Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde ( ) til Arbejdsskadestyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen"

Transkript

1 1674 nelse, kan der udføres en romiseret undersøgelse, idet man på forhånd skal have defineret, hvornår man vil søge at udføre stenekstraktionen på den ene eller på den en måde for præcist at kunne vurdere den enkelte tekniks succesrate. Det skal dog først afklares, om stenekstraktion bør foregå laparoskopisk eller endoskopisk. Korrespondance: Alan Patrick Ainsworth, Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C. Antaget: 21. august 2006 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for behling af patienter med galdestenssygdomme. København: Sundhedsstyrelsen, Adamsen S, Hansen OH. Laparoscopic cholecystectomy ERCP. Gastrointest Endosc 1998;48: Jørgensen T. Behling af patienter med galdesten. En medicinsk teknologivurdering. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi og Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, Schulze S, Damgaard B, Kristiansen VB. Laparoskopisk behling af koledokussten. Ugeskr Læger 2004;166: Martin DJ, Vernon DR, Toouli J. Surgical versus endoscopic treatment of bile duct stones. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Issue 2. Art. No.:CD pub2. DOI: / CD pub2. 6. Cuschieri A, Lezoche E, Morino M et al. E.A.E.S. multicenter prospective romized trial comparing two-stage vs single-stage management of patients with gallstone disease ductal calculi. Surg Endosc 1999;13: Rhodes M, Sussman L, Cohen L et al. Romised trial of laparoscopic exploration of common bile duct versus postoperative endoscopic retrograde cholangiography for common bile duct stones. Lancet 1998;351: Ainsworth AP, Adamsen S, Rosenberg J. Kolecystektomi i Danmark Ugeskr Læger 2005;167: Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde ( ) til Arbejdsskadestyrelsen ORIGINAL Seniorforsker MEDDELELSE Johnni Hansen, overlæge Torben Riis Rasmussen, overlæge Øyvind Oml & Forskningschef Jørgen H. Olsen Kræftens Bekæmpelse, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Resume Introduktion: I Danmark kan der gives erstatning for erhvervsbetingede sygdomme. Det er lægens ansvar at anmelde til Arbejdsskadestyrelsen, når mistanken opstår. For kræftsygdommenes vedkommende er antallet af anmeldte tilfælde lavere end ventet. Vi vurderede årsagerne til underrapporteringen for to erhvervsbetingede kræftformer. Materiale og metode: Tilfælde af pleuralt mesoteliom og adenokarcinom i næse- og bihuler diagnosticeret i perioden blev fundet i Cancerregisteret. Patienterne blev søgt i Arbejdsskadestyrelsens database over anmeldte kræftsygdomme. For uanmeldte tilfælde blev oplysninger om ansættelsesforhold siden 1964 og stillingsbetegnelser indsamlet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og Det Centrale Personregister, og ssynligheden for en erhvervsmæssig udsættelse for asbest, henholdsvis træstøv blev vurderet. Resultater: Til Cancerregisteret var anmeldt 695 personer med pleuralt mesoteliom og 108 personer med adenokarcinom i næseog bihuler. I alt 381 (55%) tilfælde af mesoteliom og 44 (41%) af adenokarcinom blev genfundet i Arbejdsskadestyrelsen. Af disse blev henholdsvis 91% og 87% anerkendt som arbejdsbetingede. Simple erhvervsoplysninger var tilgængelige for tre fjerdedele af de patienter, som ikke var anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. For 60% af mændene og 3% af kvinderne med mesoteliom gav oplysningerne mistanke om asbestudsættelse; de tilsvarende tal for adenokarcinom og træstøvsudsættelse var 32% og 0%. Konklusion: Vi ft en betydelig underrapportering til Arbejdsskadestyrelsen af pleurale mesoteliomer og adenokarcinomer i næse- og bihuler. Underrapporteringen synes ikke at være mindre i dag end den var i 1980 erne. Vi anbefaler, at alle tilfælde af mesoteliom og kræft i næse- og bihuler, som man ikke finder grundlag for at anmelde til Arbejdsskadestyrelsen, henvises til ætiologisk udredning på en arbejdsmedicinsk afdeling. Det skønnes, at 2-4% af alle kræfttilfælde i den vestlige verden skyldes kendte kræftfremkaldende påvirkninger i arbejdsmiljøet [1-3]. Men der er store variationer fra fag til fag og fra område til område, således at det for visse grupper af ufaglærte arbejdere er op mod 20% af kræftforekomsten, som kan tilskrives arbejdsmiljøet [4]. Herhjemme konstateres der årligt omkring nye tilfælde af kræft [5]. Hvis elen på 2-4% er gældende for Danmark, betyder det, at kræfttilfælde om året er arbejdsbetingede. Læger og tlæger, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en arbejdsbetinget sygdom, skal ifølge dansk lov anmelde sygdomme til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet (fælles anmeldelsesblanket) [6, 7]. På sygehuse og klinikker påhviler anmeldepligten den ledende læge eller tlæge. Når Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt en lidelse som erhvervssygdom, afgør styrelsen efterfølgende, om der skal gives: 1) godtgørelse for varigt men, 2) erstatning for tab af erhvervsevne, 3) erstatning til efterladte ved død 4) og dækning af eventuelle udgifter til behling. Når sygdommen er

2 1675 kræft, kan erstatningen for men og tabt erhvervsevne godt være betydelig, ofte i størrelsesordenen 1 mio. kr. eller mere. I Arbejdsskadestyrelsen er der for perioden i gennemsnit pr. år anmeldt 208 tilfælde af kræft [7, 8]. Af disse er godt halvdelen blevet anerkendt. Den forholdsvis lave anmeldehyppighed i forhold til de forventede 2-4% kunne tyde på, at elen af arbejdsbetingede kræfttilfælde i Danmark enten er mindre end i re industrialiserede le, eller at henvisningsvejen til en arbejdsmedicinsk udredning ikke fungerer tilfredsstillende. Med udgangspunkt i to erhvervsbetingede kræftformer, det pleurale mesoteliom og adenokarcinomet i næse- og bihuler, undersøgte vi omfanget af underanmeldelse og erhvervshistorien for de patienter, som ikke blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. For en stikprøve af patienter med mesoteliom eftersøgte vi tillige mulige forklaringer på den manglende anmeldelse. Materiale og metoder Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet, j.nr Undersøgelsesgruppen Undersøgelsesgruppen er afgrænset i Cancerregisteret, hvor man siden starten i 1942 har registreret kræftdiagnoser i Danmark med en høj dækningsgrad [9, 10]. Foruden navn og personnummer på patienten indeholder registreringen oplysning om den eksakte kræftdiagnose i henhold til International Classification of Diseases for Oncology (ICD-O) [11], diagnosedato samt det makroskopiske og mikroskopiske grundlag for diagnosen. Fra Cancerregisteret udtrak vi samtlige personer over 20 år, som var født i perioden , og som stod registreret med pleuralt mesoteliom (topografi , morfologi og malignitetskode 3) eller adenokarcinom i næse- og bihuler (topografi 160, morfologi og malignitetskode 3) og var diagnosticeret i perioden Individuelle erhvervsforløb Med anvendelse af personnummeret på de to patientgrupper udtrak vi oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) om de virksomheder, som lønmodtagerdelen af patientgrupperne havde været ansat på fra ATP s start den 1. april 1964 og frem til diagnosetidspunktet for kræftlidelsen. Hver virksomhed står anført med sit eget virksomhedsnummer (SE/CVR-nummer). Danmarks Statistik grupperer virksomhederne efter hovedaktivitet og tildeler en branchekode [12]. Af historiske grunde mangler ca. 9% af de registrerede virksomheder i ATP en branchekode. De to patientgrupper blev endvidere søgt i Det Centrale Personregister (CPR) med henblik på indhentning af den stillingsbetegnelse, som personen eventuelt har oplyst til det offentlige via skatteblanketten. I tilfælde af mangelfulde erhvervsoplysninger fra disse registre anvendte vi erhvervsoplysninger fra anmeldelsesblanketten til Cancerregisteret. Vi skønnede, at den enkelte patient havde haft en ssynlig erhvervsmæssig udsættelse for asbest, hvis vedkommende inden diagnosedatoen havde været ansat i virksomheder med branchekode (jernskibsværfter), (fremstilling af banemateriel), (el- og varmeværker), (blikkenslagerforretninger) eller (isoleringsforretninger), eller hvis patienten havde en stillingsbetegnelse som bl.a. isoleringsarbejder, maskinarbejder, skibsværftsarbejder, automekaniker, blikkenslager eller snedker. Tilsvarende skønnede vi, at patienten havde haft en ssynlig erhvervsmæssig udsættelse for træstøv, hvis vedkommende havde været ansat i virksomheder med branchekode (træ- og møbelindustri), (tømrer- og snedkerforretninger) eller (engroshel med træ, trælast og bygningsartikler), eller hvis vedkommende havde en stillingsbetegnelse som bl.a. snedker, tømrer, træ- eller møbelindustriarbejder. Endelig supplerede vi listerne med enkelte virksomheder, som ifølge Arbejdstilsynets historiske arkiv over arbejdshygiejniske målinger har haft et gennemgående arbejdsmiljø med asbest eller træstøv. Ved hjælp af personnummeret blev undersøgelsesgruppen også søgt i Arbejdsskadestyrelsens database over anmeldte henholdsvis anerkendte tilfælde af kræft [13]. Analyse Forskelle i frekvensen af anmeldte eller anerkendte kræfttilfælde mellem de to køn og mellem definerede aldersgrupper samt ændringer over tid blev vurderet ved hjælp af χ 2 -test og Fishers eksakte test. Resultater Pleuralt mesoteliom I perioden blev der til Cancerregisteret anmeldt i alt 695 personer (591 mænd og 104 kvinder) med pleuralt mesoteliom (Tabel 1), svarende til i gennemsnit 77 tilfælde pr. år. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet var 66 år (spændvidde: år). Af de 695 tilfælde blev 381 (55%) anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Der sås igennem årene ingen systematisk ændring i anmeldelsesprocenten, der svinger imellem 43 (2001) og 67 (1997). Af de 381 anmeldte tilfælde havde 331 (87%) fået sygdommen anerkendt som arbejdsbetinget i Arbejdsskadestyrelsen. Der sås en svag stigning i anerkendelseselen igennem opgørelsesperioden fra 80% i perioden , 87% i til 93% i (p<0,01). Tabel 1 viser også, at elen af anmeldte tilfælde var højere i aldersgruppen år (68%) end i aldersgrupperne år (45%) og år (48%) (p<0,001). Samme tendens sås for elen, der efterfølgende blev anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen. Desuden var anmeldelsesfrekvensen højere for mænd (62%) end for kvinder (13%) (p<0,001), ligesom elen, der blev anerkendt, var højere hos mænd (88%) end hos kvinder (50%) (p < 0,001). Tabel 2 giver en oversigt over de 224 mænd og 90 kvinder

3 1676 Tabel 1. Patienter med pleuralt mesotelium i Cancerregisteret og anmeldelsesfrekvens til Arbejdsskadestyrelsen (ASK). Kalenderår Alder (år) Køn Patientgruppe I alt m kvinde Antal i Cancerregisteret a Antal genfundet i ASK b Andel (%) ,58 0,53 0,51 0,67 0,60 0,57 0,54 0,43 0,50 0,55 0,45 0,68 0,48 0,62 0,13 Antal anerkendt i ASK Andel (%) ,85 0,79 0,74 0,82 0,86 0,93 0,88 0,97 0,94 0,87 0,89 0,87 0,86 0,88 0,50 Antal ikkeanmeldte tilfælde a) Pr. 31. december 2003 b) Pr. 1. juli 2004 med pleuralt mesoteliom, som ikke blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. I de centrale registre stod 48 mænd (21%) og 29 kvinder (32%) med manglende oplysninger om erhverv. Blt de resterende 176 mænd, for hvem der var erhvervsinformationer, gav oplysningerne i 60% af tilfældene anledning til mistanke om en erhvervsmæssig udsættelse for asbest. Blt 61 kvinder, for hvem der var registerbaseret erhvervsinformation, var den tilsvarende el 5%. Adenokarcinom i næse- og bihuler I samme periode blev der til Cancerregisteret anmeldt i alt 108 personer (79 mænd og 29 kvinder) med adenokarcinom i næse- og bihuler (Tabel 3), hvilket i gennemsnit er 12 tilfælde om året. Gennemsnitsalderen var 65 år (spændvidde: år). Af de 108 tilfælde blev 44 (41%) anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Der synes ikke at være en systematisk ændring i anmeldelsesfrekvensen hen over perioden. Af de 44 anmeldte tilfælde havde 40 (91%) fået sygdommen anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen. Igennem de seneste år er alle anmeldte tilfælde også blevet anerkendt. Tabel 3 viser, at frekvensen er markant lavere hos kvinder end hos mænd (p<0,0001). Tabel 4 giver en oversigt over de 38 mænd og 26 kvinder med adenokarcinom i næse- og bihuler, som ikke blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Der manglede registerbaserede erhvervsoplysninger for tre mænd (8%) og ni kvinder (35%). Hos 11 ud af 34 mænd (32%) gav registeroplysningerne anledning til Tabel 2. Patienter med pleuralt mesoteliom som ikke er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, og for hvem der forelå registerbaserede erhvervsoplysninger og mulig erhvervsmæssig udsættelse for asbest. Uden stilling Med stilling eller ATP- og/eller ATP- Asbest- I alt information information udsættelse Køn n n n n (%) Mænd (60) Kvinder (5) ATP = Arbejdsmarkedets Tillægspension mistanke om en erhvervsmæssig træstøvsudsættelse. Hos ingen af de 17 kvinder (0%), for hvem der var erhvervsoplysninger, var det muligt at rejse en tilsvarende mistanke. Mesoteliomer, som ikke blev anmeldt Et umiddelbart spørgsmål er, om de tilfælde af kræft, som ikke var anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, var kodet korrekt i Cancerregisteret. Det undersøgte vi på en delgruppe af patienterne med mesoteliom. Fra Cancerregisterets blanketarkiv var det muligt for os at finde de originale indberetningsblanketter for 87 af de 92 patienter med mesoteliom, som var diagnosticeret i treårsperiode , og som ikke efterfølgende var anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen (Tabel 1). For de fem patienter, for hvem blanketterne ikke kunne lokaliseres, fik vi informationer om anmeldende afdeling fra Cancerregisterets elektroniske database. På baggrund af de samlede diagnostiske informationer på anmeldelsesblanketterne kunne der i to tilfælde rejses tvivl om rigtigheden af mesoteliomdiagnosen. I det ene tilfælde var der tale om en pleuratumor og en cytologisk undersøgelse, som viste»metastatisk karcinom eller malignt mesoteliom«, og i det et tilfælde var der på anmeldelsesblanketten til Cancerregisteret anført, at biopsien fra patientens maligne pleuratumor viste»mesoteliom eller adenokarcinom«. Ifølge anmeldelsesblanketterne var den endelige diagnose i de øvrige 98% af tilfældene entydigt beskrevet som pleuralt mesoteliom. Ud af det samlede tal på 90 patienter, som var anmeldt til Cancerregisteret som pleuralt mesoteliom blev diagnosen for 25 (28%) imidlertid først afklaret ved sektionen (14 patienter havde en erkendt, men ikke nærmere defineret tumor, mens de var i live, og 11 patienter fik diagnosen i form af et uventet fund ved sektionen). For de øvrige 65 patienter (72%) var mesoteliomdiagnosen enten stillet på en thoraxkirurgisk afdeling (15 patienter), en lungemedicinsk afdeling (15 patienter), en onkologisk afdeling (11 patienter), en almen medicinsk afdeling (16 patienter), en en kirurgisk afdeling (fem patienter) eller re afdelinger (tre patienter). En gennemgang af journalerne for 16 af patienterne fra henholdsvis Aalborg Sygehus og Århus Sygehus viste, at diagnosen i et tilfælde blev stillet

4 1677 Tabel 3. Patienter med adenokarcinom i næse- og bihuler i Cancerregisteret og anmeldelsesfrekvensen til Arbejdsskadestyrelsen (ASK). Kalenderår Alder (år) Køn Patientgruppe I alt m kvinde Antal i Cancerregisteret a Antal genfundet i ASK b Andel (%) ,40 0,56 0,60 0,44 0,60 0,31 0,40 0,40 0,24 0,41 0,29 0,43 0,42 0,52 0,10 Antal anerkendt i ASK Andel (%) ,83 1 0,83 0,75 0, ,91 0,75 0,93 0,92 0,93 0,67 Antal ikkeanmeldte tilfælde a) Pr. 31. december 2003 b) Pr. 1. juli 2004 postmortem, at der i tre tilfælde faktisk forelå et journalnotat om, at anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen var foretaget, og at der i yderligere tre tilfælde havde hersket usikkerhed om, hvilken af de involverede afdelinger, der havde ansvaret for at anmelde. I de sidste ni tilfælde havde man aktivt sammen med patienten overvejet muligheden af en erhvervsmæssig baggrund for sygdommen, men havde fundet, at erhvervsanamnesen ikke gav grundlag herfor. Diskussion Vi har undersøgt anmeldelsesvejen til Arbejdsskadestyrelsen for to kræftformer, som begge har en dominerende erhvervsmæssig baggrund, nemlig det pleurale mesoteliom og adenokarcinomet i næse- og bihuler. Det er to sjældne kræftformer, men det er velkendt, at erhvervsmæssig udsættelse for henholdsvis asbest og træstøv er de dominerende årsager. I en tidligere undersøgelse fra Danmark har man påvist, at ca. 85% af alle tilfælde af mesoteliom hos mænd skyldes asbesteksponering [2]. En tilsvarende beregning er ikke gjort for det sinonasale adenokarcinom, men vi vurderer, at den ætiologiske fraktion for træstøv også er høj. På trods af den gode baggrundsinformation viser vores undersøgelse, at kun omkring halvdelen af tilfældene blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. For de tilfælde, som nåede frem til Arbejdsskadestyrelsen, blev omkring 90% anerkendt som ehvervsbetingede. Anmeldelsesfrekvensen for de to kræftsygdomme har tidligere været undersøgt i Danmark [14, 15]. For perioden var elen af patienter, som blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen på 43% for pleuralt mesoteliom og 34% for sinonasalt adenokarcinom [14], mens elen i perioden var på henholdsvis 53% og 20% [15]. Forbedringer hen over tid har altså været små. I den nuværende undersøgelse ser det ud til, at anmeldelsesfrekvens er en hel del højere hos mændene end hos kvinderne, og at opmærksomheden vedrørende en mulig erhvervsmæssig baggrund er størst i aldersgruppen år sammenholdt med patienter, som på diagnosetidspunktet var yngre henholdsvis ældre. Underrapporteringen kan forklares ved manglende erhvervsoplysninger for patienter, som ikke anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Forholdsvis enkle registeroplysninger fra ATP og CPR viser dog, at mere end halvdelen af de uanmeldte mænd med mesoteliom og en tredjedel af mændene med sinonasalt adenokarcinom har stillings- og brancheoplysninger, som er typiske for asbestarbejde henholdsvis træstøvseksponering. For kvinderne er der langt færre erhvervsoplysninger til rådighed, så her kan det være en del sværere at afdække relevante eksponeringer. Selv om loven entydigt placerer ansvaret for at anmelde arbejdsbetingede sygdomme hos lægen, kan der i praksis være forhindringer for, at det automatisk sker. Vores gennemgang af 90 uanmeldte pleurale mesoteliomer viste, at imellem en tredjedel og en fjerdedel af tilfældene først blev endeligt afklaret ved sektionen. De skal imidlertid også anmeldes, når sygdommen direkte eller indirekte er årsag til døden. I den situation kan de efterladte være berettiget til erstatning for tab af forsørger og til en såkaldt overgangsydelse. De øvrige tilfælde af uanmeldte mesoteliomer fordelte sig nogenlunde ligeligt på thoraxkirurgiske, onkologiske, lungemedicinske og almen medicinske afdelinger. De kan være et resultat af, at der tilsyneladende foreligger en blank erhvervsanamnese på patienten, en fejlagtig tro på, at anmeldelse er foretaget ved indlæggelse på en en afdeling eller en ren forglemmelse. På baggrund af resultaterne af denne og tidligere undersøgelser er der først og fremmest grund til at gentage, at vi som læger har pligt til at anmelde en formodet arbejdsbetinget Tabel 4. Patienter med adenokarcinom i næse- og bihuler , som ikke er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, og for hvem der forelå registerbaserede erhvervsoplysninger og mulig erhvervsmæssig udsættelse for træstøv. Uden stilling Med stilling eller ATP- og/eller ATP- Træstøvs- I alt information information udsættelse Køn n n n n (%) Mænd (32) Kvinder (0) ATP = Arbejdsmarkedets Tillægspension

5 1678 sygdom det gælder også for patologerne, når sygdommen opdages eller afklares ved sektion; den eneste undtagelse er, når vi ved, at anmeldelse allerede er sket fra en side. Men vi vil også anbefale, at man i alle tilfælde af mesoteliom, uanset lokalisation, og alle tilfælde af kræft i næse- og bihuler, uanset histologi, hvor man af forskellige grunde har valgt ikke at anmelde til Arbejdsskadestyrelsen, henviser til ætiologisk udredning på en arbejdsmedicinsk klinik. Det kan ske, når diagnosen er afklaret, og den relevante behling er igangsat. Når anmeldelseshyppighederne er for lave for mesoteliom og sinonasalt adenokarcinom, som har en dominerende erhvervsmæssig årsag, er der grund til at antage, at anmeldelseshyppigheden af arbejdsbetingede kræfttilfælde i re organer, som især er lunge, larynx, urinblære, nyrepelvis, nyreparenkym, lever, knoglemarv og hud er noget ringere. Når anmeldelsen er modtaget i Arbejdsskadestyrelsen, overtager man der ansvaret for, at den ætiologiske udredning føres til ende. ed SummaryJohnni by an occupational Hansen, disease Torben are offered Riis Rasmussen, economical Øyvind compensation Oml & Jørgen it is H. responsibility Olsen:Registration of physician of selected to register cases of such occupational cases with cancer ( ) Board with on Industrial Injuries. However, Board of Industrial number of InjuriesUgeskr cancers reported Læger to 2007;169: - Introduction: Board is lower than expected. Persons We evaluated in Denmark causes afflict- underreporting for two types of cancer with a major occupational background. of information Materials on methods: employment Cases history of pleural since 1964 mesolioma job title was adenocarcinoma collected from of sinonasal Supplementary cavities diagnosed Pension between Fund 1994 Central 2002 Population were drawn Register, from likelihood Cancer Registry. of occupational Patients were exposure searched to asbestos for in files wood of dust was evaluated. Board of Industrial Injuries. For patients not registered, Results: 695 individuals were registered with pleural mesolioma 108 with adenocarcinoma of sinonasal cavities in Cancer Registry. Of se, 381 (55%) patients with mesolioma 44 (41%) patients with adenocarcinoma were also registered with Board of Industrial Injuries. women; Among equivalent latter, 91% figures for 87%, adenocarcinoma respectively were judged wood by dust were Board 32% to be occupationally 0%, respectively. induced. For 3 out of 4 cases not registered with Board register-based occupational information was available. This information indicated exposure to asbestos by 60% of men 3% of Conclusion: We observed a substantial underreporting of pleural mesolioma adenocarcinoma of sinonasal cavities with Board of Industrial Injuries. The underreporting seemed to be unchanged since 1980s. We propose that all cases of mesolioma all cases of cancer of sinonasal cavities not registered with Board are referred to a department for industrial medicine for etiological evaluation. Korrespondance: Jørgen H. Olsen, Kræftens Bekæmpelse, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, DK-2100 København Ø. Antaget: 16. oktober 2006 Interessekonflikter: Ingen angivet Taksigelse: Arbejdsskadestyrelsen ved koordinerende overlæge Bent Mathiesen takkes for datamæssigt samarbejde og for konstruktive kommentarer til manuskriptet. Litteratur 1. Doll R, Peto R. The causes of cancer: quantitative estimates of avoidable risks of cancer in United States today. J Natl Cancer Inst 1981;66: Olsen JH, Andersen A, Dreyer L et al. Summary of avaidable cancers in Nordic countries. APMIS 1997;105(suppl 76): Siemiatycki J, Richardson L, Straif K et al. Listing occupational carcinogens. Environ Health Perspect 2004;112: Boffetta P, Kogevinas M, Siminato L et al. Current perspectives on occupational cancer risks. Int J Occup Environ Health 1995;1: Sundhedsstyrelsen. Cancerincidens i Danmark København: Sundhedsstyrelsen, 2006 (Sundhedsstatistikken). 6. Beskæftigelsesministeriet. Læger og tlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Bekendtgørelse nr. 950 af 26. november om arbejdsbetinget kræft/aug Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestatistik København: Arbejdsskadestyrelsen, Jensen AR, Overgaard J, Storm HH. Validity of breast cancer in Cancer Registry: a study based on clinical records from one county in Denmark. Eur J Cancer Prev 2002;11: Storm HH. Completeness of cancer registration in Denmark efficacy of record linkage procedures. Int J Epidemiol 1988;17: World Health Organization. International classification of diseases for oncology. Geneva: World Health Organization, Danmarks Statistik. Danmarks Statistik Erhvervsgrupperingskode, DSE 77. København: Danmarks Statistik, Hansen J, Scneider T, Olsen JH et al. Availability of data on humans potentionally exposed to suspected carcinogens in working environment. Pharmacol Toxicol 1993;72 (suppl 1): Skov T, Mikkelsen S, Svane O et al. Reporting of occupational cancer in Denmark. Sc J Work Envirn Health 1990;16: Danø H, Skov T, Lynge E. Underreporting of occupational cancers in Denmark. Sc J Work Environ Health 1996;22: års-registerefterundersøgelse af 112 patienter med klassisk neurosediagnose ORIGINAL Overlæge MEDDELELSE Peter Winning Jepsen, seniorforsker Knud Juel & professor Per Bech Rigshospitalet, Psykiatrisk Klinik, Distriktspsykiatrisk Center Sankt Joseph, afsnit 8101, Statens Institut for Folkesundhed, og Psykiatrisk Sygehus, Hillerød Resume Introduktion: Registerefterundersøgelse af en gruppe patienter med neurosediagnose, som udgjorde hospitalsmaterialet i afdøde overlæge, dr.med. Erling Jacobsens disputats fra Materiale og metoder: Materialet udgøres af 112 patienter (30 mænd (26,8%) og 82 kvinder (73,2%)), der var hospitalsindlagt i årene og led af anxiøs, anankastisk (tvangs-) eller konversionshysterisk neurose. I en tidligere fase af undersøgelsen diagnosticeredes proberne efter Diagnostic Statistical Manual of mental disorders (DSM)-III på baggrund af en gennemgang af de originale journaler. Resultaterne i den foreliggende undersøgelse er overvejende baseret på DSM-III-diagnoserne. Med hensyn til død blev status fulgt frem til den 31. december Den maksimale opfølgningstid var således 53 år. Resultater: Hverken den oprindelige diagnostiske kategorisering af patienterne eller kategorisering efter DSM-III havde prognostisk betydning for forløbet med hensyn til genindlæggelse eller død. I opfølgningstiden indtraf der 67 dødsfald. I populationen som helhed var der en svag, ikkesignifikant overdødelighed på 1,16 for mænd og 1,14 for kvinder. For både mænd og kvinder var der en signifikant overdødelighed pga. selvmord. De fleste selvmord optrådte forholdsvis tæt på udskrivningsdatoen efter indeksindlæggelsen. Af de 112 patienter skiftede 81,2% ikke diagnostisk hovedkategori fra neurose til psykose. 14,3% fik en psykosediagnose. Konklusion: En klassisk dansk neurosediagnose er i praksis ganske stabil. En mindre el af patienterne blev dog psykotiske. Den opfattelse, at»ægte«neurotikere ikke siden hen kan få en psykosediagnose, har således ikke kunnet bekræftes.

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Anerkendelse af asbestbetinget lungekræft. Symposium om asbest Bispebjerg Hospital December 2014

Anerkendelse af asbestbetinget lungekræft. Symposium om asbest Bispebjerg Hospital December 2014 Anerkendelse af asbestbetinget lungekræft Symposium om asbest Bispebjerg Hospital December 2014 Frost, Petersen, Thomsen, Mikkelsen. Kronik i Uf.L., maj 2014 Lungekræft i Danmark I 2012 fik 2352 mænd og

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Registerforskningens brug af og behov for digitale arkiver

Registerforskningens brug af og behov for digitale arkiver Registerforskningens brug af og behov for digitale arkiver Carsten B. Pedersen Professor, dr.med. Center for Interdisciplinær Registerforskning Center for Registerforskning Aarhus University, Denmark E-mail:

Læs mere

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af noget om selv? v/ Mogens Grønvold, overlæge, dr.med., formand for dansk palliativ database og Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ.,

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD Journalnotater i kliniske forsøg Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD 1 Kildedata i journaler- og anvendelse i praksis MSDs retningslinjer: Krav til journaler

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012) Endelig udgave

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference! Velkommen til konference! Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk 1 Partnere: Aidsfondet 3F Billund Kommune Danmarks Lungeforening Dansk Metal Dansk Optikerforening Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272.

Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272. Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272. Spørgsmål om tarifmæssig indplacering hjemvist til fornyet behandling i Finanstilsynet. Pligt for Finanstilsynet til at påse Erhvervssygdomspoolens forvaltning

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

til at forværre den i forvejen svære situation.

til at forværre den i forvejen svære situation. Nr. 8 / Marts 2013 Forsikring ved kritisk sygdom er et vigtigt element i Pension- Danmarks tilbud til medlemmerne. Udbetalingen kan være med til at sikre ro om familiens økonomi i en situation, hvor der

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere