Nej Ja 418 1,22 0,97 1,54 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 Tabel 12. Nyt besvær i lænderyg Lønmodtagere uden besvær i lænderyg Tabel 12 Antal Procent Nej Ja I alt BESVÆR I LÆNDERYG Hver tredje lønmodtager fik lænderygbesvær i 2000 blandt dem, der var uden lænderygbesvær i 1995 (tabel 12). Køn og arbejde med foroverbøjet nakke har en stærk sammenhæng med udvikling af lænderygbesvær (tabel 13). Gående og stående arbejde samt jobusikkerhed ser også ud til at hænge sammen med lænderygbesvær. 16 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

17 Tabel 13. Nyt besvær i lænderyg 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø Lønmodtagere uden besvær i lænderyg Odds ratioer. Tabel 13 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,00 Mand Kvinde ,28 1,08 1,52 ALDERSGRUPPER 0, år år 669 0,86 0,69 1, år 692 0,85 0,68 1, år 411 0,67 0,51 0, år 57 0,82 0,46 1,47 NAKKE FOROVERBØJET 0,01 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 340 1,41 1,11 1,79 HÆNDER LØFTET OVER SKULDERHØJDE 0,07 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 240 1,30 0,98 1,72 GÅENDE/STÅENDE ARBEJDE 0,03 Aldrig til 1/2 af tiden Mindst 3/4 af tiden ,21 1,02 1,44 JOBUSIKKERHED 0,03 Nej Ja 332 1,31 1,03 1,67 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

18 Tabel 14. Nyt besvær i knæ Lønmodtagere uden besvær i knæ Antal og procent. Tabel 14 Antal Procent Nej Ja I alt BESVÆR I KNÆ Hver femte lønmodtager fik knæbesvær i 2000 blandt dem, der ikke havde knæbesvær i 1995 (tabel 14). Gående og stående arbejde og fysisk anstrengende arbejde har en stærk sammenhæng med udvikling af knæbesvær (tabel 15). Også høje udviklingsmuligheder og lav indflydelse ser ud til at hænge sammen med knæbesvær. 18 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

19 Tabel 15. Nyt besvær i knæ 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø Lønmodtagere uden besvær i knæ Odds ratioer. Tabel 15 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,46 Mand Kvinde ,94 0,79 1,11 ALDERSGRUPPER 0, år år 988 1,11 0,88 1, år 938 1,19 0,94 1, år 563 1,22 0,94 1, år 77 0,57 0,27 1,21 FASTLÅST ARBEJDSSTILLING 0,08 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 756 1,20 0,98 1,48 HUGSIDDENDE 0,06 Sjældent / aldrig Mindst 1/4 af tiden 364 1,29 0,99 1,68 GÅENDE/STÅENDE ARBEJDE 0,01 Aldrig til 1/2 af tiden Mindst 3/4 af tiden ,29 1,07 1,55 FYSISK ANSTRENGENDE 0,01 Aldrig til 1/2 af tiden Mindst 3/4 af tiden 59 2,11 1,21 3,66 UDVIKLINGSMULIGHEDER 0,03 Høj, =< 1. kvartil Lav, > 1. kvartil 723 0,78 0,63 0,98 INDFLYDELSE 0,04 Høj, =< 1. kvartil Lav, > 1. kvartil 695 1,24 1,01 1,54 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

20 Tabel 16. Risikofaktorer 1995 for nyt bevægeapparatbesvær 2000 i udvalgte kropsregioner. Odds ratioer. Tabel 16 Højre hånd Højre skulder Nakke Lænderyg Knæ Kvinde vs. mand 1,53 1,42 1,67 1, år vs år 0,62 0,50 Ensidige gentagne bevægelser vs. varierede 1,31 Fastlåst arbejdsstilling vs. ingen 1,28 1,30 1,26 Nakke foroverbøjet vs. ikke 1,45 1,41 Gående/stående arbejde vs. siddende 1,21 1,21 1,29 Fysisk anstrengende vs. ikke 2,11 Lave udviklingsmuligheder vs. høje 0,78 Lav indflydelse vs. høj 1,24 Rollekonflikter vs. ingen 1,23 Jobusikkerhed vs. ingen 1,31 1,31 Resultaterne bygger på tabellerne 7, 9, 11, 13 og 15. OPSAMLING Der ser ud til at gøre sig følgende gældende, når vi ser på arbejdsmiljøpåvirkninger og bevægeapparatbesvær. For det første ser ergonomiske påvirkninger ud til at spille en større rolle for bevægeapparatbesvær end psykosociale påvirkninger. For det andet ser fastlåst arbejdsstilling nogle gange kombineret med ensidige gentagne bevægelser eller arbejde med foroverbøjet nakke ud til at hænge samme med besvær i kropsregionerne nakke, skuldre og hænder. For det tredje ser gående/stående arbejde evt sammen med fysisk anstrengende arbejde eller arbejde med foroverbøjet nakke ud til at hænge sammen med lænderyg- og knæbesvær. Gående/ stående arbejde ser dog også ud til at hænge sammen med besvær i hænderne. For det fjerde: Bortset fra knæbesvær udvikler kvinder mere besvær end mænd. For det femte ser ung alder ud til i nogle tilfælde (besvær i hænder og nakke) at hænge sammen med udvikling af besvær. 20 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

21 METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Tallene her er opgjort for alle, der var år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de årige. I opgørelserne efter job i 2000 sammenlignes kvinder hhv mænd i de enkelte job med kvinder hhv mænd i alle øvrige job. Opgørelserne efter job er suppleret med en opgørelse, hvor der er kontrolleret for alder ved at beregne en PPR-værdi. En PPR-værdi på 1,5 for en bestemt jobgruppe betyder, at forudsat jobgruppen havde samme aldersfordeling som øvrige lønmodtagere og selvstændige, så er der 50% flere i gruppen, der har problemet. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke blev stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders- eller jobgruppe. I alle ovennævnte opgørelser er der taget udgangspunkt i besvarelserne på følgende spørgsmål: Har du haft besvær i nakken inden for de sidste 7 dage? Har du haft besvær i højre hånd/håndled inden for de sidste 7 dage? Har du haft besvær i højre skulder inden for de sidste 7 dage? ARBEJDSMILJØ I DANMARK

22 Har du haft besvær i lænderyggen inden for de sidste 7 dage? Har du haft besvær i det ene eller begge knæ inden for de sidste 7 dage? Svarmulighederne til alle spørgsmål var Ja eller Nej. I analyserne af sammenhænge mellem ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø og udvikling af besvær er der foretaget en række logistiske regressionsanalyser med baglæns sletning af variable kun køn og alder er tvunget inde i modellerne. I analyserne af besvær i hver kropsregion er de, der i 1995 havde besvær inden for det sidste år i nævnte region, udeladt af analysen. Ved besvær i højre hånd og højre skulder er alle med besvær uanset side i 1995 udeladt af analysen. Der er taget hensyn til venstrehåndethed i analyserne, således at besværet hos venstrehåndede er vendt i analyserne. I alle analyserne af sammenhænge mellem ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø og udvikling af besvær er der taget udgangspunkt i besvarelserne på følgende spørgsmål: Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i nakken de sidste 12 måneder? Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i højre hånd/håndled de sidste 12 måneder? Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i højre skulder de sidste 12 måneder? Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i lænderyggen de sidste 12 måneder? Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i det ene eller begge knæ de sidste 12 måneder? Svarmulighedene 0 dage er kategoriseret som fravær af besvær, og 1-7 dage, 8-30 dage, Mere end 30 dage samt Hver dag er kategoriseret som tilstedeværelse af besvær. 22 BEVÆGEAPPARATBESVÆR

23 LITTERATUR Assurandørsocietetet, Danmarks Statistik, Pensionskasserådet, Foreningen til Bedømmelse af Pensionsforsikringsrisiko (1992). Invaliditet og erhverv Helbredsbetingede førtidspensioneringer i Danmark København: Forlaget Forsikring. Jensen BR (1995). Forekomst af besvær i bevægeapparatet, i: Sjøgaard G, red. Arbejdsfysiologi. bind II, København: Arbejdsmiljøinstituttet 1995: Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L, Petersen CP og Nielsen GA (1995). Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. Xu Y, Bach E og Ørhede E (1996). Occupation and risk for the occurrence of low back pain (LBP) in Danish employees. Occup Med 1996;46: Burr H, Bach E og Borg V (2001). Arbejdsmiljø i Danmark En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet (2002). ARBEJDSMILJØ I DANMARK

24 Mange lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende har besvær i lænderyg og nakke. Kvinder oplever mere besvær end mænd i de fleste kropsregioner. Blandt mænd forekommer knæbesvær mest hos blikkenslagere og ekspedienter. Lænderygbesvær forekommer mest hos tømrere og snedkere. Blandt kvinder forekommer nakkebesvær mest hos pædagogmedhjælpere samt lærlinge og elever inden for service og kontor. Knæbesvær forekommer mest hos ekspedienter og lærlinge og elever inden for service, kontor mv. Fastlåst arbejdsstilling hænger samme med udvikling af besvær i kropsregionerne nakke, skuldre og hænder. Gående og stående arbejde ser især ud til at hænge sammen med udvikling af lænderyg- og knæbesvær. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post:

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,

Læs mere

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter. Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt

Læs mere

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner

Læs mere

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K I M L Y N G B Y M I K K E L S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Kim Lyngby Mikkelsen INDHOLD: Forord............................

Læs mere

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik Bilag : Sammenligning af analyseresultater fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark med og uden korrektion for forskelle i svarprocent Jakob Bue Bjørner, Jørgen V. Hansen, Ebbe Villadsen Der

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

VARIATION MED OMTANKE

VARIATION MED OMTANKE Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Formidlingsmøde 2002

Formidlingsmøde 2002 Formidlingsmøde 22 BIT undersøgelsen Bevægeapparatbesvær Årsager til besvær Individfaktorer Computerrelaterede faktorer Fysiske påvirkninger Psykosociale påvirkninger Computer- og musebrug Konsekvenser

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Ergonomi i frisørarbejdet

Ergonomi i frisørarbejdet Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold

Læs mere

Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Computerarbejde og helbred Indledning / baggrund epidemiologi, risikofaktorer, tværfagligt samarbejde, forebygge - helbrede HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom.

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom. Arbejdsmiljøet 24 n Der er store forskelle i arbejdsmiljøet alt efter hvilke job, lønmodtagere og selvstændige har. For eksempel er der ikke blot klager over støj indenfor industri- og håndværksjob, men

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø

NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø Louise Kryspin Sørensen Marts 2017 NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø - Mere end hver fjerde sygeplejerske (26%) arbejder i foroverbøjet stilling mindst halvdelen af tiden. Og hver femte (20%)

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020 Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Europa 15.00-15.20 NFAs arbejdsmiljøovervågning, nu og til 2020 Ved direktør

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Vådt arbejde og hudproblemer

Vådt arbejde og hudproblemer Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2013

Troværdighedsanalysen 2013 Troværdighedsanalysen 2013 Radius Kommunikation 12.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Arbejdslivsbalance som vidensarbejder

Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Fysiske belastninger i plejearbejdet

Fysiske belastninger i plejearbejdet Fysiske belastninger i plejearbejdet Ældreplejen præget af hård fysisk belastning Så længe personalet oplever et arbejdsmiljø præget af en høj fysisk belastning vil ambitionerne om at kunne rekruttere

Læs mere

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Elsa Bach, projektkoordinationschef, PhD Hermann Burr, seniorforsker, PhD Thomas Fløcke, akademisk medarbejder AM2008 Agenda Hvordan har arbejdsmiljøet det i dag?

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter 1. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter Strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 indeholder et mål om, at antallet med overbelastning af muskel- og skelet f.eks. ondt i ryggen

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

A og B hold på arbejdspladserne. Arbejdsmarkedspolitiske reformer

A og B hold på arbejdspladserne. Arbejdsmarkedspolitiske reformer A og B hold på arbejdspladserne Arbejdsmarkedspolitiske reformer Kate Sørensen Socialformidler og freelance underviser på LO skolen Til 1989 beskæftiget i Københavns kommune, senest som fuldmægtig Fra

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2012

Troværdighedsanalysen 2012 Troværdighedsanalysen 2012 Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere