Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde ( ) til Arbejdsskadestyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen"

Transkript

1 1674 nelse, kan der udføres en romiseret undersøgelse, idet man på forhånd skal have defineret, hvornår man vil søge at udføre stenekstraktionen på den ene eller på den en måde for præcist at kunne vurdere den enkelte tekniks succesrate. Det skal dog først afklares, om stenekstraktion bør foregå laparoskopisk eller endoskopisk. Korrespondance: Alan Patrick Ainsworth, Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C. Antaget: 21. august 2006 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for behling af patienter med galdestenssygdomme. København: Sundhedsstyrelsen, Adamsen S, Hansen OH. Laparoscopic cholecystectomy ERCP. Gastrointest Endosc 1998;48: Jørgensen T. Behling af patienter med galdesten. En medicinsk teknologivurdering. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi og Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, Schulze S, Damgaard B, Kristiansen VB. Laparoskopisk behling af koledokussten. Ugeskr Læger 2004;166: Martin DJ, Vernon DR, Toouli J. Surgical versus endoscopic treatment of bile duct stones. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Issue 2. Art. No.:CD pub2. DOI: / CD pub2. 6. Cuschieri A, Lezoche E, Morino M et al. E.A.E.S. multicenter prospective romized trial comparing two-stage vs single-stage management of patients with gallstone disease ductal calculi. Surg Endosc 1999;13: Rhodes M, Sussman L, Cohen L et al. Romised trial of laparoscopic exploration of common bile duct versus postoperative endoscopic retrograde cholangiography for common bile duct stones. Lancet 1998;351: Ainsworth AP, Adamsen S, Rosenberg J. Kolecystektomi i Danmark Ugeskr Læger 2005;167: Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde ( ) til Arbejdsskadestyrelsen ORIGINAL Seniorforsker MEDDELELSE Johnni Hansen, overlæge Torben Riis Rasmussen, overlæge Øyvind Oml & Forskningschef Jørgen H. Olsen Kræftens Bekæmpelse, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Resume Introduktion: I Danmark kan der gives erstatning for erhvervsbetingede sygdomme. Det er lægens ansvar at anmelde til Arbejdsskadestyrelsen, når mistanken opstår. For kræftsygdommenes vedkommende er antallet af anmeldte tilfælde lavere end ventet. Vi vurderede årsagerne til underrapporteringen for to erhvervsbetingede kræftformer. Materiale og metode: Tilfælde af pleuralt mesoteliom og adenokarcinom i næse- og bihuler diagnosticeret i perioden blev fundet i Cancerregisteret. Patienterne blev søgt i Arbejdsskadestyrelsens database over anmeldte kræftsygdomme. For uanmeldte tilfælde blev oplysninger om ansættelsesforhold siden 1964 og stillingsbetegnelser indsamlet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og Det Centrale Personregister, og ssynligheden for en erhvervsmæssig udsættelse for asbest, henholdsvis træstøv blev vurderet. Resultater: Til Cancerregisteret var anmeldt 695 personer med pleuralt mesoteliom og 108 personer med adenokarcinom i næseog bihuler. I alt 381 (55%) tilfælde af mesoteliom og 44 (41%) af adenokarcinom blev genfundet i Arbejdsskadestyrelsen. Af disse blev henholdsvis 91% og 87% anerkendt som arbejdsbetingede. Simple erhvervsoplysninger var tilgængelige for tre fjerdedele af de patienter, som ikke var anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. For 60% af mændene og 3% af kvinderne med mesoteliom gav oplysningerne mistanke om asbestudsættelse; de tilsvarende tal for adenokarcinom og træstøvsudsættelse var 32% og 0%. Konklusion: Vi ft en betydelig underrapportering til Arbejdsskadestyrelsen af pleurale mesoteliomer og adenokarcinomer i næse- og bihuler. Underrapporteringen synes ikke at være mindre i dag end den var i 1980 erne. Vi anbefaler, at alle tilfælde af mesoteliom og kræft i næse- og bihuler, som man ikke finder grundlag for at anmelde til Arbejdsskadestyrelsen, henvises til ætiologisk udredning på en arbejdsmedicinsk afdeling. Det skønnes, at 2-4% af alle kræfttilfælde i den vestlige verden skyldes kendte kræftfremkaldende påvirkninger i arbejdsmiljøet [1-3]. Men der er store variationer fra fag til fag og fra område til område, således at det for visse grupper af ufaglærte arbejdere er op mod 20% af kræftforekomsten, som kan tilskrives arbejdsmiljøet [4]. Herhjemme konstateres der årligt omkring nye tilfælde af kræft [5]. Hvis elen på 2-4% er gældende for Danmark, betyder det, at kræfttilfælde om året er arbejdsbetingede. Læger og tlæger, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en arbejdsbetinget sygdom, skal ifølge dansk lov anmelde sygdomme til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet (fælles anmeldelsesblanket) [6, 7]. På sygehuse og klinikker påhviler anmeldepligten den ledende læge eller tlæge. Når Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt en lidelse som erhvervssygdom, afgør styrelsen efterfølgende, om der skal gives: 1) godtgørelse for varigt men, 2) erstatning for tab af erhvervsevne, 3) erstatning til efterladte ved død 4) og dækning af eventuelle udgifter til behling. Når sygdommen er

2 1675 kræft, kan erstatningen for men og tabt erhvervsevne godt være betydelig, ofte i størrelsesordenen 1 mio. kr. eller mere. I Arbejdsskadestyrelsen er der for perioden i gennemsnit pr. år anmeldt 208 tilfælde af kræft [7, 8]. Af disse er godt halvdelen blevet anerkendt. Den forholdsvis lave anmeldehyppighed i forhold til de forventede 2-4% kunne tyde på, at elen af arbejdsbetingede kræfttilfælde i Danmark enten er mindre end i re industrialiserede le, eller at henvisningsvejen til en arbejdsmedicinsk udredning ikke fungerer tilfredsstillende. Med udgangspunkt i to erhvervsbetingede kræftformer, det pleurale mesoteliom og adenokarcinomet i næse- og bihuler, undersøgte vi omfanget af underanmeldelse og erhvervshistorien for de patienter, som ikke blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. For en stikprøve af patienter med mesoteliom eftersøgte vi tillige mulige forklaringer på den manglende anmeldelse. Materiale og metoder Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet, j.nr Undersøgelsesgruppen Undersøgelsesgruppen er afgrænset i Cancerregisteret, hvor man siden starten i 1942 har registreret kræftdiagnoser i Danmark med en høj dækningsgrad [9, 10]. Foruden navn og personnummer på patienten indeholder registreringen oplysning om den eksakte kræftdiagnose i henhold til International Classification of Diseases for Oncology (ICD-O) [11], diagnosedato samt det makroskopiske og mikroskopiske grundlag for diagnosen. Fra Cancerregisteret udtrak vi samtlige personer over 20 år, som var født i perioden , og som stod registreret med pleuralt mesoteliom (topografi , morfologi og malignitetskode 3) eller adenokarcinom i næse- og bihuler (topografi 160, morfologi og malignitetskode 3) og var diagnosticeret i perioden Individuelle erhvervsforløb Med anvendelse af personnummeret på de to patientgrupper udtrak vi oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) om de virksomheder, som lønmodtagerdelen af patientgrupperne havde været ansat på fra ATP s start den 1. april 1964 og frem til diagnosetidspunktet for kræftlidelsen. Hver virksomhed står anført med sit eget virksomhedsnummer (SE/CVR-nummer). Danmarks Statistik grupperer virksomhederne efter hovedaktivitet og tildeler en branchekode [12]. Af historiske grunde mangler ca. 9% af de registrerede virksomheder i ATP en branchekode. De to patientgrupper blev endvidere søgt i Det Centrale Personregister (CPR) med henblik på indhentning af den stillingsbetegnelse, som personen eventuelt har oplyst til det offentlige via skatteblanketten. I tilfælde af mangelfulde erhvervsoplysninger fra disse registre anvendte vi erhvervsoplysninger fra anmeldelsesblanketten til Cancerregisteret. Vi skønnede, at den enkelte patient havde haft en ssynlig erhvervsmæssig udsættelse for asbest, hvis vedkommende inden diagnosedatoen havde været ansat i virksomheder med branchekode (jernskibsværfter), (fremstilling af banemateriel), (el- og varmeværker), (blikkenslagerforretninger) eller (isoleringsforretninger), eller hvis patienten havde en stillingsbetegnelse som bl.a. isoleringsarbejder, maskinarbejder, skibsværftsarbejder, automekaniker, blikkenslager eller snedker. Tilsvarende skønnede vi, at patienten havde haft en ssynlig erhvervsmæssig udsættelse for træstøv, hvis vedkommende havde været ansat i virksomheder med branchekode (træ- og møbelindustri), (tømrer- og snedkerforretninger) eller (engroshel med træ, trælast og bygningsartikler), eller hvis vedkommende havde en stillingsbetegnelse som bl.a. snedker, tømrer, træ- eller møbelindustriarbejder. Endelig supplerede vi listerne med enkelte virksomheder, som ifølge Arbejdstilsynets historiske arkiv over arbejdshygiejniske målinger har haft et gennemgående arbejdsmiljø med asbest eller træstøv. Ved hjælp af personnummeret blev undersøgelsesgruppen også søgt i Arbejdsskadestyrelsens database over anmeldte henholdsvis anerkendte tilfælde af kræft [13]. Analyse Forskelle i frekvensen af anmeldte eller anerkendte kræfttilfælde mellem de to køn og mellem definerede aldersgrupper samt ændringer over tid blev vurderet ved hjælp af χ 2 -test og Fishers eksakte test. Resultater Pleuralt mesoteliom I perioden blev der til Cancerregisteret anmeldt i alt 695 personer (591 mænd og 104 kvinder) med pleuralt mesoteliom (Tabel 1), svarende til i gennemsnit 77 tilfælde pr. år. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet var 66 år (spændvidde: år). Af de 695 tilfælde blev 381 (55%) anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Der sås igennem årene ingen systematisk ændring i anmeldelsesprocenten, der svinger imellem 43 (2001) og 67 (1997). Af de 381 anmeldte tilfælde havde 331 (87%) fået sygdommen anerkendt som arbejdsbetinget i Arbejdsskadestyrelsen. Der sås en svag stigning i anerkendelseselen igennem opgørelsesperioden fra 80% i perioden , 87% i til 93% i (p<0,01). Tabel 1 viser også, at elen af anmeldte tilfælde var højere i aldersgruppen år (68%) end i aldersgrupperne år (45%) og år (48%) (p<0,001). Samme tendens sås for elen, der efterfølgende blev anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen. Desuden var anmeldelsesfrekvensen højere for mænd (62%) end for kvinder (13%) (p<0,001), ligesom elen, der blev anerkendt, var højere hos mænd (88%) end hos kvinder (50%) (p < 0,001). Tabel 2 giver en oversigt over de 224 mænd og 90 kvinder

3 1676 Tabel 1. Patienter med pleuralt mesotelium i Cancerregisteret og anmeldelsesfrekvens til Arbejdsskadestyrelsen (ASK). Kalenderår Alder (år) Køn Patientgruppe I alt m kvinde Antal i Cancerregisteret a Antal genfundet i ASK b Andel (%) ,58 0,53 0,51 0,67 0,60 0,57 0,54 0,43 0,50 0,55 0,45 0,68 0,48 0,62 0,13 Antal anerkendt i ASK Andel (%) ,85 0,79 0,74 0,82 0,86 0,93 0,88 0,97 0,94 0,87 0,89 0,87 0,86 0,88 0,50 Antal ikkeanmeldte tilfælde a) Pr. 31. december 2003 b) Pr. 1. juli 2004 med pleuralt mesoteliom, som ikke blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. I de centrale registre stod 48 mænd (21%) og 29 kvinder (32%) med manglende oplysninger om erhverv. Blt de resterende 176 mænd, for hvem der var erhvervsinformationer, gav oplysningerne i 60% af tilfældene anledning til mistanke om en erhvervsmæssig udsættelse for asbest. Blt 61 kvinder, for hvem der var registerbaseret erhvervsinformation, var den tilsvarende el 5%. Adenokarcinom i næse- og bihuler I samme periode blev der til Cancerregisteret anmeldt i alt 108 personer (79 mænd og 29 kvinder) med adenokarcinom i næse- og bihuler (Tabel 3), hvilket i gennemsnit er 12 tilfælde om året. Gennemsnitsalderen var 65 år (spændvidde: år). Af de 108 tilfælde blev 44 (41%) anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Der synes ikke at være en systematisk ændring i anmeldelsesfrekvensen hen over perioden. Af de 44 anmeldte tilfælde havde 40 (91%) fået sygdommen anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen. Igennem de seneste år er alle anmeldte tilfælde også blevet anerkendt. Tabel 3 viser, at frekvensen er markant lavere hos kvinder end hos mænd (p<0,0001). Tabel 4 giver en oversigt over de 38 mænd og 26 kvinder med adenokarcinom i næse- og bihuler, som ikke blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Der manglede registerbaserede erhvervsoplysninger for tre mænd (8%) og ni kvinder (35%). Hos 11 ud af 34 mænd (32%) gav registeroplysningerne anledning til Tabel 2. Patienter med pleuralt mesoteliom som ikke er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, og for hvem der forelå registerbaserede erhvervsoplysninger og mulig erhvervsmæssig udsættelse for asbest. Uden stilling Med stilling eller ATP- og/eller ATP- Asbest- I alt information information udsættelse Køn n n n n (%) Mænd (60) Kvinder (5) ATP = Arbejdsmarkedets Tillægspension mistanke om en erhvervsmæssig træstøvsudsættelse. Hos ingen af de 17 kvinder (0%), for hvem der var erhvervsoplysninger, var det muligt at rejse en tilsvarende mistanke. Mesoteliomer, som ikke blev anmeldt Et umiddelbart spørgsmål er, om de tilfælde af kræft, som ikke var anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, var kodet korrekt i Cancerregisteret. Det undersøgte vi på en delgruppe af patienterne med mesoteliom. Fra Cancerregisterets blanketarkiv var det muligt for os at finde de originale indberetningsblanketter for 87 af de 92 patienter med mesoteliom, som var diagnosticeret i treårsperiode , og som ikke efterfølgende var anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen (Tabel 1). For de fem patienter, for hvem blanketterne ikke kunne lokaliseres, fik vi informationer om anmeldende afdeling fra Cancerregisterets elektroniske database. På baggrund af de samlede diagnostiske informationer på anmeldelsesblanketterne kunne der i to tilfælde rejses tvivl om rigtigheden af mesoteliomdiagnosen. I det ene tilfælde var der tale om en pleuratumor og en cytologisk undersøgelse, som viste»metastatisk karcinom eller malignt mesoteliom«, og i det et tilfælde var der på anmeldelsesblanketten til Cancerregisteret anført, at biopsien fra patientens maligne pleuratumor viste»mesoteliom eller adenokarcinom«. Ifølge anmeldelsesblanketterne var den endelige diagnose i de øvrige 98% af tilfældene entydigt beskrevet som pleuralt mesoteliom. Ud af det samlede tal på 90 patienter, som var anmeldt til Cancerregisteret som pleuralt mesoteliom blev diagnosen for 25 (28%) imidlertid først afklaret ved sektionen (14 patienter havde en erkendt, men ikke nærmere defineret tumor, mens de var i live, og 11 patienter fik diagnosen i form af et uventet fund ved sektionen). For de øvrige 65 patienter (72%) var mesoteliomdiagnosen enten stillet på en thoraxkirurgisk afdeling (15 patienter), en lungemedicinsk afdeling (15 patienter), en onkologisk afdeling (11 patienter), en almen medicinsk afdeling (16 patienter), en en kirurgisk afdeling (fem patienter) eller re afdelinger (tre patienter). En gennemgang af journalerne for 16 af patienterne fra henholdsvis Aalborg Sygehus og Århus Sygehus viste, at diagnosen i et tilfælde blev stillet

4 1677 Tabel 3. Patienter med adenokarcinom i næse- og bihuler i Cancerregisteret og anmeldelsesfrekvensen til Arbejdsskadestyrelsen (ASK). Kalenderår Alder (år) Køn Patientgruppe I alt m kvinde Antal i Cancerregisteret a Antal genfundet i ASK b Andel (%) ,40 0,56 0,60 0,44 0,60 0,31 0,40 0,40 0,24 0,41 0,29 0,43 0,42 0,52 0,10 Antal anerkendt i ASK Andel (%) ,83 1 0,83 0,75 0, ,91 0,75 0,93 0,92 0,93 0,67 Antal ikkeanmeldte tilfælde a) Pr. 31. december 2003 b) Pr. 1. juli 2004 postmortem, at der i tre tilfælde faktisk forelå et journalnotat om, at anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen var foretaget, og at der i yderligere tre tilfælde havde hersket usikkerhed om, hvilken af de involverede afdelinger, der havde ansvaret for at anmelde. I de sidste ni tilfælde havde man aktivt sammen med patienten overvejet muligheden af en erhvervsmæssig baggrund for sygdommen, men havde fundet, at erhvervsanamnesen ikke gav grundlag herfor. Diskussion Vi har undersøgt anmeldelsesvejen til Arbejdsskadestyrelsen for to kræftformer, som begge har en dominerende erhvervsmæssig baggrund, nemlig det pleurale mesoteliom og adenokarcinomet i næse- og bihuler. Det er to sjældne kræftformer, men det er velkendt, at erhvervsmæssig udsættelse for henholdsvis asbest og træstøv er de dominerende årsager. I en tidligere undersøgelse fra Danmark har man påvist, at ca. 85% af alle tilfælde af mesoteliom hos mænd skyldes asbesteksponering [2]. En tilsvarende beregning er ikke gjort for det sinonasale adenokarcinom, men vi vurderer, at den ætiologiske fraktion for træstøv også er høj. På trods af den gode baggrundsinformation viser vores undersøgelse, at kun omkring halvdelen af tilfældene blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. For de tilfælde, som nåede frem til Arbejdsskadestyrelsen, blev omkring 90% anerkendt som ehvervsbetingede. Anmeldelsesfrekvensen for de to kræftsygdomme har tidligere været undersøgt i Danmark [14, 15]. For perioden var elen af patienter, som blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen på 43% for pleuralt mesoteliom og 34% for sinonasalt adenokarcinom [14], mens elen i perioden var på henholdsvis 53% og 20% [15]. Forbedringer hen over tid har altså været små. I den nuværende undersøgelse ser det ud til, at anmeldelsesfrekvens er en hel del højere hos mændene end hos kvinderne, og at opmærksomheden vedrørende en mulig erhvervsmæssig baggrund er størst i aldersgruppen år sammenholdt med patienter, som på diagnosetidspunktet var yngre henholdsvis ældre. Underrapporteringen kan forklares ved manglende erhvervsoplysninger for patienter, som ikke anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Forholdsvis enkle registeroplysninger fra ATP og CPR viser dog, at mere end halvdelen af de uanmeldte mænd med mesoteliom og en tredjedel af mændene med sinonasalt adenokarcinom har stillings- og brancheoplysninger, som er typiske for asbestarbejde henholdsvis træstøvseksponering. For kvinderne er der langt færre erhvervsoplysninger til rådighed, så her kan det være en del sværere at afdække relevante eksponeringer. Selv om loven entydigt placerer ansvaret for at anmelde arbejdsbetingede sygdomme hos lægen, kan der i praksis være forhindringer for, at det automatisk sker. Vores gennemgang af 90 uanmeldte pleurale mesoteliomer viste, at imellem en tredjedel og en fjerdedel af tilfældene først blev endeligt afklaret ved sektionen. De skal imidlertid også anmeldes, når sygdommen direkte eller indirekte er årsag til døden. I den situation kan de efterladte være berettiget til erstatning for tab af forsørger og til en såkaldt overgangsydelse. De øvrige tilfælde af uanmeldte mesoteliomer fordelte sig nogenlunde ligeligt på thoraxkirurgiske, onkologiske, lungemedicinske og almen medicinske afdelinger. De kan være et resultat af, at der tilsyneladende foreligger en blank erhvervsanamnese på patienten, en fejlagtig tro på, at anmeldelse er foretaget ved indlæggelse på en en afdeling eller en ren forglemmelse. På baggrund af resultaterne af denne og tidligere undersøgelser er der først og fremmest grund til at gentage, at vi som læger har pligt til at anmelde en formodet arbejdsbetinget Tabel 4. Patienter med adenokarcinom i næse- og bihuler , som ikke er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, og for hvem der forelå registerbaserede erhvervsoplysninger og mulig erhvervsmæssig udsættelse for træstøv. Uden stilling Med stilling eller ATP- og/eller ATP- Træstøvs- I alt information information udsættelse Køn n n n n (%) Mænd (32) Kvinder (0) ATP = Arbejdsmarkedets Tillægspension

5 1678 sygdom det gælder også for patologerne, når sygdommen opdages eller afklares ved sektion; den eneste undtagelse er, når vi ved, at anmeldelse allerede er sket fra en side. Men vi vil også anbefale, at man i alle tilfælde af mesoteliom, uanset lokalisation, og alle tilfælde af kræft i næse- og bihuler, uanset histologi, hvor man af forskellige grunde har valgt ikke at anmelde til Arbejdsskadestyrelsen, henviser til ætiologisk udredning på en arbejdsmedicinsk klinik. Det kan ske, når diagnosen er afklaret, og den relevante behling er igangsat. Når anmeldelseshyppighederne er for lave for mesoteliom og sinonasalt adenokarcinom, som har en dominerende erhvervsmæssig årsag, er der grund til at antage, at anmeldelseshyppigheden af arbejdsbetingede kræfttilfælde i re organer, som især er lunge, larynx, urinblære, nyrepelvis, nyreparenkym, lever, knoglemarv og hud er noget ringere. Når anmeldelsen er modtaget i Arbejdsskadestyrelsen, overtager man der ansvaret for, at den ætiologiske udredning føres til ende. ed SummaryJohnni by an occupational Hansen, disease Torben are offered Riis Rasmussen, economical Øyvind compensation Oml & Jørgen it is H. responsibility Olsen:Registration of physician of selected to register cases of such occupational cases with cancer ( ) Board with on Industrial Injuries. However, Board of Industrial number of InjuriesUgeskr cancers reported Læger to 2007;169: - Introduction: Board is lower than expected. Persons We evaluated in Denmark causes afflict- underreporting for two types of cancer with a major occupational background. of information Materials on methods: employment Cases history of pleural since 1964 mesolioma job title was adenocarcinoma collected from of sinonasal Supplementary cavities diagnosed Pension between Fund 1994 Central 2002 Population were drawn Register, from likelihood Cancer Registry. of occupational Patients were exposure searched to asbestos for in files wood of dust was evaluated. Board of Industrial Injuries. For patients not registered, Results: 695 individuals were registered with pleural mesolioma 108 with adenocarcinoma of sinonasal cavities in Cancer Registry. Of se, 381 (55%) patients with mesolioma 44 (41%) patients with adenocarcinoma were also registered with Board of Industrial Injuries. women; Among equivalent latter, 91% figures for 87%, adenocarcinoma respectively were judged wood by dust were Board 32% to be occupationally 0%, respectively. induced. For 3 out of 4 cases not registered with Board register-based occupational information was available. This information indicated exposure to asbestos by 60% of men 3% of Conclusion: We observed a substantial underreporting of pleural mesolioma adenocarcinoma of sinonasal cavities with Board of Industrial Injuries. The underreporting seemed to be unchanged since 1980s. We propose that all cases of mesolioma all cases of cancer of sinonasal cavities not registered with Board are referred to a department for industrial medicine for etiological evaluation. Korrespondance: Jørgen H. Olsen, Kræftens Bekæmpelse, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, DK-2100 København Ø. Antaget: 16. oktober 2006 Interessekonflikter: Ingen angivet Taksigelse: Arbejdsskadestyrelsen ved koordinerende overlæge Bent Mathiesen takkes for datamæssigt samarbejde og for konstruktive kommentarer til manuskriptet. Litteratur 1. Doll R, Peto R. The causes of cancer: quantitative estimates of avoidable risks of cancer in United States today. J Natl Cancer Inst 1981;66: Olsen JH, Andersen A, Dreyer L et al. Summary of avaidable cancers in Nordic countries. APMIS 1997;105(suppl 76): Siemiatycki J, Richardson L, Straif K et al. Listing occupational carcinogens. Environ Health Perspect 2004;112: Boffetta P, Kogevinas M, Siminato L et al. Current perspectives on occupational cancer risks. Int J Occup Environ Health 1995;1: Sundhedsstyrelsen. Cancerincidens i Danmark København: Sundhedsstyrelsen, 2006 (Sundhedsstatistikken). 6. Beskæftigelsesministeriet. Læger og tlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Bekendtgørelse nr. 950 af 26. november om arbejdsbetinget kræft/aug Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestatistik København: Arbejdsskadestyrelsen, Jensen AR, Overgaard J, Storm HH. Validity of breast cancer in Cancer Registry: a study based on clinical records from one county in Denmark. Eur J Cancer Prev 2002;11: Storm HH. Completeness of cancer registration in Denmark efficacy of record linkage procedures. Int J Epidemiol 1988;17: World Health Organization. International classification of diseases for oncology. Geneva: World Health Organization, Danmarks Statistik. Danmarks Statistik Erhvervsgrupperingskode, DSE 77. København: Danmarks Statistik, Hansen J, Scneider T, Olsen JH et al. Availability of data on humans potentionally exposed to suspected carcinogens in working environment. Pharmacol Toxicol 1993;72 (suppl 1): Skov T, Mikkelsen S, Svane O et al. Reporting of occupational cancer in Denmark. Sc J Work Envirn Health 1990;16: Danø H, Skov T, Lynge E. Underreporting of occupational cancers in Denmark. Sc J Work Environ Health 1996;22: års-registerefterundersøgelse af 112 patienter med klassisk neurosediagnose ORIGINAL Overlæge MEDDELELSE Peter Winning Jepsen, seniorforsker Knud Juel & professor Per Bech Rigshospitalet, Psykiatrisk Klinik, Distriktspsykiatrisk Center Sankt Joseph, afsnit 8101, Statens Institut for Folkesundhed, og Psykiatrisk Sygehus, Hillerød Resume Introduktion: Registerefterundersøgelse af en gruppe patienter med neurosediagnose, som udgjorde hospitalsmaterialet i afdøde overlæge, dr.med. Erling Jacobsens disputats fra Materiale og metoder: Materialet udgøres af 112 patienter (30 mænd (26,8%) og 82 kvinder (73,2%)), der var hospitalsindlagt i årene og led af anxiøs, anankastisk (tvangs-) eller konversionshysterisk neurose. I en tidligere fase af undersøgelsen diagnosticeredes proberne efter Diagnostic Statistical Manual of mental disorders (DSM)-III på baggrund af en gennemgang af de originale journaler. Resultaterne i den foreliggende undersøgelse er overvejende baseret på DSM-III-diagnoserne. Med hensyn til død blev status fulgt frem til den 31. december Den maksimale opfølgningstid var således 53 år. Resultater: Hverken den oprindelige diagnostiske kategorisering af patienterne eller kategorisering efter DSM-III havde prognostisk betydning for forløbet med hensyn til genindlæggelse eller død. I opfølgningstiden indtraf der 67 dødsfald. I populationen som helhed var der en svag, ikkesignifikant overdødelighed på 1,16 for mænd og 1,14 for kvinder. For både mænd og kvinder var der en signifikant overdødelighed pga. selvmord. De fleste selvmord optrådte forholdsvis tæt på udskrivningsdatoen efter indeksindlæggelsen. Af de 112 patienter skiftede 81,2% ikke diagnostisk hovedkategori fra neurose til psykose. 14,3% fik en psykosediagnose. Konklusion: En klassisk dansk neurosediagnose er i praksis ganske stabil. En mindre el af patienterne blev dog psykotiske. Den opfattelse, at»ægte«neurotikere ikke siden hen kan få en psykosediagnose, har således ikke kunnet bekræftes.

Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen

Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen Marts 2005 Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen Johnni Hansen & Jørgen H. Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden

Læs mere

50-års-registerefterundersøgelse af 112 patienter med klassisk neurosediagnose

50-års-registerefterundersøgelse af 112 patienter med klassisk neurosediagnose 1678 sygdom det gælder også for patologerne, når sygdommen opdages eller afklares ved sekti; den eneste undtagelse er, når vi ved, at anmeldelse allerede er sket fra en side. Men vi vil også anbefale,

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til REGISTRERING Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til befolkningsregistrering, idet enkeltpersoner har kunnet identificeres via CPR personnummeret siden oprettelsen

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016 Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København)

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København) D O M afsagt den 27. juni 2014 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Torben Geneser og Torben Sørensen (kst.)) i ankesag V.L. B 1516 13 A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen

Læs mere

Validering af Cancerregisteret og udvalgte kliniske cancerdatabaser

Validering af Cancerregisteret og udvalgte kliniske cancerdatabaser Validering af Cancerregisteret og udvalgte kliniske cancerdatabaser - udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Statens Serum Institut Validering af Cancerregisteret og udvalgte kliniske cancerdatabaser

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

Videnskabeligt bevist: Powerpoint dur ikke DR 11. apr. 2007 Magasinet Penge

Videnskabeligt bevist: Powerpoint dur ikke DR 11. apr. 2007 Magasinet Penge Videnskabeligt bevist: Powerpoint dur ikke DR 11. apr. 2007 Magasinet Penge Er du ved at falde i søvn, når du sidder til et powerpoint-foredrag? Hvis ja, så er der faktisk nu en videnskabelig forklaring.

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet Det store overblik Hundrede år med kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Noget om resultatstyring Eliminate management by numbers and goals. Instead, substitute

Læs mere

Anerkendelse af asbestbetinget lungekræft. Symposium om asbest Bispebjerg Hospital December 2014

Anerkendelse af asbestbetinget lungekræft. Symposium om asbest Bispebjerg Hospital December 2014 Anerkendelse af asbestbetinget lungekræft Symposium om asbest Bispebjerg Hospital December 2014 Frost, Petersen, Thomsen, Mikkelsen. Kronik i Uf.L., maj 2014 Lungekræft i Danmark I 2012 fik 2352 mænd og

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Personale mangel 3 mulige løsninger

Personale mangel 3 mulige løsninger Hvis man har noget godt udstyr, så bliver det lettere at få opgaveglidning til at fungere på en harmonisk måde. (Radiograf) Bedre udnyttelse af ct scannere mulighed for opgaveglidning vi mangler konstant

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Epidemiologi. Incidens og årsager... 2 Overlevelse efter lungekræft... 4 Validering af det nye Cancerregister... 6 Referencer... 6

Epidemiologi. Incidens og årsager... 2 Overlevelse efter lungekræft... 4 Validering af det nye Cancerregister... 6 Referencer... 6 Epidemiologi Incidens og årsager... 2 Overlevelse efter lungekræft... 4 Validering af det nye Cancerregister... 6 Referencer... 6 Dansk Lunge Cancer Gruppe 2 Epidemiologi Incidens og årsager Lungekræft

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0046 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0046 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0046 Bilag 2 Offentligt Notat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Folketingets Sundhedsudvalg ACH/AT RMH/JAIC Grundnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d.

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Antal analysesvar per år fra KBA BBH

Læs mere

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapport 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapporten 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Mere skræddersyet behandling til patienterne

Mere skræddersyet behandling til patienterne Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Dansk CancerBiobank: Mere skræddersyet behandling til patienterne Dansk CancerBiobank skal være med til at forbedre diagnostik og behandling af cancer syg domme

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret

Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret November 2011 Disposition Historik Metode for produktion af CAR Cancerregistrering Automatiseret kodning Manuel kodning / Validering

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Registre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Registre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Landspatientregisteret (LPR) National Registry of Patients IVF-registeret (IVFR) IVF Registry Cancerregisteret (CR) National Cancer

Læs mere

Voldsofre behandlet på de fynske skadestuer i relation til bopælskommune

Voldsofre behandlet på de fynske skadestuer i relation til bopælskommune 1 Voldsofre behandlet på de fynske skadestuer 1999-23 i relation til bopælskommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Skadestuerne ved Universitetshospital, Sygehus og Sygehus behandler årligt

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af noget om selv? v/ Mogens Grønvold, overlæge, dr.med., formand for dansk palliativ database og Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ.,

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Diabetes Impact Study

Diabetes Impact Study Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001

Læs mere