Borgerpanelets slutdokument

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerpanelets slutdokument"

Transkript

1 Borgerpanelets slutdokument Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Konsensuskonference på Christiansborg, november Europæiske borgere i dialog om hjerneforskning Teknologirådets projekt udgør en del af det fælles europæiske projekt Meeting of Minds, der er et initiativ af partnerkonsortiet bestående af the King Baudouin Foundation (projektkoordinator og medfinansier), the University of Westminster, the Flemish Institute for Science and Technology Assesment, Teknologirådet, Cité des Sciences et de l Industrie, Stiftung Deutsches Hygiene-Museum, Fondazione IDIS Cittá della Scienza, the Rathenau Institute, the Science Museum, the University of Debrecen, the Eugenides Foundation and the University og Liége. Støttes af EU Kommissionen. 1

2 2

3 Indhold Borgerpanel... 4 Ekspertpanel... 5 Indledning... 6 Normalitet overfor diversitet / forskellighed... 7 Pres fra økonomiske interesser... 9 Det frie valg Lige adgang Offentlig information Regulering og kontrol

4 Borgerpanel Anders Boffy Johansen, 24 år, natportier, Ballerup. Birgit Gunnild Skov, 65 år, pensioneret korrespondent, Værløse. Carsten Grubb, 62 år, civilingeniør, Farum. Gerda Hempel, 47 år, leder af ArtLab, Nødebo. Hanne Fynbo, 59 år, hjemmegående regnskabsmedarbejder, Ærø. Kirsten Margrethe Rajakumar, 56 år, programmør, Dragør. Lene Vestergård, 47 år, psykiatrisk støtteperson (plejer), Viborg. Maria Sveigaard, 30 år, socialpædagog, Tureby. Mogens Høy Seegert, 54 år, blikkenslager, Malling. Per Veber, 36 år, skolelærer, Aarup. Sarah Sehinde Bugyei, 20 år, studerende, København. Søren Petersen, 45 år, produktionskoordinator, Rønde. Villy Villiam Madsen, 60 år, ledig arbejdsmand, Esbjerg. 4

5 Ekspertpanel Albert Gjedde, Professor, Ledende overlæge, Dr.med., PET-centret, Århus Universitetshospital. Andreas Roepstorff, Lektor, Ph.d., CFIN og afdeling for antropologi, Århus Universitet. Birgitte Bo Andersen, Overlæge, Hukommelsesklinikken, Neurologisk klinik, Rigshospitalet. Christian Gerlach, Forskningsleder, Ph.d., cand.psych., Learning Lab Denmark, DPU. Claus Bræstrup, Adm. direktør H.Lundbeck A/S Gitte Moos Knudsen, Overlæge og professor i neurologi, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet og Københavns Universitet. Helge Kjersem, Sygehusdirektør, Amtssygehuset i Herlev. Helle Bødker Madsen, lektor, cand. jur., Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Hysse Birgitte Forchhammer, Ph.d., ledende neuropsykolog, Amtssygehuset i Glostrup. Jesper Mogensen, Unit for Cognitive Neuroscience (UCN), Københavns universitet. Kirsten Bonfils, Klinisk psykolog, Psykologisk Klinik Helsingør. Klaus Lindgaard Høyer, adjunk, Ph.d. sundhedstjenesteforskning, institut for folkesundhedsvidenskab. Maja Horst, Ph.d, adjunkt, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Handelshøjskolen i København. Peter La Cour, Adjunkt. Afdeling for Sundhedspsykologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab. Raben Rosenberg, Adm. overlæge, professor, dr.med., Psykiatrisk Hospital i Århus. Tine Palmskov, Formand for ADHD-foreningen i Frederiksborg amt. 5

6 Indledning Teknologirådet har nu gennemført konsensuskonferencen Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? med et borgerpanel bestående af 13 kvinder og mænd. Borgerpanelet har været på arbejde i tre weekender (i april, juni og september 2005) og har gennemdrøftet problemstillingerne omkring hjerneforskning og dens anvendelse. Den ene af disse weekender mødtes borgerpanelet i Bruxelles med borgerpaneler fra i alt 8 andre europæiske lande, som alle gennemfører forløb svarende til det danske. På dette første europæiske borgerkonvent valgte de europæiske borgere sammen 6 temaer, som har været fokus for det videre arbejde. På baggrund heraf har det danske borgerpanel formuleret et katalog af spørgsmål til ekspertbesvarelse. Efter indstilling fra borgerpanelet har Teknologirådet i samarbejde med en planlægningsgruppe udpeget 16 eksperter til at besvare borgerpanelets spørgsmål. Efterfølgende har eksperterne, såvel skriftligt som mundtligt, under konferencen på Christiansborg forholdt sig til vores spørgsmål. Endelig har borgerpanelet så udmøntet arbejdet med spørgsmålet om, hvordan vi skal bruge den nye viden om menneskets hjerne i det danske slutdokument, som vi gennem diskussion er nået til konsensus om. Dette dokument er det danske bidrag til Det andet Europæiske Borgerkonvent, som finder sted januar 2006 i Bruxelles. Her vil det 125 m/k store europæiske borgerpanel fra 9 lande mødes for at nå frem til en række fælles europæiske vurderinger og anbefalinger. * * De 6 temaer, som borgerpanelet har stillet skarp på, er følgende: - Normalitet over diversitet/forskellighed - Pres fra økonomiske interesser - Det frie valg - Lige adgang - Offentlig information - Regulering og kontrol Resultatet af borgerpanelets arbejde med disse temaer foreligger i form af dette slutdokument. Borgerpanelet 6

7 Normalitet overfor diversitet / forskellighed Hjerneforskningen udfordrer vores opfattelse af normalitet og dermed, hvad det vil sige at være menneske. Resultaterne kan både anvendes til at fremme diversitet og rummelighed og til at begrænse rammer og muligheder for individer og grupper. Problemstillinger Vi ser en problemstilling i, at den nyeste hjerneforskning ikke blot bidrager til en øget forståelse af hjernens funktion, men også anvendes i samfundet til at forklare, hvad det vil sige at være menneske. Der er en risiko for, at ny viden om hjernen kan føre til øget sygeliggørelse, dvs. at tilstande, som før blev opfattet som en normal del af det at være menneske, bliver opfattet som sygdom. Der er tilsyneladende en ubalance i samfundets prioritering af hjerneforskningen og anvendelse af dens resultater. Ubalancen er til fordel for medicinske anvendelser og til ulempe for anvendelser til andre formål som pædagogik, forebyggelse, rehabilitering, udvikling af kreativitet m.v. Det er et problem i kommunikation og debat omkring hjerneforskning, hvis man ikke skelner klart nok imellem begreber (som f.eks. angst og depression) som de anvendes i dagligsprog, medier mv. og som de anvendes i den medicinske verden. Vurderinger På den ene side kan hjerneforskningen bidrage til en større forståelse og mere viden om, hvad det vil sige at være menneske. På den anden side er hjerneforskning kun én af flere nødvendige forståelser af, hvad det vil sige at være menneske. På den ene side kan den nye viden om hjernen give bedre muligheder for at forstå, diagnosticere og behandle sygelige tilstande. På den anden side kan den nye viden om hjernen føre til unødig sygeliggørelse og overbehandling. Vi vurderer, at hjerneforskning kan indebære et stort potentiale for videnssamfundet, såfremt viden om hjernen i højere grad end nu bruges i forbindelse med pædagogik, uddannelse, forebyggelse, rehabilitering og udnyttelse af de kreative ressourcer. Vi mener, at hjerneforskerne har brug for hjælp fra andre forskere, herunder filosoffer og etikere, fra borgere og fra politikere, til at vurdere de samfundsmæssige konsekvenser af hjerneforskningen med hensyn til normalitet og menneskeopfattelse, etiske konsekvenser, sygdomsforståelse m.v. 7

8 Anbefalinger Vi anbefaler en præcis, aktiv skelnen i lovgivningen, i pressen og hos behandlere mellem, hvad der forstås som variation indenfor det normale, og hvad der er egentlige sygdomstilstande, for at undgå overbehandling og unødig sygeliggørelse. Vi foreslår, at samfundet øger indsatsen og prioriterer særlige midler til forskning og udvikling i den raske hjerne med henblik på også at anvende hjerneforskningens resultater i forhold til læring, tænkning og kreativitet. For at undgå, at hjerneforskningen kommer til at bidrage til en reduceret opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske, opfordrer vi til, at man forsat tilstræber åbenhed og ligeværdig inddragelse af såvel naturvidenskabelige som samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgange til forskningen. For at styrke en sådan bæredygtig og langsigtet udvikling anbefaler vi, at en vis del af forskningsmidler til hjernerelaterede sygdomme (såvel i offentlige som private forskningsprojekter) altid afsættes til forskning i at identificere samspillet mellem neurologiske årsager og årsager i det sociale og kulturelle miljø med henblik på at kunne benytte denne viden til en forebyggende indsats. For at der kan foregå en løbende vurdering af og debat om hjerneforskningens konsekvenser, foreslår vi, at der afsættes midler til en bred debat og vurdering med deltagelse af alle, som kan blive berørt af forskningens konsekvenser. 8

9 Pres fra økonomiske interesser Hjerneforskningens udvikling og anvendelsen af resultaterne indebærer en gensidig afhængighed mellem industri, patienter, samfundsborgere/politikere og forskere. Dette kan indebære dilemmaer og modstridende interesser med hensyn til styring af forskningen. Problemstillinger Hjerneforskningen, som udføres både i offentligt regi, på universiteter og sygehuse, og i privat regi fortrinsvis i medicinalindustrien, kræver en stor ressourceindsats, og der er flere økonomiske midler til rådighed i privat regi end i det offentlige. Det er vores opfattelse, at der generelt opleves at være et udmærket samspil i den danske hjerneforskningsverden mellem medicinalindustrien og den offentlige forskning, i hvert fald indenfor den sygdomsrelaterede forskning. Den private industri har eksempelvis fonde, der bl.a. medvirker til finansiering af grundforskning. Vi vil dog pege på, at der kan være utilsigtede og uhensigtsmæssige konsekvenser, som det er væsentligt at være opmærksom på Medicinalindustrien har en klar økonomisk interesse i, at hjernesygdomme skal behandles medicinsk. Dette fokus på medicinsk behandling af sygdomme kan overskygge andre forståelser og årsagsforklaringer og dermed andre behandlingsformer. Medicinal industrien har dertil et naturligt fokus på de rentable sygdomme (f.eks. hørte vi, at der skal være mindst syge på verdensplan, for at det er rentabelt for industrien at igangsætte forskning på området). Også på hjerneforskningsområdet er det sådan, at udviklingen følger pengene. Dette kan være problematisk, fordi medicinalindustrien får stor indflydelse på hjerneforskningen. Medicinalindustriens interesser er ikke altid sammenfaldende med de samfundsmæssige behov for hjerneforskning. Disse forhold kan have som konsekvenser at: 1. Der forskes mindre i de ikke-rentable sygdomme. 2. Der er mindre fokus på forebyggelse end på behandling. 3. Der forskes mindre i sociale, miljømæssige og andre faktorers indflydelse på unormale tilstande i hjernen. 4. Der forskes mindre i ikke-medicinske behandlingsmetoder til hjernerelaterede sygdomme. 5. Der sker en skred i retning af øget medicinforbrug. Det gælder f.eks. anvendelsen af medicin udviklet til sygdomsbehandling, der også vil kunne misbruges som livsstilspræparat. 6. Der forskes mindre i den sunde hjernes udviklingspotentiale (f.eks. læring og kreativitet). Vurderinger Det er på den ene side vores vurdering, at medicinalindustrien har meget stor betydning for hjerneforskningen, både mht. deres bidrag til grundforskningen og økonomisk tilskud til den offentlige forskning. Det gælder også medicinalindustriens bidrag til sygdomsbehandling, muligheden for tidligere indsats, 9

10 diagnosticering og behandling. Dette har både positiv betydning for samfundet og for det enkelte individ, f.eks. i form af reducerede social- og sundhedsudgifter og forhøjet livskvalitet for mange borgere. På den anden side mener vi, at det er væsentligt både af hensyn til den enkelte borger og samfundet at forholde sig til de problematikker, der nævnes ovenfor. Det er positivt, at der er så restriktive krav mht. godkendelse af ny medicin på området. Anbefalinger Vi mener, at der politisk skal tages initiativ til en kortlægning af hjerneforskningsområdet, således at de offentlige midler kan prioriteres bedst muligt: Hvilken forskning er i gang pt., hvad er der samfundsmæssigt behov for forskning i. Det vil betyde et samlet overblik over området og dermed mulighed for en mere målrettet udnyttelse af de økonomiske midler. Vi anbefaler, at der fra politisk hold sikres midler til forskning i små sygdomsgrupper, der ikke er interessante for medicinalindustrien. Dette bør tilstræbes både nationalt og internationalt. Vi anbefaler, at godkendelsesprocedurer for ny medicin fortsat fastholdes, og vi ønsker ikke, at det skal være muligt for medicinalindustrien at påvirke politikere og beslutningstagere til at lempe godkendelsesprocedurerne. Vi anbefaler en politisk sikring af, at pengestærke særinteresser ikke bliver så dagsordenssættende, at væsentlige forskningsområder nedprioriteres. I den forbindelse anbefaler vi, at de eksisterende offentlige videnskabelige kontrolorganer til stadighed kritisk overvåger samspillet mellem hjerneforskningsverdenen og medicinalindustrien Vi anbefaler, at der sikres forskning og uddannelse i psykoterapeutiske behandlingsmuligheder og andre ikke-medicinske behandlinger af hjernerelaterede sygdomme. Det er næppe sandsynligt, at private virksomheder vil forske i dette af egen drift. Vi anbefaler, at politikere og sundhedsmyndigheder har mere fokus på forebyggelsesaspektet ved alle hjernerelaterede sygdomme. 10

11 Det frie valg Frit valg, også til at sige nej til behandling og diagnose, kræver, at der er tilstrækkelig og afbalanceret information tilgængelig for patienter og pårørende (f.eks. til børn og andre, der ikke selv kan træffe beslutning om behandling) og for behandlere og andre rådgivere. Der kan være negative konsekvenser (menneskeligt, etisk, økonomisk, socialt) forbundet med screening og tidlig diagnosticering. Problemstillinger Den nye viden om hjernen vil kunne give flere muligheder for at teste og stille tidlige diagnoser. Dette rejser en række problemstillinger om den enkeltes frie valg og fravalg af disse nye muligheder. Hvordan de bliver brugt, afhænger i høj grad af samfundsmæssige normer og interesser. Der kan fx opstå et pres på den enkelte for at bruge præstationsfremmende midler, krav fra forsikringsselskaber eller krav fra arbejdsgivere om, at man lader sig teste/scanne. Mange nye test- og behandlingsmuligheder vil øge belastningen på de offentlige sundhedsbudgetter, og det kan blive nødvendigt at prioritere. Et udbredt ønske i befolkningen om frit at kunne vælge blandt de nye muligheder kan forventes at føre til flere private tilbud, med en privatisering af sundhedssektoren som yderste konsekvens. Alternativet er, at det frie valg finansieres eksempelvis ved højere skatter. Endelig forudsætter frit valg et vidensgrundlag, som ikke alle har eller kan bruge. Vurderinger Der kan være store fordele ved tidlig diagnose som muliggør forebyggelse eller bedre effekt af behandling. På den anden side kan det forringe livskvaliteten at få viden om anlæg for en sygdom, som man måske aldrig får. Muligheden for at vælge viden fra skal sikres. Det er specielt vanskeligt at vurdere fordele og ulemper ved tidlig diagnose/test af nyfødte og børn. Forældre kan ønske at give deres børn de bedste muligheder, men de kan også føle et socialt pres fra andre forældre, og fra samfundet i øvrigt. På den ene side har vi et ønske om selv at have indflydelse på egne muligheder for at blive undersøgt og vælge behandling. På den anden side får vi dermed også selv et ansvar, som for svage grupper af borgere kan betyde, at de bliver ladt i stikken, fordi de ikke er i stand til at træffe et frit valg. Ikke alle ønsker selv at skulle vælge på grundlag af viden om muligheder for nye undersøgelser og behandlinger. De vil foretrække, at andre træffer valget, og i den forbindelse kan der være behov for uvildig rådgivning. Vi har hørt, at der bliver stadigt flere muligheder for at udrede forskellige hjernerelaterede sygdomme, herunder sindslidelser. Men vi føler os ikke sikre på, at denne nye viden bliver omsat i behandlingstilbud til denne gruppe. Vi kan se sundhedsmæssige fordele ved at anvende ny viden om hjernen til at fremme sundheden i den brede befolkning. Men vi er også bekymrede for ukritisk at øge systematiske screeninger for hjernerelate- 11

12 rede sygdomme, fordi vi ser en risiko for misbrug af resultaterne, fx ved at forsikringsselskab eller arbejdsgiver stiller krav til den enkelte om at udlevere dem. Anbefalinger - Hvis man er disponeret for hjernerelaterede sygdomme, anbefaler vi, at det skal være muligt at få foretaget test/stillet en tidlig diagnose. - Det skal kun være muligt at tilbyde systematisk test/screening på hele befolkningen eller befolkningsgrupper, hvis det sker af hensyn til folkesundheden, dvs. hvor der er tale om livstruende hjernesygdomme, som kan behandles eller helbredes. - Det skal ikke være muligt af andre grunde, fx i forsikringsøjemed, at stille krav om, at test og tidlig diagnose skal ske, hverken af det enkelte individ eller systematisk på hele befolkningen eller befolkningsgrupper. - Rådgivning om test og tidlig diagnose skal indeholde information om, hvorvidt behandling og helbredelse er mulig. - Hensyn til de svage grupper, som enten er umyndiggjort eller på anden måde ikke selv er i stand til at træffe frie valg, skal tilgodeses særligt. Det betyder at politikere og eksperter skal være særligt opmærksomme på, hvordan denne gruppe kan få gavn af den nye viden om hjernen. - For at sikre et reelt frit valg skal borgerens mulighed for at vælge ikke-medicinsk behandling være økonomisk ligestillet med de medicinske behandlinger. - Det skal være kendt for befolkningen, hvordan forskellige undersøgelsesmetoder og behandlinger belaster sundhedsøkonomien, og hvilke økonomiske konsekvenser det kan have at stille tilbud om screening og behandlinger frit til rådighed for befolkningen. 12

13 Lige adgang Lige adgang til skatteyderfinansieret behandling, som er et vigtigt princip i det danske sundhedsvæsen, kan blive udfordret af hjerneforskning, som resulterer i nye, dyre behandlingsformer. Problemstillinger I Danmark er lige adgang til behandling i det offentlige sundhedsvæsen uanset alder, bopæl og status et grundlæggende princip. Det har det ikke altid været, men i dag er holdningen, at der ikke skal gøres forskel. Hjerneforskningen indebærer et voksende udbud af flere og dyrere behandlingsformer, som udfordrer den lige adgang til behandling, blandt andet fordi adgang til behandling kan blive et spørgsmål om betalingsevne. På trods af den principielt lige adgang til behandling kan der med hensyn til behandling af hjernesygdomme være regionale og lokale forskelle ned til den enkelte behandler med hensyn til: Diagnostisk kapacitet fx betinget af udstyr og ekspertise. Behandlingskapacitet. Prioritering af behandlingstilbud. Tilskud til rehabilitering og genoptræning. Vurderinger Vi anser lige adgang til behandling for et meget værdifuldt demokratisk princip. Vi anser det for et problem, hvis mennesker med en hjernesygdom regionalt eller lokalt får en behandling, som andre steder i landet ville blive anset for utilstrækkelig. Vi har forstået, at der på både politisk og administrativt niveau bliver prioriteret, når det gælder dyre behandlingsformer, men kriterier og grundlag er ikke alment kendte. Det ser også ud som om, der kunne være behov for grundige cost-benefit-analyser af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at prioritere ikke-medicinsk behandling som en mulighed, fx ved at inddrage de langsigtede effekter af kognitiv terapi overfor medicin. Anbefalinger Vi anbefaler, at der igangsættes en offentlig debat om, hvordan vi håndterer princippet om lige adgang til behandling. Politikerne bør her præsentere deres overvejelser om prioriteringer for at skabe større gennemsigtighed om betingelser for lige adgang. Der skal være mulighed for, at den enkelte borger kan få oplysninger om de prioriteringer/kriterier, som ligger til grund for beslutning om undersøgelse/diagnose og valg af behandling. Vi anbefaler, at der fastlægges landsdækkende minimumsstandarder for diagnosticering og behandling af hjernesygdomme. Disse standarder bør fastlægges, vedligeholdes og implementeres med udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde. Det skal sikres, at den behandlende læge informerer patienter eller de pårørende, der skal tage beslutninger for dem, om deres rettigheder. 13

14 Offentlig information Da der er mange og komplekse problemstillinger på spil i forbindelse med hjerneforskning er det vigtigt, at viden om hjernen er tilgængelig og forståelig for alle, der søger information. I den forbindelse vil vi gerne sikre, at viden formidles så den ikke skaber unødig bekymring og sygdomsfokusering. Ukritisk formidling af forskningsresultater bør undgås. Problemstillinger Der eksisterer en stor mængde viden om den syge og den raske hjerne, som formelt, men ikke reelt, er tilgængelig for den almindelige borger. Den almindelige borger mangler overblik og redskaber til at opsøge den viden, de har brug for, eller mulighed for at vurdere kvaliteten af den viden, de får eller opsøger. Det kan give anledning til myter og fordomme om betydningen af hjerneforskning på samfundsniveau og i den enkeltes liv. Ikke mindst er det et problem, når det gælder hjernesygdomme, da hjernesygdomme oftest har en meget indgribende effekt på patienters liv og på hele netværket omkring patienten. Endelig er der en problematik om, hvilken information, der skal stilles til rådighed, af hvem og for hvem. Hvordan sikres det, at den enkelte får lige netop den information, der er relevant for dem i den konkrete situation, de står i. Med Hysse Birgitte Forchhammers ord: Udfordringen ligger ikke længere i at gøre information formelt tilgængelig, men at hjælpe brugeren med relevant udvælgelse og overblik. Her adskiller hjerneforskningen sig sandsynligvis ikke fra andre forskningsområder. I denne situation eksisterer faren for, at det bliver tilfældigt, eller alene styret af økonomi og særinteresser, hvem der har mulighed for at udbyde informationer i en overskuelig og reelt tilgængelig form. Vurderinger Vi vurderer, at et højt informationsniveau er vigtigt som grundlag for beslutninger om evt. behandling for sygdom. Og det er vigtigt at kunne få indsigt i nye forskningsresultater, som bidrager til forståelse af mennesket, adfærd mv, som man som individ kan drage nytte af i sit eget liv. Det er også vigtigt, at viden om hjernen formidles, så lægfolk kan forstå det og træffe sine egne valg på et oplyst grundlag. Det er vigtigt at få belyst, om let adgang til skriftlig information om hjernens sygdomme kan skabe unødig bekymring og sygdomsfokusering i befolkningen, og der derfor kan være behov for et filter som borgeren har tillid til. Både medicinalindustrien og patientforeninger gør et stort arbejde for at gøre viden tilgængelig. Begge repræsenterer dog særinteresser. Inspireret af Maja Horst som præsenterede os for begrebet social robust viden, mener vi, at information på hjerneforskningsområdet skal være social robust, dvs. ikke kun være sand, men også legitim, socialt acceptabel og ikke skabe flere problemer, end den løser. Det vil i sammenhæng med information efter vores opfattelse sige, at den skal være saglig, pædagogisk og let tilgængelig for den almindelige borger. 14

15 Anbefalinger Vi opfordrer og støtter forskerne til selv at sørge for pædagogisk formidling af deres forskningsresultater, så pressen ikke sætter dagsordenen og informationsformidlingen dermed ikke styres af den gode historie og sensationelle overskrifter. Hjerneforskningen er et så komplekst og alvorligt felt med store konsekvenser for den enkelte og samfundet som helhed, at vi i den forbindelse også vil opfordre pressen til at tage deres ansvar som informationsformidlere alvorligt og være sagligt oplysende. Vi vil anbefale, at der på landsplan sikres et ensartet og højt uddannelsesniveau af alle faggrupper i behandlingssystemet, der har en rådgivende funktion overfor patienter med hjernesygdomme og deres netværk. Det er vigtigt, for at de kan yde en saglig, pædagogisk og individuelt tilpasset rådgivning om sygdommen, behandlingsmuligheder, konsekvenser mv. For at sikre dette, skal forskning i rådgivning og formidling af viden om hjernesygdomme styrkes. Vi anbefaler, at der tages politisk initiativ til at etablere en letforståelig, brugervenlig og uvildig hjerneportal, der løbende ajourføres. Portalen skal sørge for adgang til viden om hjerneforskning bredt, de væsentligste resultater og anvendelser. Formålet er at modvirke google-syndromet og sikre en sortering, så der alene er adgang til saglig viden på området. Portalen kunne desuden indeholde en nyhedsside og en brevkasse med mulighed for at få svar på specifikke spørgsmål. 15

16 Regulering og kontrol Regulering og kontrol er væsentligt, blandt andet fordi der er vigtige økonomiske interesser på spil, som kan komme til at få større betydning for styring af hjerneforskningen og dens anvendelse, end de samfundsmæssige og etiske hensyn og hensyn til individets livskvalitet. Problemstillinger Der er store økonomiske interesser på spil indenfor forskning i hjernen og i anvendelsen af resultaterne, og der kan være behov for at kontrollere, om samspillet mellem industri og offentlig forskning tjener de formål, som kan identificeres på baggrund af behov i samfundet. Set i lyset af de prioriteringer, der følger med øgede diagnose- og behandlingsmuligheder indenfor hjernerelaterede sygdomme, kan man forestille sig, at der bliver behov for klare regler for patienters rettigheder. Undersøgelser for at stille diagnose og teste for hjernerelaterede sygdomme kan give resultater, som det kan være nødvendigt at beskytte mod eventuelt misbrug, der indebærer risiko for stigmatisering. Vurderinger Nyttiggørelse af de forskningsmæssige resultater gennem patentering er på den ene side en god idé. Men vi frygter også, at kravet til universiteterne om kommerciel orientering kan styre forskningen uden om uforudsete gennembrud. Borgerpanelet forstår og anerkender betydningen af fri forskning og vide rammer indenfor grundforskning og anvendt forskning. Vi mener dog også, at denne forskning med fordel kan suppleres af forskning indenfor udvalgte problemfelter, som samfundet ønsker løsninger på (jf. vore øvrige anbefalinger). I takt med at forskningen bidrager med ny viden om muligheder for at forebygge hjernerelaterede sygdomme, er det vigtigt at sikre ressourcer til at anvende denne viden. Det fremgår af loven, at behandling af patienter skal være lægelig forsvarlig. Patientrettighederne er på dette punkt upræcise, og det kan være svært at afgøre, om behandlinger i det enkelte tilfælde foregår inden for lovens rammer. Der synes fx at være en begrænsning i klagemulighederne, hvor patienter alene kan klage over den behandlende læge, og ikke over behandlingssystemet. Anbefalinger Vi anbefaler, at det bliver undersøgt, om der er et særligt behov for at styrke patienternes rettigheder i forhold til hjernerelaterede sygdomme, og i givet fald, at der sker en justering. Vi anbefaler endvidere, at behovet for udvidede klagemuligheder for patienter undersøges. Vi anbefaler en lovregulering, som beskytter borgerne mod misbrug af oplysninger, der er fremkommet ved undersøgelser og tidlig diagnose af hjernerelaterede sygdomme. 16

17 Vi anbefaler, at der fortsat sikres rammer for den fri grundforskning. Vi anbefaler, at når der forligger evidens for, at en behandlingsform til hjernerelaterede sygdomme virker bedre end en anden, skal uddannelsesinstitutionerne tilpasse deres uddannelses- og efteruddannelsesprogram af sundhedsfagligt personale til den nye viden. Når man foretager cost-benefit analyser ved vurdering af en behandling, anbefaler vi, at man altid vurderer udfra helheden og fx også inddrager de sociale omkostninger for patient, familie og samfund ved valg af behandlingsform. Der er behov for etisk kontrol med samarbejdet mellem forskning og industri. Vi anbefaler, at de centrale videnskabsetiske komitéer kontrollerer dette samarbejde, og at det undersøges, om der er behov for at udvide komitéernes mandat. 17

Teknologirådets rapporter 2006/3

Teknologirådets rapporter 2006/3 Teknologirådets rapporter 2006/3 Europæiske borgere i dialog om hjerneforskning: Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Borgerpanelets slutdokument samt redigeret afskrift fra konferencens

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Demenskoordinatoruddannelsen

Demenskoordinatoruddannelsen Demenskoordinatoruddannelsen på diplomniveau studiestart den 2. september, 2013 Hold 39 Den velkendte uddannelse tilpasset tidens krav gennemføres over 3 internatmoduler Gennemført uddannelse og bestået

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Danmarks svar på Nobelprisen The Brain Prize - går i år til tre hjerneforskeres banebrydende forskning i menneskets

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012 + Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Netværksmøde Den 25. januar 2012 + VELFÆRD 2.0 Ny teknologi Nyt AMU kursus Nye kompetence behov Ny vision Nye alliancer

Læs mere

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Nationalt innovationsnetværk Samler

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2-3 november Comwell, Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30

Læs mere

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 6. august 2014 Radiograf Rådet er igen i år glade for, at kunne invitere chefradiografer, overradiografer, oversygeplejersker, afdelingsradiografer og afdelingssygeplejersker

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2013 Patientunderlag I 2013 var 3.712 patienter indvisteret i i 17 af de 19 kommuner. Heraf blev

Læs mere

Forskningsstrategi for Aalborg Sygehus 2012-2017

Forskningsstrategi for Aalborg Sygehus 2012-2017 Forskningsstrategi for Aalborg Sygehus 2012-2017 Målsætning Som universitetshospital vil vi gennemføre forskning ved alle sygehusets afdelinger med henblik på at forbedre forebyggelse, undersøgelse, diagnosticering,

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere